INDHOLDSFORTEGNELSE. Grønlandske kontanthjælpsmodtagere i Odense kommune... s Indledning... s I den tunge ende... s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. Grønlandske kontanthjælpsmodtagere i Odense kommune... s. 16-19. Indledning... s. 4-5. I den tunge ende... s."

Transkript

1 G R Ø N L Æ N D E R E S S O C I A L E V I L K Å R P Å F Y N

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... s. 4-5 I den tunge ende... s. 6-7 Mange grønlændere udenfor arbejdsmarkedet... s Mange grønlændere i det sociale system... s Grønlandske kontanthjælpsmodtagere i Odense kommune... s generationsgrønlændere... s De socialt mest udsatte... s Metode...s. 30 Udgiver Det Grønlandske Hus i Odense, Om undersøgelsen Det Grønlandske Hus i Odense igangsatte i begyndelsen af 2004 undersøgelsen Grønlænderes sociale vilkår på Fyn i samarbejde med Odense Kommune og Fyns Amt. Undersøgelsen kortlægger for første gang detaljeret de sociale forhold for voksne grønlændere på Fyn baseret på et kvantitativt grundlag. Fokusområderne for undersøgelsen har været de fynske grønlænderes arbejdsmarkedstilknytning, offentlige forsørgelse og deltagelse i sociale og arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Derudover er der gennemført en række specialanalyser omkring kontanthjælpsmodtagere, 2. generationsgrønlændere og tilbud til de socialt mest udsatte med data fra Odense Kommune. Undersøgelsen er blevet ledet af en styregruppe bestående af: 4 Finn Illum Jørgensen - Forstander for Det Grønlandske Hus i Odense ( august 2004) 4 Kirsten Mærsk - Forstander for Det Grønlandske Hus i Odense (august ) 4 Gert Müntzberg - Informationsmedarbejder, Det Grønlandske Hus i Odense 4 John Reib - Projektleder, Leder af Økonomiservice i Odense Kommunes Kultur- og Socialforvaltning, Job- og Bistandsafdelingen 4 Claus Sørensen - Vicedirektør, afdelingschef rehabiliteringsafdelingen Fyns Amt Undersøgelsens konkrete analyser er udført af projektleder John Reib fra Odense Kommunes Kultur- og Socialforvaltning samt studentermedhjælp stud. scient. pol. Trine Nøhr Demkjær. Ligeledes har socialkonsulenterne Birgit Jørgensen, Susanne Hansen og Mette Lund fra Det Grønlandske Hus i Odense deltaget i udarbejdelsen af rapporten. Det Grønlandske Hus i Odense er udgiver af denne rapport med bilag. Bilagssamlingen er en særskilt publikation. I bilagssamlingen kan de analyser, som er denne rapports fundament, findes i deres fulde længde. Den valgte præsentation af de tekniske undersøgelsesresultater, herunder synspunkter og konklusioner, repræsenterer alene Det Grønlandske Hus i Odense. Undersøgelsen er finansieret af satsreguleringspuljen. Odense Kommunes informationstjeneste har medvirket i redigeringen af denne rapport. 3

4 INDLEDNING De fleste fynske grønlændere klarer sig godt. Mange har taget en uddannelse, har gode danskkundskaber og andre ressourcer, som har været med til at sikre dem en plads på arbejdsmarkedet. Kort sagt adskiller deres liv sig formentligt ikke nævneværdigt fra hovedparten af de øvrige fynboers. Rapporten slutter af med en artikel om Fyns Amts tilbud til de mest socialt udsatte. Her viser det sig, at fynske grønlændere benytter sig af Fyns Amts tilbud i så beskedent omfang, at de ikke udgør en særlig målgruppe på det enkelte tilbud. Dette bekræftes af en specialanalyse fra Odense Kommune. Imidlertid er der blandt fynske grønlændere også en uforholdsmæssig stor gruppe, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og blandt disse befinder en særlig stor andel sig i den tunge ende af det sociale system. Rapporten dokumenterer med talmateriale fra Danmarks Statistik, at fynske grønlændere har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre fynboer. Rapporten fastslår også, at fynske grønlændere i den erhvervsaktive alder i større omfang er offentligt forsørgede, samt at de oftere modtager de aktiveringstilbud, der ligger længst væk fra arbejdsmarkedet. Disse kendsgerninger er suppleret med en række specialanalyser fra Odense Kommune. Her dokumenteres det blandt andet, at odenseanske grønlændere modtager kontanthjælp i stort set samme omfang som kommunens indbyggere fra ikke-vestlige lande. Samt at grønlændere af 2. generation klarer sig dårligere end 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande. I specialanalyserne fra Odense Kommune viser det sig overraskende, at de odenseanske grønlændere på kontanthjælp er meget polariserede. Dels er der særligt mange i den tungeste ende af det sociale system, og dels er der en relativt stor gruppe på kontanthjælp, der alene har ledighed som problem. UNDERSØGELSENS PERSPEKTIVER Det er vores håb, at denne undersøgelse vil bidrage til at skabe det bedst mulige grundlag for en fremtidig målrettet indsats for de herboende grønlændere, der har behov for det. Det er vores vurdering, at undersøgelsens hovedresultater ikke kun gælder for Fyn og Odense Kommune, men i vidt omfang kan overføres til øvrige amter og kommuner i Danmark. Den kvantitative metode er stærk i sin dokumentation, men svag i sin forklaringsevne. Der har dog ikke i undersøgelsen været økonomi til at understøtte og supplere de kvantitative analyser med kvalitative undersøgelser. Undersøgelsens stærke dokumentation rejser imidlertid en række nye spørgsmål af mere kvalitativ art, som bør belyses nærmere. - Hvilke forudsætninger og livshistorier har de mange grønlændere, som klarer sig godt i det danske samfund, sammenlignet med de uforholdsmæssigt mange grønlændere, som klarer sig mindre godt? Er der nogle gennemgående træk, eller er det tilfældigheder, der afgør, hvor godt den enkelte klarer sig? 4

5 - Hvilke særlige forhold hos herboende grønlændere bør man være ekstra opmærksom på i bestræbelserne på at styrke indsatsen for socialt udsatte grønlændere? Vi håber, at rapporten vil skærpe opmærksomheden om de rejste problemstillinger og være med til at øge fokus på grønlænderes vilkår i Danmark generelt. - Denne undersøgelse omhandler udelukkende voksne grønlænderes vilkår. En undersøgelse af grønlandske børns forhold i Danmark ville være en nærliggende videreførelse. Hvordan kan det eksempelvis være, at 2. generationsgrønlændere klarer sig dårligere forsørgelsesmæssigt end 2. generationsindvandrere fra ikkevestlige lande? God læselyst. F A K T A > D E M O G R A F I S K E F O R H O L D I Fyns Amt bor der personer (d ). Heraf er 1287 grønlændere. Blandt de fynske grønlændere er 775 kvinder og 512 mænd. Der er en særlig stor overvægt af kvinder i alderen år, idet % af de fynske grønlændere i denne aldersgruppe er kvinder. Blandt befolkningen på Fyn i øvrigt er der stort set lige mange kvinder og mænd i alle aldersgrupper. (I Danmark bor personer, der er født i Grønland; heraf er mænd og kvinder). Omkring halvdelen - i alt af de fynske grønlændere bor i Odense Kommune. Til sammenligning bor der 164 grønlændere i Svendborg Kommune. I Nyborg, Middelfart og Fåborg bor der ca. 50 grønlændere i hver kommune. I de resterende fynske kommuner bor der højst 30 grønlandske borgere i hver. Grønlændere på Fyn og i resten af landet er væsentlig yngre end den øvrige befolkning. Mens der kun er omkring 5 % grønlændere over 60 år, er godt 20 % af den øvrige befolkning over 60 år. Dette har stor indvirkning på blandt andet graden og arten af den offentlige forsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning. Fokus i denne rapports analyser er derfor rettet mod personer i den erhvervsaktive alder, hvor børn og personer over 60 år ikke medregnes. 5

6

7 I DEN TUNGE ENDE Undersøgelsen af voksne grønlænderes sociale vilkår på Fyn tegner et billede af en relativ stor gruppe grønlændere, der figurerer i den tunge ende af statistikerne over arbejdsmarkedstilknytning, offentlig forsørgelse og deltagelse i aktiveringstilbud. Talmateriale fra Danmarks Statistik fra årene 2002 og 2003 taler i høj grad sit tydelige sprog. FLERE GRØNLÆNDERE UDENFOR ARBEJDSMARKEDET De fynske grønlændere står i højere grad end fynboer i øvrigt udenfor arbejdsmarkedet og er i større omfang arbejdsløse. Konsekvensen er, at kun godt halvdelen af de fynske grønlændere i alderen år er i beskæftigelse, hvorimod der blandt de alderssvarende fynboer i øvrigt er knap 80 % i beskæftigelse. Grønlænderes begrænsede arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig også i den offentlige forsørgelse. Blandt fynske grønlændere i alderen år er knap en tredjedel forsørget af det offentlige, mens dette kun gælder for godt en femtedel af de alderssvarende fynboer i øvrigt. MANGE GRØNLÆNDERE I DET SOCIALE SYSTEM Dertil kommer, at grønlændere der modtager offentlig hjælp, i særlig grad modtager sociale ydelser i form af kontanthjælp og førtidspension, mens offentligt forsørgede fynboer i øvrigt typisk modtager arbejdsmarkedsrettede ydelser som for eksempel arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Denne sortering kommer blandt andet til udtryk ved, at 80 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere modtager kontanthjælp og førtidspension, mens dette kun gælder for 56 % af de alderssvarende fynboer i øvrigt på offentlig forsørgelse. Dertil kommer, at kun 20 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere modtager arbejdsløshedsdagpenge mv. mod 42 % blandt de resterende alderssvarende fynboer. FÅ GRØNLÆNDERE I SUCCESFULD AKTIVERING Fokuseres der på kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i aktivering, fremgår det, at grønlændere i langt større omfang end de øvrige fynboer, deltager i projektaktivering og lignende. Disse aktiveringstilbud har gennemgående en ringere succesrate i forhold til at få deltagerne tilbage på arbejdsmarkedet end eksempelvis jobtræning på det ordinære arbejdsmarked. Omkring 40 % af de aktiverede grønlændere bliver aktiveret i projekter og lignende, som ikke umiddelbart er erhvervsrettede, mens dette kun gælder for knap 20 % af de aktiverede fynboer i øvrigt. Undersøgelsen af de fynske grønlænderes arbejdsmarkedstilknytning, offentlige forsørgelse og deltagelse i aktiveringstilbud bliver uddybet yderligere i de følgende 2 artikler. 7

8 MANGE GRØNLÆNDERE UDENFOR ARBEJDSMARKEDET En stor andel af de fynske grønlændere står helt udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig er de grønlændere, der er en del af arbejdsstyrken i uforholdsmæssigt stort omfang arbejdsløse, når vi sammenligner med fynboerne i øvrigt. Disse forhold dokumenteres med tal fra Danmarks Statistik fra november Blandt fynske grønlændere i alderen år befinder 30 % sig uden for arbejdsmarkedet, mens dette kun gælder for 11 % af de alderssvarende fynboer i øvrigt. Og blandt fynske grønlændere i alderen år er 9 % arbejdsløse mod 4 % blandt de resterende alderssvarende fynboer. Konsekvensen er, at kun 51 % af de årige fynske grønlændere er i arbejde. Til sammenligning er 78 % af de øvrige fynboerne i samme aldersgruppe i beskæftigelse. En del af forklaringen på de fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad er, at grønlændere som gruppe er yngre end fynboer i øvrigt, og derfor er relativt flere under uddannelse. LAV BESKÆFTIGELSE OG HØJ ARBEJDS- LØSHED I ALLE ALDERSGRUPPER En aldersopdelt analyse viser imidlertid, at fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad og højere arbejdsløshed er gennemgående for alle aldersgrupper fra 20 år til og med 59 år. Gruppen under 30 år er i denne sammenhæng uinteressante, på grund af uddannelseseffekten med mange under uddannelse. Men blandt de årige og blandt de årige er kun godt halvdelen af de fynske grønlændere i beskæftigelse mod ca. 80 % af fynboerne i øvrigt. Værst ser det ud for de fynske grønlændere i alderen år. Her er kun godt en tredjedel i beskæftigelse mod trefjerdedele blandt fynboerne i øvrigt. De fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad kan - udover uddannelseseffekten blandt de yngre aldersgrupper - i et vist omfang føres tilbage til en væsentlig højere arbejdsløshed og et større antal førtidspensionister i alle aldersgrupper. 8 ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGEN BLANDT FYNSKE GRØNLÆNDERE OG ØVRIGE FYNBOER I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR Beskæftigede Pensionister Andre udenfor arbejdsstyrken Arbejdsløse Tilbagetrukket Talmaterialet for diagrammet bygger på 879 grønlændere og fynboer i øvrigt. > GRØNLÆNDERE 30% 51% 10% 9% 1% 4% 6% FYNBOER 11% 78%

9 F A K T A > Befolkningen kan deles op i to overordnede grupper. Den ene gruppe omfatter personer, som tæller med i arbejdsstyrken, og den anden gruppe er personer, som står udenfor arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken er enten i beskæftigelse eller er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdsløse. Personer uden for arbejdsstyrken er børn og unge, pensionister, personer på efterløn og overgangsydelse fra A-kassen, studerende, hjemmegående (personer uden egen indkomst), kontanthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, syge- og barselsdagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse samt personer på aktiverings- og revalideringsydelser. Danmarks Statistiks konkrete definition findes på Der er især blandt de årige uforholdsmæssigt mange grønlandske førtidspensionister. Blandt disse modtager 4 ud af 10 grønlændere førtidspension. Til sammenligning er kun godt 1 ud af 10 fynboer i øvrigt i alderen år på førtidspension. Den aldersopdelte analyse viser, at beskæftigelsesgraden blandt 60-årige og derover stort set er den samme for fynske grønlændere som for fynboer i øvrigt. Ser vi nærmere på dem, der ikke er førtids- eller folkepensionister, modtager fynboer i øvrigt i høj grad efterløn og overgangsydelse fra A-kassen, hvorimod fynske grønlændere i særligt grad står helt uden for arbejdsmarkedet. En bagvedliggende analyse viser, at fynboer som helhed har stort set samme arbejdsmarkedstilknytning som resten af befolkningen i Danmark. Fynske grønlænderes lavere beskæftigelsesgrad kan derfor ikke henføres til Fyn som geografisk område, men netop til de fynske grønlændere og den store andel blandt disse, der står helt uden for arbejdsmarkedet. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGEN BLANDT FYNSKE GRØNLÆNDERE OG GRØNLÆNDERE PÅ LANDSPLAN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR FYNSKE GRØNLÆNDERE GRØNLÆNDERE PÅ LANDSPLAN FYNSKE GRØNLÆNDERE ER SÆRLIGT HÅRDT RAMT Beskæftigelsesgraden blandt fynske grønlændere i den erhvervsaktive alder er lavere end blandt grønlændere på landsplan. For de fynske grønlænderes vedkommende er 51 % i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal for grønlændere på landsplan er 57 %. Denne tendens går igen for alle aldersgrupper og gælder for både mænd og kvinder. 10% 30% 9% Beskæftigede Andre udenfor arbejdsstyrken 26% 51% 57% 10% Arbejdsløse 7% Tilbagetrukket Pensionister Talmaterialet for diagrammet bygger på 879 fynske grønlændere og grønlændere i øvrigt. 9

10 S O C I A L K O N S U L E N T E R N E S R E F L E K T I O N E R : Hvorfor særligt mange grønlændere på Fyn er arbejdsløse, på førtidspension eller på andre måder står udenfor arbejdsmarkedet, er ikke noget enkelt spørgsmål at besvare. Vi møder i vores praktiske arbejde med grønlændere dog en række problemstillinger, som kan have betydning. Sprolige problemer Tidligere fik grønlændere ikke mulighed for at deltage i egentlig sprogundervisning i Danmark. På trods af et forbedret regelsæt med øgede muligheder for sprogundervisning kan grønlændere af forskellige årsager fortsat have svært ved at få adgang til sprogundervisning. Det er et problem, eftersom gode sprogkundskaber er med til at opkvalificere den enkelte til arbejdsmarkedet. Konsekvensen er, at sproget for nogle reelt bliver en barriere i forhold til integration på arbejdsmarkedet. Kort uddannelsesforløb En del grønlændere har relativt kort skolegang bag sig og forholdsvis få har gennemført en videregående uddannelse. Desuden anerkendes grønlandske uddannelser ikke altid i Danmark. Nogle uddannelser må tages om, andre kræver opkvalificering på tilsvarende uddannelser her i landet, hvilket kan være en betydelig forhindring for nogle. Medrejsende samlevere Især i 70-erne kom en del grønlandske kvinder til Danmark som medrejsende samlevere. I denne gruppe har der været en del samlivsophævelser, og en forholdsvis stor del af disse kvinder er i dag, af en lang række årsager, på førtidspension. Helbredsmæssige årsager Det er vores opfattelse, at der er grønlændere som flytter til Danmark på grund af helbredsmæssige problemer i håb om bedre muligheder for hjælp i det danske sundhedssystem og det sociale system. Dette er formodentlig medvirkende til at forøge gruppen af førtidspensionister med grønlandsk baggrund. Der er desuden en tendens til, at en del grønlændere med gode uddannelser og personlige ressourcer søger tilbage til Grønland for at arbejde. Det er medvirkende til, at der blandt herboende grønlændere bliver en overrepræsentation af mindre ressourcestærke personer. 10

11

12 MANGE GRØNLÆNDERE I DET SOCIALE SYSTEM Fynske grønlænderes lavere tilknytning til arbejdsmarkedet afspejler sig i forsørgelsesgrundlaget. Blandt fynske grønlændere i alderen år er knap en tredjedel forsørget af det offentlige. Til sammenligning gælder dette kun for godt en femtedel af de øvrige alderssvarende fynboer. Det viser 2003-tallene fra Danmarks Statistik. For de erhvervsaktive aldersgrupper viser tallene, at fynske grønlændere på offentlig hjælp i særlig grad modtager sociale ydelser i form af kontanthjælp og førtidspension. Offentligt forsørgede fynboer i øvrigt modtager derimod typisk arbejdsmarkedsrettede ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. arbejdsmarkedsrettede ydelser, mens mændene i højere grad modtager kontanthjælp. En bredere analyse af tallene viser i øvrigt, at forsørgelsesmønstret blandt henholdsvis offentligt forsørgede fynske grønlændere og offentligt forsørgede grønlændere på landsplan er stort set det samme. Og at forsørgelsesmønstret blandt henholdsvis fynboer og personer som helhed på landsplan også er stort set det samme. OFFENTLIGT FORSØRGEDE FYNSKE GRØNLÆNDERE OG ØVRIGE FYNBOER I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR FYNSKE GRØNLÆNDERE FYNBOER Eksempelvis modtager 80 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere kontanthjælp og førtidspension, mens dette gælder for 56 % af de øvrige fynboer i samme aldersgruppe. Omvendt modtager kun 20 % af de offentligt forsørgede årige grønlændere arbejdsløshedsdagpenge mv. og sygedagpenge mod 42 % blandt de alderssvarende fynboer. Blandt 60 årige og derover er mange fynboer på efterløn og overgangsydelse fra A-kassen. Det er kun tilfældet for forholdsvis få fynske grønlændere. Da fynske grønlændere som gruppe ikke består af ret mange ældre, er der blandt fynske grønlændere også relativt færre folkepensionister. Både blandt fynske grønlændere og fynboer i øvrigt er der relativt flere kvinder end mænd, der modtager offentlig forsørgelse. Derudover er det et gennemgående træk, at de offentligt forsørgede kvinder oftere modtager 51% Førtidspension 29% 20% Arb.markedsydelser Tilbagetrukket 25% 42% Kontanthjælpsydelser Talmaterialet for diagrammet bygger på 306 fynske grønlændere og fynboer i øvrigt. LANG VEJ TIL ARBEJDSMARKEDET 31% Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp har ret og pligt til at deltage i afklarende og beskæftigelsesfremmende aktivering med henblik på at fremme deres overgang til selvforsørgelse - de såkaldte arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2% 12

13 Med til gruppen af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger regnes også orlovsydelser samt efterløn og overgangsydelser fra A-kassen. Disse tilbagetrækningsydelser udgør en tiendedel af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som fynske grønlændere modtager. Til sammenligning omfatter tilbagetrækningsydelserne over halvdelen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger blandt fynboer i øvrigt. En bagvedliggende analyse viser, at konklusionerne omkring de fynske grønlændernes ikke-erhvervsrettede aktivering er landsdækkende. AKTIVERING I ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE FOR- ANSTALTNINGER BLANDT FYNSKE GRØNLÆNDERE OG ØVRIGE FYNBOER I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER, ÅR Det er et gennemgående træk, at fynske grønlændere i den erhvervsaktive alder tilbydes aktivering i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger længere væk fra det ordinære arbejdsmarked end fynboer i øvrigt. Det viser tallene fra Danmarks Statistik over arbejdsformidlingens og kommunernes anvendelse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i FYNSKE GRØNLÆNDERE 31% 39% 31% FYNBOER 18% 34% 47% Ikke nok med at fynske grønlændere på offentlig hjælp i særlig grad modtager offentlige ydelser længere væk fra arbejdsmarkedet end fynboer i øvrigt. De fynske grønlændere der modtager kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge deltager oftest også i ikke-erhvervsrettede aktiveringstilbud, hvor sandsynligheden for at komme i arbejde bagefter er mindst. Når man ser bort fra tilbagetrækningsordningerne, deltager 39 % af de aktiverede fynske grønlændere i projektaktivering og lignende mod 18 % af de aktiverede fynboer i øvrigt. Jobtræning Projektaktivering og lignende Uddannelsesforløb Talmaterialet for diagrammet bygger på 59 fynske grønlændere og fynboer i øvrigt. En supplerende analyse viser desuden, at fynske grønlændere kun i halvt så stort omfang som fynboerne i øvrigt deltager i fleks- og skånejobs. Dette understøtter konklusionerne om, at fynske grønlændere har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. En tendens der også gør sig gældende på landsplan. Det er en kendt sag, at projektaktivering generelt har en ringere succesrate end andre former for aktivering i forhold til at få klienterne tilbage på arbejdsmarkedet. 13

14

15 S O C I A L K O N S U L E N T E R N E S R E F L E K T I O N E R : Man kan undre sig over, at så mange fynske grønlændere bliver hængende i kontanthjælpssystemet og ikke, på lige fod med fynboerne, bliver berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge. En grund kan måske være, at den grønlandske befolkning generelt ikke har tradition for at benytte forsikringsordninger, og at den enkelte således ikke finder det naturligt at melde sig ind i og betale til en A-kasse i en lang periode før en eventuel arbejdsløshed indtræder. Lønmodtagere i Grønland har kun sporadisk mulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed, idet der i Grønland ikke findes en egentlig A-kasse. Den alternative forsikringsordning, som nogle grønlændere trods alt har, kan ikke overføres til Danmark i forbindelse med f.eks. en flytning. Alle grønlændere bliver således ramt af de krav om erhvervstilknytning, som den danske arbejdsløshedsforsikring stiller i forbindelse med optjening af dagpengeret. 15

16 GRØNLANDSKE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I ODENSE KOMMUNE Grønlændere i Odense Kommune modtager kontanthjælp i fire gange så stort omfang som kommunens borgere som helhed. Det viser resultatet af en specialanalyse fra Odense Kommune på baggrund af tal fra september Det betyder, at grønlændere i Odense Kommune modtager kontanthjælp i omtrent samme omfang, som kommunens borgere med ikke-vestlig baggrund. I alt modtager 7 % af Odense Kommunes borgere i alderen år kontanthjælp. Blandt kommunens årige grønlændere modtager 27 % kontanthjælp. Og blandt kommunens årige borgere af ikke-vestlig herkomst modtager 29 % kontanthjælp. MANGE KVINDELIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Når man ser generelt på gruppen af årige i Odense Kommune, er der lige mange kvinder og mænd, som modtager kontanthjælp. Derimod er der blandt kontanthjælpsmodtagere med grønlandsk baggrund og blandt kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund en klar overvægt af kvinder. Kvinderne er desuden i endnu højere grad end mændene fastlåst i det sociale system efter mange år på kontanthjælp. MARKANT POLARISERING Blandt Odense kommunes kontanthjælpsmodtagere er der en stor gruppe i midten, som er ved at blive afklaret og opkvalificeret i forhold til selvforsørgelse. De har typisk modtaget kontanthjælp i flere år, har andre problemer end ledighed og har brug for et ekstra skub i den rigtige retning for at få et arbejde. Derudover findes en gruppe på ca. 10 %, som fuldt ud er klar til at komme i arbejde. De mangler så at sige bare et job. I den tungeste ende af kontanthjælpsområdet findes en gruppe på ca. 10% af kommunens kontanthjælpsmodtagere, som har alvorlige sociale, faglige og helbredsmæssige problemer. De har et umiddelbart behov for støtte i form af tilbud om behandling og social kontakt. De grønlandske kontanthjælpsmodtagere er karakteriseret ved at være mere polariserede end Odense Kommunes kontanthjælpsmodtagere som helhed. Over en femtedel af de grønlandske kontanthjælpsmodtagere er umiddelbart klar til arbejdsmarkedet. De har typisk været i kontanthjælpssystemet i forholdsvis kort tid. Til gengæld findes der i den modsatte ende næsten en femtedel, der har behov for behandling og/eller sociale tilbud i form af eksempelvis væresteder. 16

17 De grønlandske kontanthjælpsmodtagere er også væsentlig mere polariserede end Odense Kommunes kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund. De grønlandske kontanthjælpsmodtageres polarisering medfører, at de som gruppe betragtet ikke afviger markant fra Odense Kommunes kontanthjælpsmodtagere, når der ses på andelen af langvarige og marginaliserede kontanthjælpsmodtagere. GRADEN AF POLARISERING BLANDT GRØNLANDSKE OG ØVRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I ODENSE KOMMUNE 100% 80% 60% 40% 17% 60% 10% 79% 6% 84 % Ingen problemer udover ledighed Andre problemer end ledighed 23% I behandling eller modtager værestedstilbud 11% 0% Talmaterialet for diagrammet bygger på 90 grønlændere, odenseborgere og personer med ikke-vestlig baggrund, der alle er kontanthjælpsmodtagere. 20% 10% GRØNLÆNDERE ODENSEBORGERE BORGERE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND 17

18

19 S O C I A L K O N S U L E N T E R N E S R E F L E K T I O N E R : Hvorfor er så mange grønlændere på kontanthjælp i Odense, selvom de tilsyneladende ikke har andre problemer end ledighed? Dagpengesystemet Kravene til optagelse i dagpengesystemet kan være vanskelige at opfylde, når det samtidigt er svært at finde arbejde. Som tidligere beskrevet kan fraværet af en lignende forsikringsordning i Grønland betyde, at nogle af de, der reelt kunne indmelde sig alligevel ikke gør det, bl.a. fordi der ikke er tradition for dette i Grønland i samme omfang som i Danmark. Tavse grønlændere? Vi har endvidere erfaring for, at nogle grønlandske kontanthjælpsmodtagere tager imod aktivering uden at gøre opmærksom på deres reelle sociale og helbredsmæssige situation. Det bunder bl.a. i, at der i brede kredse i det grønlandske samfund er en betydelig tilbageholdenhed overfor at omtale personlige problemer. Konsekvensen af denne tavshed kan i nogle tilfælde være, at grønlandske kontanthjælpsmodtagere placeres i den forkerte kategori i relation til aktiveringssystemet, og at de ville være bedre tjent med andre tilbud som f.eks. fleksjob eller revalidering. Uddannelsessøgendes samlevere Det er sandsynligvis også en medvirkende faktor, at der særligt i gruppen af kvinder på kontanthjælp i alderen år er en del medrejsende samlevere til uddannelsessøgende grønlændere, som ikke kan finde arbejde. 19

20 2. GENERATIONSGRØNLÆNDERE Det viser sig overraskende i en specialanalyse fra Odense Kommune, at en del 2. generationsgrønlændere er dårligt integreret på arbejdsmarkedet. 2. generationsgrønlændere i Odense Kommune klarer sig dårligere end kommunens 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande og væsentligt dårligere end kommunens borgere af dansk oprindelse. Analysen af 2. generationsgrønlænderes vilkår tegner en entydig konklusion. Denne gruppe er i væsentlig mindre grad selvforsørgende eller under uddannelse end odenseborgere af dansk oprindelse. Og sammenlignet med 2. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande modtager 2. generationsgrønlændere typisk sociale ydelser længere væk fra arbejdsmarkedet. I analysen kortlægges den forsørgelsesmæssige status blandt odenseborgere af dansk oprindelse, 2. generationsgrønlændere og 2. generationsindvandrere fra ikkevestlige lande, baseret på datamateriale fra januar Begrebet 2. generationsindvandrer er kendt og alment brugt om personer, der er født i Danmark af forældre fra ikke-vestlige lande. Talrige officielle analyser og uafhængige forskningsresultater har i de senere år dokumenteret, at 2. generationsindvandrere - ligesom deres forældre - har det forsørgelsesmæssigt svært i Danmark. Hovedsynspunktet er derfor, at integrationen ikke er lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Personer født i Danmark af grønlandske forældre betragtes officielt som danske og forventes at klare sig fuldt ud på niveau med øvrige danskere. Vores analyseresultater viser imidlertid, at det er nødvendigt at skærpe opmærksomheden om netop disse 2. generationsgrønlændere og deres manglende integration på det danske arbejdsmarked. FÆRRE I JOB OG UDDANNELSE, MEN FLERE PÅ KONTANTHJÆLP 70 % af de årige 2. generationsgrønlændere i Odense Kommune er i job eller under uddannelse med SU. Til sammenligning gælder dette for knap 80 % af kommunens årige borgere af dansk oprindelse samt for lidt over 70 % af kommunens årige 2. generationsindvandrere. Da der blandt 2. generations-personer generelt er mange i de yngre aldersgrupper, er det mest rigtigt at betragte beskæftigelse og uddannelse med SU under ét. Stort set hver femte 2. generationsgrønlænder i Odense Kommune modtager kontanthjælp. Til sammenligning er dette kun tilfældet for hver tyvende odenseborger af dansk oprindelse og for hver tiende 2. generationsindvandrer. For at skabe større klarhed omkring denne gruppe har vi indført begrebet 2. generationsgrønlændere. Definitionen bruges om personer, der er født i Danmark, men har mindst en forælder, der er født i Grønland. 20

21 LÆNGST VÆK FRA ARBEJDSMARKEDET Da stort set lige få 2. generationsgrønlændere og 2. generationsindvandrere er selvforsørgende eller under uddannelse med SU, kunne man få det indtryk, at de to grupper er lige dårligt integrerede i Danmark. Det står imidlertid værst til for 2. generationsgrønlændere. Forskellen mellem de to grupper kommer til udtryk ved, at offentligt forsørgede 2. generationsgrønlændere typisk modtager kontanthjælp og førtidspension, mens offentligt forsørgede 2. generationsindvandrere oftere modtager arbejdsløshedsdagpenge mv. fra A-kassen eller sygedagpenge. Tallene er ikke til at tage fejl af. Mens 19 % af de årige 2. generationsgrønlænderne i Odense Kommune modtager kontanthjælp og 5 % er førtidspensionister, er de samme tal for kommunens årige 2. generationsindvandrere henholdsvis 9 % på kontanthjælp og 2 % på førtidspension. Og mens 6 % af de årige 2. generationsgrønlænderne i Odense Kommune modtager deres forsørgelse fra A-kassen eller sygedagpenge, gælder dette for 16 % af kommunens årige 2. generationsindvandrere. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING BLANDT ÅRIGE 2. GENERATIONSGRØNLÆNDERE, ODENSEBORGERE OG 2. GENERATIONSINDVANDRERE 5% 6% 2. GENERATIONS- GRØNLÆNDERE 19% 19% 51% ODENSEBORGERE 5% 5% 12% 14% 65% 2. GENERATIONS- INDVANDRERE 2% 9% 16% 35% 37% Selvforsørgende SU Arb.markedsydelser Pension Kontanthjælp Talmaterialet for diagrammet bygger på generationsgrønlændere, odenseborgere og generationsindvandrere. 21

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 Rapporten er udarbejdet af Bystrategisk Stab, i samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere