DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR Hvis vi havde. mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR 2006. Hvis vi havde. mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005"

Transkript

1 DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR Hvis vi havde mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005

2 Indledning...3 Kapitel 1 Udfordringerne Velfærdskommissionen Radikale løsninger Efterløn Folkepension Arbejdsmarked Opgør med aldersbetingede ydelser Skat Et klogere Danmark viden kræver tid og ressourcer En slagplan for Danmark i den globale konkurrence om hjernerne!...11 Kapitel 2: Forslag til udgifter pct. i skat og et enklere skattesystem Et klogere Danmark flere penge til viden Styrkelse af Danmarks internationale engagement Mere bæredygtighed Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister...20 Økonomiske forbedringer for folkepensionister Bedre sammenhæng i den sociale indsats og bedre retssikkerhed Initiativer for bedre integration Fokus på forebyggelse og de udsatte patientgrupper Styrkelse af dansk kultur Samspil mellem kultur og erhverv Digital forvaltning Nedbringelse af statsgælden...29 Kapitel 3: Forslag til finansiering Finansiering af radikal skattereform Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet Større egetansvar for ATP-opsparing Omprioriteringer på velfærdsområdet Finansiering af indsats for de svagest stillede pensionister Lukning af skattehul Omprioritering vedrørende satspuljen Omprioritering vedrørende politiet Øvrige forslag til besparelser og omprioritering Finansiering af lavere statslig gæld og engangsudgifter til etablering af natur...33 Tabeller Udgifter Indtægter Noter og anmærkninger til tabellen på side

3 Indledning En finanslov er andet og mere end næste års indtægter og udgifter. En finanslov udstikker også retningslinjer for hvordan samfundet bør udvikle sig. Der bør være sammenhæng mellem kort og langt sigt, også i en finanslov. Her svigter regeringen ved at prioritere kortsigtede valgløfter på bekostning af fremtiden. Velfærdskommissionen kommer med sine anbefalinger i slutningen af året, samtidig med at finansloven behandles endeligt i Folketinget. Derfor var det også oplagt, om regeringen havde turdet tage tråden op allerede i sit udspil til finanslov. Men nej. VKregeringens udspil til finanslov er defensivt og rummer ikke svaret på fremtidens udfordringer. Valgkampen var præget af milde gaver, og af at det økonomiske råderum blev brugt indtil flere gange, inden det var frembragt. Men politik bør være andet og mere end det. Politik bør være at forsøge at skitsere de udfordringer, vi står overfor, og forsøge at få det korte og det lange sigt til at hænge sammen. For de prioriteringer vi foretager i dag sætter spor ud i fremtiden. Hvis vi investerer mere i uddannelse, forskning og udvikling får vi et klogere Danmark. Investerer vi mere i kollektiv trafik får vi bedre miljø. Investerer vi mere i ulandsbistand til den tredje verden er vi med til at bekæmpe fattigdom, ulighed og ustabilitet. Og hvis vi har mod til reformer på skatteområdet, på arbejdsmarkedet og i velfærdsydelserne kan vi øge antallet af mennesker der får en chance på arbejdsmarkedet. Dét er hovedudfordringen i de kommende år. Ikke at dele flere gaver ud med rund hånd, men derimod at skaffe endnu flere en mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gøres ikke ved skattestop, men ved at tage fat på problemerne. Hvis velfærdssamfundet skal være holdbart i længden kræver det ifølge Velfærdskommissionen enten kraftige offentlige besparelser, øgede skatter eller at beskæftigelsen gennem reformer kan øges med personer i forhold til, hvad beskæftigelsesudviklingen ville være uden reformer. Det Radikale Venstre ønsker at øge beskæftigelsen frem for øgede skatter eller nedskæringer. Men det kræver at vi tager fat. For jo længere tid vi venter, desto hårdere skal der tages fat. Det Radikale Venstre møder også i år op til forhandlinger, hvis regeringen vil se os. Og måske endnu vigtigere: Hvis Dansk Folkeparti tillader det. Vi fremlægger derfor igen i år et udspil, der er fuldt finansieret og fuldt af reformer. Så kan vælgerne kende forskel på dem i politik, der vil fremad, og dem der vil tilbage. Vores finanslovsudspil er delt op i tre kapitler. I kapitel 1 skitseres de store udfordringer vi står overfor som samfund. Samtidig beskrives ideer til løsninger. Vi ser frem til Velfærdskommissionens rapport, men vil gerne tage hul på denne vigtige diskussion allerede nu. I kapitel 2 og 3 er beskrevet vores forslag til henholdsvis udgifter og indtægter i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. 3

4 Kapitel 1 Udfordringerne Vi ønsker et samfund, der giver alle mulighed for at bidrage til fællesskabet. Vi vil et samfund hvor alle får mulighed for at tage en uddannelse efter grundskolen og få tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil et samfund, hvor vi har råd til at give en hjælpende hånd til dem, der har behov. Det er en stor falliterklæring for hele samfundet, at mennesker står udenfor arbejdsmarkedet. Og det er et stort nederlag, at antallet af mennesker på offentlig forsørgelse er steget gennem de seneste år. Vi ved, at der bliver flere ældre i forhold til antallet af erhvervsaktive. Vi véd at den nuværende udvikling er uholdbar. Vi véd at hver enkelt nyfødt dansker med de nuværende regler trækker mere på de offentlige kasser end vedkommende bidrager med. Velfærdskommissionen har beregnet, at samfundet isoleret set ikke har råd til at der fødes børn! Det er selvfølgelig ikke holdbart. Derfor er vi nødt til at prioritere så vi er i stand til også om år at finansiere det velfærdssamfund, der tager hånd om sine medborgere. Det indebærer, at nogen må give afkald på ydelser. Det indebærer, at vi skal gøre det klart, hvad statens rolle er, og hvilke tilbud og ydelser staten ikke skal beskæftige sig med. Merete Riisager - Nørrebro Regeringens kortsigtede løsninger kan ikke fremtidssikre velfærdssamfundet. Der skal prioriteres rigtigt, hvis vi vil sikre fællesskabet og velfærden for fremtiden. Derfor skal vi tænke langsigtet og i hele løsninger. Den største udfordring i de kommende års økonomiske politik er at øge beskæftigelsen. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi øger arbejdsudbuddet. Derfor skal skatten på arbejde ned. Derfor skal den gennemsnitlige alder for hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet være højere. Derfor skal unge ind i og gennem uddannelserne under ansvarlige forhold og på en rimelig tid. Samtidig sætter regeringen og Dansk Folkeparti det kommunale selvstyre under pres når det økonomiske råderum er brugt på valgløfter. Når regeringen og Dansk Folkeparti dikterer kommunalt skattestop suspenderes det kommunale selvstyre. Det Radikale Venstre vil stå værn om det kommunale selvstyre og hver gang regeringen i forbindelse med strukturreformen eller indfrielsen af sine valgløfter snyder på vægten så landets kommuner må finansiere regeringens politik med nedskæringer på velfærden vil vi råbe op. 1.1 Velfærdskommissionen Velfærdskommissionen kommer med sin endelige rapport og sine konkrete forslag i slutningen af året men har hidtil beskrevet fire udfordringer: o Øget globalisering fri bevægelighed sætter grænser for hvor højt vi kan beskatte bl.a. arbejdsindkomst 4

5 o Demografiske ændringer i dag forsørger seks arbejdende personer tre andre voksne personer, der ikke er erhvervsaktive. I 2040 vil seks erhvervsaktive skulle forsøge knap fire personer o Ændrede normer og øget individualisering manglende kobling mellem bidrag og ydelser samt højere omkostninger forbundet med mere differentierede velfærdstilbud. o Øget efterspørgsel efter offentlige velfærdstilbud og efter fritid i 1971 var godt helårspersoner forsørget af det offentlige. I 2002 var det 1,8 mio. helårspersoner. Den væsentligste årsag er flere og bedre offentlige muligheder til borgerne. Velfærdskommisionen har skitseret størrelsesordenen af udfordringen. For at velfærdssamfundet er holdbart i længden skal der enten 1. gennemføres besparelser i det offentlige for ca. 55 mia.kr. eller 2. bundskatten øges med knap 9 pct. Eller 3. beskæftigelsen øges med personer inden 2021 gennem reformer 1. Offentlige besparelser NEJ TAK For at få et indtryk af hvor stor besparelse der er tale om kan det haves i baghovedet at udgifter til folkeskolen i dag er på ca. 27 mia.kr. For at samfundet er holdbart i længden skal der altså spares hvad der svarer til to gange udgifterne til folkeskolen. Eller hvad der svarer til folkeskolen, politi og forsvar. 2. Højere skat NEJ TAK Selv hvis man satte både mellem- og topskat til 100 pct. (dvs. staten tog al indkomst udover før skat) og man samtidig antog, at det ikke ville dæmpe arbejdslysten mere end at forhøje bundskatten med 8,7 pct. ja så ville der stadig ikke være penge nok til at langtidssikre samfundet. Dvs. finansiering gennem højere skat er kun mulig, hvis alle er med til at betale gennem højere bundskat. Det gælder altså også folkepensionister, dagpengemodtagere etc. Det siger noget om hvor stor udfordringen er. Et par regneeksempler kan illustrere, hvad det ville betyde hvis man indførte en skattestigning på 8,7 pct. i bundskatten i dag. Afrundet til nærmeste 100 kr Boligform Indkomst før skat Nuværende indkomst efter skat Ny indkomst efter skat Ekstra skat NEJ TAK Kontanthjælps-par, 2 børn Enlig folkepensionist LO-familie, 2 børn Lejere Lejer Lejere

6 3.Højere beskæftigelse JA TAK Ud af de i den arbejdsdygtige alder, som ikke i 2004 var i arbejde er der - ca førtidspensionister - ca på barsels- eller sygedagpenge - ca på dagpenge heraf langt hovedparten kortvarigt ifm. jobskifte mv. - ca på revalidering og forskellige orlovsydelser som er på vej til at udløbe. - ca i aktivering - ca kontanthjælpsmodtagere - og ca er efterlønnere Førtidspensionister er syge eller uarbejdsdygtige, barsel- og sygedagpenge er midlertidige, op mod af dagpengemodtagerne er kortidsledige, og de på revalidering er i gang med at gøre sig klar til arbejdsmarkedet igen. Disse grupper er det meget svært umiddelbart at bringe i beskæftigelse. Tilbage er en gruppe langtidsledige, aktiverede og kontanthjælpsmodtagere på i alt ca samt efterlønnere. Her er det oplagt at efterlønnerne er den gruppe, som der er størst sandsynlighed for at kunne bringe i beskæftigelse, men de øvrige grupper skal også søges reduceret gennem en forbedret social indsats og en forbedret integration. Det Radikale Venstre ønsker at følge beskæftigelsesstrategien altså gennemføre reformer der øger beskæftigelsen med Første skridt på vejen er 2010-planens målsætning om at øge beskæftigelsen med gennem nye reformer inden Det har længe været en radikal målsætning, men regeringen svarer ikke på udfordringen. 1.2 Radikale løsninger Der er behov for at tage fat på mange forskellige områder: Skat, arbejdsmarked, opgør med aldersbetingede ydelser mm. En stor del af diskussionen har hidtil koncentreret sig om efterløn Efterløn Der er en række problemer forbundet med den nuværende efterlønsordning. Principielt bør det ikke i fremtiden være en statslig opgave at finansiere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for mennesker med deres arbejdsevne i behold. Dertil kommer, at tilgangen til efterløn er stor og bliver større i fremtiden, hvilket giver oplagte langsigtede finansieringsproblemer. Desuden er det kun omkring halvdelen af de unge mellem 35 og 39 år, der vil få ret til efterløn. Den anden halvdel vil pga. manglende kontingent ikke blive berettiget. Dermed betaler den anden halvdel for den første halvdels ret til efterløn. Blandt de årige er der endnu færre med ret til efterløn. David Munis Zepernick - Christianshavn Efterlønnen bør ikke være en rettighed, men skal baseres på behov. Derfor bør efterlønnen afskaffes og erstattes af en seniorpension. Det vil samtidig give en besparelse på op mod 20 mia. kr. 6

