Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid"

Transkript

1 20. juni 2006 Resuméer 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen 4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde 5. Hurtigere igennem uddannelserne 6. Ungdomsuddannelse til alle 7. Styrket voksen- og efteruddannelse 8. Investeringer i fremtiden 9. Aftale med Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring 10. Aftalens virkninger: Beskæftigelse og velstand 11. Aftalens virkninger: Balance i den offentlige økonomi

2 20. juni Processen forud for aftalen om Fremtidens velstand og velfærd Processen omkring de velfærdsreformer, der nu er indgået en historisk aftale om, har været grundigt tilrettelagt. Regeringen nedsatte 23. september 2003 Velfærdskommissionen, der i løbet af det næste par år analyserede en lang række relevante problemstillinger. Kommissionen præsenterede sine anbefalinger den 7. december I den mellemliggende periode blev der tillige nedsat et trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet i september 2004 og et Globaliseringsråd i april Trepartsudvalget afrapporterede i februar 2006, mens regeringens udkast til strategi for Danmark i den globale økonomi blev fremlagt i marts Med udgangspunkt i det grundige forarbejde præsenterede regeringen sit udspil til Fremtidens velstand og velfærd den 4. april Og nu omtrent 2½ måned efter har anstrengelserne båret frugt i form af en historisk aftale om fremtidens Danmark. Aftalens hovedindhold er: Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden og flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Hurtigere igennem uddannelserne. Ungdomsuddannelse til alle, flere med videregående uddannelse og styrket voksen- og efteruddannelse. Investeringer i fremtiden. Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer (særaftale). De overordnede mål med aftalen er at Sikre holdbare og robuste offentlige finanser så velfærden kan finansieres mange år ud i fremtiden. Løfte uddannelsesniveauet markant så vi er godt rustet til globaliseringen og teknologiske fremskridt. Gribe den historisk gode chance for at nedbringe ledigheden det gælder ikke mindst for indvandrere og efterkommere.

3 20. juni Senere tilbagetrækning: Gradvis og nænsom justering af efterløn og folkepension Aftalepartierne er enige om at gennemføre en gradvis og nænsom justering af efterløns- og folkepensionsalderen. Vi lever længere, og længere levetid er et gode. Men det er nødvendigt at justere tilbagetrækningsreglerne, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år. Beslutningerne skal tages nu, så alle får god tid til at tilpasse sig og kan planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Hovedprincipper i aftalen er: Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne, og kan derfor gå på efterløn som 60-årige. Alderen for efterløn hæves gradvis fra 2019, så den i 2022 bliver 62 år. Alderen for folkepension hæves gradvis fra 2024, så den bliver 67 år i Det er det samme, som den var før Efterlønsperioden vil dermed fortsat være 5 år. Alderen for efterløn og folkepension tilpasses fra og med 2025, hvis levealderen øges. Princippet er, at efterlønsperioden hele tiden skal være 5 år, og at den samlede maksimale periode på efterløn og som pensionist skal være upåvirket af ændringer i levetiden. Eksempelvis kan en person, der er mellem 47½ år og 48 år ved udgangen af 2006, gå på efterløn som 60½-årig, mens en person, der er mellem 44 år og 46½ år ved udgangen af 2006, kan gå på efterløn som 62-årig, jf. skemaet på næste side. Efterlønnens størrelse er uændret. Efterlønsbidraget skal betales i 30 år mod 25 år i dag, og indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år. Der indføres en fortrydelsesordning for personer med lang tids tilknytning til arbejdsmarkedet. Fortrydelsesordningen gør det muligt for personer, der i første omgang har fravalgt efterløn, at melde sig til ordningen senere. Det vil dog indebære nedsat efterløn og nedsat skattefri præmie ved udsættelse af tilbagetrækningen. Justeringen af reglerne for efterløn og folkepension berører alene personer, der er under 48 år ved udgangen af 2006.

4 Hvornår kan man gå på efterløn og folkepension? Personer med følgende alder pr. 31. december ½ 49½ ½ 48½ ½ 47½ ½ 46½ ½ 45½-46 År Halvår kan gå på efterløn (blå felter) og folkepension (grønne felter) ved den angivne alder i det angivne år og halvår ½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ 56 55½ ½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ 56 55½ 1. 60½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ ½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ 57 56½ 1. 61½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ ½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ 58 57½ 1 62½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ ½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ 59 58½ 1. 63½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ ½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ 60 59½ 1. 64½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ ½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ 61 60½ 1. 65½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ ½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ 62 61½ 1. 66½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ ½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ 63 62½ 1. 67½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ ½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ 64 63½ 1. 68½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ ½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ 65 64½ 1 69½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ ½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ 66 65½ 1 70½ 70 69½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ ½ 70 69½ 69 68½ 68 67½ 67 66½ 2

5 Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre i de nuværende erhvervsaktive aldre. Der bliver flere ældre, fordi de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og fordi vi lever længere. Det er naturligvis positivt, at vi lever længere. Men det er også forbundet med nogle udfordringer. Når der bliver flere ældre, så stiger udgifterne til efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Og når der samtidig bliver færre til at arbejde, så bliver der færre til at betale skat. Dermed kommer finansieringen af velfærdsamfundet under pres. Selv om vi lever længere, har der typisk været en klar tendens til, at vi bruger kortere tid på arbejdsmarkedet. Et arbejdsliv er reduceret fra 40½ år i 1979 til 38½ år i 2005, selv om levetiden er steget med 2¼ år. Samtidig er tiden på pension mv. øget fra 19¼ år i 1979 til 21½ år i Se figur tv. Vi arbejder en mindre del af livet Reformer kan fastholde en god balance Med uændrede regler 2040 Med reformer 2040 Arbejdsliv 40½ år Opvækst og uddannelse 19½ år Efterløn og pension 19¼ år Arbejdsliv 38½ år Opvækst og uddannelse 21½ år Efterløn og pension 21½ år Arbejdsliv 37¾ år Opvækst og uddannelse 22¼ år Efterløn og pension 23¼ år Arbejdsliv 41½ år Opvækst og uddannelse 22 år Efterløn og pension 19¾ år Levetid: 79¼ år Levetid: 81½ år Levetid: 83¼ år Levetid: 83¼ år Anm.: Arbejdslivet er her opgjort som forskellen mellem det gennemsnitlige antal år, som unge bruger på opvækst og uddannelse, og efterlønsalderen. Levetiden er middellevetiden for 60-årige. Denne tendens kan ikke fortsætte i årene fremover. Vi er nødt til gradvis at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. For at sikre balance skal flere raske år omsættes til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Det er naturligt at øge alderen for efterløn og pension, når vi lever længere. Ellers vil arbejdslivet komme til at udgøre en stadig mindre del af den enkeltes liv. Se figur th.

6 Nærmere beskrivelse af hovedelementerne i aftalen Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder. Personer, der er 48 år eller mere ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. Efterlønsalderen hæves med ½ år i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, dvs. til 62 år i Folkepensionsalderen hæves med ½ år i henholdsvis 2024, 2025, 2026 og 2027, dvs. til 67 år i Efterlønsperioden vil således fortsat udgøre 5 år. Justering af aldersgrænserne efter Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på længere sigt. Hvis levetiden ikke ændres, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år. Større målretning mod personer med mange år på arbejdsmarkedet. Man skal fremover indbetale efterlønsbidrag i 30 år, før man kan få efterløn, mod nu 25 år. Man skal endvidere være medlem af en a-kasse og påbegynde indbetalingerne af efterlønsbidrag senest, når man fylder 30 år. Disse krav gælder for personer, der er 28 år eller yngre ved udgangen af Personer, der er 29 år eller ældre ved udgangen af 2006, er omfattet af en overgangsregel. Fortrydelsesordning. Der indføres derfor en ordning, der giver personer med ubrudt a-kassemedlemskab fra det 24. år mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen indtil 15 år før efterlønsalderen. For personer, der er over 34 år ved udgangen af 2006, er kravet a-kasse-medlemskab siden Fortrydelsesordningen omfatter også deltidsforsikrede. Med en efterlønsalder på 62 år vil personer med lang arbejdsmarkedstilknytning således kunne tilmelde sig efterlønsordningen, indtil de fylder 47 år. Den mulige efterlønsydelse reduceres med 2 pct. af dagpengemaksimum for hvert års manglende bidrag i forhold til den normale bidragsperiode på 30 år. Den kvartalsvise sats for skattefri præmie nedsættes tilsvarende med 4 pct. for hvert års manglende betaling. Der er ikke mulighed for efterbetaling af manglende bidrag. Lempet fradrag for arbejdsindkomst. Med gældende regler har efterlønsmodtagere med en lav timeløn en forholdsvis beskeden økonomisk gevinst af supplerende arbejde i efterlønsperioden. Derfor gennemføres en målrettet lempelse af fradraget for arbejdsindkomst i efterlønnen således, at efterlønsmodtagere med en relativ lav timeløn får et mindre fradrag pr. arbejdstime, mens fradraget er uændret for efterlønsmodtagere med en relativ høj timeløn. Der sættes en grænse for det beløb, der kan optjenes til lempelig modregning, på kr. årligt. Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder. En række aldersgrænser i bl.a. social- og arbejdsmarkeds- og skatte-lovgivningen justeres i takt med efterløns- og folkepensionsalderen. Aldersgrænsen for tilbagetrækning med pension hæves for kommende tjenestemænd i takt med efterlønsalderen. For ministre m.fl. hæves aldersgrænsen for udbetaling af pension optjent efter ændringslovens ikrafttrædelse i takt med efterlønsalderen. Delpensionsordningen afvikles for personer, der er under 48 år ved udgangen af

7 Ens regler for dagpengeperiode og aktivering m.v. Dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de ældre sidestilles med reglerne for andre grupper med henblik på at sikre ens vilkår for alle og styrke ældres muligheder for at komme i beskæftigelse. Den forlængede dagpengeret for de årige ophæves. Der indføres ret og pligt til aktivering for årige på linje med andre ledige. Dagpengeperioden for over 60-årige forøges fra 2½ til 4 år. Den forstærkede tidlige aktiveringsindsats for personer i efterlønsalderen fastholdes Løntilskudsordning for de lidt ældre. Der indføres en særlig løntilskudsordning, hvor der gives mulighed for et højere løntilskud i op til 6 måneder ved ansættelse af personer over 55 år, som har modtaget dagpenge eller kontanthjælp mv. i 12 sammenhængende måneder. Ordningen løber over 5 år. Seniorjob mv. Personer over 55 år, der opbruger dagpengeretten, får mulighed for at blive ansat i et seniorjob med overenskomstmæssig løn. Seniorpolitikken i den offentlige sektor styrkes. Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø. Der oprettes en forebyggelsesfond, der bl.a. skal forebygge og reducere dårligt arbejdsmiljø gennem støtte til projekter. Fonden etableres med 3 mia.kr. Arbejdsmiljøinitiativer blandt andet i brancher med nedslidningstruet arbejdskraft. Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet. Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til 70 år. Pligtige afgangsaldre for tjenestemænd søges hævet.

8 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen 20. juni 2006 Dansk økonomi er i kraftig vækst og blandt de stærkeste i EU. Det igangværende økonomiske opsving har medført stigende beskæftigelse og rekordlav ledighed. Ledigheden er i dag under personer. Stadig flere brancher, bl.a. byggeriet, melder om voksende mangel på arbejdskraft, og virksomheder oplever, at deres produktionsmuligheder bliver begrænset af, at de ikke kan skaffe det nødvendige antal medarbejdere. Et forøget arbejdsudbud vil understøtte opsvinget og styrke den offentlige økonomi. For at nedbringe ledigheden og øge beskæftigelsen yderligere og undgå flaskehalse er der enighed om at fortsætte linjen i arbejdsmarkedspolitikken, som har bidraget til faldende ledighed gennem det sidste årti. Ledigheden er rekordlav personer personer Parterne bag aftalen er enige om, at der fremover er brug for blandt andet systematisk rådighedsvurdering og fremrykket aktivering i indsatsen for at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den lediges forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov. Indsatsen skal tilrettelægges efter den enkeltes kvalifikationer og ressourcer. I en situation med lav ledighed og mangel på arbejdskraft er det afgørende at sikre reel rådighed og aktiv jobsøgning blandt ledige. Samtidig skal der ske en hurtig og effektiv formidling af ledige med de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Der er brug for de ledige på arbejdsmarkedet. Der er behov for en aktiv indsats ikke passivitet. Det er derfor væsentligt med relevant opfølgning, tilbud og aktivering, der bringer den ledige i beskæftigelse.

9 Hovedelementerne i aftalen på arbejdsmarkedsområdet er: Øget fokus på ledige job. Der indføres krav om, at forsikrede ledige samt kontantog starthjælpsmodtagere tilmeldt Arbejdsformidlingen skal gå på Jobnet mindst en gang ugentligt for at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende. Systematisk rådighedsvurdering af ledige. Der indføres systematiske rådighedsvurderinger hver 3. måned. For dagpengemodtagere varetages opgaven af a- kasserne og for kontant- og starthjælpsmodtagere af kommunerne. Forenkling af samtaletyper. Samtalerne mellem ledige og AF eller kommunen er vigtige redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt, at fokus i samtalerne er, at den ledige hurtigst muligt skal i job. Derfor forenkles de forskellige samtaletyper i beskæftigelsesindsatsen til én type af samtale, jobsamtalen. Der indføres nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler. Fremrykket aktivering. Tidspunktet for ret og pligt til første aktiveringstilbud for ledige over 30 år fremrykkes til efter 9 måneder. Efter 2 år vurderes det, om der fortsat er behov for en fremrykket aktiveringsindsats på baggrund af konjunktursituationen, ledighedsniveauet og en evaluering af indsatsen. Fuldtidsaktivering af forsikrede ledige efter 2½ år. Alle ledige skal fuldtidsaktiveres efter 2½ års ledighed. Indsatsen skal primært bestå af intensiv jobsøgning, løntilskud, virksomhedspraktik. Forlængelse af uddannelsespuljer. Muligheden for 1-årige uddannelsestilbud inden for områder med eller forventning om mangel på arbejdskraft for ledige, som ikke kan finde beskæftigelse på eget fagområde, forlænges til 2007 og Der afsættes 50 mio. kr. årligt. Ny model for ordinær formidling. Der indføres en ny model for ordinær formidling, hvor ledige, som bliver formidlet til et job uden at få det, omfattes af et systematisk formidlingsforløb. Forløbet består i, at den ledige formidles hurtigst muligt til et nyt job eller bliver pålagt at søge et antal stillinger. Hvis vedkommende ikke har fået job efter 3 måneder igangsættes aktivering. Afskaffelse af særregler for ældre ledige. Der er brug for de lidt ældre på arbejdsmarkedet, og der skal være lige vilkår for alle. Derfor ophæves den forlængede dagpengeret for de årige, så dagpengeperioden for denne gruppe får samme længde som for andre. Samtidig indføres ret og pligt til aktivering for årige ledige på linje med andre ledige. 2

10 4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde 20. juni 2006 Øget kommunalt ansvar, fokus på indsatsen for den enkelte og målrettede løntilskud. Sådan lyder nogle af opskrifterne i aftaleteksten på at sikre flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Beskæftigelse er vejen til integration af indvandrere og efterkommere i det danske samfund. Et arbejde giver mulighed for at forsørge sig selv og sin familie og at bidrage til fællesskabet. Det styrker sammenhængskraften i samfundet. Der er sat et ambitiøs mål om, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere under et skal øges med 6½ pct.-enhed til op mod 57¼ pct. i 2010, se figur. Det går den rigtige vej. I de senere år er beskæftigelsen steget blandt indvandrere og efterkommere. Beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere, efterkommere og øvrige danskere Beskæftigelsesfrekvens 100 Beskæftigelsesfrekvens I dag Mål Indv. og efterk. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0 Det igangværende økonomiske opsving med historisk lav ledighed skal bruges offensivt. De gode konjunkturer giver de bedste muligheder for, at mennesker, der har svært ved at finde et job, kan komme ind på arbejdsmarkedet. Hvis de gode betingelser skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at de ledige aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet og søger de job, der findes.

11 De aftalte initiativer retter sig mod virksomhederne, den enkelte og kommunerne. Hovedelementerne i aftalen er: Plads til flere indvandrere på virksomhederne Fornyet firepartsaftale. Der indkaldes til firepartsdrøftelser med henblik på en ny aftale om bedre integration på arbejdsmarkedet, herunder om adgangspakker og ansættelse på særlige lønvilkår. Partnerskaber med større virksomheder. Regeringen vil søge at indgå partnerskabsaftaler med større virksomheder om rekruttering af ledige med svage beskæftigelsesmuligheder. Målrettet løntilskud. For at understøtte ansættelsen af flere indvandrere mv. på private virksomheder indføres en løntilskudsordning målrettet personer med bl.a. vanskelige beskæftigelsesmuligheder. Øget indsats for den enkelte Udvidet ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Med integrationsaftalen En ny chance til alle blev det aftalt, at kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, som ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen, får ret og pligt til gentagen aktivering efter hver 12. måned på passiv forsørgelse. Denne ret og pligt til gentagen aktivering udvides nu til hver 6. måned som for øvrige ledige. Varigheden af ret og pligt-aktiveringstilbud skal være mindst en måned. For at undgå meget korte aktiveringstilbud indføres krav om en minimumsvarighed på 1 måned. Håndholdt indsats: Der afsættes 300 mio.kr. over fire år til ansættelse af virksomhedsorienterede jobkonsulenter, som skal hjælpe indvandrere med at søge og finde job. Aktiveringsindsatsen skal ske til tiden. Indsatsen skal tages alvorligt. Derfor mister kommunerne refusionen for perioder, hvor ledige ikke er i aktivering, men hvor de burde være det. 2

12 5. Hurtigere gennem uddannelserne 20. juni 2006 De unge skal starte tidligere på en videregående uddannelse end i dag og det skal blive almindeligt, at de studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Optagelsessystemet skal derfor tilgodese de unge, der starter tidligt på en videregående uddannelse, og universiteterne skal sørge for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af uddannelserne og en styrket vejledning således, at de studerende kan gennemføre studiet på normeret tid. Det skal positivt understøttes af omlægninger i taxametersystemet. I dag bliver danske unge relativt sent færdige med deres uddannelse. De unge bruger over 4 år ekstra på at komme igennem uddannelsessystemet i forhold til den hurtigste vej. Det skyldes: At de unge starter sent på studiet, se figur tv. At de studerende bruger for lang tid på at gennemføre deres studier, se figur th. Tidligere studiestart og en hurtigere vej gennem uddannelsessystemet vil have flere gavnlige virkninger. Både for den enkelte og for samfundet: Den enkelte vil få flere år på arbejdsmarkedet og dermed en større indkomst set over hele livet. For samfundet som helhed vil større arbejdsudbud og beskæftigelse betyde højere vækst og velstand. Samtidig forbedres de offentlige finanser. Sen studiestart på videregående uddannelser Unge bruger 4 år ekstra før de bliver færdige År 24 Medianalder ved start på videregående uddannelse År 24 År 6 År Forsinkelser og frafald Udskudt studiestart Sverige Danmark Tyskland Finland Holland England Frankrig Spanien Erhvervskompencegivende uddannelser i alt 10. klasse mv. Kandidatuddannelser 1 0 Kilde: OECD Education at a Glance, Kilde: Uni-C Statistik og analyse.

13 Hovedelementerne i aftalen er: Forhøjelse af eksamensgennemsnit ved tidlig studiestart. Unge der søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter opnåelse af adgangsgivende eksamen, får ganget deres oprindelige eksamensgennemsnit med en kvotient på 1,08. Hermed opmuntres de unge til at starte tidligere på en videregående uddannelse end i dag. Initiativet træder i kraft fra optaget medio Bindende frister for specialeskrivning og automatisk eksamenstilmelding. Der stilles bindende tidsbegrænsning for de studerendes specialeskrivning på normeret tid, typisk ½ år. Hvis specialet ikke er færdigt, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Studerende ved universiteterne meldes automatisk til eksamen. Eksamen kan dog afmeldes. Universiteterne skal give mulighed for hurtig reeksamen til de studerende, der ikke består eksamen. Initiativet træder i kraft medio Universiteterne skal styrke studievejledningen. Universiteterne skal have pligt til at følge op i forhold til frafaldstruede studerende, som er mere end et halvt år efter normeret tid blandt andet med tilbud om samtale. Samtalen gøres obligatorisk, hvis forsinkelsen forøges yderligere i løbet af de næste 6 måneder. Endvidere skal universiteterne yde en bedre studievejledning, der tager sigte på at afhjælpe og finde løsninger på de studerendes studiemæssige, faglige og økonomiske problemer. Initiativet træder i kraft medio Universiteterne skal have en økonomisk tilskyndelse til at understøtte færdiggørelse på normeret tid. Det skal blive almindeligt, at de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid. Universiteterne skal skabe bedre sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de studerendes forudsætninger og engagement, så de faktiske studietider nærmer sig de normerede studietider. Denne udvikling kan understøttes positivt ved omlægninger i taxametersystemet. De konkrete ændringer fastsættes til efteråret. Ordningen indfases fra september 2008 med fuld effekt i Der indføres færdiggørelsestaxameter på kandidatuddannelserne. Med færdiggørelsestaxameteret bliver en del af tilskuddene til kandidatuddannelserne afhængige af, at de studerende færdiggør kandidatuddannelsen. Det svarer til de eksisterende færdiggørelsestaxametre på bacheloruddannelserne. Færdiggørelsestaxameterne indfases fra medio

14 20. juni Ungdomsuddannelse til alle For at leve op til aftalens mål om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal kommunerne have et klart og sammenhængende ansvar for, at den enkelte unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. En fornyelse af erhvervsuddannelserne, for at gøre dem mere attraktive både for elever med stærke og svage forudsætninger, samt flere praktikpladser skal være med til at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. I takt med øget globalisering og teknologisk udvikling kan der blive færre arbejdspladser til personer uden uddannelse, og virksomhederne vil efterspørge flere velkvalificerede medarbejdere. En god uddannelse øger den enkeltes chancer for at få et godt job og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes. Målsætningen er: Mindst 85 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i 2015, se figur. Mange flere skal tage en ungdomsuddannelse personer personer Løft i forhold til Regneeksempel på, hvor mange 16-årige der i løbet af deres ungdom skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er en stor udfordring. Igennem en årrække har det vist sig svært at hæve andelen til over 80 pct. Stort set alle starter på en ungdomsuddannelse, men alt for mange falder fra. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne og blandt unge indvandrere og efterkommere. Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år. I dag får godt af en årgang en ungdomsuddannelse. For at opfylde målet skal over af en årgang i 2015 gennemføre en ungdomsuddannelse.

15 Hovedelementerne i aftalen er: Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunernes skal som led i indsatsen for at alle unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse følge systematisk op over for de unge, der ikke starter på en uddannelse, eller som falder fra eller står i risiko herfor. Derudover forpligtes kommunerne til at tilbyde erhvervsgrunduddannelsen for de unge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse. Unge skal ind på det rette spor og ikke i passiv forsørgelse. Arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere i alderen år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt skal have et tilbud efter 5 ugers ledighed. Enten i form af virksomhedspraktik eller et særligt tilrettelagt projekt. Som alternativ til tilbuddet kan den unge vælge at tage en ordinær uddannelse. Dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i alderen år modtager et tilbud om løntilskudsjob efter 6 måneders ledighed. Som alternativ til løntilskudsjobbet kan den unge vælge at tage en ordinær uddannelse. Målretning af undervisningen efter 9. klasse. 10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10.klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse. Uddannelsesplanen skal kvalificeres og bruges som et langt mere aktivt redskab for at sikre elevens udbytte af 10.klasse og/eller overgangen til ungdomsuddannelse uden frafald. Dette drøftes i efteråret med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft senest ved begyndelsen af skoleåret 08/09. Erhvervsuddannelserne skal tilgodese alle elever. På erhvervsuddannelserne skal udbydes særlige grundforløb for elever med svage forudsætninger, og de skal gøres mere attraktive bl.a. ved at møde praksis tidligt i uddannelsen. Uddannelserne skal opdeles i trin, så alle unge kan få en uddannelse, der passer til deres kompetencer. Ungdomsuddannelsesinstitutioner med højt frafald bliver pålagt at udarbejde handlingsplaner for at reducere frafaldet. Der indføres endvidere voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud, som er et effektivt redskab til at reducere frafald. Flere praktikpladser. Der iværksættes en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer for at øge antallet af praktikpladser. Erhvervsskolernes mulighed for at lave nye fleksible, individuelle erhvervsuddannelser skal forbedres, så flere beskæftigelsesområder kan dækkes. Samtidig styrkes og professionaliseres erhvervsskolernes praktikpladssøgende indsats. Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om der er behov for ændringer af AER-ordningen. Hvis antallet af praktikpladser ikke øges tilstrækkeligt, skal virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at indgå praktikpladsaftaler styrkes via AER-ordningen. Inden for staten skal antallet af praktikpladser øges med mindst 25 pct. inden udgangen af 2007, og efter 2007 vil staten øge det samlede antal elever yderligere. Forstærket uddannelsesgaranti. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser samles i nye fællesindgange. Her får mobile og aktivt praktikpladssøgende elever krav på at kunne gennemføre en uddannelse inden for den valgte indgang om nødvendigt med skolepraktik. Der etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb. 2

16 7. Styrket voksen- og efteruddannelse 20. juni 2006 Aftaleparterne er enige om at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det sker gennem: Et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne. Bl.a. styrkes den opsøgende indsats, og undervisningen målrettes og gøres mere jobnær. Over de kommende år skal antallet af kursister på læse-, skrive- og regnekurser for voksne nå årligt flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen. Hermed kommer antallet af voksenlærlingepladser op på knap årligt. Bedre jobrotationsordning. Afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Udbetaling fra puljen afhænger af, at arbejdsmarkedets parter øger finansieringsbidraget til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats. Vilkår for udbetaling drøftes med arbejdsmarkedets parter. I internationale sammenligninger er voksen- og efteruddannelsesaktiviteten i Danmark allerede høj. En stor del af arbejdsstyrken deltager årligt i offentlig, privat eller virksomhedsintern voksen- og efteruddannelse. Alligevel har for mange voksne alvorlige problemer med at læse, skrive eller regne. Og personer med det svageste faglige udgangspunkt deltager mindst i voksen- og efteruddannelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 drøftet voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Der er i slutdokumentet fra trepartsdrøftelsen enighed om, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes, og at alle den enkelte, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige har et ansvar for, at opgaven løftes. Det offentlige har en særlig forpligtelse i forhold til de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedets parter har en særlig opgave i forhold til den erhvervsrettede indsats. Ud over aftalen skal følgende elementer drøftes videre i efteråret 2006: Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannelsessystem. Bedre tilbud til tosprogede. Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder. Bredere udbud af videregående voksenuddannelse. Ny model for godtgørelse på det erhvervsrettede område. Mere fleksibel deltagerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne og ny takststruktur. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt et nyt trepartsmøde om voksenog efteruddannelse i sensommeren 2006 og igen i forsommeren 2007.

17 20. juni Investeringer i fremtiden Danmark skal være et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Følgende overordnede mål prioriteres på globaliseringsområdet: De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct. af BNP. Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med at færdiggørelsesalderen reduceres. Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere. Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen samt en forenklet og permanent jobrotationsordning. På den baggrund gennemføres der beskæftigelsesfremmende reformer vedrørende bedre integration, styrket arbejdsmarkedspolitik, hurtigere igennem uddannelsessystemet og på længere sigt et højere uddannelsesniveau, som vil styrke de offentlige finanser med ½ pct. af BNP. Frem mod 2012 afsættes 10 mia.kr. til investeringer i fremtiden. Løftet indfases Globaliseringspuljen investeringer i fremtiden Mia.kr. (2007-priser) I alt 2,0 4,0 6,0 8,0 9,0 10,0 gradvist med 2 mia.kr. om året og frem til 2010 og 1 mia.kr. i 2011 og Parterne vil i 2012 drøfte det videre løft i globaliseringsindsatsen. Udmøntningen af puljen i de kommende år vil ske løbende med aftaleparterne i forbindelse med de årlige finanslovforhandlinger. Globaliseringspuljen forudsættes udmøntet på følgende hovedområder: forskning og udvikling, alle skal have en ungdomsuddannelse, flere skal have en videregående uddannelse og styrket innovation og iværksætteri voksen- og efteruddannelsen skal styrkes

18 9. Aftale med Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring 20. juni 2006 Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en bred vifte af initiativer for at sikre bedre kvalifikationer hos fremtidige indvandrere. Integrationseksamen, test i dansk og samfundsforhold og udvidelse af jobkortordningen er blandt værktøjerne. Beskæftigelse er vejen til bedre integration. Det er derfor vigtigt, at udlændinge møder et klart signal om, hvad der forventes i Danmark, herunder at beskæftigelse er normen, og at pligter og rettigheder følges ad. Udlændingepolitikken skal desuden tilpasses, så Danmark kommer til at stå bedre i konkurrencen om højt kvalificeret international arbejdskraft. Vi skal gøre en ekstra indsats for at tiltrække flere udlændinge med gode kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Større indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft vil styrke beskæftigelsen og dermed fremtidens velstand i Danmark. Samtidig kan det bidrage til at forlænge det nuværende opsving, som kan blive bremset af mangel på arbejdskraft. Hovedelementerne i aftalen er: Integrationseksamen som indfører nye krav som betingelse for adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp i stedet for tidsbegrænset opholdstilladelse og starthjælp. Integrationseksamen styrker tilskyndelsen til at opnå beskæftigelse. Test i dansk og samfundsforhold. Der indføres en test i danske samfundsforhold og sprogkundskaber for udlændinge, som ansøger om familiesammenføring til Danmark, og for forkyndere, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Udvidelse af jobkortordningen. Der gives opholdstilladelse til alle, der kan fremvise et konkret jobtilbud med en årlig aflønning over kr. Endvidere øges antallet af jobfunktioner, der udløser opholdstilladelse. Etablering af en green card-ordning i form af et pointsystem, der giver særligt kvalificerede udlændinge uden konkret jobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse, mulighed for at få et udvidet jobsøgningsvisum i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde i Danmark. Green card-ordningen giver endvidere udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, mulighed for i forlængelse heraf at blive i Danmark i op til i 6 måneder med henblik på at søge arbejde.

19 10. Aftalens virkninger: Beskæftigelse og velstand 20. juni 2006 Aftalen om velfærdsreformer sikrer, at beskæftigelsen i de næste 20 år kan holdes på et stort set uændret niveau på trods af den demografiske udvikling i retning af flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldre, se figur tv. Aftalen vil således føre til større arbejdsstyrke og lavere ledighed og dermed højere beskæftigelse. I forhold til en situation uden reformer kan beskæftigelsen blive forøget med: Omkring personer i 2025 Omkring personer i 2040 Det svarer til en stigning på henholdsvis 4 og 5 pct. Den højere beskæftigelse skabes ved: Senere tilbagetrækning: Omkring personer i 2025 og knap i Flere indvandrere og efterkommere i arbejde, styrket arbejdsmarkedspolitik, gode ungdomsuddannelser til alle og unge hurtigere igennem uddannelsessystemet mv.: Omkring personer i 2025 og knap i Den positive effekt på beskæftigelsen fører til øget velstand. Målt i forhold til en situation uden reformer øger velfærdsaftalen bruttonationalproduktet pr. indbygger med knap kr. i 2040 målt i dagens penge. Se figur th. Velfærdsaftalen styrker beskæftigelsen Velfærdsaftalen øger velstanden personer personer Virkning af tiltag kr kr. 330 BNP pr. indbygger regnet i 2006-niveau 330 Virkning af tiltag Aftalen om velfærdsreformer nødvendiggøres af, at beskæftigelsen i de næste 20 år ellers ville falde ret markant (se figur tv). Det ville være en konsekvens af den demografiske udvikling i retning af flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldre

20 11. Aftalens virkninger: Balance i den offentlige økonomi Aftalen sikrer balance i den offentlige økonomi på længere sigt og skaber samtidig plads til investeringer i fremtiden, der kan påbegyndes her og nu. Se figur. De aftalte initiativer, inkl. reguleringen af aldersgrænserne for efterløn og pension fra 2025 i tilfælde af fortsat stigende levetid, skaber et økonomisk råderum på ca. 2 pct. af BNP. Heraf afsættes ca. en fjerdedel til investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri mv. Størstedelen medgår til at finansiere stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed i takt med, at der bliver flere ældre. Forslaget om regulering af aldersgrænserne for efterløn og pension fra 2025, hvis levetiden stiger yderligere, betyder, at finansieringen af velfærdssamfundet bliver mere robust over for stigende levetid. Med de aftalte justeringer af tilbagetrækningssystemet vil Danmark være et af de lande, der er bedst rustet til at håndtere de udfordringer for den offentlige økonomi, som stigende levetid ellers vil føre med sig. Bidrag til og anvendelse af aftalens råderum Bidrag Anvendelse Uddannelse mv. Arbejdsmarkedspolitik Bedre integration Investeringer i fremtiden (½pct. af BNP) Gradvist højere efterlønsog pensionsalder frem mod 2022 m.v. Regulering af efterlønsog pensionsalder fra 2025 med levetid: Uændret antal år på efterløn og pension (1½pct. af BNP) Stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed Langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi Velfærdssamfundet gøres mere robust over for stigende levetid 2

Samlet oversigt over regeringens udspil

Samlet oversigt over regeringens udspil Samlet oversigt over regeringens udspil Regeringens udspil består af forslag på følgende områder: Investeringer i fremtiden Flere penge til forskning Ungdomsuddannelse til alle Flere med videregående uddannelse

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 2006 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Aftale om fremtidig indvandring

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Aftale om fremtidig indvandring Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden Aftale om fremtidig indvandring 20. juni 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Oversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007

Oversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007 Samtlige jobcentre, kommuner m. fl. Oversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007 Der er en række forskellige ikrafttrædelsesdatoer i lov nr. 176 af 27. februar 2007

Læs mere

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen 1. november 2006 Resuméer 1. Aftale om globaliseringspuljen - gennemgribende investering i Danmarks fremtid 2. Betydelige investeringer i

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen

Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen Reformen har som mål, at Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige får et reelt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld. Aftale om senere tilbagetrækning Nyt kapitel Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidig vil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet

Initiativer på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 19. januar 2012 HHS Initiativer på beskæftigelsesområdet Initiativ/Hovedindhold Kilde Status/Udmøntning Økonomi 1 Dagpengeperiode forlænges med ½ år for alle

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S. Aktivitet er vejen til job

Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S. Aktivitet er vejen til job Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S Aktivitet er vejen til job Velfærdsaftalens nye regler om ledige 2007-2008 Arbejdsmarkedsstyrelsen Oktober 2007 Mange ændringer ét formål

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 78 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 78 Folketinget Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Velfærdsaftalen med KTO s kommentarer

Velfærdsaftalen med KTO s kommentarer KTO Sekretariatet 23. juni 2006 HW Sagsnr.: 611.2 Velfærdsaftalen med KTO s kommentarer Indledning Regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har den 20. juni 2006 indgået

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere