Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske incitamenter til beskæftigelse"

Transkript

1 Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst er ca. 9. kr. om måneden i gennemsnit. Den økonomiske gevinst er opgjort som forskellen i disponibel indkomst som beskæftiget og som ledig (eller efterlønsmodtager). Nogle grupper har imidlertid kun et svagt økonomisk incitament til at arbejde. For ca personer skønnes gevinsten at udgøre mindre end. kr. om måneden. Heraf har 5. personer en gevinst på under 1. kr. om måneden. De fleste med lave forskelsbeløb er beskæftigede. Det afspejler dog alene, at der er flere beskæftigede end ledige. Målt i procent af gruppen er andelen næsten dobbelt så stor for ledige. Den væsentligste forklaring på et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse er, at ydelsesniveauet i dagpengesystemet er relativt højt for lavere lønnede. Analysen viser, at når dagpengeretten er opbrugt (typisk efter to år), bliver incitamentet til beskæftigelse styrket markant. Det er kun i størrelsesordenen 13. personer, der har en økonomisk gevinst ved at arbejde på under 1. kr. om måneden ved længerevarende ledighed. Her kan forklaringen fx være store udgifter til transport, aftrapning af indkomstafhængige ydelser eller samspilsproblemer i kontanthjælpssystemet. Forskelsbeløb Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation, hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor personen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet). Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personen er beskæftiget henholdsvis modtager overførselsindkomst hele det pågældende kalenderår. Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og daginstitutionsbetaling. Forskelsbeløbsberegningerne baserer sig på en opdeling af de 1--årige efter arbejdsmarkedsstatus. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere. Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i beregningerne. Økonomisk Analyse Maj 1 1

2 Økonomisk Analyse I beskæftigelsesalternativet beregnes lønindkomsten for alle personer med udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer og deres faktiske timeløn eller den timeløn, de forventes at have eller at kunne få ud fra deres kvalifikationer mv. I overførselsalternativet består indkomsten for fuldt beskæftigede og delårsbeskæftigede af enten dagpenge eller kontanthjælp afhængigt af, om de er forsikrede eller ikke-forsikrede. For fuldt ledige og efterlønsmodtagere består indkomsten af den faktiske indkomst i året, jf. også boks 1. Det gennemsnitlige forskelsbeløb Det gennemsnitlige forskelsbeløb er ca. 9. kr. om måneden i 1. Forskelsbeløbet er højest for personer, der er beskæftiget hele året og efterlønsmodtagere og lidt lavere for personer, der er berørt af ledighed mv. i løbet af året, jf. figur 1. Figur 1 Månedligt forskelsbeløb, 1 1. kr. 1 Alle 1. kr. 1 Fuldt beskæftigede Delårsbeskæftigede Fuldt ledige m.fl. Efterlønsmodtagere Anm.: Fuldt beskæftigede er lønmodtagere, som er i ustøttet beskæftigelse, herunder beskæftigede på deltid, hele året. Delårsbeskæftigede er personer, der i en eller flere perioder i løbet af året er i ustøttet beskæftigelse som lønmodtagere, men som også i perioder modtager overførselsindkomst. Fuldt ledige er personer, der hele året er i støttet beskæftigelse eller modtager overførselsindkomst, herunder dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og orlovsydelser mv. Efterlønsmodtagere omfatter personer, der modtager efterløn hele året. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst afspejler flere modsatrettede effekter. Som beskæftiget får man en lønindkomst, der typisk er højere end den overførselsindkomst, man vil få i form af dagpenge, kontanthjælp eller efterløn. Til gengæld skal man betale mere i skat, og der er udgifter til transport til og fra Økonomisk Analyse Maj 1

3 arbejdspladsen mv. Den højere indkomst som beskæftiget kan desuden medføre aftrapning af boligstøtte for personer, der bor i lejebolig, helt eller delvist bortfald af økonomisk friplads i daginstitution for familier med børn og modregning i ægtefælles overførselsindkomst (kontanthjælp eller social pension). Bidrag til det gennemsnitlige forskelsbeløb Tabel 1 viser, hvordan de forskellige elementer bidrager til det gennemsnitlige forskelsbeløb på ca. 9. kr. Den månedlige lønindkomst som beskæftiget udgør i gennemsnit knap 3. kr. Den gennemsnitlige indkomst som overførselsmodtager udgør knap 15. kr. Som beskæftiget øges den gennemsnitlige indkomstskattebetaling med godt. kr., mens udgifter til transport mv. for personer i beskæftigelse i gennemsnit skønnes til 9 kr. Tabel 1 Bidrag til det gennemsnitlige månedlige forskelsbeløb, 1 Lønindkomst (inkl. pension) Overførselsindkomst (dagpenge, kontanthjælp, efterløn mv.) Indkomstskat mv. -.5 Transportudgifter mv. -9 Boligstøtte - Daginstitutionsbetaling -5 Modregning i ægtefælles overførselsindkomst -5 Forskelsbeløb 9. Anm.: På grund af afrunding er der afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Aftrapningen af boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution har i gennemsnit kun begrænset betydning for forskelsbeløbet. Det samme gælder modregning i ægtefælles overførselsindkomst. Det beskedne bidrag afspejler imidlertid, at mange ikke berøres af aftrapningen af disse ydelser. For nogle personer kan aftrapningen reducere incitamentet til beskæftigelse markant. Økonomisk Analyse Maj 1 3

4 Økonomisk Analyse Boks 1 Data- og metodegrundlag Beregningerne omfatter ca..35. personer og er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende 1-regler. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i hhv. en situation med beskæftigelse (beskæftigelsesalternativet) og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget er overførselsindkomst (overførselsalternativet). Den disponible indkomst i beskæftigelses- og overførselsalternativet er opgjort under den beregningstekniske antagelse, at personen er beskæftiget hhv. ledig mv. i hele det pågældende kalenderår. Der i er i forhold til tidligere offentliggjorte forskelsbeløbsberegninger foretaget én væsentlig metodeændring. De nye beregninger baserer sig således på et bedre skøn for den potentielle timeløn for ledige m.fl. og efterlønsmodtagere, jf. bilag 1. Data Datagrundlaget for beregningerne er en stikprøve af befolkningen, der omfatter 3,3 pct. af befolkningen og disse personers familiemedlemmer (lovmodellens datagrundlag). Metode Beregningerne er baseret på en opdeling af de 1--årige efter arbejdsmarkedsstatus. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige m.fl., herunder personer, der har modtaget dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og orlovsydelser mv., og efterlønsmodtagere. Selvstændige, studerende og førtidspensionister, m.fl. indgår ikke i beregningerne. De personer, der indgår i beregningerne, opdeles efter typen af forsørgelsesgrundlag i overførselsalternativet, det vil sige den type overførselsindkomst, de faktisk modtager eller antages at modtage i tilfælde af ledighed (eller som efterlønsmodtager). Fx antages beskæftigede, der er medlemmer af en a-kasse, at være berettigede til dagpenge i tilfælde af ledighed. I beskæftigelsesalternativet bestemmes lønindkomsten med udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer og oplysninger om timeløn fra Danmarks Statistiks lønregistre for den private, kommunale og statslige sektor. For personer, hvor der ikke er oplysninger i lønregistrene, søges der lønoplysninger i sygedagpengeregistret, dagpengeudbetalingsregistret eller i indkomstregistret. For personer, hvor der ikke findes registrerede lønoplysninger i det pågældende år, imputeres en såkaldt skyggeløn ud fra en lang række personlige karakteristika (timelønsoplysninger fra tidligere år, køn, alder, a-kassemedlemskab, uddannelse, bopæl, ægteskabelig status, antal børn, arbejdsmarkedshistorik m.m.). Beregningen af transportudgifter baserer sig på tre typer af oplysninger: Afstand mellem bopæl og arbejdssted, transportform og udgift pr. kilometer ved den valgte transportform. Kørselsafstanden mellem bopæl og arbejdssted er beregnet som den korteste vejafstand ved hjælp af Dansk Adresse og Vejdatabase. Valget af transportform mellem bopæl og arbejdssted er ikke oplyst i datagrundlaget. I stedet foretages et skøn baseret på Transportvaneundersøgelsen samt oplysninger om bilejerskab, hvor der tages hensyn til forskelle i valg af transportform ved forskellige transportafstande og forskelle mellem geografiske regioner. For personer, hvor der ikke findes oplysninger om kørselsafstanden mellem bopæl og arbejdssted, herunder for langt de fleste ikke-beskæftigede, antages kørselsafstanden at svare til medianen for de personer, hvor der findes oplysninger. For alle ikke-beskæftigede antages transportformen at være kollektiv transport. Udgiften til kollektiv transport er baseret på en estimation af sammenhængen mellem prisen på et pendlerkort og kørselsafstanden, hvor pendlerkortet antages at blive brugt,5 måneder om året. Økonomisk Analyse Maj 1

5 Svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse Selv om langt de fleste har en stor gevinst ved at være i beskæftigelse, er der også grupper, hvor det økonomiske incitament til at arbejde er svagt. For ca personer er den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse under. kr. om måneden. Det svarer til ca. pct. af alle de personer, der er omfattet af beregningerne. For ca. 5. personer svarende til knap pct. er gevinsten under 1. kr. om måneden, jf. tabel. Tabel Personer med lave forskelsbeløb, 1 Antal Forskelsbeløb Forskelsbeløb < 1. kr. <. kr. < 1. kr. <. kr. 1. pers pers pct Fuldt beskæftigede , 5, Delårsbeskæftigede ,7 1, Fuldt ledige m.fl. 1 1,1 9,5 Efterløn,,5 Alle ,, Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Som det fremgår af tabellen, er andelen med lave forskelsbeløb højere for delårsbeskæftigede og ledige m.fl. end for fuldt beskæftigede. Det kan indikere, at det økonomiske incitament til beskæftigelse spiller en rolle. Andre forhold kan i nogen grad opveje betydningen af svage økonomiske incitamenter, herunder rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne betyder, at ydelser som dagpenge og kontanthjælp ikke uden videre kan vælges som alternativ til beskæftigelse. Det økonomiske incitament til beskæftigelse kan også opgøres ved såkaldte kompensationsgrader, der angiver forholdet mellem den disponible indkomst som ledig mv. og den disponible indkomst ved beskæftigelse, jf. boks. Økonomisk Analyse Maj 1 5

6 Økonomisk Analyse Boks Kompensationsgrader Kompensationsgraden beregnes som den disponible indkomst i overførselsalternativet i procent af den disponible indkomst i beskæftigelsesalternativet. En høj kompensationsgrad afspejler et svagt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den gennemsnitlige kompensationsgrad er omkring pct. Det vil sige, at den disponible indkomst som ledig mv. i gennemsnit er omkring pct. lavere end den disponible indkomst som beskæftiget. Knap 5 pct. af de personer, der er omfattet af beregningerne, har en kompensationsgrad over 9 pct., mens ca. 15 pct. har en kompensationsgrad over pct., jf. tabel a. Tabel a Kompensationsgrader, 1 Kompensationsgrad Kompensationsgrad Kompensationsgrad > 9 pct. > pct. > 9 pct. > pct. Gnsn pers Andel, pct Fuldt beskæftigede,3 73 3, 13, Delårs beskæftigede,7 7,7 5,9 Fuldt ledige m.fl. 59, 9 9,3 19,7 Efterløn 5,9 3 3,, Alle, ,7 1,9 Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Hvad skyldes lave forskelsbeløb? Alternativet til beskæftigelse er for de fleste dagpenge, hvor ydelsesniveauet er relativt højt for lavere lønnede. Med en timeløn på 1 kr. er forskellen mellem lønindkomst og dagpenge ca.. kr. efter skat pr. måned, jf. figur. Økonomisk Analyse Maj 1

7 Figur Månedligt forskelsbeløb for dagpengemodtager, 1 1. kr. 1. kr Månedligt forskelsbeløb (før skat) Månedligt forskelsbeløb efter skat) Timeløn, kr Anm.: Forskelsbeløb er opgjort ekskl. pensionsindtaling, udgifter til transport mv., aftrapning af boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution mv. Kilde: Egne beregninger. Eventuelle udgifter til transport mv., aftrapning af boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution samt modregning i ægtefælles overførselsindkomst vil bidrage til, at forskellen bliver yderligere reduceret. Ydelsesniveauet i dagpengesystemet vil derfor i mange tilfælde kræve en timeløn på op mod 1 kr., hvis man som dagpengemodtager skal have en gevinst ved at arbejde på. kr. om måneden. Blandt de ca. 5. personer, der har et forskelsbeløb under 1. kr., har op mod 9 pct. en timeløn under 1 kr. Heraf har godt halvdelen også store udgifter til transport mv. Billedet er det samme for de 151. personer med et forskelsbeløb under. kr., men heraf er det kun omkring hver tredje, der også har store udgifter til transport mv. Mindre end 1. personer har lave forskelsbeløb uden at være lavere lønnede eller have store transportudgifter mv., jf. figur 3. Økonomisk Analyse Maj 1 7

8 Økonomisk Analyse Figur 3a Personer med forskelsbeløb under 1. kr. om måneden Figur 3b Personer med forskelsbeløb under. kr. om måneden Rest (3 personer) Store udgifter til transport mv. (7.5 personer) Store udgifter til transport mv. (1. personer) Rest (9 personer) Timeløn under 1 kr. og store udgifter til transport mv. (.55 personer) Timeløn under 1 kr. (1.5 personer) Timeløn under 1 kr. og store udgfter til transport mv. (5.55 personer) Timeløn under 1 kr. (9. personer) Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Kortere dagpengeperiode styrker incitamentet til beskæftigelse Forskelsbeløbet er beregnet under forudsætning af, at alternativet til beskæftigelse er arbejdsløshedsdagpenge for personer, der er medlem af en a-kasse. Med afkortningen af dagpengeperioden bortfalder retten til dagpenge efter to år i stedet for efter fire år. 1 Efter to års ledighed bliver alternativet til beskæftigelse i stedet kontanthjælp. Kontanthjælpssatsen er typisk lavere end dagpengene, og kontanthjælpen afhænger desuden af formue og ægtefælles indkomst. Afkortningen af dagpengeperioden indebærer derfor, at incitamentet til beskæftigelse styrkes markant efter to års ledighed. Man kan illustrere, hvor meget den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse styrkes efter to års ledighed, ved at beregne forskelsbeløbet under forudsætning af, at overførselsalternativet for alle beskæftigede er kontanthjælp. Antallet af personer med et forskelsbeløb under 1. kr. falder fra ca. 5. til ca. 13., mens antallet af personer med et forskelsbeløb under. kr. falder fra ca til ca. 3., jf. tabel 3. 1 Med finanslovsaftalen for 1 mellem regeringen (S, RV, SF) og Enhedslisten blev det aftalt at forlænge dagpengeperioden med ½ år for alle forsikrede ledige, der opbruger dagpengeretten i. halvår 1 (den samlede dagpengeperiode kan dog ikke overstige fire år). Af beregningstekniske årsager er fuldt ledige dagpengemodtagere ikke flyttet over på kontanthjælp. Det ville have meget begrænset betydning for resultatet. Økonomisk Analyse Maj 1

9 Tabel 3 Personer med lave forskelsbeløb kontanthjælp som overførselsalternativ for alle beskæftigede Antal Forskelsbeløb < 1. kr. Forskelsbeløb <. kr. Faktisk Kontanthjælp som overførselsalternativ for alle beskæftigede Faktisk Kontanthjælp som overførselsalternativ for alle beskæftigede 1. pers pers pers Alle Anm.:. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. For gruppen, der fortsat har svage incitamenter til beskæftigelse (under antagelse af, at overførselsalternativet er kontanthjælp for alle beskæftigede), skyldes de lave forskelsbeløb store udgifter til transport eller samspilsproblemer, herunder aftrapning af indkomstafhængige ydelser. Aftrapning af indkomstafhængige ydelser For en mindre gruppe af personer påvirker aftrapning af indkomstafhængige ydelser mærkbart det økonomiske incitament til beskæftigelse. Det gælder især enlige forsørgere. Enlige forsørgere har i gennemsnit et svagere økonomisk incitament til beskæftigelse end andre familiekategorier. Det skyldes bl.a., at omkring 75 pct. af de enlige forsørgere er berørt af indkomstaftrapning. Enlige forsørgere, der er berørt af indkomstaftrapning, får i gennemsnit reduceret den økonomiske gevinst ved beskæftigelse med 1.5 kr. om måneden, fordi boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution aftrappes ved overgang fra ledighed til beskæftigelse, jf. tabel. Enlige uden børn og par med børn er i langt mindre grad berørt af indkomstaftrapning. Det samme gælder par uden børn set under ét. Par uden børn, der er berørt af indkomstaftrapning, oplever imidlertid en betydelig reduktion af det økonomiske incitament til beskæftigelse som følge af modregning i socialpension mv. Økonomisk Analyse Maj 1 9

10 Økonomisk Analyse Tabel Aftrapning af indkomstafhængige ydelser efter familiekategori, 1 Alle Forskelsbeløb Antal Andel berørt af aftrapning Gnsn. Bidrag fra aftrapning Bidrag fra aftrapning for berørte Familiekategori: 1. pers. Pct kr./md Enlige u. børn 5 7, Enlige m. børn , Gifte/samlevende uden børn Gifte/samlevende med børn 77 9, , Alle.35, Anm.: Aftrapning af indkomstafhængige ydelser omfatter boligstøtte og tilskud til betaling af daginstitution samt modregning i ægtefælles overførselsindkomst. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet Fra og med 1 er de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet også omtalt som fattigdomsydelserne afskaffet. Det gælder starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet, 5-kronersreglen og timereglen, jf. boks 3. For nogle personer har afskaffelsen af de særligt lave ydelser betydet en væsentlig reduktion af forskelsbeløbet og dermed en svækkelse af det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse. Afskaffelsen af ydelserne har dog haft en meget begrænset betydning for antallet af personer med lave forskelsbeløb, jf. figur. Økonomisk Analyse Maj 1

11 Figur a Personer med forskelsbeløb under 1. kr. Figur b Personer med forskelsbeløb under. kr. 1. personer 1. personer personer 1. personer regler 1-regler 11-regler 1-regler Anm.: Beregningerne er foretaget på grundlag af registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1, samt gældende regler for indkomstoverførsler i hhv. 11 og 1 og 1-regler for øvrige lovgivningsområder, herunder skat. Boks 3 Med finanslovsaftalen for 1 mellem regeringen (S, RV, SF) og Enhedslisten er de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet blevet afskaffet med virkning fra den 1. januar 1. Det gælder følgende ydelser: Starthjælp og introduktionsydelse, som indebærer særligt lave ydelser for personer uden ret til kontanthjælp som følge af mindre end 7 års ophold inden for de seneste år. Kontanthjælpsloftet, som fastlægger en øvre grænse for den samlede udbetaling af kontanthjælp, boligsikring og særligt tillæg ved modtagelse af kontanthjælp i sammenhængende måneder. 5-kronersreglen, som betyder, at kontanthjælpen for ægtepar bliver nedsat med 3 kr. pr. ægtefælle (i 11) efter modtagelse af kontanthjælp i måneder. Timereglen, der indebærer, at ægtefæller, som begge modtager kontanthjælp, hver især skal kunne dokumentere 5 timers arbejde inden for måneder for at bevare retten til kontanthjælp. Personer gift med kontanthjælpsmodtager Det er hovedsageligt personer, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, der vil opleve en ændring i forskelsbeløbet i kraft af, at de særligt lave ydelser er blevet afskaffet. Det er omkring 9. personer (ægtefæller), der på denne måde indirekte berøres af de ændrede regler. For både beskæftigede, kontanthjælpsmodtagere og andre ikke-beskæftigede, der er gift Økonomisk Analyse Maj 1 11

12 Økonomisk Analyse med en kontanthjælpsmodtager, falder det gennemsnitlige forskelsbeløb som følge af regelændringerne fra 11 til 1, jf. tabel 5. Tabel 5 Forskelsbeløb for personer gift med en kontanthjælpsmodtager, 1-regler og med de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet (11-regler) Personer Forskelsbeløb 1. < 1. kr. <. kr. Gnsn. 1-regler: Personer Pct. Personer. Pct. Kr./mdr. Beskæftigede 5 33, ,3 5.5 Kontanthjælpsmodtagere 3 1, 15,.5 Andre ikke-beskæftigede 1 3,3 1,. I alt 5,. 1, regler: Personer Pct. Personer Pct. Kr./mdr. Beskæftigede 5 7 5, 1.,7.15 Kontanthjælpsmodtagere 3, 1 5,9.9 Andre ikke-beskæftigede 1 3,3 9, 7.35 I alt 3 3, ,1.7 Forskel: Personer Pct. Personer Pct. Kr./mdr. Beskæftigede 1,, -5 Kontanthjælpsmodtagere 1, 3 9,9 -.5 Andre ikke-beskæftigede, 15 11, I alt 1 1,9 9 7, -1. Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på grundlag af registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1, samt gældende regler for indkomstoverførsler i hhv. 11 og 1 og 1-regler for øvrige lovgivningsområder, herunder skat. Det bemærkes, at der er tale om en opgørelse på et meget disaggregeret niveau, hvorfor tallene er behæftet med en del usikkerhed. 1 Økonomisk Analyse Maj 1

13 Bilag 1. Sammenligning med tidligere beregninger Sammenlignet med tidligere offentliggjorte beregninger af forskelsbeløb er der foretaget én væsentlig metodeændring. 3 De nye beregninger er baseret på et bedre skøn for den potentielle timeløn for ledige m.fl. og efterlønsmodtagere. Hvor ledige m.fl. uden registrerede lønoplysninger i det pågældende år (eller det foregående år) med den tidligere metode fik tildelt en fast lav timeløn svarende til 5 pct.-fraktilen i de beskæftigedes lønfordeling, bliver deres timeløn i beskæftigelsesalternativet nu estimeret ud fra en lang række personlige karakteristika som timelønsoplysninger fra tidligere år, køn, alder, a-kassemedlemskab, uddannelse, bopæl, ægteskabelig status, antal børn og arbejdsmarkedshistorik m.m. Det samme gælder efterlønsmodtagere uden registrerede lønoplysninger i det pågældende år (eller i en årrække forud for overgangen til efterløn). Den nye metode giver en større lønspredning og mere plausibel fordeling af den potentielle timeløn for ledige m.fl. og efterlønsmodtagere end den gamle metode, jf. figur B.1. Figur B.1a Potentiel timeløn, fuldt ledige m.fl. Figur B.1b Potentiel timeløn, efterlønsmodtagere 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer Timeløn, kr Timeløn, kr. Ny metode Gammel metode Ny metode Gammel metode Anm.: Timeløn ekskl. pensionsindbetaling. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9. Som de to toppe i figurerne viser, var der med den gamle metode et stort antal personer, der fik tildelt den samme løn; 5 pct.-fraktilen i de beskæftigedes lønfordeling. Tildelingen af en fast lav timeløn til personer med manglende timelønsoplysninger indebar en sammenklumpning af de beregnede forskelsbeløb, jf. figur B.. 3 Se bl.a. Finansministeriet, Fordeling og incitamenter, juni, og diverse folketingssvar. Se Foldspang, L.G., og M.V. Andersen, En panelmodel for timeløn i Danmark: Ny metode til imputering af skyggelønninger i Finansministeriets forskelsbeløbsmodel, Finansministeriet, Arbejdspapir nr. /. Økonomisk Analyse Maj 1 13

14 Økonomisk Analyse Figur B.a Månedligt forskelsbeløb, fuldt ledige m.fl. Figur B.b Månedligt forskelsbeløb, efterlønsmodtagere 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer Forskelsbeløb, 1. kr. Forskelsbeløb, 1. kr. Ny metode Gammel metode Ny metode Gammel metode Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Den to-puklede fordeling for ledige m.fl., som findes med den gamle metode, kan således henføres til personer, der får tildelt en timeløn svarende til 5 pct.-fraktilen i de beskæftigedes lønfordeling. Puklen med forskelsbeløb omkring. kr. er ledige, som er berettiget til dagpenge, mens puklen med forskelsbeløb omkring.5 kr. er kontanthjælpsmodtagere. Tilsvarende er der en pukkel for efterlønsmodtagere med forskelsbeløb omkring 3.5 kr. Både for ledige m.fl. og for efterlønsmodtagere medfører den nye metode en mere jævn fordeling af forskelsbeløb som følge af den større lønspredning. Det gennemsnitlige forskelsbeløb for ledige m.fl. og for efterlønsmodtagere stiger som følge af metodeændringen. Det skal ses i lyset af den øgede gennemsnitlige timeløn. Stigningen er på henholdsvis ca. 1.5 kr. og ca. 1. kr. i gennemsnit for de to grupper, jf. tabel B.1. Tabel B.1 Gennemsnitligt månedligt forskelsbeløb, ny og gammel metode, 1 Antal Forskelsbeløb Ny metode Gammel metode 1. pers kr./md Fuldt ledige m.fl Efterløn Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. 1 Økonomisk Analyse Maj 1

15 Den nye metode indebærer en meget begrænset ændring i antallet af personer med lave forskelsbeløb, både blandt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere, jf. tabel B.. Tabel B. Ledige m.fl. og efterlønsmodtagere med lave forskelsbeløb, ny og gammel metode, 1 Antal Forskelsbeløb < 1. kr. <. kr. 1. pers. Ny metode Gammel metode Ny metode Gammel metode personer Fuldt ledige m.fl Efterløn Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Økonomisk Analyse Maj 1 15

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014.

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Redaktionen er afsluttet

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere