Prostitution i gråzonen. Konklusion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prostitution i gråzonen. Konklusion"

Transkript

1 Konklusion I så godt som samtlige ordføreres taler under behandlingen af lovforslaget L 43, repræsenteres prostitution som et socialt problem og som en nedværdigende beskæftigelse. Dette ud fra en betragtning af, at prostituerede er ofre, der lider skade af deres erhverv. Ved folketingsdebatten blev der lagt vægt på, at lovforslaget langt fra var et oplæg til en reel lovliggørelse af prostitution. At nogle prostituerede vælger deres erhverv frivilligt og flere, om end måske et mindretal, tilmed kan lide deres arbejde, blev kun berørt perifert. Resultatet er en moralsk afstandstagen til prostitution eller en bibeholdelse af en abolitionistisk model. Denne forståelse af prostitution beror til dels på, at der ikke i tilstrækkelig grad skelnes mellem frivillig versus ufrivillig prostitution. Resultatet bliver en homogenisering af prostituerede; en offerideologi hvor gadeprostituerede gøres til repræsentanter for alle prostituerede. Hermed negligeres det faktum, at prostituerede er en fragmenteret gruppe, der ikke nødvendigvis qua deres beskæftigelse har særlig meget til fælles. I modsætning til dette står Socialministeriets seksualvejledning. Ifølge seksualvejledningen bør det offentlige hjælpe handicappede med at opsøge kontakt til en prostitueret. Seksuel tilfredsstillelse artikuleres i den kontekst som sammenhængende med personlig velvære, hvor handicappede ikke skal begrænses i deres seksuelle muligheder og følgelig skal have mulighed for at gå til en prostitueret. På den baggrund kan offentlige institutioner optræde som mellemmænd i relationen mellem kunde og udbyder. Hermed bliver prostitution et integreret del af offentligt forsorgsarbejde, og får karakter af en art velfærdsydelse, der tilbydes handicappede i bestræbelsen på at skabe et så normalt liv som muligt. Mulighedsbetingelsen for dette er i modsætning til L 43 en skelnen mellem frivillig og tvungen prostitution, hvor førstnævnte ikke nødvendigvis anses for problematisk. Dette forekommer noget paradoksalt set i relation til L 43, da man derved søger at løse et problem: handicappedes manglende involvering i seksuelle relationer, ved at reproducere et andet (antaget) problem: prostitution. Repræsentationen af prostitution såvel som af prostituerede i Muskelkraft korresponderer i det store hele med Socialministeriets fremstilling heraf. Muskelsvindlere trækker i deres fremstilling af prostituerede ligeledes på en ressourceretorik, hvor prostitution antages at have en social hjælpefunktion. Således artikuleres prostitution som et muligt og legitimt middel til opnåelse af fysisk og psykisk velvære.

2 Det fremgår af den anvendte retorik i Folketinget, at ordførerne er bevidste om det velkendte faktum, at det primært er kvinder, der prostituerer sig ved at udbyde seksuelle ydelser til mænd. Dette til trods diskuteres prostitution ikke i sammenhæng med en kønsdebat. Denne manglende kønsmæssige tilgang til prostitution har betydet, at det i Danmark ikke har været muligt at inddrage prostitution som et tema i ligestillingspolitikken (Sjørup og Spanger, 2001: 5-6). Trods at mænd er overrepræsenterede (som kunder) i kønshandlen, er det den prostituerede (det vil sige primært kvinder) der forbliver det eneste reguleringsobjekt, mens kunderne, det vil sige mændene, klarer frisag. Hermed reguleres udelukkende den ene part og til med den part, der udgør minoriteten, i en ellers åbenlys tosidig relation. Således medvirker gældende lov til at reproducere et kønnet bias. Den behandlermentalitet, der i Folketinget lægges for dagen, hvor prostituerede med alle midler må og skal hjælpes ud af deres erhverv, baserer sig på en universalisering af en kulturelt specifik seksualmoral, hvor seksuelle handlinger, der falder uden for det monogame, heteroseksuelle kærlighedsbaserede monogami, antages at have skadelige virkninger for den, der udbyder den seksuelle ydelse kvinden. I modsætning hertil står Socialministeriets iscenesættelse af seksualitet, der, inspireret af WHOs definition, italesættes som et basalt behov på lige fod med andre menneskerettigheder. Det er med reference til denne formodede prægivne seksualitet, at prostitution som en velfærdsydelse bliver muliggjort. Muskelkraft trækker ligeledes på denne forståelse af seksualitet. Dog italesætter muskelsvindlere som de eneste prostitution i eksplicit kønnede termer. I deres tilgang til brugen af prostitution, trækker og citerer muskelsvindlere traditionelle kønsrollemønstre, hvor mænd konstrueres som maskuline, aktive, udfarende med mere, og kvinder som feminine, passive og tilbageholdende. Seksualitet italesættes yderligere i kønnede termer, hvor kvinden ækvivalerer sex med intimitet, kærlighed og følelser. Modsat mænds seksualitet der ikke nødvendigvis forbindes med intimitet. Snarere handler det for mænds vedkommende om sex for nydelsens skyld, om et fysisk behov der skal tilfredsstillelse, jævnfør trykkogemetaforen. Følgelig bliver brugen af prostitution primært set som en mulighed for mænd. Hos Socialministeriet og Muskelkraft behandler teksterne, i hvert fald ikke eksplicit, prostitueredes stilling som medborgere. Snarere er prostituerede i førstnævnte en del af det offentlige forsorgsarbejde, mens prostituerede i Muskelkraft indgår i handicappedes krav om rettigheder. Med andre ord er prostituerede et middel til at bibringe handicappede så normale livsvilkår som muligt. Det handler således ikke om prostitueredes medborgerskab, men snarere om handicappedes; det vil sige om hvorledes handicappede via en ressourceretorik kan legitimere sig selv som kunder.

3 Den resterende del af den offentlige regulering har derimod direkte og umiddelbare konsekvenser for prostitueredes stilling som medborgere. Først og fremmest handler det om fastholdelsen af prostitution som et ikke-lovligt erhverv, der bevirker, at prostitution ikke kan inkorporeres i anden form for lovgivning. Hermed ekskluderes prostituerede fra en lang række sociale ydelser eller rettigheder. Derudover medvirker offerideologien til at ekskludere prostituerede fra et kulturelt medborgerskab. Når elendighedsretorikken søges hegemoniseret, bevirker dette, at man nægter prostituerede retten til positiv selvrepræsentation i det offentlige rum. Hermed lukkes der af for enhver alternativ italesættelse af prostitution, herunder for en reartikulation af det stigmatiserede erhverv. Politivedtægten ekskluderer ligeledes prostituerede fra dele af et kulturelt medborgerskab, hvor de ikke tilkendes ret til synlig tilstedeværelse i det offentlige rum. Trods det eksplicitte ønske om at hjælpe prostituerede, er de svageste prostituerede, gadeprostituerede, den eneste gruppe prostituerede, der i praksis forbliver kriminaliserede. Retorikken og intentionen om at beskytte prostituerede til trods forekommer det, at det i realiteten er det offentlige, der skal beskyttes fra de prostituerede. Herved placerer det offentlige, forstået som Folketinget og Socialministeriet, sig mellem to stole, hvor prostitution på den ene side ikke er kriminaliseret og således kan indgå som et integreret led i offentligt forsorgsarbejde. På den anden side er erhvervet ikke-lovligt, hvormed prostituerede ikke tildeles rettigheder som lønarbejdere. Samlet set må det konkluderes, at den danske hverken-eller politik medfører, at prostituerede ekskluderes fra en lang række rettigheder. Snarere end at hjælpe prostituerede og fritage dem fra stigmatisering og udstødelse får man med den førte politik netop fastholdt prostituerede i en marginal position; i en gråzone mellem lovligt og ulovligt arbejde. Alternativt kan disse mennesker lade sig registrere som prostituerede ved det offentlige, så de kan komme til at betale skat af deres indtjening og på den måde undgå at blive anklaget for socialbedrageri. Resultatet er i sidste instans, at prostituerede kun tildeles et partielt medborgerskab; ikke alene i kraft af lovens ånd og bogstav, men tillige ved de muligheder den åbner op og ikke lukker af for.

4 Perspektivering Det første spørgsmål, der rejser sig efter ovenstående, centrerer sig om, hvad der blev af reguleringsobjektet? Hvor i debatten er prostituerede repræsenteret ved egen stemme? Godt nok danner den abolitionistiske tilgang til prostitution hegemoni, men den står dog ikke uudfordret. Gennem de senere år er der i international kontekst opstået en række rettighedsorganisationer for prostituerede og andre sex arbejdere 1 ; en udvikling, der udfordrer synet på prostituerede som passive ofre og som kræver rettigheder og accept, som prostituerede ellers har måtte være foruden. I modsætning til det billede, som folketingsdebatten fremmaner og som medvirker til at understøtte den abolitionistiske model, kæmper prostitueredes rettighedsorganisationer for en fuld accept og for en radikal transformation af prostitutionserhvervet samt dertil knyttede vilkår - ikke for dets afskaffelse. Rettighedsorganisationerne bruger ikke ordet prostitueret om aktører, der arbejder indenfor prostitution, da dette er tillagt værdier, som aktørerne ikke ønsker at identificere sig med. I stedet foretrækker de at benytte udtrykket sexarbejder (sex worker) med tryk på sidste del af ordet, da de ikke ønsker at betragte prostitution som en identitet, men snarere som en indkomstgenererende levevej eller som et erhverv (Kempadoo, 1998: 3). Ved at fremstille sig selv via ordet sexarbejder søger prostituerede at undgå de ofte negative konnotationer som begrebet prostitueret implicerer. På den måde søger de at bryde med forestillingen 'en gang luder altid luder' og argumenterer i stedet, at prostituerede indgår i en lang række forskellige subjektpositioner, eksempelvis som sexarbejder, moder, studerende og ægtefælle. Ligeledes søger organisationerne at gøre op med synet på prostituerede som ofre, lige som de modsætter sig, at prostitution per se ækvivaleres med tvang. De anerkender, at nogle prostituerede lever under slavelignende forhold, men pointerer, at dette ikke er ensbetydende med, at al prostitution inkluderer slaveri (Bindman, 1997: 11). Ligeledes problematiseres offer -synspunktet ud fra den betragtning, at den abolitionistiske vinkel kan bruges til at nægte prostituerede deres menneskerettigheder (Kempadoo, 1998: 29). 1 begrebet sex arbejder er en samlebetegnelse for alle der er beskæftigede i sex industrien, herunder prostitution, pornografi, erotisk dans med videre.

5 I samme åndedrag anser Jo Bindman fra Anti-Slavery International (1997: 9), at fokuseringen på denne offerideologi medvirker til at opretholde dikotomiseringen luder (selvforskyldt)/madonna (offer) inden for prostitutionserhvervet: It runs the danger of reiterating the distinction between the 'innocent victim' who deserves pity and the punishment of those who have criminally abused her, and the willing 'whore' who has sacrificed her right to social protection through her degraded behaviour. (Bindman, 1997: 9) Prostituerede i rettighedsorganisationerne giver i forlængelse heraf udtryk for, at den udbredte tendens til offerideologi i vesten, hvor velment den end måtte være, snarere medvirker til at marginalisere og stigmatisere dem: Even when we are inscribed less negatively or even sympathetically within dominant discourses we are not exempt from stigmatisation or social exclusion. As powerless, abused victims with no resources, we are seen as objects of pity (Sex Workers Manifesto, 1997:1) Denne stigmatisering ønsker rettighedsorganisationerne at bekæmpe, idet de anser den for en af de væsentligste årsager til, at prostitution er en hård branche at befinde sig i. Den bedste løsning til at sikre og fremme de prostitueredes rettigheder og accept i samfundet er i følge dem selv ved at legalisere prostitution (World Charter For Prostitutes Rights). Prostitution kan og bør ifølge dem betragtes som et arbejde på lige fod med andet emotionelt, kommercialiseret arbejde, som eksempelvis psykiatri og omsorgsarbejde en betragtning, der korresponderer med såvel Socialministeriets som Muskelkrafts fremstilling. I stedet for at høre ind under straffeloven anser de således, at prostitution burde blive dækket af arbejdsloven og den offentlige sundhedspolitik, så prostituerede kunne få samme rettigheder som andre arbejdende samfundsborgere (Bindman, 1997: 5-6). De argumenterer endvidere, at prostituerede ved en legalisering ville kunne få bedre beskyttelse mod voldelige kunder (Bindman, 1997: 6). I en omfattende analyse af lighederne mellem prostituerede og andre arbejdere, samt de delte udbyttelsesformer erhvervene imellem, demonstrerer Bindman, at allerede eksisterende menneskerettigheder og anti-slave konventioner er tilstrækkelige til at bekæmpe slaveri inden for sexindustrien (Kempadoo, 1997: 31). Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt en legalisering i

6 realiteten ville kunne yde prostituerede en større hjælp og beskyttelse, end den gældende hverkeneller lovgivning et alternativ der imidlertid ikke på noget tidspunkt debatteres i Folketinget. Den vigtigste grund til at legalisere prostitution skulle dog være for at bekæmpe den stigmatisering og fordømmelse, som prostituerede møder i kraft af deres erhverv (Sex Workers Manifesto, 1997: 2, World Charter For Prostitutes Rights); den afstandstagen fra resten af samfundet, der bevirker at de ekskluderes fra fællesskabet og således ikke får samme ret til at definere sig selv som borgere, arbejdere eller kvinder (Bindman, 1997: 4). De prostituerede er i det hele taget meget optagede af at pointere alle de ligheder, de har med andre borgere og arbejdere frem for de steder, hvor de skiller sig ud, for på den måde at retfærdiggøre, at de bør have adgang til samme rettigheder som andre arbejdere (Bindman, 1997: 6). Hvor mange prostituerede, der føler, at disse organisationer repræsenterer deres interesser, er umuligt at fastslå. Ikke desto mindre indikerer selve det faktum, at prostituerede organiserer sig og søger at opnå rettigheder, medbestemmelse og indflydelse på egne livsvilkår, at i hvert fald nogle prostituerede er aktivt handlende aktører på lige fod med ikke-prostituerede. Set i dette lys er det ikke et kategorisk imperativ, at prostitution er et rum for armod og hjælpeløshed. Det er også udgangspunkt for aktør-handlen, for mobilisering og kamp for medindflydelse på egen livssituation. Prostituerede er ikke per definition passive objekter, der ligger under for repressive strukturer; de gør aktivt brug af den eksisterende seksuelle orden. De trækker på den, producerer og reproducerer den, men de forandrer den også. Også i en dansk kontekst har der været spæde skridt til en større solidaritet og sammenhold blandt prostituerede. Eksempelvis har 100 prostituerede oprettet et netværk på internettet Dreamgirl.dk hvor der netop tages kraftigt afstand fra såvel tvangs- som elendighedsretorikken. De fastholder i stedet over for Faklens udsendte medarbejder at: Vi er stærke kvinder, der selv har valgt vores fag. (Larsen, 2001). I 1993 var der tilmed en gruppe danske prostituerede, der demonstrerede på Kultorvet til fordel for en legalisering af prostitution. Deres talskvinde, Jackie Siewens, udtalte i den forbindelse:

7 Vi ønsker, at vores arbejde bliver legalt, så vi kan blive registreret, komme i a-kasse og betale skat. Der skal ikke sidde 179 mennesker på Christiansborg og bestemme, at vi ikke må sælge vores krop. Det er det eneste, vi ejer, og vi vil selv have lov til at bestemme, om vi vil sælge den eller ej. Vi vil behandles som mennesker og ikke være nødsaget til at gøre vores arbejde i det skjulte. (Sandvej, 1999) Trods ovenstående protester fra danske prostituerede, er deres røster intet steds at finde i Folketingets debat de glimrer rent ud sagt i kraft af deres fravær. Kun organisationer, der arbejder for og ikke med prostituerede, så som Reden og Pro-Centret har været inddraget i form af høringer. Reden arbejder imidlertid som bekendt primært med narkoprostituerede mens Pro-Centrets eksplicitte mål er at bekæmpe prostitution. Det forekommer mildest talt forundringsvækkende, at netop de mennesker, man eksplicit ønsker at hjælpe og beskytte, på intet tidspunkt inddrages i debatten. Prostituerede repræsenteres ikke med mindre de netop optræder i offerroller og dermed statuerer et afskrækkende eksempel for, hvordan det kan gå kvinder, hvis disse vover sig ind i prostitutionserhvervet. Järvinen pointerer i denne forbindelse, at der både mangler forskning og en seriøs debat om prostitution i Danmark (1991: 17). Når prostituerede og deres rettighedsorganisationer kun i så begrænset omfang inddrages i debatten, skyldes dette efter al sandsynlighed at dømme den politiske korrekthed og moraliserende bedrevidenhed, der præger snart sagt alle niveauer af prostitutionsdebatten. Som påpeget i analysen af den offentlige regulering af prostitution søges offerideologien og elendighedsretorikken hegemoniseret og ekspanderet til at gælde hele det offentlige rum. Dette bevirker, at al alternativ italesættelse af prostitution ekskluderes; hvis man vover at bryde med disse rigide tankefigurer og argumentationslogikker og omtale prostitution i mere positive termer, får man et sagsanlæg på nakken. Der er dog, som tidligere beskrevet, enkelte politikere, der anerkender et frivilligt aspekt i prostitutionserhvervet. Eksempelvis udtaler Elisabeth Arnold (RV): Jeg synes, det må være på tide at sige, at formålet med denne lov først og fremmest er at komme af med dobbeltmoralen ved at sige, at vi vil acceptere, at der findes folk, der ernærer sig på denne måde. Det vil vi ikke kriminalisere, og vi vil heller ikke fordømme det (Arnold, : 1).

8 Denne erkendelse medfører imidlertid på intet tidspunkt, at man så meget som overvejer at legalisere erhvervet. Selv samme politiker fastholder i kraft af sin støtte til lovforslaget, at prostitution bør forblive ikke-lovligt. Disse betragtninger får hermed i praksis ingen som helst effekt. Således fordømmes den frivillige prostituerede ikke; hun ignoreres. Det siger vel lidt om interessen i at lytte og føre en reel debat? Denne mangel på lydhørhed over for prostitueredes krav og ønsker beror måske på en velment, men dog misforstået, empati. Prostitution forekommer os at være legemliggørelsen af selve det forfærdelige (Skaarup, c: 2). Vi kan ikke forestille os, at nogen frivilligt eller endda velovervejet, skulle lade sig udsætte for noget så nedværdigende og nederdrægtigt. Som Gitte Seeberg ( : 1) så malerisk udtrykker det: Der er vel ingen, der ønsker, at deres egne børn havner i denne situation. Alene det moralske udgangspunkt hindrer os således i at tro eller endsige anerkende, at prostitution i nogle tilfælde skulle kunne være en beskæftigelse, som udøverne har valgt frivilligt. En frugtbar debat, der genererer nye indsigter i problematikker forbundet med prostitution og som stiller sig lydhør over for de involverede parter, fordrer imidlertid, at man holder inde med at svinge moralens faner. Forudsætningen for en sådan debat må nødvendigvis tage udgangspunkt i den andens, det vil sige den prostitueredes, egne livserfaringer. Dette fordrer, at man frem for misforstået identifikation med prostituerede begynder at respektere dem som en anden (Berg- Sørensen, 1996: 186ff). Heri ligger en betragtning om, at identifikation med den anden ikke og aldrig må være en nødvendig forudsætning for respekt. Inspireret af Jacques Derrida, kunne det argumenteres, at respekt må bygge på en stillingtagen i en konkret situation til den andens singularitet. I en sådan tolkning må respekt dermed baseres på et løfte, et løfte bestående af en fortsat forpligtelse til at holde relationen til den anden åben, en åbning der altid er kommende, eller som Derrida (1996: 83) udtrykker det á venir. Ud fra et mere pragmatisk synspunkt kan det yderligere påpeges, at problemer forbundet med prostitutionserhvervet ikke forsvinder, blot fordi man pointerer over for hinanden og prostituerede, at de er ofre. Det eneste man opnår herved, er at gøre prostituerede til gidsler i et korstog mod prostitution.

9 Hensigten med dette er ikke en entydig salgstale for en legalisering af al form for prostitution; ej heller er det en forfægtelse af, at en stor del af de, der er beskæftigede i prostitutionserhvervet, lider under det. Ikke desto mindre rejser der sig unægteligt i den opstyltede debat om en indholdsløs»afkriminalisering«et spørgsmål om, for hvis skyld det egentlig er, man lovgiver? (Sandvej, 1999). Måske er det, som også Jo Doezema (1998: 42) påpeger, fordi:... it is easier to gain support for victims of evil traffickers than for challenging structures that violate sex workers human rights. Man fristes således til at flirte med den tanke, at tvangsretorik og offerideologi kunne tænkes at tilvejebringe en god undskyldning eller en nem udvej for de, der ikke vil anerkende, at emner bragt på banen af prostitueredes rettighedsorganisationer må og skal tages alvorligt.

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sex til salg. Hvad har prostitution. Indledning AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER

Sex til salg. Hvad har prostitution. Indledning AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER 3 Indledning Sex til salg AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER Hvad har prostitution med ligestilling at gøre? Umiddelbart er det jo indlysende: Så længe der er kvinder, som lever af at sælge deres seksualitet

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2007/2263(INI) 19.3.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om prostitution og sundhedskonsekvenserne for kvinder i medlemsstaterne (2007/2263(INI))

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer.

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer. Stop en halv Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen.

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen. Sus Oplæg om danske sexarbejdere Jeg har fået lov til at udtale mig om om hvem de danske sexarbejdere er. En af mine kollegaer, protesterede højlydt da hun hørte, at man på konferencen her, som alle andre

Læs mere

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 3. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder,

Læs mere

DANSEN OM DEN VARME GRØD

DANSEN OM DEN VARME GRØD 1 2 lorem ipsum DANSEN OM DEN VARME GRØD ELLER HISTORIEN OM DET INDRE BÆST Vi skaber selv, det indre bæst Sådan bliver den, din exceptionelle ven Hvad jeg i virkeligheden frygter, er at han har en stærkere

Læs mere

Interviewguide for sexarbejdere

Interviewguide for sexarbejdere Interviewguide for sexarbejdere Der er rigtig mange, som gerne vil i kontakt med sexarbejdere. Det oplever vi I SIO særligt meget fordi vi modtager mange forespørgsler på om vi kan videreformidle kontakten.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed CRF s formidlingsdag 2015 Jeanett Bjønness Post.doc. Center for Rusmiddelforskning, Århus Arbejde og tvang < > strategi og kontrol Sexsalg

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer. Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Den Seksuelle Problematik

Den Seksuelle Problematik 1 Den Seksuelle Problematik Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Seksualitet repræsenterer

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere