REDESIGN AF HOVMAND MINILIFT

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet REDESIGN AF HOVMAND MINILIFT - MED FOKUS PÅ IMPLEMENTERING I SUPERMARKEDET Anders Lithander Anna Kjædegaard Fliid Edin Kosovik Jakob Thomsen Jakob Wulff s s s s s112985

2 Produktanalyse og redesign Milepæl juni 2012 Redesign af Minilift - Med fokus på implementering i supermarkedet Gruppe 1A Anders Lithander, s Anna Kjædegaard Fliid, s Edin Kosovik, s Jakob Wulff Anders, s Jakob Thomsen, s Rekvirent: Hovmand A/S Kontakt: Søren Hovmand Vejledere: Hanne Lindegaard, Torben Lenau, Steffen Nielsen og David Weise Rasmussen

3 Forord I løbet af vores projekt har vi været i tæt kontakt med adm. direktør for Hovmand A/S, Søren Hovmand. Han skal have stor tak for sin tid, hjælp og sit engagement i projektet. Et stort tak skal lyde til vores vejledere Torben Lenau, Steffen Nielsen, Hanne Lindegård og David Rasmussen, for at have vejledt os grundigt og på en måde, som har lagt op til selvstændig tænkning. Desuden siger vi tak til de to kandidat- studerende, Mathias og Kasper, der skriver speciale med Hovmand A/S og som ligeledes har været hjælpsomme. Og sidst, men ikke mindst, tak til Rema supermarkeder (herunder Jakob & Manu), Netto- supermarkederne, SuperBrugsen, Uno Medical (herunder Morten Weber) og H&M lageret, for at have været yderst be- hjælpelige med at svare på spørgsmål og dedikere noget af deres tid til os på vores feltarbejde. Arbejdsfordeling Anna har skrevet afsnittene 1. milepæl - fremgangsmåde, Impact - batte- ridrevent løftevogn, Hovmand - virksomheden, Fremstilling og materia- ler, Morfologiskema, Lift'n'Slide, Dimensionering, Forlængerarme, Brugskontekst (2. del). Jakob Thomsen har skrevet afsnittene Inskription og brugerflader af produktet, High up, Endelige konceptudvælgelse og Pugh, Ændring af grundspecifikation, Udfoldelse af løsningsrummet, Hjulramme, Materia- levalg, Vurdering af processen. Edin har skrevet afsnittene Markedet for Hovmand minilifte, Grundspe- cifikation, QFD, Stand- art, Vil miniliften vælte?, Løftearme. Jakob Wulff har skrevet afsnittene Feltarbejde, Forbedringsperspektiv, Mindmap, Brainwriting pool, Capacity, Domesticering af liften Anders har skrevet afsnittene Problemformulering, Tidsplan, Feltarbej- de specifikt på supermarkeder, Sekvensanalyse, Arbejdsstation, Udvæl- gelse af endeligt løsningsforslag, Håndtag, Styring, Plade. Resten af afsnittene er fælles. Indledning Denne rapport er udarbejdet af gruppe 1A i faget Produktanalyse og re- design (42020). Rapportens fokus er beslutningsprocessen, der ligger til grund for vores redesign og anbefaling. Processen omfatter den socio- tekniske kontekst, den opstillede målsætning, den kreative og systema- tiske løsningssøgning, detaljeringen af alternative løsningsforslag og udvælgelsen af den endelige løsning (jf. bilag 1). Page 1 of 33

4 Synopsis Denne rapport, der er skrevet i kurset Produktanalyse og Redesign (42020), har til formål at beskrive hele redesignprocessen for en mini- lift. Projektet er gennemført i samarbejde med virksomheden Hovmand A/S, der har stillet en minilift af typen Impact til rådighed. Projektets fo- kus var at redesigne miniliften med henblik på at gøre den kompatibel i et supermarkeds aktør- netværk. I projektets indledende fase identificerede vi en række problemfelter inden for brugen af minilifte og fik samtidig et indblik i arbejdsgangen i supermarkeder. Observationerne omkring brugen af minilifte viste, at før en minilift kan være effektiv i dens netværk, er det nødvendigt at til- passe netværket til miniliften eller omvendt. Observationerne fra su- permarkederne viste et meget fastlåst netværk, hvor de forskellige red- skaber er meget domesticerede. Udfordringen var derfor at redesigne miniliften, så den både effektiviserer og aflaster medarbejderne i ar- bejdsprocesserne. Vi har igennem projektarbejdet arbejdet skiftevis divergerende og kon- vergerende ift. løsningsrummet. I første fase indsamlede vi empiri om- kring, hvordan løft af forskellige emner håndteres på forskellig vis. Sam- tidig analyserede vi det nye aktør- netværk, som Hovmand ønskede at komme ind på, supermarkeder. Disse observationer førte til, at vi arbej- dede videre med Hovmands ønske om at implementere liften i super- markeder. Det videre arbejde blev fortsat med fokuspunkterne effektiv- tivitet og ergonomi. En grundspecifikation og problemformulering blev formuleret for at skabe nogle retningslinjer for det videre arbejde. Der- efter blev løsningsrummet åbnet ved først at lave en QFD og dernæst en brainstorm ved brug af vores egen udgave af brainwriting 353. Idéerne fra brainstormen blev strukturerede i et morfologi- skema og på bag- grund af dette dannede vi en række koncepter. Ved hjælp af PUGH- metoden og Weighted Objectives- metoden vurderede vi koncepterne i henhold til vores grundspecifikation. Vurderingen udmøntede sig i valg af koncept, som blev genåbnet og gennemgik morfologi og PUGH- vurdering igen. Til sidst detaljerede vi det endelige koncept. Miniliften Slide er specialdesignet til opfyldning af frugt og grønt i Nettos standardiserede kasser. Med sit smalle ben kan den køre ind un- der europallen og løfte standardkasserne af med sine løftearme, hvilket sparer aktøren for tunge uhensigtsmæssige løft. Ved selve opfyldningen skånes aktøren også, da liftens forlængerarme sørger for, at kasserne kan glides over (heraf det engelske ord "slide"). Desuden er håndtag og styring forbedret. Vi mener, at løsningen lever op til Arbejdstilsynets er- gonomiske krav angående træk, skub og løft såvel som supermarkedets krav om effektivitet. Vi anbefaler Hovmand at arbejde videre o- res optik gode chancer i et supermarkederne, da den er god til at be- handle de varer, der kommer i standardiserede kasser. Miniliften har også potentiale for forbedring med hensyn til detaljer. Page 2 of 33

5 Contents Forord... 1 Arbejdsfordeling... 1 Indledning... 1 Synopsis... 2 Problemformulering... 5 Grundspecifikation milepæl fremgangsmåde... 9 Impact batteridrevent løftevogn... 9 Hovmand virksomheden Fremstilling og materialer Inskription og brugerflader af produktet Markedet for Hovmand minilifte Feltarbejde Supermarkeder Liften indsat i aktør- netværket Forbedringsperspektiv milepæl Grundspecifikation Problemformulering Tidsplan Feltarbejde specifikt på supermarkeder Sekvensanalyse milepæl Quality Function Deployment (QFD) Kreativ løsning Mindmap Systematisk løsningssøgning Brainwriting pool De 5 koncepter Arbejdsstation Grøntliften Stand- art Page 3 of 33

6 Capacity High Up Endelige konceptudvælgelse og Weighted Objective Method Ændring af grundspecifikation Udfoldelse af løsningsrummet Udvælgelse af endeligt løsningsforslag Vil miniliften vælte? Endelig løsning Dimensionering Forlængerarme Løftearme Håndtag Styring Hjulramme Plade Materialevalg Brugskontekst Domesticering af lift Anbefaling Vurdering af processen Vurdering af den endelige løsning Konklusion Litteraturliste Page 4 of 33

7 Problemformulering På baggrund af analysen i første milepæl kan det påpeges, at ergono- misk ukorrekte løft finder sted i supermarkeder. De løft, der er tale om, er hovedsageligt løft fra paller til T- vogne og fra T- vogne til hylder. Su- permarkederne vægter effektivitet højere end ergonomiske korrekte løft. En af grundene hertil er, at der ikke er et eksisterende produkt, som hjælper med både transport rundt i butikken og selve løftet. Baggrunden for, at der er fokus på effektivitet frem for ergonomi, er, at det kan måles i kroner og øre. I den forbindelse er det observeret, at nogen medarbej- dere vælger at løfte mere end det tilladte for at højne effektiviteten. I supermarkederne ses pladsmangel som en udfordring, da der både skal være plads til kunder, medarbejdere og de mange nuværende hjæl- pemidler. Vores udfordring bliver dermed at redesigne miniliften, så den kan overtage en eller flere af de eksisterende hjælpemidlers plads og samtidig kunne betjenes, mens der er kunder i butikken. På baggrund af feltarbejde i Rema 1000 ses et problem under opfyld- ning af lagerhylderne, som er placeret over varehylderne. Denne opgave udføres af to medarbejdere med hjælp fra 2 redskaber (T- vogn og stige). Stigen giver mulighed for at placere varen højt, men sikrer ikke nødven- digvis ergonomisk korrekte løft. Desuden er metoden ineffektiv med hensyn til tid i forhold til, den tid det tager en person uden stige at sætte varer op på de normale hylder. Den nuværende vareindlevering foregår ved hjælp af kasser af forskelli- ge størrelser i plast og pap. De forskellige størrelser af kasser sætter krav til alsidige hjælperedskaber. I Sverige har en løsning til dette været at benytte standardiserde kasser og løfteaggregater. Denne udvikling forsøger COOP at imødekomme. Med de standardiserede kasser bliver supermarkederne fri for engangsemballage som pap. Indførelse af den- ne praksis vil kræve en omstrukturering af hele vareleveringssystemet. Designperspektivet er at redesigne miniliften, så den gør nytte i super- markedets aktørnetværk. Miniliften skal sikre håndtering af varer på en ergonomisk ansvarlig måde. Samtidig er det ønskværdigt at effektivisere tidsmængden af varehåndtering et sted i arbejdsprocessen fra palle til hylde. Den gode løsning vil være et produkt, der kan konkurrere med de nuvæ- rende hjælpemidler både mht. effektivitet og ergonomi. Medarbejderne aflastes og deres arbejdsopgaver vil kunne løses hurtigere. I REMA 1000 kan det tænkes, at en kombination af minilift og stige vil effektivisere opfyldningen af lagerhylder, så blot én medarbejder vil kunne varetage denne opgave. Miniliften kunne også designes til almindelig vareopfyldning og derfor tiltænkes at have plads til pap og emballage. Dette kunne dog undgås ved standardiserede kasser, som ville kunne effektivisere denne opfyld- ning. Page 5 of 33

8 Der vil gennem feltarbejde undersøges dybdegående, hvordan vare- håndteringen foregår i supermarkederne, således at konkrete spæn- dingsfelter vil blive belyst yderligere. Ved møde med Søren Hovmand vil indsamlede feltarbejde samt visioner blive udvekslet, for at finde yderli- gere spændingsfelter over miniliften i supermarkedsnetværket. Derud- over skal varenes transport fra central lager til hylde kortlægges og der skal skabes overblik over omfanget af dette. Page 6 of 33

9 Grundspecifikation Grundspecifikation 1.0 Projekt: Minilift Faktor Krav Kriterier Bemærkninger Vareopfyldning Manøvrering Løftehastighed Kapacitet (volumen) Løftekapacitet (vægt) Ryg Sikkerhed Arbejdsmarkedets lov Opladningstid Batterilevetid Indikation af oplad- ning Liftens levetid Skal kunne mere end hvad en enkelt person må løfte. Skal kunne aflaste medarbejderne med deres løfteopgaver. Skal ikke være til unødig fare for bruger eller andre omkring. Skal overholde ar- bejdsmarkedslovens direktiver. Skal kunne være op- ladt fra lukketid til ibrugtagning. Skal kunne holde en arbejdsdag. Effektivitet Må gerne kunne højne effektiviteten med vare- opfyldningen. Bør kunne køre let om hjørner og manøvreres med én hånd. Må gerne være hurtige- re. Bør være tilpasset til supermarkedernes be- hov. Ergonomi Håndtagene bør være placerede i ergonomisk korrekte positioner. Love og sikkerhed Batteri Må gerne vise når den skal oplades. Generelt Bør holde lige så længe som forgangne produkt. Løfter nu 120 mm/s Ifølge AT- vejledningen må en person løfte max. 50 kg tæt på kroppen. 15 Kan løfte 130 kg. Skal den løfte kvartpaller? Kan sænke prisen. Ingen klemmefare. Skal overholde maskindirek- tivet Ladetiden på den nuvæ- rende minilift er 4-5 timer Approximeret til 20 %, hvor batteriet er i brug. Approksimeret til år Page 7 of 33

10 Mobilitet Fleksibilitet Kontrolpanel/styring Skal kunne køre på de forskellige underlag der findes i super- markeder. Bør kunne komme rundt alle steder i butikken. Må gerne nemt kunne tilpasses fremtidige æn- dringer på supermar- kedsområdet. Må gerne være logisk at betjene. Må gerne tilpasses så den kan bruges i forskel- Der skal tages højde for dørkamme osv. Standardiserede kasser kunne være en af disse ændringer. Evt. mobilt styringspa- nel. lige arbejdspositioner. Støj Må gerne være støjsvag Liften larmer nu maksi- malt 70 db Pris Må gerne være billigere. Koster nu kr. Udtryk Må gerne se lettere og mindre robust ud. Ser meget robust ud nu. Lidt tung. Den appellerer ikke til supermarkeder men til lagre. Vægt Må gerne være lettere. Liften vejer 40 kg. Reparation Det må gerne være mu- ligt at kunden selv kan lave reparationer. Dimensionering Opbevaring af affald under opfyldning Miljøresistent Der må gerne være plads til at folk kan komme forbi, mens der fyldes op. Bør kunne opbevare evt. rest/affald under op- fyldning. Bør kunne modstå be- lastning fra brugsmiljø- et. Antallet af værktøjer, der skal benyttes til re- parationen, bør være minimalt. Her menes pap, plast og anden emballage. Page 8 of 33

11 1. milepæl fremgangsmåde Formålet med første milepæl var at lave en grundig analyse af fremstil- lingsprocesser og virkemåde af produktet, samt at få et indblik i produk- tets brugsprocesser. Yderligere er netværker med samme problemstil- linger, som dem miniliften løser, blevet analyseret for at bestemme al- ternativer til en minilift. Da vi modtog liften fik vi i samme forbindelse af vide, at Hovmand ønskede at udbrede brugen af miniliften til supermar- keder. d- delt i 10 mands grupper. Gruppen blev tildelt et produkt med tekniske egenskaber. Det høje antal af medlemmer i gruppen gjorde det nødven- digt med en struktureret måde at dele viden på inden for gruppen. Gen- nem 1. milepæl har gruppen haft et ugentligt møde udover gruppear- bejdet. Dette medførte et bedre overblik for hver enkeltes deltagelse, samt bedre mulighed for at vidensdele observationer og informationer. Observationerne gik typisk på empiri fra feltarbejde, nye aktører som er blevet identificeret, kommunikation med Hovmand, spor på liften fra fremstilling, arbejdstilsynets vejledning mht. løft, skub og træk og andre relevante informationer for at få et bedre indblik produktet. Ved feltarbejde er forskellige metoder taget i brug. Af visuel dokumenta- tion er foto eller video blevet benyttet. Observatøren indtager en rolle, hvor personen så vidt muligt ikke påvirker arbejdsprocessen for at dan- på vægg været tilstrækkelig, da dele af arbejdsprocessen, krævede uddybende interview med de humane aktører. Denne information er senere blevet omdannet til arbejdsblade for at overskueliggøre de vigtigste pointer i feltarbejdet. Impact batteridrevent løftevogn Impact 130 er en løftevogn, som har til formål at fragte og løfte emner. Produktet er del af serien Impact fra producenten Hovmand A/S. Im- pact- serien sælges i to varianter: i rustfrit stål eller i aluminium. Kunden kan derudover vælge imellem et bredt udvalg af specialdele til liften. For eksempel skal kunden tage stilling til hvilken type af arme liften skal ha- ve, for at målrette den til det givne netværk. (jf. bilag 2). Impacts løftefunktion sker ved en batteridreven motor i bunden af lif- ten. Motoren aktiveres i form af en knap mellem to håndtag. Her træk- ker motoren en slæde, som får vognen til at løfte eller sænke armene på liften langs en vertikal mast. (jf. bilag 3) På den udleverede lift er der påmonteret en plade, som skal fungere som platform for emner, som skal løftes. Hvis pladen møder modstand, når den sænkes, slår friløbet i nederste kugleleje til og gør, at pladen ikke kan sænkes yderligere, før modstanden er væk. Liften sættes i bevægelse ved, at en bruger skubber liften foran sig, som ruller på fire 360 drejelige hjul. Medtænkt i desig- net er, at forhjulene er placeret i en bredde og højde til at komme ind Page 9 of 33

12 under en standard europalle. I serien, Impact, varierer i højden af ma- sten, samt effekten af motoren. Løftevognen Impact er designet til at aflaste løft samt at transport af emner (jf. bilag 4 og 5). Denne opgave løser løftevognen ved de indbyr- des relationer mellem løftevognens organer (jf. bilag 6). Løftevognen er blevet inddelt i følgende delsystemer: Mast, elektronikhus, motor, plade og hjulramme (jf. bilag 7-9). Relationerne mellem delsystemerne samt internt i de enkelte systemer består af organer. Et eksempel på dette er slæden mellem motor og plade. Produktet er også analyseret ned til de enkelte komponenter, som samlet danner produktet. På løftevognen er komponenterne bundet sammen primært ved skruer eller svejsning. Hovmand virksomheden Firmaet Hovmand A/S ledes af Søren Hovmand, som overtog virksom- heden fra sin far, som startede firmaet. Firmaet startede med at være et smedjefirma, men beskæftiger sig nu med transportudstyr til professio- nelle brugere. I 2001 kommer første løftevogn i Impact serien, daværen- de Apollo, på markedet (jf. bilag 10). Hele virksomheden på ca. 25 med- arbejdere er samlet i Sorø, dog er salgsafdelingen lokaliseret andetsteds. I virksomheden foregår både idégenerering, montering og enkelte sme- deopgaver. Montering foregår på to forskellige stationer, én for elektro- nik- delen og én for samling af komponenter. Komponenter bestilles af og fremstilles hos lokale underleverandører. Dette sker ved et LEAN- system, som giver Hovmand mulighed for at have et lille lager (jf. bilag 11-12). Hovmands vision for produkterne er ergonomi og effektivitet. Med dette fokus, ønsker firmaet at komme ind på markedet for hjælperedskaber i supermarkeder. Fremstilling og materialer Masten er aluminium, da emnet er let, jævn lys gråfarve og ikke magne- tisk. Masten er, som det kan ses på kanterne, ekstruderet. (jf. bilag 13). Pladen er polyamid (jf. bilag 14), med en overfladebehandling af toppen, som gør den glat. Pladen er nittet til armene. Hjulrammen består af flere sammensvejset profiler i stål. Dette konkluderes ud fra en mørk grå far- ve, et tungt materiale og at det er magnetisk. Da hjulrammen udsættes for høj belastning, går materialet fint i spænd med det høje E- modul, hvilket giver et stærkt materiale (jf. bilag 15). Slæden i masten består af karbonfibre og gummi for at gøre komponen- ten smidig og slidstærk (jf. bilag 16). Hovmand har valgt at benytte disse materialer, da det giver en stabilitet i konstruktionen og skaber et slidstærkt produkt. Page 10 of 33

13 Inskription og brugerflader af produktet To af de meget tydelige inskriptioner i Hovmands minilift Impact 130 er hjulene og løftepladen, der viser designerens intentioner om, at minilif- ten skal bruges til både at løfte og transportere varer. Ved videre analy- se fandt vi inskriptioner, der viser, hvordan liften skal betjenes. Her tænkes blandt andet på håndtagene, der peger bagud og knappen, der er besværlig at bruge fra andre vinkler end bagfra. Inskriptionerne viser, at miniliften skal betjenes bagfra. Disse analyser har også været grundlag for vores analyse af brugerflader (jf. bilag 17). Udover inskriptioner vedrørende brugen af produktet er det også muligt at finde inskriptioner, der fortæller, hvilke netværker miniliften indgår i. For eksempel er liftens små forhjul og bredden på hjulrammen et script, der gør, at miniliften kan køre ind under paller. Dette eksempel viser, at miniliften er lavet til at kunne indgå i netværker, hvor der bruges euro- paller til at transportere emner fra A til B. Markedet for Hovmand minilifte Det nuværende marked, hvori Hovmands minilifte indgår i, består ho- vedsageligt af brugskontekster, som indebærer løft og transport af varer i lagerhaller og indenfor medicobranchen. I dette projekt ønskes udvi- delse til et potentielt nyt marked, som er opfyldningsprocesserne i su- permarkeder. Det nye marked skaber udfordringer for domesticeringen af et potentielt produkt i aktørnetværket. Blandt andet er det påkrævet at se anderledes på løsningsrummet i forhold til det tidligere netværk, da brugernes kriterier kan være væsentligt anderledes. Hovmands mini- lifte skal også konkurrere med andre produkter i det nye marked, som allerede er domesticerede (jf. bilag 18 og 19). Det er derfor vigtigt, at brugeren kan se en relevans i produktet, og vælger den fremfor et andet produktet. Feltarbejde Det tidlige feltarbejde var præget af, at Hovmand eksporterer størstede- len af Apollo- miniliftene til udlandet. Vi havde derfor svært ved at finde aktører, som havde miniliften i deres brugsprocesser og måtte finde på alternative måder at lave feltarbejde på. Følgende afsnit er uddrag fra de væsentligste pointer i det indledende feltarbejde op til 1. milepæl. H&M lager I H&M så vi miniliften implementeret i et system med standardkasser på et lager. Miniliften kunne bruges effektivt, fordi aktør- netværket var ali- gnet og standardiseret. Den blev anerkendt for sin aflastende funktion. Derudover blev en række generelle problemstillinger med liften belyst: Udsyn, opladningskabel og opladningsrutiner. Vi undersøgte desuden Page 11 of 33

14 hvilke ændringer, der er blevet lavet på den nyere version af modellen. Det gav et overblik over, hvad Hovmand har været nødt til at ændre (jf. bilag 20). Supermarkeder Grundet Hovmands ønske om at implementere miniliften i supermarke- der begyndte vi at kortlægge arbejdsprocesserne i supermarkeder. Mini- lifte eksisterer ikke i supermarkeder i Danmark, så vi fokuserede på den generelle varehåndtering og analyse af aktør- netværket (jf. bilag 68). Rema 1000 var specielt spændende ift. andre supermarkeder, fordi de havde 2 meter høje lagerhylder inde i butikken og derfor var der en mu- lighed for at udnytte miniliftens løftehøjde. Vi undersøgte arbejdspro- cessen for varehåndteringen hele vejen fra palle til hylde (jf. bilag 19 og 23). I vores feltarbejde blev det klart for os, at en hurtig arbejdsgang er vigtigt for supermarkeder og vi observerede samtidig, at der foregår mange ergonomiske ukorrekte løft (jf. bilag 21 og 22). Liften indsat i aktør- netværket For at få en idé om miniliften i et supermarkeds- aktørnetværk indsatte vi den i SuperBrugsen og observerede, hvordan de umiddelbart ville bruge den til vareopfyldning. Dette gav os et indblik i arbejdsprocesser- ne ved vareopfyldning. Miniliften manglede plads til pap- emballage og kapasitet i forhold til T- vognen (jf. bilag 24) Forbedringsperspektiv Igennem feltarbejdet under første milepæl fandt vi forbedringsmulighe- der både generelt og ved implementering af miniliften i supermarkeder. I forhold til supermarkeder viste vores feltarbejde, at hjælperedskaber, der bliver brugt i supermarkeder, er meget effektive, men at de ikke af- laster løft. Udfordringen blev dermed at få minilifte til at aflaste medar- bejderne og samtidig højne miniliftens effektivitet ved at tilpasse den til aktørnetværket. De arbejdsprocesser, hvor mulighederne var bedst, mente vi, var ved standardiserede kasser og placering af varer på høje hylder. Mere generelt om minilifte observerede vi, at de forskellige minilifte på markedet minder utrolig meget om hinanden og dermed kan miniliftens positionering i forhold til andre lifte et aspekt, som er åbent for forbed- ring (jf. bilag 69). Page 12 of 33

15 2. milepæl I starten af anden milepæl blev den store 10- mands gruppe delt i to 5- mands grupper med to forskellige fokuspunkter. Vores gruppe valgte at fokusere på, hvordan miniliften skulle inkorporeres i supermarkedet på en måde hvor, den vil afhjælpe med de mange ergonomisk ukorrekte løft og samtidig holde effektiviteten oppe. Dette fokus blev valgt på bag- grund af observationer fra feltarbejdet. Arbejdsopgaverne indeholdte mange løft, hovedsageligt fra paller til T- vogne og fra T- vogne til hylder. Nogle af løftetyperne betegnes som uhensigtsmæssige løft ifølge Ar- bejdstilsynets- vejledning om løft, træk og skub (jf. bilag 25). Eksempler på dette er de mange tunge skrå løft, der udføres i frugtafdelingerne i de forskellige supermarkeder. Efter at have valgt fokusområde lavede vi de tre dynamiske dokumenter med problemformuleringen, tidsplan og grundspecifikationen. Disse tre dokumenter blev brugt som pejlemær- ker til at komme i gang med projektet. Vores feasibility study blev brugt gennem hele projektet som en rød tråd, så gruppen havde et fælles om- drejningspunkt, for at på den måde hele tiden at kunne holde løsnings- rummet afgrænset. Vi vil i de følgende afsnit forklare kort om de tre elementer i vores feasi- bility study. Grundspecifikation Grundspecifikationen blev udarbejdet ud fra empirien fra feltarbejdet, hvor vi som designerne fik indblik i hvilke krav og kriterier aktørerne stillede til produkter i aktørnetværket. En række krav og kriterier er be- stemt ud fra vores fokusområder omkring effektivitet og ergonomi. Yderligere er krav og kriterier formuleret for at beholde de nuværende inskriptioner i Impact, som vi ser som en fordel i supermarkeder. Grundspecifikationen var relativ bred, da den skulle dække flere aspek- ter i supermarkeder, fordi vi ikke skulle fastlægges én bestemt problem- stilling. At holde grundspecifikationen åben blev senere en fordel, da der blev mulighed for at udforske de forskellige løsningsrum samt mulighed for at kombinere dem og derved løse flere problemstillinger. Problemformulering I vores problemformulering har vi skrevet, hvad motivationen for vores redesign er. Denne motivation bygger på det feltarbejde og observatio- ner, som vi lavede inden 2. milepæl. Gennem projektet har problemfor- muleringen været med til at give os fælles retningslinjer for hvilken ret- ning vi skulle. Det har hjulpet os i mange af vores diskussioner. Således er idéer blevet udvalgt. Page 13 of 33

16 Problemformuleringen var meget relevant i starten af vores designpro- ces, men den begyndte at betyde mindre og mindre alt efter som vores løsningsrum snævrede ind og problemformuleringen blev mere integre- ret i produktet. Tidsplan Det sidste element i feasibility study er tidsplanen, som vi lagde for re- sten af redesign kurset. Efter 1. milepæl havde vi en række spørgsmål vi ønskede at få besvaret ved feltarbejde. Vi valgte at lægge en del af vores læseferie til side, så vi kunne opsamle mere empiri. Fordelen ved vores tidsplan har været, at vi hele tiden har haft en liste over, hvad vi skulle nå de enkelte dage, og vi sørgede derfor for at holde koncentrationen høj og undgå mange unødige spildtimer. Selvom vores tidsplan er lagt ud fra, hvor lang tid vi troede processen ville tage, har det vidst sig at stemme meget godt overens. Fordi vi ikke kendte den eksakte tid, som hver enkelt proces tog, havde vi valgt at lave en meget bred tidsplan. Trods vi havde en bred tidsplan, fik detaljeringen af produktet forskub- bet sig. Dette fik vi kompenseret ved at starte på at skrive tidligere end planlagt. d- delt hver arbejdsdag til en ny fra gruppen. Den ansvarlige stod for at lægge tidsplan samt læse op på den metode, som skulle tages i brug den pågældende dag. Dette satte i gang et godt arbejdsflow fra starten af da- gen. (jf. bilag 26) Feltarbejde specifikt på supermarkeder I 10 mands gruppen lå hovedfokusset ikke på supermarkeder, vi havde derfor kun havde indsamlet begrænset empiri om processerne. Derfor anså vi det som vigtigt at komme ud i felten igen og lave flere observati- oner og interview med medarbejdere. Vi fik aftaler med forskellige su- permarkeder. Vi var bl.a. i Rema 1000, Netto, Aldi og Føtex, hvor vi mål- te hylder, interviewede medarbejdere og observerede forskellige vare- gruppers opfyldning (jf. bilag 27 og 28). Det var under dette feltarbejde, hvor vi åbnede op for løsningsrummet, at mange af de problematikker som vores koncepter bygger på blev fun- det. Samtidig gav det os et indblik i, hvordan supermarkedets systemer fungerer og hvordan arbejdsgangen for de enkelte medarbejder i de for- skellige butikker er. Det har været en vigtig viden for os at have, da vi i vores diskussioner ofte har refereret til, hvad vi havde set eller oplevet på vores feltarbejde. Ved hvert besøg havde vi kamera og notesblok med til at dokumentere og notere vores besøg over for de andre i gruppen. Efter hvert besøg kom vi tilbage til gruppen og fremlagde for de andre, hvilke observatio- ner vi havde gjort for at holde alle opdateret. Page 14 of 33

17 Sekvensanalyse For at få et større overblik over, hvordan arbejdsgangen i supermarke- det var, lavede vi en sekvensanalyse af tre af de fire varegrupper som vi havde inddelt varerne i; frugt og grønt, tørvarer og vand (jf. bilag 23 og 27). Mejeriprodukter er ikke med i analysen, fordi vi allerede tidligt i processen valgte denne varegruppe fra, da der ikke forekommer så mange løft. Sekvensanalysen hjalp os til at tydeliggøre, hvordan medar- bejdernes arbejde foregår. Vi udførte analysen på baggrund af de obser- vationer fra feltarbejdet. Vi fandt hurtigt frem til, at de største proble- mer og de værste løft var i frugt og grønt afdelingen, da de har vinklet hylder. Observationerne viste, at arbejdsprocessen for høje hylder kræ- vede to medarbejdere. Ved at dele medarbejdernes arbejdsproces op i små sekvenser og se på dem isoleret, kunne vi således finde ud af, hvilke muligheder og begrænsninger, der skal tages i betragtning ved at im- plementere miniliften i supermarkedet. Gennem hele vores projekt har vi brugt sekvensanalysen til at skabe overblik over de mange forskellige arbejdsprocesser. Analysen er blevet brugt i høj grad op til tredje mile- pæl. Page 15 of 33

18 3. milepæl Quality Function Deployment (QFD) Efter opskrivning af de forskellige krav og kriterier i grundspecifikatio- nerne, er en QFD over disse blevet analyseret i forhold til hinanden for at give et overblik over relationerne mellem dem. Størrelsen af relatio- nerne mellem brugernes krav og kriterier og de ingeniørmæssige krav og kriterier bruges til at give et overblik over, hvilke elementer, der bli- ver påvirket, ved ændring af den nuværende minilift. Dette er vigtigt for ikke at sikre, at vi ikke ændre på elementer uden at kende ændringens n- ligning af, hvor godt den nuværende minilift opfylder de brugermæssige krav og kriterier i forhold til konkurrenternes i form af en graf. Derved kan der ses på konkurrenternes løsning for at få refleksioner over, hvor- for de opfylder kravene og kriterierne bedre eller dårligere end Hov- mand miniliften. i- ørmæssige kriterier, som har negativ relationer med hinanden. Dette betyder, ved at ændre på et element på miniliften, så den opfylder et kri- terium bedre, vil det påvirke evnen til at opfylde et andet kriterium, som har relation med det oprindelige, negativt. Et eksempel er, at vi ønsker at gøre miniliften højere, samtidigt med at liftens egenvægt skal sænkes. Dette vil umiddelbart ikke kunne lade sig gøre, da en højere minilift vil betyde mere materiale, som øger egenvægten. (jf. bilag 32) Kreativ løsning Mindmap Efter at have lavet yderligere feltarbejde på supermarkeder, mente vi, det var hensigtsmæssigt at udfolde de væsentligste problemstillinger fra problemformuleringen. Dette gjorde vi ved hjælp af mindmap (jf. bilag 33), så nuancerne for hver problemstilling blev diskuteret og klargjort. Mindmappet byggede på empirien, som vi havde indsamlet under 1. og 2. milepæl. Ved mindmap- metoden viste det sig, at der var problemstil- linger, som først for alvor blev italesat og diskuteret ved brugen af me- toden. Bl.a blev vi opmærksomme på de store forskelle på krav til op- fyldning, som der er ved skrå og vandrette hylder. Mindmappet inde- holdte problemerne i supermarkedet og generelle problemer med im- pact- miniliften. Supermarkedsproblemstillingerne viste sig at være ret omfattende, så de blev hver især yderligere mindmappet og diskuteret. Problemstillingernes nuancer var nu helt klargjort for alle gruppemed- lemmerne og der blev skabt et fælles udgangspunkt inden idégenererin- gen. Ud fra mindmappet af problemstillinger for vores produkt fandt vi ud af, at forskellige problemstillinger knyttede sig til opfyldningen af specifik- ke varegrupper. Vi besluttede os ud fra erfaringerne fra feltarbejdet for Page 16 of 33

19 at fokusere på tørvarer og grønt. Vi fravalgte øl og vin og mejeriproduk- ter, da feltarbejdet ikke havde givet nogen indikationer om muligheder for implementering af minilifte i disse arbejdsprocesser. Systematisk løsningssøgning Brainwriting pool Brainwriting pool fik vi gavn af, da den gav mulighed for at kommunike- re sine idéer visuelt og gav et flow i arbejdstempoet, fordi man hele ti- den var beskæftiget. For at holde flowet i de kreative processer og und- gå at stagnere, satte vi et stopur for hver runde. Metoden fordrede også åbne idéer, da vi brugte lapper af papir til at illustrere idéerne på. Første runde var individuel, hvor gruppemedlemmerne selv skulle gøre deres yderste for at idégenerere og der gik konkurrence i at lægge en ny lap i bunken ligeså ofte som de andre. I næste runde var der mulighed for at udvikle hinandens idéer og forbedre visse aspekter af idéerne (jf. bilag 71). Det var også tilladt at tænke helt ud af boksen og lave nogle helt ureali- stiske løsninger. Selvom disse idéer ikke ville udmønte sig i et koncept i sig selv, inspirerede de os til at tænke ud af boksen under hele brain- storm- processen og "smittede af" på processen. Morfologiskema åbnet op for kreative løsninger til henholdsvis ud- formning af løftevogne og tilhørende features. Disse visuelt illustrerede løsninger blev delt op efter, hvordan delsystemer og organer på løfte- vognen var. Dette gav en genåbning af løsningen, så idéerne ikke blev låst til den oprindelige illustrering. Delløsningerne kunne således ind- sættes i et morfologiskema. Skemaet gav et bedre overblik over alle de forskellige idéer, som løbende kom til. Samtidig gav morfologien en mu- lighed for at danne optimale løsninger ud fra kriterier i grundspecifika- tionen. Ved at tage fat på problemstillinger fra supermarkeder, blev et gennem- gående fokus skabt for morfologiskemaet. Ved denne metode blev syv koncepter af forskellig karakter skabt: Til at løfte op i højden, transpor- tere meget af gangen, til et lavt budget, arbejdsstation, særlig smal mo- del, løfte ind på skrå hylder og til at håndtere vare i standardkasser. Herefter valgte vi de koncepter fra, som manglede innovative løsninger, eller hvis koncept stred imod vores grundspecifikation. Andre koncepter blev igen slået sammen, da nogle af koncepterne havde fællestræk. Vha. denne metode fik vi begrænset os til fem koncepter (jf. bilag 34). Page 17 of 33

20 De 5 koncepter Arbejdsstation Dette koncept henvender sig til high- end supermarkeder som Irma og Føtex, hvor varerne sættes ind på hylderne enkeltvis med håndkraft. Ideen bag produktet bygger på, at vi under vores feltarbejde lagde mær- ke til, at medarbejderne, når de skulle fylde op, manøvrerede T- vognen fra flere vinkler. T- vognen manglede at kunne hæves og sænkes, så den kunne tilpasses til hylderne, hvilket giver mange uhensigtsmæssige løft (jf. bilag 35) Fordele (+) og ulemper(- ) + Den minder om T- vognen, hvilket gør liften lettere at implementere i aktør- netværket. + Den fylder meget lidt, når den er foldet sammen. + Det er et vægtmæssigt let produkt. + Næsten lige så stor kapacitet som T- vognen. - Begrænset løftehøjde. - Stadig en del løft kræves ved brugen af liften. Page 18 of 33

21 Grøntliften - - Page 19 of 33

22 Stand- art Page 20 of 33

23 Capacity Fordele (+) og ulemper (- ) + Høj kapacitet. + Kan betjenes fra mange vinkler. + Plads til pap og emballage. - Lav løftehøjde (1,4 m), så begrænset aflastende effekt. - Fylder meget. - Størrelsen og håndtagene vil også besværliggøre manøvrering rundt i butikken. Page 21 of 33

24 High Up Fordele (+) og ulemper (- ) + Gode muligheder for at aflaste medarbejderne. + Antal medarbejdere i arbejdsprocessen reduceres til én person. + Netværket mindsket til ét redskab (liften) frem får både T- vogn og sti- ge. - Risiko for at falde og komme til skade. - Højden af liften kan være et problem i supermarkeder. Page 22 of 33

25 Endelige konceptudvælgelse og Weighted Objective Method Da hvert af ovenstående koncepter skulle laves, blev hvert enkelt grup- pemedlems tanker om de fem koncepter præsenteret for resten af grup- pen. Herefter blev alle tankerne samlet inden for hvert koncept. Til sidst blev det tegnet op, så vi undgik fremtidige misforståelser. Dernæst blev de vigtigste kriterier fra grundspecifikationen udvalgt og vægtet for at kunne måle koncepterne ud fra disse. Det blev i processen klart for os, at det var var svært at finde nogle generelle kriterier, som alle koncepter kunne måles ud fra, da koncepterne løser vidt forskellige problemstil- linger. På baggrund af vores erfaringer fra forelæsningen om Weighted Objective Method og den ovennævnte problematik, skulle hvert medlem udfylde skemaet og dernæst diskutere og samle værdierne (jf. bilag 41). Udover Weighted Objective Method brugte vi også SWOT- metode for at få en mere kvalitativ vurdering af koncepterne. Resultaterne af denne metode er blevet dokumenteret i teksten og arbejdsbladene om koncep- terne. Ifølge Weighted Objective Method var det Arbejdsstationen og Stand- Art, der var de stærkeste koncepter, men til trods for det, valgte vi ikke at arbejde videre med disse. Årsagen til dette var, at Stand- Art- konceptet havde omgivelser, som var tilpasset kriterierne og konkurre- de dermed ikke på lige vilkår med de andre. Arbejdsstationen blev valgt fra, da det minder meget om de nuværende hjælpemidler og da den er udstyret med sakseløft, skal begge hænder være på betjeningen under løft. Derudover har den sine begrænsninger, når der løftes i højden. I stedet blev det besluttet, at Grøntliften skulle være det koncept, som skulle arbejdes videre med. Dette valg blev truffet på baggrund af vores sekvensanalyser, der havde vist, at der i denne arbejdsproces er høj be- lastning af medarbejderne og gode muligheder for miniliften til at afla- ste medarbejderne. Weighted Objective Method viste, at der i konceptet var muligheder for forbedringer, hvor idéer fra de andre koncepter kunne benyttes. Her tænkes i særdeleshed på sikkerhed, brugervenlig- hed og hvor robust konceptet er som konstruktion. Ændring af grundspecifikation Efter at have besluttet hvilket koncept vi skulle arbejde videre med, vurderede vi, at det ville være gavnligt for vores videre proces at opda- tere grundspecifikationen (jf. bilag 42). Indtil dette punkt i processen havde vores problemstillinger været meget brede inden for supermar- keder og det har også afspejlet sig i grundspecifikationen. Med valget af koncept blev det muligt at præcisere nogle elementer, som tidligere var meget åbne. For eksempel stod der i første udgave af grundspecifikatio- nen vedrørende miniliftens løftekapac til præcisere, at det er kasser, der skal være god plads til. Grundspecifikati- onen blev her brugt til at sikre, at løsningen blev så god som muligt ved at præcisere kriterierne. Samtidig opdagede vi, at der var enkelte krite- Page 23 of 33

26 rier, som henvendte sig til koncepter, vi ikke havde valgt at arbejde med. Disse kriterier blev i denne sammenhæng slettet, da de ikke længere udgjorde et mål for løsningens brugbarhed. Udfoldelse af løsningsrummet Efter at have valgt hvilket koncept gruppen gerne ville arbejde videre med, besluttede vi os for at udfolde løsningsrummet for dette koncept Det blev besluttet, at denne løsning gerne skulle kunne tage kasserne di- rekte fra pallerne, da dette ville aflaste meget i arbejdsprocessen. Be- slutningen betød, at det var nødvendigt at skabe et overblik over dimen- sionerne af en europalle og kassernes placering på disse paller (jf. bilag 43 og 44). I den forbindelse blev det observeret, at hvis et ben skal kun- ne komme ind under en palle må det maskimalt være 20 cm bredt. Yder- ligere blev det klart for os at vi måtte kende de præcise mål på hylderne (jf. bilag 36). Ud fra disse observationer begyndte en brainstorm på, hvordan benene kunne udformes, så liften kan tage kasserne direkte fra pallen (jf. bilag 70). I denne brainstorm var der langt større begrænsningerne på løs- ningsrummet end tidligere brainstorm. Vi valgte igen at benytte os af brainwriting, da dette gav en hurtig visuel forståelse for gruppens med- lemmer og dermed muligheden for at originale idéer blev videreudviklet af andre gruppemedlemmer. Idéerne fra denne brainstorming blev igen delt op i enkelte komponen- ter og sat ind i et morfologiskema til 4 løsningsforslag (jf. bilag 46). 2 kasser Dette forslag adskiller sig ved at være lidt bredere end to standardkas- ser og samtidig være udstyret med en plade i bunden. Liften får fat i kas- serne ved at benytte sig af arme, der kan skydes ud. Liften er pga. dens bredde lavet med to sæt af løftearme, så to stakke af kasser kan betjenes uden at skulle tilbage til pallen (jf. bilag 47). Slide med plade så høj kapacitet. Til gengæld er der kun én løftearm, der skal betjenes. Denne forskel gør denne løsning bedre at manøvrere og mere bruger- venlig (jf. bilag 48). Forslaget bygger på, at der istedet for 2 hjul foran, er ét ben med et hjul, som kan komme ind under en palle og hvorpå kasserne kan stables. Lif- Page 24 of 33

27 ten tager fat i kasserne ved, at liften køres ind under pallen og gribear- mene løfter kasserne fri fra pallen (jf. bilag 49). Big Joe I løsningen Big Joe er benene på liften bredere, så det er muligt at få fat i kasserne ved at have det ene ben udenfor pallen og det andet indenun- der pallen. Løsningen er dermed i stand til at løfte kasserne fra europal- len. Kasserne placeres derefter på en hund (jf. bilag 44), som giver kas- serne et sted og stå og stabiliserer (jf. bilag 50). Udvælgelse af endeligt løsningsforslag For at udvælge det endelige løsningsforslag brugte vi Weighted Objecti- ve Method igen (jf. bilag 51). Denne gang var det mere relevant, da løs- ningsforslagene omhandlede den samme problemstilling, at løfte frugt og grønt op på skrå hylder. Dette gav derved et mere kvalificeret bud på hvilken løsning, som opfyldte kriterierne bedst. Ved udarbejdelsen af Weighted Objective Method var vi også mere opmærksomme på, hvor- dan vi opstillede vores kriterier og om disse er præcise nok i forhold til den ønskede vægtning af produktet. Vi sørgede også for, at alle havde den samme opfattelse af kriterierne, så vægtningen af dem blev så ens som muligt for os alle. Også i dette tilfælde valgte vi at gå videre med et andet koncept, end det som fik den højeste score. havde problemer med stabiliteten, mens det andet koncept, Big Joe, fyldte for meget. Vi valgte at, grundet dens evne til at få kasserne af pallerne. Vurderingen gik på at var tættere på vores forestil- ling om den løsning til problemet med skrå hylder og det var lettere at gøre stabilt end at gå på kompromis med denne forestilling. Ligesom med den tidligere Weighted Objective Method kunne vi igen bruge de forskellige scores til at se, om der var nogle elementer på de koncepter, som blev valgt fra, som vi kunne bruge på vores valgte kon- cept. Vil miniliften vælte? Ved nærmere analyse af udformningen og dimensioneringen af hjul- rammen kan det ses, at selve konstruktionen kan være en sikkerhedsri- siko for brugeren. Den trehjulede løsning kan lettere vælte end den op- rindelige firehjulede løsning. Derfor er en analyse af konstruktionen nødvendig for at sikre, at liften ikke tipper. Ved at måle hvor stor en kraft, der skal til at vælte miniliften i det værst tænkelige scenarie, hvor miniliften bærer fire kasser af 20 kg hver i højeste position, kan det blive nødvendigt at dimensionere konstruktionen på ny. Et skub på 6,86kg (jf. bilag 52) i det givne scenarie er nok til at få minilif- ten til at vælte, hvilket ikke er acceptabelt, da det kan antages at et så- dant skub godt kan forekomme. Det er derfor nødvendigt at redesigne hjulrammen, så den både er stabil og sikker for brugeren samtidig med liftens ben kan komme under paller (jf. bilag 43). Page 25 of 33

28 Endelig løsning Slide aflaster specielt to kritiske steder i opfyldningsprocessen. Fra palle til lift, hvor manuelle løft helt undgås og fra lift til hylde, hvor kasserne blot skal skubbes på liftens arme. Redesignet indebærer altså hovedsageligt løftearme, hjulramme, styring og håndtag. Dimensionering Ved brug af løftevogne i supermarkeder, skal der tages højde for forhin- dringer og komplikationer. Dette kunne være i form af kunder i butik- ken, snævre passager eller nedfaldne varer. Dette skal medtænkes i løf- tevognens dimensionering. I forhold til dimensionering er det forsøgt at efterkomme kriteriet i grundspecifikationen om lettere manøvrering (Jf. bilag 54). Løftevognens dimensionering: Mast: 190cm høj, smallere og dybere end nuværende løsning. Arme med forlængelse på 50 % Håndtag i vandret position. Ét ben, der kan komme under pallen. Ekstern plade, som kan foldes sammen og vedhæftes liften. Stabiliserende støtteben, som kan klappes ind under benet. Motor og batteri samlet for neden på masten (jf. bilag 65). To større baghjul. Med den nye udformning af miniliften løfter den højere end før og kan komme ind under paller for at få fat om standardkasser, så der undgås ergonomisk ukorrekte løft. Håndtagene er placeret i en mere ergono- misk korrekt højde. Forlængerarme For at aflaste medarbejderne i grønt- afdelingen hjælper miniliften med løft både i højden og afstande. Liften kan ikke komme helt ind til de hø- jere hylder, da de er forskudt i dybden (jf. bilag 36). Dog må løsningen ikke være kompleks, så arbejdsprocessen tager for meget tid. En løsning til at få kasser ind på skrå hylder er at glide kassen længere ud fra liften. Denne løsning er udformet ved et 2 leddet skinnesystem (jf. bilag 56). Skinnerne kan forskyde standardkassen den halve længde af selve kassen. Derefter kan kassen hvile på hyldens kant og skubbes ma- nuelt af medarbejderen. Skinnerne er udformet som 2 U- profiler, som passer ind i hinanden med hjul for at reducere friktion. Skinnerne glider ud, når en kasse skubbes ud og kører automatisk tilbage, når kassen ikke hviler på skinnerne. Det- te system sker ved en spiralfjeder. Page 26 of 33

29 Løftearme Løftearmene er udformet til at gribe fat i kasser og løfte eller sænke dem. Armene kan have to positioner: en låseposition, som er startpositi- onen, og en udstrakt position. Låsepositionen bruges til at løfte kasser med, og denne position er startpositionen, som tyngdekraften sørger for. Rørene på løftearmene langs kasserne (vist i orange) er udformet så de sænkes ned, når de rammer kassekanterne, så vil de rotere om fast- spændingspunktet (vist i grønt) og nå ud til udstrakt position. Når kas- sekanten er forbipasseret, vil løftearmene automatisk falde på plads til udgangspositionen. Løftearmene løftes derefter og små kanter (vist i blåt) vil gå ind og gribe fat i undersiden af kassekanten, hvilket sikrer, at armene ikke bliver skubbet ud til siderne, som ville kunne få kasserne til at falde. De små kanter på løftearmene er ellipseformede, så kasserne let kan skubbes langs løftearmene (jf. bilag 57). Når brugeren i brugssituationen går ind og henter eksempeltvis fire kas- ser fra pallen, så har løftearmene fat om den nederste kasse. Først sæt- tes de på liftens ben, derefter justeres løftearmene til udstrakt position, så de er gjort frie fra kassens kanter og bevæger sig uden om stakken af kasser (jf. bilag 58). Mekanismen, der udstrækker armene til udstrakt position, er en bøjle på håndtaget, der via en ledning inde i masten er forbundet til en motor på slæden, der bevæger løftearmene ud til ud- strakt position (jf. bilag 58). Nu kan armene løftes op til den øverste kas- se og gribe fat om den. Håndtag Forkert placerede håndtag kan give rygproblemer på lang sigt. Derfor har vi valgt nogle ergonomisk korrekte håndtag på liften, så det bliver så nemt som muligt for aktøren at manøvrere rundt med liften. Håndtage- ne er udformet, så brugeren griber om håndtaget på en skånsom måde for håndleddet. På den måde sikrer vi, at håndleddene ikke bliver unø- digt belastede, som hvis håndtaget er horisontalt eller vertikalt. For at aflaste den øverste del af ryggen har vi placeret håndtaget én meter over jorden, fordi der i denne højde skubbes med hele kroppen (jf. bilag 59). Derudover er håndtaget vinklet let bagud, så hænderne har en naturlig position ud fra kroppen. Styring Fra vores felt- interviews erfarede vi, at styringen er et vigtigt apsket for aktøren (jf. bilag 66). Derfor redesignede vi styringen for at imødekom- me nogle af aktørernes præferencer. Styringen af miniliften foregår ved hjælp af en cylinder, som sidder i håndtagene (jf. Bilag 60). Når det dre- jes opad vil liften køre op og når det drejes nedad, vil liften køre ned. Styringen har en forhøjning, så liften kan betjenes, mens aktøren står ved siden af liften og altså ikke kigger på styringen. Dette er vigtigt, da Page 27 of 33

30 det er ineffektivt for medarbejderen hele tiden at skulle om på bagsiden af liften hver gang, den skal styres. Den lille forhøjning har det formål, at medarbejderen kan mærke, hvor styringen sidder, når den betjenes uden at kigge. Forhøjningen gør det også nemmere at gribe fat i, når hju- let skal drejes. Hjulramme Som tidligere nævnt er det nødvendigt for løsningen at opnå større stabilitet for at kunne fungere som produkt. Dette problem kan løses ved at påmontere ekstra hjul. I forhold til valget af hjulene, ønske- de vi, at hjulene gerne skulle kunne køre direkte ind under en palle og armene samtidig kan få fat i kasserne. Disse ønsker er blevet efterkom- met ved at montere hjul på siden af den plade, hvorpå kasserne skal stå. Disse hjul er blevet monteret så, når hjulene rammer pallen, vil de folde sig sammen og når liften derefter trækkes væk fra pallen, vil de foldes ud igen (jf. bilag 61). Det var i denne forbindelse med i overvejelserne om kasserne skulle balancere på de ekstra hjul, men denne løsning blev fravalgt, da det vil være nødvendigt at gøre bredden på pladen mindre. En mindre bredde af pladen vil betyde mindre stabilitet for kasserne, hvilket gør det uhensigtmæssigt. Plade Vores hovedfokus er, som tidligere beskrevet, skrå hylder i supermar- kedet og det er derfor til disse hylder, vores løsning henvender sig mest. Der er dog mange forskellige varegrupper og måder at håndtere varerne på i supermarkedet, så vi har valgt, at der kan monteres en plade på gri- bearmene (jf. bilag 62). Denne plade befinder sig bag på masten under håndtagene, hvor den har sin faste plads. Vi har valgt at gøre pladen eks- tern, selvom der så er risiko for, at pladen bliver forlagt. Vi har valgt ikke at integrere den i liften, fordi de andre løsninger var langsommelige el- ler besværliggjorde arbejdsgangen (jf. bilag 72). Når pladen er monteret, vil liften kunne bruges til opfyldning af andre varer end frugt. Det er og- så på denne måde, at papkasser vil kunne bliver løftet. Materialevalg For at efterkomme ønsket om en let manøvrering er det blevet besluttet at ændre materialer på elektronik- og motorhuset samt den plade, der beskytter slæden inde i masten. Disse komponenter er blevet valgt, da de ikke er med til at bære konstruktionen og derfor blot skal modstå på- virkninger fra omgivelserne, såsom stød o.lign. Materialevalget er faldet på ABS grundet, materialets styrke, densitet, pris og slidstyrke. (jf. bilag 64). De resterende elementer har vi valgt at lave af samme materialer som Impact 130. Page 28 of 33