7 Efterlønnen tjener ikke længere sit oprindelige formål. Som Vismændene har beskrevet, er efterlønnere ikke mere nedslidte end resten af befolkningen de har ikke flere sygedage, og de går ikke mere til lægen end andre. Efterlønnen medfører en overledighed i aldersgrupper tæt på efterlønsalderen. Da overgangsydelsen blev afskaffet, opstod der jobs til mennesker i den aldersgruppe. Derfor vil en afskaffelse af efterlønnen medføre et stort bidrag til at forøge arbejdsstyrken. Faktisk vil en afskaffelse af efterlønnen ifølge Vismændene løse omkring halvdelen af det samlede problem med at fremtidssikre dansk økonomi. På den baggrund foreslår Det Radikale Venstre at efterlønnen afskaffes. Samtidig gives adgang til seniorpension for nedslidte. Seniorpension er en ny pensionsform baseret på behov og ikke en generel rettighed. Dermed er ordningen forbeholdt de nedslidte personer, som ikke længere kan klare sig på arbejdsmarkedet. Der er således tale om visitation til ordningen, som vi kender det fra førtidspensionen. Men visitationen til seniorpension omfatter ikke pligt til revalidering og arbejdspladsprøvning. I modsætning til en førtidspensionssag, der igangsættes af kommunen, har enhver, der er fyldt 60 år og har været sygemeldt uafbrudt i én måned, ret til at få vurderet om vedkommende er berettiget til seniorpension. Kommunen skal forestå visiteringen og træffe en afgørelse indenfor 3 måneder. Vi kan og vil selv Vores udgangspunkt er, at individet er myndigt. At vi kan selv og vil selv. Væk med formynderi og større vægt på at individet skal have lov til at realisere sig selv. Princippet indebærer også, at vi forventer, at dem der kan arbejde og bidrage til fællesskabet gør det. Dem der ikke kan, skal i videst muligt omfang hjælpes til at kunne. I dag er det omkring halvdelen af befolkningen, der er i arbejde. Men ændringen i sammensætningen af befolkningen betyder, at det bliver sværere at fastholde. Derfor er det en vigtig politisk målsætning, at mindst halvdelen af befolkningen skal være i arbejde i de kommende årtier. Derfor er det nødvendigt, at vi forholder os til de typer af velfærdsordninger, som medfører et mindre arbejdsudbud. Derfor foreslår vi at efterlønnen afskaffes. I modsætning til efterløn er visitering til seniorpension ikke betinget af medlemskab af en a-kasse. Seniorpensionen vil derfor være en markant forbedring for de svage grupper, som i dag ikke er berettiget til efterløn. Indbetalte efterlønsbidrag overflyttes til en særlig konto hos ATP eller hos en privat pensionsudbyder. Bidragene forrentes og udbetales med et skattetræk på 30 pct., når betaleren fylder 60 år Folkepension Velfærdsdiskusionen kan ikke begrænses til en diskussion for eller imod efterlønen. I takt med at gennemsnitsalderen stiger, er det rimeligt at diskutere, om en pensionsalder på 65 år er rimelig. Hvis f.eks. middellevetiden forøges til 95 år, vil pensionisttilværelsen være på 30 år. 7

8 Derfor bør vi være åbne overfor at diskutere om og hvordan pensionsalderen kan stige i takt med middellevetiden. Denne diskussion kan ikke tages uafhængigt af den øvrige velfærdsdiskussion. Afskaffes efterlønnen og øges arbejdsudbuddet gennem lavere skat på arbejde mindskes behovet for at ændre pensionsalderen. Hvis der ikke gennemføres andre reformer er der derimod et stort behov for højere pensionsalder Arbejdsmarked Vi vil give flere en chance på arbejdsmarkedet og øge arbejdsudbuddet med mennesker frem mod år Vi vil have mere gennemskuelige regler og systemer samt sikre tilskyndelse til at søge ordinært arbejde for alle. Dels ved at gøre det mere attraktivt at arbejde, dels ved at skabe bedre rammer for, at ledige kan finde arbejde, og dels ved at gøre arbejdsmarkedssystemet bedre. Nedenfor har vi gjort os nogle overvejelser om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kunne se ud. Obligatorisk a-kasse Det Radikale Venstre mener at alle arbejdsduelige bør have pligt til at forsikre sig mod ledighed. Det kan ikke være rigtigt, at staten skal stå alene med byrden til forsørgelse. Derfor ønsker vi, at alle bliver medlem af en a-kasse med dertil hørende aktivering i tilfælde af ledighed. Dermed forbeholdes kontanthjælpen de, der ikke er arbejdsduelige. Årsindkomstmodel Det Radikale Venstre ønsker at indføre en årsindkomstmodel. Det indebærer at dagpenge beregnes på baggrund af sidste års indkomst. Ikke en masse bøvlede opgørelser af beskæftigelsen målt i timer, lønsedler mv. som i dag, men derimod med udgangspunkt i sidste års indkomst, som skattevæsenet allerede har registreret. I dag beregnes den lediges dagpenge på baggrund af lønindkomst de seneste 3 måneder. En overvejelse kunne være at beregningen af dagpenge for nyledige sker på baggrund af indkomsten sidste hele år. For at sikre tilskyndelse til at arbejde kan det også overvejes at reducere dagpengeydelsen med 10 pct. om året. I dag er dagpengeydelsen den samme i hele dagpengeperioden. Hvis dagpengeydelsen falder med 10 pct. for hvert år, den ledige har været ledig, vil det sikre en større tilskyndelse til at arbejde. Det skal kombineres med at hæve niveauet for dagpenge så forslaget bliver provenu-neutralt. Der er dermed ikke tale om et spareforslag men derimod et forenklingsforslag. Jakob Erle - Års For at opretholde vores velfærdssamfund, skal vi have øget beskæftigelsen. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde og nemmere at finde rundt i systemet. Kunne det ikke være rart, hvis vi fik flere danskere i arbejde frem mod år 2010? 8

9 Den danske arbejdsmarkedsmodel er udtryk for selvforvaltning som Det Radikale Venstre gerne støtter, herunder respekt for aftaleretten. Men modellen er under pres som følge af globalisering og øget individualisering. Derfor er vi åbne overfor at diskutere, om vores arbejdsmarked virker som det skal. Vi vil gerne være med til at evaluere, om vi har indrettet arbejdsmarkedet hensigtsmæssigt. Det kræver, at vi er fordomsfrie og åbne over for nye løsninger og forslag Opgør med aldersbetingede ydelser Det bør ikke være alder, der i sig selv er afgørende for om den enkelte tildeles ydelser, men derimod en konkret vurdering af individets behov. Det kan ikke være en social begivenhed i sig selv at fylde 65 år. Og da slet ikke i fremtiden, hvor mange ældre er i besiddelse af ressourcer der gør dem udmærket i stand til at klare sig selv. Det er derfor påkrævet med et opgør med aldersbetingede ydelser såsom: Boligstøtte I dag er boligstøtten til pensionister højere end til alle andre. Ejendomsværdiskat I dag får men nedslag i sin ejendomsværdiskat når man fylder 65 år. Dagpenge særregler Et eksempel på en særregel, der kan diskuteres er den forlængede dagpengeret for årige således, at hvis vedkommende er i den aldersgruppe, kan man blive i dagpengesystemet, selvom 4-årsgrænsen overskrides (paragraf 55, stk. 2). Mimrekort I dag kører man billigere med det offentlige, når man er pensionist. Influenzavaccine I dag får man en gratis influenza-vaccine, hvis man er pensionist uanset behov. Det er ikke en social begivenhed at fylde 65 år Vi skal have modet til at tage et opgør med myten om at alle er svage, når de fylder 65 år. Hvis mennesker har behov, skal det dækkes under de relevante regler i den sociale lovgivning, men ikke blot fordi man fylder 65 år. Derfor foreslår vi at fjerne en række tilskud, der udløses alene fordi man fylder 65 år. Væk med nedslag i ejendomsværdiskat, væk med influenzavaccine, væk med mimrekort. Alle disse særordninger er udtryk for, at staten disponerer på de ældres vegne. Det radikale Venstre ønsker i stedet, at folkepensionen forbedres for de fattigste ældre så de ældre selv kan bestemme, hvordan de vil bruge deres indkomst. Det behøver staten ikke at bestemme. Det Radikale Venstre er parat til at drøfte yderligere forslag til at gøre op med aldersbetingede ydelser. 9

10 1.2.5 Skat Skatten på arbejde er alt for høj. Den høje skat på arbejdsindkomst betyder, at det er sværere at konkurrere med omverdenen om at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Den høje skat på arbejdsindkomst medfører sort arbejde. Og den høje skat på arbejde betyder, at mange der ellers kunne få en chance på arbejdsmarkedet ikke får det, fordi den pris virksomhederne og danskerne skal betale for deres arbejdskraft er for høj. Samtidig betyder den høje skat, at tilskyndelsen til en ekstra indsats lidt højere oppe i indkomsskalaen begrænses. Derfor er nedsættelse af personskatten helt afgørende for, at der kan skabes flere arbejdspladser i årene fremover. Regeringens skattestop er ikke svaret. Regeringens skattestop fastfryser det nuværende system. Skattestoppet betyder samtidig en massiv overførsel af samfundsskabt rigdom til de nuværende boligejere, især i Nordsjælland. Der er brug for en skattereform, der sænker skatten på arbejde. En sådan skattereform beskrives i kapitel 2. Den høje skat på arbejde betyder at: procent af danskere kun har 500 kroner ekstra ud om måneden ved at arbejde frem for at få offentlig forsørgelse. 1/3 af de beskæftigede indvandrere har kun 500,- kr. ekstra ud om måneden ved at arbejde frem for at få offentlig forsørgelse Et klogere Danmark viden kræver tid og ressourcer Uddannelse er kilden til vores børns alsidige personlige udvikling. Gennem uddannelse får man tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Samtidig er uddannelse og viden Danmarks vigtigste ressource. Idéerne hos årgangen, der lige er startet i første klasse, skal sikre fremtidens velfærd og udvikle Danmarks konkurrenceevne, før vi har set os om. Folkeskolen skal være for alle, den skal sikre grundige kundskaber til alle, og den skal være et rart sted at være for alle. Mens andre har sat folkeskolen under beskydning, vil Det Radikale Venstre udvikle den. Men hvis folkeskolen skal udvikles og forbedres, skal det ske i klasseværelset på den enkelte skole i samarbejde mellem eleverne, lærerne, forældrene, lederne samt de lokale og nationale politikere. Udviklingsprogram Derfor foreslår Det Radikale Venstre et omfattende udviklingsprogram for undervisningsmiljøet, fagligheden, rummeligheden og værdierne i folkeskolen, som starter dér, hvor den skal føres ud i livet i klasseværelset. Samtidig vil vi prioritere lærernes efteruddannelse samt den pædagogiske og faglige sparring højere. For mange lærere savner nye pædagogiske og faglige værktøjer, og alt for mange lærere forlader erhvervet. Flere danskere skal uddanne sig længere. Det forbedrer muligheden for beskæftigelse for den enkelte, og dermed fremtidssikrer vi også vores velfærd. Næsten alle unge 10

11 starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men alt for mange falder fra. Det skal vi modvirke med bedre overgange fra grunduddannelse til ungdomsuddannelse og et mere varieret uddannelsesudbud. Uddannelseskommission 10. klasse med adgang for alle spiller en afgørende rolle for denne overgang. Vi har simpelthen ikke råd til at eksperimentere med stopklodser og barrierer. Samtidig skal den vejledningsreform, der er sat i værk, føres helt ud i livet. Mangfoldigheden af muligheder skaber forvirring hos den unge, hvis ikke kyndig vejledning og afklaring giver klare pejlemærker. Endelig vil vi nedsætte en uddannelseskommission, der skal granske frafaldet fra ungdomsuddannelserne og komme med konkrete anbefalinger til, hvad vi kan gøre bedre. Solveig Gaarsmand - Faaborg Der er sparet for meget på uddannelse og forskning under den nuværende regering. Vi skal i stedet sætte ekstra ressourcer af til, at alle får mulighed for livslang læring, så uddannelse og viden også i fremtiden er Danmarks vigtigste ressource. En tre-årig uddannelsesret Det Radikale Venstre foreslår også, at der oprettes en individuel ungdomsuddannelse som et skræddersyet alternativ til dem, der har svært ved at tilpasse sig de traditionelle tilbud. Det er i tråd med vores overordnede vision den enkelte elev eller studerende er udgangspunktet. Samtidig vil vi give alle en tre-årig uddannelsesret efter grundskolen. Uanset hvor man er i ens livsforløb, skal man kunne uddanne sig i tre år med en studerendes rettigheder. Det skal gælde uanset om man kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller en hel kompetencegivende uddannelse. Det kan også være ufaglærte, der gennem kurser ønsker at øge kompetencen indenfor deres fag. Fx murerarbejdsmænd eller lignende. Livslang læring skal være en realitet ikke kun en vision. I den sammenhæng kan den unikke danske højskoletradition spille en større rolle. Vi vil give højskolerne bedre og friere rammer for at udvikle tilbud. I forlængelse heraf skal brugerbetalingen på aftenskoler reduceres, og folkeuniversiteterne skal også have bedre vilkår. Alle skal have ret til en kompetencegivende uddannelse uanset hvornår i livet man tager den. Nogle magter ikke de traditionelle uddannelser. Derfor skal der være en tre-årig uddannelsesret til alle En slagplan for Danmark i den globale konkurrence om hjernerne! Danmark skal være et attraktivt land at leve og arbejde i, for både danskere og udlændinge. Samtidig skal velfærdsstaten beskyttes mod mennesker, som blot kommer til Danmark for at udnytte det sociale system. 11

12 Et arbejdsmarked rummer ikke et fast antal stillinger hverken til højt- eller lavtlønnede, højt eller lavt uddannede. Tværtimod fører et øget udbud af arbejdskraft ofte til en øget efterspørgsel. Desværre har danskerne gennem de seneste årtier tilbragt en stadigt mindre del af levetiden som aktive på arbejdsmarkedet. Derfor er den bedste kur mod arbejdsløshed at øge arbejdsstyrken, frem for at tro at en mindre arbejdsstyrke vil føre til mindre arbejdsløshed hvilket desværre er en udbredt misforståelse. Den mest videnstunge produktion placeres der, hvor der er det største udbud af højt kvalificeret arbejdskraft. I Danmark er andelen af unge, som får en kompetencegivende uddannelse ikke øget markant de sidste 20 år det er den til gengæld i en lang række andre lande, herunder Irland, Belgien og Sverige og disse lande har overhalet det forspring Danmark havde for 20 år siden. Dette betyder, at vi skal sikre at en større del af ungdomsårgangene modtager en kompetencegivende udannelse, men det betyder også at vi, når vi begrænser og besværliggør veluddannede udlændinges adgang til Danmark gør ondt værre. Spørgsmålet er, hvordan vi gør Danmark til et attraktivt land at arbejde i. I dag er der en nettoudvandring hvert år af veluddannet arbejdskraft: I 2000 udvandrede mennesker, som var i arbejdsstyrken. Samme år indvandrede mennesker og blev en del af arbejdsstyrken. Altså et nettounderskud på 2000 mennesker. I de sidste 20 år har der hvert år været flere 20 til 59-årige med dansk oprindelse, der har forladt landet, end der er vendt tilbage. Den årlige nettoudvandring af borgere med dansk oprindelse er på omkring 2000 mennesker de sidste mange år. Efter fire år er ca. halvdelen af indvandrere fra andre vestlige lande og de nye østeuropæiske lande rejst igen. Ressourcestærke udlændinge skal have lettere adgang til Danmark Det er i dag alt for svært for danske virksomheder at tiltrække veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Dette skyldes bl.a. det ikke umiddelbart er muligt for den udenlandske arbejdskraft at få ægtefælle og børn med til Danmark, at der stilles alt for mange krav til præcis hvilken type arbejde udlændingen skal udføre og til hvílke kriterier, der skal være opfyldt, for at opholdstilladelsen opretholdes. Det Radikale Venstre forslår derfor at der indføres en Green-Card ordning, som er kendetegnet ved, at udlændingen har ret til at medbringe den nærmeste familie, og at den medfølgende ægtefælle har ret til at arbejde i Danmark, så længe Green-Card indehaveren har arbejdstilladelse. Ingen i familien har ret til offentlig forsørgelse, og hele familien skal forlade Danmark, så snart Green-Card'et inddrages. Green-Card ordningen skal indrettes således at danske virksomheder lettere kan ansætte udenlandske medarbejdere, som ikke står opført på den såkaldte positivliste. 12

13 Mange udlændinge søger hvert år til Danmark for at studere, blot for at forlade Danmark så snart studierne er ovre. Danmark har en interesse i at disse unge, som har opnået gode forudsætninger for at deltage på det danske arbejdsmarked, bliver en længere periode i Danmark. Derfor foreslår Det Radikale Venstre at udenlandske studerende skal have ret til at søge arbejde i Danmark i op til 6 måneder efter endt uddannelse. Samtidig skal udenlandske forskere og PHD-studerende skal have ret til at tage deres familie med til Danmark, på lige vikår med de udlændinge som søger til Danmark under den omtalte Green-card ordning. Danskere som har arbejdet ellers studeret i udlandet skal kunne vende hjemtil danmark Det Radikale Venstre mener det er af betydelig national interesse at danskere, som i en periode har dygtiggjort sig, eller arbejdet i udlandet, ikke hindres i at vende hjem til Danmark. Derfor foreslår Det radikale Venstre at danskere, som har været i udlandet for at uddanne sig eller arbejde, skal have ret til at tage den familie, som de evt. har stiftet i udlandet, med hjem til Danmark. Forslag til at sikre sammenhængskraft og velfærdsstaten i et multikulturelt Danmark Der er en udbredt bekymring for at udlændinge koster det danske samfund penge og for at en gruppe af de herboende udlændinge ikke synes at have nogen interesse i hverken at lade sig integrere eller i at bidrage positivt til det danske samfund. Derfor mener Det Radikale Venstre at det er nødvendigt at indføre et system, som medfører at udlændinge, som er kommet frivilligt til Danmark, ikke skal have umiddelbar ret til danske overførselsindkomster, men skal optjene retten til disse, gennem et pointsystem. Det Radikale Venstre har opfordret Velfærdskommissionen til at vurdere et optjeningsprincip som svar på globaliseringen. 13

14 Kapitel 2: Forslag til udgifter pct. i skat og et enklere skattesystem Regeringen bruger det økonomiske råderum på skattestop og ældrecheck. Hvis vi havde 90 mandater, ville vi være på vej mod en maksimal skatteprocent på 42 pct. for langt de fleste og et langt enklere skattesystem uden bund- og mellemskat og uden fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag og ikke mindst ville vi have forøget arbejdsudbuddet med op til personer. 2,3 Provenuvirkninger af Det Radikale Venstres skattereform i 2005-priser: Mia. kr. 1. Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag og SP ophæves 35,1 2. Bundskatten ophæves -46,0 3. Nedregulering af overførsler mv. med 3,83pct. og forhøjelse af pensionstillæg 4,3 til gifte pensionister med kr. 4. 5pct. skat (del af bundskat) på udbetalinger fra private pensionsordninger fastholdes 3) 5. Mellemskatten afskaffes, topskatten øges med 3 pct. og bundfradraget hæves -20,0 til Skråt skatteloft sænkes til 52 pct. -0,0 7. Positiv nettokapitalindkomst beskattes særskilt med kommuneskattesatsen. -0,2 Positiv nettokapitalindkomst over kr. pålægges ekstra skat på 10 pct. 2) 8. Afskaffelse af fradrag for faglige kontingenter for lønmodtagere og 2,8 arbejdsgivere. 9. Arbejdsmarkedsbidrag vedr. indkomst i udlandet 0,4 10. Bygningsafskrivningssats nedsættes 1), 2,2 11. Særregler vedr. driftsafskrivning afskaffes 0,6 12. Beskatning af virksomheders ejendomsavancer skærpes 0,2 13. Diverse særordninger afskaffes 4) 1,3 14. Obligatorisk a-kasse 0,8 15. Afskaffelse af bondegårdsregel. 1,5 16. Øget pesticid og kvælstofafgift mv 0,3 17. Afskaffelse af kompensation vedr loft for landbrugets grundskyld 0,5 18. Afledt virkning vedr. selskabs- og aktionærskatter, m.v. -0,3 19. Korrektion vedr. midlertidige provenuer 5) -2,1 20. Bygningsafskrivninger i personligt ejede virksomheder kan fremover kun 0,7 fradrages i indkomsten med en sats svarende til selskabsskattesatsen 21. Skattestop erstattes af skatteloft med satsregulering af beløb fra ,1 22. Skattestop erstattes af skatteloft med satsregulering af beløb fra ,1 23. Forhøjelse af bundfradraget med 7000 kr. -10,8 24. Beskæftigelsesfradraget fordobles til 5 pct. og maksfradraget øges til ,8 kr. 25. Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på kr 3,0 26. Samlet virkning i alt 0,0 Noter og anmærkninger til tabellen er at finde på side

15 Skattelettelserne vil betyde, at det vil blive langt mere attraktivt at hyre en lovlig håndværker frem for at bestille sort arbejde eller kaste sig ud i gør-det-selv-arbejde. Dermed vil skattegrundlaget stige, hvilket vil gøre det lettere at nå målsætningen om at halvere gælden i Med en marginalskat på 63 pct. som i dag for både håndværker og bestiller skal man tjene 913 kr. for at give håndværkeren 100 kr i hånden efter skat. Med det radikale forslag skal man kun tjene 371 kr. Hvis man har en timeløn på godt 180 kr før skat og betaler topskat, betyder det, at hvor der før skulle arbejdes 5 timer, for at håndværkeren kunne tjene 100 kr. efter skat skal der fremover kun arbejdes pct. 63 pct. løn før skat løn efter skat/håndværkerregning håndværkerregning efter moms/håndværkerløn før skat håndværkerløn efter skat Der vil også være en lempelse i marginalskatten for dem der tjener over kr. selvom topskatten hæves med 3 pct. Den øverste marginalskat vil falde fra ca. 63 pct. til ca. 60 pct.. Dette skyldes at bundskatten på 5,5 pct. og mellemskatten på 6 pct. helt afskaffes. Skattelettelserne gennemføres i praksis ved at fjerne en lang række særregler for private og erhvervslivet. Forslaget er liberalt, fordi vi fjerner særfordele for visse dele af erhvervslivet, og fordi en ekstra indsats belønnes. Forslaget er socialt, fordi skatten også lettes for de laveste indkomster og giver flere mulighed for at få et job. Abbas Razvi - Rødovre Vi skal have skabt flere arbejdspladser, så flere kan komme i arbejde. Regeringens skattestop løser ikke problemet. I stedet skal skatten på arbejde ned. Det vil også føre til mindre sort arbejde og gøre det nemmere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det radikale forslag forenkler skattesystemet på flere måder, og det bliver derfor meget nemmere at udregne skatten af den sidst tjente krone. Antallet af skattesatser reduceres, fordi bundskatten og mellemskatten fjernes fuldstændig, og et stort antal personer skal ikke længere betale topskat. Et par millioner borgere vil fremover kun skulle betale kommuneskatter. Langt de fleste skal derfor blot lægge nogle enkle procenttal sammen for at udregne deres skat. Det gælder også aktie- og kapitalbeskatningen. 2.2 Et klogere Danmark flere penge til viden Stadig flere uddanner sig længere i Danmark, men udviklingen går hurtigere i andre lande. Samtidig er studerende i andre lande hurtigere til at gennemføre deres uddannelse, så de har mere tid på arbejdsmarkedet. Dermed taber Danmark terræn i den internationale konkurrence, og det kan på sigt gøre det umuligt at opretholde det 15

16 samfund, vi gerne vil. Derfor skal vi tage bogen i den anden hånd. Alle skal have en kompetencegivende uddannelse og 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Fremtidens velfærd afhænger af, om vi i dag foretager de rette investeringer i forskning, teknologi, innovation og iværksætteri i dag. Danmark skal leve af viden, nye måder at gøre tingene på og nye anvendelser af teknologi. Vi har en målsætning om, at forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af bruttonationalproduktet i 2010, hvoraf en tredjedel skal finansieres af den offentlige sektor (1 pct. af BNP). Det er de såkaldte Barcelona-målsætninger. Regeringen prioriterer imidlertid ikke området. I dag forskes der stadig på samme niveau som i Men de andre lande venter desværre ikke på, at Danmark bliver klogere. Derfor vil Det Radikale Venstre afsætte 750 til forskning. Der er en uheldig tendens til politisk detailstyring og utidig indblanding i de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningen i Danmark. Det er fristende fra politisk side at satse hele forskningsindsatsen på de modetendenser, man hører om fra andre større lande. Samtidig glemmer man let grundforskningen. Det Radikale Venstre vil have et opgør med tidsbegrænsede puljer baseret på politiske luner og tilfældige trends. Mens vi kræver det bedste af vores forskere, vil vi til gengæld give forskningen i Danmark mere frihed. Derfor vil vi styrke den frie forskning. Målet er at nå en offentlig forskningsfinansiering på 1 pct. af BNI i Med henblik på at styrke den frie forskning afsættes 600 mill. Midlerne fordeles ligeligt mellem direkte universitetsbevillinger og det frie forskningsråd. Målet er dels at udvikle grundforskningen, der er fagligt og ikke politisk motiveret, dels at sikre grundlaget for den strategiske forskning samt at øge muligheden for at optage og anvende den forskning, der finder sted i udlandet, herunder at uddanne forskere (ph.d.'er). Vi ønsker også at styrke sektorforskningen og den strategiske forskning Der er en række områder at væsentlig strategisk betydning, som Det Radikale Venstre ønsker at bl.a. at fremme forskning i vedvarende energi og bioteknologi. Samtidig er det vigtigt, at der i forbindelse med politisk reformarbejde kan iværksættes forskning, f.eks. på sundhedsområdet, hvor strukturreformen ændrer hele forebyggelsesområdet. Det radikale Venstre ønsker en genopretning af taksameteret på de videregående uddannelser. Gennem en årrække er der gennemført effektiviseringer af de videregående uddannelser gennem produktivitetsbesparelser. Det er ikke konstruktivt som fortsat metode til kvalitetsudvikling. Derfor skal taksametrene stabiliseres. Dette skal også ses i lyset af det udspil om internationalisering af uddannelser, som den radikale gruppe fremlægger senere på året. Det Radikale Venstre ønsker, at der iværksættes et udviklingsprogram for folkeskolen under overskriften "Bedre skole med lokal forankring". Der afsættes 600 mill. kr. til programmet. Det er centralt, at ansvaret for skolens udvikling placeres hvor det kan 16

17 løftes konkret: I den enkelte skole og kommune. Især bliver der med kommunesammenlægningerne behov for fokusering på skoleudvikling. I sammenhæng med udviklingsprogrammet ønsker vi større fokus på efteruddannelse af lærere.der er et stort behov for efteruddannelse af lærere og undervisere i det hele taget. Midlerne afsættes med henblik på at der kan skabes et bredt udbud og en lav deltagerbetaling, i første omgang i forhold til lærere i grundskolen. For at styrke udviklingen af sprog og give bedre grundlag for uddannelse og integration skal der udbydes modersmålsundervisning. Målet er at børn og unge med en tosproget baggrund reelt er tosprogede og ikke alene 2 x ½sprogede. Vi ønsker at lette adgangen til viden. Mulighederne for at deltage i og præge en virkelighed, der i høj grad præges af globaliseringen forudsætter en bredere adgang til viden og reflektion end det ordinære uddannelsessystem alene kan give. Derfor afsættes midler til at øge mulighederne for at folkeoplysningen, højskolerne og folkeuniversitetet kan spille en rolle. Midlerne skal hovedsageligt bruges til nedsat deltagerbetaling for at mindske den barriere for at deltage. Mere tillid, mindre kontrol Vi vil sikre den enkelte medarbejder i den offentlige sektor bedre arbejdsvilkår. Væk med snærende bånd og minut-tyranni i hjemmehjælpen. Vores velfærdssamfund skal være baseret på Mere tillid, mindre kontrol. Det gælder skolelæreren, det gælder hjemmehjælperen, det gælder alle de mennesker, der hver dag udfører et stort arbejde for at frembringe de kerneydelser, som vi alle lægger vægt på. Vi tror på tillid til medarbejderne og kommunerne i udførelsen af opgaver med klare målsætninger for kvaliteten. Derfor er vi også kritiske overfor den centralistiske linje, der præger regeringens politik på uddannelsesområdet. Vi er modstandere af standardiserede nationale tests, der trækkes ned over hovederne på skolelærerne, og vi er tilhængere af, at skolerne selv får mulighed for at løse opgaverne. Derfor foreslår vi et lokalt forankret udviklingsprogram for folkeskolen. Et klogere Danmark flere penge til viden Mere og fri forskning 600 Sektorforskning m.m 150 Genopretning af regeringens besparelser på taxametre 300 Udviklingsprogram for folkeskolen 600 Efteruddannelse af lærere (75 årligt i 4 år) 75 Modersmålsundervisning og anden indsats vedr. etniske 45 minoriteter Udviklingsprogram for højskolerne 15 Folkeoplysning og Folkeuniversitetet 60 Kaospiloterne 5 Danmarks Fødevareforskning 30 Et klogere Danmark i alt

18 Desuden ønsker vi at Kaospilot-uddannelsen i Århus skal have en permanent bevilling. På baggrund af både god evaluering og bidrag til udvikling af uddannelse generelt skal uddannelsen gøres permanent. Endelig ønsker Det Radikale Venstre at styrke Danmarks flagskib i fødevareforskningen ved at tilføre Danmarks Fødevareforskning Styrkelse af Danmarks internationale engagement Regeringen fortsætter nu for femte år i træk - med at beskære og udhule de internationale bevillinger. Det Radikale Venstre ønsker, at ulandsbistanden igen skal udgøre 1 pct. af Danmarks bruttonationalindkomst. Derfor afsætter vi 1 mia. kr. til gradvist at øge Danmarks bistand til verdens fattigste lande vi kan ikke være andet bekendt. Regeringen undergraver bistanden yderligere, ved at lade projekter, der i virkeligheden ikke er fattigdomsbekæmpende bistand indgå i den samlede bistandsramme. Ved at kalde en spade for en spade, og finansiere f.eks. klimatiltag under en ny Global Ramme, kan vi frigøre endnu flere midler til verdens fattigste. De ekstra midler prioriteres bl.a. til en større indsats imod HIV/AIDS og sult, men også den generelle sundhedsindsats i ulandssamarbejdet bør styrkes. F.eks. dør over en halv million kvinder under graviditet og barsel på grund af mangler i sundhedssystemet. Endvidere bør især Danmarks samarbejdspartnere i Afrika opleve et løft i bistanden efter markante nedskæringer siden Derfor vil vi øremærke over halvdelen af genopretningen til Afrika. Målsætningen er, at vores programsamarbejdslande på sigt selv skal fordele og prioritere den danske støtte i forhold til deres nationale planer. For at skabe troværdighed om den internationale bistand og for at sikre bedre internationale finansieringsmuligheder for at nå 2015-målene vil vi støtte det engelske forslag om at oprette en international finansieringsfacilitet, der via udstedelse af internationale obligationer kan rejse yderligere kapital til udviklingshjælp. Gældsbyrden undergraver ulandenes mulighed for at trække sig selv op. Derfor vil vi øge gældslettelsen, så ulandene kan bruge deres ressourcer til skabe udvikling. Mere udviklingsbistand til verdens fattigste lande Bistand øremærket Afrika 575 Bidrag til international finansieringsfacilitet 150 Øget gældslettelse 175 Øvrige tiltag 100 I alt Danmark skal også bidrage til at løse en række globale udfordringer, som ikke kun vedrører ulandene. Det drejer sig bl.a. om global sundhed, det globale miljø samt fred, stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund. Vi har foreslået, at der etableres en ny finansieringsramme Den Globale Ramme som kan finansiere de globale svar på disse udfordringer, uden at det går ud over ulandsbistanden. 18

19 Den Globale Ramme skal for eksempel bruges til at styrke udviklingen af demokrati globalt. Derfor forslår vi oprettelsen af en international Demokratifond, hvor danske organisationer, partier m.v. kan finde støtte til projekter, der kan styrke demokratiseringsprocessen i lande, hvor demokratiet endnu ikke har fundet fodfæste eller ikke er konsolideret. For at styrke demokratiseringen og civilsamfundsudviklingen yderligere i udviklingslandene samt for at forankre globaliseringen og udviklingsproblematikken i den danske befolkning vil vi iværksætte et program, hvor der årligt udsendes unge til demokratiserings- og civilsamfundsprojekter i udviklingslandene. Disse unge skal styrke opbygningen af stabile og demokratiske stater samt virke som ambassadører for den globale verden herhjemme. Tsunamibølgen i Sydøstasien og hungersnøden i Niger viser desværre, at der er behov for en international katastrofefond, så FN ikke skal gå bodsgang hos verdens lande, for at kunne afhjælpe katastrofer. Derfor vil vi tage initiativ til at oprette en katastrofefond. Etablering af Den Globale Ramme til at løse globale mio. kr udfordringer Demokratifond 20 Udsendelse af unge årligt til demokrati- og 50 civilsamfundsopbygning Oprettelse af katastrofefond under FN 125 Til udmøntning af relevante ministerier 305 I alt 500 Udenrigstjenesten har været udsat for markante besparelser siden regeringsskiftet. Gennem ekstra til bistand og globale problemer kan der frigøres ca til administration m.m., som også gør det muligt at styrke repræsentationen i relevante lande og regioner. 2.4 Mere bæredygtighed Regeringen fortsætter med at skære ned på bevillingerne til miljøet. Derfor vil vi afsætte næsten 1,3 mia. til næste år til et bedre miljø og en mere sikker og bæredygtig trafik. Med den første pulje tager vi fat på et langsigtet initiativ for at sikre en mere helhedsorienteret planlægning af Danmarks natur. Der afsættes 500 til mere natur i Danmark herunder opkøb af områder, naturgenopretning, aftaler med landbrugere om skånsom drift etc. Initiativerne skal bl.a. føre til, at ekstensivt dyrkede områder og rene naturområder i 2025 udgør ca. 30 pct. af Danmarks areal, og at Danmark opfylder alle internationale forpligtelser på naturområdet. Den anden pulje skal anvendes til at forbedre indsatsen vedr. risikovurdering af farlige kemikalier, at sikre bedre vandkvalitet og vandforsyning, at forbedre naturplejen og at etablere en ordning for etablering af nye skovarealer. Der afsættes 250 til denne pulje. 19

20 Det Radikale Venstre ønsker at styrke indsatsen for mere trafiksikkerhed. Vi vil i 2006 afsætte 100 ekstra, som bl.a. skal anvendes til oplysningskampagner og til en målrettet indsats mod de mange sorte pletter på vejnettet, hvor der desværre er mange trafikofre. Samtidig ønsker Det Radikale Venstre at stoppe billetprisernes himmelflugt i den kollektive trafik. Derfor afsættes 400 til en nedsættelse af billetpriserne. Nedsættelsen skal målrettes pendlerne, der bruger kollektiv trafik som dagligt alternativ til bilen til gavn for miljøet, trafiksikkerheden og trængslen omkring de store byer. Der sigtes på en reduktion af pendlerpriserne på pct. indenfor denne ramme. Samtidig ønsker Det radikale Venstre at forbedre det vidensmæssige grundlag for trafikpolitiske beslutninger. Dette kan sikre en bedre afvikling af trafikken med mindre trængsel og større trafiksikkerhed. Derfor afsættes 10 mio. til øget trafikforskning. Endelig afsættes 10 til en nedsættelse af taksterne for lodsning gennem de danske farvande. Takstnedsættelsen skal målrettes skibe, der sejler med miljøfarlig last, som f.eks. olietankere. Der sker dagligt grundstødninger i de danske farvande, og det er formentlig blot et spørgsmål om tid, før en grundstødning vil føre til et alvorligt olieudslip eller lignende. Erfaringen viser, at brug af lods er afgørende for risikoen for grundstødninger. Da Danmark ikke kan påtvinge udenlandske skibe brug af lods foreslår Det Radikale Venstre, at lodsbrug i stedet fremmes gennem lavere takster. Mere bæredygtighed natur, miljø og trafik Bedre kontrol med kemikalier, rent vand, bedre 250 naturpleje og mere skov Medfinansiering af nye naturparker 500 Mere trafiksikkerhed og færre sorte pletter 100 Lavere priser i kollektiv trafik 400 Trafikforskning 10 Billigere lodsning af olietankere 10 Mere bæredygtighed i alt Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister Det Radikale Venstre ønsker at gennemføre varige forbedringer for de økonomisk dårligst stillede pensionister. Der gives i dag en række automatiske ydelser og fordele til borgere over 65 år, hvis de har et bestemt forbrugsmønster herunder særligt et stort boligforbrug. Ved at gøre op med disse aldersbetingede ydelser vil det være muligt at omfordele ca. 2,1 mia. kr. til de pensionister, der har det største økonomiske behov. Økonomiske forbedringer for folkepensionister Højere pension til de fattigste folkepensionister

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Det Radikale Venstres bemærkninger Til nr. 556 Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvist når tilbage til at give 1 procent af bruttonationalindkomsten. Mindst

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER 2004. Hvis vi havde. mandater... Der er fremtiden til forskel

DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER 2004. Hvis vi havde. mandater... Der er fremtiden til forskel DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER 2004 0 Hvis vi havde mandater... Der er fremtiden til forskel Det radikale udspil til finanslov for 2005 INDLEDNING: DER ER FREMTIDEN TIL FORSKEL..............3

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet J.nr. 2012-4644 8. august 2012

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere