Lovmodellen Maj 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovmodellen Maj 2003"

Transkript

1 Lovmodellen Maj 2003

2 Lovmodellen, maj 2003 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic aps Foto: Jørgen Schytte, BAM Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

3 1 Lovmodeller og deres anvendelse En lovmodel består af to grundelementer: Et datagrundlag og en lov omsat til edb-sprog. Datagrundlaget i lovmodellen er normalt en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning svarende til ca personer, men en stikprøve på 10 pct. svarende til ca personer er også tilgængelig. Datagrundlaget kaldes en modelbefolkning og indeholder en lang række oplysninger om hver enkelt person. Personerne optræder anonymt i modelbefolkningen, idet CPR-numre og adresseoplysninger er fjernet. Et eksempel på lov omsat til edb-sprog er personskattelovgivningen. På grundlag af indkomstoplysningerne for hver person i modelbefolkningen kan den såkaldte skattemodel beregne den individuelle indkomstskat for hver enkelt person. Virkningen af ændringer i skattelovene kan også beregnes. Skattemodellen tilrettes efter de nye regler, hvorefter den individuelle indkomstskat efter de nye regler kan beregnes. Ved at sammenligne indkomstskatten for hver person i de to beregninger kan fordelingsvirkningerne af lovændringen kortlægges. Ved at lægge alle ændringerne sammen kan provenuvirkningen for den offentlige sektor findes. Beregningerne med lovmodellen viser de umiddelbare virkninger af lovændringer, givet den (historisk) kendte adfærd i datagrundlaget. Dvs. beregningerne afspejler som udgangspunkt ikke eventuelle adfærdsvirkninger som følge af ændringer i lovgivningen. Der er dannet delmodeller på en række lovgivningsområder, herunder bl.a. skatteområdet, pensionsområdet, boligstøtteområdet og daginstitutionsområdet. På hvert område kan modellen benyttes til at beregne virk- 1

4 ningerne af lovændringer for hver person i modelbefolkningen samt virkningerne for de offentlige budgetter. Lovmodelberegninger kan også anvendes til at belyse økonomiske incitamenter til at arbejde. Med skattemodellen kan beregnes den individuelle marginalskat, dvs. hvor stor en andel af en lille indkomstforøgelse, der skal betales i indkomstskat, givet indkomsten i udgangssituationen. Ved kombinerede beregninger med skattemodellen og en række andre modeller kan ligeledes beregnes såkaldte sammensatte marginalskatteprocenter, som angiver den samlede effekt af øget indkomstskat og aftrapning af offentlige ydelser ved en forøgelse af indkomsten. Endelig kan beregnes det såkaldte forskelsbeløb, som udgør forskellen i disponibel indkomst ved henholdsvis fuld beskæftigelse og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst. Modelbefolkningerne er i sig selv meget anvendelige til en række analytiske formål, herunder specielt analyser af indkomstfordelingen i den danske befolkning. Detaljerede oplysninger om sammensætningen af indkomster og skatter giver mulighed for indgående analyser af f.eks. fordelingsvirkningerne af offentlige indkomstoverførsler og skatter. Ligeledes kan udviklingen over tid i de disponible indkomster for forskellige aldersog befolkningsgrupper belyses. I Finansministeriets årlige publikation Fordeling og incitamenter vises ajourførte analyser af fordelingen af befolkningens indkomster og de økonomiske incitamenter til beskæftigelse. I Fordeling og incitamenter videreføres således analyser af emner, der tidligere har været behandlet i publikationen Familier og indkomster samt i Finansredegørelsen. Modelbefolkningerne dannes i Danmarks Statistik, mens modellerne på skatteområdet og de forskellige ydelsesområder udvikles og vedligeholdes i Finansministeriets departement. Lovmodellens brugerkreds er begrænset til centraladministrationen. Udover Finansministeriet er de største brugere Skatteministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. For at imødekomme ønsker fra interesseorganisationer, forskere og andre om særskilte analyser med lovmodellen kan Finansministeriet i begrænset omfang foretage beregninger for eksterne rekvirenter mod betaling. Der 2

5 foretages dog generelt ikke modelberegninger på konkrete politikforslag fra eksterne rekvirenter. Efter nærmere aftale herom med Danmarks Statistik er der endvidere mulighed for, at institutioner uden for centraladministrationen mod betaling kan opnå adgang til dele af lovmodellens datagrundlag. Henvendelse kan ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon

6 4

7 2 Oversigt over modeller De eksisterende lovmodeller omfatter aktuelt følgende specifikke lovgivningsområder: Boks 2.1. Eksisterende modelområder Model Formål Skattemodel Beregning af arbejdsmarkedsbidrag, personlige indkomstskatter (stat, amt og kirke) og ejendomsværdiskat Pensionsmodel Beregning af sociale pensioner (folkepension og førtidspension) Boligstøttemodel Beregning af individuel boligstøtte Daginstitutionsmodel Beregning af betaling for dagpasningsordninger Arbejdsløshedsdagpenge Beregning af arbejdsløshedsdagpenge Kontanthjælpsmodel Beregning af kontanthjælp Sygedagpengemodel Beregning af sygedagpenge Grundskyld Beregning af kommunal og amtskommunal grundskyld Motorafgift Beregning af vægtafgifter Udover de i boks 2.1 nævnte modeller er følgende nye modeller aktuelt under udvikling: Boks 2.2. Modelområder under udvikling Model Efterlønsmodel Helbreds- og varmetillægsmodel Flerårig skattemodel Formål Beregning af efterløn Beregning af helbredstillæg og varmetillæg til pensionister Beregning af indkomstskatter mv. over en 5-årig periode De ovenfor nævnte modeller omfatter hver sit lovgivningsområde. Ved at kombinere flere modeller, kan samspillet mellem forskellige lovgivningsområder belyses. Der findes aktuelt følgende kombinationsmodeller: 5

8 Boks 2.3. Kombinationsmodeller Model Formål Pensionsskattemodel Belysning af samspillet mellem skattelovgivning og sociale pensioner Samspilsmodel for Belysning af samspillet mellem skat, boligydelse og sociale pensioner, herunder beregning af sammensatte pensionister marginalskatteprocenter Samspilsmodel for erhvervsaktive for pensionister Belysning af samspillet mellem skat, boligsikring og fripladsaftrapning i daginstitutioner, herunder beregning af sammensatte marginalskatteprocenter for erhvervsaktive Forskelsbeløbsmodel Beregning af forskel i disponibel indkomst ved henholdsvis fuld beskæftigelse og en situationen, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst Lovmodellen omfatter endvidere visse modeller, som ikke er knyttet til noget specielt lovgivningsområde, og hvor beregningsformen adskiller sig noget fra de ovenfor nævnte modeller: Boks 2.4. Andre modeller Model Familietypemodel Livsindkomstmodel Formål Beregning af den økonomiske situation for udvalgte, fiktive familietyper med bestemte karakteristika Beregning af indkomsten over konstruerede livsforløb baseret på flerårige individuelle personoplysninger (modellen er under udvikling) Det bemærkes, at beregninger med familietypemodellen ikke anvender de repræsentative data fra modelbefolkningerne, men derimod tager udgangspunkt i et panel af konstruerede familietyper, som har karakter af regneeksempler. Beregninger med familietypemodellen har derfor en grundlæggende anderledes karakter og anvendelse end beregninger med de øvrige lovmodeller, jf. nærmere omtale i afsnit 6. 6

9 3 Datagrundlaget En forudsætning for at kunne arbejde med lovmodeller er et detaljeret datagrundlag på individniveau. I de konkrete lovmodeller kræves som udgangspunkt kendskab til alle oplysninger, som ligger til grund for den individuelle beregning af de relevante ydelser eller skatter Dannelse af modelbefolkninger Modelbefolkningerne er stikprøver, der dannes i Danmarks Statistik. Lovmodellens stikprøver kaldes modelbefolkninger, fordi de netop udgør en slags minimodeller af befolkningen i Danmark. Hvert år dannes en række forskellige modelbefolkninger med forskellige egenskaber. Som udgangspunkt sondres der mellem ét-årige og flerårige modelbefolkninger, jf. boks 3.1. Boks 3.1. Oversigt over modelbefolkninger, maj 2003 Modelbefolkningstype Ét-årige modelbefolkninger Flerårige modelbefolkninger År omfattet: (1979)/ Egenskaber: Ny stikprøve hvert år udvalgt på husstandsniveau. Repræsentativ på husstands- og personniveau. Samme personer kan ikke følges over tid. Tager udgangspunkt i tilfældig stikprøve af personer i 1993, som kan følges over tid. Repræsentativ på personniveau i hvert år. Stikprøvestørrelser: 1/10, 1/30, 1/100 1/10, 1/30 De ét-årige modelbefolkninger dannes hvert år på basis af en tilfældig stikprøve af alle danske husstande pr. 1. januar. Alle personer, der bor i de udvalgte husstande, medtages i modelbefolkningen. Denne udvælgelsesmetode sikrer, at modelbefolkningen er repræsentativ på husstandsniveau 7

10 så vel som på personniveau i det pågældende år. Der er tale om en ny stikprøve hvert år, dvs. det er ikke de samme personer, der indgår i modelbefolkningerne fra år til år. Ét-årige modelbefolkninger er dannet hvert år siden 1979, men i praksis er oplysninger før 1983 ret sparsomme. De flerårige modelbefolkninger er dannet med udgangspunkt i en tilfældig stikprøve på personniveau af befolkningen ultimo Disse personer omtales som hovedpersonerne i modelbefolkningen. I hvert af de følgende år udvælges så vidt muligt de samme personer som i udgangsåret, idet nogle dog er døde og udvandrede, mens stikprøven suppleres med et tilfældigt udvalg af nyfødte og indvandrede, således at modelbefolkningen er repræsentativ på personniveau i hvert enkelt år. I tilknytning til de flerårige modelbefolkninger udvælges hvert år tillige alle de såkaldte bipersoner, som hovedpersonerne i modelbefolkningen bor i husstand med i det pågældende år. I praksis dannes der også hvert år flere forskellige modelbefolkninger, der varierer i størrelse. De største stikprøver består af 1/10 af den danske befolkning, svarende til ca personer i De store stikprøver anvendes dog sjældent og kun i forbindelse med analyser vedrørende særlig afgrænsede grupper i befolkningen, hvor de mindre stikprøver vil indeholde for få personer i den pågældende gruppe. Det kan for eksempel dreje sig om beregninger vedrørende indvandrere eller personer, som er gået på efterløn i løbet af året. De mindre stikprøver er på henholdsvis 1/30 af befolkningen, svarende til ca personer i 2001, og 1 pct. af befolkningen, svarende til ca personer. Til en lang række beregninger herunder f.eks. ændringer i skattesystemet, som berører mange skatteydere er de mindste stikprøver som regel tilstrækkelige. Dannelsen af en ny modelbefolkning for et givet år kan typisk påbegyndes 2-3 måneder efter årets afslutning, når Danmarks Statistik har dannet det relevante befolkningsstatistikregister. Når den ønskede personkreds i modelbefolkningen er fundet, tilknyttes alle tilgængelige oplysninger om indkomster, sociale forhold, økonomiske mellemværender med det offentlige, demografiske forhold, benyttelse af 8

11 daginstitutioner, uddannelse mv. Oplysningerne om den enkelte person og dennes familie/husstand findes i en række forskellige registre, primært fra Danmarks Statistik. Er der tale om oplysninger fra et bestemt tidspunkt (statusoplysninger), søges oplysninger så tæt på den 1. januar som muligt. Vedrører oplysningerne en periode, tilknyttes som hovedregel de oplysninger, der vedrører året forud for den 1. januar. For eksempel vil modelbefolkningen for 2001 have oplysninger om personernes alder, civilstand og boligforhold pr. 1. januar 2002, da det er statusoplysninger, mens oplysninger om indkomster mv. (fra årsopgørelser) og ledighedsperioder etc. vedrører året Tilknytningen af de relevante oplysninger foregår løbende, efterhånden som statistikregistrene er færdige. I praksis går der ca. 1½ år fra dannelsen af en modelbefolkningsårgang er påbegyndt, til modelbefolkningerne er fuldt udbyggede med alle relevante oplysninger. De nyeste modelbefolkninger, der kan anvendes til de normale lovmodelberegninger pr. maj 2003, er således modelbefolkningerne for Det er dog muligt at påbegynde anvendelsen af en modelbefolkningsgang til en række formål, selvom alle oplysninger endnu ikke foreligger. F.eks. kan oplysningerne vedrørende boligstøtte anvendes, så snart disse er færdiggjort, uanset at de andre oplysninger i modelbefolkningen ikke er på plads endnu. Efter dannelsen af stikprøven anonymiseres hvert enkelt individ, idet adresser og CPR-numre fjernes. Disse oplysninger er således ikke tilgængelige for brugerne af lovmodellen og kan ikke benyttes i beregningerne Indholdet af modelbefolkningerne Modelbefolkningerne er primært dannet ud fra Danmark Statistiks registre og indeholder en lang række oplysninger, jf. boks 3.2. De fleste oplysninger i modelbefolkningen skaffes til veje i forbindelse med det offentliges administration af de forskellige lovgivningsområder. Således er f.eks. indkomstoplysningerne benyttet i forbindelse med skatte- 9

12 ligningen, mens pensionsoplysningerne er benyttet ved beregning og udbetaling af sociale pensioner. Boks 3.2. Dataområder i modelbefolkningerne Dataområde Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsmarkedsforanstaltninger Arbejdsmarkedstilknytning Boligstøtte Børnetilskud Daginstitutionsanvendelse Delpensioner Ejendomme, boliger og ejere Ejendomsvurderinger og -skatter Ejendomsværdiskat Forbrug af el, vand og varme Forbrug af lægemidler Hospitalsbenyttelse Indkomster og skat Kontanthjælp Ledighed Løn Motorkøretøjer Pensionsbeskatning Pensionsindbetalinger Personlige tillæg Person- og familieoplysninger Sociale pensioner Syge- og barselsdagpenge Sygesikring Uddannelser Voksenuddannelser Kilder Dagpengeudbetalingsregistret (DUR) AMFORA Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Boligstøtteregistret Børnetilskudsregistret Daginstitutionsregistret Pensionsstatistikregistret Boligstatistikregistret (BBR) Ejendomsregistret (SVUR) Ejendomsværdiskatteregistret (EVS) De fælleskommunale forbrugsregistre m.fl. Lægemiddelstatistikregistret Landspatientregistret (LPR) og DRG Indkomststatistikregistret m.fl. Kontanthjælpsregistret, BIS og KMD-aktiv Arbejdsløshedsstatistikregistret (CRAM) Lønstatistikregistret Motorkøretøjsregistret Register for Pensionsbeskatningsafgifter (PAF) Register for indberettede pensionsindbetalinger Registret omhandlende personlige tillæg Befolkningsstatistikregistret Pensionsstatistikregistret Sygedagpengestatistikregistret Sygesikringsstatistikregistret Uddannelsesstatistikregistret Tværgående kursistregistre Oplysninger om årsindkomster og skattebetaling stammer fra Told og Skat, ledighedsoplysningerne er fra Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAMregister etc. Mange af oplysningerne på socialområdet stammer fra Kommunedatas systemer for beregning, kontering og udbetaling af ydelserne. Det drejer sig blandt andet om pensioner, boligstøtte, kontanthjælp og syge- og barselsdagpenge. De indsamlede data er grundlaget for Danmarks Statistiks statistikregistre, som benyttes i den officielle statistikproduktion. Disse registre er grundlaget for dannelsen af lovmodellens modelbefolkninger. 10

13 Lovmodellen kan have interesse i visse data, som ikke benyttes i den officielle statistikproduktion og derfor ikke automatisk indsamles af Danmarks Statistik. Lovmodellen indhenter f.eks. særskilte data vedrørende grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten samt visse data vedrørende kontanthjælpsydelser. Endvidere har lovmodellen selv fremskaffet data om husholdningernes forbrug af el, vand og varme ved henvendelse til el-producenter, vandværker og fjernvarmeværker. En færdig modelbefolkning kan i princippet indeholde omkring oplysninger (variable) for hver enkelt person. I praksis er det relevante antal oplysninger om den enkelte person dog langt mindre, idet ingen personer vil optræde i alle statistikregistrene. Det er for eksempel ikke alle, der modtager social pension. Det bemærkes, at de normale lovmodelberegninger langt fra udnytter alle modelbefolkningens oplysninger om den enkelte person. Mange oplysninger udnyttes i praksis meget sjældent. Udfra hensynet til at have muligheden for at kunne foretage analyser på ethvert område, som er omfattet af registerbaserede personoplysninger, er det imidlertid valgt som udgangspunkt at medtage alle tilgængelige oplysninger i modelbefolkningerne. Anvendelsen af registerbaserede oplysninger indebærer, at lovmodelberegningerne i sagens natur må tage udgangspunkt i oplysninger, som typisk ligger 2 år tilbage i tiden i forhold til det aktuelle beregningstidspunkt. I de konkrete lovmodelberegninger opdateres modelbefolkningen derfor typisk til beregningsåret, f.eks. ved at fremskrive indkomstoplysningerne og opregne antallet af skatteydere til det korrekte niveau i beregningsåret. Rent teknisk er modelbefolkningen opdelt i et antal datasæt. Oplysningerne om social pension udgør ét datasæt, oplysninger om indkomster og skatter udgør et andet etc., jf. eksemplet i boks

14 Boks 3.3. Eksempel på indhold af datasæt i modelbefolkning Datasættet vedrørende ledighed og arbejdsløshedsforsikring indeholder oplysninger om hver person i stikprøven, der er registreret som medlem af en arbejdsløshedskasse, eller som har været berørt af ledighed i det år, modelbefolkningen vedrører. I datasættet indgår følgende oplysninger (variable): Markering for afgang fra a-kasse Kode for årsag til afgang Efterlønsmarkering Forsikringskategori (heltid/deltid mv.) Antal forsikrede timer pr. uge Ledighedsgrad Arbejdsløshedskassens navn Årets antal ledige timer Markering for ledighed ved årets start og slut Antal arbejdsløshedsperioder Arbejdsløshedsforsikringsforhold 12

15 4 Indholdet af en lovmodel En lovmodel er i princippet et langt edb-program, der kan skitseres ved følgende figur: Figur 4.1. Skematisk fremstilling af lovmodel Persondata Evt. fremskrivning Lovgivningssatser Lovberegning Analyse Resultat (tabel eller datasæt) Persondata fra modelbefolkningen indlæses og tilrettes den konkrete beregning. Normalt vil data være et par år ældre end det år, analysen vedrører, og det er derfor nødvendigt at justere data. Den typiske justering er en fremskrivning af alle beløbsvariable til beregningsårets pris- og lønniveau. Fremskrivningen er baseret på officielle prognoser. Herefter tilknyttes relevante lovgivningssatser, eller hvis analysen vedrører en lovændring, de påtænkte ændrede satser. Derefter sker den helt centrale beregning af hvert enkelt individs forhold. På dette sted i lovmodellen er den officielle lovtekst omformet til "programkode". 13

16 Når lovberegningen er afsluttet, er hver person tildelt en ydelse eller en skattebetaling, og det er muligt at analysere data. Resultatet af hele beregningen kan være et resultatdatasæt, der kan arbejdes videre med, eller outputtabeller, der belyser de fordelings- eller provenumæssige konsekvenser af lovændringen. En lovmodel er den officielle lovtekst oversat til edb-sprog. Boks 4.1 viser et eksempel fra boligstøttemodellen, hvor boligydelse udregnes ud fra husstandsindkomst og husleje. Til venstre vises den relevante lovtekst, til højre det tilsvarende stykke programkode i boligstøttemodellen. Eksemplet er simplificeret, men viser princippet i en lovmodel. Boks 4.1. Eksempel på lovberegning Lovtekst (fra Lov om Individuel Boligstøtte) 21. Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med et tillæg på kr., jf. 72, stk. 1, nr. 10, og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten eller 8 over en indkomstgrænse på kr., jf. 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med kr., jf. 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Samme tekst i programkode IF beregningsår > 2004 THEN DO; Indkomstgrænse = * MIN[MAX(0, Antal børn - 1), 3]; Boligstøtte = MAX[0, ROUND ((75 * (boligudg ) 22.5 * (husstandsindkomst indkomstgrænse))/100, 12 ]; END; Afviklingen af en lovmodelberegning sker via en terminalopkobling til et edb-anlæg i Danmarks Statistik. Modellerne er programmeret i SAS, ligesom modelbefolkningerne er lagrede som SAS-databaser. Lovmodelberegningerne viser de umiddelbare virkninger af en bestemt lovændring. Virkningen af eventuelle adfærdsændringer som følge af lovændringen er således ikke inkluderet. En eventuel forøgelse af befordringsfradraget kunne f.eks. tænkes at ville medføre mere persontransport. Ligeledes kunne en eventuel ændring af den individuelle boligstøtte tænkes at påvirke boligmønstret. Sådanne dynamiske effekter tages der ikke umiddelbart højde for i resultaterne af lovmodelberegningerne. Der er dog taget visse indledende skridt til at udbygge lovmodelberegningerne med konkrete bud på de afledte adfærdsvirkninger af en given lovændring. I Fordeling og incitamenter 2002 vises f.eks. en række mulige ændringer i arbejdsudbuddet som følge af ændrede incitamenter til at ar- 14

17 bejde ved forskellige ændringer i skattesystemet, jf. nærmere omtale i afsnit 5. Det er hensigten at udnytte de flerårige oplysninger i lovmodellens datagrundlag samt nye resultater fra den økonomiske forskning til gradvist at styrke og udbygge mulighederne for at skønne over dynamiske adfærdsvirkninger af ændringer i lovgivningen. 15

18 16

19 5 Resultat af en lovmodelberegning For de fleste lovmodeller er der to hovedformål: Dels at præsentere skøn over det offentliges provenugevinst eller -tab ved en påtænkt lovgivning, dels at komme med et bud på de fordelingsmæssige og de incitamentsmæssige konsekvenser Provenuberegninger Et eksempel på provenueffekten vises i tabel 5.1. Tabellen stammer fra en kørsel med skattemodellen og viser ændringer i de forskellige skattetyper og i slutskatten ved en hypotetisk ændring af skattesystemet. Tabel 5.1. Provenu ved en hypotetisk ændring i personskattesystemet Før lovændring Efter lovændring Forskel Skat Mio. kr Mio. kr. 1. Bundskat Mellemskat Topskat Kommuneskat Amtskommunalskat Kirkeskat Indkomstskatter i alt (= ) 8. Ejendomsværdiskat Slutskat (=7+8) 10. Arbejdsmarkedsbidrag Særlig ATP-opsparing Konkret er der regnet på konsekvenserne af en sænkning af alle skattesatser med 1 pct.enhed. Satserne for bundskat, mellemskat, topskat, kommuneskat og amtsskat sænkes med 1 pct.enhed (i København og Frederiksberg Kommune sænkes kommuneskatten dog med 2 pct.enheder, idet 17

20 der ikke opkræves amtsskat i Københavns og Frederiksberg kommuner). Det skrå skatteloft sænkes med 5 pct.enheder. Kirkeskattesats, ejendomsværdiskattesats, arbejdsmarkedsbidrag og særlig ATP-opsparing ændres ikke. Faldet i beskatningen varierer mellem knap 2 og knap 5 pct.enheder afhængig af indkomstens størrelse. Det ses, at det offentliges provenu vil reduceres med godt 20 mia. kr. Det koster altså godt 20 mia. kr. for de offentlige kasser at foretage den nævnte hypotetiske skattenedsættelse Fordelingsberegninger En skattenedsættelse svarende til eksemplet i afsnit 5.2 ville indebære en fremgang i disponibel indkomst for alle skatteydere. Ofte vil lovændringer, for eksempel en provenuneutral skatteomlægning, opdele skatteyderne i en gruppe der vinder henholdsvis en gruppe der taber som følge af omlægningen. Eksempelvis kan der være tale om en øget omfordeling fra husstande med store indkomster til husstande med små indkomster. Lovmodelberegninger er særdeles velegnede til at vise de fordelingsmæssige virkninger af en lovændring. I tabel 5.2 vises de fordelingsmæssige virkninger for pensionisterne ved en hypotetisk ændring i Lov om Individuel Boligstøtte. Konkret vises konsekvenserne af at sænke den støtteberettigede boligstørrelse fra 65 m 2 til 60 m 2 for enlige pensionister og hæve den støtteberettigede boligstørrelse fra 85 m 2 til 90 m 2 for pensionistspar. Det ses - ikke overraskende - at taberne af omlægningen er de enlige pensionister, der i gennemsnit mister kr. i årlig boligstøtte. Gevinsten for pensionistparrene er i gennemsnit 470 kr. Nettoprovenuet af ændringen kan beregnes ud fra tabellen til små 200 mio. kr. 18

21 Tabel 5.2. Fordelingsvirkninger af hypotetisk ændring i boligstøttereg lerne Husstandsindkomst Antal husstande Gns. støtte, Gns. støtte, Gns. tab gældende regler ændrede regler Kroner Enlige pensionister < > I alt Pensionistspar < > I alt Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i boligstøtteregistret for december Alle beløb er i 1999-niveau, men med 2002 regler for beregning af boligstøtte. I tabellen indgår alene almindelig boligydelse til pensionister i lejebolig Samspilsproblemer I det sociale system er de offentlige ydelser som hovedregel målrettet familierne med de laveste indkomster. Det sker blandt andet ved at aftrappe de offentlige ydelser, når modtagerens indkomst stiger. Samtidig beskattes indkomstfremgangen. En indkomstfremgang hos en modtager af offentlige ydelser indebærer altså både en reduktion i de offentlige ydelser og en øget indkomstskat. Den samtidige beskatning og aftrapning kan give anledning til det såkaldte samspilsproblem - nemlig det forhold, at en modtager af offentlige ydelser får meget lidt ud af en ekstra indkomst og derfor ikke har nogen særlig tilskyndelse til at øge sit beskæftigelsesomfang. Lovmodellen er velegnet til at undersøge samspillet mellem skattesystemet og de sociale systemer og dermed belyse omfanget af samspilsproblemerne. 19

22 Beregningen tager udgangspunkt i en hypotetisk forøgelse af lønindkomsten med kr. for hver voksen person i modelbefolkningen. Herefter beregnes det ved hjælp af lovmodellerne for hhv. skat, boligstøtte og daginstitutionsbetaling, hvor meget familien skulle have betalt mere i indkomstskat, og hvor meget de offentlige ydelser ville være blevet reduceret som følge af indkomstfremgangen. Summen af den øgede indkomstskat og tabet i offentlige ydelser sættes i forhold til indkomstforøgelsen. Derved fås den såkaldte sammensatte marginalskatteprocent. Den viser, hvor meget familien samlet skal betale til det offentlige i form af indkomstskat og reducerede offentlige ydelser. I beregningerne er skattereformen, der påbegyndes i 2004, forudsat fuldt indfaset svarende til det forventede regelsæt i Ud af et samlet antal voksne i de erhvervsaktive aldre (dog eksklusive førtidspensionister) på godt 3,2 mio. har godt halvdelen 1,6 mio. personer - en sammensat marginalskatteprocent på mellem 8 og 45, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3. Sammensatte marginalskatter for erhvervsaktive, 2007-regler Familiekategori Sammensat 1 voksen 2 voksne mar- Antal børn Antal børn ginalskattepct. 0 1 >=2 I alt 0 1 >=2 I alt I alt Antal personer > I alt Den højeste marginalskat i indkomstskattesystemet er isoleret set knap 64 pct. Godt personer har imidlertid en sammensat marginalskatteprocent over 64. Samspillet mellem skat og aftrapning af offentlige ydelser indebærer altså, at disse personer bliver udsat for en højere effektiv beskatning end den højeste skatteprocent. Relativt mange enlige forsørgere har en sammensat marginalskatteprocent over dette niveau. Knap af de personer med høje sammensatte marginalskatter er således enlige forsørgere. 20

23 I de senere år er antallet af personer med høje sammensatte marginalskatteprocenter reduceret betydeligt. I 1996 var der således ca erhvervsaktive med en sammensat marginalskatteprocent over den højeste skatteprocent (der i det år var godt 66 pct.) Samspilsberegningerne viser et dilemma i socialpolitikken: Af fordelingsmæssige hensyn og hensynet til de offentlige udgifter ønskes det at målrette de offentlige udgifter til familier, der i en eller anden forstand kan betragtes som økonomisk dårligt stillede. Aftrapningen af de offentlige ydelser kan imidlertid samtidig føre til høje sammensatte marginalskatteprocenter, hvilket reducerer modtagerens tilskyndelse til selv at søge at komme bort fra den offentlige forsørgelse. Det bemærkes, at der ud over det nævnte samspilsproblem for erhvervsaktive findes lignende problemer for pensionister. Aftrapningen af indkomstafhængige ydelser vil ske på grundlag af pensionistens aktuelle indkomst, som må betragtes som mere fastlåst end indkomsten for erhvervsaktive. Men aftrapningen er dog af betydning, da den vil kunne påvirke incitamentet til at spare op blandt nuværende erhvervsaktive Incitamenter til at arbejde Økonomer skelner mellem timebeslutningen og deltagelsesbeslutningen, når de analyserer incitamenterne til at arbejde. Timebeslutningen vedrører de beskæftigedes fastsættelse af deres årlige arbejdstid. Deltagelsesbeslutningen vedrører derimod beslutningen for såvel beskæftigede som ikkebeskæftigede om at være i beskæftigelse frem for ikke at være beskæftiget. Mens marginalskatten har betydning for de beskæftigedes incitament til at arbejde flere timer, har det såkaldte forskelsbeløb betydning for incitamentet til at være i beskæftigelse. Forskelsbeløbet er defineret som forskellen i disponibel indkomst i en situation med fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst. I forskelsbeløbet indgår udover bruttoforskellen mellem lønindkomsten og overførselsindkomsten og de hertil hørende ændrede skattebetalinger også aftrapning af indkomstafhængige ydelser som eksempelvis boligstøtte og tilskud til daginstitution. Endvidere indgår udgifter til transport mellem bopæl og ar- 21

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere