Kronborg, udviklingschef Pernille Berg og iværksætter og studerende Maria Josephine

Transkript

1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk DAGSORDEN FOR VÆKSTFORUMS MØDE D. 10. SEPTEMBER Mødet afholdes i Niels Brocks Iværksætterhus torsdag den 10. september kl Der serveres sandwich mv. Dato: Journal nr.: Lokalitet: Blågårdsgade 23b, 2200 København N, indgang fra Blågårdsgade gennem porten til bygningen med mødelokale Scenen i stueetagen. Forslag til parkering: Der ligger et P-hus på hjørnet Åboulevarden-Blågårdsgade. 1. Projektbesøg: Iværksætterhuset, Niels Brock (35 min.) Oplæg v/repræsentanter fra Niels Brock: direktør Anya Eskildsen, forstander Lene Kronborg, udviklingschef Pernille Berg og iværksætter og studerende Maria Josephine Jensen 2. Status på arbejdet med at øge virksomheders adgang til kapital (20 min.) Bilag 2.1 Indstillingsnotat Bilag 2.2 Brev fra Finansrådet til formanden for Vækstforum Hovedstaden 3. Time-out for bevilling af nye projekter (10 min.) Bilag 3.1 Indstillingsnotat 4. Tema: Evaluering af Vækstforums arbejde og resultater (30 min.) Præsentation af evalueringsrapport v/ koncerndirektør Jens Christian Sørensen, Region Hovedstaden Bilag 4.1 Indstillingsnotat Bilag 4.2 Evalueringsrapport udarbejdet af sekretariatet 5. Opfølgning på rapporten Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner (5 min.) Bilag 5.1 Indstillingsnotat 1 af 74

2 6. Stillingtagen til projekter og bevillinger (15 min.) Bilag 6.1 Skematisk oversigt over indstillede bevillinger på mødet 6.1 Indstilling om medfinansiering fra Vækstforum af erhvervsprojekter (Region Hovedstadens erhvervsfremmemidler) Energirigtig renovering Bilag Indstillingsnotat Øresund Business Match Bilag Indstillingsnotat 6.2 Indstilling af strukturfondsprojekter til Erhvervs- og Byggestyrelsen Bilag Indstillingsnotat Bilag Indstillingsskemaer Bilag Økonomioversigt 7. Meddelelser (5 min.) Bilag 7.1 Seneste beskæftigelses- og ledighedstal. Center for Sundhedsinnovation ansøger Program for Brugerdreven Innovation om midler til Health Care Innovation Lab Vækstforum Hovedstaden besluttede på sit møde den 5. marts 2009 at bevillige midler til etablering af Center for Sundhedsinnovation, herunder blev der også afsat midler til medfinansiering af et markant fyrtårnsprojekt. Vækstforums formandskab har siden bemyndiget administrationen til at indstille en ansøgning om et Health Care Innovation Lab til den regionale pulje under Program for Brugerdreven Innovation. Center for Sundhedsinnovation har udarbejdet en sådan ansøgning, og der forventes svar omkring den 1. oktober Projektet vil etablere et offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), der med udgangspunkt i brugerne (patienter og sundhedspersonale) tester og udvikler simulation som innovationsmetode. Erfaringerne fra casestudierne indgår i udarbejdelsen af en kravspecifikation for etablering af et fysisk Health Care Innovation Lab i regionen. I projektet deltager 21 samarbejdspartnere, heraf 10 private virksomheder, 3 forskningsinstitutioner og 8 offentlige institutioner. Den samlede projektsum udgør 8,8 mio. kr. Heraf ansøges Program for Brugerdreven Innovation om 6 mio. kr. i medfinansiering. Projektet indebærer ikke yderligere bevilling fra Vækstforum Hovedstaden. 2 af 74 Side 2

3 Bilag 2.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Status på arbejdet med af øge virksomheders adgang til kapital Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om arbejdet med en regional kapitalfond til efterretning Dato: Formidling af Vækstforums beslutninger På baggrund af Vækstforums beslutninger på sit møde den 18. juni 2009, har formanden 29. juni 2009 rettet skriftlig henvendelse til Økonomi og erhvervsministeren, Vækstfonden og Finansrådet for at gøre opmærksom på behovet for risikovillig kapital. I brevene påpeges, at ventureselskabernes manglende exitmuligheder for deres nuværende investeringer gør behovet for konstruktive løsninger på konstaterede finansielle gabs omkring microlån, mezzaninkapital og venturekapital endnu mere vigtige og påtrængende. Når det gælder eventuelle barrierer for tilbud om microlån mv. opfordrer formanden i brevene til, at modtagerne arbejder sammen om at løse de aktuelle problemer med kom i gang lån, vækstkaution og tinglysningsafgifter ved bankernes krav om sikkerhedsstillelse ved erhvervslån. Derudover har formanden i brevene gjort opmærksom på, at Vækstforum tager initiativ til etableringen af en regional kapitalfond til nye små og mellemstore innovative virksomheder. Såfremt der i efteråret 2009 tages initiativ til en større landsdækkende løsning omkring venturekapital afløses det regionale initiativ heraf. Finansrådet har i vedlagte brev af 7. august 2009 svaret, at Finansrådet gerne medvirker i de videre drøftelser og er enige i, at så såfremt der i efteråret 2009 fra regeringen tages initiativ til en større national løsning omkring venturekapital, så bør det regionale initiativ afløses heraf. Formanden har derudover skrevet til Danmarks Vækstråd med opfordring til, at Vækstforums forslag om etablering af en landsdækkende fond for mezzaninkapital sættes på dagsordenen i Rådet. I forlængelse heraf har Rådet på sit møde den 8. september 2009 lagt op til at drøfte kapital og vækstiværksættere. Vækstrådet lægger dog ikke op til direkte handling eller beslutninger om mezzaninkapital. Man vil blot afdække området og evt. komme med nogle policyanbefalinger. 3 af 74

4 Anvendelsesmulighederne i Socialfonden Sekretariatet har indledt drøftelser med Erhvervs- og Byggestyrelsen om anvendelsesmulighederne i Socialfonden. Styrelsen vurderer, at det alene er muligt at anvende midler under Socialfondens prioritet 2 (om udvidelse af arbejdsstyrken herunder etablering og udvikling af nye virksomheder) til etablering af en regional kapitalfond. Da Hovedstaden ikke har de nødvendige frie midler tilbage under prioritet 2 har Erhvervs- og Byggestyrelsen undersøgt om andre regioner har frie midler under Socialfondens prioritet 2, som de er villige til at bytte med de frie midler i Hovedstaden under prioritet 1. Tilbagemeldingen er, at 3 ud af de 4 øvrige ikke ønsker at bytte midler. Den anden mulighed er herefter at anmode EU-kommissionen om omflytning af midlerne. Det skal konkret starte med en anmodning til Overvågningsudvalget for Strukturfondene i Danmark (næste møde i oktober 2009). Derefter vil sagsbehandlingstiden hos Kommissionen være 6-8 måneder. Regeringens Kreditpakke til små og mellemstore virksomheder I sommeren har regeringen spillet ud med overvejelser om etablering af en krisepakke på 5 mia. kr. Bl.a. har økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen og finansminister Claus Hjort Frederiksen den 13. august 2009 holdt møde med erhvervs- og forbrugerorganisationer for at drøfte den nuværende kreditsituation og regeringens forslag til en Kreditpakke til små og mellemstore virksomheder. Der har i pressen været spekulationer og omtale af bl.a. fokus for en sådan kreditpakke, og der tales bl.a. om: Bedre adgang til eksportkredit, tilførsel af kapital til Vækstfonden til forskellige formål, indførelse af mezzaninlån til små virksomheder og etablering af en iværksætterfond i Østdanmark og Vestdanmark. Hvad angå de 2 regionale iværksætterfonde kan det komme på tale, at Vækstforaene bliver bedt om at medfinansiere f.eks. med strukturfondene. Da Kreditpakken aktuelt er til forhandling mellem de politiske partier, foreligger der endnu ikke noget konkret forslag fra regeringen. Hvis der kommer mere konkret information fra regeringen inden Vækstforums møde eftersendes dette. 4 af 74 Side 2

5 5 af 74

6 Bilag 3.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk TIME-OUT FOR BEVILLING AF PROJEKTER Sekretariatet indstiller, at Vækstforum vedtager et stop (time-out) for bevilling af nye projekter i den resterende Vækstforum-periode (efteråret 2009). Undtaget for time-out er de nedennævnte projekter, hvor Vækstforum har forpligtet sig. Dato: Journal nr.: Baggrund og økonomi-overblik Det har været et mål for Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, at der gennem brede partnerskaber skulle igangsættes en lang række projekter med stor gearing. Efter en lidt langsom start er der i løbet af 2008 og 2009 kommet fuld fart på udviklingen af projekter. Som det fremgår af evalueringen (bilag 4.2) er der frem til september 2009 bevilget 65 projekter med en samlet budgetvolumen på 1,35 mia. kr. Dertil kommer at Vækstforum i juni besluttede at arbejde for en regional kapitalfond, som kan medføre et yderligere træk på socialfonden på op til 100 mio. kr. I tabellen nedenfor er vist budget og budgetforslag ( ) samt disponeringen af regionens erhvervsfremmemidler. Region Hovedstadens midler til erhvervsfremme (mio. kr.) 2009 BF2010 BF2011 BF2012 BF2013 Budget 169,5 121,7 121,7 121,7 121,7 Disponeret 137,4 113,4 112,5 96,9 81,1 Resterende midler 32,1 8,3 9,2 24,8 41,6 Noter: Budget 2009 er inkl. akkumuleret overskud fra Medregnet som disponeret er projekterne fra Handlingsplan , og for perioden er det antaget at Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity s tilskud videreføres, selvom der kun er indgået resultatkontrakter for perioden Ligeledes er der i tabellen nedenfor en oversigt over den samlede ramme for Socialfondens to prioriteter og Regionalfonden, samt den allerede foretagne disponering af midler i to de fonde. 6 af 74

7 EU s Strukturfonde (mio. kr.) Social pr. 1 Social pr. 2 Social i alt Regional I alt Kapitalfond Ramme 189,9 70,3 260,2 260,2 520,4 Disponeret 70,4 58,7 129,1 221,6 350,7 100 Resterende 119,5 11,6 131,1 38,6 169,7 69,7 Samlet set vil der således til igangsætning af nye projekter i perioden være max. 115,0 mio. kr. i regionale erhvervsfremmemidler og 69,7 mio. kr. i strukturfondsmidler. I opgørelsen over disponerede midler indgår de 4 projekter som behandles den 10. september, samt blandt de øvrige projekter projekterne 1-6. Det nuværende Vækstforums periode udløber med udgangen af Herefter nedsættes et nyt Vækstforum, der som den første opgave skal udarbejde en ny erhvervsudviklingsstrategi. Det er vigtigt, at der også er midler til implementering af Erhvervsudviklingsstrategien På det grundlag foreslås, at Vækstforum beslutter et time-out for bevilling af nye projekter i resten af den nuværende periode dvs. efteråret Dog har Vækstforum i sin Handlingsplan og ved forskellige beslutninger i foråret 2009 forpligtet sig overfor aktører i regionen, som er i færd med at udvikle projekter. Derfor skal nedennævnte projekter undtages fra dette time-out, og kan således behandles på de resterende Vækstforum-møder i På dagsordenen 10. september: 1. Øresund Business Match (Initiativkatalog ) 2. Energirigtig renovering (Handlingsplan ) 3. Uddannelsesinstitutionen som kompetencekonsulent (Handlingsplan ) 4. Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsudddannelser (Udviklet på opfordring fra sekretariatet) Øvrige projekter, som er forudsat behandlet i efteråret 2009: 1. CFIR Copenhagen Finance IT Region (Handlingsplan ) 2. Elektronik-klyngen (Handlingsplan ) 3. Medico Innovation Center (Handlingsplan ) 4. Højtuddannede studerende Næste generation af iværksættere (Handlingsplan ) 5. Rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i sundhedssektoren (Handlingsplan ) 6. Øresund Science Region (Initiativkatalog ) 7. Nordsjællands Turisme (Handlingsplan ) 8. Ruteudviklingsprojekt for lufthavnen (Vækstforum-beslutning, juni 2009) 9. Ny samlet offentlig strategi og organisering for uddannelse i iværksætteri, innovation mm - herunder Øresund Entrepreneurship Academy (Partnerskabsaftale 2009) 7 af 74 Side 2

8 Bilag 4.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Evaluering af Vækstforums arbejde og resultater Dato: Sekretariatet indstiller, at Vækstforum drøfter og godkender sekretariatets evalueringsrapport med formandskabets anbefalinger til det nye Vækstforum i Proces Ved årets udgang afslutter det nuværende vækstforum sit arbejde siden Vækstforum bestilte derfor i januar en evalueringsrapport fra sekretariatet. Udkast er revideret på baggrund af kommentarer fra følgegruppe og formandskab. Evalueringen og dens anbefalinger vil efter Vækstforums drøftelse indgå i det nye vækstforums arbejde med at udforme en ny erhvervsudviklingsstrategi i Metode Vækstforum har søsat en lang række projekter. De er i god gænge men endnu ikke ved vejs ende. Det er derfor for tidligt at foretage tværgående projektevalueringer af projektnære resultater og af deres bredere betydning for den regionale udvikling. Basis for evalueringen er derfor helt primært formandskabets og sekretariatets erfaringer og analyser af Vækstforums arbejde. Anbefalinger På baggrund af evalueringen fremhæver formandskabet blandt andet: Fyrtårnsprojekter med en bred finansieringsbase og deltagerkreds er søsat, som markant vil forbedre erhvervsudviklingen. Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er nu i kontrakter tæt knyttet op på erhvervsudviklingsstrategien i udfører-rolle, ligesom der er indlagt et vækstperspektiv med fokus på øget medfinansiering fra andre parter. Turbo på projekt-genereringen med i alt 65 initiativer til 1,3 mia. kr. i brede partnerskaber. Den høje aktivitet udfordrer nu mulighederne for at holde momentum. Der er brug for tilførsel af flere projektmidler til Region Hovedstaden. Solidt analysearbejde har lagt vægt bag Vækstforum s budskaber om regionens muligheder og udfordringer, fx udredning af kapitalbehov og OECD-analyse. 8 af 74

9 Hovedstadsregionen er kommet højere op på statens dagsorden, blandt andet gennem partnerskabs-processerne. Vækstforums strategi har spredt sig over meget måske for meget. Vision, indsatsområder og bærende principper bør fokuseres mere omkring de afgørende vækstdrivere, hvor OECD har peget på mangel på højtuddannet arbejdskraft, gennemsnitlig innovationsevne og haltende attraktionsværdi som afgørende. Synligheden og målbarheden af Vækstforums arbejde bør styrkes. Med et overordnet mål om at være samlende platform i regionen og talerør udadtil er det afgørende, at Vækstforum bliver mere synligt og kendt i offentligheden. Målbarhed i form af flere kvantificerbare mål, hvor indsatsen og betydningen for regionens erhvervsudvikling dokumenteres, er en vigtig forudsætning for formidlingsindsatsen. Vækstforum er en nødvendig platform for tværgående dialog, alliancer og fælles retning på erhvervsudviklingen. Vækstforum har været konsekvent i sit fokus på hele regionen som metropol i en international konkurrencesituation. En vigtig forudsætning for at løse hovedstadsregionens udfordringer er at arbejde for langt stærkere alliancer dels med staten, dels med kommunerne. 9 af 74 Side 2

10 BILAG 4.2 EVALUERINGSRAPPORT - UDKAST Evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejde og resultater af 74

11 Vækstforum Hovedstaden består af 20 medlemmer: Formandskabet: Medlem af Regionsrådet Jørgen Christensen (V), (formand) Rektor Finn Junge-Jensen, Copenhagen Business School, Handelshøjskolen Dansk Erhverv: Adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, Bella Center A/S (Dansk Erhverv) Øvrige medlemmer: Formand for Regionsrådet Vibeke Storm Rasmussen (A), Medlem af Regionsrådet, borgmester Per Tærsbøl (C), Helsingør Kommune Overborgmester Ritt Bjerregaard (A), Københavns Kommune Borgmester Klaus Bondam (B), Københavns Kommune Byrådsmedlem Niels Borre (F), Ishøj Kommune Borgmester Kirsten Jensen (A), Hillerød Kommune Borgmester Olav Aaen (V), Fredensborg Kommune Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (C), Lyngby-Taarbæk Kommune Divisionsdirektør Ole Breinholt, ISS-Rengøring Øst (DI Dansk Industri) Direktør Niels Svenningsen, Svenningsens Maskinforretning A/S (Håndværksrådet) Direktør Jørgen Simonsen, Nordtag A/S (Dansk Byggeri, Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ) Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet Rektor Lars Pallesen, Danmarks Tekniske Universitet Formand Eva Arnhild, HK Hovedstaden (LO Landsorganisationen i Danmark) Vice President Jørn Henrik Levy Rasmussen, Terma A/S (DA - Dansk Arbejdsgiverforening) Direktør Annette Saust Estø, Fleye Aps (DI Dansk Industri) Direktør Anne-Marie Levy Rasmussen, GlaxoSmithKline Pharma A/S (LiF - Lægemiddelindustriforeningen): Dertil kommer seks observatører: Landbrugsrådet: Formand Herdis Dam, Nordsjællands Landboforening IT-Branchen: Adm. Direktør Birgitte Haas, Forsikringens Datacenter Producentforeningen: Direktør Nina Crone, Crone Film A/S Finansrådet: Privatdirektør Lone Schjødt, Danske Bank Det Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden & Sjælland: Afdelingsformand John Westhausen, 3F AC og FTF: Kundeservicechef Lene Haulrik, Nordea Bank A/S 11 af 74 2

12 Evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejde og resultater Indledning Vækstforum Hovedstaden tager nu hul på de sidste møder, inden der i 2010 skal udpeges et nyt vækstforum. Afslutningen på ca. 3 års arbejde nærmer sig, og det er tid til at evaluere indsats og resultater og dermed give stafetten videre til et nyt vækstforum, der kan bruge evalueringen som input i sit arbejde. Som ny spiller i den regionale erhvervsudvikling har læringskurven for Vækstforum Hovedstaden været stejl. Erfaringerne vil derfor være et stærkt afsæt for arbejdet i 2010 og frem. Målet med evalueringsrapporten er at lægge et kvalificeret grundlag for en debat i Vækstforum, der munder ud i anbefalinger til det kommende forum. I analyse-kapitlerne 3 og 4 sammenholdes de mål, der blev sat i 2006, med den efterfølgende indsats. Kapitel 3 analyserer det strategiske niveau, dvs. Vækstforums helt overordnede, styrende prioriteter i erhvervsudviklingsstrategien, og det praktisk-organisatoriske niveau, dvs. vækstforums mødeform og arbejdsmetode. Kapitel 4 dykker ned i omfanget af de igangsatte projekter, erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder, ikke mindst i form af case-bokse over centrale initiativer. Som bilag til rapporten er vedlagt en komplet projektoversigt. Vækstforum Hovedstaden har været med til at sætte en lang række projekter i søen. Langt de fleste er nu i god gænge, men af gode grunde endnu ikke ved vejs ende. Det er derfor for tidligt at foretage tværgående projektevalueringer af projektnære resultater og af deres bredere betydning for den regionale udvikling. Basis for evalueringen er derfor helt primært formandskabets og sekretariatets erfaringer og analyser af Vækstforums arbejde. 2. Sammenfatning af formandskabets vurderinger På baggrund af evalueringen samt erfaringerne fra Vækstforum Hovedstadens arbejde fremhæver formandskabet følgende centrale vurderinger og anbefalinger: Vækstforum Hovedstaden gør en forskel! Fyrtårne med bred finansierings- og partnerskabskreds er søsat - de vil markant forbedre de regionale erhvervsbetingelser: o CIBIT Accelerace - et vækstmiljø i verdensklasse med udviklingsforløb for IT-klyngens vækstiværksættere. o Copenhagen Cleantech Cluster fremmer i samarbejde med Region Sjælland den spirende klyngedannelse i et erhverv i vækst. o ICPH, Innovation Center Copenhagen tester modeller for offentlig-private alliancer om innovation i velfærdssektorer, og er basisorganisation for nye initiativer og har på kort tid fået stor opmærksomhed i statsadministration, regionalt og lokalt. o Begivenhedsstrategien for Hovedstadsregionen har sat retning på tiltrækning af verdensbegivenheder. VIBE - Videncenter for Begivenheder, der skal sikre systematik i arbejdet, kompetenceudvikle, samle regionens arrangører og rådgive om event-management. Endvidere har Region Hovedstaden igangsat et udbud om udviklingsmidler til internationale begivenheder i en multiarena. De to nøgleorganisationer Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er styrket og tættere koblet til erhvervsstrategien organisationerne er via resultatkontrakt udførende på vækstforums erhvervsudvik- 12 af 74 3

13 lingsstrategi. Kontrakterne sikrer sammenhæng mellem strategier og konkret indsats endvidere er der indlagt et vækstperspektiv med fokus på øget medfinansiering fra andre parter: o Wonderful Copenhagen har fokus på tiltrækning af kongresser (26 i 2008), markedsføring (København kåret som verdens bedste krydstogtby), netværksarbejde (f.eks. Storbyferie, Green City Tourism, Meet Denmark, Cruise Baltic), strategiudvikling (f.eks. benchmark ift. Stockholm). o Copenhagen Capacity har medvirket til 32 investeringer i regionen i Copenhagen Capacity er af Verdensbanken kåret som verdens bedste, regionale investeringsfremmeorganisation. Turbo på projekt-generering i brede partnerskaber i alt 65 initiativer har opnået bevilling. De 65 projekter har fået tildelt 1,3 mia. kr., hvoraf knap 50 pct. er partnernes egen medfinansiering. 34 projekter har et budget på mere end 10 mio. kr. - de fem største ligger samlet over en halv mia. kr. Udfordringen er nu at holde momentum i et nyt Vækstforum. Succesen med at igangsætte mange initiativer betyder, at der pt. er relativt færre midler til rådighed for et nyt Vækstforum. Der er således behov for, at bl.a. staten skaffer flere projekt-midler til Vækstforums arbejde i perioden f.eks. ved at løfte Region Hovedstadens andel i EU-fondsmidler. Hovedstadsregionen er kommet højere op på statens dagsorden - partnerskabsprocessen har sikret tættere relationer til ministerier og regering, hvor forhandlingen med Økonomi- og erhvervsministeren har øget forståelsen for Hovedstadsregionens særlige udfordringer og betydning. Selve partnerskabsaftalen har over årene fået stigende regionalt fokus og balancen mellem statsligt og regionalt initierede initiativer er blevet bedre. I kølvandet på den formelle partnerskabsproces har sekretariatet opnået tætte samarbejdsrelationer bredt i staten om statslige, regionale og fælles initiativer, ikke mindst med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), senest RTI s satsning Innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber. Solidt analysearbejde har lagt vægt bag Vækstforums påpegning af regionens muligheder og udfordringer: o Virksomheders kapitaladgang på opfordring fra erhvervsorganisationer har det intensive udredningsarbejde bidraget til at skabe statslig opmærksomhed og handling. Med finanskrisens gennemslag tog Vækstforum bestik af situationen og lagde yderligere et spor til sin indsats for den strukturelle, langsigtede indsats. Konkret vil Vækstforum bl.a. arbejde for at etablere en regional kapitalfond for venturekapital på op til 300 mio. kr. samt en national fond for mezzaninkapital på mio. kr. Der er begrundede forventninger om, at Vækstforums udredninger og drøftelser med ministerier derom, bidrager til at sikre virksomheder bedre adgang til kapital. o Internationale benchmarks af regionen, fx FORA s Internationale Benchmark Analyse, OECD s Territorial Review Copenhagen og sektoranalyser på Biotech og Videnservice ny indsigt i Hovedstadens store, nationale betydning som metropol og de internationale udfordringer møder stigende forståelse i regering og ministerier. Plads til forbedring anbefalinger til næste Vækstforum Vækstforums indsats har spredt sig over meget måske for meget. På det strategiske niveau ville Vækstforum fra starten for meget, og det aflæses af den meget bredt favnende vision, indsatsområder og bærende principper. Visionen om at Region Hovedstaden i år 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge har på den ene side et passende, højt, internationalt ambitionsniveau, men visionen er ambitiøs på alle rammebetingelser med risiko for at fjerne fokus fra de mest centrale vækstkilder: o Allerede, da strategien blev lanceret, var der kritik af manglende fokus. Den næste erhvervsudviklingsstrategi bør således være mere fokuseret. 13 af 74 4

14 o o Det internationale fokus kan yderligere styrkes herunder mulighederne i Øresundsregionen. OECD har også påpeget behovet og anbefaler fokus på tre nøgleområder: Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hovedstadsregionens mangel på kompetencer er et altoverskyggende problem, som blandt andet skyldes høje frafaldsprocenter på uddannelserne, at studerende kommer sent ud på arbejdsmarkedet, utilstrækkelig udnyttelse af indvandreres kvalifikationer og vanskeligheder ved at tiltrække højtuddannede nøglemedarbejdere, studerende og forskere fra andre lande. Gennemsnitlig innovationsevne. Hovedstadsregionens klarer sig kun middelmådigt på evnen til teknologi- og forskningsbaseret innovation. Forskningen, forskningsinfrastrukturen og koblingerne mellem forskning og erhverv bør styrkes. Haltende attraktionsværdi. Hovedstadens har status som en mindre udkantsby i europæisk sammenhæng. Den trafikale infrastruktur til regionen ikke mindst med fly og tog bør i højere grad kompencere for dette. Dertil kommer, at hovedstadsregionen kun kan tilbyde et arbejdsmarked med ret begrænsede muligheder for udenlandske nøglemedarbejdere og forskere, der søger en international arbejdsplads. Et større, integreret arbejdsmarked i hele Øresundsregionen kan råde bod på dette. Integration over Øresund kan også skabe grundlag for investeringer i kulturelle faciliteter og events og dermed højne regionens attraktionsværdi overfor turister. Styrke synligheden og målbarheden af Vækstforums arbejde. Med et overordnet mål om at være samlende platform i regionen og talerør udadtil er det afgørende at Vækstforum bliver mere synligt og kendt i offentligheden. Dette kan ske på flere områder: o Generelt arbejde med at forbedre kommunikationen om Vækstforums arbejde og resultater o Følge op med analyser af resultater og effekter af den igangværende strategi, når flere projekter er afsluttede. o I den kommende erhvervsudviklingsstrategi bør der opstilles flere kvantificerbare mål, hvor indsatsen kan dokumenteres og betydningen for regionens erhvervsudvikling bedre kan formidles. Vækstforum er en nødvendig platform for tværgående dialog, alliancer og fælles retning på erhvervsudviklingen: o Vækstforum har i både strategi, kvalificerede temadrøftelser og initiativer været konsekvent i sit fokus på hele regionen som metropol i en international konkurrencesituation. En vigtig forudsætning for at løse hovedstadsregionens udfordringer er at arbejde for langt stærkere alliancer dels med staten, dels med kommunerne. o Gennemslagskraften for et aktivt formandskab kan udvikles ved en mere bred sammensætning eksempelvis 2 medlemmer fra erhvervslivet, 1 fra kommunerne, 1 fra universiteterne og 1 fra regionen. o De lovgivningsmæssige rammer for vækstforums arbejde, sammensætning og øvrige vilkår bør gøres mere fleksible herunder bringes i overensstemmelse med fusionerne blandt erhvervsorganisationerne samt give rum til, at de enkelte vækstfora i højere grad kan nedsættes i overensstemmelse med regionens erhvervsstruktur. 14 af 74 5

15 3. Vækstforums opgaver, prioriteter og arbejdsform Vækstforums evne til at løse sine opgaver er i høj grad forbundet med, hvordan Vækstforum har valgt at prioritere sine opgaver, sit strategiske fokus og den måde, som Vækstforum har organiseret sig på, både internt og i forhold til eksterne parter. 3.1 Overordnet strategi med vision, indsatsområder og bærende principper Vækstforums opgave er fastlagt i Lov om erhvervsfremme: Erhvervsudviklingsstrategi. Hvert vækstforum udarbejder en regional erhvervsudviklingsstrategi for innovation, videnopbygning, ny teknologi, nye virksomheder og turisme. Analyser. Hvert vækstforum overvåger de regionale og lokale vækstvilkår. Medfinansiering af projekter. Hvert vækstforum udvikler erhvervsudviklingsaktiviteter og anbefaler dels regionsråd dels Erhvervs- og Byggestyrelsen at medfinansiere dem. På den baggrund var Vækstforum Hovedstadens første, store opgave at formulere en langsigtet strategi for vækst og erhvervsudvikling i hovedstadsregionen. En langtidsholdbar strategi, der kunne sætte dagsordenen for, hvor regionen skal bevæge sig hen, og hvordan de regionale aktører bedst bidrager til at nå målet. Vækstforum Hovedstaden lagde sit fokus på, at hovedstadsregionen er Danmarks eneste storbyregion, der kan konkurrere med udenlandske metropoler og er vækstdynamo for det øvrige Danmark. Det er formuleret i visionen, jf. figuren Stærke kompetenceklynger Øresund og internationalt udsyn 6 mål 4 initiativer Markedsføring events - kultur 3 mål 3 initiativer 5 mål 15 initiativer Vision: Region Hovedstaden anno 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge Nye virksomheder ny viden 6 mål 4 initiativer Metropolregionens udvikling 4 mål 5 initiativer Øge og udvikle arbejdsstyrken 6 mål 7 initiativer Forskning og innovation 6 mål 5 initiativer 15 af 74 6

16 Visionen er et ambitiøst pejlemærke, der gør det klart, at: ambitionsniveauet er højt i international målestok, ambitionerne er høje over en bred front, hvor regionen vil kunne tilbyde de bedste rammer. Men visionen er samtidig så bred, at den kunne suppleres med en prioritering mellem de syv indsatsområder ud fra deres betydning for vækst og produktivitet. Ambitionsniveauet bør ligge højt, når man ser på de globale metropol-benchmarks, som jævnligt offentliggøres. Det engelske magasin Monocle placerer København helt i top som den by i verden, der giver højest prioritet til beboernes joy and well-being målt på blandt andet kulturliv, iværksætteri, internationale transportmuligheder, kriminalitet, arkitektur og offentligt velfærdssystem. Lignende analyser fra konsulentvirksomheden Mercer s Quality of Living og fra Forbes placerer ligeledes København i Top 10. På landeniveau når The Economist s analyseenhed frem til, at Danmark er verdens bedste sted at drive virksomhed i. Blandt indikatorerne er infrastruktur, makroøkonomisk stabilitet, iværksætteri og arbejdsmarked. Vækstforum prioriterede ud fra analyser af regionens særkender syv indsatsområder, hvor man ville sætte ind med konkrete initiativer. Initiativerne skulle understøtte arbejdet med at nå visionen og opfyldelsen af de i alt 35 delmål under indsatsområderne. Således prioriterede Vækstforum i sin strategi 33 initiativer, som skulle søges søsat. Listen blev suppleret med yderligere 10 initiativer fra det katalog, som Vækstforum vedtog december Vækstforum Hovedstaden udstak tillige en række bærende principper, hvor ud fra projekter, midler og dagligt arbejde prioriteres i udmøntningen af erhvervsudviklingsstrategien: Internationalt udsyn - samspil med udlandet om f. eks. investeringer og viden. Styrkepositioner - fremme regionens stærke erhverv, særligt omkring forskning og videnopbygning. Viden er vigtigste vækstkilde - fremme udvikling og effektiv og kreativ anvendelse af viden på alle niveauer. Ansvar for at skabe den fælles vej - Vækstforum er den platform, der er forpligtet til at sikre opbakning blandt regionens mange aktører til at arbejde for fælles mål. Samarbejde hen over Øresund og mellem regionerne. Markante initiativer - frem for mange små prioriteres få, store initiativer, hvor mange aktører deltager. Indsatsområder og bærende principper har således tilsammen udgjort det filter, der skulle sikre målrettethed i Vækstforums strategiske fokus, daglige arbejde og i initiativ-porteføljen. 3.2 Erhvervsstrategiens operationelle niveau arbejdet med at generere initiativer I kapitel 4 gennemgås aktiviteter på de enkelte indsatsområder, mens dette afsnit overordnet evaluerer strategiens operationelle niveau og uddyber, hvordan der i det daglige er blevet arbejdet med at udvikle initiativer. Eksempler på de 35 delmål og 43 initiativer i erhvervsudviklingsstrategien Delmål: Øge samspillet mellem erhvervsklynger og forskning, øge antallet af vækst- og videnbaserede iværksættere, styrke samarbejdet med Region Skåne, øge antallet af højtuddannede i virksomhederne og at styrke regionens internationale profil og tiltrækningskraft via Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Konkrete, prioriterede initiativer: Etablering af Copenhagen Cleantech Cluster og af ICPH Innovation Center Copenhagen, at lave et kompetenceregnskab for Øresundsregionen, at udvikle Øresund Entrepreneurship Academy og at udarbejde benchmarkinganalyser af regionen i forhold til andre 16 af 74 metropoler. 7

17 Strategiens operationelle niveau har bestået af 35 delmål og 43 initiativer på de syv indsatsområder, som Vækstforum i udgangspunktet ville prioritere højt at få søsat. Hvert af det 35 delmål har isoleret set været relevante for den regionale udvikling og et udtryk for lyst og ambitioner til at yde en indsats. Men samlet set har 35 mål været for bred en vifte at styre efter. Der er også enkelte mål, som vanskeligt lader sig efterprøve, f.eks. øget samspil mellem erhvervsklynger og forskning. Det må også erkendes, at de 35 delmål kun har spillet en mindre rolle i styringen erhvervspolitikken i perioden. Der har været for mange delmål, og de har ikke været målbare nok. Metodisk tilgang til udvikling af initiativer I initiativarbejdet har Vækstforum på den ene side fulgt strategien men har på den anden side også ved flere lejligheder justeret sit fokus. Således foranledigede Vækstforums metropolanalyse fra 2007 et ønske om en styrket indsats for erhvervsklynger, klima og vækstiværksættere. I sommeren 2008 gjorde Vækstforum status og vurderede, at en stor del af de 33 initiativer i strategiens initiativkatalog var i god udvikling, idet de 33 initiativer havde ført til 39 projekter, og under 21 af initiativerne havde et samlet budget på 900 mio. kr. På den baggrund indledte Vækstforum en proces med regionale aktører, der førte til udvikling og prioritering af yderligere 10 konkrete initiativforslag. I perioden godkendte Vækstforum 63 initiativer, hvoraf langt de fleste havde budgetter på over 10 mio. kr. og 13 havde et samlet budget på over 25 mio. kr. Det er således lykkedes at få genereret de markante initiativer med brede partnerskaber og en markant medfinansiering (se mere om dette i kapitel 4). Vækstforum Hovedstaden har kunnet konstatere, at satsningen på store initiativer med mange deltagende parter havde som konsekvens, at projektudviklingsfasen før egentlig projektopstart kunne være lang. Derudover har Vækstforum kun i begrænset omfang ønsket at medfinansiere forprojekter, hvilket har resulteret i lidt længere opstartsfase af hovedprojektet. Initiativgenereringen er foregået fortløbende. Alternativt kunne Vækstforum eksempelvis vælge en model, hvor man i højere grad indkaldte ansøgninger i udbudsrunder ud fra eksempelvis indsatsområder. Vækstforum Hovedstadens erfaringer med udbud har dog ikke været ubetinget gode. Vækstforum udbød i sommeren 2008 en Vækstpakke på i alt 40 mio. kr. for at bidrage til flere vækstvirksomheder. Udbuddet resulterede i blot to ansøgninger, hvoraf det ene kunne godkendes. Således blev Vækstpakkens fulde potentiale ikke udnyttet. 3.3 Vækstforums møder, arbejdsform og organisering Vækstforums 20 medlemmer repræsenterer centrale organisationer for den regionale erhvervsudvikling: 9 folkevalgte 3 fra Region Hovedstaden og 6 fra kommuner i regionen. 6 fra erhvervslivets interesseorganisationer. 2 fra arbejdsmarkedets parter. 3 fra uddannelses- og videninstitutioner. Derudover har Vækstforum Hovedstaden udvidet kredsen med 6 observatører. For det første for at underbygge dialogen med aktører på arbejdsmarkedet og i klyngedannelserne i regionen, og for det andet for at imødekomme centrale og interesserede organisationers ønsker om at deltage i Vækstforums arbejde. 17 af 74 8

18 Medlemmerne er blevet rekrutteret fra topledelsen i respektive organisationer: Rektorer, direktører/virksomhedsledere, borgmestre/byrådsmedlemmer og formænd. De 26 medlemmer og observatører er fordelt sig på 15 mænd og 11 kvinder. Siden Lov om ligestilling blev ændret til også at gælde vækstforum, har organisationer ved nyudpegninger skullet indstille både en mand og en kvinde. Hvor der har været stor kontinuitet blandt medlemmer fra regionsråd, kommuner og vidensinstitutioner har der specielt hos visse erhvervsorganisationer været meget stor udskiftning af repræsentanterne. Vækstforum har holdt seks årlige møder af typisk to timers varighed. Møderne er blevet afholdt på skift hos medlemskredsens organisationer, der har indledt med en kort introduktion. Målet med det roterende værtskab har været at øge den tværgående indsigt og at opnå et fælles ejerskab til Vækstforums arbejde. På hvert møde er lagt en fyldig temadrøftelse af strategisk og ideudviklende karakter, ofte indledt af en ekstern oplægsholder med udspring i f.eks. en aktuel klynge- eller metropolanalyse eller konjunktursituationen. Vækstforum har i øvrigt afholdt to velbesøgte konferencer i foråret 2007 og foråret 2008 og arrangeret en studietur til Stockholm i januar Der har været afholdt i alt 21 møder i Vækstforum frem til sommeren I 2006 blev der afholdt 6 møder i et meget intensivt forløb over 9 måneder, mens erhvervsudviklingsstrategien blev udviklet. I har været afholdt 15 møder, hvor der dels er blevet Mødetemaer: Internationale Life Science Klynger Region Hovedstaden i den internationale storbykonkurrence gennemført strategisk/tematiske diskussioner, drøftet udvikling af nye initiativer og taget stilling til projekter og bevillinger. Mødedeltagelsen Mangel på arbejdskraft Udvikling af klynger har været meget svingende, visse møder med meget Energi & Klima stor deltagelse og i 1-2 tilfælde har det været nødvendigt at sende Finanskrisen effekt & udfordringer beslutningerne i høring, idet Vækstforum ikke var beslutningsdygtigt. Også blandt de individuelle medlemmer har der været meget OECD: Territorial review Copenhagen stor forskel. Enkelte medlemmer har været meget fraværende (med en deltagelse på ca. 1/3 af møderne), andre har haft en mødedeltagelse på næsten 100 %. For mødedeltagelsen over årene kan man sige, at i 2006, hvor strategien blev udviklet, var mødedeltagelsen Den aktuelle udvikling i Hovedstadsregionens økonomi og beskæftigelse Udvikling af klimaerhvervene over 70 %. I 2007 dykkede den under 60 %, og i det seneste år (siden sommeren 2008) er den steget igen til ca. 65 %. For de 15 møder i (juni) er der lavet følgende mødestatistik: Mødestatistik for Vækstforum i (juni) Gruppering i Vækstforum Mødedeltagelse i procent (15 møder) Regionsrådet 69 % Kommuner 55 % Erhvervsorganisationer/DA/LO 65 % Videninstitutioner 56 % Observatører 68 % I alt 62 % Formandskabet 85 % 18 af 74 9

19 Vækstforum Hovedstadens arbejde er understøttet af Vækstforums Formandskab, Følgegruppen, det Sagkyndige panel og Sekretariatet. Formandskabet har bestået af formanden og 2 yderligere medlemmer (3 indtil januar 2009, hvor et medlem af formandskabet udtrådte af Vækstforum), der har afholdt formandskabsmøde ca. 1 måned før Vækstforum samles. Formandskabet har drøftet den kommende dagsorden og tegnet Vækstforum i en række sammenhænge, f.eks. i pressen, i eksterne forhandlinger såsom partnerskabsforhandlinger med regeringen, som medlemmer af forskellige råd og bestyrelser, som oplægsholdere på konferencer og i hastende sager, hvor formandskabet har måttet træffe beslutninger på vegne af Vækstforum. Vækstforums møder er blevet forberedt på embedsmandsniveau i: Følgegruppen, der har bestået af repræsentanter fra medlemsorganisationerne i Vækstforum samt Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden, Danske Regioner og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Gruppen har vejledt Vækstforumsekretariatet i betjeningen af Vækstforum, specielt om udvikling af strategi og nye initiativer. På møderne i følgegruppen er der taget hul på nogle af de drøftelser som også er blevet gennemført i Vækstforum og dagsordenen for næste møde i Vækstforum gennemgås. Det Sagkyndige panel, som har bestået af repræsentanter fra 2 kommuner for Kommunekontaktrådet, 2 erhvervsorganisationer, LO, DA samt 1 fra universiteterne. Det sagkyndige panel har gennemgået og drøftet de indkomne strukturfondsansøgninger og givet Vækstforums sekretariat input og vejledning til indstillingerne om tilsagn eller afslag. Medlemmerne af disse grupper har derudover betjent deres Vækstforumrepræsentanter op til møderne og desuden fungeret som kontaktpunkter i Vækstforumsekretariatets daglige arbejde med udvikling af nye initiativer mv. Sekretariatsbetjeningen af Vækstforum, Formandskab, Følgegruppe og Det sagkyndige panel er blevet varetaget af Region Hovedstadens Koncern Regional Udvikling. Opsummerende kan det om Vækstforums møder, arbejdsform og organisering konstateres: Stabilitet i formandskabet. Stor stabilitet i Formandskabet har udviklet det til det centrale organ for forberedelse af beslutninger i Vækstforum. Dog har formandskabet siden det blev reduceret til 3 medlemmer haft et lidt for snæver repræsentativitet. Stor udskiftning. Der har været mange nyudpegninger af især medlemmer fra erhvervsorganisationerne det har svækket kontinuiteten. Kønssammensætning. Der er ved at være en acceptabel kønsbalance i Vækstforum. Fokuserede møder har styrket mødedeltagelsen. I perioder har mødedeltagelsen været alt for lav. Fokuserede dagsordener med strategiske drøftelser styrker interessen. Følgegruppe og sagkyndigt panel, udgør gode kontaktpunkter til medlemmerne af Vækstforum 4. Status på indsatser og initiativer 4.1 Fordelingen af støttemidler Overordnet gennemgang af prioriteringen af støttemidler Vækstforum Hovedstaden har siden starten af 2007 haft erhvervsudviklingsstrategien for hovedstadsregionen: Partnerskaber for viden, vækst og velfærd, som sit grundlag for det fremadrettede arbejde, med den 19 af 74 10

20 overordnede vision, at hovedstadsregionen anno 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol, at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge. Bevillinger fordelt på Indsatsområder i mio. kr. og i antal Indsatsområder Total Region-H Strukturfonde Projekter Antal Øvrige Total Stærke Perspektivrige klynger Nye Virksomheder Metropolregionens udvikling Forskning og innovation Øge og udvikle arbejdsstyrken Markedsføring Øresund Tabel 4.1 Opgørelsen viser antal bevillinger fordelt på indsatsområder frem til og med september Komplet Økonomioversigt se bilag A. Som virkemiddel har Vækstforum anvendt sin indstillingsret til midlerne fra EU s strukturfonde der udgør 520 mio. kr. fordelt over en 7-årig periode fra Dertil kommer de regionale erhvervsudviklingsmidler, der fra et lavt niveau i 2007 har udviklet sig til at udgøre ca. 120 mio. kr. om året i budgetårene Fordelingen mellem EU-midler og regionale erhvervsudviklingsmidler er gengivet i figur 4.1. Udover de regionale erhvervsudviklingsmidler og EU strukturfondsmidler har det været en forudsætning for at opnå støtte til igangsættelse af de konkrete initiativer, at de har udgjort brede partnerskaber, som også har bakket op med markant medfinansiering. Såfremt der ikke har været en tilstrækkelig markant medfinansiering fra partnerne, har de statslige midler været en anden kilde til at sikre tilstrækkelige midler (Globaliseringspuljen, Oplevelseszonerne, Puljen til Brugerdreven Innovation, Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og innovation m.fl.) På samme måde har der været fokus på internationale midler fra Interreg., 7. rammeprogram, m.fl. For at styrke markedsføringen og udviklingen af særlige områder er særligt to organisationer Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity - støttet med regionale erhvervsudviklingsmidler. Begge organisationer yder en stor indsats på deres specifikke områder og har medvirket til udviklingen samt gennemførelsen af flere betydende initiativer. Der er indgået aftaler med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for perioden , og de støttes i 2009 med henholdsvis ca. 41 mio. kr. og 26 mio. kr. Status på strategiens overordnede mål og principper i forhold til midler Der er pr. september 2009 disponeret mio. kr. til 65 initiativer, herunder driftstilskud til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Regionens erhvervsudviklingsmidler udgjorde ca. 29 % af midlerne. 20 af 74 11