Debatkulturen. i forsvaret. Nye uddannelser stiller nye krav Leder: Han har ikke jo ikke noget tøj på!...

Transkript

1 Officerernes Fagblad 06 december 2013 Debatkulturen i forsvaret Nye uddannelser stiller nye krav Leder: Han har ikke jo ikke noget tøj på!...

2 2 nr. 05/2012 Leder Brug af militære billeder betyder ikke nødvendigvis, at det amerikanske forsvarsministerium anbefaler Lockheed Martin, deres produkter eller serviceydelser. AVANCERET TEKNOLOGI TIL DANMARKS FREMTID F-35 lightning ii Det repræsenterer højdepunktet af teknologi, men formålet med det er enkelt. Sikkerhed for den danske nation, det danske folk, og sikkerhed for det danske forsvar. Et fly, der er så avanceret, at det sætter nye globale standarder for kapacitet til multimissionsindsats samt for interoperabilitet. F-35 Lightning II. Mere end et jagerfly. En platform for partnerskab, der skal sikre Danmarks sikkerhed i de kommende årtier. the F-35 lightning ii team NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY lockheed martin F35.com/dAnmArk danmark

3 Leder nr. 06/ Han har ikke jo ikke noget tøj på!... Dette var overskriften på en debatartikel i forrige nummer af Danske Officerer. I særdeleshed denne og to tilsvarende debatartikler om ansøgningssystemet og den manglende forståelse mellem myndigheder fik Forsvarskommandoens Personelstrategiske afdeling til at reagere med ønsket om en dialog mellem de tre skribenter, HOD og FKO. Debatkultur i forsvaret. Har vi en sådan? Hvis ja, hvor foregår den i så fald? Vi har et antal faglige tidsskrifter og mødefora, der håndteres af officersstyrede foreninger; hertil kommer de faglige organisationers blade samt Facebook, men en egentlig meningsudveksling forekommer efter min opfattelse sjældent. Det Krigsvidenskabelige Selskabs initiativ centreret omkring en aktiv hjemmeside kan muligvis fremme debatten i forhold til nogle temaer i forsvaret, men ellers synes jeg, det ser sparsomt ud. Jeg skal dog her understrege, at jeg som formand har alle muligheder for diskussioner med forsvarets ledelse, og det er svært at være kritisk over for denne dialog, der løbende pågår i en åben og konstruktiv form. Men det er jo desværre ikke ensbetydende med, at tilsvarende debatter foregår mellem chefer, ledere og medarbejdere andre steder i forsvaret. Hvorfor er det sådan? Vi har vel ytringsfrihed? En FTF undersøgelse om ytringsfrihedens kår fra 2012 talte imidlertid et tydeligt sprog om, at det ikke står så godt til endda i det offentlige. Gennem årene har jeg ofte hørt sætningen, at man ikke hænger sit snavsede vasketøj til offentlig beskuelse. Talemåden, tror jeg, er særdeles kendt i forsvaret og på rigtig mange andre arbejdspladser. Tydeligere kan det vel ikke siges, at man ganske vist har ytringsfrihed, men ikke ytringspligt, og at man bør holde diskussionerne inden døre, ja helst undgå dem. Hvis det så løser konkrete problemer, er det vel OK set fra HOD s side. Men skatteborgerne får dermed ikke et specielt godt indblik i den del af det offentlige, som de trods alt betaler skat til. Skatteborgerne og demokratiet er alt andet lige bedst tjent med åbenhed og i tilknytning hertil en offentlig debat. Også om de ømme tæer, som der naturligt altid vil være i en stor dynamisk virksomhed. Forsvarets ledelse understreger, at der naturligvis er ytringsfrihed i forsvaret, hvilket jeg bestemt ikke betvivler, at de faktisk mener. Desto mere smerter det mig, når jeg erfarer, at konstruktivt kritiske artikler i vort fagblad faktisk får negative konsekvenser i form af som minimum kammeratlige samtaler. Jeg erindrer tydeligt et forløb for år tilbage, hvor unge skribenter trak deres artikler fra bladet efter kammeratlige samtaler med deres chefer. En general udbrød bestyrtet, da jeg foreholdt ham oplevelsen, at HOD vel ikke troede, at han ville knægte ytringsfriheden. Mit svar var den gang - og vil være det samme i dag -, at det troede jeg ikke et sekund, men at vi i forsvaret har et rockwool-lag (et udtryk fra general Christian Hvidts tid som forsvarschef), der ikke bryder sig om denne konstruktive kritik. Jeg kender ikke baggrunden, men den bunder vel i en oplevelse af, at kritikken er rettet specielt mod dem, eller af frygt for deres fremtidige karriere, når de ikke har bedre styr på underlagt personel. Ligeledes er det trist at opleve, at nylige ytringer i det offentlige rum også får konsekvenser, hvis mediernes beskrivelse står til troende. Uanset hvad der måtte være op eller ned i denne sag, er der ingen tvivl om, at det får mange til at besinde sig. Eller sagt i klart sprog. Denne mediesag fremmer ikke ytringsfrihedens tarv i forsvaret eller debatkulturen for den sags skyld. Derfor var det så befriende at opleve FKO s respons på de tre unge debattørers artikler. Artikler, som er skrevet i et oprigtigt ønske om et bedre forsvar. Et oprigtigt ønske om at påpege nogle uhensigtsmæssigheder, som ledelsen måske endnu ikke selv havde erfaret. At det præcis var i den ånd, FKO s repræsentant agerede, vidner om et ærligt og oprigtigt ønske om dels at forstå debattørernes synspunkter, men da også om et lige så ærligt ønske om at fremlægge ledelsens syn på de forskellige områder og perspektiverne i f.eks. den nye HR-strategi. Jeg er sikker på, at deltagerne i debatmødet ikke var hundrede procent enige om alting, men de var i al fald enige om behovet for ærlig kommunikation, hvor der ikke tales ned til medarbejderne, behovet for en bedre forståelse for hinandens synspunkter, samt at der muligvis kan være problemer med ansøgningssystemet i søværnet (og muligvis andre steder), men at disse problemer indledningsvis skal håndteres inden for rammerne af HR-strategien, idet ledelsen ikke ønsker at ændre bemandingssystemet fra dag til dag, men vil indhøste nogle erfaringer først. Alt i alt en rigtig god dag - eller som man formulerer det i orlogsflåden: BRAVO ZULU til de fire debattører. Hilsen Bent Fabricius Officerernes Fagblad Nr. 6/2013, 22. årgang ISSN Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade København Ø. Tlf Fax: m.hod.dk Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Redaktionens adresse: lahrmann@hod.dk Redaktion: Henning Lahrmann, Djfb. Mobil: Privat tlf.: lahrmann@hod.dk Kommandør Bent Fabricius (ansv.h.) Mobil: Privat tlf.: bent@hod.dk Grafisk design: Woer+Gregorius Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder Annoncer: Kontaktansvarlig: Ocean Media G.A. Hagemannsvej 29A 3070 Snekkersten Telefon: cha@oceanmedia.dk Annoncechef: Casper Aistrup Annoncepriser: 1/1 side: kr /2 side: kr /4 side: kr /8 side: kr Priserne er inkl. 4 farver. Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Abonnement: 497,- kr. pr. år. Deadline for indlæg og annoncer: Blad nr. 1/2014: 20. januar Som udkommer: 19. februar Blad nr. 2/2014: 24. marts Som udkommer: 16. april Blad nr. 3/2014: 16. juni Som udkommer: 9. juli Blad nr. 4/2014: 4. august Som udkommer: 27. august Dette blad er afleveret til postekspedition den 16. december Kontrolleret oplag: i perioden 1, juli juni Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. HOD yder ikke økonomisk støtte til politiske partier eller partipolitiske formål.

4 4 nr. 06/2013 Brug a-kassen HOD samarbejder med Akademikernes om indsatsen for jobsøgende medlemmer af HOD. Med inspiration fra bank- og forsikringsbranchen vil a-kassen for de højtuddannede. - Akademikernes - gøre op med synet på ledighed og drive den nye a-kasse som enhver anden ordentlig virksomhed. Akademikere bliver opfattet som vindere af både dem selv og deres familie. De skal jo ikke afskrækkes ved at møde op hos en a-kasse, hvor det hele lugter af død og elendighed. Vi vil ikke ligne en traditionel a-kasse. Vores medlemmer motiveres af erhvervslivets professionalisme, så vi skal være drevet som en toptunet, moderne virksomhed. Vi vil lugte af business, ikke af a-kasse, siger direktør Michael Valentin. A-kassen er dit sikkerhedsnet. Ikke kun økonomisk, men i høj grad også når det handler om at finde nyt job eller at skifte spor. HOD anbefaler, at medlemmerne kontakter Akademikernes for medlemskab, hvis man ønsker en forsikring, eller hvis man skulle havne mellem to job. Akademikernes er med godt medlemmer Danmarks største a-kasse for højtuddannede. Akademikernes er naturligvis underlagt de samme regler og reguleringer som alle andre a-kasser, men filosofien er, at det ofte er alt det udenom, som ender med at gøre en forskel i den sidste ende: Indretning, påklædning, sprog og fremtoning. Alt det, man tager for givet i professionelle virksomheder, men som der er for lidt fokus på hos jobcentre og a-kasser. Stort og Småt Vores HOD Legater Den af Hærens Faste Officerer og ligestillede oprettede Understøttelsesforening har som formål at yde økonomisk støtte til pensionerede officerer af hæren og hærhjemmeværnet og til enker/enkemænd eller børn efter disse. Legater uddeles efter motiveret ansøgning og trang og kan f.eks. ydes som hjælp ved sociale forhold, posttraumatiske lidelser, hjælpemidler ved invaliditet, begravelseshjælp, uddannelse m.m. Udnævnelser Følgende løjtnanter-r fra GRO hold 2011/2013, klasse Hellfire, Flyvevåbnets Officersskole, er pr. den 31. oktober 2013 blevet udnævnt til premierløjtnanter: Kristian Danielsen Kenett Nikolai Petersen Folke Andreas Lavrsen Kasper Fryd Jensen Joachim Christian Hannesbo Ved udnævnelsesceremonien modtog premierløjtnant Kristian Danielsen HOD-Legatet. Legatet, i form af et herreur med indgravering og et diplom, blev overrakt af major Allan Møller- Petersen på HOD s vegne. HOD s plankalender 2014 Indlagt i dette blad finder du HOD s plankalender for Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til foreningens sekretær: Major Jørgen Larsen Digterparken Ballerup adr.: jalars@larsen.mail.dk NB: Alt andet lige vil medlemskab ved modtagelse af flere ansøgninger have fortrinsret! Kristian Danielsen ses yderst til venstre. Foto: FLOS HOD repræsenteret i Strukturudvalget De politiske partier bag Aftale om redningsberedskabet i har besluttet, at der skal gennemføres et udvalgsarbejde med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur. Udvalget, som skal være færdig med sit oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab i foråret 2014, sammensættes af embedsmænd, beredskabsfolk og faglige eksperter. Et af udvalgets medlemmer er en HOD-repræsentant fra det statslige redningsberedskab. Det er kolonnechef Niels Bonde Jensen, som er værnsformand for Beredskabsstyrelsen og medlem af HOD s hovedbestyrelse. Kommissoriet for strukturudvalgets arbejde fastlægger meget præcist, hvilke opgaver der skal tages fat på. Udgangspunktet er konsulentfirmaet Deloittes budgetanalyse, som indebærer, at der skal udarbejdes et konkret oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab, der kan påbegyndes implementeret primo Oplægget skal bl.a. indeholde: 1. En konkret model for en ny struktur for beredskabet. Modellen kan baseres på evt. tilpasninger og justeringer af én af de fire modeller for en ny struktur for beredskabet, der fremgår af Deloittes budgetanalyse. Udvalget kan ligeledes overveje at inddrage alternative fagligt og økonomisk forsvarlige modeller, jf. nedenstående kriterier. Modellen skal bl.a. angive den geografiske afgrænsning af enhedernes ansvarsområde, fremtidige opgavesplit mellem myndigheder, konkret overblik over den fremtidige organisering, fordeling af opgaver, styrings- og ledelsesstruktur, personelsammensætning, herunder brug af værnepligtige m.v. 2. Et konsolideret beslutningsgrundlag for en evt. strukturreform. Dette indebærer evt. opdatering af Deloittes analyse i forhold til den konkrete model. 3. Konkrete implementeringsplaner, herunder overblik over indfasning af en evt. ny struktur, proces for evt. overflytning af medarbejdere og materiel, omkostninger forbundet med de enkelte implementeringsaktiviteter m.v.

5 Stort og Småt Vores HOD nr. 06/ Nordisk møde om officerskorpsets vilkår HOD var vært for årets 2. samling i Nordisk Officerers Alliance (NOA) i dagene oktober. I alt deltog 23 repræsentanter fra de seks officersforeninger fra henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Danmark. I sin velkomsttale fortalte HOD s formand, Bent Fabricius, om den politiske aftale om forsvarsforliget, besparelserne på 2,7 mia. kroner og konsekvenserne af Moderniseringsstyrelsens krav om, at ansættelsesvilkårene for alle statens medarbejdere skal være ens. Han oplyste bl.a., at nye officerer bliver ansat på kontrakt og ikke mere som tjenestemænd, samt at den danske officersuddannelse ændres radikalt. Bent Fabricius forklarede også de nordiske kolleger om udviklingen af begrebet Den sociale Kapital, der som et element indgår i de periodiske HR Early Warning-målinger for alle ansatte i det danske forsvar. Traditionelt begyndte mødet med udveksling af erfaringer inden for bl.a. landenes forsvarspolitik, personelforvaltning og økonomi. Til dette møde var nedsat tre arbejdsgrupper, som beskæftigede sig med: En sammenligning mellem landenes vilkår for f.eks. flyttegodtgørelse, tjenesterejser o.s.v. Hvordan er dagens officer? Hans baggrund, samleverforhold, uddannelse o.s.v. Hvilken indvirkning har de decentrale HR-forhold på organisationernes forhandlingsvilkår i de fire lande? Fordele og ulemper? Jule- og nytårslukket i HOD HOD s sekretariat er lukket for henvendelser i perioden 23. december 2013 til 1. januar 2014 (begge dage incl.). Formand Bent Fabricius og sekretariatschef Morten B. Nielsen kan kontaktes ved særlige hændelser. Sekretariatet takker alle for et godt samarbejde i det forgangne år, og vi ønsker organisationens medlemmer, venner, forhandlingspartnere, tillidsrepræsentanter, lokalafdelingsbestyrelser, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser, leverandører, pressen m.fl. en glædelig jul og et godt nytår. Fregatten med grønne motorer Chefen for fregatten PE- TER WILLEMOES, kommandørkaptajn Kristian Haumann, lagde ikke skjul på sin begejstring for forsvarets nye fregatter, da han orienterede om Iver-klassen, som består af fregatterne IVER HUIT- FELDT, PETER WILLE- MOES og NIELS JUEL. Det er nok verdens bedste fregat, sagde han i sin præsentation af skibsklassen og PETER WILLEMOES, som en dag i oktober sejlede en testsejlads fra Flådestation Korsør til farvandet ud for Gniben på Sjællands Odde. Her blev der prøveskudt med skibets 35 mm Millennium Gun. Kristian Haumann fortalte bl.a. om fregattens kapacitet. Den er primært et krigsskib, der har en dobbeltfunktion som primært AAW (Anti-Air) og ASuW (Anti-Surface) samt sekundært ASW (Anti-Submarine). Når det fungerer som kommandoskib kan det varetage kommandoen af et antal skibe primært inden for AAW og ASUW. Han fortalte videre om de tre fregatter og deres fædrene ophav samt følgende emner: Produktionsplanen, fakta om skibene, sensorer og våben bl.a. ny AAW-kapacitet, kommando/kontrol og maskinen, som har et reduceret brændstofforbrug. Man taler om grønne motorer. En benchmarking med andre landes fregat-typer faldt ud til fordel for Iver-klassen. Kommandørkaptajn Kristian Haumann sluttede sin orientering med at fortælle om den tentative operative opkøringsplan af PETER WILLEMOES s besætning, som påregnes afsluttet ved udgangen af 2015.

6 6 nr. 06/2013 Debatkulturen i forsvaret Et bud på en fri og nuanceret debat Tre HOD-medlemmer mødte Forsvarskommandoen til en diskussion om forsvarets mangelfulde kommunikation om bl.a. HR-strategien. Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Peter Eilertsen I midten af november lagde HOD hus til, da Forsvarskommandoen (FKO) ønskede at tale - faceto-face - med de tre officerer, som i forrige nummer af Danske Officerer kritiserede Forsvarets ledelse for at tegne et alt for lyserødt billede af konsekvenserne af forsvarsforliget og besparelserne på 2,7 mia. kroner samt indførelsen af ansøgningssystemet. ficerernes debatindlæg i fagbladet var: Brian Lundberg Kristensen kritiserede ledelsens Road Show, hvor størstedelen af briefingerne har bygget på tesen om, at vi nu har en enestående mulighed for at lave et endnu bedre forsvar samtidig med en besparelse på 2,7 milliarder. Han kritiserede også den måde budskabet blev solgt på: Hvis jeg har ret i, at det ikke kan lade Min intension med mødet er åbent og ærligt at debattere Forsvarets evne til at kommunikere. Jeg forstår og anerkender, at forliget og HR-strategien til tider har været mere eller mindre heldigt kommunikeret og dermed ikke altid har været det bedste eksempel på en markedsføringskampagne. Derfor ønsker jeg at mødes med de unge officerer og forklare, hvilke rationaler FKO ønskede at forklare baggrunden sig gøre, er det decideret useriøst, at der ligger til grund for, at vi har valgt for HR-strategien og Forsvarets bidrag en række af Forsvarets øverste office- at gøre, som vi gør, skrev Peter Wass til statens moderniseringsprogram. rer forsøger at glorificere de uundgå- som svar på HOD s invitation, og han Formanden for HOD, Bent Fabri- elige omvæltninger ved det nye forlig, understregede, at Personalestrategisk cius, bød velkommen til debatmødet skrev han. Afdeling gerne vil vise, at man er en mellem på den ene side chefen for Personalestrategisk Afdeling, oberst Peter Wass og på den anden side de Konsekvenser for officerskorpset Anders Puck Nielsen påpegede i sit hårdt arbejdende afdeling i FKO, som står på mål for HR-strategien og faktisk kan se perspektiverne i strategien tre officerer: Kaptajn Christian Friis, debatindlæg, at det med afskaffelsen og derfor ser mange af tiltagene som kaptajnløjtnant Anders Puck Nielsen af tjenesteplanerne og reduktionerne i en god fremtidssikring. og premierløjtnant Brian Lundberg Kri- midlertidig tjeneste vil være svært at En del af HR-strategien er inten- stensen. Konsulent i HOD, Carl Hen- løfte Forsvarets bemandingsbehov. sionen om mest mulig gennemsigtig- ning G. Johnsen, var mødets ordstyrer. Christian Friis, som i dag er elev hed, og det vil vi gerne leve op til ved Alle skal have en fair behandling, på Operations- og føringsuddannelsen at svare og forklare så åbent og ærligt, sagde HOD s formand, som understre- ved Forsvarsakademiet (FAK), mener vi kan. Vi vil også gerne lytte til de gede, at debatmødet havde til formål at have oplevet en mindre krig mel- unge officerers perspektiver, bekym- at uddybe de tre officerers synspunk- lem forskellige niveauer og myndig- ringer og betragtninger for forhåbentlig ter samt baggrunden for Forsvarskom- heder i Forsvaret, og han skrev bl.a. i at komme hjem med ideer til, hvordan mandoens reaktion på debatindlæg- sit debatindlæg:... mange i Forsvaret vi kan kommunikere bedre fremadret- gene. har afgørende indflydelse på, hvordan tet, skrev Peter Wass. Som en indledende kommentar vores profession, vores uddannelse På debatmødet fortalte han, at han til Bent Fabricius ønske om en bedre og vores struktur skal se ud. I mine er relativ ny chef for Personelstrate- debatkultur i Forsvaret, ønskede Brian øjne har man netop på disse niveauer gisk Afdeling, og at han har erfaring Lundberg Kristensen at fremhæve, at et endnu større ansvar for at anstille fra både operativ tjeneste, bl.a. som det er dybt problematisk for den frie sig nysgerrig på andre vinkler end sin udsendt samt fra flere års stabstjene- debat i Forsvaret, at vi har eksempler egen. For til trods for, at man selv ste. som cheferne for henholdsvis HO og mener, at man har ret, så træffer man Da jeg fik fagbladet ind ad brev- HOK, der blev fjernet, fordi de var kri- beslutninger, der har konsekvenser for sprækken hjemme, blev jeg fanget tiske og sagde deres mening. de fleste ansatte i Forsvaret og for of- af de tre læserindlæg, som sammen Jeg har ikke nogen løsningen på ficerskorpsets fremtid. med andre indlæg i bladet var meget problemet, men de nævnte eksempler fremmer bestemt ikke lysten til at udtrykke sig, hvilket jo også tydeliggøres Ingen facitliste at forholde sig til Peter Wass mødte til debatmødet i kritiske over for den nye HR-strategi. Selvom jeg synes, at der er gjort rigtig meget, må vi konstatere, at når ved, at en officer finder det nødvendigt HOD med et ønske om en mere nuan- der er så mange kritiske indlæg, så at være anonym, når man sender et ceret dækning af HR-strategien, end har vi ikke formået at kommunikere indlæg ind til fagbladet. tilfældet var i det seneste nummer af HR-strategien godt nok. Jeg deler også De væsentligste synspunkter i of- Danske Officerer: opfattelsen af, at besparelserne på

7 Debatkulturen i forsvaret nr. 06/ En kamp om argumenter Forsvarsavisen er ikke god som eneste kommunikationsmiddel. 2,7 mia. ikke skal kommunikeres som rene forbedringer af Forsvaret, sagde Peter Wass, men det er vigtigt at holde fast i, at der også er meget positivt at sige om HR-strategien, når en af de største udfordringer i øjeblikket er, at Forsvarets medarbejdere er usikre på, hvad fremtiden bringer. Meget er i spil, og de færreste har en klar fornemmelse af at kunne gennemskue spillereglerne for karrieremuligheder og ansættelsesforhold på nuværende tidspunkt. En forstærkende faktor er, at ingen har alle svar i øjeblikket, og der er ingen facitliste at forholde sig til. Det er en fælles udfordring på alle niveauer at forklare og forsvare de mange nye tiltag og sammenhænge. I al beskedenhed vil jeg under dagens møde gøre et forsøg. Kaptajnløjtnant Anders Puck Nielsen er uddannelsesofficer ved Søværnets Officersskole. - Jeg har været lærer på HO i et par år. På skolen har vi talt meget om ledelse, kommunikation og forandring. Det er min oplevelse, at forskellige myndigheder i Forsvaret har haft svært at forstå hinandens synspunkter. Men folk gør ofte det, der giver mening for dem selv, sagde Christian Friis, som indledte rækken af spørgsmål til FKO. Jeg har undret mig over, at hvis folk vil opnå det samme, at de ikke kommunikerer om det. Tværtimod er det blevet til en kamp om argumenter. Jeg synes, at der mangler en god debatkultur i Forsvaret. F.eks. fungerer Forsvarsavisen ikke, da folk ikke læser den, sagde han og fortsatte: Historien går i hæren på, at chefen for HOK blev flyttet, fordi han var kritisk. Det samme er oplevelsen flere steder vedrørende chefen for HO. Der er noget, som ikke har været tacklet hensigtsmæssigt i processen. Som organisation bør vi blive bedre til at håndtere de uimodsagte fortællinger, der er fremherskende omkring sådanne episoder. F.eks. kunne man adressere sine kritikpunkter mere direkte. Der bør ligeledes i højere grad være nuancer i kommunikationen. Han ville gerne have FKO s svar på, om man med den nye struktur og omlægning af officersuddannelserne er gået for hurtigt frem, når det kan få så gennemgribende en indvirkning på officersprofessionen? Er de unge officerer klar til at løse opgaverne i fremtiden, spurgte han. Peter Wass forklarede, at HR-strategien blev udviklet før hans tid i FKO, men ofte er der den gode forklaring på at vælge en lukket proces, at det er en simpel nødvendighed for at nå til enighed ved meget store omlægninger, hvilket også gælder HR-strategien. Men han er enig i, at ejerskabet har lidt skade ved den lukkede proces. Udmøntningen af del-strategierne har også haft konsekvenser i f.t. myndighederne. Men i betragtning af mængden af synspunkter og følelser, som vanskeliggør implementeringen nu hvor beslutningen er truffet, så tvivler jeg ærlig talt på, at man f.eks. med del-strategi 6 (officersuddannelsen) var blevet enige, hvis processen var kørt i åbenhed, sagde Peter Wass. Christian Friis var enig med Anders Puck Nielsen i at det var forkert at iværksætte ansøgningssystemet efter et år og ikke fire år, som konsulenterne havde anbefalet. Han er i det hele taget bekymret over den måde man har valgt at lede denne forandringsproces på. Der mangler nuancer i informationsstrømmen. Forsvarsavisen er ikke god som anvendelse til debat og som det eneste kommunikationsmiddel for Forsvaret. Der er simpelthen for få, der læser den og indholdet for ensidigt positivt. Mange ansatte i Forsvaret sammenligner Forsvarsavisen med sovjettidens partiaviser, sagde Christian Friis. Det virker som om, at den tillid, som er basis for vores operative virke ikke er til stede. Forsvarets ledelse må overveje hvor og hvordan mistilliden er opstået, så vi kan håndtere den. fortsættes /////

8 8 nr. 06/2013 Debatkulturen i forsvaret Kaptajn Christian Friis er elev på Operations- og føringsuddannelse ved FAK. Vand skal kunne løbe opad... Forventer saglige argumenter og en åben dialog. Brian Lundberg Kristensen, som i øjeblikket er elev på hold Lunding, VUT-1/L, Hærens Officersskole, er bekymret for, om de operative kapaciteter vil lide skade ved dette forsvarsforlig. Jeg har skrevet flere gange i Danske Officerer om bl.a. manglen på personel, uddannelse og materiel, og en af gangene fangede dagspressen mit budskab, hvilket resulterede i, at vores enhed pludselig blev tildelt den mængde materiel og uddannelseskapaciteter, vi havde brug for. Ved en anden lejlighed protesterede jeg mod en oberst, som ikke mente, at sådan nogle som mig skulle have lov til at kritisere systemet. I mit seneste indlæg, som blev bragt i forrige nummer af fagbladet, kritiserer jeg den måde forsvarsledelsen sælger budskabet om besparelserne på 2,7 mia. kroner. Det bekymrer mig, at en række af Forsvarets øverste officerer forsøger at tale vand til at løbe op ad... Det er decideret useriøst. Jeg havde forventet saglige argumenter fra ledelsen og en åben og ærlig dialog. Jeg føler at mit mål er at skaffe de bedst mulige vilkår for de operative enheder. Jo bedre materiel og uddannelse de har, jo mere tryg er jeg, for når vi står i de skarpe missioner, er folkene og deres evne til at kæmpe det samme som min livsforsikring, fastslog Brian Lundberg Kristensen. Der bliver for tiden lagt rigtig meget fokus på de civile kompetencer og det gavnlige ved et større flow ind og ud af Forsvaret. Under en briefing talte en oberst om det lyksalige i, at en officer f.eks. gik ud og arbejdede nogle år for Ecco. Jeg kan simpelthen ikke se fordelen ved dette flow, når man isoleret ser på den operative struktur, sagde Brian Lundberg Kristensen og spurgte: Hvordan bliver en officer, der har solgt sko i en periode, en bedre underafdelingschef eller stabsofficer, når han vender tilbage til Forsvaret? Christian Friis mente til gengæld, at man burde gøre det attraktivt for cheferne, at sende sine folk på uddannelse. Brian Lundberg Kristensen spurgte om, hvad Forsvaret forventer sig, hvis der kommer et serviceeftersyn på HR-strategien om 2-3 år. Og om man ikke frygter, at det så er for sent, når nu FKO s egen undersøgelse viser, at omkring 20 pct. af alle officerer aktivt søger job uden for Forsvaret. Han synes, at det er bekymrende, at der ikke findes nogle beregninger/ business cases, der beviser, at de nye tiltag rent faktisk giver besparelser. Mange mener jo, at på den lange bane bliver den nye HR-strategi dyrere for systemet, og FKO modbeviser det ikke. Hertil svarede Peter Wass: Vi tror på, at den samlede HRstrategi kommer til at virke. Der er så mange rigtige og langtidsholdbare elementer i HR-strategien. Men som det er med enhver plan, vil der være behov for justeringer efter mødet med virkeligheden. Så selvfølgelig kommer vi til at justere på et tidspunkt gennem et serviceftersyn. Det er imidlertid for tidligt at sige noget meget præcist allerede nu om eventuelle justeringer. Vi skal lige have en periode med erfaringsindhentning, sagde Peter Wass. Premierløjtnant Brian Lundberg Kristensen er elev på hold Lunding, VUT-1/L, Hærens Officersskole.

9 Debatkulturen i forsvaret nr. 06/ Det nye bemandingssystem FKO s urealistiske budskaber ødelægger troværdigheden. Oberst Peter Wass er chef for Personalestrategisk Afdeling i Forsvarskommandoen. For Anders Puck Nielsen, som er uddannelsesofficer ved Søværnets Officersskole, drejer det sig om et konkret problem i HR-strategien, nemlig indførelsen af det nye bemandingssystem (ansøgningssystem): Det er en dårlig beslutning, som betyder, at søværnet om få år står i en vanskelig situation, hvor det blive svært at få bemandet stillingerne. Det er svært at få øje på, om der et provenu i systemet. Jeg undrer mig over, hvordan indførelsen af et ansøgningssystem er kommet med på en liste over sparetiltag, for umiddelbart virker det ikke dyrere at have en udstikker til at klare stillingsbesættelse uformelt end at have stabe til at skrive stillingsannoncer og gennemføre jobsamtaler, forklarer Anders Puck Nielsen. Som det er i dag, kan der ikke spares en masse penge ved at indføre det. McKinsey har foreslået tre modeller, hvor både model 1 og 2 kunne have bibeholdt udstikkersystemet for M312 og M321. Provenuet ved model 3 i forhold til model 2 er forventeligt ni millioner kroner årligt, hvilket er et så lille beløb at der ikke skal meget afledt bøvl til faktisk at ændre det til en nettoudgift. McKinsey påpeger selv at gennemførelse af model 3 er en så gennemgribende ændring af Forsvarets interne rekruttering, at en nærmere konsekvensanalyse er påkrævet for at konstatere om det overhovedet kan lade sig gøre. Anders Puck Nielsen mener, at det ødelægger troværdigheden, hvis ikke man påviser konkrete besparelser. Det er et problem, når FKO kommer ud med urealistiske budskaber. Min opmærksomhed er også blevet skærpet ved at læse Anders Puck Nielsen indlæg, sagde Peter Wass. Om den nye officersuddannelse på Søværnets Officersskole, sagde Anders Puck Nielsen, at han og kollegaerne generelt er positive. - Men vi spørger, om der er besparelser ved at ændre officersuddannelserne? Peter Wass understreger, at ændringerne ikke kun sker på grund af økonomien. En række forskellige hensyn gjorde det. F.eks. er det for mange forbi med livslang ansættelse i Forsvaret. Derfor skal de unge have en uddannelse, som er anerkendt uden for Forsvaret. Udfordringen består altså i at lave en uddannelse, som er anerkendt, fagligt forsvarlig, attraktiv også for interne ansøgere, og som er en effektiv anvendelse af de mange ressourcer, som Forsvaret anvender på uddannelse, sagde Peter Wass, som går ind for at komme hurtigt i gang med de nye uddannelser, hvor de tre skoler samles under Forsvarsakademiet, men med hver sin studieordning. Det var et krav om et provenu Peter Wass tror på, at Forsvaret på mange områder - bl.a. i forhold til omstillingsparatheden - vil få udbytte af en øget udveksling af medarbejdere med det civile samfund. Det handler om at nyttiggøre de mange civile og militære kompetencer på fleksibel måde til gavn for Forsvaret og resten af samfundet. Når ansøgningssystemet indføres tidligere end oprindeligt anbefalet, er det på grund af provenukravet. Og ja, der er en række usikkerheder, herunder at få besat stillinger i yderområderne. Udfordringerne ændrer dog ikke på, at ansøgningssystemet grundlæggende er en god ide, og vi skal nok få det til at virke. Det giver rigtig god mening at den enkelte får øget indflydelse på og ansvar for egen karriere og chefen øget indflydelse på egen organisering og bemanding. Og uden at kritisere det gamle system, så vil jeg for god ordens skyld minde om, at det gennem årene har knebet voldsomt med tilfredsheden med udstikkerne. Usikkerheden omkring bemandingssystemet er opstået ved at politikerne har forceret processen, fastslår HOD s formand. Anders Puck Nielsen havde set nærmere på budgetanalysen, og han undrede sig over, at FKO ikke har defineret kaptajnsniveauet, der i P-83 er hængt op på eksistensen af en VUT I/L. Hertil svarede Peter Wass, at stillingsindholdet er det samme som i dag. Men uddannelsesmæssigt er vi endnu ikke nået frem til en beskrivelse. Det nye er jo, at det afhænger af hvilken stilling (321) vedkommende skal bestride, sagde han. Under en diskussion om de nye officersuddannelser, mente Anders Puck Nielsen, at Forsvaret er noget særligt, fordi man ikke rekrutterer til specielle stillinger, men til en uddannelse. Og man er ikke færdiguddannet efter officersskolen. Jeg kan se at ansøgningssystemet kun virker for ældre officerer på kaptajnløjtnantsniveauet. Forsvaret kan ikke bare lade markedskræfterne råde, sagde Anders Puck Nielsen. fortsættes /////