Somatosensorisk funktion:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Somatosensorisk funktion:"

Transkript

1 Somatosensorisk funktion: Receptorer: Overfladiske, dybe, viscerale eller specielle (syn, lugt, etc.) Mekanoreceptorer i huden: Specialiseret nerveender (mekanoreceptorer) vs. Frie nerveender Hud med hår vs. Hårløs hud (glabella) Tætheden af følelegemer falder med alderen. Dog falder evnen ikke til at føle ting. Mekanoreceptor Lokalitet Størrelse Funktion Pacinian corpuscle Dermis Store Detektere vibrationer, som føres via epidermis til dermis. Finde små ting Ruffinis endings Dermis, i hud med hår Mindre end pacinian Form diskrimation og uden hår corpucle Meisners corpuscle Epidermis, omkring 1/10 af Pacinian Føling, finde små ting hårfolliklen corpuscle Merkel s disk: Nerveende Som er forbundet med en ikke-neural epithel celle Form diskrimation Receptive field size Lille område Stort område Hurtig adaptation Meissner s corpuscle Pacinian corpuscle Langsom adaptation Merkel s disk Ruffini s ending Sansekvalitet: Svag berøring: topognosis hvor/hvad Vibration: frekvens, amplitude Detektere overfladebeskaffenhed: tekstur, 2-punksdiskrimination Formdiskrimination Temperatur, smerte, kilden, kløe Temperatur: Thermoreceptorer: receptorer, som er specielt følsomme overfor temperaturændringer, nedtil en ændring på 0,01 ºC Varme receptorer (C-fibre): ºC Kulde receptorer (Aβ- og C-fibre): ºC (og ved celcius over 45 ºC. Man ved ikke hvorfor) Thermiske nociceptorer: >45 ºC (over denne grænse skoldes huden, beskadigelse) Kulde og varmereceptorer undergår en delvis adaptation. Fyrer flest impulser ved pludselige ændringer i temperaturen. Fasisk termorespons vs. Tonisk termorespons 1-46

2 Primære afferente axoner: Axoner fra hud Aα Aβ Aδ C Axoner fra I II III IV muskler Diameter (µm) ,2-1,5 Hastighed (m/s) ,5-2 Sensoriske receptorer (funktion) Proprioreceptorer i skeletmuskler Mekanoreceptore r i huden Smerte, temp. Temp., smerte, itch Spinalnerverne innerverer huden med sensoriske fibre inddeling i dermatomer Rygmarven: Sensorisk ganglion udenfor CNS Indtræder gennem rygmarvens baghorn Lemniscus medialis: Se neuroanatomi Taktile ( = tryk, berøring, vibration) og proprioceptive indtryk fra kroppen Aβ-sensoriske nervefibre 1. trofiske centrum: Ganglion sensorium Rygmarvens baghorn Ascenderer i funiculus posterior Ender i bagstrengskernerne: nucleus gracilis og nucleus cuneatus (2. trofiske centrum) Krydser midtlinjen i decussatio lemnisci medialis Ascenderer op gennem hjernestammen som lemniscus medialis Ender i VPL (ventralis posterolateralis thalami) Evt. videre til primære motoriske cortex Lemniscus trigeminalis: Se neuroanatomi Taktile informationer fra ansigtet: n. trigeminus ganglion trigeminale nucleus pontinus n. trigemini overkrydsning lemniscus trigeminalis VPM (nucleus ventralis posteromedialis thalami) Proprioceptive informationer fra ansigtet (ikke lemniscus trigeminalis) n. trigeminus (OBS. Intet ganglion!!! Eneste situation i hele kroppen) nucleus mesencephalicus n. trigemini overkrydsning VPM (nucleus posteromedialis thalami) 2-46

3 Somatosensorisk cortex: Somatosensorisk cortex = Primær sensorisk cortex (S1), Sekundært sensorisk cortex (S2), Posterior parietal cortex. Somatotopisk map = sensorisk homunculus Cortical plasticitet: Er dynamisk, dvs. et bestemt sted i somatosensorisk cortex kan overtages med af et andet område end først tiltænkt: Amputation: Ved manglende input til et bestemt område i somatosensorisk cortex, begynder det område, at blive brugt til bearbejdning af somatosensorisk information fra andre områder. Dette gør at der til tider kan opstå phamtom smerter (forkert sansekvalitet: smerte fra amputeret hånd kommer fra berøring fra kind) Træning: Ved langvarig gentagelse af en bestemt somatosensorisk oplevelse (fx en violinist, hvor det somatosensoriske cortex tilknyttet venstre hånd er øget markant) øges dette område også. Sensorisk neglect: Læsioner i hjernebarkens sensoriske cortex (fx hjerneblødning) negleterer det sanseindtryk som skulle modtages af det beskadigede område af sensoriske cortex. Opbygningen af cortex: Der er parallel repræsentation i de forskellige area Cortex er repræsenteret i nabosøljer af hurtigt og langsomt adapterende receptorer. Nabosøljer kommer med information fra samme område i kroppen. 3-46

4 Sensorisk information modulares i relæstationer (lateral inhibition) evnen til at skelne mellem 3 stimuli = retningsbestemmelse af en genstand 4-46

5 Smerte: Smerte: Subjektiv oplevelse af en sensorisk eller emotionel oplevelse, der opstår når væv skades eller lider overlast. Smerte: Akut Persisterende Kronisk Nociceptorer = smerteførende receptorer. Frie nerveender Polymodale nociceptorer (C-fibre): aktiveres både af termiske, kemiske eller mekaniske påvirkninger. Termiske nociceptorer (Aδ-fibre) Kemiske nociceptorer (Aδ-fibre) Mekaniske nociceptorer (Aδ-fibre) Hyperalgesia: Hyperalgesia: nedsat grænse for at udløse smerte (aktivering af nociceptorer) ved et allerede beskadiget område. Primær hyperalgesia: Smerteudløsning inden for det allerede beskadigede område. Sekundær hyperalgesia: Smerteudløsning fra omkringliggende væv for det beskadigede område. Årsag: Den øgede smerte følsomhed overfor termiske og mekaniske stimuli kan skyldes frigivelsen af kemiske substanser ved beskadigelse af et væv: Bradykinin: Depolariserer nociceptorer, desuden gør de termiske nociceptorer mere følsomme. Prostaglandiner: Øger nociceptorers sensitivitetet. Substans P: Syntetiseres fra nociceptorerne selv, laver vasodilation og histamin frigivelse. Er årsagen til sekundær hyperalgesia. Desensibilisering: tilvænning til smerte Primære affenrente fibre: First pain: Skarp smerte, Aδ-fibre Second pain: Langvarig diffus smerte, C-fibre Neurotransmitteren: Glutamat og substans P Capsaicin (chili): substans P frigivelse ingen substans P = bedøvende virkning (analgesia ~ fravær 5-46

6 af smerte) Referred pain: cutane og viscerale nociceptorer innerverer samme nervecelle i rygmarven. Fx angina ved et MI. Tractus spinothalamicus: Spinalganglie dorsale spinal rødder zone of Lissauer i dorsale baghorn (kort descenderende/ascenderende bane) ascenderer i substantia gelatinosa (tractus spinothalamicus) Afferent regulation: Gate theory of pain (smerte gating): Aktive nociceptorer (smertefornemmelse) kan hæmmes ved at aktivere lavtærskel mekanoreceptorer (Aβ fibre) ved det smertende område, fx ved at gnide på det smertende område. Mekanoreceptoraxonet exciterer et interneuron Interneuronet i rygmarven inhiberer neuronet, hørende til tractus spinothalamicus, som nociceptorer exciterer Derved stoppes nociceptorens signal og smerten udebliver. Descenderende regulation: Smerte suppression PAG: periaqueductal gray matter 6-46

7 PAG sender axoner til raphe nuclei i medulla, som sender axoner med serotonin ned i rygmarven, hvor nociceptorernes signal kan inhiberes. Opium: Opiums receptorer i CNS. Smertelindring, analgesia ved systemisk administration. CNS s egen produktion af Endorfiner Cellulærvirkningsmekanisme: hæmmer frigivelsen af glutamat fra præsynaptiske terminaler hyperpolariserer de postsynaptiske membraner, sværere ved depolarisering. 7-46

8 ØJET: Fra linsen cornea output fra gangliecellerne Frekvens = 1/bølgelængde Amplitude Synligt lys: nm Lys kan reflekteres, absorberes eller refrakteres. Refraktion er, når lys brydes når det passerer gennem et medie: Optiske disk (synsnerven+kar)= blind spot Synets forskellige typer: Forskellige ganglieceller projicerer information videre til forskellige hjerneregioner; Synsperception: Perception (subjektivopfattelse af former og farver), dagssyn, natsyn Orienteringsreflekser: =automatisk øjenfunktion. Ganglieceller opfanger lys i synsperriferien, projektion til colliculi superior, som uløser sakkader (=øjenbevægelse mod stimulus) og evt.hoveddrejen. Pupilkontrol Circadian funktion: Visse ganglieceller har faktisk opsin i sig, så de kan selv opfange lysfotoner. Videresender information til nucleus suprachiasmaopticus. Refraktion i cornea: Fokal distance: distancen fra cornea til hvor parallelle lysstråler konvergerer mod hinanden. Dioptri = 1/fokal distance (målt i meter) Cornea s refraktionspower = 42 dipotrier ( fokale distance er 2,4 cm) Akkomodation af linsen: Objekter tættere end 9 m akkomodation af linsen Akkomodation af linsen sker ved afslapning af mm. ciliare og linsen bliver derved federe pga. dens naturlige elasticitet. Evnen til at akkomodere mistes med alderen pga. linsen mister sin elasticitet (presbyopia ~gamle øjne). 8-46

9 Syn og korrektion Parallelle stråler brydes Behandling og rammer Emmetropia Øjet er normal På retina Hyperopia Øjet er for kort Bag retina Konvekse glas (langsynethed) Myopia (kortsynethed) Øjet er for langt Foran retina Konkave glas Laser Presbyopia (gamle øjne) Stivhed i linsen pga. alder Fotopisk syn = farve syn = Tap-celle (cone) Skotopisk syn = natsyn = Stave (rods) Phototransduktion i stave og tappe: Ved fravær af lys depolariserer stavene og tappene. Ved tilstedeværelse af lys hyperpolariserer stavene. - Bifokal linse, konkave på toppen ( støtte det langesyn ), konvekse i bunden Stave s Rhodopsin: opbygget af opsin og retinal (vit A). Er photopigment, som kan absorbere fotoner. Tappe s rhodopsin: specielt opbygget. Der findes nemlig 3 forskellige opsiner, som er gode til at absorbere 3 forskellige farver: Blå: 430 nm, Grøn: 530 nm, Rød: 560 nm 3 forskellige tappe Proces: Foton absorberes Rhodopsin aktiveres Transducin (G-protein) aktiveres PDE (phosphordiesterase) aktiveres og nedbryder cgmp cgmp afhængig Na + -kanaler lukkes hyperpolarisering OBS: amplifikation! En foton aktiverer en PDE, men den nedbryder flere cgmp mange Na + - kanaler hyperpolariserer. I dagslys sker der en grad af adaptatioin for stavene. Dvs. tappene bruges til synet i dagslys. Minimum følsomhed: 1 foton/stav 100 fotoner/tap Lys/mørke adaptation: Light adaptation: 5 min (mørke lys: Retinal/opsin retinal + opsin) Dark adaptation: 25 min (lys mørke: Retinal/opsin retinal + opsin) Skyldes at der sker en regulation af antal receptor molekyler (fotoreceptor) til rådighed for foton catch i hver celle. 9-46

10 Mørke omgivelser Meget fotopigment retinal/opsin Retinal/opsin retinal + opsin Lyse omgivelser Lidt fotopigment (da det hele er på formen retinal + opsin) Retinal + opsin (såkaldt bleaching, som er spaltning af fotopigent) Retinal processing: Vi kigger på hvad der sker i mørke, hvilket giver mest mening, da photoreceptoreren jo depolariserer i den situation: 1. Photoreceptor depolariserer glutamat frigivelse 2. Kontakter bipolære celler og horizontale celler (sender information lateralt ud til nabo bipolære cellerne) 3. Ganglion celler depolariserer og videresender information via n. opticus Bipolære celler: Off-bipolær celle: Depolariserer ved tilstedeværelse glutamat (dvs. off-bipolære celler depolariserer i mørke, altså ved fravær af fotoner). On-bipolær celle: Hyperpolariserer ved tilstedeværelse af glutamat (dvs. on-bipolære celler depolariserer ved tilstedeværelsen af lys-fotoner, som går at der ikke frigives glutamat fra fotoreceptorerne) Receptive field for bipolær celle: Receptive field: område af retina som ændrer sit membranpotentiale, når det udsættes for lys. Receptive field center: Område som aktiveres direkte af de aktiverede photoreceptorer Receptive field surround: Område som aktiveres via de horizontale celler, som er blevet aktiveret af photoreceptorerne. OBS: center-surround receptive field (center og surround er modsætninger; On-Off eller Off-on) Receptive field for Ganglieceller: Årsag for receptive field: Receptive field øger kontrastfølsomheden, for på denne måde at lette genstandsgenkendelsen (i første omgang som detektion af kanter) Ganglion receptive felters center og surround er forskellig; altså enten ON-OFF eller OFF-ONN (center-surround) Ganglion receptive field er mest følsomme overfor ændringer indenfor sit receptive field, altså en ændring i illumination i receptive field center eller surround. De reagerer altså kraftigt på lokal kontrast i illumination. Objekt-genkendelse: Afgrænsning fra omgivelser via edge-detection (dvs. lokal kontrast detektion i retina) 10-46

11 I receptive field udgøres center af fotoreceptorer (i fovea kun 1) omgivet af surround fotoreceptorer, som er koblet til center via horizontal celler. Ganglion-celler: M-celler (magno store celler) P-celler (parva små celler) NonP-nonM-celler (=koniocellulære ganglieceller) % af samlede antal 5 % 90% 5% ganglieceller Retina distrbution Perifert i retina Tættest i fovea Centralt i retina Farve-opponens* Næsten ingen Rød-grøn Blå-gul Stav-input Fra både stave og Fra tappe tappe Spatial opløsning Lav Høj (i fovea enkelt tap center) Temporal opløsning Optil 60 Hz Op til 30Hz Funktion Opfange hurtige lysændringer, som medfører få aktionspotentialer (kortvarige) Farvefølsom, som medfører mange aktionspotentialer (længerevarende) Farvefølsom * Opbygget i receptive fields med et center og et surround. Centeret kan fx reagere på rød, mens surround kan reagere på grøn (i dette tilfælde en P-celle) 11-46

12 12-46

13 CENTRALE SYNSMEKANISMER : Tractus opticus: Canalis opticus Chiasma opticum Tractus opticus (afgiver desuden fibre til visuelle reflekscentre i tectum) Corpus geniculatum lateralis (thalamus) Radiatio optica Primære synsbark OBS: der er retinoskopi hele vejen igennem tractus opticus: retina, corpus geniculatum lateralis og primære synsbark. Centrale forbindelser fra retina: Prætectum pupilrefleksen Colliculus superior øjenbevægelser Hypothalamus i samarbejde med corpus pineale døgnrytmen Corpus geniculatum lateralis og occipitallappen bearbejdning af synsindtryk Prætectum: Se lysrefleksen i anatomi øjets synsmekanisme Colliculus superior: Højre synsfelt venstre colliculus superior, samt 90º rotation = retinotopi Venstre synsfelt højre colliculus superior, 90º rotation Corpus geniculatum lateralis: Bemærk at der sker overkrydsning I chiasma opticum venstre synsfelt lagres I højre side og omvendt. 6 lag af parvo eller magnocellulære celler, hvor imellem der findes et lag af små koniocellulære lag som modtager signaler fra gangliecellerne nonm-nonp

14 Retinale output Corpus geniculatum lateralis Øje Ganglion celle typer Celle type Lag Contralateral P-type Parvocellulær Lag 6 (inderst) Ipselateral P-type Parvocellulær Lag 5 Contralateral P-type Parvocellulær Lag 4 Ipselateral P-type Parvocellulær Lag 3 Ipselateral M-type Magnocellulær Lag 2 Contralateral M-type Magnocellulær Lag 1 (yderst) OBS: der findes 2 corpus geniculatum lateralis, da thalamus er spejlet. Area 17 primære synsbark V1: Inddeling af lag i cortex af area 17: Spina stellata celler findes i lag IVC Pyramidale celler (med axoner løbende mod pia mater) findes i lag III, IV B, V, VI Blobs: I lag III er der blobs (ses histologisk som afrundinger), som er neuroner, som modtager input via IV C β fra corpus geniculatum lateralis. Disse blobs får altså kun information fra et øje. Imellem blobs findes der interblobs, som får information fra begge øjne via IV C β. Ocular dominas columns: Der ses ocular dominas columns i IV C. Ses som zebra striber, hvor hver stribe hører til kun et enkelt øje-input, der er altså stadig retinoskopi. Deformation af synsindtrykkene: Det skal bemærkes at der sker en deformation af synsindtrykkene, dvs. at de centrale dele af retina har mest plads i V1 Definition på receptive felter: Det område i omverdenen, som interesserer det pågældende neuron. En normal størrelse for et receptivt felt er 1º. Dog vokser de receptive felter jo længere ind mod V1 man bevæger sig. Input til synsbarken: fra corpus geniculatum lateralis synsbarken: Magnocellulære lag IV C α (M-channel) Parvocellulære lag IV C β (P-channel, se senere) 14-46

15 Parallel pathways: 15-46

16 The M channel (magnocellulære kanal): Funktion: opfange et objekt s bevægelse og dennes retning. Forløb: Magnocellulære lag IV C α Simpel celle: 4. Neuron i V1 s lag IVC α 5. Orienteringsselektive 6. Får information fra flere neuroner i magnocellulære lag af corpus geniculatum lat, de opnår altså større receptive felter Får kun information fra enten venstre eller højre retina Orienterings selektivitet: Simpel-celler udviser orienterings selektivitet. Dvs. objekt-bevægelsen (i form af lys eller skygge) skal ramme de 3 receptive fields i en bestemt retning, langs med receptive fields længderetning. De 3 receptive fields er enten ON eller OFF center med antagonistisk surround. Binoculære celle (uden for pensum) Neuron i V1 s lag IVB Modtager information fra både venstre og højre retina via simpelceller binoculare receptive felter Udviser retningsselektivitet Retnings-selektivitet: Binocular celler i lag IVB udviser retnings-selektivitet. Dvs. at lys/skygge bevægelsen skal komme ind i en bestemt retning. Orienterings søljer: Søljer af simple og binoculare celler, som genererer impulser ved en helt bestemt bevægelse af lys. Dermed kan man retningsbestemme ting. 1 Fx: 3 receptive fields i orbita 3 ganglion M-celler i orbita 3 neuroner i magnocellulære lag af corpus geniculatum lateralis Simpel celle i V

17 P-IB Channel (parvocellulære kanal for interblobs): Funktion: analyse af et objekts form Forløb: Parvocellulære lag IV C β lag III, interblobs Complex cells: Neuron i V1 Er binoculare Retningsselektive (=bevægelsessensitive) Har store receptive fields, men har ikke de karakteristiske ON-OFF center-surround, men reagerer mere på retningen af et bestemt objekt. Dvs. complex celler fyrer, hvis et objekt bevæger sig i den rigtige retning ind over dens receptive field (den fyrer altså ikke kun, hvis objektet er i center zonen). Muligvis ansigtsselektive? Farvesyn: Farveopponens: Der er farveopponente ganglieceller med et receptivt felt inddelt i farver (fx ON: rød, OFF: grøn) Blobs: Indeholder farvefølsomme celler analyse af et objekts farver. Bølgelængde følsomme og monoculære. Receptive fields er cirkulære med forskellige farver for center-surround. Videre bearbejdning i hjernebarken: Bearbejdningen af synsindtryk foregår i en række centre V1: Al synsinformation V2: Al synsinformation V3: Al synsinformation V4: Farve bearbejdning V5: Bevægelses bearbejdning Der er 2 synsinformationsstrømme, som fra V3 løber mod enten parietallappen (isselappen) og eller mod temporallappen (tindingelappen): Parietallappen (isselappen): o Har med positions- og bevægelsestolkning at gøre

18 o Her ligger V5 o Modtager information fra M-systemet, som er hurtigt Temporallappen (tindinge lappen): o Har med farve- og detalje tolkning at gøre. o Her ligger V4 o Modtager information fra P-systemet, som er langsommere Tolkningen af synsindtryk (her tænkes især på fx genkendelse af ansigter) foregår af flere celler, som ligger flere forskellige steder. Klinik vedr. centrale synsmekanismer: Læsioner: Situation 1: Beskadiget venstre n. opticus Yderste af venstre visual hemifield mistes, altså den information, som venstre n. opticus er ene om at levere. Situation 2: Brud på chiasma opticum ingen overkrydsning kun binocular sight bevares (kaldes heteronym hemianopsi) Situation 3: Brud på venstre tractus opticus hele højre right visual hemifield mistes (kaldes homonym hemianopsi) 18-46

19 HØRELSE: Lyd: Lydstyrke Menneskets høretærskel = 20µPascal Lydtryk måles i db: db=20*log(lydtrykkets amplitude/høretærskel) Der eksisterer et vist frekvens interval, som mennesket kan opfange lyde i. Desuden findes der et høreområde (OBS: taleområde), som afgrænses af en nedre perceptionsgrænse og en øvre perceptionsgrænse. Mekanisk lydforstærkning: Der sker et tab af lydtrykket, når lyden går fra luft til væskeoverflade på ca. 30 db Kompensation skaber en forøgelse af tydtykket på 37 db via: Meatus acusticus externa: skaber resonans Øreknoglerne amplificerer lydens kraft på trommehinden op, så kraften på det ovale vindue er 15 gange større via: o Arealforskellen mellem trommehinden og det ovale vindue amplifikation o Øreknoglerne virker via vægtsstangsprincippet amplifikaiton Membrana basilaris reaktion på lyd: De mekaniske egenskaber er forskellige langs membrana basilaris: Stivheden: stiv mod basis, elastisk mod apex Bredden: smal ved basis, bred ved apex 1:5 Hvert stykke af membrana basilaris er sensitiv for en bestemt frekvens, hvor den høje frekvens opfanges bedst ved basis, mens den lave frekvens opfanges bedst ved apex. Hårceller: Der findes både ydre og indre hårceller. Antal: Ydre hårceller >indre hårceller (3:1) Indre hårceller: o Lydtransduktion o Transformaiton Ydre hårceller: o Forstærkning o Filtrering Indre hårcellernes virkningsmekanisme: Lyd Bevægelse af membrana basilaris Bevægelse af membrana tectoria Hårcellernes sterocilierne bevæges (der findes ydre og indre hårceller) Tipning af stereocilierne i den rigtige retning Åbning af mekanisk gatede K + -kanaler 2 2 Mekanisk gatede K + -kanaler sidder på stereocilierne (afhængig af tipningsvejen åbnes eller 19-46

20 Indstrømning af K + -ioner pga. den specielle elektrokemiskegradient Depolarisering af hårcellen Influks af Ca 2+ via de sændingsafhængige Ca 2+ -kanaler Frigivelse af neurotransmitter (glutamat) til synapsespalten Nedenstående figur viser situationen for den enkelte indre hårcelle: OBS: K + -koncentrationerne i hhv. endolymfe, i hårcellen, og i perilymfe: [K + ] endolymfe >[K + ] hårcellen >[K + ] perilymfe kemisk gradient, som favoriserer K + udsivning fra hårcellen til perilymfen, hvilket sikrer cellens overlevelse samt hurtig normalisering efter en depolarisering og neurotransmitter frigivelse. Ydre hårcellers funktion lukkes de depolarisering eller hyperpolariering) 20-46

21 De ydre hårceller laver Cohlear amplifikaiton, hvilket sikrer større udsving af membrana basilaris ved en lyd sikrer generering af flere nerveimpulser fra de indre hårceller: Virkningsmekanisme: De ydre hårceller har specielle motorproteiner, som gør at den ydre hårcellen bliver et specialiseret kontraktilt element. 3 Ved influx af K + via de mekanisk gatede K + -kanaler, sker der en depolarisering, som aktiverer motor proteinerne De ydre hårceller kontraherer sig øger udsvinget af membrana basilaris i det pågældende frekvensområde, som lyden var i dynamisk forstærkningseffekt af lyden Antibiotika kan medføre høretab. Dette skyldes at de ydre høreceller beskadiges ingen dynamisk forstærkningseffekt af lyden. Høretabbet kan ikke kompenseres vha. et høreapparat, da selvom lydtrykket kan transformeres op, så vil patienten have svært ved at opfange komplekse lyde /tale. De centrale hørebaner: Cortis organet n. cochlearis Nuclei cochleares (ligger dorsolateralt i den rostrale del af medulla oblongata) Bilateral afgivelse til nucleus olivaris superior Ascenderer som lemniscus lateralis Colliculus inferior Brachium colliculi inferioris Corpus geniculatum mediale Radiation acustica Auditorisk cortex Neuronernes egenskaber: Har en karakteristisk frekvens = den frekvens, hvor neuronet fyrer flest AP Længere oppe i de centrale hørebaner bliver det mere komplekst Afkodning af lyden: Stimulus intensitet: højere intensitet membrana basilaris svingninger får større amplitude i det pågældende frekvensområde hårcellen fyrer mere membrana basilaris får svingninger over et større område aktivering af nabohårceller flere aktiverede hårceller tonotopi: Systemisk organisation efter frekvens (~basilaris svingninger) i en auditorisk struktur (fx auditorisk cortex) 3 Består IKKE af aktin og myosin, da disse er for langsomtkontraherende 21-46

22 Phase locking: Konstant fyring fra en celle i den samme fase af en lydbølge ved lydbølgens frekvens eller i en selvstændig frekvens. Volley principle: Flere neuroner fyrer i hver deres phase-locked manner, dvs. der bliver fyret ve hver lydbølge. Lave frekvenser phase locking Mellem frekvenser phase locking samt tonotopi Høje frekvenser tonotopi Lydlokalisering i horizontalplanet: Duplex theory of sound location: Interaural time delay: [t] det tager inden begge ørers rammes af lyden udnyttes Interaural intensity difference: Højfrekvens lyde laver en skygge bag hovedet, hvor der ingen lydintensitet er. Monoauralt neuron: modtager information fra kun et øre Binauralt neuron: modtager information fra begge ører Virkningsmekanisme for interaural time delay: Fx i nucelus olivaris sup: Binaurale neuroner, som er sensitive overfor time delay i aktionspotentialerne Aktionspotentialer fra hver sit øre rammer de binaurale neuroner på forskellige tidspunkter Det binaurale neuron, hvor der sker et summations EPSP (altså impuls fra begge ører samtidig) genererer et AP Hvert binaurale neuron er ralateret til et bestemt punkt i det horizontale plan. Dvs. hvis binaurale neuron X aktiveres, så kommer lyden fra stedet X i det horizontale plan. Da phase locking er en nødvendighed for ovenstående, kan interaural time delay kun bruges ved lav frekvens lyd

23 Virkningsmekanisme fir intensitets differens: Der findes neuron typer EE og EI. EE: Der sker en excitation ved lydintensitet kommede fra begge ører EI: Der sker kun en excitation ved lyd til et øre, mens EI inhiberes hvis lyden intensiteten rammer det andet øre. Dermed kan lyden lokaliseres. Lydlokalisering i vertikalplanet: Øremuslingens form gør dette muligt. Ud fra den direkte lyd, som rammer trommehinden og den indirekte lyd, som reflekteres indtil trommehinden via øremuslingen, kan lyden lokaliseres i vertikalplanet. Auditorisk cortex: A1: kollonorganiseret i forhold til frekvens 23-46

24 Ligevægtssans: Statokoniesækkene Består af Sacculus og utriculus Macula sacculi: vertikalt orienteret. Macula utriculi: horizontalt orienteret Funktion: registrerer hovedvipning og lineær acceleration. Virkningsmekanisme: Ved fx hoved-tipning Statokoniemembran (krystaller med høj densitet) bevæger sig i samme retning som bevægelsen Geleagtige substans bevæges i samme retning Hårcellernes kinocilierne strækkes generering af AP information til CNS omkring hovedets position De semicirkulære kanaler (de hindede buegange): Funktion: Registrering af angulær acceleration; fx rysten/drejning af hovedet Består af 3 buegange: anterior (langs pars petrosas længdeakse) posteiror (på tværs af pars petrosaa længdeakse) lateral (vinkelret på de to andre buegange) Ampulla med hårceller og kinocilier, som er lejret i en cupula bestående af en gele. I de hindede buegange findes endolymfe. Virkningsmekanisme: Angulær acceleration Den semicirkulære kanals membran accelererer i samme retning Endolymfen halter bagefter, da endolymfen ikke accelererer ligeså hurtigt Cupula og kinocilierne bøjes generering af AP 24-46

25 Counterrotation: Hvis rotationen fortsætter (30 sek) ved konstant fart, vil endolymfen og den semicirkulære kanal følges ad og der fyres ikke Sker fx i tivoli s forlystelser Når rotationen så stoppes, vil endolymfen bevæges i modsat retning generering af modsat respons Centrale vestibulære pathways Formål: via input fra ligevægtsorganerne, cerebellum og synet kan en række reflekser forløbe, som sikrer øjnenes fokusering på et objekt, stabilisering og balance af kroppen og hovedet. Input: o Output: o Til nucleus vestibularis fra ligevægtsorganerne (n. VIII), cerebellum (proprioception) og fra synsbanerne om kroppens stilling. Output fra nucleus vestibularis: VOR: vestibulo-oculære refleks VCR: vestibulo-cervicale refleks VSR: vestibulo-spinale refleks Kontrol af øjnenes stilling: Øjenbevægelser: o Konjugerede Sakkade: selektiv indhentning af visuelinformation via en hurtig bevægelse, som ikke opfattes sløret Følgebevægelser o Diskonjugerede Vergens Blikstabilisering Optokinetisk nystagmus: en langsom følgebevægelse efterfulgt af en hurtig sakkade. Fx når man kigger ud af vinduet, når man kører tog. Den vestibulo-okulære refleks: Formål: Formålet er at sikre at et objekt holdes indenfor fovea (blikstabilisering) 25-46

26 Virkningsmekanisme: På nedenstående oversigt er kun det aktiveredes side indtegnet, den inhiberedes side er undladt for overblikkets skyld

27 Spinale mekanismer for motorisk funktion: α-motor neuron: α-motor neuron Motor unit = α-motor neuron + muskelfiber Spinalkontrol af motor units: Muskelten: Funktion: monitorerer muskellængden Lokalisering: I musklen Opbygning: En række parallelle muskelfibre, af typen intrafusale fibre, indbundet i en fibrøskapsel, som er innerveret af sensoriske Ia axoner, som sender proprioceptiv information til rygmarven. Intrafusale muskelfibre: Findes i muskeltenen. Innerveres af γ-motor neuroner. Funktion: Skal sikre sig at muskeltenen har samme længde som de omgivende muskelfibre, så muskeltenen derved kan sende up-to-date information om musklens længde. γ-loop: γ-motor neuron intrafusal muskelfiber sensorisk Ia fiber α-motor neuron extrafusal muskelfiber Extrafusale muskelfibre: 8. Alle andre muskelfibre i musklen, altså muskelfibre uden for muskeltenen. 9. Innerveres af α-motor neuroner The Myotatic reflex: Formål: Aktion i henhold til proprioceptiv-information Virkningsmekanisme: Stræk af en muskel (stræk af muskeltenen) aktivering af Ia neuronet aktivering af α-motorneuronet kontraktion af musklen Monosynaptisk refleksbue: Kun en synapse (sensoriske Ia axon synapser med motoriske α-motor neuron i rygmarven) Seneten (Golgi tendon organs): Funktion: monitorerer muskelspændingen Lokalisering: mellem senen og musklen Opbygning: Opbygget af en serie af kollagene fibre, som innerveres af Ib afferente neuroner Den omvendte myotatiske refleks (the reverse myotatic reflex) Formål: Regulering af muskelkraft inden for det mest optimale område, især ved finmotorik ved fx genstandsmanipulation med hånden

28 Virkningsmekanisme: Reciprok inhibition: Ved en myotatiske refleks sker der via et inhibitorisk interneuron en inhibering af antagonisten til den aktiverede agonist. Benyttes desuden ved en voluntær kontraktion, da de samme inhibitoriske interneuroner sikrer at inaktivere antagonisten (dvs. man undertrykker antagonistens myotatiske refleks) til den agonist, man gerne vil have aktiveret. Fleksor refleksen: Formål: trække et lem væk fra et smerteforvoldende stimulus Virkningsmekanisme: Der er en del interneuroner inde over, da det er mange α-motor-neuroner, der skal aktiveres. Så fleksor refleksen er langsommere end den myotatiske refleksbue. The-crossed ekstensor refleks: Formål: at holde balancen og sikre det modsatte bens fodfæste, når fleksorrefleksen aktiveres i modsatte side. Virkningsmekanisme: Der sker en cross-over i rygmarven, hvorved inhibitoriske interneuroner inaktiverer modsatte bens fleksorer og excitatoriske interneuroner aktiverer modsatte bens ekstensorer

29 Spinal motor programmer resulterer i gang: Lokomotion: Kan koordineres fra rygmarven af, uden input fra hjernen. Rytmisk aktivitet i et spinal interneuron: Glutamat tilførsel åbner NMDA NMDA transporterer Na + og Ca 2+ over plasmalemma i interneuronet Ca 2+ aktiverer en Ca 2+ afhængig K + kanal K + diffunderer ud af interneuronet hyperpolarisering 29-46

30 Hyperpolariseringen favoriserer at Mg 2+ løber igennem NMDA og lukker NMDA Ved fortsat tilførsel af glutamat startes en ny cyklus. Dvs. interneuronet kører i cyklus mellem depolariseng og hyperpolarisering. Gang: Består af The-crossed extensor refleks samtidig med et indviklet netværk af interneuroner, som kører mellem aktivering og inaktivering ligesom ovenstående rytmiske interneuron Dermed får cyklusser af aktivering af fleksor og ekstensormuskulaturen i et ben, mens det omvendte sker i modsatte ben. Desuden kommer modsatte svingninger med armene med

31 Supraspinale mekanismer for motorisk funktion: Descenderende baner i spina: Lateral pathways: o Tractus corticospinalis~tractus pyramidalis o Tractus rubrospinalis: lille funktion hos mennesket Ventromediale pathways: o Tractus vestibulospinalis: information omkring balance fra de vestibulære gange o Tractus tectospinalis: information fra retina via superior colliculus o Pontine reticulospinal tract: Øger antigravitets reflekserne o Medullary reticulospinal tract: Nedsætter antigravitetsreflekserne Planlægning af en bevægelse i cortex: Area 4 - Primær motorisk cortex M1: præcentrale gyrus med somatotopisk map for motoriske bevægelser Area 6: Område for tillærte, komplekse, distale motoriske bevægelser o PMA, premotor area: Udsender axoner, som synapser med reticulospinale neuroner o SMA, supplementary motor area: Udsender axoner direkte til distale motor units Parietalt område: 2 områder som får information fra somatosensorisk område og fra højere visuelle kortikale områder. Præfrontale cortex Forsøg viser, at der inden udførslen af en på forhånd bestemt bevægelse er aktivitet i area 6. Apraxia: Evner ikke at udføre komplekse motoriske bevægelser Mirror-neuroner: Hvis en person ser at en anden person udfører en bevægelse som er relateret til fødeindtag, aktiveres den motoriske homunculus i de områder, som hvis personen selv uførte den, såkaldte mirror-neuroner. Basal ganglier: Funktionelt sammenkoblet gruppe af kerner, der ligger I di- og mesencephalon. I relation til nedenstående 2 skitser over det direkte og indirekte kredsløb, som basalganglierne deltager i: Glutamate er den excitatoriske neurotransmitter. GABA er den inhibitoriske neurotransmitter Den direkte bane exciterer motorisk cortex (inhiberer VA-VL, som inhiberer til motorisk cortex) Den indirekte bane inhiberer motorisk cortex (exciterer VA-VL som inhiberer motorisk cortex) Parkinsons: Ved Parkinsons forgår substantia nigra pars compacta, hvilket resulterer i at der ikke er dopamin tilstede i puntamen. Dopamin tilstedeværelsen i puntamen er nødvendig for normal funktion af den direkte og indirekte bane. Ubalancen gør at den direkte bane vil mangle excitationen fra dopamin og vil så fungere svagere, mens den indirekte bane ikke længere vil hæmmes af 31-46

32 dopamin (pga. deres to forskellige dopamin receptorer). Dette at VA-VL vil exciteres, hvilket inhiberer motorisk cortex. Dermed vil viljestyrede bevægelser være svære at lave

33 Primær motorisk cortex: SMA M1 M1: indeholder pyramidal-celler inddelt i motorisk homunculus Får information fra area 6, somatosensorisk cortex, cerebellum (via thalamus). Motorisk homonculus: 2. Hver muskel er repræsenteret flere forskellige steder inden for det pågældende område af homonculus (fx m. biceps brachii er repræsenteret forskellige steder i delen af homunculus, som hører til armen) 3. Hver enkelt corticospinale celle projicerer til mange muskler (som regel muskler som arbejder i synergi sammen) 4. Populationen af kortikospinale nerveceller koder retningen af bevægelsen 5. Visse kortikale celler koder kontraktionskraft for musklen eller muskelgruppen. 6. Plasticitet; øge visse områder i relation til indlæring af fx finmotorik. ( øvelse gør mester ændring i sin homonculus) Cerebellum: Cerebellums funktion: Planlægning og udførsel af frivillige multiledsbevægelser. Desuden er det et vigtigt center for motorisk hukommelse. Ataxia: læsioner i cerebellum førende til ukoordinerede og upræcise bevægelser Dyssynergia: Umuligt for pt at lave samtidig multi-ledsbevægelser Cerebellums rolle i generering af en bevægelse: Klinik: Slagtilfælde: 33-46

34 Contralateral svær parese Nedsat bevægelseshastighed Ingen finmotorik Positiv Babinski Selektiv skade på pyramidebanerne: Let parese Nedsat bevægelseshastighed Ingen finmotorik Positiv Babinski Spasticitet: Hyperaktive strækreflekser Klonus Parkinsons ~ hypokinetisk: Hvile-tremor Rigiditet ( tandhjulsbevægelser af ekstremiteterne) Postural instabilitet Huntingsson chorea ~ Hyperkinetisk Ufrivillige vridende bevægelser Endsidige symptomer ved hemiballisme 34-46

35 Hjernens rytmer: EEG: EEG et opstår som summerede ekstracellulære potentialer. Dvs. der måles på neuronernes synaptiske aktivitet i neocortex, hvor graden af synkronisering mellem neuronerne giver EEG s frekvens og amplitude. Synkronisering mellem neuronerne giver lav frekvens og stor amplitude. De-synkronisering mellem neuronerne giver høj frekvens og lav amplitude Generering af EEG: EEG genereres som sagt af den synaptiske aktivitet i neocortex. Neocortex står i forbindelse med thalamus, hvor der sker en konstant indbyrdes excitation. Desuden er der en forbindelse til hjernestammen, som modulerer EEG rytmen. Det er især den ascenderende forbinelse fra thalamus, der er vigtig. Dvs. et EEG er udtryk for både cortex, thalamus og hjernestammens synaptiske aktivitet. EEG s bølger inddeles i γ-bølger: >30 Hz Form for vågen tilstand? (uden for pensum) β-bølger >14 Hz Aktiveret cortex α-bølger = 8-13 Hz Vågen tilstand θ (theta)-bølger = 4-7 Hz Søvn δ-bølger < 4 Hz Dyb søvn Epileptiske anfald: Generaliseret epileptisk anfald: inddrager hele cortex cerebri i begge hemisfærer. Hos voksne kan der ses voldsomme kramper, mens hos børn ses der ingen kramper blot fraværende blik. Partielt epileptisk anfald: inddrager kun et område af cortex cerebri eller temporallap Dannes pga. voldsomme excitatoriske sløjfer. Derfor hæmmes epileptiske anfald af GABA antagonister

36 Symptom i mange kliniske sammenhænge; tumorer, infektion, metabolisme sygdomme, etc. Søvn: ~søvn er et stadie, hvor man har reduceret respons og interaktion med omgivelserne, men som er reversibel. Funktionelle stadier: REM søvn = rapid eye movement sleep: o Drømme ( aktion drømme ) o 25 % af søvnen er i dette stadie o immobilisering o Hurtige øjenbevægelser o Hjernen har et højt energiforbrug o Erektion af kønsorganerne Non-REM sleep: o Til tider drømme ( langsommelige drømme ) o 75 % af søvnen er i dette stadie o til tider ufrivillige bevægelser o EEG: lav frekvens, høj amplitude Voldsomme excitatoriske sløjfer o Hjerneaktiviteten er lavest her o Hjernen har et lavt energiforbrug Søvn cyklus: REM (25%) og non-rem ( (75%) 90 min cyklus (ultradian rytme) Stadie-inddeling Rækkefølgen af stadier under EEG Perioden tidslængde søvn: Vågen α og β - Stadie 1, non-rem θ (Theta-rytme) Få minutter Stadie 2, non-rem Sleep spindle med K-kompleks min Stadie 3, non-rem δ (lettere dyb) 10 min Stadie 4, non-rem δ (meget dyb) min gentagelse af Stadie 2 Sleep spindle (generet af en min thalamisk pace maker) med K- kompleks REM beta-lignende rytme Optil 50 min sidst på natten REM søvnen bliver længere sidst på natten, optil 50 min af gangen, imens bliver stadie 3 og 4 kortere. Søvn længden varierer fra 5-10 timer per nat. 4 Spindle: opvoksning af en α-lignende aktivitet, som så falder sammen. K-kompleks er udtryk for en volsom synkronisering fra thalamus og cortex 36-46

37 Søvnens funktion: 2 teorier: Adfærdsmæssig (gemme sig om natten fra predatorerne) Stabilisering af hukommelsen (en form for konsolidering). Mest sandsynlige! Drømmens funktion: REM depression under forsøg resulterede i at forsøgspersonerne hyppigere prøve at komme i REM stadiet. Efter REM depressionen gik forsøgspersonerne i såkaldt REM rebound, hvor søvnen var i REM det meste af natten REM søvn har muligvis noget at gøre med videre bearbejdning af indlærte færdigheder og bearbejdning af minder. Forsøg viser at man bliver bedre til en indlært færdighed den efterfølgende dag hvis søvnen har været i REM. Det retikulære aktiveringssystem vågen tilstand/søvntilstand: ~Ascenderende baner fra hjernestamme, pons og hypothalamus faciliterer thalamo-cortikal transmission og aktivitet. Det er det retikulære aktiveringssystem, der er skyld i den vågne tilstand. Hæmning 10. Det retikulære aktiveringssystem hæmmes af den anteriore del af hypothalamus (ventrolaterale n. preopticus) 11. Hæmning af det retikulære aktiveringssystem resulterer i søvninitiering. Historien bag: Von Econoos encefalitis skyldtes en virus som hærgede i årene efter 1. verdenskrig. Virussen læderede enten Det retikulære aktiveringssystemsbaner resulterende i forøget søvnmængde De hæmmende baner fra hypothalamus resulterende i søvnløshed Circadiske rytmer: Free-run Menneskets indre ur styres af lys/mørke Ved ikke tilstedeværelse af lys/mørke (såkaldt zeitgebers) kører det indre ur i free-run, hvor et døgn ca. er 25 timer ændring i søvnmønster og nedsat kvalitet af søvnen og vågne stadie. Zeitgebers holder det indre ur fra at køre på free-run. Zeitgebers betyder tidsgivere; kan være lys/mørke, larm/stilhed, kulde/varme, etc. Nucleus suprachiasmaticus i hypothalamus: Styrer hjernens circadianske rytme Får input fra lysfølsomme ganglieceller i retina via axoner 37-46

38 Outputtet består i en form for frigivelse af små molekyler, som endnu ikke er lokaliseret. Rytmen i nucleus suprachiasmaticus genereres ved negativ feed-back mellem et gen og dets produkt (i det lyset rolle samtidig ihukommes) 38-46

39 Højere kortikale funktioner: Tale og forståelse: Brocas område: Venstre frontal lap, foran motorisk cortex s homunculus for munden og tungen Der er en dominant hemisfære. Hos over 90% er det i venstre hjernehemisfære. Oftest i højre side hos venstrehåndede. Funktion: Udførsel af tale Brocas afasi~ikkeflydende afasi: Problemer med at tale, intakt sprogforståelse Wernicke s område: Venstre temporallap, lige bag auditorisk cortex Funktion: Sprog forståelse Wernicke s afasi~flydende afasi: Ingen sprogforståelse, intakt taleegenskaber Wernicke-Geschwind Model: Tidlig model over relationerne mellem Wernicke og Broca. Det er denne model vi skal kunne. Ord i form af et visuelt input primær visuelle cortex gyrus angularis Wernicke s område Brocas område motorisk cortex tale Ord I form af et auditorisk input auditorisk cortex Wernicke s område via fasciculus arcuata til Brocas område motorisk cortex Klinik: Gennemgang af forskellige læsioner og disses resultat: Frontallapslæsioner: Det dorsolaterale frontallapssyndrom: initiativ, adfærdsmæssig fleksibilitet, selektiv opmærksomhed, working memory (giver sig til utryk i form af delayed response tasks). Det orbitofrontale syndrom: Engagement, interesse, langsigtet planlægning Det mesiale syndrom (læsion i den mediale del): verbal og motorisk aktivitet, affektive emotionelle aspekter, personlighed (Det ligger jo i nærhed til det limbiske system) 39-46

40 Frontallappens og limbiske systems rolle i adfærd: Empati: Centret for empati, medfølelse, ligger højst sandsynligt i insular cortex. Empatien er ikke statisk over for en person, dvs. den kan forsvinde hvis man synes at personen er et dumt svin. Parietallapslæsioner: Spatial orientering (rum- og retningsforstyrrelser) Konstrutionsapraksier (unilateral) neglekt og denial (af fx en lammet ekstremitit eller en del af synsfeltet). Især udtalt ved skader på højre hemisfære. Andre typer af apraksier (indlærte motoriske handlinger) Visuo-motoriske forstyrrelser (Balints syndrom, involverer oftest også occipitallappen) Neglekt: 12. Højresidige parietallapsdefekter konstuktionel forstyrrelse og venstresidig visuel neglekt. 13. Plasticitet forekommer over tid; dvs. at patienten begynder at erkende venstre side igen. 14. Den visuelle neglekt viser sig både når patienten analyserer omgivelserne mens også når patienten tænker på indre billeder

41 Balints syndrom: Er en visuo-motorisk forstyrrelse. Sker ved symmetrisk bilateralt parietal og occital læsioner Visuel desorientering og simultan ataksi Optisk ataksi Okulomotorisk apraksi Temporallapslæsioner: Visuelle agnosier (fx genkendelse af ansigter (prosoagnosi), farve bevægelse (akinetopsi), eller bevægelses blindhed) Sprog Amnesi (hippocampus korttids- og langtidshukommelse) Klüwer-Busy syndromet: hyperseksualitet, spiser alt, frygtesløshed, etc.) Der foregår plasticitet alle steder i cortex. I temporallappen sker der især plasticitet hos hhv. døve og blinde. Her ses det at kortikale områder, som normalt har med synsperception at gøre begynder at blive aktiveret ved hørelse hos blinde. Dvs. de blinde høre syner. Højre- og venstre hemisfærer: Vestre hemisfære dominant Afasi, aleksi, agrafi Akalkuli Apraxi Depressiv Rationel Højre hemisfære: Rum- og retningsforstyrrelser Spatial desorientering Neglekt Rytme og melodi også i sproget Euforisk stemningsleje Intuition 41-46

42 Hukommelse: Hukommelsesformer: Declarative memory: Hurtigt etableret, men er labil. Omfatter bl.a. temporallappen. Fakta Begivenheder Nondeclarative memory: Langsomt etableret, men stabil. Omfatter cerebellum og striatum o Procedural: Fysiske færdigheder Vaner o Emotionelle respons Hukommelses indlagring: Spejlneuroner i frontallappen: Måske der findes spejlneuroner i frontallappen, som ar med motorik, emotioner og mentale færdigheder at gøre. Man så at sige kopierer omgivelserne. Amnesi: Retrograd amnesia Anterograd amnesia Transient global amnesia: kortvarig retrograd (dage) og anterograd pga. kortvarig iskæmi i hjernen. Lokaliteten af hukommelse: Engram: ~fysiske sted i hjernen hvor information lagres. Temporallappen: Declarativ hukommelse Korttidshukommelse til langtidshukommelse Ansigtsgenkendelse (prosopagnosi) 42-46

43 Diencephalon: Dannelse af deklarativ hukommelse ved evt. at oplagre informationen i en periode for senere at sende informationen til neocortex. Der ses retrograd og anterograd amnesi ved beskadigelse (bl.a. Karsakoffs syndrom =alkohol demens). Hippocampus: Spatial hukommelse: Form for visuel (evt. imaginær) navigation igennem et område Place cells placeret i hippocampus Place cells har et place field hørende til sig. Et place field er et fysisk område i omgivelserne Place cellerne beror sig på visuelle stimuli, men ved fravær af sensoriske stimuli, beror de sig på en rumlig fornemmlse, hvis man da har været i området før. Place cellers place fields er dynamiske, dvs. de tilpasser sig konstant omgivelserne. Cerebellum og Striatum (= nucleus caudatus + putamen) Proceural hukommelse = Fysiske færdigheder og vaner Amygdala: Her I sidder evnen til at skabe kort- og langtidshukommelse med emotionelt indhold. Neocortex: Working memory Tidsrækkefølge Parietallap: Spatial hukommelse Virkningsmekanisme for hukommelse Generelt om langtidshukommelse: Læring og hukommelse sker ved nydannelse af mikroforbindelser og via øget synapse aktivitet. Følgende trin sker: 7. Ændring i elektrisk aktivitet pga. præsynaptisk aktionspotentiale 8. Second messenger molekyler aktiveres 9. Ændring i synaptiske proteiners aktivitet via phosphorylering 10. Long-term potentiation (tager min, = konsolideringsprocessen) 11. Nysyntese af nye membran proteiner ud fra de ændrede synaptiske proteiner (CREB er en transkriptionsfaktor, som har betydning) 12. Øgning af synapse overfladen 13. SYNAPSEFORSTÆRKNING 43-46

44 Motorisk indlæring: Mar-Albus teorien: Der sker plasticitet af synapsen mellem parallel-fiberen og Purkinje-cellen, hvis der sker en samtidig aktivering af både klatrecellen og parallel-cellen, hvilket sker når en klatrecelle bærer signal om at en motorisk bevægelse har fejlet ( long-term processen) Cerebellum: Long-term depression: Purkinje cellers nedsatte postsynaptiske excitatoriske respons efter aktivering fra både klatrefibre og parallelfibre. Dvs. der udvises input specificitet, da det kræversignal fra både klatreceller og parallelceller Virkningsmekanisme: Der sker derved en øget internalisering af AMPA i Purkinje cellerne. Dette resulterer i nedsat synaptisk effektivitet, altså nedsat mulighed for et excitatorisk impuls og dermed nedsat excitatorisk summation og derved et aktionspotentiale. Declarativ hukommelses lagring: Formål: Long-term potentiation (=LTP), som er en livslang forøgelse af effektiviteten af excitationen i en pyramidelcelle i hippocampus og neocortex. Virkningsmekanisme: 15. Præsynaptiske neuron frigiver Glutamat 16. AMPA aktivering i pyramidecellen Na + influx depolarisering 17. Aktivering af NMDA pga. depolariseringen fjerner Mg 2+ i receptoren Ca 2+ influx 18. Kinase aktivering øget aktivering af allerede transmembrane AMPA via phosphorylering, 44-46

45 samt exocytose af vesikler med AMPA i. 19. Yderligere depolarisering af pyramidecellen long-term potentiation (tager min) Long-term potentiation er nødvendig for at kunne lagre langtidshukommelse: nysyntese af synapse proteinerne ud fra de ændrede mere potente membran proteiner, samt øgning af synapseoverflade arealet (samt dannelse af nye mikroforbindelser mellem Purkinjeceller og parallelfibre). BCM teorien: Det postsynaptiske neuron kan enten undergå LTD (long-term depression) eller LTP (long term potentiation) afhængig af om det udsættes for lavfrekvens (få NMDA) eller højfrekvens (mange NMDA). Dette er smart, for hvis det får højfrekvens betyder det jo at neuronet skal erindre en vis ting

46 46-46

47 Motivation og afhængighed: Motivation: Belønning er styringen i vores adfærd. Hvad består belønningen så i? Frigivelse af neurotransmittere, som får os til at få det godt. Motivationen til at gøre en bestemt ting benyttes konstant af mennesket: Væskebalancen tørst Energibalancen sult, træthed Temperaturregulering søge ly, tage tøj af, etc. Motivationen til at spise: Kulhydratindtag serotonin frigivelse fra hypothalamus nydelse Leptin: frigives fra fedtcellerne i kroppen, koncentrationen registreres og ved faldende koncentration ( = faldende kropsfedt mængde pga. lipolyse) sult Belønning i hjernen: Tidligere belønninger, forventningen om en fremtidig belønning og sandsynligheden for at få denne målretter opførslen. Dopamin-hypotesen ~ det mesolimbiske dopaminerge system: Der er 2 steder i CNS, hvor der produceres dopamin i store mængder: Substantia nigra basal ganglia motorisk bevægelse Ventrale segmentum frontale cortex og limbiske system: en form for reward system, som favoriserer visse adaptive opførsler, hvis de giver en høj frigivelse af dopamin. Dopamin-neuroner aktiveres efter en uventet belønning i henhold til en aktivitet. Dernæst vil forventningen optil udførslen af aktiviteten give dopamin-neuron-aktivering, men selve belønningen vil faktisk ikke aktivere dopamin-neuronerne. Dvs. hvis man forventer en belønning, så vil belønningssystemet ikke blive aktiveret og dermed ingen dopamin frigivelse, når man får rewarden. Kokain, amfetamin, nikotin: 47-46

48 Afhængighed: Årsagen til afhængighed skyldes at jagten på dopaminfrigivelse kommer før alt andet. Over tid begynder neuronerne at frigive mindre dopamin i forhold til begyndelses dosis hvilket gør at der skal større og større mængder af dosis til for at få den ønskede dopamin-frigivelse og dermed lykkefølelse. Den neurologiske mekanisme menes at skyldes en opregulering i en række proteiner; bl.a. CREB Teorier omkring følelser: James-Lange teorien: Sensorisk stimulus subcortex medierer autosomale effekter (gråd, skælven, etc.) cortikal analyse føler os kede af det. Fx vi føler os kede af det fordi vi græder og ikke omvendt. Cannon-Bard teorien: Sensorisk stimulus cortikal analyse føler os kede af det subcorex medierer autosomale effekter gråd Fx vi føler os kede af det og så græder vi. Schacter-Singers teori: Nyeste og mest sandsynlige teori: 48-46

1. SOMATOSENSORISK FUNKTION = huden som sanseorgan

1. SOMATOSENSORISK FUNKTION = huden som sanseorgan 1. SOMATOSENSORISK FUNKTION = huden som sanseorgan Disposition: Stikord 1. Somatosensoriske sansemodaliteter Taktil, temperatur, smerte, proprioception 2. Taktile receptorer Pacini, Ruffini, Meissner,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes:

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes: Neuroanatomi Eksamensopgaver ide 1 af 18 26. maj 2004 N1. Receptorerne i den monosynaptiske strækkerefleks udgøres af muskeltene i eks. m. quadriceps femoris ved patellarrefleksen. Muskeltenene genererer

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Øjenbevægelser er hjernens spejl

Øjenbevægelser er hjernens spejl Øjenbevægelser er hjernens spejl Inge Wilms, Lektor PhD Institut for Psykologi Københavns Universitet IBOS- Syn & Hjerne, d. 6-7 september 2017 Cromwell hotel Korsør 05/09/2017 2 Agenda Øjet og øjenbevægelser

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Centralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer

Centralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer Michael og Erik noter til fysiologi Centralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer 7. Beskrive fælles træk for receptorsystemer ved overføring fra stimulus (omgivelsernes energi) til

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Karsten G. Jensen s Fysiologi Kompendium. Fysiologikompendium

Karsten G. Jensen s Fysiologi Kompendium. Fysiologikompendium Fysiologikompendium Denne oversigt og det er ikke mere end en oversigt blev skrevet under forberedelsen til fysiologieksamen det grumme år 1999. Det omfatter ikke alle fysiologipensums områder; nyrer,

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Program, torsdag d. 18.9.14

Program, torsdag d. 18.9.14 Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Vigtigheden af samsyn

Vigtigheden af samsyn Neurooptometrist Karsten Haarh Vigtigheden af samsyn Syn og hjerne 2017 Først noget teori For at forstå det overordnede koncept og betydningen af binoculært (2 øjne) syn hos mennesket og i hverdagslivet

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Neglekt Udredning og rehabilitering. Indhold

Neglekt Udredning og rehabilitering. Indhold Neglekt Udredning og rehabilitering Syn og hjerne konference, Korsør d.6-7 september 2017 v/lektor Inge Wilms, Ph.D. Institut for Psykologi Københavns Universitet inge.wilms@psy.ku.dk 1 Indhold Hvad er

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt. Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Cortex cerebri, storhjernebarken

Cortex cerebri, storhjernebarken Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Manan s Fysiologi Kompendium INDHOLDSFORTEGNELSE. 1.1. Cellulær neurofysiologi 3

Manan s Fysiologi Kompendium INDHOLDSFORTEGNELSE. 1.1. Cellulær neurofysiologi 3 Opdateret: 28. Maj 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. CENTRALNERVESYSTEMET OG SANSER 3 1.1. Cellulær neurofysiologi 3 1.2. Sanserne 4 1.2.1. Almene receptormekanismer 4 1.2.2. Somatisk sensibilitet 5 1.2.3. Smags-

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 2. 3. 4. 5. 6. FORÅR 2008 5. februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion

Læs mere

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Studiespørgsmål til hud og sanser

Studiespørgsmål til hud og sanser Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går

Læs mere

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2 Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering

Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering Den 7. Nordiske Kongres for Synspædagogik Maj 2012 Anders Degn Pedersen Ledende neuropsykolog Hammel Neurocenter Pedersen, A.D. (2004).

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale) (National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Balanceorganet og svimmelhed

Balanceorganet og svimmelhed Balanceorganet og svimmelhed For at kunne stå og gå er vi afhængige af informationer fra synet, balanceorganet og fra hudens, leddenes og musklernes proprioceptorer (1). Alle disse informationer kommer

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

SØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital

SØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital SØVN OG SØVNSYGDOMME Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital OPBYGNING: Den normale søvn Måling af søvn Lidt om drømme og søvnens funktion

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI

ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI MEDICINSK DOKUMENTERET BEHANDLING SÆRLIG DYBDE EFFEKT UDEN INVASIV NØDVENDIGHED ANBEFALET AF PROFESSIONELLE BEHANDLERE CE MDD GODKENDT

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Viden om tinnitus. En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt

Viden om tinnitus. En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt Viden om tinnitus En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt Indhold Din situation og dine mål 4 Hvad er den lyd i dine ører? 5 Hvad forårsager tinnitus? 6 Tinnitus og hjernen 7

Læs mere

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Visuel perception: teori & praksis. Christian Gerlach

Visuel perception: teori & praksis. Christian Gerlach Visuel perception: teori & praksis Christian Gerlach Disposition Det visuelle system Teoretiske modeller Visuel agnosi Simultanagnosi Prosopagnosi Kategori-specifikke forstyrrelser Visuospatiale funktioner

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Sov dig rask Samt en snært af Mozart 1 Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Aftenen bygger bl.a. på 4 års studier og monitorering af 1000 børn i KBH s dagplejer, herunder for tidligt fødte børn Efteruddannelse

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

y = f(x) y = output x = input

y = f(x) y = output x = input Funktion = f Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning ørelægens perspektiv Søren Vesterhauge y = f(x) y = output x = input Funktion = f Balancesystemet Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve Adapteret fra David Hume (1748) SMERTE OPLEVELSE? Hvad er smerte (ikke)? Nociception Videnomsmerter.dk? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere