Afsluttende rapport. Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet. Februar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende rapport. Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet. Februar 2006"

Transkript

1 Februar 2006 Afsluttende rapport Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Fremlagt af de personlige repræsentanter for forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister Anders Fogh Rasmussen

2 Afsluttende rapport Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Udgivet i februar 2006 af: Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 DK-1061 København K Web: Telefon: Fax: og Bundesministerium für Arbeit und Soziales Mohrenstraße 62 D Berlin Web: Telefon: +49 (0) Fax: +49 (0) ISBN: Elektronisk ISBN: Motiv med sammensmeltende flag fra forside: Angela Kühn, Visuelle Kommunikation, Hamborg Forsidemotivet markerer 50 året for København-Bonn Erklæringerne. Motivet er resultatet af en fælles dansk/tysk konkurrence, der blev udskrevet i marts 2004, og er anvendt som fælles motiv for et frimærke udgivet i Danmark 2. marts 2005 og i Tyskland 3. marts Grafisk design og layout: Maiken Nysom

3 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 3 Februar 2006 Afsluttende rapport Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Fremlagt af de personlige repræsentanter for forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister Anders Fogh Rasmussen

4 4 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning 1 Socialforsikring 1.1 Dansk førtidspension/tysk Erwerbminderungsrente 1.2 Efterladtepension 1.3 Skift af socialforsikringsland 1.4 Arbejdsskadesikring under transport til og fra arbejde 1.5 Sygesikring for efterlønsmodtagere med bopæl uden for Danmark 1.6 Sygesikring for studerende 2 Arbejdsløshedsforsikring 2.1 Ydelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringen ved periodisk arbejdsløshed 2.2 Forskelle på tysk og dansk arbejdsløshedsforsikring 3 Familieydelser 4 Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser, certifikater m.m. 5 Særlige problemer for grænsependlere inden for det skattemæssige område 5.1 Manglende fradragsret for bidrag til arbejdsløshedsforsikring 5.2 Det danske personfradrag 5.3 Dansk skat på anvendelse af tysk indregistrerede firmabiler i Danmark 5.4 Beskatning af pensioner fra tyske erhvervsrelaterede pensionsordninger i Danmark 6 Information og kommunikation 6.1 Dansk-tysk pendlerportal 6.2. Skattemæssig sagsbehandling og rådgivning 7 Bilag

5 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 5 Forord Rapporten har baggrund i et initiativ fra statsminister Anders Fogh Ras mussen og forbundskansler Gerhard Schröder, som ved fejringen af 50-året for København-Bonn Erklæringerne i Sønderborg den 29. marts 2005 aftalte fortsat at fremme den grænseoverskridende mobilitet. Hertil blev det i Sønderborg-Erklæringens punkt 10 aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål med det formål at intensivere den nuværende indsats for at fjerne hindringer for grænsependlere. Arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde inden udgangen af 2005 med fremlæggelse af anbefalinger for yderligere tiltag. Derudover blev de ansvarlige ministerier opfordret til i sommeren 2005 at intensivere forhandlingerne om at fremme den tysk-danske dobbeltbeskatningsaftale, hvor den er relevant for grænseoverskridende spørgsmål. Regeringscheferne besluttede at udnævne to personlige repræsentanter, som skulle lede og koordinere den fælles arbejdsgruppe for sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål. I Sønderborg Erklæringen blev det endvidere foreslået, at arbejdet blev indledt med et fælles seminar med repræsentanter for mindretallene, myndigheder, organisationer, virksomheder og det regionale styre på begge sider af grænsen. Seminaret blev afholdt den 24. juni 2005 i Flensborg. Til de på forhånd kendte hindringer blev der her tilføjet yderligere problemstillinger og fremsat løsningsforslag. Det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland er blevet en naturlig del af den europæiske integrationsproces. Det stigende antal af grænsependlere mellem vore to lande viser, at grænseregionens økonomi bindes sammen i stigende grad. Men globaliseringen og EU s udvidelse i Østersøområdet bringer nye udfordringer til regionen. Det er afgørende for grænseregionens økonomiske udvikling, at det lykkes offensivt at udnytte de særlige potentialer, som ligger i samspillet mellem kulturerne og den direkte adgang til vore to landes markeder. Målet for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken må derfor være at øge den økonomiske aktivitet i regionen, således at de to udkantsområder udvikles til et sammenhængende vækstområde. På den baggrund bør der i fællesskab udvikles innovative koncepter til grænseregionens økonomiske udvikling, som styrker de eksisterende potentialer og fremmer mobiliteten, så regionen kan måle sig i den internationale konkurrence. Det er væsentligt for adgangen til nabolandets arbejdsmarked, at den nødvendige

6 6 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet sproglige kompetence er til stede. Heri ligger en strategisk udfordring for regionens uddannelsesinstitutioner. Dynamikken i en fælles region med sammenhæng i økonomien og et grænseoverskridende arbejdsmarked gavner både arbejdstagerne og de lokale virksomheder. En succesfuld udvikling kræver mobilitet, omstillingsevne og vilje til fornyelse hos regionens borgere. Dette forudsætter social tryghed og derfor også kendskab til de sociale rettigheder og til forudsætningerne for at gøre disse gældende. Danmark og Tyskland har gennem de senere år udfoldet sammenlignelige bestræbelser for at opnå bæredygtig vækst baseret på markedsøkonomi og social sikring inden for rammerne af EU. Hertil hører et nært samarbejde både bilateralt og på europæisk niveau for at smidiggøre jobaktivitet på tværs af grænserne. På trods af de opnåede forbedringer og sikringen af grænsependlernes rettigheder er der fortsat hindringer for mobiliteten. Disse er til dels begrundet i den forskellige finansiering af velfærdssystemerne og den forskellige administration, der er opstået som følge af landenes historiske, sociale og kulturelle udvikling. Under vores ledelse har arbejdsgruppen, der er sammensat af medarbejdere fra forskellige ministerier i begge lande, indgående drøftet problemstillinger og løsningsmuligheder. I drøftelserne indgik løsningsmuligheder på nationalt, bilateralt og europæisk niveau. For de berørte borgere, virksomheder og aktører i grænseregionen må udgangspunktet fortsat være kendskabet til de forskellige regelsæt og adgangen til fyldestgørende information. Her er det i særdeleshed afgørende, at grænsependlerne har mulighed for at vurdere, om og hvordan de i givet fald sideløbende med de offentlige velfærdsordninger sikrer sig individuelt. Hvor det er muligt at fjerne konkrete hindringer, fremsætter rapporten løsningsforslag. Hvor bilaterale aftaler eller europæiske regler kan forenkle forholdene for grænsependlerne, ligger afgørelsen for de tilsvarende initiativer hos regeringerne. Dette gælder også for oprettelsen af et informationstilbud, der er kompetent, let tilgængeligt og så tæt på borgeren som muligt. Vi forventer, at de myndigheder og institutioner, der er i berøring med grænsependlerspørgsmål, giver aktiv og fyldestgørende information til grænsependlerne om deres rettigheder og pligter for derved at bidrage yderligere til mobiliteten. Vi takker medarbejderne i de danske og tyske ministerier for deres medvirken i arbejdsgruppen og de

7 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 7 forskellige aktører i grænselandet for deres konstruktive bidrag. For os har det været både ærefuldt og væsentligt at bidrage til forbedringen af mobiliteten i grænseregionen. Vi håber, at denne rapport opfylder sit mål og medvirker til, at mulighederne i en af Europas mest betydningsfulde regioner kan udnyttes offensivt. De personlige repræsentanter Kim Andersen, MF Skattepolitisk ordfører Formand for Udvalget vedrørende Danske Kulturelle anliggender i Sydslesvig Franz Thönnes, MdB Parlamentarisk statssekretær i Forbundsministeriet for arbejde og sociale anliggender København og Berlin, den 2. februar 2006

8 8 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Sammenfatning I rapporten beskrives de hyppigste problemstillinger, som grænsependlere mellem Danmark og Tyskland møder. Der er taget højde både for de hindringer, som de relevante myndigheder på forhånd var bekendt med, og for yderligere problemstillinger, som de personlige repræsentanter fik beskrevet på seminaret på Flensborghus den 24. juni 2005 samt i samtaler med repræsentanter for forskellige organisationer, virksomheder, institutioner og foreninger i grænseregionen. I arbejdsgruppen er problemstillingerne blevet analyseret og drøftet grundigt med det formål at pege på løsninger, som letter den grænseoverskridende mobilitet. Gennem en tæt kontakt til de samtidige forhandlinger om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland var det også muligt at inddrage hindringer og løsninger på skatteområdet i rapporten. Rapporten er bygget op, således at der til beskrivelsen af hvert problem knyttes en kort fremstilling af dansk og tysk ret samt i givet fald af EU-retten. Disse fremstillinger er afstemt mellem den danske og den tyske side for at sikre et ensartet syn på sagsområdet. Rapporten er inddelt efter områderne socialforsikring, arbejdsløshedsforsikring, familieydelser, erhvervsuddannelser og skat. Mulighederne for en forbedring af kommunikationen, dvs. vejledning af og oplysning til grænsependlerne, er ligeledes blevet drøftet. Løsninger på EU-niveau 1. Spørgsmålet om, hvilken stat der har ansvaret for udbetaling af dagpenge ved periodisk ledighed fx i forbindelse med vejrlig, blev afklaret ved en afgørelse fra Den Administrative Kommission i Bruxelles i oktober På de personlige repræsentanters anbefaling blev denne afgørelse implementeret hos Bundesagentur für Arbeit allerede i december Danske efterlønsmodtagere, der har haft arbejde i Danmark og bor i Tyskland, er i dag hverken omfattet af sygeforsikringsordninger i Tyskland eller i Danmark. Gennemførelsen af den ny EF-forordning nr. 883/2004 vil i fremtiden sikre adgang til sygeforsikring i bopælslandet. 3. Vedrørende den gensidige anerkendelse af erhvervsuddannelser ligger der perspektiver i Københavnerprocessens europæiske initiativer. Bilaterale anbefalinger 1. Den til dels tidskrævende sagsbehandling af ansøgninger på førtidspensionsområdet skal optimeres gennem et tæt grænseoverskridende samarbejde mellem begge landes myndigheder, så sagsbehandlingstiden nedbringes. 2. Da det danske Undervisningsministerium og de relevante tyske ministerier i det første halvår 2006 planlægger at afholde et seminar med en bred kreds af aktører fra arbejdsmarkedet og uddannelseskredse i regionen, anbefaler de personlige repræsentanter, at der på dette seminar udvikles initiativer for, hvordan Københavner-processen konkret kan bruges til at fremme mobilitet og gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelserne mellem Danmark og Tyskland. 3. Inden for rammerne af forhandlingerne om ændring af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale blev også grænsependlernes specifikke skatteproblemer drøftet på foranledning af de personlige repræsentanter. Der tegner sig allerede nu forbedringer på

9 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 9 flere områder, som kan lette grænsependlernes mobilitet. Nationale løsningsanbefalinger 1. Grænsependlere, som arbejder i begge lande, kan få undersøgt muligheden for en individuel undtagelsesaftale og således få afklaret, i hvilket land de skal betale til socialforsikringen. Myndighederne foretager denne vurdering i henhold til EU-retten. 2. Vedrørende familieydelserne for pendlere med bopæl i Tyskland har de relevante ministerier opnået et ensartet syn på konsekvenserne af EF-Domstolens afgørelser. 3. Gennem en ændring af national lovgivning i Tyskland skal studerende, som bor i Tyskland og er indskrevet på en udenlandsk læreanstalt, ligestilles med indenlandske studerende, så de kan sygeforsikres til samme fordelagtige præmie i den offentlige sygesikring som disse. Information og kommunikation Efter de personlige repræsentanters vurdering er det nuværende oplysnings- og vejledningstilbud til grænsependlere ikke tilstrækkeligt overskueligt og koordineret. De personlige repræsentanter foreslår derfor, at de berørte myndigheder og institutioner i fællesskab drøfter, hvordan oplysning og rådgivning til pendlere kan organiseres fremover. Konkret foreslås det at oprette en dansk-tysk pendlerportal på internettet. De personlige repræsentanter noterer derudover med tilfredshed, at regeringslederne for Slesvig-Holsten og Danmark i forlængelse af arbejdsgruppens drøftelser har aftalt at oprette en enhed på hver side af grænsen, der centraliserer den skattemæssige sagsbehandling af grænsependlerne i Tønder og Flensborg. Det videre forløb Det har i løbet af arbejdsgruppens drøftelser vist sig, at det tager tid at implementere løsningerne. Det anbefales derfor, at den dansk-tyske arbejdsgruppe mødes om et år for at drøfte anbefalingernes implementering og eventuelt yderligere initiativer til fremme af mobiliteten.

10 10 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet I. Socialforsikring 1.1 Dansk førtidspension/tysk Erwerbminderungsrente Ansøgningsprocedurerne er både efter tysk og dansk ret tidskrævende, og desuden gælder forskellige kriterier for tilkendelse af førtidspension i de to lande. Dansk lovgivning: Efter dansk lovgivning tilkendes førtidspension efter kriterier, der hviler på en vurdering af arbejdsevnen og muligheden for tilknytning til arbejdsmarkedet. Retten til førtidspension er betinget af, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et hvert erhverv. Det betyder, at arbejdsevnen ikke kan forbedres gennem aktivering, revalidering, behandling eller andre foranstaltninger. Som et led i behandlingen af en ansøgning om dansk førtidspension skal de danske myndigheder udfærdige en ressourceprofil af ansøgeren. Heri beskrives ansøgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer, og dette vurderes i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Tysk lovgivning: I henhold til tysk lovgivning skelnes der mellem en førtidspension på grund af fuldstændig manglende arbejdsevne og en pension på grund af delvis manglende arbejdsevne. Der er tale om fuldstændig manglende arbejdsevne, når den forsikrede på grund af varig sygdom eller handicap ikke er i stand til at arbejde i mindst tre timer om dagen på arbejdsmarkedets sædvanlige betingelser. Såfremt den pågældende kan påtage sig et arbejde på mindst tre timer, men mindre end seks timer dagligt, foreligger en delvis nedsat arbejdsevne. Er den pågældende imidlertid i stand til at være beskæftiget i mindst seks timer dagligt, er der i pensionsteknisk henseende ikke tale om en relevant nedsat arbejdsevne. I de tilfælde, hvor den forsikrede på grund af helbredsmæssige årsager kan arbejde mere end tre, men mindre end seks timer dagligt, og ikke har en tilsvarende deltidsbeskæftigelse, har den pågældende krav på førtidspension på grund af fuldstændigt manglende arbejdsevne. anbefaling: På de personlige repræsentanters anbefaling vil Den Sociale Sikringsstyrelse sætte dette punkt på dagsordenen ved det førstkommende møde mellem de danske og tyske myndigheder (forbindelsessteder), som Sikringsstyrelsen indkalder til i Formålet er at fremskynde sagsbehandlingen til gavn for ansøgerne. Den nordiske guide for førtidspension vil i denne forbindelse blive inddraget.

11 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Efterladtepension En efterlevende ægtefælle, som bor i Tyskland og har været gift med en grænsependler, som har været beskæftiget i Danmark, har efter dennes død ikke krav på dansk efterladtepension. Den efterlevende ægtefælle har heller ikke krav på efterladtepension i Tyskland, fordi afdøde arbejdstager ikke har været dækket af den lovpligtige pensionsforsikring i Tyskland. Den efterlevende ægtefælle har i dette tilfælde, indtil den pågældende er fyldt 65 år, ikke krav på efterladtepension. Dansk lovgivning: Enkepensionen (efterladtepension), der var en offentlig forsørgelsesydelse til en efterlevende ægtefælle, blev afskaffet i Danmark i Den efterladte har i givet fald krav på en dansk førtidspension, hvis den efterladte opfylder forudsætningerne herfor. Tysk lovgivning: I Tyskland har en ægtefælle efter en afdød forsikret ægtefælle et afledt krav på en efterladtepension som supplement til egen pension. Dette forudsætter, at afdøde ægtefælle opfylder den generelle anciennitet på 5 år eller allerede har modtaget pension. Ved efterladtepension skelnes der imellem den store enkepension (55 pct. af afdødes forsikringspension, som regel tildelt uden tidsbegrænsning til efterladte, der er fyldt 45 år), og den lille enkepension (25 pct. af afdødes forsikringspension, som regel tildelt i en periode på 2 år til efterladte, der ikke er fyldt 45 år). Såfremt den efterladte ægtefælle har egne indtægter, som overstiger en bestemt beløbsgrænse, modregnes disse delvist. Fællesskabsretten: Det fremgår af bilag VI til EF-forordning 1408/71, at den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperioder i Danmark anses som bopælsperioder for en efterlevende ægtefælle. Det betinges, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat. Det er dog en forudsætning, at disse perioder ikke falder sammen med perioder, der medregnes ved beregning af pension, der tilkommer en efterlevende ægtefælle efter en anden medlemsstats lovgivning. Selvom den efterlevende ægtefælle ikke kan få enkepension, har den pågældende på grundlag af den afdøde ægtefælles beskæftigelsesperioder i Danmark krav på dansk folkepension ved det fyldte 65. år. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om at give information om, at der frem til det fyldte 65. år ikke eksisterer noget krav på dansk folkepension. I denne information bør der også oplyses om muligheden for at tegne en supplerende privat forsikring, der sikrer den efterlevende ægtefælle en ydelse i tilfælde af ægtefællens død. Derudover gives der information om ovennævnte krav på baggrund af ægtefællens beskæftigelsesperioder.

12 12 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 1.3 Skift af socialforsikringsland Når en pendler bor i Tyskland og arbejder i Danmark eller omvendt vil den pågældende i reglen være omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning om social sikring. Dette ændrer sig imidlertid, når en grænsependler, der fx bor i Tyskland og er beskæftiget i Danmark, udfører en del af sit arbejde i bopælslandet eller er beskæftiget hos to forskellige arbejdsgivere, fx hos én arbejdsgiver i bopælslandet Tyskland og hos én arbejdsgiver i Danmark. I begge tilfælde sker der et skift til bopælslandets lovgivning om social sikring. Den arbejdstager, som bor i Tyskland, bliver herefter omfattet af de tyske retsregler med den konsekvens, at hele hans indkomst dvs. også den danske indkomst er omfattet af den tyske socialforsikring, og som følge heraf skal han betale bidrag til den tyske socialforsikring for hele indkomsten. Fællesskabsretten: I henhold til artikel 13 i EF-forordning 1408/71 er arbejdstageren principielt kun omfattet af ét medlemslands lovgivning, hvilket normalt er beskæftigelseslandets lovgivning. I de tilfælde, hvor grænsependleren har en arbejdsgiver i hvert sit land, er den pågældende omfattet af bopælslandets lovgivning. I henhold til forordningens artikel 17 kan der afviges fra dette princip, hvis dette er i arbejdstagerens interesse. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om aktivt at oplyse om muligheden for at undersøge, om der kan indgås en individuel undtagelsesaftale i henhold til artikel 17 i EF-forordning 1408/71. Aftalen kan indgås af den kompetente myndighed især ved beskæftigelse af mindre omfang og på begæring af arbejdstageren, hvis dette er i arbejdstagerens interesse. I de tilfælde, hvor der måtte være uklarheder, vil disse blive afklaret mellem den relevante tyske myndighed (Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung Ausland) og den relevante danske myndighed (Den Sociale Sikringsstyrelse).

13 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Arbejdsskadesikring under transport til og fra arbejde En pendler, som arbejder i Danmark og bor i Tyskland, er under transporten til og fra arbejde ikke dækket af den danske arbejdsskadesikring. Dansk lovgivning: Den danske arbejdsskadesikring omfatter ikke befordring mellem hjem og arbejdsplads. Der er dermed ikke sikring efter lov om arbejdsskadesikring, hverken under befordring mellem hjemmet og den daglige arbejdsplads, eller under befordring mellem hjemmet og den midlertidige arbejdsplads. Tysk lovgivning: I henhold til den tyske sociallovgivning (SGB VII), 8, stk. 2, sidestilles en ulykke på vej til og fra arbejde med en arbejdsskade. Transporten til og fra arbejde er dækket af den lovpligtige ulykkesforsikring, når der i retlig henseende er en væsentlig sammenhæng mellem ulykken og arbejdet. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om aktivt at informere om dansk lovgivnings konsekvenser. Informationen bør også henvise til muligheden for at tegne en individuel privat forsikring for transport til og fra arbejde i et tysk eller dansk forsikringsselskab.

14 14 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 1.5 Sygeforsikring for efterlønsmodtagere med bopæl uden for Danmark En arbejdstager, som er beskæftiget i Danmark og bor i Tyskland, har som efterlønsmodtager ingen syge(for)sikring i bopælslandet. Dansk lovgivning: I henhold til dansk lovgivning har man ret til offentlige sundhedsydelser, når man har bopæl i Danmark. Denne betingelse er ikke opfyldt, når en efterlønsmodtager bor i Tyskland. Dansk lovgivning giver heller ikke mulighed for en frivillig forsikring eller for fritagelse fra kravet vedrørende bopælsbetingelserne. Tysk lovgivning: En frivillig ordning inden for den lovpligtige sygeforsikring er som regel kun mulig for de personer, der allerede tidligere har været dækket af den lovpligtige sygeforsikring. Det betyder, at en dansk efterlønsmodtager, som bor i Tyskland, og som aldrig har været sygeforsikret i Tyskland, kun har mulighed for at blive dækket under ægtefællens sygeforsikring (forudsat at efter lønnen ikke overstiger maksimumsbeløbet på 345 ) eller ved at tegne en privat sygeforsikring. Fællesskabsretten: I henhold til EF-forordning 1408/71 kan en arbejdstager eller folkepensionist ganske vist optages i den offentlige syge(for)sikring i bopælslandet til udgift for beskæftigelseslandet eller det land, som udbetaler pensionen. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere, fordi efterlønnen ikke er omfattet af koordineringsreglerne i EF-forordning 1408/71. Dette problem bliver løst ved den nye EF-forordning 883/ 2004, som finder anvendelse, når gennemførelsesforordningen er trådt i kraft, idet efterlønsmodtagere herefter bliver ligestillet med arbejdstagere. Ydelserne vil herefter blive udbetalt af den lokale sygeforsikringsinstitution til udgift for institutionen i det tidligere beskæftigelsesland. anbefaling: De personlige repræsentanter anbefaler, at de relevante ministerier i Danmark og Tyskland fortsat bidrager intensivt til arbejdet med henblik på vedtagelsen af gennemførelsesforordningen på europæisk niveau.

15 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Sygeforsikring for studerende Studerende, der læser i Danmark og bor i Tyskland uden at være familieforsikret, har som regel ingen offentlig sygesikring. Dansk lovgivning: I Danmark findes der ingen speciel offentlig sygesikring for studerende. En studerende, som læser i Danmark, og som skal bo i Tyskland i mere end ét år, er ikke længere omfattet af den danske sygesikring. I henhold til dansk lovgivning går man i dette tilfælde ud fra et skift af bopælslandet, som betyder tab af rettighederne ifølge den danske sygesikring. Den studerende kan dog som familiemedlem til en i Danmark forsikret person få sygeforsikringsydelser i Tyskland til udgift for Danmark baseret på formular E 109, såfremt den pågældende efter den tyske sociallovgivning (SGB V), 10, betragtes som familiemedlem (ægtefælle, samlever eller barn). Tyske studerende, som bor i Danmark og studerer i Tyskland, er på grund af deres bopæl sygeforsikret i Danmark. Tysk lovgivning: I Tyskland er studerende, når de er indskrevet på et statsligt eller statsligt anerkendt universitet, medlem af den lovpligtige sygeforsikring til særligt favorable betingelser (SGB V, 5, stk. 1, nr. 9), såfremt de ikke er dækket igennem deres forældres eller ægtefælles familieforsikring (denne mulighed eksisterer principielt, til de er fyldt 25 år). Det er imidlertid en betingelse, at de er indskrevet på et tysk universitet. Hvis de derimod studerer i Danmark, uden at de er omfattet af en tysk familieforsikring, skal de tegne en privat sygeforsikring, som er væsentligt mere bekostelig. Den gældende tyske lovgivning er til en vis grad i modstrid med den stadig stigende internationale sammenfletning af erhvervsog arbejdsrelationer og begrænser de studerendes mobilitet. anbefaling: De personlige repræsentanter anbefaler, at der på tysk side skabes det juridiske grundlag for, at en studerende, som bor i Tyskland og er indskrevet på et udenlandsk universitet, rent præmiemæssigt sidestilles med den studerende, som læser i Tyskland. Som følge heraf kan de også ved et studium i udlandet benytte sig af den specielt fordelagtige præmie, der gælder for studerende i den offentlige sygesikring.

16 16 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 2. Arbejdsløshedsforsikring 2.1 Ydelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringen ved periodisk arbejdsløshed I henhold til EF-forordning 1408/71, art. 71, stk. 1 a) i) modtager grænsearbejdere, som arbejder i Danmark og bor i Tyskland, og»som er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftiget«, ydelser efter lovgivningen i beskæftigelseslandet, som om de var bosat i dette lands område. Om en person er»periodisk arbejdsløs«, bedømmes dog forskelligt af de danske og tyske myndigheder. Dette kan i det enkelte tilfælde betyde, at den danske myndighed når til det resultat, at den pågældende er fuldt ledig, hvilket betyder, at bopælslandet Tyskland vil være forpligtet til at udbetale ydelsen i henhold til EF-forordning 1408/71, art. 71, stk. 1 a) ii). Den tyske myndighed kommer imidlertid frem til det resultat, at den pågældende kun er periodisk ledig, hvorfor det er beskæftigelseslandet Danmark, som skal udbetale ydelsen. De pågældende arbejdstagere er dog ikke uden sikkerhed, idet de tyske myndigheder (bopælslandet) i henhold til forordning 574/72, art. 114, har pligt til at udbetale de foreløbige ydelser, indtil det er afklaret, hvilket land der skal udbetale arbejdsløshedsdagpengene. Dansk lovgivning: Spørgsmålet om hjemsendelse på grund af vejrlig er reguleret i de faglige overenskomster, som opdeler de arbejdstagere, der hjemsendes på grund af vejrlig eller materialemangel, i to grupper: Den første gruppe omfatter de arbejdstagere, der har fået deres arbejdsforhold suspenderet under hjemsendelsen. Arbejdsgiveren skal tage dem tilbage, når de forhold, der begrunder hjemsendelsen, ikke længere er til stede. Hvis de modtager en frigørelsesattest fra deres arbejdsgiver, betragtes de i Danmark som periodisk ledige og kan få danske arbejdsløshedsdagpenge. Den anden gruppe omfatter de arbejdstagere, der er frigjort fra deres arbejdsforhold under hjemsendelsen. De har ikke pligt til at vende tilbage til deres arbejdsgiver. Arbejdsgiveren er heller ikke forpligtet til at genansætte dem efter hjemsendelsen. De betragtes i Danmark som fuldt ledige og skal derfor gøre deres krav gældende i bopælslandet. Tysk lovgivning: I Tyskland har arbejdstagere ved periodisk ledighed på trods af et fortsat eksisterende arbejdsforhold i visse tilfælde krav på ydelser (Winterausfallgeld) ved hjemsendelse på grund af vejrlig i byggebranchen og på ydelser (Kurzarbeitergeld), når den delvise arbejdsløshed er betinget af konjunkturerne. Fællesskabsretten: Den 21. oktober 2005 har Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring præciseret begreberne»delvis arbejdsløs og fuldt arbejdsløs«i en afgørelse. Herefter defineres typen af ledighed delvis eller fuld ledighed afhængigt af, om det kontraktlige ansættelsesforhold bevares, og ikke af hvor lang tid den pågældende periodiske afbrydelse af arbejdet varer. anbefaling: På foranledning af de personlige repræsentanter blev denne afgørelse allerede i december 2005 implementeret af Bundesagentur für Arbeit. Således kan man herefter gå ud fra en ensartet fortolkning.

17 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Forskelle på tysk og dansk arbejdsløshedsforsikring Personer, der skifter fra arbejde i Tyskland til arbejde i Danmark, forlader en arbejdsløshedsforsikring, hvor de er obligatorisk forsikrede på baggrund af deres arbejde. De kommer i stedet til en frivillig arbejdsløshedsforsikring, de selv skal melde sig ind i. Dansk lovgivning: Den danske arbejdsløshedsforsikring er frivillig. Personer mellem 18 og 63 år, som er beskæftiget på det danske arbejdsmarked, kan blive medlemmer i en a-kasse. Medlemmerne i en dansk a-kasse betaler kontingent, som bl.a. har til formål at finansiere arbejdsløshedsdagpengene. Dagpengene finansieres dog hovedsageligt igennem skatterne. Dagpengesatsen andrager p.t. 90 pct. af den tidligere indtjening, dog maksimalt DKK 667 om dagen eller DKK om ugen (2006). Tysk lovgivning: Den tyske arbejdsløshedsforsikring omfatter alle personer, som tidligere har været obligatorisk forsikrede, enten fordi de har haft arbejde eller af andre grunde, og som følge deraf har betalt kontingent til Bundesagentur für Arbeit. Ydelsen (60 pct. - henholdsvis 67 pct. for ledige med børn af deres gennemsnitlige nettoindkomst) samt ydelserne ifølge den aktive arbejdsmarkedspolitik finansieres igennem medlemmernes bidrag. Den aktuelle bidragsstørrelse andrager 6,5 pct. af bruttolønnen. Arbejdstageren og arbejdsgiveren betaler hver halvdelen af bidraget. Grænsependleren skal informeres om disse forskelle på tysk og dansk arbejdsløshedsforsikring. Der opstår også risiko for, at pendleren tror sig forsikret i Danmark, når det af danske lønsedler fremgår, at der er indeholdt et»arbejdsmarkedsbidrag«. Der er her tale om en skatteretlig afgift, som man kan fritages for, og ikke om et bidrag til den danske arbejdsløshedsforsikring. anbefaling: Myndigheder og institutioner, der har med pendlerspørgsmål at gøre, anmodes om aktivt at informere om forskellene på arbejdsløshedsforsikringen i de to lande. Informationen bør indeholde specifik oplysning om, at der i Danmark opkræves et»arbejdsmarkedsbidrag«, som ikke er et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Der bør gøres opmærksom på, at pendleren skal være medlem af en dansk a-kasse for at sikre sig retten til dagpenge ved arbejdsløshed. Når pendleren tager tilbage til Tyskland, kan den pågældende her få medregnet de perioder, den pågældende har optjent som medlem af en dansk a-kasse.

18 18 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 3. Familieydelser I Danmark og Tyskland findes der forskellige familieydelser. I praksis kan der primært opstå problemer i de tilfælde, hvor begge forældre bor i Tyskland, den ene forælder ikke er beskæftiget og den anden arbejder i Danmark. Dansk lovgivning: I Danmark betales følgende familieydelser: Børnefamilieydelse, børnetilskud til eneforsørgere, børnetilskud ved flerlingefødsler, tilskud ved adoption af udenlandske børn og barseldagpenge. Dertil kommer tilskud til pasning af barn i eget hjem ( 26 a i lov om social service). Tilskud til pasning af barn i eget hjem ydes til forældre til børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, dvs. når de er mellem 5 og 6 år. Forældrene har således mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for at passe egne børn frem for en plads til barnet i dagtilbud (dagpleje, vuggestue eller børnehave m.v.). Kommunen kan beslutte at give tilskuddet til forældre til børn i en bestemt del af aldersgruppen. Det er udelukkende kommunens beslutning, om der skal være en sådan ordning i kommunen, dvs. det er kommunalbestyrelsens politiske beslutning. Ydelsen til forældrene er ikke en forsørgelsesydelse og er uafhængig af forældrenes indkomst- og formueforhold. Ydelsen forudsætter, at den forælder, der søger og får ydelsen, ikke samtidig med ydelsen har anden form for arbejdsindtægt eller overførselsindkomst. Ydelsen er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71. Det indebærer, at hvis en tysk forælder arbejder i Danmark og er bosat i Tyskland, vil familien være omfattet af retten til ydelsen. Ydelsen må betragtes som en kontantydelse og er derfor eksportabel. Der er efter dansk ret ingen familierelaterede ydelser til ægtefæller uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Tysk lovgivning: I Tyskland betales følgende familieydelser: der betales børneydelse (Kindergeld), indtil barnet er 18 år. Er barnet ledigt, forlænges perioden, indtil barnet er 21 år. For børn under uddannelse forlænges perioden, indtil barnet er 27 år. Dette gælder også for børn med et handicap, hvor der også er mulighed for at forlænge ud over det 27. år, hvis handicappet foreligger på dette tidspunkt, og barnet ikke kan forsørge sig selv. Indkomstafhængige dagpenge ved forældreorlov (Erziehungsgeld) betales i maks. 24 måneder, såfremt den af forældrene, som passer barnet, ikke arbejder mere end 30 timer. Forskud på børnebidrag (Unterhaltsvorschuss) betales til børn under 12 år, når de bor hos den ene af forældrene, såfremt den anden af forældrene ikke betaler børnebidrag. Børnetilskud (Kinderzuschlag) betales til forældre, som alene kan klare deres egne, men ikke børnenes behov. Barseldagpenge (Mutterschaftsgeld) betales til beskæftigede kvinder i 6 uger inden og 8 uger (ved for tidligt fødte børn og ved tvillingefødsler 12 uger) efter fødslen. Fællesskabsretten: Ifølge EU-lovgivningen har kravet om børneydelser fortrinsret i forældrenes bopælsland, såfremt betingelserne her i øvrigt er opfyldt. Såfremt forældrene arbejder i forskellige lande, og der derved eksisterer et krav i begge lande, er det kravet i barnets bopælsland, der har fortrinsret. anbefaling: De ansvarlige ministerier informerer de relevante myndigheder om tabellen i bilag 1 for at sikre korrekt udbetaling af ydelserne samt overholdelse af EF-domstolens gældende retspraksis.

19 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser, certifikater m.m. Mangfoldigheden af erhvervsuddannelser og certifikater fører i praksis til vanskeligheder ved anerkendelsen i det andet land. Således kan bestemte kompetencer som fx certifikater for gaffeltruck- og kranførere ikke umiddelbart overføres mellem Danmark og Tyskland. En beskrivelse af alle regelsættene på dansk og tysk side er imidlertid ikke mulig i denne rapport. EU-tiltag: Med vedtagelsen af Københavnererklæringen om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse under dansk formandskab i 2002 blev grundlaget skabt for en styrkelse af det frivillige samarbejde inden for områderne gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af erhvervsuddannelser. Målet er bl.a. at skabe et bedre grundlag for vurdering og sammenlignelighed af uddannelsesprogrammer og kvalifikationer i Europa. Den såkaldte Københavnerproces omfatter samarbejde mellem 32 lande, herunder nuværende og kommende EU-medlemslande, EØS-lande samt arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Et første resultat af dette forstærkede samarbejde er en samlet fællesskabsramme, som skal skabe større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer samt lette borgernes mobilitet (EUROPASS). Herudover findes der forslag til et fælles meritsystem for erhvervsuddannelser samt til identificering og anerkendelse af uformel læring og personlige kompetencer i formel uddannelse (realkompetence). Endvidere vil der blive udviklet et forslag til en fælles sammenhængende europæisk referenceramme for kvalifikationer og kompetencer (European Qualification Framework EQF) omfattende både de almene uddannelsessystemer og de arbejdsmarkedsorienterede, erhvervsrettede uddannelser. For medlemslandene er anvendelsen af den europæiske referenceramme (EQF) frivillig og skal lette sammenligningen mellem kvalifikationer inden for systemerne for erhvervsrettede uddannelser. anbefaling: Da det danske Undervisningsministerium og de relevante tyske myndigheder i det første halvår 2006 planlægger at afholde et seminar for en bred kreds af aktører fra arbejdsmarkedet og uddannelseskredse i regionen, anbefaler de personlige repræsentanter, at der på dette seminar udvikles initiativer, som fremmer Københavner-processens konkrete anvendelse til at fremme mobilitet og gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelserne mellem Danmark og Tyskland. Det anbefales endvidere, at erfaringerne fra delstaten Slesvig- Holsten og den sønderjyske region inddrages i denne proces, og at regionens aktører går foran i arbejdet med at bruge kommende initiativer i praksis. De personlige repræsentanter anbefaler desuden, at de relevante myndigheder snarest udreder problemerne vedrørende den gensidige anerkendelse af certifikater samt vurderer mulighederne i EQF og behovet for yderligere tiltag til forbedringer af gennemsigtigheden og sammenligneligheden af disse.

20 20 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet 5. Særlige problemer for grænsependlere inden for det skattemæssige område I arbejdsgruppen blev der rejst følgende problemer inden for det skattemæssige område, som på baggrund af de personlige repræsentanters anbefaling blev drøftet i forbindelse med forhandlingerne vedrørende ændring af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. 5.1 Manglende fradragsret for bidrag til arbejdsløshedsforsikring Pendlere, som fortsat betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i deres bopælsland, ønsker adgang til fradragsret for disse bidrag, når deres skattepligtige indkomst opgøres i beskæftigelseslandet. Dansk lovgivning: For Danmarks vedkommende har pendlere med begrænset skattepligt kun adgang til fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring, hvis de oppebærer mindst 75 pct. af deres indkomst fra arbejde i Danmark. Dermed har man som begrænset skattepligtig adgang til at foretage fradrag for udgifter, der vedrører ens familiemæssige og personlige forhold, på linje med fuldt skattepligtige personer. Tysk lovgivning: For Tysklands vedkommende kan man som begrænset skattepligtig efter ansøgning beskattes af sin indkomst ligesom den fuldt skattepligtige, hvis man oppebærer mindst 90 pct. af sin indkomst fra arbejde i Tyskland. Hvis man som begrænset skattepligtig ikke opfylder 90 pct.-kriteriet, kan man kun foretage fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og forskellige andre sikringsordninger inden for en bestemt beløbsgrænse. anbefaling: Det bør undersøges fra dansk side, om også de pendlere, der ikke opfylder 75 pct.-kriteriet, kan foretage fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring. De personlige repræsentanter anbefaler yderligere, at der gives mere information om muligheden for at blive beskattet som ubegrænset skattepligtig. 5.2 Det danske personfradrag På grund af en ændring i den danske skattelovgivning med virkning fra 2004 har begrænset skattepligtige, som i en periode på mindre end et år har været beskæftiget i Danmark, ikke længere mulighed for at gøre personfradraget gældende. anbefaling: Fra dansk side bør det undersøges, om der er mulighed for at give et forholdsmæssigt personfradrag til den gruppe personer.

Afsluttende rapport. Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet. Februar 2006

Afsluttende rapport. Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet. Februar 2006 Februar 2006 Afsluttende rapport Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet Fremlagt af de personlige repræsentanter for forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 20.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0302/2009 af Eugenia Ioan, tysk statsborger, om tab på grund af valutakurserne i forbindelse med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 28.02.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 0141/2006 af Jean Noël, fransk statsborger og Gaby Hantscher, tysk statsborger, om de tyske skattemyndigheders

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 8. februar

Besvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 8. februar Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 5. marts 2008 Besvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 8. februar

Læs mere

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i flere EØS-lande 2 Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. Denne pjece omtaler de regler,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nyhedsbrev om international social sikring Nr. 2, september 2008 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er bl.a. informationer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt J.nr. j.nr. 08-067899 Dato : 3. juni 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 228, 229, 230, 231

Læs mere

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt. 66 66 Fleksjob xx Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Der kan både oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Ønsker man mulighederne for et fleksjob undersøgt, skal man

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 387 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige. Betingelser du skal opfylde for at blive medlem af ATP som selvstændig

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige. Betingelser du skal opfylde for at blive medlem af ATP som selvstændig Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

1. Sygehjælp EU-sygesikringsbeviser

1. Sygehjælp EU-sygesikringsbeviser Nr. 1, april 2006 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der nyt om EUsygesikringsbeviser, E126 til Sverige og dokumentation

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del).

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del). Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren 16. marts 2009 Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del). Spørgsmål: Ministeren bedes fremsende et notat,

Læs mere

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension. 106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Indledning. 1. Grundlag for aftalen

Indledning. 1. Grundlag for aftalen Februar 2015 Aftale mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark og Folkpensionsanstalten/ Pensionsskyddscentralen i Finland om administrative retningslinjer for beskæftigelsesrettet indsats

Læs mere

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Europa-Kommissionen GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Att. Kontorleder Jackie Morin Kontor J-54 2/57 BE-1049

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn: Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,

Læs mere

Forslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

Forslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2018-19 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. marts 2019 Forslag til Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. oktober 2017 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nyhedsbrev om international social sikring Nr. 1, september 2009 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der informationer om

Læs mere

Forslag. Lov om skattenedslag for seniorer

Forslag. Lov om skattenedslag for seniorer 2007/2 LSV 160 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-311-0016 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. juni 2008 Forslag til Lov

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER SOCIAL SIKRING I ANDRE EU-MEDLEMSSTATER Det er nødvendigt at koordinere de sociale sikringsordninger for at fremme den frie bevægelighed for personer på EU's område. Tidligere har arbejdstagere og andre

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande. (Lempelse af dobbeltbeskatning for danske søfolk på skibe indregistreret i Finland, Island,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet

Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld i udlandet En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet Stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet 2 Forord I Danmark har studerende

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 148 - Bilag 4 O Skatteministeriet J.nr. 2004-311-0070 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 148 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i et andet land Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. I nogle situationer er en person,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Rundskrivelse nr. 45/08

Rundskrivelse nr. 45/08 Rundskrivelse nr. 45/08 2. december 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk EØS - lovvalg, konkurs og attest E 301 Da en del arbejdsgivere

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Folketingets Skatteudvalg. /. Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 306, (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 31.7.2017 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 2657/2013 af Denis Dugré, fransk statsborger, om den franske stats opkrævning af afgift på

Læs mere

Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 8 Maj 2015 Folketingets Forsvarsudvalg har den 18. marts 2015

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikringen D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon:

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 Vedtagne skattelovforslag Folketinget har i dag vedtaget fire lovforslag på skatteområdet, der omhandler alt fra skattefri omstrukturering

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 6, 14, stk. 3, 19, stk. 4, 25, 29, stk. 5, 41 og 43, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. november 2007 (27.11) (OR. en) 15213/07 Interinstitutionel sag: 2006/0008 (COD) SOC 459 CODEC 1256

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. november 2007 (27.11) (OR. en) 15213/07 Interinstitutionel sag: 2006/0008 (COD) SOC 459 CODEC 1256 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. november 2007 (27.11) (OR. en) 15213/07 Interinstitutionel sag: 2006/0008 (COD) SOC 459 CODEC 1256 RAPPORT fra: Socialgruppen til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Fylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne

Fylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)

Læs mere

Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet

Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet Hæfte 7 Ydelser til børn Børnefamilieydelse og børnetilskud Den Sociale Sikringsstyrelse Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring 2. reviderede udgave

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD

Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD DPT Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD 1) Indhold 1. Børns forsørgelse 2. Normalbidraget 3. Forhøjet børnebidrag 4. Uddannelsesbidrag 5. Konfirmations- og beklædningsbidrag

Læs mere

Efterløn og udland Side 0. EFTERLØN OG UDLAND - ophold bopæl arbejde, i andet EØS-land m.v.

Efterløn og udland Side 0. EFTERLØN OG UDLAND - ophold bopæl arbejde, i andet EØS-land m.v. Efterløn og udland Side 0 EFTERLØN OG UDLAND - ophold bopæl arbejde, i andet EØS-land m.v. Efterløn og udland Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. EØS-området... 2 3. Hvad er forskellen på at få efterløn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA JUNI 2013. Regional Udviklingsplan GRÆNSEPANEL

OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA JUNI 2013. Regional Udviklingsplan GRÆNSEPANEL Regional Udviklingsplan JUNI 2013 Arbejdsliv i grænselandet Fordomme om danske og tyske arbejdsgivere Usikkerhed om konsekvenser ved grænsearbejde OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER

Læs mere

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne

Læs mere

2008/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april Fremsat den 12. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.

2008/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april Fremsat den 12. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. 2008/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin. j.nr. 2008-4821 Fremsat den 12. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 26.10.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0943/2006 af Hans-Heinrich Firnges, tysk statsborger, og én medunderskriver, om manglende fradragsberettigelse

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Om Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Ledernes arbejdsløshedskasse 3. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen November 1999 Landene i den Europæiske Union har indgået en aftale om at samarbejde med en række andre europæiske lande

Læs mere