ÅRSBERETNING 2012 NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK. SLIP dine kræfter fri

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012 NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK SLIP dine kræfter fri 1

2 Vores dobbelte faglighed skal frem i lyset Jordbrugsakademikerne er akademiske multikunstnere med både gummistøvler og laksko Vi ved det godt, men glemmer det tit. Jordbrugsakademikere er af en ganske særlig støbning. Blandt meget andet godt har vi nemlig dét, vi kalder dobbelt faglighed. Det er et begreb, der handler om, at vi både har en faglighed som specialister på jordbrugsområdet, og en faglighed, der gør, at vi er brede - altså tværfaglige og mere præcist: At vi også er generalister. Selvfølgelig er der eksperter, som ved mere end os på særlige områder, og generalister, som har mere forstand på fx jura, økonomi og politologi, end vi har. Men samlet set har vi simpelthen flere farver på paletten, når det handler om at forstå sammenhængene, skitsere løsningerne og være med til at skabe konkrete resultater. Vi har i JA de rigtige mennesker til at løse nutidens og fremtidens udfordringer med vores unikke kombination af kompetencer. Som jordbrugsakademikere vil vi naturligvis helst betone, at vi er eksperter på vore egne fagområder. Men vi skal samtidig huske på, at vi med vore brede uddannelser kan se på tværs og bygge bro mellem økonomer, teknikere, biologer, sociologer og mange andre. Vi skal også erkende værdien af fagligheden som generalister. Men vi kan mere end det. Gennem uddannelsen er vi tæt på virkeligheden, og de fleste bliver både praktikere og teoretikere. Det betyder, at vi begår os lige godt på de bonede gulve som i marken eller i skoven. Vi forstår de andre akademikeres fagsprog og argumenter, og derfor kan vi stille de relevante spørgsmål, så vi i fællesskab finder de bedste løsninger. Derfor er vi også gode ledere. Det er meget på en gang, og man kan måske blive helt overvældet. Vi er nemlig ikke særligt gode til at rose os selv. Men vi skal holde fast i vore kvaliteter og blive meget bedre til at minde hinanden om det. Og dét skal vi, fordi vi har et medansvar for, at også ungdommen kan se mulighederne i vore uddannelser. Vores store udfordring Hvad kan være mere spændende og udfordrende end at have ansvaret for at realisere drømmen om Danmark som en bæredygtig biobaseret økonomi med fokus Vær medlem af JA, fordi vi suverænt varetager jordbrugsakademikernes interesser. Vi tør have jord under neglene og skabe resultater for miljø, klima og jordbrug! på sunde fødevarer og en balance mellem natur og produktion? Der bliver brug for folk som os alle vegne - og behovet er voksende. Men netop fordi jordbrugsakademikere har brede kompetencer og passer ind overalt, så kan det i sig selv være en udfordring for de studerende og de nyuddannede. Målrettede og snævre uddannelser kan let få øje på egen relevans, mens vi andre ofte kan glemme, at tværfaglighed og overblik ofte har større betydning end ekspertviden i den praktiske virkelighed. Har du - ligesom os - fået en hel værktøjskasse sammen med eksamensbeviset, så kan det umiddelbart være vanskeligt at se sin plads på arbejdsmarkedet, men i realiteten handler det om, at du har masser af muligheder. Du skal blot hele tiden huske kvaliteten ved at være en bred akademiker. I virkelighedens verden er en akademiker med et bredt grundlag en nøglemedarbejder, og en person, der kan bruges mange steder - også uden for de traditionelle kerneområder. Og dét er øvelsen for de studerende: Forbered dig på også at tænke bredt, når du tænker på din fremtidige beskæftigelse. Tro på din egen værdi Lad os hjælpe samfundet, der har brug for ekspertisen, og de unge, som skal forstå vigtigheden af at være en af os. Sammen skal vi blive bedre til at fortælle, hvad vi gør, og hvad vi kan. JA vil derfor sætte den dobbelte faglighed på som et indsatsområde i Ikke bare for at rose os selv, men især for dels at sprede budskabet om vore kvaliteter, dels for at mane frygten i jorden om, at vi kun kan bruges i job, der er dybt forankret i den danske muld. Mange forstkandidater, agronomer, hortonomer og landskabsarkitekter er i dag typisk ansat i job, hvor den faglige indsigt er en fordel, men vi har især fået jobbet, fordi uddannelsens bredde forener en naturvidenskabelig tankegang med ad- 2

3 Aktiv i JA i 2012 MEDLEMMER AF BESTYRELSEN Kirsten Holst (formand) Jakob Svendsen-Tune (næstformand) Sara Lindholt Henning Otte Hansen Bo Holm Kristensen Bo Annas Kiersgaard Julie Isling Kurtzmann Jesper Mumm Johansen (studentermedlem) SUPPLEANTER Christina Graae Reenberg Carsten L. Jacobsen Steen Gelsing Hanne Helene Hansen Frederikke Fossum T. Møller (studentermedlem) FOTO: Karin MAJLAND ministrative kompetencer. Vi er faktisk det nærmeste, man kommer på en akademisk svejtserkniv, som med et snuptag kan løse de problemer, der opstår på en hvilken som helst arbejdsplads. Helt konkret er udfordringen for os alle hver især at finde det job, hvor vi passer ind, og hvor der er brug for dét, vi kan. Samfundet er under forandring, og nye jobområder dukker op, mens andre forsvinder. Savner du inspiration i din søgen efter job- og karrieremuligheder, så grib fat i JA. Tvivl aldrig på din egen værdi. Kirsten Holst Formand for JA FORHANDLINGSUDVALGET Henning Otte Hansen (formand) Erik Andersen (næstformand) Morten Kjærgaard Martin Ugilt Thomsen Jesper Stenild Dennis Grønnegaard Mejer Jess Jørgensen Tine Sand Gybeck John Ertmann Niels Elmegaard Jeppe Toftgaard Nielsen (studentermedlem) Abdalla Said Ahmed Ali (observatør) KOMPETENCEUDVALGET Sara Lindholt (formand) Steen Gelsing (næstformand) Hans-Henrik Jørgensen Abdalla Said Ahmed Ali Birgitte Popp Andersen Louise Hjelmroth Eskild Hohlmann Bennetzen Hanne Helene Hansen Poul Michael Øllgaard Anne-Sophie Freltoft Knudsen (studentermedlem) Henrik Munk Frisenvang (studentermedlem) PROFILERINGSUDVALGET Bo Holm Kristensen (formand) Christina Graae Reenberg (næstformand) Ole Georg Suadicani Mette S. Jessen Niels Bruun de Neergaard Amalie Marie Sell Kresten Aarøe Camilla Buch Vang Hansen (studentermedlem) Rasmus Weitze Pedersen (studentermedlem) Pernille Bjarup Hansen (studentermedlem) 3

4 JA vi kan Kontaktkampagne målrettet alle privatansatte medlemmer Under titlen JA-vi-kan indledte JAs sekretariat i begyndelsen af september en større kontaktkampagne over for alle privatansatte medlemmer på individuelle kontrakter. Kampagnen strækker sig over ca. et halvt år, og i den periode vil 20 af sekretariatets medarbejdere via mail og telefon forsøge at kontakte godt 950 privat ansatte medlemmer for at komme i dialog om, hvad JA eventuelt kan hjælpe med, og om der er noget medlemmerne savner. Det er forventningen med kampagnen, at de privatansatte medlemmer får et bedre kendskab til JAs ydelser, og samtidig styrkes sekretariatets relation til medlemsgruppen. Det betyder også, at sekretariatet får et øget kendskab til medlemsgruppens ønsker og forventninger til JA og JAs tilbud, og det skal bruges til at forbedre eksisterende medlemstilbud og udvikle nye. Baggrunden for, at JAs bestyrelse har iværksat initiativet er, at medlemstilfredshedsundersøgelse fra 2011 viste, at der er behov for at målrette en indsats over for de privatansatte medlemmer. Kampagnens mål er i sidste ende at øge de privatansatte medlemmers tilfredshed og loyalitet i forhold til JA. Idéen Kampagnekonceptet, der er baseret på personlig individuel kontakt til medlemmerne og bl.a. består af en spørgeguide og en kontaktmanual, er udviklet, afprøvet og tilrettelagt af en projektgruppe i sekretariatet og omfatter også et system til opsamling af viden vedrørende medlemmernes ønsker og forslag. Kampagnens bærende idé bygger på: Der holdes ordinært repræsentantskabsmøde en gang om året. I 2012 er det fredag-lørdag den 16. og 17. november i Middelfart Etablering af personlig individuel kontakt pr. mail og telefon. At være proaktiv og fortælle, hvad vi kan tilbyde. At styrke relationen til medlemmerne gennem meningsskabende dialog. At involvere og spørge medlemmerne og bruge deres idéer. Stor læringseffekt ved at involvere mange sekretariatsmedarbejdere og dele viden og lære af hinanden. For at sikre, at de involverede sekretariatsmedarbejdere har et stort overblik over JAs tilbud og ydelser, er godt forberedte på samtaleforløbet og har et vist kendskab til medlemsgruppen, er der blevet gennemført et kort internt uddannelsesforløb. Her er spørgeguide og andre værktøjer blevet gennemgået og interviewmetoden trænet. En vigtig sidegevinst ved kampagnen er, at den også giver input til opdatering af medlemsdata i medlemssystemet. Effekten Kampagnens effekt kan bl.a. måles ved - efter gennemførelse af kampagnen - at foretage en indeks point måling analog til den, der blev foretaget i JAs medlemstilfredshedsundersøgelse. Som succeskriterium er sat, at graden af tilfredshed og loyalitet i gruppen af privatansatte medlemmer er steget med mindst 10 indexpoint, og at de privatansatte medlemmers kendskab til JAs ydelser skal være forøget med mindst 30 pct. målt ved en spørgeskemaundersøgelse. 4

5 Valggrupper i JAs repræsentantskab 1. Ansatte på tekniske skoler og lign. 2. Undervisere og administrativt personale ved universiteter og højere læreanstalter 3. Statsansatte 4. Ansatte i kommuner & regioner 5. Ansatte i jordbrugets interesseorganisationer 6. Ansatte i den biotekniske, kemiske og farmaceutiske industri 7. Ansatte i private rådgivningsvirksomheder 8. Ansatte inden for investering eller i finanssektoren 9. Anden privat ansættelse 10. Ansatte i landøkonomiske foreninger 11. Udlandsansatte 12. Chefer / ledere 13. Forskere 14. Selvstændige 15. Dimittender De studerendes foreninger vælger selv deres repræsentanter. De har ikke en valggruppe. Medlemsfordeling alle medlemmer Lønmodtagere Selvstændige Ledige Pensionister Studerende Ukendte I alt Medlemsfordeling lønmodtagere OK-ansat, stat Tjenestemand, stat OK-ansat, amt/ kommune/region Tjenestemand,amt/ kommune/region Tjenestemandslignende ansat Fondsaflønnede Privatansat Konsulent Medlemsudvikling Udsendt af DANIDA Udlandsansat Andre - offentlig Erhvervsaktive Pensionister Andre - privat Studerende I alt Medlemsudviklingen Erhvervsaktive Studerende Pensionister Erhvervsaktive Pensionister Studerende FOTO: colourbox

6 De ledige i fokus Ledigheden i JA er lavere end for AC-området som helhed, og en del af forklaringen ligger i uddannelsernes styrke I det forløbne år har det ikke været muligt at åbne et nyhedsmedie, uden der har været fokus på ledighed. Debatten har specielt rettet sig mod de nye regler for ledige, som træder i kraft fra årsskiftet. Der er ingen tvivl om, at lovgivningen med forkortelse af dagpengeperioden til to år og samtidig forlængelse af optjeningskravet til en ny dagpengeperiode, får stor betydning for de medlemmer i JA, som er ledige. JAs kompetenceudvalg er meget opmærksom på de ændringer, der er på vej, og samarbejder med både Akademikernes Centralorganisation (AC) og a-kassen AAK om at hjælpe de medlemmer, der bliver berørt. JA og AAK har således i fællesskab skrevet til alle de medlemmer af a-kassen, som står til at miste deres dagpenge inden for seks måneder og bedt dem kontakte JA. Medlemmerne får bl.a. tilbud om at Ledige JAere skrive AAK en kompetenceprofil - juni til Jord & Viden, tendledigheden, og der er allerede planlagt aktiviteter for denne målgruppe i begyndelsen af Her vil der blive lejlighed til at træne en jobsamtalesituation hos en arbejdsgiver vedrørende et relevant job. Dette tilbud har Kompetenceudvalget i 2012 givet til studerende, som var tæt på at dimittere. Kompetenceudvalget har ligeledes stået for udgivelsen af en sprit ny pjece med titlen JA - Jobsøgning - Arbejdsmarked, der specielt henvender sig til de medlemmer, som skal ud og have deres første job. Nyt netværk for ledige Som det fremgår af grafen, der viser udviklingen i ledigheden for JAs medlemmer arbejdsmarkedet og er således ikke overraskende. Det er dog værd at bemærke, at ledigheden i JA er lavere end for AC-området som helhed, og Kompetenceudvalget er overbevist om, at en del af forklaringen er styrken i vore uddannelser. Samtidig udviser de ledige medlemmer Antal der giver mulighed for at få kontakt siden 2004, så må vi desværre konstatere, selv stort initiativ i deres jobsøgning, og til arbejdsgivere og netværk 2004 i regi af JA at ledigheden 2006 for 2007 fjerde år i træk 2008er stigende. Det 2009 en gruppe af ledige har bl.a. etableret et Ledighedsberørte Et andet fokusområde for JA 295 er dimit følger den 156 generelle udvikling 77 på 105 Netværk for Ledige. Tovholder og initiativtager Lisbeth Dahlmann-Hansen fortæller: Gennemsnitlig ledighed Vores dagsorden har været at få lagt Ledige JAere i AAK - juni en plan for, hvordan vi får iværksat nogle Ledige JAere i AAK - juni relevante arrangementer, som kan hjælpe medlemmerne med at få kontakt til virksomhederne. Vi har derfor brainstormet over interessante virksomheder og arrangementer, 250 og vi har kigget på, hvilke virk- Ledighedsberørte somheder, der ansætter jordbrugsakademikere. 200 Vi har også tjekket hvilke Ledighedsberørte JA-medlemmer, der har tilmeldt sig som 150 Gennemsnitlig ledighed karrieremakkere. Og netværket er i øvrigt ikke kun for ledige. Det er for alle, Gennemsnitlig ledighed 100 som er interesserede i det, vi laver. 50 Netværket mødes hver anden onsdag i 0 JAs sekretariat, og JA støtter økonomisk de arrangementer, som netværket holder. Der er desuden oprettet et forum på JAs hjem- 6

7 JA TILBYDER meside, der fortæller om netværkets aktiviteter, og som alle ledige medlemmer automatisk har adgang til. Særlige aktiviteter for ledige medlemmer Ved årsskiftet gennemførte Kompetenceudvalget en undersøgelse blandt de ledige medlemmer, og på baggrund af resultaterne er der iværksat en række aktiviteter. Hovedformålet med disse aktiviteter er dels at gøre JAs eksisterende tilbud til ledige endnu mere synlige, dels at tage nye initiativer, der understøtter alle JA-medlemmer i deres jobsøgning. Fremover vil alle medlemmer, som bliver ledige, få en mail, der fortæller om JAs tilbud, og om, hvor der kan hentes yderligere information. I faktaboksen finder du en oversigt med JAs mange tilbud, og Kompetenceudvalget vil specielt fremhæve vigtigheden af at benytte netværk - både de personlig og de faglige. STORE JA ARBEJDSPLADSER PÅ DET PRIVATE OMRÅDE Videncenter for Landbrug Gefion Landbrug & Fødevarer LandboMidtØst Heden og Fjorden Jysk Landbrugsrådgivning Novo Nordisk A/S LRØ Rådgivning AgroTech A/S Agri Nord Centrovice Sønderjysk Landboforening Dansk Landbrugs Grovvareselskab Landbo Nord Vestjysk Landboforening LandboSyd Landbo Limfjord Kolding Herreds Landbrugsforening DLS Dansk Landbrug Sydhavsøerne Østdansk Landbrugs Rådgivning DLR Kredit A/S Niras A/S Bistand og rådgivning om: Løn- og ansættelsesforhold Kontrakter og klausuler Stillingsændringer og afskedigelser Rettigheder ved sygdom, barsel, omsorgsdage, ferie, arbejdsmiljø, merarbejde og frynsegoder Kursusstøtte og legater Karrierevejledning: Kompetenceafklaring Hjælp til ansøgning og cv Hvordan du læser stillingsopslaget Hjælp til jobsamtalen Hvor du finder jobbet Rådgivning om arbejdsmarkedet Videndeling: Faglige og sociale netværk Medlemsbladet Jord & Viden Temamagasinet momentum Elektronisk nyhedsbrev Konferencer og debatmøder Medlemsfordele: Lønsikring Lån & Spar Bank Tryg Forbrugsforeningen Feriehuse Rabat hos DM Efteruddannelse Læs meget mere om fordelene på JAs hjemmeside Jeg er JAs stemme i AAKs bestyrelse. I 2010 besluttede vi, at AAK skulle have tilfredse medlemmer. Det mål har vi nået. Den 4. oktober i år traf repræsentantskaberne for AAK og IAK (Ingeniørernes A-Kasse) en historisk beslutning: At fusionere de to A-kasser. Målet er at skabe den bedste og billigste A-kasse for akademikere. Jeg tror på, at vi får en stærkere A-kasse, som fx er bedre til at rådgive JAere, der har eller drømmer om at få egen virksomhed - eller skaffe dem det, som ledige allerhelst vil have: Et job. Kommentar fra Sara Lindholt, formand for Kompetenceudvalget 7

8 NETVÆRK - på tværs af geografi og arbejdspladser Status over året viser god aktivitet i JAs forskellige netværk Når vi går ud af 2012 har JAs netværk til sammen afholdt 35 arrangementer, der fordeler sig på såvel faglige emner som socialt samvær. En stor del af arrangementerne er afholdt på Sjælland, da det er en kendsgerning, at vi finder den største tilslutning her. JA har dog med pæn tilslutning afholdt nogle arrangementer i Aarhus, og der arbejdes på, at flere kommer til i Hvis det er muligt, skrives der efter hvert netværks-arrangement en omtale til Jord & Viden. Ved annoncering af arrangementerne i JAs medier er der i 2012 gjort en indsats for at fange JA medlemmernes opmærksomhed. I Jord & Viden annonceres så vidt muligt med relevant foto som blikfang, ligesom udvalgte arrangementer finder plads på forsiden af I 2012 har netværkskoordinatoren så vidt muligt haft råderet over Jord & Videns bagside til foromtaler. På JAs arrangementskalender på hjemmesiden findes deltagerlister til de forskellige arrangementer, og listerne opdateres en gang om ugen. Der er planlagt styregruppemøder i de forskellige faglige netværk, så der omkring årsskiftet 2012/2013 kan foreligge en foreløbig arrangementsoversigt for JAs netværkskontakt, Cathrine Norup, takker for et spændende år og ser frem til JA NETVÆRK Dansk Agronomforening Danske Forstkandidaters Forening Dansk Hortonomforening Landskabsarkitekternes Forening Biotek Netværket Medicinalnetværket Netværk for Haveentusiaster Netværk for Ledige Netværk for Projektledere PH.D.-foreningen Økologisk Forum Det er gratis at være med. Hvis du ikke lige finder det, du interesserer dig for, så kan du altid tage initiativ til at etablere dit eget netværk. Ring til sekretariatet og spørg efter Cathrine Norup, JAs netværkskontakt. Der er mange flere informationer om de forskellige netværk på HUSK, at alle de annoncerede netværksarrangementer i JAs medier er for alle. Som medlem af JA kan du deltage på kryds og tværs. Også i klubarrangementer. KONTAKTEN TIL VIRKELIGHEDEN SKAL BEVARES Camilla Buch Vang Hansen er første års master-studerende på Forest and Nature Management. Det foregår fortsat på Skov & Landskab på Rolighedsvej, Frederiksberg, men væsentlige forandringer står i kø for at blive implementeret. Instituttet hedder nu officielt Institut for Geovidenskab, Naturressourcer og Planlægning efter fusionen med Institut for Geografi og Geologi, som igen er et resultat af, at Landbohøjskolen endnu en gang har skiftet ham og i dag er en del af KU SCIENCE som Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg Campus. Som studerende lige midt i forandringsprocessen er Camilla bekymret for både studiets og de studerendes forankring og for selve studievilkårene. - Vi har haft masser af undervisning rundt om på LIFE, mens timerne med forelæserne lyder til at være færre hos vores nye spillekammerater. Desuden har vi, der kommer fra LIFE, haft vores basis i kontakten til virkeligheden, vi har haft meget laboratoriearbejde og mange virksomhedsbesøg, og vi har hele tiden haft 8 Foto: Olav Sejerøe

9 Tak JA for tilskuddet til vores seneste arrangement (hørt på Trøjborg) fokus på, at tingene skal kunne bruges i praksis, forklarer Camilla og føjer til: - Vi bliver nu blandet på kryds og tværs, og nogle vil have en mere grundvidenskabelig tilgang eller mål om beskæftigelse i undervisning -og formidlingssektoren. Derfor får vi sandsynligvis en langt mere kroget vej til erhvervslivet og JA. - Naturligvis giver fusionen også fordele i form af større fleksibilitet og flere valgmuligheder, men jeg er alligevel bekymret for, om den virkelighedsnære undervisning går delvist tabt. Tager man den højeste fællesnævner i det nye fakultet, når det gælder de studerendes evalueringer, vores undervisning og vores medindflydelse? Vi fra LIFE er nemlig vant til at have medindflydelse i masser af organer, og jeg har da heller aldrig mødt nogen, som ikke mente, at vi fra LIFE har haft det godt sammenlignet med forholdene på andre universiteter. - Studievilkårene er allerede lavet om pr. september 2012, og de øvrige ændringer, fx vedr. studienævnene, kommer hen ad vejen. Institutlederne er valgt, og vi har fortsat Niels Elers Koch, men viceinstitutlederne for hhv. undervisning og forskning følger først her i løbet af efteråret. - Som jeg ser det, skal vi arbejde for at sikre dét, LIFE har stået for, og de fordele, som vi studerende høster af dets stærke brand. Selv om vi har skiftet navn i de senere år, har vi fortsat været de samme. Men nu bliver vi meget bredere. Vi må derfor arbejde for at beholde nærheden til studieleder og undervisere og vores veletablerede netværk. Camilla Buch Vang Hansen er trods alt fortrøstningsfuld på egne vegne, da hun tror på tværfaglighed, og fordi hun kender mange af de nye medstuderende fra valgfagene. MISTER VI DE SÆRLIGE JORDBRUGSVINKLER? - Det er ikke nogen hemmelighed, at vi kan være usikre på, hvad vi ender op med som kandidater. Og det gælder både med hensyn til, hvad vi kan, og hvor det er muligt for os at finde en plads på arbejdsmarkedet. Agrobiologi er på den ene side en meget bred uddannelse og på den anden side en uddannelse med flere specialiseringsmuligheder. Hvis der var større klarhed om vore muligheder og kompetencer, så tror jeg, at vi bedre kunne rekruttere folk til uddannelsen, betoner Charlotte Lynggaard Katholm. Hun er førsteårs studerende på masteruddannelsen i Agrobiologi Husdyrsundhed og -velfærd under hovedområdet SCIENCE and TECHNOLOGY på Aarhus Universitet (AU). Da hun for tre år siden begyndte på bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø samme sted, var tilgangen tydeligere med eget jordbrugsvidenskabeligt fakultet og eget hus på Trøjborg. - Der sker i øjeblikket mange omrokeringer på AU, men generelt er der blandt de studerende meget lidt kendskab til forandringerne og sammenlægningerne på universitetet - og hvad de vil betyde for os, siger Charlotte Lynggaard Katholm og uddyber: - Det er oplagt for enhver, at jordbrug ikke længere findes som navn i de overordnede strukturer. Vi har også fået at vide, at vi skal flytte fra Trøjborg, men hvornår er fortsat en velbevaret hemmelighed. Faktisk ved vi heller ikke med sikkerhed, hvem vi skal flytte sammen med, og det er lidt træls. Men mon ikke det bliver biologerne? - Den nye studieordning for bacheloruddannelsen er trådt i kraft her pr. 1. september, og det betyder, at der allerede nu er sam undervisning på bachelorniveau. Derfor ville det også være smart at bo sammen med dem - uden dermed sagt, at vi ikke fortsat skal have et sted, der er vores eget. - Identiteten er nemlig klart i fare med den nye model. Det er de første tre semestre, der hovedsageligt består af grundfag, som nu bliver samkørt med biologi. De nye vil kun få enkelte såkaldte egne fag, så vi kan naturligvis frygte, at vi mister de særlige jordbrugsvinkler, og at en del også vil tænke: Kunne jeg ikke lige så godt læse biologi? - Jeg er også medlem af Uddannelsesudvalget for husdyr, planter og miljø, der er et organ af undervisere og studerende, og her har vi også talt om navnet på bacheloren. Er det for langt og for tungt? Og vi har drøftet, hvorvidt der skal laves en helt ny bachelor med husdyr som tema a la på KU. Det er dog svært at spå om, hvad der sker. - Men det er oplagt, at der skal fortælles mere om uddannelsen ude omkring - så vi også efterhånden bliver mange flere på kandidatdelens forskellige uddannelser, forklarer Charlotte Lynggaard Katholm. 9

10 OK 13 - samarbejde gør stærk JA samarbejder med de andre fagforeninger i AC for at sikre, at de offentlige overenskomster bliver bedst mulige for de ansatte. Det handler bl.a. om løn, arbejdstid og karrieremuligheder Akademikernes Centralorganisation (AC) forhandler med arbejdsgiverne. Moderniseringsstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har som vores modpart ønsker og krav, der forbedrer deres økonomi, men som samtidig kan være med til at forringe ansættelsesforholdene. Fx forventer både stat og kommune at øge effektiviteten og minimere lønudgiften. De forestiller sig, at der i fremtiden skal være færre ansatte, som til gengæld skal være dygtigere og hurtigere - de kalder det smartere. JA vil gerne bidrage til en bedre offentlig sektor, og JA deltager gerne i projekter, der har til formål at effektivisere; men for JA er det vigtigt, at det sker i respekt for det stykke arbejde, medarbejderen skal udføre, og i respekt for den medarbejder, der udfører arbejdet. JA vil derfor gøre, hvad der er muligt for at undgå forringelse af den fremtidige lønudvikling, flere afskedigelser eller urimelige krav til den enkelte. JA vil undgå en mere barsk arbejdsplads. JA lægger særlig vægt på fire forslag til overenskomstkrav, som AC har besluttet at gå videre med i den igangværende forhandlingsproces. Man kan derfor sige, at JA har ganske stor succes med de indspil, man er kommet med. Men da forhandlingerne ikke er kommet i gang endnu, vil de konkrete krav indtil videre blive holdt inden for vores side af forhandlingsbordet. Arbejdsgivernes krav Men hvad er vi konkret oppe imod? En særlig udfordring knytter sig til lønudviklingen. Arbejdsgiverne vil ikke længere være med til at aftale en lønreguleringsgaranti. Det kan betyde, at man som offentlig ansat risikerer at gå i stå i sin lønudvikling, mens resten af arbejdsmarkedet stiger i løn i takt med det generelle omkostningsniveau i samfundet. JA er naturligvis imod en overenskomst uden en eller anden form for lønreguleringsgaranti. Når staten har afgørende indflydelse på samfundets omkostningsniveau, har staten også en naturlig pligt til at sikre, at offentligt ansatte undgår et fald i reallønnen. Ellers giver overenskomstens lønforhandling ingen mening. Mere ledelse En anden udfordring er arbejdsgivernes krav om mere rum til ledelse. Udfordringen er, at arbejdsgiverne ønsker ret til selv at bestemme, fx hvor mange timer en ansat skal arbejde, hvad vedkommende skal have i løn, hvornår man skal arbejde osv. JA ønsker også mere ledelse, men det handler om ledere, der tager ansvar, coacher medarbejderne, deltager i prioriteringen af arbejdsopgaverne og udstikker rammer for arbejdet. Tillidsrepræsentanter En tredje udfordring er at dæmme op for Man skal ikke undervurdere den offentlige overenskomsts betydning på det private arbejdsmarked. Og JA har ganske stor succes med de indspil, vi er kommet med i AC. Kommentar fra Henning Otte Hansen, formand for Forhandlingsudvalget JAs FIRE ØNSKER TIL OK 13 HANDLER OM: Generelle lønstigninger TR ordningen Arbejdsmiljø Reguleringsordningen de kommunale arbejdsgiveres ønsker om at begrænse antallet af TRer og nytænkning af deres rolle på arbejdspladsen. JA deltager gerne i en udvikling af TRens rolle som sparringspart til ledelsen; men tiltag, der reducerer antallet eller vilkårene for TRens arbejde, ser JA ikke nogen fremtid i. Overenskomstens betydning Man skal ikke undervurdere den offentlige overenskomsts betydning på det private arbejdsmarked. Når private arbejdsgivere skal tiltrække dygtige medarbejdere, vil man skele til, hvad det offentlige kan give. Derfor kan forringelser i den offentlige overenskomst også få betydning for privatansatte. Det er derfor vigtigt, at så mange jordbrugsakademikere som muligt støtter JAs gennemslagskraft i overenskomstforhandlingerne. Jo flere, der er organiseret i JA, jo større indflydelse har JA og AC på forhandlingerne, og jo bedre en overenskomst kan man forvente som JAer. 10

11 Hvad spørger medlemmerne om? Hvert syvende ansat medlem af JA har i løbet af et år været i skriftlig kontakt med fagforeningen JAs medlemmer, som ønsker råd og bistand fra Forhandlings- og Arbejdsmarkedsafdelingen, henvender sig typisk til sekretariatet telefonisk eller via mail - breve er mere sjældne. Henvendelserne knytter sig til vanskelige situationer, fx i forbindelse med nyt job eller med at forstå indholdet af ansættelseskontrakter, ligesom det at kunne foreslå et passende JAs Aldersfordeling 2012 Alder Mænd Kvinder I alt over I alt FOTO: colourbox lønniveau ved en konkret lønforhandling ofte giver en henvendelse. Det kan også være ved uoverensstemmelser med arbejdsgiver samt ved enten egen opsigelse eller afskedigelse fra arbejdsgiverside. Udsigten til en fyringsrunde på arbejdspladsen kan også give anledning til henvendelser om, hvad en afskedigelse vil kunne komme til at betyde. Mange henvendelser kan løses med en enkelt samtale og bliver ikke registreret. Der bliver nemlig kun oprettet en sag, når der foreligger skriftlig korrespondance. De fleste sager bliver forligt. Man forhandler sig til rette. Der har kun været få sager ved domstole og voldgifter det seneste år. Sagstyper I perioden fra juli 2011 til juli 2012 har sekretariatet oprettet 469 medlemssager. Ser vi på de tre store områder opsigelser fra arbejdsgiverside, ansættelsesspørgsmål generelt og lønspørgsmål fordeler sagerne sig som følger: 67 opsigelsessager (14 pct.). 271 sager om ansættelser, kontrakter og generelle vilkår under ansættelsen (58 pct.). 125 sager om lønforhandlinger og tillæg (27 pct.). Ud over disse 463 sager har der været yderligere seks, hvor de berørte medlemmer selv har sagt op og i den forbindelse har kontaktet sekretariatet og fået råd og bistand. I grove tal er det altså ca. hver syvende af alle ansatte JA-medlemmer, som i løbet af et år har været i skriftlig kontakt med sekretariatets forhandlings- og arbejdsmarkedsafdeling. Hvert syvende medlem, som enten har været opsagt, nyansat, har oplevet ændringer i ansættelsen eller har haft behov for hjælp til at forbedre sine lønforhold. Andre aktiviteter Et er de registrerede sager på baggrund af skriftlige henvendelser, noget andet man skal huske er, at der i løbet af året har været endnu flere telefoniske henvendelser. Dertil kommer, at JA bidrager til, at tillidsrepræsentanter uddannes til at løse Vær medlem af JA, fordi vi kender dig og dit fag, når du har brug for rådgivning om fx løn og ansættelse! mange af medlemmernes problemer lokalt. Endelig byder JA på kurser i forhandling. Når alle variationer tages med, så er det en pæn andel af JAs medlemsskare, som i løbet af et år har brug for hjælp og får det gennem medlemskabet af JA. Der er altså ingen tvivl om, at der er brug for alt det, JA tilbyder som fagforening - og helt specifikt til løsningen af mange medlemmers personlige udfordringer på det løn- og ansættelsesmæssige område. 11

12 Profilering og målretning JAs nye mediestrategi skærper de forskellige mediers strategiske formål og prioriterer kræfterne, så kommunikationen rammer præcist, når medlemmerne har brug for information, dialog eller rådgivning På JAs repræsentantskabsmøde i 2011 blev grundstenen til en ny mediestrategi lagt, og såvel JAs Profileringsudvalg som sekretariatet har siden da arbejdet videre med opgaven. Implementeringen falder i forskellige tempi, men fra begyndelsen var det klart, at JA i sin handlingsplan for 2012 har lagt sig fast på seks målgrupper for indsatsen: 1. De studerende 2. Erhvervet og arbejdsgiverne 3. De nyuddannede 4. De privatansatte 5. De folkevalgte og tillidsrepræsentanter 6. Offentligheden og medierne (politikerne) Formålet med mediestrategien er, at den: Skal skabe mere synlighed i offentligheden for at profilere faget og medlemmerne. Skal fastholde foreningens identitet som traditionel fagforening, men bevæge den mod mere virksomhedstænkning i kommunikationen med omverdenen. Skal kommunikere JAs unikke selling points i alle medier. Skal målrette medierne mod de prioriterede målgrupper. Opgaven er dels at skærpe og differentiere kommunikationen over for indsatsmålgrupperne (uden at glemme den øvrige medlemskreds), dels at samtænke journalistikken og sprede den på flere forskellige medier i tilpasset form. JAs samlede medieportefølje er i øjeblikket Jord & Viden, momentum, Opslaget Onsdag, Facebook, LinkedIn og hjemmesiden og for hvert medie er der i strategien givet en række anbefalinger og indstillinger, sat en tidsplan for iværksættelse samt beregnet en økonomisk og ressourcemæssig konsekvens. Hvad angår de digitale medier, så ligger den største indsats i at udvikle en ny hjemmeside. JAs hjemmeside skal være en døgnåben selvbetjenings- og rådgivningsbutik, primært for medlemmer, samt et udstillingsvindue for JAs serviceydelser. I mediestrategien lægges der op til en mere imødekommende side, der i højere grad hjælper brugeren med at finde, hvad hun har brug for. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som analyserer kravene til Efter et spændende år med arbejdet om at ajourføre JAs medier glæder det mig, at vi nu begynder at se resultaterne. Jord & Viden i nyt outfit og mere fokuseret. LinkedIn på vej. Facebook forankret hos de studerende. Opslaget Onsdag i en mere indbydende form og i begyndelsen af det nye år en moderniseret hjemmeside. Kommentar fra Bo Holm Kristensen, formand for Profileringsudvalget en omfattende omlægning af hjemmesiden, dvs. ny struktur og nyt design. Arbejdsgruppen skal fremlægge forslaget til ny hjemmeside i det tidlige forår Gruppens formand, der også er Profileringsudvalgets formand, Bo Holm Kristensen, orienterer om arbejdet på årets repræsentantskabsmøde. JA skal desuden etableres som gruppe på LinkedIn for at skabe rammen for et nyt og professionelt virtuelt netværk, som medlemmerne selv danner. JA har desuden mulighed for at være fagligt til stede og for at kunne kommunikere om bl.a. jobopslag, arrangementer og tilbud i øvrigt. Arbejdet med at etablere en professionel organisationsside på LinkedIn er netop afsluttet, og derfor udbydes der et medlemskursus i LinkedIn hhv. i Københavns- og Aarhus-området inden jul. Mediestrategien peger også på forandringer af medlemsbladet Jord & Viden og nyhedsbrevet Opslaget Onsdag. Her er det besluttet, at bladets primære målgruppe er alle nuværende medlemmer, og den røde tråd er, at Jord & Viden er fra JA til JAmedlemmer om JA-medlemmer, deres arbejdsliv, karriereforløb, arbejdsmarked, faglige identitet og JAs tilbud til medlemmerne. Bladet profilerer JA og foreningens værdier. Der er foretaget en opstramning og opprioritering af indholdet med fokus på indsatsmålgrupperne, og relanceringen blev sat i værk fra januar Nyhedsbrevet fra JA skal formidle væsentlige og aktuelle nyheder samt omtale af JAs arrangementer og sikre JA en jævnlig kontakt med medlemmerne - og gerne en tilgang til hjemmesiden. Det er foreslået, at nyhedsbrevet gøres kortere, strammere og med en 14. dages frekvens samt får en mere grafisk indbydende form. Dette arbejde er nu afsluttet. 12

13 Visioner for fremtidens JA Ja i fremtiden er til debat på årets repæsentantskabsmøde fremtidigt JA? Hvordan får vi flere studerende ind på studierne? Medlemmerne er efterspurgte. Samfundet har brug for vore kompetencer. Det skal vi fortælle de unge. Hvad betyder det for dig, at du har medbestemmelse i JA? At alle aktiviteter bygger på medlemmernes beslutninger og demokratiske processer? Kan vi nøjes JA er en fagforening. Identiteten er meget væsentlig for medlemmerne. Det sociale er også en vigtig vinkel. Hvad ville du mangle, hvis JA eller de fire foreningsnetværk ikke var der mere? Glemmer vi, hvad JA gør for os? Handler det alene om højere løn eller er der mere? Hvad med kommende medlemmer? Er der overhovedet et fødegrundlag for et JORD & VIDEN Juni 2012 Nr. 6 Årgang Vi skal sikre en fortsat berettigelse af VIDEN JORD & JAs eksistens og medlemmernes forankring adgang i foreningen. Marts 2012 Februar 2012 Nr. 2 Årgang 157 ng 157 Nr. 3 Årga Debat om landbruget, landskabet og kommunerne debat om Dialog og 157 med mindre, hvis vi sparer penge? Kan vi gøre demokratiet smartere uden at miste det? Hvad med solidariteten - er det til glæde for os alle? Tænker vi mere på os selv end på de andre? Hvad betyder det, at vi tænker på hinanden og hjælper, når der er brug for det? Føler de stærke sig snydt, når de skal dele? Fremtidens JA er til debat på årets repræsentantskabsmøde. JAs visionsgruppe med formændene for de fire foreningsnetværk og for JA fortsætter arbejjord & VIDEN det i Side 6-9 side 4 Job & Karriere TR-arbejde Netværk Julie Ku Julie Kurtzmann, formand for DA rtz 07/06/ Natur & d _JV_6_2012.ind Vand Efterløn Fra KU til sion Kommis Debat nr. 3 jord oktober OK AU side _JV August 2012 Hvid raps ndd 1 08/02/12 Nr. 7 Årga ng 157 vej ønsagsse Side /03/12 er godt på som ny gr _2_2012.i 12 JORD & VIDEN mann: JA skal gø re sig til rie n tema & vide ndd 1 _3_2012.i 70214_JV til Plads rug landb til natur plads Rådgivn ing Værd at vide Beskæftige lse 71453_JV _7_2012.i FOT O: colourbo JORD & VIDEN TEMA NR. 2 MAJ 2012 Nye tider for skov ndd 1 08/08/ x Visionerne handler om at gøre JA mere effektiv og levere de varer, der efterspørges, på en smartere måde - ellers vil vi ikke overleve! Jakob Svendsen-Tune, formand for DFF 13

14 Natur- og Landbrugskommissionens syv pejlemærker er et vink med en vognstang om, at fremtidens balance mellem natur og landbrug har brug for en styrket faglighed og indsigt. Der er behov for langt flere jordbrugsakademikere end dem, der kommer ud fra universiteterne i disse år. Fremtidssikring af sekretariatet Fællessekretariatet skal flytte - men først i juni 2014 Lad os få skabt flere vidensarbejdspladser med fokus på miljø, klima, jordbrug, fødevarer og bioteknologi. Det er et område, hvor vi i Danmark vil kunne gøre en forskel. I juni var JA med på A-vej, og ud over is blev der budt på jobdating. Et af de gode råd fra JA lød sådan her: Det tæller også i ansøgningen at kunne fortælle om overblik, tæft og erfaring. Knap 40 tillidsrepræsentanter fra JA, DDD og DSL deltog i foråret i det årlige træf, hvor der denne gang var fokus på den vanskelige samtale. JA tilbød sidste-års-studerende en tro kopi af et ansættelsesforløb, og det var en succes, som gentages i JAs første mentorprogram blev afsluttet med positiv respons fra både mentorer og mentees. Programmet justeres og gentages. Konkurrence- og kundeklausuler er en bremse for din videre karriere. Kontakt derfor altid JA, hvis du bliver mødt med kravet om en klausul. I marts måned i år blev der indgået en ny lejekontrakt for Fællessekretariatet - altså JAs sekretariat sammen med Den Danske Dyrlægeforening (DDD) og Danske Skov- & Landsskabsingeniører og Have- & Parkingeniører (DSL). Vores kommende udlejer er Dansk Magisterforening (DM), og det nye lejemål er beliggende på Peter Bangsvej 32, Frederiksberg. Den nuværende lejeaftale på Emdrupvej 28A udløber først medio Men dét at finde det rette sted og samtidig sikre en god ramme for samarbejde, udvikling og tæt kontakt til medlemmerne - såvel de færdiguddannede som de studerende - er en kabale, hvor der også skal ses på økonomien. Denne kabale har gjort, at vi i de sidste par år har overvejet, hvor den bedste fremtidige placering kunne være, når lejeaftalen for vores nuværende lokalitet løb ud eller skulle fornyes. Sekretariatsfællesskabet mellem JA, DDD og DSL har - siden etableringen i været med til at skabe en stabil ramme for den service, der skal leveres til vore medlemmer. Formålet med dannelsen af Fællessekretariatet beskrives klart og kort i formålsparagraffen, nemlig: 1. At sikre foreningernes langsigtede selvstændige overlevelse. 2. At sikre den faglige identitet og god service for det enkelte medlem, samt generelt udøve foreningernes vedtægtsbestemte formål. 3. At skabe en god og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Den nye lejeaftale underbygger blot dette formål, hvor vi nu også får lejlighed til at udstrække samarbejdet til DM. Aftalen om lejemål indebærer ikke sekretariatsfællesskab, men vi vil deles om reception, mødelokaler og kantinedrift. Denne samdrift, kombineret med en rimelig pris på lejemålet, gør, at JA kan se frem til en besparelse på ca kr. årligt. Desuden vil det give et stærkere fagligt miljø i samme hus for vore medarbejdere - noget, som både DM og vi vil høste fordel af. Derfor ser vi frem til flyt ningen, men også til, at vi nu har god tid til at planlægge den og dermed sikre fortsat stabil drift i sekretariatet. En stabilitet, som jo netop er vigtig af hensyn til dels vores medlemsservice, dels de gode rammer for vore medarbejdere. 14

15 Årets resultat Kontingent for 2011 er anvendt til 1,9% 11,8% 7,2% 0,0% KONTINGENT FOR 2011 ER ANVENDT TIL: 2,7% 52,9% Resultatet for JAs årsregnskab 2011 blev et lille underskud på kr. mod et budgetteret overskud på kr. Årets resultat er dermed kr. under budget. Sammenholdt med årets omsætning på 17,6 millioner kr. er en budgetafvigelse på årets resultat på kr. meget lille, og årets resultat anses for tilfredsstillende. Vær medlem af JA, fordi vi giver mulighed for netværk! Retter man fokus på resultatet af den ordinære drift (dvs. resultat før afskrivninger og finansielle poster) ligger resultat stort set på budget med et realiseret resultat på kr. mod et budget på kr. Der er i året realiserede indtægter - primært via medlemskontingenter - på kr., som er kr. mindre end budgetteret. Denne afvigelse kan primært tilskrives fald i stillingsannoncer i Jord & Viden. Der ses desværre også et lille fald i kontingentindtægter i forhold til det budgetterede. På udgiftssiden er der realiserede udgifter på kr., som er kr. mindre end budgetteret. Det er bl.a. besparelserne i sekretariatet, som har haft en positiv effekt. Således er gager, pensioner m.m kr. mindre end budgetteret. Endvidere er aktivitetsomkostningerne noget mindre en budgetteret ( kr.), hvilket primært skyldes foreningsnetværkerne samt Forhandlingsudvalget og Kompetenceudvalget, der ikke har haft så mange aktiviteter som budgetteret. Omkostninger vedr. bladvirksomheden er ligeledes væsentligt lavere end budgetteret. 11,8% Løn og personaleomkostninger Rejser og møder Kommunikation & blad Aktivitetsudgifter Eksterne tjenesteydelser Administrationsudgifter Diverse udgifter Lokaleomkostninger Afskrivninger Anvendte timer i sekretariatet i ,5% 17,6% 7,9% 11,1% 3,8% ANVENDTE TIMER I SEKRETARIATET I ,7% 2,4% 17,3% 6,3% 5,4% 2,3% A U N H In a F o P In Nøgletal - JAs årsregnskab 2011 (tkr.) REGNSKAB BUDGET Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat ordinær drift Finansielle indtægter Finansielle udgifter Afskrivninger Finansieringsposter i alt Årets resultat ,5% 23,7% Administration Udvalg Netværk Hjemmesider Individuel medlemsservice, løn og ansættelse Forhandlinger af overenskomst Politisk ledelse og bestyrelse Informationsopgaver i øvrigt Udgivelse af medlemsblade Vejledning TR Andet 15

16 NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK FOTO: Sarah Bender JAs medlemmer er studerende, bachelorer og kandidater inden for jordbrugsvidenskab, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, byplanlægning, bioteknologi og fødevarer med funktioner som administration, forskning, undervisning, rådgivning og ledelse. JA Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf tekst: fællessekretariatet redaktion: marianne tinggaard layout: jørn thomsen elbo a/s oktober 2012