Politikerne gør klogt i at tilpasse sig de studerende, når de debatterer på universitetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politikerne gør klogt i at tilpasse sig de studerende, når de debatterer på universitetet"

Transkript

1 RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

2 INDHOLD REDAKTION 04 Leder UNIVERSITET Politiske vendekåber Politikerne gør klogt i at tilpasse sig de studerende, når de debatterer på universitetet 08 Studiestøtte vender nederlag til succes SDU tilbyder med succes vejledning til studerende med psykiske lidelser 10 Med ordets magt Stemmer på universitet og i erhvervslivet opfordrer til undervisning i retorik på universitetet 12 Tjek på titlerne Ret op på den akademiske forvirring. Få styr på, hvordan man opnår de forskellige uni-titler 14 Eksperter: Luk nutiden ind i auditoriet RUST sætter fokus på aktiv læring. 500 års forelæsningstradition skal nytænkes for at favne nutidens studerende, mener eksperter Dagssedlen - nu som app Tre studerende fra teknikum har digitaliseret dagssedlen SAMFUND 20 Det perfektionistiske rodehoved Kom med ind i nissehuset med den finurlige forfatter Rune T. Kidde 28 Osama får hug i Hollywood SDU-forsker forudser tomme biografsale, hvis drabet på al-qaeda-lederen bliver filmatiseret 31»Pop er blevet et bandeord«23-årige Xander vil forny den fordummende danske pop 34»Jeg tænker bedst, når jeg kogevasker«rust får råd om skriblerier og ironi af ordmesteren Majse Njor TANKE 36 Slang my bitch up Yo! My nigga turn tha shit up! Yaw. Baaang. Det handler om slang Klumme: Det udviklingshæmmede ordforråd Vi kender det alle: Når man opdager, at man har misforstået kendte klichér. Det har to studerende skrevet en klumme om

3 FANTASTISK FRITID! SPINNING Vi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører. SQUASH Den sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke. FITNESS Du finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning. HOLDTRÆNING Vi har alle typer hold også et til dig - og naturligvis studierabat. NYHED Vi har nu også Kettlebell Crossfit og Zumba. VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK S HYGGELIGSTE CENTER LÆS MERE PÅ Ejbygade Odense Tlf THE ROLLING STONES SOME GIRLS, LIVE IN TEXAS MANDAG 10. OKTOBER KL Oplev den legendariske The Rolling Stones koncert fra 1978, der aldrig tidligere har været offentliggjort. NFL LIVE FRA WEMBLEY SØNDAG 23. OKTOBER KL The Tampa Bay Buccaneers møder Chicago Bears. Kom med på første parket, når vi viser årets brag af en NFL kamp direkte fra Wembley i London. TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense Banegård Center biocity.dk tlf Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.:

4 REDAKTION 4 De unge Så fik det blå hold rødt kort, og Danmark har fået en ny regering. Under valgkampen var argumenterne rødglødende, men kommer vi studerende overhovedet til at mærke, at nye bogstavkombinationer nu har førertrøjen på? På ægte Olsen Banden-manér har Helle og Villy en plan: De unge skal med. Hvis den danske fremtid skal score toppoint, skal fokus flyttes fra efterløn til uddannelse og arbejde til os unge, siger de. Den plan hepper RUST på. Det lyder alt sammen vældig fint. Især når S og SF ligefrem giver udtryk for, at uddannelse er nøglen til, hvad vi skal leve af i fremtiden. Derfor forventer vi også, at de holder, hvad de lover. Vi håber, at S og SF vil styrke samarbejdet mellem universiteterne og det private arbejdsmarked. Med kandidatbeviset i hånden skal vi unge ikke møde et arbejdsmarked, hvor der er dømt time out. For så siver energien hurtigt ud af ens hårdtjente kvalifikationer, inden man overhovedet har nået at få sat dem i spil. på banen Så kære nye regering, lad ikke taktikken ende som flotte floskler. Lad jeres ord blive til virkelighed, så vi studerende kan føle os som Danmarks fremtid. Apropos floskler så er sprog og kommunikation RUSTs tema i oktober. Slå op på side 10 og læs om stemmer i universitets- og erhvervslivet, der vil have undervisning i mundtlighed på danske universiteter. CBS i København har indført faget, men hvad med landets andre universiteter? Det er dog ikke kun os studerende, der skal blive bedre til at fremlægge. Det skal universiteternes undervisere også. På side 14 sætter RUST fokus på forældede forelæsninger. Hvordan nytænker man 500 års forelæsningstradition, så den passer til i dag? Og hvordan er man egentlig en inspirerende forelæser eller bare en god fortæller. RUST har snakket med forfatteren og multikunstneren Rune T. Kidde om sidstnævnte. Det kan du læse på side 20. God fornøjelse. Mette Serup Chefredaktør Maja Mazor Ansv. chefredaktør Jasmina Blichert Redaktør Anders Dall Redaktør Maja Mazor Niels Christian Buhl Redaktør Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen Emma Bech Redaktør Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen Layout Monica Brix / Annonceansvarlig Amin Baram, Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 5 universitet Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Billettelefon

6 universitet 6 Under valgkampen drønede politikerne til debatter på de danske universiteter. Her gør politikerne klogt i at tilpasse debatten til de studerende uden at fristes af letsindig fadølspolitik, mener Klaus Levinsen. Ikke alle politikere vil dog vedkende sig den slags tilpasning. TEKST Maja Mazor FOTO Julie Rebecca Schjødt Lybæk-Hansen

7 7 universitet S alen rejser sig, og lydniveauet stiger markant. Tilhørende klapper højlydt for første gang. Den radikale folketingskandidat Camilla Hersom sætter sig rank ned på sin stol. Der er knap to uger til folketingsvalget, og vi er til valgdebat på Syddansk Universitet i Odense. Den radikale paneldeltager er på hjemmebane i universitetets auditorier, og det ved hun godt. Men hun er ikke ene om at skrue op for lixtallet og kaste sig ud i langhårede debatter med de andre paneldeltagere. Politikerne ved nøjagtigt, hvordan de skal gebærde sig i auditoriet, og de forsøger med alle kræfter at fange publikums dyrebare interesse. Det fortæller lektor ved statskundskab på Syddansk Universitet Klaus Levinsen:»Når politikere møder en potentiel vælgerskare, så prøver de at tilpasse sig bedst muligt. Som led i deres valgkampagne forsøger de at følge den gruppe, de står over for. Så hvis de er på universitetet, så er de forventeligt forberedt til fingerspidserne på uddannelsespolitiske emner, samtidig med at de er opmærksomme på, hvordan de fanger deres tilhørere.«universitet er ofte kendt som de Radikales højborg, og Camilla Hersom fra partiet føler sig da også ekstra godt tilpas på universitetet.»jeg er selv akademiker, så jeg trives et sted som her. Og er der én ting, man kan sige om de Radikale Venstres vælgere, så er det, at de typisk har meget høje uddannelser. Radikal politik er ikke altid det nemmeste at forstå eller formidle, men det synes jeg godt, at jeg kan her. Når jeg debatterer på et gymnasium, gør jeg mig mere umage med at komme med nogle konkrete emner, hvor jeg på universitetet godt kan være mere abstrakt,«fortæller hun. Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz- Theil og Venstres Bent Soelberg er enige med Camilla Hersom i, at valgdebatter på universitetet ikke handler om festlig fadølspolitik. At fange en universitetsstuderende Men politik på akademikersprog er ikke politikernes eneste gimmick. For selvom de sætter lixtallet i vejret, så forsøger de også at skille sig ud. Camilla Hersom starter med at skrive en masse tal på tavlen:»nu skal der quizzes,«bekendtgør hun i sin taletid i præsentationsrunden. Quizzen ville hun have undladt alle andre steder, men lige netop her på universitetet fungerer det, mener hun. Venstres Bent Soelberg har også sine tricks til, hvordan han kan fange universitetstilhørere:»i kender sikkert det at sidde og sove på bagerste række. Jeg kom i hvert fald veludhvilet ud af universitetet.«og det er helt bevidst, at han henvender sig direkte til de studerende. Han håber på at skrabe mere sympati sammen ved at fange tilhørende på den anderledes måde. Men Bent Soelberg er heller ikke i tvivl om, at han som Venstre-mand skal kæmpe ekstra meget for sympatien på universitetet.»det er klart, at det at samle flere stemmer til Venstre er mit mål. Det er derfor, at jeg tager rundt og debatterer. Men jeg tror ikke, at universitetet flyder med Venstre-vælgere, så jeg skal også kæmpe mere for klapsalverne her. Derfor prøver jeg at bruge mine egne erfaringer fra universitetsverdenen,«forklarer han. Klaus Levinsen tror også, at politikerne gør klogt i at tilpasse sig mulige vælgere. For der kan hentes stemmer ind hos de unge:»jeg tror, at nogle af de studerende kommer til vælgermødet for at blive mere afklaret. Hvis man generelt ser på vælgermøder i forsamlingshuse og medborgerhuse, så udgør tvivlerne en ret stor del af publikum. Jeg tænker, at det er det samme, der er gældende for universiteterne,«siger han. Politiske kamæleoner Bent Soelberg fortæller da også gerne, at han altid ændrer sig, når han er ude til debat.»jeg ændrer mig altid i forhold til, hvor jeg er, og hvem der er tilhørere. Jeg ændrer mit sprog og min tilgang. Man kan kun få sit budskab ud, hvis man kan ramme modtageren. Man kan vel godt sige, at jeg manipulerer med, hvem jeg er. Men jeg ved selv, hvad jeg står for, og hvordan jeg skal forklare det. Og det er det vigtigste,«forklarer han. Men ikke alle politikere føler, at de ændrer sig. Det gøre Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet ikke:»jeg håber ved gud ikke, at jeg ændrer mig, når jeg er ude på universitetet skulle jeg tage en fjollet hat på?«hun forstår samtidig heller ikke, hvorfor man skal tilpasse diskussionsemnerne til det sted, hvor debatten afholdes.»jeg vil helst debattere generel politik på universitetet. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal have en meget smal dagsorden. Hvis man er på Forsvarsakademiet, skal man så kun diskutere forsvar? Eller kun snakke studenterpolitik på universitetet?«spørger Pernille Rosenkrantz-Theil. Klaus Levinsen tror dog, at der kan være en fordel i at være opmærksom på, hvad der rører sig:»jeg vil mene, at det er klogt at orientere sig efter det, man tror er potentielle vælgeres dagsorden. Man kan også sige, at det er uklogt ikke at tage deres dagsorden med.«for Bent Soelberg synes nødvendigvis heller ikke, at det hele skal handle om studenterog uddannelsespolitik til valgdebatterne på universiteterne. Han vil dog gerne debattere uddannelse, men det bunder udelukkende i, at det er en af hans mærkesager. Ud over at debattere bruger Bent Soelberg universitetsbesøgerne til at finde ud af, hvilke meninger der høster stemmer:»det er vigtigt for mig at høre stemningen på universitetet. Det hjælper mig til at se, hvor jeg skal lægge mit fokus, når jeg hører, hvilke spørgsmål der rører sig blandt de studerende.«for politikernes vigtigste mission i en valgkamp er at samle flest mulige stemmer ind til deres partier, uanset hvad de siger, forklarer Klaus Levinsen:»Jeg tror derfor, at flest politikere siger som Pernille Rosenkranz-Theil under en valgkamp: Jeg er, som jeg er. Jeg er ikke nogen vendekåbe. Mens de måske vil være mere ærlige, når kampen er slut, og der indrømme, at de måske indrettede sig efter for eksempel universitetets studerende.«

8 universitet 8 Maria Holler Hune er én af flere professionelle rådgivere, der støtter unge med psykiske lidelser under uddannelsen på Syddansk Universitet TEKST Bruno Mølgaard Geertsen ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Det er sidst på eftermiddagen i det lille hyggelige kontor. I vindueskarmen står en enlig potteplante, og langs væggen er snesevis af hvide ringbind, bøger og rapporter stablet op i reolen. Maria og den studerende Maibritt sidder med henholdsvis en ternet notesblok og en opslået kalender foran sig. De bruger kun et lille hjørne af det ellers store skrivebord, mens de skribler løs. De sidste detaljer i Maibritts læseplan gås igennem. Den er godt struktureret. Lige til at gå til. Efter lidt tid er læseplanen på plads, og Maibritt rejser sig og lægger kalenderen tilbage i tasken. De to kvinder tager afsked med et smil, velvidende at de mødes igen om 14 dage. Således slutter endnu en rådgivningssession for Maria Holler Hune. Hun er projektleder og én af tre professionelle rådgivere, der yder støtte til studerende med psykiske lidelser på Syddansk Universitet. Studiestøtten hjælper de studerende med at bestå eksamener og gennemføre uddannelsen. Er ikke dumme Alle studerende, der har en diagnose på en psykisk lidelse eller et psykosocialt handicap, har ret til støtte under deres uddannelse. Støtten bevilges af Uddannelsesstyrelsen i form af specialpædagogisk støtte, der forkortes SPS. Det er for eksempel studerende diagnosticeret med skizofreni, ADHD eller en svær depression. Ofte slås de med indlæringsproblemer, koncentrationsbesvær eller øget sårbarhed over for stress. Men de er ikke dumme. Det er en udbredt misforståelse. De har nøjagtig samme intellekt som studerende uden psykiske vanskelligheder. Et tilbud under opbygning På Syddansk Universitet har tilbuddet om specialpædagogisk studiestøtte eksisteret siden Det er varetaget af Rådgivnings- og

9 9 universitet Støttecentret, der har hovedsæde på Aarhus Universitet. Maria Holler Hune har været ansat siden ordningens start, men dengang var der ikke fokus på området, husker hun.»da havde jeg ikke engang noget kontor. Der gik jeg rundt med en bærbar og en mobiltelefon og lånte et kontor, når det var muligt.«i dag er det anderledes ordnede forhold. Nu er de to fuldtidsrådgivere og én projektleder, hvilket gør, at der er mindre ventetid for de bevillinger, der kommer ind. Maria understreger dog, at det stadig er et tilbud under opbygning. Antallet af unge femdoblet Omkring 100 studerende er i øjeblikket tilknyttet ordningen, hvilket er under én procent af Syddansk Universitets godt heltidsstuderende. Det er fem gange flere end i 2007, hvor der var cirka 20 unge, og det er der to årsager til, forklarer Maria Holler Hune. Syddansk Universitet har skærpet sit fokus på området, således at tilbuddet i dag er mere synligt. Eksempelvis informeres der internt på universitet om ordningen til blandt andre studievejledere og SU-medarbejdere, men der er også ekstern kontakt til for eksempel sagsbehandlere i socialforvaltning og socialpsykiatrien. Derudover er der også kommet relativt flere unge med psykiske lidelser. Det underbygges også af en dugfrisk rapport om handicappedes beskæftigelse fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten viser, at andelen af handicappede, der har en psykisk lidelse, er steget fra 6 % i 2002 til 15 % i Støtten målrettes den enkelte Når en studerende søger om støtte på baggrund af en psykisk lidelse, bliver vedkommendes vanskelligheder først afdækket. Herefter sammensættes en individuel støttepakke. Eksempelvis kan der tilknyttes en faglig studiestøttelærer. Det er typisk en ældre studerende, der blandt andet kan hjælpe med studiestrategier, og hvordan man forbereder sig til eksamen. Netop den faglige sparring har bachelorstuderende Maibritt Lund Pilgaard haft erfaring med. Hun læser dansk med journalistik som»det er fokus på studieidentitet, altså at finde balancen mellem at være studerende og have en psykisk lidelse«tilvalg, men har i mange år været særlig sårbar over for stress og er derfor tilknyttet ordningen. Hun forklarer om den faglige studiestøtte:»det har været et enormt privilegium, at vi kan arbejde på netop de problemstillinger, som jeg har svært ved.«nogle studerende med en psykisk lidelse har også behov for andet end faglig sparring. De kan for eksempel have vanskeligt ved at deltage i det normale studiemiljø med andre studerende. Her tilbyder Maria Holler Hune og hendes kolleger individuelle rådgivningsforløb, der skal støtte den studerende i at blive bedre til at indgå i relationer med andre studerende.»det går meget på det at mestre at være studerende. Det er fokus på studieidentitet, altså at finde balancen mellem at være studerende og have en psykisk lidelse,«forklarer hun. Mindsker risikoen for frafald Hvert eneste støtteforløb evalueres grundigt hvert semester. Både i form af rapporter, men også på baggrund af de studerendes egne oplevelser. Det er Maria Holler Hune og hendes kollegaers måde at sikre det optimale forløb for den enkelte studerende. Og støtten virker, viser evalueringerne. I takt med at de studerende indarbejder bedre studierutiner og får mere struktur på tingene, begynder de også at bestå eksamenerne.»de bliver simpelthen bedre studerende,«forklarer Maria Holler Hune. Før de får støtte, er risikoen for at falde fra langt større end for den almindelige studerende. Når så de får støtte, holder de unge ved, og 8-9 ud af 10 af dem ender med at gennemføre studiet. Det er samme frafaldsprocent som studerende uden psykiske lidelser. Maibritt Lund Pilgaard er enig. Uden en rådgiver var hun ikke nået så langt i studiet.»jeg tror, jeg var faldet fra og havde fundet mig et ufaglært arbejde,«fortæller hun. I dag drømmer hun om et job inden for psykiatrien efter sin bachelor. For eksempel som skribent på et mindre fagblad. Det er det, hun virkelig brænder for. At hun overhovedet tænker så lyst på fremtiden, tilskriver Maibritt Lund Pilgaard den studiestøtte, hun har fået.»det, der har været vigtigst for mig i mit studieforløb, er Maria og hendes tråd i mig. Hun har hele tiden en fornemmelse af, hvor jeg er henne, både psykisk og fagligt,«fortæller Maibritt Lund Pilgaard afklaret og tilføjer:»hun er bindeleddet mellem mig og mit studie.«om rådgiverne Maria Holler Hune er cand.scient.soc. i Sociologi fra Københavns Universitet og har siden 2000 arbejdet med unge med psykiske lidelser. Alle rådgiverne er omfattet af reglerne om udvidet tavshedspligt. SPS på Syddansk Universitet Der gives også SPS til studerende med andre funktionsnedsættelser, herunder ordblinde og bevægelseshæmmede. Ønskes yderligere information kan SPSkoordinator Karoline Pinholt kontaktes på Om skribenten RUST gør opmærksom på, at skribenten er ansat som fuldmægtig hos Studiekontoret på SDU. Artiklen er skribentens eksamensopgave på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som diplomjournalist, hvor målet er at omsætte ens fag til journalistik.

10 universitet 10 Retorik skal på skemaet på de danske universiteter, så alle studerende lærer teknikken bag det gode oplæg. Det mener stemmer i erhvervs- og universitetsverdenen. TEKST Anders Dall ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Jamilla Hayat troede ikke, hun kunne lære det. Stille sig op foran en stor forsamling og holde en tale. Derfor fik hun et sug i maven, da hun så retorikfaget Tanke Tale Tekst på sit skema, da hun startede på Copenhagen Business School. Det betød nemlig, at hun skulle smide nervøsiteten og lære at skrive og holde en tale foran et publikum.»min første tanke om faget var, at jeg ikke var så glad for det, fordi jeg ikke kunne lide at fremlægge. Jeg syntes, det var grænseoverskridende med de mange præsentationer og oplæg i faget,«siger 27-åige Jamilla Hayat, der i øjeblikket læser cand.linc.merc på Copenhagen Business School. På bachelordelen blev hun sammen med alle andre studerende på Fakultet for Sprog, Kommunikation og Kultur undervist i Tanke Tale Tekst. Et retorikfag, der lærer de studerende at gå mere teknisk til værks, når de skal skrive og holde en tale eller et mundtligt oplæg.»det at være dygtig til at holde taler, det er en teknisk ting. Det er ikke noget man er født med. Utrolig mange mennesker opfatter det som noget, man enten er god eller dårlig til,«forklarer Jonas Gabrielsen, der er lektor i retorisk kommunikation på Roskilde Universitet. USA som forbillede Jonas Gabrielsen oprettede Tanke Tale Tekst tilbage i 2005, da han var tilknyttet Copenhagen Business School. Ideen til faget opstod under en rejse til USA. Her opdagede han, at amerikanske universiteter underviste i Public Speaking, som netop lærer de studerende at blive bedre til at gennemskue, forme og holde taler. Hele tiden med retorikken som samarbejdspartner.»det er lige meget, hvad man læser, så skal man faktisk have træning i retorik på rigtig mange universiteter i USA. Det er ud fra devisen om, at de retoriske færdigheder ikke skal forbeholdes kommunikationsstuderende. Det er slet ikke kommunikative færdigheder, det er borgerfærdigheder«, fortæller Jonas Gabrielsen. Alle studerende i Danmark kan nok huske, at de har holdt oplæg i folkeskolen eller på gymnasiet. Men de færreste har lært teknikken til at holde et oplæg. De ved ikke, hvordan man kan forme sin tale, hvordan man undgår at snakke for hurtigt, hvordan man appellerer til folks følelser, og hvordan man fanger publikums opmærksomhed. Den disciplin kan læres, fastslår Jonas Gabrielsen. Det kan Jamilla Hayat nikke genkendende til. Hun erfarede, at retorikfaget Tanke Tale Tekst slet ikke var så dumt. Selvom hun var nervøs for at skulle holde en tale foran klassen, lærte hun at styre sin nervøsitet og opbygge sin tale.»efter at have haft faget kan jeg jo se, at det har været rigtig brugbart og nyttigt for en som mig. Jeg har lært, hvordan jeg formidler viden, og hvordan jeg kommunikerer overbevisende, det er jo virkeligt vigtigt, både med hensyn til det videre uddannelsesforløb men også i arbejdslivet og bare generelt,«siger Jamilla Hayat. Skal på skoleskemaet Ifølge Jonas Gabrielsen så burde de danske universiteter kopiere den amerikanske model og indføre retorik på skoleskemaet for alle studerende. De studerende får både gavn af de retoriske teknikker under uddannelsen og i deres arbejdsliv, påpeger han.»jeg plejer at stille spørgsmålet, om man kunne forestille sig at være i et arbejde, hvor man ikke har brug for retoriske og mundtlige kompetencer. Det kan ingen. Alle kan forestille sig det,«siger han. Også journalistisk lektor på Syddansk Universitet og master i retorik Lise Lyngbye opfordrer til, at retorik bliver mere synligt på de danske universiteter.»min holdning er helt klart, at det at lære at formulere sig skriftligt og mundtligt er et

11 11 universitet forsømt område i uddannelsessystemet. Det synes jeg også, man mærker i den offentlige debat,«siger Lise Lyngbye og understreger:»jeg synes, det er en fejl, at retorik ikke tilbydes til universitetsstuderende.«det er ikke kun stemmer i universitetsmiljøet, der ønsker mere fokus på retorik. Koncerndirektør og CFO i Coloplast Lene Skole opfordrer til, at de retoriske færdigheder skal fylde mere i undervisningen på landets universiteter.»jeg tror, det kan betale sig, at man i uddannelsessystemet bruger kræfter på kommunikation, fordi det er afgørende, at fremtidens ledere udvikler kompetencer på det område,«vurderer Lene Skole. Ligesom Jonas Gabrielsen bakker hun op om, at det ikke kun er kommunikationsstuderende, der skal have undervisning i at tage ordet i sin magt.»jeg synes, det skal tilbydes alle studerende. Det er rigtigt vigtigt, at man aktivt udvikler den del hos de studerende«. Der er ikke plads nok På Syddansk Universitet er rektor Jens Oddershede ikke uenig i, at retorik kan gavne de studerende.»i princippet kan jeg godt følge argumentationen om, at retorik kan være et nyttigt emne i mange studier. Hovedproblemet er imidlertid, hvordan man skaffer plads til det i studier, hvor der i forvejen tidsmæssigt er dårligt plads til de emner, som studiet skal indeholde. Det er den såkaldte fagtrængsel, som blandt andet skyldes, at intet studie må indeholde mere end de obligatoriske 60 ECTSpoint per år,«siger Jens Oddershede. Heller ikke Roskilde Universitet ser ud til at give plads til retorik som et fællesfag for de studerende. Jonas Gabrielsen har været fortaler for at indføre sit fag Tanke Tale Tekst på Roskilde Universitet, men her blev han mødt med det argument, at de allerede underviste i retoriske færdigheder.»de mener, at den kompetence, vi tilbyder ligger indbygget i deres egne faglige kompetencer. Så det er en kamp på, om man ser retorik som en egenkompetence, eller om man ser det som en kompetence, der ligger indbygget i de andre fag,«siger han. Tilbage på Frederiksberg glæder Jamilla Hayat sig over, at hun, på trods af sin skepsis for retorikfaget, nu har lært, hvordan hun skal holde en tale.»det har gavnet mig og klædt mig på til at klare nogle af de situationer, man bliver udsat for i løbet af uddannelsen, men også arbejdsmæssigt, hvis man skal holde oplæg over for nogen eller tale til en forsamling.«fem gode taletips Lektor i retorisk kommunikation Jonas Gabrielsen giver her fem råd til at blive en bedre taler. Gør det simpelt En tale er ikke en oplæst tekst, men en særlig form for kommunikation. Gode taler har få argumenter og pointer, korte sætninger og lette ord. Lad publikum være styrepinden Sats på argumenter, eksempler og ordspil, der falder i publikums smag ikke dem, du selv foretrækker. Brug eksempler Det er eksemplerne, man husker, når talen er færdig. Inddrag derfor konkrete episode, konkrete personer, konkrete beregninger osv. når du taler. Byg op i kasser Den gode tale består af en række mindre afgrænsede kasser. Sørg for at samle dine pointer i kasser, frem for at sprede dem rundt i talen. En pointe, en kasse. Brug publikum Se på publikum, når du taler, fornem, hvor de er, og om de er med og vær klar til at korrigere eller uddybe, hvis de står af. Læs mere: Jonas Gabrielsen & Tanja Juul Christiansen: Talens magt. Hans Reitzels Forlag, 2010.

12 universitet 12 Ret op på den akademiske forvirring: Tjek på titlerne De akademiske stillinger klinger af Kloge Åge og forvirring. RUST guider dig gennem universitetets hierarki. TEKST Redaktionen Studentermedhjælper Du poster konvolutter, producerer kogekaffe, kopierer og researcher for én længere oppe i universitetshierarkiet. Men hold ud, for det er første trin op ad den akademiske trappe. Amanuensis Du har drukket fiskeshots, tonset dig gennem tørre teorier og taget SU-lån de sidste fem års tid for at blive kandidat. Klap dig nu selv på skulderen over din midlertidige ansættelse på universitetet. Din titel er nu noget så fint og fancy som amanuensis. Studieadjunkt/lektor Dit ugeskema er nu fyldt med undervisning men nu er det dig, der står foran de studerende. Du er auditoriets magtfulde midtpunkt, og du er godt på vej til den fulde titel som adjunkt. Adjunkt Vis, hvad du kan på den akademiske scene, for nu er du både ansat til at forske og undervise præakademikere. Men vár dig, for din ansættelse er tidsbegrænset, og du skal yde for at kunne nyde betegnelsen som fastansat lektor. Lektor Har du opnået pretty hard to do (ph.d.-graden), kan du begrave dig i forskning og undervisning på alle tider af døgnet som fastansat. Inden da skal du dog have vundet major respekt på universitet for eksempel hvis du allerede kan kalde dig adjunkt til mellemnavn. Docent Dit skæg er langt, du lugter lidt af møl, og tæerne stikker ud ad hullerne i dine udtjente Ecco-sko. Du er næsten professor, men du skal stadig forske lidt mere for at komme op, hvor det ringer. Professor Du har fat i den lange ende, og dine børnebørn snakker ikke om andet end dit forskningsområde. Du har nået toppen af poppen i den akademiske verden, og du kan egentlig bare læne dig tilbage og nyde din succes. MEN, MEN, MEN Den akademiske verden har hjernevasket dig, og du vil aldrig kunne slippe den igen.

13 13 Færdig med din uddannelse inden for det næste år? x= Så er IAK stadig den billigste a-kasse for dig. Klik ind på iak.dk/blivmedlem universitet Gratis studiemedlemskab sikrer dig x= det tjener du med et gratis studiemedlemskab af IAK. Du får altså en måneds dagpenge i 2011 svarer det til kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de kan få dagpenge. Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed for dig, som studerer til ingeniør er under 30 år har mindst 1 år tilbage af dit studie har et studiejob. Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om studiemedlemskabet. Løs en ligning på iak.dk og vind biografbilletter du har chancen hver uge. Ingeniørernes A-kasse

14 universitet 14 Drop overheads og pulsløse auditorier. 500 års tradition for forelæsninger bør nytænkes for at favne nutidens studerende, opfordrer eksperter. Rektorkollegiets formand fastslår, at undervisningen er under udvikling. Men forskning skal fortsat være universitetets primære opgave. TEKST Mette Serup ILLUSTRATION Niels Christian Buhl I renæssancen sad elitens unge bænket i auditorier, mens de lydløst noterede professorens ord. Siden har undervisningen på universitetet ikke ændret sig betydeligt. Det har de studerende derimod. Antallet er mangedoblet, og for flere virker den akademiske måde at tænke og tale fremmed. For at håndtere den nye type studerende opfordrer eksperter til en modernisering af forelæsningerne. Universitetet skal ligesom folkeskolen og gymnasiet være parat til at udfordre den traditionelle undervisning, mener Ole Lauridsen, der er lektor ved Center for Undervisning og Læring på School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet:»Det nytter ikke noget at sige: Sådan gør vi ikke her. Den går bare ikke, for i dag er det ikke fint og enestående at komme på universitetet. Der går alle hen og får en uddannelse.«et velkendt problem på universitetet er, at undervisernes talestrømme virker søvndyssende på de studerende. Men det er helt naturligt, mener Ole Lauridsen:»For forelæsninger og det at tale til folk er simpelthen den dårligst tænkelige måde at undervise og formidle information på. Kun en femtedel af alle studerende får et læringsudbytte ved at lytte,«siger han og kommer med sit bud på årsagen til de forstenede forelæsninger:»den akademiske verden har altid været og er i høj grad stadig tilbøjelig til at lukke sig om sig selv. På en eller anden måde er det fastsat, at det er gode akademiske dyder at lytte til andre. Det har så kunnet gå i uhyggeligt mange århundrede, også selvom universiteterne de senere årtier har udviklet sig til andet og mere end eliteinstitutioner.«for at fastholde de studerende i nutidens auditorier opfordrer Ole Lauridsen underviserne til at droppe det kringlede akademikersprog og aktivere de studerende:»nogle af aktiviteterne kan dog virke lidt poppede. Men hvad gør det egentlig, hvis det får folk til at lære bedre?«spørger Ole Lauridsen, som dog understreger, at fremtiden ikke skal byde på akademikere, der ruller rundt i sækkestole eller hopper i hinkeruder. Universitetet skal derimod bare opdatere sine forældede forelæsninger. Drop fyldepen og overhead Smådiskussioner med sidemanden, større caseopgaver og billedrige præsentationer med jævne mellemrum skal afværge dvaske og uengagerede studerende, mener Ole Lauridsen. For forskning viser, at koncentrationen allerede daler i auditoriet efter minutter og først stiger igen i de sidste minutter. Den statistik kræver, at underviseren får rusket op i de studerende og bragt flest mulige af deres sanser i spil. Overheads, gennemslagspapir og tavlekridt skal også arkiveres, hvis det står til Ole Lauridsen. De nye studerende er vokset op med internettet og digital undervisning i folkeskolen og gymnasiet. Her er universiteterne nødt til at følge med, hvis de unge ikke skal opfatte universitetet som oldnordisk. De såkaldte smartphones er allerede placeret i de fleste skoletasker. Til forelæsningerne kan de bruges til at søge på nettet, tage billeder, optage videoer og lave afstemninger blandt de studerende. Den mulighed må Danmarks højeste læreanstalter ikke overse, fastslår Ole Lauridsen:»Vi ser det allerede i folkeskolen, og det når altså snart universiteterne. Og det nytter ikke noget bare at afvise det. De videregående uddannelser har at være parate til at bruge dem i undervisningen.«ifølge Ole Lauridsen trænger det højpandede akademikersprog også til at blive luget for langhårede ordvalg og konstruktioner:»man skal ikke have udviklet et akademisk sprog, hvor det kun er en snæver skare, der forstår, hvad der bliver talt om. Det er i høj grad med til at ødelægge akademikernes placering i

15 samfundet. De, der kun kan snakke med sig selv og til sig selv, vil aldrig nogensinde kunne slå igennem med deres synspunkter.«erfaringerne har vist Ole Lauridsen, at forandringer ikke kræver det store hokus pokus andet end åbenhed og mod på universitetet. Til gengæld er de ifølge ham tiltrængte.»for det nytter altså ikke noget, at vi agter at uddanne de studerende på basis af vores fortid, vi skal uddanne dem på basis af deres fremtid. Vi skal vide noget om, hvor verden bevæger sig hen,«understreger Ole Lauridsen. Universitetet udvikler sig De gammeldags auditorier fyldt med rækker af studerende og en enkelt forelæser er ikke den optimale måde at undervise, erkender formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede. Særligt ikke for nutidens studerende. Realistisk er det dog ikke at ændre undervisningsformen helt:»alle ved nok, at der er mere effektive måder at undervise på, hvis man fik en mere intensiv undervisning, men det ligger altså ikke inden for mulighedernes grænser.«omvendt er han ikke enig i, at stilstand er kendetegnet for universitetet. På Syddansk Universitetet fremhæver Jens Oddershede de såkaldte clickers, e-learning og it-baseret undervisning som eksempler på nytænkning af undervisningen. At pædagogikken ikke udvikler sig i det tempo, som nogle måske kunne ønske sig, forklarer Jens Oddershede med to ting. Dels kræver universitetet ordentlig dokumentation for, at nye påfund også påvirker indlæringen positivt, og dels er der økonomien.»det er ikke pudsigt, at vi fortsat har et auditorium med mange studerende givet de økonomiske vilkår, vi har,«siger Jens Oddershede. Det økonomiske argument godtager Ole Lauridsen dog ikke som undskyldning for de få ændringer:»jeg er klar over, at man ikke frelst kan sige, at de må stoppe med at holde forelæsninger. Det kan ikke lade sig gøre. Men inden for forelæsningens rammer kan man faktisk gøre en hel masse for, at folk lærer mere. Og det er i virkeligheden relativt få kneb, der skal til,«understreger Ole Lauridsen. Forskning i fokus Pengepungen er ganske rigtigt en del af forklaringen på de passive forelæsninger, mener lektor Mads Haugsted fra Institut for undervisning og pædagogik (DPU), Århus Universitet. Prioritering af undervisningen er den anden. For i modsætning til folkeskolen og gymnasiet er universitetet ansvarlig for både at forske og undervise. Der ligger forklaringen ifølge Mads Haugsted:»Universitetspædagogikken er voldsomt underprioriteret, fordi man tænker undervisning sekundært i forhold til forskning. Forelæserne bliver ikke ansat, fordi de kan formidle. De bliver ansat, fordi de har potentiale som forskere.«den prioritering medgiver Jens Oddershede:»Forskning vægter traditionelt og nok også stadig højest. Derfor er det hele tiden vores opgave som ledelse at lægge tryk på, at en anden meget vigtig del også er undervisning, fordi en forsker altid vil vide, at det er forskningen og antallet af artikler, opdagelser og nybrud, der giver jobbet som lektor.«den opgave skal øverst i bunken på ledelsens kontor. For ifølge Mads Haugsted er det her, kulturændringen skal udspringe ved at anerkende undervisning i forhold til forskning. Ved ansættelsesbordet skal universitetet søge forskere med evnen og lysten til at formidle. Senere skal ledelsen sikre stadig udvikling af undervisningen. Det nuværende system motiverer nemlig ikke forskerne til at nytænke mødet med de studerende, mener Mads Haugsted:»Som ansat på et universitet bliver man betalt efter et bestemt system. At skrive i et bestemt tidsskrift er ranket på en bestemt måde, men det at forbedre ens undervisning spiller ingenting i det game.«de få forandringer af forelæsningerne er derfor naturlige, når forskerne efter Mads Haugsteds opfattelse kan opleve, at undervisning er noget, der skal overstås og forskning det eneste, der kan sende en op ad karrierestigen.. Jens Oddershede erkender, at universitetets ledelse kan blive langt bedre til at anerkende undervisning. Både i form af skulderklap og en bonus på lønsedlen. Omvendt er han uenig i, 15 at ledelsen ikke arbejder for udvikling af undervisningen. Det såkaldte adjunktpædagogikum, hvor forskere trænes i at undervise, er blevet styrket, mens kataloget af efterkurser i undervisning er blevet tykkere. Ved ansættelsesbordet er universitetet også begyndt at sikre sig, at forskerne har evnen til at omsætte skrivebordets videnskabelige sprog til et studentervenligt. I konkurrence med Hong Kong For Jens Oddershede gælder det dog også om at huske, at universiteterne indgår i et langt mere kompliceret spil end folkeskolerne og gymnasierne. Syddansk Universitetet konkurrerer for eksempel både med København, Hong Kong og Washington.»Vi kan ikke lave en kulturændring kun i Danmark og ikke internationalt, for hvis alle universiteter i verden buldrer derud af for at opdage nye ting og blive klogere, og vi i Danmark siger: Det er vi sådan set ligeglade med, vi koncentrerer os kun om undervisning så ryger vi jo stille og roligt bagud i forhold til de andre,«siger Jens Oddershede. Derfor er det for universiteterne vigtigt, at fagligheden er i fokus:»vi skal være fremme med ting, som Danmark kan leve af. Ikke kun de studerende, men også forskning. Vi har flere missioner, og derfor er det også sværere at styre,«forklarer Jens Oddershede. På den ene side vil han derfor gerne styrke forskernes evne til at forklare og aktivere de studerende i auditoriet. På den anden side vil han ikke fjerne fokus fra, at forskere skal trække i laboratoriekitlen, nørkle teorier og skrible videnskabelige artikler.»for den enkelte forsker har næsen nede i plovfuren for at sikre sig, at man får meriteret sig universitet

16 universitet 16 forskningsmæssigt. Og det skal de have, for er de ikke gode til at forske, får de ikke engang lov til at undervise, for så bliver de ikke ansat. Derfor kan man ikke prioritere det ene i forhold til det andet, for den svære opgave er, at man skal prioritere begge dele. Og her er det i særlig grad ledelsens opgave at sikre, at det sker,«fastslår Jens Oddershede. Fremtiden vil dog slet ikke have forskere til at trække i laboratoriekitlen eller sætte sig til tastaturet, hvis undervisningen ikke ligestilles med forskningen. Det mener formand for studenterorganisationen Syddanske Studerende Nikolaj Ellekjær.»For hvis man ikke vægter undervisning højt nok, risikerer man altså at tabe en hel genereration af fremtidige forskere.«for universitetets bedste har de studerende derfor krav på undervisning af høj standard, fastslår Nikolaj Ellekjær. Kvaliteten og udviklingen af forelæsninger skal ifølge ham testes løbende ved hjælp af fokusgrupper og en skæven til frafaldsstatistikkerne. Tænk udgift som indtægt I stedet for at tænke prioritering og at udgifter til undervisning sker på bekostning af forskning, opfordrer Mads Haugsted til at vende det hele lidt på hovedet. Løsningen er ifølge ham at opfatte penge til pædagogik som en boomerang, der vender tilbage. Forklaringen på den tanke er det såkaldte taxametersystem, hvor universitetet får penge per færdiguddannet studerende. Og hermed ikke for dem, der dropper ud.»og et bevidst fokus på didaktik inden for de faglige områder vil helt sikkert medføre en højere gennemførelsesprocent. Så det kan simpelthen betale sig at tænke på den måde.«for når universitet ikke anerkender undervisning, smitter det af på forskernes engagement i auditoriet, mener Mads Haugsted:»Når akademikere ikke er forpligtet til at tænke i undervisning, kan jeg ikke forestille mig andet, end at nogle vil springe over, hvor gærdet er lavest og bare gøre tingene på den måde, som de har det bedst med og være forholdsvis ligeglad med de studerende, og det kan de sådan set også godt være, fordi de er ansat som forskere.«konsekvensen af den slags undervisning er ifølge Mads Haugsted klar: De studerende lærer mindre, mens risikoen for frafald stiger. Han argumenterer dog for, at undervisningen fortsat skal være forskningsbaseret, men bare mere målrettet de studerende. Før Jens Oddershede vil åbne pengekassen, kræver han dog et bevis for sammenhængen mellem god undervisning og mindre frafald:»man skal først bevise over for mig, at flere gennemfører ved, at vi putter flere penge i pædagogik. Men det bevis mangler jeg stadigvæk.«pligt til modernisering Trods den lukkede pengekasse fastholder Jens Oddershede, at universitetet påtager sig ansvaret for at være tidssvarende og favne den nye type studerende. En uddannelse på få år giver bare kun et lille kig til en større udvikling. Omvendt mener Rektorkollegiets formand også, at universiteterne er til for udvikle elever til studerende.»vi skal passe på, at vi ikke gør universitetet til en skole. Dermed ikke sagt at vi ikke kan gøre det pædagogisk bedre, vi skal bare passe på med, at vi ikke måler det som en skole. Vi skal måle det som et sted, hvor der Maria Andersen, 23 år, kandidatstuderende i jura på SDU Maria Poulsen, 25 år, kandidatstuderende i økonomi på SDU Michael Madsen, 28 år, bachelor i international virksomhedskommunikation fra SDU Mie Jensen, 23 år, bachelor i pædagogisk audiologi fra SDU Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? Det er virkelig svingende, men generelt har niveauet været okay, hvor underviserne er gode til at give eksempler. Men jeg har haft problemer med eksterne undervisere med meget lidt undervisningserfaring, hvor de virker til at være ret dårligt inde i stoffet. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Underviseren skal være god til at inddrage de studerende og give eksempler og opgaver, så vi ikke bare skal sidde og lytte hele tiden. Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? De har selvfølgelig været forskellige. Men nogle undervisere lirer bare pensum af, som de altid har gjort uden at tænke pædagogisk eller svare på vores spørgsmål. Det er som om, de ikke kan komme ned på vores niveau. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Underviserne skal være interesserede i en aktiv undervisning, hvor de studerende deltager og stiller spørgsmål. Men omvendt skal underviserne ikke tvinge studerende til at deltage, det skal være op til den enkelte. Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? Jeg synes, at niveauet har været meget blandet, men generelt har det været okay højt. Jeg har også været heldig med mange unge og engagerede lærere, der er interesserede i at undervise. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Helt klart en forelæsning, hvor underviseren ikke bare står og kører slides af, men i stedet laver mange koblinger mellem teori og praksis. Underviserne skal også være opdaterede og gode til at relatere til virkeligheden. Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? Nogle har været fine og engagerede, mens andre undervisere har gjort stoffet svært at forstå. Det er tit tydeligt, at nogle bare underviser, fordi de er forskere. De giver gentagne de helt samme rutinerede forklaringer. Når underviserne ikke er gode til at formidle, kræver det, at vi studerende hjælper hinanden meget. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Tingene skal forklares, så alle er med på, hvad fagtermerne betyder. Men jeg vil generelt meget gerne være meget mere aktiv i forelæsninger med flere øvelser i stedet for bare at sidde og lytte.

17 bliver taget så meget hånd om en som muligt, men så skal man også nå til en situation, hvor den studerende kan forstå noget, uden at det bliver proppet ind i små stykker,«siger Jens Oddershede. Ole Lauridsen er enig i, at de studerende 17 på universitetet skal forstå det spil, som universitetet er med dets selvstændighed og akademiske tankegang. Til gengæld skal undervisningen ikke fungere som en bremse for at forstå noget som helst. Derfor opfordrer Ole Lauridsen universitetet til at tage formidlingsdelen seriøst og nytænke undervisningen:»uden tvivl vil der være mange, der rynker på næsen og siger, at det er uakademisk. Men måske begrebet akademisk skulle have et serviceeftersyn. For på universitetet drejer det sig vel om, at folk lærer noget.«universitet Lektor Jakob Møller-Jensen har udfordret universitetets forudsigelige forelæsninger med de såkaldte clickers trods presset om forskning og publikationer. Det har gavnet både de studerende og ham selv. TEKST Mette Serup ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Auditoriet omdannes for en kort stund til et TV2-studie, mens forelæseren muterer til en udgave af Hans Pilgård. Anledningen er de berygtede clickers, hvor studerende skal svare på spørgsmål fra underviseren a la livlinen Spørg Publikum i programmet Hvem vil være Millionær. Spørgsmålet kunne lyde:»hvad bekæmper herbicider?«svarmulighederne bliver grundigt afvejet med sidemanden inden trykket på den valgte svarkategori. Lektor Jakob Møller-Jensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU er en af de undervisere, der har trodset den gængse forelæsning med det nye læringsredskab.»jeg manglede adspredelse og rytme. Der skulle bare ske noget for at aktivere undervisningen, og jeg var klar til ny læring,«siger Jakob Møller-Jensen, der første gange brugte clickers til et grundlæggende biologikursus for studerende på første semester. Sidenhen har oplevelsen med det nye redskab været entydig positiv. Konkurrencegenet prikker til de studerende og gør dem ifølge Jakob Møller-Jensen mere aktive i undervisningen, fordi de kan risikere at skulle bevise deres viden om et øjeblik. Trods de anonyme svar, vil de studerende gerne være blandt dem, der har svaret korrekt. Selv føler han sig også som en bedre underviser, når han kan kommunikere med de studerende og på den måde træde ud af sit fastlagte manuskript. Afhængig af svarene kan han fortsætte eller forklare pensum endnu en gang. En af de studerende, der sidste semester fik en clicker i hånden til Jakob Møller-Jensens forelæsninger, var Magnus Malling. Heller ikke han tvivler på effekten af det nye redskab:»det giver afbræk og variation i forhold til normale forelæsninger. Ved hjælp af clickers kan de studerende inddrages mere aktivt i forelæsningen, og det er motiverende.«fordi afstemningen giver underviseren respons på kvaliteten af undervisningen, strider det nye redskab heller ikke med Magnus Mallings opfattelse af seriøsitet og akademisk indlæring. Jakob Møller-Jensen forsøger da også at indgå en stemning af quiz, fredagshygge og småsludren ved kun at bruge clickers et par gange i løbet af en forelæsning. Bedre undervisning Trods lektor Jakob Møller-Jensens positive erfaringer, er han ikke i tvivl om universitetets prioritering af undervisningen:»hvis det en dag strammer til, så er det altså forskningen, der gælder. Du skal have dine publikationer i orden, og hvis der så er ekstra tid, kan du bruge den på at udvikle dine pædagogiske kompetencer.«den tid valgte Jakob Møller-Jensen at udnytte til at udfordre den traditionelle forelæsning, som han kalder den absolut ringeste undervisningsform. Her var clickers den oplagte løsning:»det er bare et redskab, der gør undervisningen bedre. Ret simpelt i virkeligheden.«dog er det ikke bevist, at clickers stimulerer de studerendes indlæring. Selvom det ikke skulle være tilfældet, vil lektor Jakob Møller- Jensen fortsætte med det nye redskab. For ifølge ham har universitetet et ansvar for at være nytænkende:»universitetet er ikke længere en masseuddannelse. De fleste studerende skal ud i samfundet. Det er kun kæmpenørderne, der bliver på universitetet. Derfor skal vi være mere inkluderende og aktiverende.«økonomisk er clickers også en gevinst for universitetet på grund af taxametersystemet, hvor universitetet får penge per færdiguddannet:»for der er altså en unægtelig sammenhæng mellem god undervisning og mindre frafald,«siger Jakob Møller-Jensen.

18 universitet 18 Dagssedlen - nu som app TRE STUDERENDE FRA TEKNIKUM HAR DIGITALISERET SYDDANSK UNIVERSI- TET I ODENSES TRADITIONELLE DAGSSEDDEL. NU KAN DEN NEMLIG HENTES SOM APP TIL MOBILEN. TEKST Grith Larsen ILLUSTARTION Niels Christian Buhl Tre studerende fra Teknikum i Odense har gjort det meget nemmere at få fat i SDU s dagseddel. De har lavet dagseddelen som applikation til iphone. Dagsedlen uddeles hver dag på borde ved sofagrupperne og i kantinerne på campus Odense samt Teknikum og rummer alskens informationer - alt lige fra legatopslag til arrangementer på universitetet. Men nu kan informationerne lande direkte på mobiltelefonen. Idéen til den digitaliserede dagsseddel opstod, da den 29-årige oplevelses- og læringsteknologistuderende Tommy Otzen sammen med to medstuderende, Rasmus Petersen og Simon Pedersen, så, at Blackboard var blevet tilgængelig som applikation. Derfor arrangerede idémændene et møde med SDU s it-chef Kurt Gammelgaard, og det blev startskuddet til applikationens tilblivelse. De tre Teknikum-studerende har allerede flere idéer, de gerne vil føre ud på SDU i samarbejde med it-chef Kurt Gammelgaard. Blandt andet vil de gerne gøre det muligt at betale for kaffen i automaterne over mobilen eller hente RUST-magasinet i smartphoneformat. Dagssedlen som applikation forventes at være tilgængelig fra medio september. Du kan få et indlæg med på DagSedlen ved at sende det til Studenterbutikkens mail senest dagen inden kl

19 6. okt. kl Veto 9. okt. kl King Size Big Band 13. okt. kl Veronica Maggio (SE) 14. okt. kl Camille Jones 15. okt. kl L.O.C. 21. okt. kl I Got You On Tape Okt okt. kl Emma Acs 26. okt. kl Lisa Ekdhal in concert (SE) 28. okt. kl Thomas Buttenschøn 2. Bernhoft (NO) nov. kl nov. kl Sort Sol 12. nov. kl Malk de Koijn universitet 6. okt. kl Kenneth Dahl Knudsen 7. okt. kl Bekker / Laybourn 8. okt. kl Esben Just med Gospelkor 9. okt. kl Deadman (US) 11. okt. kl TemaTirsdag: Shubidua 12. okt. kl Hyperactive Kid (DE) 14. okt. kl Mikael K & Klondyke 20. okt. kl Louise Dubiel 21. okt. kl Poul Halberg Powertrio 22. okt. kl Emil de Waal 25. okt. kl PublizJazzService vol. XII 26. okt. kl Eivør Duo (FO) 27. okt. kl Jens Harman (US) 28. okt. kl Daniel Norgren (SE) 5. nov. kl Zididada 12. nov. kl Dicte & Claus Hempler 18. nov. kl Marie Key Hver mandag Jam Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

20 SAMFUND20 Lucy Love har blandt andet spillet koncerter i Holland, Belgien, England, Italien, Frankrig og Tyskland, og en australsk version af hendes seneste album Kilo er netop blevet udgivet i Australien og New Zealand.

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Side 1 Uge 38, mandag 17. sep 2012 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Hvis du gerne vil være gravid skal du undgå stress, for meget soja, hvidt sukker og rødt kød. Du bør hverken ryge eller drikke og skal

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Tilstedeværende: Cindy Knudsen Jesper Simonsen Kirsten Ørnsbjerg Jensen Lene Mosegaard Maria Riber-Hansen Markus Klinger Mette Schmøkel Stine Kristensen

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Indholdsfortegnelse Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12 KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Sådan bruger du bogen 14 KAPITEL 2 Sådan

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! Gode tekster er lette at skrive 2008 Mikkel Hvid, UPDATE & Forlaget Ajour Redaktør: Torben Nielsen Udgivet af UPDATE Olof Palmes Allé 11 8200 Århus

Læs mere

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster 1 Slides og præsentationer med alt for meget tekst er kedelige og kan ikke holde dit publikum fanget. Hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides? Hvordan får du gjort dem simple? // www.facebook.com/slidemarkting

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere