Politikerne gør klogt i at tilpasse sig de studerende, når de debatterer på universitetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politikerne gør klogt i at tilpasse sig de studerende, når de debatterer på universitetet"

Transkript

1 RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

2 INDHOLD REDAKTION 04 Leder UNIVERSITET Politiske vendekåber Politikerne gør klogt i at tilpasse sig de studerende, når de debatterer på universitetet 08 Studiestøtte vender nederlag til succes SDU tilbyder med succes vejledning til studerende med psykiske lidelser 10 Med ordets magt Stemmer på universitet og i erhvervslivet opfordrer til undervisning i retorik på universitetet 12 Tjek på titlerne Ret op på den akademiske forvirring. Få styr på, hvordan man opnår de forskellige uni-titler 14 Eksperter: Luk nutiden ind i auditoriet RUST sætter fokus på aktiv læring. 500 års forelæsningstradition skal nytænkes for at favne nutidens studerende, mener eksperter Dagssedlen - nu som app Tre studerende fra teknikum har digitaliseret dagssedlen SAMFUND 20 Det perfektionistiske rodehoved Kom med ind i nissehuset med den finurlige forfatter Rune T. Kidde 28 Osama får hug i Hollywood SDU-forsker forudser tomme biografsale, hvis drabet på al-qaeda-lederen bliver filmatiseret 31»Pop er blevet et bandeord«23-årige Xander vil forny den fordummende danske pop 34»Jeg tænker bedst, når jeg kogevasker«rust får råd om skriblerier og ironi af ordmesteren Majse Njor TANKE 36 Slang my bitch up Yo! My nigga turn tha shit up! Yaw. Baaang. Det handler om slang Klumme: Det udviklingshæmmede ordforråd Vi kender det alle: Når man opdager, at man har misforstået kendte klichér. Det har to studerende skrevet en klumme om

3 FANTASTISK FRITID! SPINNING Vi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører. SQUASH Den sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke. FITNESS Du finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning. HOLDTRÆNING Vi har alle typer hold også et til dig - og naturligvis studierabat. NYHED Vi har nu også Kettlebell Crossfit og Zumba. VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK S HYGGELIGSTE CENTER LÆS MERE PÅ Ejbygade Odense Tlf THE ROLLING STONES SOME GIRLS, LIVE IN TEXAS MANDAG 10. OKTOBER KL Oplev den legendariske The Rolling Stones koncert fra 1978, der aldrig tidligere har været offentliggjort. NFL LIVE FRA WEMBLEY SØNDAG 23. OKTOBER KL The Tampa Bay Buccaneers møder Chicago Bears. Kom med på første parket, når vi viser årets brag af en NFL kamp direkte fra Wembley i London. TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense Banegård Center biocity.dk tlf Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.:

4 REDAKTION 4 De unge Så fik det blå hold rødt kort, og Danmark har fået en ny regering. Under valgkampen var argumenterne rødglødende, men kommer vi studerende overhovedet til at mærke, at nye bogstavkombinationer nu har førertrøjen på? På ægte Olsen Banden-manér har Helle og Villy en plan: De unge skal med. Hvis den danske fremtid skal score toppoint, skal fokus flyttes fra efterløn til uddannelse og arbejde til os unge, siger de. Den plan hepper RUST på. Det lyder alt sammen vældig fint. Især når S og SF ligefrem giver udtryk for, at uddannelse er nøglen til, hvad vi skal leve af i fremtiden. Derfor forventer vi også, at de holder, hvad de lover. Vi håber, at S og SF vil styrke samarbejdet mellem universiteterne og det private arbejdsmarked. Med kandidatbeviset i hånden skal vi unge ikke møde et arbejdsmarked, hvor der er dømt time out. For så siver energien hurtigt ud af ens hårdtjente kvalifikationer, inden man overhovedet har nået at få sat dem i spil. på banen Så kære nye regering, lad ikke taktikken ende som flotte floskler. Lad jeres ord blive til virkelighed, så vi studerende kan føle os som Danmarks fremtid. Apropos floskler så er sprog og kommunikation RUSTs tema i oktober. Slå op på side 10 og læs om stemmer i universitets- og erhvervslivet, der vil have undervisning i mundtlighed på danske universiteter. CBS i København har indført faget, men hvad med landets andre universiteter? Det er dog ikke kun os studerende, der skal blive bedre til at fremlægge. Det skal universiteternes undervisere også. På side 14 sætter RUST fokus på forældede forelæsninger. Hvordan nytænker man 500 års forelæsningstradition, så den passer til i dag? Og hvordan er man egentlig en inspirerende forelæser eller bare en god fortæller. RUST har snakket med forfatteren og multikunstneren Rune T. Kidde om sidstnævnte. Det kan du læse på side 20. God fornøjelse. Mette Serup Chefredaktør Maja Mazor Ansv. chefredaktør Jasmina Blichert Redaktør Anders Dall Redaktør Maja Mazor Niels Christian Buhl Redaktør Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen Emma Bech Redaktør Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen Layout Monica Brix / Annonceansvarlig Amin Baram, Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 5 universitet Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Billettelefon

6 universitet 6 Under valgkampen drønede politikerne til debatter på de danske universiteter. Her gør politikerne klogt i at tilpasse debatten til de studerende uden at fristes af letsindig fadølspolitik, mener Klaus Levinsen. Ikke alle politikere vil dog vedkende sig den slags tilpasning. TEKST Maja Mazor FOTO Julie Rebecca Schjødt Lybæk-Hansen

7 7 universitet S alen rejser sig, og lydniveauet stiger markant. Tilhørende klapper højlydt for første gang. Den radikale folketingskandidat Camilla Hersom sætter sig rank ned på sin stol. Der er knap to uger til folketingsvalget, og vi er til valgdebat på Syddansk Universitet i Odense. Den radikale paneldeltager er på hjemmebane i universitetets auditorier, og det ved hun godt. Men hun er ikke ene om at skrue op for lixtallet og kaste sig ud i langhårede debatter med de andre paneldeltagere. Politikerne ved nøjagtigt, hvordan de skal gebærde sig i auditoriet, og de forsøger med alle kræfter at fange publikums dyrebare interesse. Det fortæller lektor ved statskundskab på Syddansk Universitet Klaus Levinsen:»Når politikere møder en potentiel vælgerskare, så prøver de at tilpasse sig bedst muligt. Som led i deres valgkampagne forsøger de at følge den gruppe, de står over for. Så hvis de er på universitetet, så er de forventeligt forberedt til fingerspidserne på uddannelsespolitiske emner, samtidig med at de er opmærksomme på, hvordan de fanger deres tilhørere.«universitet er ofte kendt som de Radikales højborg, og Camilla Hersom fra partiet føler sig da også ekstra godt tilpas på universitetet.»jeg er selv akademiker, så jeg trives et sted som her. Og er der én ting, man kan sige om de Radikale Venstres vælgere, så er det, at de typisk har meget høje uddannelser. Radikal politik er ikke altid det nemmeste at forstå eller formidle, men det synes jeg godt, at jeg kan her. Når jeg debatterer på et gymnasium, gør jeg mig mere umage med at komme med nogle konkrete emner, hvor jeg på universitetet godt kan være mere abstrakt,«fortæller hun. Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz- Theil og Venstres Bent Soelberg er enige med Camilla Hersom i, at valgdebatter på universitetet ikke handler om festlig fadølspolitik. At fange en universitetsstuderende Men politik på akademikersprog er ikke politikernes eneste gimmick. For selvom de sætter lixtallet i vejret, så forsøger de også at skille sig ud. Camilla Hersom starter med at skrive en masse tal på tavlen:»nu skal der quizzes,«bekendtgør hun i sin taletid i præsentationsrunden. Quizzen ville hun have undladt alle andre steder, men lige netop her på universitetet fungerer det, mener hun. Venstres Bent Soelberg har også sine tricks til, hvordan han kan fange universitetstilhørere:»i kender sikkert det at sidde og sove på bagerste række. Jeg kom i hvert fald veludhvilet ud af universitetet.«og det er helt bevidst, at han henvender sig direkte til de studerende. Han håber på at skrabe mere sympati sammen ved at fange tilhørende på den anderledes måde. Men Bent Soelberg er heller ikke i tvivl om, at han som Venstre-mand skal kæmpe ekstra meget for sympatien på universitetet.»det er klart, at det at samle flere stemmer til Venstre er mit mål. Det er derfor, at jeg tager rundt og debatterer. Men jeg tror ikke, at universitetet flyder med Venstre-vælgere, så jeg skal også kæmpe mere for klapsalverne her. Derfor prøver jeg at bruge mine egne erfaringer fra universitetsverdenen,«forklarer han. Klaus Levinsen tror også, at politikerne gør klogt i at tilpasse sig mulige vælgere. For der kan hentes stemmer ind hos de unge:»jeg tror, at nogle af de studerende kommer til vælgermødet for at blive mere afklaret. Hvis man generelt ser på vælgermøder i forsamlingshuse og medborgerhuse, så udgør tvivlerne en ret stor del af publikum. Jeg tænker, at det er det samme, der er gældende for universiteterne,«siger han. Politiske kamæleoner Bent Soelberg fortæller da også gerne, at han altid ændrer sig, når han er ude til debat.»jeg ændrer mig altid i forhold til, hvor jeg er, og hvem der er tilhørere. Jeg ændrer mit sprog og min tilgang. Man kan kun få sit budskab ud, hvis man kan ramme modtageren. Man kan vel godt sige, at jeg manipulerer med, hvem jeg er. Men jeg ved selv, hvad jeg står for, og hvordan jeg skal forklare det. Og det er det vigtigste,«forklarer han. Men ikke alle politikere føler, at de ændrer sig. Det gøre Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet ikke:»jeg håber ved gud ikke, at jeg ændrer mig, når jeg er ude på universitetet skulle jeg tage en fjollet hat på?«hun forstår samtidig heller ikke, hvorfor man skal tilpasse diskussionsemnerne til det sted, hvor debatten afholdes.»jeg vil helst debattere generel politik på universitetet. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal have en meget smal dagsorden. Hvis man er på Forsvarsakademiet, skal man så kun diskutere forsvar? Eller kun snakke studenterpolitik på universitetet?«spørger Pernille Rosenkrantz-Theil. Klaus Levinsen tror dog, at der kan være en fordel i at være opmærksom på, hvad der rører sig:»jeg vil mene, at det er klogt at orientere sig efter det, man tror er potentielle vælgeres dagsorden. Man kan også sige, at det er uklogt ikke at tage deres dagsorden med.«for Bent Soelberg synes nødvendigvis heller ikke, at det hele skal handle om studenterog uddannelsespolitik til valgdebatterne på universiteterne. Han vil dog gerne debattere uddannelse, men det bunder udelukkende i, at det er en af hans mærkesager. Ud over at debattere bruger Bent Soelberg universitetsbesøgerne til at finde ud af, hvilke meninger der høster stemmer:»det er vigtigt for mig at høre stemningen på universitetet. Det hjælper mig til at se, hvor jeg skal lægge mit fokus, når jeg hører, hvilke spørgsmål der rører sig blandt de studerende.«for politikernes vigtigste mission i en valgkamp er at samle flest mulige stemmer ind til deres partier, uanset hvad de siger, forklarer Klaus Levinsen:»Jeg tror derfor, at flest politikere siger som Pernille Rosenkranz-Theil under en valgkamp: Jeg er, som jeg er. Jeg er ikke nogen vendekåbe. Mens de måske vil være mere ærlige, når kampen er slut, og der indrømme, at de måske indrettede sig efter for eksempel universitetets studerende.«

8 universitet 8 Maria Holler Hune er én af flere professionelle rådgivere, der støtter unge med psykiske lidelser under uddannelsen på Syddansk Universitet TEKST Bruno Mølgaard Geertsen ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Det er sidst på eftermiddagen i det lille hyggelige kontor. I vindueskarmen står en enlig potteplante, og langs væggen er snesevis af hvide ringbind, bøger og rapporter stablet op i reolen. Maria og den studerende Maibritt sidder med henholdsvis en ternet notesblok og en opslået kalender foran sig. De bruger kun et lille hjørne af det ellers store skrivebord, mens de skribler løs. De sidste detaljer i Maibritts læseplan gås igennem. Den er godt struktureret. Lige til at gå til. Efter lidt tid er læseplanen på plads, og Maibritt rejser sig og lægger kalenderen tilbage i tasken. De to kvinder tager afsked med et smil, velvidende at de mødes igen om 14 dage. Således slutter endnu en rådgivningssession for Maria Holler Hune. Hun er projektleder og én af tre professionelle rådgivere, der yder støtte til studerende med psykiske lidelser på Syddansk Universitet. Studiestøtten hjælper de studerende med at bestå eksamener og gennemføre uddannelsen. Er ikke dumme Alle studerende, der har en diagnose på en psykisk lidelse eller et psykosocialt handicap, har ret til støtte under deres uddannelse. Støtten bevilges af Uddannelsesstyrelsen i form af specialpædagogisk støtte, der forkortes SPS. Det er for eksempel studerende diagnosticeret med skizofreni, ADHD eller en svær depression. Ofte slås de med indlæringsproblemer, koncentrationsbesvær eller øget sårbarhed over for stress. Men de er ikke dumme. Det er en udbredt misforståelse. De har nøjagtig samme intellekt som studerende uden psykiske vanskelligheder. Et tilbud under opbygning På Syddansk Universitet har tilbuddet om specialpædagogisk studiestøtte eksisteret siden Det er varetaget af Rådgivnings- og

9 9 universitet Støttecentret, der har hovedsæde på Aarhus Universitet. Maria Holler Hune har været ansat siden ordningens start, men dengang var der ikke fokus på området, husker hun.»da havde jeg ikke engang noget kontor. Der gik jeg rundt med en bærbar og en mobiltelefon og lånte et kontor, når det var muligt.«i dag er det anderledes ordnede forhold. Nu er de to fuldtidsrådgivere og én projektleder, hvilket gør, at der er mindre ventetid for de bevillinger, der kommer ind. Maria understreger dog, at det stadig er et tilbud under opbygning. Antallet af unge femdoblet Omkring 100 studerende er i øjeblikket tilknyttet ordningen, hvilket er under én procent af Syddansk Universitets godt heltidsstuderende. Det er fem gange flere end i 2007, hvor der var cirka 20 unge, og det er der to årsager til, forklarer Maria Holler Hune. Syddansk Universitet har skærpet sit fokus på området, således at tilbuddet i dag er mere synligt. Eksempelvis informeres der internt på universitet om ordningen til blandt andre studievejledere og SU-medarbejdere, men der er også ekstern kontakt til for eksempel sagsbehandlere i socialforvaltning og socialpsykiatrien. Derudover er der også kommet relativt flere unge med psykiske lidelser. Det underbygges også af en dugfrisk rapport om handicappedes beskæftigelse fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten viser, at andelen af handicappede, der har en psykisk lidelse, er steget fra 6 % i 2002 til 15 % i Støtten målrettes den enkelte Når en studerende søger om støtte på baggrund af en psykisk lidelse, bliver vedkommendes vanskelligheder først afdækket. Herefter sammensættes en individuel støttepakke. Eksempelvis kan der tilknyttes en faglig studiestøttelærer. Det er typisk en ældre studerende, der blandt andet kan hjælpe med studiestrategier, og hvordan man forbereder sig til eksamen. Netop den faglige sparring har bachelorstuderende Maibritt Lund Pilgaard haft erfaring med. Hun læser dansk med journalistik som»det er fokus på studieidentitet, altså at finde balancen mellem at være studerende og have en psykisk lidelse«tilvalg, men har i mange år været særlig sårbar over for stress og er derfor tilknyttet ordningen. Hun forklarer om den faglige studiestøtte:»det har været et enormt privilegium, at vi kan arbejde på netop de problemstillinger, som jeg har svært ved.«nogle studerende med en psykisk lidelse har også behov for andet end faglig sparring. De kan for eksempel have vanskeligt ved at deltage i det normale studiemiljø med andre studerende. Her tilbyder Maria Holler Hune og hendes kolleger individuelle rådgivningsforløb, der skal støtte den studerende i at blive bedre til at indgå i relationer med andre studerende.»det går meget på det at mestre at være studerende. Det er fokus på studieidentitet, altså at finde balancen mellem at være studerende og have en psykisk lidelse,«forklarer hun. Mindsker risikoen for frafald Hvert eneste støtteforløb evalueres grundigt hvert semester. Både i form af rapporter, men også på baggrund af de studerendes egne oplevelser. Det er Maria Holler Hune og hendes kollegaers måde at sikre det optimale forløb for den enkelte studerende. Og støtten virker, viser evalueringerne. I takt med at de studerende indarbejder bedre studierutiner og får mere struktur på tingene, begynder de også at bestå eksamenerne.»de bliver simpelthen bedre studerende,«forklarer Maria Holler Hune. Før de får støtte, er risikoen for at falde fra langt større end for den almindelige studerende. Når så de får støtte, holder de unge ved, og 8-9 ud af 10 af dem ender med at gennemføre studiet. Det er samme frafaldsprocent som studerende uden psykiske lidelser. Maibritt Lund Pilgaard er enig. Uden en rådgiver var hun ikke nået så langt i studiet.»jeg tror, jeg var faldet fra og havde fundet mig et ufaglært arbejde,«fortæller hun. I dag drømmer hun om et job inden for psykiatrien efter sin bachelor. For eksempel som skribent på et mindre fagblad. Det er det, hun virkelig brænder for. At hun overhovedet tænker så lyst på fremtiden, tilskriver Maibritt Lund Pilgaard den studiestøtte, hun har fået.»det, der har været vigtigst for mig i mit studieforløb, er Maria og hendes tråd i mig. Hun har hele tiden en fornemmelse af, hvor jeg er henne, både psykisk og fagligt,«fortæller Maibritt Lund Pilgaard afklaret og tilføjer:»hun er bindeleddet mellem mig og mit studie.«om rådgiverne Maria Holler Hune er cand.scient.soc. i Sociologi fra Københavns Universitet og har siden 2000 arbejdet med unge med psykiske lidelser. Alle rådgiverne er omfattet af reglerne om udvidet tavshedspligt. SPS på Syddansk Universitet Der gives også SPS til studerende med andre funktionsnedsættelser, herunder ordblinde og bevægelseshæmmede. Ønskes yderligere information kan SPSkoordinator Karoline Pinholt kontaktes på Om skribenten RUST gør opmærksom på, at skribenten er ansat som fuldmægtig hos Studiekontoret på SDU. Artiklen er skribentens eksamensopgave på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som diplomjournalist, hvor målet er at omsætte ens fag til journalistik.

10 universitet 10 Retorik skal på skemaet på de danske universiteter, så alle studerende lærer teknikken bag det gode oplæg. Det mener stemmer i erhvervs- og universitetsverdenen. TEKST Anders Dall ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Jamilla Hayat troede ikke, hun kunne lære det. Stille sig op foran en stor forsamling og holde en tale. Derfor fik hun et sug i maven, da hun så retorikfaget Tanke Tale Tekst på sit skema, da hun startede på Copenhagen Business School. Det betød nemlig, at hun skulle smide nervøsiteten og lære at skrive og holde en tale foran et publikum.»min første tanke om faget var, at jeg ikke var så glad for det, fordi jeg ikke kunne lide at fremlægge. Jeg syntes, det var grænseoverskridende med de mange præsentationer og oplæg i faget,«siger 27-åige Jamilla Hayat, der i øjeblikket læser cand.linc.merc på Copenhagen Business School. På bachelordelen blev hun sammen med alle andre studerende på Fakultet for Sprog, Kommunikation og Kultur undervist i Tanke Tale Tekst. Et retorikfag, der lærer de studerende at gå mere teknisk til værks, når de skal skrive og holde en tale eller et mundtligt oplæg.»det at være dygtig til at holde taler, det er en teknisk ting. Det er ikke noget man er født med. Utrolig mange mennesker opfatter det som noget, man enten er god eller dårlig til,«forklarer Jonas Gabrielsen, der er lektor i retorisk kommunikation på Roskilde Universitet. USA som forbillede Jonas Gabrielsen oprettede Tanke Tale Tekst tilbage i 2005, da han var tilknyttet Copenhagen Business School. Ideen til faget opstod under en rejse til USA. Her opdagede han, at amerikanske universiteter underviste i Public Speaking, som netop lærer de studerende at blive bedre til at gennemskue, forme og holde taler. Hele tiden med retorikken som samarbejdspartner.»det er lige meget, hvad man læser, så skal man faktisk have træning i retorik på rigtig mange universiteter i USA. Det er ud fra devisen om, at de retoriske færdigheder ikke skal forbeholdes kommunikationsstuderende. Det er slet ikke kommunikative færdigheder, det er borgerfærdigheder«, fortæller Jonas Gabrielsen. Alle studerende i Danmark kan nok huske, at de har holdt oplæg i folkeskolen eller på gymnasiet. Men de færreste har lært teknikken til at holde et oplæg. De ved ikke, hvordan man kan forme sin tale, hvordan man undgår at snakke for hurtigt, hvordan man appellerer til folks følelser, og hvordan man fanger publikums opmærksomhed. Den disciplin kan læres, fastslår Jonas Gabrielsen. Det kan Jamilla Hayat nikke genkendende til. Hun erfarede, at retorikfaget Tanke Tale Tekst slet ikke var så dumt. Selvom hun var nervøs for at skulle holde en tale foran klassen, lærte hun at styre sin nervøsitet og opbygge sin tale.»efter at have haft faget kan jeg jo se, at det har været rigtig brugbart og nyttigt for en som mig. Jeg har lært, hvordan jeg formidler viden, og hvordan jeg kommunikerer overbevisende, det er jo virkeligt vigtigt, både med hensyn til det videre uddannelsesforløb men også i arbejdslivet og bare generelt,«siger Jamilla Hayat. Skal på skoleskemaet Ifølge Jonas Gabrielsen så burde de danske universiteter kopiere den amerikanske model og indføre retorik på skoleskemaet for alle studerende. De studerende får både gavn af de retoriske teknikker under uddannelsen og i deres arbejdsliv, påpeger han.»jeg plejer at stille spørgsmålet, om man kunne forestille sig at være i et arbejde, hvor man ikke har brug for retoriske og mundtlige kompetencer. Det kan ingen. Alle kan forestille sig det,«siger han. Også journalistisk lektor på Syddansk Universitet og master i retorik Lise Lyngbye opfordrer til, at retorik bliver mere synligt på de danske universiteter.»min holdning er helt klart, at det at lære at formulere sig skriftligt og mundtligt er et

11 11 universitet forsømt område i uddannelsessystemet. Det synes jeg også, man mærker i den offentlige debat,«siger Lise Lyngbye og understreger:»jeg synes, det er en fejl, at retorik ikke tilbydes til universitetsstuderende.«det er ikke kun stemmer i universitetsmiljøet, der ønsker mere fokus på retorik. Koncerndirektør og CFO i Coloplast Lene Skole opfordrer til, at de retoriske færdigheder skal fylde mere i undervisningen på landets universiteter.»jeg tror, det kan betale sig, at man i uddannelsessystemet bruger kræfter på kommunikation, fordi det er afgørende, at fremtidens ledere udvikler kompetencer på det område,«vurderer Lene Skole. Ligesom Jonas Gabrielsen bakker hun op om, at det ikke kun er kommunikationsstuderende, der skal have undervisning i at tage ordet i sin magt.»jeg synes, det skal tilbydes alle studerende. Det er rigtigt vigtigt, at man aktivt udvikler den del hos de studerende«. Der er ikke plads nok På Syddansk Universitet er rektor Jens Oddershede ikke uenig i, at retorik kan gavne de studerende.»i princippet kan jeg godt følge argumentationen om, at retorik kan være et nyttigt emne i mange studier. Hovedproblemet er imidlertid, hvordan man skaffer plads til det i studier, hvor der i forvejen tidsmæssigt er dårligt plads til de emner, som studiet skal indeholde. Det er den såkaldte fagtrængsel, som blandt andet skyldes, at intet studie må indeholde mere end de obligatoriske 60 ECTSpoint per år,«siger Jens Oddershede. Heller ikke Roskilde Universitet ser ud til at give plads til retorik som et fællesfag for de studerende. Jonas Gabrielsen har været fortaler for at indføre sit fag Tanke Tale Tekst på Roskilde Universitet, men her blev han mødt med det argument, at de allerede underviste i retoriske færdigheder.»de mener, at den kompetence, vi tilbyder ligger indbygget i deres egne faglige kompetencer. Så det er en kamp på, om man ser retorik som en egenkompetence, eller om man ser det som en kompetence, der ligger indbygget i de andre fag,«siger han. Tilbage på Frederiksberg glæder Jamilla Hayat sig over, at hun, på trods af sin skepsis for retorikfaget, nu har lært, hvordan hun skal holde en tale.»det har gavnet mig og klædt mig på til at klare nogle af de situationer, man bliver udsat for i løbet af uddannelsen, men også arbejdsmæssigt, hvis man skal holde oplæg over for nogen eller tale til en forsamling.«fem gode taletips Lektor i retorisk kommunikation Jonas Gabrielsen giver her fem råd til at blive en bedre taler. Gør det simpelt En tale er ikke en oplæst tekst, men en særlig form for kommunikation. Gode taler har få argumenter og pointer, korte sætninger og lette ord. Lad publikum være styrepinden Sats på argumenter, eksempler og ordspil, der falder i publikums smag ikke dem, du selv foretrækker. Brug eksempler Det er eksemplerne, man husker, når talen er færdig. Inddrag derfor konkrete episode, konkrete personer, konkrete beregninger osv. når du taler. Byg op i kasser Den gode tale består af en række mindre afgrænsede kasser. Sørg for at samle dine pointer i kasser, frem for at sprede dem rundt i talen. En pointe, en kasse. Brug publikum Se på publikum, når du taler, fornem, hvor de er, og om de er med og vær klar til at korrigere eller uddybe, hvis de står af. Læs mere: Jonas Gabrielsen & Tanja Juul Christiansen: Talens magt. Hans Reitzels Forlag, 2010.

12 universitet 12 Ret op på den akademiske forvirring: Tjek på titlerne De akademiske stillinger klinger af Kloge Åge og forvirring. RUST guider dig gennem universitetets hierarki. TEKST Redaktionen Studentermedhjælper Du poster konvolutter, producerer kogekaffe, kopierer og researcher for én længere oppe i universitetshierarkiet. Men hold ud, for det er første trin op ad den akademiske trappe. Amanuensis Du har drukket fiskeshots, tonset dig gennem tørre teorier og taget SU-lån de sidste fem års tid for at blive kandidat. Klap dig nu selv på skulderen over din midlertidige ansættelse på universitetet. Din titel er nu noget så fint og fancy som amanuensis. Studieadjunkt/lektor Dit ugeskema er nu fyldt med undervisning men nu er det dig, der står foran de studerende. Du er auditoriets magtfulde midtpunkt, og du er godt på vej til den fulde titel som adjunkt. Adjunkt Vis, hvad du kan på den akademiske scene, for nu er du både ansat til at forske og undervise præakademikere. Men vár dig, for din ansættelse er tidsbegrænset, og du skal yde for at kunne nyde betegnelsen som fastansat lektor. Lektor Har du opnået pretty hard to do (ph.d.-graden), kan du begrave dig i forskning og undervisning på alle tider af døgnet som fastansat. Inden da skal du dog have vundet major respekt på universitet for eksempel hvis du allerede kan kalde dig adjunkt til mellemnavn. Docent Dit skæg er langt, du lugter lidt af møl, og tæerne stikker ud ad hullerne i dine udtjente Ecco-sko. Du er næsten professor, men du skal stadig forske lidt mere for at komme op, hvor det ringer. Professor Du har fat i den lange ende, og dine børnebørn snakker ikke om andet end dit forskningsområde. Du har nået toppen af poppen i den akademiske verden, og du kan egentlig bare læne dig tilbage og nyde din succes. MEN, MEN, MEN Den akademiske verden har hjernevasket dig, og du vil aldrig kunne slippe den igen.

13 13 Færdig med din uddannelse inden for det næste år? x= Så er IAK stadig den billigste a-kasse for dig. Klik ind på iak.dk/blivmedlem universitet Gratis studiemedlemskab sikrer dig x= det tjener du med et gratis studiemedlemskab af IAK. Du får altså en måneds dagpenge i 2011 svarer det til kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de kan få dagpenge. Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed for dig, som studerer til ingeniør er under 30 år har mindst 1 år tilbage af dit studie har et studiejob. Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om studiemedlemskabet. Løs en ligning på iak.dk og vind biografbilletter du har chancen hver uge. Ingeniørernes A-kasse

14 universitet 14 Drop overheads og pulsløse auditorier. 500 års tradition for forelæsninger bør nytænkes for at favne nutidens studerende, opfordrer eksperter. Rektorkollegiets formand fastslår, at undervisningen er under udvikling. Men forskning skal fortsat være universitetets primære opgave. TEKST Mette Serup ILLUSTRATION Niels Christian Buhl I renæssancen sad elitens unge bænket i auditorier, mens de lydløst noterede professorens ord. Siden har undervisningen på universitetet ikke ændret sig betydeligt. Det har de studerende derimod. Antallet er mangedoblet, og for flere virker den akademiske måde at tænke og tale fremmed. For at håndtere den nye type studerende opfordrer eksperter til en modernisering af forelæsningerne. Universitetet skal ligesom folkeskolen og gymnasiet være parat til at udfordre den traditionelle undervisning, mener Ole Lauridsen, der er lektor ved Center for Undervisning og Læring på School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet:»Det nytter ikke noget at sige: Sådan gør vi ikke her. Den går bare ikke, for i dag er det ikke fint og enestående at komme på universitetet. Der går alle hen og får en uddannelse.«et velkendt problem på universitetet er, at undervisernes talestrømme virker søvndyssende på de studerende. Men det er helt naturligt, mener Ole Lauridsen:»For forelæsninger og det at tale til folk er simpelthen den dårligst tænkelige måde at undervise og formidle information på. Kun en femtedel af alle studerende får et læringsudbytte ved at lytte,«siger han og kommer med sit bud på årsagen til de forstenede forelæsninger:»den akademiske verden har altid været og er i høj grad stadig tilbøjelig til at lukke sig om sig selv. På en eller anden måde er det fastsat, at det er gode akademiske dyder at lytte til andre. Det har så kunnet gå i uhyggeligt mange århundrede, også selvom universiteterne de senere årtier har udviklet sig til andet og mere end eliteinstitutioner.«for at fastholde de studerende i nutidens auditorier opfordrer Ole Lauridsen underviserne til at droppe det kringlede akademikersprog og aktivere de studerende:»nogle af aktiviteterne kan dog virke lidt poppede. Men hvad gør det egentlig, hvis det får folk til at lære bedre?«spørger Ole Lauridsen, som dog understreger, at fremtiden ikke skal byde på akademikere, der ruller rundt i sækkestole eller hopper i hinkeruder. Universitetet skal derimod bare opdatere sine forældede forelæsninger. Drop fyldepen og overhead Smådiskussioner med sidemanden, større caseopgaver og billedrige præsentationer med jævne mellemrum skal afværge dvaske og uengagerede studerende, mener Ole Lauridsen. For forskning viser, at koncentrationen allerede daler i auditoriet efter minutter og først stiger igen i de sidste minutter. Den statistik kræver, at underviseren får rusket op i de studerende og bragt flest mulige af deres sanser i spil. Overheads, gennemslagspapir og tavlekridt skal også arkiveres, hvis det står til Ole Lauridsen. De nye studerende er vokset op med internettet og digital undervisning i folkeskolen og gymnasiet. Her er universiteterne nødt til at følge med, hvis de unge ikke skal opfatte universitetet som oldnordisk. De såkaldte smartphones er allerede placeret i de fleste skoletasker. Til forelæsningerne kan de bruges til at søge på nettet, tage billeder, optage videoer og lave afstemninger blandt de studerende. Den mulighed må Danmarks højeste læreanstalter ikke overse, fastslår Ole Lauridsen:»Vi ser det allerede i folkeskolen, og det når altså snart universiteterne. Og det nytter ikke noget bare at afvise det. De videregående uddannelser har at være parate til at bruge dem i undervisningen.«ifølge Ole Lauridsen trænger det højpandede akademikersprog også til at blive luget for langhårede ordvalg og konstruktioner:»man skal ikke have udviklet et akademisk sprog, hvor det kun er en snæver skare, der forstår, hvad der bliver talt om. Det er i høj grad med til at ødelægge akademikernes placering i

15 samfundet. De, der kun kan snakke med sig selv og til sig selv, vil aldrig nogensinde kunne slå igennem med deres synspunkter.«erfaringerne har vist Ole Lauridsen, at forandringer ikke kræver det store hokus pokus andet end åbenhed og mod på universitetet. Til gengæld er de ifølge ham tiltrængte.»for det nytter altså ikke noget, at vi agter at uddanne de studerende på basis af vores fortid, vi skal uddanne dem på basis af deres fremtid. Vi skal vide noget om, hvor verden bevæger sig hen,«understreger Ole Lauridsen. Universitetet udvikler sig De gammeldags auditorier fyldt med rækker af studerende og en enkelt forelæser er ikke den optimale måde at undervise, erkender formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede. Særligt ikke for nutidens studerende. Realistisk er det dog ikke at ændre undervisningsformen helt:»alle ved nok, at der er mere effektive måder at undervise på, hvis man fik en mere intensiv undervisning, men det ligger altså ikke inden for mulighedernes grænser.«omvendt er han ikke enig i, at stilstand er kendetegnet for universitetet. På Syddansk Universitetet fremhæver Jens Oddershede de såkaldte clickers, e-learning og it-baseret undervisning som eksempler på nytænkning af undervisningen. At pædagogikken ikke udvikler sig i det tempo, som nogle måske kunne ønske sig, forklarer Jens Oddershede med to ting. Dels kræver universitetet ordentlig dokumentation for, at nye påfund også påvirker indlæringen positivt, og dels er der økonomien.»det er ikke pudsigt, at vi fortsat har et auditorium med mange studerende givet de økonomiske vilkår, vi har,«siger Jens Oddershede. Det økonomiske argument godtager Ole Lauridsen dog ikke som undskyldning for de få ændringer:»jeg er klar over, at man ikke frelst kan sige, at de må stoppe med at holde forelæsninger. Det kan ikke lade sig gøre. Men inden for forelæsningens rammer kan man faktisk gøre en hel masse for, at folk lærer mere. Og det er i virkeligheden relativt få kneb, der skal til,«understreger Ole Lauridsen. Forskning i fokus Pengepungen er ganske rigtigt en del af forklaringen på de passive forelæsninger, mener lektor Mads Haugsted fra Institut for undervisning og pædagogik (DPU), Århus Universitet. Prioritering af undervisningen er den anden. For i modsætning til folkeskolen og gymnasiet er universitetet ansvarlig for både at forske og undervise. Der ligger forklaringen ifølge Mads Haugsted:»Universitetspædagogikken er voldsomt underprioriteret, fordi man tænker undervisning sekundært i forhold til forskning. Forelæserne bliver ikke ansat, fordi de kan formidle. De bliver ansat, fordi de har potentiale som forskere.«den prioritering medgiver Jens Oddershede:»Forskning vægter traditionelt og nok også stadig højest. Derfor er det hele tiden vores opgave som ledelse at lægge tryk på, at en anden meget vigtig del også er undervisning, fordi en forsker altid vil vide, at det er forskningen og antallet af artikler, opdagelser og nybrud, der giver jobbet som lektor.«den opgave skal øverst i bunken på ledelsens kontor. For ifølge Mads Haugsted er det her, kulturændringen skal udspringe ved at anerkende undervisning i forhold til forskning. Ved ansættelsesbordet skal universitetet søge forskere med evnen og lysten til at formidle. Senere skal ledelsen sikre stadig udvikling af undervisningen. Det nuværende system motiverer nemlig ikke forskerne til at nytænke mødet med de studerende, mener Mads Haugsted:»Som ansat på et universitet bliver man betalt efter et bestemt system. At skrive i et bestemt tidsskrift er ranket på en bestemt måde, men det at forbedre ens undervisning spiller ingenting i det game.«de få forandringer af forelæsningerne er derfor naturlige, når forskerne efter Mads Haugsteds opfattelse kan opleve, at undervisning er noget, der skal overstås og forskning det eneste, der kan sende en op ad karrierestigen.. Jens Oddershede erkender, at universitetets ledelse kan blive langt bedre til at anerkende undervisning. Både i form af skulderklap og en bonus på lønsedlen. Omvendt er han uenig i, 15 at ledelsen ikke arbejder for udvikling af undervisningen. Det såkaldte adjunktpædagogikum, hvor forskere trænes i at undervise, er blevet styrket, mens kataloget af efterkurser i undervisning er blevet tykkere. Ved ansættelsesbordet er universitetet også begyndt at sikre sig, at forskerne har evnen til at omsætte skrivebordets videnskabelige sprog til et studentervenligt. I konkurrence med Hong Kong For Jens Oddershede gælder det dog også om at huske, at universiteterne indgår i et langt mere kompliceret spil end folkeskolerne og gymnasierne. Syddansk Universitetet konkurrerer for eksempel både med København, Hong Kong og Washington.»Vi kan ikke lave en kulturændring kun i Danmark og ikke internationalt, for hvis alle universiteter i verden buldrer derud af for at opdage nye ting og blive klogere, og vi i Danmark siger: Det er vi sådan set ligeglade med, vi koncentrerer os kun om undervisning så ryger vi jo stille og roligt bagud i forhold til de andre,«siger Jens Oddershede. Derfor er det for universiteterne vigtigt, at fagligheden er i fokus:»vi skal være fremme med ting, som Danmark kan leve af. Ikke kun de studerende, men også forskning. Vi har flere missioner, og derfor er det også sværere at styre,«forklarer Jens Oddershede. På den ene side vil han derfor gerne styrke forskernes evne til at forklare og aktivere de studerende i auditoriet. På den anden side vil han ikke fjerne fokus fra, at forskere skal trække i laboratoriekitlen, nørkle teorier og skrible videnskabelige artikler.»for den enkelte forsker har næsen nede i plovfuren for at sikre sig, at man får meriteret sig universitet

16 universitet 16 forskningsmæssigt. Og det skal de have, for er de ikke gode til at forske, får de ikke engang lov til at undervise, for så bliver de ikke ansat. Derfor kan man ikke prioritere det ene i forhold til det andet, for den svære opgave er, at man skal prioritere begge dele. Og her er det i særlig grad ledelsens opgave at sikre, at det sker,«fastslår Jens Oddershede. Fremtiden vil dog slet ikke have forskere til at trække i laboratoriekitlen eller sætte sig til tastaturet, hvis undervisningen ikke ligestilles med forskningen. Det mener formand for studenterorganisationen Syddanske Studerende Nikolaj Ellekjær.»For hvis man ikke vægter undervisning højt nok, risikerer man altså at tabe en hel genereration af fremtidige forskere.«for universitetets bedste har de studerende derfor krav på undervisning af høj standard, fastslår Nikolaj Ellekjær. Kvaliteten og udviklingen af forelæsninger skal ifølge ham testes løbende ved hjælp af fokusgrupper og en skæven til frafaldsstatistikkerne. Tænk udgift som indtægt I stedet for at tænke prioritering og at udgifter til undervisning sker på bekostning af forskning, opfordrer Mads Haugsted til at vende det hele lidt på hovedet. Løsningen er ifølge ham at opfatte penge til pædagogik som en boomerang, der vender tilbage. Forklaringen på den tanke er det såkaldte taxametersystem, hvor universitetet får penge per færdiguddannet studerende. Og hermed ikke for dem, der dropper ud.»og et bevidst fokus på didaktik inden for de faglige områder vil helt sikkert medføre en højere gennemførelsesprocent. Så det kan simpelthen betale sig at tænke på den måde.«for når universitet ikke anerkender undervisning, smitter det af på forskernes engagement i auditoriet, mener Mads Haugsted:»Når akademikere ikke er forpligtet til at tænke i undervisning, kan jeg ikke forestille mig andet, end at nogle vil springe over, hvor gærdet er lavest og bare gøre tingene på den måde, som de har det bedst med og være forholdsvis ligeglad med de studerende, og det kan de sådan set også godt være, fordi de er ansat som forskere.«konsekvensen af den slags undervisning er ifølge Mads Haugsted klar: De studerende lærer mindre, mens risikoen for frafald stiger. Han argumenterer dog for, at undervisningen fortsat skal være forskningsbaseret, men bare mere målrettet de studerende. Før Jens Oddershede vil åbne pengekassen, kræver han dog et bevis for sammenhængen mellem god undervisning og mindre frafald:»man skal først bevise over for mig, at flere gennemfører ved, at vi putter flere penge i pædagogik. Men det bevis mangler jeg stadigvæk.«pligt til modernisering Trods den lukkede pengekasse fastholder Jens Oddershede, at universitetet påtager sig ansvaret for at være tidssvarende og favne den nye type studerende. En uddannelse på få år giver bare kun et lille kig til en større udvikling. Omvendt mener Rektorkollegiets formand også, at universiteterne er til for udvikle elever til studerende.»vi skal passe på, at vi ikke gør universitetet til en skole. Dermed ikke sagt at vi ikke kan gøre det pædagogisk bedre, vi skal bare passe på med, at vi ikke måler det som en skole. Vi skal måle det som et sted, hvor der Maria Andersen, 23 år, kandidatstuderende i jura på SDU Maria Poulsen, 25 år, kandidatstuderende i økonomi på SDU Michael Madsen, 28 år, bachelor i international virksomhedskommunikation fra SDU Mie Jensen, 23 år, bachelor i pædagogisk audiologi fra SDU Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? Det er virkelig svingende, men generelt har niveauet været okay, hvor underviserne er gode til at give eksempler. Men jeg har haft problemer med eksterne undervisere med meget lidt undervisningserfaring, hvor de virker til at være ret dårligt inde i stoffet. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Underviseren skal være god til at inddrage de studerende og give eksempler og opgaver, så vi ikke bare skal sidde og lytte hele tiden. Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? De har selvfølgelig været forskellige. Men nogle undervisere lirer bare pensum af, som de altid har gjort uden at tænke pædagogisk eller svare på vores spørgsmål. Det er som om, de ikke kan komme ned på vores niveau. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Underviserne skal være interesserede i en aktiv undervisning, hvor de studerende deltager og stiller spørgsmål. Men omvendt skal underviserne ikke tvinge studerende til at deltage, det skal være op til den enkelte. Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? Jeg synes, at niveauet har været meget blandet, men generelt har det været okay højt. Jeg har også været heldig med mange unge og engagerede lærere, der er interesserede i at undervise. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Helt klart en forelæsning, hvor underviseren ikke bare står og kører slides af, men i stedet laver mange koblinger mellem teori og praksis. Underviserne skal også være opdaterede og gode til at relatere til virkeligheden. Hvordan vurderer du dine underviseres evne til at formidle? Nogle har været fine og engagerede, mens andre undervisere har gjort stoffet svært at forstå. Det er tit tydeligt, at nogle bare underviser, fordi de er forskere. De giver gentagne de helt samme rutinerede forklaringer. Når underviserne ikke er gode til at formidle, kræver det, at vi studerende hjælper hinanden meget. Hvad er for dig den perfekte forelæsning? Tingene skal forklares, så alle er med på, hvad fagtermerne betyder. Men jeg vil generelt meget gerne være meget mere aktiv i forelæsninger med flere øvelser i stedet for bare at sidde og lytte.

17 bliver taget så meget hånd om en som muligt, men så skal man også nå til en situation, hvor den studerende kan forstå noget, uden at det bliver proppet ind i små stykker,«siger Jens Oddershede. Ole Lauridsen er enig i, at de studerende 17 på universitetet skal forstå det spil, som universitetet er med dets selvstændighed og akademiske tankegang. Til gengæld skal undervisningen ikke fungere som en bremse for at forstå noget som helst. Derfor opfordrer Ole Lauridsen universitetet til at tage formidlingsdelen seriøst og nytænke undervisningen:»uden tvivl vil der være mange, der rynker på næsen og siger, at det er uakademisk. Men måske begrebet akademisk skulle have et serviceeftersyn. For på universitetet drejer det sig vel om, at folk lærer noget.«universitet Lektor Jakob Møller-Jensen har udfordret universitetets forudsigelige forelæsninger med de såkaldte clickers trods presset om forskning og publikationer. Det har gavnet både de studerende og ham selv. TEKST Mette Serup ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Auditoriet omdannes for en kort stund til et TV2-studie, mens forelæseren muterer til en udgave af Hans Pilgård. Anledningen er de berygtede clickers, hvor studerende skal svare på spørgsmål fra underviseren a la livlinen Spørg Publikum i programmet Hvem vil være Millionær. Spørgsmålet kunne lyde:»hvad bekæmper herbicider?«svarmulighederne bliver grundigt afvejet med sidemanden inden trykket på den valgte svarkategori. Lektor Jakob Møller-Jensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU er en af de undervisere, der har trodset den gængse forelæsning med det nye læringsredskab.»jeg manglede adspredelse og rytme. Der skulle bare ske noget for at aktivere undervisningen, og jeg var klar til ny læring,«siger Jakob Møller-Jensen, der første gange brugte clickers til et grundlæggende biologikursus for studerende på første semester. Sidenhen har oplevelsen med det nye redskab været entydig positiv. Konkurrencegenet prikker til de studerende og gør dem ifølge Jakob Møller-Jensen mere aktive i undervisningen, fordi de kan risikere at skulle bevise deres viden om et øjeblik. Trods de anonyme svar, vil de studerende gerne være blandt dem, der har svaret korrekt. Selv føler han sig også som en bedre underviser, når han kan kommunikere med de studerende og på den måde træde ud af sit fastlagte manuskript. Afhængig af svarene kan han fortsætte eller forklare pensum endnu en gang. En af de studerende, der sidste semester fik en clicker i hånden til Jakob Møller-Jensens forelæsninger, var Magnus Malling. Heller ikke han tvivler på effekten af det nye redskab:»det giver afbræk og variation i forhold til normale forelæsninger. Ved hjælp af clickers kan de studerende inddrages mere aktivt i forelæsningen, og det er motiverende.«fordi afstemningen giver underviseren respons på kvaliteten af undervisningen, strider det nye redskab heller ikke med Magnus Mallings opfattelse af seriøsitet og akademisk indlæring. Jakob Møller-Jensen forsøger da også at indgå en stemning af quiz, fredagshygge og småsludren ved kun at bruge clickers et par gange i løbet af en forelæsning. Bedre undervisning Trods lektor Jakob Møller-Jensens positive erfaringer, er han ikke i tvivl om universitetets prioritering af undervisningen:»hvis det en dag strammer til, så er det altså forskningen, der gælder. Du skal have dine publikationer i orden, og hvis der så er ekstra tid, kan du bruge den på at udvikle dine pædagogiske kompetencer.«den tid valgte Jakob Møller-Jensen at udnytte til at udfordre den traditionelle forelæsning, som han kalder den absolut ringeste undervisningsform. Her var clickers den oplagte løsning:»det er bare et redskab, der gør undervisningen bedre. Ret simpelt i virkeligheden.«dog er det ikke bevist, at clickers stimulerer de studerendes indlæring. Selvom det ikke skulle være tilfældet, vil lektor Jakob Møller- Jensen fortsætte med det nye redskab. For ifølge ham har universitetet et ansvar for at være nytænkende:»universitetet er ikke længere en masseuddannelse. De fleste studerende skal ud i samfundet. Det er kun kæmpenørderne, der bliver på universitetet. Derfor skal vi være mere inkluderende og aktiverende.«økonomisk er clickers også en gevinst for universitetet på grund af taxametersystemet, hvor universitetet får penge per færdiguddannet:»for der er altså en unægtelig sammenhæng mellem god undervisning og mindre frafald,«siger Jakob Møller-Jensen.

18 universitet 18 Dagssedlen - nu som app TRE STUDERENDE FRA TEKNIKUM HAR DIGITALISERET SYDDANSK UNIVERSI- TET I ODENSES TRADITIONELLE DAGSSEDDEL. NU KAN DEN NEMLIG HENTES SOM APP TIL MOBILEN. TEKST Grith Larsen ILLUSTARTION Niels Christian Buhl Tre studerende fra Teknikum i Odense har gjort det meget nemmere at få fat i SDU s dagseddel. De har lavet dagseddelen som applikation til iphone. Dagsedlen uddeles hver dag på borde ved sofagrupperne og i kantinerne på campus Odense samt Teknikum og rummer alskens informationer - alt lige fra legatopslag til arrangementer på universitetet. Men nu kan informationerne lande direkte på mobiltelefonen. Idéen til den digitaliserede dagsseddel opstod, da den 29-årige oplevelses- og læringsteknologistuderende Tommy Otzen sammen med to medstuderende, Rasmus Petersen og Simon Pedersen, så, at Blackboard var blevet tilgængelig som applikation. Derfor arrangerede idémændene et møde med SDU s it-chef Kurt Gammelgaard, og det blev startskuddet til applikationens tilblivelse. De tre Teknikum-studerende har allerede flere idéer, de gerne vil føre ud på SDU i samarbejde med it-chef Kurt Gammelgaard. Blandt andet vil de gerne gøre det muligt at betale for kaffen i automaterne over mobilen eller hente RUST-magasinet i smartphoneformat. Dagssedlen som applikation forventes at være tilgængelig fra medio september. Du kan få et indlæg med på DagSedlen ved at sende det til Studenterbutikkens mail senest dagen inden kl

19 6. okt. kl Veto 9. okt. kl King Size Big Band 13. okt. kl Veronica Maggio (SE) 14. okt. kl Camille Jones 15. okt. kl L.O.C. 21. okt. kl I Got You On Tape Okt okt. kl Emma Acs 26. okt. kl Lisa Ekdhal in concert (SE) 28. okt. kl Thomas Buttenschøn 2. Bernhoft (NO) nov. kl nov. kl Sort Sol 12. nov. kl Malk de Koijn universitet 6. okt. kl Kenneth Dahl Knudsen 7. okt. kl Bekker / Laybourn 8. okt. kl Esben Just med Gospelkor 9. okt. kl Deadman (US) 11. okt. kl TemaTirsdag: Shubidua 12. okt. kl Hyperactive Kid (DE) 14. okt. kl Mikael K & Klondyke 20. okt. kl Louise Dubiel 21. okt. kl Poul Halberg Powertrio 22. okt. kl Emil de Waal 25. okt. kl PublizJazzService vol. XII 26. okt. kl Eivør Duo (FO) 27. okt. kl Jens Harman (US) 28. okt. kl Daniel Norgren (SE) 5. nov. kl Zididada 12. nov. kl Dicte & Claus Hempler 18. nov. kl Marie Key Hver mandag Jam Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

20 SAMFUND20 Lucy Love har blandt andet spillet koncerter i Holland, Belgien, England, Italien, Frankrig og Tyskland, og en australsk version af hendes seneste album Kilo er netop blevet udgivet i Australien og New Zealand.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Situationsanalyse, argumentation og vinkling

Situationsanalyse, argumentation og vinkling Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Hvordan vælger du at løse dette dilemma? 13-dilemaspil.indd 1 06-08-2009 19:14:06

Hvordan vælger du at løse dette dilemma? 13-dilemaspil.indd 1 06-08-2009 19:14:06 Du læser sammen med en pige, der har diabetes. Det sidste halve år har hun slet ikke passet sin sygdom. Hun er flere gange besvimet på grund af lavt blodsukker, og hun er tit meget irritabel, fordi hun

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Side 1 Uge 38, mandag 17. sep 2012 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Hvis du gerne vil være gravid skal du undgå stress, for meget soja, hvidt sukker og rødt kød. Du bør hverken ryge eller drikke og skal

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen

Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen Nye rammer, nye muligheder, nye dagsordener Frem mod 2020 vil den digitale omstilling af

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere