Aftaler for det specialiserede dagområde

Transkript

1 Aftaler for det specialiserede dagområde Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder for og aftalen indgås mellem socialområdet og Randers Byråd. Politiske visioner, mål og krav Randers Kommunes overordnede socialpolitiske målsætning er at sikre et socialt sikkerhedsnet, der er så fintmasket, at ingen falder igennem. Det betyder på kort sigt, at ingen med behov for hjælp efterlades nødlidende På lang sigt er målet, at alle med særligt behov får støtte til at forbedre deres situation. Lovgrundlag og målgruppe Socialpolitikken henvender sig til borgere med et særligt behov for hjælp. Hvem, der har et sådant behov, afhænger både af den konkrete situation og af den enkeltes personlige ressourcer. Politikken skal ses som en paraply over kommunens samlede sociale indsats. Socialpolitikken baserer sig mål- og værdimæssigt på Randers Kommunes Vision Beskrivelse af aftaleenheden det specialiserede dagområde Området består af fire hovedfunktioner Beskyttet beskæftigelse efter Lov om social service for handicappede, psykisk sårbare og hjerneskadede Aktivitets- og samværstilbud efter Lov om social service for handicappede, psykisk sårbare og hjerneskadede Specialundervisning for senhjerneskadede og STU (særligt tilrettelagt ungdomsundervisning) Ydelser til jobcenteret vedrørende arbejdsmarkedsparathed og virksomhedsrettede tilbud 1

2 Aftaler det specialiserede dagområde For perioden indeholder aftalen med Socialudvalget og med Randers Byråd aftalemål på flere niveauer. Fælles for socialområdet er der udvalgt 4 centrale mål. Foruden de centrale mål, har man på områdeniveau og flere steder på tilbudsniveau udvalgt et eller flere aftalemål for perioden. Nedenstående aftaletekst er opbygget efter denne model og evalueringen af aftalerne for følger herefter. Socialområdets fælles mål Fælles mål A - Den danske kvalitetsmodel på det sociale område At sikre systematisk dokumentation vi gør det, vi siger, at vi gør Den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er et resultat af de senere års øgede fokus på kvalitet, dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Den danske kvalitetsmodel på det sociale område består af følgende elementer: 1. Standardprogram, hvor 6 standarder er udvalgt og implementeres. 2. SIP (De sociale indikatorprogrammer), der dokumenterer indsatser på de sociale botilbud. 3. Bruger- og pårørendeundersøgelser. Den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område handler om at forbedre kvaliteten på de sociale tilbud ved at indsamle og formidle viden om, hvad der virker i praksis. Randers Kommune deltager i modellen i samarbejde med 4 andre kommuner samt alle regionale institutioner i hele landet. Der sikres, at de lokale tilføjelser til de fælles kommunale retningslinjer er kendte og anvendes af både ledere og medarbejdere, og at der arbejdes kontinuerligt med kvalitetscirklen (planlægge, udføre, måle, evaluere) i modellen. Implementering af de 3 nye standarder; medicinhåndtering, utilsigtede hændelser og magtanvendelse - vil ske i perioden. At der er udarbejdet fælleskommunale retningslinjer og lokale tilføjelser til de 3 nye standarder, og at de er kendte og anvendes på tilbuddene At de 6 eksisterende fælleskommunale retningslinjer er revideret, og at de lokale tilføjelser på tilbuddene er revideret At resultaterne fra den eksterne evaluering af Randers Kommunes arbejde er indarbejdet i de fremtidige planer. At arbejdet med kvalitetsmodellen er i stadig bevægelse på tilbuddene og beror på kvalitetscirklen At kvalitetsmålene, og hvordan de anvendes, er kendt af min. 90 % af det faste personale. Opfølgning og evaluering af målet Der vil foregå en opfølgning og evaluering af målet på følgende måder: Der vil være løbende opfølgning af den kommunale koordinator og af styregruppen vedrørende den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommune. Der laves en undersøgelse 2

3 af arbejdet én gang om året på tilbuddene. Der er årligt ekstern evaluering på tilbuddene fra andre kommuner. Hvis standarderne ikke følges, vil det indgå i det fælles evalueringsråds bemærkninger. Der vil årligt blive foretaget en undersøgelse af, i hvor høj grad de ansatte kender og bruger kvalitetsstandarderne. Fællesmål B - Implementering af IKT og velfærdsteknologiske løsninger Implementere IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og velfærdsteknologiske løsninger på socialområdet for derigennem skabe en bedre velfærd for borgerne i form af selvhjulpethed og afinstitutionalisering samt bedre arbejdsmuligheder for medarbejdere i form af mere effektive arbejdsgange. Udviklingen af IKT og velfærdsteknologiske løsninger til det sociale område er i rivende udvikling i disse år. Området har arbejde med IKT i en del år, og vi ønsker fortsat at igangsætte IKT- projekter lokalt såvel som på tværs af områderne. Randers Byråd har endvidere vedtaget, at der fra 2013 udmøntes besparelser, som skal hentes ved anvendelse af IKT og velfærdsteknologiske løsninger. Områderne styrker implementeringen ved at ansætte en fælles medarbejder til denne funktion. Dette skal også sikre sammenhæng og fremdrift af lokale og tværgående IKT- projekter samt velfærdsteknologiske løsninger Deltagelse i tværkommunale projekter. Området har pt. samarbejder med Århus og Skanderborg kommuner. Samarbejde med Metodecentret for at fremme innovation samt deltage i udvikling og afprøvning af nye metoder i forhold til IKT Konkrete tiltag er beskrevet under de enkelte områder og projekter. At området har gennemført væsentlig tiltag på dette felt At der udarbejdes business case forud for et projekt At området samlet set opnår en besparelse ved indførelse af IKT At borgerperspektivet spiller en væsentlig rolle At der er udarbejdet succeskriterier for de enkelte projekter Opfølgning og evaluering af målet Der vil være to former for evaluering Evaluering af, om de overordnede succeskriterier er overholdt. Dette foregår ved en gennemgang af projekterne. Hvert enkelt projekt vil blive evalueret i forhold til den evalueringsplan, der er beskrevet for 3

4 projektet. Fællesmål C - Implementering af Psykiatriplan 2012 Psykiatriplanen 2012 iværksættes og implementeres på socialområdet. Socialudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en sammenhængende psykiatriplan for Randers Kommune. Planen skal være en udviklingsplan, der omfatter bostøtte- og bo- og aktivitetsområdet. Formålet med Psykiatriplan 2012 er at sikre, at Borgere med psykiske lidelser også i fremtiden får den bedst mulige hjælp og støtte inden for de økonomiske rammer Det socialpsykiatriske område er gearet til at kunne udvikle sig og tilpasse sig til kommende udfordringer for området Området stadig er en god arbejdsplads med trivsel og motivation Psykiatriplan 2012 forventes endeligt godkendt af byrådet i december måned At arbejde systematisk og kontinuerligt med rehabilitering At udviklet et område, der er fleksibelt og dynamisk i forhold til borgernes aktuelle behov og de økonomiske rammer At udarbejde en handleplan, der kan realisere psykiatriplanen på det specialiserede dagområde At flere borgere opnår hel eller delvis recovery/rehabilitering. At flere psykisk sårbare borgere kommer på arbejdsmarkedet i enten almindelige eller støttede jobs At flere psykisk sårbare borgere kommer i uddannelse Opfølgning og evaluering af målet Arbejdet med implementering af Psykiatriplan 2012 forventes implementeret over de kommende 5 år, hvorfor der ud over evalueringsformer også skal tages hensyn til tidsfaktoren. Overordnet evaluering vil indgå i selve vedtagelsen af den samlede psykiatriplan. Med de ændringer, der vil være på området, er det nødvendigt, at tage evalueringsredskaber i brug - så som fokusgruppe- interview, socialministeriets BIKVA model samt screeningsværktøjer. Med disse værktøjer kan de specifikke udviklingstræk undersøges. Der skal gøres opmærksom på, at de enkelte værktøjer kun anvendes på et repræsentativt udsnit af tilbuddene. Fællesmål D - Spredning af viden fra rotationsprojektet Implementering af de opnåede nye kompetencer fra rotations- og kompetenceudviklingsprojektet. Med udgangspunkt i at beskæftigelsessituationen har udviklet sig negativt i de seneste år, har det været nødvendigt at lave løntilskudsjob til en lang række ledige borgere. En af måderne har været at lave 4

5 jobrotationsforløb, som betyder, at de ledige gennem jobbet opkvalificeres, samtidig med at de faste medarbejdere opkvalificeres gennem et kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudviklingsdelen er bestemt ud fra en undersøgelse af socialområdets kompetencebehov Projektet er desværre afhængigt af dårlige konjunkturer, og det bedst tænkelige vil være, at beskæftigelsessituationen blev således, at det ikke var nødvendigt med projektet. Gennemførelse af nedenstående er derfor under forudsætning af, at der er brug for projektet. Tanken er, at skabe et grundlag for fælles sprog og metodetilgang i arbejdet med områdets målgrupper. Rotationsprojektet løber fra efteråret 2012 og frem til 2014, og det er tænkt, at alle pædagogiske medarbejdere på socialområdet skal deltage i forløbet. I alt skal 450 medarbejdere undervises inden for to hovedspor: - Neuropædagogik - Pædagogisk sociologi & udvikling Der laves forventningsafstemninger mellem ledere og medarbejdere inden opstart på uddannelsen omkring den enkeltes, arbejdspladsens og organisationens forventninger til læring Der laves en plan for spredning af viden - med krav til den enkelte, arbejdspladsen og ledelsen som en del af uddannelsen. Den nye viden sættes på dagsordenen til tema- og personalemøder Der oprettes netværk for de medarbejdere, der har været af sted på uddannelse Den nye viden arbejdes ind i områdets andre metoder og værktøjer Der afholdes løbende ledertræf, der skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den nye viden medarbejderne får og ledernes forventninger til undervisningens indhold Der er spredt viden fra rotationsprojektet ind i organisationen. Medarbejdere tilkendegiver betydningen af den nye viden som et kompetenceløft. Den nye viden er integreret i organisationens andre pædagogiske metoder. Opfølgning og evaluering af målet En egentlig tilbundsgående evaluering af et sådant område vil koste utroligt mange ressourcer. Folkeskolen har prøvet det på elevsiden med deres elektroniske prøveformer, og det har været et mangeårigt udviklingsarbejde. Det er derfor nødvendigt at bruge indirekte evaluering. Områdelederne skal have løbende fokus på målet og skal lave en årlig opfølgning og endelig evaluering i Dette skal foregå ved at beskrive de spor og tegn, der er på, at den nye viden har spredt sig til det konkrete arbejde. Emnet tages op i forbindelse med MUS og i forbindelse med udfyldelse af IKU-skema. 5

6 Det specialiserede dagområdes egne mål Udviklingsmål 1 udvikling af pædagogikken og driften gennem teknologiske værktøjer Uddannelse af brugere gennem e-læring på Gaia Museum Give den enkelte bruger bedre mestringsevne, således at borgeren bliver mere selvhjulpen gennem brug af e-læringsprogrammer. Gaia Museum har tidligere udviklet en hel række mini specialarbejder-uddannelser som eksempelvis tjener, kustode, salgsassistent, køkkenmedhjælper osv. Det er denne uddannelsesfunktion, der kan videreudvikles gennem e-læring. Eksempelvis kan en ipad bruges til at få en gennemgang af, hvordan man skal gøre i forhold til at lave en sandwich, bruge et kasseapparat m.v Gennem et samarbejde mellem ekstern udbyder af e-læring og GAIAs medieværksted udvikles der e-læringsprogrammer til målgruppen. Gaia museum vil søge partnere - herunder EU midler -, der kan være med til at udarbejde projekter vedr. brug af e-læring i forhold til de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. At få udviklet og testet minimum tre e-læringsprogrammer til eget brug på museet. Opfølgning og evaluering Der er opfølgning på projektet hvert kvartal. Der foretages en evaluering ved projektperiodens slutning på effekten af e-læringsprogrammer til målgruppen omkostninger ved selv at udvikle programmerne mulighederne for spredning af projektet indtægtsmuligheder i projektet Brugen af smartphones i STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsundervisning) ved Center for Specielundervisning for Voksne (CSV) Randers At give elever på CSV Randers et bærbart hjælpemiddel, der kan afhjælpe kognitive handicap og derved give eleverne mulighed for at indgå i samfundslivet på mere lige vilkår. Udvikle personalets viden om brugen af smartphones som kompenserende hjælpemiddel for eleverne generelt og i undervisningen. Udviklingen af smartphones og dertil hørende applikationer åbner op for, at en del it-hjælpemidler bliver bærbare og samtidig socialt acceptable, fordi man ikke skiller sig ud fra alle andre borgere, der også benytter smartphone-teknologien. 6

7 En smartphone kan give støtte og afhjælpe handicaps på områder som: Navigation via GPS eller Google Maps Finde venner og selv blive fundet Kalender, skema, påmindelser, timere Noter Kommunikation: tekstoplæsning, OCR (program for konvertering af tekst), kamera, tale til tekst/sms, billedsms, talesms Sociale historier Spil der træner stavning, matematik, logik etc. CSV udlåner smartphones til elever og instruerer i brugen CSV deltager med 3 medarbejdere på socialstyrelsens A-TEK konference. CSV samarbejder med det matrikelløse område, som har et større projekt med flere kommuner, om brugen af mobil teknologi At CSV opnår konkret erfaring med elevers brug af smartphones som kompenserende hjælpemiddel. At eleverne selv oplever at blive kompenseret for handicaps og derved bliver mere selvhjulpne Opfølgning og evaluering Medio 2013 og medio 2014 evaluerer ledelse og relevant personale indsats og effekter. Evalueringen foregår også som interview af både brugere og personale. Der samles ligeledes materiale om, i hvilket omfang de mobile løsninger anvendes. Der evalueres på spredningseffekten - både på skolebasis og bredere for socialområdet. Projekt for ITK-baseret kognitiv træning som metode i arbejdsrehabilitering Center for beskæftigelse og Revalidering. Afprøvning og implementering af IT baseret kognitiv træning som metode i arbejdsrehabilitering Der er beskrevet positiv effekt af kognitiv træning i mange videnskabelige undersøgelser. Flere undersøgelser peger på, at effekten af kognitiv træning øges i forhold til både kognitive og psykosociale funktioner, hvis træningen kombineres med arbejdsrehabilitering. Kognitiv træning kan anvendes til flere målgrupper og problemstillinger - herunder psykiatri og hjerneskade. CBR medvirker i aftaleperioden sammen med 3 andre beskæftigelsestilbud og Region Midtjylland i et kontrolleret og evalueret udviklingsprojekt med henblik på afprøvning og implementering af metoden for borgere med psykiatriske problemstillinger. CBR kan se nye og spændende perspektiver i anvendelse af et it-baseret træningsprogram, som kan understøtte praktik i en virksomhed. Det vil give borgere med psykiske sårbarheder mulighed for at tilrettelægge træningen hjemme eller på arbejde. Samtidig vil der være mulighed for at træne og følge tæt op på netop de færdigheder, den enkelte har brug for i sin virksomhedspraktik. CBR kan se yderligere perspektiver i forhold til arbejdsrehabilitering på hjerneskadeområdet. 7

8 Gennemførelse af forsøg fra august 2012 juni 2013, herefter implementering af metoden i CBRs tilbud både på beskæftigelses- og socialområdet. og evaluering Projektet evalueres i en procesevalueringen, og besvarelserne sammenholdes med projektets indsatsteori med henblik på monitorering af implementeringen samt evt. tilpasning af indsatsen. Projektet evalueres ligeledes med virkningsevaluering ved hjælp af monitorering af den enkelte deltagers udvikling i selvoplevet kognitivt funktionsniveau. Resultaterne indgår i den løbende supervision og tilpasning af indsatsen ved 6 netværksseminarer samt anvendes til den afsluttende kvantitative vurdering af deltagernes udbytte - jf. projektmålene. Endelig udføres en opfølgningsmåling med henblik på vurdering af projektets målopfyldelse ift. at øge målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der foretages således registerudtræk vedrørende forsørgelsesgrundlag i mindst ½ år efter opstart af træning på alle deltagerne i projektet. Data hentes fra Beskæftigelsesministeriets DREAM register. Fysiske velfærdsteknologiske løsninger for handicappede borgere Brugen af fysiske velfærdsteknologiske løsninger skal understøtte, at den enkelte handicappede borger bliver mere selvhjulpet på de basale dagligdags gøremål. Udviklingsmålet tager udgangspunkt i Dronningborg Aktivitetscenter og Aktivitetscenter Marienborgvej. Brugerne af de to aktivitetssteder kan blive væsentlig mere selvhjulpet i dagligdagen og derved få større livskvalitet. Desuden giver det på medarbejdersiden et bedre arbejdsmiljø med mindre nedslidning af personalet. Ligeledes forventes det at kunne frigive personaleressourcer. Der er en række teknologier, som skal indarbejdes i det daglige arbejde. Der er tale om spiserobotter, brugen af ny teknologi inden for personlig hygiejne og brugen af kommunikations-ikt i det daglige arbejde. Der foretages en konkret gennemgang af borgere og lokaliteter for at indføre teknologien. Screening af yderligere muligheder og behov på aktivitetscentrene. Borgerne oplever i større grad at være selvhjulpne i forbindelse med indfrielse af basale behov Personalet oplever de teknologiske løsninger som medvirkende til et bedre arbejdsmiljø samt mindre nedslidning Ressourceforbruget er faldende - der laves business case for alle tiltag. Opfølgning og evaluering Opfølgning hver 3. måned vedrørende status for implementering af teknologiske løsninger. rettet beskrivelse af hvilke effekter, som teknologien har for brugerne. To gange i forløbet laves der fokusgruppeinterview med medarbejderne om effekter på arbejdsmiljøet. Løbende opfølgning på business case 8

9 Udviklingsmål 2 Udvikling af pædagogiske metoder og indsatser målrettet det specialiserede dagområde Fusion inden for beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbuddene Via en omorganisering med omfordeling af pladser og lukning af tilbud ønsker området at opnå stordriftsfordele. Beskyttet beskæftigelse (efter Lov om social service 103) og aktivitets- og samværstilbud (efter Lov om social service 104) er i dag fordelt på 6 matrikler og ofte med blandet indhold. Siden etablering af det specialiserede dagområde i 2011 har det været et mål at fusionere og samle henholdsvis den beskyttede beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbuddene på området. Dette vil fremadrettet sikre muligheden for - med øget omkostningseffektivt og faglighed - at levere et specialiseret og målrettet tilbud til områdets målgrupper. Muligheden for dette er blevet nemmere med vedtagelsen af, at borgere over 65 år ikke længere tilbydes beskyttet beskæftigelse. Endvidere er der i efteråret 2012 etableret et dagtilbud på Kastanjebo. Dagområdets faste samarbejdspartnere, som Gaia og Bifrost, er der forsat en øget interesse for at anvende fra brugernes side. Aktiviteterne vedrørende hjerneskadede samles i det nye hjerneskadecenter på Bakkevej 1. Endelig er der i dag flere brugere, der ønsker en beskæftigelse i et partnerskab på det private arbejdsmarked. På den baggrund skal der arbejdes med en mere hensigtsmæssig fysisk struktur på det specialiserede dagområde. Aktivitets- og samværstilbuddene fortsætter som hidtil, men Nyholm anvendes ikke længere, idet tilbuddene kan rummes på de andre lokaliteter. Dronningborg Aktivitetscenter bliver udelukkende et aktivitets- og samværstilbud. Ligeledes samles den beskyttede beskæftigelse på de hidtidige adresser - bortset fra Nyholm - idet der er bedre produktionsfaciliteter på Centre for Beskæftigelse og Revalidering (CBR). Beskæftigelsen foregår herefter på CBR og Gaia. Det betyder, at tilbuddene på Nyholm fusioneres med områdets øvrige tilbud, og at borgere samt personale fra Nyholm overflyttes til de øvrige lokaliteter Den fysiske sammenlægning er tilvejebragt i starten af 2013 At overflytningerne tager hensyn til brugernes fremtidige ønsker At der er en besparelse i form af færre personaleressourcer og fysiske driftsomkostninger. Der laves business case på sagen At den ny tilbudsstruktur giver et bedre tilbud til borgerne Opfølgning og evaluering Der udarbejdes en handleplan for flytningerne med udgangspunkt i borgernes ønsker og for medarbejdernes vedkommende ud fra aftalerne i MED systemet. Opfølgning hver 3. måned vedrørende status for implementering af ny struktur. rettet beskrivelse af, hvilke effekter den ny struktur har for brugerne. To gange i forløbet gennemføres fokusgruppeinterview med medarbejderne om effekter 9

10 på arbejdspladsen Løbende opfølgning på business case Der vil løbende blive fulgt op på målet på fusions-med og personalemøder. Inklusion via virksomhedsteam for udplacering inden for 103 området Udvikling af flere modeller til ekstern beskyttet beskæftigelse sætningen afspejler ønsket om, at tilbud om beskyttet beskæftigelse i Randers Kommune er så bredt sammensat, at borgerne har reelle valgmuligheder. Der skal være valgmuligheder for både at vælge interne virksomheder og vælge inklusion på almindelige arbejdspladser. Der vil på sigt være omkostningsreduktioner som konsekvens af, at flere ønsker almindelige arbejdspladser. Omdrejningspunktet for borgerens tilbud er en individuel udviklingsplan. Udviklingsplanen skal understøtte borgerens jobmæssige udvikling og fungere som et redskab til faglig dialog, dialog med borgeren og samtidig danne grundlag for den systematiske sagsbehandling. CBR opruster den virksomhedsrettede indsats indenfor beskyttet beskæftigelse. Der arbejdes med udvikling af konkrete modeller for udvikling af beskyttet beskæftigelse Flere individuelle virksomhedsaftaler om ekstern beskyttet beskæftigelse eller løntilskudsjob med afsæt i CBRs virksomhedsnetværk på ca virksomheder. En formaliseret aftale med Randers Naturcenter om 6 faste plader til personer i beskyttet beskæftigelse, der ønsker natur/udetilbud. Indgåelse af privat og offentligt samarbejde vedrørende beskyttet beskæftigelse Mere formaliseret samarbejde om beskyttet beskæftigelse med kæder indenfor eksempelvis byggemarkeder, detailhandel m.v. Der udarbejdes business case for projekterne 20 % af borgerne i beskyttet beskæftigelses tilbydes helt eller delvis beskæftigelse i samarbejde med en virksomhed. Der er udarbejdet nye samarbejdsmodeller med virksomheder for såvel enkeltpersoner, som for grupper af beskyttede medarbejdere. Opfølgning og evaluering Opfølgning hver 3. måned vedrørende status for projektet rettet beskrivelse af, hvilke effekter den ny struktur har for brugerne. To gange i forløbet gennemføres fokusgruppeinterview med medarbejderne om effekter på arbejdspladsen Løbende opfølgning på business case 10

11 Ny specialisering på Hjerneskadecenter Randers Etablering af avancerede rehabiliteringstilbud i et nyt center på Bakkevej 1 i samarbejde med andre specialiserede tilbud. Udvikle kommunens indsats overfor borgere med erhvervet hjerneskade i forhold til, at borgeren oplever et sammenhængende og koordineret rehabiliteringsforløb. Skabe sammenhængskraft mellem de forskellige aktører på senhjerneskadeområdet i Randers Kommune på tværs af faggrænser og forvaltninger. Gøre nabokommuner interesserede i at benyttet tilbuddene på Hjerneskadecenter Randers. Etablering af Sprog- og Talehuset med to logopæder i 1½ fuldtidsstilling Fremstilling af ydelseskatalog på sprog- og taleområdet, som henvender sig til såvel Randers Kommune som nabokommuner Flytning af Ståstedet til Bakkevej 1 - efteråret samt udbygning af faciliteterne, således at Randers Kommune ikke behøver at købe så mange eksterne pladser for denne ikke specialiserede ydelse. Indretning af fitnesscenter for brugerne på Bakkevej 1 Gennem det sidste år har en arbejdsgruppe mellem sundhedsområdet, ældreområdet, jobcenteret og handicapområdet udarbejdet en samlet plan, som er godkendt i Socialudvalget og Ældre- og sundhedsudvalget. Samtidig er der lavet landsdækkende forløbsprogrammer for rehabilitering af senhjerneskadede, hvor det anbefales, at der arbejdes mere tværfagligt, og at centertanken benyttes. Randers Kommune har ansøgt og fået bevilget 2.5 mio. kr. til et projekt til genoptræning og rehabilitering af senhjerneskadede. I projektet indgår etablering af et kompetencecenter, som skal danne rammen om et tættere samarbejde mellem de eksisterende tilbud. De medarbejdere, som bredt arbejder med rehabilitering af målgruppen, er fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropædagoger, talepædagoger, speciallærere, socialrådgivere og jobkonsulenter. Medarbejdergruppen på centeret vil omfatte personer. Ultimo 2012 ansættes en projektkoordinator, som skal have base på centeret, og som organisatorisk skal være under Center for Specialundervisning for Voksnes ledelse. Hjerneskadecenter Randers skal etableres i CSVs lokaler på Bakkevej 1, hvor centret vil råde over samtlige lokaler på matriklen. Der udarbejdes en tidsfølgeplan for etablering af centeret. Centeret skal stå fuldt udbygget efteråret Neuroundervisning CSVs neuroundervisning omfatter 3½ fuldtids lærerstillinger. Undervisningen organiseres som hold- og individuel undervisning samt rådgivning til borgerne, pårørende og andet personale i kommunen. Ydelseskatalog skal udarbejdes - både til interne køb og ydelser rettet mod andre kommuner eller anden virksomhed. Sprog- og taleundervisning CSV Randers driver taleundervisning til målgruppen med 1½ fuldtids logopæd. Ydelseskatalog skal udarbejdes - både til interne køb og ydelser rettet mod andre kommuner eller anden 11

12 virksomhed. Ståstedet Samværs- og aktivitetstilbud efter Lov om social service 104. gruppen er borgere i Randers Kommune med sent erhvervet hjerneskade, og hvor borgeren ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsindsatsen på Ståstedet skal styrke livskvaliteten samt skabe et indhold i tilværelsen for brugerne. Samtidig er der mulighed for at få råd og vejledning fra personalet. Der satses på at styrke aktivitetscentret med aktiviteter med en mere praktisk vinkel ved at lave hold med pedeltjeneste, køkken og rengøring samt evt. drift af en café. Fysioterapi Sundhedscentret vil flytte nogle af sine aktiviteter til Hjerneskadecenter Randers. Det er især fysioterapi til borgere, som i forvejen modtager tilbud på centret. Der tilstræbes også, at den vederlagsfrie fysioterapi kan koordineres og lægges på centret. Der etableres et fitnesslokale, hvor borgerne under terapeuternes supervision kan træne - evt. også alene. Samvær og café Køkken- og kantinefaciliteterne på Bakkevej 1 kan indrettes som café. Nogle borgere modtager ofte flere tilbud på centret, hvorfor der kan opstå pauser, som kan bruges i cafeen. Med baggrund i hensigtsmæssig og økonomisk drift af kørsel med borgere, der benytter centret, vil der opstå ventetid i forbindelse med samkørsel. Denne ventetid kan bruges i cafeen eller i fitnesslokalerne. Driften af cafeen kan være et samarbejde mellem Hjerneskadeforeningen, andre frivillige, aktivitetsbrugerne fra Ståstedet samt bostøtter for hjerneskadede, som kan henlægge deres gruppebaserede bostøtte til centret. Hjerneskadeforeningen Foreningen bliver tilbudt lokaler til deres møder og aktiviteter. De kan evt. indgå i driften af cafeen sammen med andre frivillige. Planerne for etableringen af tilbuddene overholdes At der er den nødvendige kapacitet og rette faglige indhold i Neuroundervisningen Neuroundervisningen øger antallet af elever fra nabokommunerne ud fra centertankegangen At jobcenteret gennem Projekt Aktiv Sygemeldte visiterer elever direkte til Neuroundervisningen. At taleundervisningen bliver fuldt implementeret med ydelseskatalog og prisfastsættelse af ydelser inden 1. august At taleundervisningen øger antallet af elever fra nabokommuner ud fra centertankegangen Opfølgning og evaluering Nedsættelse af en styregruppe vedrørende tids- og indholdsplan, og at planen gennemgås månedligt Evalueringen af eksternt finansieret projekt, hvor der indgår fastlagte evalueringsmål, indarbejdes i den generelle evaluering af centeret. Evaluering af projekt mellem kommunerne i Region Midt om viden på hjerneskadeområdet indgår i den generelle evaluering af centeret. Der udarbejdes evalueringskoncept inden februar

13 Styrke konkurrenceevnen for Center for Beskæftigelse og Revalidering Opnå en tydelig profil, som matcher kravene på beskæftigelsesområdet hvad angår metoder og resultater. Gøre CBRs job- og uddannelsesrettede tilgang og kompetencer kendt i en bredere offentlighed. Reformerne på beskæftigelsesområdet sigter både på at øge arbejdsstyrken på længere sigt og på at inkludere borgere, der står udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet. Reformerne har et styrket fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i retning af job og uddannelse - også for grupper af borgere med relativt beskeden arbejdsevne og med lang vej til et job. CBRs opgaveløsning skal derfor være entydig udviklingsrettet, hvilket skal afspejles i aftaler med såvel jobcenter som socialafdeling. Det er således væsentligt, at CBR vedvarende udvikler og råder over kompetencer, der kan løse opgaverne fremover samt skabe de ønskede resultater. Herunder er det også vigtigt at skabe de organisatoriske rammer, der kan understøtte en bæredygtig udvikling for målgrupperne. For at understøtte forretningskonceptet satses der på 4 faglige indgange, som personalet skal lære og implementere, Neuropædagogisk efteruddannelse Mentoruddannelse - særligt for værkstedspersonale ifm. ekstern beskyttet beskæftigelse Dialogværktøjet ProProfessional Kognitiv metode For yderligere at understøtte forretningskonceptet satses der på, at CBR løbende er i dialog med kunderne om hvilke opgaver, der ønskes løst på beskæftigelsesområdet. Eksempler på dette kan pt. være: Tilbud for psykisk sårbare Indsats for at få ledige unge i uddannelse For at kunne dokumentere over for kunderne, at der er kvalitet i arbejdet, bruges instrumenterne: Audit vedr. jobcenteropgaver og beskyttet beskæftigelse. Løbende resultatmålinger i samarbejde med kunden. For at nå så stort et marked som muligt forbedrer CBR deres kommunikationsstrategi gennem modernisering og opdatering af centerets hjemmeside - både hvad angår indhold og funktionalitet. CBR etablere sig Facebook og Twitter. For at få så fleksibel en økonomisk og markedsmæssig struktur som muligt omlægger CBR en del af virksomheden til socialøkonomisk virksomhed For at nå ud til en bredere skare af kunder ændrer CBR navn, således at navnet understøtter det arbejde, som kunderne efterspørger, CBR ændrer navn til Center for beskæftigelse og Rehabilitering 13

14 At alle tiltag er gennemført i 2013 At arbejdsmetoden på centeret fra 2014 opbygges ud fra ovenstående grundprincipper At alle medarbejdere i 2014 forstår og efterlever forretningskonceptet Opfølgning og evaluering Ledelsen følger løbende op på forløbet overfor det lokale MED udvalg og på personalemøder. Ledelsen fremlægger månedligt status for strategien overfor områdeledelsen. Ledelsen fremlægger årligt status for strategien overfor chefgruppen i Social og Arbejdsmarkedsafdelingen. 14