Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse"

Transkript

1 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

2 Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år Færre medarbejdere på uddannelse. ARBEJDSSITUATION UNDER EFTERUDDANNELSE: side 4 De fleste arbejder imens. Flere mænd har fuldtid oveni. Fuldtid med mellemlang uddannelse. UDDANNELSE DOKUMENTERER VIDEN: side 5 Betydning for karrieren. Kurser varer mere end 3 dage. INITIATIV OG BETALING: side 5 Halvdelen tager selv initiativ. Virksomheder betaler uddannelse. Virksomheder betaler dagskurser. Sjælland punger mere ud. Så MANGE EFTERUDDANNES: side 7 Knap 2 ud af 3 efteruddanner sig. GRUNDE TIL UDDANNELSE: side 7 Behov for kompetenceudvikling. Flere mænd pålægges kurser HVORNÅR UDDANNELSE: side årige efteruddanner sig mere. SAMMENHÆNG MELLEM JOB OG UDDANNELSE: side 8 Job fremmer efteruddannelse. FORVENTNINGER TIL 2011: side 9 33 % ser mere uddannelse i 2011: side 9 Efteruddannelse øger forventninger: side 9 - Unge forventer mere uddannelse: side 9 FRAVALG AF UDDANNELSE: side 10 Hver 3. virksomhed bevilliger ikke. Mænd føler større tidspres. Hele DK uddanner sig af de samme grunde. BALANCE UNDER UDDANNELSE: side 11 Privatlivet lider under efteruddannelse. Nogenlunde livsbalance. VÆGTNING AF UDDANNELSE: side 11 Hver 7. er ikke opdateret fagligt. Efteruddannelse er meget vigtig. Kvinder vægter efteruddannelse. Medarbejdere prioriterer uddannelse. ANBEFALING AF UDDANNELSE: side 13 Efteruddannelse anbefales mege. Over halvdelen vil uddanne sig Undersøgelsens grundlag Undersøgelsen er distribueret til medlemmer i januar har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarandel på 35,1 %. 45,5 % af undersøgelsens respondenter er mænd, og 54,5 % er kvinder. Respondentgruppen i undersøgelsen er repræsentativ i forhold til medlemsammensætningen i CA- både i forhold til køns-, alders- samt regionsfordeling. Ansvarlig for undersøgelsen er analysemedarbejder Mads Laursen og kommunikationskonsulent Ole Strand 2/13

3 VALG AF EFTERUDDANNELSE 4 ud af 5 efteruddanner sig 78 % har taget efteruddannelse. Korte kurser er de mest anvendte (57 %). Kun 8,7 % har efteruddannet sig med en lang videregående udddannelse. I alt har 35 % taget minimum en kortere videregående uddannelse. HD er den populæreste uddannelse Næsten halvdelen (48 %) har taget HD. Hver 10. har læst en diplom- eller akademiuddannelse. 6 % har suppleret med MBA eller en anden master-uddannelse. De mest populære enkeltfag er grafik, DTP, webdesign, projektledelse og ledelse i praksis, coaching, diverse sprog samt jura. Uddannelse vigtigere for efteruddannede Efteruddannelse betyder væsentligt mindre for folk, der ikke har deltaget i efteruddannelse (kun 64 % kontra % hos efteruddannede). Typisk efteruddannelse efter 6 år Væsentligt flere helt nye på arbejdsmarkedet (62 %) har ikke fået efteruddannelse endnu. Det samme gælder for folk med 1-5 års erfaring (36 %). Mellem 83 og 95 % af de mere erfarne har efteruddannet sig. Generelt for alle typer af efteruddannelse gælder, at folk normalt har haft mindst 6 års erfaring, før de har efteruddannet sig. For mellemlange uddannelser gælder dog, at signifikant flere med over 10 års erfaring (22-31 % kontra 0,8-12 % for folk med 0-9 års erfaring) har fået den form for efteruddannelse. For kortere uddannelser er trenden, at andelen, som har fået den type efteruddannelse, stiger signifikant i takt med erfaring på arbejdsmarkedet. Har du deltaget i efteruddannelse, siden du startede på arbejdsmarkedet? Ja, en mellemlang videregående Ja, enkeltfag, åben uddannelse Har været på en lang Har været på en mellemlang Har været på en kortere Har været på enkeltfag, åben Har været på korte kurser af få Har ikke taget efteruddannelse 50% 60% Andele, der mener, at efteruddannelse er vigtig 50% 60% 70% 80% 90% Tid på arbejdsmarkedet x Har du deltaget i efteruddannelse, siden du startede på arbejdsmarkedet? Ja, korte kurser af få Ja, enkeltfag, åben Ja, en kortere Ja, en mellemlang Ja, en lang 0%10%20%30%40%50%60%70% 21 år eller længere år år 6-10 år 1-5 år Under 1 år 3/13

4 Færre medarbejdere på uddannelse I forhold til stillingsniveau er der signifikante forskelle. Flere i topledelse (14 %) end på medarbejderniveau (5,2 %) har taget lange videregående efteruddannelser. En større andel af medarbejdere (22 %) og på mellemledelse (17 %) end på topledelse (4,7 %) har samtidig slet ikke taget efteruddannelse. Mellem medarbejder- og mellemledelse er der ingen signifikante forskelle. Ja, en mellemlang Ja, enkeltfag, åben Ja, korte kurser af få Har du deltaget i efteruddannelse, siden du startede på arbejdsmarkedet? Ja, en lang Ja, en kortere Medarbejder Mellemledelse Topledelse ARBEJDSSITUATION UNDER EFTERUDDANNELSE De fleste arbejder imens Sideløbende med deres videregående efteruddannelse arbejder 3 ud af 4 (77 %) på fuldtid. 7,2 % har været studerende på fuldtid, og 3,2 % har efteruddannet sig, mens de har været ledige. Generelt bruger ledige mere tid på deres studier. Tidsforbruget ser sådan ud: Få dages kurser: I job: 24 timer - Ledig: 24 timer Enkeltfag: I job: 15 timer - Ledig: 26 timer Kortere uddannelse: I job: 19 timer - Ledig: 24 timer Mellemlang uddannelse: I job: 16 timer - Ledig: 22 timer Lang uddannelse: I job: 19 timer - Ledig: 31 timer Flere mænd har fuldtid oveni I forhold til arbejdssituationen under videregående efteruddannelse er der to signifikante kønsforskelle: En væsentligt større andel af mænd (82 %) har fuldtidsarbejde imens. Kun knap 73 % af kvinder arbejder fuldtid under deres efteruddannelsesforløb. Flere kvinder (12 %) end mænd (5,4 %) arbejder på deltid. 0% 20% 40% 60% 80% Arbejdssituation under videregående efteruddannelse Fuldtidsarbejde Deltidsarbejde Studerende (ikke til rådighed for Ledig (til rådighed for Selvstændig på deltid Selvstændig på fuldtid Anden arbejdssituation 50% 60% 70% 80% Arbejdssituation under videregående efteruddannelse - køn Fuldtidsarbejde Studerende (ikke til Selvstændig på deltid Anden arbejdssituation Kvinde Mand 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4/13

5 Fuldtid med mellemlang uddannelse Generelt har langt de fleste fuldtidsarbejde, mens de efteruddanner sig. 89 % af den gruppe, som læser mellemlange uddannelser, har sideløbende fuldtidsjobs. Denne andel er signifikant den største, som arbejder fuldtid. På de andre efteruddannelser varierer andelen, som studerer på fuldtid, mellem 8 og 13 %. På lange efteruddannelser har 19 % deltidsjobs, der er en væsentligt større andel end hos de øvrige (mellem 4 og 9 %). Færrest er fuldtidsstuderende (2 %), mens de tager mellemlange uddannelser. UDDANNELSE DOKUMENTERER VIDEN Betydning for karrieren Generelt er holdningen, at efteruddannelse styrker kompetencer. Folk opnår en mere attraktiv profil og får derved bedre jobmuligheder. De kan dokumentere deres viden, så de kan avancere i karrieren. Uddannelsen er et brugbart supplement til den praktiske erfaring. Derudover giver efteruddannelse et større fagligt netværk og motiverer det daglige arbejde. Kurser varer mere end 3 dage Langt de fleste (72 %) på efteruddannelse i 2010 har haft over 3 kursusdage, som i snit er 21,5 dage. De færreste (2,8 %) har kun haft en enkel efteruddannelsesdag. INITIATIV OG BETALING Halvdelen tager selv initiativ Blandt ansatte har 52 % selv taget initiativ til deres efteruddannelse. For knap 4 ud af 10 (38 %) har den ansatte sammen med sin chef aftalt efteruddannelse. Kun for 7,0 % gælder, at chefen alene har taget initiativ. Arbejdssituation under videregående efteruddannelse - type efteruddannelse Fuldtidsarbejde Deltidsarbejde Selvstændig på Selvstændig på deltid Ledig (til rådighed Studerende (ikke til Anden 0%10%20%30%40%50%60%70%80%90% Har taget en kortere videregående uddannelse Har taget en mellemlang videregående uddannelse Hvor mange kursus-/efteruddannelsesdage har du haft i 2010? 1 dag 2 dage 3 dage Flere end 3 dage 50% 60% 70% 80% Hvem har taget initiativ til efteruddannelsen? Den ansatte selv Den ansatte og chefen sammen Chefen Andre 50% 60% 5/13

6 Virksomheder betaler uddannelse I langt de fleste tilfælde (84 %) har virksomheder betalt for deres ansattes efteruddannelse. Kun hver 15. ansat betaler selv for sine kurser og efteruddannelse. 7,0 % har deltaget i gratis kurser. Hvem har betalt for din efteruddannelse/dine kurser? Virksomheden Den ansatte selv Delt mellem virksomheden og den ansatte Gratis kurser 0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90% Virksomheder betaler dagskurser For dagskurser gælder, at virksomheden betaler i 4 ud af 5 tilfælde (79 %). Virksomheder betaler for signifikant flere kurser end alle andre typer af efteruddannelser. Kun hvert 2. enkeltfag betales af arbejdsgiveren. De ansatte er kun nødt til at punge ud til 6 % af de dagskurser, som de deltager i. De må selv betale for væsentligt flere af deres anden efteruddannelse. Mere end hver 3. enkeltfag (36 %) foregår på gratis kurser, som er væsentligt mere end for både dagskurser, kortere og mellemlange efteruddannelser. Trenden er, at ansatte kan deltage i dagskurser uden at skulle betale selv. Al anden efteruddannelse er der en vis sandsynlighed for, at virksomheden ikke betaler. Lang videregående Hvem har betalt for din efteruddannelse/dine kurser? Mellemlang Kortere Enkeltfag, åben Korte kurser af få 0%10%20%30%40%50%60%70%80% Virksomheden Den ansatte selv Hvem har betalt for din efteruddannelse/dine kurser? Delt mellem virksomheden og den ansatte Sjælland punger mere ud Den eneste væsentlige regionale forskel på, hvem der betaler, er, at flere i Jylland (89 %) end på Sjælland (80 %) får deres efteruddannelse og kurser betalt af deres arbejdsgiver. Virksomheden Den ansatte selv Delt mellem virksomheden og den Gratis kurser Sjælland + Hovedstaden Jylland + Fyn 0%10%20%30%40%50%60%70%80%90% 6/13

7 SÅ MANGE EFTERUDDANNESE Knap 2 ud af 3 efteruddanner sig i 10 I 2010 har 63 % deltaget i efteruddannelse. I forhold til køn og regioner er der ingen signifikante forskelle i forhold til, om folk har taget efteruddannelse i Ja Har du taget efteruddannelse i 2010? 50% 60% 70% GRUNDE TIL UDDANNELSE Behov for kompetenceudvikling Flertallet (61 %) har efteruddannet sig, fordi de behøver flere kompetencer i deres job. For 13 % gælder, at chefen har stillet kravet. Mere end hver 3. (36 %) angiver andre årsager, som primært omfatter personlig udvikling, nye eller opkvalificering af kompetencer og for at opretholde opdateret viden. Andre årsager dækker også over interesse, inspiration, på grund af ledighed og for at øge sin egen værdi for jobmarkedet. Hvorfor har du taget efteruddannelse i 2010? Jeg føler, at jeg har brug for Jeg har brug for opkvalificering Jeg ønsker at skifte fagligt område Min chef kræver, at jeg Andre årsager -10% 50% 60% 70% Flere mænd pålægges kurser 6 ud af 10 føler, at de behøver flere kompetencer for at klare deres arbejdsopgaver. Det gælder for 2 ud af 3 mænd, som faktisk er signifikant flere end hos kvinder (57 %). Flere mænds (17 %) end kvinders (10 %) chef kræver, at de ansatte efteruddanner sig. Jeg føler, at jeg har brug Hvorfor har du taget efteruddannelse i 2010? Jeg har brug for Jeg ønsker at skifte fagligt Min chef kræver, at jeg Kvinde Mand Andre årsager 0% 10%20%30%40%50%60%70%80% 7/13

8 HVORNÅR EFTERUDDANNELSE årige efteruddanner sig mere Aldersmæssigt er der den forskel, at en væsentligt større andel af årige (43 %) end årige (34-35 %) har efteruddannet sig i Har du taget efteruddannelse i 2010? Ja % 60% 70% SAMMENHÆNG MELLEM JOB OG UDDANNELSE Job fremmer efteruddannelse Signifikant flere i job (39 %) end ledige (30 %) har taget efteruddannelse i Den forskel kan skyldes, at folk i job får betalt deres efteruddannelse af deres arbejdsgiver. Ledig Har du taget efteruddannelse i 2010? I job Ja 50% 60% 70% Under 1 år eller mere end 5 år i samme job giver ikke efteruddannelse En større andel af folk, som har været 3-4 år i deres nuværende job (46 %) har efteruddannet sig i 2010 end folk, der har været under 1 år (37 %) eller mere end 5 år i den samme stilling (32 %). Flere folk, som har været i deres job 1-2 år (41 %) end 5+ år, har også fået efteruddannelse i Har du taget efteruddannelse i 2010? Har været i nuværende job i 5 år eller længere Har været i nuværende job i 3-4 år Har været i nuværende job i 1-2 år Har været i nuværende job under 1 år 0% 10%20%30%40%50%60%70% Ja 8/13

9 FORVENTNINGER TIL % ser mere uddannelse i 2011 Flertallet; nemlig 1 ud af 3 regner med at blive efteruddannet mere i år. 29 % forventer efteruddannelse i samme omfang som i % tror på, at mængden skæres ned i år. Blandt gruppen, som har efteruddannet sig i 2010, forventer signifikant færre, at de får mere efteruddannelse i Kun 28 % forventer mere, hvorimod halvdelen (49 %) regner med mindre efteruddannelse i år. 57 % tror, at mængden vil være den samme i 2010 og Efteruddannelse øger forventninger Væsentligt flere i gruppen, som har efteruddannet sig i 2010, forventer at få en lønforhøjelse i år. Andelen er 43 % kontra 34 %, som ikke regner med mere i løn. Har du taget efteruddannelse i 2010? Forventer mere efteruddannelse Forventer samme mængde efteruddannelse Forventer mindre efteruddannelse Forventer ikke lønstigning i 2011 Forventer lønstigning i % 10%20%30%40%50%60%70%80% Har du taget efteruddannelse i 2010? Ja Ja 50% 60% 70% Unge forventer mere uddannelse Tendensen viser, at alderen indvirker på forventninger til mængden af efteruddannelse i år. Væsentligt flere af de unge mellem 18 og 39 år (35-36 %) end 40 år og opefter (26-29 %) regner med at få tilbudt mere efteruddannelse i løbet af I forhold til køn, region, stillingsniveau samt ledig kontra i job er der ingen signifikante forskelle omkring forventninger til efteruddannelse. Mere efteruddannelse Samme mængde efteruddannelse Mindre efteruddannelse Hvad er dine forventninger til efteruddannelse i 2011? Ved ikke 50+ år år år år FRAVALG AF UDDANNELSE 9/13

10 Hver 3. virksomhed bevilliger ikke Arbejdspres (30 %), manglende bevillinger (32 %) samt andre årsager (32 %) er de væsentligste grunde til, hvorfor folk ikke har efteruddannet sig sidste år. Andre årsager består primært af, at folk er dimittender, er nyansatte, mangler behov, mangler interesse eller på grund af jobskifte, ledighed, barsel eller, at der ikke findes relevant efteruddannelse. I kun 1 ud af 29 tilfælde står der en kollega i vejen for at få efteruddannelse. Mænd føler større tidspres Af forklaringer på, hvorfor folk ikke har efteruddannet sig i 2010, har signifikant flere mænd (36 %) end kvinder (25 %) følt et arbejdspres og derfor ikke afset tid til efteruddannelse. Derimod forklarer en større andel blandt kvinder (6,8 %) kontra mænd (0,8 %) den manglende efteruddannelse med, at de har haft orlov. Flere kvinder (36 %) fremhæver andre årsager. Kun 28 % blandt mænd giver sådanne forklaringer. Andre årsager dækker især over, at folk er nyuddannede eller er startet i nyt job, er ledige, ikke føler et behov, er nye på arbejdsmarkedet, er på barsel, mangler lysten eller på grund af besparelser hos arbejdsgiver. Hele DK uddanner sig af de samme grunde I forhold til hvorfor de ansatte har taget efteruddannelse, er der ingen regional forskel. På det omvendte spørgsmål adskiller de to regioner sig kun ved, at en større andel i Jylland (37 %) end på Sjælland (29 %) forklarer sig med andre årsager. Manglende bevillinger Arbejdspres Jeg er ikke blevet gjort bekendt Jeg har i stedet for deltaget i Hjemmeboende børn Orlov Andre kolleger står foran mig Andre årsager Manglende bevillinger Arbejdspres Jeg er ikke blevet gjort Jeg har i stedet for Hjemmeboende børn Orlov Andre kolleger står foran Andre årsager Arbejdspres Jeg har i stedet for Hvorfor har du ikke taget efteruddannelse i 2010? Hvorfor har du ikke taget efteruddannelse i 2010? Hvorfor har du ikke taget efteruddannelse i 2010? Orlov Kvinde Mand Sjælland + Hovedstaden Jylland + Fyn Andre årsager 10/13

11 BALANCE UNDER UDDANNELSE Privatlivet lider under efteruddannelse For hele 85 %, der har efteruddannet sig, går deres ubalance udover deres privatliv. 1 ud af 10 føler, at de lader ubalancen gå mest udover selve efteruddannelsen. Privatlivet Studielivet Hvad går/gik ubalancen væsentligst ud over? Arbejdslivet Andet Ved ikke 50% 60% 70% 80% 90% Nogenlunde livsbalance Gennemsnitligt vurderes balancen mellem arbejdsliv, studieliv og privatliv at være på 2,9. Mere end hver 3. (36 %) svarer 3. I forhold til forskellige typer af efteruddannelse er der kun en signifikant forskel, nemlig mellem kortere og mellemlange uddannelser; en større andel på mellemlange (42 %) end på kortere uddannelser (29 %) har følt en vis ubalance i studieperioden. Har der været balance mellem arbejdsliv, studieliv og privatliv under deltagelsen i den videregående efteruddannelse? 5 I meget høj grad 3 1 Slet ikke VÆGTNING AF UDDANNELSE Hver 7. er ikke opdateret fagligt Gennemsnittet for, om folk har fået tilstrækkelig efteruddannelse, er på 3,5 på 5-punktsskalaen. Næsten halvdelen (48 %) føler, at de i høj eller meget høj grad er fagligt up-to-date. 38 % er opdateret i nogen grad, mens 14 % kun i mindre grad eller slet ikke har fået tilstrækkelig efteruddannelse. Har du fået tilstrækkelig efteruddannelse til at være fagligt upto-date? 5 I meget høj grad Slet ikke 11/13

12 Efteruddannelse er meget vigtig Vigtigheden af efteruddannelse ligger gennemsnitligt på 4,1 på 5- punktsskalaen. 3 ud af 4 (74 %) svarer 4 eller 5 og synes, at efteruddannelse har stor betydning. 4 ud af 10 mener endda, at efteruddannelse er meget vigtig. Kun 5,1 % ser ingen eller kun lille vigtighed. Hvor vigtig er efteruddannelse for dig? 5 I meget høj grad Slet ikke Kvinder vægter efteruddannelse Væsentligt flere kvinder (78 %) end mænd (70 %) synes, at efteruddannelse er meget vigtig. En større andel af mænd (7,3 %) end kvinder (3,2 %) tillægger samtidig efteruddannelse ingen eller kun en lille betydning. Efteruddannelse er meget vigtigere for kvinder. Kvinde Mand Hvor vigtig er efteruddannelse for dig? Vigtig Ikke vigtig 50% 60% 70% 80% Medarbejdere prioriterer uddannelse Væsentligt flere medarbejdere (77 %) synes, at efteruddannelse er vigtig i forhold til folk på ledelsesniveau. Kun 71 % hos mellemledere mener, at efteruddannelse er vigtig. Andelen i topledelsen er kun 63 %. Hvor vigtig er efteruddannelse for dig? Topledelse Mellemledelse Medarbejder Vigtig Ikke vigtig 50% 60% 70% 80% 12/13

13 ANBEFALING AF UDDANNELSE Efteruddannelse anbefales meget I god tråd med den opfattede vigtighed anbefales efteruddannelse meget. Gennemsnittet er 4,3 på 5- punktsskalaen. Kun 3,2 % vil ikke eller kun i lille grad anbefale at efteruddanne sig. Over halvdelen (53 %) svarer 5: I meget høj grad. 5 I meget høj grad I hvilken grad vil du anbefale efteruddannelse til andre? Slet ikke 2 50% 60% Over halvdelen vil uddanne sig 35 % overvejer i meget høj grad at deltage i efteruddannelse i % overvejer derimod stort set ikke efteruddannelse. Gennemsnittet ligger på 3,6. 5 I meget høj grad I hvilken grad overvejer du at tage efteruddannelse i 2011? 1 Slet ikke /13

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om efteruddannelse, 213 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 91% (N=134)Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 78 Mand 632 Svar i alt 134 8 Er du: 7 6 5 4 3 78 632 2 1 Kvinde Mand Hvor gammel

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2)

Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2) Rapportering af medlemsundersøgelse for Dansk Facilities Management netværk Oktober 2011 Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2) Svarprocenten for hele undersøgelsen er på 23 - eller 92 ud af 400 mulige

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Mødekultur. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse. Marts 2009. Hovedresultater. Baggrund for undersøgelsen

Mødekultur. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse. Marts 2009. Hovedresultater. Baggrund for undersøgelsen Hovedresultater 15 % arbejde bruges på møder CA s medlemmer bruger i gennemsnit 5,6 timer om ugen i møder. Dette svarer til 15 % af en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer. Hvert fjerde møde uden dagsorden

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? HVIS DU ER LEDIG OG UNDER 30 ÅR, GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR DIG I DIT LEDIGHEDSFORLØB. DENNE PJECE ER ET TILLÆG TIL PJECEN DINE MULIGHEDER SOM LEDIG. DU FINDER INFORMATION

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT

BESKÆFTIGELSESRAPPORT : BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER... 3 1.1 Konklusioner... 3 2. METODE... 3 2.1 Undersøgelsens

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danmarks Lærerforening Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Omnibusundersøgelse om pårørende

Omnibusundersøgelse om pårørende Omnibusundersøgelse om pårørende Gennemført af CEM Institute Voxmeter for November 2014 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om pårørende er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

LEDERKARRIEREN ANNO 2012

LEDERKARRIEREN ANNO 2012 LEDERKARRIEREN ANNO 2012 Juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Resumé side 3 Lederkarrieren i gennemsnit side 6 Efteruddannelse i ledelse side 9 Ledighed side 11 Erfaring som opsagt Årsag til

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Indledning Fagligt og pædagogisk ajourførte lærere sikrer høj kvalitet i undervisningen. Og efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn,

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Bilagskompendium Undersøgelse og analyse af nærværsfaktorer blandt langtidsfriske i Region Sjælland Februar 2014 Seniorkonsulent Anette Hansen og

Læs mere

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Januar 205 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om værdig ældrepleje er gennemført for Ældre Sagen i forbindelse med Voxmeters

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere.

Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere. Rapport om arbejdssituationen for uddannede musicalperformere. Det Danske Musicalakademi Fredericia Oktober 2012 1 Indhold Overblik 3 Arbejde i de sidste 12 måneder (sep. 2011-aug. 2012) 4 Arbejde i de

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet. 1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

50+ Kompetenceudvikling er stadig i fokus hos DIEU undersøgelse

50+ Kompetenceudvikling er stadig i fokus hos DIEU undersøgelse 50+ Kompetenceudvikling er stadig i fokus hos DIEU undersøgelse 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Konkluderende resume 4 DIEU undersøgelse af efteruddannelse 50+ 5 Hvem er svarpersonerne? 5 Efteruddannelsesstatus

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Ansatte i praksissektoren

Ansatte i praksissektoren Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere