Brug af partnering i Danmark. en dokumentation af byggebranchens brug af partnering

Transkript

1 Brug af partnering i Danmark en dokumentation af byggebranchens brug af partnering 1

2 Spørgsmålene i undersøgelsen er besvaret med udgangspunkt i følgende definition af partnering i byggeprojekter: Baggrunden for partnering er ønsket om at skabe et transparent forretningsmiljø og at optimere byggeprocessen og produktet ved at etablere et samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parters kompetencer. Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Definition: Begrebet "partnering" anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt når dette gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. Udgivet af: Temagruppe partnering under Byggeriets Evaluerings Center med støtte fra Fonden Realdania. Ansvarshavende: Direktør Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste Redaktion: Steffen Gøth, COWI A/S Foto: Poul Henriksen, Forsvarets Bygningstjeneste Grafisk design: Alvor Jensen-Terpet, Forsvarets Bygningstjeneste Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 1200 eksemplarer ISBN nummer:

3 Rapport fra spørgeskemaundersøgelse om praktisk gennemførelse af partnering i Danmark Baggrund og datagrundlag I efteråret 2004 foranstaltede Temagruppen for Partnering under Byggeriets Evaluerings Center en spørgeskemaundersøgelse om den praktiske anvendelse af partnering i den danske bygge- og anlægssektor. Undersøgelsen blev gennemført for temagruppen af COWI. Spørgeskemaerne blev besvaret via internettet. Temagruppens medlemmer har ved en søgning gennem deres firmaer og de andre netværk, de deltager i, fået information om i alt 122 projekter, der er udført i partnering i Danmark. Fra hvert af disse projekter blev der valgt en svarperson, idet der blev søgt en spredning af svarpersoner mellem de forskellige roller i byggesagen (bygherre, rådgiver, entreprenør mm.) samt tilgodeset en høj sandsynlighed for besvarelse. Af de 122 projekter har vi fra 5 projekter fået den tilbagemelding, at svarpersonerne ikke selv anså projektet for et partneringprojekt, og disse projekter er herefter udeladt af undersøgelsen. Af de resterende 117 projekter er der indkommet 101 svar, dvs. en svarprocent på 86, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende. Det er temagruppens opfattelse, at de 101 projekter dækker en stor del af de bygge- og anlægsprojekter, der er gennemført i partnering i Danmark. Svarpersonerne fordelte sig således: 50% 40% 30% 20% 10% Hvad er din rolle i byggesagen? 0% Bygherre Arkitekt Bygherrerådgiver Entreprenør Ingeniør Andet Samlet er der fra de forskellige rådgivere (bygherrerådgivere, arkitekter og ingeniører) indkommet 25 svar. Denne gruppe er således samlet set lidt svagere repræsenteret i undersøgelsen end de to andre grupper: bygherrer og entreprenører, men der er dog tale om en god spredning blandt svarpersonerne. Projekterne fordelte sig således: Hvilken type bygge-anlægsarbejde er der tale om? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nybyg Renovering Anlæg Drift og vedligehold Det er temagruppens opfattelse, at denne fordeling meget godt afspejler anvendelsen af partnering indenfor de forskellige typer af bygge- og anlægsarbejde. Det kan oplyses, at 27 af projekterne er kommunale byggerier, heraf hovedparten skoler. Yderligere 11 projekter er gennemført af offentlige bygherrer (stat, amter og koncessionerede selskaber). 30 projekter drejede sig om boliger og kollegier, hvoraf hovedparten er gennemført af boligselskaber. 33 projekter blev gennemført af private bygherrer. Hvornår er byggesagen afsluttet, dvs. afholdt aflevering? Antal År 2000 eller tidligere Første halvdel Endnu ikke afholdt aflevering, medio I alt 101 Halvdelen af projekterne er afsluttet i 2003 eller tidligere, mens den anden halvdel først er afsluttet i 2004 eller endnu ikke var afsluttet i sommeren Der indgår kun 3 partneringprojekter, der er afsluttet før år Det stemmer overens med den generelle fornemmelse af, at partnering først har vundet rigtig udbredelse i den danske bygge- og anlægssektor efter år

4 Resultater af partneringundersøgelsen 2003 I foråret 2003 indsamlede temagruppen oplysninger om 82 partneringprojekter. Størstedelen af disse projekter indgår også i nærværende undersøgelse. Det var dog relativt få oplysninger, der i 2003 blev indsamlet om projekterne. Undersøgelsen fra 2003 har dannet baggrund for ønsket om at gennemføre nærværende undersøgelse. Hovedresultaterne fra 2003 var følgende: Ca. 75 % af projekterne blev gennemført i en form for tidlig partnering, mens ca. 25 % blev gennemført i en sen partnering. De mest almindeligt anvendte partneringelementer var (i prioriteret rækkefølge): Fælles målsætninger, fælles økonomiske interesser, fælles aktiviteter herunder workshops, åben hed om alle relevante forhold og aftale om konflikthåndtering, som alle blev anvendt i over 80 % af projekterne i undersøgelsen. Da undersøgelsen fra 2003 var mindre detaljeret end nærværende undersøgelse, og da langt hovedparten af de 82 projekter fra 2003 også indgår blandt de 101 projekter i denne undersøgelse, vil vi ikke referere yderligere fra 2003-undersøgelsen. I øvrigt henvises til State-of-the-Art Rapport, Arbejdsgruppe Partnering, Byggeriets Evaluerings Center, juni 2003, hvor undersøgelsen samt diverse definitioner er beskrevet. Den nye undersøgelse Den nye undersøgelse fra efteråret 2004 omfatter 101 projekter. De fordelte sig således mellem "tidlig partnering" og "sen partnering": Er der anvendt tidlig eller sen partnering? Tidlig partnering 60 Sen partnering Der var i spørgeskemaet angivet følgende definition på tidlig partnering og sen partnering (jf. EBST: Vejledning i partnering, juni 2004) Tidlig partnering: De udførende inddrages på et tidligt tidspunkt, dvs. inden forslagsfasen Sen partnering: De udførende inddrages først efter, der er udarbejdet dispositions- eller projekt forslag. Samtlige svarpersoner har afkrydset deres partneringprojekt som enten tidlig eller sen partnering. Denne skelnen mellem tidlig og sen partnering er en af de væsentligste opdelinger af partneringformerne. Svarene i undersøgelsens øvrige spørgsmål er, hvor det har været relevant, blevet fordelt på tidlig og sen partnering, og hvor denne opdeling har vist en forskel mellem svarene, er dette angivet. I forhold til dataindsamlingen fra 2003 dækker denne undersøgelse især flere projekter gennemført i sen partnering. Hvilken entrepriseform er anvendt? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Storentreprise Andet Godt halvdelen af projekterne er udført som totalentreprise. Blandt totalentrepriserne angiver 2/3, at projektet er udført i tidlig partnering, mens 1/3 angiver, at projektet er udført i sen partnering. Blandt de øvrige entrepriseformer (hovedentreprise, storentreprise, fagentreprise mm.) er der en ligelig fordeling mellem tidlig og sen partnering. 4

5 Tildelingskriterier Hvilket tildelingskriterium blev anvendt ved udvælgelse af entreprenør/hold? Det økonomisk mest fordelagtige tilbud Laveste pris (prisen alene) Andet (efter forhandling) Andet (forsøgsbyggeri) Andet (ikke specificeret) Baseret på 100 svar 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% I godt halvdelen af projekterne er der anvendt tildelingskriteriet»økonomisk mest fordelagtige tilbud«. Af de 37, der har sat kryds ved "Andet", har langt hovedparten angivet, at opgaven er tildelt efter forhandling, ofte baseret på positive erfaringer fra tidligere opgaver. Tildelingskriteriet "Andet" (efter forhandling etc.) er for en stor dels vedkommende anvendt i projekter med private bygherrer. Kun i 22 af de 93 projekter, hvor spørgsmålet er besvaret, er underkriterier oplyst med angivelse af vægt for hvert underkriterium. Reelt udgør de dog ca. 40 % af de 58 projekter, der er udbudt efter kriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud". For de omtalte 22 projekter, blev der spurgt, med hvilken vægt det økonomiske element indgik i den samlede bedømmelse af tilbudene. Svarene er vist herunder. Hvordan blev underkriterierne angivet i udbudet? Underkriterier ikke oplyst 34 Underkriterier oplyst i uprioriteret orden 16 Underkriterier oplyst i prioriteret orden uden angivelse af vægt 8 Underkriterier oplyst med angivelse af vægt for hvert underkriterium Baseret på 93 svar 100 Med hvilken vægt indgik det økonomiske element i den samlede bedømmelse af tilbudene? Mindre end 30 % % % % 14 Mere end 70 % 4 Baseret på 22 svar 100 Det skal understreges, at svarene stammer fra kun 22 svarpersoner. Resultaterne skal derfor tages med store forbehold. 5

6 Fælles aktiviteter Blev der holdt Opstart/Kick-off workshop på projektet? I hvilken form indgik det økonomiske element i tildelingen? Som fast pris 63 Som enhedspriser 21 Som dækningsbidrag 29 Der indgik ikke økonomiske elementer i tildelingen 6 (f.eks. "omvendt licitation") Andet 6 Baseret på 48 svar Blandt de 48 svar er "fast pris" stærkt dominerende. Det skal bemærkes, at svarpersonerne ikke nødvendigvis har opfattet "fast pris" i samme snævre betydning som i "Pris og tid cirkulæret", men mere bredt som f.eks. en samlet tilbudssum. Enhedspriser og dækningsbidrag, som ofte anvendes i kombination, dækker ca. 1 4 af projekterne. 24% 76% Ja Nej Der blev afholdt Opstart/Kick-Off workshop på 76 % af projekterne. En nærmere analyse viser, at fordelingen er nogenlunde ens på projekter med Tidlig partnering og projekter med Sen partnering. Sorterer man svarene efter projektstørrelse, viser det sig, at der er afholdt Opstart/Kick-Off workshop på ca. 90 % af de større projekter (anlægsbudget mere end 50 mio. kr.) mod kun ca. 66 % af projekterne med anlægsbudget mindre end 50 mio. kr. Hvem deltog i Opstart/Kick-Off workshop? Entreprenører Bygherre Ingeniør Arkitekt Bygherrerådgiver Workshopfacilitator Andre Formænd Myndigheder Underentreprenører Leverandører 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Baseret på 77 svar 6

7 Bygherre, arkitekt, ingeniør og entreprenør har deltaget i næsten alle opstart workshops. I 3 af de 4 projekter, hvor bygherren ikke deltog i opstart workshoppen, deltog en bygherrerådgiver. Formænd, underentreprenører, myndigheder og leverandører har deltaget i yderst få af de afholdte opstartworkshops. Det kan være vanskeligt at få under- og fagentreprenører med på opstart workshops, fordi de endnu ikke er udpeget på det tidspunkt, men det kan være en væsentlig fordel for partneringsamarbejdet, hvis de deltager. Bortset fra "fejring af mærkedage i byggeriet" (som kan være rejsegilde etc.) er workshops de mest anvendte fælles aktiviteter i partneringprojekter. Tallene kan være påvirket af, at en del af svarene (30 stk.) vedrører projekter, som på svartidspunktet endnu ikke var afsluttet. Fælles målsætninger Blev der vedtaget et sæt fælles målsætninger for projektet? Hvilke andre fælles aktiviteter blev der afholdt? Ingen andre fælles aktiviteter ud over Opstart-workshop 15 Afslutningsworkshop 22 Evalueringsworkshop 39 Workshop undervejs i projektforløbet 38 Fejring af mærkedage i byggeriet 60 Andre fester 17 Sportsarrangement 7 Foredrag om partnering, skabelse af tillid el. lign. 15 Andre foredrag eller oplysende arrangementer 13 Blandede arrangementer 16 Andet 12 8% 8% 84% Der blev vedtaget et sæt fælles målsætninger på (minimum) 85 af de 101 projekter. De 85 personer, der har svaret "Ja", er dernæst blevet spurgt om, hvordan de fælles målsætninger blev formuleret: Hvordan blev de fælles målsætninger formuleret? Af bygherren/bygherrerådgiveren, inden rådgivere og entreprenør blev inddraget 7 I en proces med deltagelse af alle parter 74 Som en mellemløsning, på oplæg fra bygherre 19 Baseret på 85 svar 100 Ja Nej /Uklart I 74 % af svarene er det angivet, at de fælles målsætninger blev formuleret "i en proces med deltagelse af alle parter", sådan som man forestiller sig i en "ideel" partneringproces. Under 10 % har svaret, at målsætninger var formuleret af bygherren/bygherrerådgiveren, inden rådgivere og entreprenør blev inddraget. De fælles målsætninger blevet til "i en proces med deltagelse af alle parter" lidt oftere i projekter med "tidlig partnering" (85 %) end i projekter med "sen partnering" (knap 60 %). 7

8 Har der på projektet været anvendt fælles metoder til opfølgning på de fælles målsætninger? Afsluttende workshop med evaluering af forløbet Regelmæssige evalueringsmøder Ingen fælles evaluering og opsamling Afsluttende evaluering med spørgeskema eller lignende Midtvejsevaluering uden særlig skematik Løbende evaluering i form af tilfredshedsmålinger Løbende/regelmæssige evalueringer ud fra spørgeskema eller lignende 0% 10% 20% 30% 40% 50% Der ses en ret stor spredning på de måder, man har anvendt ved opfyldelsen af de fælles målsætninger. Der lader til at være stor forskel på, hvor systematisk der laves opfølgning på de fælles målsætninger. I knap 25 % af projekterne er der svaret, at der ikke foretages nogen fælles evaluering og opsamling. Økonomi mellem bygherre, rådgivere og entreprenører Hvordan er aftalerne mellem bygherren og rådgiverne om afregning for ydelserne Regningsarbejde uden incitamenter 7 Regningsarbejde med økonomiske incitamenter for overholdelse af tid, budget 7 el. lign. Fast pris uden incitamenter 30 Fast pris med økonomiske incitamenter for overholdelse af tid, budget el. lign. 36 Andet, evt. en blanding af overstående Hvordan er aftalerne mellem bygherren og entreprenør(er) om afregning for ydelserne Regningsarbejde uden incitamenter 9 Regningsarbejde med økonomiske incitamenter for overholdelse af tid, budget 8 el. lign. Enhedspriser med targetpris uden incitamenter 6 Enhedspriser med targetpris med økonomiske incitamenter for overholdelse 6 af tid, budget el. lign. Fast pris uden incitamenter 19 Fast pris med økonomiske incitamenter for overholdelse af tid, budget el. lign. 48 Afregning efter andre principper Fast pris har været den mest anvendte afregningsform i partneringprojekterne. Såvel rådgiverne som entreprenørerne bliver afregnet med en fast pris i ca. 2/3 af projekterne. I godt halvdelen af fastprisaftalerne med rådgivere er der involveret incitamenter for overholdelse af tid, budget el. lign. Det gælder mere udpræget for entreprenører, hvor mere end 2/3 indeholder incitamenter. Det var oplyst i spørgsmålsteksten, at dagbøder ikke skulle medregnes som incitament. 8

9 I de øvrige projekter afregnes rådgiverne i regning eller som en blanding af fast pris og regningsarbejde. For entreprenørerne afregnes ca. 15 % i regning, mens afregning efter enhedspriser kun er anvendt i godt 10 % af projekterne. Fast pris er mest dominerende i nybyggeri, mens der blandt renoveringsopgaverne er 50 % med fast pris og resten deles ligeligt mellem regningsarbejde og afregning efter enhedspriser. Der er blandt de nyere projekter (aflevering 2004 eller senere) flere projekter, der udføres i regning eller baseret på enhedspriser, end blandt de projekter, der er afleveret i 2003 eller tidligere. Også blandt de nyere projekter er der imidlertid en samlet svag overvægt at fastpriskontrakter. Hvilke typer incitamenter har der været i aftalerne mellem bygherre og entreprenør(er)? Ingen incitamenter 31 Incitament for overholdelse af budget/ targetpris 49 Incitament for besparelser i forhold til budget 34 Incitament for overholdelse af tidsterminer 13 Incitament for aflevering før tid 6 Incitament for»mangelfri aflevering«9 Incitament for god sikkerhed/miljø på byggepladsen 10 Andre incitamenter 3 1 Incitamenter har mest hyppigt været bundet til økonomiske forhold, enten overholdelse af budget/targetpris eller besparelser i forhold til budget. Det har relativt sjældent været aftalt incitamenter for forhold som tid, mangler og sikkerhed/miljø på byggepladsen. I knap en tredjedel af projekterne er der ikke anvendt incitamenter i aftalerne mellem bygherre og entreprenør. Har der været åbenhed om økonomiske forhold ("åbne bøger") gennem projektets gennemførelse? 3% 19% 78% Ifølge svarene har der været "Åbenhed om økonomiske forhold" ("åbne bøger") på 79 af projekterne. Der har således også været åbenhed om økonomien på projekter, hvor der ikke har været incitamenter knyttet til projektets økonomi. Åbenhed om projektøkonomien, herunder entreprenørens kalkulationer, opfattes af mange som en vigtig del af partnering og kan være en fordel ved prisfastsættelse af projektændringer mm. Ja Nej 9

10 Konflikthåndtering Hvilken model har været aftalt for løsning af konflikter på projektet? En "niveau -model" Ingen særlige aftaler/bestemmelser Anvendelse af mediator Anvendelse af opmand Foregreben tvisteløsning Behandling ved almindelig domstol 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Langt den mest anvendte model for løsning af konflikter på projekterne har været en såkaldt "niveau-model". Det vil sige en aftale om, at konflikter skal løses på det lavest mulige niveau samt en aftale om, hvor lang tid der må gå, inden konflikten flyttes op til næste niveau. Det er imidlertid også kendetegnende for partneringprojekterne, at løsningsmodellerne kun sjældent bringes i anvendelse, som det fremgår af svarene på spørgsmålet i figuren tilhøjre. Er nogle af de aftalte konfliktløsningsmekanismer blevet bragt i anvendelse på projektet? 69% 4% 27% Ja Nej Baseret på 96 svar 10

11 Fastholdelse og udskiftning af nøglepersoner Styregruppe og projektgruppe Har der i aftalegrundlaget været bestemmelser om fastholdelse og udskiftning af nøglepersoner på projektet? 69% 4% 27% Ja Nej Kun i 27 % af projekterne har der været bestemmelser i aftalegrundlaget om fastholdelse og/eller udskiftning af nøglepersoner på projektet. Har der været etableret styregruppe på projektet? Ingen styregruppe 8 Styregruppe med deltagere på direktørniveau 40 Styregruppe på projektlederniveau 21 Styregruppe med anden eller»blandet«sammensætning I over 90 % af projekterne har der været etableret en styregruppe på projektet. Som det ses har sammensætningen varieret en del. Har der i løbet af partneringsamarbejdet rent faktisk været tale om at udskifte nøglepersoner for at forbedre samarbejdet og fremdriften på projektet? 75% 3% 22% Ja Nej Der er sket udskiftning af nøglepersoner med det formål at forbedre samarbejdet og fremdriften på projektet i under 25 % af projekterne. En analyse af svarene viser, at udskiftning af nøglepersoner ses oftere i de projekter, hvor der er indføjet bestemmelser om dette i aftalegrundlaget (ca. 40 %). Men også i de projekter, hvor dette ikke er medtaget i aftalegrundlaget, ses der eksempler på udskiftning af nøglepersoner for at forbedre samarbejdet og fremdriften på projektet (ca. 15 %). 11

12 Hvor ofte har der været møder i styregruppen? 1 gang om året eller sjældnere gange om året gange om året 17 Ca. 1 gang om måneden 42 Oftere end 1 gang om måneden Det mest almindelige har været en mødefrekvens i styregruppen hver eller hver anden måned. Har der været etableret projektgruppe på projektet. 21% 79% Ja Nej Det har også været almindeligt at etablere en projektgruppe dvs. et forum, hvor projektlederne fra de involverede firmaer mødes. Det er sket i 79 % af projekterne. Hvor tit har projektgruppen mødtes? 1 gang om måneden eller sjældnere gange om måneden 40 Ca. 1 gang om ugen 34 1 Baseret på 80 svar 100 Det mest almindelige har været møder i projektgruppen hver uge eller hver anden uge. Der er i svarene en svag tendens i retning af, at projektgruppen mødes oftere på de større projekter (anlægsbudget mere end 50 mio. kr.) end på de mindre. Den samme tendens ses ikke for styregruppens mødeintensitet. 12

13 Fælles projektkontor og byggepladsfaciliteter Hvilke fælles byggepladsfaciliteter har der været etableret for håndværkerne på byggepladsen? Fælles omklædning og bad Fælles kantine Ikke fælles omklædning, bad eller kantine 0% 10% 20% 30% 40% 50% Har der på projektet været etableret fælles projektkontor. Hvilke særlige tiltag er iværksat for at inddrage håndværkerne (bygningsarbejderne) i partneringsamarbejdet 1% 16% 83% Ja Nej Det fremgår af svarene på ovennævnte to spørgsmål, at der har været fælles omklædning og bad for håndværkerne i knap 40 % af projekterne. Fælles kantine på byggepladsen og fælles projektkontor for projekterende er etableret i under 25 % af projekterne. Ingen særlige tiltag 30 Trimmet byggeri med ugeplanmøder blandt 39 sjakbajser/formænd m.m. Fælles byggepladslogistik med koordinering 27 af materialetransport, oplagring Regelmæssige møder for alle bygningsarbejderne på pladsen 9 (f.eks. "Byg-LOK") Andre tiltag til at sikre, at bygningsarbejderne inddrages i 17 partneringsamarbejdet 14 Ifølge svarene er det almindeligt med et eller flere tiltag for at inddrage håndværkerne i partneringsamarbejdet. Der er kun 30 svarpersoner, der har angivet, at der ikke har været gennemført sådanne tiltag, samt 16, der angiver 13

14 Partneringelementernes betydning Hvilken betydning har følgende elementer haft for forløbet af projektet? Opstart /Kick-Off workshop Projektgruppen Fælles aktiviteter Styregruppen Fælles målsætninger Åbenhed om økonomiske forhold Tiltag for at inddrage håndværkerne Partneringaftalen Evaluering og opfølgning Incitamenter Fælles projektkontor Fælles byggepladsfaciliteter Mulighed for udskiftning af nøglepersoner Meget Negativ Neutral Positiv Meget negativ positiv 5 "ved ikke". Blandt tiltagene er trimmet byggeri (i en eller anden form) det hyppigst anvendte. Mens alle øvrige spørgsmål i denne spørgeskemaundersøgelse har drejet sig om faktiske forhold vedr. udformning af partnering, er der i det ovenstående spørgsmål spurgt om betydningen af en række partneringelementer for forløbet af projektet. Der er i ovenstående resultater kun medtaget svar fra de personer, der har angivet, at det pågældende partneringelement var blevet anvendt på det pågældende projekt. Svarene kan være påvirket af, at en del af projekterne (30 stk.) endnu ikke var afsluttet på svartidspunktet. Som det ses, vurderes "Opstart/Kick-Off workshop" at have haft den mest positive betydning for forløbet. Derefter kommer "Projektgruppen" og dernæst en række andre elementer i tæt rækkefølge. Der er ikke nogle af partneringelementerne, der som gennemsnit af vurderingerne har haft en negativ effekt. Der har blandt svarene kun været enkelte, som har angivet en negativ betydning af et af partneringelementerne. Det skal bemærkes, at ovennævnte vurdering er foretaget af undersøgelsens svarpersoner, som omfatter både bygherrer, rådgivere og entreprenører. Temagruppen er p.t. i gang med en "kundetilfredshedsundersøgelse", hvori en række 14

15 bygherrer vurderer erfaringerne ved partneringformen set i forhold til traditionel gennemførelse af byggesager. Best practices En række svarpersoner har angivet, at de har forskellige gode eksempler på samarbejdsaftaler, incitamentsmodeller, mødedagsordener og andre værktøjer, som de gerne vil stille til rådighed for andre. Disse vil blive indsamlet og de bedste vil blive formidlet som "Best Practices" på den internetportal, temagruppen vil etablere om partnering i foråret Denne undersøgelse og rapport er udarbejdet af Steffen Gøth, COWI A/S i tæt dialog med temagruppen. Medlemmerne i Temagruppe Partnering er: Direktør Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste, (formand) Bygningsingeniør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings Center (sekretær) Arkitekt Louis Becker, Henning Larsens Tegnestue A/S Chefrådgiver Poul Erik Haurbæk, Carl Bro Gruppen Udviklingschef Martin Manthorpe, NCC Construction Danmark A/S Salgs- og marketingdirektør Ole Ethelberg, J&B Entreprise A/S Arkitekt Mikael Gosham, Forsvarets Bygningstjeneste Kontorchef Ib Steen Olsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen Direktør Peter Kofod, MT Højgaard A/S Direktør Mogens Hansen, Dansk Byggeri Byggechef Erik Præstegaard, Fællesadministrationen 3B Afdelingsingeniør Per Simonsen, Vejdirektoratet Salgschef Niels Hansen, Glenco A/S Underdirektør Jan Eske Schmidt, Tekniq Arkitekt MAA Robert Hansen, Friis & Moltke A/S, Århus Projektchef Steffen Gøth, COWI A/S Udviklingschef Sune From, COWI A/S 15

16