Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand:"

Transkript

1

2 Anklageskrift Historisk har de danske universiteters uddannelser ændret status fra at være for de få til at være for de mange. Denne udvikling har været rigtig og naturlig i opbygningen af Danmark som et vidensamfund. Set i lyset af den markante vækst på universiteternes uddannelser finder AC og DI nu, at tiden er inde til at adressere uddannelsernes kvalitet. Vi skal turde tale om problemerne og se dem i øjnene i et land, hvor vi ved højtidelige lejligheder taler om universitetsuddannelser i verdensklasse. AC og DI s ærinde med denne offentlige domstolsprøvelse er derfor at konfrontere problemerne med kvaliteten af universitetsuddannelserne - hvad enten de gemmer sig i manglende prioritering, utilstrækkelige ressourcer, et for stort uddannelsesudbud, for mange studerende eller helt andre forhold. Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand: Kvaliteten af danske universitetsuddannelser er nogle steder vigende. De steder og på de uddannelser, hvor de studerende ikke får det uddannelsesniveau, man kunne forvente, har leverandørerne kun incitamenter til at gå stille med dørene. Niveauspredningen blandt de producerede kandidater er meget betydelig, men der er kun få mekanismer, der sikrer et forsvarligt bundniveau. En række aspekter af uddannelseskvaliteten vil blive adresseret: Hvor meget forskningsbaseret undervisning kan man med rette forvente at modtage på en universitetsuddannelse? Er der uddannelsesmæssige udfordringer for eliten, når universiteterne er blevet til masseuniversiteter? Kan kvaliteten af studiemiljøerne følge med, når man til stadighed udvider på optagelsestallene? Er universiteternes udbud af uddannelser i overensstemmelse med arbejdsmarkedets kompetencebehov? 1

3 Indhold Anklage 1: Der er ingen sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel... 3 Indicium 1.1 Universiteternes uddannelsesudbud afhænger af de studerendes efterspørgsel... 4 Indicium 1.2 Manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel... 5 Indicium 1.3 Nye uddannelser godkendes trods mangelfuld relevansvurdering... 9 Indicium 1.4 Uddannelser lukkes trods samfundsmæssige behov Anklage 2: Universitetsuddannelser sikrer hverken elite eller bredde Indicium 2.1. Udviklingen er gået fra eliteuddannelser til masseuddannelser Indicium 2.2. Frafaldne universitetsstuderende samles op på lavere uddannelsesniveauer Indicium 2.3. Kvaliteten af studerende påvirker kvaliteten af studiemiljøet Indicium 2.4. Nyuddannede kandidaters niveau er faldet de seneste fem år Anklage 3: Danske universitetsuddannelser er for ringe Indicium 3.1. Studiebelastningen er for lille Indicium 3.2 De studerende får for lidt undervisning Indicium 3.3 Store forskelle på sammensætningen af undervisningsstaben mellem hovedområderne Indicium 3.4 Undervisningskvalitet kan forbedres Indicium 3.5 Der er stor variation i omfanget af ekstern censur Indicium 3.6 Uddannelserne er underfinansierede

4 Taxametersystemets indretning skaber konkurrence mellem universiteterne om de studerendes gunst. Denne konkurrence ses f.eks. i form af en jævn strøm af nye uddannelsesforslag fra universiteterne, der skal tiltrække nye studerende. Men også i form af lukning af uddannelser og bagvedliggende faglige miljøer, der ikke længere er rentable, grundet svigtende studentersøgning. Hvordan sikrer vi, at institutionshensyn harmonerer med samfundshensyn? Og hvad gør vi, hvis de to hensyn er modsatrettede? 3

5 Indicium 1.1 Universiteternes uddannelsesudbud afhænger af de studerendes efterspørgsel Taxametersystemet udmærker sig ved sin enkelthed og objektive fordeling, men samtidig skaber den simple sammenhæng mellem STÅ-produktion (beståede årsværk) og bevillinger incitamenter for universiteterne til at fokusere på at producere STÅ med risiko for kassetænkning til følge. En bagside ved systemet er også, at udbuddet af uddannelser i høj grad styres af de studerendes efterspørgsel i stedet for af kompetencebehovet på arbejdsmarkedet. Taxametersystemet Taxametersystemet betyder, at universiteterne får tildelt midler for hver gang, en studerende består en eksamen eller et modul, som måles ud fra registrerede studenterårsværk (STÅ). Det vil sige, at når en studerende gennemfører en del af en uddannelse, udløses en bevilling til institutionen i form af en takst, som hvert år fastsættes på finansloven. 4

6 Udbuddet af universitetsuddannelser under Den Koordinerede Tilmelding (KOT) viser, at antallet af indgange til bacheloruddannelserne næsten er fordoblet siden 1995, mens antallet af optagne studerende ikke er steget i samme omfang 1. Figur 1.1 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding og DI-beregninger Indicium 1.2 Manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel En række uddannelser er overdimensionerede i forhold til arbejdsmarkedet, og på trods af højkonjunktur har nogle af kandidaterne ikke kunnet finde beskæftigelse. Det gælder blandt andet indenfor uddannelser som filosofi, kunsthistorie og litteraturvidenskab. Ifølge Magistrenes A-kasse havde disse uddannelser (i november 2008) berørte ledighedstal mellem 9 og 11 pct., mens de tilsvarende tal for alle forsikrede akademikere var på 2,7 pct. 1 Note: I opgørelsen indgår også de videregående uddannelser under Kulturministeriet samt optaget på diplomingeniøruddannelserne, hvis dette er fælles med civilingeniøruddannelserne. 5

7 Figur 1.2 Kilde: AC ledighedsstatistik 2009 Som det fremgår af AC s ledighedsstatistik, har der de seneste år været en overproduktion af især humanistiske kandidater og arkitekter, der generelt har oplevet en væsentlig højere ledighed end gennemsnittet for akademikere. Gennemsnittet for hovedområderne dækker dog over store udsving uddannelserne imellem. Lov om gennemsigtighed og åbenhed Folketinget vedtog i juni 2002 Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Oplysninger om undervisning, uddannelser og uddannelsesinstitutioner skal efter bestemmelserne i denne lov være offentligt tilgængelige på Internettet, så borgerne enkelt og hurtigt kan vurdere kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler og institutioner. På universitetsområdet er det som følge af denne lov muligt bl.a. at få oplysning om nyuddannedes beskæftigelsessituation. Oplysningerne er samlet på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside. Trods Lov om gennemsigtighed og åbenhed er det ikke enkelt og hurtigt at få overblik over, hvordan beskæftigelsen er for dimittenderne fra de enkelte uddannelser. Går man ind på universiteternes hjemmesider, kræver det generelt et mindre stykke detektivarbejde at finde frem til oplysningerne. 6

8 Ud over problemer med høj ledighed oplever flere dimittender at komme ud i job, de er overkvalificerede til, og som vel at mærke ikke har et potentiale til at udvikle sig til et akademisk job. Figur 1.3 Kilde AC og Rambøll Management AC og Rambøll s undersøgelse af dimittendårgangene 1997 og 2002 s vej til arbejdsmarkedet viste, at i modgangstider (årgang 2002) måtte 17 pct. af humanisterne og 13 pct. af erhvervsøkonomerne takke ja til ikke-akademiske job. Samtidig viste Humanistundersøgelsen 3 fra 2007, at 17 pct. af de dimittender, der stadig var i deres første job, oplevede, at der ikke er faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og job. For dem, der havde skiftet job en eller flere gange, var den tilsvarende andel faldet til 11 pct. 2 Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end akademikere fra dimittendårgangene 1997 og Første samlede kortlægning af de humanistiske dimittenders bekæftigelsesmønstre og karriereveje i et samarbejde mellem seks danske universiteter, der udbyder humanistiske uddannelser (2007). 7

9 At der er større efterspørgsel efter nogle kandidater end andre kan også aflæses i kandidaternes livsindkomst. Kandidater, der har lange ledighedsperioder eller ikke kan få job, der matcher deres akademiske uddannelse, får en lavere livsindkomst 4. På trods af skattesystemets omfordeling tjener eksempelvis en læge og en økonom 1,7 gange så meget som en humanistisk kandidat. Figur 1.4 Kilde: AE Rådet Beregningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser livsindkomsten fra år. Da pensionerne er medtaget i opgørelsen, kan der være metodemæssige svagheder, når livsindkomsten sammenlignes mellem højt- og lavtuddannede. Dette har dog ingen betydning, når der sammenlignes mellem forskellige grupper af akademikere. 8

10 Samlet database, der kan følge universitetsuddannedes arbejdsmarkedsforløb Tilbage i 2005 besluttede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og videnskabsminister Helge Sander, at der skulle opbygges en database med oplysninger om alle akademikeres karriereforløb. Herved ville man kunne få svar på spørgsmål som: Hvor bliver kandidaterne ansat? Hvad er deres stillingsbetegnelse? Hvad beskæftiger de sig med? Hvad får de i løn? En sådan ny viden ville kunne forbedre studie- og erhvervsvejledningen af de uddannelsessøgende samt forbedre mulighederne for at hjælpe ledige akademikere i arbejde. I 2009 er dette arbejde endnu ikke igangsat. Indicium 1.3 Nye uddannelser godkendes trods mangelfuld relevansvurdering Akkrediteringsrådet står for godkendelsen af nye uddannelser. Det er en betingelse for godkendelse af en uddannelse, at den vurderes relevant for arbejdsmarkedet. På ACE Denmarks hjemmeside kan man læse om de nyeste godkendte uddannelser. Et eksempel på en ny uddannelse er bacheloruddannelsen Interkulturel Markedskommunikation ved CBS. Om behovet for uddannelsen skriver ACE Denmark bl.a.: Der er ikke redegjort detaljeret for, hvordan netop denne uddannelse imødekommer de analyserede behov. Og Det vurderes, at der er meget kortfattet og ukonkret redegjort for, hvordan uddannelsens faglige profil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. På trods af kritikken fra ACE Denmark er uddannelsen alligevel godkendt. Et andet eksempel er kandidatuddannelsen Innovativ Kommunikationsteknik og Entrepreneurskab fra Aalborg Universitet, hvor ACE Denmark bl.a. skriver: Det er uklart, i hvilket omfang uddannelsen dækker et konkret erhvervsmæssigt behov, som ikke allerede dækkes af det eksisterende uddannelsesudbud. Denne uddannelse er også godkendt. 9

11 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsinstitutionen har til formål at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Akkrediteringsrådet træffer afgørelser om akkreditering og godkendelse. Rådets medlemmer skal tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Akkrediteringen består af en faglig vurdering af eksisterende og nye uddannelser ud fra centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans inden for fire overordnede kriteriesøjler: 1. Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 2. Forskningshøjden (forskningsbasering) 3. Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 4. Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Ifølge KOT udbyder universiteterne tilsammen ca. 320 indgange til bachelor- og kandidatuddannelser med mulighed for at kombinere på tværs af fagområderne. Dermed er antallet af universitetsuddannelser i dag opgjort til over 800. I den tid Akkrediteringsinstitutionen har fungeret, har man modtaget 84 forslag til nye bachelor- eller kandidatuddannelser, hvoraf Akkrediteringsrådet har godkendt 66 uddannelser og afvist 18 uddannelsesforslag. Aftagerpaneler Universiteterne blev fra januar 2008 forpligtede til at nedsætte aftagerpaneler. Universiteterne skal sikre dialogen med aftagerpanelerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage aftagerpanelet i udviklingen af både nye uddannelser men også af undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelerne sammensættes af udefrakommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelsen giver adgang til. Aftagerpanelerne indgår som en del af grundlaget for akkreditering af eksisterende uddannelser. 10

12 Indicium 1.4 Uddannelser lukkes trods samfundsmæssige behov Den tætte økonomiske sammenhæng mellem forskning og uddannelse på universiteterne bevirker, at svigtende studentersøgning kan betyde lukning af bagvedliggende forskningsmiljøer. Forskningsmiljøer som det kan have taget adskillige år at opbygge. I starten af 2008 besluttede CBS bestyrelse at lukke tolke- og translatøruddannelser i alle sprog, undtagen engelsk. Sprogene var spansk, tysk, fransk, russisk og italiensk. Med Handelshøjskolens beslutning har Danmark ikke længere tolkeuddannelser i russisk og italiensk. Begrundelsen fra CBS var, at søgningen til uddannelserne var nået et så lavt niveau, at de økonomiske tilskud, uddannelserne kunne generere, var helt utilstrækkelige. Institutionen gjorde gældende, at man uden held havde gjort opmærksom på forholdene over for Folketing og ministerium. 11

13 Votering Hvordan kan vi inddrage samfundshensyn i udbuddet af universitetsuddannelser, når incitamentssystemet primært er drevet af de studerendes efterspørgsel? Er det rimeligt for dimittenderne, at de er uddannet fra uddannelser med en årevis lang overproduktion og dermed ringe beskæftigelsesmuligheder? Er det rimeligt over for såvel dimittender som samfundsøkonomien, at mange nyuddannede må takke ja til job, de er overkvalificerede til? Er det samfundsmæssigt ansvarligt, at der ikke sker en vis central koordinering af uddannelsesudbuddet? Er det rimeligt, at universiteterne ikke gør mere ud af at gøre fremtidige studerende opmærksomme på de enkelte uddannelsers beskæftigelsessituation? Kan akkrediteringsinstitutionen sikre sammenhæng mellem institutionshensyn og samfundshensyn? Kunne man i højere grad gøre brug af aftagerpaneler i udviklingen af nye uddannelser? Er det rimeligt, at samfundsrelevante uddannelser og eventuelt bagvedliggende forskningsmiljøer nedlægges på grund af manglende studentersøgning, uden at der er foretaget en central vurdering af det fremtidige kandidatbehov? Er der behov for at supplere taxametersystemet med en form for residualstyring hvor overordnede samfundshensyn til uddannelsesudbudet bliver indtænkt? 12

14 Universiteterne er som udgangspunkt elitære uddannelsesinstitutioner. Men hvordan sikrer man, at eliten udfordres, når universiteterne også i stigende grad er masseuniversiteter? Regeringen har som vision, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Men hvor stor en andel af målsætningen kan universiteterne løfte, uden at det går ud over kvaliteten af studiemiljøerne? Hvordan sikrer vi, at også de dygtigste danske som udenlandske studerende bliver fagligt udfordret, og bidrager til kvaliteten af studiemiljøerne? 13

15 Indicium 2.1. Udviklingen er gået fra eliteuddannelser til masseuddannelser Siden starten af 1990 erne har universiteterne for alvor oplevet en massiv studentervækst også i forhold til de andre videregående uddannelsesområder. Havde det ikke været for universiteternes uddannelsesindsats ville regeringens målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse, have lange udsigter. Figur 2.1 Kilde: Uni-C Statistik og Analyse samt DI-beregninger Andelen af en ungdomsårgang, der opnår en videregående uddannelse, er nu på 47,4 pct.. For universiteterne har der været tale om en stigning i andelen af en ungdomsårgang, der tager en universitetsuddannelse fra 12,6 pct. i 2000 til 16 pct. i Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har derimod med nedgang eller, i bedste fald, stagnation i perioden haft svært ved at bidrage til et uddannelsesløft. Seneste tal viser, at erhvervsakademiuddannelserne tegner sig for knap 8 pct. af en ungdomsårgang, mens professionsbacheloruddannelserne tegner sig for en andel på 23 pct. af en ungdomsårgang. 14

16 Indicium 2.2. Frafaldne universitetsstuderende samles op på lavere uddannelsesniveauer Af de studerende, der falder fra en universitetsbacheloruddannelse, forventes 68 pct. inden for ti år at påbegynde en ny uddannelse. Knap halvdelen af denne gruppe påbegynder en professionsbacheloruddannelse, mens ca. 1/3 starter på en erhvervsakademisk eller erhvervsfaglig uddannelse. Figur 2.2 Kilde: UNI-C Statistik og Analyse samt DI-beregninger Tendensen er, at frafaldne fra universiteterne efter at have stiftet erfaring med livet som universitetsstuderende, påbegynder en uddannelse på lavere uddannelsesniveau eller falder helt ud af uddannelsessystemet. Indicium 2.3. Kvaliteten af studerende påvirker kvaliteten af studiemiljøet Studerendes mulighed for at gennemføre deres universitetsuddannelse afhænger bl.a. af valget af gymnasiefag og karaktergennemsnittet af adgangsgivende eksamen 5. 5 Karsten Albæk, Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001):

17 Figur 2.3 viser, hvordan beståelsen på første årsprøve på politstudiet på KU afhænger af karaktergennemsnit (efter den gamle 13-skala) ved den adgangsgivende eksamen og omfanget af matematik i det almene gymnasium. Figur 2.3 Studenters sandsynlighed for at bestå første årsprøve på politstudiet Kilde: Karsten Albæk, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2001 Undersøgelsen 6 viser, at for studenter med matematik på A-niveau vokser beståelsen fra ca. 30 pct. ved et karaktergennemsnit på 7,5 til ca. 40 pct. ved et gennemsnit på 8,0 for at nå et maksimum på 80 pct. ved et gennemsnit omkring 10,0. Studenter med matematik på B-niveau har en beståelse på under 20 pct. ved et karaktergennemsnit på 7,5, voksende til ca. 30 pct. ved et gennemsnit på 8,0-8,5 for at nå et maksimum på ca. 55 pct. ved et karaktergennemsnit på 9,5-10,0. En anden undersøgelse 7 af statskundskab på Aarhus Universitet viser, at mens kun 8 pct. at de studerende, der havde matematik på A-niveau, var faldet fra efter tre år, var de tilsvarende procenter for studerende med matematik på B- og C-niveau henholdsvis 34 og Karsten Albæk, Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001): Frafald på statskundskabssstudiet, Kristensen (1998) 16

18 Indicium 2.4. Nyuddannede kandidaters niveau er faldet de seneste fem år I 2008 gennemførte Dansk Magisterforenings (DM) studenterblad en undersøgelse af gennemsnitskandidaternes faglige niveau på humaniora og naturvidenskab 8. Underviserne blev bedt om at forholde sig til, hvordan de vurderede de nyuddannede kandidaters niveau i forhold til fem år tidligere. Figur 2.4 Kilde: DMstud.bladet pct. af underviserne fandt, at det faglige niveau var blevet dårligere eller meget dårligere i perioden. Lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, Leif Søndergaard, er i Information i december 2008 citeret for følgende vurdering af tallene: Det er svært at påvise, om det rent faktisk er korrekt, da vi så skulle ud og måle både gamle og nye kandidaters 8 Undersøgelsen baserede sig blandt andet på interview med 444 undervisere fra de humanistiske og naturvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, RUC og Aalborg Universitet. 17

19 evner, men den generelle opfattelse på universiteterne er, at det i stigende grad er nødvendigt at slække på kravene for at få de studerende hurtigere igennem og få nedbragt frafaldet. Ellers er det jo vores job, der står på spil. Figur 2.5 Kilde: DMstud.bladet 2008 Undersøgelsen peger endvidere på, at den øgede fokus på frafald og gennemførelse har medført en række studieordningsændringer, som har påvirket kvaliteten af undervisningen. Således vurderer 51 pct. af underviserne, at studieordningsændringerne har påvirket kvaliteten af undervisningen negativt eller meget negativt. Eliteuddannelser og -moduler Som en del af globaliseringspuljeforliget blev der afsat 25 mio. kr. frem til 2009 til udvikling og drift af eliteuddannelser og forløb for særlig dygtige studerende. Der er nu godkendt 12 eliteuddannelser på kandidatniveau. Disse uddannelser modtager et ekstra elitetaxameter uafhængigt af fagområde. Taxameteret er på kr. I 2009 er ordningen udvidet til også at omfatte elitemoduler såkaldte honours degrees. Universiteterne er i vinteren 2008/2009 af Videnskabsministeriet blevet opfordret til at ansøge om udviklingsmidler til elitemoduler. 18

20 Votering Regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Men hvor stor en andel af 50 pct.-målsætningen skal universiteterne stå for? Hvor meget kan universiteterne øge optagelsestallene uden samtidig at må gå på kompromis med kvaliteten af de studerende og dermed kvaliteten af studiemiljøerne? Med udviklingen af universiteternes uddannelser hen mod masseuddannelser er der skabt en større heterogenitet i studentermassen. Hvordan kan det sikres, at den laveste fællesnævner ikke bliver styrende for den undervisning, som også de dygtigste studerende bliver udsat for? Optager universiteterne for mange måske-egnede, jf. uddannelsesadfærden for personer, der er faldet fra en universitetsuddannelse? Er eliteuddannelsesordningen ikke blot et udtryk for, at laveste fællesnævner på de ordinære uddannelser er sat for lavt og for uambitiøst? 19

21 Gode uddannelser er nøglen til succes for Danmark. Men hvad er kvalitet i uddannelserne? Og hvordan sikrer vi et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden? Er det kvalitet, når store studentergrupper modtager ned til fire timers undervisning om ugen? Og hvad bliver regningen for mere undervisning? 20

22 Indicium 3.1. Studiebelastningen er for lille Ifølge en omfattende undersøgelse med mere end respondenter fra Aarhus Universitet 9 bruger de fuldtidsstuderende i gennemsnit kun 29 timer om ugen på undervisning og forberedelse. ECTS-point ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. Pointsystemet angiver, hvor stor en samlet arbejdsindsats - målt i tid - der skal til for at gennemføre et givet kursus. 30 point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Ifølge Undervisningsog Videnskabsministerierne svarer det til ca arbejdstimer. Kilde: Cirius Aarhus Universitet, Studiemiljø

23 I det fælles europæiske ECTS-system, der beskriver arbejdsmængden for universitetsuddannelser, er der indbygget et krav om, at et fuldtidsstudium tager timer om året, hvilket svarer til 36,7 timer pr. uge 10. De danske studerendes arbejdsmængde lever således ikke op til EU s krav til en fuldtidsuddannelse. Figur 3.1 Kilde: Aarhus Universitet, Studiemiljø Arbejdstiden er udregnet ud fra et år på 52 uger med seks ugers ferie og en uges skæve helligdage. 11 Undersøgelsen er baseret på svar fra næsten studerende. 22

24 På fem år svarer det til, at en gennemsnitsstuderende mangler undervisning/forberedelse svarende til ét års studier. Der er dog store udsving i arbejdsmængden studieretningerne imellem, hvor sundhedsvidenskab næsten lever op til kravet, mens humanisterne mangler mere end halvandets års studier. Figur 3.2 Kilde: Aarhus Universitet, Studiemiljø 2007, samt DI-beregninger 23

25 Indicium 3.2 De studerende får for lidt undervisning Der er meget stor forskel på, hvor meget undervisning studerende modtager på de forskellige studieretninger. En undersøgelse, foretaget af Capacent Epinion for DI i 2007, viste som det fremgår af figuren nedenfor at særligt humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatstudier, har lav undervisningsmængde. Figur 3.3 Kilde: Capacent Epinion spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende for DI, oktober Der er stor forskel på, hvor god kontakten mellem studerende og underviser er på de forskellige universiteter. Kun 20 pct. af de studerende på landets to største universiteter vurderer, at de har en meget god kontakt til deres undervisere. 12 I analysen indgår svar fra 612 personer i alderen år, heraf 382 kvinder og 230 mænd. 24

26 Figur 3.4 Kilde: Capacent Epinion spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende for DI, oktober Indicium 3.3 Store forskelle på sammensætningen af undervisningsstaben mellem hovedområderne Nøgletal fra universiteternes statistiske beredskab viser, at der er betydelige forskelle i sammensætningen af undervisningsstaben mellem hovedområderne, men også store forskelle i antallet af studerende i forhold til antallet af fastansatte undervisere med forskningspligt. Nøgletallene viser endvidere, at de fastansatte undervisere med forskningspligt på samfundsvidenskab og humaniora bruger mere tid på undervisning og tilsvarende mindre tid på forskning end deres kollegaer på de våde hovedområder. Igen dækker gennemsnitstallene over forskelle mellem institutionerne. På naturvidenskabelige og tekniske uddannelser samt sundhedsvidenskabelige uddannelser bruger det videnskabelige personale (VIP) i gennemsnit omkring 70 pct. af deres tid på forskning, mens VIP erne på humaniora og samfundsvidenskab i gennemsnit bruger omkring 55 pct. af deres tid på forskning. Forskere finansieret af eksterne forskningsbevillinger f.eks. fra EU indgår også i opgørelsen. 25

27 Gennemsnitstallene dækker dog over store forskelle universiteterne imellem, eksempelvis bruger en samfundsvidenskabelig forsker på Københavns Universitet under 30 pct. af sin tid på undervisning, mens en tilsvarende forsker fra CBS bruger 60 pct. af sin tid på undervisning. For naturvidenskabelige og tekniske forskere er det generelle billede, at undervisningen fylder omkring 30 pct. af tiden, kun RUC skiller sig ud med en undervisningsandel på 50 pct. Figur 3.5 Kilde: Universiteternes statistiske beredskab De humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige hovedområder er generelt karakteriseret ved færre fastansatte undervisere med forskningspligt (VIP) i forhold til deltidsansatte eksterne undervisere uden forskningspligt (DVIP) end på de tekniske uddannelser. De deltidsansatte eksterne undervisere kan f.eks. på jura være advokater tilknyttet en privat praksis eller jurister ansat i den offentlige sektor. Der benyttes på nogle studier også ældre studerende til øvelsestimerne. Yderligere er de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser karakteriseret ved at have en højere andel studerende 13 Figuren benytter 2006 tal, fordi de er mest illustrative, da tallene er fra før indfusioneringen a f sektorforskningsinstitutionerne. 26

28 i forhold til forskere, end der er på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Forskningsbaseret undervisning Akkrediteringsinstitutionen skal i sin akkreditering af nye og eksisterende uddannelser vurdere, om uddannelsen er forskningsbaseret. Ved forskningsbasering forstås, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det pågældende fagområde. Uddannelsen skal endvidere være baseret på et aktivt forskningsmiljø, og undervisningen og tilrettelæggelsen skal udføres af aktive forskere. Institutionen skal dokumentere, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet, dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Indicium 3.4 Undervisningskvalitet kan forbedres Et af de helt centrale elementer for at sikre kvaliteten af undervisningen er at undervisningen varetages af kvalificerede undervisere. I 2007 foretog DI en undersøgelse af de studerendes holdning til kvaliteten af deres undervisning. De studerende i undersøgelsen oplyser, at 66 pct. af deres undervisning varetages af fastansatte universitetsforskere, 21 pct. af eksterne lektorer og 13 pct. af undervisningsassistenter. Når de studerende vurderer henholdsvis de fastansattes og de eksterne underviseres kvalifikationer, angiver de, at begge typer af undervisere har høje faglige kvalifikationer. Dog er de fastansattes faglighed bedømt mere positivt end de eksterne undervisere. Vurderingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer er ikke lige så positiv. Her mener kun 35 pct. af de studerede, at de fastansatte undervisere har høje pædagogiske kvalifikationer, og 40 pct. peger på, at de eksterne undervisere har høje pædagogiske kvalifikationer. De studerende har også vurderet henholdsvis de fastansatte og eksterne underviseres kvalifikationer på en række parametre. De fastansatte underviseres styrke er deres høje faglige niveau og inddragelse af nyere forskning, samt at de kan perspektivere faget i forhold til andre fag på studiet. 27

29 Figur 3.7 Kilde: Capacent Epinion spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende for DI, oktober De eksterne underviseres styrke er især, at de kan perspektivere undervisningen til det fremtidige job og inddrage relevante cases. Deres undervisning er også af højt fagligt niveau - men de har svært ved at perspektivere deres undervisning i forhold til andre fag på studiet. Indicium 3.5 Der er stor variation i omfanget af ekstern censur I international sammenhæng er den eksterne censorinstitution i Danmark unik. Ekstern censur skal bidrage til en uvildig bedømmelse af den studerendes faglige niveau. Den eksterne censur har derved betydning for de studerendes retssikkerhed, men også for kvalitetssikringen af det faglige niveau på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Gennemsnitligt bruges der ekstern censur på 45 pct. af bacheloruddannelserne og 63 pct. på kandidatuddannelserne. Tilsvarende er der ingen censur på 14 pct. af eksamenerne på bacheloruddannelserne og 8 pct. af eksamenerne på kandidatuddannelserne. 28

30 Opgørelsen over omfanget af ekstern censur ved de danske universiteter viser store forskelle institutionerne imellem. IT- Universitetet skiller sig ud som det eneste universitet, hvor stort set alle eksamener foregår med ekstern censur. I den anden ende finder man DTU, RUC og CBS hvor der er ekstern censur ved pct. af eksamenerne på bacheloruddannelserne. Figur 3.8 Kilde: Censorinstitutionen under forandring", rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, UBST, Censorinstitutionen Censorinstitutionen skal påse, at kravene ved uddannelsernes prøver afholdes i overensstemmelse med de krav, som er fastlagt i universiteternes studieordninger. Dertil skal censorerne sikre, at de studerende får en ensartet og retfærdig bedømmelse og karaktergivning af deres prøver. Ud over selve eksamensgerningen skal censorerne rådgive universiteterne om uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Censorerne skal underrette universitetet, hvis censorerne konstaterer væsentlige problemer eller mangler i en uddannelse. Dertil skal censorerne medvirke til løbende dialog om udviklingen i uddannelserne og ved at besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og Indicium studieordninger. 3.6 Uddannelserne er underfinansierede 29

31 Bevillingerne til universitetsuddannelserne har været nedadgående de seneste 15 år. Tallene går frem til 2006, hvor der er gennemført en omlægning af uddannelsestaxameterne. Omlægningen var udgiftsneutral. Bevillingerne i 2007 og 2008 har været stort set uændrede. Figur 3.9 Kilde: Videnskabsministeriet, svar til Folketinget Taksterne til universitetsuddannelserne Med finansloven for 2007 blev taxametersystemet ændret og forenklet, således at der i dag kun er tre takstniveuaer: Takst 1: Humaniora og samfundsvidenskab: kr. pr. STÅ Takst 2: Diverse, f.eks. journalistik: kr. pr. STÅ Takst 3: Naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab: kr. pr. STÅ Hertil kommer en bachelorbonus, som udløses når de studerende består en bacheloruddannelse inden for normeret tid plus ét år samt en kandidatbonus, som udløses når de studerende består en kandidatuddannelse inden for normeret tid. 14 I 2003 indførte Videnskabsministeriet en færdiggørelsesbonus, som sammenlagt opvejer faldet i taxameteret de følgende år. 30

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen

Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 20. februar 2009 BBA Sagsnr. 200900194 Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen Siden år 2000 har andelen af en ungdomsårgang,

Læs mere

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse.

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse. 28. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 10 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Principper for sammenhængen mellem

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser

Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser Vejledning om akkreditering og godkendelse Forord... 3 Del 1... 8 Kriterium 1 Behov for uddannelsen... 8 Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 9 Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret...10

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Statistik Rapport for 2005

Statistik Rapport for 2005 Statistik Rapport for Udarbejdet af Mikkel Petersen April Indholdsfortegnelse Forord Karakteristika ved BA optag sommer.. Karakteristika ved BA optag vinter.. Karakteristika ved kandidat-optaget sommeren...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Finansielt outlook 2015+

Finansielt outlook 2015+ B5-2013 Pkt. 2.a Bilag 2.1 Bestyrelsesmødet 16. december 2013 Finansielt outlook 2015+ 16. december 2013 Side 1 En dansk business school iblandt den internationale elite af business schools CBS ambition

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i afdelingsbaseret hospitalsmanagement ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere