Sikke noget pjat... Forord

Transkript

1 Forord Sikke noget pjat... For et år siden fik jeg ved et tilfælde fat i Dorteas bog I selskab med ånder, hvor jeg læste et par kapitler. Det lød spændende, det jeg læste. Jeg har også altid troet på, at der er mere mellem himmel og jord i et vist omfang...livet kan ikke bare slutte. Et menneskeliv kan ikke stoppe, fordi vejr- trækningen holder op. Men at kunne se mennesker, der ikke kan ses. Sikke noget pjat... OG hvis man for bare et halvt år siden havde spurgt mig, om jeg troede på ånder, ville jeg også have trukket på smilebåndet og sagt nej... Et klart nej. Gennemsigtige mennesker, der kan røre mennesker, åbne vinduer, døre, skubbe osv. Nej da. Det kan fysisk ikke lade sig gøre. Når jeg ved et tilfælde har set noget omkring ånder i tv, har jeg igen smilet og rystet på hovedet. Det er tv, når det er bedst. Alt kan manipuleres, ingen tvivl om det. Også på tv. MEN jeg må revidere min opfattelse af alt dette min opfattelse af Dortea. Jeg har nemlig nu prøvet det på egen krop. Jeg har set det umulige muligt. Og et klart ja, nu tror jeg på ånder. Ånder eller de gennemsigtige mennesker kan gøre de mest mærkelige ting. Skrue op for varmen, smække med dørene, stampe rundt på gange, skubbe, rin- ge i telefon, de kan ses o.s.v... Dortea har ret. 5 Min arbejdsplads har til huse i et meget gammelt hus. Et gammelt hus med en lang historie, mange mærkelige lyde og flere etager. En masse mennesker, der er gået ind og ud af døren. Man har aldrig været bange for at sidde og arbejde alene. Der var nogle lyde, der blot hørte til huset. Ånder var det i hvert fald ikke. Lige til en dag for ca. 9 måneder siden, hvor der skete omstrukturering på arbejdet, der gjorde, at noget af personalet skulle forflyttes. Flyttefolk blev bestilt, der blev omrokeret i huset, ryddet op osv.

2 Så begyndte der at ske de mest mærkelige ting og sager. Plud- selig ringede telefonen, mange gange, uden nogen var i røret. Pludselig gik vinduerne op igen og igen (vi lukkede dem naturligvis ligeså hurtigt), pludselig var alle radiato- rerne skruet ned på 0 (trods den hårde vinter på 15 gra- ders frost). Pludselig var alle rum som saunaer. Pludselig dukkede et billede op, som ingen havde sat frem, og min- sandten om billederne på væggen ikke også begyndte at hænge skævt, dørene blev åbnet og smækket kraftigt i, dø- rene var ulåste mange gange, mystiske effekter, ingen kendte til, dukkede op, osv. Det hele skete hen over et par måneder. Vi troede naturligvis nogen lavede sjov med os. Vi skiftede låse og nøgler, så det kun var os, der kunne komme ind, og vi lovede hinanden, at det ikke var os, der lavede ballade. Ingen nævnte noget om ånder. Endnu. Som man ser og hører det i tv, tror man, at man er ved at blive lidt småtos- set. Hvad sker der, hvem gør disse mærkelige ting, mens vi sidder ved siden af og der ingen er...! Ordet "ånder" dukker forsigtigt op. Er der mon noget om det. En nær kollega var netop død, var det ham, der ville fortælle os noget? Nej. Der findes jo ikke ånder. Eller gør 6 der? Selv store voksne mennesker var nu lidt små bange. Hvad kunne der ske? Hvem gjorde alt dette?en dag skete det helt umulige så jeg blev mildest talt puf- fet ud af et rum af noget iskoldt, da jeg nok for 117. gang skulle lukke det vindue, der i øvrigt var svær at åbne og lukke. Jeg ville smække det for 117. gang og tape det fast. Så skete det. En iskold pude, skubbede mig ud, så jeg nærmest faldt over i væggen. Heldigvis overværet af to medarbejdere. De så det da heldigvis... Jeg var ikke tosset, sådan kunne jeg ikke smide mig selv over i væggen. Jeg gik direkte ned og ringede til Dortea, der helt stille og roligt sagde, det var ånder, der lavede denne ballade. Ja, ja, tænker jeg og smiler indeni i sig selv. Det er godt med dig. Dortea fik intet at vide om, hvad der foregik kun at der skete nogle mystiske ting. Jeg var jo skeptiker og hun skulle ikke have

3 mulighed for at researche noget omkring min arbejdsplads, huset eller de involverede personer. Jeg fik Dortea overtalt til at dukke hurtigt op, da vi ikke kunne vente i flere måneder med disse mærkelig ting. Og hun dukkede op en eftermiddag, hvor jeg i øvrigt hentede hende på en p-plads (husk jeg var skeptiker), ingen adresse eller noget. Straks hun kom ind i huset fornemmede hun noget. Jeg gik med hende rundt i huset med en blok i hånden og skrev alt ned, hun fortalte. Da hun trådte ind i det første rum, i kælderen, tændte lyset sig helt af sig selv. Ingen var i nærheden af kontakten. Stille og roligt forklarer hun mig, at hun nu var i kontakt med "noget". Jeg smilede helt for mig selv - MEN undrede mig dog en lille smule. Rum for rum blev kigget igennem. Der gik ikke mange minutter før hun ganske klart fortalte, at her i huset, er der tale om to husånder og en personlig ånd, der 7 tilhører en medarbejder. Begge husånder var venlige ån- der. En mand ved navn Kurz (ja, hun stavede navnet for ham) og en kvinde ved navn Karen. Jeg smilede."det er godt med dig, Dortea" tænkte jeg... MEN, da hun så rum for rum igen kunne fortælle de ting der sker og var skete. Hvem der gjorde hvad - Karen eller Kurz - så begyndte min tvivl igen. Dortea vaklede overhovedet ikke i nogle af de ting, hun fortalte. Hun var helt sikker. Ligeglad med om jeg smilede eller ej. Ligeglad med om jeg troede på det. "Kurz kan ikke låse døren, når han ingen nøgle har." Nej, det er da klart, sagde jeg med et smil på læben. Hun fortalte videre at Karen boede på toilettet, som havde været hendes vaskerum. Derfor åbner og lukker hun vinduerne. Ja, ja tænkte jeg. Og sådan fortsætte Dortea. Jeg spurgte selvfølgelig, hvorfor de først var kommet nu... er det vores

4 afdøde kollega, der har en finger med i spillet? Nej, de var vakt til live, fordi vi havde flyttet rundt på det hele ånder skal nemlig helst have det, som de plejer. Så vi var faktisk selv ude om det hele... Tak skal du have...smilede jeg. Til sidst på vores rundtur kommer Dortea i kontakt med en afdød og via denne ånd fortalte hun nogle meget personli- ge ting om min familie, som Dortea ikke havde mulighed for at vide. Først da gik det op for mig. Der findes ånder... ingen tvivl om det. Hvordan kunne hun vide alt dette... hun kender mig ikke og alligevel kan hun sige så meget personligt. Der vendte hun min tvivl 180 grader. Det var 8 ikke løgn og latin, alt det hun fortalte om de mange drille- rier i både vaskerum (personale toilettet), slagterummet som nu er vores kælder(kurz var i øvrigt slagter)... Nu lever jeg - og alle medarbejderne med Karen og Kurz, vi ser dem, vi hører dem, vi snakker med dem. Rydder vi op, skal de lige markere sig... Helt fint. De bor her jo også nu... og vi skal jo ikke bestemme over dem... De er jo også mennesker... Så kære Dortea, tak fordi du hjalp os, og gav os nogle nye søde kollegaer... Pia Sørensen. September

5 10 Kære læser, Der kan være mange grunde til at livet ikke altid lige, går i den retning, man havde drømt, det skulle. Man står måske i en livssituation, hvor det kan virke som ens job æder det meste af døgnets fireogtyve timer, og hvor fritid og ro er en mangelvare, der, hvis man er heldig, kun kommer spora- disk frem på søn- og helligedage og i ferierne, når chefen også holder fri. Hvis man altså ikke lige bor i et hus, hvor det føles som energien og livsmodet forlader en mere, end man kan nå at fylde på. Når livet ikke lige går den vej, man havde tænkt sig, kan det være fordi man

6 ikke har villet det nok, og måske ikke taget sin skæbne i egne hænder, eller at man ikke tør tro på at lykken venter lige om hjørnet på en. Tankens kraft er stærk, og den kan flytte bjerge, når man tror den kan, men bliver tanken dagligt forstyrret, kan det være svært at holde fast på drømmen og nå sit mål. Denne bog her er tænkt som både en opslagsbog, når du selv vil prøve at rense og heale huse, men den er også tænkt som en inspirationsbog, du kan læse fra start til slut, og som kan give dig stof til eftertanke. Min drøm og ønske med denne bog er, at du som læser kan få større indsigt og forståelse for, hvor stor tankens kraft er, og at den åndelige verden er lige omkring os. 11 Åndelige aktivitet kan være indikatorer for, at noget kan komme i endnu bedre balance i dit hjem, men det kan og- så være et venligt besøg af en af dine kære afdøde, der gerne vil hilse på. Måske spøger det det slet ikke i dit hjem, men i dit sind, og måske vil dine venner i den åndelige verden bare gerne hjælpe dig til at du når dine drømme i dette liv. Dortea Berg-Jensen. November KAPITEL 1 Vi har brug for hjælp! Kvindestemmen i telefonen lød, for at sige det mildt, lettere panisk: Håber du kan hjælpe os, for vi har virkelig brug for din hjælp. Stemmen i telefonen tilhørte bladchefen på Tøn- der Ugeavis. Jeg troede slet ikke, jeg troede på ånder, men noget er her, og det ikke spor sjovt mere og det har det faktisk ikke været et stykke tid. Jeg lyttede og

7 svarede, at jeg gerne ville for- søge at hjælpe, hvis jeg kunne. Bladchefen åndede lettet op og sagde: Men, så skal jeg vist ikke sige mere, for jeg har fået at vide, at man helst ikke skal sige for meget, inden du laver en husrenselse eller hvad det nu er du gør?. Ja, det er rigtigt, både for jeres skyld og for at jeg ikke selv skal være forudindtaget. Derefter aftalte vi en dato for, hvornår turen skulle gå sydpå til Tønder. Sådan starter en samtale med en beboer af en bolig, der er hjemsøgt af ånder, ofte. Når man først har taget kontakt til et medie eller til en clairvoyant for at få hjælp til en husrenselse, ønsker man ofte, at det havde været i går, man havde ringet! De fleste af dem, der kontakter mig, har ofte gennem længere tid forsøgt at skubbe det, de fornemmer 13 og oplever fra sig, men når man først er begyndt at regi- strere åndelig aktivitet, kan det være svært at lægge fra sig, og det forsvinder sjældent af sig selv igen, så derfor kan det være en god ide at finde ud, hvad det er, og hvad der evt. kan gøres. Det,der ofte sker er, at når aktiviteten først er begyndt, kommer der flere og flere hændelser, og derfor kan det være en god ide, at tage hånd om det. Noget af det folk fortæller, de oplever, er f.eks. at gulve knirker, uden der tilsyneladende er nogen der går på dem, eller vinduer og døre der syntes at åbne og lukke af sig selv. Og der er forældre, som fortæller om angste børn, der oplever uforklarlige besøg af nogen man ikke umiddelbart kan se. Og der er dem, som føler sig beluret og har en fø- lelse af, at der står nogen bag dem, uden der tilsyneladende er nogen. Og folk fortæller om ting, der forsvinder eller bliver flyttet, radioer der tænder af sig selv og vaskemaskiner der kører uden strøm og nogle hører grædende barne- stemmer fra et tomt værelse. Og hundeejeren, der fortæller om hunden, der nægter at ligge, hvor familiens tidligere og nu afdøde hund havde sin sovekrog. Det er bare nogle af de tilsyneladende uforklarlige emner, jeg vil komme omkring her i bogen.

8 Det er ikke længere så ofte, at jeg tager ud og fortager husrenselser, men jeg kan jo høre på efterspørgslen og se på alle de mails, jeg modtager om emnet, at mange har et re- elt behov for at få deres bolig renset. Eller for at få en forklaring på, hvad er det er, der foregår i deres hjem. At foretage en husrenselse eller finde en forklaring på, hvad det er der foregår i en hjemsøgt bolig, kan være utrolig spændende, men nogle gange er der også helt naturlige forklaringer på den såkaldte mystik, som f.eks. gen- 14 nemtræk i huset, eller hvis en gren slår på muren og giver bankelyde, når vinden er i en bestemt retning. Alle de naturlige forklaringer bør være afdækket inden man kontakter en clairvoyant, og det oplever jeg nu også at de fleste har. Grunden til at jeg ikke længere tager ud og renser huse, er, at jeg har rigtig meget arbejde hjemme på klinikken på Fanø, og der udover afholder jeg en del kurser og foredrag rundt i landet. Jeg er mægtig taknemmelig over, at jeg har meget at lave, for jeg elsker mit job, men tiden må prioriteres, så jeg bruger min energi rigtigt og bl.a. derfor vil jeg gerne hjælpe andre til selv- hjælp gennem denne bog. Fordi mange mennesker i dag oplever åndelig aktivitet og fordi jeg ikke tror, de åndelige besøg bliver færre med tiden, tværtimod, satte jeg mig for, at skrive denne bog. Åndelig aktivitet har der altid været, men det er nu man er meget opmærksom på det. Tidligere konstaterede man vel bare, at der var et spøgelse eller et genfærd, eller man slog det lidt hen og talte ikke om det, lige som der var så meget andet, man heller ikke talte om. Men i dag taler mange om det de oplever, og tiden er samtidig en periode, hvor der er utrolig mange sensitive mennesker, derfor kan vi ikke bare se igennem fingre med, at det faktisk er meget forstyrrende for mange mennesker. Med bogen under armen håber jeg, man vil føle sig bedre rustet til at forstå, hvad der sker i hjemsøgte boliger og at man selv får lyst til at foretage en

9 lettere husrenselse. Ofte henviser jeg til dygtige kollegaer, når jeg bliver kontaktet angående husrenselser, men opgaven på avisen i Tønder valgte jeg selv at tage bl.a. fordi opgaven passede så vældig fint sammen med tilblivelsen af denne bog, og fordi jeg har en stor forkærlighed for aviser og det de står for. Og så syn- 15 tes jeg det var rigtig modigt af bladchefen og medarbejderne at de ville dele oplevelsen med andre. Opgaven kom til at vise sig at blive rigtig spændende, for der var masser af både åndelig aktivitet og energiforstyrrelser i huset og det viste sig sandelig også at være med rigtig god grund, at bladchefen havde lydt lidt panisk i telefonen, for ikke alene havde de ansatte oplevet en del åndelig aktivitet før mit be- søg, men vi kom faktisk til at opleve mere imens jeg var på besøg hos dem. Her i bogen vil jeg fortælle om flere steder, hvor jeg har foretaget husrenselser for, at man kan se forskelligheden i opgaverne og på den måde håber jeg at kunne give læseren et nuanceret billede af, hvad det er, der spøger. Nogle af stederne bliver omtalt anonyme for privatlivets skyld, og uden at være afslørende, vil jeg beskrive, hvad problemerne har været på stederne, og hvordan jeg efterfølgende eller undervejs har renset eller balanceret boligerne og deres energi. Mange mennesker føler det er lidt underligt med åndeligt besøg og ønsker derfor ikke, at det kommer frem, at jeg har været hos dem, og det har jeg naturligvis fuld forståelse og respekt for. Hvorfor en bolig kan føles ubehagelig, at opholde sig i, og hvorfor det tilsyneladende kun er i nogle boliger, der er åndelig aktivitet, og hvorfor det kun er nogle mennesker, der tiltrækker og oplever åndelig aktivitet, er noget af det vi kommer omkring i bogen. Alle husrenselser er individuelle og ikke to er tilnærmelses- vis ens og derfor vil der sikkert være noget i de forskellige cases, som man selv kan bruge og der igennem finde forklaring til egne situationer og man vil få forslag til, hvordan man forbedrer energien i egen bolig.

10 16 Der er forskellige grader af forstyrrelser og åndelig aktivitet, og naturligvis er der tilfælde, hvor det kan være nød- vendigt at bede om hjælp til at få renset boligen. Og da er det vigtigt, at den, man beder om hjælp, har erfaring og ved hvad der kan gøres. I grelle tilfælde kan det være nød- vendigt, at to garvede medier går sammen om en opgave, men heldigvis syntes jeg det hører til sjældenhederne. I langt de fleste tilfælde er der tale om åndeligt besøg fra afdøde familiemedlemmer eller afdøde sjæle som tidligere boede i boligen, og de besøg viser sig at være ganske harm- løse. Når først man ved, hvem der kommer på besøg, eller hvorfor der er forstyrrelser, virker det for de fleste ikke længere nært så skræmmende. Ikke så sjældent sker der det, at afdøde familiemedlemmer kommer igennem i sit- tings her på klinikken og giver deres hilsen, og efterføl- gende er der så igen ro på hjemme i boligen og så behøver man jo ikke længere foretage en husrenselse. Vores bolig bør være et godt sted at være og et sted, hvor man lader op og henter ny energi. Et sted hvor om man med glæde kan sige: Mit hjem, mit slot eller ude godt, men hjemme bedst. Det skal helst være sådan, at man har lyst til at være i sit eget hjem, så lad os få en rigtig god energi ind de små og store stuer, så råhyggen kan brede sig. Men nu først en tur til Tønder, hvor jeg vil fortælle, hvad jeg oplevede og hvordan jeg arbejdede med opgaven.