Michella Pedersen & Rawand El-Nakieb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Michella Pedersen & Rawand El-Nakieb"

Transkript

1 Michella Pedersen & Rawand El-Nakieb Studienr: & Vejleder: Christa Berner Moe Censor: Birgit Oest Boelskov Periode: Juni 2015 Anslag: Uddannelsessted: University College Lillebælt, Odense Pædagog Seminarium

2 Resumé:... 2 Indledning:... 3 Problemformulering:... 4 Målgruppe:... 4 Afgrænsning:... 4 Metodeafsnit:... 4 Case:... 5 Miljøterapi:... 5 Miljøterapi i praksis på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling:... 7 Bowlby tilknytningsteori:... 9 Analyse af praksis: Tryg og utryg tilknytning: Tilknytningsmønstrene: Analyse af praksis: De tre grundforståelser: Den skærmende grundforståelse: Analyse af praksis: Den skubbende grundforståelse: Analyse af praksis: Den dialektiske grundforståelse: Analyse af praksis: Pædagogens rolle: Menneskesyn: Behaviorismen: Analyse af praksis: Humanismen: Konsekvenspædagogik: Diskussion: Konklusion: Litteraturliste:

3 Resumé: Nedenstående opgave tager udgangspunkt i pædagogens rolle i arbejdet med børn og unge, som er indlagt på psykiatrisk afdeling. Vi har bygget opgaven op således, at vi har udarbejdet en case om en ung pige, der har været indlagt på OUH s psykiatrisk afdeling, hvor Michella var i praktik. Her arbejder de med miljøterapien som hovedfokus, som kort sagt er en metode der er bygget på at give patienterne en så normal hverdag, som overhovedet muligt, hvor de samtidig arbejder med at behandle relationsskader. For at nå frem til, hvad pædagogen skal være særligt opmærksom på, og hvordan pædagogens tilgang skal være, har vi først og fremmest taget udgangspunkt i Bowlbys teori om tilknytning og tilknytningsmønstre. Dette har vi brugt til at analysere, hvad der skyldes at børn og unge kan ende med psykiske lidelser, og dermed være nødsaget til at blive indlagt og få behandling. Derudover bruger vi Fiskers tre grundforståelser, den skærmende, skubbende og dialektiske tilgang, til at analysere hvilke tilgange pædagogerne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling gør brug af i den pædagogiske praksis. Her diskuterer vi bl.a. også, hvordan nogle af pædagogerne på afdelingen møder patienterne med en skærmende tilgang og andre med en skubbende, og hvad vi mener om dette. Mange ville mene, at de flestes menneskesyn i dag er et humanistisk menneskesyn, det samme gælder pædagogerne ude på afdelingen. De arbejder på at udvikle en kompetence hos patienterne, så de er i stand til at tage ansvar for sig selv og for deres handlinger. Dette gør de bl.a. ved at bruge konsekvenspædagogikken, hvor patienterne gennem samtaler med pædagogerne bliver opmærksomme på de konsekvenser, der følger af de handlinger, de foretager sig. Men ved at analysere Lise som person, blev vi ledt ind på behaviorismen og dens menneskesyn. Her blev det interessante, at hun faktisk ser på sig selv med et behavioristisk menneskesyn, som vi også uddyber nærmere i opgaven. 2

4 Indledning: Da Michella var i praktik på Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling, stiftede hun bekendtskab med miljøterapi, og hvordan det fungerer i praksis. Vi vil gerne undersøge, hvordan pædagogens rolle fungerer i miljøterapien blandt unge med psykiske lidelser. Her har vi valgt at lægge fokus på case-patienten Lise, som Michella mødte under sit praktikforløb. Lise var bl.a. diagnosticeret med adfærdsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, emotionel forstyrrelse etc. Lise er kendt for at have en udadreagerende adfærd og har på sine forrige bosteder overfaldet personalet. I denne omgang bliver Lise ikke indlagt på baggrund af en psykiatrisk problemstilling. Hun endte på afdelingen, da kommunen ikke vidste, hvor de skulle placere hende akut. Vi har gjort os overvejelser omkring relevante teorier, der forklarer patientens adfærd og har i den forbindelse valgt at uddybe Bowlbys tilknytningsteori og tilknytningsmønstre. Valget af teori skyldes blandt andet, at Michella har observeret, at Lise har udvist en truende og vredladent adfærd, for at beskytte sig selv mod at blive svigtet og forladt. Derudover har Michella observeret, at personalet havde forskellige pædagogiske tilgange til Lise, alt efter om de frygtede hende eller ej. Der var blandede meninger om, hvordan man skulle behandle og interagere med Lise. Der var to markante tilgange i personalegruppen. Den ene del af personalegruppen arbejdede med at tilgodese Lises behov, når de opstod, for at undgå konflikter. Den anden del af personalegruppen mente, at Lise skulle lære at aktivere sig selv, hvilket ofte endte med, at situationen eskalerede. Her har vi tænkt os at analysere tilgangene ved at bruge Tine Basse Fiskers tre pædagogiske grundforståelse. Derudover diskuteres de tre grundforståelser ved at se på fordele og ulemper ved tilgangene. Til slut introduceres behaviorisme og humanisme, for at give en forståelse for pædagogens menneskesyn, som har indflydelse på den pædagogiske tilgang og praksis. 3

5 Problemformulering: Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med unge med psykiske lidelser med henblik på miljøterapeutisk behandling på Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense? Målgruppe: Der tages udgangspunkt i de unge i alderen år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling med fokus på en 18 årige pige, som er diagnosticeret med henholdsvis adfærdsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, emotionel forstyrrelse etc. Afgrænsning: Vi har valgt at bruge Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, som ekstern repræsentant for den pædagogiske profession. Der lægges hovedfokus på miljøterapien ud fra Schjødt & Heinskou og Skårderud & Sommerfeldt, da det er behandlingsmetoden på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense. Da pædagogerne på afdelingen spiller en stor rolle i denne behandlingsmetode, vil vi beskrive, hvordan det i realiteten fungerer i praksis på afdelingen. I forsøget på at besvare problemformuleringen har vi afgrænset fokus til den beskrevet casepatient Lise. Intentionen er at give et mere specifikt billede og forforståelse af patienten samt det pædagogiske arbejde i miljøterapien. Vi har hertil indsamlet empiri og dokumentation fra praksis gennem observationer på Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling. Til sidst vil vi nævne at af hensyn til tavshedspligten, bruges Lise gennem opgaven som et anonymt navn, der dækker over den virkelige caseperson. Metodeafsnit: For at få en teoretisk forståelse for praksis har vi indsamlet relevant teorier. Bowlbys tilknytningsteori og tilknytningsmønstre anvendes for at få en forståelse af børns tilknytningsmønstre. Det er vigtigt for pædagogen at forstå barnets adfærd for at yde optimal støtte og guidning. Derudover inddrages Tine Basse Fiskers teori om de tre pædagogiske grundforståelser, for at danne os et billede af pædagogens tilgange. Fiskers tre grundforståelse gør det muligt at se pædagogens arbejde fra et bredere perspektiv. Pædagogen skal være i stand til at reflektere over praksis og eget arbejde for at kunne justere og forbedre praksis. I 4

6 forlængelse af Fiskers tre grundforståelser har vi valgt en beskrivelse af humanisme og behaviorisme, da man som pædagog på psykiatrisk afdeling kan blive i tvivl om, hvilket menneskesyn, man arbejder ud fra. Gennem vores praksisfortællinger og observationer kobles teori på praksis, og opgaven vil bære præg af vores fortolkning af både teori og praksis. Opgaven lægger ud med en redegørelse af miljøterapien. Efterfølgende beskriver vi, hvordan det fungerer i praksis. Efter hvert teoriafsnit vil der være en analyse og en praksisfortælling samt refleksioner over den pædagogiske praksis. Emneafsnit afsluttes med en delkonklusion for at skabe en rød tråd gennem opgaven samt at gøre den let læselig og forståelig. Case: Som tidligere nævnt er Lise diagnosticeret med blandt andet adfærdsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, og er emotionelt forstyrret. Lise har boet på diverse bosteder og døgninstitutioner, men har dog fundet tryghed på et bosted, hvor hun har boet i et par år. Da hun fyldte 18 år, ophævede bostedet samarbejdet. Det blev begrundet med, at man ikke havde ressourcer til at beholde patienten. Lise havnede på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling fordi kommunen ikke vidste, hvor de kunne placere hende akut. Lises sag behandles som en social sag og ikke en psykiatrisk, selvom hun befinder sig på psykiatrisk afdeling. Hun er tidligere kendt i afdelingen, så noget af personalet husker hende. Lise kan være udadreagerende og har tidligere overfaldet personalefolk. Lise har svært ved at rumme sig selv og andre, og har derfor svært ved at fungere i sociale sammenhænge. Lise har vist et tydeligt adfærdsmønster over for personalet. Hun favoriserede personalet, truede verbalt og også fysisk, og hvis man udviste frygt overfor hende, ville hendes adfærd blot blive mere truende. Lise har været udsat for massiv omsorgssvigt i sin barndom og hendes adfærd bærer tydeligt præg af dette. Lise viste til tider tegn på, at hun havde brug for omsorg og opsøgte derfor nærhed. Lise blev indlagt frivilligt, men i et skærmet regi, da hun netop har svært ved at indgå i sociale fællesskaber og har brug for mindre stimuli. Der skulle være to fra personalegruppen til stede hos Lise. Miljøterapi: En kortfattet definition af miljøterapi ifølge Skårderud og Sommerfeldt (2014, s. 33): 5

7 Miljøterapi er relationsbehandling. Den fokuserer primært på at anvende relationer til at hele relationsskader. Miljøterapien er summen af praksis og de systematiske refleksioner over praksis. Miljøterapi er sammensat af to ord. Miljø repræsenterer organisering af hverdagens struktur for patienter, f.eks. de fysiske rammer, mad og organisering af fag samt praktiske og sociale færdigheder. Miljøet er grundelementet for, at den teraputiske del kan finde sted, som handler om at udvikle og forandre. Erik Larsen, norsk psykolog og nestor i nordisk miljøterapi, fortæller om, at miljøterapiens hovedopgave er at skabe rammer og muligheder for, at individet kan arbejde med sin forandring. I korte træk definerede han miljøterapien som værende en systematisk og gennemtænkt tilrettelæggelse af miljøets psykologiske, sociale og materielle eller fysiske betingelser ud fra individets behov og situation. Formålet med dette er at fremme individets muligheder for læring, mestring og personlig ansvar, herunder både psykologiske, sociale og pædagogiske ambitioner. (Skårderud & Sommerfeldt 2014) Ovenstående fortæller os, at miljøterapien kan opdeles i forskellige aspekter. Dog skal miljøterapien opfattes som en helhed, hvor der er samspil mellem det organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle. Det betyder bl.a., at patienten indgår i et miljø på en døgninstitution eller en psykiatrisk afdeling. Miljøet er betegnet af de fysiske rammer, hvordan afdelingen eller døgninstitutionen er bygget og indrettet, og hvilken struktur der er på stedet. Derudover er miljøet, som patienten indgår i også betegnet af de sociale sammenhænge med medpatienter og personalet - og i det hele taget hvilken kultur, som præger stedet. En behandlingsinstitution arbejder ud fra en ideologi, som vil kendetegne miljøet. Miljøterapien handler derfor ikke kun om diagnosticering, medicinering og pleje. Strukturen og aktiviteter tilrettelægges og udføres af personalegruppen og bærer præg af personalets etiske holdninger og menneskesyn. Miljøterapien vil også blive afmærket af medarbejdernes og ledelsen samarbejde, hvordan stemningen og omgangstonen er i personalegruppen. (Schjødt & Heinskou, 2007) En af de allervigtigste faktorer i miljøterapien er refleksionerne over praksis. Miljøterapien handler også om, at personalet kan reflektere over sig selv, over relationer, strukturer, rammer og regler, teorier, værdier, planlagte og ikke-planlagte aktiviteter. Gennem refleksioner over praksis kan personalet italesætte dette for personalegruppen eller patienter, og dermed arbejde på at forandre og tilpasse den pågældende situation. (Skårderud & Sommerfeldt 2014) Formålet med miljøterapi er at skabe rammer for, at patienten kan opnå positiv udvikling af personligheden, hvor man mindsker patientens psykiske sårbarhed og fordrejet billede af vir- 6

8 keligheden. Derudover skal patienten have større indsigt i sygdomsårsager og symptomer. Terapien skal fremme patientens udviklingspotentiale bl.a. i sociale sammenhænge. Det er formålet, at patienten skal opleve det sociale fællesskab som værende realistisk og meningsfuldt. Slutteligt skal terapien også hjælpe den unge til at formindske regressiv, passiv og selvdestruktiv adfærd. (Schjødt og Heinskou, 2007) Miljøterapi i praksis på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling: På Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense er behandlingsmetoden et terapeutisk miljø. Afdelingens fysiske rammer og struktur er bygget op omkring miljøterapien. Det vil sige, at der er en tanke bag hver detalje i afdelingen. Eksempelvis så bærer personalegruppen sit eget personlige tøj for at skabe et autentisk miljø for patienterne i afdelingen. Det gælder alle professionerne, - pædagoger, sygeplejersker, læger, lærere, socialrådgivere, psykologer osv. Miljøterapien skal hjælpe den unge med at fastholde daglige rutiner, og i nogle tilfælde skabe en daglig rutine. I afdelingen er der en tv-stue, køkkener med spiseområder, hobbyrum og musiklokale. Patienten har derfor rig mulighed for at deltage i forskellige arenaer, som f.eks. at opholde sig i fællesskabet, udfolde sin kreativitet, musiske evner eller afslapning i stuen eller på eget værelse, alt efter behov. Patienterne får tilknyttet en fast kontaktperson. Den faste kontaktperson er den, som kender patienten bedst, da vedkommende har ansvar for at følge indlæggelsesforløbet. Kontaktpersonen har til opgave at observere sin patient og dokumentere observationerne. Hvis ens faste kontaktperson ikke er i vagt, får patienten tilknyttet en dagskontaktperson, som træder til i stedet for den faste. Observationerne bliver taget op på en tværfaglig konference, hvor de gennemgås, og der bliver aftalt behandling eller fremadrettet opgaver i forhold til den enkelte patient. I afdelingen er der et fast ugeskema, som skal hjælpe den unge med en forudsigelig og struktureret hverdag. Mange af de unge mennesker som bliver indlagt på afdelingen kommer fra et kaotisk miljø og har derfor svært ved at rumme nye indtryk og forventninger. Derfor er det vigtigt, at afdelingen er tydelig omkring sin faste struktur og forudsigelighed. Når patienten oplever kontinuitet i den daglige hverdag, vil patienten opnå tryghed og sikkerhed. 7

9 Et dagsskema ser sådan ud: Måltider: Morgenmad kl Formiddagsmad kl Frokost kl Eftermiddagsmad kl Aftensmad kl Sen aftensmåltid kl Der er altid et personale, som spiser med patienterne, da det er pædagogiske måltider i miljøterapien. Patienterne bliver vækket kl. 7.30, hvorefter der bliver serveret morgenmad i spiseområdet. Kl er der morgenmøde for patienterne i gymnastiksalen. Patienterne bliver informeret om dato, dagens struktur og andre praktiske oplysninger. Mødet sluttes af med en fysisk aktivitet. Mødet skal give patienterne et overblik over dagen samt give patienterne forudsigelighed og stabilitet. Herefter går de i skole. Som udgangspunkt skal alle patienter under 18 år indskrives i skolen. Dog varierer antallet af skoletimer for den enkelte patient, alt efter hvad vedkommende kan rumme. Kl er der vagtskifte, og kl. 16 bliver der holdt møde for patienterne. Ligesom morgenmødet bliver patienterne informeret om det praktiske. Til dette møde bliver der fordelt arbejdsopgaver som borddækning, opvask osv. Patienterne får disse små ansvarsopgave, så de ikke går hen og bliver passive under indlæggelsesforløbet, men også for at patienterne lærer at tage ansvar. Dette er også en del af miljøterapien. Til mødet har patienterne mulighed for at foreslå aktiviteter eller personalet kan informere om en planlagt aktivitet, som finder sted i løbet af aften. Kl. 22 skal patienterne gå i seng. Udover de faste dagsrutiner, bliver der også udbudt forskellige ugentlige aktiviteter, for at få den unge til at føle sig som en del af et fællesskab og føle sig nødvendig, som den man er. Om mandagen er der eksempelvis mindfulness for de unge. Mindfulness er en slags meditation, hvor den unge træner sit sind og lærer at træne fuld opmærksomhed på sine tanker, følelser og kropsfornemmelser. Mindfulness handler om at være i stand til at styre sit sind, så det ikke styrer dig. Mandag er der også træning med fysioterapeuten. Her træner fysioterapeuten bl.a. cirkeltræning eller kører et bestemt træningsprogram i motionsrummet med de unge. Onsdag er der fælles idræt. Om eftermiddagen er der drama. Torsdag er der musik. Drama og musik giver den unge mulighed for at glemme sig selv lidt og kun koncentrere sig om aktiviteten. 8

10 Bowlby tilknytningsteori: John Bowlby var i leder af børneafdelingen på Tavistockklinikken i London. Her lavede han et forskningsprojekt for at undersøge betydningen af moderfraværet i småbørns udvikling. Han blev optaget af at forstå forstyrrelser i personlighedsudviklingen, der for det meste kommer af, at barnet ikke har fået den rette omsorg eller mor-barn kontakt som helt lille. Hart og Schwartz (2008, s. 72) fremhæver, at begrebet tilknytning betyder, at et barn knytter et nært følelsesmæssigt bånd til individer, der kan give ro, trøst og beskyttelse. For Bowlby er et tilknytningssystem det samme som et adfærdssystem. Hans opfattelse af dette tager udgangspunkt i, at et menneske fra fødslen er socialt, kommunikerende og kan indgå i interaktioner med andre mennesker bl.a. med blikkontakt og imitation. Ved at disse tidlige evner lykkedes hurtigt og effektivt, bliver mor og barn i stand til at interagere i den fælles dialog, hvor moderen benytter sit omsorgssystem og barnet sit tilknytningssystem. Interaktionen mellem mor og barn er grundlaget for udviklingen af barnets personlighed og relationer med andre. Ifølge Bowlby er tilknytning og tilknytningsadfærd ikke det samme. Tilknytning skal forstås som et adfærdssystem, som er en stærk egenskab hos barnet, der gør det i stand til at komme tæt på og være i forbindelse med den person, tilknytningen peger mod, og som skal give barnet sikkerhed i dets udforskning af omverdenen. (Hart & Schwartz, 2008,) Tilknytningsadfærd er betegnelsen for alle de forskellige former for adfærd, der hjælper barnet med at skabe og bevare den nære relation til tilknytningspersonen. Igennem tilknytningsadfærden danner barnet nogle indre forestillinger af interaktionen med tilknytningspersonen, og udvikler derefter en varig og stabil relation. (Hart & Schwartz, 2008) Bowlby taler også om begrebet, han kalder en sikker base, som betyder, at barnet kan gå ud i verden og vende trygt tilbage med tanken om, at det vil blive budt velkomment og få fysisk omsorg, følsom støtte og blive trøstet, hvis det er ked af det og beroliget, hvis det er bange. Ved at barnet danner sig nogle forestillinger af sine tilknytningserfaringer, skaber det en sikker base funktion i sig selv, der i samarbejdet med forældrenes tryghed giver det styrke i at udforske omgivelserne. (Hart & Schwartz, 2008) Når barnet er fyldt ca. seks måneder, udvikler det ud fra sit samspil med tilknytningspersonerne en række modeller, som Bowlby kalder indre arbejdsmodeller. Dette er en hypotetisk konstruktion, der betegner barnets indre repræsentation af sig selv og af andre. Barnets opfattelse af tilknytningspersonen er altafgørende for opbygningen af arbejdsmodellen. Hvis barnet oplever tilknytningspersonen, som nærværende 9

11 og tilgængelig, vil barnet opleve sig selv som betydningsfuld. De tidlige erfaringer er vigtige ifølge Bowlby, da barnet vil overføre disse til andre personer. Udviklingen af arbejdsmodellen er bestemmende for, hvordan barnet vil knytte sig til andre personer, og hvordan barnet vil forholde sig til sin omverden. Et centralt træk i arbejdsmodellen er barnets forestilling om, hvem dets tilknytningspersoner er, hvor de kan findes, og hvordan personerne reagere overfor barnet. Oplevelserne med tilknytningspersonen er vigtige, fordi de er med til at forme arbejdsmodellen, i forhold til hvordan barnet forventer, at tilknytningspersonen reagere på dets signaler, og hvorvidt personen er tilgængelig. Endvidere er barnets forestilling om sig selv også en del af arbejdsmodellen, hvor forestillingen er afhængig af tilknytningspersonens handlinger over for barnet. Det vil sige, hvis tilknytningen er omsorgsfuld, pålidelig, og nærværende vil det efterlade barnet med en følelse af, at det betyder noget og værd at være sammen med. (Hart & Schwartz, 2008,) Altså har arbejdsmodellen to sider, oplevelsen af tilknytningspersonen og selvet. Omsorgspersonen spiller en afgørende rolle overfor disse to sider, da omsorgspersonen skal udvikle kompetencer hos barnet, så det er i stand til at afprøve nye færdigheder og udforske omverdenen. Hvis den indre arbejdsmodel er vellykket, vil barnet mestre i at indgå i samspil med omverdenen. Hvis arbejdsmodellen derimod ikke har samme slags struktur som virkeligheden, kan det føre til utilpassede samspil. Hvis der er modstrid mellem det, som barnet selv oplever, og det der bliver formidlet udefra, kan det føre til at barnet udvikler to forskellige arbejdsmodeller, som ender ud i, at barnet mister tiltroen til sin egen dømmekraft. (Hart & Schwartz, 2008,) Analyse af praksis: Som ovenstående fortæller os, skal barnet indgå i nogle positive fælles dialoger med den tilstrækkelige mor eller omsorgsperson, for at udvikle et sundt tilknytningsmønster. Gennem tilknytningsadfærden danner barnet nogle indre repræsentationer af interaktionen med tilknytningsfiguren, hvilket vil være fundamentet for barnets tilknytningsadfærd. Lise har været udsat for massiv omsorgssvigt i sin barndom, og har ikke oplevet den tilstrækkelige mor. Lise har derfor ikke opnået positiv interaktion i samspil med moderen, og har ikke udviklet en tryg og stabil relation til denne tilknytningsfigur. Lise har udviklet atypiske indre arbejdsmodeller, som gør, at hun ikke har en sikker base. Lises tilknytningserfaringer kendetegnes af usikkerhed og utryghed både i forhold til omgivelserne, mødet med fremmede og sig selv. Hendes indre arbejdsmodeller associeres med, at relationer med andre mennesker er uforudsigelige og 10

12 upålidelige, og derfor er Lise bange for at blive svigtet, da dette er hendes tilknytningserfaring. Når tilknytningspersonen - i dette tilfælde Lises mor - ikke har været stabil, nærværende, omsorgsfuld osv., kan Lise ikke føle sig betydningsfuld og værdifuld. Lise har udviklet en tilknytningsadfærd, som gør, at hun ikke kan mestre at indgå i samspil med omverdenen. Praksisfortælling: Lise kalder Michella ind på værelset. Lise giver udtryk for, at hun har brug for at snakke. Hun viser Michella et foredrag med en kvinde, som har været udsat for misbrug og har derefter været inde og ude af psykiatrisk afdeling utallige gange. Lise fortæller, at hun kan relatere sig til kvinden, og at hun egentlig synes, det er rart at vide, at hun ikke er den eneste, som har det på den måde. Lise siger, at hun har svært ved at rumme, at hun ikke ved, hvad der skal ske med hende i forhold til, hvor hun skal bo. Lise fortæller: Grunden til, at jeg har boet så mange steder, er fordi jeg er bange for, at de svigter mig. Så vil jeg hellere bare skynde mig væk, inden det sker. Ud fra praksisfortællingen kan vi se det tydelige mønster i Lises adfærd, samt at Lise er bevidst om hendes tilknytningsadfærd. Hun er bange for at skabe relationer og opnå tryghed til personer eller et bosted, da hendes tidligere tilknytningserfaringer har været fyldt med svigt og mistillid. Lise prøver derfor at beskytte sig selv mod følelsen af svigt, hvilket fører os videre til Bowlbys teori om tryg og utryg tilknytning. Tryg og utryg tilknytning: Vi har indtil nu beskrevet Bowlbys forståelse af den almindelige udvikling ud fra tilknytningsteorien. Vi vil derfor i det følgende afsnit beskrive den trygge og utrygge tilknytning. Den trygge tilknytning opstår, når barnet oplever, at det har adgang til omsorgspersonen. Den sikre base bliver her en del af barnets arbejdsmodel, der vil medføre til en balance mellem, at barnet udforsker omverdenen og søger tilbage for tryghed. Den utrygge tilknytning opstår, hvis barnet har udviklet modstridende arbejdsmodeller, som kommer af omsorgspersonens utilgængelighed.(hart & Schwartz, 2008) Børns forskellige måder at være tilknyttet på, kan beskrives som tilknytningsmønstre ifølge Bowlby. Han har udarbejdet fire tilknytningsmønstre med inspiration fra Mary Ainsworth, som var uddannet udviklingspsykolog. 11

13 Tilknytningsmønstrene: Den trygge tilknytning: er karakteriseret ved, at barnet kan gøre brug af forældrene som en tryg base. Dette mønster understøttes ved, at moderen/forældrene er til rådighed, når der er brug for det. Moderen/forældrene tager imod de signaler, barnet sender, hvor de reagerer på en kærlig måde, især når det søger trøst og beskyttelse. Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster: er karakteriseret ved, at barnet er anspændt, kronisk usikkert, bange for adskillelse og søger konstant nærhed, uden at det bliver tilfredsstillet eller giver det tryghed. Barnet opfører sig som om, at tilknytningssystemet konstant er aktiveret. Dvs. at barnets adfærd hele tiden er fokuseret på tilknytningen og omsorgspersonen, uden at det formår at finde ro eller gøre brug af tilknytningen til undersøgelsen af omverdenen. Barnet bliver derfor let overvældet af sine følelser, hvor det udviser vrede, samtidig med at det søger tæt kontakt til en voksen. Dette mønster opstår ved, at moderen/forældrene er ustabile og ikke tilgængelige for barnet. De kan i nogle situationer være tilgængelige og imødekommende over for barnet, men i andre være helt fraværende. Mønsteret kan forekomme i de familier, hvor der har været en fysisk adskillelse i form af, barnet er anbragt eller en hospitalsindlæggelse, eller hvis forældrene bruger trusler, om at forlade barnet som et middel i opdragelsen. Det utrygge undvigende tilknytningsmønster: er karakteriseret ved, at barnet undgår nærhed. Det styrer sig selv følelsesmæssigt, hvor det undlader at søge emotionel kontakt med forældrene eller andre. Det lærer at lukke af for tilknytningssystemet som forsvar mod at blive afvist. Det undlader også at søge trøst, når det bliver utrygt eller ked af det, hvor det i stedet prøver at distrahere sig selv fra at vise egne behov ved at f.eks. lege med legetøj eller lignende. Børn med denne tilknytning har kun lidt fornemmelse for deres egne og andres følelser. Dette tilknytningsmønster møder man i familier, hvor forældrene har været afvisende og ikke følelsesmæssigt tilgængelige for barnet, f.eks. på grund af psykisk sygdomme eller egne emotionelle problemer. Desorganiseret tilknytning: er karakteriseret ved, at barnet ikke har et mønster. Det udvikler derfor ikke stabile adfærdsformer, men udviser derimod modstridende eller uforståelig adfærd. Barnet kan reagere meget vredt, det kan stivne, eller det kan handle stereotypt. (Hart & Schwartz, 2008) Børn med desorganiseret tilknytning har svært ved at håndtere angst og vrede. Ydermere kendetegnes dette mønster ved, at barnet er bange for at blive afvist eller forladt. Barnet kan derfor reagere vredladent overfor tilknytningspersonen. Dette er et tegn på, at barnet inderst inde ikke vil have, at tilknytningspersonen forlader det. Barnet udvikler et vred- 12

14 ladent adfærdsmønster, for at beskytte sig selv imod afvisning og svigt, dog kan barnet stadig føle behov for nærhed. Barnets vrede attitude kan overføres til andre relationer, hvor barnet er ængstelig, ikke samarbejdsvillig, og kan ikke regulere sin vrede. Barnet vender vreden mod sig selv, hvor barnet føler lav selvfølelse, tristhed og oplevelse af manglende værd. (Pedersen 2015) Den form for tilknytning møder man hos børn, der lever i familier, hvor der har været fysisk mishandling, hvor en eller begge forældre lider af en psykisk sygdom. eller hvor forældrene selv har været udsat for seksuelt misbrug eller fysisk mishandling. (Hart & Schwartz, 2008) Hart og Schwartz beskriver dette (2008, s.89): Tilknytningsmønstre er fordelt sådan, at trygt tilknyttede børn udgør mellem 55-65% af alle børn. Undgående mønstre findes hos 20-30%, og ambivalent tilknytning hos 5-15 %. Utryg tilknytning forekommer hos ca. en tredjedel, mens det desorganiseret mønster forekommer hos ca % procent af børnene. Analyse af praksis: Efter at vi har beskrevet Bowlbys tilknytningsteori og fire tilknytningsmønstre, kan vi begynde at analysere vores case. De første par gange Michella tilbragte tid med Lise, observerede hun, at Lise anvendte splitting i personalegruppen. Det vil sige, at hun favoriserede den ene af de to personalemedarbejdere, mens hun ignorerede den anden. Når den foretrukne medarbejder havde fri, ville Lise opleve dette som svigt, da hun følte sig forladt. Lises fordrejet billede af relationer gør, at hun ikke kan skelne mellem svigt i en relation, og hvad der er normal adfærd. Lises adfærd er styret af hendes behov, da hun ikke er i stand til at behovsudsætte, og når hendes behov ikke tilgodeses med det samme, reagerer Lise ved at blive aggressiv både verbalt og nonverbalt. Praksisfortælling (Pedersen 2015, s. 7): Lise havde lige haft besøg af sin moster sidst på eftermiddagen. Lises moster fungerer som hendes nuværende omsorgsperson. Besøget er gået godt og har en varighed på omkring 45 minutter. Da moster er gået er Lise meget ambivalent i sine følelser. Lise udtrykker, at hun er glad for at se mosteren igen. Som observerende fagpersonale kan Michella se, at Lise har brugt alle sine kræfter og energi på at holde på sig selv under besøget. Lise mærker følgerne af dette efter 13

15 mosteren er gået. Lise har lige fået sin vanlige kl. 17 medicin (beroligende), men hun mener ikke, at dette har en virkning, så hun vil have mere. Da sygeplejersken fortæller hende, at hun først lige skal give medicinen tid til at virke, bliver Lise urolig. Det ender med, at Lise bliver udadreagerende og kaster med et glas. Praksisfortællingen fortæller os, at under besøget bruger Lise al sin energi på at holde sammen på sig selv, så hun kan fremstå sød og høflig over for mosteren. Når Lises moster går, kan hun give slip på kontrollen, men Lise kan ikke håndtere de følelser, som dukker op i hende efter besøget. Ydermere kan Lise ikke behovsudsætte, trods at hun lige har fået sin beroligende medicin. Lise føler sig derfor afvist af personalet og kan ikke regulere sin vrede. Dette kendetegner Bowlbys desorganiseret tilknytningsmønster. Lise viser yderligere tegn på den desorganiseret tilknytning ved, at hun udviser selvskadende adfærd, som er følger af, at hun følte sig afvist. Som en del af tilknytningsmønstret, føler Lise usikkerhed og at hun ikke er værdifuld. En af de observationer, Michella gjorde sig, som også kendetegner den desorganiseret tilknytning, er Lises behov for kompetente fagfolk omkring hende. Lise har brug for at vide, hvem der er på arbejde, hvem der skal være sammen med hende, og hvem der kom i vagtskiftet. Lises behov for tryghed og forudsigelighed afspejles bl.a. i, at hun gerne vil bestemme, hvem der skal være hos hende af personalet. Eksempelvis måtte vikarer ikke være hos Lise, fordi hun ikke følte, at de var kompetente nok til at passe på hende. Lise føler meget usikkerhed, som gør, at hun ikke har tillid til sig selv. Derfor mener hun, at hun har behov for uddannet personale omkring sig døgnet rundt. Det var en stor konflikt i afdelingen, om Lise skulle have lov til at sætte rammerne for hendes indlæggelse. Hvis vi ser det fra det ene perspektiv, så mente personalet, at Lises manipulerende og bestemmende adfærd ikke skulle tilgodeses. Set fra et andet perspektiv var personalet naturligvis interesseret i at give Lise en tryg og forudsigelig indlæggelse, da hun i forvejen kæmper med utryghed og kaotiske tanker. Delkonklusion: Vi har fået en grundforståelse af Bowlbys tilknytningsteori, tilknytningsmønstre, og vi har koblet teorien på praksis og analyseret dette. Vi kan konkludere, at Lise har udviklet en tilknytningsadfærd, som kan placeres ved den desorganiseret tilknytning. Lise reagerer vredladent og udadreagerende, når hun føler sig afvist af personalet. Dette skyldes Lises indre arbejdsmodeller, hvor hun ikke har oplevet en stabil, pålidelige og nærværende tilknytningsfi- 14

16 gur i sine tidligere interaktioner som spæd. Derfor forbinder Lise afvisning med svigt, som er en følelse, som hun ikke kan håndtere pga. sin habitus (Pierre Bourdieu) og tidlige tilknytningserfaringer. I personalegruppen var der blandede meninger om, hvordan Lises adfærd skulle mødes, og hvilken rolle personalet skulle have omkring hende, hvilket fører os videre til vores næste afsnit. De tre grundforståelser: Tine Basse Fisker er ph.d. i Pædagogisk psykologi og har gennem 10 år forsket i feltet omkring børn med psykiatriske diagnoser og de pædagogiske tilgange, der findes i arbejdet med dem. Hun har udarbejdet tre pædagogiske grundforståelser, som ses i den pædagogiske praksis omkring børn med særlige behov. Disse grundforståelser kalder Fisker dialektisk. Ud fra den dialektiske grundforståelse, kan man anvende pædagogiske redskaber på en inkluderende måde, og samtidig udvikler man også sin egen praksis i den inkluderende retning. (Fisker, 2014) I nedenstående afsnit vil vi derfor redegøre for, hvad det vil sige at have en dialektisk grundforståelse. Børn med særlige behov har mange forskellige typer for behov, og der er derfor også stor forskel på det pædagogiske arbejde i normalområdet og et område med udsatte børn og unge. Den pædagogiske tilgang man arbejder ud fra, skal være baseret på det specifikke behov, barnet har. Vi vil nu beskrive de tre pædagogiske grundforståelser. Dialektisk Skærmende Skubbende Figur 1: Fisker,

17 Den skærmende grundforståelse: I denne grundforståelse handler det først og fremmest om, at pædagogen skal forsøge at beskytte barnet mod at blive forvirret, oprevet eller opleve kaos. Pædagogen skal sørge for, at barnet får en god dag. Når man arbejder på at udvikle barnets kompetencer inden for selvhjulpenhed, er det vigtigt, at man ikke presser barnet til at lære noget, det ikke selv vil, eller noget det oplever vanskeligt. En tankegang som: hvis barnet ikke kan, skal det heller ikke presses til det (Fisker, 2014, s. 120.) er god at have i baghovedet i arbejdet med denne type af udvikling. I denne pædagogik har man fokus på ikke at give barnet nederlag ved f.eks. at udsætte det for nogle krav, som det ikke kan leve op til. Man forsøger derimod at støtte barnets selvværd og selvoplevelse i beskyttede miljøer, hvor man bruger redskaber og strategier, som kan hjælpe barnet med at fungere og udtrykke sig. Dog skal man være opmærksom på, at jo mere specialiseret tilbuddet er, jo mere skærmende bliver pædagogikken. Det betyder, at det kan blive sværere for barnet at håndtere udfordringer eller konflikter på lige fod med andre børn. Hvis barnet eksempelvis kommer i konflikt med et andet barn, forhindres børnene i at interagere med hinanden, hvis pædagogen forsøger at håndtere konflikten. Dette kan føre til, at barnet ikke får øvet sine sociale kompetencer. (Fisker, 2014) Analyse af praksis: Lise er en pige, hvis adfærd påvirker personalets tilgang og fordomme til hende. Hun er som tidligere nævnt kendt i afdelingen. Da personalet blev informeret om hendes ankomst, blev Lise beskrevet som en pige med meget lav IQ, ingen forståelse for sociale sammenhænge, udadreagerende og med truende adfærd. Allerede inden Lise var kommet til afdelingen, havde personalet dannet sig et billede af hende, og hvordan de hver især ville gribe situationen an. En del af personalegruppen arbejdede ud fra den skærmende grundforståelse. Praksisfortælling: Michella møder ind på kontoret. Personalet er i gang med at fordele opgaver. En fra personalegruppen fortæller, at Lise har udvalgt, hvem fra personalet der skal være sammen med hende. Og hvis hendes krav ikke bliver opfyldt, så ved hun ikke, hvordan hun kommer til at reagere. En af medarbejderne reagerer med: Det skal hun ikke bestemme! Flertallet er enige om, at de ikke vil gå ind i konflikter, som de kan undgå. Lises krav bliver derfor opfyldt. 16

18 Og der var flere tilfælde, hvor Michella observerede, at denne del af personalet gjorde alt for at tilgodese Lises behov. Udover at opfylde hendes krav om favorisering af personalet, aktiverede de hende konstant, f.eks. ved at lægge puslespil eller spille kort. Formålet med at aktivere hende var at aflede hendes tanker, som hun havde svært ved at rumme og på den måde undgik personalet konflikter. Og oftest med god effekt. Denne del af personalet skabte et beskyttende miljø for Lise, som Fisker beskriver. Når den pædagogiske tilgang kun er skærmende, fordi man vil beskytte barnet mod nederlag, udelukker man derfor mulighed for læringssituationer. Lise havde i det beskyttende miljø ikke mulighed for at interagere med andre patienter, kun med personalet. Ydermere blev hun ikke udfordret i behovsudsættelse. I og med at Lises manipulerende adfærd blev bekræftet af den skærmende tilgang, var der ikke mulighed for udvikling af hendes sociale færdigheder. Den skubbende grundforståelse: Den skubbende grundforståelse er beskrevet som en socialt orienteret og relationistisk udviklingsforståelse, hvor barnet er født, som et socialt individ, der udvikler de sociale kompetencer i samspil med dialogisk interaktion med omverdenen. (Fisker, 2014) Selve relationen og det sociale samspil er kernen i barnets udvikling, hvor de sociale omgivelser og påvirkninger det bliver udsat for i barndommen er med til at forme barnet. I en pædagogisk praksis, der arbejder med den skubbende grundforståelse, har man fokus på at lade barnet deltage i så mange sociale samspil som muligt. Her ser man barnet som primært et barn, og dernæst et barn med særlige behov. Forstået på den måde, at man forholder sig til barnet på samme måde som ethvert andet barn, men hvor man erkender, at det har brug for særlig støtte i nogle situationer. (Fisker, 2014) Her kan det pædagogiske fokus bl.a. være på at udvikle de kompetencer, som barnet mangler, så det bliver i stand til at indgå i sociale samspil med andre jævnaldrende. (Fisker, 2014) Udfordringen i denne pædagogiske tænkning kan være, at man i fokusset på de sociale relationers betydning for barnets udvikling, kan overse barnets særlige behov, hvilket kan medføre tanker om, at barnet er dårligt opdraget, er provokerende, afprøver grænser eller er direkte ond mod pædagogen selv. Dette er problematisk, da det kan føre til, at barnet ikke får den rette støtte, som det har behov for. (Fisker, 2014) 17

19 Analyse af praksis: Den anden del af personalegruppen, mener vi, arbejder ud fra en mere skubbende pædagogisk tilgang. Dog drages parallellerne fra Fiskers skubbende grundforståelse til praksis på lidt anden vis. Da Lise ikke havde mulighed for at indgå i sociale sammenhænge med medpatienter, fratages hendes mulighed for at interagere med unge jævnaldrende, som Fisker tager udgangspunkt i, i den skubbende grundforståelse. Jævnført det beskrevet fokus på særlig støtte til udvikling af barnets færdigheder, mente denne del af personalet, at Lise havde et særligt behov for støtte til mindre stimuli i hendes omgivelser, da mange ydre påvirkninger kan virke kaotiske og derfor gøre hele Lises indlæggelse utryg. Pædagogen ville sidde i stuen og Lise ville enten befinde sig på sit værelse eller i spiseområdet. Lise forsøgte at underholde sig ved hjælp af computer eller puslespil. Hun ville hurtigt kede sig, og derfor ikke være i stand til at aflede sig selv fra tankemylder. Lise ville begynde at blive frustreret og have svært ved at være i sig selv og rumme alle de følelser og tanker, som ville komme op i hende. Dette ville afspejles i Lises adfærd, hvor hun ville blive udadreagerende eller truende, eksempelvis ved at smække døre, kaste stole eller glas. I denne situation ville pædagogerne, som var sammen med hende ikke gribe ind med det samme, men i stedet prøve at lade Lise håndtere sine følelser og situationen selv. Oftest endte dette med, at hele situationen ville eskalere, da Lise ikke er i stand til at hjælpe sig selv i sådanne situationer. Lise fik ikke den særlige støtte, som hun egentlig havde brug for på daværende tidspunkt. Fisker ville beskrive denne tilgang som den skubbende grundforståelse. Den dialektiske grundforståelse: Denne grundforståelse beskrives som en sammensætning af de to ovenstående. Barnets udvikling veksles konstant mellem barnets medfødte indre forudsætninger og de sociale miljøer. (Fisker, 2014) Et barn fødes med nogle individuelle forudsætninger, der er afhængige af det sociale miljø, som barnet vokser op i. Som Bowlby også mener, er barnets udvikling resultatet af et samspil mellem barnets adfærd og andres reaktioner. (Fisker, 2014) Relationen mellem barnet og et andet menneske er afgørende allerede fra det er helt lille, hvor barnet også skal lære noget nyt. Her observerer barnet andre børn, der er ældre og allerede godt ved, hvordan man eksempelvis leger med en togbane. Når barnet har observeret en leg, udvikler det en færdighed, som det kan mestre. Netop det med at barnet imiterer nogle andre børn, som allerede kan det, barnet skal til at lære at mestre, er en afgørende pointe. Der skal være nogle at lære 18

20 af, for i samspil med dem, når barnet sin nærmeste udviklingszone - Vygotzsky. (Fisker, 2014) Dette er også en helt særlig pointe i denne grundforståelse, for vægtningen af samspillet er afgørende for udviklingen. Det vil sige at to børn, som er født med præcis samme indre dispositioner vil udvikle sig meget forskelligt, afhængigt af de sociale miljøer de er i, og de personer de har til at imitere og lære af. (Fisker, 2014) Fokusset i den dialektiske grundforståelse er at hjælpe barnet med at lære og udvikle sig i samspil med andre børn og voksne, uanset hvorfor og hvordan behovet for pædagogisk støtte er opstået. (Fisker, 2014) Altså er grundforståelsen bygget på, hvor vigtigt det er, at barnet lære at indgå i sociale relationer. Analyse af praksis: I ovenstående får vi beskrevet to forskellige tilgange med udgangspunkt i Fiskers teori, som Michella har observeret iblandt personalegruppen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling. Fiskers sidste pædagogiske tilgang, den dialektiske grundforståelse, forbinder de to andre foregående grundforståelser. Som tidligere nævnt, kan vi beskrive den dialektiske grundforståelse som en dynamisk interaktion mellem barn og voksen, hvor relationen er altafgørende for barnets udvikling. Da Michella de første gange tilbragte tid med Lise, arbejdede hun ud fra den skærmende tilgang. Michella havde på forhånd opbygget en forudantagelse om, hvem Lise er som person og ville ikke ud i konflikter, som kunne undgås. Michella aktiverede Lise med én aktivitet efter den anden, for det gjorde størstedelen af personalegruppen. Lise ville ikke have tid til at mærke, hvilke følelser og tanker der fyldte i hende. Når Lise og Michella spillede spil, ville Michella tabe med vilje, for hvis Lise tabte, ville hun blive verbalt truende. Lises manipulerende og dominerende adfærd ville konstant blive bekræftet, hvilket ikke gavnede Lises udvikling og adfærd. Efter at Michella havde observeret, at personalets forskellige pædagogiske tilgange til Lise ikke skabte rum for læring eller udvikling, men blot forværrede Lises adfærd, ændrede Michella tilgang. Michella besluttede sig for, at det første skridt skulle være at stoppe med at lade Lise vinde i spil hver eneste gang. De første par gange, hvor Lise tabte, blev hun verbalt truende, samtidig med at hun gik imod Michella. Michella besvarede Lises adfærd ved at spørge, om hun ville have revanche og ikke viste hende nogen form for frygt og usikkerhed. Denne ændrede tilgang, hvor Michella fremstod mere tydelig som voksen over for Lise, betød, at Lise ikke længere på samme måde var manipulerende. Når Lise efterfølgende tabte i spil, kunne hun sagtens blive sur, præcis som alle andre børn, men den truende adfærd, 19

21 som normalt var forbundet med denne situation, ophørte. Fisker ville beskrive denne tilgang som den dialektiske grundforståelse. Lise kunne godt skabe udvikling gennem sociale interaktioner, hvilket vi som pædagoger skal kunne give børn mulighed for. Delkonklusion: Fiskers tre pædagogiske grundforståelser har vist, hvilke tilgange pædagogerne og det resterende personale i afdelingen arbejder ud fra. Personalets tilgange bar præg af den enkeltes forudantagelse og holdning til Lise. Den ene personalegruppe arbejdede ud fra en skærmende grundforståelse. Det var vigtigt for personalet, at Lise ikke kom ud i nogle konflikter, som personalet ikke kunne håndtere. Derfor sørgede de for at aktivere hende og tilgodese hendes behov, når de opstod. Dette gjorde, at Lises manipulerende adfærd blev bekræftet, og det var ikke muligt at skabe rum for udvikling i adfærden. Den anden del af personalegruppen arbejdede ud fra en skubbende grundforståelse. De mente, at det var vigtigt for Lise at kunne aktivere sig selv, og at hun skulle have mindre ydre stimuli for at finde ro. Denne tilgang viste, at Lise ikke var i stand til at håndtere ansvaret for at aktivere sig selv i en længere periode. Lise ville derfor blive overvældet af tankemylder og ende i situationer, som den første personalegruppe forsøgte at forhindre. Ved hjælp af Michellas observationer samt ved brug Fiskers teori har vi vurderet, at de to modsatrettede tilgange ikke har vist sig at være til gavn for Lises udvikling. Derfor forsøgte Michella at arbejde ud fra Fiskers dialektiske grundforståelse. Michella forsøgte at lade Lise tabe i spil, for at give hende et billede af, at man selvfølgelig ikke altid kan vinde. Efter at Lise havde tabt et par gange og Michella ikke havde udvist usikkerhed og frygt over for Lises truende adfærd, ophørte dette. Det giver os et billede af, at Lise sagtens kan ændre sin adfærd, hvis pædagogen sørger for at skabe rum for dette. Pædagogens rolle: Efter at have koblet teori, observationer og praksis på vores case, vil dette afsnit fokusere på pædagogens rolle i forhold til arbejdet med miljøterapi og i arbejdet med unge med psykiske lidelser. I afdelingen er pædagogens rolle bl.a. at støtte de unge mennesker i at følge den miljøterapeutiske behandling. Når de unge bliver indlagt, befinder de sig i en meget sårbar tilstand, hvor de er usikre på sig selv og deres omgivelser. Før den unge kan indgå i den miljøterapeutiske behandling, og for at pædagogen kan støtte den unge til at mestre selvstændighed og andre kompetencer til at klare hverdagens rutiner, skal vi sørge for at drage omsorg og skabe tryghed. Afdelingen skal signalere tydelige rammer og forudsigelighed for at skabe ro 20

22 og tryghed for den unge. Herefter er det vigtigt, at pædagogen tager fat i det relationelle aspekt af miljøterapien. (Schjødt & Heinskou, 2007) En pædagogisk relation har altid et formål, som f.eks. at skabe udvikling, læring, opdragelse, dannelse eller livsmestring. (UVM, 2004) Den pædagogiske relation kan beskrives som forholdet mellem barnet og pædagogen. En pædagogisk relation vil altid være asymmetrisk, da pædagogen er professionel. Dog er det vigtigt, at relationen er gensidig, for at den er troværdig for barnet. Der er tre aspekter i pædagogens professionsidentitet - det professionelle, det private og det personlige. Pædagogen skal være bevidst om sine grænser, men samtidig finde en balance mellem de tre aspekter for at skabe en bæredygtig relation til barnet. I pædagogisk arbejde skal pædagogen forholde sig til barnet i relationen, men barnet må ikke føle sig forpligtet til at forholde sig til pædagogen. Hvis dette er tilfældet, bliver relationen for personlig og det kan gå ud over det professionelle, pædagogiske arbejde med barnet. Det er nødvendigt for pædagogen at være engageret, motiveret og have hjertet med, da det vil have stor indflydelse på den pædagogiske relation. (UVM, 2004) Når pædagogen har bidraget til at skabe et roligt og forudsigeligt miljø, samt danner en tillidsfuld relation til den unge, skal pædagogen støtte den unge til at opnå bedre livskvalitet. Dette gøres bl.a. ved at hjælpe den unge med at deltage i aktiviteter i afdelingen og blive en del af hverdagen. Pædagogen hjælper de unge med at give dem et billede af, hvordan hverdagens rutiner kan se ud, og at den unge er i stand til at varetage dette, når den unge kommer tilbage til sin tilværelse udenfor afdelingen. Derudover er det vigtigt, at pædagogen er emotionelt tilgængelig for patienterne, da pædagogen fungerer som tilknytningsperson under indlæggelsen. Patienterne skal føle, at de kan komme til pædagogen og snakke om sorg, smerte og angst for at hjælpe dem med at ændre på deres tilknytningsmønstre. Her kan vi henvise til Bowlbys sikker base, hvor barnet har en tryg base, hvorfra det kan udforske omverdenen. (Schibbye, 2005) Nogle af de unge, som bliver indlagt på afdelingen, har ikke været vant til struktur og retningslinjer. Det er derfor vigtigt, at pædagogen fremstår som tydelig voksen, og sørger for, at de unge følger nogle klare retningslinjer. Pædagogens etiske holdning og menneskesyn ses gennem den enkelte pædagogs professionsidentitet. Vi vil i det næste afsnit beskrive to forskellige menneskesyn, som pædagogens professionsidentitet bærer præg af. 21

23 Menneskesyn: Behaviorismen: For de klassiske behaviorister er mennesker styret og påvirket af andre og af miljøet. Hvis miljøet forandres vil det også ændre den enkeltes adfærd. Vi modtager signaler eller stimuli fra omverdenen, som vi reagere på med bestemte reaktioner. Menneskets adfærd kan både observeres, forudsiges og kontrolleres, og kan samtidig forandres gennem positive eller negative forstærkere. (Larsen & Hammerlin, 2004) Behaviorismen mener, at al menneskelig adfærd er tillært. Dette leder os videre til fysiologen, Ivan Pavlov, som har udarbejdet en teori, der i korte træk handler om følgende: Alle organismer har et handleberedskab, der gennem påvirkning eller stimuli vil føre til en bestemt adfærd. (Larsen & Hammerlin, 2004, s. 108) Igennem nogle erfaringer bygger man et reaktionsmønster, som f.eks. skal ske fra bestemte signaler. Han lavede et forsøg med en hund, hvor hunden lærte, at hver gang en klokke ringer, får hunden serveret mad. Hunden begynder derfor at producere spyt før den kunne lugte eller se maden, og dette bliver efter gentagende gange en refleks for hunden. Hvis man derimod stopper med at servere mad for hunden, når klokken ringer, vil den stoppe med reaktionen, hvilket kaldes for en udslukning. (Larsen & Hammerlin, 2004) Han mente, at de resultater han nåede frem til også gjaldt for mennesker. Senere har flere teoretikere udarbejdet et mere nuanceret syn, som bl.a. den amerikanske behaviorist Burrhus Frederic Skinner. Han fremhævede, at konsekvensen af den handling vi foretager os, afgør vores handlinger. Hvis vi bliver belønnet eller kommer uden om noget, vi finder ubehageligt på baggrund af en bestemt handling, vil vi i fremtiden være mere tilbøjelige til at gentage den samme handling. Hvis vi ikke belønnes eller tværtimod bliver straffet for vores handling, er der stor sandsynlighed for at adfærden ikke gentages. Ifølge Skinner bliver mennesket sammenlignet med en maskine, der kan styres. Hvis menneskets adfærd skal forandres, skal det ske ved at miljøbetingelserne ændres. (Larsen & Hammerlin, 2004) I det behavioristiske menneskesyn siger man, at mennesket tilpasses miljøet og situationen, i stedet for at sige at mennesket skaber miljøet. Mennesket er ikke ansvarligt for dets handlinger. (Larsen & Hammerlin, 2004) Analyse af praksis: Lises adfærd er meget afhængig af det miljø, hun befinder sig i. Her mener vi både de fysiske rammer og de mennesker, hun omgås i dagligdagen på afdelingen. Hvis miljøet ikke er efter 22

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer...

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pige er til fare for sig selv

Pige er til fare for sig selv Pige er til fare for sig selv Laura er en pige på 17 år, som gennem de seneste 10 måneder har været anbragt på en døgninstitution, der også har en delvis lukket afdeling. I forlængelse heraf har kommunalbestyrelsen

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist 7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Håndtering av problemskabende adfærd

Håndtering av problemskabende adfærd Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: Børnene BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er børnene? Børnene har et stort behov for

Læs mere

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere