Beretning 2008 Ledernes Hovedorganisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning 2008 Ledernes Hovedorganisation"

Transkript

1 Beretning 2008 Ledernes Hovedorganisation

2 Ledernes KarriereHjul Karriere er en løbende udvikling. Gennem KarriereHjulets seks trin får du konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig videre i karrieren. Du kan vælge at følge hjulet hele vejen rundt eller hoppe ind på det trin, hvor det er relevant for dig at lægge fokus i din udvikling som leder. 2

3 Hvem er du? 1 Afklar dine værdier og kompetencer - og styrk din mulighed for at få det næste lederjob. Som leder bruger du dig selv og dine personlige egenskaber på jobbet. For at kunne udfylde din lederrolle, er det vigtigt, at du har indsigt i dine personlige værdier og kompetencer. Du kan bruge Ledernes værktøjer til at få indsigt i dine egne værdier og kompetencer. 3

4 Indholdsfortegnelse Forord af Svend Askær, formand 5 Ny markant stigning i medlemstallet 6 Ledigheden faldt og faldt men så kom krisen 8 I 2008 satte vi fokus på sundhedsledelse 12 Og i 2009 er der fokus på kommende ledere 13 Sket i året 14 Lederne med til at formulere den politiske dagsorden 16 Fra X-Factor til Ledelsens Dag 22 Årets leder i medvind 22 Sket i året 24 Kommunikationen tænkes mere strategisk 26 Godt år for Ledernes KompetenceCenter 28 Mange ledere tager en uddannelse 29 Alle taler om lønnen og for lederne steg den pænt 32 Ledernes A-kasse billig og effektiv 34 Sket i året 42 Stort behov for sparring også i krisetider 44 Travlt år i lokalafdelingerne 45 Ny udgave af Det Danske Ledelsesbarometer 46 Årsregnskab for Hovedbestyrelsen per 31. december

5 Vækst med fokus på medlemmerne 2008 var præget af vækst for Lederne. Vækst blandt andet som følge af vores nye produkt LederSparring og vores nye afdeling Ledelse & Karriere. En type serviceydelser, der helt tydeligt blev oplevet som meget attraktivt af navnlig de yngre medlemsgrupper. Det var interessen for egen karriere og hjælp til at komme videre med ledelsesopgaven, der var driveren bag mange af de nye medlemmers ønske om at blive medlem. Væksten er fortsat her i begyndelsen af Nu er det imidlertid helt andre bevæggrunde, der er udslagsgivende for den markante interesse for at blive medlem. Nu er det desværre det negative, der er blevet driveren. Det er frygten for, at krisen rammer mig, der har fået mange af de unge til at forsikre sig. Vækst er afgørende vigtig, fordi vækst giver os økonomisk mulighed for at sikre, at vi altid har de fornødne resurser til rådighed for medlemmerne og mulighed for hurtigt at udvikle og skalere de serviceydelser, som medlemmerne efterspørger. Samtidig ønsker vi til stadighed at være et økonomisk attraktivt alternativ til andre organisationer, der organiserer ledere også i den sammenhæng er fortsat vækst et afgørende parameter. Muligheden for større indflydelse på den ledelsespolitiske dagsorden er på det nærmeste ligefrem proportional med antallet af medlemmer. Så også her betyder væksten meget. Uanset hvilke af de strategiske indsatsområder, vi kigger på, er vækst i medlemstallet en vigtig forudsætning for at nå vores mål har bragt os et godt skridt videre i den rigtige retning. Svend Askær, formand 5

6 Ny markant stigning i medlemstallet Som en del af vækststrategien i Lederne er målsætningen at nå medlemmer i I 2008 kom vi et godt stykke nærmere det ambitiøse mål. Pr. 1. januar 2009 var medlemstallet , og det betyder, at antallet af navne i medlemsregistret er vokset med næsten på ét år. Det er alt i alt en netto fremgang i medlemstallet i 2008 på 3,4 procent, hvilket kun er en smule under rekordtilgangen i Udvikling i antallet af medlemmer for 2008 Medl. Nye Medl. der Netto- Netto- Antal medl. har forladt ændring ændring medl. i Lederne Lederne (antal) (procent) I alt , Kilde: Ledernes Hovedorganisation Tilgangen af medlemmer er faktisk 500 højere end 2007, men når 2007-rekorden alligevel ikke bliver slået, skyldes det, at afgangen er vokset med Der er en vækst på mellem 500 og 850 medlemmer i alle fire kvartaler. Medlemstilgangen betyder, at Lederne bliver stærkere og stærkere som organisation. At der bliver lyttet mere og mere til os, og at vores indflydelse, både lokalt og nationalt, vokser. Den fortsatte vækst i antallet af medlemmer betyder også hvilket er meget vigtigt at vi kan fastholde vores kontingent på et lige så lavt niveau som nu. Og i økonomiske krisetider, hvor familien Danmark vil blive endnu mere bevidst om, hvad hver en krone bruges til, vil det lave kontingent i Lederne givetvis være blandt de medvirkende årsager til, at lederne ikke begynder at overveje at melde sig ud for at spare på budgettet. Samtidig kan ledere, som i dag er medlemmer af andre og væsentligt dyrere organisationer, måske se fornuften i at spare penge og melde sig ind hos Lederne. Stor succes med MGM At der er kommet så mange nye navne på medlemslisten, skyldes blandt andet det arbejde, som er blevet udført ud fra filosofien om MGM Member Get Member. Ud fra devisen, at den bedste markedsføring er en tilfreds kunde, gav MGM cirka nye medlemmer i Med alt fra sundhedsavis, elektronisk værktøj til at anbefale et medlemskab og en gulerodskampagne blev medlemmerne bedt om at anbefale medlemskabet til et ikke-medlem. Det er et sundhedstegn, at mange er så tilfredse med organisationen, at de ikke kun vælger selv at være med, men også gør en indsats for at overbevise andre om fordelene ved et medlemskab. MGM-arbejdet fortsætter ufortrødent og forhåbentlig med lige så stor succes i Hvert tredje nye medlem kvinde De kvindelige ledere fortsatte i 2008 med at øge deres andel af Ledernes medlemsskare. Blandt de nye medlemmer, som Udvikling i medlemssammensætningen fordelt på alder Antal Netto- Netto- Antal medl. ændring ændring medl (antal) (procent) Under 30 år , , , , , , , , og op , Total , Tallene bygger på medlemmernes aktuelle alder ved udtrækkene primo januar for hvert af de to år. Kilde: Ledernes Hovedorganisation kom til i 2008, var lidt over hver tredje, 34 procent, således af hunkøn. Kvinderne er dog fortsat i et markant mindretal i den samlede medlemsfortegnelse. Her udgør kvinderne 22,2 procent og mændene 77,8 procent. Ser man på medlemmernes alder, viser det sig, at der over en længere årrække er sket et fald i de yngste og ældste grupper. Andelen af medlemmer under 40 år er fra 2002 til 2008 faldet fra 27 procent til 22 procent. Og andelen på 65 år og op er siden 1990 faldet fra 10 procent til fem procent. I den aldersgruppe skete der et markant fald omkring , hvor der blev indført kontingent for pensionister. Stor tilgang til Ledernes A-kasse Tilgangen til Ledernes A-kasse (LAK) var i 2008 på personer, og dermed blev det høje niveau fra 2007 fastholdt. Der har været en markant vækst i tilgangen af nyorganiserede, som ikke kommer fra andre A-kasser. Tilgangen fra andre 6

7 A-kasser faldt med cirka 500 personer, 7 procent, i forhold til 2007, men er med personer stadig meget højt. Ledernes medlemstal pr. årets 1. januar Hvis der ses bort fra de cirka 1.200, som LAK mistede ved Dansk Formands Forenings udmeldelse, var overførslen til andre A-kasser 400 personer færre end sidste år En tredjedel, 33 procent, af de udmeldte gik på pension. Det er omkring 200 personer flere end i Og der var vækst i den gruppe, der blev udmeldt uden at blive overflyttet til anden a-kasse, tog til udlandet, gik på pension eller døde. Gruppens størrelse er samtidig en indikator for, hvor mange der vælger at arbejde uden medlemskab af en a-kasse. Antallet er steget ganske kraftigt: Fra i mange år at have ligget på omkring 900 personer, er gruppen vokset til i 2007 og i Gruppen udgør 20 procent af den samlede mængde udmeldelser af LAK. Den samlede mængde overførsler mellem LAK og andre a-kasser holder sig på et højt niveau. Over 10 procent af medlemmerne skifter hvert år fra en a-kasse til en anden, og LAK havde et reelt vandringsoverskud i forhold til andre a-kasser på personer i 2008 (cirka 2.400, hvis der ses bort fra Dansk Formands Forening). Her er taget højde for, at de fleste bliver ledere i den sidste del af deres erhvervsforløb, således at mange forlader LAK for at gå på pension Kilde: Ledernes Hovedorganisation Kvindernes andel af medlemsmassen i Lederne (i procent) Kilde: Ledernes Hovedorganisation

8 Ledigheden faldt og faldt - men så kom krisen Da 2008 startede, var kun én procent af medlemmerne af Lederne uden job svarende til 827 personer. Det omtalte vi dengang som et uhørt lavt tal. Men som 2008 skred frem, fortsatte ledighedstallet med at dale. Måned efter måned gennem de første tre kvartaler blev der sat nye bundrekorder, og den foreløbige bundrekord blev nået i oktober, hvor ledighedsprocenten var på 0,5, svarende til kun 421 medlemmer af Lederne sat uden for arbejdsmarkedet. Men derefter begyndte finanskrisen at have en direkte afsmittende effekt på den månedlige opgørelse over ledighed. I november steg ledigheden til 0,6 procent og i årets sidste måned til 0,8 procent. De 0,8 procent i december svarer til 614 ledige medlemmer, og det er jo absolut fortsat et meget lavt antal ledere uden job. Og selv om tallet i starten af 2009 er fortsat med at stige i januar til 1,1 procent har vi fortsat meget få ledige ledere i Danmark. Ledere er stadig efterstræbt arbejdskraft, og der er stadig mangel på ledere. Derfor er det også fortsat meget vigtigt at bestræbe sig på at fastholde ældre ledere nogle år længere på arbejdsmarkedet, end normen har været de senere år, og ikke mindst fokusere på ledertalentmassen i Danmark. Dystre konjunkturer for 2009 Et godt stykke ind i 2008 var der fortsat blandt lederne positive forventninger til udviklingen i både beskæftigelse og samfundsøkonomi. På samtlige områder var der flere ledere, der forventede tilbagegang end vækst. Og når det gjaldt ledigheden vurderede lederne, at der ville ske fald i beskæftigelsen for alle faggrupper dog klart mindst for ledere. I samme åndedrag er rekrutteringsproblemerne formindsket. Lederne mener, at problemerne med at skaffe den rigtige arbejdskraft er størst på funktionærområdet og mindst i forhold til ufaglærte medarbejdere. Og lederne forventer ikke, at virksomhederne får store rekrutteringsproblemer det næste halve år. Øget fokus på omkostninger I lyset af den aktuelle internationale krise har de danske virksomheder i meget stort omfang justeret deres aktiviteter. Konjunkturundersøgelsen viste, at fire ud af fem, 79 procent, af lederne vurderer, at virksomhederne som følge af krisen vil øge fokus på omkostninger. Omkring 30 procent af virksomhederne nedjusterer afsætningsbudgettet, reducerer varelagre, udskyder investeringer og undlader at genbesætte stillinger, ligesom der foretages eller planlægges afskedigelser og aktiviteter udskydes. Danmark kan ikke selv løse krisen, men vi kan gøre noget for at dæmpe nedturen. Lederne pegede i december på, at et af de værktøjer, som regeringen kan tage i brug, er at lade den kommende skattereform være underfinansieret i starten, således at lettelse i skatten på arbejde i starten ikke finansieres krone for krone. På den måde øger man den disponible indkomst, så forbruget øges, og økonomien dermed får en kickstart. Da vi i april 2008 gennemførte den halvårlige undersøgelse af ledernes forventning til konjunkturerne og beskæftigelsen i andet halvår af 2008, var optimismen fremherskende. Mange fremhævede dog manglen på kvalificeret arbejdskraft som et stort problem, og mange virksomheder måtte ansætte medarbejdere med lavere kvalifikationer end de ønskede, brugte megen tid på oplæring og fik ikke de optimale resultater. Der blev desuden, viste undersøgelsen, i rigt mål arbejdet over, men det kunne alligevel ikke undgås at afvise ordrer. Den tilsvarende undersøgelse blev gennemført igen ultimo november 2008, efter finanskrisen havde sat ind, og nu var tendensen vendt. Undersøgelsen tegnede et meget dystert billede, når det gjaldt ledernes forventning til konjunkturerne og beskæftigelsen for første halvår af Så mange ledere var uden job (i procent) Ledernes A-kasse Alle a-kasser Hele landet 0,8 1,0 2,0 2,3 Hovedstaden 1,0 1,4 2,2 2,7 Sjælland 0,7 1,0 1,9 2,2 Syddanmark 0,7 0,8 1,8 2,0 Midtjylland 0,7 1,0 1,7 1,9 Nordjylland 0,8 0,9 2,5 2,9 Kilder: Ledernes Hovedorganisation og for resten af arbejdsmarkedet Danmarks Statistik: Forsikrede ledige i procent af samtlige forsikrede opdelt på regioner december. 8

9 Fra optimisme til pessimisme Hvilke forventninger har du til 1. halvår af 2009 på din virksomhed? (I procent) Stiger Omtrent Falder Ved ikke Ikke Total Konjunkturindeks Konjunkturindeks uændret relevant december 2008 ** april 2008 Antal ledere Øvrige funktionærer Antal faglærte Antal ufaglærte Beskæftigelse gennemsnit * Omsætningen Overskuddet Eksporten Samlet forventning * Gennemsnitstal for beskæftigelse er et simpelt gennemsnit af tallene for de fire personalegrupper. Der er set bort fra svarene Ved ikke og Ikke relevant. ** Konjunkturindeks er beregnet som differencen mellem andelen, der forventer stigning, og andelen, som forventer fald. Der er set bort fra svarene Ved ikke og Ikke relevant. Kilde: Ledernes Hovedorganisation, konjunkturundersøgelse, december 2008 Virksomheder vil øge fokus på omkostninger i 2009 Betyder den aktuelle internationale krise at virksomheden justerer sine planer? (I procent) Helt enig / enig Kun delvist / Ved ikke/ Total slet ikke enig Ikke relevant Vi udskyder investeringer i Danmark Vi udskyder investeringer i udlandet Vi udskyder aktiviteter Vi nedjusterer afsætningsbudgettet Vi nedjusterer produktionen Vi reducerer varelagre Vi øger fokus på omkostninger Vi genbesætter ikke stillinger Vi foretager eller planlægger afskedigelser Vi overvejer eller har besluttet arbejdsfordeling Vi begrænser efteruddannelsen Kilde: Ledernes Hovedorganisation, konjunkturundersøgelse, december

10 2 Hvordan er du som leder? Bliv bevidst om din lederrolle og få overblik over lederjobbet. 10 Som leder skal du selv skabe og udfylde din lederrolle. Din lederrolle er altid afhængig af den konkrete situation, opgave og funktion. Bliv skarp på, hvad lederjobbet indebærer, og hvilke roller du vil have i dit kommende eller nuværende job.

11 11

12 I 2008 satte vi fokus på sundhedsledelse Sundhedsledelse har udviklet sig til et vigtigt ledelsesmæssigt instrument, og blandt andet derfor satte Lederne i 2008 sundhedsledelse på dagsordenen. Udgangspunktet for mange virksomheder er, at medarbejdere er det vigtigste aktiv, og sygefravær, stress og andre faktorer er dyrt for virksomheden. Så hvis virksomheden kan hjælpe sine medarbejdere med tilbud om at holde op med at ryge, spise sundt, få mere motion og måske få tjekket helbredet en gang om året, opfattes det både ansvarligt og samtidig som en god forretning for firmaet. Derudover har både regering og Folketing i stigende grad fokus på de samfundsmæssige gevinster, hvilket betyder stigende forventninger om, at ledere tager deres del af ansvaret for folkesundheden og stiller arbejdspladsen til rådighed for den forebyggende indsats. For at give medlemmerne mere viden om emnet, oprettede vi et særligt subsite på adressen hvor relevante temaer om sundhedsledelse blev og fortsat bliver taget op. Sitet blev krydret med ledelsesmæssige dilemmaer og situationer, man som leder kan komme ud for inden for sundhedsledelse. Og emner som psykisk arbejdsmiljø, ledelse og livsstil, sygefravær, stress, mobning, konflikter og helbred kom på tapetet. Temaerne skiftede for hver måned i 2008, og sitet lever videre i 2009 dog bliver temaerne nu kun skiftet hver anden måned. Sitet havde i 2008 i gennemsnit 618 besøgende per uge. For yderligere at sætte sundhedsledelse på dagsordenen, var repræsentanter fra Lederne i løbet af 2008 ude at holde oplæg om sundhedsledelse 15 gange, blandt andre for sikkerhedsledere og ledelsesnetværk, og Sundhedsledelse på den fede måde var temaet på efterårets lederkonferencer rundt omkring i Danmark, anført af showmanden og musikeren Master Fatman. Stor undersøgelse om sundhedsledelse Ny viden var en vigtig bestanddel i Ledernes fokus på sundhedsledelse, tilvejebragt i en omfattende undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af ledere på danske virksomheder. Undersøgelsen, som udkom i maj, viste blandt andet, at sundhedsfremmende ordninger er relativt udbredt på de danske virksomheder. 96 procent har en eller flere sundhedsfremmende ordninger. Især sygeforsikringer, gratis frugt, rygestopkurser og sund kantinemad er populære ordninger. Lederne vurderer i høj grad, at de sundhedsfremmende aktiviteter har en positiv indflydelse. De mest markante resultater angår øget motivation og arbejdsglæde blandt medarbejderne samt evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Sundhed opfattes som en sag, virksomheden kan blande sig i. Over 90 procent mener, det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at nedbringe sygefraværet. 85 procent er overvejende enige i, at sundhed bør være et element i personalepolitikken. Resultaterne viser tydeligt, at rigtig mange ledere tager deres medarbejderes sundhed alvorligt og afholder de nødvendige samtaler, hvor der er behov, selvom de bevæger sig inden for et vanskeligt område med indbyggede etiske dilemmaer og potentielle konflikter. Der er således tale om en svær balancegang. Men holdninger og handlinger synes at gå hånd i hånd. Undersøgelsen viste også, at ledernes egen sundhed er i top. 84 procent føler, at deres fysiske form er god eller nogenlunde, mens 53 procent siger, at deres helbred er fremragende eller vældig godt. Lederne er fysisk aktive i deres fritid enten ved motion eller havearbejde. Hver fjerde dyrker motionsidræt eller har tungt havearbejde mindst fire timer hver uge, og hver tredje dyrker lettere motion mindst fire timer pr. uge. Ifølge undersøgelsen ryger kun hver femte leder, og over halvdelen erklærer, at de lever sundere end for tre år siden. Ny undersøgelse på vej Også i år vil der kommer mere viden om sundhedsledelse, som udspringer af initiativer fra 2008 med Ledernes tydelige fingeraftryk. Vi var således, sammen med de øvrige parter i Arbejdsmiljørådet, med til at igangsætte en undersøgelse om sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen blandt ledere og medarbejdere på 50 større danske virksomheder. Resultaterne, som offentliggøres i løbet af i år, vil give ledere bedre mulighed for at kvalificere beslutningen om en indsats på området. Lederne vil blandt andet få nyttig viden om: Hvilke effekter ledere og medarbejdere ønsker med sundhedsfremmende aktiviteter. Hvilke sundhedsfremme-tilbud der giver hvilke forbedringer ud fra ledernes og medarbejdernes selvvurdering. Hvordan arbejdsmiljøet indgår i ledernes og medarbejdernes overvejelse, når de tænker på sundhedsfremmende aktiviteter. Hvordan sundhedsfremmende aktiviteter bliver organiseret på arbejdspladserne. 12

13 Og i 2009 er der fokus på kommende ledere Ledertalenterne de, der er på vej til deres første job som ledere er i centrum i en af de største satsninger i Lederne i Fra midten af januar startede vi på også at optage kommende ledere i organisationen. De kommende ledere bliver tilbudt en lang række services og en masse viden, som gør, at de er optimalt klædt på, når de skal være ledere. De senere år har vi med glæde set, at det ledelsesmæssige kompetenceniveau hos nyudnævnte ledere er blevet meget højere. Mange nye lederuddannelser har set dagens lys, og flere virksomheder har fået programmer for deres kommende ledere. Men der er fortsat plads til forbedringer. Udvikling og uddannelse af ledere skal have en endnu højere prioritet, og det er blandt andet derfor, Lederne sætter turbo på indsatsen rettet mod kommende ledere. Det er med kommende ledere som med spirende stjerner i sportens verden: Talentet skal plejes og udvikles, før det for alvor kan blive foldet ud. Den pleje og udvikling vil vi med optagelsen af kommende ledere være med til at sikre. samme viden og rådgivning om ledere og ledelse, som vores over eksisterende medlemmer allerede har. Nyt subsite til de kommende ledere For at understøtte den nye medlemsgruppe, er der udviklet et subsite med indhold dedikeret til de kommende ledere. KarriereHjulet er den bærende ydelse på sitet til de kommende ledere. Det består af seks trin, som guider den kommende leder gennem viden og værktøjer, der kan hjælpe til et lederjob. Selve hjulet og de underliggende tekster er åbent for ikke-medlemmer, mens de konkrete værktøjer er lukkede. En anden ny ydelse er web-tv. Der er blevet produceret otte forskellige indslag, der dels understøtter nogle af trinnene i KarriereHjulet, dels fortæller forskellige historier om, hvad man som kommende leder kan forvente af jobbet. Herudover indeholder sitet en række værktøjer, der har til formål at hjælpe de unge ledertalenter, når de svære forhandlinger og beslutninger skal tages eller når egne kompetencer og værdier skal afklares. Beslutningen om at indføre et særligt medlemskab for ledere in spe betyder, at de kommende ledere får adgang til den Læs mere om KarriereHjulet på

14 Sket i året Januar Ledighedsrekordernes år 2008 var året med de mange ledighedsrekorder, og allerede i januar var tendensen klar. Lederne kunne således melde om en ledighed på 1 procent, svarende til, at kun 827 personer stod uden job. Det var det laveste ledighedstal, Lederne på daværende tidspunkt havde opgjort. 1% Forudsætninger for god ledelse Ledernes KompetenceCenter var i starten af året vært for konferencen Fem forudsætninger for god ledelse, som fandt sted i Århus. Omdrejningspunktet var ledelse af vidensmedarbejdere, og hvordan man får medarbejderne til at byde ind med kreative ideer. Marts Nyt uddannelsesprogram Den Politiske Platform Det er navnet på det to-årige uddannelsesprogram indeholdende både teori og praktiske øvelser for Ledernes bestyrelsesmedlemmer. Året bød i alt på tre kursusdage for samtlige bestyrelsesmedlemmer. Flere tager en lederuddannelse Flere og flere dygtiggør sig på de offentligt støttede lederuddannelser. Det fremgik af nye tal, som Undervisningsministeriet udsendte i marts. Akademiuddannelsen i ledelse og Diplomuddannelsen i ledelse er begge udviklet i tæt samarbejde med Lederne. Maj Ny identitet En ny hjemmeside i lilla og gule farver. For at markere den selvstændige profil fik i april nyt design, der adskiller sig fra Ledernes hjemmeside. Samtidig blev der som noget nyt lanceret nyheder om de udbudte kurser og konferencer. Dilemmaspil på Business.dk I samarbejde med Berlingske Tidende lancerede Lederne i maj Ugens Dilemma som onlinespil. Ved at besvare syv dilemmaer kunne deltagerne sammenligne deres lederevner med et ekspertpanels. I panelet sad blandt andre Irma-topchefen Alfred Josefsen. 14

15 Februar Hjemmeside om sundhedsledelse Livsbalance var første tema på det nye kampagnesite for sundhedsledelse. Hensigten med hjemmesiden var at udvikle værktøjer til lederne i deres daglige arbejde og samtidig give dem gode råd og nyheder om emnet. Seniorpraksis Prisen delt ud Igen var Lederne med i bedømmelsespanelet, da Seniorpraksis Prisen skulle deles ud til virksomheder, der havde satset på positiv særbehandling for deres seniormedarbejdere. Vinderne for 2008 blev HTH Køkkener, DFI-Gruppen og serviceafdelingen på Hillerød Hospital. April Erstatning for diskrimination - På grund af din alder tror vi, at du vil forlade jobbet efter tre til fem år. Derfor vil vi ikke ansætte dig, selvom du er kvalificeret. Sådan lød svaret til et medlem af Ledernes A-kasse, der havde søgt job i en svømmehal. Han fik i alt kroner i erstatning. Ny webudgave af magasinet Fra 24. april blev det muligt at bladre, zoome og søge i magasinet Lederne direkte på computerskærmen alt sammen som led i at gøre magasinet mere brugervenligt. Fremover kan man bladre i alle nye udgaver af magasinet Lederne på nettet. Nye medlemsformer Ved årets generalforsamling blev der åbnet op for to nye medlemsformer, så Lederne fremover også kan rådgive og støtte dem, der stiler mod et lederjob, og dem, der står imellem lederjobs. Samtidig kunne Lederne præsentere et plus i regnskabsbøgerne på 19,4 millioner kroner

16 Lederne med til at formulere den politiske dagsorden Også i 2008 har Lederne sat flere solide aftryk på den politiske dagsorden ved at deltage i en række fora, udvalg, nævn og kommissioner og ved at bidrage til debatten med holdninger, undersøgelser og viden. Skatteaftale et skridt ad den rette vej Lavere skat på arbejde, herunder lavere marginalskat, har stået højt på Ledernes dagsorden gennem de senere år. Det var derfor meget positivt, at regeringen i 2008 nedsatte en skattekommission, der netop skulle komme med forslag til en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Lederne mener, det vil være med til at sikre, at det er attraktivt at yde en ekstra indsats ved at arbejde mere, at vælge arbejde frem for fritid og gå fra deltidsarbejde til fuldtidsarbejde. Lederne har foreslået, at mellemskatten på seks procent afskaffes, beskæftigelsesfradraget hæves, og at grænsen for betaling af topskat sættes op med kroner. Med den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik primo marts 2009 om en ny skattepakke, er der taget et skridt ad den rette vej først og fremmest fordi aftalen indebærer en markant og nødvendig reduktion af marginalskatten. Nedsættelsen af marginalskatten med 7,5 procentpoint vil være med til at øge arbejdsudbuddet og dermed afhjælpe den mangel på arbejdskraft, vi står over for de kommende år. Vi havde gerne set, at man havde sænket marginalskatten yderligere, men aftalen er udtryk for det muliges kunst inden for den parlamentariske ramme. Som led i en konjunkturundersøgelse, hvor lederne blev bedt om at vurdere udsigterne for første halvår af 2009, lød et af spørgsmålene, hvad der skal til for at få medarbejderne til at arbejde mere. Svaret var klart, at en sænkning af marginalskatten er det enkeltelement, som vil have den største betydning for at få medarbejderne til generelt at arbejde mere, for eksempel flere timer per uge eller fortsætte til en højere alder. 21 procent finder, at en sænkning af marginalskatten har afgørende betydning, og 30 procent mener, at det har stor betydning. Arbejdsmarkedsreformen der næsten forsvandt I august 2008 inviterede statsministeren arbejdsmarkedets parter, herunder Lederne, til drøftelser om en arbejdsmarkedsreform. Statsministeren havde besluttet at fremrykke dele af arbejdsmarkedskommissionens arbejde på grund af den store mangel på arbejdskraft, der kendetegnede 2008, indtil finanskrisen indtrådte. Målet med reformen var dels at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen på kortere sigt og samtidig fremtidssikre velfærdssamfundet, som blandt andet på grund af den demografiske udvikling kommer til at mangle arbejdskraft. Lederne foreslog blandt andet et tidssvarende og mere fleksibelt dagpengesystem og øgede incitamenter til at trække sig senere tilbage. Det nuværende dagpengesystem er kendetegnet ved en lang dagpengeperiode, samtidig med at dækningsgraden er lav for store grupper på arbejdsmarkedet og dermed ikke en reel økonomisk sikring i tilfælde af ledighed. For Ledernes medlemmer er dækningsgraden under 35 procent. Lederne foreslog derfor en kombination af en kortere dagpengeperiode med en forhøjelse af dækningsgraden i tilfælde Hvad har efter din vurdering betydning for at få dine medarbejdere til generelt at arbejde mere? Det kan være flere timer pr. uge og/eller at fortsætte til en højere alder. Opgjort i procent. Afgørende Stor Nogen Lille Ingen Ved ikke Total Lavere marginalskat Større personfradrag (kr i 2009) Højere beskæftigelsesfradrag (4,25 procent af de første kroner i 2009) Højere honorering af ekstra arbejde Fleksibel arbejdstid Bedre mulighed for hjemmearbejdsplads Større fleksibilitet i daginstitutioners åbningstider Større ansvar Bedre psykisk arbejdsmiljø Flere personalegoder ("fryns") Kilde: Ledernes Hovedorganisation, konjunkturundersøgelse, december

17 af ledighed. Modellen fastholder det solidariske princip i dagpengesystemet og giver individuelt tilpassede muligheder, hvor man kan vælge mellem tre modeller. Der var som bekendt ikke politisk vilje til at gennemføre de nødvendige reformer. Arbejdsmarkedsreformen forsvandt, bortset fra aftalen om sygefravær. Og på længere sigt er der behov for reformer på arbejdsmarkedet, som øger arbejdsudbuddet. Trepartsaftale om sygefravær De centrale elementer i trepartsaftalen var et opgør med vante forestillinger om fravær, fokus på aktiv opfølgning og god ledelse. Med aftalen blev der sat ind på fire områder: Sygefravær skal forebygges, en tidlig indsats skal fremmes, øget fokus på at syge kan være aktive under sygemeldingen, og sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen. Der er bred enighed om, at ledelse spiller en afgørende rolle i håndteringen af sygefraværet på arbejdspladserne, og at lederen med det daglige personaleansvar er en nøgleperson i den forbindelse. Hvis man for alvor ønsker at gøre noget ved sygefraværet og arbejdspladsens indsats, skal der blandt andet fokuseres på hele den ledelsesmæssige dimension, og hvordan man bedst understøtter den enkelte leder. Men den nærmeste leder kan ikke klare det alene. Det forudsætter opbakning fra topledelsen, en grundlæggende ændring af arbejdspladskulturen og et fornuftigt samarbejde med relevante offentlige myndigheder. Derudover skal vi væk fra, at en sygemeldt nærmest per automatik bliver sygemeldt på fuld tid, og i langt højere grad fokusere på sammenhængen mellem den sygemeldtes funktionsevne og mulige arbejdsfunktioner. Aftalen lægger op til, at alle tager et medansvar. Det vil især sige topledelsen og den nærmeste chef ude på virksomhederne, kollegerne, den syge selv, sagsbehandlerne i jobcenteret, lægerne og det øvrige personale, som syge kan møde undervejs i et sygdomsforløb. Lederne fik sat klare aftryk på aftalen, blandt andet omkring målrettet uddannelse af ledere om håndtering af sygefravær, forslag om forsøg med en tilbage-til-arbejdet-koordinator i kommuner/jobcentre og vejledninger samt guides til ledere om, hvordan man håndterer sygefravær. Kommunalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen Finanslovaftalen for 2009 indeholdt en overraskelse, nemlig at kommunerne overtager de statslige dele af jobcentrene. Fra 1. august 2009 bliver indsatsen over for ledige, både forsikrede og ikke-forsikrede, kommunernes ansvar. Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af forsikrede ledige. A-kasserne bevarer deres nuværende opgaver, det vil sige afholdelse af CV-samtaler for forsikrede ledige, udbetalingen af dagpenge samt rådighedsvurderingen af forsikrede ledige. Lederne vil fastholde regeringen på, at det overordnede ansvar for beskæftigelsespolitikken fortsat er statsligt og dermed regeringens ansvar. Set i lyset af den stigende ledighed som følge af krisen vil der være betydeligt fokus på, hvordan kommunerne løser den opgave. Lov om jobklausuler en klar forbedring Lige inden Folketinget gik på sommerferie i 2008, blev der vedtaget en lov, der skal begrænse arbejdsgivernes brug af jobklausuler. Loven er en klar forbedring af lønmodtagernes rettigheder, fordi arbejdsgivere ikke længere kan indgå aftaler om at hindre eller begrænse medarbejdere i at skifte job, uden at den enkelte medarbejder accepterer aftalen og får ret til økonomisk kompensation. Lovforslaget, som regeringen i sin tid fremsatte, levede i vid udstrækning op til de krav og ønsker, Lederne havde nemlig at medarbejdere, der er omfattet af jobklausuler, skal informeres og kompenseres for det, men jobklausulerne skal ikke forbydes. Der var dog den alvorlige hage ved lovforslaget, at det kun ville have virkning på de jobklausuler, der blev indgået efter lovens ikrafttrædelse. Alle ledere og medarbejdere, som uden deres viden allerede i dag er omfattet af en jobklausul, der begrænser deres mulighed for at skifte job, ville ikke få nogen glæde af den nye lov. Lederne var de første, som påpegede det uheldige heri, og kontakterne til flere politiske partier bar frugt. I det lovforslag, Folketinget vedtog, er der tilføjet, at loven fra den 1. juli 2009 også gælder jobklausuler, der er indgået før lovens ikrafttræden. Det var vigtigt, fordi mange medlemmer er omfattet af en jobklausul. De skal nu informeres om eventuelle jobklausuler og have kompensation herfor. Nyt grundlag for strategisk forskning Regeringen har for første gang offentliggjort et grundlag for et katalog for den politiske prioritering af indsatsområderne inden for strategisk forskning. Kataloget kaldes FORSK2015 og er resultatet af et års arbejde, hvor brede dele af samfundet har bidraget til at identificere de 21 mest løfterige forskningsområder for Danmarks fremtid. 17

18 Strategisk forskning er forskning inden for tematisk afgrænsede områder, der er prioriteret fra politisk hold. FORSK2015 skal munde ud i et solidt og fremadrettet beslutningsgrundlag for den politiske prioritering af midlerne til strategisk forskning på de kommende års finanslove. FORSK2015 er baseret på omfattende høringer, dialogprocesser og analyser, hvor ministerier, forskningsråd, erhvervsliv og andre aktører fra brede dele af samfundet inddrages. Lederne har været med i processen og sat klare fingeraftryk på kataloget på områder med et klart ledelsesfokus. Virksomheder skal forholde sig til CSR I kølvandet på regeringens handlingsplan om CSR (Corporate Social Responsibility) er der blevet vedtaget en lov, der indebærer, at de største virksomheder i Danmark fremover aktivt skal forholde sig til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Ved samfundsansvar forstås, at virksomheden frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter. Ved frivilligt forstås aktiviteter, der ikke er pålagt gennem dansk lovgivning, overenskomster eller gennem den lovgivning i udlandet, hvorunder virksomheden virker. Rapporteringen skal ske som led i virksomhedernes regnskabsrapportering. Det foreslås, at den indeholder en omtale af virksomhedens politikker for samfundsansvar, hvordan virksomheden omsætter disse politikker samt en vurdering af, hvad virksomheden opnår som følge af arbejdet med samfundsansvar. Det er Ledernes opfattelse, at CSR kan være et middel til forretningsudvikling og forbedring af konkurrenceevnen for den enkelte virksomhed. CSR skaber størst værdi, når det supplerer kerneforretningen og bliver en del af forretningsstrategien. Lederne styrker indsatsen på dette område og har udviklet et nyt område på om CSR. Fra udsat til ansat Et delelement i CSR handler om socialt ansvar for udsatte grupper i forhold til arbejdsmarkedet. Lederne indgår i et konsortium, der blandt andet udvikler, udbyder og afholder gratis kurser. Initiativet hedder Fra Udsat Til Ansat, er finansieret af Socialministeriet og løber frem til Kurserne henvender sig til ledere og medarbejdere og skal klæde dem på til at kunne tage imod socialt udsatte på virksomheden. Pilotfasen i Sønderjylland er blevet gennemført, og målet om at få 120 ledere og medarbejdere på kursus i at håndtere socialt udsatte på virksomheden er nået. En af de ting, pilotfasen har vist, er, at de virksomheder, der tilmelder sig kurserne, primært er virksomheder, der har besluttet sig for at ville åbne døren for en socialt udsat. Integrationsnetværk har været en succes Lederne har sammen med CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - drevet netværket Fra leder til leder, hvor ledere har delt erfaringer og inspireret hinanden til arbejdet med ledelse og integration af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Netværkene har været en succes, og deltagerne har blandt andet givet udtryk for, at formen med erfaringsudveksling med andre ledere i samme situation har været god. Fra leder til leder blev afsluttet med en konference på Ledernes KonferenceCenter i november med blandt andre integrationsminister Birthe Rønn Hornbech som oplægsholder. Center skal styrke voksen- og efteruddannelse I maj åbnede Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK). Formålet med centret er at styrke voksen- og efteruddannelsen i Danmark. Lederne anbefalede i forbindelse med vores deltagelse i regeringens trepartsudvalg om voksen- og efteruddannelsesindsatsen i Danmark i 2006 og i opfølgningen på arbejdet at der blev nedsat et nationalt center for kompetenceudvikling, og vi har fået en plads i NCK s brugergruppe. 18

19 Visionen er, at NCK bliver det nationale kraftcenter for indsamling, systematisering og formidling af viden inden for voksen- og efteruddannelse. Centret skal være det naturlige sted, hvor politikere, virksomheder, ministerier, uddannelsesinstitutioner og praktiske brugere af voksen- og efteruddannelser henvender sig, når de har behov for dokumenteret viden på området. Lederne med i nyt råd på uddannelsesområdet Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i 2008 et nyt råd på uddannelsesområdet kaldet Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP). Rådet skal rådgive ministeren om det videregående uddannelsessystem. Det er de uddannelser, der tidligere blev betegnet som korte- og mellemlange videregående uddannelser samt videreuddannelser på akademi- og diplomniveau. Lederne har fået en selvstændig plads i REP. At vi nu får selvstændige pladser i de overordnede råd i Undervisningsministeriet afspejler, at vi har fået større politisk indflydelse og anses som en vigtig interesseorganisation. Tæt samarbejde om lederuddannelser Lederne har i 2008 fortsat det tætte samarbejde og den gode dialog med de uddannelsesinstitutioner, der udbyder lederuddannelser. Vi har blandt andet medvirket i drøftelser om uddannelsernes kvalitet, behovet for nytænkning og det faglige miljø. Der har været et særligt fokus på de nyetablerede professionshøjskoler/university Colleges, der udbyder de mellemlange videregående uddannelser, herunder Diplomuddannelsen i ledelse. Det har blandt andet medført, at vi er repræsenteret i udviklingsboardet hos VIA University College, som dækker hele Region Midtjylland. VIA har flere end studerende. Tilsvarende er vi med i et udviklingsboard hos University College Syd og IBC Kolding, som uddannelsesmæssigt dækker det sydlige Jylland. Disse to uddannelsesinstitutioner har i fællesskab etableret et Videncenter i Ledelse og udbyder Den Grundlæggende Lederuddannelse og Akademi- og Diplomuddannelsen i ledelse. På disse tre lederuddannelser går der cirka studerende. Desuden er vi med i et advisory board for Ledelsesakademi Lillebælt. Ledelsesakademi Lillebælt er et samarbejde mellem University College Lillebælt og Tietgenskolen og udbyder lederuddannelser på AMU-, akademi- og diplomniveau. Samarbejdet er etableret for at skabe de bedst mulige betingelser for udvikling og gennemførsel af målrettede lederuddannelser af høj kvalitet. Lederne fik en bevilling på godt kr. fra Undervisningsministeriet til at udvikle en læreruddannelse og et netværk for undervisere på erhvervsakademiernes lederuddannelser. Det gælder undervisere på eksempelvis Den Grundlæggende Lederuddannelse og Akademiuddannelsen i ledelse. Udviklingsprojektet skal sikre et højt kvalitetsniveau på lederuddannelserne og være med til at udbygge et ledelsesfagligt læringsmiljø på erhvervsskolerne. Mellem og ledere deltager årligt på erhvervsakademiernes lederuddannelser. I 2008 blev der sat punktum for et større udviklingsprojekt om rekruttering, finansieret af Undervisningsministeriet. Resultaterne af udviklingsprojektet Rekruttering en analyse af rekrutteringsmetoder og værktøjer og afdækning af nye uddannelsesbehov blev fremlagt i forbindelse med messen HR-Træfpunkt 08 i oktober i København. Millioner til forskning om ledelse og miljø Arbejdsmiljøforskningsfonden, der hvert år uddeler 60 millioner kroner til forskning i arbejdsmiljø, kom i 2008 på finansloven. Fonden støtter forskning i forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af fravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet, blandt andet på grund af arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og nedslidning. Lederne er medlem af det strategiske udvalg i Arbejdsmiljøforskningsfonden og med til at beslutte, hvilke emner der skal forskes i, og hvilke forskningsprojekter der skal prioriteres. I løbet af Arbejdsmiljøforskningsfondens første fire leveår, har Lederne sammen med de øvrige parter uddelt i alt 267 millioner kroner til forskning. God seniorpraksis blev belønnet For tredje gang var Lederne i 2008 med til, sammen med beskæftigelsesministeren, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ældre Sagen og Børsen, at uddele Seniorpraksis Prisen. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med seniortænketankens konference om seniorer på fremtidens arbejdsmarked. Her kunne Claus Hjort Frederiksen give prisen til METRO Cash & Carry, elinstallationsvirksomheden B. Schrøder og plejehjemmet Lioba Hjemmet. Ledernes formand Svend Askær slog i sin tale fast, at det i høj grad er en ledelsesopgave at skabe de rammer, som gør det attraktivt for de ældre medarbejdere at blive nogle år længere. 19

20 3 Hvad skal der til? Få overblik over, hvordan du udvikler dine kompetencer og find den form, der passer til dig. Du kan udvikle dine lederkompetencer på mange forskellige måder. Find ud af hvilken udviklingsform der passer bedst til din situation og til din person. Få overblik over de forskellige muligheder og hjælp til at væl ge den rigtige kompetenceudvikling. 20

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

For dig, der vil være leder

For dig, der vil være leder For dig, der vil være leder 1 2 1+1=3 90.000 ledere har allerede set værdien de har valgt Lederne som deres organisation og a-kasse Lederne et medlemskab med værdi Hos Lederne får du en lang række tilbud,

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Styrk trivsel og sundhed

Styrk trivsel og sundhed INVITATION TIL KONFERENCEN Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet 15. juni 2010 Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet Der er stigende fokus på trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen også

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Implementering af beskæftigelsesreformen

Implementering af beskæftigelsesreformen Den 18. september 2015 Implementering af beskæftigelsesreformen Regeringen indgik den 18. juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Beretning 2014 Lederne Himmerland

Beretning 2014 Lederne Himmerland Beretning 2014 Lederne Himmerland 2014 har været et rigtigt godt år for Lederne faktisk har der været tale om en række af gode år: Vi har fortsat medlemsvækst Fortsat høj medlemstilfredshed Megen presseomtale

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 4. marts 2008

Velkommen til Generalforsamling 4. marts 2008 Velkommen til Generalforsamling 4. marts 2008 Generalforsamling 2008 Lederne København Vest Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab og budget 4. Behandling

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fælles samråd med Beskæftigelsesministeren

Læs mere