Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ordet portfolio - er det nødvendigt? 2002/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Ole Ravnholt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ordet portfolio - er det nødvendigt? 2002/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Ole Ravnholt"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2002/4 december Indhold Artikler Ordet portfolio - er det nødvendigt? Kavalergang Nyt om nyt komma! Spørgsmål og svar Bøttekort Kige, kigge, kikke - og kikkert Islamisk eller muslimsk? Dansk som fremmedsprog: Til eller for Ordet portfolio - er det nødvendigt? Af Ole Ravnholt Ordet portfolio har i de seneste år vundet en vis udbredelse. Det bruges fx om en 'samling af elevarbejder' (tekster, billeder, logbøger, præsentationer, videooptagelser m.v.) som en elev, studerende eller kursist har præsteret i et undervisningsforløb, og tilsvarende om en 'samling af værker' der dokumenterer en kunstners arbejde. Men det synes (endnu) ikke at være dukket op i danske ordbøger, heller ikke i fremmedordbøgerne; faktisk er det så nyt at det heller ikke kan findes i Pia Jarvad: Nye Ord , Gyldendal, Ordets nyhed betyder at Sprognævnet har fået spørgsmål om dets betydning, anvendelse og udtale. Portfolio ligner det etablerede ord portefølje, fx i udtrykkene aktieportefølje, minister uden portefølje. De to ord er beslægtede, men de er importeret til dansk på forskellige tidspunkter og ad forskellige veje. Deres betydninger er delvis overlappende, men ikke helt sammenfaldende, fx kender vi ikke eksempler på at portefølje anvendes i den pædagogiske sammenhæng og heller ikke i den kunstneriske. Mappe anvendes derimod i begge disse sammenhænge og må anses for fuldkommen dækkende, og portefølje dækker tilsyneladende resten af betydningspotentialet, men portfolio er altså ved at vinde indpas ved siden af disse ord. Spørgsmålet er om det er nødvendigt.

2 Portefølje i dansk og fransk I Ordbog over det Danske Sprog (bd. 16, 1936) har portefølje endnu opslagsformen portefeuille, der viser at ordet er lånt fra fransk; formen portefølje findes dog i eksemplerne, og den erstattede i Sprognævnets første Retskrivningsordbog fra 1955 portefeuille, som tidligere havde været normen. Ordet er lånt fra fransk, og angives i ODS og i Le Nouveau Petit Robert, 1995, at være dannet af porter, 'bære', og feuille, 'blad'. ODS anfører tre betydninger: 'mappe, taske til opbevaring af papirer ( ); om seddelbog, tegnebog (til pengesedler og lignende)' 'en banks beholdning af (diskonterede) veksler eller et forsikringsselskabs løbende forsikringer' 'ministerstilling, knyttet til et bestemt regeringsdepartement (ministerium); fagministerpost' Den franske ordbog Le Nouveau Petit Robert har de samme betydninger af portefeuille, men adskiller 'sagsmappe' og 'tegnebog' som selvstændige betydninger; desuden tilføjer den at ordet også anvendes om en metode til at rede seng, hvor man i stedet for to lagner kun bruger ét (som om det ikke i forvejen var besværligt nok at undvære dynen). Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udgave, 2001, svarer til ODS, men udelader i forhold til betydning 1 henvisningen til 'tegnebog' og generaliserer betydning 2 til: 'sammensætning af en investors værdipapirer' - i overensstemmelse med moderne dansk sprogbrug og svarende til Børsen Bøgers Managementleksikon (1995) og Marketingleksikon (1995). Ifølge Marketingleksikon anvendes betegnelsen også overført om andre aktiver, nemlig 'en virksomheds produktlinjer, produkter, mærker etc.'. Portfolio i engelsk Ordet portfolio er derimod så nyt i dansk at det som nævnt endnu ikke synes at være dukket op i nogen ordbog. Det er lånt fra engelsk, og det er ifølge The Concise Oxford Dictionary, Ninth Edition, 1995, af italiensk oprindelse. Ordet kommer af portafogli(o), som er dannet efter samme mønster som det franske portefeuille, af portare, 'bære', og foglio, 'blad', efter latin folium (ordets engelske form ser ud til at være påvirket af latin eller lånt på et tidspunkt hvor den italienske skrivemåde var mere latinagtig end i dag). Den engelske udtale har ifølge The Concise Oxford Dictionary diftongen (tvelyden) [öw] og [i] i udtalen af ordets sidste del (tilnærmelsesvis således: [på:t'föwliöw]), men udtalen af engelske låneord fordanskes normalt i forskellig grad når de optages i dansk. Den danske udtale af portfolio svarer til folio: [på:d'fo ljo]; [t] i første stavelse bliver til [d], diftongerne til monoftonger ([öw] til [o]), og der indføres stød i den trykstærke andenstavelse; [i] bliver til [j] eller bevares måske hvis man taler meget distinkt, [på:d'fo lio], ligesom i folio. I sammenhængende tale vil der ofte optræde en svækkelse af den afsluttende vokal [o] til [e], ligesom i folie: [på:d'fo lje]; nogle vil måske udtale ordet med kort vokal i første stavelse, i hvert fald i sammenhængende tale, og måske også med

3 en slags støttevokal, formodentlig påvirket af portefølje [påd(e)'fo lje]. (Den lige apostrof ' markerer at der er hovedtryk på den følgende stavelse, mens den krøllede er tegnet for stød). [Af tekniske grunde er lydskriften i dette afsnit ikke helt i overensstemmelse med originalen. Se bladet. - Webred.] På engelsk har ordet ifølge ordbogen fire betydninger: tre af dem svarer til de tre betydninger af portefølje i NDO, og den fjerde er 'prøver eller uddrag af en kunstners værk'. I denne betydning findes ordet ifølge Le Petit Nouveau Robert også i fransk, dog angivet som anglicisme og med en bemærkning om at portefeuille også kan anvendes således. Portfolio i dansk En søgning på ordet portfolio i Den Danske Ordbogs Korpus 90 (en tekstsamling som dækker sprogbrugen omkring 1990) gav 19 fund, som alle er en betegnelse for en bestemt bærbar computer, tilsyneladende et varemærke. En tilsvarende søgning i Korpus 2000 (som dækker sprogbrugen omkring år 2000) gav fem fund; i alle fem tilfælde optrådte ordet i ordforbindelserne portfolio manager/management, hvor det er anvendt med betydningen 'værdipapirbeholdning'. Denne ordforbindelse findes også i Sprognævnets citatsamling og i Knud Sørensen: A Dictionary of Anglicisms in Danish, Historisk-filologiske skrifter 18, En søgning på Infomedia (en stor database på internettet med de seneste års avisartikler fra alle større dagblade i Danmark) gav mange fund. I langt de fleste tilfælde anvendtes ordet om 'værdipapirbeholdning'. Men inden for stofområdet "kultur", hvor der var 10 fund, blev ordet kun brugt med en betydning der svarer til den særlige engelske: 'prøver eller uddrag af en kunstners værk'. Ordet bruges især om fotografers og arkitekters værker, men modeller og skuespillere kan åbenbart også have en portfolio: Flere danske fotografer har tidligere deltaget, men ikke i år. Udvælgelsen sker først og fremmest på indstilling fra 13 uafhængige indstillingskomiteer. Derefter på en bedømmelse af en portfolio med eksempler på det arbejde den enkelte fotograf tidligere har præsteret (Politiken, 27. dec.1998, Kulturliv, s. 7). Det er store opgaver, og her er kun nævnt et par af de mange i tegnestuens portfolio, og de er alle udtryk for en rumlig opfindsomhed og et personligt mod, som man sjældent ser i arkitektverdenen i dag (Information, 10. feb. 2001, 1.sektion, s. 7). Og mappen - en portfolio, som det hedder, når serietegnere udgiver mapper med deres kunst i begrænset særtryk - er tegnet af en mand, der har studeret mennesker hele sit 82-årige liv for at omsætte dem i "midlertidige episoder" i serieform (Politiken, 24. jan. 1999, Kulturliv, s. 6). Siden [dvs. "hjemmesiden", OR] har også et par nuttede fotos af Hanne, og hendes modelbureau, Take 2, har lagt hele hendes portfolio ud på adressen (Ekstrabladet 15. aug. 2000, På nettet, s. 7).

4 Portfolio i pædagogikken Den pædagogiske anvendelse finder man derimod ikke i avisernes arkiv. Psykologiskpædagogisk ordbog, 11. udgave, Gyldendal, 1997, men ikke tidligere udgaver, angiver under opslaget portfolio evaluering at udtrykket er lånt fra engelsk, og at det betyder 'fortløbende, intern evaluering hvor elevens udvikling og læring beskrives og dokumenteres vha. eksempler på elevens arbejde, fx billeder, stile, faglige prøver; opsamling sker i et omslag (deraf navnet portfolio) hvortil lærer, elev og forældre har adgang og kan kommentere og tilføje'. Søgning på Undervisningsministeriets hjemmeside og andre pædagogisk orienterede websteder giver en del fund på denne anvendelse. Det er interessant at de fleste af dem ikke forklarer ordet, men blot bruger det, og altså forudsætter at læseren i forvejen ved hvad det betyder; det tyder på at ordet og begrebet er forholdsvis veletableret i denne sammenhæng: Ud fra ønsket om muligheden for prøveformer, der kan modsvare den differentierede undervisning, ønskes der erfaringer med nye prøveformer, der med udgangspunkt i fagene især retter sig mod... sammenhæng med undervisningen og forberedelsen, herunder udvidet adgang til hjælpemidler, fx internet, udnyttelse af materialer fra det daglige arbejde, fx logbog, et skriftligt element som prøvegrundlag ved den mundtlige prøve, fx portfolio, samt gennemførelse af responsrunde (processkrivning) ved den skriftlige prøve i dansk. (Uddannelsesstyrelsen, Området for Grundskolen: Udvikling af folkeskolens afsluttende prøver 10. klasse, Online publikationer på Undervisningsministeriets hjemmeside, besøgt ; skriftet er ikke dateret, men indeholder en ansøgningsfrist 1. dec. 2000). I nogle tilfælde ser det ud som om portfolio også bruges om pædagogiske metoder der anvender elevmapper til opsamling af arbejdsresultater, ikke om mappen eller samlingen: Portfolio anvendes mere og mere i de danske skoler, og det er der mange gode grunde til. En af dem er, at den bidrager til, at hver [sic!] enkelt barn modnes i sin egen takt, selvforståelsen styrkes og lysten til at lære bevares. Man skal dog være opmærksom på, at portfolio skal benyttes helhjertet, hvis det skal være med succes og ikke kun bruges som en kortvarig pædagogisk dille (udateret bogomtale på Kroghs Forlags hjemmeside, besøgt ). Det viser sig altså at ordet portfolio i en vis forstand har samme oprindelse som portefølje, og de har da også oprindelig en fælles grundbetydning 'mappe, omslag til opbevaring af papirer'. Men anvendelserne af de to ord er alligevel noget forskellige, og den oprindelige, bogstavelige betydning finder man i dag kun sjældent. Konklusion Portefølje bruges helt overvejende om 'værdipapirbeholdning', men her har det fået konkurrence af portfolio. Et ministerområde hedder i dag normalt ministerområde (eller

5 måske ressort); portefølje anvendes i denne sammenhæng stort set kun i den faste forbindelse uden portefølje. Portfolio anvendes som nævnt også hyppigt om 'værdipapirbeholdning', og her er det altså synonym til portefølje. Men det bruges også, omend mindre hyppigt, om 'samling af arbejder', både i kunstneriske og pædagogiske sammenhænge (og måske også i andre), og her finder man ikke portefølje. Så selv om de to ord har overlappende betydninger, er de ikke synonymer i alle sammenhænge, nemlig ikke når portfolio er synonym til mappe. Med andre ord har portfolio ikke et betydningspotentiale der ikke kan realiseres ved hjælp af de etablerede ord portefeuille og mappe, og derfor kan man næppe hævde at det er nødvendigt. Men på den anden side heller ikke at det ikke kan bruges. Undtagelsen er den pædagogiske metode som af hensyn til forståeligheden bør kaldes mappemetoden eller portfoliometoden. Det har yderligere den fordel at det ikke lyder som om den der bruger udtrykket, gør reklame for en helt ny, enestående og epokegørende metode: "Dansk stil: nu med portfolio". Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Kavalergang Af Arne Hamburger + Kavaler-gang, en. (slang) om furen mellem kvindens bryster. OrdbS. (kendt før 1915, if. meddelelse 1954). Sådan står der - ikke i selve Ordbog over det Danske Sprog (28 bind, ), men i supplementet til ordbogen, supplementsbind 4, "OrdbS" betyder ordbogssamlingen, dvs. ordbogsredaktionens arkiv. Ordets alder At ordet er kendt før 1915, er jo en vag tidsbestemmelse, men det er svært at komme ordets fødsel nærmere, for det har begyndt sit liv i talesproget. Man skulle tro at det var forekommet i skønlitteratur eller i dag- og ugeblade i første halvdel af 1900-årene, men det ved man desværre ikke i øjeblikket. Den ældste trykte forekomst vi indtil videre kender, er Kaj Bom: Slangordbogen, 1957, s. 43: En nedarvet, også i ældre tid populær betegnelse for F u r e n mellem brysterne er kavalergangen. Syv år efter er det med i B. Kjærulff Nielsen: Engelsk-dansk ordbog, 1964, under cleavage. Under samme engelske ord står det i Jens Axelsen: Engelsk-dansk Ordbog, I 1982 er det med i Politikens Slangordbog, og siden 1986 har det stået i Retskrivningsordbogen.

6 Herefter finder man det i 1990'erne i Nudansk Ordbog og i en række ordbøger fra dansk til et andet sprog. Fra danske dialekter uden for København er kavalergang ikke noteret, så ordet er nok oprindelig særligt for København og måske Nordsjælland. Netop fra den sidste egn kender man en variant til ordet: ka du la vær-gang (med officiel retskrivning: kan du lade væregang). "la vær" rimer jo ikke i fællesdansk på kavaler. Men i københavnsk kendes en udtale med e i stedet for æ netop i denne ordforbindelse. Ordets oprindelse I Sproghjørnet i Politiken , 2. sektion, side 2, står der: "Der må være association og tilknytning til svalegang, et område der tiltrækker svalen - ligesom kavalergangen tiltrækker kavaleren". Men det første sammensætningsled i svalegang er ikke betegnelsen for fuglen, men et ældre ord med betydningen 'overdækket gang uden på et hus' (Politikens Etymologisk Ordbog, 2000). Følgende forklaring er nok mere nærliggende: En sergent spurgte i 1991 Dansk Sprognævn om hvorfra ordet kavalergang stammer; sergenten skrev at en kavaler jo er en beleven herre, men undrede sig over hvad han har at gøre med mellemrummet på en kvindes barm. Nævnets institut svarede: Ordets førsteled, kavaler, betegner ifølge Ordbog over det Danske Sprog (bind 10, 1928) bl. a. en '(især: yngre) mandlig person' eller en person 'der er dannet, høflig, beleven i sin opførsel, især over for damer'. Disse oplysninger antyder kun svagt hvad en kavaler ('yngre mand') kunne tænkes at have med (furen mellem) en kvindes bryster at gøre. En tydeligere forbindelse mellem kavaleren og det seksuelle finder man hos Kaj Bom: Mere om slang, 1950, s. 150, der nævner ordene kavalerbestik og kavalersæt, der begge skal være blevet brugt inden for søværnet i betydningen 'æske med beskyttelsesmidler mod kønssygdomme'. I øvrigt kendes i tyske dialekter en betegnelse for kavalergangen hvor benævnelsen på en anden ung/yngre mandsperson er første sammensætningsled. Man finder den ikke i ordbøger over standardtysk og vistnok ikke i ordbøger over tyske dialekter ud over den store Wörterbuch der Schweizerdeutschen Sprache (mange bind, endnu ikke afsluttet). Den har i bind 2, fra 1885 (!): S t u d e n t e n - G ä s s l i: Die Vertiefung zwischen den weiblichen Brüsten På standardtysk ville ordet være Studentengässlein, altså en lille studentergade (eller lille stræde). Fra Basel kendes Studente(n)weg. Og i fransksproget Svejts forekommer oversættelseslånet ruelle des étudiants. Et tysk ord Studentengasse forekommer faktisk i standardtysk talesprog, men vistnok ikke på tryk. Muligvis er det særlig udbredt i Syd(vest)tyskland; det er således hørt i Heidelberg blandt studerende omkring 1960.

7 Det er blevet antydet at ordet kavalergang kunne komme af navnet på en allé i Kongens Have i København: Kavalergangen. Navnet kendes i al fald fra sidst i 1700-årene, men Kongens Have er helt flad, så alleen ligner overhovedet ikke et mellemrum mellem to forhøjninger. Det er også blevet nævnt at kavaler i ældre befæstningskunst kunne betegne et højt værk. Spørgsmålet om hvad det skulle have at gøre med mellemrummet mellem bryster, må stå åbent. Arne Hamburger (f. 1921) er fhv. seniorforsker i Dansk Sprognævn, cand.jur. Til indholdsfortegnelsen Nyt om nyt komma! De af vores læsere der har adgang til internettet og vores hjemmeside, vil have bemærket at vi har lanceret et kommalogo som kan downloades, og at vi har lavet en vejledning der skal lette overgangen fra traditionelt komma til nyt komma. Kommalogoet foreligger også som klistermærke og kan fås gratis ved henvendelse til Sprognævnet på telefon Hensigten med det er at man kan forsyne sin tekst med det, så læserne af den kan være orienteret om at de "manglende" kommaer foran ledsætningerne ikke er fejl, men skyldes brug af nyt komma. Vejledningen bringes i papirudgave på de følgende sider af dette nummer af Nyt fra Sprognævnet. Dansk Sprognævn Vejledning til institutioner, virksomheder m.v. om overgang til nyt komma Her er en kort vejledning i hvordan man uden større besvær kan komme i gang med de nye kommaregler. Man skal blot følge de tommelfingerregler der er anført og forklaret nedenfor. Udgangspunktet er traditionelt grammatisk komma (kryds og bolle-komma). Fordele ved nyt komma Ved at gå over til nyt komma opnår man nogle ret indlysende fordele: Man slipper for de kommaer der er så uvæsentlige at de kan beskrives som

8 'fluevægtskommaer'. Man undgår at sønderdele sætninger i en masse småbidder (sammenlign fx den traditionelle kommatering i Det, der undrer mig, er, at folk, der bor i provinsen, ikke er blevet hørt med den nye i Det der undrer mig, er at folk der bor i provinsen, ikke er blevet hørt). Man fritages for at bryde sit hoved med at finde ud af hvornår der skal være komma foran at, og hvornår der ikke skal (fx i På grund af brandfare er det ikke tilladt at anvende levende lys på sygehuset), og om kommaet skal stå før eller efter fordi og efter (i eksempler som Jeg skriver fordi min kone har forladt mig og Vi gør rent efter at gæsterne er gået). Man opnår den tillægsgevinst at kunne sætte komma efter stort set de samme regler som i engelsk (vor tids internationale hjælpesprog), i andre nordiske sprog og i romanske sprog. Tommelfingerregler Her følger tre tommelfingerregler der alle drejer sig om at undlade at sætte komma. Resultatet heraf er at der efter de nye regler kun sættes ca. halvt så mange kommaer som efter de traditionelle. 1. Lad være med at sætte komma foran at, der og som. (Kommapladsen skal stå tom / foran at og der og som.) De skal dokumentere ( ) at De har boet i lejligheden i mindst et år. Det understreges i aftalen ( ) at løntilskuddet til servicejob ikke indgår i det aftalte budget. Biler ( ) der har været registreret i et andet EU-land, kan indføres afgiftsfrit. For en række aftaleelementers vedkommende er der tale om forslag ( ) der indgår i regeringens lovprogram. De får udleveret en attest ( ) som De skal bruge ved køretøjets indregistrering. Vi har den 12. oktober 2000 til kommunerne udsendt informationsskrivelser ( ) som præciserer dette forhold. Sæt heller ikke komma foran at-forbindelser som ved at og efter at: Varerne blev ikke forsøgt afsat af importøren ( ) efter at han konstaterede at varerne ikke svarede til bestillingen. Helt tydeligt viser protesten sig ( ) ved at antallet af hjemmefødsler er steget betragteligt. Lad også være med at sætte komma foran udeladt at og som: Man venter ( ) ansøgningen bliver imødekommet. Indklagede skal derfor erstatte klageren merudgiften ved installationen af den rulleport ( ) det har været nødvendigt at indsætte. 2. Lad være med at sætte komma foran hv-ord. Prioriteringen gælder de områder ( ) hvor udgiftspresset er størst.

9 For de elementer i finanslovsaftalerne ( ) hvor der er fremsat lovforslag, er forslagets nummer anført i parentes. Dette område vil påføre kommunerne nye udgifter ( ) hvis omfang det er væsentligt at vurdere. Det fremgår ikke klart af aftalen ( ) hvilke særlige tilfælde der er tale om. Det er endnu uklart ( ) hvad der er formålet med organisationsændringen. 3. Lad være med at sætte komma foran da, end, fordi, før, inden, indtil, mens (i betydningen 'samtidig med'), når, om, selvom, siden, skønt, som om og til. Vi havde vores holdning klar ( ) da regeringen kom med sit oplæg til forhandlingerne. De har mere specialiserede behov ( ) end kommunerne kan tilgodese. Det er en dyr energipolitik ( ) fordi staten har sørget for tilskud til de gamle møller. Foreninger var momsfritaget i større omfang ( ) før den nye momslov trådte i kraft. Handlingsplanen skal udarbejdes ( ) inden der indtræder ret til at modtage støttebeløbet. Driftsjournalen skal opbevares ( ) indtil arrangementet er afsluttet. Beløbet kan ikke udbetales ( ) mens klagen behandles. (Derimod: De seneste love står først på listen, mens de ældste står til sidst.) Servicejob og ordinære job bør sidestilles ( ) når det gælder AF's ansvar for at udarbejde individuelle handlingsplaner. Det er frivilligt for kommunerne ( ) om de vil give fripladstilskud i skolefritidsordninger. Et medlem af en a-kasse der overgår til et fleksjob uden for sin a- kasses faglige område, kan dog overflyttes ( ) selvom et fleksjob ikke kan danne grundlag for optagelse i en a-kasse. Først nægtede vagthavende at kende noget som helst til episoden ( ) skønt han i over en time havde dirigeret rundt med seks betjente i tre vogne. Éngangsindskuddet i 2001 betragtes ligeledes ( ) som om der var foretaget indbetalinger i henhold til det oprindeligt aftalte. Mange offentlige institutioner vil vælge at udskyde deres itinvesteringer ( ) til andre har overvundet den tekniske usikkerhed. For dem der interesserer sig for grammatik, kan disse tommelfingerregler sammenfattes til én overordnet regel, den eneste der adskiller det nye komma fra det traditionelle: Lad være med at sætte komma foran en ledsætning (bisætning). Der skal stadig sættes komma efter en ledsætning, men 'startkommaet' er altså fjernet: Jeg ved ( ) at han er klog, og respekterer hans afgørelse.

10 Undtagelser De ovennævnte tommelfingerregler er ikke helt undtagelsesløse og kan derfor ikke følges helt mekanisk. Det er dog ikke svært at lære hvornår man skal lade være med at bruge dem: I de tilfælde hvor der er tale om et parentetisk indskud eller en forklarende og præciserende tilføjelse, og hvor der lige så godt kunne have stået en parentes eller tankestreg, sættes der startkomma: De mener at folkeskoleforliget, som de selv i sin tid indgik, blokerer for en sådan aftale. Denne indvending, at skatten er for høj, har vi hørt før. Ombudsmanden, der/som lægger vægt på sproglig præcision, bruger også nyt komma. Dette spørgsmål, hvad der skete mellem 9 og 11, er endnu ubesvaret. Beløbet kan ikke udbetales, idet klagen endnu ikke er færdigbehandlet. Kommaer i øvrigt Hvad resten af kommateringen angår, skal man blot gøre som man plejer. Der skal altså stadig sættes komma 1. i opremsninger Store kommunale områder som daginstitutioner, dagpleje, folkeskolen og administrationen bliver fra 2002 omfattet af BST. 2. ved tilføjelser Det er positivt at flere parter, herunder AF, skal deltage i informationsfasen. Virksomheden, fx en kommune eller en kommunal institution, vil få udgifter til certificeringsproceduren. 3. mellem helsætninger (hovedsætninger) Den nuværende ordning gælder indtil 1. oktober 2002, og alle støtteberettigede vil frem til denne dato have mulighed for at modtage støtten. 4. efter ledsætninger (bisætninger) Efter at ordningen er indført, vil kun de mest trængende kunne modtage ekstraordinære ydelser. Hvis ansøgningen imødekommes, vil der være skabt en farlig præcedens. De ansøgninger der imødekommes, vil kunne skabe en farlig præcedens. 5. foran men Efterspørgslen bør kunne tilpasses udbuddet, men med faste kriterier for hvorledes styringen bør foregå.

11 Læs videre Som supplement til denne basale vejledning kan man benytte brochuren Nyt komma - et tegn bedre og et temanummer af Nyt fra Sprognævnet om nyt komma (2001/2). Disse skrifter kan rekvireres fra Sprognævnet eller ses på nævnets hjemmeside (www.dsn.dk), hvor der også er opgaver og øvelser. Det fremgår af disse skrifter at de nye kommaregler er faste og grammatiske, og at de i mindre grad end de traditionelle medfører en risiko for uklarhed og flertydighed i udtrykket. Til indholdsfortegnelsen Spørgsmål og svar Bøttekort Spørgsmål: I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, men det har jeg ikke, og i boghandlerne ved de godt hvad bøttekort er. Kan Dansk Sprognævn bekræfte at ordet findes? Svar: Ja, det kan vi, men særlig udbredt er det nu ikke. Det er ikke med i nogen af de ordbøger og opslagsværker som vi har til rådighed, og i vores ordsamlinger har vi heller ingen eksempler. Ordbog over det Danske Sprog, bd. 3, 1921, kender bøttepapir ('håndgjort papir') og bøttepap ('håndgjort pap'), men ikke bøttekort. I et supplementsbind til ordbogen (bd. 2, 1994) nævnes desuden bøtterand ('rand (som) på bøttepapir') og bøttesvend: Ved Bøtten arbeide to Svende, Bøttesvenden (der Büttgesell) og Kautscheren (der Kautscher) (Magazin for Kunstnere og Haandværkere, En Kautscher er det samme som en gausker: 'en arbejder hvis hverv det er at gauske', dvs. tage de våde ark papir af formen og lægge dem mellem filt). I de nævnte sammensætninger betyder bøtte 'kar, hvorfra håndformning af papir foregår, ell. beholder i papirmaskinen, hvorfra papirmassen løber ud' (ODS, bd. 3, 1921). Ordet er indlånt fra nedertysk butte, der kan føres tilbage til det latinske butta, 'tønde' (jf. Politikens Etymologisk Ordbog, 2000). En søgning blandt danske hjemmesider på internettet, i Polinfos artikeldatabaser (www.polinfo.dk) og i Korpus 2000 (www.dsl.dk) gav en halv snes forekomster af ordet bøttekort - de fleste fra boghandler og beslægtede foretagender, fx Helårskort, fødselsdagskort, og bøttekort i fineste kvalitet er også i vort sortiment - i alt mere end 1300 varenumre alene indenfor postkort. Kortene leveres med tiltryk efter kundens eget ønske (www.ballermann.dk/profil.html, besøgt oktober 2002). Desuden har digteren Søren Ulrik Thomsen brugt ordet i et essay i Politiken:

12 Selvom det er godt af vejen i forhold til min bopæl, finder jeg næsten dagligt en undskyldning for at cykle ud i Nordre Frihavnsgade, hen på Gl. Kongevej eller ned i St. Kongensgade, hvor jeg så under påskud af at købe Darjeeling Supreme, bøttekort og charcuterivarer går rundt og sniffer dén herligt intense stemning, der kun opstår i tætte storbyområder, hvor der - alt sammen på én gang og midt imellem hinanden - stadig både er beboelse, butikker, kontorer og kørende trafik (Politiken, 4. august 2002, Et bøttekort er 'et lille (evt. håndlavet) kort med plads til korte meddelelser, fx gratulationer, og billeder eller tegninger'. Nu om dage laves de nok mest på computer. Og sådan kan et færdigt bøttekort så se ud ( ): JNJ Til indholdsfortegnelsen Kige, kigge, kikke - og kikkert Spørgsmål: Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, kikke. Fra den dag jeg selv kunne bestemme, har jeg naturligvis altid skrevet kikke - det hedder nemlig en kikkert. Det gør jo ikke noget at tingene hænger logisk sammen. En forklaring udbedes venligst, hvis en sådan findes. Svar: Det er rigtigt at det er svært for danske børn at lære at stave. Det skyldes ikke at der er nogen der har besluttet at det skal være specielt besværligt at skrive dansk. Men den danske retskrivning er grundlæggende meget konservativ, og ændringer i retskrivningen sker med betydelige forsinkelser - når de overhovedet sker - i forhold til de ændringer der er sket i udtalen. Mange danske ord staves derfor på en anden måde end de udtales, fx skriver vi jo stadig de, frist, hvem og sagde som vi "altid" har gjort, selvom vi siger di, fræst, væm og sae. Den ofte lange og undertiden kringlede vej fra et ords udtale til dets stavemåde gør at

13 man som dansker ikke uden videre kan regne ud hvordan et ord skal staves, bare fordi man ved hvordan det udtales. Det er et handicap vi som danskere har fælles med fx englændere og franskmænd, hvorimod det for fx italienere og finner er noget enklere at stave et ord når de kender dets udtale. Når det lige drejer sig om verbet kigge/kikke, er problemet dog snarere det omvendte. Her kan man gå direkte fra ordets udtale til dets stavemåde. Ganske vist kunne man være i tvivl om man skal skrive med gg som i fx ligge eller med kk som i fx beskikke. Men i dette særlige tilfælde er der frit valg. Man kan altså skrive kigge eller kikke, alt efter hvad man synes bedst om. Mange vil nok ligesom De foretrække formen med k: kikke. Ikke alene passer den bedst med substantivet kikkert, der jo kun kan skrives på denne måde. Men den passer også lidt bedre i gruppen af verber der ender på -kke, end i gruppen af ord der ender på -gge. I begge grupper er det det normale at det korte i udtales som e (fx hikke, nikke, stikke, ligge, tigge). Men i gruppen med kk er der dog - i modsætning til gggruppen - nogle ord der ligesom kigge/kikke udtales med rent i, fx beskikke og kvikke (op). Man kan så spørge hvorfor verbet ikke bare staves på den "naturlige" måde: kikke. Grunden er at ordet oprindelig har været skrevet med g, og at dette g - i god overensstemmelse med den nævnte konservative hovedtendens i dansk retskrivning - er blevet holdt i live indtil i dag. Her kommer nemlig formen kige ind i billedet. Denne form, med ét g og udtalt så den rimer på lige, er den ældste i dansk. Vi træffer den hos bl.a. Holberg og Blicher (også med præteritumsformen keg 'kikkede', der rimer på veg). Men allerede i bind 10 af Ordbog over det Danske Sprog (ODS) fra 1928 oplyses det at formen kige nu kun bruges i dialekter eller for at give teksten et gammeldags præg. Ordbogen oplyser samtidig at den normale udtale nu er den med kort i og hårdt g, og at de tilsvarende almindelige skriftformer er kikke og (oftest) kigge. De officielle retskrivningsordbøger har haft valgfri former siden den første officielle ordbog i Til at begynde med var der valgfrihed mellem kige og kikke. Den blev i formentlig som følge af oplysningerne i det netop udsendte bind 10 af ODS - ændret således at kige blev udskilt som et selvstændigt ord der fik karakteristikken "forældet eller dialektalt", mens kigge blev indført som valgfri sideform til kikke. Situationen var uændret i 1955-Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn. Og i 1986 sløjfede Sprognævnet så det nu helt forældede kige, men bevarede i øvrigt valgfriheden mellem kigge og kikke. Også i den seneste udgave af Retskrivningsordbogen fra 2001, der i øvrigt har fået foretaget visse indskrænkninger i dobbeltformerne, er der valgfrihed mellem skrivemåder med kk og gg. I den faktiske sprogbrug (som den foreligger i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Korpus 2000) er de to skrivemåder næsten jævnbyrdige, idet dog ggskrivemåderne har et lille forspring. Der er således næppe for tiden grundlag for at afskaffe den ene af dobbeltformerne. Men så substantivet kikkert. Hvorfor er der ikke også her frit valg mellem kikkert og kiggert? Af den enkle grund at dette ord aldrig i dansk har haft noget g, men fra starten kun har været skrevet med k. Til at begynde med havde det formen (en) kikker, men fik tidligt tilføjet et t ligesom i fx (en) huggert og (en) drivert. Men bortset fra det har ordet

14 i hvert fald siden 1700 været skrevet med dobbelt k og været udtalt med kort i. Der har derfor i overensstemmelse med det grundlæggende konservative retskrivningsprincip i dansk ikke været nogen grund til at pille ved skrivemåden (bortset fra da den i 1948 blev ændret fra Kikkert til kikkert på samme måde som alle andre substantiver (fællesnavne) blev ændret). Det er nok muligt at man ikke ligefrem vil tale om at tingene hænger logisk sammen her. En vis sammenhæng er der dog, og under alle omstændigheder er det forhåbentlig fremgået at de nugældende stavemåder ikke er grebet helt ud af luften. HGJ Til indholdsfortegnelsen Islamisk eller muslimsk? Spørgsmål: Hvad er forskellen (om nogen) på islamisk og muslimsk, og bør man foretrække det ene ord frem for det andet i officielle danske tekster? Svar: Ifølge Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi (2. udgave, 2001) og Politikens Store Fremmedordbog (2. udgave, 2000) er islamisk og muslimsk ensbetydende; ved begge ord giver ordbøgerne betydningsforklaringen 'som har at gøre med islam'. I Dansk Fremmedordbog (2.. udg., 2. oplag, 2002) skelnes der derimod mellem islamisk med betydningen 'vedr. islam' og muslimsk med betydningen 'vedr. muslimer'. Ser man på sprogbrugen i nyere danske tekster, viser det sig da også at islamisk især optræder i forbindelse med substantiver som betegner religiøse eller kulturelle fænomener, fx islamisk kunst, islamisk ret, mens muslimsk især optræder i forbindelse med substantiver som betegner personer, fx muslimske indvandrere, muslimske statsoverhoveder. Denne skelnen mellem islamisk og muslimsk er tydeligst i tekster som er skrevet af fagfolk, fx artiklerne om islam i Den Store Danske Encyklopædi (bind 9, 1997) og Gads Religionsleksikon (1999). I almensproget er fordelingen af islamisk og muslimsk knap så konsekvent, men tendensen er dog tydelig nok: Foran substantiver som betegner personer eller grupper af personer, er muslimsk stærkt dominerende: den muslimske befolkning, muslimske familier, muslimske mænd osv. Foran personbetegnelser med relation til religion, fx fundamentalist og præst, er der dog betydelig vaklen mellem islamisk og muslimsk. Det samme er tilfældet ved visse andre substantiver som kan have relation til religion, fx ekstremist, oprører. Også foran andre substantiver end personbetegnelser finder man både islamisk og muslimsk. Således ser fx forbindelserne den islamiske verden og den muslimske verden ud til at være nogenlunde ligeligt fordelt i avistekster. I dette og mange andre tilfælde skyldes variationen formentlig at substantivet er neutralt hvad den nævnte skelnen mellem religion/kultur og personer angår: Forbindelserne den islamiske verden og den muslimske verden betegner den samme del af verden, men synsvinklerne er lidt forskellige, nemlig henholdsvis 'den del af verden hvor islam er den dominerende religion' og 'den del af

15 verden hvor størsteparten af befolkningen er muslimer'. Vi råder til at man følger de retningslinjer for fordelingen af islamisk og muslimsk som kan udledes af det ovenstående. JS Til indholdsfortegnelsen Dansk som fremmedsprog Til eller for Spørgsmål: Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en lakridsrod til 10 øre. 2. Man kan få 10 glas for 10 kr. 3. Der er 2 pakker kaffe for 40 kr. 4. Ekspedienten viser dig et køleskab på 410 liter til kr. 5. Du kan få 5 par uldsokker for 100 kr., og du kan få et par flotte sko til 300 kr. Er der nogen faste regler for fordelingen af til og for? Svar: Betydningsmæssigt er der den forskel at til betegner en egenskab ved varen, mens for betegner en omstændighed ved handelen. Grammatisk er der den forskel at præpositionsforbindelsen med præpositionen for er et selvstændigt adverbial, mens præpositionsforbindelsen med til er attributivt adled til substantivet. Forskellen viser sig i de operationer der kan foretages med de to ledtyper. På førstepladsen i helsætningen foran det finitte verbum kan der stå ét og kun ét led. Her kan det selvstændige adverbial rykkes hen: Du kan få et par sko for 300 kr. For 300 kr. kan du få et par sko Det kan også placeres på sætningsadverbialets plads: Du kan for 300 kr. få et par sko Det attributive adled kan kun flyttes sammen med sit kerneled: Du kan ikke få et par sko til 300 kr. hos os Et par sko til 300 kr. kan du ikke få hos os Derimod er *Et par sko for 300 kr. kan du ikke få hos os og *Du kan ikke til 300 kr. få et par sko hos os ikke mulige. *Til 300 kr. kan du ikke få et par sko hos os kan nok forekomme i stærkt pointeret stil. Det stærkeste operationelle bevis er derfor muligheden for placering på sætningsadverbialets plads.

16 VS Til indholdsfortegnelsen

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole indhold Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever på Randers Realskole, der skal

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Oplysninger, regler og gode råd

Oplysninger, regler og gode råd Oplysninger, regler og gode råd Sidst redigeret d. 4. maj 2013 vedr. de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. kl. maj 2013 1. 9. klasse: 9. klasse har tre formiddage med skriftlige prøver: Mandag den

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Nobel Fredskovhellet 10, 2. th. 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 29. august 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3 HF: Eksamen Indholdsfortegnelse Tilmelding og framelding til eksamen... 3 Dispensation... 3 Start på eksamen... 3 Påbegyndelse af prøve... 3 Mødetidspunkter... 4 For sent fremmøde... 4 Sygdom... 4 Snyd...

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Om -s eller ingenting i toleddede navne

Om -s eller ingenting i toleddede navne Nyt fra Sprognævnet 1998/4 december Indhold Artikler Bøger Om -s eller ingenting i toleddede navne Sætning, komma - kommasætning Det er korrekt Spørgsmål og svar Nordisk Det er bare kanon! Styrelse og

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Administrator v1.0 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-KONTOR Ideen med Rekvi-Kontor systemet udsprang

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole I denne folder er samlet en lang række spørgsmål og svar i forhold til vores arbejde med ipads på Vejle Midtbyskole. Arbejdet med ipad på Vejle Midtbyskole skal understøtte

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen? Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling Elevinformation om at gå til terminsprøve Der er terminsprøver i uge 50, hvor 9. årgang skal til FSA-prøver, mens 10. skal til FS10. MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik TIRSDAG

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere