Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
|
|
- Lene Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr. 003 til Naalakkersuisut vedrørende bestandsstørrelse, føde og migration af hvid- og narhvaler. Samt svar på spørgsmål om sælers fødeindtag I medfør af Inatsisartuts forretningsorden 37 stk. 1, har du fremsat spørgsmål til Naalakkersuisut vedrørende bestandsstørrelse, føde og migration af hvid- og narhvaler. Samt spørgsmål om sælers fødeindtag. Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Spørgsmålet består af flere dele, herunder kommer et kort svar til hvert punkt, mens bilag 1 og 2 er mere uddybende redegørelser for forholdet mellem hvidhval og narhval (bilag 1), samt sæler (bilag 2) og deres byttedyr. 12. jan Sagsnr Dok. Nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) apnn@nanoq.gl 1) Hvor store fiskemængder spiser hvidhvalen i gennemsnit pr. år? og hvilke fiskearter spiser hvidhvalen? Svar: En voksen hvidhval-hun på kg skal spise kg fisk om året. Tallet varierer dog lidt, alt efter om der er tale om hvaler, som vokser, er gravide eller er voksne. Hvidhvaler har en varieret kost, som inkluderer polartorsk, istorsk, rødfisk, torsk og hellefisk. 2) Hvor store fiskemængder spiser narhvalen i gennemsnit pr. år? og hvilke fiskearter spiser narhvalen? Svar: Narhvaler er ikke blevet holdt i fangenskab, og dermed er der ingen direkte viden om deres energibehov og de mængder af mad, de spiser. Narhvalens behov for mad kan dog sammenlignes med hvidhvalens. Om sommeren spiser narhvaler ikke meget, men når der er noget i maven, er det som regel små mængder af rejer (ikke Pandalus borealis), flere arter af blæksprutter, samt istorsk og polartorsk. Narhvalerne spiser mest om vinteren, og her er hellefisk et vigtigt byttedyr. Ammassat (lodde) indgår også i kosten hos narhvaler i Østgrønland. 3) Er der en viden omkring hvor mange hvidhvaler og narhvaler som kommer omkring vore kystnære områder, eller hvor stor del af disse som forbliver ved vore kystnære områder? Svar: Den seneste optælling af hvidhvaler i Vestgrønland (endnu ikke godkendt af JCNB og NAMMCO) viste et antal på ca (mellem ) i Hvalerne tilbringer vinteren i Vestgrønland i ca. 7 måneder. Der findes ingen betydelige mængder af hvidhvaler i Østgrønland. Narhvalens antal er mere vanskeligt at fastslå, fordi der er flere bestande, som bevæger sig ind og ud af Grønlandsk farvand afhængigt af årstiden. I 2008 vurderedes der at være narhvaler (mellem ) i Østgrønland. 1/9
2 I vinteren 2006 vurderedes der at være narhvaler (mellem ) i de kystnære områder i Vestgrønland. I vinteren 2008 vurderedes der at være narhvaler (mellem ) offshore mellem Grønland og Canada. Narhvaler opholder sig i ca. 5 vintermåneder i Vestgrønland. I sommeren 2007 var der omkring narhvaler (mellem ) i Qaanaaq nord for Innaanganeq (Kap York). I sommeren 2014 var der omkring narhvaler i Melville Bugt (mellem , resultat ikke godkendt af JCNB og NAMMCO endnu). 4) På baggrund af kvotering af fangsten af hvidhvalen og narhvalen, og ikke mindst fordi der ikke længere fanges hvaler som er indesluttet i en våge (sassat) i de nordlige dele af vort land, og takket være at man ikke længere fanger hvaler indelukket i bunden af en bugt, - er der så en viden om stigningen af antal hvidhvaler og narhvaler? Svar: Hvidhvalerne har vist tegn på fremgang siden indførelse af kvoter, og narhvalbestandene er formentlig stabile, men det vides ikke med sikkerhed, da der ikke er tilstrækkelig mange tællinger. Mere viden vil dog være tilgængelig i marts efter NAMMCO-mødet og JCNB-mødet til forår/sommer ) Hvor store mængder af fisk spiser de forskellige sælarter i gennemsnit pr. år? Svar: Grove beregninger (se bilag 2) peger på, at sæler i grønlandsfarvande samlet spiser ca. 2,5 millioner tons føde per år. Hovedparten af denne føde består af småfisk som lodde og polartorsk. Samtidig skal det til information meddeles, at der fra både fangere og kystnære fiskere er meldt om observation af hellefisk i sælers mavesæk. Dog vides det ikke hvor meget hellefisk sælerne æder. Med venlig hilsen Karl Kristian Kruse 2/9
3 Bilag 1 Betydning af nar- og hvidhvalers prædation på fiskebestandene i Grønland Af Mads Peter Heide-Jørgensen En vurdering af hvor meget nar- og hvidhvaler æder i Grønland kræver fire typer af information: 1. Hvalernes menu Hvalernes valg af fødeemner kan undersøges direkte ved at bestemme maveindholdet eller indirekte ved at analysere fedtsyrer eller stabile isotoper i spækket. Byttedyr i maven kan bestemmes til art og størrelse ud fra knoglerester, øresten fra fisk og rester af krebsdyr. Fedtsyrer og stabile isotoper fra fisk og krebsdyr lagres i spækket og kan bruges til, vha. af kemiske analyser, at artsbestemme de organismer hvalerne har ædt. Begge fremgangsmåder har fordele og ulemper. Undersøgelser i 1920'erne af maver fra flere hundrede hvidhvaler viste, at hvidhvalerne i Sydvestgrønland åd mange torsk, som dengang var meget almindelige i Vestgrønland. Nyere undersøgelser fra 1990'erne i Upernavik og Disko Bugten viste, at hvidhvaler på dette tidspunkt hovedsageligt ernærede sig af polartorsk, istorsk og rødfisk. Der er ikke nogen helt nye undersøgelser af hvidhvalernes fødevalg i Grønland, men en enkelt maveprøve fra april 2008 fra Qeqertarsuaq viste, at Atlantisk torsk igen indgik i menuen, men at også hellefisk var et (nyt?) byttedyr i Disko Bugten (Fig. 1). Fig. 1. Øresten fra hvidhvalsmave april 2008 fra Qeqertarsuaq. Ud over de to store øresten, som er fra Atlantisk torsk, ses også en del øresten fra små hellefisk. Fødevalget hos narhvaler er undersøgt både sommer og vinter i Vestgrønland. Der er en del som tyder på, at narhvalerne ikke æder ret meget om sommeren, hverken i Melville Bugten, Inglefield Bredning eller i Nordcanada. De fleste maver er tomme, og når der er noget i maven, er det som regel rester fra meget små måltider på under 1 kg. Føden består om sommeren af rejer (dog ikke Pandalus borealis), blæksprutter (flere arter) og is- og polartorsk. Det er vanskeligere at undersøge fødevalget om vinteren, fordi narhvalerne opholder sig længere til havs, hvor der ikke er fangst. Det er dog lykkedes at undersøge nogle narhvaler fanget i Disko Bugten og i Uummannaq om vinteren. Disse vintermaver var i modsætning til sommermaverne altid fyldt med fiskerester (Fig. 2). 3/9
4 Fig. 2. Maveindhold fra narhval fra Disko Bugten fra vinterperioden. Vintermaverne domineres helt af hellefisk, hvilket også svarer godt overens med hvalernes opholdssteder i Davis Strædet (og Disko Bugten) og med deres dykkeaktivitet til bunden. Andre arter optræder også, men betyder sandsynligvis ikke ret meget i forhold til hellefisk. I Østgrønland æder narhvalerne om sommeren fortrinsvis blæksprutter og is- og polartorsk samt enkelte rejer. Der er også hellefisk inde i Scoresby Sund, men det er ikke bevist, at narhvalerne spiser dem. Deres fødevalg om vinteren kendes ikke, men de opholder sig på m langs kontinentalsoklen i et område, hvor der er hellefisk, så det er højst tænkeligt, at hellefisk indgår. Undersøgelser af stabile isotoper i narhvaler fra Østgrønland viser, at de også æder ammassat (lodde), og det er muligt, at opvarmningen af havet i Danmark Strædet i de senere år har ført ammassat op til det område, narhvalerne opholder sig i om vinteren. Fig. 3. Typisk eksempel på tom sommermave fra narhval i dette tilfælde fra Østgrønland. 4/9
5 2. Hvalernes antal og hvor længe de opholder sig i Vestgrønland Vi kender nogenlunde hvalernes antal i Vestgrønland, fordi disse tal bruges til at bestemme niveauet for den bæredygtige fangst. Den seneste optælling af hvidhvaler (endnu ikke godkendt af JCNB og NAMMCO) viste et antal på ca ( ) i Det er hvaler, som om sommeren opholder sig i Nordcanada, og som ankommer til Vestgrønland 1. oktober og forlader Vestgrønland senest 1. maj, dvs. de tilbringer 7 måneder i Grønland. Det antal narhvaler som er relevante for vurderingen af deres prædation i Vestgrønland er sværere at anslå, fordi det afhænger af, hvilket område man er interesseret i. Alene i området ud for Vestgrønland ud til midterlinjen var der narhvaler i 2008 ( , Fig. 4). Det er formentlig også hvaler fra dette område, som besøger Disko Bugt om vinteren. Fig. 4. Eksempel på område anvendt til beregning af narhval-bestandens størrelse og dens samlede prædation om vinteren i Vestgrønland. Narhvalerne opholder sig 5 måneder i Vestgrønland (november til marts) og dermed er deres prædation på fiskebestandene i Vestgrønland lidt mindre end hvidhvalernes. 3. Hvalernes daglige fødeindtag fordelt på køn- og aldersgrupper Forskellige aldersgrupper af hvaler har stærkt varierende fødebehov, alt efter om de vokser, er gravide eller er voksne. Hvidhvaler i fangenskab æder 4,5% af kropsvægten, når de er unge (under 200 kg), og 1,2% af kropsvægten, når de er store (1.400 kg). Dvs. at en voksen hvidhval-hun på kg skulle æde kg fisk om året. En hvidhval opholder sig kun 7 måneder i Grønland, hvor den så æder kg. En bestand på hvidhvaler æder altså ca tons fisk, krebsdyr og blæksprutter. Hvor meget af dette som er fisk der også udnyttes af fiskeriet vides ikke, da vi ikke kender fødens sammensætning i dag. Samme beregning kan laves for narhvaler, hvilket giver et samlet fødeindtag på tons per år, hvoraf ca. halvdelen løst anslået er hellefisk. Beregningen er dog usikker, fordi 5/9
6 man er nødt til at specificere det område, hvor man interesseret i at bestemme narhvalerne prædation. Alle beregningerne kan gøres mere præcise, hvis man får bedre oplysninger om fødevalg, fødeindtag fordelt på alder og køn, samtidig med at dette område, hvor man er interesseret i at bestemme hvalernes prædation også skal specificeres.. 4. Effekten på fiskebestandene af hvalernes prædation Det antal fisk, som hvalerne æder, er ikke et antal, som umiddelbart vil kunne indgå i fiskeriet, hvis hvalerne blev fjernet. Det er nemlig ikke så ligetil at forstå, hvordan fiskebestandene reagerer på hvaler og andre store dyrs prædation. Det skyldes, at hvalernes prædation erstatter noget af den naturlige dødelighed, der er i fiskebestandene; fisk som ellers ville være døde af andre naturlige årsager. Rovdyrenes prædation kan i visse tilfælde øge både overlevelsen og reproduktionen hos de fisk, som ikke udsættes for prædation. For eksempel er torsk den største prædator på torsk fordi store torsk æder de små. Hvis sæler eller hvaler spiser torsk, kan de enten tage de små torsk, som de store torsk også æder, eller de kan tage de store torsk. I begge tilfælde vil pattedyrenes prædation øge overlevelsen på de små torsk og dermed rekrutteringen til fiskeriet. Økosystemer er mest produktive, når rovdyrene øverst i fødekæden er til stede. Hvis rovdyrene øverst i fødekæden bliver fisket væk, så kun dyr nederst i fødekæden er tilbage, går økosystemet mod en tilstand med få arter og lav rekruttering. 6/9
7 Bilag 2 Hvor store mængder af fisk spiser de forskellige sælarter i gennemsnit pr. år? Af Aqqalu Rosing-Asvid Antallet af sæler ved Grønland forandrer sig løbende, og i takt med løbende forandringer i økosystemet, så forandrer deres fødevalg sig også. En vurdering af, hvor meget og hvad sælerne spiser i grønlandske farvande, vil derfor altid være forbundet med store usikkerheder. Nedenstående tabeller er et forsøg på at give indblik i størrelsesforholdene i sælernes konsum ved Grønland, ud fra den viden vi har i dag. Dette gøres ved at give kvalificerede bud på: 1. Hvor mange der er af hver sælart i grønlandske farvande, som et gennemsnit over året. 2. Hvor meget den enkelte sæl spiser på et år. Alle tal er omtrentlige. Tabel 1. Gennemsnitligt, årligt antal af sælarter i grønlandske farvande Art Grønlandssæ l Antal sæler i verdens samlede bestand af arten Antal sæler Grønland deler med andre lande Estimat af antal sæler i grønlandsk farvand 9 mill. 8 mill. 1,6 mill. Ringsæl 5-7 mill. 1,6 mill Klapmyds Remmesæl Spættet sæl <500 <500 <500 Tabel 2. Usikkerheder i tal i Tabel 1 Art Grønlandssæ l Ringsæl Klapmyds Remmesæl Usikkerhed Det samlede antal grønlandssæler bliver løbende undersøgt, bl.a. ved at ungernes antal tælles, og disse tal er rimeligt pålidelige. Andelen af sæler fra den store vestatlantiske canadisk/grønlandske bestand (på 7.4 mill.), som opholder sig i grønlandske farvande, er usikkert. Canadiske satellitsporinger indikerer at det er mindre end 20%. Der er dog grund til at tro, at andelen af sæler i grønlandske farvande er større, end undersøgelsen viser - derfor er 20% brugt her. Dette er dog også usikkert og sandsynligvis behæftet med en stor variation fra år til år. Verdensbestanden på 5-7 mill. er groft skøn, som er blevet fremført forskellige steder. Tal for ringsæler er i reglen baseret på observerede tætheder i forskellige istyper. Disse tætheder bliver så omregnet til det samlede areal af de forskellige istyper. De bestande som forsyner fangsten i Baffin Bugten og omkringliggende områder, er på denne måde anslået til at være på ca. 1.2 mill. Hertil kommer et groft skøn på ca for den østgrønlandske bestand. Alle de østgrønlandske ringsæler opholder sig i grønlandske farvande, mens hovedparten af den fælles canadiske/grønlandske bestand opholder sig i canadiske farvande (her anslået at gennemsnitligt 1/3 opholder sig i grønlandske farvande). Tallet for det samlede antal klapmyds er rimeligt sikkert og består af næsten i den store fælles canadisk/grønlandske bestand (tallet er af ældre dato: 2005) og ca i den bestand, som yngler ud for Nordøstgrønland. Klapmydserne fra den store bestand samles i Sydøstgrønland i juni/juli for at fælde. En del klapmyds vil opholde sig i Sydvestgrønland i maj, når de trækker imod Sydøstgrønland. Hertil kommer enkelte klapmyds, der kommer tæt på Grønland på andre årstider, men disse udgør kun en meget lille andel af bestanden. Satellitsporinger viser, at langt de fleste klapmyds opholder sig i canadiske farvande om efteråret og om vinteren. Man opdeler remmesæler i to underarter. Den underart, som findes ved Grønland og i resten af Nordatlanten, menes at udgøre ca Der er relativt lave tætheder af remmesæl i de beboede dele af Grønland, sikkert fordi disse sæler er meget nemme at jage. Der kommer dog en del remmesæl udenskærs, i den grønlandske del af Davis Strædet og i Baffin Bugten, med isen om 7/9
8 Art Spættet sæl Usikkerhed vinteren og foråret. Den gennemsnitlige årlige fangst er lidt under 2000, og en ligevægt imellem fangst og bestand vil nok opstå med en bestand på ca sæler. Hertil kommer, at der er remmesæler i Sydøst og Nordøstgrønland, som ikke eller sjældent jages. Tallene for remmesæl må dog tages som kvalificerede gæt og ikke som egentlige estimater. Antallet af spættede sæler i Grønland er aftaget stærkt gennem de sidste århundrede. Naturinstituttet kender til små kolonier med et samlet antal på lidt under 100 individer. Det antages, at der findes flere endnu ikke kendte kolonier. Dog er der næppe mere end 500 spættede sæler i grønlandske farvande. Grønlandssælerne er de bedst undersøgte sæler mht. fødevalgsstudier. Der er stor forskel på, hvor meget eksempelvis en fuldvoksen grønlandssæl og en årsunge spiser, men en tommelfingerregel er, at en gennemsnitlig grønlandssæl spiser ca. 3 kg/dag = ca. 1 ton/år. Det gennemsnitlige fødeindtag for de andre sæler er i nedenstående tabel kvalificerede gæt, der bygger på deres relative størrelse i forhold til grønlandssæler, og i forhold til hvad de laver, når de er i grønlandske farvande. Tabel 3. Grønlandske sælarters gennemsnitlige, årligt fødeindtag Art Grønlandssæ l Gennemsnitlig t antal i grønlandske farvande Gennemsnitlig t fødeindtag pr. år pr. sæl Samlet fødeindtag Vigtigste fødeemner 1,6 mill. 1 ton tons Lodde, polartorsk, tobis og krill Ringsæl kg tons Polar torsk, istorsk, lodde og Themisto Klapmyds ton tons Små fisk: f.eks. polartorsk og lodde). Store fisk: f.eks. rødfisk, guldlaks). Desuden Themisto og blæksprutter Remmesæl ton tons Alt godt fra havet og havbunden. (eks. rejer, hellefisk, polartorsk, søpølser, søstjerner ol.) Spættet sæl < ton < 500 tons Polartorsk, lodde, forskellige småfisk langs stranden samt ørreder Tabel 4. Usikkerheder i tal i Tabel 3 Art Grønlandssæ l Ringsæl Klapmyds Usikkerhed / kommentar Deres fødevalg er hovedsageligt undersøgt langs kysten. Enkelte maveprøver fra Store Hellefiske Banke viste, at de dér i august hovedsageligt spiste tobis. Det kan ikke udelukkes, at rejer har betydning nogle steder. Desuden viser undersøgelser fra Canada, at grønlandssæler pludselig kan ændre fødevalg, hvis deres foretrukne fødeemner bliver færre. Undersøgelser af ringsælmaver fra højarktis, hvor de fleste ringsæler opholder sig, viser, at polartorsk, istorsk og Themisto (en slags tangloppe, der kan optræde i store mængder oppe i vandsøjlen), er de vigtigste fødeemner. Lodder har stor betydning i lavarktis. Maver af ringsæler fanget i Jakobshavn Isfjord viser, at rejer også har betydning dér. Det kan tænkes, at det også er tilfældet i andre isfjorde. Klapmydser er store sæler, som svømmer lange strækninger. Man må derfor antage, at den gennemsnitlige klapmyds spiser væsentligt mere end en grønlandssæl. De mange klapmyds, der opholder sig i Sydøstgrønland i juni/juli, kommer dog for at fælde, og i fældeperioden tager de næsten ikke føde til sig, og de taber sig meget i den periode. Den gennemsnitlige klapmyds i grønlandske farvande er derfor her sat til kun at spise den samme mængde, som en grønlandssæl. Klapmydser 8/9
9 Art Remmesæl Spættet sæl Usikkerhed / kommentar dykker meget dybt (dybeste registrerede dyk er 1652m) og har ofte store fisk i maven. De spreder sig over store områder udenskærs, og der er ikke fødevalgs-data derfra. Fedtsyreanalyser tyder på, at især rødfisk, guldlaks (en stimefisk der går på store dybder) er vigtige. De spiser dog også mindre fisk som polar torsk og lodde, og emner som Themisto og blæksprutter har også betydning i visse områder. Klapmydsernes fødevalg må dog alt i alt siges at være meget dårligt belyst. Remmesælen er den mest alsidige mht. fødevalg. Udover de fisk, som andre sæler også spiser, tager de en lang række hvirvelløse smådyr fra havbunden. Ofte emner der må formodes at være svært nedbrydelige. Nogle forskere mener, at remmesælen er en ny art i Arktis. Eksempelvis har dens unge brun ungepels i modsætning til de hvide hår på ringsælens og grønlandssælens unger. Den er heller ikke specialiseret på samme måde som andre sæler mht. føde. Den er næsten altædende og har en meget jævn udbredelse i de dele af Arktis, hvor der ikke er intens jagt. Den spættede sæl er sjælden og fredet, og det er kun ganske få maver fra Grønland, som er analyseret. Spættede sæler er dog kendt for at holde til ved ørredelve, og visse steder svømmer de langt op i elvene, så man må formode, at fjeldørreder er vigtig spise for disse sæler. Disse grove beregninger ud fra den nuværende viden peger på, at sæler i grønlandske farvande samlet spiser ca. 2,5 millioner tons føde om året. Hovedparten af denne føde består af småfisk som lodde og polartorsk. 9/9
Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereOVERBLIK november 2017
OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereQivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus
Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts 2011 13. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Udstillinger og arrangementer
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereFiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereFiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereFiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGrønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012
Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014
Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereLevende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014
Dagsorden for åbent møde: Punkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt. 02 Høring vedr. tildeling af kvoter for fangst af kvotefangstdyr for 2015 Punkt. 03 Overførsel af harpunkanonkvote til
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereØkonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer
Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri
Fiskeri og fangst 2001 :2 Kd!Q{jIIP. N\u'I-tKln1'i N~~mU~tI~{la~{lrJ.t S!
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereEksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereBilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit HerI
Aalisamermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit HerI Svar til
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mere- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?
Læs mereRådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768
Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611
Læs mere1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Læs mereFangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter. Fangstperioder
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs merePå dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende
På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt
Læs mereHermed meddeles fra APNN fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Pressemeddelelse Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. Hermed
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mere2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål
Læs mereAqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereGrønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.
Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,
Læs mereGrønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr
Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser
Læs mereFiskeri og fangst 30. marts 2016
Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr
Læs mere1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereHerudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret
Læs mereAalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /Her
Læs mereSvar på spørgsmål om licens til fiskeri
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mereGUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG
GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereFangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser Vinter 2017.
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri og Fangst Fangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser Vinter 2017. Fangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser
Læs mere