Lovmodellen Maj 2003
|
|
- Morten Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lovmodellen Maj 2003
2 Lovmodellen, maj 2003 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: schultz@schultz.dk Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic aps Foto: Jørgen Schytte, BAM Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:
3 1 Lovmodeller og deres anvendelse En lovmodel består af to grundelementer: Et datagrundlag og en lov omsat til edb-sprog. Datagrundlaget i lovmodellen er normalt en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning svarende til ca personer, men en stikprøve på 10 pct. svarende til ca personer er også tilgængelig. Datagrundlaget kaldes en modelbefolkning og indeholder en lang række oplysninger om hver enkelt person. Personerne optræder anonymt i modelbefolkningen, idet CPR-numre og adresseoplysninger er fjernet. Et eksempel på lov omsat til edb-sprog er personskattelovgivningen. På grundlag af indkomstoplysningerne for hver person i modelbefolkningen kan den såkaldte skattemodel beregne den individuelle indkomstskat for hver enkelt person. Virkningen af ændringer i skattelovene kan også beregnes. Skattemodellen tilrettes efter de nye regler, hvorefter den individuelle indkomstskat efter de nye regler kan beregnes. Ved at sammenligne indkomstskatten for hver person i de to beregninger kan fordelingsvirkningerne af lovændringen kortlægges. Ved at lægge alle ændringerne sammen kan provenuvirkningen for den offentlige sektor findes. Beregningerne med lovmodellen viser de umiddelbare virkninger af lovændringer, givet den (historisk) kendte adfærd i datagrundlaget. Dvs. beregningerne afspejler som udgangspunkt ikke eventuelle adfærdsvirkninger som følge af ændringer i lovgivningen. Der er dannet delmodeller på en række lovgivningsområder, herunder bl.a. skatteområdet, pensionsområdet, boligstøtteområdet og daginstitutionsområdet. På hvert område kan modellen benyttes til at beregne virk- 1
4 ningerne af lovændringer for hver person i modelbefolkningen samt virkningerne for de offentlige budgetter. Lovmodelberegninger kan også anvendes til at belyse økonomiske incitamenter til at arbejde. Med skattemodellen kan beregnes den individuelle marginalskat, dvs. hvor stor en andel af en lille indkomstforøgelse, der skal betales i indkomstskat, givet indkomsten i udgangssituationen. Ved kombinerede beregninger med skattemodellen og en række andre modeller kan ligeledes beregnes såkaldte sammensatte marginalskatteprocenter, som angiver den samlede effekt af øget indkomstskat og aftrapning af offentlige ydelser ved en forøgelse af indkomsten. Endelig kan beregnes det såkaldte forskelsbeløb, som udgør forskellen i disponibel indkomst ved henholdsvis fuld beskæftigelse og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst. Modelbefolkningerne er i sig selv meget anvendelige til en række analytiske formål, herunder specielt analyser af indkomstfordelingen i den danske befolkning. Detaljerede oplysninger om sammensætningen af indkomster og skatter giver mulighed for indgående analyser af f.eks. fordelingsvirkningerne af offentlige indkomstoverførsler og skatter. Ligeledes kan udviklingen over tid i de disponible indkomster for forskellige aldersog befolkningsgrupper belyses. I Finansministeriets årlige publikation Fordeling og incitamenter vises ajourførte analyser af fordelingen af befolkningens indkomster og de økonomiske incitamenter til beskæftigelse. I Fordeling og incitamenter videreføres således analyser af emner, der tidligere har været behandlet i publikationen Familier og indkomster samt i Finansredegørelsen. Modelbefolkningerne dannes i Danmarks Statistik, mens modellerne på skatteområdet og de forskellige ydelsesområder udvikles og vedligeholdes i Finansministeriets departement. Lovmodellens brugerkreds er begrænset til centraladministrationen. Udover Finansministeriet er de største brugere Skatteministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. For at imødekomme ønsker fra interesseorganisationer, forskere og andre om særskilte analyser med lovmodellen kan Finansministeriet i begrænset omfang foretage beregninger for eksterne rekvirenter mod betaling. Der 2
5 foretages dog generelt ikke modelberegninger på konkrete politikforslag fra eksterne rekvirenter. Efter nærmere aftale herom med Danmarks Statistik er der endvidere mulighed for, at institutioner uden for centraladministrationen mod betaling kan opnå adgang til dele af lovmodellens datagrundlag. Henvendelse kan ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon
6 4
7 2 Oversigt over modeller De eksisterende lovmodeller omfatter aktuelt følgende specifikke lovgivningsområder: Boks 2.1. Eksisterende modelområder Model Formål Skattemodel Beregning af arbejdsmarkedsbidrag, personlige indkomstskatter (stat, amt og kirke) og ejendomsværdiskat Pensionsmodel Beregning af sociale pensioner (folkepension og førtidspension) Boligstøttemodel Beregning af individuel boligstøtte Daginstitutionsmodel Beregning af betaling for dagpasningsordninger Arbejdsløshedsdagpenge Beregning af arbejdsløshedsdagpenge Kontanthjælpsmodel Beregning af kontanthjælp Sygedagpengemodel Beregning af sygedagpenge Grundskyld Beregning af kommunal og amtskommunal grundskyld Motorafgift Beregning af vægtafgifter Udover de i boks 2.1 nævnte modeller er følgende nye modeller aktuelt under udvikling: Boks 2.2. Modelområder under udvikling Model Efterlønsmodel Helbreds- og varmetillægsmodel Flerårig skattemodel Formål Beregning af efterløn Beregning af helbredstillæg og varmetillæg til pensionister Beregning af indkomstskatter mv. over en 5-årig periode De ovenfor nævnte modeller omfatter hver sit lovgivningsområde. Ved at kombinere flere modeller, kan samspillet mellem forskellige lovgivningsområder belyses. Der findes aktuelt følgende kombinationsmodeller: 5
8 Boks 2.3. Kombinationsmodeller Model Formål Pensionsskattemodel Belysning af samspillet mellem skattelovgivning og sociale pensioner Samspilsmodel for Belysning af samspillet mellem skat, boligydelse og sociale pensioner, herunder beregning af sammensatte pensionister marginalskatteprocenter Samspilsmodel for erhvervsaktive for pensionister Belysning af samspillet mellem skat, boligsikring og fripladsaftrapning i daginstitutioner, herunder beregning af sammensatte marginalskatteprocenter for erhvervsaktive Forskelsbeløbsmodel Beregning af forskel i disponibel indkomst ved henholdsvis fuld beskæftigelse og en situationen, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst Lovmodellen omfatter endvidere visse modeller, som ikke er knyttet til noget specielt lovgivningsområde, og hvor beregningsformen adskiller sig noget fra de ovenfor nævnte modeller: Boks 2.4. Andre modeller Model Familietypemodel Livsindkomstmodel Formål Beregning af den økonomiske situation for udvalgte, fiktive familietyper med bestemte karakteristika Beregning af indkomsten over konstruerede livsforløb baseret på flerårige individuelle personoplysninger (modellen er under udvikling) Det bemærkes, at beregninger med familietypemodellen ikke anvender de repræsentative data fra modelbefolkningerne, men derimod tager udgangspunkt i et panel af konstruerede familietyper, som har karakter af regneeksempler. Beregninger med familietypemodellen har derfor en grundlæggende anderledes karakter og anvendelse end beregninger med de øvrige lovmodeller, jf. nærmere omtale i afsnit 6. 6
9 3 Datagrundlaget En forudsætning for at kunne arbejde med lovmodeller er et detaljeret datagrundlag på individniveau. I de konkrete lovmodeller kræves som udgangspunkt kendskab til alle oplysninger, som ligger til grund for den individuelle beregning af de relevante ydelser eller skatter Dannelse af modelbefolkninger Modelbefolkningerne er stikprøver, der dannes i Danmarks Statistik. Lovmodellens stikprøver kaldes modelbefolkninger, fordi de netop udgør en slags minimodeller af befolkningen i Danmark. Hvert år dannes en række forskellige modelbefolkninger med forskellige egenskaber. Som udgangspunkt sondres der mellem ét-årige og flerårige modelbefolkninger, jf. boks 3.1. Boks 3.1. Oversigt over modelbefolkninger, maj 2003 Modelbefolkningstype Ét-årige modelbefolkninger Flerårige modelbefolkninger År omfattet: (1979)/ Egenskaber: Ny stikprøve hvert år udvalgt på husstandsniveau. Repræsentativ på husstands- og personniveau. Samme personer kan ikke følges over tid. Tager udgangspunkt i tilfældig stikprøve af personer i 1993, som kan følges over tid. Repræsentativ på personniveau i hvert år. Stikprøvestørrelser: 1/10, 1/30, 1/100 1/10, 1/30 De ét-årige modelbefolkninger dannes hvert år på basis af en tilfældig stikprøve af alle danske husstande pr. 1. januar. Alle personer, der bor i de udvalgte husstande, medtages i modelbefolkningen. Denne udvælgelsesmetode sikrer, at modelbefolkningen er repræsentativ på husstandsniveau 7
10 så vel som på personniveau i det pågældende år. Der er tale om en ny stikprøve hvert år, dvs. det er ikke de samme personer, der indgår i modelbefolkningerne fra år til år. Ét-årige modelbefolkninger er dannet hvert år siden 1979, men i praksis er oplysninger før 1983 ret sparsomme. De flerårige modelbefolkninger er dannet med udgangspunkt i en tilfældig stikprøve på personniveau af befolkningen ultimo Disse personer omtales som hovedpersonerne i modelbefolkningen. I hvert af de følgende år udvælges så vidt muligt de samme personer som i udgangsåret, idet nogle dog er døde og udvandrede, mens stikprøven suppleres med et tilfældigt udvalg af nyfødte og indvandrede, således at modelbefolkningen er repræsentativ på personniveau i hvert enkelt år. I tilknytning til de flerårige modelbefolkninger udvælges hvert år tillige alle de såkaldte bipersoner, som hovedpersonerne i modelbefolkningen bor i husstand med i det pågældende år. I praksis dannes der også hvert år flere forskellige modelbefolkninger, der varierer i størrelse. De største stikprøver består af 1/10 af den danske befolkning, svarende til ca personer i De store stikprøver anvendes dog sjældent og kun i forbindelse med analyser vedrørende særlig afgrænsede grupper i befolkningen, hvor de mindre stikprøver vil indeholde for få personer i den pågældende gruppe. Det kan for eksempel dreje sig om beregninger vedrørende indvandrere eller personer, som er gået på efterløn i løbet af året. De mindre stikprøver er på henholdsvis 1/30 af befolkningen, svarende til ca personer i 2001, og 1 pct. af befolkningen, svarende til ca personer. Til en lang række beregninger herunder f.eks. ændringer i skattesystemet, som berører mange skatteydere er de mindste stikprøver som regel tilstrækkelige. Dannelsen af en ny modelbefolkning for et givet år kan typisk påbegyndes 2-3 måneder efter årets afslutning, når Danmarks Statistik har dannet det relevante befolkningsstatistikregister. Når den ønskede personkreds i modelbefolkningen er fundet, tilknyttes alle tilgængelige oplysninger om indkomster, sociale forhold, økonomiske mellemværender med det offentlige, demografiske forhold, benyttelse af 8
11 daginstitutioner, uddannelse mv. Oplysningerne om den enkelte person og dennes familie/husstand findes i en række forskellige registre, primært fra Danmarks Statistik. Er der tale om oplysninger fra et bestemt tidspunkt (statusoplysninger), søges oplysninger så tæt på den 1. januar som muligt. Vedrører oplysningerne en periode, tilknyttes som hovedregel de oplysninger, der vedrører året forud for den 1. januar. For eksempel vil modelbefolkningen for 2001 have oplysninger om personernes alder, civilstand og boligforhold pr. 1. januar 2002, da det er statusoplysninger, mens oplysninger om indkomster mv. (fra årsopgørelser) og ledighedsperioder etc. vedrører året Tilknytningen af de relevante oplysninger foregår løbende, efterhånden som statistikregistrene er færdige. I praksis går der ca. 1½ år fra dannelsen af en modelbefolkningsårgang er påbegyndt, til modelbefolkningerne er fuldt udbyggede med alle relevante oplysninger. De nyeste modelbefolkninger, der kan anvendes til de normale lovmodelberegninger pr. maj 2003, er således modelbefolkningerne for Det er dog muligt at påbegynde anvendelsen af en modelbefolkningsgang til en række formål, selvom alle oplysninger endnu ikke foreligger. F.eks. kan oplysningerne vedrørende boligstøtte anvendes, så snart disse er færdiggjort, uanset at de andre oplysninger i modelbefolkningen ikke er på plads endnu. Efter dannelsen af stikprøven anonymiseres hvert enkelt individ, idet adresser og CPR-numre fjernes. Disse oplysninger er således ikke tilgængelige for brugerne af lovmodellen og kan ikke benyttes i beregningerne Indholdet af modelbefolkningerne Modelbefolkningerne er primært dannet ud fra Danmark Statistiks registre og indeholder en lang række oplysninger, jf. boks 3.2. De fleste oplysninger i modelbefolkningen skaffes til veje i forbindelse med det offentliges administration af de forskellige lovgivningsområder. Således er f.eks. indkomstoplysningerne benyttet i forbindelse med skatte- 9
12 ligningen, mens pensionsoplysningerne er benyttet ved beregning og udbetaling af sociale pensioner. Boks 3.2. Dataområder i modelbefolkningerne Dataområde Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsmarkedsforanstaltninger Arbejdsmarkedstilknytning Boligstøtte Børnetilskud Daginstitutionsanvendelse Delpensioner Ejendomme, boliger og ejere Ejendomsvurderinger og -skatter Ejendomsværdiskat Forbrug af el, vand og varme Forbrug af lægemidler Hospitalsbenyttelse Indkomster og skat Kontanthjælp Ledighed Løn Motorkøretøjer Pensionsbeskatning Pensionsindbetalinger Personlige tillæg Person- og familieoplysninger Sociale pensioner Syge- og barselsdagpenge Sygesikring Uddannelser Voksenuddannelser Kilder Dagpengeudbetalingsregistret (DUR) AMFORA Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Boligstøtteregistret Børnetilskudsregistret Daginstitutionsregistret Pensionsstatistikregistret Boligstatistikregistret (BBR) Ejendomsregistret (SVUR) Ejendomsværdiskatteregistret (EVS) De fælleskommunale forbrugsregistre m.fl. Lægemiddelstatistikregistret Landspatientregistret (LPR) og DRG Indkomststatistikregistret m.fl. Kontanthjælpsregistret, BIS og KMD-aktiv Arbejdsløshedsstatistikregistret (CRAM) Lønstatistikregistret Motorkøretøjsregistret Register for Pensionsbeskatningsafgifter (PAF) Register for indberettede pensionsindbetalinger Registret omhandlende personlige tillæg Befolkningsstatistikregistret Pensionsstatistikregistret Sygedagpengestatistikregistret Sygesikringsstatistikregistret Uddannelsesstatistikregistret Tværgående kursistregistre Oplysninger om årsindkomster og skattebetaling stammer fra Told og Skat, ledighedsoplysningerne er fra Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAMregister etc. Mange af oplysningerne på socialområdet stammer fra Kommunedatas systemer for beregning, kontering og udbetaling af ydelserne. Det drejer sig blandt andet om pensioner, boligstøtte, kontanthjælp og syge- og barselsdagpenge. De indsamlede data er grundlaget for Danmarks Statistiks statistikregistre, som benyttes i den officielle statistikproduktion. Disse registre er grundlaget for dannelsen af lovmodellens modelbefolkninger. 10
13 Lovmodellen kan have interesse i visse data, som ikke benyttes i den officielle statistikproduktion og derfor ikke automatisk indsamles af Danmarks Statistik. Lovmodellen indhenter f.eks. særskilte data vedrørende grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten samt visse data vedrørende kontanthjælpsydelser. Endvidere har lovmodellen selv fremskaffet data om husholdningernes forbrug af el, vand og varme ved henvendelse til el-producenter, vandværker og fjernvarmeværker. En færdig modelbefolkning kan i princippet indeholde omkring oplysninger (variable) for hver enkelt person. I praksis er det relevante antal oplysninger om den enkelte person dog langt mindre, idet ingen personer vil optræde i alle statistikregistrene. Det er for eksempel ikke alle, der modtager social pension. Det bemærkes, at de normale lovmodelberegninger langt fra udnytter alle modelbefolkningens oplysninger om den enkelte person. Mange oplysninger udnyttes i praksis meget sjældent. Udfra hensynet til at have muligheden for at kunne foretage analyser på ethvert område, som er omfattet af registerbaserede personoplysninger, er det imidlertid valgt som udgangspunkt at medtage alle tilgængelige oplysninger i modelbefolkningerne. Anvendelsen af registerbaserede oplysninger indebærer, at lovmodelberegningerne i sagens natur må tage udgangspunkt i oplysninger, som typisk ligger 2 år tilbage i tiden i forhold til det aktuelle beregningstidspunkt. I de konkrete lovmodelberegninger opdateres modelbefolkningen derfor typisk til beregningsåret, f.eks. ved at fremskrive indkomstoplysningerne og opregne antallet af skatteydere til det korrekte niveau i beregningsåret. Rent teknisk er modelbefolkningen opdelt i et antal datasæt. Oplysningerne om social pension udgør ét datasæt, oplysninger om indkomster og skatter udgør et andet etc., jf. eksemplet i boks
14 Boks 3.3. Eksempel på indhold af datasæt i modelbefolkning Datasættet vedrørende ledighed og arbejdsløshedsforsikring indeholder oplysninger om hver person i stikprøven, der er registreret som medlem af en arbejdsløshedskasse, eller som har været berørt af ledighed i det år, modelbefolkningen vedrører. I datasættet indgår følgende oplysninger (variable): Markering for afgang fra a-kasse Kode for årsag til afgang Efterlønsmarkering Forsikringskategori (heltid/deltid mv.) Antal forsikrede timer pr. uge Ledighedsgrad Arbejdsløshedskassens navn Årets antal ledige timer Markering for ledighed ved årets start og slut Antal arbejdsløshedsperioder Arbejdsløshedsforsikringsforhold 12
15 4 Indholdet af en lovmodel En lovmodel er i princippet et langt edb-program, der kan skitseres ved følgende figur: Figur 4.1. Skematisk fremstilling af lovmodel Persondata Evt. fremskrivning Lovgivningssatser Lovberegning Analyse Resultat (tabel eller datasæt) Persondata fra modelbefolkningen indlæses og tilrettes den konkrete beregning. Normalt vil data være et par år ældre end det år, analysen vedrører, og det er derfor nødvendigt at justere data. Den typiske justering er en fremskrivning af alle beløbsvariable til beregningsårets pris- og lønniveau. Fremskrivningen er baseret på officielle prognoser. Herefter tilknyttes relevante lovgivningssatser, eller hvis analysen vedrører en lovændring, de påtænkte ændrede satser. Derefter sker den helt centrale beregning af hvert enkelt individs forhold. På dette sted i lovmodellen er den officielle lovtekst omformet til "programkode". 13
16 Når lovberegningen er afsluttet, er hver person tildelt en ydelse eller en skattebetaling, og det er muligt at analysere data. Resultatet af hele beregningen kan være et resultatdatasæt, der kan arbejdes videre med, eller outputtabeller, der belyser de fordelings- eller provenumæssige konsekvenser af lovændringen. En lovmodel er den officielle lovtekst oversat til edb-sprog. Boks 4.1 viser et eksempel fra boligstøttemodellen, hvor boligydelse udregnes ud fra husstandsindkomst og husleje. Til venstre vises den relevante lovtekst, til højre det tilsvarende stykke programkode i boligstøttemodellen. Eksemplet er simplificeret, men viser princippet i en lovmodel. Boks 4.1. Eksempel på lovberegning Lovtekst (fra Lov om Individuel Boligstøtte) 21. Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med et tillæg på kr., jf. 72, stk. 1, nr. 10, og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten eller 8 over en indkomstgrænse på kr., jf. 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med kr., jf. 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Samme tekst i programkode IF beregningsår > 2004 THEN DO; Indkomstgrænse = * MIN[MAX(0, Antal børn - 1), 3]; Boligstøtte = MAX[0, ROUND ((75 * (boligudg ) 22.5 * (husstandsindkomst indkomstgrænse))/100, 12 ]; END; Afviklingen af en lovmodelberegning sker via en terminalopkobling til et edb-anlæg i Danmarks Statistik. Modellerne er programmeret i SAS, ligesom modelbefolkningerne er lagrede som SAS-databaser. Lovmodelberegningerne viser de umiddelbare virkninger af en bestemt lovændring. Virkningen af eventuelle adfærdsændringer som følge af lovændringen er således ikke inkluderet. En eventuel forøgelse af befordringsfradraget kunne f.eks. tænkes at ville medføre mere persontransport. Ligeledes kunne en eventuel ændring af den individuelle boligstøtte tænkes at påvirke boligmønstret. Sådanne dynamiske effekter tages der ikke umiddelbart højde for i resultaterne af lovmodelberegningerne. Der er dog taget visse indledende skridt til at udbygge lovmodelberegningerne med konkrete bud på de afledte adfærdsvirkninger af en given lovændring. I Fordeling og incitamenter 2002 vises f.eks. en række mulige ændringer i arbejdsudbuddet som følge af ændrede incitamenter til at ar- 14
17 bejde ved forskellige ændringer i skattesystemet, jf. nærmere omtale i afsnit 5. Det er hensigten at udnytte de flerårige oplysninger i lovmodellens datagrundlag samt nye resultater fra den økonomiske forskning til gradvist at styrke og udbygge mulighederne for at skønne over dynamiske adfærdsvirkninger af ændringer i lovgivningen. 15
18 16
19 5 Resultat af en lovmodelberegning For de fleste lovmodeller er der to hovedformål: Dels at præsentere skøn over det offentliges provenugevinst eller -tab ved en påtænkt lovgivning, dels at komme med et bud på de fordelingsmæssige og de incitamentsmæssige konsekvenser Provenuberegninger Et eksempel på provenueffekten vises i tabel 5.1. Tabellen stammer fra en kørsel med skattemodellen og viser ændringer i de forskellige skattetyper og i slutskatten ved en hypotetisk ændring af skattesystemet. Tabel 5.1. Provenu ved en hypotetisk ændring i personskattesystemet Før lovændring Efter lovændring Forskel Skat Mio. kr Mio. kr. 1. Bundskat Mellemskat Topskat Kommuneskat Amtskommunalskat Kirkeskat Indkomstskatter i alt (= ) 8. Ejendomsværdiskat Slutskat (=7+8) 10. Arbejdsmarkedsbidrag Særlig ATP-opsparing Konkret er der regnet på konsekvenserne af en sænkning af alle skattesatser med 1 pct.enhed. Satserne for bundskat, mellemskat, topskat, kommuneskat og amtsskat sænkes med 1 pct.enhed (i København og Frederiksberg Kommune sænkes kommuneskatten dog med 2 pct.enheder, idet 17
20 der ikke opkræves amtsskat i Københavns og Frederiksberg kommuner). Det skrå skatteloft sænkes med 5 pct.enheder. Kirkeskattesats, ejendomsværdiskattesats, arbejdsmarkedsbidrag og særlig ATP-opsparing ændres ikke. Faldet i beskatningen varierer mellem knap 2 og knap 5 pct.enheder afhængig af indkomstens størrelse. Det ses, at det offentliges provenu vil reduceres med godt 20 mia. kr. Det koster altså godt 20 mia. kr. for de offentlige kasser at foretage den nævnte hypotetiske skattenedsættelse Fordelingsberegninger En skattenedsættelse svarende til eksemplet i afsnit 5.2 ville indebære en fremgang i disponibel indkomst for alle skatteydere. Ofte vil lovændringer, for eksempel en provenuneutral skatteomlægning, opdele skatteyderne i en gruppe der vinder henholdsvis en gruppe der taber som følge af omlægningen. Eksempelvis kan der være tale om en øget omfordeling fra husstande med store indkomster til husstande med små indkomster. Lovmodelberegninger er særdeles velegnede til at vise de fordelingsmæssige virkninger af en lovændring. I tabel 5.2 vises de fordelingsmæssige virkninger for pensionisterne ved en hypotetisk ændring i Lov om Individuel Boligstøtte. Konkret vises konsekvenserne af at sænke den støtteberettigede boligstørrelse fra 65 m 2 til 60 m 2 for enlige pensionister og hæve den støtteberettigede boligstørrelse fra 85 m 2 til 90 m 2 for pensionistspar. Det ses - ikke overraskende - at taberne af omlægningen er de enlige pensionister, der i gennemsnit mister kr. i årlig boligstøtte. Gevinsten for pensionistparrene er i gennemsnit 470 kr. Nettoprovenuet af ændringen kan beregnes ud fra tabellen til små 200 mio. kr. 18
21 Tabel 5.2. Fordelingsvirkninger af hypotetisk ændring i boligstøttereg lerne Husstandsindkomst Antal husstande Gns. støtte, Gns. støtte, Gns. tab gældende regler ændrede regler Kroner Enlige pensionister < > I alt Pensionistspar < > I alt Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i boligstøtteregistret for december Alle beløb er i 1999-niveau, men med 2002 regler for beregning af boligstøtte. I tabellen indgår alene almindelig boligydelse til pensionister i lejebolig Samspilsproblemer I det sociale system er de offentlige ydelser som hovedregel målrettet familierne med de laveste indkomster. Det sker blandt andet ved at aftrappe de offentlige ydelser, når modtagerens indkomst stiger. Samtidig beskattes indkomstfremgangen. En indkomstfremgang hos en modtager af offentlige ydelser indebærer altså både en reduktion i de offentlige ydelser og en øget indkomstskat. Den samtidige beskatning og aftrapning kan give anledning til det såkaldte samspilsproblem - nemlig det forhold, at en modtager af offentlige ydelser får meget lidt ud af en ekstra indkomst og derfor ikke har nogen særlig tilskyndelse til at øge sit beskæftigelsesomfang. Lovmodellen er velegnet til at undersøge samspillet mellem skattesystemet og de sociale systemer og dermed belyse omfanget af samspilsproblemerne. 19
22 Beregningen tager udgangspunkt i en hypotetisk forøgelse af lønindkomsten med kr. for hver voksen person i modelbefolkningen. Herefter beregnes det ved hjælp af lovmodellerne for hhv. skat, boligstøtte og daginstitutionsbetaling, hvor meget familien skulle have betalt mere i indkomstskat, og hvor meget de offentlige ydelser ville være blevet reduceret som følge af indkomstfremgangen. Summen af den øgede indkomstskat og tabet i offentlige ydelser sættes i forhold til indkomstforøgelsen. Derved fås den såkaldte sammensatte marginalskatteprocent. Den viser, hvor meget familien samlet skal betale til det offentlige i form af indkomstskat og reducerede offentlige ydelser. I beregningerne er skattereformen, der påbegyndes i 2004, forudsat fuldt indfaset svarende til det forventede regelsæt i Ud af et samlet antal voksne i de erhvervsaktive aldre (dog eksklusive førtidspensionister) på godt 3,2 mio. har godt halvdelen 1,6 mio. personer - en sammensat marginalskatteprocent på mellem 8 og 45, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3. Sammensatte marginalskatter for erhvervsaktive, 2007-regler Familiekategori Sammensat 1 voksen 2 voksne mar- Antal børn Antal børn ginalskattepct. 0 1 >=2 I alt 0 1 >=2 I alt I alt Antal personer > I alt Den højeste marginalskat i indkomstskattesystemet er isoleret set knap 64 pct. Godt personer har imidlertid en sammensat marginalskatteprocent over 64. Samspillet mellem skat og aftrapning af offentlige ydelser indebærer altså, at disse personer bliver udsat for en højere effektiv beskatning end den højeste skatteprocent. Relativt mange enlige forsørgere har en sammensat marginalskatteprocent over dette niveau. Knap af de personer med høje sammensatte marginalskatter er således enlige forsørgere. 20
23 I de senere år er antallet af personer med høje sammensatte marginalskatteprocenter reduceret betydeligt. I 1996 var der således ca erhvervsaktive med en sammensat marginalskatteprocent over den højeste skatteprocent (der i det år var godt 66 pct.) Samspilsberegningerne viser et dilemma i socialpolitikken: Af fordelingsmæssige hensyn og hensynet til de offentlige udgifter ønskes det at målrette de offentlige udgifter til familier, der i en eller anden forstand kan betragtes som økonomisk dårligt stillede. Aftrapningen af de offentlige ydelser kan imidlertid samtidig føre til høje sammensatte marginalskatteprocenter, hvilket reducerer modtagerens tilskyndelse til selv at søge at komme bort fra den offentlige forsørgelse. Det bemærkes, at der ud over det nævnte samspilsproblem for erhvervsaktive findes lignende problemer for pensionister. Aftrapningen af indkomstafhængige ydelser vil ske på grundlag af pensionistens aktuelle indkomst, som må betragtes som mere fastlåst end indkomsten for erhvervsaktive. Men aftrapningen er dog af betydning, da den vil kunne påvirke incitamentet til at spare op blandt nuværende erhvervsaktive Incitamenter til at arbejde Økonomer skelner mellem timebeslutningen og deltagelsesbeslutningen, når de analyserer incitamenterne til at arbejde. Timebeslutningen vedrører de beskæftigedes fastsættelse af deres årlige arbejdstid. Deltagelsesbeslutningen vedrører derimod beslutningen for såvel beskæftigede som ikkebeskæftigede om at være i beskæftigelse frem for ikke at være beskæftiget. Mens marginalskatten har betydning for de beskæftigedes incitament til at arbejde flere timer, har det såkaldte forskelsbeløb betydning for incitamentet til at være i beskæftigelse. Forskelsbeløbet er defineret som forskellen i disponibel indkomst i en situation med fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst. I forskelsbeløbet indgår udover bruttoforskellen mellem lønindkomsten og overførselsindkomsten og de hertil hørende ændrede skattebetalinger også aftrapning af indkomstafhængige ydelser som eksempelvis boligstøtte og tilskud til daginstitution. Endvidere indgår udgifter til transport mellem bopæl og ar- 21
NRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ
NRQRPLPLQLVWHULHW -XQLÃ ISBN: Trykt udgave 87-7862-110-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-111-9 Omslag: Boje & Mobeck as. Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Gratis Yderligere
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereFordeling og incitamenter 2004. Juni 2004
Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBaggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens
Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereFordeling og incitamenter 2002. Juni 2002
Fordeling og incitamenter 22 Juni 22 Fordeling og incitamenter Juni 22 Fordeling og incitamenter 22, juni 22 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSocialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 71 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereEffekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning
Læs mereLavere skat på arbejdsindkomst
Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. marts 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12. februar
Læs mereNotat. Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål. 27. november 2018
Notat 27. november 2018 Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål I Folketingets Skatteudvalg og Beskæftigelsesudvalg er der for nyligt blevet
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt
Skatteudvalget 016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 1. oktober 017 J.nr. 017-649 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 14. september 017 (alm. del).
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereforsørger i Danmark og Sverige
Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446 Offentligt 20. december 2018 J.nr. 2018-5088. Til Folketinget
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mere