Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ordet portfolio - er det nødvendigt? 2002/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Ole Ravnholt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ordet portfolio - er det nødvendigt? 2002/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Ole Ravnholt"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2002/4 december Indhold Artikler Ordet portfolio - er det nødvendigt? Kavalergang Nyt om nyt komma! Spørgsmål og svar Bøttekort Kige, kigge, kikke - og kikkert Islamisk eller muslimsk? Dansk som fremmedsprog: Til eller for Ordet portfolio - er det nødvendigt? Af Ole Ravnholt Ordet portfolio har i de seneste år vundet en vis udbredelse. Det bruges fx om en 'samling af elevarbejder' (tekster, billeder, logbøger, præsentationer, videooptagelser m.v.) som en elev, studerende eller kursist har præsteret i et undervisningsforløb, og tilsvarende om en 'samling af værker' der dokumenterer en kunstners arbejde. Men det synes (endnu) ikke at være dukket op i danske ordbøger, heller ikke i fremmedordbøgerne; faktisk er det så nyt at det heller ikke kan findes i Pia Jarvad: Nye Ord , Gyldendal, Ordets nyhed betyder at Sprognævnet har fået spørgsmål om dets betydning, anvendelse og udtale. Portfolio ligner det etablerede ord portefølje, fx i udtrykkene aktieportefølje, minister uden portefølje. De to ord er beslægtede, men de er importeret til dansk på forskellige tidspunkter og ad forskellige veje. Deres betydninger er delvis overlappende, men ikke helt sammenfaldende, fx kender vi ikke eksempler på at portefølje anvendes i den pædagogiske sammenhæng og heller ikke i den kunstneriske. Mappe anvendes derimod i begge disse sammenhænge og må anses for fuldkommen dækkende, og portefølje dækker tilsyneladende resten af betydningspotentialet, men portfolio er altså ved at vinde indpas ved siden af disse ord. Spørgsmålet er om det er nødvendigt.

2 Portefølje i dansk og fransk I Ordbog over det Danske Sprog (bd. 16, 1936) har portefølje endnu opslagsformen portefeuille, der viser at ordet er lånt fra fransk; formen portefølje findes dog i eksemplerne, og den erstattede i Sprognævnets første Retskrivningsordbog fra 1955 portefeuille, som tidligere havde været normen. Ordet er lånt fra fransk, og angives i ODS og i Le Nouveau Petit Robert, 1995, at være dannet af porter, 'bære', og feuille, 'blad'. ODS anfører tre betydninger: 'mappe, taske til opbevaring af papirer ( ); om seddelbog, tegnebog (til pengesedler og lignende)' 'en banks beholdning af (diskonterede) veksler eller et forsikringsselskabs løbende forsikringer' 'ministerstilling, knyttet til et bestemt regeringsdepartement (ministerium); fagministerpost' Den franske ordbog Le Nouveau Petit Robert har de samme betydninger af portefeuille, men adskiller 'sagsmappe' og 'tegnebog' som selvstændige betydninger; desuden tilføjer den at ordet også anvendes om en metode til at rede seng, hvor man i stedet for to lagner kun bruger ét (som om det ikke i forvejen var besværligt nok at undvære dynen). Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udgave, 2001, svarer til ODS, men udelader i forhold til betydning 1 henvisningen til 'tegnebog' og generaliserer betydning 2 til: 'sammensætning af en investors værdipapirer' - i overensstemmelse med moderne dansk sprogbrug og svarende til Børsen Bøgers Managementleksikon (1995) og Marketingleksikon (1995). Ifølge Marketingleksikon anvendes betegnelsen også overført om andre aktiver, nemlig 'en virksomheds produktlinjer, produkter, mærker etc.'. Portfolio i engelsk Ordet portfolio er derimod så nyt i dansk at det som nævnt endnu ikke synes at være dukket op i nogen ordbog. Det er lånt fra engelsk, og det er ifølge The Concise Oxford Dictionary, Ninth Edition, 1995, af italiensk oprindelse. Ordet kommer af portafogli(o), som er dannet efter samme mønster som det franske portefeuille, af portare, 'bære', og foglio, 'blad', efter latin folium (ordets engelske form ser ud til at være påvirket af latin eller lånt på et tidspunkt hvor den italienske skrivemåde var mere latinagtig end i dag). Den engelske udtale har ifølge The Concise Oxford Dictionary diftongen (tvelyden) [öw] og [i] i udtalen af ordets sidste del (tilnærmelsesvis således: [på:t'föwliöw]), men udtalen af engelske låneord fordanskes normalt i forskellig grad når de optages i dansk. Den danske udtale af portfolio svarer til folio: [på:d'fo ljo]; [t] i første stavelse bliver til [d], diftongerne til monoftonger ([öw] til [o]), og der indføres stød i den trykstærke andenstavelse; [i] bliver til [j] eller bevares måske hvis man taler meget distinkt, [på:d'fo lio], ligesom i folio. I sammenhængende tale vil der ofte optræde en svækkelse af den afsluttende vokal [o] til [e], ligesom i folie: [på:d'fo lje]; nogle vil måske udtale ordet med kort vokal i første stavelse, i hvert fald i sammenhængende tale, og måske også med

3 en slags støttevokal, formodentlig påvirket af portefølje [påd(e)'fo lje]. (Den lige apostrof ' markerer at der er hovedtryk på den følgende stavelse, mens den krøllede er tegnet for stød). [Af tekniske grunde er lydskriften i dette afsnit ikke helt i overensstemmelse med originalen. Se bladet. - Webred.] På engelsk har ordet ifølge ordbogen fire betydninger: tre af dem svarer til de tre betydninger af portefølje i NDO, og den fjerde er 'prøver eller uddrag af en kunstners værk'. I denne betydning findes ordet ifølge Le Petit Nouveau Robert også i fransk, dog angivet som anglicisme og med en bemærkning om at portefeuille også kan anvendes således. Portfolio i dansk En søgning på ordet portfolio i Den Danske Ordbogs Korpus 90 (en tekstsamling som dækker sprogbrugen omkring 1990) gav 19 fund, som alle er en betegnelse for en bestemt bærbar computer, tilsyneladende et varemærke. En tilsvarende søgning i Korpus 2000 (som dækker sprogbrugen omkring år 2000) gav fem fund; i alle fem tilfælde optrådte ordet i ordforbindelserne portfolio manager/management, hvor det er anvendt med betydningen 'værdipapirbeholdning'. Denne ordforbindelse findes også i Sprognævnets citatsamling og i Knud Sørensen: A Dictionary of Anglicisms in Danish, Historisk-filologiske skrifter 18, En søgning på Infomedia (en stor database på internettet med de seneste års avisartikler fra alle større dagblade i Danmark) gav mange fund. I langt de fleste tilfælde anvendtes ordet om 'værdipapirbeholdning'. Men inden for stofområdet "kultur", hvor der var 10 fund, blev ordet kun brugt med en betydning der svarer til den særlige engelske: 'prøver eller uddrag af en kunstners værk'. Ordet bruges især om fotografers og arkitekters værker, men modeller og skuespillere kan åbenbart også have en portfolio: Flere danske fotografer har tidligere deltaget, men ikke i år. Udvælgelsen sker først og fremmest på indstilling fra 13 uafhængige indstillingskomiteer. Derefter på en bedømmelse af en portfolio med eksempler på det arbejde den enkelte fotograf tidligere har præsteret (Politiken, 27. dec.1998, Kulturliv, s. 7). Det er store opgaver, og her er kun nævnt et par af de mange i tegnestuens portfolio, og de er alle udtryk for en rumlig opfindsomhed og et personligt mod, som man sjældent ser i arkitektverdenen i dag (Information, 10. feb. 2001, 1.sektion, s. 7). Og mappen - en portfolio, som det hedder, når serietegnere udgiver mapper med deres kunst i begrænset særtryk - er tegnet af en mand, der har studeret mennesker hele sit 82-årige liv for at omsætte dem i "midlertidige episoder" i serieform (Politiken, 24. jan. 1999, Kulturliv, s. 6). Siden [dvs. "hjemmesiden", OR] har også et par nuttede fotos af Hanne, og hendes modelbureau, Take 2, har lagt hele hendes portfolio ud på adressen (Ekstrabladet 15. aug. 2000, På nettet, s. 7).

4 Portfolio i pædagogikken Den pædagogiske anvendelse finder man derimod ikke i avisernes arkiv. Psykologiskpædagogisk ordbog, 11. udgave, Gyldendal, 1997, men ikke tidligere udgaver, angiver under opslaget portfolio evaluering at udtrykket er lånt fra engelsk, og at det betyder 'fortløbende, intern evaluering hvor elevens udvikling og læring beskrives og dokumenteres vha. eksempler på elevens arbejde, fx billeder, stile, faglige prøver; opsamling sker i et omslag (deraf navnet portfolio) hvortil lærer, elev og forældre har adgang og kan kommentere og tilføje'. Søgning på Undervisningsministeriets hjemmeside og andre pædagogisk orienterede websteder giver en del fund på denne anvendelse. Det er interessant at de fleste af dem ikke forklarer ordet, men blot bruger det, og altså forudsætter at læseren i forvejen ved hvad det betyder; det tyder på at ordet og begrebet er forholdsvis veletableret i denne sammenhæng: Ud fra ønsket om muligheden for prøveformer, der kan modsvare den differentierede undervisning, ønskes der erfaringer med nye prøveformer, der med udgangspunkt i fagene især retter sig mod... sammenhæng med undervisningen og forberedelsen, herunder udvidet adgang til hjælpemidler, fx internet, udnyttelse af materialer fra det daglige arbejde, fx logbog, et skriftligt element som prøvegrundlag ved den mundtlige prøve, fx portfolio, samt gennemførelse af responsrunde (processkrivning) ved den skriftlige prøve i dansk. (Uddannelsesstyrelsen, Området for Grundskolen: Udvikling af folkeskolens afsluttende prøver 10. klasse, Online publikationer på Undervisningsministeriets hjemmeside, besøgt ; skriftet er ikke dateret, men indeholder en ansøgningsfrist 1. dec. 2000). I nogle tilfælde ser det ud som om portfolio også bruges om pædagogiske metoder der anvender elevmapper til opsamling af arbejdsresultater, ikke om mappen eller samlingen: Portfolio anvendes mere og mere i de danske skoler, og det er der mange gode grunde til. En af dem er, at den bidrager til, at hver [sic!] enkelt barn modnes i sin egen takt, selvforståelsen styrkes og lysten til at lære bevares. Man skal dog være opmærksom på, at portfolio skal benyttes helhjertet, hvis det skal være med succes og ikke kun bruges som en kortvarig pædagogisk dille (udateret bogomtale på Kroghs Forlags hjemmeside, besøgt ). Det viser sig altså at ordet portfolio i en vis forstand har samme oprindelse som portefølje, og de har da også oprindelig en fælles grundbetydning 'mappe, omslag til opbevaring af papirer'. Men anvendelserne af de to ord er alligevel noget forskellige, og den oprindelige, bogstavelige betydning finder man i dag kun sjældent. Konklusion Portefølje bruges helt overvejende om 'værdipapirbeholdning', men her har det fået konkurrence af portfolio. Et ministerområde hedder i dag normalt ministerområde (eller

5 måske ressort); portefølje anvendes i denne sammenhæng stort set kun i den faste forbindelse uden portefølje. Portfolio anvendes som nævnt også hyppigt om 'værdipapirbeholdning', og her er det altså synonym til portefølje. Men det bruges også, omend mindre hyppigt, om 'samling af arbejder', både i kunstneriske og pædagogiske sammenhænge (og måske også i andre), og her finder man ikke portefølje. Så selv om de to ord har overlappende betydninger, er de ikke synonymer i alle sammenhænge, nemlig ikke når portfolio er synonym til mappe. Med andre ord har portfolio ikke et betydningspotentiale der ikke kan realiseres ved hjælp af de etablerede ord portefeuille og mappe, og derfor kan man næppe hævde at det er nødvendigt. Men på den anden side heller ikke at det ikke kan bruges. Undtagelsen er den pædagogiske metode som af hensyn til forståeligheden bør kaldes mappemetoden eller portfoliometoden. Det har yderligere den fordel at det ikke lyder som om den der bruger udtrykket, gør reklame for en helt ny, enestående og epokegørende metode: "Dansk stil: nu med portfolio". Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Kavalergang Af Arne Hamburger + Kavaler-gang, en. (slang) om furen mellem kvindens bryster. OrdbS. (kendt før 1915, if. meddelelse 1954). Sådan står der - ikke i selve Ordbog over det Danske Sprog (28 bind, ), men i supplementet til ordbogen, supplementsbind 4, "OrdbS" betyder ordbogssamlingen, dvs. ordbogsredaktionens arkiv. Ordets alder At ordet er kendt før 1915, er jo en vag tidsbestemmelse, men det er svært at komme ordets fødsel nærmere, for det har begyndt sit liv i talesproget. Man skulle tro at det var forekommet i skønlitteratur eller i dag- og ugeblade i første halvdel af 1900-årene, men det ved man desværre ikke i øjeblikket. Den ældste trykte forekomst vi indtil videre kender, er Kaj Bom: Slangordbogen, 1957, s. 43: En nedarvet, også i ældre tid populær betegnelse for F u r e n mellem brysterne er kavalergangen. Syv år efter er det med i B. Kjærulff Nielsen: Engelsk-dansk ordbog, 1964, under cleavage. Under samme engelske ord står det i Jens Axelsen: Engelsk-dansk Ordbog, I 1982 er det med i Politikens Slangordbog, og siden 1986 har det stået i Retskrivningsordbogen.

6 Herefter finder man det i 1990'erne i Nudansk Ordbog og i en række ordbøger fra dansk til et andet sprog. Fra danske dialekter uden for København er kavalergang ikke noteret, så ordet er nok oprindelig særligt for København og måske Nordsjælland. Netop fra den sidste egn kender man en variant til ordet: ka du la vær-gang (med officiel retskrivning: kan du lade væregang). "la vær" rimer jo ikke i fællesdansk på kavaler. Men i københavnsk kendes en udtale med e i stedet for æ netop i denne ordforbindelse. Ordets oprindelse I Sproghjørnet i Politiken , 2. sektion, side 2, står der: "Der må være association og tilknytning til svalegang, et område der tiltrækker svalen - ligesom kavalergangen tiltrækker kavaleren". Men det første sammensætningsled i svalegang er ikke betegnelsen for fuglen, men et ældre ord med betydningen 'overdækket gang uden på et hus' (Politikens Etymologisk Ordbog, 2000). Følgende forklaring er nok mere nærliggende: En sergent spurgte i 1991 Dansk Sprognævn om hvorfra ordet kavalergang stammer; sergenten skrev at en kavaler jo er en beleven herre, men undrede sig over hvad han har at gøre med mellemrummet på en kvindes barm. Nævnets institut svarede: Ordets førsteled, kavaler, betegner ifølge Ordbog over det Danske Sprog (bind 10, 1928) bl. a. en '(især: yngre) mandlig person' eller en person 'der er dannet, høflig, beleven i sin opførsel, især over for damer'. Disse oplysninger antyder kun svagt hvad en kavaler ('yngre mand') kunne tænkes at have med (furen mellem) en kvindes bryster at gøre. En tydeligere forbindelse mellem kavaleren og det seksuelle finder man hos Kaj Bom: Mere om slang, 1950, s. 150, der nævner ordene kavalerbestik og kavalersæt, der begge skal være blevet brugt inden for søværnet i betydningen 'æske med beskyttelsesmidler mod kønssygdomme'. I øvrigt kendes i tyske dialekter en betegnelse for kavalergangen hvor benævnelsen på en anden ung/yngre mandsperson er første sammensætningsled. Man finder den ikke i ordbøger over standardtysk og vistnok ikke i ordbøger over tyske dialekter ud over den store Wörterbuch der Schweizerdeutschen Sprache (mange bind, endnu ikke afsluttet). Den har i bind 2, fra 1885 (!): S t u d e n t e n - G ä s s l i: Die Vertiefung zwischen den weiblichen Brüsten På standardtysk ville ordet være Studentengässlein, altså en lille studentergade (eller lille stræde). Fra Basel kendes Studente(n)weg. Og i fransksproget Svejts forekommer oversættelseslånet ruelle des étudiants. Et tysk ord Studentengasse forekommer faktisk i standardtysk talesprog, men vistnok ikke på tryk. Muligvis er det særlig udbredt i Syd(vest)tyskland; det er således hørt i Heidelberg blandt studerende omkring 1960.

7 Det er blevet antydet at ordet kavalergang kunne komme af navnet på en allé i Kongens Have i København: Kavalergangen. Navnet kendes i al fald fra sidst i 1700-årene, men Kongens Have er helt flad, så alleen ligner overhovedet ikke et mellemrum mellem to forhøjninger. Det er også blevet nævnt at kavaler i ældre befæstningskunst kunne betegne et højt værk. Spørgsmålet om hvad det skulle have at gøre med mellemrummet mellem bryster, må stå åbent. Arne Hamburger (f. 1921) er fhv. seniorforsker i Dansk Sprognævn, cand.jur. Til indholdsfortegnelsen Nyt om nyt komma! De af vores læsere der har adgang til internettet og vores hjemmeside, vil have bemærket at vi har lanceret et kommalogo som kan downloades, og at vi har lavet en vejledning der skal lette overgangen fra traditionelt komma til nyt komma. Kommalogoet foreligger også som klistermærke og kan fås gratis ved henvendelse til Sprognævnet på telefon Hensigten med det er at man kan forsyne sin tekst med det, så læserne af den kan være orienteret om at de "manglende" kommaer foran ledsætningerne ikke er fejl, men skyldes brug af nyt komma. Vejledningen bringes i papirudgave på de følgende sider af dette nummer af Nyt fra Sprognævnet. Dansk Sprognævn Vejledning til institutioner, virksomheder m.v. om overgang til nyt komma Her er en kort vejledning i hvordan man uden større besvær kan komme i gang med de nye kommaregler. Man skal blot følge de tommelfingerregler der er anført og forklaret nedenfor. Udgangspunktet er traditionelt grammatisk komma (kryds og bolle-komma). Fordele ved nyt komma Ved at gå over til nyt komma opnår man nogle ret indlysende fordele: Man slipper for de kommaer der er så uvæsentlige at de kan beskrives som

8 'fluevægtskommaer'. Man undgår at sønderdele sætninger i en masse småbidder (sammenlign fx den traditionelle kommatering i Det, der undrer mig, er, at folk, der bor i provinsen, ikke er blevet hørt med den nye i Det der undrer mig, er at folk der bor i provinsen, ikke er blevet hørt). Man fritages for at bryde sit hoved med at finde ud af hvornår der skal være komma foran at, og hvornår der ikke skal (fx i På grund af brandfare er det ikke tilladt at anvende levende lys på sygehuset), og om kommaet skal stå før eller efter fordi og efter (i eksempler som Jeg skriver fordi min kone har forladt mig og Vi gør rent efter at gæsterne er gået). Man opnår den tillægsgevinst at kunne sætte komma efter stort set de samme regler som i engelsk (vor tids internationale hjælpesprog), i andre nordiske sprog og i romanske sprog. Tommelfingerregler Her følger tre tommelfingerregler der alle drejer sig om at undlade at sætte komma. Resultatet heraf er at der efter de nye regler kun sættes ca. halvt så mange kommaer som efter de traditionelle. 1. Lad være med at sætte komma foran at, der og som. (Kommapladsen skal stå tom / foran at og der og som.) De skal dokumentere ( ) at De har boet i lejligheden i mindst et år. Det understreges i aftalen ( ) at løntilskuddet til servicejob ikke indgår i det aftalte budget. Biler ( ) der har været registreret i et andet EU-land, kan indføres afgiftsfrit. For en række aftaleelementers vedkommende er der tale om forslag ( ) der indgår i regeringens lovprogram. De får udleveret en attest ( ) som De skal bruge ved køretøjets indregistrering. Vi har den 12. oktober 2000 til kommunerne udsendt informationsskrivelser ( ) som præciserer dette forhold. Sæt heller ikke komma foran at-forbindelser som ved at og efter at: Varerne blev ikke forsøgt afsat af importøren ( ) efter at han konstaterede at varerne ikke svarede til bestillingen. Helt tydeligt viser protesten sig ( ) ved at antallet af hjemmefødsler er steget betragteligt. Lad også være med at sætte komma foran udeladt at og som: Man venter ( ) ansøgningen bliver imødekommet. Indklagede skal derfor erstatte klageren merudgiften ved installationen af den rulleport ( ) det har været nødvendigt at indsætte. 2. Lad være med at sætte komma foran hv-ord. Prioriteringen gælder de områder ( ) hvor udgiftspresset er størst.

9 For de elementer i finanslovsaftalerne ( ) hvor der er fremsat lovforslag, er forslagets nummer anført i parentes. Dette område vil påføre kommunerne nye udgifter ( ) hvis omfang det er væsentligt at vurdere. Det fremgår ikke klart af aftalen ( ) hvilke særlige tilfælde der er tale om. Det er endnu uklart ( ) hvad der er formålet med organisationsændringen. 3. Lad være med at sætte komma foran da, end, fordi, før, inden, indtil, mens (i betydningen 'samtidig med'), når, om, selvom, siden, skønt, som om og til. Vi havde vores holdning klar ( ) da regeringen kom med sit oplæg til forhandlingerne. De har mere specialiserede behov ( ) end kommunerne kan tilgodese. Det er en dyr energipolitik ( ) fordi staten har sørget for tilskud til de gamle møller. Foreninger var momsfritaget i større omfang ( ) før den nye momslov trådte i kraft. Handlingsplanen skal udarbejdes ( ) inden der indtræder ret til at modtage støttebeløbet. Driftsjournalen skal opbevares ( ) indtil arrangementet er afsluttet. Beløbet kan ikke udbetales ( ) mens klagen behandles. (Derimod: De seneste love står først på listen, mens de ældste står til sidst.) Servicejob og ordinære job bør sidestilles ( ) når det gælder AF's ansvar for at udarbejde individuelle handlingsplaner. Det er frivilligt for kommunerne ( ) om de vil give fripladstilskud i skolefritidsordninger. Et medlem af en a-kasse der overgår til et fleksjob uden for sin a- kasses faglige område, kan dog overflyttes ( ) selvom et fleksjob ikke kan danne grundlag for optagelse i en a-kasse. Først nægtede vagthavende at kende noget som helst til episoden ( ) skønt han i over en time havde dirigeret rundt med seks betjente i tre vogne. Éngangsindskuddet i 2001 betragtes ligeledes ( ) som om der var foretaget indbetalinger i henhold til det oprindeligt aftalte. Mange offentlige institutioner vil vælge at udskyde deres itinvesteringer ( ) til andre har overvundet den tekniske usikkerhed. For dem der interesserer sig for grammatik, kan disse tommelfingerregler sammenfattes til én overordnet regel, den eneste der adskiller det nye komma fra det traditionelle: Lad være med at sætte komma foran en ledsætning (bisætning). Der skal stadig sættes komma efter en ledsætning, men 'startkommaet' er altså fjernet: Jeg ved ( ) at han er klog, og respekterer hans afgørelse.

10 Undtagelser De ovennævnte tommelfingerregler er ikke helt undtagelsesløse og kan derfor ikke følges helt mekanisk. Det er dog ikke svært at lære hvornår man skal lade være med at bruge dem: I de tilfælde hvor der er tale om et parentetisk indskud eller en forklarende og præciserende tilføjelse, og hvor der lige så godt kunne have stået en parentes eller tankestreg, sættes der startkomma: De mener at folkeskoleforliget, som de selv i sin tid indgik, blokerer for en sådan aftale. Denne indvending, at skatten er for høj, har vi hørt før. Ombudsmanden, der/som lægger vægt på sproglig præcision, bruger også nyt komma. Dette spørgsmål, hvad der skete mellem 9 og 11, er endnu ubesvaret. Beløbet kan ikke udbetales, idet klagen endnu ikke er færdigbehandlet. Kommaer i øvrigt Hvad resten af kommateringen angår, skal man blot gøre som man plejer. Der skal altså stadig sættes komma 1. i opremsninger Store kommunale områder som daginstitutioner, dagpleje, folkeskolen og administrationen bliver fra 2002 omfattet af BST. 2. ved tilføjelser Det er positivt at flere parter, herunder AF, skal deltage i informationsfasen. Virksomheden, fx en kommune eller en kommunal institution, vil få udgifter til certificeringsproceduren. 3. mellem helsætninger (hovedsætninger) Den nuværende ordning gælder indtil 1. oktober 2002, og alle støtteberettigede vil frem til denne dato have mulighed for at modtage støtten. 4. efter ledsætninger (bisætninger) Efter at ordningen er indført, vil kun de mest trængende kunne modtage ekstraordinære ydelser. Hvis ansøgningen imødekommes, vil der være skabt en farlig præcedens. De ansøgninger der imødekommes, vil kunne skabe en farlig præcedens. 5. foran men Efterspørgslen bør kunne tilpasses udbuddet, men med faste kriterier for hvorledes styringen bør foregå.

11 Læs videre Som supplement til denne basale vejledning kan man benytte brochuren Nyt komma - et tegn bedre og et temanummer af Nyt fra Sprognævnet om nyt komma (2001/2). Disse skrifter kan rekvireres fra Sprognævnet eller ses på nævnets hjemmeside (www.dsn.dk), hvor der også er opgaver og øvelser. Det fremgår af disse skrifter at de nye kommaregler er faste og grammatiske, og at de i mindre grad end de traditionelle medfører en risiko for uklarhed og flertydighed i udtrykket. Til indholdsfortegnelsen Spørgsmål og svar Bøttekort Spørgsmål: I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, men det har jeg ikke, og i boghandlerne ved de godt hvad bøttekort er. Kan Dansk Sprognævn bekræfte at ordet findes? Svar: Ja, det kan vi, men særlig udbredt er det nu ikke. Det er ikke med i nogen af de ordbøger og opslagsværker som vi har til rådighed, og i vores ordsamlinger har vi heller ingen eksempler. Ordbog over det Danske Sprog, bd. 3, 1921, kender bøttepapir ('håndgjort papir') og bøttepap ('håndgjort pap'), men ikke bøttekort. I et supplementsbind til ordbogen (bd. 2, 1994) nævnes desuden bøtterand ('rand (som) på bøttepapir') og bøttesvend: Ved Bøtten arbeide to Svende, Bøttesvenden (der Büttgesell) og Kautscheren (der Kautscher) (Magazin for Kunstnere og Haandværkere, En Kautscher er det samme som en gausker: 'en arbejder hvis hverv det er at gauske', dvs. tage de våde ark papir af formen og lægge dem mellem filt). I de nævnte sammensætninger betyder bøtte 'kar, hvorfra håndformning af papir foregår, ell. beholder i papirmaskinen, hvorfra papirmassen løber ud' (ODS, bd. 3, 1921). Ordet er indlånt fra nedertysk butte, der kan føres tilbage til det latinske butta, 'tønde' (jf. Politikens Etymologisk Ordbog, 2000). En søgning blandt danske hjemmesider på internettet, i Polinfos artikeldatabaser (www.polinfo.dk) og i Korpus 2000 (www.dsl.dk) gav en halv snes forekomster af ordet bøttekort - de fleste fra boghandler og beslægtede foretagender, fx Helårskort, fødselsdagskort, og bøttekort i fineste kvalitet er også i vort sortiment - i alt mere end 1300 varenumre alene indenfor postkort. Kortene leveres med tiltryk efter kundens eget ønske (www.ballermann.dk/profil.html, besøgt oktober 2002). Desuden har digteren Søren Ulrik Thomsen brugt ordet i et essay i Politiken:

12 Selvom det er godt af vejen i forhold til min bopæl, finder jeg næsten dagligt en undskyldning for at cykle ud i Nordre Frihavnsgade, hen på Gl. Kongevej eller ned i St. Kongensgade, hvor jeg så under påskud af at købe Darjeeling Supreme, bøttekort og charcuterivarer går rundt og sniffer dén herligt intense stemning, der kun opstår i tætte storbyområder, hvor der - alt sammen på én gang og midt imellem hinanden - stadig både er beboelse, butikker, kontorer og kørende trafik (Politiken, 4. august 2002, Et bøttekort er 'et lille (evt. håndlavet) kort med plads til korte meddelelser, fx gratulationer, og billeder eller tegninger'. Nu om dage laves de nok mest på computer. Og sådan kan et færdigt bøttekort så se ud ( ): JNJ Til indholdsfortegnelsen Kige, kigge, kikke - og kikkert Spørgsmål: Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, kikke. Fra den dag jeg selv kunne bestemme, har jeg naturligvis altid skrevet kikke - det hedder nemlig en kikkert. Det gør jo ikke noget at tingene hænger logisk sammen. En forklaring udbedes venligst, hvis en sådan findes. Svar: Det er rigtigt at det er svært for danske børn at lære at stave. Det skyldes ikke at der er nogen der har besluttet at det skal være specielt besværligt at skrive dansk. Men den danske retskrivning er grundlæggende meget konservativ, og ændringer i retskrivningen sker med betydelige forsinkelser - når de overhovedet sker - i forhold til de ændringer der er sket i udtalen. Mange danske ord staves derfor på en anden måde end de udtales, fx skriver vi jo stadig de, frist, hvem og sagde som vi "altid" har gjort, selvom vi siger di, fræst, væm og sae. Den ofte lange og undertiden kringlede vej fra et ords udtale til dets stavemåde gør at

13 man som dansker ikke uden videre kan regne ud hvordan et ord skal staves, bare fordi man ved hvordan det udtales. Det er et handicap vi som danskere har fælles med fx englændere og franskmænd, hvorimod det for fx italienere og finner er noget enklere at stave et ord når de kender dets udtale. Når det lige drejer sig om verbet kigge/kikke, er problemet dog snarere det omvendte. Her kan man gå direkte fra ordets udtale til dets stavemåde. Ganske vist kunne man være i tvivl om man skal skrive med gg som i fx ligge eller med kk som i fx beskikke. Men i dette særlige tilfælde er der frit valg. Man kan altså skrive kigge eller kikke, alt efter hvad man synes bedst om. Mange vil nok ligesom De foretrække formen med k: kikke. Ikke alene passer den bedst med substantivet kikkert, der jo kun kan skrives på denne måde. Men den passer også lidt bedre i gruppen af verber der ender på -kke, end i gruppen af ord der ender på -gge. I begge grupper er det det normale at det korte i udtales som e (fx hikke, nikke, stikke, ligge, tigge). Men i gruppen med kk er der dog - i modsætning til gggruppen - nogle ord der ligesom kigge/kikke udtales med rent i, fx beskikke og kvikke (op). Man kan så spørge hvorfor verbet ikke bare staves på den "naturlige" måde: kikke. Grunden er at ordet oprindelig har været skrevet med g, og at dette g - i god overensstemmelse med den nævnte konservative hovedtendens i dansk retskrivning - er blevet holdt i live indtil i dag. Her kommer nemlig formen kige ind i billedet. Denne form, med ét g og udtalt så den rimer på lige, er den ældste i dansk. Vi træffer den hos bl.a. Holberg og Blicher (også med præteritumsformen keg 'kikkede', der rimer på veg). Men allerede i bind 10 af Ordbog over det Danske Sprog (ODS) fra 1928 oplyses det at formen kige nu kun bruges i dialekter eller for at give teksten et gammeldags præg. Ordbogen oplyser samtidig at den normale udtale nu er den med kort i og hårdt g, og at de tilsvarende almindelige skriftformer er kikke og (oftest) kigge. De officielle retskrivningsordbøger har haft valgfri former siden den første officielle ordbog i Til at begynde med var der valgfrihed mellem kige og kikke. Den blev i formentlig som følge af oplysningerne i det netop udsendte bind 10 af ODS - ændret således at kige blev udskilt som et selvstændigt ord der fik karakteristikken "forældet eller dialektalt", mens kigge blev indført som valgfri sideform til kikke. Situationen var uændret i 1955-Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn. Og i 1986 sløjfede Sprognævnet så det nu helt forældede kige, men bevarede i øvrigt valgfriheden mellem kigge og kikke. Også i den seneste udgave af Retskrivningsordbogen fra 2001, der i øvrigt har fået foretaget visse indskrænkninger i dobbeltformerne, er der valgfrihed mellem skrivemåder med kk og gg. I den faktiske sprogbrug (som den foreligger i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Korpus 2000) er de to skrivemåder næsten jævnbyrdige, idet dog ggskrivemåderne har et lille forspring. Der er således næppe for tiden grundlag for at afskaffe den ene af dobbeltformerne. Men så substantivet kikkert. Hvorfor er der ikke også her frit valg mellem kikkert og kiggert? Af den enkle grund at dette ord aldrig i dansk har haft noget g, men fra starten kun har været skrevet med k. Til at begynde med havde det formen (en) kikker, men fik tidligt tilføjet et t ligesom i fx (en) huggert og (en) drivert. Men bortset fra det har ordet

14 i hvert fald siden 1700 været skrevet med dobbelt k og været udtalt med kort i. Der har derfor i overensstemmelse med det grundlæggende konservative retskrivningsprincip i dansk ikke været nogen grund til at pille ved skrivemåden (bortset fra da den i 1948 blev ændret fra Kikkert til kikkert på samme måde som alle andre substantiver (fællesnavne) blev ændret). Det er nok muligt at man ikke ligefrem vil tale om at tingene hænger logisk sammen her. En vis sammenhæng er der dog, og under alle omstændigheder er det forhåbentlig fremgået at de nugældende stavemåder ikke er grebet helt ud af luften. HGJ Til indholdsfortegnelsen Islamisk eller muslimsk? Spørgsmål: Hvad er forskellen (om nogen) på islamisk og muslimsk, og bør man foretrække det ene ord frem for det andet i officielle danske tekster? Svar: Ifølge Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi (2. udgave, 2001) og Politikens Store Fremmedordbog (2. udgave, 2000) er islamisk og muslimsk ensbetydende; ved begge ord giver ordbøgerne betydningsforklaringen 'som har at gøre med islam'. I Dansk Fremmedordbog (2.. udg., 2. oplag, 2002) skelnes der derimod mellem islamisk med betydningen 'vedr. islam' og muslimsk med betydningen 'vedr. muslimer'. Ser man på sprogbrugen i nyere danske tekster, viser det sig da også at islamisk især optræder i forbindelse med substantiver som betegner religiøse eller kulturelle fænomener, fx islamisk kunst, islamisk ret, mens muslimsk især optræder i forbindelse med substantiver som betegner personer, fx muslimske indvandrere, muslimske statsoverhoveder. Denne skelnen mellem islamisk og muslimsk er tydeligst i tekster som er skrevet af fagfolk, fx artiklerne om islam i Den Store Danske Encyklopædi (bind 9, 1997) og Gads Religionsleksikon (1999). I almensproget er fordelingen af islamisk og muslimsk knap så konsekvent, men tendensen er dog tydelig nok: Foran substantiver som betegner personer eller grupper af personer, er muslimsk stærkt dominerende: den muslimske befolkning, muslimske familier, muslimske mænd osv. Foran personbetegnelser med relation til religion, fx fundamentalist og præst, er der dog betydelig vaklen mellem islamisk og muslimsk. Det samme er tilfældet ved visse andre substantiver som kan have relation til religion, fx ekstremist, oprører. Også foran andre substantiver end personbetegnelser finder man både islamisk og muslimsk. Således ser fx forbindelserne den islamiske verden og den muslimske verden ud til at være nogenlunde ligeligt fordelt i avistekster. I dette og mange andre tilfælde skyldes variationen formentlig at substantivet er neutralt hvad den nævnte skelnen mellem religion/kultur og personer angår: Forbindelserne den islamiske verden og den muslimske verden betegner den samme del af verden, men synsvinklerne er lidt forskellige, nemlig henholdsvis 'den del af verden hvor islam er den dominerende religion' og 'den del af

15 verden hvor størsteparten af befolkningen er muslimer'. Vi råder til at man følger de retningslinjer for fordelingen af islamisk og muslimsk som kan udledes af det ovenstående. JS Til indholdsfortegnelsen Dansk som fremmedsprog Til eller for Spørgsmål: Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en lakridsrod til 10 øre. 2. Man kan få 10 glas for 10 kr. 3. Der er 2 pakker kaffe for 40 kr. 4. Ekspedienten viser dig et køleskab på 410 liter til kr. 5. Du kan få 5 par uldsokker for 100 kr., og du kan få et par flotte sko til 300 kr. Er der nogen faste regler for fordelingen af til og for? Svar: Betydningsmæssigt er der den forskel at til betegner en egenskab ved varen, mens for betegner en omstændighed ved handelen. Grammatisk er der den forskel at præpositionsforbindelsen med præpositionen for er et selvstændigt adverbial, mens præpositionsforbindelsen med til er attributivt adled til substantivet. Forskellen viser sig i de operationer der kan foretages med de to ledtyper. På førstepladsen i helsætningen foran det finitte verbum kan der stå ét og kun ét led. Her kan det selvstændige adverbial rykkes hen: Du kan få et par sko for 300 kr. For 300 kr. kan du få et par sko Det kan også placeres på sætningsadverbialets plads: Du kan for 300 kr. få et par sko Det attributive adled kan kun flyttes sammen med sit kerneled: Du kan ikke få et par sko til 300 kr. hos os Et par sko til 300 kr. kan du ikke få hos os Derimod er *Et par sko for 300 kr. kan du ikke få hos os og *Du kan ikke til 300 kr. få et par sko hos os ikke mulige. *Til 300 kr. kan du ikke få et par sko hos os kan nok forekomme i stærkt pointeret stil. Det stærkeste operationelle bevis er derfor muligheden for placering på sætningsadverbialets plads.

16 VS Til indholdsfortegnelsen

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2011/12

Læs mere

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole indhold Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever på Randers Realskole, der skal

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

eksamensfolder 2014 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2013/14 på Randers Realskole

eksamensfolder 2014 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2013/14 på Randers Realskole eksamensfolder 2014 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2013/14 på Randers Realskole indhold Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever på Randers Realskole, der skal

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b 9.c 7 elever fra AUT: Dansk, skriftlig fremstilling (FS10) 10. kl. 2 elever fra AUT

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b 9.c 7 elever fra AUT: Dansk, skriftlig fremstilling (FS10) 10. kl. 2 elever fra AUT Til elever og forældre Oversigt over prøverne i maj 2014: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER Mandag 9.00 10.30 Dansk,

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen? Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2015 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

PC-INSTRUKS på Nakskov Gymnasium og HF ved de skriftlige prøver til hf- og studentereksamen

PC-INSTRUKS på Nakskov Gymnasium og HF ved de skriftlige prøver til hf- og studentereksamen PC-INSTRUKS på Nakskov Gymnasium og HF ved de skriftlige prøver til hf- og studentereksamen Brug af computer er tilladt ved alle skriftlige prøver bortset fra delprøver uden hjælpemidler. Der er dog mulighed

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Solhverv Privatskole

Solhverv Privatskole Solhverv Privatskole EKSAMENSFOLDER 2011 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2010/11 på Solhverv Privatskole. Side 1 INDHOLD Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby Nævnet har modtaget klagen den 10. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

EKSAMEN Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2014 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne.

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne. Rejsebrev: Maayong pasko! Dette betyder glædelig jul på Cebuano, den filippinske dialekt de taler i Cebu. Dette udtryk blev vi især mødt med, den sidste tid vi tilbragte på Filippinerne. At gå på gaden

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Nobel Fredskovhellet 10, 2. th. 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 29. august 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b. Salen: Øvrige elever 13.30 16.30 Engelsk FS10 10. kl Salen

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b. Salen: Øvrige elever 13.30 16.30 Engelsk FS10 10. kl Salen Til elever og forældre Oversigt over prøverne i maj 2013 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER Mandag 9.00-12.30 D.13.maj

Læs mere

Afholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne

Afholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne Afholdelse af Folkeskolens skriftlige og mundtlige afgangsprøver på Skolen ved Søerne 2014 De skriftlige afgangsprøver Fra onsdag den 05. maj 2014 til onsdag den 14. maj 2014 afholdes folkeskolens skriftlige

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Elevinformation om at gå til årsprøve

Elevinformation om at gå til årsprøve Elevinformation om at gå til årsprøve TIRSDAG D. 14. MAJ Kl. 8:30 11:30 Engelsk Årsprøve 8. klasse ONSDAG D. 15. MAJ Kl. 8:30 12:00 Dansk, skriftlig fremstilling Årsprøve 8. klasse FREDAG D. 17. MAJ Kl.

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger

Læs mere

Lidt information. Det er særligt vigtigt at vejledningen 1-2-3-4-5-trin, der gør ipad klar til skolebrug bliver fulgt af alle.

Lidt information. Det er særligt vigtigt at vejledningen 1-2-3-4-5-trin, der gør ipad klar til skolebrug bliver fulgt af alle. Lidt information Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi håber på, at det bliver til stor hjælp i det daglige arbejde - både på skolen og hjemme. Der er blevet arbejdet hårdt på at gøre alting klar til

Læs mere

Orientering om eksamen HF

Orientering om eksamen HF HF: Eksamen - Januar 2017 1 Orientering om eksamen HF Tilmelding og framelding til eksamen Du er automatisk tilmeldt eksamen, når du er tilmeldt et hold. Hvis du ønsker at framelde dig eksamen, skal du

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Refusion af 1.300 kr. til køb af billetter, indtil Ungdomskort blev leveret.

Refusion af 1.300 kr. til køb af billetter, indtil Ungdomskort blev leveret. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0087 Klageren: XX 4420 Regstrup Indklagede: DSB Fjern- og Regionaltog CVRnummer: 25050053 Klagen vedrører: Refusion af 1.300 kr. til køb

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

ELEVINFORMATION OM AT GÅ TIL TERMINSPRØVE 2011

ELEVINFORMATION OM AT GÅ TIL TERMINSPRØVE 2011 ELEVINFORMATION OM AT GÅ TIL TERMINSPRØVE 2011 MANDAG 12. DEC: 8.30-12.30 FSA MATEMATIK 13.00-17.00 FS10 MATEMATIK TIRSDAG 13. DEC: 8.30-12.00 FSA DANSK, skriftlig fremstilling 12.30-16.30 FS10 DANSK,

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Oplysninger, regler og gode råd

Oplysninger, regler og gode råd Oplysninger, regler og gode råd Sidst redigeret d. 4. maj 2013 vedr. de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. kl. maj 2013 1. 9. klasse: 9. klasse har tre formiddage med skriftlige prøver: Mandag den

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER D. 2. maj 9.00 12.30 (13.15 elever med samtalerunde/13.30

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Tema: Nyt komma. 2001/2 juni

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Tema: Nyt komma. 2001/2 juni Nyt fra Sprognævnet 2001/2 juni Indhold Tema: Nyt komma Tidens tegn Kommaer på vægten Fejlene der blev væk Nyt komma - kort Kend dine ledsætninger Misforståelser og fakta Prøv selv! En tillægsgevinst Et

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere