Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005"

Transkript

1 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi Del I: Registerbaseret statistik MARTS

2 Baggrund De seneste år har uddannelsestiltag været højt prioriterede i bestræbelserne på at styrke den regionale udvikling på Bornholm. Særligt har der været et ønske om at udbyde flere videregående uddannelser på Bornholm. Flere mellemlange og korte videregående uddannelser er blevet etableret på Bornholm i denne periode, og de seneste 5 år har koordineringen af indsatsen været organiseret i Bornholms Akademi. Denne regionaløkonomiske evaluering skal se på den samfundsøkonomiske betydning af de videregående uddannelser koordineret af Bornholms Akademi. Kriterierne for undersøgelsen, er de målsætninger, der er oplistet i planen Perspektiver for Bornholms Udvikling, , der i 2001 blev tiltrådt af det Bornholmske Erhvervsknudepunkt og inkluderet i regeringserklæringen vedrørende Bornholm fra den 29. maj Målsætningerne er følgende: 1. Gennem kvalitetsuddannelser at tiltrække unge og veluddannede. 2. At imødekomme uddannelsesbehov i erhvervslivet. 3. At imødekomme bornholmernes ønsker om videregående uddannelsesmuligheder. 4. At uddannelse bliver et større erhvervsområde. Disse målsætninger vil være omdrejningspunktet for det overordnede spørgsmål: Hvilken samfundsøkonomisk betydning har de videregående uddannelser på Bornholm? Der skal ses særligt på uddannelserne koordineret af Bornholms Akademi, men også uddannelsen til sygeplejerske og kunsthåndværker inddrages, så der tegnes et dækkende billede af de videregående uddannelser på Bornholm. Tidsperioden for undersøgelsen bliver primært fra 2000 til 2005, hvor registerdata er tilgængelige, og hvor alle uddannelserne har haft optag af studerende. Fremgangsmåde Ved den samfundsøkonomiske betydning forstås i denne sammenhæng følgende områder: Regionaløkonomisk betydning i form af højere aktivitet på grund af midler tilført uddannelserne og de studerende, samt de uddannedes øgede værdi i den regionale økonomi. Denne effekt vurderes ved hjælp en regionaløkonomisk model. Betydning for arbejdsmarkedet i form af øget udbud af kvalificeret arbejdskraft. Dette spørgsmål hænger tæt sammen med den overordnede regionale effekt, og den regionaløkonomiske model bruges også til at se særligt på arbejdskraftbalancer inden for de fag, som uddannelserne retter sig imod. Tiltrækning af uddannelsessøgende fra det øvrige land og udlandet. Her skal vurderes, i hvilken grad uddannelserne tiltrækker studerende uden for Bornholm. Fordeling af studerende mellem bornholmske institutioner og uddannelser udlagt fra institutioner i det øvrige land. Dette er for at vurdere, i hvilken grad bornholmske institutioner selv påvirker uddannelsesudbuddet, og hvilke uddannelsesinstitution fra det øvrige land der har engageret sig i uddannelser på Bornholm. Undersøgelsen er afgrænset til Danmarks Statistiks registerbaserede data, da det er højt prioriteret, at metode og datagrundlag har en høj validitet og kan opdateres kontinuerligt, så der 2

3 fx kan sammenlignes med andre geografiske områder i Danmark, samt at sammenligninger over tid er mulige. Desuden bruges de fremskrivningsmodeller, der er baseret på Danmarks Statistiks registerdata, og som tidligere er udviklet af AKF, men nu udvikles i CRT. Et selvstændigt formål med evalueringen er at give et bredere statistisk billede af uddannelserne på Bornholms Akademi. Derfor vil denne første del af rapporten indeholde en del tabeller, der ikke er strengt nødvendige for at besvare evalueringens hovedspørgsmål, men som måske kan være af interesse for Bornholms Akademi. Bornholms Akademi som organisation Inden tabellerne bliver præsenteret, skal der gøres opmærksom på, at Bornholms Akademi som organisation er en kompliceret organisation, hvor mange interessenter indgår: Uddannelsesinstitutioner, studerende, Bornholms Regionskommune for at nævne de vigtigste. I undersøgelsen forenkles dette, så Bornholms Akademi tilskrives de resultater, som kommer af samspillet mellem de forskellige interessenter. Det ligger derfor uden for undersøgelsen at se på fx organisatoriske og faglige spørgsmål. Oversigt over rapporten I det følgende afsnit præsenteres tabeller udarbejdet på grundlag af de historiske registerdata. Derefter følger en model analyse af uddannelsernes regionaløkonomiske betydning og endelig opstilles en arbejdskraftbalance for de relevante uddannelser. Afslutningsvis opsummeres resultaterne i forhold til de overordnede målsætninger for Bornholms Akademi. 3

4 Udviklingen i antal studerende I tabel 1 ses, at antallet af studerende siden 2000 er steget med ca. 25% fra godt 300 studerende til knap 400 studerende. Af de uddannelser, der eksisterede før etableringen af Bornholms Akademi, har uddannelserne til sygeplejerske og kunsthåndværker stort set bevaret samme antal studerende. Tabel 1: Udviklingen i antal studerende på videregående uddannelser på Bornholm, Lærer Pædagog Socialrådgiver BAK-uddannelser i alt Sygeplejerske Kunsthåndværker (Glas og keramik) I alt Kilde: CRT, udtræk fra Danmarks Statistiks grunddata Pædagoguddannelsen, der nu indgår i Bornholms Akademi, har nu ca. 20% færre studerende end før uddannelserne til lærer og socialrådgiver blev etableret. Det kan dels ses som et udtryk for, at uddannelserne konkurrerer om de samme studerende, men da det samlede antal studerende er steget væsentligt, og pædagoguddannelsen ligger på niveau med læreruddannelsen, når det gælder antallet af studerende, må det ses som en bekræftelse af, at uddannelserne opfylder et ønske hos borgerne om muligheder for videregående uddannelse på Bornholm. Tabel 2: Udviklingen i antal studerende på udvalgte videregående uddannelser, øvrige land, Udvikling Lærer % Pædagog % Socialrådgiver % BAK-uddannelser % Sygeplejersker % Kunsthåndværker % I alt % Antal årige % af årige 7% 7% 7% 7% 8% 7% Af tabel 2 fremgår antallet af studerende i det øvrige land. Bortset fra socialrådgiveruddannelsen har de øvrige uddannelser haft faldende eller stagnerende antal studerende, men antallet er dog stabilt set i forhold til ungdomsårgangenes størrelse. 4

5 Figur 1: Antal af studerende på de videregående uddannelser på Bornholm Socialrådgiver Lærer Kunsthåndværker (Glas og keramik) Sygeplejerske Pædagog Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er uddannelser, hvor der er forholdsvis fri adgang i det øvrige land, derfor vil det kun være ganske få, der vælger uddannelserne på Bornholm, fordi de ikke kan komme ind på deres fortrukne uddannelsesinstitution andre steder i landet. For Glas- og Keramikskolen forholder det sig anderledes, da hovedparten af de studerende kommer uden for Bornholm. Tabel 3: Optag på de videregående uddannelser på Bornholm, Lærer (12) Pædagog Sygeplejerske Socialrådgiver Kunsthåndværker Multimediedesigner Serviceøkonom E-designer Kilde: Bornholms Akademis sekretariat Det afgørende for den fremtidige udvikling af de videregående uddannelser er, om der fortsat kan optages tilstrækkeligt store hold på uddannelserne, eller om den efterspørgsel, som optagene er udtryk for, skyldes et opsparet behov, på grund af de hidtil manglende muligheder for videregående uddannelser. Optagstallene viser, at lærer- og sygeplejerskeuddannelserne har et vigende optag, mens pædagoguddannelsen har en stabil søgning. Som det ses har der i perioden været tre kortere videregående uddannelser (mulitimediedesigner, serviceøkonom og e-designer), der ikke er medtaget i denne undersøgelse. Det skyl- 5

6 des, at de ikke er blevet udbudt de seneste år. Det er altså uddannelser, der primært retter sig mod den offentlige sektor, der fortsat kan tiltrække studerende. Stigningen i antallet af studerende på de eksisterende uddannelser har styrket uddannelse som erhvervsområde, men samtidig har lukningen af de kortere uddannelser reduceret aktiviteten på uddannelsesområdet. Desuden ligger det uden for undersøgelsen at vurdere udviklingen på de kortere erhvervsuddannelser. De studerende på uddannelserne Af tabel 4 ses det tydeligt, at de studerende på Bornholm er væsentlig ældre end de studerende på tilsvarende uddannelser i det øvrige land. For alle uddannelserne gælder, at der er væsentlig flere studerende over 30 år på Bornholm end i det øvrige land. For kunsthåndværkerne og pædagogerne er tendensen mindre udtalt, men for de øvrige uddannelser er der 2-3 gange flere studerende over 30 end i det øvrige land. Det skal noteres, at der på sygeplejerskeuddannelsen i perioden er kommet væsentlig flere studerende over 30 år på uddannelsen. Uddannelsen på Glas- og Keramikskolen skiller sig ud ved primært at optage unge, der ikke bor på Bornholm i forvejen. Tabel 4: Alderssammensætning i % af studerende over 30 år Hele landet Bornholm Hele landet Bornholm Lærer 29% 69% 21% 65% Pædagog 37% 46% 39% 52% Socialrådgiver 33% 61% 40% BAK-uddannelser i alt 33% 58% 32% 55% Sygeplejerske 22% 58% 16% 27% Kunsthåndværker (Glas og keramik) 12% 20% 11% 23% I alt 31% 51% 29% 42% Kilde: CRT, udtræk fra Danmarks Statistiks grunddata Da Bornholms Akademis uddannelser samt sygeplejerskeuddannelsen tilsyneladende appellerer til modne studerende, der er bosat på Bornholm, er det begrundet at sige, at uddannelserne giver tilbud til en målgruppe, der ellers kun i mindre omfang ville tage en videregående uddannelse. Det er en nærmere undersøgelse værd, men det virker også som en rimelig antagelse, at disse uddannelser til det offentlige arbejdsmarked kun i begrænset omfang konkurrerer med erhvervsuddannelserne på Bornholm. Tabel 5: Antal studerende på to årgange, der boede på Bornholm i 2000 Kunsthåndv. Lærer Pædagog Socialrådg. Sygeplejerske Ikke optag 16 Som det fremgik af tabel 3 ovenfor var årgangene for uddannelserne i 2004 på ca. 30 pr. hold og det samme i 2005, dog med 25 pr. hold på uddannelsen til sygeplejerske og kunsthånd- 6

7 værker. Tabel 5 viser, at mellem halvdelen og hele holdet boede på Bornholm i Sammen med aldersfordelingen underbygger det, at uddannelserne søges af studerende med tilknytning til øen. Igen falder uddannelsen på Glas- og Keramikskolen uden for mønstret. Tabel 6 vise, at uddannelserne både på Bornholm og i det øvrige land er domineret af kvinder, kun læreruddannelsen søges også i et vist omfang af mænd. Tabel 6: Andel af kvinder på de videregående uddannelser, 2005 Bornholm Øvrige land Kunsthåndværker 83% 71% Lærer 66% 66% Pædagog 83% 82% Socialrådgiver 84% 85% Sygeplejerske 92% 96% I alt 80% 79% Antal studerende i alt Med den alders- og kønsfordeling er det ikke overraskende, at ca. halvdelen af de studerende på Bornholm har børn. I det øvrige land er det ca. en tredjedel, der har børn. Tabel 7: Andel af studerende med børn på de videregående uddannelser, 2005 Bornholm Øvrige land Kunsthåndværker 15% 9% Lærer 57% 29% Pædagog 45% 36% Socialrådgiver 55% 31% Sygeplejerske 61% 27% I alt 47% 31% Antal i alt Kilde: CRT, baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks grunddata De studerendes erhvervsarbejde kan belyses ved at se på deres lønindkomst. I tabel 8 er deres gennemsnitlige lønindkomst i 2005 vist. Tabel 8: Gennemsnitlig årlig lønindkomst for studerende i 2005 Bornholm Øvrige land Kunsthåndværkere Lærere Pædagoger Antal stud. Gennemsnitsløn Antal stud. Gennemsnitsløn kr kr kr kr kr kr Socialrådgivere kr kr

8 Sygeplejersker kr Kilde: CRT, baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks grunddata kr Bortset fra de lærerstuderende ligger de bornholmske studerende lavere i lønindkomst i forhold til de studerende i det øvrige land. Man skal desuden være opmærksom på, at gennemsnittet gemmer på store variationer i lønindkomsten. Det er dog tydeligt, at særligt lærer- og pædagogstuderende har en del arbejde ved siden af studierne. Det stemmer også overens med, at flere studerende har været ansatte i faget inden de begyndte uddannelsen. Arbejdsmarkedet for de uddannede Det aktuelle arbejdsmarked på Bornholm for uddannelserne er gunstigt, når der ses bort fra pædagogerne, der, som det fremgår af tabel 9, pt. har en ledighedsprocent på 7,0. Der er ikke tal for socialrådgiverne, men de ligger også på et lavt niveau. Tabel 9: Ledighedsprocent på Bornholm for udvalgt A-kasser, K1 2007K2 2007K3 2007K4 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 8,3 8,2 6,9 7,0 Sygeplejersker (DSA) 1,3 1,4 0,9 0,8 Lærere (DLF-A) 2,9 2,8 4,4 2,6 Kilde: Danmarks Statistik, tabel AB122A07 Inden for de kommende 5-10 år, må man alene ud fra aldersstrukturen hos de beskæftigede forvente at efterspørgslen efter lærere og socialrådgivere fortsat vil være høj, da over 50% af de beskæftigede er over 50 år. Der kan derfor fortsat forventes udskiftning på disse fagområder. Spørgsmålet er nok snarere, om der vil blive mangel på arbejdskraft på længere sigt. Det er et af de spørgsmål, som de efterfølgende modelberegninger skal medvirke til at belyse. Tabel 10: Antal beskæftigede og deres aldersfordeling Antal beskæftigede Bornholm % over 50 år Hele landet Antal beskæftigede % over 50 år Lærere % % Pædagoger % % Socialrådgivere 76 51% % Sygeplejersker % % For pædagoger og sygeplejersker betyder aldersfordelingen i sig selv ikke store krav om ny arbejdskraft på fagområderne, men fx den stigende antal ældre betyder at efterspørgslen efter sygeplejerske kan stige. 8

9 Da registerdata kun er til rådighed frem til 2005 er der kun relativt få færdiguddannede, som man kan se, hvordan det er gået efter uddannelsen. I tabel 11 ses antal studerende fra 2002 fordelt efter deres uddannelsesstatus og lønindkomst i

10 Tabel 11: Fordeling på lønindkomstgrupper (2005) for studerende fra 2002 Fortsat studerende i 2005 Færdiguddannet i 2005 < kr kr. < kr kr. Kunsthåndværker 15 Lærer Pædagog Socialrådgiver * * 4 14 Sygeplejerske Generelt kan det siges, at såvel mange studerende som færdiguddannede, der har arbejde, som giver en lønindkomst på over kr., men også her slår pædagogernes højere ledighedsprocent igennem i en lavere indkomst. Ser man på gennemsnitsindkomsten for de færdiguddannede ligger den omkring kr. for de nyuddannede. Tabel 12: Gennemsnitslønindkomst i 2005 for færdiguddannede på Bornholm, der i 2002 var studerende på Bornholm Antal Gennemsnitslønindkomst Lærere 37 kr Pædagoger 50 kr Socialrådgivere 17 kr Sygeplejersker 38 kr Selvforsyning med nyuddannet arbejdskraft I tabel 13 er der opstillet et regnskab over, hvorfra de nyuddannede kommer, der i 2005 boede på Bornholm. Det ses, at uddannelserne på Bornholm har betydet, at selvforsyningsgraden er blevet øget markant, når det gælder lærerne og socialrådgiverne. For pædagogerne og sygeplejerskerne er forholdet uændret. For eksempel ses, at af de 72, der var studerende i 2002 og nu er færdiguddannede og bor på Bornholm, var de 22 fra de bornholmske uddannelser. Med årgangen fra 2002, hvor der kan være gengangere fra 2000, er antallet 37 ud af de i alt 60 uddannede. 10

11 Tabel 13: Uddannede med bopæl på Bornholm i 2005, der var studerende i 2000 og 2002 Studerende 2000 Studerende 2002 Selvforsyning Selvforsyning I alt Bornholm i % I alt Bornholm i % Lærer % % Pædagog % % Socialrådgiver 5-0% % Sygeplejerske % % Ved læsning af tabel 13 skal man være opmærksom på, at der også flyttede andre uddannede til Bornholm end de nyuddannede. Sammenlignes tabel 13 og 14 ses at tilflytningen af uddannede med en vis erfaring hidtil har haft en større betydning for forsyningen af arbejdskraft end tilflytningen af nyuddannede. Fx var der i 2005 flyttet 89 lærere til øen, der var færdiguddannede i 2000, men boede i det øvrige land, hvor der kom 50 nyuddannede (studerende i 2000) til øen. Tabel 14: Antal færdiguddannede, der i 2000 boede i det øvrige land, og i 2005 boede på Bornholm Lærere 89 Pædagoger 129 Socialrådgivere 11 Sygeplejersker 49 Opsamling Del I af undersøgelsen har givet et statistisk overblik over de tre uddannelser tilknyttet Bornholms Akademi samt uddannelserne til sygeplejerske og kunsthåndværker. I forhold til målsætningerne for Bornholms Akademi kan der nu konkluderes følgende: Kun Glas- og Keramikskolen ser ud til direkte at kunne tiltrække studerende, der ikke i forvejen bor på Bornholm. Det kan derimod ikke afvises, at de øvrige uddannelser indirekte gør det mere attraktivt at flytte til Bornholm, da de tilbyder muligheder, som man måske på længere sigt vil benytte. Uddannelserne imødekommer i høj grad et behov for uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor. Det øvrige erhvervsliv påvirkes kun indirekte af disse uddannelsesaktiviteter. Uddannelserne imødekommer også bornholmernes ønsker om videregående uddannelsesmuligheder. Det øgede samlede optag på uddannelserne vidner om en efterspørgsel. Udbuddet af uddannelserne har styrket uddannelse, som erhvervsområde, men man må være opmærksom på modsatrettede tendenser på særligt Bornholms Erhvervsskole, hvor de videregående uddannelser er blevet nedlagt. 11

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Fakta om uddannelser til hele Danmark Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Fleksjob og ledighedsydelse

Fleksjob og ledighedsydelse 09-0379 - 03.07.2009 Kontakt: mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fleksjob og ledighedsydelse En ny FTF-undersøgelse viser, at den procentvise største stigning i antallet fleksjobbere er sket blandt fleksjobbere

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt NOTAT Indledning Social- og Indenrigsministeren har på baggrund af spørgsmål 215 til Socialog indenrigsudvalget

Læs mere

Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen

Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Indhold 1. Professionshøjskolerne uddanner lærere til hele landet...2 2. Byer med læreruddannelsesudbud i 2008 og i 2017...3 2.1 Uddannelsesstationer...4

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Fakta om uddannelser til hele Danmark Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. Kort om sygeplejerskeuddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Udvikling i optag i og uden for de fire store byer 4. Sygeplejersker har lav ledighed og flere

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering 08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Videregående uddannelser og regional udvikling

Videregående uddannelser og regional udvikling Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Videregående uddannelser og regional udvikling 4. november 2015, Udvalget for

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Professionsbachelorers faglige mobilitet

Professionsbachelorers faglige mobilitet Professionsbachelorers faglige mobilitet Af, NIHB@kl.dk Professionsbachelorer som pædagoger, lærere og sygeplejersker har gennemført en uddannelse rettet mod en specifik arbejdsfunktion, som hoved saglig

Læs mere

Dokumentation af opgaver i den offentlige sektor

Dokumentation af opgaver i den offentlige sektor 07-1767 - - 20.12.2007 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Dokumentation af opgaver i den offentlige sektor Stort set alle FTF-ansatte i den offentlige sektor skal dokumenterer deres

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Program: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv

Program: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv Program: 15.: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv 15.3: Anders Hedetoft (CRT): Det bornholmske arbejdsmarked 16.: Pause / Forfriskninger

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018

Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018 November 2018 Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018 Indhold Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018... 1 Uddannelsesstatistik... 2 Erhvervsfrekvens... 2 Ledighed...

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen.

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen. Bilag til oplæg om mangfoldighedspolitik/strategi Udvalgt statistik om kønsfordeling, etnicitet og aldersfordeling på basis- og lederstillinger samt optag på uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter

Læs mere

Campus Bornholms VEU Strategi

Campus Bornholms VEU Strategi Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016 Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Dimittendundersøgelse af professionsuddannelserne ved UC SYD

Dimittendundersøgelse af professionsuddannelserne ved UC SYD Dimittendundersøgelse af professionsuddannelserne ved UC SYD Registerbaseret undersøgelse af studerende dimitteret i studieårene 2011/2012-2014/2015 StudenterFokus Februar 2018 Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og

Læs mere

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Fakta om uddannelser til hele Danmark Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne 3. Optag af studerende i og uden for de fire 4. Uddannelsesudbud

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Fakta om uddannelser til hele Danmark. Fakta. side 1/10

Fakta om uddannelser til hele Danmark. Fakta. side 1/10 22. august 2018 Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200 uc-dk@uc-dk.dk danskeprofessionshøjskoler.dk Fakta Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold Fakta

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn

Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn ANALYSE Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn Der er systematisk væsentlige forskel på, hvad gennemsnitslønnen er for personer med en stx, hf, hhx og htx-baggrund. Der er også store forskel på, hvor

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Ledigheden i november 2009 på FTF-området

Ledigheden i november 2009 på FTF-området Mela - 09-1455 - 27.1.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden i november 2009 på FTF-området Ledigheden stiger fortsat også på FTF-området. Men på FTF-området øges ledigheden

Læs mere