Lovmodellen Maj 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovmodellen Maj 2003"

Transkript

1 Lovmodellen Maj 2003

2 Lovmodellen, maj 2003 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic aps Foto: Jørgen Schytte, BAM Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

3 1 Lovmodeller og deres anvendelse En lovmodel består af to grundelementer: Et datagrundlag og en lov omsat til edb-sprog. Datagrundlaget i lovmodellen er normalt en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning svarende til ca personer, men en stikprøve på 10 pct. svarende til ca personer er også tilgængelig. Datagrundlaget kaldes en modelbefolkning og indeholder en lang række oplysninger om hver enkelt person. Personerne optræder anonymt i modelbefolkningen, idet CPR-numre og adresseoplysninger er fjernet. Et eksempel på lov omsat til edb-sprog er personskattelovgivningen. På grundlag af indkomstoplysningerne for hver person i modelbefolkningen kan den såkaldte skattemodel beregne den individuelle indkomstskat for hver enkelt person. Virkningen af ændringer i skattelovene kan også beregnes. Skattemodellen tilrettes efter de nye regler, hvorefter den individuelle indkomstskat efter de nye regler kan beregnes. Ved at sammenligne indkomstskatten for hver person i de to beregninger kan fordelingsvirkningerne af lovændringen kortlægges. Ved at lægge alle ændringerne sammen kan provenuvirkningen for den offentlige sektor findes. Beregningerne med lovmodellen viser de umiddelbare virkninger af lovændringer, givet den (historisk) kendte adfærd i datagrundlaget. Dvs. beregningerne afspejler som udgangspunkt ikke eventuelle adfærdsvirkninger som følge af ændringer i lovgivningen. Der er dannet delmodeller på en række lovgivningsområder, herunder bl.a. skatteområdet, pensionsområdet, boligstøtteområdet og daginstitutionsområdet. På hvert område kan modellen benyttes til at beregne virk- 1

4 ningerne af lovændringer for hver person i modelbefolkningen samt virkningerne for de offentlige budgetter. Lovmodelberegninger kan også anvendes til at belyse økonomiske incitamenter til at arbejde. Med skattemodellen kan beregnes den individuelle marginalskat, dvs. hvor stor en andel af en lille indkomstforøgelse, der skal betales i indkomstskat, givet indkomsten i udgangssituationen. Ved kombinerede beregninger med skattemodellen og en række andre modeller kan ligeledes beregnes såkaldte sammensatte marginalskatteprocenter, som angiver den samlede effekt af øget indkomstskat og aftrapning af offentlige ydelser ved en forøgelse af indkomsten. Endelig kan beregnes det såkaldte forskelsbeløb, som udgør forskellen i disponibel indkomst ved henholdsvis fuld beskæftigelse og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst. Modelbefolkningerne er i sig selv meget anvendelige til en række analytiske formål, herunder specielt analyser af indkomstfordelingen i den danske befolkning. Detaljerede oplysninger om sammensætningen af indkomster og skatter giver mulighed for indgående analyser af f.eks. fordelingsvirkningerne af offentlige indkomstoverførsler og skatter. Ligeledes kan udviklingen over tid i de disponible indkomster for forskellige aldersog befolkningsgrupper belyses. I Finansministeriets årlige publikation Fordeling og incitamenter vises ajourførte analyser af fordelingen af befolkningens indkomster og de økonomiske incitamenter til beskæftigelse. I Fordeling og incitamenter videreføres således analyser af emner, der tidligere har været behandlet i publikationen Familier og indkomster samt i Finansredegørelsen. Modelbefolkningerne dannes i Danmarks Statistik, mens modellerne på skatteområdet og de forskellige ydelsesområder udvikles og vedligeholdes i Finansministeriets departement. Lovmodellens brugerkreds er begrænset til centraladministrationen. Udover Finansministeriet er de største brugere Skatteministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. For at imødekomme ønsker fra interesseorganisationer, forskere og andre om særskilte analyser med lovmodellen kan Finansministeriet i begrænset omfang foretage beregninger for eksterne rekvirenter mod betaling. Der 2

5 foretages dog generelt ikke modelberegninger på konkrete politikforslag fra eksterne rekvirenter. Efter nærmere aftale herom med Danmarks Statistik er der endvidere mulighed for, at institutioner uden for centraladministrationen mod betaling kan opnå adgang til dele af lovmodellens datagrundlag. Henvendelse kan ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon

6 4

7 2 Oversigt over modeller De eksisterende lovmodeller omfatter aktuelt følgende specifikke lovgivningsområder: Boks 2.1. Eksisterende modelområder Model Formål Skattemodel Beregning af arbejdsmarkedsbidrag, personlige indkomstskatter (stat, amt og kirke) og ejendomsværdiskat Pensionsmodel Beregning af sociale pensioner (folkepension og førtidspension) Boligstøttemodel Beregning af individuel boligstøtte Daginstitutionsmodel Beregning af betaling for dagpasningsordninger Arbejdsløshedsdagpenge Beregning af arbejdsløshedsdagpenge Kontanthjælpsmodel Beregning af kontanthjælp Sygedagpengemodel Beregning af sygedagpenge Grundskyld Beregning af kommunal og amtskommunal grundskyld Motorafgift Beregning af vægtafgifter Udover de i boks 2.1 nævnte modeller er følgende nye modeller aktuelt under udvikling: Boks 2.2. Modelområder under udvikling Model Efterlønsmodel Helbreds- og varmetillægsmodel Flerårig skattemodel Formål Beregning af efterløn Beregning af helbredstillæg og varmetillæg til pensionister Beregning af indkomstskatter mv. over en 5-årig periode De ovenfor nævnte modeller omfatter hver sit lovgivningsområde. Ved at kombinere flere modeller, kan samspillet mellem forskellige lovgivningsområder belyses. Der findes aktuelt følgende kombinationsmodeller: 5

8 Boks 2.3. Kombinationsmodeller Model Formål Pensionsskattemodel Belysning af samspillet mellem skattelovgivning og sociale pensioner Samspilsmodel for Belysning af samspillet mellem skat, boligydelse og sociale pensioner, herunder beregning af sammensatte pensionister marginalskatteprocenter Samspilsmodel for erhvervsaktive for pensionister Belysning af samspillet mellem skat, boligsikring og fripladsaftrapning i daginstitutioner, herunder beregning af sammensatte marginalskatteprocenter for erhvervsaktive Forskelsbeløbsmodel Beregning af forskel i disponibel indkomst ved henholdsvis fuld beskæftigelse og en situationen, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst Lovmodellen omfatter endvidere visse modeller, som ikke er knyttet til noget specielt lovgivningsområde, og hvor beregningsformen adskiller sig noget fra de ovenfor nævnte modeller: Boks 2.4. Andre modeller Model Familietypemodel Livsindkomstmodel Formål Beregning af den økonomiske situation for udvalgte, fiktive familietyper med bestemte karakteristika Beregning af indkomsten over konstruerede livsforløb baseret på flerårige individuelle personoplysninger (modellen er under udvikling) Det bemærkes, at beregninger med familietypemodellen ikke anvender de repræsentative data fra modelbefolkningerne, men derimod tager udgangspunkt i et panel af konstruerede familietyper, som har karakter af regneeksempler. Beregninger med familietypemodellen har derfor en grundlæggende anderledes karakter og anvendelse end beregninger med de øvrige lovmodeller, jf. nærmere omtale i afsnit 6. 6

9 3 Datagrundlaget En forudsætning for at kunne arbejde med lovmodeller er et detaljeret datagrundlag på individniveau. I de konkrete lovmodeller kræves som udgangspunkt kendskab til alle oplysninger, som ligger til grund for den individuelle beregning af de relevante ydelser eller skatter Dannelse af modelbefolkninger Modelbefolkningerne er stikprøver, der dannes i Danmarks Statistik. Lovmodellens stikprøver kaldes modelbefolkninger, fordi de netop udgør en slags minimodeller af befolkningen i Danmark. Hvert år dannes en række forskellige modelbefolkninger med forskellige egenskaber. Som udgangspunkt sondres der mellem ét-årige og flerårige modelbefolkninger, jf. boks 3.1. Boks 3.1. Oversigt over modelbefolkninger, maj 2003 Modelbefolkningstype Ét-årige modelbefolkninger Flerårige modelbefolkninger År omfattet: (1979)/ Egenskaber: Ny stikprøve hvert år udvalgt på husstandsniveau. Repræsentativ på husstands- og personniveau. Samme personer kan ikke følges over tid. Tager udgangspunkt i tilfældig stikprøve af personer i 1993, som kan følges over tid. Repræsentativ på personniveau i hvert år. Stikprøvestørrelser: 1/10, 1/30, 1/100 1/10, 1/30 De ét-årige modelbefolkninger dannes hvert år på basis af en tilfældig stikprøve af alle danske husstande pr. 1. januar. Alle personer, der bor i de udvalgte husstande, medtages i modelbefolkningen. Denne udvælgelsesmetode sikrer, at modelbefolkningen er repræsentativ på husstandsniveau 7

10 så vel som på personniveau i det pågældende år. Der er tale om en ny stikprøve hvert år, dvs. det er ikke de samme personer, der indgår i modelbefolkningerne fra år til år. Ét-årige modelbefolkninger er dannet hvert år siden 1979, men i praksis er oplysninger før 1983 ret sparsomme. De flerårige modelbefolkninger er dannet med udgangspunkt i en tilfældig stikprøve på personniveau af befolkningen ultimo Disse personer omtales som hovedpersonerne i modelbefolkningen. I hvert af de følgende år udvælges så vidt muligt de samme personer som i udgangsåret, idet nogle dog er døde og udvandrede, mens stikprøven suppleres med et tilfældigt udvalg af nyfødte og indvandrede, således at modelbefolkningen er repræsentativ på personniveau i hvert enkelt år. I tilknytning til de flerårige modelbefolkninger udvælges hvert år tillige alle de såkaldte bipersoner, som hovedpersonerne i modelbefolkningen bor i husstand med i det pågældende år. I praksis dannes der også hvert år flere forskellige modelbefolkninger, der varierer i størrelse. De største stikprøver består af 1/10 af den danske befolkning, svarende til ca personer i De store stikprøver anvendes dog sjældent og kun i forbindelse med analyser vedrørende særlig afgrænsede grupper i befolkningen, hvor de mindre stikprøver vil indeholde for få personer i den pågældende gruppe. Det kan for eksempel dreje sig om beregninger vedrørende indvandrere eller personer, som er gået på efterløn i løbet af året. De mindre stikprøver er på henholdsvis 1/30 af befolkningen, svarende til ca personer i 2001, og 1 pct. af befolkningen, svarende til ca personer. Til en lang række beregninger herunder f.eks. ændringer i skattesystemet, som berører mange skatteydere er de mindste stikprøver som regel tilstrækkelige. Dannelsen af en ny modelbefolkning for et givet år kan typisk påbegyndes 2-3 måneder efter årets afslutning, når Danmarks Statistik har dannet det relevante befolkningsstatistikregister. Når den ønskede personkreds i modelbefolkningen er fundet, tilknyttes alle tilgængelige oplysninger om indkomster, sociale forhold, økonomiske mellemværender med det offentlige, demografiske forhold, benyttelse af 8

11 daginstitutioner, uddannelse mv. Oplysningerne om den enkelte person og dennes familie/husstand findes i en række forskellige registre, primært fra Danmarks Statistik. Er der tale om oplysninger fra et bestemt tidspunkt (statusoplysninger), søges oplysninger så tæt på den 1. januar som muligt. Vedrører oplysningerne en periode, tilknyttes som hovedregel de oplysninger, der vedrører året forud for den 1. januar. For eksempel vil modelbefolkningen for 2001 have oplysninger om personernes alder, civilstand og boligforhold pr. 1. januar 2002, da det er statusoplysninger, mens oplysninger om indkomster mv. (fra årsopgørelser) og ledighedsperioder etc. vedrører året Tilknytningen af de relevante oplysninger foregår løbende, efterhånden som statistikregistrene er færdige. I praksis går der ca. 1½ år fra dannelsen af en modelbefolkningsårgang er påbegyndt, til modelbefolkningerne er fuldt udbyggede med alle relevante oplysninger. De nyeste modelbefolkninger, der kan anvendes til de normale lovmodelberegninger pr. maj 2003, er således modelbefolkningerne for Det er dog muligt at påbegynde anvendelsen af en modelbefolkningsgang til en række formål, selvom alle oplysninger endnu ikke foreligger. F.eks. kan oplysningerne vedrørende boligstøtte anvendes, så snart disse er færdiggjort, uanset at de andre oplysninger i modelbefolkningen ikke er på plads endnu. Efter dannelsen af stikprøven anonymiseres hvert enkelt individ, idet adresser og CPR-numre fjernes. Disse oplysninger er således ikke tilgængelige for brugerne af lovmodellen og kan ikke benyttes i beregningerne Indholdet af modelbefolkningerne Modelbefolkningerne er primært dannet ud fra Danmark Statistiks registre og indeholder en lang række oplysninger, jf. boks 3.2. De fleste oplysninger i modelbefolkningen skaffes til veje i forbindelse med det offentliges administration af de forskellige lovgivningsområder. Således er f.eks. indkomstoplysningerne benyttet i forbindelse med skatte- 9

12 ligningen, mens pensionsoplysningerne er benyttet ved beregning og udbetaling af sociale pensioner. Boks 3.2. Dataområder i modelbefolkningerne Dataområde Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsmarkedsforanstaltninger Arbejdsmarkedstilknytning Boligstøtte Børnetilskud Daginstitutionsanvendelse Delpensioner Ejendomme, boliger og ejere Ejendomsvurderinger og -skatter Ejendomsværdiskat Forbrug af el, vand og varme Forbrug af lægemidler Hospitalsbenyttelse Indkomster og skat Kontanthjælp Ledighed Løn Motorkøretøjer Pensionsbeskatning Pensionsindbetalinger Personlige tillæg Person- og familieoplysninger Sociale pensioner Syge- og barselsdagpenge Sygesikring Uddannelser Voksenuddannelser Kilder Dagpengeudbetalingsregistret (DUR) AMFORA Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Boligstøtteregistret Børnetilskudsregistret Daginstitutionsregistret Pensionsstatistikregistret Boligstatistikregistret (BBR) Ejendomsregistret (SVUR) Ejendomsværdiskatteregistret (EVS) De fælleskommunale forbrugsregistre m.fl. Lægemiddelstatistikregistret Landspatientregistret (LPR) og DRG Indkomststatistikregistret m.fl. Kontanthjælpsregistret, BIS og KMD-aktiv Arbejdsløshedsstatistikregistret (CRAM) Lønstatistikregistret Motorkøretøjsregistret Register for Pensionsbeskatningsafgifter (PAF) Register for indberettede pensionsindbetalinger Registret omhandlende personlige tillæg Befolkningsstatistikregistret Pensionsstatistikregistret Sygedagpengestatistikregistret Sygesikringsstatistikregistret Uddannelsesstatistikregistret Tværgående kursistregistre Oplysninger om årsindkomster og skattebetaling stammer fra Told og Skat, ledighedsoplysningerne er fra Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAMregister etc. Mange af oplysningerne på socialområdet stammer fra Kommunedatas systemer for beregning, kontering og udbetaling af ydelserne. Det drejer sig blandt andet om pensioner, boligstøtte, kontanthjælp og syge- og barselsdagpenge. De indsamlede data er grundlaget for Danmarks Statistiks statistikregistre, som benyttes i den officielle statistikproduktion. Disse registre er grundlaget for dannelsen af lovmodellens modelbefolkninger. 10

13 Lovmodellen kan have interesse i visse data, som ikke benyttes i den officielle statistikproduktion og derfor ikke automatisk indsamles af Danmarks Statistik. Lovmodellen indhenter f.eks. særskilte data vedrørende grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten samt visse data vedrørende kontanthjælpsydelser. Endvidere har lovmodellen selv fremskaffet data om husholdningernes forbrug af el, vand og varme ved henvendelse til el-producenter, vandværker og fjernvarmeværker. En færdig modelbefolkning kan i princippet indeholde omkring oplysninger (variable) for hver enkelt person. I praksis er det relevante antal oplysninger om den enkelte person dog langt mindre, idet ingen personer vil optræde i alle statistikregistrene. Det er for eksempel ikke alle, der modtager social pension. Det bemærkes, at de normale lovmodelberegninger langt fra udnytter alle modelbefolkningens oplysninger om den enkelte person. Mange oplysninger udnyttes i praksis meget sjældent. Udfra hensynet til at have muligheden for at kunne foretage analyser på ethvert område, som er omfattet af registerbaserede personoplysninger, er det imidlertid valgt som udgangspunkt at medtage alle tilgængelige oplysninger i modelbefolkningerne. Anvendelsen af registerbaserede oplysninger indebærer, at lovmodelberegningerne i sagens natur må tage udgangspunkt i oplysninger, som typisk ligger 2 år tilbage i tiden i forhold til det aktuelle beregningstidspunkt. I de konkrete lovmodelberegninger opdateres modelbefolkningen derfor typisk til beregningsåret, f.eks. ved at fremskrive indkomstoplysningerne og opregne antallet af skatteydere til det korrekte niveau i beregningsåret. Rent teknisk er modelbefolkningen opdelt i et antal datasæt. Oplysningerne om social pension udgør ét datasæt, oplysninger om indkomster og skatter udgør et andet etc., jf. eksemplet i boks

14 Boks 3.3. Eksempel på indhold af datasæt i modelbefolkning Datasættet vedrørende ledighed og arbejdsløshedsforsikring indeholder oplysninger om hver person i stikprøven, der er registreret som medlem af en arbejdsløshedskasse, eller som har været berørt af ledighed i det år, modelbefolkningen vedrører. I datasættet indgår følgende oplysninger (variable): Markering for afgang fra a-kasse Kode for årsag til afgang Efterlønsmarkering Forsikringskategori (heltid/deltid mv.) Antal forsikrede timer pr. uge Ledighedsgrad Arbejdsløshedskassens navn Årets antal ledige timer Markering for ledighed ved årets start og slut Antal arbejdsløshedsperioder Arbejdsløshedsforsikringsforhold 12

15 4 Indholdet af en lovmodel En lovmodel er i princippet et langt edb-program, der kan skitseres ved følgende figur: Figur 4.1. Skematisk fremstilling af lovmodel Persondata Evt. fremskrivning Lovgivningssatser Lovberegning Analyse Resultat (tabel eller datasæt) Persondata fra modelbefolkningen indlæses og tilrettes den konkrete beregning. Normalt vil data være et par år ældre end det år, analysen vedrører, og det er derfor nødvendigt at justere data. Den typiske justering er en fremskrivning af alle beløbsvariable til beregningsårets pris- og lønniveau. Fremskrivningen er baseret på officielle prognoser. Herefter tilknyttes relevante lovgivningssatser, eller hvis analysen vedrører en lovændring, de påtænkte ændrede satser. Derefter sker den helt centrale beregning af hvert enkelt individs forhold. På dette sted i lovmodellen er den officielle lovtekst omformet til "programkode". 13

16 Når lovberegningen er afsluttet, er hver person tildelt en ydelse eller en skattebetaling, og det er muligt at analysere data. Resultatet af hele beregningen kan være et resultatdatasæt, der kan arbejdes videre med, eller outputtabeller, der belyser de fordelings- eller provenumæssige konsekvenser af lovændringen. En lovmodel er den officielle lovtekst oversat til edb-sprog. Boks 4.1 viser et eksempel fra boligstøttemodellen, hvor boligydelse udregnes ud fra husstandsindkomst og husleje. Til venstre vises den relevante lovtekst, til højre det tilsvarende stykke programkode i boligstøttemodellen. Eksemplet er simplificeret, men viser princippet i en lovmodel. Boks 4.1. Eksempel på lovberegning Lovtekst (fra Lov om Individuel Boligstøtte) 21. Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med et tillæg på kr., jf. 72, stk. 1, nr. 10, og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten eller 8 over en indkomstgrænse på kr., jf. 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med kr., jf. 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Samme tekst i programkode IF beregningsår > 2004 THEN DO; Indkomstgrænse = * MIN[MAX(0, Antal børn - 1), 3]; Boligstøtte = MAX[0, ROUND ((75 * (boligudg ) 22.5 * (husstandsindkomst indkomstgrænse))/100, 12 ]; END; Afviklingen af en lovmodelberegning sker via en terminalopkobling til et edb-anlæg i Danmarks Statistik. Modellerne er programmeret i SAS, ligesom modelbefolkningerne er lagrede som SAS-databaser. Lovmodelberegningerne viser de umiddelbare virkninger af en bestemt lovændring. Virkningen af eventuelle adfærdsændringer som følge af lovændringen er således ikke inkluderet. En eventuel forøgelse af befordringsfradraget kunne f.eks. tænkes at ville medføre mere persontransport. Ligeledes kunne en eventuel ændring af den individuelle boligstøtte tænkes at påvirke boligmønstret. Sådanne dynamiske effekter tages der ikke umiddelbart højde for i resultaterne af lovmodelberegningerne. Der er dog taget visse indledende skridt til at udbygge lovmodelberegningerne med konkrete bud på de afledte adfærdsvirkninger af en given lovændring. I Fordeling og incitamenter 2002 vises f.eks. en række mulige ændringer i arbejdsudbuddet som følge af ændrede incitamenter til at ar- 14

17 bejde ved forskellige ændringer i skattesystemet, jf. nærmere omtale i afsnit 5. Det er hensigten at udnytte de flerårige oplysninger i lovmodellens datagrundlag samt nye resultater fra den økonomiske forskning til gradvist at styrke og udbygge mulighederne for at skønne over dynamiske adfærdsvirkninger af ændringer i lovgivningen. 15

18 16

19 5 Resultat af en lovmodelberegning For de fleste lovmodeller er der to hovedformål: Dels at præsentere skøn over det offentliges provenugevinst eller -tab ved en påtænkt lovgivning, dels at komme med et bud på de fordelingsmæssige og de incitamentsmæssige konsekvenser Provenuberegninger Et eksempel på provenueffekten vises i tabel 5.1. Tabellen stammer fra en kørsel med skattemodellen og viser ændringer i de forskellige skattetyper og i slutskatten ved en hypotetisk ændring af skattesystemet. Tabel 5.1. Provenu ved en hypotetisk ændring i personskattesystemet Før lovændring Efter lovændring Forskel Skat Mio. kr Mio. kr. 1. Bundskat Mellemskat Topskat Kommuneskat Amtskommunalskat Kirkeskat Indkomstskatter i alt (= ) 8. Ejendomsværdiskat Slutskat (=7+8) 10. Arbejdsmarkedsbidrag Særlig ATP-opsparing Konkret er der regnet på konsekvenserne af en sænkning af alle skattesatser med 1 pct.enhed. Satserne for bundskat, mellemskat, topskat, kommuneskat og amtsskat sænkes med 1 pct.enhed (i København og Frederiksberg Kommune sænkes kommuneskatten dog med 2 pct.enheder, idet 17

20 der ikke opkræves amtsskat i Københavns og Frederiksberg kommuner). Det skrå skatteloft sænkes med 5 pct.enheder. Kirkeskattesats, ejendomsværdiskattesats, arbejdsmarkedsbidrag og særlig ATP-opsparing ændres ikke. Faldet i beskatningen varierer mellem knap 2 og knap 5 pct.enheder afhængig af indkomstens størrelse. Det ses, at det offentliges provenu vil reduceres med godt 20 mia. kr. Det koster altså godt 20 mia. kr. for de offentlige kasser at foretage den nævnte hypotetiske skattenedsættelse Fordelingsberegninger En skattenedsættelse svarende til eksemplet i afsnit 5.2 ville indebære en fremgang i disponibel indkomst for alle skatteydere. Ofte vil lovændringer, for eksempel en provenuneutral skatteomlægning, opdele skatteyderne i en gruppe der vinder henholdsvis en gruppe der taber som følge af omlægningen. Eksempelvis kan der være tale om en øget omfordeling fra husstande med store indkomster til husstande med små indkomster. Lovmodelberegninger er særdeles velegnede til at vise de fordelingsmæssige virkninger af en lovændring. I tabel 5.2 vises de fordelingsmæssige virkninger for pensionisterne ved en hypotetisk ændring i Lov om Individuel Boligstøtte. Konkret vises konsekvenserne af at sænke den støtteberettigede boligstørrelse fra 65 m 2 til 60 m 2 for enlige pensionister og hæve den støtteberettigede boligstørrelse fra 85 m 2 til 90 m 2 for pensionistspar. Det ses - ikke overraskende - at taberne af omlægningen er de enlige pensionister, der i gennemsnit mister kr. i årlig boligstøtte. Gevinsten for pensionistparrene er i gennemsnit 470 kr. Nettoprovenuet af ændringen kan beregnes ud fra tabellen til små 200 mio. kr. 18

21 Tabel 5.2. Fordelingsvirkninger af hypotetisk ændring i boligstøttereg lerne Husstandsindkomst Antal husstande Gns. støtte, Gns. støtte, Gns. tab gældende regler ændrede regler Kroner Enlige pensionister < > I alt Pensionistspar < > I alt Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i boligstøtteregistret for december Alle beløb er i 1999-niveau, men med 2002 regler for beregning af boligstøtte. I tabellen indgår alene almindelig boligydelse til pensionister i lejebolig Samspilsproblemer I det sociale system er de offentlige ydelser som hovedregel målrettet familierne med de laveste indkomster. Det sker blandt andet ved at aftrappe de offentlige ydelser, når modtagerens indkomst stiger. Samtidig beskattes indkomstfremgangen. En indkomstfremgang hos en modtager af offentlige ydelser indebærer altså både en reduktion i de offentlige ydelser og en øget indkomstskat. Den samtidige beskatning og aftrapning kan give anledning til det såkaldte samspilsproblem - nemlig det forhold, at en modtager af offentlige ydelser får meget lidt ud af en ekstra indkomst og derfor ikke har nogen særlig tilskyndelse til at øge sit beskæftigelsesomfang. Lovmodellen er velegnet til at undersøge samspillet mellem skattesystemet og de sociale systemer og dermed belyse omfanget af samspilsproblemerne. 19

22 Beregningen tager udgangspunkt i en hypotetisk forøgelse af lønindkomsten med kr. for hver voksen person i modelbefolkningen. Herefter beregnes det ved hjælp af lovmodellerne for hhv. skat, boligstøtte og daginstitutionsbetaling, hvor meget familien skulle have betalt mere i indkomstskat, og hvor meget de offentlige ydelser ville være blevet reduceret som følge af indkomstfremgangen. Summen af den øgede indkomstskat og tabet i offentlige ydelser sættes i forhold til indkomstforøgelsen. Derved fås den såkaldte sammensatte marginalskatteprocent. Den viser, hvor meget familien samlet skal betale til det offentlige i form af indkomstskat og reducerede offentlige ydelser. I beregningerne er skattereformen, der påbegyndes i 2004, forudsat fuldt indfaset svarende til det forventede regelsæt i Ud af et samlet antal voksne i de erhvervsaktive aldre (dog eksklusive førtidspensionister) på godt 3,2 mio. har godt halvdelen 1,6 mio. personer - en sammensat marginalskatteprocent på mellem 8 og 45, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3. Sammensatte marginalskatter for erhvervsaktive, 2007-regler Familiekategori Sammensat 1 voksen 2 voksne mar- Antal børn Antal børn ginalskattepct. 0 1 >=2 I alt 0 1 >=2 I alt I alt Antal personer > I alt Den højeste marginalskat i indkomstskattesystemet er isoleret set knap 64 pct. Godt personer har imidlertid en sammensat marginalskatteprocent over 64. Samspillet mellem skat og aftrapning af offentlige ydelser indebærer altså, at disse personer bliver udsat for en højere effektiv beskatning end den højeste skatteprocent. Relativt mange enlige forsørgere har en sammensat marginalskatteprocent over dette niveau. Knap af de personer med høje sammensatte marginalskatter er således enlige forsørgere. 20

23 I de senere år er antallet af personer med høje sammensatte marginalskatteprocenter reduceret betydeligt. I 1996 var der således ca erhvervsaktive med en sammensat marginalskatteprocent over den højeste skatteprocent (der i det år var godt 66 pct.) Samspilsberegningerne viser et dilemma i socialpolitikken: Af fordelingsmæssige hensyn og hensynet til de offentlige udgifter ønskes det at målrette de offentlige udgifter til familier, der i en eller anden forstand kan betragtes som økonomisk dårligt stillede. Aftrapningen af de offentlige ydelser kan imidlertid samtidig føre til høje sammensatte marginalskatteprocenter, hvilket reducerer modtagerens tilskyndelse til selv at søge at komme bort fra den offentlige forsørgelse. Det bemærkes, at der ud over det nævnte samspilsproblem for erhvervsaktive findes lignende problemer for pensionister. Aftrapningen af indkomstafhængige ydelser vil ske på grundlag af pensionistens aktuelle indkomst, som må betragtes som mere fastlåst end indkomsten for erhvervsaktive. Men aftrapningen er dog af betydning, da den vil kunne påvirke incitamentet til at spare op blandt nuværende erhvervsaktive Incitamenter til at arbejde Økonomer skelner mellem timebeslutningen og deltagelsesbeslutningen, når de analyserer incitamenterne til at arbejde. Timebeslutningen vedrører de beskæftigedes fastsættelse af deres årlige arbejdstid. Deltagelsesbeslutningen vedrører derimod beslutningen for såvel beskæftigede som ikkebeskæftigede om at være i beskæftigelse frem for ikke at være beskæftiget. Mens marginalskatten har betydning for de beskæftigedes incitament til at arbejde flere timer, har det såkaldte forskelsbeløb betydning for incitamentet til at være i beskæftigelse. Forskelsbeløbet er defineret som forskellen i disponibel indkomst i en situation med fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst. I forskelsbeløbet indgår udover bruttoforskellen mellem lønindkomsten og overførselsindkomsten og de hertil hørende ændrede skattebetalinger også aftrapning af indkomstafhængige ydelser som eksempelvis boligstøtte og tilskud til daginstitution. Endvidere indgår udgifter til transport mellem bopæl og ar- 21

NRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ

NRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ NRQRPLPLQLVWHULHW -XQLÃ ISBN: Trykt udgave 87-7862-110-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-111-9 Omslag: Boje & Mobeck as. Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Gratis Yderligere

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002 Fordeling og incitamenter 22 Juni 22 Fordeling og incitamenter Juni 22 Fordeling og incitamenter 22, juni 22 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Lavere skat på arbejdsindkomst

Lavere skat på arbejdsindkomst Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere