One;Session!Treatment!til!behandling!af! specifik!fobi!hos!børn!og!unge!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "One;Session!Treatment!til!behandling!af! specifik!fobi!hos!børn!og!unge!"

Transkript

1 Kandidatafhandlingipsykologi,vedPsykologiskInstitut,AarhusUniversitet One;SessionTreatmenttilbehandlingaf specifikfobihosbørnogunge Et$systematisk$review$over$forskningen$på$området$samt$et$pilotstudie$af$ef fekten$og$gennemførbarheden$af$onesession$treatment$i$en$dansk$kontekst$ $ $ OneSession$Treatment$for$treating$children$and$adolescents$with$specific$phobia$ A$systematic$review$of$the$empirical$status$of$OneSession$Treatment$and$a$pilot$study$ investigating$the$efficacy$and$feasibility$of$onesession$treatment$in$a$danish$context$ $ Mette$Djernes$Nielsen$$Årskortnummer:$ $$Vejleder:$Mikael$Thastum$$Januar$2014$ $ $

2 Tak Jegønskerattakkeallefamilier,derhardeltagetipilotstudiet.EnsærligtaktilChristinaLinddahlforgodt samarbejde.endvidereønskerjegattakkeangstklinikkenunderledelseafmikaelthastumforatgøre projektetmuligt(taktilmariannebjerregaard,tinelindogkristianarendt).desudenenstortaktilmin vejleder,mikaelthastum,forvejledningoginspirationtildenneafhandlingstilblivelse.endeligønskerjeg attakkeaugusto,familieogvennerfortålmodigstøtteogopbakning.

3 Indledning( Specifik(fobi(er(en(af(de(hyppigst(forekommende(psykiske(lidelser(hos(børn(og(unge,(og(hvis(fobien(forbliver( ubehandlet( kan( den( gribe( forstyrrende( ind( i( barnets( eller( den( unges( liv.( Angst( i( barndommen( udgør( desuden( en( væsentlig( risikofaktor( for( at( udvikle( angst( i( voksenlivet.( Derfor( er( det( på( såvel( individ?( som( samfundsniveau( nødvendigt( at( udvikle( tilgængelige( og( virksomme( behandlingsformer,( således( at( flest( muligt(får(chancen(for(at(blive(behandlet(for(den(specifikke(fobi.(en(måde(at(gøre(angstbehandling(mere( tilgængelig(er(at(udvikle(virksomme(og(kosteffektive(behandlingsformer.(one?session(treatment((ost)(er(et( bud(på(en(sådan(behandlingsform(til(specifikke(fobier.(ost(består(af(en(massiv(eksponeringssession,(hvor( barnet(gradvist(skal(nærme(sig(det(frygtede(objekt(eller(den(frygtede(situation(med(forestillingen(om,(at( dette( møde( vil( eliminere( fobien.( Forskellige( studier( i( udlandet( har( undersøgt( effekten( af( denne( behandlingsform(sammenlignet(med(såvel(en(anden(aktiv(behandling(som(ventelistekontrol((wlc).(der(er( blevet(lavet(systematiske(reviews(over(resultaterne,(men(siden(2008(er(der(ikke(lavet(et(systematisk(review( over( effekten( af( OST( til( behandling( af( børn( og( unge.( Der( er( desuden( endnu( ikke( lavet( undersøgelser( af( effekten(af(behandling(af(specifik(fobi(hos(børn(og(unge(med(ost(i(danmark.( Nærværende(speciale(vil(derfor(undersøge(OST s(aktuelle(status(ligesom(behandlingsformen(afprøves(i(en( dansk(kontekst.(specialets(første(del(består(af(et(systematisk(review,(hvor(effekten(af(ost(til(børn(og(unge( med(specifik(fobi(undersøges.(specialets(anden(del(består(af(en(artikel(omhandlende(et(pilotstudie(af(ost( til( behandling( af( specifik( fobi( hos( børn( og( unge( i( Danmark.( Således( består( specialet( af( to( selvstændige( opgaver.( ( (

4 Abstract This(review(investigates( the(effectiveness(of(the(use(of(one?session(treatment((ost)(for( the(purpose(of( treating(children(and(adolescents(in(the(ages(between(6(and(17(with(specific(phobia.(the(review(is(based(on( nine(studies(that(compare(the(effect(of(ost(to(other(active(treatments(and(wait(list(controls((wlc).(these( were(analyzed(in(regards(to(the(primary(outcome(measures((anxiety(disorders(interview(schedule(for(dsm? IV,( Fear( Survey( Schedule( for( Children?Revised/Spider( Phobia( Questionnaire( for( Children( and( Behavioral( Approach(Test).(( The( results( show( that( when( OST( is( compared( to( other( active( treatments,( the( effect( sizes( are( small( to( moderate((d(=(0.30?0.56).(when(ost(is(compared(to(wlc,(the(effect(sizes(are(small(to(large((d=(0.15?3.39).( Only(half(of(the(participants(treated(with(OST(become(diagnosis(free(by(the(end(of(the(treatment.(( In(the(end(of(the(review,(the(strengths(and(weaknesses(of(the(included(studies(are(discussed.(The(results( are( compared( to( reviews( of( generic( programs( and( the( clinical( status( of( OST( is( debated.( Finally,( the( limitations(of(the(current(review(are(pointed(out.( (

5 Et#systematisk#review#over#effekten#af#One2Session#Treatment# til#behandling#af#specifik#fobi#hos#børn#og#unge# # 1af43

6 Indholdsfortegnelse 1Introduktion /Problemformulering /Reviewets/opbygning...4 2Teoretiskbaggrund /Angst/generelt /Specifik/fobi Diagnostiskekriterierforspecifikfobi Prævalens Ætiologi Komorbiditet Vedligeholdelse /Behandling/af/specifik/fobi Behandlingsformertilspecifikfobi OneFSessionTreatment Opbygningenafbehandlingen OSTtilbørnogunge VirkningsmekanismeriOST OSTsammenlignetmedandrebehandlingsformertilspecifikfobi Delkonklusion Systematiskreview /Indledning /Formål /Metode Litteratursøgning Generellekarakteristika Vurderingafdeinkluderedestudier Udregningafeffektenafbehandlingen Anvendteassessmentsistudierne Vurderingafdesign /Resultater Randomiseredekontrolleredestudier af43

7 3.4.2CrossFoverstudie Singlecaseeksperiment Gennemsnitligeeffektstørrelser ADISFCSR BAT FSSCFR SPQFC Opsamling Diagnosefri FollowFup /Diskussion Metodologiskebegrænsningerogstyrkerveddeinkluderedestudier OST skliniskestatus Begrænsningervednærværendereview Konklusion Litteratur...38 / / 3af43

8 1/Introduktion/ 1.1/Problemformulering/ Formåletmeddenneførstedelafafhandlingen,sombestårinærværendereview,eratundersøgeeffekten afonefsessiontreatment(ost)tilbehandlingafspecifikfobitilbørnogungebaseretpådeneksisterende forskningpåområdet. 1.2/Reviewets/opbygning/ Reviewetindledesmedenteoretiskbaggrundforspecifikfobi.HerunderpræsenteresdediagnostiskekriF terierforlidelsen,ligesomderblandtandetvilblivegivetbudpå,hvordandenopstårogvedligeholdes.fra detteudgangspunktfokusererreviewetpåbehandlingafspecifikfobiisåvelgeneriskesomdiagnosespecif fikkeprogrammer.dissesammenlignesmedost,sombeskrivesmeredybdegående.efterdenneteoretiske indføring,bevægerreviewetsigmodopgavensandendel,sombeståridetsystematiskereview.efteren kortintroduktionbeskrivesreviewetsmetode,herunderpåhvilkeoutcomefmålopgørelsenafeffektbasef rersig.dernæstfølgerresultatafsnittet,hvordersespåsåveleffektenafbehandlingensamthvormange, derbliverdiagnosefrie.efterfølgendediskuteresmetodologiskebegrænsningerveddeinkluderedestudier, effekten af OST sammenlignes med generiske programmer, OST s kliniske status diskuteres ligesom bef grænsningervednærværendereviewpointeres.reviewetsfundopsamlesafslutningsvistienkonklusion. 2/Teoretisk/baggrund/ 2.1/Angst/generelt/ Angsterevolutionærtblevetudvikletsomenadaptivoverlevelsesmekanisme.Angstenermedtilatholde osiliveitruendesituationerogfåroseksempelvistilatkiggeosfor,nårviskalkrydseentrafikeretvej. Angsterderforogsåennaturligdelafbarnetsudvikling,ogforsvinderoftestligesåhurtig,somdeneropF stået.fornoglebørnforsvinderangstendogikke,mengriberomsigogbliverforstyrrendeforbarnetsdagf ligefunktionogførertilmassivundgåelse.denkansåledesforhindrebarnetiatdeltageialderssvarende aktiviteter, herunder uddannelse og relationer til jævnaldrende. Hvis angsten bliver så forstyrrende, må angstenkarakteriseressompatologisk,ogvilofteværebehandlingskrævende(muris&field,2008). Nåretindividbefindersigienfaretruendesituationogalarmberedskabetaktiveres,igangsættesfleremeF kanismer samtidigt, som gensidigt påvirker hinanden og til sammen udgør frygtresponsen. Lang (1968) i FonsecaogPerrin(2011)inddelermekanismerneitrehovedkomponenter:Kognitivt(vilpersonenvurdere, atdererfarepåfærdeogværebangeforatmistekontrollen.personenvilmærkefysiologiske(symptomeri 4af43

9 kraftaf,atdetautonomenervesystemigangsættes,hvorvedforeksempelhjertebanken,svimmelhedeller svedenopstår.(somreaktionpådissefornemmelservilpersonenhaveen(adfærd,(hvorvedkommendevil forsøgeatundgåellerbekæmpetruslen(fonseca&perrin,2011;esbjørn,nielsen,caspersen,breinholst& Leth,2012). Derfindesenrækkeforskelligeangstlidelser.Dissevildogikkeblivegennemgåether,dadenneafhandling kunbeskæftigersigmedbehandlingafspecifikfobi.dennelidelsevilderforblivebeskrevetmereindgåenf deidetfølgende. 2.2/Specifik/fobi/ 2.2.1/Diagnostiske/kriterier/for/specifik/fobi/ Idetfølgendevilderbliveredegjortfordediagnostiskekriterierforspecifikfobimedhovedvægtpådet amerikanskediagnosesystemdiagnostic(and(statistical(manual(of(mental(disorders(dsm).detteskyldes, atdeinkluderedestudieridettesystematiskereviewalletagerudgangspunktheri.tostudierharbrugt DSMFIIIFR,hvordiagnosenhed simplephobia mensdeøvrigesyvstudierharbrugtdsmfivfkriterierne.inf genafstudierneharbrugtdennyesteudgaveafdsmfvframaj2013.denenesteændringdersespådedif agnostiskekriterierfordenneudgaveeriforholdtilvarighedskriteriet,idetdertilføjes,atfobienoftevarer seksmånederellerlængere.dadeflesteinkluderedestudierbrugerdsmfivvilnedenståenderedegørelse fokuserepådenneudgave,herunderhvilkeændringerdersesfradsmfiiifr.undervejsinddragesdesuden detinternationaleklassificeringssysteminternational(classification(of(diseases(10(ed.(icdf10),somanvenf desikliniskpraksisidanmark,foratpegepårelevanteforskelleimellemdetodiagnosesystemer. Specifikfobierkendetegnetvedenbetydelig,overdrevenogvedvarendefrygt,derudløsesikontaktmed ellervedtankenomensærliggenstandellersituation.fobierinddelesidsmfivifemsubtyper,hvilketer forskelligtfradsmfiiifrogicdf10,derikkehardenneunderinddeling:dyrefobi((hunde,slanger,edderkopf per etc.), fobi( for( naturbegivenheder (for eksempel højder), situationsfobi (elevatorer, bil, fly, tog etc.), blodb,(injektionsb(og(beskadigelsesfobiogendeligandre(typer(foreksempelfobiforatkasteop).validiteten afdenneunderopdelingerblevetundersøgtogunderstøttes(essau,aihara,petermann&wiswasi,2001). Personenmedfobienvilopleveenumiddelbarangstreaktionikontaktmeddenfobiskestimulus.Hosbørn kanangstenudtrykkesigråd,vrede,stivnenogklyngendeadfærd.iicdf10erkravettilangstsymptomerne lidtstørre,idetpersonenmedfobienmåoplevemindsttoangstsymptomer(foreksempelhjertebanken, sveden),hvorafmindstdetenemåværeautonomt.undgåelseeretkernekarakteristikumvedlidelsen,idet denfobiskestimulusundgåsellerudholdesmedintensangstellerubehag.undgåelsen,denængsteligeforf ventningellerubehagetidenfrygtedesituationgriberforstyrrendeindipersonensdagligdag,uddannelf 5af43

10 sesmæssigefunktion,socialeaktiviteterellerrelationer,ellerdererbetydeligtubehagvedathavefobien. Modsathosvoksne,hvordeteretdiagnostiskkrav,atpersonenerkender,atfrygtenerurimeligelleroverF dreven,erdetteikkealtidtilfældethosbørnogunge.førdiagnosenkanstilles,mådetudelukkes,atangf stenikkeforklaresbedreafenandenpsykisklidelse,oglidelsenskaldesudenhavevaretimindstseksmåf neder,hvispersonenerunder18år.dsmfiiifrogicdf10harikkedettevarighedskriterium(american(psyb chiatric(association,1980;american(psychiatric(association,1994;world(health(organization,1994).vaf righedskriterieterenstyrkeveddsmfiv,fordidetmuliggørenskelnenmellempådenenesidenormalog kortvarigfrygt,somerennaturligdelafbarnetsudvikling,ogpådenandensidepatologiskangstogfobi (Essauetal.,2001) /Prævalens/ SpecifikfobierenafdehyppigstforekommendepsykiskelidelserhosbørnogungemedenlivstidsforeF komstpå12,5%(kessleretal.,2005).prævalensenhosbørnogungevariererfrastudietilstudie,ogaff hængerofteafdenanvendtemetode.resultatetkanforeksempelafhængeaf,omdeterforældreneeller børnene,derinterviewes.ietstudiehvorforældreneblevinterviewet,fandtman,at17,6%afbørnenelef vedeoptildediagnostiskekriterierforspecifikfobi(n=160)(muris&merckelbach,2000),hvorprævalenf senvar19,6%udfrabørnsselvrapporteringeroginterviewafbørnene(n=290)(muris,merckelbach,mayer &Prins,2000).Prævalensenvilogsåafhængeaf,omundersøgelsentagerudgangspunktidengenerellebeF folkningellerenkliniskpopulation.idengenerellepopulationvariererprævalensenmellem1,9%og12,7% (Essauetal.,2001).Dennestorevarianskanudoverdenævnteforskellebl.a.ogsåskyldesforskelligeantal deltagere,forskelligealdreinkluderetistudierneogforskelligeårstal,hvorstudierneharfundetsted. Dengennemsnitligedebutalderer7F9år(Kessleretal.,2005).DeoftestforekommendefobiererdyrefobiF erogfobierfornaturligtmiljø(foreksempelhøjder)(fonseca&perrin,2011).atdetnetoperdissesubtyf per,dererdemestforekommende,kanbådeforklaresevolutionærtogkulturelt.udfraenevolutionær forståelsesramme,erdersåledesfleremennesker,dererbangefordestimuliogsituationer,hvordervar farepåfærdeforvorespræhistoriskeforfædre.kultureltkaneksempelvisdenhøjeforekomstaffobierfor edderkopperforklaresidenmåde,viitalesætterdisseinsekterpåsomulækreogbeskidte(muris&merckf elbach,2012). Flerekvinderendmændliderafspecifikfobiogstudierharfundet,atdennetendensogsågælderhosbørn, hvorflerepigerenddrengeliderafenspecifikfobi(muris,schmidt&merkelbach,1999;ollendick,king& Frary,1989).75F90%afvoksnemedsubtypernedyrefobi,situationsfobiogfobifornaturligtmiljøerkvinF der.forblodf,injektionsfogbeskadigelsesfobiliggertalletlidtlavere,nemlig55f70%(kessleretal.,2005,i Muris&Merckelbach,2012).Mankandogsættespørgsmålved,omforskellenblandtkønnenereelterså 6af43

11 stor,elleromskævvridningeneksempelviskanskyldes,atfærremændhenvendersigmedsymptomerne. EnundersøgelseafStinsonetal.(2007,iMuris&Merckelbach,2012)kunneunderstøttedennepåstand,da kunomkring8%afpersonermedspecifikfobisøgerbehandling /Ætiologi/ Fyeretal.(1990) sstudieviste,atendelafforklaringenpåudviklingenafspecifikfobikantilskrivesgenetif skefaktorer.defandtnemlig,atmens31%afførstegradsslægtningetilpersonermedspecifikfobiselvfik specifikfobipåettidspunktilivet,vardettekuntilfældetfor11%afførstegradsslægtningenetilkontrolf gruppen(udenspecifikfobi).omkringentredjedelafvariansenafspecifikkefobierkansåledesforklares vedgenetiskefaktorer(disteletal.,2008,imuris&merckelbach,2012),mensdeøvrige2/3kanforklares ved miljømæssige faktorer (Hettema, Prescott, Myers, Neale & Kendler, 2005, i Muris & Merckelbach, 2012).Detfællesmiljøkandogværeenconfounder,derpåvirkerdetteresultat.TvillingeFelleradoptionsF studierkanudrededenneeffekt.warren,schmitzogemde(1999,isweeney&pine,2004)undersøgtearf velighedforangstietsampleaf326enfogtveæggedetvillingerogfandtogså,atomkringentredjedelaf variansenforangstenkunnetilskrivesgenetiskefaktorer.særligtlæringssituationermedstimulussensynes desudenatværevigtigeforudviklingenafenfobi.ifølgeklassiskbetingningsteoriantagesangstatopstå ved,atenpersonfårnegativeerfaringermedenubetingetstimulus,hvorveddennebetinges,hvilketresulf tererienbetingetfrygtrespons(kendalletal.,2005).merckelbach,jong,murisogvandenhout(1996) s reviewvistedog,atmenneskerikkealtidfårenfobisomresultatafenaversivkonfrontation,ligesomikke allespecifikkefobierkanbliveførttilbagetilenkonfrontationmedentraumatiskelleraversivbegivenhed. UdviklingenafdenspecifikkefobikanderforogsåforegåindirekteviamodelindlæringognegativinformaF tionstransmission(muris&merckelbach,2012).gerullograpee(2002)undersøgtebetydningenafmodelf indlæringforudviklingenaffrygtogundgåelse.småbørnblevvistentenenslangeelleredderkopafgummi, somblevparretmedentenetnegativtellerpositivtansigtsudtrykfraderesmødre.defandt,atbørnudvif stehøjeregradaffrygtogundgåelseforstimulussenefternegativereaktionerfraderesmødrefremforen positivfeedback.studietstøttersåledesantagelsenomdenindirektefrygterhvervelse.debeskrevnestudif ervisersåledes,atudviklingenafspecifikfobiikkekantilskrivesetkausaltforhold,menermultifaktoriel, idetdenudviklesienkombinationafsåvelintrapsykiskesominterpsykiskemekanismer /Komorbiditet/ Derfindesforskelligestudier,somharundersøgtkomorbiditetenvedspecifikkefobierhosbørn ogunge ((Lewinsohnetal.,1993;Fergussonetal.,1993;Feehanet al.,1994; Verhulstet al.,1997,canalsetal., 1997;Steinhausenetal.,1998;Essauetal.,2000)iEssauetal.,2001),mendadissealleharhaftforskellige 7af43

12 formåloganvendtforskelligemetoder,variererderesresultaterligeledesherefter(essauetal.,2001).det erdermedsvært,atsigenogetentydigt. Dogbeskrivesdet,atca.halvdelenafbørnmedenspecifikfobiharenellerflerekomorbidespecifikkefobiF er, og yderligere lider ca. 25% af børnene af en anden psykisk lidelse (Costello, Egger & Angold, 2004, i Breinholst, Nielsen&Esbjørn,2012). Dehyppigstekomorbideangstlidelserergeneraliseretangst,social fobiogseparationsangst.herudoverkanbørnmedspecifikfobilideafandrekomorbideinternaliserende lidelser (for eksempel depression) og eksternaliserende lidelser (for eksempel ADHD) (Breinholst et al., 2012) Vedligeholdelse Öst(2010)harudvikletenmodeltilatbeskrive,hvordandenspecifikkefobiblivervedligeholdt. Figur1:Östs(2010)modelforvedligeholdelseafspecifikfobi(egenoversættelse) Modellentagerudgangspunkti,atforskelligeobjekterellersituationerbliveranskuetsomværendepotenF tieltfarlige.detteførertilundgåelseafdisse.hvisundgåelseikkeermuligt,ogpersonenbliverudsatfor denfobiske stimulus opstår katastrofetanker og autonom arousel. Katastrofetankerne og den autonome arouselkanpåvirkehinandengensidigt,hvorveddekanstigeiintensitet.disseførerbeggetilflugt,oghvis detteikkeermuligt,igangsættessikkerhedsadfærdforatforhindre,atkatastrofenindtræffer.sikkerhedsf adfærdenkanværesåveltanker,handlingersomgenstande(foreksempelattagesinmorihånden,når manserenhund,ellerhavesinmobiltelefonilommen,nårmanerimørketalene).somresultatherafindf 8af43

13 træfferdenfrygtedekatastrofeikke,ogangstsymptomerneaftager.personenfastholdesiantagelsenom, atdetvarflugtenellerbrugenafsikkerhedsadfærd,derforhindredekatastrofeniatindtræffe.flugteneller brugenafsikkerhedsadfærdhardogdenuheldigekonsekvens,atpersonenikkefårerfaringmed,atkataf strofenikkevilindtræffe,selvomvedkommendeblevisituationen,hvorforkatastrofetankenfastholdes,og fobienforbliveruændret(öst,2010). Denneforståelseafvedligeholdelsenafdenspecifikkefobikanguidefokusforinterventionen.InterventioF nenmåsåledeshjælpepersonenmedatfånyerfaringimødetmeddenfobiskestimulus,såledesatkataf strofetankernekorrigeres.detteermuligt,hvispersonenistedetforatbrugevedligeholdendestrategier somundgåelseogbrugafsikkerhedsadfærdeksponeresfordenfobiskestimulusogudholderatbliveisituf ationen,indtilangstenerdalet.behandlingenvilværefærdig,nårpersonenikkelængereundgårdenfobif skestimulus,ogikkefårfysiologiskesymptomerogkatastrofetanker(öst,2010).modellenerdogikkeemf piriskunderbygget,menerbaseretpåkognitivadfærdsterapeutiskteoriogöstsegenforskningogkliniske erfaring.modellengiversåledesetbudpå,hvordanfobienvedligeholdes,oghvordaninterventionenkan guidesherefter,menmanglerempiriskstøtte. 2.3/Behandling/af/specifik/fobi/ 2.3.1/Behandlingsformer/til/specifik/fobi// Denmesteffektivebehandlingsformtilangstlidelsersynesatværekognitivadfærdsterapi(KAT).Deterdog ogsådenenestebehandlingstilgang,derendnuerundersøgtsystematisk(sømhovd&breinholst,2012).en metaanalyse af Reynolds, Wilson, Austin & Hooper (2012) fandt en moderat til stor effektstørrelse (d( = 0,77)forKATsammenlignetmedenpassivkontrolgruppeogenlille,menstatistisksignifikanteffektstørrelF se(d(=(0,39),nårkatblevsammenlignetmedenaktivkontrolgruppe.defandtdesuden,atdenoverordf nedeeffektstørrelseforgeneriskkatfbehandlingafangsthosbørnogungevarmoderat(d(=(0,53),mens dendiagnosespecifikkekatfbehandlingforhhv.posttraumaticstressdisorder(ptsd),obsessivecompulf sivedisorder((ocd)ogsocialfobihosbørnogungevarmoderattilstor(d(=(0,77).dervarforfåstudierinf kluderetimetaanalysentilatmåleeffektenafdiagnosespecifikkatfbehandlingforspecifikfobi.reynolds etal.(2012) sanalysebaserersigudelukkendepådeinkluderedebørnsselvrapporteringer.reynoldsetal. (2012)eropmærksommepådetproblematiskeheri,idetdehenvisertil,atreviews(Ishikawaetal.,2007; Silvermanetal.,2009)harfundet,atdettekanledetilmerekonservativeestimaterafeffektenafbehandF lingen.børnsselvrapporteringergivernemliglavereeffektstørrelserendforældrerapporteringer. James,James,Cowdrey,Soler&Choke(2013)harideresreviewsammenlignetKATmedforskelligeandre aktivebehandlingsgrupperogventelistekontrol(wlc),foratundersøgeomkatereneffektivbehandlingsf 9af43

14 formtilatbehandleangstlidelserhosbørn.defandtingensignifikanteforskelle,nårkatblevsammenligf netmedenaktivkontrolgruppeiforholdtilremissionfraangstdiagnoser.anderledessådetud,nårkat blevsammenlignetmedwlc.herfandtde,at59,4%afde808inkluderedekatfdeltagereideresintentionf toftreatanalyseoplevederemissionfraderesangstlidelseefterbehandlingen,mensdettekunvartilfældet for17,5%afde542deltagereikontrolgrupperne. KATerogsåenafdeevidensbaseredebehandlingsmetoder,derereffektiveibehandlingenafspecifikfobi hosbørnogunge.derfindesikkemangestudier,somspecifiktharundersøgteffektenafkathosbørnmed specifikfobi.flererandomiseredekontrolleredestudier(rct),somharvistengodeffektafkattilbørn medangst,hardoginkluderetbørnmedspecifikfobisomprimærdiagnose(manassisetal.,2002;spence, Holmes,March&Lipp,2006;Rapee,Abbott&Lyneham,2006).Resultaterneviste,atmellem56%og65% varfrifraderesspecifikfobidiagnoseefterbehandlingen.herudoverharfirestudiervist,atkatereffektiv til behandling af specifik fobi hos børn og unge (Kanfer, Karoly & Newman, 1975; Graziano & Mooney, 1980;Silvermanetal.,1999;Heard,Dadds&Conrad,1992,iKing,Heyne&Ollendick,2005).Dissestudier hardogikkebrugtetdecideretkognitivadfærdsterapeutiskprogram,ogdeterforskelligt,hvilkeelementer ikatdeharanvendt.herudovererstudierneforholdsvisgamle,ogdeterikkeallestudier,hvordeltagere harenfobiudfradiagnosekriterierneidsmfiiieller IV.DeterderforsværtatsigenogetentydigtomefF fektenafkattilspecifikfobihosbørnogunge.påbaggrundafdissebegrænsningerogdefåstudierderhar undersøgteffektenafkattilspecifikfobihosbørnogunge,harkatfåetstatussomsandsynligviseffektiv (probably(efficacious)tilbehandlingafspecifikfobihosbørnogunge(ollendick&king,1998).betydningen heraf,vilblivebeskrevetidetfølgende. Task(Force(on(Psychological(Interventions(Chamblessetal.,1998)giverderesbudpå,hvornårenbehandF lingsformerveletableret.detteinddragesher,dadetkanbrugestilatvurderekvalitetenafenbehandf lingsform,herunderost. ForatopnåstatussomenveletableretbehandlingsformskalbehandlingenleveoptiletaffølgendekriteriF er: 1) MindsttoundersøgelsermedbetweengroupdesignmåvisevirkningsfuldhedenteniformafstatiF stisksignifikantoverlegenhedtilmedicinskellerpsykologiskplaceboellerenandenbehandlingeller tilsvareenalleredeetableretbehandlingiundersøgelsermedtilstrækkeligsamplesize. 2) Flere end ni case design eksperimenter skal vise virkningsfuldhed. Disse undersøgelser må have brugtgodeundersøgelsesdesignsogsammenlignetinterventionenmedenandenbehandling. 10af43

15 Forudenatleveoptilpunkt1eller2måstudiernefølgebehandlingsmanualer,klartbeskrivedeltagerkarakF teristikaogeffektenmåværedemonstreretafmindsttoforskelligeforskereellerforskningsteams. Foratopnåstatussomsandsynligviseffektivmåbehandlingenleveoptiletaffølgendetrekriterier: 1) Toundersøgelsermåvise,atbehandlingenerventelistekontrolstatistisksignifikantoverlegen. 2) Enellerflereundersøgelserleveroptilkraveneforveletableretbehandlingpånærkravetom,at flereforskereharfundetsammeresultat. 3) Flereendtreenkeltesinglecasedesignundersøgelser,hvorkriterierneforveletableretbehandling ellersermødt. UdoverKATerderogsåempiriskstøtteforbehandlingsmetodernesystematiskdesensibilisering(SD),moF delindlæring(mi)ogcontingency(management(cm)tilbehandlingafspecifikfobihosbørnogunge(ollenf dick,davis&sirbu,2009a). SDerenafdetidligstebehandlingertilfobierhosbørn(Ollendicketal.,2009a).Behandlingenbyggerpå klassiskbetingningsteori(jævnførafsnit2.2.3).herskalangstenmodbetingesvedudførelsenafandentræf netadfærd,dereruforeneligmedangsten,foreksempelafspændingellervejrtrækningsøvelser(breinholst etal.,2012).bådeimaginæroginvivosdharvistsigatværeeffektiveibehandlingenaffobierhosbørnog ungemed signifikante effekter (Barabasz, 1973; Kondas,1967; Mann&Rosenthal,1969; Miller,Barrett, Hampe&Noble,1972;Kuroda,1969;Ultee,Griffioen&Schellekens,1982).DeterdogikkealledissestudiF er,hvordeltagerneharhaftenspecifikfobi,mennærmereenfrygt(sceneskræk,eksamensangstm.m.). Herudovererdetforskelligt,omstudierneharundersøgtinvivoellerimaginærSD,samtindividueleller gruppesd,hvilketbesværliggørensammenligningafstudierne.ifølgeollendick&kings(1998)reviewover effektivebehandlingertilfobierhosbørnogunge,harsdfåetstatussomsandsynligviseffektiv.foratfå statussomveletableretmanglerderflerestudier,somunderstøtter,atsdermereeffektivendandrepsyf kologiskebehandlinger. MIerbaseretpåsocialindlæringsteori(Breinholstetal.,2012).Herdemonstrererenrollemodel(behandleF ren)succesfuldtinteraktionenmeddenfrygtedestimulus,hvorefterbarnetopfordrestilatgøredetsamf me, bl.a. ved hjælp af verbal opmuntring eller fysisk kontakt (Breinholst et al., 2012; Ollendick et al., 2009a).MIharfåetstatussomenveletableretbehandlingsmetodetilspecifikfobihosbørnogunge(OllenF dick&king,1998).dettetiltrodsforatflereafstudierneharhaftetsamplebeståendeafbådebørnog voksne,ellerharanvendtbørnsomikkenødvendigvishavdeenspecifikfobi,menblotenfrygt(foreksemf pelbandura,blanchard&ritter,1969;murphy&bootzin,1973).studierhardogvist,atmiermereeffekf tivendwlc(blanchard,1970;murphy&bootzin,1973).desudenharetstudieogsåvist,atmiermereeff 11af43

16 fektivendsd(banduraetal.,1969).vednærmereundersøgelserafdeinkluderedestudieriollendick& King(1998)fandtDavisogOllendick(2005),atMIleveroptilkraveneforveletableretbehandlingiforhold tillindringafsubjektivfrygtogadfærdssymptomer.dekritisererdogstudierneforikkeatundersøgeden kognitivekomponent.dakunetenkeltstudieharundersøgtdette,kanmikunopnåsandsynligviseffektiv statusiforholdtildenkognitivekomponent. ICManvendesoperantbetingning,somtekniktilatmotiverebarnettilatøgeantalletogsværhedsgraden afeksponering.operantbetingningerenudvidelseafklassiskbetingning,hvorindlæringenafadfærden ogsåbetragtessomværendeafhængigafdekonsekvenseradfærdenformodesatfå.behandlerenanvenf derderforofteetbelønningsskema,hvorgradviseeksponeringerudløsertilsvarendebelønninger(ollenf dicketal.,2009a).cmharligesommifåetstatussomveletableret(ollendick&king,1998).totidligestuf dierharvist,atcmermereeffektivendwlc(leitenberg&callahan,1973;obler&terwilliger,1970).herf udoverharstudiervist,atcmermereeffektivendtoandrebehandlingsmetoder verbalcopingstrategi (Sheslow, Bondy & Nelson, 1983) og live modelindlæring (Menzies & Clarke, 1993). Davis og Ollendick (2005)stillerdogspørgsmålvedomCMerberettigettilsinstatussomenveletableretbehandlingsform.De påpeger,atmenscmudmærkersigisitfokuspåelimineringafundgåelsesadfærdfokusererdenikkepåde kognitiveelementer,somogsåerkendetegnendeveddenspecifikkefobi.fokusersåledeskunpåenenkelt komponentifrygtresponsen,hvorforderstadigkanværehøjangsttilbageefterbehandlingen. Derfindessåledesflerebehandlingsmetoder,somharvistsigeffektiveibehandlingenafspecifikfobihos børnogunge.desynesdogalleatfokuserepåenkelteelementerivedligeholdelsenafdenspecifikkefobi, hvorveddetikkeerhelefrygtresponsen,derbehandles.öst(1989)harudvikletost,somerendnuenbef handlingsformtilbehandlingafspecifikfobi,mensomtilforskelfradehidtilbeskrevnebehandlingsformer rettersigmodalletreelementerifrygtresponsen(jævnførafsnit2.1) /OneMSession/Treatment/ OSTerenintensiv,massiveksponeringsbehandlingafspecifikkefobier,somudspringerafkognitivadfærdsF terapeutiskteoriogpraksis(davis,jenkins&rudy,2012a).behandlingenudgøressåledesafenrækkeevif densbaseredemetoder,somkendesfrakat.eksponeringerdenbærendemetode,menogsåkognitivomf strukturering,psykoedukation,modelindlæringogforstærkningindgårsomvigtigeelementer.behandlingsf formenerudvikletaflarsgöranösti1970 erne,dahanerfarede,atdeklienter,hanbehandledemedspef cifikfobioverugentligesessioner,oplevedeetfaldiangstsymptomeridenenkeltesession,mennårklienf tenkomigenugenefter,varangstniveauetoftestegettilmereenddet,detvarvedafslutningenafdenfof regående session. Han besluttede sig derfor for at undersøge, hvilke resultater der kunne opnås, hvis angstniveauetnåedeheltnedtil0ienenkeltsession.hanændredederforbehandlingsformentilatbestå 12af43

17 afkunenenkeltforlængetsessionpåoptiltretimer(öst,2010).efter7,5årmedbrugafdennebehandf lingsformkunneöstfremvisegodelangsigtederesultater,da65%afdebehandledevardiagnosefriog25% megetforbedrede(öst,1989) Opbygningenafbehandlingen OSTbeståraftremødermellemklinikerogklient:Etindledendemøde,behandlingssessionenogetpostF møde. Det(indledende(møde.OmkringenugeindenbehandlingssessionenmødesklinikerogklienttiletkliniskinF terviewá45f60minuttersvarighed.hersikresdet,atklientenleveroptildediagnostiskekriterierforspecif fikfobi,derindsamlesinformationeromklientenskatastrofetanker,ligesomrationaletforogindholdeti behandlingenbeskrives(öst,2010). Behandlingssessionen.FormåletmedOSTer,atklientenvedhjælpafeksponeringfordenfrygtedestimulus ienkontrolleretrammeibehandlingenfårerfaringmed,atdefrygtedekonsekvenser,somkliententrorvil ske,faktiskikkesker.måletersåledes,atklientenbliveristandtilathåndterenaturligesituationerefter endt behandling. For en person med specifik fobi for hunde kunne det være, at vedkommende bliver i standtilatgåenturmedenhund.detbærendeelementibehandlingenerdenmassiveinvivoeksponef ring,ihvilkenklientenskatastrofetankerudfordresistadigtsværeretrinienrækkeadfærdseksperimenter. Klientenmåbliveieksponeringen,indtilangstenerdalet,ogsessionenstopperførst,nårangstniveaueter faldetmindst50%oghelstheltaftaget.deterafgørende,atklientenikkekastesudiuforudseteeksponef ringer,menatklientogklinikerheletidensamarbejderom,hvilkettrindererdetnæste,derskalafprøves. Hvisdeterhjælpsomtforklienten,kanklinikerensomledieksponeringenudføreettrin,indenklienten skalgøredet(öst,2010). Postmødet.Enugeefterbehandlingssessionenmødesklinikerogklientigen.KlientenbedesgengiveratioF naletforbehandlingen,oghvordanbehandlingsrationalethængersammenmedfobien.detopsummeres, hvaddersketeiterapienogherunder,hvordanklientensproblemsåudindenbehandlingsstart,oghvorf dankatastrofetankernegradvistblevændretundervejsiterapien.hereftertydeliggøresvigtighedenafat fortsættemedattrænedeerhvervedefærdighederfraterapiendekommendemåneder,foratdissefastf holdes.afslutningsvisgivesinstruktionertilhåndteringafeventueltilbagegang(öst,2010) OSTtilbørnogunge OSTeroprindeligtudviklettilvoksne,menharogsåvistsig effektivtil børnogunge(ollendick& Davis, 2013).Generelterdetvigtigt,nårmanlaverOSTmedbørnogunge,atværeopmærksompåmangeafde sammefaktorer,somvedenhverandenterapimedbørnogunge.detervigtigtattilpassesprog,beskrivelf 13af43

18 serogdiskussionertilbarnetssprogligefogudviklingsniveau,bl.a.vedatbrugeflerekonkreteeksemplerog tageudgangspunktivelkendtesituationerforbarnet(ollendick&davis,2013).detkanforeksempelvære sværtforbørnatidentificerekatastrofetanker,daderesevnetilmetakognition,somerdenbevidsteviden om,hvordanegnetankeprocesserfungerer,ikkeerfuldtudvikletførtidligungdom(holmbecketal.,2004,i Davis,Ollendick,Reuther&Munson,2012c).Hermåmansomklinikerværesåkonkretsommuligt,stille merespecifikkespørgsmåltilbarnetsamtværetålmodigoggivebarnetdentid,detharbrugfor. Herudoverkanbelønningerværeeffektivetilmotivationogstøtte.Hosvoksnevilmanoftestbrugesociale belønningeriformafopmærksomhed,rosogsocialstøtte.detteerdogikkealtidnokhosbørn,ogdetkan værenødvendigatgørebelønningenmerekonkretogtydelig,foreksempelvedhjælpafslikellerklisterf mærker(davisetal.,2012c). Detanbefales,nårmanlaverOSTmedbørn,atforældreneerendelafbehandlingen.Detkanbådegive barnetentryghed,samtgiveklinikerenvigtigeinformationer,sombarnetmåskeikkeselvkanfortælle.dog kandetogsåværeenulempe,hvisforældreneerforstorendelafbehandlingen.derforerdetmestoptif male,atforældrenedeltageristartenogslutningenafmøderne,ogatklinikerenogbarnetellersarbejder alenesammen.dettegivermulighedforatdanneengodalliancemedbarnetsamtidigmed,atdetforhinf drer,atforældrenekommertilattageoverforbarnet.barnetkan desudengivesin egen beskrivelseaf problemetogkanselvarbejdemedproblemetisamarbejdemedklinikeren.netopsamarbejdeogteamf workerogsåenvigtigdeliostmedbørnogunge.klinikerenskalidettesamarbejdefastholdeenstøttenf deogomsorgsfuldstil,såbarnetfølersigtrygsammenmedklinikeren,ogikkeserklinikerensomenoverf vældendeautoritærperson(davisetal.,2012c;ollendick&davis,2013). EfterflereforskereogklinikereharanvendtOSTtilbørnogunge,erprocedurerneefterhåndenblevettilF passetudfradeerfaringer,manhargjortsig,ogudfradenvidenmanhargenereltomterapitilbørnog unge.idenforbindelsehardavis(2006)udvikletetarbejdsark,somkananvendes,nårmanlaverostmed børnogunge:functional(assessment(worksheet(for(onebsession(treatment(davisetal.,2012c).klinikeren kanstøttesigtildetteogmedudgangspunktherispørgetilbarnetskatastrofetanker,vedligeholdendevarif ablerogtidligereerfaringermeddenfobiskestimulus.klinikerenkandesudenbeskriverationaletforbef handlingenligesomklinikerogbarnifællesskabkanudvikleetangsthierarki,somkanbrugestileksponef ringen.herudoverhardavis,ollendickogöst(2012b)ideresbogomostbeskrevetprincipperneogprof cedurernetilbørnogunge. 14af43

19 VirkningsmekanismeriOST OSTudmærkersig,ifølgeDavis,Ollendick&Öst(2009),vedatmålrettesigmodalletreelementeridenfoF biskerespons(kognitivt,fysiologisksamtadfærdsmæssigt)vedatkombineregradueretinvivoeksponering, kognitiv omstrukturering, modelindlæring, forstærkning, psykoedukation og færdighedstræning. Det bæf rendeelementibehandlingenerdogeksponering. IfølgeKendalletal.(2005)findesenrækketeoretiskeforklaringerpåvirkningsmekanismernebageksponeF ring,somkanvarierefrapersontilperson.etbudherpåereksponeringsbehandlingensystematiskdesensif bilisering(jævnførafsnit2.3.1),hvorangstenblivermodbetingetvedhjælpafeksempelvisafspænding.gilf lanograchmans(1974)studiehardogvist,athverkenafslapningellerandreangstdæmpenderesponserer nødvendigefor,atdenbehandledeopleverfaldiangstsymptomer.ligesomandrestudierkanpåvise,atinf dividerogsåopleveretfaldiangstsymptomer,selvomangsthierarkietvendespåhovedet,sådeudsættes formereangstprovokerendestimuliforudformindreangstprovokerendestimuli((yukseletal.,1984;maf thews&shaw,1973,beggeimarks,1987)).dissestudierpegersåledespå,athverkendæmpningafangstf responsellergraduereteksponeringernødvendigforfaldiangstsymptomer.kendalletal.(2005)påpeger dog,atselvomdengradueredeeksponeringikkeernødvendigforangstreduktion,kandetgørebehandlinf genmereacceptabelfordenbehandledeogdervedmindskedropouts.enandenforklaringderstøtteranf tagelsenom,atangstenaflæreserhabituering,hvorpersonenopleveretfaldiangstsymptomersomresulf tatafgentagenstimulation.studierhardogfundet,atpersonermedangstgodtkanopleveetfaldisubjekf tivfrygtuden,atdefysiologiskesymptomerfalder(barlow,1988,i(moscovitch,antony&swinson,2008) ogomvendt(rachman,1978,i(moscovitchetal.,2008).deterderfornuveletableret,atangstreduktion ikkekunkanforklaresvedaflæring,menatderogsåskerennylæringsproces(moscovitchetal.,2008). DettekalderOtto,SmitsogReese(2005,iMoscovitchetal.,2008)forsikkerhedslæring.Istedetforatden oprindeligefrygtfjernesfrahukommelsen,kombineresdissementalerepræsentationermednyeerfaringer meddenfrygtedestimulus,hvorefterdetvilværekonteksten,derafgør,hvilkenfortolkningafstimulussen, derbliverhentetfrem.sikkerhedslæringerpådenmådemegetkontekstspecifik,hvorforudslukningenaf frygtenersværatgeneraliseretilnyesituationer,somikkeerblevetudfordretibehandlingen.kendallet al.(2005)hardogfundet,atbørnogungeeftereksponeringmedenstimulusefterfølgendenetopkangef neraliseredettetilandreangstprovokerendesituationer,hvorveddeogsåopleverfaldiangstsymptomer, nårdekonfronteresmeddisse.dettekanudfraenkognitivforståelsesrammeforklaresved,ateksponerinf gerneskaberændringeridemaladaptivefrygtskemaer(beck,emery&greenberg,1985,ikendall,2005). Eksponeringkansåledesskabeetkognitivtskiftidenmådedenbehandledetolkerdenfrygtedestimuluspå ogderesevnetilathåndteresituationen. 15af43

20 Denpræsenteredeteoriogdefremhævedestudierpegersåledespå,atvirkningsmekanismernebagekF sponeringbedstforklaressomenlæringsproces,ideteksponeringengiverpersonenmulighedforatfånye erfaringermeddenfrygtedestimulus.nårdisseblandersigmeddeneksisterendehukommelsevilfobien udfordres,hvorvedangstenkandale /OST/sammenlignet/med/andre/behandlingsformer/til/specifik/fobi/ Sammenlignetmeddeandremålrettedebehandlingertilspecifikfobi(SD,MI,CM)erOSTmereomfattenF de,idetostmereellermindreinkludererhovedelementerneidisseprogrammeriétprogram.ostanvenf derforeksempelafspændingsfogvejrtrækningsøvelser(sd),modelindlæring(mi)ogbelønning(cm)(öst, 2010).HvorSD,MIogCMhverisærhovedsageligtbeskæftigersigmedetenkeltelement,harOSTalleeleF menternemed. IOSTindgårdesudenmangeelementerfraKAT,idetbådedekognitiveogadfærdsmæssigeelementerfra KAT inkorporeres (kognitiv omstrukturering, psykoedukation, modelindlæring, forstærkning og eksponef ring)(öst,2010).denstørsteforskelpåostogstandardkognitiveadfærdsterapeutiskeprogrammertilbef handlingafangsthosbørnogungeer,atbehandlingenkomprimerestilen3ftimersmassiveksponeringsf sessionistedetforatværespredtudoveretlængerebehandlingsforløbpå10f16sessioner.tankener,at dennesamledepraksiskanskabehurtigereogmerevedvarendeændringer(ollendick&davis,2013).at OSTkunerénsession,udoverdetindledendemødeogpostmødet,gør,atdetogsåerenmereomkostF ningseffektivbehandlingsmetodeenddegeneriskeprogrammer. 2.4 Delkonklusion Identeoretiskebaggrunderderblevetredegjortfor,atspecifikfobierblandtenafdehyppigstforekomF mendepsykiskelidelserhosbørnogungeogætiologienbagermultifaktoriel.specifikfobiersærligkendef tegnetved,atdeterkontaktenmedellertankenomenbestemtstimulusellerenbestemtsituation,der igangsætterangstreaktionen,hvorfordenfrygtedestimulusforsøgesundgået.netopundgåelsenerifølge Öst(2010)medtilatvedligeholdeangsten.Desudenerforskelligebehandlingsformertilspecifikfobi,såvel generiskesomdiagnosespecifikke,blevetpræsenteretogsærligtosterblevetudfoldet.isammenligningen mellemostogandrediagnosespecifikkeprogrammer vistedetsig,atmensdeandrepræsenteredebef handlingerkunbehandlerenkelteelementerafdenfobiskerespons,erostmerebredogrammersåledes påtrodsafsinkortevarighedheledenfobiskerespons.idetfølgendevilvidenfradenteoretiskebaggrund bringesindidensystematiskegennemgangafdenforeliggendeevidensomeffektenafbehandlingafspecif fikfobihosbørnogunge. 16af43

21 3/Systematisk/review/ 3.1/Indledning/ Tidligeresystematiskereviews,derharsetpåOSTtilbehandlingafspecifikfobihosbørnogunge,harfunF detstærkevidensforostpåtværsafforskelligefobier,formater,landeogaldersgrupper(zlomke&davis, 2008;Davisetal.,2012a;Ollendick&Davis,2013).Idetførstesystematiskereviewoverforskningenpå områdetfandtzlomkeogdavis(2008)småtilstoreeffektstørrelser(d(=0,17f2,35)pådeprimæreoutcof mefmål (selvrapporteringer og objektive observationer af angstniveau) i ændringen fra før til efter OSTF behandlingenafspecifikfobihosbørn.pådaværendetidspunktvarderendnukunlavettrestudier,der rettedesigmodbørnogunge,hvorforanalysenkunbaserersigpådisse.i2012kunnedavisetal.(2012a) inkludereyderligeretostudierideresreviewogkonkludere,atosttilbørnogungeoverordnetvistesignif fikantbedrebehandlingseffektsammenlignetmedalternativebehandlinger(foreksempelemdrogpsykof logiskplacebo)ogventelistekontrol(wlc).davisetal.(2012a)hardogikkerapporteret,hvorstordensigf nifikanteforskelvar.idetnyestereviewopsamledeollendickogdavis(2013)deeksisterendeottestudier påområdetietnarrativtreview.herundersøgtedeikkeeffektenafbehandlingen,mengennemgikistedet deinkluderedestudierkvalitativt.baseretpåfundeneideinkluderedestudierkonkluderedeollendickog Davis(2013),atOSTerførstevalgsbehandlingforbørnmedspecifikkefobier,dastudiernestøtterdenvelF etableredestatusforosttilbørnmedspecifikfobi.derersåledesindenfordesenesteårforsøgtatblive skabtetoverblikoverdeneksisterendeforskning.mensiden2008ereffektenafostikkeblevetundersøgt. 3.2/Formål/ FormåletmeddetterevieweratskabeensystematiskoversigtovereffektenafOSTtilbørnogungevedat sespecifiktpåeffektstørrelserfordenuværendestudierpåområdet. 3.3/Metode/ 3.3.1/Litteratursøgning/ StudiernederbliversammenlignetogdiskuteretidetterevieweridentificeretviaenlitteratursøgningidaF tabasernepsycinfoogpubmedden26.september2014.søgeorderne((onefsessiontreatmentorone session treatment OR OST OR massed exposure OR brief treatment OR rapid treatment)) AND phobia* OR phobic* blevanvendt.ipubmedblevsøgeorderne phobia* OR phobic* dogerstattetaf MeSHFtermerne Phobic Disorders OR Phobia, Specific [Supplementary Concept]. Resultaterne er bef grænsettilpeerfreviewed,engelsksprogedeartiklerogaldersgruppen0f17år. 17af43

22 InedenståendetabelerdeanvendteinklusionsFogeksklusionskriterieroplistet.Disseervalgtforatgøre enundersøgelseafeffektenafosttilbørnogungemedspecifikfobimuligudfraetsammenligneligtindf holdistudierne. Tabel1:InklusionsOogeksklusionskriterier Inklusionskriterier Studiet skal anvende behandlingsmetoden OST,somdenerbeskrevetafÖst(1989). StudietskalbeskriveeffektenafOST(forekF sempel via reducering i symptomer (teraf peutadministrerede mål (ADISFCSR 1 ), selvf rapporteringer (FSSCFR/FSSCFII 2 eller SPQFC 3 ) og/ellerobserverbartmålafadfærd(bat 4 )). Deltagerneskalhavediagnosenspecifikfobi udfradsmfiiiellerdsmfiv. Deltagerneskalvære 17år Eksklusionskriterier Reviews StudierhvorOSTersammensatmedenanF denbehandlingsmetodeogikkesammenligf nes med en ren OSTFbetingelse (efter Öst, 1989). F F 1 ADISFCSR=AnxietyDisordersInterviewScheduleforDSMFIV(ClinicalSeverityRating) 2 FSSCFR=FearSurveyScheduleforChildrenFRevised 3 SPQFC=SpiderPhobiaQuestionnaireforChildren 4 BAT=BehavioralApproachTest Resultatetafdennelitteratursøgninggav30hitsiPsycINFOog32hitsiPubMed.Afdisse62artiklervar16 dubletter.afde46artiklerlitteratursøgningengavialt,blevtreinkluderetog43blevekskluderetudfrade beskrevneinklusionsfogeksklusionskriterier(setabel1).tabel2viser,hvormangestudierderblevekskluf deretsamtårsagentileksklusionen.herefterblevderudførtenkædesøgningidetrereviews(ollendick& Davis,2013;Davisetal.,2009;Flatt&King,2008),derfremkomvedlitteratursøgningen.UdfradennekæF desøgningblevyderligerefemartiklerinkluderet.desudenblevennyartikelfra2014,sompådaværende tidspunktendnuikkevarudgivet,inkluderet.ialterniartiklerinkluderetireviewet,ogenoversigtover dissesesitabel3. 18af43

23 Tabel2:Ekskluderedestudier Ekskluderedestudier Årsag Antal AnvenderikkeOST,sombeskrevetafÖst(1989) 12 Studietundersøgerenandenlidelseendspecifikfobi(foreksempelsocialfobielleragorafoF 9 bi) Review 3 StudietundersøgerikkeeffektenafOST 3 Deltagerneer>17år 16 Ialt 43 19af43

24 Tabel&3:&Inkluderede&studier& Studie& Deltagere& Design& Outcome9mål& Resultater& 1.Ollendick, Öst,Reuter7 skiöld,costa, Cederlund, Sirbu,Davis, Jarrett(2009) 2.Davis, Kurtz,Gard7 nerogcar7 man(2007) 3.Öst,Svens7 son,hell7 strö,,lind7 wall(2001) N,diagnose,(alder) Design,(follow7upi mdr.),betingelser(n)& 196,specifikfobi(flere typer) (7716) 1,fobiforvandoghøjder, (7) 60,forskelligefobier (halvdelendyrefobi),(77 17) RCT,(67mdr.follow7up) 1)OST 5 (85) 2)EST 6 (70) 3)WLC 7 (41) Casestudie(2mdr.efter OSTforhøjderog4mdr. efterostforvand) 1)OST(vand)(1) 2)OST(højder)(1) RCT,(17årsfollow7up) 1)OST7alene(21) 2)OST7forældre(20) 3)WLC(19) Outcome7mål Effektstørrelsewithin Effektstørrelsebetween Post Follow7up OSTvs.aktivbe7 OSTvs.WLCved handlingvedpost post OST ADIS7C/P(CSR) 8 FSSC7R(Virginia) 9 FSSC7R(Sweden) BAT 10 EST ADIS7C/P(CSR) FSSC7R(Virginia) FSSC7R(Sweden) BAT WLC ADIS7C/P(CSR) FSSC7R(Virginia) FSSC7R(Sweden) BAT ADIS7P FSSC7R BAT OST7alene ADIS7C/P(CSR) FSSC7R BAT OST7forældre 1,78 0,54 0,73 0,69 0,85 0,57 0,72 0,43 0,38 0,67 0,51 0, ,67 0,45 3,08 1,84 0,83 0,70 0,75 1,23 0,68 0,89 0, ,58 0,70 3,51 0,82 0,27 0,34 0, ,36 0,26 0,78 1,38 0,10 0,05 0, ,61 0,40 4,45 5 OST=One7SessionTreatment 6 EST=EducationalSupportTreatment 7 WLC=Ventelistekontrol 8 ADIS7CSR=AnxietyDisordersInterviewScheduleforDSM7IV(ClinicalSeverityRating) 9 FSSC7R=FearSurveyScheduleforChildren7Revised 10 BAT=BehavioralApproachTest 20af43

25 21af43 ADIS7C/P(CSR) FSSC7R BAT WLC ADIS7C/P(CSR) FSSC7R BAT 2,51 0,43 1,44 0,02 0,36 0,44 2,96 0,72 2, Muris, Merkelbach, VanHaaften &Mayer (1997) 22,specifikfobi(dyrefo7 bi),(9714) Cross7overdesign(ingen follow7up) 1)EMDR 11 +OST(11) 2)OST+EMDR(11) OST SPQ7C 12 BAT EMDR SPQ7C BAT 2,35 1,61 3,42 1, ,52 0, Muris, Merckelbach, Holdrinet& Sijsenaar (1998) 26,specifikfobifored7 derkopper,(8717) RCT(ingenfollow7up) 1)OST(9) 2)EMDR(9) 3)computerbaseretek7 sponering(wlc)(8) OST SPQ7C BAT EMDR SPQ7C BAT Computerbasereteksponering SPQ7C BAT 1,50 1,18 0,67 0,41 0,42 0, ,12 0, ,22 1, Flatt& King(2010) 43,specifikfobi(flerety7 per),(7717) RCT(17årsfollow7up) 1)OST(17) 2)psykoedukation(15) 3)WLC(11) OST FSSC7II BAT(Eksaktetalikketilgengængelige.) Psykoedukation FSSC7II BAT(Eksaktetalikketilgengængelige.) WLC FSSC7II BAT(KEksaktetalikketilgengængelige.) Leutgeb, Schäfer, Köchel,Schi7 32,specifikfobifored7 derkopper,(8713) RCT(ingenfollow7up) 1)OST(15) 2)WLC(17) OST SPQ7C WLC 3, ,23 11 EMDR=EyeMovementDesensitisationandReprocessing 12 SPQ7C=SpiderPhobiaQuestionnaireforChildren

26 22af43 enle(2012) SPQ7C 0, Leutgeb& Schienle (2012) 30,specifikfobifored7 derkopper,(8714) RCT(ingenfollow7up) 1)OST(16) 2)WLC(14) OST SPQ7C BAT WLC SPQ7C BAT 4,21 4,19 0,14 0, ,57 3, Ollendick etal.(2014) 97,specifikfobi,(6715) RCT(17mdr.og67mdr. follow7up) 1)OST7alene(46) 2)A7OST(51) OST7alene ADIS7C/P(CSR) A7OST ADIS7C/P(CSR) 1,61 1,32 2,17/2,73 1,98/2,49 0,

27 3.3.2$Generelle$karakteristika$ DeinkluderedestudierudgøreshovedsageligtafRCT,forudenetenkeltstudie,derfølgeretcross<overde< sign(artikel4)ogetenkeltsinglecasestudie(artikel2).aldersfordelingener6<17år.mensartikel2natur< ligviskunharenenkeltdeltager,hardeøvrigestudiermellem22og196deltagere.hvormanifireafstudi< erneudelukkendeharbehandletspecifikfobiforedderkopper(artikel4,5,7og8),erdeltagereniartikel2 behandletforbådespecifikfobiforhøjdeogvand.ideøvrigestudier(artikel1,3,6og9)erfleretyperaf specifikfobiinkluderede $Vurdering$af$de$inkluderede$studier$ Deinkluderedestudiervurderespåkvantitativeændringeriscorespådeprimæreoutcome<mål,måltpået selvrapporteringsmål(fearsurveyscheduleforchildren<revised(fssc<r)/spiderphobiaquestionnairefor Children(SPQ<C)),etterapeutadministreretmål(AnxietyDisordersInterviewScheduleforDSM<IV:Clinical SeverityRating(ADIS<CSR))ogetobserverbartmålafadfærd(BehavioralApproachTest(BAT)),somvilbli< vebeskrevetiafsnit dissevilblivevurderetvedatsepåeffekten.effektenopgøresvedhjælpaf Cohensd.Denneerudregnetudfraformlen:(M1<M2)/pooledSD,hvorM1ogM2erdetogruppersmid< delværdierogpooledsderdengennemsnitligeafvigelseideltagernesscores(shaughnessy,zechmeister& Zechmeister,2006).Studiernevilherudoverblivevurderetpåderesmetodologiskekvalitetudfraderesde< sign(rct,cross<overdesignogetcasestudie).detundersøgesdesuden,hvormangedererdiagnosefrief< terbehandlingen,oghvorvidtresultateterfastholdtvedfollow<up $Udregning$af$effekten$af$behandlingen$ ForatundersøgeomOST(denuafhængigevariabel)hareneffektpådenspecifikkefobi(denafhængigeva< riabel),oghvorstordeneventuelleeffekter,måmansepåeffektstørrelser.nårman,somidettereview, undersøgerforskelleigennemsnitmellemgrupperercohen sdoftebrugt.effektstørrelseneretstandardi< seretmålforstørrelsenafeneffekt.cohen(1992)foreslår,atd<værdierpåhenholdsvis.20,.50og.80re< præsentererhhv.lille,mediumogstoreffekt.idettereviewudregnesforskellenieffektdelswithingroup overtidfraprætilpostogfraprætilfollow<up,ogdelsbetweengrouppåtværsafbehandlings<ogkon< trolgrupper.withingroupsammenligningerkansåledesillustrere,hvorvidtdervisersigeneffekt,nårman behandler børn, mens between group sammenligninger yderligere kan præcisere, hvorvidt netop denne behandlingerbedreendenandenaktivbehandlingellerwlc.enfordelvedeffektstørrelserer,atdeikke påvirkesafsamplesizes,hvorforogsåstudiermedetlillenkaninddragesidensamledeanalyse. 23af43

28 $Anvendte$assessments$i$studierne$$ Foratlaveevidensbaseretassessmentafspecifikfobierdetfordelagtigtatbrugesåvelfleremetoder(for eksempel selvrapporteringer, terapeutadministrerede interviews) som flere informanter (for eksempel barn,forældre,skole).dettefordidetgiveretmerefyldestgørendebilledevedbådeatsepåbarnetudefra ogved,atdetselvfårlovtilatgiveudtrykforsinsubjektiveoplevelseafangsten(gordon,heimberg,tellez &Ismail,2013).Forskelligemåleredskaberharsåledesforskelligestyrkerogsvagheder. Styrkenvedselvrapporteringer,atdetgiverbarnet/denungemulighedforatangivedetsegenoplevelseaf angsten.forældrerapporteringerergavnlige,idetdekangiveetmereuddybendebilledeafbarnetslidelse. Sombeskrevetiafsnit2.2.1serbørnmedspecifikfobiikkenødvendigvisderesfrygtsomurealistisk,hvor< fordetkanværeenfordel,atforældrenesoplevelseaffobienogsåbliverbeskrevet.ideinkluderedeartik< lererderdogikkeanvendtforældrerapporteringervedrørendedenspecifikkefobi,menkunbredereske< maeromhandlendepsykopatologienherunderchildbehaviorchecklist.forældrerapporteringermåderfor udeladesidettereview,dadeikkeereffektmål. Eftersommangebørnogungemedspecifikfobilængeharundgåetdetfobiskeobjekt,kandehavesvært vedatgenkalde,hvaddergørdembangeogkankommetilatunder<elleroverestimere,hvorbangedebli< verimødetmeddetfobiskeobjekt.baterderformindrebiasedendselvrapporteringerogkangiveetob< jektivtmålfor,hvorbangepersonenbliverisituationen(hood&antony,2012).batersåledesdetbedste målforundgåelse.enulempevedbaterdog,atnoglebørnforsøgeratklaresiggodtvedatudførehele BAT,selvomdeermegetbange,ogsåledesangiverethøjtangstniveau.Derforerdetsærligtvigtigt,atdet gøresklartsærligtforyngrebørn,atbarnetgernemåstoppeundervejs,ogblotskalgåsålangt,somdet kan(ollendick&davis,2012).enandenudfordringvedbateratøgedeneksternevaliditetvedatfåden kliniskebat<situationtilatlignehverdagssituationeridetnaturligemiljø,hvoretmødemeddetfobiskeob< jekttypiskvilleforegå. Assessmentfraforskelligekildergiverdogoftedenudfordring,atderkanværediskrepansmellemdisse. Disseforskellekandogværeinformativeiplanlægningenafbehandlingen(Ollendick&Davis,2012). Idetfølgendevildeforskelligeanvendtemåleinstrumenterblivebeskrevet.Dastudierneerfraforskellige tidsperioder,harnoglebrugtældreogandrenyereudgaverafskemaerne,hvilketgør,atsammenligningen ikkebliverheltpræcis. Selvrapporteringer- DetoftestanvendtespørgeskematilatmålefobihosbørneneideinkluderedestudiererFearSurveySche< duleforchildren<revised(fssc<r).barnet/denungevurderergradenafderesfrygtpåtrepunkter:ingen, 24af43

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Nonrespons i en dansk pilotundersøgelse af One-session Treatment til børn og unge med specifik fobi

Nonrespons i en dansk pilotundersøgelse af One-session Treatment til børn og unge med specifik fobi Kandidatafhandling i psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Et embedded casestudie Nonrespons i en dansk pilotundersøgelse af One-session Treatment til børn og unge med specifik fobi An embedded

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

ADHD Ikke-farmakologisk behandling

ADHD Ikke-farmakologisk behandling ADHD Ikke-farmakologisk behandling Aida Bikic Psykolog, ph.d. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Aabenraa Region Syddanmark Disposition ADHD og kognitive dysfunktioner Farmakologisk behandling Ikke-farmakologiske

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Opgørelse og scoring af SCAS

Opgørelse og scoring af SCAS Opgørelse og scoring af SCAS SCAS måler angstsymptomer baseret på angstdiagnoserne i DSM-IV. SCAS findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 15 (SCAS- C) år samt en forældreversion (SCAS-P),

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) . KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 Børn og unges mentale sundhed Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed Projektchef ABC for mental sundhed

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder

Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder Informationsmøde mellem psykiatrien og ungdomsuddannelserne Jakob Lind Bern Specialpsykolog Sygdomsbyrden i Danmark Fakta om psykisk sundhed i Danmark

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark

Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen 29. april 2015 Mikael Thastum Psykologisk

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

BEHANDLING. af børns angst

BEHANDLING. af børns angst SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR. 7 2011 modelfotos: bam/scanpix BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik

Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Introduktion til FÅ STYR PÅ angsten

Introduktion til FÅ STYR PÅ angsten Introduktion til FÅ STYR PÅ angsten FÅ STYR PÅ angsten er et forældrebaseret interventionsprogram til forebyggelse af angst i barndommen. Det baserer sig på kognitive adfærdsterapeutiske principper og

Læs mere

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling April 2015 Indholdsoversigt for modul 4 Rehabilitering, ICF og mål/handleplan Opgave 1: en affektiv

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Transdiagnostisk kognitiv terapi: Resultater af en indledende afprøvning

Transdiagnostisk kognitiv terapi: Resultater af en indledende afprøvning Transdiagnostisk kognitiv terapi: Resultater af en indledende afprøvning PhD Overblik Angst-depressionslidelser kategorier eller dimensioner Transdiagnostiskkognitiv terapi Unified Protocol UP Resultater

Læs mere

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk

Læs mere

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST Af Maja Hvorfor skal børns frygt og angst tages alvorligt i behandlingen af smerter ØVELSE STIK DIN SIDEMAND HVORFOR? ANGST OG BEKYMRING Mere end hvert 10. barn og ung

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Møde i Videnskabelig Udvalg DOS. Torsdag d. 21. januar 2016, kl. 09.00 12.00. Sinatur hotel Sixtus, Middelfart

Møde i Videnskabelig Udvalg DOS. Torsdag d. 21. januar 2016, kl. 09.00 12.00. Sinatur hotel Sixtus, Middelfart Møde i Videnskabelig Udvalg DOS Torsdag d. 21. januar 2016, kl. 09.00 12.00 Sinatur hotel Sixtus, Middelfart Deltagere: Thomas Jakobsen (TJ), Ole Rahbek (OR), Claus Varnum (CV), Maiken Stilling (MS) Afbud:

Læs mere

Forældre er også en hjertesag. Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet

Forældre er også en hjertesag. Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet Forældre er også en hjertesag Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet Baggrund Årligt bedøves ca. 500 børn på Thoraxanæstesiologisk Klinik

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Hvorfor fokus på angst?

Hvorfor fokus på angst? Angst hos børn og unge Professor Barbara Hoff Esbjørn Center for Angst (CfA) Institut for Psykologi Københavns Universitet. E-mail: Barbara.hoff@psy.ku.dk Hvorfor fokus på angst? Angst er den hyppigst

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Et embedded casestudie: Generisk kognitiv adfærdsterapi til børn med forskellige angstlidelser

Et embedded casestudie: Generisk kognitiv adfærdsterapi til børn med forskellige angstlidelser - KANDIDATAFHANDLING I PSYKOLOGI, PSYKOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET - Et embedded casestudie: Generisk kognitiv adfærdsterapi til børn med forskellige angstlidelser An Embedded Case Study: Generic

Læs mere

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher Kursus 02323: Introducerende Statistik Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: pbac@dtu.dk

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet Stressbehandlingskonferencen, KU, 8. januar, 2016 Greta Lassen Lund, psykolog Hanne Knudsen, psykolog Dansk Ramazzini

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge Angst hos børn og unge - Hvad ved vi om baggrund og behandling og hvad kan vi gøre i skolehverdagen? Mangelfuld robusthed gr. overbeskyt telse De mange forklaringsmodeller: Indlært adfærd Udtryk for patologiseringstendens

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide...

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide... Titel Modulansvarlig Valgfagsansvarlige: Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents Rikke Holm Bramsen Cathriona Cantio

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG

Læs mere