Personligt entreprenørskab. - Vejledning som fag via nye vejledningsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personligt entreprenørskab. - Vejledning som fag via nye vejledningsformer"

Transkript

1 Efterår 2013 Personligt entreprenørskab - Vejledning som fag via nye vejledningsformer Et eksperiment der i forskellige læringsmiljøer på TEC afprøver hvorvidt vejledning integreret som fag befordrer det enkelte menneskes evne til at mestre personligt entreprenørskab. Eksperimentet udføres indenfor program 5, Nye karriereveje

2 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Eksperimentets overordnede hypotese Afgrænsning af hypotesen og begrebsafklaring Vejledning som fag Strukturelle forhold Indkredsning af begrebet personligt entreprenørskab Vejledning som fag og personligt entreprenørskab via arbejdsmarkedsperspektiver Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske vinkler på det personlige entreprenørskab Eksperimenthjulet og personligt entreprenørskab Eksperimenthjulet entreprenørskab og arbejdsmarked Temaerne som eksperimenthjulets omdrejningspunkt Eksperimenthjulet, de ni temaer og værktøjerne Strategi og planlægning Værktøjer Karriere og kompetencer Værktøjer Økonomi og forventninger Værktøjer og hjemmesider Helbred og fysisk træning Værktøjer Information og teknologi Værktøjer Identitet og selvopfattelse Værktøjer Valgprocesser og sandsynligheder Værktøjer Netværk og levevej Værktøjer Præsentation og kommunikation Værktøjer Evalueringsdesign Evaluering af hver session/tema i eksperimenthjulet Vejledningsrummet og eleverne Selvevaluering på fagligt og organisatorisk niveau Bilag Bilag 1. NICE og de fem roller i karrierevejledning... 13

3 2 1. Indledning Fokus på vejledning af unge og vigtigheden af løbende at kvalificere og opdatere vejlederfeltet mod den enkeltes entreprenørskab finder man ikke blot henvisning til i rapporter, der vedrører frafald på erhvervsuddannelserne og de udfordringer UddX baselinestudie samlet beskriver, men deslige i Regeringens såkaldte 95 procent målsætning, samt i forslag til den ny kontanthjælpsreform pr. januar Regeringen sigter på at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, og har derfor opstillet en målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse (www.uvm.dk). Med kontanthjælpsreformen lægges der op til at afklaring mod uddannelse af de årige skal ligge på skolerne og ikke i jobcentret. Endnu en vinkel på hvordan vejlederen i højere og højere grad skal arbejde i bredden og via forskellige vejledningsformer hjælpe til en styrkelse af den enkeltes personlige entreprenørskab hvad angår beslutningsprocesser, som fokuserer på match mellem individet, uddannelsen og arbejdsmarkedet. En udfordring er det at erhvervsskolerne, med ikke så høje krav til de faglige kompetencer, i dag møder mange elever, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Det betyder, at disse elever har få eller ingen personer i deres primære netværk, hvor de kan hente viden og vejledning om spørgsmål der vedrører uddannelses- og arbejdsmarkedsvalg eller om de livstemaer der knytter sig hertil og til personligt entreprenørskab. Ovennævnte faktorer dækker visse af de mange årsager til, at vi introducerer vejledning som fag som eksperiment og nedenstående vil præsentere eksperimenthjulet med ni indbyggede temaer, der tilsammen har til formål at præsentere og berøre en bred vifte af temaer og spørgsmål, som den individuelle vejledning i dag typisk besvarer i én til én relation. Personligt entreprenørskab kan også anskues som det ikke vilkårlige, der beskriver den enkelte elev og dennes forhold til sig selv i verdenen. Herfra vil vejlederen karakteristisk skitsere mulighederne for at eleven påtager sig personligt entreprenørskab - og det i et forhold, der står i relation til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet fremstår her som en konstant, der er et ikke vilkårligt, men nødvendigt forhold, da det repræsenterer grundlaget for de samfundsmæssige perspektiver, der understøtter og er bærer af de elever, vi som professionelle har med at gøre på daglig basis. Der er altså ikke et facit eller korrekt svar og det spændende i dette er beskrivelsen af, at noget andet kan forekomme. Det sker gennem en opdukken (emergens) og et genstandsfelt, hvor der sker en forskydning mellem noget der allerede er og eksisterer. Ved og igennem dette forehavende, eller den friktion der opstår, forekommer indgangen til noget andet eller en hændelse - en anden fortolkning af noget vi allerede kender, hvilket sker i det sociale træf. 1 En fordel ved denne metode og tilgang til faget vejledning kan siges at være, at meget af den viden vi anvender som facilitatorer af hvert vejledningstema, står i direkte relation til os som professionelle. Derfor er det, i vores daglige overvejelser vedrørende planlægning og vidensgrundlag vigtigt at huske, at vi navigerer i et rum, der er os velkendt. Det vejledningsrum hvor vi kombinerer vejledning og vidensdeling og hvor det vigtigste vi skal initiere er træffet; selve mødet mellem mennesker via vejledning som fag. Det rigtigt gode ved dette er, at det 1 Lars-Henrik Schmidt (1999), Diagnosis

4 3 kræver dedikation, lønsomhed, vilje, gejst, blod, sved og tårer at forstå hvad der sker, hvad dette møde kan betyde og hvordan vi som professionelle kan bruge vejledning som fag fremadrettet i omgang med eleverne. Dette betyder også, at hver session i videst mulig omfang, inddrager eleverne og deres ekspertviden på de forskellige tematikker, så sessionen ikke fremstår som en minutiøst planlagt gennemgang af temaer. Det er selve koden og essensen af eksperimentet personligt entreprenørskab introducerer. 2. Eksperimentets overordnede hypotese Som resultat af vores arbejde i det faglige fælleskab, program 5, er vi kommet frem til nedenstående hypotese, der dækker flere områder indenfor forsøgszonen som eksperimentet afprøves i. Eksperimentet gennemføres for 200 personer fordelt på HTX, i 10 kl., på grundforløb på EUD og i Afklaringscentret. De personer der deltager i eksperimentet har, afhængig af deres placering, derfor forskellige forudsætninger og handlemuligheder og befinder sig i forskellige uddannelsesrelaterede kontekster. Hypotesen formuleres som følger: Med vejledning som et fag tilbyder vi elevgrupper vejledning i et bredere perspektiv, hvor fokus flyttes fra individet til også at omhandle strukturelle forhold, såvel på skolen som i samfundet. Vejledning som fag vil tilføre eleverne en bredere og mere fælles viden, der gør det muligt for dem i højere grad at opnå et personligt entreprenørskab i relation til et uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv. 1.1 Afgrænsning af hypotesen og begrebsafklaring Til at afgrænse hypotesen definerer vi nedenstående de begreberne nærmere, som anvendes i hypotesen. Begrebsafklaringen tjener desuden det formål, at den afgrænser både hypotesen og eksperimentets virkefelt Vejledning som fag Vejledning som fag anvendes som udtryk for eksperimentets design ved en definition af integreret karriere- og uddannelsesvejledning lagt i skema, indenfor de fire områder hvor eksperimentet gennemføres i forsøgszonen. Vejledning som fag faciliteres gruppevis i forskellige uddannelsesrettede sammenhænge, hvilket betyder, at alle de personer der deltager i eksperimentet desuden har mulighed for at benytte øvrige tilbud om individuel vejledning, som TEC stiller til rådighed Strukturelle forhold Med strukturelle forhold henviser vi til de forhold som eksperimentet fysisk befinder sig i, hvor hvert indsatsområde har forskellige strukturelle kontekster iht. skema, målgruppe, målsætning og vejlederstab. Ligeledes henvises der med strukturelle forhold implicit til de styrende politiske diskurser og lovgrundlag, der indvirker på uddannelsernes organisering, set i forhold til markedets efterspørgsel arbejdskraft og til konkurrenceevne - og udviklingen på arbejdsmarkedet samlet set. Desuden henvises der til koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked og de forventninger der stilles til de studerende - og medarbejdere - afhængig af det marked og af de brancheområder, der knytter sig til uddannelserne.

5 Indkredsning af begrebet personligt entreprenørskab Personligt entreprenørskab som eksperimentets udgangspunkt og design handler om at være kaptajn på eget skib 2, at mestre livets (karriere)valg og at tilegne sig viden om og færdigheder i relation til at søge og modtage vejledning - og at være selvvejledende. Eksperimentdesignet, og de heri integrerede tematikker, som introduceres nedenstående, er orienteret mod at dele information og viden om relevante emner, eller livstemaer, der alle relaterer sig til livslang læring i relation til uddannelse og arbejdsmarked. I en større forskningsundersøgelse hvor der indhentes information via 7000 spørgeskemaer fra elever på fire erhvervsuddannelser (heriblandt TEC), beskriver Brown og Katznelson (2011) særlig to vigtige faktorer, der er på spil for de unge på grundforløb på EUD. 3 De fremhæver i rapporten henholdsvis motivation og graden af faglig sikkerhed som afgørende faktorer, der knytter sig til elevernes evne til selvforvaltning. I relation til eksperimentets hypotese er det oplagt at fremhæve lighedspunkter mellem begreberne selvforvaltning og personligt entreprenørskab. De to forskere taler i deres undersøgelse om, at høj grad af motivation hos den enkelte elev ikke kan sidestilles med evnen til selvforvaltning, men de mener, at hvis både elevens motivation og en vis grad af faglig sikkerhed er repræsenteret, er der tendens til høj grad af selvforvaltning hos den enkelte elev. Dette kan sidestilles med hvad vi i nærværende eksperimentdesign omtaler som personligt entreprenørskab. I undersøgelsen anvender forskerne begrebet faglig selvsikkerhed som karakteristisk hos de elever, som oplever at de har truffet rette uddannelsesvalg - med hvilket man kunne fristes til at tale om rette livsvalg - helt beslægtet med hvad eksperimentet ved vejledning som fag arbejder hen mod, og hvad personligt entreprenørskab handler om: Den enkelte elevs evne til at vælge (rette) vejledning og træffe bevidste valg, og fravalg, ved at hente referencer i henhold til allerede kendt, eller hertil indhentet viden og information. Bjerg (2011) mener, i relation til selvforvaltning, at elevens selvdisciplin gennem tiden har fået større værdi, idet der i undervisningssystemet i dag gøres mere og mere brug af forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der fordrer elevernes selvforvaltning - hvilket ligeledes slægter til eksperimentets anvendelse af begrebet personligt entreprenørskab og desuden knytter sig til de strukturelle forhold uddannelses- og erhvervsvejledning befinder sig i Vejledning som fag og personligt entreprenørskab via arbejdsmarkedsperspektiver Samfundet, arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet gennemgår konstante forandringer. Forandringer er i dag en naturlig del af tiden, i hvad der af nogle betegnes som informationssamfundet. De konstante samfundsmæssige forandringer gør at danskerne generelt - og eleverne dette eksperiment handler om - på den ene side oplever høj grad af frihed og et utal af valgmuligheder i livsvalg, og på den anden side kan opleve at de mange valg de konfronteres med giver anledning til usikkerhed. Dette gør sig ikke mindst gældende i forhold, der vedrører uddannelse og arbejdsmarked og som åbner for mange af de spørgsmål, der relaterer sig til den professionelle vejledning, som dagligt varetages på TEC. Som studerende, eller uddannelsessøgende påvirkes den enkeltes valg oftest af spørgsmål og svar der læner sig op ad de mange 2 Københavns kommune introducerer i denne tid et redskab der borgeren ved roret, der ligeledes handler om, og stiller krav om, at mestre egen situation og anvende de ressourcer som systemet (her jobcentret9 stiller til rådighed i henhold til egen (livs)situation. 3 Brown og Katznelson, (2011), Motivation i erhvervsuddannelserne, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet. 4 Bjerg (2011) side 62 i Brown og Katznelson, (2011), Motivation i erhvervsuddannelserne, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet.

6 5 perspektiver på, og veje til, arbejdsmarkedet. I dag foregår der meget vejledning på individuelt niveau, der omhandler personligt entreprenørskab, når vejlederne i mødet informeres om relevante hjemmesider der angår forskellige livsforhold, om støttemuligheder i samfund og lokalmiljø, om personlige og sociale problemstillinger - og som generelt støtter og vejleder den enkelte i forbindelse med faglige og personlige livsvalg. Vejledning som fag, relateret til personligt entreprenørskab, har til formål at tilbyde grupper af elever undervisning om (selv)vejledning og herigennem synliggøre forskellige værktøjer og viden, med formål om at styrke elevens mulighed for informationssøgning og herigennem støtte den enkeltes beslutningsgrundlag vedrørende livsspørgsmål, der kobler mellem uddannelse og arbejdsmarked. Karakteristisk betragtet er evnen til selvforvaltning, at mestre det personlige entreprenørskab, ikke et fagligt mål i sig selv indenfor de områder, hvor vi ruller eksperimentet ud, men betragtes rettere som en personlig kompetence, der styrker den enkelte elevs evne til at træffe valg iht. uddannelse og karriere, samt i livet som helhed (jf. definition af karrierevalg og -vejledning). Evidensbaserede undersøgelser viser, at den vejledningsform der over tid vinder størst effekt, er vejledning som fag 5. Vi fokuserer derfor i eksperimentdesign og indhold på at binde bånd og styrke den enkelte elevs evne til selvforvaltning/entreprenørskab ved at eksperimentere med anvendelse af vejledning som fag i en direkte kobling til undervisningen og skemaet. Dette funderet i hypotesen om at differentierede vejledningsformer, koblet med et eksplicit udtryk og præsentation af den bredde af temaer vejledningen dagligt beskæftiger sig med, vil udvide elevernes perspektiv og styrke evnen til selvvejledning og hermed det personlige entreprenørskab. 3. Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske vinkler på det personlige entreprenørskab Med eksperimentet flytter vi vejledningen til undervisningslokalet og gør den tilgængelig for alle. Eller rettere; vi stiller de informationer til rådighed for alle elever, som karakteristisk knytter sig til den individuelle vejledning, og deler dem i det fælles rum. Dette gør, at eleverne indser at deres medstuderende ofte stiller samme spørgsmål, og mange kan have gavn af de samme svar. Vejledning som fag, som eksperimentet opstiller det, rummer ligeledes en dimension, som vi her vil kalde viden om vejledning. Med begrebet viden om vejledning henviser vi til de mange vinkler på vejledning der er; søge vejledning (via internettet, familie, netværk, frivillige organisationer mv.), modtage vejleding (indse at der er hjælp at hente), give andre vejledning (fx støtte en ven eller en klassekammerat), frasige sig vejledning (fx blive væk eller vælge noget andet), følge op på en vejledning (ex rollemodel) osv. Vejledning som fag knytter sig til livslang læring og det personlige entreprenørskab, som katalysator for denne livslange proces. Flere internationale politiske institutioner anerkender, at der er både samfundsmæssige og individuelle fordele ved vejledning og rådgivning og at livslang læring appellerer til idéen om livslang vejledning (European Union, 2008 & OECD, 2008). Opsummerende kan man, som henvist i UEA sige, at vi med vejledning som fag skaber et rum der bidrager til eleven får opmærksomhed på de muligheder vejledningen rummer, der kan bidrage til at sætte egne sociale, 5 Christensen & Søgaard Larsen (2011), Viden om vejledning, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet, København.

7 6 personlige og faglige ressourcer i spil. 6 Desuden introducerer vejledningen eleverne for mulige værktøjer, der kan anvendes ved egen præsentation og fremstilling, og som kan bringes i spil i forhold til fx ansøgninger om job og praktikplads. Sidst men ikke mindst har vejledning som fag til formål, at give den enkelte elev indsigt i, og forståelse for, hvorledes uddannelse er et middel til at opnå fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmål. (En beskrivelse af forskellige roller indenfor (karriere)vejledning er vedlagt som bilag 1). 4. Eksperimenthjulet og personligt entreprenørskab Vi opstiller eksperimentet Personligt Entreprenørskab med en gennemgående rød tråd til arbejdsmarkedet, og gennemfører eksperimentet via et design, der er formet så det passer til vejledning som fag, indenfor de områder eksperimentet afprøves i. Eksperimenthjulet består af ni temaer og dertilhørende værktøjer. De ni temaer gennemføres som skemalagt aktivitet; vejledning, hvorigennem vi afprøver differentierede undervisnings og vejledningsformer til at optimere elevernes personlige entreprenørskab samt viden om arbejdsmarkedet. Vi ønsker i vejledningen som gennemført session at skabe et rum, et socialt træf, hvor det forhold der opstår italesættes, og der sker en aktion eller noget anderledes, end det der er velkendt eller forventet. I et socialt analytisk perspektiv beskriver professor Lars-Henrik Schmidt et socialt træf således: Et socialt træf kan beskrives som en træfning i et felt, hvor noget indtræffer; en forskydning mellem eller en fortætning af interpretationer en ændring i forskellige viljer til ordens mulighed for at gøre sig gældende som lader noget finde sted, bliver tilfældet og gjort til genstand for interesse. Vi er af den overbevisning, at interesse og motivation er beslægtede begreber, der henviser til udgangspunktet for entreprenørskab og evnen til selvforvaltning; at sociale træf, faciliteret af en professionel vejleder, har gode muligheder for vækst blandt de involverede individer og grupper. 4.1 Eksperimenthjulet entreprenørskab og arbejdsmarked Vi har ved opstilling af eksperimenthjul formuleret ni temaoverskrifter, der hver især repræsenterer dele af hvad vi samlet set betragter som værdifulde for at mestre personligt entreprenørskab. Til hvert tema følger en kort beskrivelse af temaets relevans i relation til eksperimentets centrale omdrejningspunkter; personligt entreprenørskab og arbejdsmarkedet. Under hvert af temaerne ligger der forslag til værktøjer og øvelser, der knytter sig til faciliteringen/ den vejledningsbaserede undervisning. Den metodisk værktøjskasse skal betragtes som en åben værktøjskasse med hvilke håbet er at de vejledere, der gennemfører eksperimentet, dels bringer værktøjerne i anvendelse, dels løbende bidrager til værktøjskassen med øvrige øvelser, der relaterer til arbejdet med at gøre elevernes ressourcer synlige via en differentieret vejledningsmetodik. Vejledning som fag og eksperimenthjulet - introduceres dels via øvelser og/eller opgaver der bringer elevernes information og vejledning. Dels ved en synliggørelse af konkrete informationskilder eller redskaber, der styrker entreprenørskab og de sociale/personlige kompetencer der er forbundet hermed. 6 UEA, Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, faghæfte 22.

8 7 Det skal bestræbes, at temaindhold og de værktøjer facilitator benytter knytter sig til det aktuelle tema og altid sigter på at tilføre eleverne viden om, eller bidrager med konkrete hjælpeværktøjer til, aktuelle, individuelle, strukturelle og/eller samfundsmæssige forhold. 4.2 Temaerne som eksperimenthjulets omdrejningspunkt Det er tænkt sådan, at den metodiske værkstøjskasse, der følger hvert tema, giver mulighed for at differentiere undervisningens indhold og metode, så de matcher området samt målgruppen eksperimentet gennemføres i. Dog stilles der altid det krav til temaet at de to ikke vilkårlige elementer; arbejdsmarked og entreprenørskab skal være centralt omdrejningspunkt for sessionen. Værktøjerne udvælger vejlederen i forbindelse med forberedelsen og disse kan frit anvendes i relation til den faglige profil, den enkelte vejleder repræsenterer. Når eksperimentet og temaet gennemføres for en gruppe af elever indledes tema altid med samme indgang til sessionen. Det betyder i praksis, at hvert tema indledes med en præsentation af selve temaet og en beskrivelse af hvorledes dette kobles til arbejdsmarkedet og til entreprenørskab. Desuden informeres gruppen om, eller mindes om, at de qua deres deltagelse i sessionen er en del af et eksperiment, med en hypotese der taler om at temaerne vil hjælpe eleverne til i højere grad at mestre personligt entreprenørskab. Det er hensigten med hvert tema, at sessionen fungerer i en kombination af oplæg/information og praktiske opgaver eller øvelser, hvor eleverne aktivt deltager og herigennem tilegner sig ny viden om de forskellige aspekter af vejledning, som præsenteres. Hver session afrundes med at eleverne, så vidt det er muligt, modtager eller påtager sig en opgave, som de skal afprøve eller gennemføre inden næste session. Imidlertid afhænger dette af hvorvidt mødet mellem vejlederen og den vejledte gruppe gennem processen når frem til at arbejde med en bestemt opgave, eller interessefelter, hvorudfra der kan knyttes en art af hjemmeopgave. Afsluttes sessionen med at deltagerne gives en opgave, skal der ved indledning af kommende session kort følges op på denne. Opsummerende kan det siges at hvert af de ni tematiserede vejledningssessioner altid indledes med en kort introduktion til temaet og til dets kontekst af eksperiment, arbejdsmarked og entreprenørskab, hvorefter dagens tema præsenteres via et program for sessionen på i alt 90 min. 5. Eksperimenthjulet, de ni temaer og værktøjerne Nedenfor oplistes de ni temaer, der tilsammen udgør eksperimenthjulet. Temaerne er tænkt at skulle køre i forlængelse af hinanden, men kan også køres enkeltvis, i en rækkefølge vejleder/facilitator opstiller. Vi har ved opbygning og design af eksperimenthjulet, og de hertil knyttede værktøjer, skelet til at den ansvarlige vejleder/facilitator føler sig tryg ved at gennemføre hver session/tema. Derfor tager hver session udgangspunkt i de to ikke vilkårlige størrelser; det personlige entreprenørskab og arbejdsmarkedet, der på en og samme tid således både indleder, afgrænser og afslutter hver session. For vejlederen skal dette ses som fundamentet, der overvejende bærer forståelsen af eksperimentet både i forhold til de enkelte sessioner og til de elever, der deltager. Nedenstående gennemgås de ni temaer ved en vejledende beskrivelse af hvert temas indholdsmæssige fokusområder, hvorunder der er opstillet forslag til værktøjer. Værktøjerne fremstår

9 8 alene som vejledende og det er ambitionen at vejlederne der gennemfører eksperimentet løbende tilfører nye værktøjer, der kan inspirere på tværs af forsøgsområderne. 5.1 Strategi og planlægning Temaet strategi og planlægning ligger først af den årsag, at personligt entreprenørskab på mange måder handler herom. Personligt entreprenørskab kræver et godt overblik, en strategi, og et realistisk billede af opgaven, eller det man skal nå, sammenholdt med den tid der er til rådighed og ikke mindst at kunne overholde egne aftaler med sig selv og andre. Derfor anbefaler vi eleverne at begynde at bruge en kalender, eller lignende, allerede i den indledende session, for på den måde at træne indlagte aftaler med sig selv, og aftaler som laves i løbet af sessionerne. På samme måde henvises der til forskellige studieteknikker, såsom note-førelse (analog og digitalt) alt sammen med henblik på at vise fordele ved at have en strategi, et overblik og i det hele taget forsøge at være på forkant. Temaet omhandler karrierebegrebet, livslang læring, løbende tilpasning i forhold til forandringer der foregår på henholdsvis samfund, gruppe og individniveau mv. Desuden slægter temaet til oplæg og øvelser forbundet med studieteknik, praktikpladssøgning, kalenderførelse, prioritering, møde til tiden, arbejds- og opgavefordeling, samt til egen (karriere)planlægning og strategi for job- og praktikpladssøgning mv. Planlægning kan således blive til en række forskellige aktiviteter eller retninger, der tilsammen synligøre muligheder og kan give det personlige entreprenørskab nogle langsigtede mål. Tre vigtige spørgsmål kan være: 1. Hvor er jeg nu 2. Hvor ønsker jeg at være? 3. Hvordan opnår jeg det/hvordan kommer jeg dertil? Værktøjer Kalender-værktøjer Noteredskaber Prioritering-skemaer Management-modeller Strategi for job- og praktikpladssøgning 5.2 Karriere og kompetencer I dag benyttes begrebet karriere for alle medarbejdere og på mange niveauer, men betyder ikke, at alle skal gå efter direktørposten eller millionen. Karrierebegrebet kan dreje sig om at udvikle sig fagligt og personligt, så det passer til den enkeltes ønsker og behov og kan lige så vel handle om at avancere i virksomheden, som de kan handle om personlig udvikling. Karrierevejledning handler i dag lige så vel om at lære af de erfaringer, der er opnået via arbejds- og studielivet, og samtidig gælder karriere ikke længere kun jobbet. Ambitionerne privat og i livet generelt spiller også ind. Karrierebegrebet omfatter i dag i langt højere grad hele livet og knytter sig nært til begrebet livslag læring, hvor det forventes af den enkelte institution, hvad enten dette er en arbejdsplads, eller en uddannelsesinstitution, at den enkelte medarbejder/elev løbende tilegner sig nye (formålsnyttige) kompetencer. Således er der i stigende grad fokus på at gøre karriere, hvorigennem vi

10 9 opbygger et eller flere specialeområder, med udgangspunkt i egne særlige kompetence- og interesseområder. Der stilles i stigende grad krav til vores evne til selvforvaltning og til bevidste valg vedrørende den karrierevej, vi ønsker at betræde - og til at vi undersøger hvilke kompetencer virksomhederne/arbejdsmarkedet efterspørger og hvordan vi tilegner os disse. Derfor pointerer vigtigheden af at synliggøre og afmystificere fordomme og skrækscenarier vedr. karriere, ved at vejlederen viser de mange forskellige veje, der er mod det samme mål Værktøjer Karrierespil (Diverse) Tests (vedr. livsformer og karrieretyper) Oplæg af fagperson der kan fortælle om sin karrieres diversitet 5.3 Økonomi og forventninger Økonomi og forventninger herom er et emne med mange udfoldelsesmuligheder for den vejleder, der faciliterer temaet. Her taler vi om privatbudget, budgetlægning, forsikring via a-kasse og om at deltidsjob i forbindelse med studiet. Ligeledes kan der introduceres til løn indenfor forskellige brancheområder og om overenskomster, samt faglige forbund og udvalg, samt om SU, SU-lån, kontanthjælp og lønforhandling. På et andet niveau kan der tales om penge som magtmiddel og som overordnet styringsredskab for de politiske beslutninger i vores samfund, ligesom der kan indledes drøftelser i gruppen om populærkultur og om fristelser såsom kontantlån, der henvender sig til mennesker uden indsigt i lånevilkår. Eller som foretager privatlån fordi de lever over evne, fx udløst af et ønske om at være med på moden eller at tilegne sig gadgets eller øvrige materielle goder. Ligeledes kan der informeres om de muligheder for økonomisk hjælp, vores velfærdsstat stiller til rådighed, som fx økonomisk friplads for forsørgere, boligsikring, gældssanering, lån og afdragsordninger mv Værktøjer og hjemmesider Mybanker.dk Budgetlægning (www.skat.dk) A- kasse, faglige forbund og udvalg Oplægsholdere fra ovennævnte kan indkaldes Borgerservice.dk SU, kontanthjælp, a-kasse mv. Borger.dk 5.4 Helbred og fysisk træning Der gøres politisk mange forsøg på at påvirke danskernes livsstil og herigennem forebygge livsstilssygdomme, der er en stor økonomisk post indenfor sundhedssystemet, med fedme, rygning og alkohol som karakteristiske eksempler herpå. Der er også kommet flere underholdningsprogrammer der handler om at tabe sig, eller om at leve i mediernes søgelys, om mode, ungdom og andre programmer, hvor almindelige mennesker stiller deres problemstillinger til offentligt skue, hvilket viser hvordan en aktiv livsstil er kommet i fokus, og samtidig kan der med disse programmer kastes et kritisk blik på hvorvidt reality tv illustrerer virkeligheden. Virksomhederne er

11 10 ligeledes blevet mere opmærksomme på, at sunde medarbejdere giver færre sygedage, ligesom der i samfundet er kommet øget fokus på mindfulness, NLP og andre mentale øveformer, der foregiver at stimulerer sindet positivt. Socialt sker der via vores livsstil en socialisering mellem grupper af mennesker, som vi sammenligner os med, ikke mindst qua de netværk, vi forbindes med via fx fritidsinteresser, hvorigennem livsstil og rollemodeller kan identificeres. Undersøgelser viser, at kost og motion har positiv effekt på koncentrations- og indlæringsevne og virker generelt på vores velbefindende og selvtillid. Der er også på arbejdsmarkedet et øget fokus på at faglige kompetencer står i god kombination med personlige og sociale kompetencer dette gerne suppleret af et præsentabelt ydre og en god fremtoning. Temaet kan desuden introducere til drøftelser om psykiske lidelser i mange variable Værktøjer Klip fra tv (fx Paradise Hotel, Chris MacDonald) Introducere arbejd/studie workout program Psykiatrifonden.dk (holder desuden nogle gode oplæg) 5.5 Information og teknologi Da vi lever i et informationssamfund er netop information sjældent en mangelvare, ikke mindst takket være nye teknologier og platforme. Vi anser det ofte eller altid som et gode, da det kan være med til at gøre borgere og beslutningstagere mere oplyste og altid up to date med sidste nye viden. Men det kan være svært at skelne godt fra skidt og hvem bestemmer egentlig hvad der er godt og skidt? Derfor er det vigtigt at huske, at information kan udnyttes strategisk til manipulation og fordrejning, til at påvirke menneskers overvejelser, beslutninger og handlinger, både individuelt og kollektivt, hvilket i sidste ende kan få betydning for de demokratiske processer, som vi alle er en del af. Det er vigtigt at kunne orientere sig og være målrettet i sin informationssøgning. Der er et hav af muligheder for at søge nye fælleskaber, når vi eksempelvis skifter uddannelse eller job. I dag er antallet af fælleskaber på nettet man kan blive konfronteret med enorm, derfor må det personlige entreprenørskab være med til at introducere tanken om, at de fællesskaber, vi ønsker at tilgå og indgå i, både rækker frem, men i ligeså høj grad peger tilbage på en selv. Dette kan fx opstå, når en arbejdsgiver ønsker at undersøge en kommende medarbejders net identitet Værktøjer Google Facebook, Twitter - og internetadfærd LinkedIn Jobindex Strategisk informationssøgning Kildekritik hvem har skrevet det, (afsenderen), til hvem er det skrevet (modtageren) 5.6 Identitet og selvopfattelse Taler ind til elevernes foretrukne selvopfattelse, eller den selvopfattelse der er opbygget på baggrund af den socialisering der er tilegnet via familie, miljø og netværk. De personlige og sociale kompetencer som den enkelte har, kan flyttes mellem erhverv og brancher.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig

Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig Indhold Oversigt over forskellige typer af fagligt indhold du kan vælge mellem ved en samtale i A-kassen...

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring Karrierelæringsmodellen Dimensioner af Karrierelæring arbejdsmarkedet Viden om og erfaring med uddannelse, job og fag uddannelsessystemet i forhold til interesser og styrker Viden om og erfaring med mig

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Aktiviteter i Jobboxen 2016 januar februar marts Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Kurser Hvordan bruger jeg Jobnet? Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November 2012 Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ERHVERVSUDDANNELSER I DANMARK Katrine Bertelsen, kbe@ucsyd.dk, Pia Paustian,

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden december

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden  december Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Oktober november december 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere