DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR Hvis vi havde. mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005

Transkript

1 DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR Hvis vi havde mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005

2 Indledning...3 Kapitel 1 Udfordringerne Velfærdskommissionen Radikale løsninger Efterløn Folkepension Arbejdsmarked Opgør med aldersbetingede ydelser Skat Et klogere Danmark viden kræver tid og ressourcer En slagplan for Danmark i den globale konkurrence om hjernerne!...11 Kapitel 2: Forslag til udgifter pct. i skat og et enklere skattesystem Et klogere Danmark flere penge til viden Styrkelse af Danmarks internationale engagement Mere bæredygtighed Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister...20 Økonomiske forbedringer for folkepensionister Bedre sammenhæng i den sociale indsats og bedre retssikkerhed Initiativer for bedre integration Fokus på forebyggelse og de udsatte patientgrupper Styrkelse af dansk kultur Samspil mellem kultur og erhverv Digital forvaltning Nedbringelse af statsgælden...29 Kapitel 3: Forslag til finansiering Finansiering af radikal skattereform Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet Større egetansvar for ATP-opsparing Omprioriteringer på velfærdsområdet Finansiering af indsats for de svagest stillede pensionister Lukning af skattehul Omprioritering vedrørende satspuljen Omprioritering vedrørende politiet Øvrige forslag til besparelser og omprioritering Finansiering af lavere statslig gæld og engangsudgifter til etablering af natur...33 Tabeller Udgifter Indtægter Noter og anmærkninger til tabellen på side

3 Indledning En finanslov er andet og mere end næste års indtægter og udgifter. En finanslov udstikker også retningslinjer for hvordan samfundet bør udvikle sig. Der bør være sammenhæng mellem kort og langt sigt, også i en finanslov. Her svigter regeringen ved at prioritere kortsigtede valgløfter på bekostning af fremtiden. Velfærdskommissionen kommer med sine anbefalinger i slutningen af året, samtidig med at finansloven behandles endeligt i Folketinget. Derfor var det også oplagt, om regeringen havde turdet tage tråden op allerede i sit udspil til finanslov. Men nej. VKregeringens udspil til finanslov er defensivt og rummer ikke svaret på fremtidens udfordringer. Valgkampen var præget af milde gaver, og af at det økonomiske råderum blev brugt indtil flere gange, inden det var frembragt. Men politik bør være andet og mere end det. Politik bør være at forsøge at skitsere de udfordringer, vi står overfor, og forsøge at få det korte og det lange sigt til at hænge sammen. For de prioriteringer vi foretager i dag sætter spor ud i fremtiden. Hvis vi investerer mere i uddannelse, forskning og udvikling får vi et klogere Danmark. Investerer vi mere i kollektiv trafik får vi bedre miljø. Investerer vi mere i ulandsbistand til den tredje verden er vi med til at bekæmpe fattigdom, ulighed og ustabilitet. Og hvis vi har mod til reformer på skatteområdet, på arbejdsmarkedet og i velfærdsydelserne kan vi øge antallet af mennesker der får en chance på arbejdsmarkedet. Dét er hovedudfordringen i de kommende år. Ikke at dele flere gaver ud med rund hånd, men derimod at skaffe endnu flere en mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gøres ikke ved skattestop, men ved at tage fat på problemerne. Hvis velfærdssamfundet skal være holdbart i længden kræver det ifølge Velfærdskommissionen enten kraftige offentlige besparelser, øgede skatter eller at beskæftigelsen gennem reformer kan øges med personer i forhold til, hvad beskæftigelsesudviklingen ville være uden reformer. Det Radikale Venstre ønsker at øge beskæftigelsen frem for øgede skatter eller nedskæringer. Men det kræver at vi tager fat. For jo længere tid vi venter, desto hårdere skal der tages fat. Det Radikale Venstre møder også i år op til forhandlinger, hvis regeringen vil se os. Og måske endnu vigtigere: Hvis Dansk Folkeparti tillader det. Vi fremlægger derfor igen i år et udspil, der er fuldt finansieret og fuldt af reformer. Så kan vælgerne kende forskel på dem i politik, der vil fremad, og dem der vil tilbage. Vores finanslovsudspil er delt op i tre kapitler. I kapitel 1 skitseres de store udfordringer vi står overfor som samfund. Samtidig beskrives ideer til løsninger. Vi ser frem til Velfærdskommissionens rapport, men vil gerne tage hul på denne vigtige diskussion allerede nu. I kapitel 2 og 3 er beskrevet vores forslag til henholdsvis udgifter og indtægter i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. 3

4 Kapitel 1 Udfordringerne Vi ønsker et samfund, der giver alle mulighed for at bidrage til fællesskabet. Vi vil et samfund hvor alle får mulighed for at tage en uddannelse efter grundskolen og få tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil et samfund, hvor vi har råd til at give en hjælpende hånd til dem, der har behov. Det er en stor falliterklæring for hele samfundet, at mennesker står udenfor arbejdsmarkedet. Og det er et stort nederlag, at antallet af mennesker på offentlig forsørgelse er steget gennem de seneste år. Vi ved, at der bliver flere ældre i forhold til antallet af erhvervsaktive. Vi véd at den nuværende udvikling er uholdbar. Vi véd at hver enkelt nyfødt dansker med de nuværende regler trækker mere på de offentlige kasser end vedkommende bidrager med. Velfærdskommissionen har beregnet, at samfundet isoleret set ikke har råd til at der fødes børn! Det er selvfølgelig ikke holdbart. Derfor er vi nødt til at prioritere så vi er i stand til også om år at finansiere det velfærdssamfund, der tager hånd om sine medborgere. Det indebærer, at nogen må give afkald på ydelser. Det indebærer, at vi skal gøre det klart, hvad statens rolle er, og hvilke tilbud og ydelser staten ikke skal beskæftige sig med. Merete Riisager - Nørrebro Regeringens kortsigtede løsninger kan ikke fremtidssikre velfærdssamfundet. Der skal prioriteres rigtigt, hvis vi vil sikre fællesskabet og velfærden for fremtiden. Derfor skal vi tænke langsigtet og i hele løsninger. Den største udfordring i de kommende års økonomiske politik er at øge beskæftigelsen. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi øger arbejdsudbuddet. Derfor skal skatten på arbejde ned. Derfor skal den gennemsnitlige alder for hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet være højere. Derfor skal unge ind i og gennem uddannelserne under ansvarlige forhold og på en rimelig tid. Samtidig sætter regeringen og Dansk Folkeparti det kommunale selvstyre under pres når det økonomiske råderum er brugt på valgløfter. Når regeringen og Dansk Folkeparti dikterer kommunalt skattestop suspenderes det kommunale selvstyre. Det Radikale Venstre vil stå værn om det kommunale selvstyre og hver gang regeringen i forbindelse med strukturreformen eller indfrielsen af sine valgløfter snyder på vægten så landets kommuner må finansiere regeringens politik med nedskæringer på velfærden vil vi råbe op. 1.1 Velfærdskommissionen Velfærdskommissionen kommer med sin endelige rapport og sine konkrete forslag i slutningen af året men har hidtil beskrevet fire udfordringer: o Øget globalisering fri bevægelighed sætter grænser for hvor højt vi kan beskatte bl.a. arbejdsindkomst 4

5 o Demografiske ændringer i dag forsørger seks arbejdende personer tre andre voksne personer, der ikke er erhvervsaktive. I 2040 vil seks erhvervsaktive skulle forsøge knap fire personer o Ændrede normer og øget individualisering manglende kobling mellem bidrag og ydelser samt højere omkostninger forbundet med mere differentierede velfærdstilbud. o Øget efterspørgsel efter offentlige velfærdstilbud og efter fritid i 1971 var godt helårspersoner forsørget af det offentlige. I 2002 var det 1,8 mio. helårspersoner. Den væsentligste årsag er flere og bedre offentlige muligheder til borgerne. Velfærdskommisionen har skitseret størrelsesordenen af udfordringen. For at velfærdssamfundet er holdbart i længden skal der enten 1. gennemføres besparelser i det offentlige for ca. 55 mia.kr. eller 2. bundskatten øges med knap 9 pct. Eller 3. beskæftigelsen øges med personer inden 2021 gennem reformer 1. Offentlige besparelser NEJ TAK For at få et indtryk af hvor stor besparelse der er tale om kan det haves i baghovedet at udgifter til folkeskolen i dag er på ca. 27 mia.kr. For at samfundet er holdbart i længden skal der altså spares hvad der svarer til to gange udgifterne til folkeskolen. Eller hvad der svarer til folkeskolen, politi og forsvar. 2. Højere skat NEJ TAK Selv hvis man satte både mellem- og topskat til 100 pct. (dvs. staten tog al indkomst udover før skat) og man samtidig antog, at det ikke ville dæmpe arbejdslysten mere end at forhøje bundskatten med 8,7 pct. ja så ville der stadig ikke være penge nok til at langtidssikre samfundet. Dvs. finansiering gennem højere skat er kun mulig, hvis alle er med til at betale gennem højere bundskat. Det gælder altså også folkepensionister, dagpengemodtagere etc. Det siger noget om hvor stor udfordringen er. Et par regneeksempler kan illustrere, hvad det ville betyde hvis man indførte en skattestigning på 8,7 pct. i bundskatten i dag. Afrundet til nærmeste 100 kr Boligform Indkomst før skat Nuværende indkomst efter skat Ny indkomst efter skat Ekstra skat NEJ TAK Kontanthjælps-par, 2 børn Enlig folkepensionist LO-familie, 2 børn Lejere Lejer Lejere

6 3.Højere beskæftigelse JA TAK Ud af de i den arbejdsdygtige alder, som ikke i 2004 var i arbejde er der - ca førtidspensionister - ca på barsels- eller sygedagpenge - ca på dagpenge heraf langt hovedparten kortvarigt ifm. jobskifte mv. - ca på revalidering og forskellige orlovsydelser som er på vej til at udløbe. - ca i aktivering - ca kontanthjælpsmodtagere - og ca er efterlønnere Førtidspensionister er syge eller uarbejdsdygtige, barsel- og sygedagpenge er midlertidige, op mod af dagpengemodtagerne er kortidsledige, og de på revalidering er i gang med at gøre sig klar til arbejdsmarkedet igen. Disse grupper er det meget svært umiddelbart at bringe i beskæftigelse. Tilbage er en gruppe langtidsledige, aktiverede og kontanthjælpsmodtagere på i alt ca samt efterlønnere. Her er det oplagt at efterlønnerne er den gruppe, som der er størst sandsynlighed for at kunne bringe i beskæftigelse, men de øvrige grupper skal også søges reduceret gennem en forbedret social indsats og en forbedret integration. Det Radikale Venstre ønsker at følge beskæftigelsesstrategien altså gennemføre reformer der øger beskæftigelsen med Første skridt på vejen er 2010-planens målsætning om at øge beskæftigelsen med gennem nye reformer inden Det har længe været en radikal målsætning, men regeringen svarer ikke på udfordringen. 1.2 Radikale løsninger Der er behov for at tage fat på mange forskellige områder: Skat, arbejdsmarked, opgør med aldersbetingede ydelser mm. En stor del af diskussionen har hidtil koncentreret sig om efterløn Efterløn Der er en række problemer forbundet med den nuværende efterlønsordning. Principielt bør det ikke i fremtiden være en statslig opgave at finansiere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for mennesker med deres arbejdsevne i behold. Dertil kommer, at tilgangen til efterløn er stor og bliver større i fremtiden, hvilket giver oplagte langsigtede finansieringsproblemer. Desuden er det kun omkring halvdelen af de unge mellem 35 og 39 år, der vil få ret til efterløn. Den anden halvdel vil pga. manglende kontingent ikke blive berettiget. Dermed betaler den anden halvdel for den første halvdels ret til efterløn. Blandt de årige er der endnu færre med ret til efterløn. David Munis Zepernick - Christianshavn Efterlønnen bør ikke være en rettighed, men skal baseres på behov. Derfor bør efterlønnen afskaffes og erstattes af en seniorpension. Det vil samtidig give en besparelse på op mod 20 mia. kr. 6

7 Efterlønnen tjener ikke længere sit oprindelige formål. Som Vismændene har beskrevet, er efterlønnere ikke mere nedslidte end resten af befolkningen de har ikke flere sygedage, og de går ikke mere til lægen end andre. Efterlønnen medfører en overledighed i aldersgrupper tæt på efterlønsalderen. Da overgangsydelsen blev afskaffet, opstod der jobs til mennesker i den aldersgruppe. Derfor vil en afskaffelse af efterlønnen medføre et stort bidrag til at forøge arbejdsstyrken. Faktisk vil en afskaffelse af efterlønnen ifølge Vismændene løse omkring halvdelen af det samlede problem med at fremtidssikre dansk økonomi. På den baggrund foreslår Det Radikale Venstre at efterlønnen afskaffes. Samtidig gives adgang til seniorpension for nedslidte. Seniorpension er en ny pensionsform baseret på behov og ikke en generel rettighed. Dermed er ordningen forbeholdt de nedslidte personer, som ikke længere kan klare sig på arbejdsmarkedet. Der er således tale om visitation til ordningen, som vi kender det fra førtidspensionen. Men visitationen til seniorpension omfatter ikke pligt til revalidering og arbejdspladsprøvning. I modsætning til en førtidspensionssag, der igangsættes af kommunen, har enhver, der er fyldt 60 år og har været sygemeldt uafbrudt i én måned, ret til at få vurderet om vedkommende er berettiget til seniorpension. Kommunen skal forestå visiteringen og træffe en afgørelse indenfor 3 måneder. Vi kan og vil selv Vores udgangspunkt er, at individet er myndigt. At vi kan selv og vil selv. Væk med formynderi og større vægt på at individet skal have lov til at realisere sig selv. Princippet indebærer også, at vi forventer, at dem der kan arbejde og bidrage til fællesskabet gør det. Dem der ikke kan, skal i videst muligt omfang hjælpes til at kunne. I dag er det omkring halvdelen af befolkningen, der er i arbejde. Men ændringen i sammensætningen af befolkningen betyder, at det bliver sværere at fastholde. Derfor er det en vigtig politisk målsætning, at mindst halvdelen af befolkningen skal være i arbejde i de kommende årtier. Derfor er det nødvendigt, at vi forholder os til de typer af velfærdsordninger, som medfører et mindre arbejdsudbud. Derfor foreslår vi at efterlønnen afskaffes. I modsætning til efterløn er visitering til seniorpension ikke betinget af medlemskab af en a-kasse. Seniorpensionen vil derfor være en markant forbedring for de svage grupper, som i dag ikke er berettiget til efterløn. Indbetalte efterlønsbidrag overflyttes til en særlig konto hos ATP eller hos en privat pensionsudbyder. Bidragene forrentes og udbetales med et skattetræk på 30 pct., når betaleren fylder 60 år Folkepension Velfærdsdiskusionen kan ikke begrænses til en diskussion for eller imod efterlønen. I takt med at gennemsnitsalderen stiger, er det rimeligt at diskutere, om en pensionsalder på 65 år er rimelig. Hvis f.eks. middellevetiden forøges til 95 år, vil pensionisttilværelsen være på 30 år. 7

8 Derfor bør vi være åbne overfor at diskutere om og hvordan pensionsalderen kan stige i takt med middellevetiden. Denne diskussion kan ikke tages uafhængigt af den øvrige velfærdsdiskussion. Afskaffes efterlønnen og øges arbejdsudbuddet gennem lavere skat på arbejde mindskes behovet for at ændre pensionsalderen. Hvis der ikke gennemføres andre reformer er der derimod et stort behov for højere pensionsalder Arbejdsmarked Vi vil give flere en chance på arbejdsmarkedet og øge arbejdsudbuddet med mennesker frem mod år Vi vil have mere gennemskuelige regler og systemer samt sikre tilskyndelse til at søge ordinært arbejde for alle. Dels ved at gøre det mere attraktivt at arbejde, dels ved at skabe bedre rammer for, at ledige kan finde arbejde, og dels ved at gøre arbejdsmarkedssystemet bedre. Nedenfor har vi gjort os nogle overvejelser om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kunne se ud. Obligatorisk a-kasse Det Radikale Venstre mener at alle arbejdsduelige bør have pligt til at forsikre sig mod ledighed. Det kan ikke være rigtigt, at staten skal stå alene med byrden til forsørgelse. Derfor ønsker vi, at alle bliver medlem af en a-kasse med dertil hørende aktivering i tilfælde af ledighed. Dermed forbeholdes kontanthjælpen de, der ikke er arbejdsduelige. Årsindkomstmodel Det Radikale Venstre ønsker at indføre en årsindkomstmodel. Det indebærer at dagpenge beregnes på baggrund af sidste års indkomst. Ikke en masse bøvlede opgørelser af beskæftigelsen målt i timer, lønsedler mv. som i dag, men derimod med udgangspunkt i sidste års indkomst, som skattevæsenet allerede har registreret. I dag beregnes den lediges dagpenge på baggrund af lønindkomst de seneste 3 måneder. En overvejelse kunne være at beregningen af dagpenge for nyledige sker på baggrund af indkomsten sidste hele år. For at sikre tilskyndelse til at arbejde kan det også overvejes at reducere dagpengeydelsen med 10 pct. om året. I dag er dagpengeydelsen den samme i hele dagpengeperioden. Hvis dagpengeydelsen falder med 10 pct. for hvert år, den ledige har været ledig, vil det sikre en større tilskyndelse til at arbejde. Det skal kombineres med at hæve niveauet for dagpenge så forslaget bliver provenu-neutralt. Der er dermed ikke tale om et spareforslag men derimod et forenklingsforslag. Jakob Erle - Års For at opretholde vores velfærdssamfund, skal vi have øget beskæftigelsen. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde og nemmere at finde rundt i systemet. Kunne det ikke være rart, hvis vi fik flere danskere i arbejde frem mod år 2010? 8

9 Den danske arbejdsmarkedsmodel er udtryk for selvforvaltning som Det Radikale Venstre gerne støtter, herunder respekt for aftaleretten. Men modellen er under pres som følge af globalisering og øget individualisering. Derfor er vi åbne overfor at diskutere, om vores arbejdsmarked virker som det skal. Vi vil gerne være med til at evaluere, om vi har indrettet arbejdsmarkedet hensigtsmæssigt. Det kræver, at vi er fordomsfrie og åbne over for nye løsninger og forslag Opgør med aldersbetingede ydelser Det bør ikke være alder, der i sig selv er afgørende for om den enkelte tildeles ydelser, men derimod en konkret vurdering af individets behov. Det kan ikke være en social begivenhed i sig selv at fylde 65 år. Og da slet ikke i fremtiden, hvor mange ældre er i besiddelse af ressourcer der gør dem udmærket i stand til at klare sig selv. Det er derfor påkrævet med et opgør med aldersbetingede ydelser såsom: Boligstøtte I dag er boligstøtten til pensionister højere end til alle andre. Ejendomsværdiskat I dag får men nedslag i sin ejendomsværdiskat når man fylder 65 år. Dagpenge særregler Et eksempel på en særregel, der kan diskuteres er den forlængede dagpengeret for årige således, at hvis vedkommende er i den aldersgruppe, kan man blive i dagpengesystemet, selvom 4-årsgrænsen overskrides (paragraf 55, stk. 2). Mimrekort I dag kører man billigere med det offentlige, når man er pensionist. Influenzavaccine I dag får man en gratis influenza-vaccine, hvis man er pensionist uanset behov. Det er ikke en social begivenhed at fylde 65 år Vi skal have modet til at tage et opgør med myten om at alle er svage, når de fylder 65 år. Hvis mennesker har behov, skal det dækkes under de relevante regler i den sociale lovgivning, men ikke blot fordi man fylder 65 år. Derfor foreslår vi at fjerne en række tilskud, der udløses alene fordi man fylder 65 år. Væk med nedslag i ejendomsværdiskat, væk med influenzavaccine, væk med mimrekort. Alle disse særordninger er udtryk for, at staten disponerer på de ældres vegne. Det radikale Venstre ønsker i stedet, at folkepensionen forbedres for de fattigste ældre så de ældre selv kan bestemme, hvordan de vil bruge deres indkomst. Det behøver staten ikke at bestemme. Det Radikale Venstre er parat til at drøfte yderligere forslag til at gøre op med aldersbetingede ydelser. 9

10 1.2.5 Skat Skatten på arbejde er alt for høj. Den høje skat på arbejdsindkomst betyder, at det er sværere at konkurrere med omverdenen om at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Den høje skat på arbejdsindkomst medfører sort arbejde. Og den høje skat på arbejde betyder, at mange der ellers kunne få en chance på arbejdsmarkedet ikke får det, fordi den pris virksomhederne og danskerne skal betale for deres arbejdskraft er for høj. Samtidig betyder den høje skat, at tilskyndelsen til en ekstra indsats lidt højere oppe i indkomsskalaen begrænses. Derfor er nedsættelse af personskatten helt afgørende for, at der kan skabes flere arbejdspladser i årene fremover. Regeringens skattestop er ikke svaret. Regeringens skattestop fastfryser det nuværende system. Skattestoppet betyder samtidig en massiv overførsel af samfundsskabt rigdom til de nuværende boligejere, især i Nordsjælland. Der er brug for en skattereform, der sænker skatten på arbejde. En sådan skattereform beskrives i kapitel 2. Den høje skat på arbejde betyder at: procent af danskere kun har 500 kroner ekstra ud om måneden ved at arbejde frem for at få offentlig forsørgelse. 1/3 af de beskæftigede indvandrere har kun 500,- kr. ekstra ud om måneden ved at arbejde frem for at få offentlig forsørgelse Et klogere Danmark viden kræver tid og ressourcer Uddannelse er kilden til vores børns alsidige personlige udvikling. Gennem uddannelse får man tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Samtidig er uddannelse og viden Danmarks vigtigste ressource. Idéerne hos årgangen, der lige er startet i første klasse, skal sikre fremtidens velfærd og udvikle Danmarks konkurrenceevne, før vi har set os om. Folkeskolen skal være for alle, den skal sikre grundige kundskaber til alle, og den skal være et rart sted at være for alle. Mens andre har sat folkeskolen under beskydning, vil Det Radikale Venstre udvikle den. Men hvis folkeskolen skal udvikles og forbedres, skal det ske i klasseværelset på den enkelte skole i samarbejde mellem eleverne, lærerne, forældrene, lederne samt de lokale og nationale politikere. Udviklingsprogram Derfor foreslår Det Radikale Venstre et omfattende udviklingsprogram for undervisningsmiljøet, fagligheden, rummeligheden og værdierne i folkeskolen, som starter dér, hvor den skal føres ud i livet i klasseværelset. Samtidig vil vi prioritere lærernes efteruddannelse samt den pædagogiske og faglige sparring højere. For mange lærere savner nye pædagogiske og faglige værktøjer, og alt for mange lærere forlader erhvervet. Flere danskere skal uddanne sig længere. Det forbedrer muligheden for beskæftigelse for den enkelte, og dermed fremtidssikrer vi også vores velfærd. Næsten alle unge 10

11 starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men alt for mange falder fra. Det skal vi modvirke med bedre overgange fra grunduddannelse til ungdomsuddannelse og et mere varieret uddannelsesudbud. Uddannelseskommission 10. klasse med adgang for alle spiller en afgørende rolle for denne overgang. Vi har simpelthen ikke råd til at eksperimentere med stopklodser og barrierer. Samtidig skal den vejledningsreform, der er sat i værk, føres helt ud i livet. Mangfoldigheden af muligheder skaber forvirring hos den unge, hvis ikke kyndig vejledning og afklaring giver klare pejlemærker. Endelig vil vi nedsætte en uddannelseskommission, der skal granske frafaldet fra ungdomsuddannelserne og komme med konkrete anbefalinger til, hvad vi kan gøre bedre. Solveig Gaarsmand - Faaborg Der er sparet for meget på uddannelse og forskning under den nuværende regering. Vi skal i stedet sætte ekstra ressourcer af til, at alle får mulighed for livslang læring, så uddannelse og viden også i fremtiden er Danmarks vigtigste ressource. En tre-årig uddannelsesret Det Radikale Venstre foreslår også, at der oprettes en individuel ungdomsuddannelse som et skræddersyet alternativ til dem, der har svært ved at tilpasse sig de traditionelle tilbud. Det er i tråd med vores overordnede vision den enkelte elev eller studerende er udgangspunktet. Samtidig vil vi give alle en tre-årig uddannelsesret efter grundskolen. Uanset hvor man er i ens livsforløb, skal man kunne uddanne sig i tre år med en studerendes rettigheder. Det skal gælde uanset om man kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller en hel kompetencegivende uddannelse. Det kan også være ufaglærte, der gennem kurser ønsker at øge kompetencen indenfor deres fag. Fx murerarbejdsmænd eller lignende. Livslang læring skal være en realitet ikke kun en vision. I den sammenhæng kan den unikke danske højskoletradition spille en større rolle. Vi vil give højskolerne bedre og friere rammer for at udvikle tilbud. I forlængelse heraf skal brugerbetalingen på aftenskoler reduceres, og folkeuniversiteterne skal også have bedre vilkår. Alle skal have ret til en kompetencegivende uddannelse uanset hvornår i livet man tager den. Nogle magter ikke de traditionelle uddannelser. Derfor skal der være en tre-årig uddannelsesret til alle En slagplan for Danmark i den globale konkurrence om hjernerne! Danmark skal være et attraktivt land at leve og arbejde i, for både danskere og udlændinge. Samtidig skal velfærdsstaten beskyttes mod mennesker, som blot kommer til Danmark for at udnytte det sociale system. 11

12 Et arbejdsmarked rummer ikke et fast antal stillinger hverken til højt- eller lavtlønnede, højt eller lavt uddannede. Tværtimod fører et øget udbud af arbejdskraft ofte til en øget efterspørgsel. Desværre har danskerne gennem de seneste årtier tilbragt en stadigt mindre del af levetiden som aktive på arbejdsmarkedet. Derfor er den bedste kur mod arbejdsløshed at øge arbejdsstyrken, frem for at tro at en mindre arbejdsstyrke vil føre til mindre arbejdsløshed hvilket desværre er en udbredt misforståelse. Den mest videnstunge produktion placeres der, hvor der er det største udbud af højt kvalificeret arbejdskraft. I Danmark er andelen af unge, som får en kompetencegivende uddannelse ikke øget markant de sidste 20 år det er den til gengæld i en lang række andre lande, herunder Irland, Belgien og Sverige og disse lande har overhalet det forspring Danmark havde for 20 år siden. Dette betyder, at vi skal sikre at en større del af ungdomsårgangene modtager en kompetencegivende udannelse, men det betyder også at vi, når vi begrænser og besværliggør veluddannede udlændinges adgang til Danmark gør ondt værre. Spørgsmålet er, hvordan vi gør Danmark til et attraktivt land at arbejde i. I dag er der en nettoudvandring hvert år af veluddannet arbejdskraft: I 2000 udvandrede mennesker, som var i arbejdsstyrken. Samme år indvandrede mennesker og blev en del af arbejdsstyrken. Altså et nettounderskud på 2000 mennesker. I de sidste 20 år har der hvert år været flere 20 til 59-årige med dansk oprindelse, der har forladt landet, end der er vendt tilbage. Den årlige nettoudvandring af borgere med dansk oprindelse er på omkring 2000 mennesker de sidste mange år. Efter fire år er ca. halvdelen af indvandrere fra andre vestlige lande og de nye østeuropæiske lande rejst igen. Ressourcestærke udlændinge skal have lettere adgang til Danmark Det er i dag alt for svært for danske virksomheder at tiltrække veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Dette skyldes bl.a. det ikke umiddelbart er muligt for den udenlandske arbejdskraft at få ægtefælle og børn med til Danmark, at der stilles alt for mange krav til præcis hvilken type arbejde udlændingen skal udføre og til hvílke kriterier, der skal være opfyldt, for at opholdstilladelsen opretholdes. Det Radikale Venstre forslår derfor at der indføres en Green-Card ordning, som er kendetegnet ved, at udlændingen har ret til at medbringe den nærmeste familie, og at den medfølgende ægtefælle har ret til at arbejde i Danmark, så længe Green-Card indehaveren har arbejdstilladelse. Ingen i familien har ret til offentlig forsørgelse, og hele familien skal forlade Danmark, så snart Green-Card'et inddrages. Green-Card ordningen skal indrettes således at danske virksomheder lettere kan ansætte udenlandske medarbejdere, som ikke står opført på den såkaldte positivliste. 12

13 Mange udlændinge søger hvert år til Danmark for at studere, blot for at forlade Danmark så snart studierne er ovre. Danmark har en interesse i at disse unge, som har opnået gode forudsætninger for at deltage på det danske arbejdsmarked, bliver en længere periode i Danmark. Derfor foreslår Det Radikale Venstre at udenlandske studerende skal have ret til at søge arbejde i Danmark i op til 6 måneder efter endt uddannelse. Samtidig skal udenlandske forskere og PHD-studerende skal have ret til at tage deres familie med til Danmark, på lige vikår med de udlændinge som søger til Danmark under den omtalte Green-card ordning. Danskere som har arbejdet ellers studeret i udlandet skal kunne vende hjemtil danmark Det Radikale Venstre mener det er af betydelig national interesse at danskere, som i en periode har dygtiggjort sig, eller arbejdet i udlandet, ikke hindres i at vende hjem til Danmark. Derfor foreslår Det radikale Venstre at danskere, som har været i udlandet for at uddanne sig eller arbejde, skal have ret til at tage den familie, som de evt. har stiftet i udlandet, med hjem til Danmark. Forslag til at sikre sammenhængskraft og velfærdsstaten i et multikulturelt Danmark Der er en udbredt bekymring for at udlændinge koster det danske samfund penge og for at en gruppe af de herboende udlændinge ikke synes at have nogen interesse i hverken at lade sig integrere eller i at bidrage positivt til det danske samfund. Derfor mener Det Radikale Venstre at det er nødvendigt at indføre et system, som medfører at udlændinge, som er kommet frivilligt til Danmark, ikke skal have umiddelbar ret til danske overførselsindkomster, men skal optjene retten til disse, gennem et pointsystem. Det Radikale Venstre har opfordret Velfærdskommissionen til at vurdere et optjeningsprincip som svar på globaliseringen. 13

14 Kapitel 2: Forslag til udgifter pct. i skat og et enklere skattesystem Regeringen bruger det økonomiske råderum på skattestop og ældrecheck. Hvis vi havde 90 mandater, ville vi være på vej mod en maksimal skatteprocent på 42 pct. for langt de fleste og et langt enklere skattesystem uden bund- og mellemskat og uden fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag og ikke mindst ville vi have forøget arbejdsudbuddet med op til personer. 2,3 Provenuvirkninger af Det Radikale Venstres skattereform i 2005-priser: Mia. kr. 1. Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag og SP ophæves 35,1 2. Bundskatten ophæves -46,0 3. Nedregulering af overførsler mv. med 3,83pct. og forhøjelse af pensionstillæg 4,3 til gifte pensionister med kr. 4. 5pct. skat (del af bundskat) på udbetalinger fra private pensionsordninger fastholdes 3) 5. Mellemskatten afskaffes, topskatten øges med 3 pct. og bundfradraget hæves -20,0 til Skråt skatteloft sænkes til 52 pct. -0,0 7. Positiv nettokapitalindkomst beskattes særskilt med kommuneskattesatsen. -0,2 Positiv nettokapitalindkomst over kr. pålægges ekstra skat på 10 pct. 2) 8. Afskaffelse af fradrag for faglige kontingenter for lønmodtagere og 2,8 arbejdsgivere. 9. Arbejdsmarkedsbidrag vedr. indkomst i udlandet 0,4 10. Bygningsafskrivningssats nedsættes 1), 2,2 11. Særregler vedr. driftsafskrivning afskaffes 0,6 12. Beskatning af virksomheders ejendomsavancer skærpes 0,2 13. Diverse særordninger afskaffes 4) 1,3 14. Obligatorisk a-kasse 0,8 15. Afskaffelse af bondegårdsregel. 1,5 16. Øget pesticid og kvælstofafgift mv 0,3 17. Afskaffelse af kompensation vedr loft for landbrugets grundskyld 0,5 18. Afledt virkning vedr. selskabs- og aktionærskatter, m.v. -0,3 19. Korrektion vedr. midlertidige provenuer 5) -2,1 20. Bygningsafskrivninger i personligt ejede virksomheder kan fremover kun 0,7 fradrages i indkomsten med en sats svarende til selskabsskattesatsen 21. Skattestop erstattes af skatteloft med satsregulering af beløb fra ,1 22. Skattestop erstattes af skatteloft med satsregulering af beløb fra ,1 23. Forhøjelse af bundfradraget med 7000 kr. -10,8 24. Beskæftigelsesfradraget fordobles til 5 pct. og maksfradraget øges til ,8 kr. 25. Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på kr 3,0 26. Samlet virkning i alt 0,0 Noter og anmærkninger til tabellen er at finde på side

15 Skattelettelserne vil betyde, at det vil blive langt mere attraktivt at hyre en lovlig håndværker frem for at bestille sort arbejde eller kaste sig ud i gør-det-selv-arbejde. Dermed vil skattegrundlaget stige, hvilket vil gøre det lettere at nå målsætningen om at halvere gælden i Med en marginalskat på 63 pct. som i dag for både håndværker og bestiller skal man tjene 913 kr. for at give håndværkeren 100 kr i hånden efter skat. Med det radikale forslag skal man kun tjene 371 kr. Hvis man har en timeløn på godt 180 kr før skat og betaler topskat, betyder det, at hvor der før skulle arbejdes 5 timer, for at håndværkeren kunne tjene 100 kr. efter skat skal der fremover kun arbejdes pct. 63 pct. løn før skat løn efter skat/håndværkerregning håndværkerregning efter moms/håndværkerløn før skat håndværkerløn efter skat Der vil også være en lempelse i marginalskatten for dem der tjener over kr. selvom topskatten hæves med 3 pct. Den øverste marginalskat vil falde fra ca. 63 pct. til ca. 60 pct.. Dette skyldes at bundskatten på 5,5 pct. og mellemskatten på 6 pct. helt afskaffes. Skattelettelserne gennemføres i praksis ved at fjerne en lang række særregler for private og erhvervslivet. Forslaget er liberalt, fordi vi fjerner særfordele for visse dele af erhvervslivet, og fordi en ekstra indsats belønnes. Forslaget er socialt, fordi skatten også lettes for de laveste indkomster og giver flere mulighed for at få et job. Abbas Razvi - Rødovre Vi skal have skabt flere arbejdspladser, så flere kan komme i arbejde. Regeringens skattestop løser ikke problemet. I stedet skal skatten på arbejde ned. Det vil også føre til mindre sort arbejde og gøre det nemmere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det radikale forslag forenkler skattesystemet på flere måder, og det bliver derfor meget nemmere at udregne skatten af den sidst tjente krone. Antallet af skattesatser reduceres, fordi bundskatten og mellemskatten fjernes fuldstændig, og et stort antal personer skal ikke længere betale topskat. Et par millioner borgere vil fremover kun skulle betale kommuneskatter. Langt de fleste skal derfor blot lægge nogle enkle procenttal sammen for at udregne deres skat. Det gælder også aktie- og kapitalbeskatningen. 2.2 Et klogere Danmark flere penge til viden Stadig flere uddanner sig længere i Danmark, men udviklingen går hurtigere i andre lande. Samtidig er studerende i andre lande hurtigere til at gennemføre deres uddannelse, så de har mere tid på arbejdsmarkedet. Dermed taber Danmark terræn i den internationale konkurrence, og det kan på sigt gøre det umuligt at opretholde det 15

16 samfund, vi gerne vil. Derfor skal vi tage bogen i den anden hånd. Alle skal have en kompetencegivende uddannelse og 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Fremtidens velfærd afhænger af, om vi i dag foretager de rette investeringer i forskning, teknologi, innovation og iværksætteri i dag. Danmark skal leve af viden, nye måder at gøre tingene på og nye anvendelser af teknologi. Vi har en målsætning om, at forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af bruttonationalproduktet i 2010, hvoraf en tredjedel skal finansieres af den offentlige sektor (1 pct. af BNP). Det er de såkaldte Barcelona-målsætninger. Regeringen prioriterer imidlertid ikke området. I dag forskes der stadig på samme niveau som i Men de andre lande venter desværre ikke på, at Danmark bliver klogere. Derfor vil Det Radikale Venstre afsætte 750 til forskning. Der er en uheldig tendens til politisk detailstyring og utidig indblanding i de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningen i Danmark. Det er fristende fra politisk side at satse hele forskningsindsatsen på de modetendenser, man hører om fra andre større lande. Samtidig glemmer man let grundforskningen. Det Radikale Venstre vil have et opgør med tidsbegrænsede puljer baseret på politiske luner og tilfældige trends. Mens vi kræver det bedste af vores forskere, vil vi til gengæld give forskningen i Danmark mere frihed. Derfor vil vi styrke den frie forskning. Målet er at nå en offentlig forskningsfinansiering på 1 pct. af BNI i Med henblik på at styrke den frie forskning afsættes 600 mill. Midlerne fordeles ligeligt mellem direkte universitetsbevillinger og det frie forskningsråd. Målet er dels at udvikle grundforskningen, der er fagligt og ikke politisk motiveret, dels at sikre grundlaget for den strategiske forskning samt at øge muligheden for at optage og anvende den forskning, der finder sted i udlandet, herunder at uddanne forskere (ph.d.'er). Vi ønsker også at styrke sektorforskningen og den strategiske forskning Der er en række områder at væsentlig strategisk betydning, som Det Radikale Venstre ønsker at bl.a. at fremme forskning i vedvarende energi og bioteknologi. Samtidig er det vigtigt, at der i forbindelse med politisk reformarbejde kan iværksættes forskning, f.eks. på sundhedsområdet, hvor strukturreformen ændrer hele forebyggelsesområdet. Det radikale Venstre ønsker en genopretning af taksameteret på de videregående uddannelser. Gennem en årrække er der gennemført effektiviseringer af de videregående uddannelser gennem produktivitetsbesparelser. Det er ikke konstruktivt som fortsat metode til kvalitetsudvikling. Derfor skal taksametrene stabiliseres. Dette skal også ses i lyset af det udspil om internationalisering af uddannelser, som den radikale gruppe fremlægger senere på året. Det Radikale Venstre ønsker, at der iværksættes et udviklingsprogram for folkeskolen under overskriften "Bedre skole med lokal forankring". Der afsættes 600 mill. kr. til programmet. Det er centralt, at ansvaret for skolens udvikling placeres hvor det kan 16

17 løftes konkret: I den enkelte skole og kommune. Især bliver der med kommunesammenlægningerne behov for fokusering på skoleudvikling. I sammenhæng med udviklingsprogrammet ønsker vi større fokus på efteruddannelse af lærere.der er et stort behov for efteruddannelse af lærere og undervisere i det hele taget. Midlerne afsættes med henblik på at der kan skabes et bredt udbud og en lav deltagerbetaling, i første omgang i forhold til lærere i grundskolen. For at styrke udviklingen af sprog og give bedre grundlag for uddannelse og integration skal der udbydes modersmålsundervisning. Målet er at børn og unge med en tosproget baggrund reelt er tosprogede og ikke alene 2 x ½sprogede. Vi ønsker at lette adgangen til viden. Mulighederne for at deltage i og præge en virkelighed, der i høj grad præges af globaliseringen forudsætter en bredere adgang til viden og reflektion end det ordinære uddannelsessystem alene kan give. Derfor afsættes midler til at øge mulighederne for at folkeoplysningen, højskolerne og folkeuniversitetet kan spille en rolle. Midlerne skal hovedsageligt bruges til nedsat deltagerbetaling for at mindske den barriere for at deltage. Mere tillid, mindre kontrol Vi vil sikre den enkelte medarbejder i den offentlige sektor bedre arbejdsvilkår. Væk med snærende bånd og minut-tyranni i hjemmehjælpen. Vores velfærdssamfund skal være baseret på Mere tillid, mindre kontrol. Det gælder skolelæreren, det gælder hjemmehjælperen, det gælder alle de mennesker, der hver dag udfører et stort arbejde for at frembringe de kerneydelser, som vi alle lægger vægt på. Vi tror på tillid til medarbejderne og kommunerne i udførelsen af opgaver med klare målsætninger for kvaliteten. Derfor er vi også kritiske overfor den centralistiske linje, der præger regeringens politik på uddannelsesområdet. Vi er modstandere af standardiserede nationale tests, der trækkes ned over hovederne på skolelærerne, og vi er tilhængere af, at skolerne selv får mulighed for at løse opgaverne. Derfor foreslår vi et lokalt forankret udviklingsprogram for folkeskolen. Et klogere Danmark flere penge til viden Mere og fri forskning 600 Sektorforskning m.m 150 Genopretning af regeringens besparelser på taxametre 300 Udviklingsprogram for folkeskolen 600 Efteruddannelse af lærere (75 årligt i 4 år) 75 Modersmålsundervisning og anden indsats vedr. etniske 45 minoriteter Udviklingsprogram for højskolerne 15 Folkeoplysning og Folkeuniversitetet 60 Kaospiloterne 5 Danmarks Fødevareforskning 30 Et klogere Danmark i alt

18 Desuden ønsker vi at Kaospilot-uddannelsen i Århus skal have en permanent bevilling. På baggrund af både god evaluering og bidrag til udvikling af uddannelse generelt skal uddannelsen gøres permanent. Endelig ønsker Det Radikale Venstre at styrke Danmarks flagskib i fødevareforskningen ved at tilføre Danmarks Fødevareforskning Styrkelse af Danmarks internationale engagement Regeringen fortsætter nu for femte år i træk - med at beskære og udhule de internationale bevillinger. Det Radikale Venstre ønsker, at ulandsbistanden igen skal udgøre 1 pct. af Danmarks bruttonationalindkomst. Derfor afsætter vi 1 mia. kr. til gradvist at øge Danmarks bistand til verdens fattigste lande vi kan ikke være andet bekendt. Regeringen undergraver bistanden yderligere, ved at lade projekter, der i virkeligheden ikke er fattigdomsbekæmpende bistand indgå i den samlede bistandsramme. Ved at kalde en spade for en spade, og finansiere f.eks. klimatiltag under en ny Global Ramme, kan vi frigøre endnu flere midler til verdens fattigste. De ekstra midler prioriteres bl.a. til en større indsats imod HIV/AIDS og sult, men også den generelle sundhedsindsats i ulandssamarbejdet bør styrkes. F.eks. dør over en halv million kvinder under graviditet og barsel på grund af mangler i sundhedssystemet. Endvidere bør især Danmarks samarbejdspartnere i Afrika opleve et løft i bistanden efter markante nedskæringer siden Derfor vil vi øremærke over halvdelen af genopretningen til Afrika. Målsætningen er, at vores programsamarbejdslande på sigt selv skal fordele og prioritere den danske støtte i forhold til deres nationale planer. For at skabe troværdighed om den internationale bistand og for at sikre bedre internationale finansieringsmuligheder for at nå 2015-målene vil vi støtte det engelske forslag om at oprette en international finansieringsfacilitet, der via udstedelse af internationale obligationer kan rejse yderligere kapital til udviklingshjælp. Gældsbyrden undergraver ulandenes mulighed for at trække sig selv op. Derfor vil vi øge gældslettelsen, så ulandene kan bruge deres ressourcer til skabe udvikling. Mere udviklingsbistand til verdens fattigste lande Bistand øremærket Afrika 575 Bidrag til international finansieringsfacilitet 150 Øget gældslettelse 175 Øvrige tiltag 100 I alt Danmark skal også bidrage til at løse en række globale udfordringer, som ikke kun vedrører ulandene. Det drejer sig bl.a. om global sundhed, det globale miljø samt fred, stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund. Vi har foreslået, at der etableres en ny finansieringsramme Den Globale Ramme som kan finansiere de globale svar på disse udfordringer, uden at det går ud over ulandsbistanden. 18

19 Den Globale Ramme skal for eksempel bruges til at styrke udviklingen af demokrati globalt. Derfor forslår vi oprettelsen af en international Demokratifond, hvor danske organisationer, partier m.v. kan finde støtte til projekter, der kan styrke demokratiseringsprocessen i lande, hvor demokratiet endnu ikke har fundet fodfæste eller ikke er konsolideret. For at styrke demokratiseringen og civilsamfundsudviklingen yderligere i udviklingslandene samt for at forankre globaliseringen og udviklingsproblematikken i den danske befolkning vil vi iværksætte et program, hvor der årligt udsendes unge til demokratiserings- og civilsamfundsprojekter i udviklingslandene. Disse unge skal styrke opbygningen af stabile og demokratiske stater samt virke som ambassadører for den globale verden herhjemme. Tsunamibølgen i Sydøstasien og hungersnøden i Niger viser desværre, at der er behov for en international katastrofefond, så FN ikke skal gå bodsgang hos verdens lande, for at kunne afhjælpe katastrofer. Derfor vil vi tage initiativ til at oprette en katastrofefond. Etablering af Den Globale Ramme til at løse globale mio. kr udfordringer Demokratifond 20 Udsendelse af unge årligt til demokrati- og 50 civilsamfundsopbygning Oprettelse af katastrofefond under FN 125 Til udmøntning af relevante ministerier 305 I alt 500 Udenrigstjenesten har været udsat for markante besparelser siden regeringsskiftet. Gennem ekstra til bistand og globale problemer kan der frigøres ca til administration m.m., som også gør det muligt at styrke repræsentationen i relevante lande og regioner. 2.4 Mere bæredygtighed Regeringen fortsætter med at skære ned på bevillingerne til miljøet. Derfor vil vi afsætte næsten 1,3 mia. til næste år til et bedre miljø og en mere sikker og bæredygtig trafik. Med den første pulje tager vi fat på et langsigtet initiativ for at sikre en mere helhedsorienteret planlægning af Danmarks natur. Der afsættes 500 til mere natur i Danmark herunder opkøb af områder, naturgenopretning, aftaler med landbrugere om skånsom drift etc. Initiativerne skal bl.a. føre til, at ekstensivt dyrkede områder og rene naturområder i 2025 udgør ca. 30 pct. af Danmarks areal, og at Danmark opfylder alle internationale forpligtelser på naturområdet. Den anden pulje skal anvendes til at forbedre indsatsen vedr. risikovurdering af farlige kemikalier, at sikre bedre vandkvalitet og vandforsyning, at forbedre naturplejen og at etablere en ordning for etablering af nye skovarealer. Der afsættes 250 til denne pulje. 19

20 Det Radikale Venstre ønsker at styrke indsatsen for mere trafiksikkerhed. Vi vil i 2006 afsætte 100 ekstra, som bl.a. skal anvendes til oplysningskampagner og til en målrettet indsats mod de mange sorte pletter på vejnettet, hvor der desværre er mange trafikofre. Samtidig ønsker Det Radikale Venstre at stoppe billetprisernes himmelflugt i den kollektive trafik. Derfor afsættes 400 til en nedsættelse af billetpriserne. Nedsættelsen skal målrettes pendlerne, der bruger kollektiv trafik som dagligt alternativ til bilen til gavn for miljøet, trafiksikkerheden og trængslen omkring de store byer. Der sigtes på en reduktion af pendlerpriserne på pct. indenfor denne ramme. Samtidig ønsker Det radikale Venstre at forbedre det vidensmæssige grundlag for trafikpolitiske beslutninger. Dette kan sikre en bedre afvikling af trafikken med mindre trængsel og større trafiksikkerhed. Derfor afsættes 10 mio. til øget trafikforskning. Endelig afsættes 10 til en nedsættelse af taksterne for lodsning gennem de danske farvande. Takstnedsættelsen skal målrettes skibe, der sejler med miljøfarlig last, som f.eks. olietankere. Der sker dagligt grundstødninger i de danske farvande, og det er formentlig blot et spørgsmål om tid, før en grundstødning vil føre til et alvorligt olieudslip eller lignende. Erfaringen viser, at brug af lods er afgørende for risikoen for grundstødninger. Da Danmark ikke kan påtvinge udenlandske skibe brug af lods foreslår Det Radikale Venstre, at lodsbrug i stedet fremmes gennem lavere takster. Mere bæredygtighed natur, miljø og trafik Bedre kontrol med kemikalier, rent vand, bedre 250 naturpleje og mere skov Medfinansiering af nye naturparker 500 Mere trafiksikkerhed og færre sorte pletter 100 Lavere priser i kollektiv trafik 400 Trafikforskning 10 Billigere lodsning af olietankere 10 Mere bæredygtighed i alt Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister Det Radikale Venstre ønsker at gennemføre varige forbedringer for de økonomisk dårligst stillede pensionister. Der gives i dag en række automatiske ydelser og fordele til borgere over 65 år, hvis de har et bestemt forbrugsmønster herunder særligt et stort boligforbrug. Ved at gøre op med disse aldersbetingede ydelser vil det være muligt at omfordele ca. 2,1 mia. kr. til de pensionister, der har det største økonomiske behov. Økonomiske forbedringer for folkepensionister Højere pension til de fattigste folkepensionister