INDHOLDSFORTEGNELSE. Grønlandske kontanthjælpsmodtagere i Odense kommune... s Indledning... s I den tunge ende... s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. Grønlandske kontanthjælpsmodtagere i Odense kommune... s. 16-19. Indledning... s. 4-5. I den tunge ende... s."

Transkript

1 G R Ø N L Æ N D E R E S S O C I A L E V I L K Å R P Å F Y N

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... s. 4-5 I den tunge ende... s. 6-7 Mange grønlændere udenfor arbejdsmarkedet... s Mange grønlændere i det sociale system... s Grønlandske kontanthjælpsmodtagere i Odense kommune... s generationsgrønlændere... s De socialt mest udsatte... s Metode...s. 30 Udgiver Det Grønlandske Hus i Odense, Om undersøgelsen Det Grønlandske Hus i Odense igangsatte i begyndelsen af 2004 undersøgelsen Grønlænderes sociale vilkår på Fyn i samarbejde med Odense Kommune og Fyns Amt. Undersøgelsen kortlægger for første gang detaljeret de sociale forhold for voksne grønlændere på Fyn baseret på et kvantitativt grundlag. Fokusområderne for undersøgelsen har været de fynske grønlænderes arbejdsmarkedstilknytning, offentlige forsørgelse og deltagelse i sociale og arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Derudover er der gennemført en række specialanalyser omkring kontanthjælpsmodtagere, 2. generationsgrønlændere og tilbud til de socialt mest udsatte med data fra Odense Kommune. Undersøgelsen er blevet ledet af en styregruppe bestående af: 4 Finn Illum Jørgensen - Forstander for Det Grønlandske Hus i Odense ( august 2004) 4 Kirsten Mærsk - Forstander for Det Grønlandske Hus i Odense (august ) 4 Gert Müntzberg - Informationsmedarbejder, Det Grønlandske Hus i Odense 4 John Reib - Projektleder, Leder af Økonomiservice i Odense Kommunes Kultur- og Socialforvaltning, Job- og Bistandsafdelingen 4 Claus Sørensen - Vicedirektør, afdelingschef rehabiliteringsafdelingen Fyns Amt Undersøgelsens konkrete analyser er udført af projektleder John Reib fra Odense Kommunes Kultur- og Socialforvaltning samt studentermedhjælp stud. scient. pol. Trine Nøhr Demkjær. Ligeledes har socialkonsulenterne Birgit Jørgensen, Susanne Hansen og Mette Lund fra Det Grønlandske Hus i Odense deltaget i udarbejdelsen af rapporten. Det Grønlandske Hus i Odense er udgiver af denne rapport med bilag. Bilagssamlingen er en særskilt publikation. I bilagssamlingen kan de analyser, som er denne rapports fundament, findes i deres fulde længde. Den valgte præsentation af de tekniske undersøgelsesresultater, herunder synspunkter og konklusioner, repræsenterer alene Det Grønlandske Hus i Odense. Undersøgelsen er finansieret af satsreguleringspuljen. Odense Kommunes informationstjeneste har medvirket i redigeringen af denne rapport. 3

4 INDLEDNING De fleste fynske grønlændere klarer sig godt. Mange har taget en uddannelse, har gode danskkundskaber og andre ressourcer, som har været med til at sikre dem en plads på arbejdsmarkedet. Kort sagt adskiller deres liv sig formentligt ikke nævneværdigt fra hovedparten af de øvrige fynboers. Rapporten slutter af med en artikel om Fyns Amts tilbud til de mest socialt udsatte. Her viser det sig, at fynske grønlændere benytter sig af Fyns Amts tilbud i så beskedent omfang, at de ikke udgør en særlig målgruppe på det enkelte tilbud. Dette bekræftes af en specialanalyse fra Odense Kommune. Imidlertid er der blandt fynske grønlændere også en uforholdsmæssig stor gruppe, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og blandt disse befinder en særlig stor andel sig i den tunge ende af det sociale system. Rapporten dokumenterer med talmateriale fra Danmarks Statistik, at fynske grønlændere har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre fynboer. Rapporten fastslår også, at fynske grønlændere i den erhvervsaktive alder i større omfang er offentligt forsørgede, samt at de oftere modtager de aktiveringstilbud, der ligger længst væk fra arbejdsmarkedet. Disse kendsgerninger er suppleret med en række specialanalyser fra Odense Kommune. Her dokumenteres det blandt andet, at odenseanske grønlændere modtager kontanthjælp i stort set samme omfang som kommunens indbyggere fra ikke-vestlige lande. Samt at grønlændere af 2. generation klarer sig dårligere end 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande. I specialanalyserne fra Odense Kommune viser det sig overraskende, at de odenseanske grønlændere på kontanthjælp er meget polariserede. Dels er der særligt mange i den tungeste ende af det sociale system, og dels er der en relativt stor gruppe på kontanthjælp, der alene har ledighed som problem. UNDERSØGELSENS PERSPEKTIVER Det er vores håb, at denne undersøgelse vil bidrage til at skabe det bedst mulige grundlag for en fremtidig målrettet indsats for de herboende grønlændere, der har behov for det. Det er vores vurdering, at undersøgelsens hovedresultater ikke kun gælder for Fyn og Odense Kommune, men i vidt omfang kan overføres til øvrige amter og kommuner i Danmark. Den kvantitative metode er stærk i sin dokumentation, men svag i sin forklaringsevne. Der har dog ikke i undersøgelsen været økonomi til at understøtte og supplere de kvantitative analyser med kvalitative undersøgelser. Undersøgelsens stærke dokumentation rejser imidlertid en række nye spørgsmål af mere kvalitativ art, som bør belyses nærmere. - Hvilke forudsætninger og livshistorier har de mange grønlændere, som klarer sig godt i det danske samfund, sammenlignet med de uforholdsmæssigt mange grønlændere, som klarer sig mindre godt? Er der nogle gennemgående træk, eller er det tilfældigheder, der afgør, hvor godt den enkelte klarer sig? 4

5 - Hvilke særlige forhold hos herboende grønlændere bør man være ekstra opmærksom på i bestræbelserne på at styrke indsatsen for socialt udsatte grønlændere? Vi håber, at rapporten vil skærpe opmærksomheden om de rejste problemstillinger og være med til at øge fokus på grønlænderes vilkår i Danmark generelt. - Denne undersøgelse omhandler udelukkende voksne grønlænderes vilkår. En undersøgelse af grønlandske børns forhold i Danmark ville være en nærliggende videreførelse. Hvordan kan det eksempelvis være, at 2. generationsgrønlændere klarer sig dårligere forsørgelsesmæssigt end 2. generationsindvandrere fra ikkevestlige lande? God læselyst. F A K T A > D E M O G R A F I S K E F O R H O L D I Fyns Amt bor der personer (d ). Heraf er 1287 grønlændere. Blandt de fynske grønlændere er 775 kvinder og 512 mænd. Der er en særlig stor overvægt af kvinder i alderen år, idet % af de fynske grønlændere i denne aldersgruppe er kvinder. Blandt befolkningen på Fyn i øvrigt er der stort set lige mange kvinder og mænd i alle aldersgrupper. (I Danmark bor personer, der er født i Grønland; heraf er mænd og kvinder). Omkring halvdelen - i alt af de fynske grønlændere bor i Odense Kommune. Til sammenligning bor der 164 grønlændere i Svendborg Kommune. I Nyborg, Middelfart og Fåborg bor der ca. 50 grønlændere i hver kommune. I de resterende fynske kommuner bor der højst 30 grønlandske borgere i hver. Grønlændere på Fyn og i resten af landet er væsentlig yngre end den øvrige befolkning. Mens der kun er omkring 5 % grønlændere over 60 år, er godt 20 % af den øvrige befolkning over 60 år. Dette har stor indvirkning på blandt andet graden og arten af den offentlige forsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning. Fokus i denne rapports analyser er derfor rettet mod personer i den erhvervsaktive alder, hvor børn og personer over 60 år ikke medregnes. 5

6

7 I DEN TUNGE ENDE Undersøgelsen af voksne grønlænderes sociale vilkår på Fyn tegner et billede af en relativ stor gruppe grønlændere, der figurerer i den tunge ende af statistikerne over arbejdsmarkedstilknytning, offentlig forsørgelse og deltagelse i aktiveringstilbud. Talmateriale fra Danmarks Statistik fra årene 2002 og 2003 taler i høj grad sit tydelige sprog. FLERE GRØNLÆNDERE UDENFOR ARBEJDSMARKEDET De fynske grønlændere står i højere grad end fynboer i øvrigt udenfor arbejdsmarkedet og er i større omfang arbejdsløse. Konsekvensen er, at kun godt halvdelen af de fynske grønlændere i alderen år er i beskæftigelse, hvorimod der blandt de alderssvarende fynboer i øvrigt er knap 80 % i beskæftigelse. Grønlænderes begrænsede arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig også i den offentlige forsørgelse. Blandt fynske grønlændere i alderen år er knap en tredjedel forsørget af det offentlige, mens dette kun gælder for godt en femtedel af de alderssvarende fynboer i øvrigt. MANGE GRØNLÆNDERE I DET SOCIALE SYSTEM Dertil kommer, at grønlændere der modtager offentlig hjælp, i særlig grad modtager sociale ydelser i form af kontanthjælp og førtidspension, mens offentligt forsørgede fynboer i øvrigt typisk modtager arbejdsmarkedsrettede ydelser som for eksempel arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Denne sortering kommer blandt andet til udtryk ved, at 80 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere modtager kontanthjælp og førtidspension, mens dette kun gælder for 56 % af de alderssvarende fynboer i øvrigt på offentlig forsørgelse. Dertil kommer, at kun 20 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere modtager arbejdsløshedsdagpenge mv. mod 42 % blandt de resterende alderssvarende fynboer. FÅ GRØNLÆNDERE I SUCCESFULD AKTIVERING Fokuseres der på kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i aktivering, fremgår det, at grønlændere i langt større omfang end de øvrige fynboer, deltager i projektaktivering og lignende. Disse aktiveringstilbud har gennemgående en ringere succesrate i forhold til at få deltagerne tilbage på arbejdsmarkedet end eksempelvis jobtræning på det ordinære arbejdsmarked. Omkring 40 % af de aktiverede grønlændere bliver aktiveret i projekter og lignende, som ikke umiddelbart er erhvervsrettede, mens dette kun gælder for knap 20 % af de aktiverede fynboer i øvrigt. Undersøgelsen af de fynske grønlænderes arbejdsmarkedstilknytning, offentlige forsørgelse og deltagelse i aktiveringstilbud bliver uddybet yderligere i de følgende 2 artikler. 7

8 MANGE GRØNLÆNDERE UDENFOR ARBEJDSMARKEDET En stor andel af de fynske grønlændere står helt udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig er de grønlændere, der er en del af arbejdsstyrken i uforholdsmæssigt stort omfang arbejdsløse, når vi sammenligner med fynboerne i øvrigt. Disse forhold dokumenteres med tal fra Danmarks Statistik fra november Blandt fynske grønlændere i alderen år befinder 30 % sig uden for arbejdsmarkedet, mens dette kun gælder for 11 % af de alderssvarende fynboer i øvrigt. Og blandt fynske grønlændere i alderen år er 9 % arbejdsløse mod 4 % blandt de resterende alderssvarende fynboer. Konsekvensen er, at kun 51 % af de årige fynske grønlændere er i arbejde. Til sammenligning er 78 % af de øvrige fynboerne i samme aldersgruppe i beskæftigelse. En del af forklaringen på de fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad er, at grønlændere som gruppe er yngre end fynboer i øvrigt, og derfor er relativt flere under uddannelse. LAV BESKÆFTIGELSE OG HØJ ARBEJDS- LØSHED I ALLE ALDERSGRUPPER En aldersopdelt analyse viser imidlertid, at fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad og højere arbejdsløshed er gennemgående for alle aldersgrupper fra 20 år til og med 59 år. Gruppen under 30 år er i denne sammenhæng uinteressante, på grund af uddannelseseffekten med mange under uddannelse. Men blandt de årige og blandt de årige er kun godt halvdelen af de fynske grønlændere i beskæftigelse mod ca. 80 % af fynboerne i øvrigt. Værst ser det ud for de fynske grønlændere i alderen år. Her er kun godt en tredjedel i beskæftigelse mod trefjerdedele blandt fynboerne i øvrigt. De fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad kan - udover uddannelseseffekten blandt de yngre aldersgrupper - i et vist omfang føres tilbage til en væsentlig højere arbejdsløshed og et større antal førtidspensionister i alle aldersgrupper. 8 ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGEN BLANDT FYNSKE GRØNLÆNDERE OG ØVRIGE FYNBOER I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR Beskæftigede Pensionister Andre udenfor arbejdsstyrken Arbejdsløse Tilbagetrukket Talmaterialet for diagrammet bygger på 879 grønlændere og fynboer i øvrigt. > GRØNLÆNDERE 30% 51% 10% 9% 1% 4% 6% FYNBOER 11% 78%

9 F A K T A > Befolkningen kan deles op i to overordnede grupper. Den ene gruppe omfatter personer, som tæller med i arbejdsstyrken, og den anden gruppe er personer, som står udenfor arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken er enten i beskæftigelse eller er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdsløse. Personer uden for arbejdsstyrken er børn og unge, pensionister, personer på efterløn og overgangsydelse fra A-kassen, studerende, hjemmegående (personer uden egen indkomst), kontanthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, syge- og barselsdagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse samt personer på aktiverings- og revalideringsydelser. Danmarks Statistiks konkrete definition findes på Der er især blandt de årige uforholdsmæssigt mange grønlandske førtidspensionister. Blandt disse modtager 4 ud af 10 grønlændere førtidspension. Til sammenligning er kun godt 1 ud af 10 fynboer i øvrigt i alderen år på førtidspension. Den aldersopdelte analyse viser, at beskæftigelsesgraden blandt 60-årige og derover stort set er den samme for fynske grønlændere som for fynboer i øvrigt. Ser vi nærmere på dem, der ikke er førtids- eller folkepensionister, modtager fynboer i øvrigt i høj grad efterløn og overgangsydelse fra A-kassen, hvorimod fynske grønlændere i særligt grad står helt uden for arbejdsmarkedet. En bagvedliggende analyse viser, at fynboer som helhed har stort set samme arbejdsmarkedstilknytning som resten af befolkningen i Danmark. Fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad kan derfor ikke henføres til Fyn som geografisk område, men netop til de fynske grønlændere og den store andel blandt disse, der står helt uden for arbejdsmarkedet. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGEN BLANDT FYNSKE GRØNLÆNDERE OG GRØNLÆNDERE PÅ LANDSPLAN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR FYNSKE GRØNLÆNDERE GRØNLÆNDERE PÅ LANDSPLAN FYNSKE GRØNLÆNDERE ER SÆRLIGT HÅRDT RAMT Beskæftigelsesgraden blandt fynske grønlændere i den erhvervsaktive alder er lavere end blandt grønlændere på landsplan. For de fynske grønlænderes vedkommende er 51 % i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal for grønlændere på landsplan er 57 %. Denne tendens går igen for alle aldersgrupper og gælder for både mænd og kvinder. 10% 30% 9% Beskæftigede Andre udenfor arbejdsstyrken 26% 51% 57% 10% Arbejdsløse 7% Tilbagetrukket Pensionister Talmaterialet for diagrammet bygger på 879 fynske grønlændere og grønlændere i øvrigt. 9

10 S O C I A L K O N S U L E N T E R N E S R E F L E K T I O N E R : Hvorfor særligt mange grønlændere på Fyn er arbejdsløse, på førtidspension eller på andre måder står udenfor arbejdsmarkedet, er ikke noget enkelt spørgsmål at besvare. Vi møder i vores praktiske arbejde med grønlændere dog en række problemstillinger, som kan have betydning. Sprolige problemer Tidligere fik grønlændere ikke mulighed for at deltage i egentlig sprogundervisning i Danmark. På trods af et forbedret regelsæt med øgede muligheder for sprogundervisning kan grønlændere af forskellige årsager fortsat have svært ved at få adgang til sprogundervisning. Det er et problem, eftersom gode sprogkundskaber er med til at opkvalificere den enkelte til arbejdsmarkedet. Konsekvensen er, at sproget for nogle reelt bliver en barriere i forhold til integration på arbejdsmarkedet. Kort uddannelsesforløb En del grønlændere har relativt kort skolegang bag sig og forholdsvis få har gennemført en videregående uddannelse. Desuden anerkendes grønlandske uddannelser ikke altid i Danmark. Nogle uddannelser må tages om, andre kræver opkvalificering på tilsvarende uddannelser her i landet, hvilket kan være en betydelig forhindring for nogle. Medrejsende samlevere Især i 70-erne kom en del grønlandske kvinder til Danmark som medrejsende samlevere. I denne gruppe har der været en del samlivsophævelser, og en forholdsvis stor del af disse kvinder er i dag, af en lang række årsager, på førtidspension. Helbredsmæssige årsager Det er vores opfattelse, at der er grønlændere som flytter til Danmark på grund af helbredsmæssige problemer i håb om bedre muligheder for hjælp i det danske sundhedssystem og det sociale system. Dette er formodentlig medvirkende til at forøge gruppen af førtidspensionister med grønlandsk baggrund. Der er desuden en tendens til, at en del grønlændere med gode uddannelser og personlige ressourcer søger tilbage til Grønland for at arbejde. Det er medvirkende til, at der blandt herboende grønlændere bliver en overrepræsentation af mindre ressourcestærke personer. 10

11

12 MANGE GRØNLÆNDERE I DET SOCIALE SYSTEM Fynske grønlænderes lavere tilknytning til arbejdsmarkedet afspejler sig i forsørgelsesgrundlaget. Blandt fynske grønlændere i alderen år er knap en tredjedel forsørget af det offentlige. Til sammenligning gælder dette kun for godt en femtedel af de øvrige alderssvarende fynboer. Det viser 2003-tallene fra Danmarks Statistik. For de erhvervsaktive aldersgrupper viser tallene, at fynske grønlændere på offentlig hjælp i særlig grad modtager sociale ydelser i form af kontanthjælp og førtidspension. Offentligt forsørgede fynboer i øvrigt modtager derimod typisk arbejdsmarkedsrettede ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. arbejdsmarkedsrettede ydelser, mens mændene i højere grad modtager kontanthjælp. En bredere analyse af tallene viser i øvrigt, at forsørgelsesmønstret blandt henholdsvis offentligt forsørgede fynske grønlændere og offentligt forsørgede grønlændere på landsplan er stort set det samme. Og at forsørgelsesmønstret blandt henholdsvis fynboer og personer som helhed på landsplan også er stort set det samme. OFFENTLIGT FORSØRGEDE FYNSKE GRØNLÆNDERE OG ØVRIGE FYNBOER I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR FYNSKE GRØNLÆNDERE FYNBOER Eksempelvis modtager 80 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere kontanthjælp og førtidspension, mens dette gælder for 56 % af de øvrige fynboer i samme aldersgruppe. Omvendt modtager kun 20 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere arbejdsløshedsdagpenge mv. og sygedagpenge mod 42 % blandt de alderssvarende fynboer. Blandt 60 årige og derover er mange fynboer på efterløn og overgangsydelse fra A-kassen. Det er kun tilfældet for forholdsvis få fynske grønlændere. Da fynske grønlændere som gruppe ikke består af ret mange ældre, er der blandt fynske grønlændere også relativt færre folkepensionister. Både blandt fynske grønlændere og fynboer i øvrigt er der relativt flere kvinder end mænd, der modtager offentlig forsørgelse. Derudover er det et gennemgående træk, at de offentligt forsørgede kvinder oftere modtager 51% Førtidspension 29% 20% Arb.markedsydelser Tilbagetrukket 25% 42% Kontanthjælpsydelser Talmaterialet for diagrammet bygger på 306 fynske grønlændere og fynboer i øvrigt. LANG VEJ TIL ARBEJDSMARKEDET 31% Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp har ret og pligt til at deltage i afklarende og beskæftigelsesfremmende aktivering med henblik på at fremme deres overgang til selvforsørgelse - de såkaldte arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2% 12

13 Med til gruppen af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger regnes også orlovsydelser samt efterløn og overgangsydelser fra A-kassen. Disse tilbagetrækningsydelser udgør en tiendedel af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som fynske grønlændere modtager. Til sammenligning omfatter tilbagetrækningsydelserne over halvdelen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger blandt fynboer i øvrigt. En bagvedliggende analyse viser, at konklusionerne omkring de fynske grønlændernes ikke-erhvervsrettede aktivering er landsdækkende. AKTIVERING I ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE FOR- ANSTALTNINGER BLANDT FYNSKE GRØNLÆNDERE OG ØVRIGE FYNBOER I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR Det er et gennemgående træk, at fynske grønlændere i den erhvervsaktive alder tilbydes aktivering i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger længere væk fra det ordinære arbejdsmarked end fynboer i øvrigt. Det viser tallene fra Danmarks Statistik over arbejdsformidlingens og kommunernes anvendelse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i FYNSKE GRØNLÆNDERE 31% 39% 31% FYNBOER 18% 34% 47% Ikke nok med at fynske grønlændere på offentlig hjælp i særlig grad modtager offentlige ydelser længere væk fra arbejdsmarkedet end fynboer i øvrigt. De fynske grønlændere der modtager kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge deltager oftest også i ikke-erhvervsrettede aktiveringstilbud, hvor sandsynligheden for at komme i arbejde bagefter er mindst. Når man ser bort fra tilbagetrækningsordningerne, deltager 39 % af de aktiverede fynske grønlændere i projektaktivering og lignende mod 18 % af de aktiverede fynboer i øvrigt. Jobtræning Projektaktivering og lignende Uddannelsesforløb Talmaterialet for diagrammet bygger på 59 fynske grønlændere og fynboer i øvrigt. En supplerende analyse viser desuden, at fynske grønlændere kun i halvt så stort omfang som fynboerne i øvrigt deltager i fleks- og skånejobs. Dette understøtter konklusionerne om, at fynske grønlændere har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. En tendens der også gør sig gældende på landsplan. Det er en kendt sag, at projektaktivering generelt har en ringere succesrate end andre former for aktivering i forhold til at få klienterne tilbage på arbejdsmarkedet. 13

14

15 S O C I A L K O N S U L E N T E R N E S R E F L E K T I O N E R : Man kan undre sig over, at så mange fynske grønlændere bliver hængende i kontanthjælpssystemet og ikke, på lige fod med fynboerne, bliver berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge. En grund kan måske være, at den grønlandske befolkning generelt ikke har tradition for at benytte forsikringsordninger, og at den enkelte således ikke finder det naturligt at melde sig ind i og betale til en A-kasse i en lang periode før en eventuel arbejdsløshed indtræder. Lønmodtagere i Grønland har kun sporadisk mulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed, idet der i Grønland ikke findes en egentlig A-kasse. Den alternative forsikringsordning, som nogle grønlændere trods alt har, kan ikke overføres til Danmark i forbindelse med f.eks. en flytning. Alle grønlændere bliver således ramt af de krav om erhvervstilknytning, som den danske arbejdsløshedsforsikring stiller i forbindelse med optjening af dagpengeret. 15

16 GRØNLANDSKE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I ODENSE KOMMUNE Grønlændere i Odense Kommune modtager kontanthjælp i fire gange så stort omfang som kommunens borgere som helhed. Det viser resultatet af en specialanalyse fra Odense Kommune på baggrund af tal fra september Det betyder, at grønlændere i Odense Kommune modtager kontanthjælp i omtrent samme omfang, som kommunens borgere med ikke-vestlig baggrund. I alt modtager 7 % af Odense Kommunes borgere i alderen år kontanthjælp. Blandt kommunens årige grønlændere modtager 27 % kontanthjælp. Og blandt kommunens årige borgere af ikke-vestlig herkomst modtager 29 % kontanthjælp. MANGE KVINDELIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Når man ser generelt på gruppen af årige i Odense Kommune, er der lige mange kvinder og mænd, som modtager kontanthjælp. Derimod er der blandt kontanthjælpsmodtagere med grønlandsk baggrund og blandt kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund en klar overvægt af kvinder. Kvinderne er desuden i endnu højere grad end mændene fastlåst i det sociale system efter mange år på kontanthjælp. MARKANT POLARISERING Blandt Odense kommunes kontanthjælpsmodtagere er der en stor gruppe i midten, som er ved at blive afklaret og opkvalificeret i forhold til selvforsørgelse. De har typisk modtaget kontanthjælp i flere år, har andre problemer end ledighed og har brug for et ekstra skub i den rigtige retning for at få et arbejde. Derudover findes en gruppe på ca. 10 %, som fuldt ud er klar til at komme i arbejde. De mangler så at sige bare et job. I den tungeste ende af kontanthjælpsområdet findes en gruppe på ca. 10% af kommunens kontanthjælpsmodtagere, som har alvorlige sociale, faglige og helbredsmæssige problemer. De har et umiddelbart behov for støtte i form af tilbud om behandling og social kontakt. De grønlandske kontanthjælpsmodtagere er karakteriseret ved at være mere polariserede end Odense Kommunes kontanthjælpsmodtagere som helhed. Over en femtedel af de grønlandske kontanthjælpsmodtagere er umiddelbart klar til arbejdsmarkedet. De har typisk været i kontanthjælpssystemet i forholdsvis kort tid. Til gengæld findes der i den modsatte ende næsten en femtedel, der har behov for behandling og/eller sociale tilbud i form af eksempelvis væresteder. 16

17 De grønlandske kontanthjælpsmodtagere er også væsentlig mere polariserede end Odense Kommunes kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund. De grønlandske kontanthjælpsmodtageres polarisering medfører, at de som gruppe betragtet ikke afviger markant fra Odense Kommunes kontanthjælpsmodtagere, når der ses på andelen af langvarige og marginaliserede kontanthjælpsmodtagere. GRADEN AF POLARISERING BLANDT GRØNLANDSKE OG ØVRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I ODENSE KOMMUNE 100% 80% 60% 40% 17% 60% 10% 79% 6% 84 % Ingen problemer udover ledighed Andre problemer end ledighed 23% I behandling eller modtager værestedstilbud 11% 0% Talmaterialet for diagrammet bygger på 90 grønlændere, odenseborgere og personer med ikke-vestlig baggrund, der alle er kontanthjælpsmodtagere. 20% 10% GRØNLÆNDERE ODENSEBORGERE BORGERE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND 17

18

19 S O C I A L K O N S U L E N T E R N E S R E F L E K T I O N E R : Hvorfor er så mange grønlændere på kontanthjælp i Odense, selvom de tilsyneladende ikke har andre problemer end ledighed? Dagpengesystemet Kravene til optagelse i dagpengesystemet kan være vanskelige at opfylde, når det samtidigt er svært at finde arbejde. Som tidligere beskrevet kan fraværet af en lignende forsikringsordning i Grønland betyde, at nogle af de, der reelt kunne indmelde sig alligevel ikke gør det, bl.a. fordi der ikke er tradition for dette i Grønland i samme omfang som i Danmark. Tavse grønlændere? Vi har endvidere erfaring for, at nogle grønlandske kontanthjælpsmodtagere tager imod aktivering uden at gøre opmærksom på deres reelle sociale og helbredsmæssige situation. Det bunder bl.a. i, at der i brede kredse i det grønlandske samfund er en betydelig tilbageholdenhed overfor at omtale personlige problemer. Konsekvensen af denne tavshed kan i nogle tilfælde være, at grønlandske kontanthjælpsmodtagere placeres i den forkerte kategori i relation til aktiveringssystemet, og at de ville være bedre tjent med andre tilbud som f.eks. fleksjob eller revalidering. Uddannelsessøgendes samlevere Det er sandsynligvis også en medvirkende faktor, at der særligt i gruppen af kvinder på kontanthjælp i alderen år er en del medrejsende samlevere til uddannelsessøgende grønlændere, som ikke kan finde arbejde. 19

20 2. GENERATIONSGRØNLÆNDERE Det viser sig overraskende i en specialanalyse fra Odense Kommune, at en del 2. generationsgrønlændere er dårligt integreret på arbejdsmarkedet. 2. generationsgrønlændere i Odense Kommune klarer sig dårligere end kommunens 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande og væsentligt dårligere end kommunens borgere af dansk oprindelse. Analysen af 2. generationsgrønlænderes vilkår tegner en entydig konklusion. Denne gruppe er i væsentlig mindre grad selvforsørgende eller under uddannelse end odenseborgere af dansk oprindelse. Og sammenlignet med 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande modtager 2. generationsgrønlændere typisk sociale ydelser længere væk fra arbejdsmarkedet. I analysen kortlægges den forsørgelsesmæssige status blandt odenseborgere af dansk oprindelse, 2. generationsgrønlændere og 2. generationsindvandrere fra ikkevestlige lande, baseret på datamateriale fra januar Begrebet 2. generationsindvandrer er kendt og alment brugt om personer, der er født i Danmark af forældre fra ikke-vestlige lande. Talrige officielle analyser og uafhængige forskningsresultater har i de senere år dokumenteret, at 2. generationsindvandrere - ligesom deres forældre - har det forsørgelsesmæssigt svært i Danmark. Hovedsynspunktet er derfor, at integrationen ikke er lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Personer født i Danmark af grønlandske forældre betragtes officielt som danske og forventes at klare sig fuldt ud på niveau med øvrige danskere. Vores analyseresultater viser imidlertid, at det er nødvendigt at skærpe opmærksomheden om netop disse 2. generationsgrønlændere og deres manglende integration på det danske arbejdsmarked. FÆRRE I JOB OG UDDANNELSE, MEN FLERE PÅ KONTANTHJÆLP 70 % af de årige 2. generationsgrønlændere i Odense Kommune er i job eller under uddannelse med SU. Til sammenligning gælder dette for knap 80 % af kommunens årige borgere af dansk oprindelse samt for lidt over 70 % af kommunens årige 2. generationsindvandrere. Da der blandt 2. generations-personer generelt er mange i de yngre aldersgrupper, er det mest rigtigt at betragte beskæftigelse og uddannelse med SU under ét. Stort set hver femte 2. generationsgrønlænder i Odense Kommune modtager kontanthjælp. Til sammenligning er dette kun tilfældet for hver tyvende odenseborger af dansk oprindelse og for hver tiende 2. generationsindvandrer. For at skabe større klarhed omkring denne gruppe har vi indført begrebet 2. generationsgrønlændere. Definitionen bruges om personer, der er født i Danmark, men har mindst en forælder, der er født i Grønland. 20

21 LÆNGST VÆK FRA ARBEJDSMARKEDET Da stort set lige få 2. generationsgrønlændere og 2. generationsindvandrere er selvforsørgende eller under uddannelse med SU, kunne man få det indtryk, at de to grupper er lige dårligt integrerede i Danmark. Det står imidlertid værst til for 2. generationsgrønlændere. Forskellen mellem de to grupper kommer til udtryk ved, at offentligt forsørgede 2. generationsgrønlændere typisk modtager kontanthjælp og førtidspension, mens offentligt forsørgede 2. generationsindvandrere oftere modtager arbejdsløshedsdagpenge mv. fra A-kassen eller sygedagpenge. Tallene er ikke til at tage fejl af. Mens 19 % af de årige 2. generationsgrønlænderne i Odense Kommune modtager kontanthjælp og 5 % er førtidspensionister, er de samme tal for kommunens årige 2. generationsindvandrere henholdsvis 9 % på kontanthjælp og 2 % på førtidspension. Og mens 6 % af de årige 2. generationsgrønlænderne i Odense Kommune modtager deres forsørgelse fra A-kassen eller sygedagpenge, gælder dette for 16 % af kommunens årige 2. generationsindvandrere. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING BLANDT ÅRIGE 2. GENERATIONSGRØNLÆNDERE, ODENSEBORGERE OG 2. GENERATIONSINDVANDRERE 5% 6% 2. GENERATIONS- GRØNLÆNDERE 19% 19% 51% ODENSEBORGERE 5% 5% 12% 14% 65% 2. GENERATIONS- INDVANDRERE 2% 9% 16% 35% 37% Selvforsørgende SU Arb.markedsydelser Pension Kontanthjælp Talmaterialet for diagrammet bygger på generationsgrønlændere, odenseborgere og generationsindvandrere. 21

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 08. november Sagsbeh: ToNi, ThRa Sagsnr.: /0055360 Dokumentnr.: Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomi- og Administrationsstaben

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 4. kvartal 4. kvartal Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere