Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand:"

Transkript

1

2 Anklageskrift Historisk har de danske universiteters uddannelser ændret status fra at være for de få til at være for de mange. Denne udvikling har været rigtig og naturlig i opbygningen af Danmark som et vidensamfund. Set i lyset af den markante vækst på universiteternes uddannelser finder AC og DI nu, at tiden er inde til at adressere uddannelsernes kvalitet. Vi skal turde tale om problemerne og se dem i øjnene i et land, hvor vi ved højtidelige lejligheder taler om universitetsuddannelser i verdensklasse. AC og DI s ærinde med denne offentlige domstolsprøvelse er derfor at konfrontere problemerne med kvaliteten af universitetsuddannelserne - hvad enten de gemmer sig i manglende prioritering, utilstrækkelige ressourcer, et for stort uddannelsesudbud, for mange studerende eller helt andre forhold. Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand: Kvaliteten af danske universitetsuddannelser er nogle steder vigende. De steder og på de uddannelser, hvor de studerende ikke får det uddannelsesniveau, man kunne forvente, har leverandørerne kun incitamenter til at gå stille med dørene. Niveauspredningen blandt de producerede kandidater er meget betydelig, men der er kun få mekanismer, der sikrer et forsvarligt bundniveau. En række aspekter af uddannelseskvaliteten vil blive adresseret: Hvor meget forskningsbaseret undervisning kan man med rette forvente at modtage på en universitetsuddannelse? Er der uddannelsesmæssige udfordringer for eliten, når universiteterne er blevet til masseuniversiteter? Kan kvaliteten af studiemiljøerne følge med, når man til stadighed udvider på optagelsestallene? Er universiteternes udbud af uddannelser i overensstemmelse med arbejdsmarkedets kompetencebehov? 1

3 Indhold Anklage 1: Der er ingen sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel... 3 Indicium 1.1 Universiteternes uddannelsesudbud afhænger af de studerendes efterspørgsel... 4 Indicium 1.2 Manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel... 5 Indicium 1.3 Nye uddannelser godkendes trods mangelfuld relevansvurdering... 9 Indicium 1.4 Uddannelser lukkes trods samfundsmæssige behov Anklage 2: Universitetsuddannelser sikrer hverken elite eller bredde Indicium 2.1. Udviklingen er gået fra eliteuddannelser til masseuddannelser Indicium 2.2. Frafaldne universitetsstuderende samles op på lavere uddannelsesniveauer Indicium 2.3. Kvaliteten af studerende påvirker kvaliteten af studiemiljøet Indicium 2.4. Nyuddannede kandidaters niveau er faldet de seneste fem år Anklage 3: Danske universitetsuddannelser er for ringe Indicium 3.1. Studiebelastningen er for lille Indicium 3.2 De studerende får for lidt undervisning Indicium 3.3 Store forskelle på sammensætningen af undervisningsstaben mellem hovedområderne Indicium 3.4 Undervisningskvalitet kan forbedres Indicium 3.5 Der er stor variation i omfanget af ekstern censur Indicium 3.6 Uddannelserne er underfinansierede

4 Taxametersystemets indretning skaber konkurrence mellem universiteterne om de studerendes gunst. Denne konkurrence ses f.eks. i form af en jævn strøm af nye uddannelsesforslag fra universiteterne, der skal tiltrække nye studerende. Men også i form af lukning af uddannelser og bagvedliggende faglige miljøer, der ikke længere er rentable, grundet svigtende studentersøgning. Hvordan sikrer vi, at institutionshensyn harmonerer med samfundshensyn? Og hvad gør vi, hvis de to hensyn er modsatrettede? 3

5 Indicium 1.1 Universiteternes uddannelsesudbud afhænger af de studerendes efterspørgsel Taxametersystemet udmærker sig ved sin enkelthed og objektive fordeling, men samtidig skaber den simple sammenhæng mellem STÅ-produktion (beståede årsværk) og bevillinger incitamenter for universiteterne til at fokusere på at producere STÅ med risiko for kassetænkning til følge. En bagside ved systemet er også, at udbuddet af uddannelser i høj grad styres af de studerendes efterspørgsel i stedet for af kompetencebehovet på arbejdsmarkedet. Taxametersystemet Taxametersystemet betyder, at universiteterne får tildelt midler for hver gang, en studerende består en eksamen eller et modul, som måles ud fra registrerede studenterårsværk (STÅ). Det vil sige, at når en studerende gennemfører en del af en uddannelse, udløses en bevilling til institutionen i form af en takst, som hvert år fastsættes på finansloven. 4

6 Udbuddet af universitetsuddannelser under Den Koordinerede Tilmelding (KOT) viser, at antallet af indgange til bacheloruddannelserne næsten er fordoblet siden 1995, mens antallet af optagne studerende ikke er steget i samme omfang 1. Figur 1.1 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding og DI-beregninger Indicium 1.2 Manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel En række uddannelser er overdimensionerede i forhold til arbejdsmarkedet, og på trods af højkonjunktur har nogle af kandidaterne ikke kunnet finde beskæftigelse. Det gælder blandt andet indenfor uddannelser som filosofi, kunsthistorie og litteraturvidenskab. Ifølge Magistrenes A-kasse havde disse uddannelser (i november 2008) berørte ledighedstal mellem 9 og 11 pct., mens de tilsvarende tal for alle forsikrede akademikere var på 2,7 pct. 1 Note: I opgørelsen indgår også de videregående uddannelser under Kulturministeriet samt optaget på diplomingeniøruddannelserne, hvis dette er fælles med civilingeniøruddannelserne. 5

7 Figur 1.2 Kilde: AC ledighedsstatistik 2009 Som det fremgår af AC s ledighedsstatistik, har der de seneste år været en overproduktion af især humanistiske kandidater og arkitekter, der generelt har oplevet en væsentlig højere ledighed end gennemsnittet for akademikere. Gennemsnittet for hovedområderne dækker dog over store udsving uddannelserne imellem. Lov om gennemsigtighed og åbenhed Folketinget vedtog i juni 2002 Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Oplysninger om undervisning, uddannelser og uddannelsesinstitutioner skal efter bestemmelserne i denne lov være offentligt tilgængelige på Internettet, så borgerne enkelt og hurtigt kan vurdere kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler og institutioner. På universitetsområdet er det som følge af denne lov muligt bl.a. at få oplysning om nyuddannedes beskæftigelsessituation. Oplysningerne er samlet på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside. Trods Lov om gennemsigtighed og åbenhed er det ikke enkelt og hurtigt at få overblik over, hvordan beskæftigelsen er for dimittenderne fra de enkelte uddannelser. Går man ind på universiteternes hjemmesider, kræver det generelt et mindre stykke detektivarbejde at finde frem til oplysningerne. 6

8 Ud over problemer med høj ledighed oplever flere dimittender at komme ud i job, de er overkvalificerede til, og som vel at mærke ikke har et potentiale til at udvikle sig til et akademisk job. Figur 1.3 Kilde AC og Rambøll Management AC og Rambøll s undersøgelse af dimittendårgangene 1997 og 2002 s vej til arbejdsmarkedet viste, at i modgangstider (årgang 2002) måtte 17 pct. af humanisterne og 13 pct. af erhvervsøkonomerne takke ja til ikke-akademiske job. Samtidig viste Humanistundersøgelsen 3 fra 2007, at 17 pct. af de dimittender, der stadig var i deres første job, oplevede, at der ikke er faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og job. For dem, der havde skiftet job en eller flere gange, var den tilsvarende andel faldet til 11 pct. 2 Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end akademikere fra dimittendårgangene 1997 og Første samlede kortlægning af de humanistiske dimittenders bekæftigelsesmønstre og karriereveje i et samarbejde mellem seks danske universiteter, der udbyder humanistiske uddannelser (2007). 7

9 At der er større efterspørgsel efter nogle kandidater end andre kan også aflæses i kandidaternes livsindkomst. Kandidater, der har lange ledighedsperioder eller ikke kan få job, der matcher deres akademiske uddannelse, får en lavere livsindkomst 4. På trods af skattesystemets omfordeling tjener eksempelvis en læge og en økonom 1,7 gange så meget som en humanistisk kandidat. Figur 1.4 Kilde: AE Rådet Beregningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser livsindkomsten fra år. Da pensionerne er medtaget i opgørelsen, kan der være metodemæssige svagheder, når livsindkomsten sammenlignes mellem højt- og lavtuddannede. Dette har dog ingen betydning, når der sammenlignes mellem forskellige grupper af akademikere. 8

10 Samlet database, der kan følge universitetsuddannedes arbejdsmarkedsforløb Tilbage i 2005 besluttede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og videnskabsminister Helge Sander, at der skulle opbygges en database med oplysninger om alle akademikeres karriereforløb. Herved ville man kunne få svar på spørgsmål som: Hvor bliver kandidaterne ansat? Hvad er deres stillingsbetegnelse? Hvad beskæftiger de sig med? Hvad får de i løn? En sådan ny viden ville kunne forbedre studie- og erhvervsvejledningen af de uddannelsessøgende samt forbedre mulighederne for at hjælpe ledige akademikere i arbejde. I 2009 er dette arbejde endnu ikke igangsat. Indicium 1.3 Nye uddannelser godkendes trods mangelfuld relevansvurdering Akkrediteringsrådet står for godkendelsen af nye uddannelser. Det er en betingelse for godkendelse af en uddannelse, at den vurderes relevant for arbejdsmarkedet. På ACE Denmarks hjemmeside kan man læse om de nyeste godkendte uddannelser. Et eksempel på en ny uddannelse er bacheloruddannelsen Interkulturel Markedskommunikation ved CBS. Om behovet for uddannelsen skriver ACE Denmark bl.a.: Der er ikke redegjort detaljeret for, hvordan netop denne uddannelse imødekommer de analyserede behov. Og Det vurderes, at der er meget kortfattet og ukonkret redegjort for, hvordan uddannelsens faglige profil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. På trods af kritikken fra ACE Denmark er uddannelsen alligevel godkendt. Et andet eksempel er kandidatuddannelsen Innovativ Kommunikationsteknik og Entrepreneurskab fra Aalborg Universitet, hvor ACE Denmark bl.a. skriver: Det er uklart, i hvilket omfang uddannelsen dækker et konkret erhvervsmæssigt behov, som ikke allerede dækkes af det eksisterende uddannelsesudbud. Denne uddannelse er også godkendt. 9

11 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsinstitutionen har til formål at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Akkrediteringsrådet træffer afgørelser om akkreditering og godkendelse. Rådets medlemmer skal tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Akkrediteringen består af en faglig vurdering af eksisterende og nye uddannelser ud fra centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans inden for fire overordnede kriteriesøjler: 1. Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 2. Forskningshøjden (forskningsbasering) 3. Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 4. Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Ifølge KOT udbyder universiteterne tilsammen ca. 320 indgange til bachelor- og kandidatuddannelser med mulighed for at kombinere på tværs af fagområderne. Dermed er antallet af universitetsuddannelser i dag opgjort til over 800. I den tid Akkrediteringsinstitutionen har fungeret, har man modtaget 84 forslag til nye bachelor- eller kandidatuddannelser, hvoraf Akkrediteringsrådet har godkendt 66 uddannelser og afvist 18 uddannelsesforslag. Aftagerpaneler Universiteterne blev fra januar 2008 forpligtede til at nedsætte aftagerpaneler. Universiteterne skal sikre dialogen med aftagerpanelerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage aftagerpanelet i udviklingen af både nye uddannelser men også af undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelerne sammensættes af udefrakommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelsen giver adgang til. Aftagerpanelerne indgår som en del af grundlaget for akkreditering af eksisterende uddannelser. 10

12 Indicium 1.4 Uddannelser lukkes trods samfundsmæssige behov Den tætte økonomiske sammenhæng mellem forskning og uddannelse på universiteterne bevirker, at svigtende studentersøgning kan betyde lukning af bagvedliggende forskningsmiljøer. Forskningsmiljøer som det kan have taget adskillige år at opbygge. I starten af 2008 besluttede CBS bestyrelse at lukke tolke- og translatøruddannelser i alle sprog, undtagen engelsk. Sprogene var spansk, tysk, fransk, russisk og italiensk. Med Handelshøjskolens beslutning har Danmark ikke længere tolkeuddannelser i russisk og italiensk. Begrundelsen fra CBS var, at søgningen til uddannelserne var nået et så lavt niveau, at de økonomiske tilskud, uddannelserne kunne generere, var helt utilstrækkelige. Institutionen gjorde gældende, at man uden held havde gjort opmærksom på forholdene over for Folketing og ministerium. 11

13 Votering Hvordan kan vi inddrage samfundshensyn i udbuddet af universitetsuddannelser, når incitamentssystemet primært er drevet af de studerendes efterspørgsel? Er det rimeligt for dimittenderne, at de er uddannet fra uddannelser med en årevis lang overproduktion og dermed ringe beskæftigelsesmuligheder? Er det rimeligt over for såvel dimittender som samfundsøkonomien, at mange nyuddannede må takke ja til job, de er overkvalificerede til? Er det samfundsmæssigt ansvarligt, at der ikke sker en vis central koordinering af uddannelsesudbuddet? Er det rimeligt, at universiteterne ikke gør mere ud af at gøre fremtidige studerende opmærksomme på de enkelte uddannelsers beskæftigelsessituation? Kan akkrediteringsinstitutionen sikre sammenhæng mellem institutionshensyn og samfundshensyn? Kunne man i højere grad gøre brug af aftagerpaneler i udviklingen af nye uddannelser? Er det rimeligt, at samfundsrelevante uddannelser og eventuelt bagvedliggende forskningsmiljøer nedlægges på grund af manglende studentersøgning, uden at der er foretaget en central vurdering af det fremtidige kandidatbehov? Er der behov for at supplere taxametersystemet med en form for residualstyring hvor overordnede samfundshensyn til uddannelsesudbudet bliver indtænkt? 12

14 Universiteterne er som udgangspunkt elitære uddannelsesinstitutioner. Men hvordan sikrer man, at eliten udfordres, når universiteterne også i stigende grad er masseuniversiteter? Regeringen har som vision, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Men hvor stor en andel af målsætningen kan universiteterne løfte, uden at det går ud over kvaliteten af studiemiljøerne? Hvordan sikrer vi, at også de dygtigste danske som udenlandske studerende bliver fagligt udfordret, og bidrager til kvaliteten af studiemiljøerne? 13

15 Indicium 2.1. Udviklingen er gået fra eliteuddannelser til masseuddannelser Siden starten af 1990 erne har universiteterne for alvor oplevet en massiv studentervækst også i forhold til de andre videregående uddannelsesområder. Havde det ikke været for universiteternes uddannelsesindsats ville regeringens målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse, have lange udsigter. Figur 2.1 Kilde: Uni-C Statistik og Analyse samt DI-beregninger Andelen af en ungdomsårgang, der opnår en videregående uddannelse, er nu på 47,4 pct.. For universiteterne har der været tale om en stigning i andelen af en ungdomsårgang, der tager en universitetsuddannelse fra 12,6 pct. i 2000 til 16 pct. i Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har derimod med nedgang eller, i bedste fald, stagnation i perioden haft svært ved at bidrage til et uddannelsesløft. Seneste tal viser, at erhvervsakademiuddannelserne tegner sig for knap 8 pct. af en ungdomsårgang, mens professionsbacheloruddannelserne tegner sig for en andel på 23 pct. af en ungdomsårgang. 14

16 Indicium 2.2. Frafaldne universitetsstuderende samles op på lavere uddannelsesniveauer Af de studerende, der falder fra en universitetsbacheloruddannelse, forventes 68 pct. inden for ti år at påbegynde en ny uddannelse. Knap halvdelen af denne gruppe påbegynder en professionsbacheloruddannelse, mens ca. 1/3 starter på en erhvervsakademisk eller erhvervsfaglig uddannelse. Figur 2.2 Kilde: UNI-C Statistik og Analyse samt DI-beregninger Tendensen er, at frafaldne fra universiteterne efter at have stiftet erfaring med livet som universitetsstuderende, påbegynder en uddannelse på lavere uddannelsesniveau eller falder helt ud af uddannelsessystemet. Indicium 2.3. Kvaliteten af studerende påvirker kvaliteten af studiemiljøet Studerendes mulighed for at gennemføre deres universitetsuddannelse afhænger bl.a. af valget af gymnasiefag og karaktergennemsnittet af adgangsgivende eksamen 5. 5 Karsten Albæk, Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001):

17 Figur 2.3 viser, hvordan beståelsen på første årsprøve på politstudiet på KU afhænger af karaktergennemsnit (efter den gamle 13-skala) ved den adgangsgivende eksamen og omfanget af matematik i det almene gymnasium. Figur 2.3 Studenters sandsynlighed for at bestå første årsprøve på politstudiet Kilde: Karsten Albæk, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2001 Undersøgelsen 6 viser, at for studenter med matematik på A-niveau vokser beståelsen fra ca. 30 pct. ved et karaktergennemsnit på 7,5 til ca. 40 pct. ved et gennemsnit på 8,0 for at nå et maksimum på 80 pct. ved et gennemsnit omkring 10,0. Studenter med matematik på B-niveau har en beståelse på under 20 pct. ved et karaktergennemsnit på 7,5, voksende til ca. 30 pct. ved et gennemsnit på 8,0-8,5 for at nå et maksimum på ca. 55 pct. ved et karaktergennemsnit på 9,5-10,0. En anden undersøgelse 7 af statskundskab på Aarhus Universitet viser, at mens kun 8 pct. at de studerende, der havde matematik på A-niveau, var faldet fra efter tre år, var de tilsvarende procenter for studerende med matematik på B- og C-niveau henholdsvis 34 og Karsten Albæk, Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001): Frafald på statskundskabssstudiet, Kristensen (1998) 16

18 Indicium 2.4. Nyuddannede kandidaters niveau er faldet de seneste fem år I 2008 gennemførte Dansk Magisterforenings (DM) studenterblad en undersøgelse af gennemsnitskandidaternes faglige niveau på humaniora og naturvidenskab 8. Underviserne blev bedt om at forholde sig til, hvordan de vurderede de nyuddannede kandidaters niveau i forhold til fem år tidligere. Figur 2.4 Kilde: DMstud.bladet pct. af underviserne fandt, at det faglige niveau var blevet dårligere eller meget dårligere i perioden. Lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, Leif Søndergaard, er i Information i december 2008 citeret for følgende vurdering af tallene: Det er svært at påvise, om det rent faktisk er korrekt, da vi så skulle ud og måle både gamle og nye kandidaters 8 Undersøgelsen baserede sig blandt andet på interview med 444 undervisere fra de humanistiske og naturvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, RUC og Aalborg Universitet. 17

19 evner, men den generelle opfattelse på universiteterne er, at det i stigende grad er nødvendigt at slække på kravene for at få de studerende hurtigere igennem og få nedbragt frafaldet. Ellers er det jo vores job, der står på spil. Figur 2.5 Kilde: DMstud.bladet 2008 Undersøgelsen peger endvidere på, at den øgede fokus på frafald og gennemførelse har medført en række studieordningsændringer, som har påvirket kvaliteten af undervisningen. Således vurderer 51 pct. af underviserne, at studieordningsændringerne har påvirket kvaliteten af undervisningen negativt eller meget negativt. Eliteuddannelser og -moduler Som en del af globaliseringspuljeforliget blev der afsat 25 mio. kr. frem til 2009 til udvikling og drift af eliteuddannelser og forløb for særlig dygtige studerende. Der er nu godkendt 12 eliteuddannelser på kandidatniveau. Disse uddannelser modtager et ekstra elitetaxameter uafhængigt af fagområde. Taxameteret er på kr. I 2009 er ordningen udvidet til også at omfatte elitemoduler såkaldte honours degrees. Universiteterne er i vinteren 2008/2009 af Videnskabsministeriet blevet opfordret til at ansøge om udviklingsmidler til elitemoduler. 18

20 Votering Regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Men hvor stor en andel af 50 pct.-målsætningen skal universiteterne stå for? Hvor meget kan universiteterne øge optagelsestallene uden samtidig at må gå på kompromis med kvaliteten af de studerende og dermed kvaliteten af studiemiljøerne? Med udviklingen af universiteternes uddannelser hen mod masseuddannelser er der skabt en større heterogenitet i studentermassen. Hvordan kan det sikres, at den laveste fællesnævner ikke bliver styrende for den undervisning, som også de dygtigste studerende bliver udsat for? Optager universiteterne for mange måske-egnede, jf. uddannelsesadfærden for personer, der er faldet fra en universitetsuddannelse? Er eliteuddannelsesordningen ikke blot et udtryk for, at laveste fællesnævner på de ordinære uddannelser er sat for lavt og for uambitiøst? 19

21 Gode uddannelser er nøglen til succes for Danmark. Men hvad er kvalitet i uddannelserne? Og hvordan sikrer vi et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden? Er det kvalitet, når store studentergrupper modtager ned til fire timers undervisning om ugen? Og hvad bliver regningen for mere undervisning? 20

22 Indicium 3.1. Studiebelastningen er for lille Ifølge en omfattende undersøgelse med mere end respondenter fra Aarhus Universitet 9 bruger de fuldtidsstuderende i gennemsnit kun 29 timer om ugen på undervisning og forberedelse. ECTS-point ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. Pointsystemet angiver, hvor stor en samlet arbejdsindsats - målt i tid - der skal til for at gennemføre et givet kursus. 30 point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Ifølge Undervisningsog Videnskabsministerierne svarer det til ca arbejdstimer. Kilde: Cirius Aarhus Universitet, Studiemiljø

23 I det fælles europæiske ECTS-system, der beskriver arbejdsmængden for universitetsuddannelser, er der indbygget et krav om, at et fuldtidsstudium tager timer om året, hvilket svarer til 36,7 timer pr. uge 10. De danske studerendes arbejdsmængde lever således ikke op til EU s krav til en fuldtidsuddannelse. Figur 3.1 Kilde: Aarhus Universitet, Studiemiljø Arbejdstiden er udregnet ud fra et år på 52 uger med seks ugers ferie og en uges skæve helligdage. 11 Undersøgelsen er baseret på svar fra næsten studerende. 22

24 På fem år svarer det til, at en gennemsnitsstuderende mangler undervisning/forberedelse svarende til ét års studier. Der er dog store udsving i arbejdsmængden studieretningerne imellem, hvor sundhedsvidenskab næsten lever op til kravet, mens humanisterne mangler mere end halvandets års studier. Figur 3.2 Kilde: Aarhus Universitet, Studiemiljø 2007, samt DI-beregninger 23

25 Indicium 3.2 De studerende får for lidt undervisning Der er meget stor forskel på, hvor meget undervisning studerende modtager på de forskellige studieretninger. En undersøgelse, foretaget af Capacent Epinion for DI i 2007, viste som det fremgår af figuren nedenfor at særligt humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatstudier, har lav undervisningsmængde. Figur 3.3 Kilde: Capacent Epinion spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende for DI, oktober Der er stor forskel på, hvor god kontakten mellem studerende og underviser er på de forskellige universiteter. Kun 20 pct. af de studerende på landets to største universiteter vurderer, at de har en meget god kontakt til deres undervisere. 12 I analysen indgår svar fra 612 personer i alderen år, heraf 382 kvinder og 230 mænd. 24

26 Figur 3.4 Kilde: Capacent Epinion spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende for DI, oktober Indicium 3.3 Store forskelle på sammensætningen af undervisningsstaben mellem hovedområderne Nøgletal fra universiteternes statistiske beredskab viser, at der er betydelige forskelle i sammensætningen af undervisningsstaben mellem hovedområderne, men også store forskelle i antallet af studerende i forhold til antallet af fastansatte undervisere med forskningspligt. Nøgletallene viser endvidere, at de fastansatte undervisere med forskningspligt på samfundsvidenskab og humaniora bruger mere tid på undervisning og tilsvarende mindre tid på forskning end deres kollegaer på de våde hovedområder. Igen dækker gennemsnitstallene over forskelle mellem institutionerne. På naturvidenskabelige og tekniske uddannelser samt sundhedsvidenskabelige uddannelser bruger det videnskabelige personale (VIP) i gennemsnit omkring 70 pct. af deres tid på forskning, mens VIP erne på humaniora og samfundsvidenskab i gennemsnit bruger omkring 55 pct. af deres tid på forskning. Forskere finansieret af eksterne forskningsbevillinger f.eks. fra EU indgår også i opgørelsen. 25

27 Gennemsnitstallene dækker dog over store forskelle universiteterne imellem, eksempelvis bruger en samfundsvidenskabelig forsker på Københavns Universitet under 30 pct. af sin tid på undervisning, mens en tilsvarende forsker fra CBS bruger 60 pct. af sin tid på undervisning. For naturvidenskabelige og tekniske forskere er det generelle billede, at undervisningen fylder omkring 30 pct. af tiden, kun RUC skiller sig ud med en undervisningsandel på 50 pct. Figur 3.5 Kilde: Universiteternes statistiske beredskab De humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige hovedområder er generelt karakteriseret ved færre fastansatte undervisere med forskningspligt (VIP) i forhold til deltidsansatte eksterne undervisere uden forskningspligt (DVIP) end på de tekniske uddannelser. De deltidsansatte eksterne undervisere kan f.eks. på jura være advokater tilknyttet en privat praksis eller jurister ansat i den offentlige sektor. Der benyttes på nogle studier også ældre studerende til øvelsestimerne. Yderligere er de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser karakteriseret ved at have en højere andel studerende 13 Figuren benytter 2006 tal, fordi de er mest illustrative, da tallene er fra før indfusioneringen a f sektorforskningsinstitutionerne. 26

28 i forhold til forskere, end der er på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Forskningsbaseret undervisning Akkrediteringsinstitutionen skal i sin akkreditering af nye og eksisterende uddannelser vurdere, om uddannelsen er forskningsbaseret. Ved forskningsbasering forstås, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det pågældende fagområde. Uddannelsen skal endvidere være baseret på et aktivt forskningsmiljø, og undervisningen og tilrettelæggelsen skal udføres af aktive forskere. Institutionen skal dokumentere, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet, dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Indicium 3.4 Undervisningskvalitet kan forbedres Et af de helt centrale elementer for at sikre kvaliteten af undervisningen er at undervisningen varetages af kvalificerede undervisere. I 2007 foretog DI en undersøgelse af de studerendes holdning til kvaliteten af deres undervisning. De studerende i undersøgelsen oplyser, at 66 pct. af deres undervisning varetages af fastansatte universitetsforskere, 21 pct. af eksterne lektorer og 13 pct. af undervisningsassistenter. Når de studerende vurderer henholdsvis de fastansattes og de eksterne underviseres kvalifikationer, angiver de, at begge typer af undervisere har høje faglige kvalifikationer. Dog er de fastansattes faglighed bedømt mere positivt end de eksterne undervisere. Vurderingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer er ikke lige så positiv. Her mener kun 35 pct. af de studerede, at de fastansatte undervisere har høje pædagogiske kvalifikationer, og 40 pct. peger på, at de eksterne undervisere har høje pædagogiske kvalifikationer. De studerende har også vurderet henholdsvis de fastansatte og eksterne underviseres kvalifikationer på en række parametre. De fastansatte underviseres styrke er deres høje faglige niveau og inddragelse af nyere forskning, samt at de kan perspektivere faget i forhold til andre fag på studiet. 27

29 Figur 3.7 Kilde: Capacent Epinion spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsstuderende for DI, oktober De eksterne underviseres styrke er især, at de kan perspektivere undervisningen til det fremtidige job og inddrage relevante cases. Deres undervisning er også af højt fagligt niveau - men de har svært ved at perspektivere deres undervisning i forhold til andre fag på studiet. Indicium 3.5 Der er stor variation i omfanget af ekstern censur I international sammenhæng er den eksterne censorinstitution i Danmark unik. Ekstern censur skal bidrage til en uvildig bedømmelse af den studerendes faglige niveau. Den eksterne censur har derved betydning for de studerendes retssikkerhed, men også for kvalitetssikringen af det faglige niveau på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Gennemsnitligt bruges der ekstern censur på 45 pct. af bacheloruddannelserne og 63 pct. på kandidatuddannelserne. Tilsvarende er der ingen censur på 14 pct. af eksamenerne på bacheloruddannelserne og 8 pct. af eksamenerne på kandidatuddannelserne. 28

30 Opgørelsen over omfanget af ekstern censur ved de danske universiteter viser store forskelle institutionerne imellem. IT- Universitetet skiller sig ud som det eneste universitet, hvor stort set alle eksamener foregår med ekstern censur. I den anden ende finder man DTU, RUC og CBS hvor der er ekstern censur ved pct. af eksamenerne på bacheloruddannelserne. Figur 3.8 Kilde: Censorinstitutionen under forandring", rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, UBST, Censorinstitutionen Censorinstitutionen skal påse, at kravene ved uddannelsernes prøver afholdes i overensstemmelse med de krav, som er fastlagt i universiteternes studieordninger. Dertil skal censorerne sikre, at de studerende får en ensartet og retfærdig bedømmelse og karaktergivning af deres prøver. Ud over selve eksamensgerningen skal censorerne rådgive universiteterne om uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Censorerne skal underrette universitetet, hvis censorerne konstaterer væsentlige problemer eller mangler i en uddannelse. Dertil skal censorerne medvirke til løbende dialog om udviklingen i uddannelserne og ved at besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og Indicium studieordninger. 3.6 Uddannelserne er underfinansierede 29

31 Bevillingerne til universitetsuddannelserne har været nedadgående de seneste 15 år. Tallene går frem til 2006, hvor der er gennemført en omlægning af uddannelsestaxameterne. Omlægningen var udgiftsneutral. Bevillingerne i 2007 og 2008 har været stort set uændrede. Figur 3.9 Kilde: Videnskabsministeriet, svar til Folketinget Taksterne til universitetsuddannelserne Med finansloven for 2007 blev taxametersystemet ændret og forenklet, således at der i dag kun er tre takstniveuaer: Takst 1: Humaniora og samfundsvidenskab: kr. pr. STÅ Takst 2: Diverse, f.eks. journalistik: kr. pr. STÅ Takst 3: Naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab: kr. pr. STÅ Hertil kommer en bachelorbonus, som udløses når de studerende består en bacheloruddannelse inden for normeret tid plus ét år samt en kandidatbonus, som udløses når de studerende består en kandidatuddannelse inden for normeret tid. 14 I 2003 indførte Videnskabsministeriet en færdiggørelsesbonus, som sammenlagt opvejer faldet i taxameteret de følgende år. 30

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes

AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Den 17. august 2009 BBA/KS Sagsnr. 200900194 Fremsendes pr. e-mail til vtu@vtu.dk Sagsnr. 09-056289 AC s kommentarer til Analyse

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

CENSORINSTITUTIONEN UNDER FORANDRING. Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Universitets- og Bygningsstyrelsen

CENSORINSTITUTIONEN UNDER FORANDRING. Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Universitets- og Bygningsstyrelsen CENSORINSTITUTIONEN UNDER FORANDRING Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet, Universitets- og Bygningsstyrelsen Februar 2008 Indholdsfortegnelse FORORD 1. INTRODUKTION... 3 2. RESUMÉ...

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Lave karakterer øger risikoen for frafald

Lave karakterer øger risikoen for frafald D Indsigt Nummer 17 7. november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h r @ d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov

Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Møde i Vækstforum den 21. januar

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

DM s uddannelses- og studenterpolitik

DM s uddannelses- og studenterpolitik DM s uddannelses- og studenterpolitik Indledning DM har mange medlemmer, som er ansat som undervisere på en lang række forskelligartede uddannelsesinstitutioner med den dominerende hovedvægt inden for

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-567/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere