Bedre uddannelser til jordbrugs- og fødevarererhvervet. - Oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F
|
|
- Albert Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre uddannelser til jordbrugs- og fødevarererhvervet - Oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F Marts 2015
2 Forord Den danske jordbrug- og fødevarebranche er i konstant udvikling og rummer et stort potentiale for at bidrage med vækst i hele samfundet. Hvis dette potentiale skal realiseres, så er det helt centralt, at medarbejderne er klædt godt på - fra folkeskolen til de videregående uddannelser og efteruddannelser. Dette fælles oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F beskriver i tal og ord uddannelsesområdet fra jord til bord. Papiret skitserer bl.a. elevudviklingen på erhvervsuddannelserne og organisationernes fælles syn på udfordringer i forhold til rekruttering, frafald, opkvalificering og efteruddannelse. Notatet indeholder endvidere en række konkrete anbefalinger til en videre udvikling af området. Papiret er et vigtigt afsæt til et videre arbejde organisationerne imellem. Vi har et fælles ønske om, at flere dygtige og kreative unge skal vælge en uddannelse og et job inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet. Et eksempel på en central indsats, som organisationerne vil arbejde videre med, er at synliggøre den brede vifte af uddannelsesog jobmulighederne, der er i branchen, fordelt over hele landet. Et værktøj, der bidrager til bedre kendskab og overblik over de mange muligheder, er væsentligt til at sikre, at vi står stærkt i konkurrencen om nuværende medarbejdere og fremtidens unge. Vi ser frem til en løbende udvikling og fastholdelse af det høje niveau i uddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet. God læselyst. Lone Andersen Viceformand, Landbrug & Fødevarer Ole Wehlast Forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Arne Grevsen Gruppeformand i Den Grønne Gruppe, 3F Side 2
3 Indledning Kompetente og engagerede medarbejdere er en væsentlig forudsætning for højere produktivitet, bedre kvalitet, øget vækst og dermed flere job i jordbrug- og fødevareerhvervet. Uddannelserne inden for jordbrugs- og fødevareområdet skal levere den højeste faglige kvalitet og skolerne skal skabe inspirerende læringsmiljøer, der kan tiltrække og fastholde motiverede og ambitiøse elever og studerende. Det er centralt, at uddannelserne og uddannelsessystemet fra folkeskolen og erhvervsuddannelserne til professionsbachelorer, kandidatuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne hele tiden udvikler sig. Det er en udvikling, der skal matche arbejdsmarkedets behov for kvalificerede medarbejdere og være til gavn for samfundet og den enkelte medarbejders udvikling. Uddannelsesområdet står imidlertid overfor en række udfordringer. På jordbrugs- og fødevareområdet er erhvervsuddannelserne i stigende grad udfordret af de samme store udfordringer, som præger erhvervsuddannelsesområdet generelt et større frafald end tidligere, mangel på praktikpladser mv. Samtidig findes i dag mange jordbrugs- og fødevareuddannelser med flere specialiseringsmuligheder fordelt over hele uddannelsessystemet. Det giver betydelige valgmuligheder, men forøger også risikoen for uforholdsmæssige holdstørrelser og svindende kvalitet i uddannelserne. Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, herunder jordbrugs- og fødevareuddannelserne. Uddannelsesområdet er også adresseret i anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer, og Natur- og Landbrugskommissionen som har anbefalet, at der gennemføres en kortlægning og evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem for at sikre, at uddannelser og rådgivning kan leve op til de fremtidige kompetencebehov i jordbruget. Med udgangspunkt i de vedtagne reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og VEU-systemet, støtter Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F de igangværende reformer. Med dette oplæg ønsker vi at komme med en række fælles forslag til, hvordan uddannelsesindsatsen på jordbrugs- og fødevareområdet yderligere kan styrkes. Bæredygtig fremtid for uddannelsesindsatsen Den danske jordbrug- og fødevarebranche er i konstant udvikling og rummer et stort potentiale for at bidrage med produktivitet og vækst i hele samfundet. Branchen har brug for kvalificerede, kreative og innovative medarbejdere til at udmønte dette potentiale. Fødevarebranchen byder på en bred vifte af spændende uddannelses- og jobmuligheder fordelt over hele landet fra det ufaglærte til det akademiske niveau. Derfor er det vigtigt, at flere får kendskab til de muligheder for uddannelse og job, som jordbrugsfødevarebranchen rummer. Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F mener, at følgende principper skal være opfyldt i fremtidens uddannelsesindsats: Uddannelserne skal være endnu mere attraktive og kunne tiltrække og fastholde de unge. Der skal uddannes et tilstrækkeligt antal elever på alle niveauer. Side 3
4 Uddannelserne skal løbende udvikles og fornyes, så matcher samfundets og erhvervets behov. De danske jordbrugs- og fødevareuddannelser en skov af muligheder Uddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet er struktureret som det øvrige uddannelsessystem med et erhvervsuddannelsesspor, et akademi-/professionsspor, og et akademisk spor. Der er ca. 50 forskellige uddannelser på jordbrugs- og fødevareområdet, fordelt på ca. 20 erhvervsuddannelser og ca. 30 korte og lange videregående professions- og akademiske uddannelser. Der er løbende omkring unge i gang med en af de 50 uddannelser, jf. tabellen nedenfor. Studerende og elever i 2012 Jordbrug Fødevarer Alle uddannelser Tilgang Fuldførte Tilgang Fuldførte Fuldførte J/F andel % Erhvervsuddannelserne - grundforløb hovedforløb % Erhvervsakademiuddannelser % Professionsbacheloruddannelser Universitetsuddannelser % Voksen og efteruddannelse - AMU % Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken. Erhvervsuddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet er ligesom de andre erhvervsuddannelser ramt af et stort fra- og omvalg blandt eleverne. En ud tre falder fra på grundforløbet, og en ud af fire på hovedforløbet. Det største frafald af elever ses på de ellers så populære uddannelser som dyrepasser og gastronom. Her kan frafaldet skyldes, at det er forholdsvist svært at få en praktikplads. Det laveste frafald ses på uddannelserne til skov- og naturtekniker og mejerist. Uddannelserne på landbrugsskolerne er begunstiget af det særlige faglige og sociale studiemiljø, som en kostskole kan skabe. Samtidig har der generelt været gode muligheder for at sikre sig en praktikplads under uddannelsen. Landbrugsskolerne ligger i top i undersøgelser af skoletilfredshed blandt eleverne, og uddannelsen har et mindre frafald end de øvrige erhvervsuddannelser 1. Dertil kommer en beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvens på i alt 94 % for faglærte landmænd i 2012, hvilket vidner om, at den nye landbrugsuddannelse fra 2008, har været en succes 2. Også de videregående uddannelser på jordbrugs- og fødevareområdet har højere fuldførelsesfrekvenser, og ligger over gennemsnittet for andre uddannelser. 1 Analysebureauet Ennova. Elevtrivselsundersøgelse. Jyske Vestkysten 23. januar Udviklingsredegørelsen for Landbrugsuddannelsen for 2015 Side 4
5 Fuldførelsesprocent i 2012 Jordbrug Fødevarer Alle uddannelser Erhvervsuddannelserne grundforløb 65 % 61 % 72 % Erhvervsuddannelserne hovedforløb 74 % 69 % 79 % Erhvervsakademiuddannelser 77 % 72 % 69 % Professionsbacheloruddannelser % Universitetsuddannelser 86 % - 85 % Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken. Modelberegning. Ca. hver fjerde ansatte på landbrugs- og fødevarevirksomhederne har folkeskolen som den højest fuldførte uddannelse, og ca. hver anden har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. For alle beskæftigede i Danmark er de tilsvarende tal godt 15 pct. med folkeskolen som højeste uddannelse og knap 40 pct. med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse i Der har i de seneste år været et stigende uddannelsesniveau på jordbrugs- og fødevareområdet. Der har siden 2006 været et fald på 1-2 procentpoint om året i andelen af de beskæftigede med folkeskolen som den højeste fuldførte uddannelse. Der er dog forsat gode muligheder for beskæftigelse for både ufaglærte og kortuddannede i landbruget og i fødevarevirksomhederne. En stærkere folkeskole Folkeskolen er - som afsæt til alle overliggende uddannelser mv. - fundamentet for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Både erhvervet og jordbrugs- og fødevareuddannelserne er dybt afhængige af en folkeskole i verdensklasse, der kan leve op til internationale standarder og kvaliteter. Jordbrug- og fødevarebranchen hilser derfor den nye reform af folkeskolen velkommen. Udover et øget fokus på faglighed, lægges der op til en styrkelse af overgangen til ungdomsuddannelserne ved tidligere at tilbyde nye valgfag, planlægge udskolingsforløb, udfordre elevernes uddannelsesvalg og gøre dem mere uddannelsesparate. Elevernes kendskab til arbejdsmarkedet skal styrkes gennem den obligatoriske Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Her skal jordbrug- og fødevarebranchen spille en rolle. Skolernes kendskab til erhvervsuddannelser inden for branchen skal forbedres, så flere unge i fremtiden vil betragte disse som en attraktiv uddannelsesvej. Et andet vigtigt initiativ i folkeskolereformen er kravet om mere praktisk og anvendelsesorienteret undervisning. Det giver jordbrug- og fødevareerhvervet og folkeskolen en stor opgave med at få mere praktisk og arbejdsmarkedsrettet undervisning, der peger over mod erhvervsuddannelserne, ind i udskolingen. Det gælder udvidet brug af de tilbud om undervisningsmateriale og besøg hos skolelandmænd, som erhvervet allerede i dag tilbyder skolerne. Det gælder også afgangsklassernes besøg på landbrugs-, jordbrugs- og fødevareskolerne. Dertil kommer behovet for at forbedre lærernes kendskab til erhvervsuddannelserne og de beskæftigelsesmuligheder de rummer. Brobygning. Overgangen fra folkeskolen til erhvervsskolerne bør styrkes ved øget brug af 10. klasse-forløb, hvor man gennem brobygningsforløb snuser til 3 Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og Viden. Side 5
6 erhvervsuddannelsen og gerne tager dele af erhvervsuddannelsen og 10. klasse samtidig. Styrket uddannelsesvejledning. Folkeskolens lærere og vejledere skal være bedst muligt klædt på til matchet mellem elevens interesser/evner og erhvervets uddannelses-/jobmuligheder, bl.a. ved et udbygget og opdateret kendskab til erhvervets uddannelser og virksomheder. Åbent og tilgængeligt erhverv. De eksisterende tilbud om undervisningsmateriale og bedrifts-, virksomheds- eller erhvervsskolebesøg skal udbredes, når folkeskolens klasser fremover skal i tættere kontakt med erhvervsskoler og arbejdsmarkedet. Styrket erhvervstræning i ny Kombineret Ungdomsuddannelse. Elever på den nye Kombineret Ungdomsuddannelse skal have mulighed for at starte på uddannelsen med et længerevarende erhvervstræningsforløb hos en arbejdsgiver. På vej mod fremtidens erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelserne er som hovedregel 3½-4-årige uddannelser, der er baseret på boglig uddannelse på erhvervsskolerne og praktisk oplæring ude på virksomhederne. Hovedformålet med den nye reform af erhvervsuddannelserne er, at flere unge skal have en faglig uddannelse. I dag er antallet af elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse faldende, jf. figuren. Kilde: Uni-C og DI. Færre og svagere faglærte Centrale initiativer i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser: 30 pct. af de unge der i 2025 går ud af folkeskolen, skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2012 var tallet under 20 pct. jf. ovenstående tabel med udviklingen i valget af ungdomsuddannelse. Frafaldet fra erhvervsskolerne skal reduceres. Op mod halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse gennemfører ikke. Elever, der ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse, skal fremover som minimum have opnået karakteren 02 i dansk og matematik. Øget undervisningstid fra 20 til 25 lærerstyrede timer om ugen. Side 6
7 Uddannelsesvalget for de unge gøres lettere ved at reducere de nuværende 12 hovedindgange til 4 hovedområder, og uddannelsesstarten skal forbedres ved et længere grundforløb, der fordobles fra et halvt til et helt år. Øget kvalitet i uddannelserne ved flere højniveaufag, erhvervsstudenter (EUX) og videreuddannelsesmuligheder. Der etableres et uddannelsesforløb for unge over 25 år og en ny Kombineret Ungdomsuddannelse på 2 år, som et nyt tilbud til de, der ikke er parate til en erhvervsuddannelse. Et af de fire nye hovedområder er med reformen Fødevarer, jordbrug og oplevelser, der vil rumme uddannelser inden for jordbrug, slagteri, mejeri, fødevarer og ernæring. De nye optagelseskrav til erhvervsskolerne indebærer, at nogle unge ikke vil opfylde kravene for at blive optaget. En stikprøveundersøgelse blandt elever på landbrugsuddannelsens grundforløb i efteråret 2013 viste, at pct. ikke var kommet direkte ind, hvis der på daværende tidspunkt, havde været et optagelseskrav 4. Til sammenligning forlader omkring pct. i dag folkeskolen uden at opnå karakteren 2 i snit i dansk og matematik. Det er vigtigt, at der også er relevante uddannelsestilbud til denne gruppe. Kvaliteten i erhvervsuddannelserne ligger bl.a. i vekslen mellem skole og praktik. Det gør dem stærkt afhængige af praktikpladser, der svarer til behovet for nye faglærte i branchen. Til gengæld er praktikudbuddet stærkt afhængig af de økonomiske konjunkturer. Desuden er søgningen til uddannelserne til en vis grad modebestemt - uden en direkte sammenhæng til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Der har indtil nu været bedst oplæring og beskæftigelsesmuligheder for de unge, der får en praktikplads hos en arbejdsgiver. Derfor er det positivt, at der fortsat er over læresteder, der er godkendt til elever i landbrugsuddannelsen, hvilket hidtil har dækket behovet og givet alle interesserede en praktikplads. Der er behov for flere EUX-linjer med studerende, der kombinerer erhvervsuddannelsen med de gymnasiale fag, der kan give direkte adgang og videreuddannelsesmuligheder på universitets- og masteruddannelser mv. Det er imidlertid væsentligt dyrere for læremestrene at indgå uddannelsesaftale med en erhvervsstudent, der har betragtelig længere tid med elevløn på skolen/gymnasiet end de andre elever. Der er potentiale i, at flere unge tager en EUX, hvis Danmark i fremtiden skal kunne levere arbejdskraft med de efterspurgte kompetencer. Erhvervsuddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet Der har overordnet set været en stabil elevudvikling på erhvervsuddannelserne i de nuværende indgange Dyr, planter og natur og Mad til mennesker indgangen, jf. tabellen nedenfor. 4 Danske Landbrugsskolers undersøgelse blandt ca. 200 grundforløbselever på 5 landbrugsskoler på efterårsholdene i Side 7
8 Jordbrugs- og fødevareuddannelser Dyr, planter og natur uddannelserne Tilgang DPN grundforløb DPN hovedforløb Fuldførte Frafald * 35 % 26 % Mad til mennesker uddannelserne MTM grundforløb MTM hovedforløb Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken*. Modelberegning 39 % 31 % Udviklingen dækker imidlertid over store variationer mellem de enkelte uddannelser. Hovedtendensen er, at jordbrugsuddannelserne inkl. landbrugets lederuddannelse er stagneret i både elevtilgang og fuldførte, mens fødevareuddannelserne går frem, især på søgningen til de fødevaretilberedende uddannelser inden for gastronomi, konditori og ernæring, hvor der til gengæld er et større frafald. Faldende elevsøgning og stigende frafald - på op mod en tredjedel på mange af erhvervsuddannelserne inden for jordbrug-, slagteri- og mejeri - giver anledning til refleksion i en tid, hvor både erhvervet og politikerne har ønsker om at øge produktionen, beskæftigelsen og konkurrencekraften på både råvare- og forarbejdningssiden. Landbrugsskolerne skiller sig positivt ud, idet de fortsat oplever stor søgning til både landbrugsuddannelsens grund- og hovedforløb, hvor erhvervet samtidig følger op med praktikpladser til eleverne. Derfor er der generel opbakning om den fælles landbrugsuddannelse, som 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer gik sammen om at etablere i Den positive udvikling bemærkes særligt i en tid, hvor der på andre uddannelser må etableres skolepraktik på de nye praktikpladscentre, der er egenfinansieret af arbejdsmarkedet via AUB-midler. Der er dog pt. en let vigende tilgang til landbrugets lederuddannelse, som imidlertid stadig er et særligt aktiv for jordbruget. De nyuddannede ledere og ejere er med til at skabe dynamik og iværksætteri i erhvervet. Der bør generelt sikres gode og fleksible meritmuligheder i hele uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever barrierer eller benspænd, når de ønsker at uddanne og opkvalificere sig. Det gælder på tværs af alle uddannelser fx mellem jordbrugs- og fødevareuddannelserne og over til naturvidenskabelige uddannelser. Side 8
9 Elever på landbrugsskolerne Kilde: Danske Landbrugsskoler. August Den nye reform af erhvervsuddannelserne tager vigtige skridt i retning af bedre erhvervsuddannelser. Det gælder bl.a. optagelseskrav, muligheden for at stille krav om specifikke kompetencer forud for hovedforløbet, fokus på fagligt og socialt inspirerende ungdomsuddannelsesmiljø, mere og bedre undervisning, kompetenceløft af lærerkræfterne mv. Vi mener dog, at reformen kan suppleres på følgende specifikke områder: Vi støtter: Mere fokus på at sikre de unge en praktikplads Genindførelse af praktikpladspræmien el. en lignende ordning. Praktikpladspræmieordningen i landbruget og andre erhverv blev fjernet med finansloven for Ordningen var finansieret af AUB-midler således, at alle arbejdsgivere betaler til de virksomheder, der er parate til at stå for de unges oplæring. Erfaringerne med praktikpladspræmien er positive, og ordningen har bidraget væsentligt til at sikre tilstrækkeligt med praktiksteder til de unge under uddannelse. EUX-støtte. EUX-eleverne bør støttes og løftes ved fx fremover at kunne få højere AUB-refusion, så det økonomiske incitament for arbejdsgiverne til at tage erhvervselever styrkes, og så udgifterne til elevløn i forbindelse med uddannelsesforløbet bliver reduceret. Fleksibilitet og sammenhæng mellem uddannelserne. Der skal sikres gode og fleksible meritmuligheder i hele uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever barrierer eller benspænd, når de ønsker at uddanne og opkvalificere sig. Servicetjek af Landbrugets Lederuddannelse. Det bliver stadig mere komplekst at drive et landbrug. Det er derfor afgørende, at der er gode muligheder for relevant og tidssvarende videreuddannelse. I forbindelse med reformen af Side 9
10 erhvervsuddannelserne har Landbrug & Fødevarer foretaget et servicetjek af landbrugets lederuddannelse og har på den baggrund foreslået justeringer i uddannelsen, der sikre høj kvalitet og kritisk masse i hele lederuddannelsen. De videregående uddannelser skal tættere på erhvervet Jordbrugsuddannelserne Der er to korte/mellemlange videregående uddannelser på jordbrugsområdet - den 2- årige jordbrugsteknolog og den 1½ -årige jordbrugsvidenskabelige professionsbachelor, hvor også de gymnasialt uddannede har direkte adgang. Uddannelserne foregår på 3 akademier og professionshøjskoler i samarbejde med den nærliggende jordbrugsskole. Dertil kommer de akademiske 3-5 årige lange videregående bachelor- og kandidatuddannelser inden for især naturressourcer, veterinærmedicin og jordbrugsøkonomi på Københavns og Aarhus Universitet. Fødevareuddannelserne De videregående uddannelser på fødevareområdet spænder vidt, og består af korte og mellemlange videregående uddannelser (procesteknolog, mejeriteknologi, ernæring og sundhed m.fl.), samt lange videregående universitetsuddannelser (fødevarevidenskab og - teknologi, gastronomi og sundhed m.fl.). Spændvidden af de jordbrugs- og fødevarerelaterede universitetsuddannelser er de senere år blevet meget bred med fremkomst af en lang række nye uddannelser, herunder indenfor miljø, teknologi og human ernæring/sundhed. Erhvervet deltager i universitetsregi i en række paneler på uddannelsesområdet de såkaldte aftagerpaneler. Her behandler man uddannelsens indhold, praktik, rekruttering m.m. Erhvervets vigtigste universiteter på uddannelsesområdet er Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen), Aarhus Universitet (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning/Foulum) og Danmarks Tekniske Universitet. Herudover er der også uddannelser af jordbrugs- og fødevarerelevans (bl.a. indenfor ingeniørvidenskaberne) på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Det er centralt for vækst og jobskabelsen, at uddannelserne er arbejdsmarkedsrelevante og har en klar erhvervsforankring. For de videregående uddannelser er der i dag to centrale udfordringer. For det første er det en generel samfundsmæssig udfordring, at der er forholdsvis mange med en videregående uddannelse, der finder ansættelse i den offentlige sektor fremfor i den private sektor. For det andet er der for få deltagere på flere af de videregående uddannelser. Det betyder, at uddannelsernes kvalitet er udfordret, eller at holdene helt må nedlægges. I flere tilfælde er der tale om uddannelser af særlig værdi for branchen og uddannelser med høj jobgaranti, fx mejeriingeniøruddannelsen. Problemet kan muligvis skyldes, at mange uddannelser inden for jordbrug- og fødevarer ligner hinanden for meget og kan være svære at skelne fra hinanden. På den baggrund kan der være et behov for en gennemgang og koordinering af jordbrugs- og fødevareuddannelserne på og mellem uddannelsesstederne. Dette kan medvirke til at konsolidere rekruttering og kvalitet, og sammenhængen mellem Side 10
11 uddannelserne øges, så de studerende ikke bliver mødt med blindgyder eller ringe meritoverførsel. Vi støtter: Videregående uddannelser tættere på erhvervet Mere erhvervssamarbejde. Der skal på alle niveauer arbejdes for et øget samarbejde med erhvervslivet, så det sikres, at kandidaterne er tilstrækkelig erhvervsparate. Det kan fx ske via projektopgaver, praktikophold i virksomhederne og gæsteforelæsere fra virksomheder. DLBR Akademiet 5 er et eksempel på, at erhvervet på udvalgte områder tilbyder gæstelærere i kortere eller længere uddannelsesforløb, herunder også deltagelse i censorkorps. Eksterne lærere fra erhvervet bidrager til at styrke dynamikken og erhvervsrelevansen i uddannelserne. Uddannelsesgodkendelse. Ved akkreditering af nye videregående uddannelser skal der mere systematisk foretages en vurdering af arbejdsmarkedsbehovene for de kommende kandidater både i den offentlige og den private sektor. Færre bachelor- og kandidatlinjer. Mange videregående uddannelser på jordbrugsog fødevareområdet ligner hinanden for meget. Det skaber forvirring både blandt studiesøgende og hos de virksomheder, som skal aftage kandidaterne, og det betyder, at uddannelserne bruger ressourcer på at slås om de samme potentielle studerende. Derfor bør uddannelserne gennemgås med henblik på at afskaffe evt. unødigt overlappende uddannelser. Målrettet profilering af uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne bør i højere grad profilere sig på udvalgte jordbrugs- og fødevareuddannelser inden for kerneområder, hvor der er stor efterspørgsel fra aftagernes side. På de videregående jordbrugs- og fødevareuddannelser er det bl.a. naturressourcer og fødevareteknologi. Studiesamarbejde. Der skal være mindre markant opdeling mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. De studerende skal have større mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen på andre og højere uddannelsesinstitutioner fx bør jordbrugsteknologen også kunne tage fag på CBS. Derved kan der blive et mere naturligt samspil mellem uddannelserne. Internationalisering. Der skal arbejdes for at øge de videregående uddannelsers internationale udsyn og samarbejde med de dygtigste uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer udenfor Danmark. Master i Landbrug. Der bør udbydes en masteruddannelse, så der skabes bedre muligheder for at skærpe og udbygge de nødvendige kompetencer til at drive store og komplekse landbrug. 5 DLBR Akademiet tilbyder kurser, der er åbne for alle (i og uden for DLBR) og kurser, der er specielt udviklet til virksomheder. Side 11
12 Jobrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) VEU omfatter voksen- og efteruddannelse i både offentligt og privat regi. Offentlig VEU kan opdeles i tre hovedgrupper: Almen VEU handler hovedsagligt om folkeskolefag, hf-enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser. Erhvervsrettede VEU består hovedsagligt af arbejdsmarkedsuddannelser (AMUkurser). AMU består af forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, som fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre faglærte og ufaglærte jobfunktioner. Videregående VEU består hovedsageligt af HD, diplom- og Master-uddannelser. VEU-indsatsen er et fælles anliggende for arbejdsmarkedets parter - både i forhold til at sikre udbud og efterspørgsel, men også finansiering. De samlede udgifter til offentlige VEU-aktiviteter er 6-7 mia. kr. årligt, hvor staten står for ca. 60 pct. af udgifterne, mens virksomheder og deltagere står for de resterende 40 pct. Hertil kommer løntabsgodtgørelse og den tabte arbejdstid, der er forbundet med at deltage i VEUaktiviteter, der er skønnet til knap fuldtidsbeskæftigede årligt (2010). Det er primært den erhvervsrettede VEU, der bidrager til arbejdsstyrketabet, da den største andel af erhvervsrettede VEU foregår i arbejdstiden 6. For at styrke efteruddannelsesindsatsen blev der i 2007 indført kompetenceudviklingsfonde på stort set alle overenskomstområder. Kompetencefondene støtter medarbejdernes selvvalgte uddannelse, fx AMU-kurser, som ligger indenfor medarbejderens arbejdsområde og den enkelte overenskomst. Kompetencefondene dækker medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst, og det er derfor ikke alle, der har adgang til en kompetencefond. Set over en tiårig periode er antallet af deltagere på voksen- og efteruddannelse steget fra ca deltagere i til knap 1,4 mio. deltagere i Det er særligt den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, der udgør en stor andel af alle deltagere. Antallet af deltagere toppede i 2010 med lidt over 1,5 mio. Heraf står de arbejdsmarkedsrettede kurser (AMU) for 67 pct. 8 svarende til godt 1 mio. deltagere. Ca heraf var ledige dagpengemodtagere, der har deltaget som led i en 6-ugers selvvalgt uddannelse. I perioden fra 2010 til 2012 faldt antallet af deltagere på de erhvervsrettede kurser samlet set med 31 pct bl.a. på grund af et fald i refusionen For AMU-kurserne er der tale om et fald på 37 pct. fra 2009 til 2012 fra godt 1 mio. kursusdeltagere i 2009 til ca i Voksen- og efteruddannelse i offentligt regi. Dansk Arbejdsgiverforening. September Ibid. 8 Ministeriet for Børn og Undervisning, Databanken. Side 12
13 Ud af de ca kursusdeltagere i 2012 har godt deltaget i Mejeri- og jordbrugets efteruddannelser, og godt har deltaget i et kursus inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen. Inden for mejeri og jordbrugsområdet toppede antallet af kurister i 2010 med Det høje antal dækker over en meget stor aktivitet på ét bestemt kursus vedr. sprøjtecertifikater. Udviklingen i AMU-kursister på jordbrugs- og fødevareområdet Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Kilde: Undervisningsministeriet. Statistikbanken. Formålet med VEU i Danmark er hovedsageligt at vedligeholde og opkvalificere deltagerens kompetencer og kvalifikationer, så det forbedrer deres grundlag for videreuddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling, og det stiller nye krav til medarbejderne om særlige kompetencer, fx it-kundskaber. Medarbejdere inden for jordbrug- og fødevarer skal løbende vedligeholde og opdatere deres kompetencer, fx gennem VEU-systemet, så de kan imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet. Regeringen har med Vækstplan DK afsat yderligere 1 mia. kr. i perioden til at forbedre den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats. Det skal ske gennem vedligeholdelse og videreudvikling af medarbejdernes kvalifikationer, så produktionen fastholdes og nye private arbejdspladser udvikles. Regeringen ønsker, at VEU-indsatsen skal udvides, så der sikres det såkaldte dobbelte uddannelsesløft, hvor ufaglærte bliver faglærte, og flere faglærte får en videregående uddannelse. Med regeringsvækstplan i baghånden støtter vi følgende forslag til en mere jobrettet og effektiv efteruddannelsesindsats. Vi støtter: En effektiv voksen- og efteruddannelse Styrket voksen- og efteruddannelse. Uddannelsesinstitutionerne skal i samarbejde med efteruddannelsesudvalgene og de relevante ministerier understøtte, udvikle og bidrage til en effektiv voksen- og videreuddannelse for alle typer af medarbejdere, ledere og ejere. Side 13
14 Fleksible og jobnære uddannelser og kurser. Kurser og uddannelser skal være fleksible og relevante for både virksomheder og medarbejdere, og skal målrettes konkrete jobområder. VEU-systemet skal gennemgås med henblik på at sikre, at tilbuddene bidrager både til produktivitet og vækst i bred forstand med reelle beskæftigelseseffekter samtidig med at kvalificere den enkelte medarbejders behov for kompetence udvikling. Jobrotation og uddannelsesplaner. I forbindelse med efter- og videreuddannelsesplaner for den enkelte medarbejder på virksomhederne kan der med fordel gøres brug af jobrotationsordningen, når det er hensigtsmæssigt. Side 14
15 Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft i jordbrugs- og fødevareerhvervet Det er ikke kun de strukturelle rammer, der er afgørende for, hvem der søger beskæftigelse i landbruget og fødevarebranchen. Erhvervets omdømme og befolkningens kendskab til erhvervet mv. spiller også ind. Derfor spiller erhvervet selv en væsentlig rolle for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til erhvervet. Manglen på arbejdskraft til landbrug og fødevareerhvervet skyldes bl.a., at der ikke er tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de efterspurgte kompetencer, men også at det kan være svært at tiltrække medarbejdere og elever til de områder af landet, hvor landbruget og hovedparten af fødevareerhvervet virksomheder er placeret. Erhvervets muligheder for selv at øge rekrutteringsgrundlaget, kan ske inden for flere potentielle arbejdstagergrupper: Flere ansøgere fra gruppen af allerede kvalificerede på arbejdsmarkedet Flere ansøgere fra gruppen på arbejdsmarkedet, der har behov for opkvalificering af kompetencer for at kunne varetage job i erhvervet, herunder ansatte fra andre erhverv Udvidelse af ansøgerfeltet på længere sigt I den forbindelse skal erhvervet se på to typer af relevante tiltag, der omhandler erhvervets generelle image og karriere- og udviklingsmulighederne inden for området. Image Erhvervets generelle image spiller en stor rolle. For mange potentielle arbejdstagere er det ikke uden betydning, om man arbejder i et erhverv, der har et positivt image, der signalerer fx vækst og ansvarlighed. Erhvervets image afhænger delvist af den generelle kommunikation omkring erhvervet. Der er derfor fortsat et stort potentiale fra erhvervets side for at markedsføre sig som et internationalt, konkurrencedygtigt erhverv med fokus på bæredygtighed og innovation og med mange job- og karrieremuligheder. Derudover er det helt centralt, at erhvervet har ordnede forhold for alle medarbejdere, som er befordrende for potentielle ansøgeres motivation til at søge ind i erhvervet. En branche med mange karriere og udviklingsmuligheder Kenskabet til job, karriere- og udviklingsmulighederne i landbrugs- og fødevareerhvervet er vigtig for at tiltrække unge og kvalificerede. Kendskabet til de mange muligheder for beskæftigelse inden for brancherne skal udbredes til folkeskoleelever, erhvervsskoleelever, studerende på akademi- og videregående uddannelser, samt beskæftigede og ledige på arbejdsmarkedet. Kendskabet til mulighederne i erhvervet skal øges for også at tiltrække dem, der ikke umiddelbart har en baggrund, der gør det naturligt for dem at overveje et job i fødevareklyngen. Dette omfatter også muligheden for øget samarbejde med andre aktører, fx jobcentre, fagbevægelsen, a-kasser, skoler mv. Der er gode eksempler på, at fødevarevirksomheder har sikret en opkvalificering af ledige, der ikke umiddelbart havde kompetencer til at varetage et job i fødevareerhvervet. Ligeledes er der gode eksempler på, at uddannelse og opkvalificering kan bruges som en integreret del af fødevarevirksomhedernes rekrutteringsindsats. Side 15
16 Danish Crown: Danish Crown har indgået et samarbejde med brødproducenten Lantmännen, Jobcenter Horsens og erhvervsskolen Learnmark om målrettet opkvalificering af ledige, så de får kompetencer til at få et job på slagteriet - i første omgang som sommerferieafløsere. Jobcenteret udvælger kvalificerede ledige, der får et fire ugers AMU-kursus inden for fødevarer, hygiejne, kvalitet og sikkerhed. DC i Horsens har i sommerferieperioden 2013 ansat 44 ledige som sommerferieafløsere job som tidligere er gået til udenlandske vikarer. De ferieafløsere, som ikke efterfølgende er blevet fastansat, er lagret i en emnebank og kan senere blive tilbudt et job. Arla: Arla har etableret en intern opkvalificeringsindsats med henblik på at sikre, at medarbejderne løbende får de nødvendige kompetencer til at varetage deres jobfunktioner. Uddannelse og kompetenceudvikling forbedrer fastholdelsen og udviklingen af interne medarbejdere og ledere, og gør det mere tiltrækkende og attraktivt for eksterne at søge ind i virksomheden. Uddannelsesstrategien som fremgår af figuren er bygget op omkring 4 uddannelsesniveauer: Basale færdigheder (Almen VEU): Grundlæggende læse-, regne- og skrivekurser Korte kurser (AMU-kurser): Arbejdsmarkedskurser indenfor mejeri-, industriog transportområdet Lærlinge programmer (Erhvervsuddannelserne): Mejerist er en faglig uddannelse på Kold College med dets særlige træningsmejeri Side 16
17 Mejeriingeniører (Akademiske uddannelser): Mejeriingeniør er en kandidatuddannelse på Københavns Universitet Science Arla har udarbejdet en overordnet strategi og proces for tiltrækning, rekruttering og fastholdelse af mejerielever. Der er et samlet årlig optag på 60 mejerielever med en fordeling på voksne og unge elever, der alle er garanteret praktikpladser inkl. en kvote på internationale praktiksteder både i og udenfor Arla. Arla uddanner selv særlige elevansvarlige, der står for rekrutteringen med opstillingen af profil og uddannelsesplan for hver enkelt mejerielev. De elevansvarlige får alle en mentoruddannelse med interview-teknik, oplæringsplaner mv. Selve rekrutteringen foretages af de elevansvarlige ude på det enkelte produktionssted. Desuden udpeges og uddannes der elevambassadører. Arla går også aktivt ind som sparringspartner med Kold college for at fremtidssikre uddannelsens indhold, kompetenceudvikle undervisere mv. I det følgende er der angivet en række forslag til initiativer, som erhvervet selv ønsker at gennemføre for at bidrage til en bedre rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Vi støtter: Fokus på de unge Markedsføring af fødevareklyngen. Der er behov for fortsat målrettet markedsføring af fødevareklyngens attraktivitet og mulighederne for at gøre karriere. Dette omfatter en vugge-til-grav -tilgang, så der gennemføres tiltag rettet mod alle faser af beslutningsprocessen i forhold til beskæftigelse i landbrug og fødevareerhverv. Det drejer sig bl.a. om: I højere grad at udnytte mulighederne i Åbent Landbrug til at synliggøre arbejdslivet i erhvervet overfor omverdenen, herunder forældre og børn. Landbrug & Fødevarers skoletjeneste, hvor klasser kan besøge et landbrug eller en virksomhed, kan bruges af endnu flere end de nuværende ca folkeskoleelever årligt. Eleverne, der i folkeskolens afgangsklasser skal i erhvervspraktik i op til en uge på en arbejdsplads, skal have bedre mulighed for at komme ud på et rådgivningscenter, landbrug, mejeri eller slagteri mv. Rekrutteringskampagnen ift. Dyr, planter og natur uddannelserne, som de 19 jordbrugsskoler og Landbrug & Fødevarer har kørt i 2012 og 2013, videreføres og kan evt. udvides med flere parter fremover. Øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner og uddannelsesvejledere om besøgsdage, praktikophold mv., samt øget brug af traditionelle rekrutteringstiltag som praktik, afgangsprojekter og messer til at tiltrække elever og medarbejdere. Større udbredelse af mulighederne for erhvervspraktik. Det skal sikres, at de muligheder der er for, at den enkelte elev fra folkeskolens afgangsklasser kan komme i praktik på bedrifter, slagterier, mejerier mv. udnyttes. Synliggørelse af uddannelses- og karrieremuligheder i jordbrugs- og fødevareerhvervet. Der er brug for på fremsynet vis at give et overblik over og få Side 17
18 udbredt kendskabet til de mange muligheder for uddannelse og karriereforløb, der er på jordbrugs-og fødevareområdet, fx via et uddannelsestræ. Samarbejde om uddannelsesprojekter. Erhvervet kan arbejde på at iværksætte flere efteruddannelsesprojekter, fx inspireret af indsatsen på Danish Crown. Samarbejde på tværs. Der skabes øget synlighed omkring job og efterspørgslen efter arbejdskraft i fødevareklyngen, bl.a. via øget samarbejde mellem fagforeninger/akasser, jobcentre og landboforeninger. Aktiv brug af eksisterende ordninger. Landbrug & Fødevarer kan (særlig på landmandssiden) synliggøre muligheder i beskæftigelsessystemet, herunder jobcentrene/a-kasserne, jobrotationsordninger, virksomhedspraktik mv. Side 18
Strategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereAftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.
Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mereStrategi- og handleplan 2018
Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereEvaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.
2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereDigitaliseringens betydning for arbejdsmarkedet. Per Christensen, formand for 3F
Digitaliseringens betydning for arbejdsmarkedet Per Christensen, formand for 3F Kort om 3F 3F har 277.538 medlemmer Af 3F's 277.538 medlemmer er 74.057 kvinder. Grupper: Industri, Bygge og anlæg, Transport,
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereEn styrket indsats over for unge ledige
En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereRegeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden
Regeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden Nyt erhvervsuddannelsesudspil Gode initiativer, men næppe tilstrækkelige Behov for supplerende strategi
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland
Læs mereInformationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.
Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret
Læs mereTil godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereUddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.
Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker
Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereBilag vedr. tværkommunale samarbejder
NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd
Læs mereKvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst
Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til
Læs mereStatus på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Sydjylland strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne
Læs mereNotat - Uddannelsestilbud til ledige
Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de
Læs mereEUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1
EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:
Læs mereMarkant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Læs mereReformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereProjektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat
Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat 2013-2018 Kompetenceparat 2020 Projektnavn periode Leadpartner Kort formål Kort projektbeskrivelse Målgruppe Link til beslutning Innovation
Læs mereArbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene
Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereErhvervsuddannelse for voksne EUV. din genvej til at blive faglært. krifa.dk
Erhvervsuddannelse for voksne EUV din genvej til at blive faglært. krifa.dk Kære Krifamedlem Fremtiden stiller krav om uddannelse og nye kvalifikationer. Vi skal være opdaterede for at kunne følge med
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereKan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer
Læs merePARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE
Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereFFL 14 besparelser på SVU
13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereNovember. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse
2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...
Læs mereKommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner
Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner 21. juni 2018 Gruppen af ældre borgere i Danmark vil stige markant i de
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereFinansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs mereEUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen
EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereSagen vedrører Forslag til to indsatser inden for det tværgående indsatsområde kvalificeret arbejdskraft.
15. marts 2019 Sag 2018-17917 Bilag 5.2.2.2: Indsats vedr. kvalificeret arbejdskraft Sagen vedrører Forslag til to indsatser inden for det tværgående indsatsområde kvalificeret arbejdskraft. 1) En indsats,
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereREGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI
REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Fyn strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Fyn strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereUddannelse til ledige virker
13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og
Læs mereFredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen
2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mere