Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske incitamenter til beskæftigelse"

Transkript

1 Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst er ca. 9. kr. om måneden i gennemsnit. Den økonomiske gevinst er opgjort som forskellen i disponibel indkomst som beskæftiget og som ledig (eller efterlønsmodtager). Nogle grupper har imidlertid kun et svagt økonomisk incitament til at arbejde. For ca personer skønnes gevinsten at udgøre mindre end. kr. om måneden. Heraf har 5. personer en gevinst på under 1. kr. om måneden. De fleste med lave forskelsbeløb er beskæftigede. Det afspejler dog alene, at der er flere beskæftigede end ledige. Målt i procent af gruppen er andelen næsten dobbelt så stor for ledige. Den væsentligste forklaring på et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse er, at ydelsesniveauet i dagpengesystemet er relativt højt for lavere lønnede. Analysen viser, at når dagpengeretten er opbrugt (typisk efter to år), bliver incitamentet til beskæftigelse styrket markant. Det er kun i størrelsesordenen 13. personer, der har en økonomisk gevinst ved at arbejde på under 1. kr. om måneden ved længerevarende ledighed. Her kan forklaringen fx være store udgifter til transport, aftrapning af indkomstafhængige ydelser eller samspilsproblemer i kontanthjælpssystemet. Forskelsbeløb Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation, hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor personen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet). Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personen er beskæftiget henholdsvis modtager overførselsindkomst hele det pågældende kalenderår. Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og daginstitutionsbetaling. Forskelsbeløbsberegningerne baserer sig på en opdeling af de 1--årige efter arbejdsmarkedsstatus. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere. Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i beregningerne. Økonomisk Analyse Maj 1 1

2 Økonomisk Analyse I beskæftigelsesalternativet beregnes lønindkomsten for alle personer med udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer og deres faktiske timeløn eller den timeløn, de forventes at have eller at kunne få ud fra deres kvalifikationer mv. I overførselsalternativet består indkomsten for fuldt beskæftigede og delårsbeskæftigede af enten dagpenge eller kontanthjælp afhængigt af, om de er forsikrede eller ikke-forsikrede. For fuldt ledige og efterlønsmodtagere består indkomsten af den faktiske indkomst i året, jf. også boks 1. Det gennemsnitlige forskelsbeløb Det gennemsnitlige forskelsbeløb er ca. 9. kr. om måneden i 1. Forskelsbeløbet er højest for personer, der er beskæftiget hele året og efterlønsmodtagere og lidt lavere for personer, der er berørt af ledighed mv. i løbet af året, jf. figur 1. Figur 1 Månedligt forskelsbeløb, 1 1. kr. 1 Alle 1. kr. 1 Fuldt beskæftigede Delårsbeskæftigede Fuldt ledige m.fl. Efterlønsmodtagere Anm.: Fuldt beskæftigede er lønmodtagere, som er i ustøttet beskæftigelse, herunder beskæftigede på deltid, hele året. Delårsbeskæftigede er personer, der i en eller flere perioder i løbet af året er i ustøttet beskæftigelse som lønmodtagere, men som også i perioder modtager overførselsindkomst. Fuldt ledige er personer, der hele året er i støttet beskæftigelse eller modtager overførselsindkomst, herunder dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og orlovsydelser mv. Efterlønsmodtagere omfatter personer, der modtager efterløn hele året. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst afspejler flere modsatrettede effekter. Som beskæftiget får man en lønindkomst, der typisk er højere end den overførselsindkomst, man vil få i form af dagpenge, kontanthjælp eller efterløn. Til gengæld skal man betale mere i skat, og der er udgifter til transport til og fra Økonomisk Analyse Maj 1

3 arbejdspladsen mv. Den højere indkomst som beskæftiget kan desuden medføre aftrapning af boligstøtte for personer, der bor i lejebolig, helt eller delvist bortfald af økonomisk friplads i daginstitution for familier med børn og modregning i ægtefælles overførselsindkomst (kontanthjælp eller social pension). Bidrag til det gennemsnitlige forskelsbeløb Tabel 1 viser, hvordan de forskellige elementer bidrager til det gennemsnitlige forskelsbeløb på ca. 9. kr. Den månedlige lønindkomst som beskæftiget udgør i gennemsnit knap 3. kr. Den gennemsnitlige indkomst som overførselsmodtager udgør knap 15. kr. Som beskæftiget øges den gennemsnitlige indkomstskattebetaling med godt. kr., mens udgifter til transport mv. for personer i beskæftigelse i gennemsnit skønnes til 9 kr. Tabel 1 Bidrag til det gennemsnitlige månedlige forskelsbeløb, 1 Lønindkomst (inkl. pension) Overførselsindkomst (dagpenge, kontanthjælp, efterløn mv.) Indkomstskat mv. -.5 Transportudgifter mv. -9 Boligstøtte - Daginstitutionsbetaling -5 Modregning i ægtefælles overførselsindkomst -5 Forskelsbeløb 9. Anm.: På grund af afrunding er der afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Aftrapningen af boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution har i gennemsnit kun begrænset betydning for forskelsbeløbet. Det samme gælder modregning i ægtefælles overførselsindkomst. Det beskedne bidrag afspejler imidlertid, at mange ikke berøres af aftrapningen af disse ydelser. For nogle personer kan aftrapningen reducere incitamentet til beskæftigelse markant. Økonomisk Analyse Maj 1 3

4 Økonomisk Analyse Boks 1 Data- og metodegrundlag Beregningerne omfatter ca..35. personer og er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende 1-regler. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i hhv. en situation med beskæftigelse (beskæftigelsesalternativet) og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget er overførselsindkomst (overførselsalternativet). Den disponible indkomst i beskæftigelses- og overførselsalternativet er opgjort under den beregningstekniske antagelse, at personen er beskæftiget hhv. ledig mv. i hele det pågældende kalenderår. Der i er i forhold til tidligere offentliggjorte forskelsbeløbsberegninger foretaget én væsentlig metodeændring. De nye beregninger baserer sig således på et bedre skøn for den potentielle timeløn for ledige m.fl. og efterlønsmodtagere, jf. bilag 1. Data Datagrundlaget for beregningerne er en stikprøve af befolkningen, der omfatter 3,3 pct. af befolkningen og disse personers familiemedlemmer (lovmodellens datagrundlag). Metode Beregningerne er baseret på en opdeling af de 1--årige efter arbejdsmarkedsstatus. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige m.fl., herunder personer, der har modtaget dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og orlovsydelser mv., og efterlønsmodtagere. Selvstændige, studerende og førtidspensionister, m.fl. indgår ikke i beregningerne. De personer, der indgår i beregningerne, opdeles efter typen af forsørgelsesgrundlag i overførselsalternativet, det vil sige den type overførselsindkomst, de faktisk modtager eller antages at modtage i tilfælde af ledighed (eller som efterlønsmodtager). Fx antages beskæftigede, der er medlemmer af en a-kasse, at være berettigede til dagpenge i tilfælde af ledighed. I beskæftigelsesalternativet bestemmes lønindkomsten med udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer og oplysninger om timeløn fra Danmarks Statistiks lønregistre for den private, kommunale og statslige sektor. For personer, hvor der ikke er oplysninger i lønregistrene, søges der lønoplysninger i sygedagpengeregistret, dagpengeudbetalingsregistret eller i indkomstregistret. For personer, hvor der ikke findes registrerede lønoplysninger i det pågældende år, imputeres en såkaldt skyggeløn ud fra en lang række personlige karakteristika (timelønsoplysninger fra tidligere år, køn, alder, a-kassemedlemskab, uddannelse, bopæl, ægteskabelig status, antal børn, arbejdsmarkedshistorik m.m.). Beregningen af transportudgifter baserer sig på tre typer af oplysninger: Afstand mellem bopæl og arbejdssted, transportform og udgift pr. kilometer ved den valgte transportform. Kørselsafstanden mellem bopæl og arbejdssted er beregnet som den korteste vejafstand ved hjælp af Dansk Adresse og Vejdatabase. Valget af transportform mellem bopæl og arbejdssted er ikke oplyst i datagrundlaget. I stedet foretages et skøn baseret på Transportvaneundersøgelsen samt oplysninger om bilejerskab, hvor der tages hensyn til forskelle i valg af transportform ved forskellige transportafstande og forskelle mellem geografiske regioner. For personer, hvor der ikke findes oplysninger om kørselsafstanden mellem bopæl og arbejdssted, herunder for langt de fleste ikke-beskæftigede, antages kørselsafstanden at svare til medianen for de personer, hvor der findes oplysninger. For alle ikke-beskæftigede antages transportformen at være kollektiv transport. Udgiften til kollektiv transport er baseret på en estimation af sammenhængen mellem prisen på et pendlerkort og kørselsafstanden, hvor pendlerkortet antages at blive brugt,5 måneder om året. Økonomisk Analyse Maj 1

5 Svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse Selv om langt de fleste har en stor gevinst ved at være i beskæftigelse, er der også grupper, hvor det økonomiske incitament til at arbejde er svagt. For ca personer er den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse under. kr. om måneden. Det svarer til ca. pct. af alle de personer, der er omfattet af beregningerne. For ca. 5. personer svarende til knap pct. er gevinsten under 1. kr. om måneden, jf. tabel. Tabel Personer med lave forskelsbeløb, 1 Antal Forskelsbeløb Forskelsbeløb < 1. kr. <. kr. < 1. kr. <. kr. 1. pers pers pct Fuldt beskæftigede , 5, Delårsbeskæftigede ,7 1, Fuldt ledige m.fl. 1 1,1 9,5 Efterløn,,5 Alle ,, Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Som det fremgår af tabellen, er andelen med lave forskelsbeløb højere for delårsbeskæftigede og ledige m.fl. end for fuldt beskæftigede. Det kan indikere, at det økonomiske incitament til beskæftigelse spiller en rolle. Andre forhold kan i nogen grad opveje betydningen af svage økonomiske incitamenter, herunder rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne betyder, at ydelser som dagpenge og kontanthjælp ikke uden videre kan vælges som alternativ til beskæftigelse. Det økonomiske incitament til beskæftigelse kan også opgøres ved såkaldte kompensationsgrader, der angiver forholdet mellem den disponible indkomst som ledig mv. og den disponible indkomst ved beskæftigelse, jf. boks. Økonomisk Analyse Maj 1 5

6 Økonomisk Analyse Boks Kompensationsgrader Kompensationsgraden beregnes som den disponible indkomst i overførselsalternativet i procent af den disponible indkomst i beskæftigelsesalternativet. En høj kompensationsgrad afspejler et svagt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den gennemsnitlige kompensationsgrad er omkring pct. Det vil sige, at den disponible indkomst som ledig mv. i gennemsnit er omkring pct. lavere end den disponible indkomst som beskæftiget. Knap 5 pct. af de personer, der er omfattet af beregningerne, har en kompensationsgrad over 9 pct., mens ca. 15 pct. har en kompensationsgrad over pct., jf. tabel a. Tabel a Kompensationsgrader, 1 Kompensationsgrad Kompensationsgrad Kompensationsgrad > 9 pct. > pct. > 9 pct. > pct. Gnsn pers Andel, pct Fuldt beskæftigede,3 73 3, 13, Delårs beskæftigede,7 7,7 5,9 Fuldt ledige m.fl. 59, 9 9,3 19,7 Efterløn 5,9 3 3,, Alle, ,7 1,9 Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Hvad skyldes lave forskelsbeløb? Alternativet til beskæftigelse er for de fleste dagpenge, hvor ydelsesniveauet er relativt højt for lavere lønnede. Med en timeløn på 1 kr. er forskellen mellem lønindkomst og dagpenge ca.. kr. efter skat pr. måned, jf. figur. Økonomisk Analyse Maj 1

7 Figur Månedligt forskelsbeløb for dagpengemodtager, 1 1. kr. 1. kr Månedligt forskelsbeløb (før skat) Månedligt forskelsbeløb efter skat) Timeløn, kr Anm.: Forskelsbeløb er opgjort ekskl. pensionsindtaling, udgifter til transport mv., aftrapning af boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution mv. Kilde: Egne beregninger. Eventuelle udgifter til transport mv., aftrapning af boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution samt modregning i ægtefælles overførselsindkomst vil bidrage til, at forskellen bliver yderligere reduceret. Ydelsesniveauet i dagpengesystemet vil derfor i mange tilfælde kræve en timeløn på op mod 1 kr., hvis man som dagpengemodtager skal have en gevinst ved at arbejde på. kr. om måneden. Blandt de ca. 5. personer, der har et forskelsbeløb under 1. kr., har op mod 9 pct. en timeløn under 1 kr. Heraf har godt halvdelen også store udgifter til transport mv. Billedet er det samme for de 151. personer med et forskelsbeløb under. kr., men heraf er det kun omkring hver tredje, der også har store udgifter til transport mv. Mindre end 1. personer har lave forskelsbeløb uden at være lavere lønnede eller have store transportudgifter mv., jf. figur 3. Økonomisk Analyse Maj 1 7

8 Økonomisk Analyse Figur 3a Personer med forskelsbeløb under 1. kr. om måneden Figur 3b Personer med forskelsbeløb under. kr. om måneden Rest (3 personer) Store udgifter til transport mv. (7.5 personer) Store udgifter til transport mv. (1. personer) Rest (9 personer) Timeløn under 1 kr. og store udgifter til transport mv. (.55 personer) Timeløn under 1 kr. (1.5 personer) Timeløn under 1 kr. og store udgfter til transport mv. (5.55 personer) Timeløn under 1 kr. (9. personer) Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Kortere dagpengeperiode styrker incitamentet til beskæftigelse Forskelsbeløbet er beregnet under forudsætning af, at alternativet til beskæftigelse er arbejdsløshedsdagpenge for personer, der er medlem af en a-kasse. Med afkortningen af dagpengeperioden bortfalder retten til dagpenge efter to år i stedet for efter fire år. 1 Efter to års ledighed bliver alternativet til beskæftigelse i stedet kontanthjælp. Kontanthjælpssatsen er typisk lavere end dagpengene, og kontanthjælpen afhænger desuden af formue og ægtefælles indkomst. Afkortningen af dagpengeperioden indebærer derfor, at incitamentet til beskæftigelse styrkes markant efter to års ledighed. Man kan illustrere, hvor meget den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse styrkes efter to års ledighed, ved at beregne forskelsbeløbet under forudsætning af, at overførselsalternativet for alle beskæftigede er kontanthjælp. Antallet af personer med et forskelsbeløb under 1. kr. falder fra ca. 5. til ca. 13., mens antallet af personer med et forskelsbeløb under. kr. falder fra ca til ca. 3., jf. tabel 3. 1 Med finanslovsaftalen for 1 mellem regeringen (S, RV, SF) og Enhedslisten blev det aftalt at forlænge dagpengeperioden med ½ år for alle forsikrede ledige, der opbruger dagpengeretten i. halvår 1 (den samlede dagpengeperiode kan dog ikke overstige fire år). Af beregningstekniske årsager er fuldt ledige dagpengemodtagere ikke flyttet over på kontanthjælp. Det ville have meget begrænset betydning for resultatet. Økonomisk Analyse Maj 1

9 Tabel 3 Personer med lave forskelsbeløb kontanthjælp som overførselsalternativ for alle beskæftigede Antal Forskelsbeløb < 1. kr. Forskelsbeløb <. kr. Faktisk Kontanthjælp som overførselsalternativ for alle beskæftigede Faktisk Kontanthjælp som overførselsalternativ for alle beskæftigede 1. pers pers pers Alle Anm.:. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. For gruppen, der fortsat har svage incitamenter til beskæftigelse (under antagelse af, at overførselsalternativet er kontanthjælp for alle beskæftigede), skyldes de lave forskelsbeløb store udgifter til transport eller samspilsproblemer, herunder aftrapning af indkomstafhængige ydelser. Aftrapning af indkomstafhængige ydelser For en mindre gruppe af personer påvirker aftrapning af indkomstafhængige ydelser mærkbart det økonomiske incitament til beskæftigelse. Det gælder især enlige forsørgere. Enlige forsørgere har i gennemsnit et svagere økonomisk incitament til beskæftigelse end andre familiekategorier. Det skyldes bl.a., at omkring 75 pct. af de enlige forsørgere er berørt af indkomstaftrapning. Enlige forsørgere, der er berørt af indkomstaftrapning, får i gennemsnit reduceret den økonomiske gevinst ved beskæftigelse med 1.5 kr. om måneden, fordi boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution aftrappes ved overgang fra ledighed til beskæftigelse, jf. tabel. Enlige uden børn og par med børn er i langt mindre grad berørt af indkomstaftrapning. Det samme gælder par uden børn set under ét. Par uden børn, der er berørt af indkomstaftrapning, oplever imidlertid en betydelig reduktion af det økonomiske incitament til beskæftigelse som følge af modregning i socialpension mv. Økonomisk Analyse Maj 1 9

10 Økonomisk Analyse Tabel Aftrapning af indkomstafhængige ydelser efter familiekategori, 1 Alle Forskelsbeløb Antal Andel berørt af aftrapning Gnsn. Bidrag fra aftrapning Bidrag fra aftrapning for berørte Familiekategori: 1. pers. Pct kr./md Enlige u. børn 5 7, Enlige m. børn , Gifte/samlevende uden børn Gifte/samlevende med børn 77 9, , Alle.35, Anm.: Aftrapning af indkomstafhængige ydelser omfatter boligstøtte og tilskud til betaling af daginstitution samt modregning i ægtefælles overførselsindkomst. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet Fra og med 1 er de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet også omtalt som fattigdomsydelserne afskaffet. Det gælder starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet, 5-kronersreglen og timereglen, jf. boks 3. For nogle personer har afskaffelsen af de særligt lave ydelser betydet en væsentlig reduktion af forskelsbeløbet og dermed en svækkelse af det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse. Afskaffelsen af ydelserne har dog haft en meget begrænset betydning for antallet af personer med lave forskelsbeløb, jf. figur. Økonomisk Analyse Maj 1

11 Figur a Personer med forskelsbeløb under 1. kr. Figur b Personer med forskelsbeløb under. kr. 1. personer 1. personer personer 1. personer regler 1-regler 11-regler 1-regler Anm.: Beregningerne er foretaget på grundlag af registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1, samt gældende regler for indkomstoverførsler i hhv. 11 og 1 og 1-regler for øvrige lovgivningsområder, herunder skat. Boks 3 Med finanslovsaftalen for 1 mellem regeringen (S, RV, SF) og Enhedslisten er de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet blevet afskaffet med virkning fra den 1. januar 1. Det gælder følgende ydelser: Starthjælp og introduktionsydelse, som indebærer særligt lave ydelser for personer uden ret til kontanthjælp som følge af mindre end 7 års ophold inden for de seneste år. Kontanthjælpsloftet, som fastlægger en øvre grænse for den samlede udbetaling af kontanthjælp, boligsikring og særligt tillæg ved modtagelse af kontanthjælp i sammenhængende måneder. 5-kronersreglen, som betyder, at kontanthjælpen for ægtepar bliver nedsat med 3 kr. pr. ægtefælle (i 11) efter modtagelse af kontanthjælp i måneder. Timereglen, der indebærer, at ægtefæller, som begge modtager kontanthjælp, hver især skal kunne dokumentere 5 timers arbejde inden for måneder for at bevare retten til kontanthjælp. Personer gift med kontanthjælpsmodtager Det er hovedsageligt personer, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, der vil opleve en ændring i forskelsbeløbet i kraft af, at de særligt lave ydelser er blevet afskaffet. Det er omkring 9. personer (ægtefæller), der på denne måde indirekte berøres af de ændrede regler. For både beskæftigede, kontanthjælpsmodtagere og andre ikke-beskæftigede, der er gift Økonomisk Analyse Maj 1 11

12 Økonomisk Analyse med en kontanthjælpsmodtager, falder det gennemsnitlige forskelsbeløb som følge af regelændringerne fra 11 til 1, jf. tabel 5. Tabel 5 Forskelsbeløb for personer gift med en kontanthjælpsmodtager, 1-regler og med de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet (11-regler) Personer Forskelsbeløb 1. < 1. kr. <. kr. Gnsn. 1-regler: Personer Pct. Personer. Pct. Kr./mdr. Beskæftigede 5 33, ,3 5.5 Kontanthjælpsmodtagere 3 1, 15,.5 Andre ikke-beskæftigede 1 3,3 1,. I alt 5,. 1, regler: Personer Pct. Personer Pct. Kr./mdr. Beskæftigede 5 7 5, 1.,7.15 Kontanthjælpsmodtagere 3, 1 5,9.9 Andre ikke-beskæftigede 1 3,3 9, 7.35 I alt 3 3, ,1.7 Forskel: Personer Pct. Personer Pct. Kr./mdr. Beskæftigede 1,, -5 Kontanthjælpsmodtagere 1, 3 9,9 -.5 Andre ikke-beskæftigede, 15 11, I alt 1 1,9 9 7, -1. Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen af de enkelte elementer og totalen. Beregningerne er foretaget på grundlag af registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1, samt gældende regler for indkomstoverførsler i hhv. 11 og 1 og 1-regler for øvrige lovgivningsområder, herunder skat. Det bemærkes, at der er tale om en opgørelse på et meget disaggregeret niveau, hvorfor tallene er behæftet med en del usikkerhed. 1 Økonomisk Analyse Maj 1

13 Bilag 1. Sammenligning med tidligere beregninger Sammenlignet med tidligere offentliggjorte beregninger af forskelsbeløb er der foretaget én væsentlig metodeændring. 3 De nye beregninger er baseret på et bedre skøn for den potentielle timeløn for ledige m.fl. og efterlønsmodtagere. Hvor ledige m.fl. uden registrerede lønoplysninger i det pågældende år (eller det foregående år) med den tidligere metode fik tildelt en fast lav timeløn svarende til 5 pct.-fraktilen i de beskæftigedes lønfordeling, bliver deres timeløn i beskæftigelsesalternativet nu estimeret ud fra en lang række personlige karakteristika som timelønsoplysninger fra tidligere år, køn, alder, a-kassemedlemskab, uddannelse, bopæl, ægteskabelig status, antal børn og arbejdsmarkedshistorik m.m. Det samme gælder efterlønsmodtagere uden registrerede lønoplysninger i det pågældende år (eller i en årrække forud for overgangen til efterløn). Den nye metode giver en større lønspredning og mere plausibel fordeling af den potentielle timeløn for ledige m.fl. og efterlønsmodtagere end den gamle metode, jf. figur B.1. Figur B.1a Potentiel timeløn, fuldt ledige m.fl. Figur B.1b Potentiel timeløn, efterlønsmodtagere 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer Timeløn, kr Timeløn, kr. Ny metode Gammel metode Ny metode Gammel metode Anm.: Timeløn ekskl. pensionsindbetaling. Beregningerne er foretaget på registerdata for 9. Som de to toppe i figurerne viser, var der med den gamle metode et stort antal personer, der fik tildelt den samme løn; 5 pct.-fraktilen i de beskæftigedes lønfordeling. Tildelingen af en fast lav timeløn til personer med manglende timelønsoplysninger indebar en sammenklumpning af de beregnede forskelsbeløb, jf. figur B.. 3 Se bl.a. Finansministeriet, Fordeling og incitamenter, juni, og diverse folketingssvar. Se Foldspang, L.G., og M.V. Andersen, En panelmodel for timeløn i Danmark: Ny metode til imputering af skyggelønninger i Finansministeriets forskelsbeløbsmodel, Finansministeriet, Arbejdspapir nr. /. Økonomisk Analyse Maj 1 13

14 Økonomisk Analyse Figur B.a Månedligt forskelsbeløb, fuldt ledige m.fl. Figur B.b Månedligt forskelsbeløb, efterlønsmodtagere 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer Forskelsbeløb, 1. kr. Forskelsbeløb, 1. kr. Ny metode Gammel metode Ny metode Gammel metode Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Den to-puklede fordeling for ledige m.fl., som findes med den gamle metode, kan således henføres til personer, der får tildelt en timeløn svarende til 5 pct.-fraktilen i de beskæftigedes lønfordeling. Puklen med forskelsbeløb omkring. kr. er ledige, som er berettiget til dagpenge, mens puklen med forskelsbeløb omkring.5 kr. er kontanthjælpsmodtagere. Tilsvarende er der en pukkel for efterlønsmodtagere med forskelsbeløb omkring 3.5 kr. Både for ledige m.fl. og for efterlønsmodtagere medfører den nye metode en mere jævn fordeling af forskelsbeløb som følge af den større lønspredning. Det gennemsnitlige forskelsbeløb for ledige m.fl. og for efterlønsmodtagere stiger som følge af metodeændringen. Det skal ses i lyset af den øgede gennemsnitlige timeløn. Stigningen er på henholdsvis ca. 1.5 kr. og ca. 1. kr. i gennemsnit for de to grupper, jf. tabel B.1. Tabel B.1 Gennemsnitligt månedligt forskelsbeløb, ny og gammel metode, 1 Antal Forskelsbeløb Ny metode Gammel metode 1. pers kr./md Fuldt ledige m.fl Efterløn Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. 1 Økonomisk Analyse Maj 1

15 Den nye metode indebærer en meget begrænset ændring i antallet af personer med lave forskelsbeløb, både blandt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere, jf. tabel B.. Tabel B. Ledige m.fl. og efterlønsmodtagere med lave forskelsbeløb, ny og gammel metode, 1 Antal Forskelsbeløb < 1. kr. <. kr. 1. pers. Ny metode Gammel metode Ny metode Gammel metode personer Fuldt ledige m.fl Efterløn Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 9, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 1 samt gældende regler i 1. Økonomisk Analyse Maj 1 15

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

Arbejdspapir: Kompensationsgraden i dagpengesystemet

Arbejdspapir: Kompensationsgraden i dagpengesystemet Arbejdspapir: Kompensationsgraden i dagpengesystemet DAGPENGEKOMMISSIONEN Oktober 215 1 1. Indledning Ydelsesniveauet i dagpengesystemet kan belyses ved hjælp af kompensationsgraden, som er et mål for,

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK 16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Ca mistede deres dagpengeret i de første fem måneder af 2013

Ca mistede deres dagpengeret i de første fem måneder af 2013 7. juni Michel Klos Ca. 19.200 mistede deres dagpengeret i de første fem måneder af A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres dagpengeret. I Figur

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere