Bedre uddannelser til jordbrugs- og fødevarererhvervet. - Oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre uddannelser til jordbrugs- og fødevarererhvervet. - Oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F"

Transkript

1 Bedre uddannelser til jordbrugs- og fødevarererhvervet - Oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F Marts 2015

2 Forord Den danske jordbrug- og fødevarebranche er i konstant udvikling og rummer et stort potentiale for at bidrage med vækst i hele samfundet. Hvis dette potentiale skal realiseres, så er det helt centralt, at medarbejderne er klædt godt på - fra folkeskolen til de videregående uddannelser og efteruddannelser. Dette fælles oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F beskriver i tal og ord uddannelsesområdet fra jord til bord. Papiret skitserer bl.a. elevudviklingen på erhvervsuddannelserne og organisationernes fælles syn på udfordringer i forhold til rekruttering, frafald, opkvalificering og efteruddannelse. Notatet indeholder endvidere en række konkrete anbefalinger til en videre udvikling af området. Papiret er et vigtigt afsæt til et videre arbejde organisationerne imellem. Vi har et fælles ønske om, at flere dygtige og kreative unge skal vælge en uddannelse og et job inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet. Et eksempel på en central indsats, som organisationerne vil arbejde videre med, er at synliggøre den brede vifte af uddannelsesog jobmulighederne, der er i branchen, fordelt over hele landet. Et værktøj, der bidrager til bedre kendskab og overblik over de mange muligheder, er væsentligt til at sikre, at vi står stærkt i konkurrencen om nuværende medarbejdere og fremtidens unge. Vi ser frem til en løbende udvikling og fastholdelse af det høje niveau i uddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet. God læselyst. Lone Andersen Viceformand, Landbrug & Fødevarer Ole Wehlast Forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Arne Grevsen Gruppeformand i Den Grønne Gruppe, 3F Side 2

3 Indledning Kompetente og engagerede medarbejdere er en væsentlig forudsætning for højere produktivitet, bedre kvalitet, øget vækst og dermed flere job i jordbrug- og fødevareerhvervet. Uddannelserne inden for jordbrugs- og fødevareområdet skal levere den højeste faglige kvalitet og skolerne skal skabe inspirerende læringsmiljøer, der kan tiltrække og fastholde motiverede og ambitiøse elever og studerende. Det er centralt, at uddannelserne og uddannelsessystemet fra folkeskolen og erhvervsuddannelserne til professionsbachelorer, kandidatuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne hele tiden udvikler sig. Det er en udvikling, der skal matche arbejdsmarkedets behov for kvalificerede medarbejdere og være til gavn for samfundet og den enkelte medarbejders udvikling. Uddannelsesområdet står imidlertid overfor en række udfordringer. På jordbrugs- og fødevareområdet er erhvervsuddannelserne i stigende grad udfordret af de samme store udfordringer, som præger erhvervsuddannelsesområdet generelt et større frafald end tidligere, mangel på praktikpladser mv. Samtidig findes i dag mange jordbrugs- og fødevareuddannelser med flere specialiseringsmuligheder fordelt over hele uddannelsessystemet. Det giver betydelige valgmuligheder, men forøger også risikoen for uforholdsmæssige holdstørrelser og svindende kvalitet i uddannelserne. Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, herunder jordbrugs- og fødevareuddannelserne. Uddannelsesområdet er også adresseret i anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer, og Natur- og Landbrugskommissionen som har anbefalet, at der gennemføres en kortlægning og evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem for at sikre, at uddannelser og rådgivning kan leve op til de fremtidige kompetencebehov i jordbruget. Med udgangspunkt i de vedtagne reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og VEU-systemet, støtter Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F de igangværende reformer. Med dette oplæg ønsker vi at komme med en række fælles forslag til, hvordan uddannelsesindsatsen på jordbrugs- og fødevareområdet yderligere kan styrkes. Bæredygtig fremtid for uddannelsesindsatsen Den danske jordbrug- og fødevarebranche er i konstant udvikling og rummer et stort potentiale for at bidrage med produktivitet og vækst i hele samfundet. Branchen har brug for kvalificerede, kreative og innovative medarbejdere til at udmønte dette potentiale. Fødevarebranchen byder på en bred vifte af spændende uddannelses- og jobmuligheder fordelt over hele landet fra det ufaglærte til det akademiske niveau. Derfor er det vigtigt, at flere får kendskab til de muligheder for uddannelse og job, som jordbrugsfødevarebranchen rummer. Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F mener, at følgende principper skal være opfyldt i fremtidens uddannelsesindsats: Uddannelserne skal være endnu mere attraktive og kunne tiltrække og fastholde de unge. Der skal uddannes et tilstrækkeligt antal elever på alle niveauer. Side 3

4 Uddannelserne skal løbende udvikles og fornyes, så matcher samfundets og erhvervets behov. De danske jordbrugs- og fødevareuddannelser en skov af muligheder Uddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet er struktureret som det øvrige uddannelsessystem med et erhvervsuddannelsesspor, et akademi-/professionsspor, og et akademisk spor. Der er ca. 50 forskellige uddannelser på jordbrugs- og fødevareområdet, fordelt på ca. 20 erhvervsuddannelser og ca. 30 korte og lange videregående professions- og akademiske uddannelser. Der er løbende omkring unge i gang med en af de 50 uddannelser, jf. tabellen nedenfor. Studerende og elever i 2012 Jordbrug Fødevarer Alle uddannelser Tilgang Fuldførte Tilgang Fuldførte Fuldførte J/F andel % Erhvervsuddannelserne - grundforløb hovedforløb % Erhvervsakademiuddannelser % Professionsbacheloruddannelser Universitetsuddannelser % Voksen og efteruddannelse - AMU % Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken. Erhvervsuddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet er ligesom de andre erhvervsuddannelser ramt af et stort fra- og omvalg blandt eleverne. En ud tre falder fra på grundforløbet, og en ud af fire på hovedforløbet. Det største frafald af elever ses på de ellers så populære uddannelser som dyrepasser og gastronom. Her kan frafaldet skyldes, at det er forholdsvist svært at få en praktikplads. Det laveste frafald ses på uddannelserne til skov- og naturtekniker og mejerist. Uddannelserne på landbrugsskolerne er begunstiget af det særlige faglige og sociale studiemiljø, som en kostskole kan skabe. Samtidig har der generelt været gode muligheder for at sikre sig en praktikplads under uddannelsen. Landbrugsskolerne ligger i top i undersøgelser af skoletilfredshed blandt eleverne, og uddannelsen har et mindre frafald end de øvrige erhvervsuddannelser 1. Dertil kommer en beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvens på i alt 94 % for faglærte landmænd i 2012, hvilket vidner om, at den nye landbrugsuddannelse fra 2008, har været en succes 2. Også de videregående uddannelser på jordbrugs- og fødevareområdet har højere fuldførelsesfrekvenser, og ligger over gennemsnittet for andre uddannelser. 1 Analysebureauet Ennova. Elevtrivselsundersøgelse. Jyske Vestkysten 23. januar Udviklingsredegørelsen for Landbrugsuddannelsen for 2015 Side 4

5 Fuldførelsesprocent i 2012 Jordbrug Fødevarer Alle uddannelser Erhvervsuddannelserne grundforløb 65 % 61 % 72 % Erhvervsuddannelserne hovedforløb 74 % 69 % 79 % Erhvervsakademiuddannelser 77 % 72 % 69 % Professionsbacheloruddannelser % Universitetsuddannelser 86 % - 85 % Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken. Modelberegning. Ca. hver fjerde ansatte på landbrugs- og fødevarevirksomhederne har folkeskolen som den højest fuldførte uddannelse, og ca. hver anden har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. For alle beskæftigede i Danmark er de tilsvarende tal godt 15 pct. med folkeskolen som højeste uddannelse og knap 40 pct. med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse i Der har i de seneste år været et stigende uddannelsesniveau på jordbrugs- og fødevareområdet. Der har siden 2006 været et fald på 1-2 procentpoint om året i andelen af de beskæftigede med folkeskolen som den højeste fuldførte uddannelse. Der er dog forsat gode muligheder for beskæftigelse for både ufaglærte og kortuddannede i landbruget og i fødevarevirksomhederne. En stærkere folkeskole Folkeskolen er - som afsæt til alle overliggende uddannelser mv. - fundamentet for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Både erhvervet og jordbrugs- og fødevareuddannelserne er dybt afhængige af en folkeskole i verdensklasse, der kan leve op til internationale standarder og kvaliteter. Jordbrug- og fødevarebranchen hilser derfor den nye reform af folkeskolen velkommen. Udover et øget fokus på faglighed, lægges der op til en styrkelse af overgangen til ungdomsuddannelserne ved tidligere at tilbyde nye valgfag, planlægge udskolingsforløb, udfordre elevernes uddannelsesvalg og gøre dem mere uddannelsesparate. Elevernes kendskab til arbejdsmarkedet skal styrkes gennem den obligatoriske Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Her skal jordbrug- og fødevarebranchen spille en rolle. Skolernes kendskab til erhvervsuddannelser inden for branchen skal forbedres, så flere unge i fremtiden vil betragte disse som en attraktiv uddannelsesvej. Et andet vigtigt initiativ i folkeskolereformen er kravet om mere praktisk og anvendelsesorienteret undervisning. Det giver jordbrug- og fødevareerhvervet og folkeskolen en stor opgave med at få mere praktisk og arbejdsmarkedsrettet undervisning, der peger over mod erhvervsuddannelserne, ind i udskolingen. Det gælder udvidet brug af de tilbud om undervisningsmateriale og besøg hos skolelandmænd, som erhvervet allerede i dag tilbyder skolerne. Det gælder også afgangsklassernes besøg på landbrugs-, jordbrugs- og fødevareskolerne. Dertil kommer behovet for at forbedre lærernes kendskab til erhvervsuddannelserne og de beskæftigelsesmuligheder de rummer. Brobygning. Overgangen fra folkeskolen til erhvervsskolerne bør styrkes ved øget brug af 10. klasse-forløb, hvor man gennem brobygningsforløb snuser til 3 Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og Viden. Side 5

6 erhvervsuddannelsen og gerne tager dele af erhvervsuddannelsen og 10. klasse samtidig. Styrket uddannelsesvejledning. Folkeskolens lærere og vejledere skal være bedst muligt klædt på til matchet mellem elevens interesser/evner og erhvervets uddannelses-/jobmuligheder, bl.a. ved et udbygget og opdateret kendskab til erhvervets uddannelser og virksomheder. Åbent og tilgængeligt erhverv. De eksisterende tilbud om undervisningsmateriale og bedrifts-, virksomheds- eller erhvervsskolebesøg skal udbredes, når folkeskolens klasser fremover skal i tættere kontakt med erhvervsskoler og arbejdsmarkedet. Styrket erhvervstræning i ny Kombineret Ungdomsuddannelse. Elever på den nye Kombineret Ungdomsuddannelse skal have mulighed for at starte på uddannelsen med et længerevarende erhvervstræningsforløb hos en arbejdsgiver. På vej mod fremtidens erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelserne er som hovedregel 3½-4-årige uddannelser, der er baseret på boglig uddannelse på erhvervsskolerne og praktisk oplæring ude på virksomhederne. Hovedformålet med den nye reform af erhvervsuddannelserne er, at flere unge skal have en faglig uddannelse. I dag er antallet af elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse faldende, jf. figuren. Kilde: Uni-C og DI. Færre og svagere faglærte Centrale initiativer i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser: 30 pct. af de unge der i 2025 går ud af folkeskolen, skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2012 var tallet under 20 pct. jf. ovenstående tabel med udviklingen i valget af ungdomsuddannelse. Frafaldet fra erhvervsskolerne skal reduceres. Op mod halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse gennemfører ikke. Elever, der ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse, skal fremover som minimum have opnået karakteren 02 i dansk og matematik. Øget undervisningstid fra 20 til 25 lærerstyrede timer om ugen. Side 6

7 Uddannelsesvalget for de unge gøres lettere ved at reducere de nuværende 12 hovedindgange til 4 hovedområder, og uddannelsesstarten skal forbedres ved et længere grundforløb, der fordobles fra et halvt til et helt år. Øget kvalitet i uddannelserne ved flere højniveaufag, erhvervsstudenter (EUX) og videreuddannelsesmuligheder. Der etableres et uddannelsesforløb for unge over 25 år og en ny Kombineret Ungdomsuddannelse på 2 år, som et nyt tilbud til de, der ikke er parate til en erhvervsuddannelse. Et af de fire nye hovedområder er med reformen Fødevarer, jordbrug og oplevelser, der vil rumme uddannelser inden for jordbrug, slagteri, mejeri, fødevarer og ernæring. De nye optagelseskrav til erhvervsskolerne indebærer, at nogle unge ikke vil opfylde kravene for at blive optaget. En stikprøveundersøgelse blandt elever på landbrugsuddannelsens grundforløb i efteråret 2013 viste, at pct. ikke var kommet direkte ind, hvis der på daværende tidspunkt, havde været et optagelseskrav 4. Til sammenligning forlader omkring pct. i dag folkeskolen uden at opnå karakteren 2 i snit i dansk og matematik. Det er vigtigt, at der også er relevante uddannelsestilbud til denne gruppe. Kvaliteten i erhvervsuddannelserne ligger bl.a. i vekslen mellem skole og praktik. Det gør dem stærkt afhængige af praktikpladser, der svarer til behovet for nye faglærte i branchen. Til gengæld er praktikudbuddet stærkt afhængig af de økonomiske konjunkturer. Desuden er søgningen til uddannelserne til en vis grad modebestemt - uden en direkte sammenhæng til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Der har indtil nu været bedst oplæring og beskæftigelsesmuligheder for de unge, der får en praktikplads hos en arbejdsgiver. Derfor er det positivt, at der fortsat er over læresteder, der er godkendt til elever i landbrugsuddannelsen, hvilket hidtil har dækket behovet og givet alle interesserede en praktikplads. Der er behov for flere EUX-linjer med studerende, der kombinerer erhvervsuddannelsen med de gymnasiale fag, der kan give direkte adgang og videreuddannelsesmuligheder på universitets- og masteruddannelser mv. Det er imidlertid væsentligt dyrere for læremestrene at indgå uddannelsesaftale med en erhvervsstudent, der har betragtelig længere tid med elevløn på skolen/gymnasiet end de andre elever. Der er potentiale i, at flere unge tager en EUX, hvis Danmark i fremtiden skal kunne levere arbejdskraft med de efterspurgte kompetencer. Erhvervsuddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet Der har overordnet set været en stabil elevudvikling på erhvervsuddannelserne i de nuværende indgange Dyr, planter og natur og Mad til mennesker indgangen, jf. tabellen nedenfor. 4 Danske Landbrugsskolers undersøgelse blandt ca. 200 grundforløbselever på 5 landbrugsskoler på efterårsholdene i Side 7

8 Jordbrugs- og fødevareuddannelser Dyr, planter og natur uddannelserne Tilgang DPN grundforløb DPN hovedforløb Fuldførte Frafald * 35 % 26 % Mad til mennesker uddannelserne MTM grundforløb MTM hovedforløb Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken*. Modelberegning 39 % 31 % Udviklingen dækker imidlertid over store variationer mellem de enkelte uddannelser. Hovedtendensen er, at jordbrugsuddannelserne inkl. landbrugets lederuddannelse er stagneret i både elevtilgang og fuldførte, mens fødevareuddannelserne går frem, især på søgningen til de fødevaretilberedende uddannelser inden for gastronomi, konditori og ernæring, hvor der til gengæld er et større frafald. Faldende elevsøgning og stigende frafald - på op mod en tredjedel på mange af erhvervsuddannelserne inden for jordbrug-, slagteri- og mejeri - giver anledning til refleksion i en tid, hvor både erhvervet og politikerne har ønsker om at øge produktionen, beskæftigelsen og konkurrencekraften på både råvare- og forarbejdningssiden. Landbrugsskolerne skiller sig positivt ud, idet de fortsat oplever stor søgning til både landbrugsuddannelsens grund- og hovedforløb, hvor erhvervet samtidig følger op med praktikpladser til eleverne. Derfor er der generel opbakning om den fælles landbrugsuddannelse, som 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer gik sammen om at etablere i Den positive udvikling bemærkes særligt i en tid, hvor der på andre uddannelser må etableres skolepraktik på de nye praktikpladscentre, der er egenfinansieret af arbejdsmarkedet via AUB-midler. Der er dog pt. en let vigende tilgang til landbrugets lederuddannelse, som imidlertid stadig er et særligt aktiv for jordbruget. De nyuddannede ledere og ejere er med til at skabe dynamik og iværksætteri i erhvervet. Der bør generelt sikres gode og fleksible meritmuligheder i hele uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever barrierer eller benspænd, når de ønsker at uddanne og opkvalificere sig. Det gælder på tværs af alle uddannelser fx mellem jordbrugs- og fødevareuddannelserne og over til naturvidenskabelige uddannelser. Side 8

9 Elever på landbrugsskolerne Kilde: Danske Landbrugsskoler. August Den nye reform af erhvervsuddannelserne tager vigtige skridt i retning af bedre erhvervsuddannelser. Det gælder bl.a. optagelseskrav, muligheden for at stille krav om specifikke kompetencer forud for hovedforløbet, fokus på fagligt og socialt inspirerende ungdomsuddannelsesmiljø, mere og bedre undervisning, kompetenceløft af lærerkræfterne mv. Vi mener dog, at reformen kan suppleres på følgende specifikke områder: Vi støtter: Mere fokus på at sikre de unge en praktikplads Genindførelse af praktikpladspræmien el. en lignende ordning. Praktikpladspræmieordningen i landbruget og andre erhverv blev fjernet med finansloven for Ordningen var finansieret af AUB-midler således, at alle arbejdsgivere betaler til de virksomheder, der er parate til at stå for de unges oplæring. Erfaringerne med praktikpladspræmien er positive, og ordningen har bidraget væsentligt til at sikre tilstrækkeligt med praktiksteder til de unge under uddannelse. EUX-støtte. EUX-eleverne bør støttes og løftes ved fx fremover at kunne få højere AUB-refusion, så det økonomiske incitament for arbejdsgiverne til at tage erhvervselever styrkes, og så udgifterne til elevløn i forbindelse med uddannelsesforløbet bliver reduceret. Fleksibilitet og sammenhæng mellem uddannelserne. Der skal sikres gode og fleksible meritmuligheder i hele uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever barrierer eller benspænd, når de ønsker at uddanne og opkvalificere sig. Servicetjek af Landbrugets Lederuddannelse. Det bliver stadig mere komplekst at drive et landbrug. Det er derfor afgørende, at der er gode muligheder for relevant og tidssvarende videreuddannelse. I forbindelse med reformen af Side 9

10 erhvervsuddannelserne har Landbrug & Fødevarer foretaget et servicetjek af landbrugets lederuddannelse og har på den baggrund foreslået justeringer i uddannelsen, der sikre høj kvalitet og kritisk masse i hele lederuddannelsen. De videregående uddannelser skal tættere på erhvervet Jordbrugsuddannelserne Der er to korte/mellemlange videregående uddannelser på jordbrugsområdet - den 2- årige jordbrugsteknolog og den 1½ -årige jordbrugsvidenskabelige professionsbachelor, hvor også de gymnasialt uddannede har direkte adgang. Uddannelserne foregår på 3 akademier og professionshøjskoler i samarbejde med den nærliggende jordbrugsskole. Dertil kommer de akademiske 3-5 årige lange videregående bachelor- og kandidatuddannelser inden for især naturressourcer, veterinærmedicin og jordbrugsøkonomi på Københavns og Aarhus Universitet. Fødevareuddannelserne De videregående uddannelser på fødevareområdet spænder vidt, og består af korte og mellemlange videregående uddannelser (procesteknolog, mejeriteknologi, ernæring og sundhed m.fl.), samt lange videregående universitetsuddannelser (fødevarevidenskab og - teknologi, gastronomi og sundhed m.fl.). Spændvidden af de jordbrugs- og fødevarerelaterede universitetsuddannelser er de senere år blevet meget bred med fremkomst af en lang række nye uddannelser, herunder indenfor miljø, teknologi og human ernæring/sundhed. Erhvervet deltager i universitetsregi i en række paneler på uddannelsesområdet de såkaldte aftagerpaneler. Her behandler man uddannelsens indhold, praktik, rekruttering m.m. Erhvervets vigtigste universiteter på uddannelsesområdet er Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen), Aarhus Universitet (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning/Foulum) og Danmarks Tekniske Universitet. Herudover er der også uddannelser af jordbrugs- og fødevarerelevans (bl.a. indenfor ingeniørvidenskaberne) på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Det er centralt for vækst og jobskabelsen, at uddannelserne er arbejdsmarkedsrelevante og har en klar erhvervsforankring. For de videregående uddannelser er der i dag to centrale udfordringer. For det første er det en generel samfundsmæssig udfordring, at der er forholdsvis mange med en videregående uddannelse, der finder ansættelse i den offentlige sektor fremfor i den private sektor. For det andet er der for få deltagere på flere af de videregående uddannelser. Det betyder, at uddannelsernes kvalitet er udfordret, eller at holdene helt må nedlægges. I flere tilfælde er der tale om uddannelser af særlig værdi for branchen og uddannelser med høj jobgaranti, fx mejeriingeniøruddannelsen. Problemet kan muligvis skyldes, at mange uddannelser inden for jordbrug- og fødevarer ligner hinanden for meget og kan være svære at skelne fra hinanden. På den baggrund kan der være et behov for en gennemgang og koordinering af jordbrugs- og fødevareuddannelserne på og mellem uddannelsesstederne. Dette kan medvirke til at konsolidere rekruttering og kvalitet, og sammenhængen mellem Side 10

11 uddannelserne øges, så de studerende ikke bliver mødt med blindgyder eller ringe meritoverførsel. Vi støtter: Videregående uddannelser tættere på erhvervet Mere erhvervssamarbejde. Der skal på alle niveauer arbejdes for et øget samarbejde med erhvervslivet, så det sikres, at kandidaterne er tilstrækkelig erhvervsparate. Det kan fx ske via projektopgaver, praktikophold i virksomhederne og gæsteforelæsere fra virksomheder. DLBR Akademiet 5 er et eksempel på, at erhvervet på udvalgte områder tilbyder gæstelærere i kortere eller længere uddannelsesforløb, herunder også deltagelse i censorkorps. Eksterne lærere fra erhvervet bidrager til at styrke dynamikken og erhvervsrelevansen i uddannelserne. Uddannelsesgodkendelse. Ved akkreditering af nye videregående uddannelser skal der mere systematisk foretages en vurdering af arbejdsmarkedsbehovene for de kommende kandidater både i den offentlige og den private sektor. Færre bachelor- og kandidatlinjer. Mange videregående uddannelser på jordbrugsog fødevareområdet ligner hinanden for meget. Det skaber forvirring både blandt studiesøgende og hos de virksomheder, som skal aftage kandidaterne, og det betyder, at uddannelserne bruger ressourcer på at slås om de samme potentielle studerende. Derfor bør uddannelserne gennemgås med henblik på at afskaffe evt. unødigt overlappende uddannelser. Målrettet profilering af uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne bør i højere grad profilere sig på udvalgte jordbrugs- og fødevareuddannelser inden for kerneområder, hvor der er stor efterspørgsel fra aftagernes side. På de videregående jordbrugs- og fødevareuddannelser er det bl.a. naturressourcer og fødevareteknologi. Studiesamarbejde. Der skal være mindre markant opdeling mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. De studerende skal have større mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen på andre og højere uddannelsesinstitutioner fx bør jordbrugsteknologen også kunne tage fag på CBS. Derved kan der blive et mere naturligt samspil mellem uddannelserne. Internationalisering. Der skal arbejdes for at øge de videregående uddannelsers internationale udsyn og samarbejde med de dygtigste uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer udenfor Danmark. Master i Landbrug. Der bør udbydes en masteruddannelse, så der skabes bedre muligheder for at skærpe og udbygge de nødvendige kompetencer til at drive store og komplekse landbrug. 5 DLBR Akademiet tilbyder kurser, der er åbne for alle (i og uden for DLBR) og kurser, der er specielt udviklet til virksomheder. Side 11

12 Jobrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) VEU omfatter voksen- og efteruddannelse i både offentligt og privat regi. Offentlig VEU kan opdeles i tre hovedgrupper: Almen VEU handler hovedsagligt om folkeskolefag, hf-enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser. Erhvervsrettede VEU består hovedsagligt af arbejdsmarkedsuddannelser (AMUkurser). AMU består af forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, som fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre faglærte og ufaglærte jobfunktioner. Videregående VEU består hovedsageligt af HD, diplom- og Master-uddannelser. VEU-indsatsen er et fælles anliggende for arbejdsmarkedets parter - både i forhold til at sikre udbud og efterspørgsel, men også finansiering. De samlede udgifter til offentlige VEU-aktiviteter er 6-7 mia. kr. årligt, hvor staten står for ca. 60 pct. af udgifterne, mens virksomheder og deltagere står for de resterende 40 pct. Hertil kommer løntabsgodtgørelse og den tabte arbejdstid, der er forbundet med at deltage i VEUaktiviteter, der er skønnet til knap fuldtidsbeskæftigede årligt (2010). Det er primært den erhvervsrettede VEU, der bidrager til arbejdsstyrketabet, da den største andel af erhvervsrettede VEU foregår i arbejdstiden 6. For at styrke efteruddannelsesindsatsen blev der i 2007 indført kompetenceudviklingsfonde på stort set alle overenskomstområder. Kompetencefondene støtter medarbejdernes selvvalgte uddannelse, fx AMU-kurser, som ligger indenfor medarbejderens arbejdsområde og den enkelte overenskomst. Kompetencefondene dækker medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst, og det er derfor ikke alle, der har adgang til en kompetencefond. Set over en tiårig periode er antallet af deltagere på voksen- og efteruddannelse steget fra ca deltagere i til knap 1,4 mio. deltagere i Det er særligt den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, der udgør en stor andel af alle deltagere. Antallet af deltagere toppede i 2010 med lidt over 1,5 mio. Heraf står de arbejdsmarkedsrettede kurser (AMU) for 67 pct. 8 svarende til godt 1 mio. deltagere. Ca heraf var ledige dagpengemodtagere, der har deltaget som led i en 6-ugers selvvalgt uddannelse. I perioden fra 2010 til 2012 faldt antallet af deltagere på de erhvervsrettede kurser samlet set med 31 pct bl.a. på grund af et fald i refusionen For AMU-kurserne er der tale om et fald på 37 pct. fra 2009 til 2012 fra godt 1 mio. kursusdeltagere i 2009 til ca i Voksen- og efteruddannelse i offentligt regi. Dansk Arbejdsgiverforening. September Ibid. 8 Ministeriet for Børn og Undervisning, Databanken. Side 12

13 Ud af de ca kursusdeltagere i 2012 har godt deltaget i Mejeri- og jordbrugets efteruddannelser, og godt har deltaget i et kursus inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen. Inden for mejeri og jordbrugsområdet toppede antallet af kurister i 2010 med Det høje antal dækker over en meget stor aktivitet på ét bestemt kursus vedr. sprøjtecertifikater. Udviklingen i AMU-kursister på jordbrugs- og fødevareområdet Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Kilde: Undervisningsministeriet. Statistikbanken. Formålet med VEU i Danmark er hovedsageligt at vedligeholde og opkvalificere deltagerens kompetencer og kvalifikationer, så det forbedrer deres grundlag for videreuddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling, og det stiller nye krav til medarbejderne om særlige kompetencer, fx it-kundskaber. Medarbejdere inden for jordbrug- og fødevarer skal løbende vedligeholde og opdatere deres kompetencer, fx gennem VEU-systemet, så de kan imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet. Regeringen har med Vækstplan DK afsat yderligere 1 mia. kr. i perioden til at forbedre den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats. Det skal ske gennem vedligeholdelse og videreudvikling af medarbejdernes kvalifikationer, så produktionen fastholdes og nye private arbejdspladser udvikles. Regeringen ønsker, at VEU-indsatsen skal udvides, så der sikres det såkaldte dobbelte uddannelsesløft, hvor ufaglærte bliver faglærte, og flere faglærte får en videregående uddannelse. Med regeringsvækstplan i baghånden støtter vi følgende forslag til en mere jobrettet og effektiv efteruddannelsesindsats. Vi støtter: En effektiv voksen- og efteruddannelse Styrket voksen- og efteruddannelse. Uddannelsesinstitutionerne skal i samarbejde med efteruddannelsesudvalgene og de relevante ministerier understøtte, udvikle og bidrage til en effektiv voksen- og videreuddannelse for alle typer af medarbejdere, ledere og ejere. Side 13

14 Fleksible og jobnære uddannelser og kurser. Kurser og uddannelser skal være fleksible og relevante for både virksomheder og medarbejdere, og skal målrettes konkrete jobområder. VEU-systemet skal gennemgås med henblik på at sikre, at tilbuddene bidrager både til produktivitet og vækst i bred forstand med reelle beskæftigelseseffekter samtidig med at kvalificere den enkelte medarbejders behov for kompetence udvikling. Jobrotation og uddannelsesplaner. I forbindelse med efter- og videreuddannelsesplaner for den enkelte medarbejder på virksomhederne kan der med fordel gøres brug af jobrotationsordningen, når det er hensigtsmæssigt. Side 14

15 Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft i jordbrugs- og fødevareerhvervet Det er ikke kun de strukturelle rammer, der er afgørende for, hvem der søger beskæftigelse i landbruget og fødevarebranchen. Erhvervets omdømme og befolkningens kendskab til erhvervet mv. spiller også ind. Derfor spiller erhvervet selv en væsentlig rolle for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til erhvervet. Manglen på arbejdskraft til landbrug og fødevareerhvervet skyldes bl.a., at der ikke er tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de efterspurgte kompetencer, men også at det kan være svært at tiltrække medarbejdere og elever til de områder af landet, hvor landbruget og hovedparten af fødevareerhvervet virksomheder er placeret. Erhvervets muligheder for selv at øge rekrutteringsgrundlaget, kan ske inden for flere potentielle arbejdstagergrupper: Flere ansøgere fra gruppen af allerede kvalificerede på arbejdsmarkedet Flere ansøgere fra gruppen på arbejdsmarkedet, der har behov for opkvalificering af kompetencer for at kunne varetage job i erhvervet, herunder ansatte fra andre erhverv Udvidelse af ansøgerfeltet på længere sigt I den forbindelse skal erhvervet se på to typer af relevante tiltag, der omhandler erhvervets generelle image og karriere- og udviklingsmulighederne inden for området. Image Erhvervets generelle image spiller en stor rolle. For mange potentielle arbejdstagere er det ikke uden betydning, om man arbejder i et erhverv, der har et positivt image, der signalerer fx vækst og ansvarlighed. Erhvervets image afhænger delvist af den generelle kommunikation omkring erhvervet. Der er derfor fortsat et stort potentiale fra erhvervets side for at markedsføre sig som et internationalt, konkurrencedygtigt erhverv med fokus på bæredygtighed og innovation og med mange job- og karrieremuligheder. Derudover er det helt centralt, at erhvervet har ordnede forhold for alle medarbejdere, som er befordrende for potentielle ansøgeres motivation til at søge ind i erhvervet. En branche med mange karriere og udviklingsmuligheder Kenskabet til job, karriere- og udviklingsmulighederne i landbrugs- og fødevareerhvervet er vigtig for at tiltrække unge og kvalificerede. Kendskabet til de mange muligheder for beskæftigelse inden for brancherne skal udbredes til folkeskoleelever, erhvervsskoleelever, studerende på akademi- og videregående uddannelser, samt beskæftigede og ledige på arbejdsmarkedet. Kendskabet til mulighederne i erhvervet skal øges for også at tiltrække dem, der ikke umiddelbart har en baggrund, der gør det naturligt for dem at overveje et job i fødevareklyngen. Dette omfatter også muligheden for øget samarbejde med andre aktører, fx jobcentre, fagbevægelsen, a-kasser, skoler mv. Der er gode eksempler på, at fødevarevirksomheder har sikret en opkvalificering af ledige, der ikke umiddelbart havde kompetencer til at varetage et job i fødevareerhvervet. Ligeledes er der gode eksempler på, at uddannelse og opkvalificering kan bruges som en integreret del af fødevarevirksomhedernes rekrutteringsindsats. Side 15

16 Danish Crown: Danish Crown har indgået et samarbejde med brødproducenten Lantmännen, Jobcenter Horsens og erhvervsskolen Learnmark om målrettet opkvalificering af ledige, så de får kompetencer til at få et job på slagteriet - i første omgang som sommerferieafløsere. Jobcenteret udvælger kvalificerede ledige, der får et fire ugers AMU-kursus inden for fødevarer, hygiejne, kvalitet og sikkerhed. DC i Horsens har i sommerferieperioden 2013 ansat 44 ledige som sommerferieafløsere job som tidligere er gået til udenlandske vikarer. De ferieafløsere, som ikke efterfølgende er blevet fastansat, er lagret i en emnebank og kan senere blive tilbudt et job. Arla: Arla har etableret en intern opkvalificeringsindsats med henblik på at sikre, at medarbejderne løbende får de nødvendige kompetencer til at varetage deres jobfunktioner. Uddannelse og kompetenceudvikling forbedrer fastholdelsen og udviklingen af interne medarbejdere og ledere, og gør det mere tiltrækkende og attraktivt for eksterne at søge ind i virksomheden. Uddannelsesstrategien som fremgår af figuren er bygget op omkring 4 uddannelsesniveauer: Basale færdigheder (Almen VEU): Grundlæggende læse-, regne- og skrivekurser Korte kurser (AMU-kurser): Arbejdsmarkedskurser indenfor mejeri-, industriog transportområdet Lærlinge programmer (Erhvervsuddannelserne): Mejerist er en faglig uddannelse på Kold College med dets særlige træningsmejeri Side 16

17 Mejeriingeniører (Akademiske uddannelser): Mejeriingeniør er en kandidatuddannelse på Københavns Universitet Science Arla har udarbejdet en overordnet strategi og proces for tiltrækning, rekruttering og fastholdelse af mejerielever. Der er et samlet årlig optag på 60 mejerielever med en fordeling på voksne og unge elever, der alle er garanteret praktikpladser inkl. en kvote på internationale praktiksteder både i og udenfor Arla. Arla uddanner selv særlige elevansvarlige, der står for rekrutteringen med opstillingen af profil og uddannelsesplan for hver enkelt mejerielev. De elevansvarlige får alle en mentoruddannelse med interview-teknik, oplæringsplaner mv. Selve rekrutteringen foretages af de elevansvarlige ude på det enkelte produktionssted. Desuden udpeges og uddannes der elevambassadører. Arla går også aktivt ind som sparringspartner med Kold college for at fremtidssikre uddannelsens indhold, kompetenceudvikle undervisere mv. I det følgende er der angivet en række forslag til initiativer, som erhvervet selv ønsker at gennemføre for at bidrage til en bedre rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Vi støtter: Fokus på de unge Markedsføring af fødevareklyngen. Der er behov for fortsat målrettet markedsføring af fødevareklyngens attraktivitet og mulighederne for at gøre karriere. Dette omfatter en vugge-til-grav -tilgang, så der gennemføres tiltag rettet mod alle faser af beslutningsprocessen i forhold til beskæftigelse i landbrug og fødevareerhverv. Det drejer sig bl.a. om: I højere grad at udnytte mulighederne i Åbent Landbrug til at synliggøre arbejdslivet i erhvervet overfor omverdenen, herunder forældre og børn. Landbrug & Fødevarers skoletjeneste, hvor klasser kan besøge et landbrug eller en virksomhed, kan bruges af endnu flere end de nuværende ca folkeskoleelever årligt. Eleverne, der i folkeskolens afgangsklasser skal i erhvervspraktik i op til en uge på en arbejdsplads, skal have bedre mulighed for at komme ud på et rådgivningscenter, landbrug, mejeri eller slagteri mv. Rekrutteringskampagnen ift. Dyr, planter og natur uddannelserne, som de 19 jordbrugsskoler og Landbrug & Fødevarer har kørt i 2012 og 2013, videreføres og kan evt. udvides med flere parter fremover. Øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner og uddannelsesvejledere om besøgsdage, praktikophold mv., samt øget brug af traditionelle rekrutteringstiltag som praktik, afgangsprojekter og messer til at tiltrække elever og medarbejdere. Større udbredelse af mulighederne for erhvervspraktik. Det skal sikres, at de muligheder der er for, at den enkelte elev fra folkeskolens afgangsklasser kan komme i praktik på bedrifter, slagterier, mejerier mv. udnyttes. Synliggørelse af uddannelses- og karrieremuligheder i jordbrugs- og fødevareerhvervet. Der er brug for på fremsynet vis at give et overblik over og få Side 17

18 udbredt kendskabet til de mange muligheder for uddannelse og karriereforløb, der er på jordbrugs-og fødevareområdet, fx via et uddannelsestræ. Samarbejde om uddannelsesprojekter. Erhvervet kan arbejde på at iværksætte flere efteruddannelsesprojekter, fx inspireret af indsatsen på Danish Crown. Samarbejde på tværs. Der skabes øget synlighed omkring job og efterspørgslen efter arbejdskraft i fødevareklyngen, bl.a. via øget samarbejde mellem fagforeninger/akasser, jobcentre og landboforeninger. Aktiv brug af eksisterende ordninger. Landbrug & Fødevarer kan (særlig på landmandssiden) synliggøre muligheder i beskæftigelsessystemet, herunder jobcentrene/a-kasserne, jobrotationsordninger, virksomhedspraktik mv. Side 18

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum Luk op for nye jobmuligheder Netop nu er der brug for virksomheder, der kan se potentialet og mulighederne i de mange stærkt motiverede ledige, som hidtil har haft vanskeligt ved at finde de rette jobåbninger.

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet FOR NÆRMERE INFORMATION KONTAKT: AMU-Fyn Tlf. 66 13 66 70 Vi uddanner folk www.amu-fyn.dk Petersmindevej 50 5000 Odense C Tlf: 6613 6670 C. F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf: 6613 6670 13290315

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere