HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. november 2010

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. november 2010 Sag 166/2009 (2. afdeling) Leif Rasmussen (advokat Lars Broni, beskikket) mod Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S (advokat Henrik Valdorf-Hansen) og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kasper Mortensen for begge) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus 4. afdeling den 14. februar 2008 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 4. februar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, Leif Rasmussen, har nedlagt påstand om, at de indstævnte, Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen, principalt in solidum, subsidiært hver for sig, skal betale kr. med procesrente fra den 30. marts Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen har over for Leif Rasmussen påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af kr. med procesrente fra den 30. marts 2007.

2 - 2 - P. Olesen & Sønner har over for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen nedlagt påstand om friholdelse for ethvert beløb inklusiv renter og sagsomkostninger, som P. Olesen & Sønner måtte blive dømt til at betale til Leif Rasmussen. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen har over for P. Olesen & Sønner påstået friholdelse for ethvert beløb, som Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen måtte blive pålagt at betale til Leif Rasmussen. Anbringender Der er mellem parterne enighed om, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen under denne sag skal behandles som en enhed. P. Olesen & Sønner, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen har for Højesteret anerkendt, at der er årsagssammenhæng mellem nedbrydningsarbejdet og skaderne S1-S7, S10, S17-S19, S23 og S26, men det bestrides fortsat, at skaderne S11, S12 og S27 er opstået som følge af arbejdet udført af P. Olesen & Sønner. De har herved henvist til skønsmandens udtalelser om disse skader i forklaringen til brug for Højesteret. Den subsidiære påstand nedlagt af de indstævnte svarer til Leif Rasmussens påstand med fradrag af udgiften til afhjælpning af skaderne S11, S12 og S27, som parterne er enige om at fastsætte til kr. inklusiv moms. Leif Rasmussen har anført, at skønsmanden for Højesteret bl.a. har forklaret, at når de øvrige skader er opstået som følge af nedbrydningen, må det anses for overvejende sandsynligt, at også skaderne S11, S12 og S27 er en følge af nedbrydningen. Dette må derfor lægges til grund. P. Olesen & Sønner har bestridt, at Leif Rasmussen kan tillægges sagsomkostninger vedrørende bevisoptagelsen forud for sagsanlægget ved byretten, idet byretten den 3. januar 2007 bestemte, at Leif Rasmussen skal betale disse omkostninger, uden at afgørelsen herom blev kæret, og idet Leif Rasmussens omkostninger i sagen er afholdt af hans retshjælpsforsikring og af staten, der har meddelt ham fri proces.

3 - 3 - Leif Rasmussen har heroverfor anført, at der ikke ved byrettens afgørelse af 3. januar 2007 er gjort endeligt op med udgifterne ved den isolerede bevisoptagelse. Der er ifølge retsplejelovens 343, stk. 3, kun mulighed for, at retten kan pålægge den part, der har ønsket beviset optaget, at betale omkostninger til modparten, og denne foreløbige afgørelse kan ændres efter udfaldet af et senere sagsanlæg, således som det også senere skete ved byrettens dom. Udgifterne må erstattes som sagsomkostninger i medfør af retsplejelovens 316, stk. 1, som udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Supplerende oplysninger Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen har for Højesteret oplyst, at begge myndigheder nu henhører under Forsvarsministeriet. I Nedrivningsentreprise Kommandocentral Århus af oktober 2003 fremgår af afsnit bl.a.: ARBEJDETS UDFØRELSE.01 Krav til arbejdsmetoder Entreprenøren er i princippet frit stillet med hensyn til valg af arbejdsmetoder og hjælpemidler, og det overlades til ham ud fra egen erfaring at disponere sine ressourcer, dog forudsat: at arbejdet udføres med behørig omhu og forsigtighed, således at risiko for utilsigtede skader til stadighed begrænses mest muligt at miljøgener og øvrige gener for naboer, bygherrens tilsyn og lejere begrænses mest muligt.03 Ansvar Entreprenøren skal drage omsorg for, at nedrivningsarbejdet foretages med forsigtighed, og han bærer det fulde ansvar for alle ulemper, skader eller ulykkestilfælde, som måtte blive en følge af forsømmelighed. I nedrivningsentreprisen henvises i afsnit om grundlag for arbejdets udførelse bl.a. til SBI-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner af I denne an-

4 - 4 - visning, der er udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut, hedder det bl.a.(side 85f, side 95f og side 160): Kugle En velkendt og effektiv nedrivningsmetode er knusning med en svingende eller faldende stålkugle ophængt i en mobil kran. Der anvendes stålkugler i vægtklasse 1-5 t. Ulemper En effektiv og sikker udnyttelse af kran og kugle stiller store krav til maskinførerens dygtighed og omhu. Anvendelse af kugle er forbundet med betydelige miljøgener og risici, som hver især kræver forudgående overvejelser og forholdsregler. Dette gælder specielt rystelser i undergrunden, støv og utilsigtet nedstyrtning af bygningsdele. I flere lande har man indført miljørestriktioner i et sådant omfang, at anvendelse af kugle i praksis er forbudt. En lignende udvikling kan også forventes i Danmark. Det skal imidlertid anføres, at kuglen er et hurtigt og effektivt værktøj, og at anvendelse af kran med kugle er et en optimal metode til mange nedrivningsopgaver. Maskinhammer Til brydning af større betonmængder anvendes betonhamre monteret som redskab på gravemaskiner. Der findes et righoldigt sortiment af betonhamre, som normalt er hydrauliske: Egenvægt, hammer: kg Slagenergi: J Ulemper Maskinhugning er forbundet med miljøgener, herunder støv og støjgener. De større maskiner forvolder endvidere betydelige vibrationer. Miljøforhold Demoleringsmetoder og nedrivningsteknikker skal vælges på grundlag af de givne miljøforhold som beskrevet i kapitel 4 Vurderingen af arbejdsmetoder ud fra miljøhensyn bør ske i lyset af mulighederne for at begrænse virkningerne på omgivelserne ved særlige foranstaltninger, ek-

5 - 5 - sempelvis støj- og støjskærme, eller udførelse af arbejderne inden for særlige tidsrum, hvor virkninger og gener er mindre belastende. I tilfælde af arbejder, der er kritiske i miljømæssig henseende, bør der foretages kontrol af påvirkninger ved eksempelvis støv-, støj- og vibrationsmålinger. Det kan i denne forbindelse anbefales at foretage indledende forsøg med henblik på fastlæggelse af tilladelige niveauer for miljøpåvirkninger, eventuelt i samarbejde med den kommunale miljøkontrol eller arbejdstilsynet. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af skønsmanden, geotekniker Marianne Bondo Hoff. Hun har forklaret bl.a., at revnedannelserne i Leif Rasmussens bygning kan stamme fra den nedbrydning, der er foretaget på nabobygningen. Det er meget svært at sætte procenter på sandsynligheden for, i hvilket omfang revnerne stammer fra nedbrydningen i naboejendommen. Der er tale om et groft skøn. Det er dog overvejende sandsynligt, at revnerne stammer fra nedbrydningsarbejdet. Med overvejende sandsynlighed menes der mere end 50 %. Leif Rasmussens hus har en differenssætning på 6 mm. Det vil sige, at huset hælder 6 mm over en afstand på ca. 8 meter. Differenssætningen er ikke så voldsom, at den i sig selv har kunnet forårsage revnerne i huset. Det er ikke sandsynligt, at differenssætningen har foretaget revnerne. De skader, der er nævnt i skønserklæring nr. 2 som S1-S7, S10-S12, S17-S19, S23, S26 og S27, kan ikke være opstået som følge af sætninger i terrænet. Skaderne kan heller ikke være forårsaget af højtstående grundvand, men kan være forårsaget af temperaturafhængige bevægelser i huset. Skaderne S11 og S12 er typiske skader forårsaget af temperaturafhængige bevægelser i huset. Det er overvejende sandsynligt, det vil sige mere end 50 % sikkert, at skaderne er forårsaget af temperaturafhængige bevægelser i huset. Skaderne S1, S2 og S3 kan være skader forårsaget både af konstruktive forhold sammen med temperaturafhængige bevægelser i huset. Om revnerne er opstået på grund af de konstruktive forhold sammen med temperaturafhængige bevægelser, eller om de er opstået på grund af nedbrydningen, kan ikke siges. Skaderne S4, S5 og S6 kan være forårsaget af konstruktive

6 - 6 - forhold og temperaturafhængige bevægelser. Skaden S10, der fremgår af erklæringens bilag S11, kan være en svindrevne forårsaget af temperaturafhængige bevægelser i huset. Der kan ikke siges noget om, hvor stor sandsynligheden er herfor. Skaderne S17 og S18 kan være forårsaget af konstruktive forhold samt temperaturafhængige forhold i huset. Der kan ikke angives en procent for sandsynligheden. Skaden S23 kan være opstået ved konstruktive forhold sammen med temperaturafhængige bevægelser i huset, men skaden kan også være opstået på grund af nedbrydningen. Der kan ikke sættes procenter på sandsynligheden herfor. Skaden S27 er ligesom skaderne S11 og S12 typiske ved temperaturafhængige bevægelser i huset samt som følge af konstruktive forhold, men såfremt sagens andre skader er opstået som følge af nedbrydningen, er det overvejende sandsynligt, at skaderne S11, S12 og S27 ligeledes er opstået som følge af nedbrydningen. Hun har ikke foretaget konstruktive undersøgelser af huset og har derfor ikke fakta vedrørende huset. Erklæringerne er således udarbejdet på baggrund af et skøn. Hun mangler konkrete data på, hvordan skaderne er opstået, og hun mangler oplysninger omkring målinger vedrørende nedbrydningen. Efter Leif Rasmussens forklaringer vedrørende skaderne i huset er det mindre sandsynligt, at revnerne eller skaderne er opstået på grund af andre forhold end nedbrydningen af naboejendommen. Hvis der var tale om andre forhold end nedbrydning, ville skaderne/revnerne her have vist sig på et tidligere tidspunkt. Hun kan ikke sige noget om kraften af de vibrationer, der udspringer fra en nedbrydning foretaget enten ved et hydraulikbor eller med en nedbrydningskugle. Hun fastholder, at man ved nedbrydning i bynære områder bør lave en vibrationsmåling. Der er intet juridisk krav om dette, men hun mener som fagmand, at dette er det bedste at gøre. Via en vibrationsmåling får man gode oplysninger om risikoen for skader ved nedbrydning. Man har derfor mulighed for at stoppe arbejdet og undgå skader ved at finde en anden nedbrydningsmetode. En vibrationsmåling i forbindelse med den konkrete nedbrydning ville have

7 - 7 - kostet mellem til kr. Der er tale om et groft skøn. Gennem en vibrationsmåling får man målt vibrationshastigheden, og hvor meget nedbrydningsarbejdet vibrerer. Ved en ejendom, som ikke er optimalt funderet, må vibrationen være 3 mm pr. sekund. Generelt synes hun som fagmand, at man burde have foretaget vibrationsmålinger på de omkringliggende naboejendomme. Man burde ligeledes have kigget på skaderne på ejendommene, inden arbejdet blev startet. Hun ville have besigtiget de omkringliggende ejendomme og vurderet ejendommenes skader og have placeret vibrationsmåler på de ejendomme, hun fandt det nødvendigt. Hun ville have vurderet ejendommenes funderingsforhold samt ejendommenes skader. Denne risikovurdering indgår ikke i selve vibrationsmålingen, men er noget, der bliver foretaget ved siden af. Hun kan ikke oplyse prisen på en sådan risikovurdering. I forbindelse med udarbejdelse af en risikovurdering bliver der optaget fotos af skaderne på de ejendomme, der ligger omkring. I forbindelse med vibrationsarbejdet bliver der ført en logbog på vibrationerne. Hun kan ikke oplyse, om der til nedbrydningen af kommandocentralen kunne være brugt andre nedbrydningsmetoder end nedbrydningskuglen og hydraulikboret, da hun ikke har kendskab til nedbrydningsarbejde. Hun ved ikke, om det er sædvanligt at foretage målinger i forbindelse med det nedbrydningsarbejde, der blev foretaget. Hun har udtalt sig som geoteknikker. Hvis der er blevet foretaget vibrationsfremkaldende arbejde ca. 15 meter fra ejendommen, er det sandsynligt, at dette kunne fremkalde skader på ejendommen, uanset om arbejdet er blevet foretaget med en kugle eller med en hydraulikhammer. Sandsynligheden for, at der var opstået skader, ville være mindre, såfremt det vibrationsfremkaldende arbejde var blevet foretaget 20 meter eller 28 meter væk fra ejendommen. Hun har tidligere foretaget vibrationsmålinger på lignende nedbrydningsarbejde, og der er foretaget nedbrydning med både kugle og hydraulikbor. Der har dog været tale om nedbrydningsarbejde med større afstand til naboejendommene. Hun har ligeledes sin erfaring fra pæleramning. Ved pæleramning anvendes en faldhammer på 5-10 tons. I denne sag er der bl.a. anvendt en kugle på 900 kg. Ved pæleramning er der tale om en større kraft, da der anvendes en rambuk på 5-10 tons. Hendes vurdering af, at det er sandsynligt, at der sker skader ved nedbrydningsarbejde på en ejendom, der er placeret 15 meter væk, er vurderet på baggrund af de konkrete faktuelle oplysninger i sagen. Hun kan ikke oplyse, om der generelt ved pæleramning sker skader på ejendomme 15 meter

8 - 8 - væk. Der kan ikke siges at være en lineær sammenhæng mellem afstanden og risikoen for, at der opstår skader. Risikoen for skader falder dog jo længere afstanden er. På baggrund af de jordundersøgelser, der tidligere er lavet, er risikoen for skader større. Det må have haft en positiv effekt og begrænset risikoen for skader, at der, inden nedbrydningsarbejdet blev påbegyndt, blev gravet i ca. 1½-2 meters bredde rundt om bunkeren i 2 meters dybde. Såfremt der sker et nedbrydningsarbejde med en kugle på 900 kg 28 meter væk fra en ejendom, og der er tale om kraftige vibrationer i 20 minutter, så er der sandsynlighed for, at der kan opstå skader. Det afgørende er, om vibrationsniveauet har været højt. Det er ikke muligt på baggrund af en matematisk udmåling efterfølgende at sige, hvor stort vibrationsniveauet har været. Dette nødvendiggør et feltforsøg. Hun kunne have foretaget en mere præcis vurdering vedrørende skaderne, såfremt der havde været foretaget en vibrationsmåling. Oplysning om bunkerens præcise placering har også betydning for hendes erklæringer. Hvis man med sikkerhed kunne sige, at arbejdet blev foretaget 11 meter væk, ville hendes antagelser omkring revnedannelserne blive bestyrket. Det er stadigvæk overvejende sandsynligt, at de skader, der er set på under hendes forklaring, er opstået ved nedbrydningen. Højesterets begrundelse og resultat P. Olesen & Sønner, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen har for Højesteret anerkendt, at der er årsagssammenhæng mellem nedbrydningsarbejdet og skaderne S1-S7, S10, S17-S19, S23 og S26. Af de grunde, der er anført af landsretten, og efter skønsmandens forklaring til brug for Højesteret, tiltræder Højesteret, at det må anses for godtgjort, at samtlige skader, herunder også skaderne S11, S12 og S27, er forårsaget af nedbrydningsarbejdet. P. Olesen & Sønner var ifølge nedrivningsentreprisen af oktober 2003 vedrørende kommandocentralen frit stillet med hensyn til valg af arbejdsmetoder og hjælpemidler, og det var overladt firmaet ud fra sin egen erfaring at disponere sine ressourcer, dog således at arbejdet skulle udføres med behørig omhu og forsigtighed, således at risiko for utilsigtede skader blev begrænset mest muligt. I nedrivningsentreprisen af oktober 2003 var som grundlag for arbej-

9 - 9 - dets udførelse også henvist til SBI-anvisning 171 fra Statens Byggeforskningsinstitut fra Ifølge denne anvisning bør valget af demoleringsmetoder ske i lyset af mulighederne for at begrænse virkningerne på omgivelserne ved særlige foranstaltninger, og der bør i tilfælde af arbejder, der er kritiske i miljømæssig henseende, foretages kontrol af påvirkningerne ved eksempelvis vibrationsmålinger. Om anvendelse af kugle til nedrivningsarbejde fremgår det, at dette er forbundet med betydelige miljøgener, som hver især kræver forudgående overvejelser og forholdsregler. Dette gælder bl.a. med hensyn til rystelser i undergrunden. Vedrørende nedrivningsarbejde ved brug af betonhamre monteret på gravemaskiner fremgår det, at der forvoldes betydelige miljøgener, og at de større maskiner forvolder betydelige vibrationer. Det må efter skønsmandens forklaring lægges til grund, at vibrationsfremkaldende arbejder ca. 15 meter fra en ejendom vil kunne fremkalde skader på denne, uanset om arbejdet blev foretaget med en kugle eller med en hydraulikhammer, ligesom anvendelse af kugle ca. 28 meter fra en ejendom i 20 minutter med sandsynlighed kan medføre skader. Efter skønsmandens opfattelse burde der i det foreliggende tilfælde have været foretaget en vibrationsmåling. På den anførte baggrund findes P. Olesen & Sønner at have handlet uforsvarligt ved trods den korte afstand mellem Leif Rasmussens ejendom og bunkeren sammenholdt med den anvendte fremgangsmåde, herunder brugen af kugle, ikke at have foranstaltet en undersøgelse vedrørende risikoen for at påføre ejendommen skade som følge af rystelser. Der påhviler derfor nedbrydningsfirmaet erstatningsansvar over for Leif Rasmussen. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen var bekendt med, at der ved et nedrivningsarbejde som det omhandlede må udvises betydelig forsigtighed af hensyn til risikoen for skade på nærliggende ejendomme. Arbejdet blev udført i myndighedernes interesse, og de havde de tekniske og økonomiske muligheder for at begrænse og styre risikoen ved arbejdets udførelse. Uanset at myndighederne havde overladt den nærmere tilrettelæggelse af nedbrydningsarbejdet til P. Olesen & Sønner og ikke selv kan anses for at have handlet uforsvarligt, må myndighederne på den anførte baggrund i forhold til tredjemand bære risikoen vedrørende arbej-

10 dets forsvarlige udførelse. Myndighederne hæfter derfor for nedbrydningsfirmaets uforsvarlige udførelse af arbejdet. Det er herefter ufornødent at tage stilling til, om der også ville have påhvilet myndighederne et selvstændigt objektivt ansvar. Efter det anførte er P. Olesen & Sønner, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen over for Leif Rasmussen solidarisk ansvarlige for skaderne, og Højesteret tager herefter Leif Rasmussens påstand til følge, således at de indstævnte solidarisk skal betale kr. med procesrente fra den 30. marts Det følger af det foran anførte om karakteren af myndighedernes ansvar, at myndighederne ved betaling af erstatning til Leif Rasmussen har ret til regres mod P. Olesen & Sønner. Det samme følger af nedrivningsentreprisens pkt om ansvar. Myndighedernes friholdelsespåstand over for nedbrydningsfirmaet tages derfor til følge. Forud for retssagens anlæg var der på begæring af Leif Rasmussen afholdt syn og skøn efter reglerne i retsplejelovens 343, og Leif Rasmussen blev ved bevisoptagelsens afslutning i medfør af retsplejelovens 343, stk. 3, pålagt at betale omkostninger til P. Olesen & Sønner og til myndighederne med henholdsvis kr. og kr. Efter retssagens udfald kan Leif Rasmussen kræve disse omkostninger og øvrige omkostninger ved bevisoptagelsen godtgjort som sagsomkostninger. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal de indstævnte solidarisk betale ,22 kr., der omfatter ,82 kr. til dækning af samtlige udgifter ved bevisoptagelsen forud for sagens anlæg, kr. til dækning af advokatudgift ved retssagen, kr. til dækning af beregnede retsafgifter og ,40 kr. til dækning af øvrige udlæg. Sagsomkostningsbeløbet skal indbetales til Højesteret, der efter dækning af udgifterne til fri proces afregner med retshjælpsforsikringen. I forholdet mellem P. Olesen & Sønner og myndighederne skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part.

11 Thi kendes for ret: Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen skal solidarisk til Leif Rasmussen betale kr. med procesrente fra den 30. marts I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen solidarisk betale ,22 kr., som indbetales til Højesteret. Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S skal friholde Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen for ethvert beløb inklusiv renter og sagsomkostninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen måtte betale til Leif Rasmussen eller indbetale til Højesteret. I forholdet mellem Nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Beredskabsstyrelsen skal ingen part betale sagsomkostninger til nogen anden part. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.