Personligt entreprenørskab. - Vejledning som fag via nye vejledningsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personligt entreprenørskab. - Vejledning som fag via nye vejledningsformer"

Transkript

1 Efterår 2013 Personligt entreprenørskab - Vejledning som fag via nye vejledningsformer Et eksperiment der i forskellige læringsmiljøer på TEC afprøver hvorvidt vejledning integreret som fag befordrer det enkelte menneskes evne til at mestre personligt entreprenørskab. Eksperimentet udføres indenfor program 5, Nye karriereveje

2 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Eksperimentets overordnede hypotese Afgrænsning af hypotesen og begrebsafklaring Vejledning som fag Strukturelle forhold Indkredsning af begrebet personligt entreprenørskab Vejledning som fag og personligt entreprenørskab via arbejdsmarkedsperspektiver Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske vinkler på det personlige entreprenørskab Eksperimenthjulet og personligt entreprenørskab Eksperimenthjulet entreprenørskab og arbejdsmarked Temaerne som eksperimenthjulets omdrejningspunkt Eksperimenthjulet, de ni temaer og værktøjerne Strategi og planlægning Værktøjer Karriere og kompetencer Værktøjer Økonomi og forventninger Værktøjer og hjemmesider Helbred og fysisk træning Værktøjer Information og teknologi Værktøjer Identitet og selvopfattelse Værktøjer Valgprocesser og sandsynligheder Værktøjer Netværk og levevej Værktøjer Præsentation og kommunikation Værktøjer Evalueringsdesign Evaluering af hver session/tema i eksperimenthjulet Vejledningsrummet og eleverne Selvevaluering på fagligt og organisatorisk niveau Bilag Bilag 1. NICE og de fem roller i karrierevejledning... 13

3 2 1. Indledning Fokus på vejledning af unge og vigtigheden af løbende at kvalificere og opdatere vejlederfeltet mod den enkeltes entreprenørskab finder man ikke blot henvisning til i rapporter, der vedrører frafald på erhvervsuddannelserne og de udfordringer UddX baselinestudie samlet beskriver, men deslige i Regeringens såkaldte 95 procent målsætning, samt i forslag til den ny kontanthjælpsreform pr. januar Regeringen sigter på at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, og har derfor opstillet en målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse (www.uvm.dk). Med kontanthjælpsreformen lægges der op til at afklaring mod uddannelse af de årige skal ligge på skolerne og ikke i jobcentret. Endnu en vinkel på hvordan vejlederen i højere og højere grad skal arbejde i bredden og via forskellige vejledningsformer hjælpe til en styrkelse af den enkeltes personlige entreprenørskab hvad angår beslutningsprocesser, som fokuserer på match mellem individet, uddannelsen og arbejdsmarkedet. En udfordring er det at erhvervsskolerne, med ikke så høje krav til de faglige kompetencer, i dag møder mange elever, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Det betyder, at disse elever har få eller ingen personer i deres primære netværk, hvor de kan hente viden og vejledning om spørgsmål der vedrører uddannelses- og arbejdsmarkedsvalg eller om de livstemaer der knytter sig hertil og til personligt entreprenørskab. Ovennævnte faktorer dækker visse af de mange årsager til, at vi introducerer vejledning som fag som eksperiment og nedenstående vil præsentere eksperimenthjulet med ni indbyggede temaer, der tilsammen har til formål at præsentere og berøre en bred vifte af temaer og spørgsmål, som den individuelle vejledning i dag typisk besvarer i én til én relation. Personligt entreprenørskab kan også anskues som det ikke vilkårlige, der beskriver den enkelte elev og dennes forhold til sig selv i verdenen. Herfra vil vejlederen karakteristisk skitsere mulighederne for at eleven påtager sig personligt entreprenørskab - og det i et forhold, der står i relation til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet fremstår her som en konstant, der er et ikke vilkårligt, men nødvendigt forhold, da det repræsenterer grundlaget for de samfundsmæssige perspektiver, der understøtter og er bærer af de elever, vi som professionelle har med at gøre på daglig basis. Der er altså ikke et facit eller korrekt svar og det spændende i dette er beskrivelsen af, at noget andet kan forekomme. Det sker gennem en opdukken (emergens) og et genstandsfelt, hvor der sker en forskydning mellem noget der allerede er og eksisterer. Ved og igennem dette forehavende, eller den friktion der opstår, forekommer indgangen til noget andet eller en hændelse - en anden fortolkning af noget vi allerede kender, hvilket sker i det sociale træf. 1 En fordel ved denne metode og tilgang til faget vejledning kan siges at være, at meget af den viden vi anvender som facilitatorer af hvert vejledningstema, står i direkte relation til os som professionelle. Derfor er det, i vores daglige overvejelser vedrørende planlægning og vidensgrundlag vigtigt at huske, at vi navigerer i et rum, der er os velkendt. Det vejledningsrum hvor vi kombinerer vejledning og vidensdeling og hvor det vigtigste vi skal initiere er træffet; selve mødet mellem mennesker via vejledning som fag. Det rigtigt gode ved dette er, at det 1 Lars-Henrik Schmidt (1999), Diagnosis

4 3 kræver dedikation, lønsomhed, vilje, gejst, blod, sved og tårer at forstå hvad der sker, hvad dette møde kan betyde og hvordan vi som professionelle kan bruge vejledning som fag fremadrettet i omgang med eleverne. Dette betyder også, at hver session i videst mulig omfang, inddrager eleverne og deres ekspertviden på de forskellige tematikker, så sessionen ikke fremstår som en minutiøst planlagt gennemgang af temaer. Det er selve koden og essensen af eksperimentet personligt entreprenørskab introducerer. 2. Eksperimentets overordnede hypotese Som resultat af vores arbejde i det faglige fælleskab, program 5, er vi kommet frem til nedenstående hypotese, der dækker flere områder indenfor forsøgszonen som eksperimentet afprøves i. Eksperimentet gennemføres for 200 personer fordelt på HTX, i 10 kl., på grundforløb på EUD og i Afklaringscentret. De personer der deltager i eksperimentet har, afhængig af deres placering, derfor forskellige forudsætninger og handlemuligheder og befinder sig i forskellige uddannelsesrelaterede kontekster. Hypotesen formuleres som følger: Med vejledning som et fag tilbyder vi elevgrupper vejledning i et bredere perspektiv, hvor fokus flyttes fra individet til også at omhandle strukturelle forhold, såvel på skolen som i samfundet. Vejledning som fag vil tilføre eleverne en bredere og mere fælles viden, der gør det muligt for dem i højere grad at opnå et personligt entreprenørskab i relation til et uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv. 1.1 Afgrænsning af hypotesen og begrebsafklaring Til at afgrænse hypotesen definerer vi nedenstående de begreberne nærmere, som anvendes i hypotesen. Begrebsafklaringen tjener desuden det formål, at den afgrænser både hypotesen og eksperimentets virkefelt Vejledning som fag Vejledning som fag anvendes som udtryk for eksperimentets design ved en definition af integreret karriere- og uddannelsesvejledning lagt i skema, indenfor de fire områder hvor eksperimentet gennemføres i forsøgszonen. Vejledning som fag faciliteres gruppevis i forskellige uddannelsesrettede sammenhænge, hvilket betyder, at alle de personer der deltager i eksperimentet desuden har mulighed for at benytte øvrige tilbud om individuel vejledning, som TEC stiller til rådighed Strukturelle forhold Med strukturelle forhold henviser vi til de forhold som eksperimentet fysisk befinder sig i, hvor hvert indsatsområde har forskellige strukturelle kontekster iht. skema, målgruppe, målsætning og vejlederstab. Ligeledes henvises der med strukturelle forhold implicit til de styrende politiske diskurser og lovgrundlag, der indvirker på uddannelsernes organisering, set i forhold til markedets efterspørgsel arbejdskraft og til konkurrenceevne - og udviklingen på arbejdsmarkedet samlet set. Desuden henvises der til koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked og de forventninger der stilles til de studerende - og medarbejdere - afhængig af det marked og af de brancheområder, der knytter sig til uddannelserne.

5 Indkredsning af begrebet personligt entreprenørskab Personligt entreprenørskab som eksperimentets udgangspunkt og design handler om at være kaptajn på eget skib 2, at mestre livets (karriere)valg og at tilegne sig viden om og færdigheder i relation til at søge og modtage vejledning - og at være selvvejledende. Eksperimentdesignet, og de heri integrerede tematikker, som introduceres nedenstående, er orienteret mod at dele information og viden om relevante emner, eller livstemaer, der alle relaterer sig til livslang læring i relation til uddannelse og arbejdsmarked. I en større forskningsundersøgelse hvor der indhentes information via 7000 spørgeskemaer fra elever på fire erhvervsuddannelser (heriblandt TEC), beskriver Brown og Katznelson (2011) særlig to vigtige faktorer, der er på spil for de unge på grundforløb på EUD. 3 De fremhæver i rapporten henholdsvis motivation og graden af faglig sikkerhed som afgørende faktorer, der knytter sig til elevernes evne til selvforvaltning. I relation til eksperimentets hypotese er det oplagt at fremhæve lighedspunkter mellem begreberne selvforvaltning og personligt entreprenørskab. De to forskere taler i deres undersøgelse om, at høj grad af motivation hos den enkelte elev ikke kan sidestilles med evnen til selvforvaltning, men de mener, at hvis både elevens motivation og en vis grad af faglig sikkerhed er repræsenteret, er der tendens til høj grad af selvforvaltning hos den enkelte elev. Dette kan sidestilles med hvad vi i nærværende eksperimentdesign omtaler som personligt entreprenørskab. I undersøgelsen anvender forskerne begrebet faglig selvsikkerhed som karakteristisk hos de elever, som oplever at de har truffet rette uddannelsesvalg - med hvilket man kunne fristes til at tale om rette livsvalg - helt beslægtet med hvad eksperimentet ved vejledning som fag arbejder hen mod, og hvad personligt entreprenørskab handler om: Den enkelte elevs evne til at vælge (rette) vejledning og træffe bevidste valg, og fravalg, ved at hente referencer i henhold til allerede kendt, eller hertil indhentet viden og information. Bjerg (2011) mener, i relation til selvforvaltning, at elevens selvdisciplin gennem tiden har fået større værdi, idet der i undervisningssystemet i dag gøres mere og mere brug af forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der fordrer elevernes selvforvaltning - hvilket ligeledes slægter til eksperimentets anvendelse af begrebet personligt entreprenørskab og desuden knytter sig til de strukturelle forhold uddannelses- og erhvervsvejledning befinder sig i Vejledning som fag og personligt entreprenørskab via arbejdsmarkedsperspektiver Samfundet, arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet gennemgår konstante forandringer. Forandringer er i dag en naturlig del af tiden, i hvad der af nogle betegnes som informationssamfundet. De konstante samfundsmæssige forandringer gør at danskerne generelt - og eleverne dette eksperiment handler om - på den ene side oplever høj grad af frihed og et utal af valgmuligheder i livsvalg, og på den anden side kan opleve at de mange valg de konfronteres med giver anledning til usikkerhed. Dette gør sig ikke mindst gældende i forhold, der vedrører uddannelse og arbejdsmarked og som åbner for mange af de spørgsmål, der relaterer sig til den professionelle vejledning, som dagligt varetages på TEC. Som studerende, eller uddannelsessøgende påvirkes den enkeltes valg oftest af spørgsmål og svar der læner sig op ad de mange 2 Københavns kommune introducerer i denne tid et redskab der borgeren ved roret, der ligeledes handler om, og stiller krav om, at mestre egen situation og anvende de ressourcer som systemet (her jobcentret9 stiller til rådighed i henhold til egen (livs)situation. 3 Brown og Katznelson, (2011), Motivation i erhvervsuddannelserne, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet. 4 Bjerg (2011) side 62 i Brown og Katznelson, (2011), Motivation i erhvervsuddannelserne, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet.

6 5 perspektiver på, og veje til, arbejdsmarkedet. I dag foregår der meget vejledning på individuelt niveau, der omhandler personligt entreprenørskab, når vejlederne i mødet informeres om relevante hjemmesider der angår forskellige livsforhold, om støttemuligheder i samfund og lokalmiljø, om personlige og sociale problemstillinger - og som generelt støtter og vejleder den enkelte i forbindelse med faglige og personlige livsvalg. Vejledning som fag, relateret til personligt entreprenørskab, har til formål at tilbyde grupper af elever undervisning om (selv)vejledning og herigennem synliggøre forskellige værktøjer og viden, med formål om at styrke elevens mulighed for informationssøgning og herigennem støtte den enkeltes beslutningsgrundlag vedrørende livsspørgsmål, der kobler mellem uddannelse og arbejdsmarked. Karakteristisk betragtet er evnen til selvforvaltning, at mestre det personlige entreprenørskab, ikke et fagligt mål i sig selv indenfor de områder, hvor vi ruller eksperimentet ud, men betragtes rettere som en personlig kompetence, der styrker den enkelte elevs evne til at træffe valg iht. uddannelse og karriere, samt i livet som helhed (jf. definition af karrierevalg og -vejledning). Evidensbaserede undersøgelser viser, at den vejledningsform der over tid vinder størst effekt, er vejledning som fag 5. Vi fokuserer derfor i eksperimentdesign og indhold på at binde bånd og styrke den enkelte elevs evne til selvforvaltning/entreprenørskab ved at eksperimentere med anvendelse af vejledning som fag i en direkte kobling til undervisningen og skemaet. Dette funderet i hypotesen om at differentierede vejledningsformer, koblet med et eksplicit udtryk og præsentation af den bredde af temaer vejledningen dagligt beskæftiger sig med, vil udvide elevernes perspektiv og styrke evnen til selvvejledning og hermed det personlige entreprenørskab. 3. Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske vinkler på det personlige entreprenørskab Med eksperimentet flytter vi vejledningen til undervisningslokalet og gør den tilgængelig for alle. Eller rettere; vi stiller de informationer til rådighed for alle elever, som karakteristisk knytter sig til den individuelle vejledning, og deler dem i det fælles rum. Dette gør, at eleverne indser at deres medstuderende ofte stiller samme spørgsmål, og mange kan have gavn af de samme svar. Vejledning som fag, som eksperimentet opstiller det, rummer ligeledes en dimension, som vi her vil kalde viden om vejledning. Med begrebet viden om vejledning henviser vi til de mange vinkler på vejledning der er; søge vejledning (via internettet, familie, netværk, frivillige organisationer mv.), modtage vejleding (indse at der er hjælp at hente), give andre vejledning (fx støtte en ven eller en klassekammerat), frasige sig vejledning (fx blive væk eller vælge noget andet), følge op på en vejledning (ex rollemodel) osv. Vejledning som fag knytter sig til livslang læring og det personlige entreprenørskab, som katalysator for denne livslange proces. Flere internationale politiske institutioner anerkender, at der er både samfundsmæssige og individuelle fordele ved vejledning og rådgivning og at livslang læring appellerer til idéen om livslang vejledning (European Union, 2008 & OECD, 2008). Opsummerende kan man, som henvist i UEA sige, at vi med vejledning som fag skaber et rum der bidrager til eleven får opmærksomhed på de muligheder vejledningen rummer, der kan bidrage til at sætte egne sociale, 5 Christensen & Søgaard Larsen (2011), Viden om vejledning, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet, København.

7 6 personlige og faglige ressourcer i spil. 6 Desuden introducerer vejledningen eleverne for mulige værktøjer, der kan anvendes ved egen præsentation og fremstilling, og som kan bringes i spil i forhold til fx ansøgninger om job og praktikplads. Sidst men ikke mindst har vejledning som fag til formål, at give den enkelte elev indsigt i, og forståelse for, hvorledes uddannelse er et middel til at opnå fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmål. (En beskrivelse af forskellige roller indenfor (karriere)vejledning er vedlagt som bilag 1). 4. Eksperimenthjulet og personligt entreprenørskab Vi opstiller eksperimentet Personligt Entreprenørskab med en gennemgående rød tråd til arbejdsmarkedet, og gennemfører eksperimentet via et design, der er formet så det passer til vejledning som fag, indenfor de områder eksperimentet afprøves i. Eksperimenthjulet består af ni temaer og dertilhørende værktøjer. De ni temaer gennemføres som skemalagt aktivitet; vejledning, hvorigennem vi afprøver differentierede undervisnings og vejledningsformer til at optimere elevernes personlige entreprenørskab samt viden om arbejdsmarkedet. Vi ønsker i vejledningen som gennemført session at skabe et rum, et socialt træf, hvor det forhold der opstår italesættes, og der sker en aktion eller noget anderledes, end det der er velkendt eller forventet. I et socialt analytisk perspektiv beskriver professor Lars-Henrik Schmidt et socialt træf således: Et socialt træf kan beskrives som en træfning i et felt, hvor noget indtræffer; en forskydning mellem eller en fortætning af interpretationer en ændring i forskellige viljer til ordens mulighed for at gøre sig gældende som lader noget finde sted, bliver tilfældet og gjort til genstand for interesse. Vi er af den overbevisning, at interesse og motivation er beslægtede begreber, der henviser til udgangspunktet for entreprenørskab og evnen til selvforvaltning; at sociale træf, faciliteret af en professionel vejleder, har gode muligheder for vækst blandt de involverede individer og grupper. 4.1 Eksperimenthjulet entreprenørskab og arbejdsmarked Vi har ved opstilling af eksperimenthjul formuleret ni temaoverskrifter, der hver især repræsenterer dele af hvad vi samlet set betragter som værdifulde for at mestre personligt entreprenørskab. Til hvert tema følger en kort beskrivelse af temaets relevans i relation til eksperimentets centrale omdrejningspunkter; personligt entreprenørskab og arbejdsmarkedet. Under hvert af temaerne ligger der forslag til værktøjer og øvelser, der knytter sig til faciliteringen/ den vejledningsbaserede undervisning. Den metodisk værktøjskasse skal betragtes som en åben værktøjskasse med hvilke håbet er at de vejledere, der gennemfører eksperimentet, dels bringer værktøjerne i anvendelse, dels løbende bidrager til værktøjskassen med øvrige øvelser, der relaterer til arbejdet med at gøre elevernes ressourcer synlige via en differentieret vejledningsmetodik. Vejledning som fag og eksperimenthjulet - introduceres dels via øvelser og/eller opgaver der bringer elevernes information og vejledning. Dels ved en synliggørelse af konkrete informationskilder eller redskaber, der styrker entreprenørskab og de sociale/personlige kompetencer der er forbundet hermed. 6 UEA, Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, faghæfte 22.

8 7 Det skal bestræbes, at temaindhold og de værktøjer facilitator benytter knytter sig til det aktuelle tema og altid sigter på at tilføre eleverne viden om, eller bidrager med konkrete hjælpeværktøjer til, aktuelle, individuelle, strukturelle og/eller samfundsmæssige forhold. 4.2 Temaerne som eksperimenthjulets omdrejningspunkt Det er tænkt sådan, at den metodiske værkstøjskasse, der følger hvert tema, giver mulighed for at differentiere undervisningens indhold og metode, så de matcher området samt målgruppen eksperimentet gennemføres i. Dog stilles der altid det krav til temaet at de to ikke vilkårlige elementer; arbejdsmarked og entreprenørskab skal være centralt omdrejningspunkt for sessionen. Værktøjerne udvælger vejlederen i forbindelse med forberedelsen og disse kan frit anvendes i relation til den faglige profil, den enkelte vejleder repræsenterer. Når eksperimentet og temaet gennemføres for en gruppe af elever indledes tema altid med samme indgang til sessionen. Det betyder i praksis, at hvert tema indledes med en præsentation af selve temaet og en beskrivelse af hvorledes dette kobles til arbejdsmarkedet og til entreprenørskab. Desuden informeres gruppen om, eller mindes om, at de qua deres deltagelse i sessionen er en del af et eksperiment, med en hypotese der taler om at temaerne vil hjælpe eleverne til i højere grad at mestre personligt entreprenørskab. Det er hensigten med hvert tema, at sessionen fungerer i en kombination af oplæg/information og praktiske opgaver eller øvelser, hvor eleverne aktivt deltager og herigennem tilegner sig ny viden om de forskellige aspekter af vejledning, som præsenteres. Hver session afrundes med at eleverne, så vidt det er muligt, modtager eller påtager sig en opgave, som de skal afprøve eller gennemføre inden næste session. Imidlertid afhænger dette af hvorvidt mødet mellem vejlederen og den vejledte gruppe gennem processen når frem til at arbejde med en bestemt opgave, eller interessefelter, hvorudfra der kan knyttes en art af hjemmeopgave. Afsluttes sessionen med at deltagerne gives en opgave, skal der ved indledning af kommende session kort følges op på denne. Opsummerende kan det siges at hvert af de ni tematiserede vejledningssessioner altid indledes med en kort introduktion til temaet og til dets kontekst af eksperiment, arbejdsmarked og entreprenørskab, hvorefter dagens tema præsenteres via et program for sessionen på i alt 90 min. 5. Eksperimenthjulet, de ni temaer og værktøjerne Nedenfor oplistes de ni temaer, der tilsammen udgør eksperimenthjulet. Temaerne er tænkt at skulle køre i forlængelse af hinanden, men kan også køres enkeltvis, i en rækkefølge vejleder/facilitator opstiller. Vi har ved opbygning og design af eksperimenthjulet, og de hertil knyttede værktøjer, skelet til at den ansvarlige vejleder/facilitator føler sig tryg ved at gennemføre hver session/tema. Derfor tager hver session udgangspunkt i de to ikke vilkårlige størrelser; det personlige entreprenørskab og arbejdsmarkedet, der på en og samme tid således både indleder, afgrænser og afslutter hver session. For vejlederen skal dette ses som fundamentet, der overvejende bærer forståelsen af eksperimentet både i forhold til de enkelte sessioner og til de elever, der deltager. Nedenstående gennemgås de ni temaer ved en vejledende beskrivelse af hvert temas indholdsmæssige fokusområder, hvorunder der er opstillet forslag til værktøjer. Værktøjerne fremstår

9 8 alene som vejledende og det er ambitionen at vejlederne der gennemfører eksperimentet løbende tilfører nye værktøjer, der kan inspirere på tværs af forsøgsområderne. 5.1 Strategi og planlægning Temaet strategi og planlægning ligger først af den årsag, at personligt entreprenørskab på mange måder handler herom. Personligt entreprenørskab kræver et godt overblik, en strategi, og et realistisk billede af opgaven, eller det man skal nå, sammenholdt med den tid der er til rådighed og ikke mindst at kunne overholde egne aftaler med sig selv og andre. Derfor anbefaler vi eleverne at begynde at bruge en kalender, eller lignende, allerede i den indledende session, for på den måde at træne indlagte aftaler med sig selv, og aftaler som laves i løbet af sessionerne. På samme måde henvises der til forskellige studieteknikker, såsom note-førelse (analog og digitalt) alt sammen med henblik på at vise fordele ved at have en strategi, et overblik og i det hele taget forsøge at være på forkant. Temaet omhandler karrierebegrebet, livslang læring, løbende tilpasning i forhold til forandringer der foregår på henholdsvis samfund, gruppe og individniveau mv. Desuden slægter temaet til oplæg og øvelser forbundet med studieteknik, praktikpladssøgning, kalenderførelse, prioritering, møde til tiden, arbejds- og opgavefordeling, samt til egen (karriere)planlægning og strategi for job- og praktikpladssøgning mv. Planlægning kan således blive til en række forskellige aktiviteter eller retninger, der tilsammen synligøre muligheder og kan give det personlige entreprenørskab nogle langsigtede mål. Tre vigtige spørgsmål kan være: 1. Hvor er jeg nu 2. Hvor ønsker jeg at være? 3. Hvordan opnår jeg det/hvordan kommer jeg dertil? Værktøjer Kalender-værktøjer Noteredskaber Prioritering-skemaer Management-modeller Strategi for job- og praktikpladssøgning 5.2 Karriere og kompetencer I dag benyttes begrebet karriere for alle medarbejdere og på mange niveauer, men betyder ikke, at alle skal gå efter direktørposten eller millionen. Karrierebegrebet kan dreje sig om at udvikle sig fagligt og personligt, så det passer til den enkeltes ønsker og behov og kan lige så vel handle om at avancere i virksomheden, som de kan handle om personlig udvikling. Karrierevejledning handler i dag lige så vel om at lære af de erfaringer, der er opnået via arbejds- og studielivet, og samtidig gælder karriere ikke længere kun jobbet. Ambitionerne privat og i livet generelt spiller også ind. Karrierebegrebet omfatter i dag i langt højere grad hele livet og knytter sig nært til begrebet livslag læring, hvor det forventes af den enkelte institution, hvad enten dette er en arbejdsplads, eller en uddannelsesinstitution, at den enkelte medarbejder/elev løbende tilegner sig nye (formålsnyttige) kompetencer. Således er der i stigende grad fokus på at gøre karriere, hvorigennem vi

10 9 opbygger et eller flere specialeområder, med udgangspunkt i egne særlige kompetence- og interesseområder. Der stilles i stigende grad krav til vores evne til selvforvaltning og til bevidste valg vedrørende den karrierevej, vi ønsker at betræde - og til at vi undersøger hvilke kompetencer virksomhederne/arbejdsmarkedet efterspørger og hvordan vi tilegner os disse. Derfor pointerer vigtigheden af at synliggøre og afmystificere fordomme og skrækscenarier vedr. karriere, ved at vejlederen viser de mange forskellige veje, der er mod det samme mål Værktøjer Karrierespil (Diverse) Tests (vedr. livsformer og karrieretyper) Oplæg af fagperson der kan fortælle om sin karrieres diversitet 5.3 Økonomi og forventninger Økonomi og forventninger herom er et emne med mange udfoldelsesmuligheder for den vejleder, der faciliterer temaet. Her taler vi om privatbudget, budgetlægning, forsikring via a-kasse og om at deltidsjob i forbindelse med studiet. Ligeledes kan der introduceres til løn indenfor forskellige brancheområder og om overenskomster, samt faglige forbund og udvalg, samt om SU, SU-lån, kontanthjælp og lønforhandling. På et andet niveau kan der tales om penge som magtmiddel og som overordnet styringsredskab for de politiske beslutninger i vores samfund, ligesom der kan indledes drøftelser i gruppen om populærkultur og om fristelser såsom kontantlån, der henvender sig til mennesker uden indsigt i lånevilkår. Eller som foretager privatlån fordi de lever over evne, fx udløst af et ønske om at være med på moden eller at tilegne sig gadgets eller øvrige materielle goder. Ligeledes kan der informeres om de muligheder for økonomisk hjælp, vores velfærdsstat stiller til rådighed, som fx økonomisk friplads for forsørgere, boligsikring, gældssanering, lån og afdragsordninger mv Værktøjer og hjemmesider Mybanker.dk Budgetlægning (www.skat.dk) A- kasse, faglige forbund og udvalg Oplægsholdere fra ovennævnte kan indkaldes Borgerservice.dk SU, kontanthjælp, a-kasse mv. Borger.dk 5.4 Helbred og fysisk træning Der gøres politisk mange forsøg på at påvirke danskernes livsstil og herigennem forebygge livsstilssygdomme, der er en stor økonomisk post indenfor sundhedssystemet, med fedme, rygning og alkohol som karakteristiske eksempler herpå. Der er også kommet flere underholdningsprogrammer der handler om at tabe sig, eller om at leve i mediernes søgelys, om mode, ungdom og andre programmer, hvor almindelige mennesker stiller deres problemstillinger til offentligt skue, hvilket viser hvordan en aktiv livsstil er kommet i fokus, og samtidig kan der med disse programmer kastes et kritisk blik på hvorvidt reality tv illustrerer virkeligheden. Virksomhederne er

11 10 ligeledes blevet mere opmærksomme på, at sunde medarbejdere giver færre sygedage, ligesom der i samfundet er kommet øget fokus på mindfulness, NLP og andre mentale øveformer, der foregiver at stimulerer sindet positivt. Socialt sker der via vores livsstil en socialisering mellem grupper af mennesker, som vi sammenligner os med, ikke mindst qua de netværk, vi forbindes med via fx fritidsinteresser, hvorigennem livsstil og rollemodeller kan identificeres. Undersøgelser viser, at kost og motion har positiv effekt på koncentrations- og indlæringsevne og virker generelt på vores velbefindende og selvtillid. Der er også på arbejdsmarkedet et øget fokus på at faglige kompetencer står i god kombination med personlige og sociale kompetencer dette gerne suppleret af et præsentabelt ydre og en god fremtoning. Temaet kan desuden introducere til drøftelser om psykiske lidelser i mange variable Værktøjer Klip fra tv (fx Paradise Hotel, Chris MacDonald) Introducere arbejd/studie workout program Psykiatrifonden.dk (holder desuden nogle gode oplæg) 5.5 Information og teknologi Da vi lever i et informationssamfund er netop information sjældent en mangelvare, ikke mindst takket være nye teknologier og platforme. Vi anser det ofte eller altid som et gode, da det kan være med til at gøre borgere og beslutningstagere mere oplyste og altid up to date med sidste nye viden. Men det kan være svært at skelne godt fra skidt og hvem bestemmer egentlig hvad der er godt og skidt? Derfor er det vigtigt at huske, at information kan udnyttes strategisk til manipulation og fordrejning, til at påvirke menneskers overvejelser, beslutninger og handlinger, både individuelt og kollektivt, hvilket i sidste ende kan få betydning for de demokratiske processer, som vi alle er en del af. Det er vigtigt at kunne orientere sig og være målrettet i sin informationssøgning. Der er et hav af muligheder for at søge nye fælleskaber, når vi eksempelvis skifter uddannelse eller job. I dag er antallet af fælleskaber på nettet man kan blive konfronteret med enorm, derfor må det personlige entreprenørskab være med til at introducere tanken om, at de fællesskaber, vi ønsker at tilgå og indgå i, både rækker frem, men i ligeså høj grad peger tilbage på en selv. Dette kan fx opstå, når en arbejdsgiver ønsker at undersøge en kommende medarbejders net identitet Værktøjer Google Facebook, Twitter - og internetadfærd LinkedIn Jobindex Strategisk informationssøgning Kildekritik hvem har skrevet det, (afsenderen), til hvem er det skrevet (modtageren) 5.6 Identitet og selvopfattelse Taler ind til elevernes foretrukne selvopfattelse, eller den selvopfattelse der er opbygget på baggrund af den socialisering der er tilegnet via familie, miljø og netværk. De personlige og sociale kompetencer som den enkelte har, kan flyttes mellem erhverv og brancher.

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad får du ud af workshoppen

Hvad får du ud af workshoppen Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig

Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig Indhold Oversigt over forskellige typer af fagligt indhold du kan vælge mellem ved en samtale i A-kassen...

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden?

Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden? Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden? DETAILUDDANNELSE - HORSENS 2014 MODUL BESKRIVELSER FORMÅL: I en hård konkurrence situation er det nødvendigt konstant at fokusere på forretningens

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere