Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid"

Transkript

1 20. juni 2006 Resuméer 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen 4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde 5. Hurtigere igennem uddannelserne 6. Ungdomsuddannelse til alle 7. Styrket voksen- og efteruddannelse 8. Investeringer i fremtiden 9. Aftale med Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring 10. Aftalens virkninger: Beskæftigelse og velstand 11. Aftalens virkninger: Balance i den offentlige økonomi

2 20. juni Processen forud for aftalen om Fremtidens velstand og velfærd Processen omkring de velfærdsreformer, der nu er indgået en historisk aftale om, har været grundigt tilrettelagt. Regeringen nedsatte 23. september 2003 Velfærdskommissionen, der i løbet af det næste par år analyserede en lang række relevante problemstillinger. Kommissionen præsenterede sine anbefalinger den 7. december I den mellemliggende periode blev der tillige nedsat et trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet i september 2004 og et Globaliseringsråd i april Trepartsudvalget afrapporterede i februar 2006, mens regeringens udkast til strategi for Danmark i den globale økonomi blev fremlagt i marts Med udgangspunkt i det grundige forarbejde præsenterede regeringen sit udspil til Fremtidens velstand og velfærd den 4. april Og nu omtrent 2½ måned efter har anstrengelserne båret frugt i form af en historisk aftale om fremtidens Danmark. Aftalens hovedindhold er: Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden og flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Hurtigere igennem uddannelserne. Ungdomsuddannelse til alle, flere med videregående uddannelse og styrket voksen- og efteruddannelse. Investeringer i fremtiden. Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer (særaftale). De overordnede mål med aftalen er at Sikre holdbare og robuste offentlige finanser så velfærden kan finansieres mange år ud i fremtiden. Løfte uddannelsesniveauet markant så vi er godt rustet til globaliseringen og teknologiske fremskridt. Gribe den historisk gode chance for at nedbringe ledigheden det gælder ikke mindst for indvandrere og efterkommere.

3 20. juni Senere tilbagetrækning: Gradvis og nænsom justering af efterløn og folkepension Aftalepartierne er enige om at gennemføre en gradvis og nænsom justering af efterløns- og folkepensionsalderen. Vi lever længere, og længere levetid er et gode. Men det er nødvendigt at justere tilbagetrækningsreglerne, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år. Beslutningerne skal tages nu, så alle får god tid til at tilpasse sig og kan planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Hovedprincipper i aftalen er: Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne, og kan derfor gå på efterløn som 60-årige. Alderen for efterløn hæves gradvis fra 2019, så den i 2022 bliver 62 år. Alderen for folkepension hæves gradvis fra 2024, så den bliver 67 år i Det er det samme, som den var før Efterlønsperioden vil dermed fortsat være 5 år. Alderen for efterløn og folkepension tilpasses fra og med 2025, hvis levealderen øges. Princippet er, at efterlønsperioden hele tiden skal være 5 år, og at den samlede maksimale periode på efterløn og som pensionist skal være upåvirket af ændringer i levetiden. Eksempelvis kan en person, der er mellem 47½ år og 48 år ved udgangen af 2006, gå på efterløn som 60½-årig, mens en person, der er mellem 44 år og 46½ år ved udgangen af 2006, kan gå på efterløn som 62-årig, jf. skemaet på næste side. Efterlønnens størrelse er uændret. Efterlønsbidraget skal betales i 30 år mod 25 år i dag, og indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år. Der indføres en fortrydelsesordning for personer med lang tids tilknytning til arbejdsmarkedet. Fortrydelsesordningen gør det muligt for personer, der i første omgang har fravalgt efterløn, at melde sig til ordningen senere. Det vil dog indebære nedsat efterløn og nedsat skattefri præmie ved udsættelse af tilbagetrækningen. Justeringen af reglerne for efterløn og folkepension berører alene personer, der er under 48 år ved udgangen af 2006.

4 Hvornår kan man gå på efterløn og folkepension? Personer med følgende alder pr. 31. december ½ 49½ ½ 48½ ½ 47½ ½ 46½ ½ 45½-46 År Halvår kan gå på efterløn (blå felter) og folkepension (grønne felter) ved den angivne alder i det angivne år og halvår ½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ 56 55½ ½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ 56 55½ 1. 60½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ ½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ 1. 61½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ ½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ 1 62½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ ½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ 1. 63½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ ½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ 1. 64½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ ½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ 1. 65½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ ½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ 1. 66½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ ½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ 1. 67½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ ½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ 1. 68½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ ½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ 1 69½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ ½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ 1 70½ 70 69½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ ½ 70 69½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ 2

5 Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre i de nuværende erhvervsaktive aldre. Der bliver flere ældre, fordi de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og fordi vi lever længere. Det er naturligvis positivt, at vi lever længere. Men det er også forbundet med nogle udfordringer. Når der bliver flere ældre, så stiger udgifterne til efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og når der samtidig bliver færre til at arbejde, så bliver der færre til at betale skat. Dermed kommer finansieringen af velfærdsamfundet under pres. Selv om vi lever længere, har der typisk været en klar tendens til, at vi bruger kortere tid på arbejdsmarkedet. Et arbejdsliv er reduceret fra 40½ år i 1979 til 38½ år i 2005, selv om levetiden er steget med 2¼ år. Samtidig er tiden på pension mv. øget fra 19¼ år i 1979 til 21½ år i Se figur tv. Vi arbejder en mindre del af livet Reformer kan fastholde en god balance Med uændrede regler 2040 Med reformer 2040 Arbejdsliv 40½ år Opvækst og uddannelse 19½ år Efterløn og pension 19¼ år Arbejdsliv 38½ år Opvækst og uddannelse 21½ år Efterløn og pension 21½ år Arbejdsliv 37¾ år Opvækst og uddannelse 22¼ år Efterløn og pension 23¼ år Arbejdsliv 41½ år Opvækst og uddannelse 22 år Efterløn og pension 19¾ år Levetid: 79¼ år Levetid: 81½ år Levetid: 83¼ år Levetid: 83¼ år Anm.: Arbejdslivet er her opgjort som forskellen mellem det gennemsnitlige antal år, som unge bruger på opvækst og uddannelse, og efterlønsalderen. Levetiden er middellevetiden for 60-årige. Denne tendens kan ikke fortsætte i årene fremover. Vi er nødt til gradvis at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. For at sikre balance skal flere raske år omsættes til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Det er naturligt at øge alderen for efterløn og pension, når vi lever længere. Ellers vil arbejdslivet komme til at udgøre en stadig mindre del af den enkeltes liv. Se figur th.

6 Nærmere beskrivelse af hovedelementerne i aftalen Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder. Personer, der er 48 år eller mere ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. Efterlønsalderen hæves med ½ år i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, dvs. til 62 år i Folkepensionsalderen hæves med ½ år i henholdsvis 2024, 2025, 2026 og 2027, dvs. til 67 år i Efterlønsperioden vil således fortsat udgøre 5 år. Justering af aldersgrænserne efter Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på længere sigt. Hvis levetiden ikke ændres, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år. Større målretning mod personer med mange år på arbejdsmarkedet. Man skal fremover indbetale efterlønsbidrag i 30 år, før man kan få efterløn, mod nu 25 år. Man skal endvidere være medlem af en a-kasse og påbegynde indbetalingerne af efterlønsbidrag senest, når man fylder 30 år. Disse krav gælder for personer, der er 28 år eller yngre ved udgangen af Personer, der er 29 år eller ældre ved udgangen af 2006, er omfattet af en overgangsregel. Fortrydelsesordning. Der indføres derfor en ordning, der giver personer med ubrudt a-kassemedlemskab fra det 24. år mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen indtil 15 år før efterlønsalderen. For personer, der er over 34 år ved udgangen af 2006, er kravet a-kasse-medlemskab siden Fortrydelsesordningen omfatter også deltidsforsikrede. Med en efterlønsalder på 62 år vil personer med lang arbejdsmarkedstilknytning således kunne tilmelde sig efterlønsordningen, indtil de fylder 47 år. Den mulige efterlønsydelse reduceres med 2 pct. af dagpengemaksimum for hvert års manglende bidrag i forhold til den normale bidragsperiode på 30 år. Den kvartalsvise sats for skattefri præmie nedsættes tilsvarende med 4 pct. for hvert års manglende betaling. Der er ikke mulighed for efterbetaling af manglende bidrag. Lempet fradrag for arbejdsindkomst. Med gældende regler har efterlønsmodtagere med en lav timeløn en forholdsvis beskeden økonomisk gevinst af supplerende arbejde i efterlønsperioden. Derfor gennemføres en målrettet lempelse af fradraget for arbejdsindkomst i efterlønnen således, at efterlønsmodtagere med en relativ lav timeløn får et mindre fradrag pr. arbejdstime, mens fradraget er uændret for efterlønsmodtagere med en relativ høj timeløn. Der sættes en grænse for det beløb, der kan optjenes til lempelig modregning, på kr. årligt. Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder. En række aldersgrænser i bl.a. social- og arbejdsmarkeds- og skatte-lovgivningen justeres i takt med efterløns- og folkepensionsalderen. Aldersgrænsen for tilbagetrækning med pension hæves for kommende tjenestemænd i takt med efterlønsalderen. For ministre m.fl. hæves aldersgrænsen for udbetaling af pension optjent efter ændringslovens ikrafttrædelse i takt med efterlønsalderen. Delpensionsordningen afvikles for personer, der er under 48 år ved udgangen af

7 Ens regler for dagpengeperiode og aktivering m.v. Dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de ældre sidestilles med reglerne for andre grupper med henblik på at sikre ens vilkår for alle og styrke ældres muligheder for at komme i beskæftigelse. Den forlængede dagpengeret for de årige ophæves. Der indføres ret og pligt til aktivering for årige på linje med andre ledige. Dagpengeperioden for over 60-årige forøges fra 2½ til 4 år. Den forstærkede tidlige aktiveringsindsats for personer i efterlønsalderen fastholdes Løntilskudsordning for de lidt ældre. Der indføres en særlig løntilskudsordning, hvor der gives mulighed for et højere løntilskud i op til 6 måneder ved ansættelse af personer over 55 år, som har modtaget dagpenge eller kontanthjælp mv. i 12 sammenhængende måneder. Ordningen løber over 5 år. Seniorjob mv. Personer over 55 år, der opbruger dagpengeretten, får mulighed for at blive ansat i et seniorjob med overenskomstmæssig løn. Seniorpolitikken i den offentlige sektor styrkes. Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø. Der oprettes en forebyggelsesfond, der bl.a. skal forebygge og reducere dårligt arbejdsmiljø gennem støtte til projekter. Fonden etableres med 3 mia.kr. Arbejdsmiljøinitiativer blandt andet i brancher med nedslidningstruet arbejdskraft. Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet. Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til 70 år. Pligtige afgangsaldre for tjenestemænd søges hævet.

8 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen 20. juni 2006 Dansk økonomi er i kraftig vækst og blandt de stærkeste i EU. Det igangværende økonomiske opsving har medført stigende beskæftigelse og rekordlav ledighed. Ledigheden er i dag under personer. Stadig flere brancher, bl.a. byggeriet, melder om voksende mangel på arbejdskraft, og virksomheder oplever, at deres produktionsmuligheder bliver begrænset af, at de ikke kan skaffe det nødvendige antal medarbejdere. Et forøget arbejdsudbud vil understøtte opsvinget og styrke den offentlige økonomi. For at nedbringe ledigheden og øge beskæftigelsen yderligere og undgå flaskehalse er der enighed om at fortsætte linjen i arbejdsmarkedspolitikken, som har bidraget til faldende ledighed gennem det sidste årti. Ledigheden er rekordlav personer personer Parterne bag aftalen er enige om, at der fremover er brug for blandt andet systematisk rådighedsvurdering og fremrykket aktivering i indsatsen for at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den lediges forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov. Indsatsen skal tilrettelægges efter den enkeltes kvalifikationer og ressourcer. I en situation med lav ledighed og mangel på arbejdskraft er det afgørende at sikre reel rådighed og aktiv jobsøgning blandt ledige. Samtidig skal der ske en hurtig og effektiv formidling af ledige med de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Der er brug for de ledige på arbejdsmarkedet. Der er behov for en aktiv indsats ikke passivitet. Det er derfor væsentligt med relevant opfølgning, tilbud og aktivering, der bringer den ledige i beskæftigelse.

9 Hovedelementerne i aftalen på arbejdsmarkedsområdet er: Øget fokus på ledige job. Der indføres krav om, at forsikrede ledige samt kontantog starthjælpsmodtagere tilmeldt Arbejdsformidlingen skal gå på Jobnet mindst en gang ugentligt for at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende. Systematisk rådighedsvurdering af ledige. Der indføres systematiske rådighedsvurderinger hver 3. måned. For dagpengemodtagere varetages opgaven af a- kasserne og for kontant- og starthjælpsmodtagere af kommunerne. Forenkling af samtaletyper. Samtalerne mellem ledige og AF eller kommunen er vigtige redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt, at fokus i samtalerne er, at den ledige hurtigst muligt skal i job. Derfor forenkles de forskellige samtaletyper i beskæftigelsesindsatsen til én type af samtale, jobsamtalen. Der indføres nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler. Fremrykket aktivering. Tidspunktet for ret og pligt til første aktiveringstilbud for ledige over 30 år fremrykkes til efter 9 måneder. Efter 2 år vurderes det, om der fortsat er behov for en fremrykket aktiveringsindsats på baggrund af konjunktursituationen, ledighedsniveauet og en evaluering af indsatsen. Fuldtidsaktivering af forsikrede ledige efter 2½ år. Alle ledige skal fuldtidsaktiveres efter 2½ års ledighed. Indsatsen skal primært bestå af intensiv jobsøgning, løntilskud, virksomhedspraktik. Forlængelse af uddannelsespuljer. Muligheden for 1-årige uddannelsestilbud inden for områder med eller forventning om mangel på arbejdskraft for ledige, som ikke kan finde beskæftigelse på eget fagområde, forlænges til 2007 og Der afsættes 50 mio. kr. årligt. Ny model for ordinær formidling. Der indføres en ny model for ordinær formidling, hvor ledige, som bliver formidlet til et job uden at få det, omfattes af et systematisk formidlingsforløb. Forløbet består i, at den ledige formidles hurtigst muligt til et nyt job eller bliver pålagt at søge et antal stillinger. Hvis vedkommende ikke har fået job efter 3 måneder igangsættes aktivering. Afskaffelse af særregler for ældre ledige. Der er brug for de lidt ældre på arbejdsmarkedet, og der skal være lige vilkår for alle. Derfor ophæves den forlængede dagpengeret for de årige, så dagpengeperioden for denne gruppe får samme længde som for andre. Samtidig indføres ret og pligt til aktivering for årige ledige på linje med andre ledige. 2

10 4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde 20. juni 2006 Øget kommunalt ansvar, fokus på indsatsen for den enkelte og målrettede løntilskud. Sådan lyder nogle af opskrifterne i aftaleteksten på at sikre flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Beskæftigelse er vejen til integration af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Et arbejde giver mulighed for at forsørge sig selv og sin familie og at bidrage til fællesskabet. Det styrker sammenhængskraften i samfundet. Der er sat et ambitiøs mål om, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere under et skal øges med 6½ pct.-enhed til op mod 57¼ pct. i 2010, se figur. Det går den rigtige vej. I de senere år er beskæftigelsen steget blandt indvandrere og efterkommere. Beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere, efterkommere og øvrige danskere Beskæftigelsesfrekvens 100 Beskæftigelsesfrekvens I dag Mål Indv. og efterk. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0 Det igangværende økonomiske opsving med historisk lav ledighed skal bruges offensivt. De gode konjunkturer giver de bedste muligheder for, at mennesker, der har svært ved at finde et job, kan komme ind på arbejdsmarkedet. Hvis de gode betingelser skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at de ledige aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet og søger de job, der findes.

11 De aftalte initiativer retter sig mod virksomhederne, den enkelte og kommunerne. Hovedelementerne i aftalen er: Plads til flere indvandrere på virksomhederne Fornyet firepartsaftale. Der indkaldes til firepartsdrøftelser med henblik på en ny aftale om bedre integration på arbejdsmarkedet, herunder om adgangspakker og ansættelse på særlige lønvilkår. Partnerskaber med større virksomheder. Regeringen vil søge at indgå partnerskabsaftaler med større virksomheder om rekruttering af ledige med svage beskæftigelsesmuligheder. Målrettet løntilskud. For at understøtte ansættelsen af flere indvandrere mv. på private virksomheder indføres en løntilskudsordning målrettet personer med bl.a. vanskelige beskæftigelsesmuligheder. Øget indsats for den enkelte Udvidet ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Med integrationsaftalen En ny chance til alle blev det aftalt, at kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, som ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen, får ret og pligt til gentagen aktivering efter hver 12. måned på passiv forsørgelse. Denne ret og pligt til gentagen aktivering udvides nu til hver 6. måned som for øvrige ledige. Varigheden af ret og pligt-aktiveringstilbud skal være mindst en måned. For at undgå meget korte aktiveringstilbud indføres krav om en minimumsvarighed på 1 måned. Håndholdt indsats: Der afsættes 300 mio.kr. over fire år til ansættelse af virksomhedsorienterede jobkonsulenter, som skal hjælpe indvandrere med at søge og finde job. Aktiveringsindsatsen skal ske til tiden. Indsatsen skal tages alvorligt. Derfor mister kommunerne refusionen for perioder, hvor ledige ikke er i aktivering, men hvor de burde være det. 2

12 5. Hurtigere gennem uddannelserne 20. juni 2006 De unge skal starte tidligere på en videregående uddannelse end i dag og det skal blive almindeligt, at de studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Optagelsessystemet skal derfor tilgodese de unge, der starter tidligt på en videregående uddannelse, og universiteterne skal sørge for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af uddannelserne og en styrket vejledning således, at de studerende kan gennemføre studiet på normeret tid. Det skal positivt understøttes af omlægninger i taxametersystemet. I dag bliver danske unge relativt sent færdige med deres uddannelse. De unge bruger over 4 år ekstra på at komme igennem uddannelsessystemet i forhold til den hurtigste vej. Det skyldes: At de unge starter sent på studiet, se figur tv. At de studerende bruger for lang tid på at gennemføre deres studier, se figur th. Tidligere studiestart og en hurtigere vej gennem uddannelsessystemet vil have flere gavnlige virkninger. Både for den enkelte og for samfundet: Den enkelte vil få flere år på arbejdsmarkedet og dermed en større indkomst set over hele livet. For samfundet som helhed vil større arbejdsudbud og beskæftigelse betyde højere vækst og velstand. Samtidig forbedres de offentlige finanser. Sen studiestart på videregående uddannelser Unge bruger 4 år ekstra før de bliver færdige År 24 Medianalder ved start på videregående uddannelse År 24 År 6 År Forsinkelser og frafald Udskudt studiestart Sverige Danmark Tyskland Finland Holland England Frankrig Spanien Erhvervskompencegivende uddannelser i alt 10. klasse mv. Kandidatuddannelser 1 0 Kilde: OECD Education at a Glance, Kilde: Uni-C Statistik og analyse.

13 Hovedelementerne i aftalen er: Forhøjelse af eksamensgennemsnit ved tidlig studiestart. Unge der søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter opnåelse af adgangsgivende eksamen, får ganget deres oprindelige eksamensgennemsnit med en kvotient på 1,08. Hermed opmuntres de unge til at starte tidligere på en videregående uddannelse end i dag. Initiativet træder i kraft fra optaget medio Bindende frister for specialeskrivning og automatisk eksamenstilmelding. Der stilles bindende tidsbegrænsning for de studerendes specialeskrivning på normeret tid, typisk ½ år. Hvis specialet ikke er færdigt, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Studerende ved universiteterne meldes automatisk til eksamen. Eksamen kan dog afmeldes. Universiteterne skal give mulighed for hurtig reeksamen til de studerende, der ikke består eksamen. Initiativet træder i kraft medio Universiteterne skal styrke studievejledningen. Universiteterne skal have pligt til at følge op i forhold til frafaldstruede studerende, som er mere end et halvt år efter normeret tid blandt andet med tilbud om samtale. Samtalen gøres obligatorisk, hvis forsinkelsen forøges yderligere i løbet af de næste 6 måneder. Endvidere skal universiteterne yde en bedre studievejledning, der tager sigte på at afhjælpe og finde løsninger på de studerendes studiemæssige, faglige og økonomiske problemer. Initiativet træder i kraft medio Universiteterne skal have en økonomisk tilskyndelse til at understøtte færdiggørelse på normeret tid. Det skal blive almindeligt, at de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid. Universiteterne skal skabe bedre sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de studerendes forudsætninger og engagement, så de faktiske studietider nærmer sig de normerede studietider. Denne udvikling kan understøttes positivt ved omlægninger i taxametersystemet. De konkrete ændringer fastsættes til efteråret. Ordningen indfases fra september 2008 med fuld effekt i Der indføres færdiggørelsestaxameter på kandidatuddannelserne. Med færdiggørelsestaxameteret bliver en del af tilskuddene til kandidatuddannelserne afhængige af, at de studerende færdiggør kandidatuddannelsen. Det svarer til de eksisterende færdiggørelsestaxametre på bacheloruddannelserne. Færdiggørelsestaxameterne indfases fra medio

14 20. juni Ungdomsuddannelse til alle For at leve op til aftalens mål om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal kommunerne have et klart og sammenhængende ansvar for, at den enkelte unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. En fornyelse af erhvervsuddannelserne, for at gøre dem mere attraktive både for elever med stærke og svage forudsætninger, samt flere praktikpladser skal være med til at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. I takt med øget globalisering og teknologisk udvikling kan der blive færre arbejdspladser til personer uden uddannelse, og virksomhederne vil efterspørge flere velkvalificerede medarbejdere. En god uddannelse øger den enkeltes chancer for at få et godt job og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes. Målsætningen er: Mindst 85 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i 2015, se figur. Mange flere skal tage en ungdomsuddannelse personer personer Løft i forhold til Regneeksempel på, hvor mange 16-årige der i løbet af deres ungdom skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er en stor udfordring. Igennem en årrække har det vist sig svært at hæve andelen til over 80 pct. Stort set alle starter på en ungdomsuddannelse, men alt for mange falder fra. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne og blandt unge indvandrere og efterkommere. Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år. I dag får godt af en årgang en ungdomsuddannelse. For at opfylde målet skal over af en årgang i 2015 gennemføre en ungdomsuddannelse.

15 Hovedelementerne i aftalen er: Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunernes skal som led i indsatsen for at alle unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse følge systematisk op over for de unge, der ikke starter på en uddannelse, eller som falder fra eller står i risiko herfor. Derudover forpligtes kommunerne til at tilbyde erhvervsgrunduddannelsen for de unge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse. Unge skal ind på det rette spor og ikke i passiv forsørgelse. Arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere i alderen år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt skal have et tilbud efter 5 ugers ledighed. Enten i form af virksomhedspraktik eller et særligt tilrettelagt projekt. Som alternativ til tilbuddet kan den unge vælge at tage en ordinær uddannelse. Dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i alderen år modtager et tilbud om løntilskudsjob efter 6 måneders ledighed. Som alternativ til løntilskudsjobbet kan den unge vælge at tage en ordinær uddannelse. Målretning af undervisningen efter 9. klasse. 10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10.klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse. Uddannelsesplanen skal kvalificeres og bruges som et langt mere aktivt redskab for at sikre elevens udbytte af 10.klasse og/eller overgangen til ungdomsuddannelse uden frafald. Dette drøftes i efteråret med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft senest ved begyndelsen af skoleåret 08/09. Erhvervsuddannelserne skal tilgodese alle elever. På erhvervsuddannelserne skal udbydes særlige grundforløb for elever med svage forudsætninger, og de skal gøres mere attraktive bl.a. ved at møde praksis tidligt i uddannelsen. Uddannelserne skal opdeles i trin, så alle unge kan få en uddannelse, der passer til deres kompetencer. Ungdomsuddannelsesinstitutioner med højt frafald bliver pålagt at udarbejde handlingsplaner for at reducere frafaldet. Der indføres endvidere voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud, som er et effektivt redskab til at reducere frafald. Flere praktikpladser. Der iværksættes en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer for at øge antallet af praktikpladser. Erhvervsskolernes mulighed for at lave nye fleksible, individuelle erhvervsuddannelser skal forbedres, så flere beskæftigelsesområder kan dækkes. Samtidig styrkes og professionaliseres erhvervsskolernes praktikpladssøgende indsats. Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om der er behov for ændringer af AER-ordningen. Hvis antallet af praktikpladser ikke øges tilstrækkeligt, skal virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at indgå praktikpladsaftaler styrkes via AER-ordningen. Inden for staten skal antallet af praktikpladser øges med mindst 25 pct. inden udgangen af 2007, og efter 2007 vil staten øge det samlede antal elever yderligere. Forstærket uddannelsesgaranti. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser samles i nye fællesindgange. Her får mobile og aktivt praktikpladssøgende elever krav på at kunne gennemføre en uddannelse inden for den valgte indgang om nødvendigt med skolepraktik. Der etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb. 2

16 7. Styrket voksen- og efteruddannelse 20. juni 2006 Aftaleparterne er enige om at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det sker gennem: Et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne. Bl.a. styrkes den opsøgende indsats, og undervisningen målrettes og gøres mere jobnær. Over de kommende år skal antallet af kursister på læse-, skrive- og regnekurser for voksne nå årligt flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen. Hermed kommer antallet af voksenlærlingepladser op på knap årligt. Bedre jobrotationsordning. Afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Udbetaling fra puljen afhænger af, at arbejdsmarkedets parter øger finansieringsbidraget til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats. Vilkår for udbetaling drøftes med arbejdsmarkedets parter. I internationale sammenligninger er voksen- og efteruddannelsesaktiviteten i Danmark allerede høj. En stor del af arbejdsstyrken deltager årligt i offentlig, privat eller virksomhedsintern voksen- og efteruddannelse. Alligevel har for mange voksne alvorlige problemer med at læse, skrive eller regne. Og personer med det svageste faglige udgangspunkt deltager mindst i voksen- og efteruddannelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 drøftet voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Der er i slutdokumentet fra trepartsdrøftelsen enighed om, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes, og at alle den enkelte, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige har et ansvar for, at opgaven løftes. Det offentlige har en særlig forpligtelse i forhold til de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedets parter har en særlig opgave i forhold til den erhvervsrettede indsats. Ud over aftalen skal følgende elementer drøftes videre i efteråret 2006: Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannelsessystem. Bedre tilbud til tosprogede. Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder. Bredere udbud af videregående voksenuddannelse. Ny model for godtgørelse på det erhvervsrettede område. Mere fleksibel deltagerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne og ny takststruktur. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt et nyt trepartsmøde om voksenog efteruddannelse i sensommeren 2006 og igen i forsommeren 2007.

17 20. juni Investeringer i fremtiden Danmark skal være et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Følgende overordnede mål prioriteres på globaliseringsområdet: De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct. af BNP. Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med at færdiggørelsesalderen reduceres. Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere. Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen samt en forenklet og permanent jobrotationsordning. På den baggrund gennemføres der beskæftigelsesfremmende reformer vedrørende bedre integration, styrket arbejdsmarkedspolitik, hurtigere igennem uddannelsessystemet og på længere sigt et højere uddannelsesniveau, som vil styrke de offentlige finanser med ½ pct. af BNP. Frem mod 2012 afsættes 10 mia.kr. til investeringer i fremtiden. Løftet indfases Globaliseringspuljen investeringer i fremtiden Mia.kr. (2007-priser) I alt 2,0 4,0 6,0 8,0 9,0 10,0 gradvist med 2 mia.kr. om året og frem til 2010 og 1 mia.kr. i 2011 og Parterne vil i 2012 drøfte det videre løft i globaliseringsindsatsen. Udmøntningen af puljen i de kommende år vil ske løbende med aftaleparterne i forbindelse med de årlige finanslovforhandlinger. Globaliseringspuljen forudsættes udmøntet på følgende hovedområder: forskning og udvikling, alle skal have en ungdomsuddannelse, flere skal have en videregående uddannelse og styrket innovation og iværksætteri voksen- og efteruddannelsen skal styrkes

18 9. Aftale med Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring 20. juni 2006 Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en bred vifte af initiativer for at sikre bedre kvalifikationer hos fremtidige indvandrere. Integrationseksamen, test i dansk og samfundsforhold og udvidelse af jobkortordningen er blandt værktøjerne. Beskæftigelse er vejen til bedre integration. Det er derfor vigtigt, at udlændinge møder et klart signal om, hvad der forventes i Danmark, herunder at beskæftigelse er normen, og at pligter og rettigheder følges ad. Udlændingepolitikken skal desuden tilpasses, så Danmark kommer til at stå bedre i konkurrencen om højt kvalificeret international arbejdskraft. Vi skal gøre en ekstra indsats for at tiltrække flere udlændinge med gode kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Større indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft vil styrke beskæftigelsen og dermed fremtidens velstand i Danmark. Samtidig kan det bidrage til at forlænge det nuværende opsving, som kan blive bremset af mangel på arbejdskraft. Hovedelementerne i aftalen er: Integrationseksamen som indfører nye krav som betingelse for adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp i stedet for tidsbegrænset opholdstilladelse og starthjælp. Integrationseksamen styrker tilskyndelsen til at opnå beskæftigelse. Test i dansk og samfundsforhold. Der indføres en test i danske samfundsforhold og sprogkundskaber for udlændinge, som ansøger om familiesammenføring til Danmark, og for forkyndere, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Udvidelse af jobkortordningen. Der gives opholdstilladelse til alle, der kan fremvise et konkret jobtilbud med en årlig aflønning over kr. Endvidere øges antallet af jobfunktioner, der udløser opholdstilladelse. Etablering af en green card-ordning i form af et pointsystem, der giver særligt kvalificerede udlændinge uden konkret jobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse, mulighed for at få et udvidet jobsøgningsvisum i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde i Danmark. Green card-ordningen giver endvidere udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, mulighed for i forlængelse heraf at blive i Danmark i op til i 6 måneder med henblik på at søge arbejde.

19 10. Aftalens virkninger: Beskæftigelse og velstand 20. juni 2006 Aftalen om velfærdsreformer sikrer, at beskæftigelsen i de næste 20 år kan holdes på et stort set uændret niveau på trods af den demografiske udvikling i retning af flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldre, se figur tv. Aftalen vil således føre til større arbejdsstyrke og lavere ledighed og dermed højere beskæftigelse. I forhold til en situation uden reformer kan beskæftigelsen blive forøget med: Omkring personer i 2025 Omkring personer i 2040 Det svarer til en stigning på henholdsvis 4 og 5 pct. Den højere beskæftigelse skabes ved: Senere tilbagetrækning: Omkring personer i 2025 og knap i Flere indvandrere og efterkommere i arbejde, styrket arbejdsmarkedspolitik, gode ungdomsuddannelser til alle og unge hurtigere igennem uddannelsessystemet mv.: Omkring personer i 2025 og knap i Den positive effekt på beskæftigelsen fører til øget velstand. Målt i forhold til en situation uden reformer øger velfærdsaftalen bruttonationalproduktet pr. indbygger med knap kr. i 2040 målt i dagens penge. Se figur th. Velfærdsaftalen styrker beskæftigelsen Velfærdsaftalen øger velstanden personer personer Virkning af tiltag kr kr. 330 BNP pr. indbygger regnet i 2006-niveau 330 Virkning af tiltag Aftalen om velfærdsreformer nødvendiggøres af, at beskæftigelsen i de næste 20 år ellers ville falde ret markant (se figur tv). Det ville være en konsekvens af den demografiske udvikling i retning af flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldre

20 11. Aftalens virkninger: Balance i den offentlige økonomi Aftalen sikrer balance i den offentlige økonomi på længere sigt og skaber samtidig plads til investeringer i fremtiden, der kan påbegyndes her og nu. Se figur. De aftalte initiativer, inkl. reguleringen af aldersgrænserne for efterløn og pension fra 2025 i tilfælde af fortsat stigende levetid, skaber et økonomisk råderum på ca. 2 pct. af BNP. Heraf afsættes ca. en fjerdedel til investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri mv. Størstedelen medgår til at finansiere stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed i takt med, at der bliver flere ældre. Forslaget om regulering af aldersgrænserne for efterløn og pension fra 2025, hvis levetiden stiger yderligere, betyder, at finansieringen af velfærdssamfundet bliver mere robust over for stigende levetid. Med de aftalte justeringer af tilbagetrækningssystemet vil Danmark være et af de lande, der er bedst rustet til at håndtere de udfordringer for den offentlige økonomi, som stigende levetid ellers vil føre med sig. Bidrag til og anvendelse af aftalens råderum Bidrag Anvendelse Uddannelse mv. Arbejdsmarkedspolitik Bedre integration Investeringer i fremtiden (½pct. af BNP) Gradvist højere efterlønsog pensionsalder frem mod 2022 m.v. Regulering af efterlønsog pensionsalder fra 2025 med levetid: Uændret antal år på efterløn og pension (1½pct. af BNP) Stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed Langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi Velfærdssamfundet gøres mere robust over for stigende levetid 2

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 2006 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen

Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen Velfærdsaftalen fra 2006 er bygget op omkring 2 delaftaler, der henholdsvis omhandler Fremtidens velstand og velfærd og Fremtidig indvandring (Velfærdsaftalen 2006:3).

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Enhedslistens folketingssekretariat 20. maj 2013 NOTAT Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Dette notat beskriver hovedelementerne i Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Notatet er delt op

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum Luk op for nye jobmuligheder Netop nu er der brug for virksomheder, der kan se potentialet og mulighederne i de mange stærkt motiverede ledige, som hidtil har haft vanskeligt ved at finde de rette jobåbninger.

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere