Prostitution i gråzonen. Konklusion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prostitution i gråzonen. Konklusion"

Transkript

1 Konklusion I så godt som samtlige ordføreres taler under behandlingen af lovforslaget L 43, repræsenteres prostitution som et socialt problem og som en nedværdigende beskæftigelse. Dette ud fra en betragtning af, at prostituerede er ofre, der lider skade af deres erhverv. Ved folketingsdebatten blev der lagt vægt på, at lovforslaget langt fra var et oplæg til en reel lovliggørelse af prostitution. At nogle prostituerede vælger deres erhverv frivilligt og flere, om end måske et mindretal, tilmed kan lide deres arbejde, blev kun berørt perifert. Resultatet er en moralsk afstandstagen til prostitution eller en bibeholdelse af en abolitionistisk model. Denne forståelse af prostitution beror til dels på, at der ikke i tilstrækkelig grad skelnes mellem frivillig versus ufrivillig prostitution. Resultatet bliver en homogenisering af prostituerede; en offerideologi hvor gadeprostituerede gøres til repræsentanter for alle prostituerede. Hermed negligeres det faktum, at prostituerede er en fragmenteret gruppe, der ikke nødvendigvis qua deres beskæftigelse har særlig meget til fælles. I modsætning til dette står Socialministeriets seksualvejledning. Ifølge seksualvejledningen bør det offentlige hjælpe handicappede med at opsøge kontakt til en prostitueret. Seksuel tilfredsstillelse artikuleres i den kontekst som sammenhængende med personlig velvære, hvor handicappede ikke skal begrænses i deres seksuelle muligheder og følgelig skal have mulighed for at gå til en prostitueret. På den baggrund kan offentlige institutioner optræde som mellemmænd i relationen mellem kunde og udbyder. Hermed bliver prostitution et integreret del af offentligt forsorgsarbejde, og får karakter af en art velfærdsydelse, der tilbydes handicappede i bestræbelsen på at skabe et så normalt liv som muligt. Mulighedsbetingelsen for dette er i modsætning til L 43 en skelnen mellem frivillig og tvungen prostitution, hvor førstnævnte ikke nødvendigvis anses for problematisk. Dette forekommer noget paradoksalt set i relation til L 43, da man derved søger at løse et problem: handicappedes manglende involvering i seksuelle relationer, ved at reproducere et andet (antaget) problem: prostitution. Repræsentationen af prostitution såvel som af prostituerede i Muskelkraft korresponderer i det store hele med Socialministeriets fremstilling heraf. Muskelsvindlere trækker i deres fremstilling af prostituerede ligeledes på en ressourceretorik, hvor prostitution antages at have en social hjælpefunktion. Således artikuleres prostitution som et muligt og legitimt middel til opnåelse af fysisk og psykisk velvære.

2 Det fremgår af den anvendte retorik i Folketinget, at ordførerne er bevidste om det velkendte faktum, at det primært er kvinder, der prostituerer sig ved at udbyde seksuelle ydelser til mænd. Dette til trods diskuteres prostitution ikke i sammenhæng med en kønsdebat. Denne manglende kønsmæssige tilgang til prostitution har betydet, at det i Danmark ikke har været muligt at inddrage prostitution som et tema i ligestillingspolitikken (Sjørup og Spanger, 2001: 5-6). Trods at mænd er overrepræsenterede (som kunder) i kønshandlen, er det den prostituerede (det vil sige primært kvinder) der forbliver det eneste reguleringsobjekt, mens kunderne, det vil sige mændene, klarer frisag. Hermed reguleres udelukkende den ene part og til med den part, der udgør minoriteten, i en ellers åbenlys tosidig relation. Således medvirker gældende lov til at reproducere et kønnet bias. Den behandlermentalitet, der i Folketinget lægges for dagen, hvor prostituerede med alle midler må og skal hjælpes ud af deres erhverv, baserer sig på en universalisering af en kulturelt specifik seksualmoral, hvor seksuelle handlinger, der falder uden for det monogame, heteroseksuelle kærlighedsbaserede monogami, antages at have skadelige virkninger for den, der udbyder den seksuelle ydelse kvinden. I modsætning hertil står Socialministeriets iscenesættelse af seksualitet, der, inspireret af WHOs definition, italesættes som et basalt behov på lige fod med andre menneskerettigheder. Det er med reference til denne formodede prægivne seksualitet, at prostitution som en velfærdsydelse bliver muliggjort. Muskelkraft trækker ligeledes på denne forståelse af seksualitet. Dog italesætter muskelsvindlere som de eneste prostitution i eksplicit kønnede termer. I deres tilgang til brugen af prostitution, trækker og citerer muskelsvindlere traditionelle kønsrollemønstre, hvor mænd konstrueres som maskuline, aktive, udfarende med mere, og kvinder som feminine, passive og tilbageholdende. Seksualitet italesættes yderligere i kønnede termer, hvor kvinden ækvivalerer sex med intimitet, kærlighed og følelser. Modsat mænds seksualitet der ikke nødvendigvis forbindes med intimitet. Snarere handler det for mænds vedkommende om sex for nydelsens skyld, om et fysisk behov der skal tilfredsstillelse, jævnfør trykkogemetaforen. Følgelig bliver brugen af prostitution primært set som en mulighed for mænd. Hos Socialministeriet og Muskelkraft behandler teksterne, i hvert fald ikke eksplicit, prostitueredes stilling som medborgere. Snarere er prostituerede i førstnævnte en del af det offentlige forsorgsarbejde, mens prostituerede i Muskelkraft indgår i handicappedes krav om rettigheder. Med andre ord er prostituerede et middel til at bibringe handicappede så normale livsvilkår som muligt. Det handler således ikke om prostitueredes medborgerskab, men snarere om handicappedes; det vil sige om hvorledes handicappede via en ressourceretorik kan legitimere sig selv som kunder.

3 Den resterende del af den offentlige regulering har derimod direkte og umiddelbare konsekvenser for prostitueredes stilling som medborgere. Først og fremmest handler det om fastholdelsen af prostitution som et ikke-lovligt erhverv, der bevirker, at prostitution ikke kan inkorporeres i anden form for lovgivning. Hermed ekskluderes prostituerede fra en lang række sociale ydelser eller rettigheder. Derudover medvirker offerideologien til at ekskludere prostituerede fra et kulturelt medborgerskab. Når elendighedsretorikken søges hegemoniseret, bevirker dette, at man nægter prostituerede retten til positiv selvrepræsentation i det offentlige rum. Hermed lukkes der af for enhver alternativ italesættelse af prostitution, herunder for en reartikulation af det stigmatiserede erhverv. Politivedtægten ekskluderer ligeledes prostituerede fra dele af et kulturelt medborgerskab, hvor de ikke tilkendes ret til synlig tilstedeværelse i det offentlige rum. Trods det eksplicitte ønske om at hjælpe prostituerede, er de svageste prostituerede, gadeprostituerede, den eneste gruppe prostituerede, der i praksis forbliver kriminaliserede. Retorikken og intentionen om at beskytte prostituerede til trods forekommer det, at det i realiteten er det offentlige, der skal beskyttes fra de prostituerede. Herved placerer det offentlige, forstået som Folketinget og Socialministeriet, sig mellem to stole, hvor prostitution på den ene side ikke er kriminaliseret og således kan indgå som et integreret led i offentligt forsorgsarbejde. På den anden side er erhvervet ikke-lovligt, hvormed prostituerede ikke tildeles rettigheder som lønarbejdere. Samlet set må det konkluderes, at den danske hverken-eller politik medfører, at prostituerede ekskluderes fra en lang række rettigheder. Snarere end at hjælpe prostituerede og fritage dem fra stigmatisering og udstødelse får man med den førte politik netop fastholdt prostituerede i en marginal position; i en gråzone mellem lovligt og ulovligt arbejde. Alternativt kan disse mennesker lade sig registrere som prostituerede ved det offentlige, så de kan komme til at betale skat af deres indtjening og på den måde undgå at blive anklaget for socialbedrageri. Resultatet er i sidste instans, at prostituerede kun tildeles et partielt medborgerskab; ikke alene i kraft af lovens ånd og bogstav, men tillige ved de muligheder den åbner op og ikke lukker af for.

4 Perspektivering Det første spørgsmål, der rejser sig efter ovenstående, centrerer sig om, hvad der blev af reguleringsobjektet? Hvor i debatten er prostituerede repræsenteret ved egen stemme? Godt nok danner den abolitionistiske tilgang til prostitution hegemoni, men den står dog ikke uudfordret. Gennem de senere år er der i international kontekst opstået en række rettighedsorganisationer for prostituerede og andre sex arbejdere 1 ; en udvikling, der udfordrer synet på prostituerede som passive ofre og som kræver rettigheder og accept, som prostituerede ellers har måtte være foruden. I modsætning til det billede, som folketingsdebatten fremmaner og som medvirker til at understøtte den abolitionistiske model, kæmper prostitueredes rettighedsorganisationer for en fuld accept og for en radikal transformation af prostitutionserhvervet samt dertil knyttede vilkår - ikke for dets afskaffelse. Rettighedsorganisationerne bruger ikke ordet prostitueret om aktører, der arbejder indenfor prostitution, da dette er tillagt værdier, som aktørerne ikke ønsker at identificere sig med. I stedet foretrækker de at benytte udtrykket sexarbejder (sex worker) med tryk på sidste del af ordet, da de ikke ønsker at betragte prostitution som en identitet, men snarere som en indkomstgenererende levevej eller som et erhverv (Kempadoo, 1998: 3). Ved at fremstille sig selv via ordet sexarbejder søger prostituerede at undgå de ofte negative konnotationer som begrebet prostitueret implicerer. På den måde søger de at bryde med forestillingen 'en gang luder altid luder' og argumenterer i stedet, at prostituerede indgår i en lang række forskellige subjektpositioner, eksempelvis som sexarbejder, moder, studerende og ægtefælle. Ligeledes søger organisationerne at gøre op med synet på prostituerede som ofre, lige som de modsætter sig, at prostitution per se ækvivaleres med tvang. De anerkender, at nogle prostituerede lever under slavelignende forhold, men pointerer, at dette ikke er ensbetydende med, at al prostitution inkluderer slaveri (Bindman, 1997: 11). Ligeledes problematiseres offer -synspunktet ud fra den betragtning, at den abolitionistiske vinkel kan bruges til at nægte prostituerede deres menneskerettigheder (Kempadoo, 1998: 29). 1 begrebet sex arbejder er en samlebetegnelse for alle der er beskæftigede i sex industrien, herunder prostitution, pornografi, erotisk dans med videre.

5 I samme åndedrag anser Jo Bindman fra Anti-Slavery International (1997: 9), at fokuseringen på denne offerideologi medvirker til at opretholde dikotomiseringen luder (selvforskyldt)/madonna (offer) inden for prostitutionserhvervet: It runs the danger of reiterating the distinction between the 'innocent victim' who deserves pity and the punishment of those who have criminally abused her, and the willing 'whore' who has sacrificed her right to social protection through her degraded behaviour. (Bindman, 1997: 9) Prostituerede i rettighedsorganisationerne giver i forlængelse heraf udtryk for, at den udbredte tendens til offerideologi i vesten, hvor velment den end måtte være, snarere medvirker til at marginalisere og stigmatisere dem: Even when we are inscribed less negatively or even sympathetically within dominant discourses we are not exempt from stigmatisation or social exclusion. As powerless, abused victims with no resources, we are seen as objects of pity (Sex Workers Manifesto, 1997:1) Denne stigmatisering ønsker rettighedsorganisationerne at bekæmpe, idet de anser den for en af de væsentligste årsager til, at prostitution er en hård branche at befinde sig i. Den bedste løsning til at sikre og fremme de prostitueredes rettigheder og accept i samfundet er i følge dem selv ved at legalisere prostitution (World Charter For Prostitutes Rights). Prostitution kan og bør ifølge dem betragtes som et arbejde på lige fod med andet emotionelt, kommercialiseret arbejde, som eksempelvis psykiatri og omsorgsarbejde en betragtning, der korresponderer med såvel Socialministeriets som Muskelkrafts fremstilling. I stedet for at høre ind under straffeloven anser de således, at prostitution burde blive dækket af arbejdsloven og den offentlige sundhedspolitik, så prostituerede kunne få samme rettigheder som andre arbejdende samfundsborgere (Bindman, 1997: 5-6). De argumenterer endvidere, at prostituerede ved en legalisering ville kunne få bedre beskyttelse mod voldelige kunder (Bindman, 1997: 6). I en omfattende analyse af lighederne mellem prostituerede og andre arbejdere, samt de delte udbyttelsesformer erhvervene imellem, demonstrerer Bindman, at allerede eksisterende menneskerettigheder og anti-slave konventioner er tilstrækkelige til at bekæmpe slaveri inden for sexindustrien (Kempadoo, 1997: 31). Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt en legalisering i

6 realiteten ville kunne yde prostituerede en større hjælp og beskyttelse, end den gældende hverkeneller lovgivning et alternativ der imidlertid ikke på noget tidspunkt debatteres i Folketinget. Den vigtigste grund til at legalisere prostitution skulle dog være for at bekæmpe den stigmatisering og fordømmelse, som prostituerede møder i kraft af deres erhverv (Sex Workers Manifesto, 1997: 2, World Charter For Prostitutes Rights); den afstandstagen fra resten af samfundet, der bevirker at de ekskluderes fra fællesskabet og således ikke får samme ret til at definere sig selv som borgere, arbejdere eller kvinder (Bindman, 1997: 4). De prostituerede er i det hele taget meget optagede af at pointere alle de ligheder, de har med andre borgere og arbejdere frem for de steder, hvor de skiller sig ud, for på den måde at retfærdiggøre, at de bør have adgang til samme rettigheder som andre arbejdere (Bindman, 1997: 6). Hvor mange prostituerede, der føler, at disse organisationer repræsenterer deres interesser, er umuligt at fastslå. Ikke desto mindre indikerer selve det faktum, at prostituerede organiserer sig og søger at opnå rettigheder, medbestemmelse og indflydelse på egne livsvilkår, at i hvert fald nogle prostituerede er aktivt handlende aktører på lige fod med ikke-prostituerede. Set i dette lys er det ikke et kategorisk imperativ, at prostitution er et rum for armod og hjælpeløshed. Det er også udgangspunkt for aktør-handlen, for mobilisering og kamp for medindflydelse på egen livssituation. Prostituerede er ikke per definition passive objekter, der ligger under for repressive strukturer; de gør aktivt brug af den eksisterende seksuelle orden. De trækker på den, producerer og reproducerer den, men de forandrer den også. Også i en dansk kontekst har der været spæde skridt til en større solidaritet og sammenhold blandt prostituerede. Eksempelvis har 100 prostituerede oprettet et netværk på internettet Dreamgirl.dk hvor der netop tages kraftigt afstand fra såvel tvangs- som elendighedsretorikken. De fastholder i stedet over for Faklens udsendte medarbejder at: Vi er stærke kvinder, der selv har valgt vores fag. (Larsen, 2001). I 1993 var der tilmed en gruppe danske prostituerede, der demonstrerede på Kultorvet til fordel for en legalisering af prostitution. Deres talskvinde, Jackie Siewens, udtalte i den forbindelse:

7 Vi ønsker, at vores arbejde bliver legalt, så vi kan blive registreret, komme i a-kasse og betale skat. Der skal ikke sidde 179 mennesker på Christiansborg og bestemme, at vi ikke må sælge vores krop. Det er det eneste, vi ejer, og vi vil selv have lov til at bestemme, om vi vil sælge den eller ej. Vi vil behandles som mennesker og ikke være nødsaget til at gøre vores arbejde i det skjulte. (Sandvej, 1999) Trods ovenstående protester fra danske prostituerede, er deres røster intet steds at finde i Folketingets debat de glimrer rent ud sagt i kraft af deres fravær. Kun organisationer, der arbejder for og ikke med prostituerede, så som Reden og Pro-Centret har været inddraget i form af høringer. Reden arbejder imidlertid som bekendt primært med narkoprostituerede mens Pro-Centrets eksplicitte mål er at bekæmpe prostitution. Det forekommer mildest talt forundringsvækkende, at netop de mennesker, man eksplicit ønsker at hjælpe og beskytte, på intet tidspunkt inddrages i debatten. Prostituerede repræsenteres ikke med mindre de netop optræder i offerroller og dermed statuerer et afskrækkende eksempel for, hvordan det kan gå kvinder, hvis disse vover sig ind i prostitutionserhvervet. Järvinen pointerer i denne forbindelse, at der både mangler forskning og en seriøs debat om prostitution i Danmark (1991: 17). Når prostituerede og deres rettighedsorganisationer kun i så begrænset omfang inddrages i debatten, skyldes dette efter al sandsynlighed at dømme den politiske korrekthed og moraliserende bedrevidenhed, der præger snart sagt alle niveauer af prostitutionsdebatten. Som påpeget i analysen af den offentlige regulering af prostitution søges offerideologien og elendighedsretorikken hegemoniseret og ekspanderet til at gælde hele det offentlige rum. Dette bevirker, at al alternativ italesættelse af prostitution ekskluderes; hvis man vover at bryde med disse rigide tankefigurer og argumentationslogikker og omtale prostitution i mere positive termer, får man et sagsanlæg på nakken. Der er dog, som tidligere beskrevet, enkelte politikere, der anerkender et frivilligt aspekt i prostitutionserhvervet. Eksempelvis udtaler Elisabeth Arnold (RV): Jeg synes, det må være på tide at sige, at formålet med denne lov først og fremmest er at komme af med dobbeltmoralen ved at sige, at vi vil acceptere, at der findes folk, der ernærer sig på denne måde. Det vil vi ikke kriminalisere, og vi vil heller ikke fordømme det (Arnold, : 1).

8 Denne erkendelse medfører imidlertid på intet tidspunkt, at man så meget som overvejer at legalisere erhvervet. Selv samme politiker fastholder i kraft af sin støtte til lovforslaget, at prostitution bør forblive ikke-lovligt. Disse betragtninger får hermed i praksis ingen som helst effekt. Således fordømmes den frivillige prostituerede ikke; hun ignoreres. Det siger vel lidt om interessen i at lytte og føre en reel debat? Denne mangel på lydhørhed over for prostitueredes krav og ønsker beror måske på en velment, men dog misforstået, empati. Prostitution forekommer os at være legemliggørelsen af selve det forfærdelige (Skaarup, c: 2). Vi kan ikke forestille os, at nogen frivilligt eller endda velovervejet, skulle lade sig udsætte for noget så nedværdigende og nederdrægtigt. Som Gitte Seeberg ( : 1) så malerisk udtrykker det: Der er vel ingen, der ønsker, at deres egne børn havner i denne situation. Alene det moralske udgangspunkt hindrer os således i at tro eller endsige anerkende, at prostitution i nogle tilfælde skulle kunne være en beskæftigelse, som udøverne har valgt frivilligt. En frugtbar debat, der genererer nye indsigter i problematikker forbundet med prostitution og som stiller sig lydhør over for de involverede parter, fordrer imidlertid, at man holder inde med at svinge moralens faner. Forudsætningen for en sådan debat må nødvendigvis tage udgangspunkt i den andens, det vil sige den prostitueredes, egne livserfaringer. Dette fordrer, at man frem for misforstået identifikation med prostituerede begynder at respektere dem som en anden (Berg- Sørensen, 1996: 186ff). Heri ligger en betragtning om, at identifikation med den anden ikke og aldrig må være en nødvendig forudsætning for respekt. Inspireret af Jacques Derrida, kunne det argumenteres, at respekt må bygge på en stillingtagen i en konkret situation til den andens singularitet. I en sådan tolkning må respekt dermed baseres på et løfte, et løfte bestående af en fortsat forpligtelse til at holde relationen til den anden åben, en åbning der altid er kommende, eller som Derrida (1996: 83) udtrykker det á venir. Ud fra et mere pragmatisk synspunkt kan det yderligere påpeges, at problemer forbundet med prostitutionserhvervet ikke forsvinder, blot fordi man pointerer over for hinanden og prostituerede, at de er ofre. Det eneste man opnår herved, er at gøre prostituerede til gidsler i et korstog mod prostitution.

9 Hensigten med dette er ikke en entydig salgstale for en legalisering af al form for prostitution; ej heller er det en forfægtelse af, at en stor del af de, der er beskæftigede i prostitutionserhvervet, lider under det. Ikke desto mindre rejser der sig unægteligt i den opstyltede debat om en indholdsløs»afkriminalisering«et spørgsmål om, for hvis skyld det egentlig er, man lovgiver? (Sandvej, 1999). Måske er det, som også Jo Doezema (1998: 42) påpeger, fordi:... it is easier to gain support for victims of evil traffickers than for challenging structures that violate sex workers human rights. Man fristes således til at flirte med den tanke, at tvangsretorik og offerideologi kunne tænkes at tilvejebringe en god undskyldning eller en nem udvej for de, der ikke vil anerkende, at emner bragt på banen af prostitueredes rettighedsorganisationer må og skal tages alvorligt.

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC

De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC De usynlige prostitutionskunder Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC Der er stor uenighed om omfanget, formerne og konsekvenserne af prostitution. Selvom der er meget debat om prostitution

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min Indhold 1 Abstract... 3 2 Indledning... 4 2.1 Problemfelt... 4 2.2 Problemformulering... 6 2.3 Uddybning af problemformulering... 6 2.4 Afgrænsninger... 6 3 Rapportens fremgangsmåde og opbygning... 8 3.1

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Tag stilling. - 8. marts-initiativets mediegruppe

Tag stilling. - 8. marts-initiativets mediegruppe Tag stilling Danskerne fremhæver, at frihed, ligeværd og solidaritet med de marginaliserede er samfundsmæssige kerneværdier. Men samfundet tager ikke et aktivt ansvar for at mindske den systematiske nedbrydning

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik

Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik Den eksisterende lovgivning og politik på områderne prostitution og menneskehandel de sidste mange år har slået fejl

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1.

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning 4 1.1 Motivation 4 1.2 Problemfelt 5 1.3 Problemformulering 7 2.0 Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring 7 2.1 Arbejdsspørgsmål 7 2.2 Definition af prostitution 7 2.3 Begrebsafklaring

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme.

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. 2. Kondomsnak Forfatter: Erik Centerwall Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. Så har vi opfordret især de unge mænd. Men unge kvinder forventes

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere