|
|
- Albert Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Valg af styringsinstrumenter i miljø- og naturpolitikken Kendskab til egenskaber ved forskellige styringsinstrumenter er vigtig, når der skal vælges instrumenter til at realisere målsætninger på miljø- og naturområdet Ud fra en økonomisk model, som beskriver forbrugernes og producenternes adfærdsændringer ved regulering, kan der opnås indsigt i fordele og ulemper ved forskellige styringsinstrumenter Disse egenskaber kan vurderes i forhold en række kriterier Rangordning af styringsinstrumenter afhænger både af miljø- og naturproblemets karakteristika og af vægtning af disse kriterier Jørgen Birk Mortensen, lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Medlem af Det Økonomiske Råds formandskab Indledning Reguleringsindgreb for at reducere skader knyttet til forurening har en lang tradition i Danmark I 1850 erne indførtes sundhedsvedtægter i en række større byer f eks København, som stillede krav om, at økonomiske aktiviteter, som man anså for sundhedsskadelige, blev flyttet uden for byens centrum Denne første fase i miljøreguleringens udvikling var kendetegnet ved direkte regulering også kaldet administrativ eller juridisk regulering I forbindelse med den mere omfattende politiske interesse for miljøproblemer i 1970 erne blev denne tradition for regulering fortsat Problemer som høje omkostninger og manglende fleksibilitet knyttet til denne form for regulering blev synlige, efterhånden som reguleringen kom til at omfatte flere erhverv og specielt erhverv med mange producenter I U S A blev det i en række studier påvist, at der var betydelige forskelle i omkostningerne knyttet til forskellige styringsinstrumenter for at nå et givet miljømål (Se Tietenberg (1990)) Det Økonomiske Råd (1995) påviste i en modelbaseret beregning, at omkostningerne ved at nå de nationale CO2-reduktionsmål ville være 6-7 gange større ved brug af direkte regulering, hvor man reducerede med samme procent i alle sektorer, end hvis en ensartet CO2-afgift blev anvendt Dette blev så starten på en ny fase, hvor markedsbaseret regulering eller økonomiske styringsinstrumenter blev forsøgt indført i større omfang De økonomiske styringsinstrumenter var attraktive, når et stort antal forurenere skulle reguleres, men gav også anledning til problemer, hvis et stort antal stoffer skulle reguleres, hvilket stillede store krav til reguleringskapaciteten Endvidere gav brug af økonomiske styringsinstrumenter anledning til betydelig politisk modstand fra dem, der skulle reguleres og tidligere også fra en række grønne organisationer Der er imidlertid problemer ved anvendelse både af direkte og indirekte styringsinstrumenter, i tilfælde, hvor udledninger fra de enkelte forurenere ikke kan måles eller kontrolleres Man kan hverken sætte et loft over udledningen eller benytte den udledte mængde som grundlag for miljøafgifter Krav om teknologi eller beskatning af input eller output kan dog være en mulighed Dette har givet anledning til en tredie fase (se Tietenberg 1999), hvor man regulerer ved tilveje- 38
2 bringelse af information Denne»bløde«form har været anvendt i mange år, specielt som supplement for andre reguleringsinstrumenter, hvor reguleringsmyndigheden informerede producenter og forbrugere om hensigtsmæssig miljøadfærd Noget nyt er systematisk at udnytte information fra dem, der frembringer forureningen som led i reguleringens kontrol og håndhævelse I denne artikkel diskuteres baggrunden for miljøregulering, kriterier for valg af styringsinstrumenter og egenskaber ved en række udvalgte styringsinstrumenter Økonomiske forklaringer på uhensigtsmæssig adfærd i forhold til miljø- og natur Miljø- og ressourceproblemer er hyppigt kendetegnet ved forhold, som bevirker, at markedssystemet fungerer uheldigt For at markedssystemet skal fungere, må de nødvendige markeder rent faktisk eksisterer og fungere godt Dette kræver f eks, at der eksistere markeder for affaldsprodukter og markeder for fremtidige leverancer, der kan afstemme planer med langsigtede konsekvenser, hvilket kun sjældent er tilfældet Endvidere er natur- og miljøområdet præget af kollektive goder og eksterne effekter Begge fænomener giver som bekendt problemer for markedssystemets evne til at frembringe ønskværdige tilstande En smuk natur er et kollektivt gode, hvor en persons forbrug ikke reducerer andre personers muligheder for forbrug af samme gode, når man ser bort fra trængsel og nedslidning I et markedssystem er det vanskeligt at få information om borgernes vurdering af kollektive goder og dermed sikre, at man frembringer dem i rette omfang For den enkelte vil der være et incitament til ikke at afsløre sin interesse i disse goder, idet man dermed håber at komme til at betale en mindre andel af omkostningerne ved at frembringe goderne Eksterne effekter foreligger, når en producent eller forbruger ved sine handlinger påvirker andre producenters eller forbrugeres produktions- eller forbrugsmuligheder uden om markedssystemet Eksterne effekter kan have både negative og positive konsekvenser for dem, som påvirkes heraf Forurening er det væsentligste eksempel på en negativ ekstern effekt Det er ofte vanskeligt at opkræve betaling for sådanne effekter, og der opstår derfor ikke et marked Når der ikke opkræves betaling for eksterne effekter, vil disse ikke afspejles i omkostninger og priser, og en række beslutninger vil derfor blive taget på forkert grundlag Manglende specifikation af ejendomsret eller kollektiv gode karakteren af mange miljøgoder kan være baggrunden for, at et passende marked ikke opstår eller kan fungere på sædvanlig vis På miljø- og ressourceområdet er der derfor en række argumenter for en eller anden form for offentligt indgreb for at korrigere tilstanden Manglende prissætning af miljøgoder og miljøskader og dermed manglende krav om betaling kan ofte opfattes som grunden til, at en række uhensigtsmæssige beslutninger tages Det viser sig f eks i form af overudnyttelse af de ydelser, som miljøet eller naturen stiller gratis til rådighed for det økonomiske system, eller i form af forringelser af naturkapitalen Det er derfor en oplagt ide i miljøpolitikken at forsøge at korrigere markedssystemet, f eks ved at indføre en passende form for prissætning og evt betaling på goder og effekter, som ikke hidtil har været prissat På denne måde kommer disse effekter til at indgå i beslutningstagernes overvejelser Er regulering nødvendig? Markedsfejl knyttet til miljø- og ressourceproblemer giver et argument for offentlig intervention Man kan spørge, om problemerne kan håndteres af de implicerede parter via forhandling uden, at det offentlige inddrages I relation til denne diskussion henvises ofte til Coase-sætning En fortolkning af denne er, at i en verden uden transaktionsomkostninger og med veldefinerede ejendomsrettigheder, dvs enten ret til at udlede forurening eller ret til et rent miljø, og iøvrigt ideelle markedsforhold, vil de involverede forurenere og forureningsramte forhandle sig frem til den samfundsmæssige efficiente miljøtilstand Dette resultat vil nås, uanset hvordan (miljø)rettighederne initialt er fordelt Specielt forudsætningen om, at der ikke findes transaktionsomkostninger, forkommer urealistisk i forbindelse med de fleste miljøproblemer Der er som regel mange skadelidte, hvis organisering vil give anledning til betydelige transaktionsomkostninger Endvidere kan man indvende, at selvom der er mulighed for en gevinst ved samarbejde, som parterne kan fordele mellem sig, kan der være uenighed om, hvordan gevinsten skal fordeles, og dette kan blokere for en løsning En indsigt fra Coase-sætningen er dog, at såfremt der er transaktionsomkostninger, vil den innitiale fordeling af rettigheder få betydning for for- 39
3 handlingsresultatet ikke blot for de indkomstfordelingseffekter, der er knyttet til forskellige initialfordelinger Princippet om at forureneren betaler Princippet om at forureneren betaler blev vedtaget i 1972 i Stockholm af OECD-landene og er efterfølgende indført i en række landes miljølovgivninger Der er dog uklarhed omkring fortolkningen af dette princip Sædvanligvis fortolker man princippet således, at forureneren skal betale omkostningerne ved at bringe forureningen ned til et ønsket niveau, som fastsættes af reguleringsmyndigheden (renseomkostningerne) Det har også været foreslået, at forureneren skal betale omkostningerne ved administration, kontrol og håndhævelse af miljøreguleringen Uanset om dette er tilfældet eller ej, er det karakteristisk, at forureneren bliver tildelt en ret til at forurene op til et fastsat niveau Dette sker uden, at forureneren skal betale kompensation for de skadevirkninger, der er knyttet til den tilladte forurening Forurening op til den fastsatte grænse er gratis for forureneren Miljøregulering ved hjælp af afgifter eller omsættelige forureningsrettigheder, hvor rettighederne sælges via en auktion, bygger på en anden fortolkning af princippet om, at forureneren skal betale Ved disse reguleringsformer kommer forureneren til at betale både renseomkostninger og afgifter for det tilbageværende forureningsomfang Dette er en strengere, men måske også mere naturlig fortolkning af princippet om, at forureneren betaler Ved overgang fra direkte regulering til brug af økonomiske styringsinstrumenter kan der således ske et væsentlig ændring i fordelingen af rettigheder til at forurene Dette er en del af forklaringen på modstanden fra erhvervenes side mod brug af økonomiske styringsinstrumenter I forbindelse med ønsker om at forbedre naturkvalitet, f eks reetablering af en tidligere naturtilstand eller at anvende en traditionel driftsform i landbruget, som vil være underskudsgivende for landmanden, rejses ofte diskussionen, om samfundet skal betale private lodsejere for at tilvejebringe sådanne naturydelser En sådan betaling for tilvejebringelse af naturværdier kan siges at afspejle et princip, der er symmetrisk med princippet om, at forureneren betaler Kriterier for valg af styringsinstrument I den politiske debat om valg af styringsinstrument indgår en række kriterier til vurdering af egenskaber ved forskellige styringsinstrumenter Mest oplagt er naturligvis, hvorvidt styringsinstrumentet faktisk kan ændre tilstanden i ønsket retning og realisere målsætningen Endvidere har der i de senere år været stigende interesse for, om målsætningen realiseres med de lavest mulige samfundsmæssige omkostninger I rapporten fra Det Økonomiske Råd (1995) findes en tabel, som sammenfatter og vurderer forskellige styringsinstrumenters egenskaber i forhold til følgende kriterier: Kan målsætningen realiseres Minimeres de samfundsmæssige omkostninger ved reguleringen Tilskynder instrumentet til at udvikle og introducere bedre og renere teknologi Er instrumentet effektivt under ekstreme forhold Øges virksomhedernes omkostninger i gennemsnit, sammenlignet med direkte regulering, hvis provenuet ikke tilbagebetales Øges virksomhedernes omkostninger i gennemsnit, sammenlignet med direkte regulering, hvis provennuet tilbagebetales En væsentlig indsigt fra tabellen er, at der ikke findes nogen entydig rangordning af instrumenter Rangordning afhænger af vægtning af kriterier og omstændigheder ved reguleringen Egenskaber ved en række udvalgte styringsinstrumenter Valg af styringsinstrument analyseres sædvanligvis i miljøøkonomi ved opstilling af en reguleringsmodel, som beskriver adfærd for de implicerede agenter og muliggør en analyse af konsekvenser af, at forskellige styringsinstrumenter introduceres Herved opnås indsigt i egenskaber knyttet til de forskellige instrumenter, og disse kan så sammenholdes med de kriterier for valg af styringsinstrument, som er væsentlige i den politiske debat, f eks sikkerhed i reguleringen eller de samlede omkostninger ved at nå et givet miljømål Styringsmidler inddeles sædvanligvis i to hovedgrupper: 1 Direkte regulering Direkte regulering den traditionelle form for regu- 40
4 lering er kendetegnet ved, at reguleringsmyndigheden i omfattende grad fastsætter mængdemæssige og fysiske forhold i relation til forurenernes miljøpåvirkning Reguleringsmyndigheden indsamler den nødvendige information til at afgøre hvilke fysiske handlinger, der er nødvendige for at reducere forureningsproblemet Dernæst påbyder reguleringsmyndigheden forureneren at gennemføre de nødvendige fysiske tiltag I denne form for styring er reguleringsmyndigheden som regel meget præcis i sine krav over for forureneren Der kan stilles krav om brug af en bestemt teknologi i produktionen, investering i specielt forureningsreducerende udstyr, overholdelse af grænser for udledning af bestemte stoffer, eller koncentrationen i udledningen I praksis er denne form for regulering ofte kendetegnet ved, at der er forskel i krav til eksisterende virksomheder og til nye virksomheder Systemet suppleres med et straffe- og bødesystem, hvis forureneren afsløres i ikke at leve op til til kravene En væsentlig fordel ved direkte regulering er den sikkerhed, systemet giver, hvis reguleringen kan kontrolleres og håndhæves Kravene til information hos reguleringsmyndigheden herunder kendskab til tekniske muligheder er imidlertid store En afgørende ulempe ved direkte regulering er, at omkostningerne ved at nå miljømålet ofte er væsentlig større end ved brug af den omkostningsminimerende regulering 2 Indirekte regulering eller incitaments regulering Ved indirekte regulering forsøger man at ændre de økonomiske rammer omkring forurenernes adfærd, således at der skabes tilskyndelse til en miljømæsig ønskværdig adfærd Eksempler på nogle hovedtyper af styringsinstrumenter er: Afgifter Subsidier Pant kombination af afgift og subsidie Omsættelige forureningstilladelser Erstatningsansvar Disse styringsinstrumenter skal beskrives i det følgende Miljøafgifter En virksomhed, som ønsker at minimere sine omkostninger, vil ved introduktion af miljøafgifter sammenligne sine marginale renseomkostninger med afgiften Er de marginale renseomkostninger lavere end miljøafgiften, vil virksomheden kunne opnå en gevinst ved at øge renseindsatsen Omvendt for en virksomhed med renseomkostninger der er højere end afgiften På denne måde kommer renseindsatsen til at foregå, hvor omkostningerne er lavest, og samfundets samlede omkostninger til rensning minimeres derved På lidt længere sigt skaber miljøafgifter tilskyndelse til at udvikle og indføre ny teknologi Investeringer i renere teknologi belønnes med et afkast i form af reduceret skat Endvidere vil miljøafgifter på grund af ændring i de relative priser forskyde efterspørgslen over mod mere miljøvenlige varer og har derfor endnu en langsigtet struktureffekt En vanskelighed i forbindelse med miljøafgifter er fastsætten af den skatterate, der frembringer den ønskede renseaktivitet Såfremt reguleringsmyndigheden ikke har den fornødne information, kan en skatterate, der efterfølgende korriges, anvendes Uforudsete ændringer i den fremtidige skatterate kan dog føre til forkerte investeringer i virksomhederne Subsidier Subsidier til nedbringelse af forurening er et alternativ til miljøafgifter Når der ydes tilskud til nedbringelse af forurening, skabes tilskyndelse til, at virksomheden reducerer sin forurening til det niveau, hvor de marginale renseomkostninger svarer til subsidiet Argumenter mod subsidier er, at man ikke får den nedgang af forureningsintensive varer, som en højere pris på disse ville fremkalde, og at subsidier skal finansieres af forvridende skatter Pantsystemer Et pantsystem kan opfattes som en kombination af en miljøafgift, som betales ved erhvervelsen af et gode, og et subsidie, som udbetales, når godet efter brug tilbageleveres på et hensigtsmæssigt sted Afgiften i et pantsystem kan have samme størrelse som subsidiet, men dette behøver ikke at være tilfældet Afgiften kan afspejle de samfundsmæssige omkostninger ved produktion og transport Subsidiet kan afspejle de omkostninger, som samfundet sparer ved, at godet ikke bortkastes på vilkårlige steder i naturen Omsættelige forureningstilladelser Reguleringsmyndigheden fastlægger det samlede 41
5 maksimale forureningsomfang og udsteder et antal forureningstilladelser, som svarer til dette omfang For at udlede forurenende stoffer kræves tilladelser Tilladelserne fordeles mellem relevante virksomheder enten på samme måde som ved direkte regulering eller sælges på en auktion Omsætteligheden vil medføre, at der ved handel dannes en markedspris på tilladelserne For virksomheder med høje marginale renseomkostninger vil det være fordelagtigt at købe tilladelser, og for virksomheder med lave renseomkostninger vil det være fordelagtigt at rense og sælge tilladelser På denne måde kommer renseaktiviterne på samme måde som ved miljøafgifter til at foregå, hvor renseomkostningerne er lavest, og de samlede omkostninger for samfundet minimeres Den omkostningsminimerende fordeling af renseaktivitet fremkommer uafhængig af startfordelingen af forureningsrettigheder, når der ikke findes markedsmagt på forureningstilladelsesmarkedet I U S A har man erfaringer med omsættelige forureningstilladelser Disse viser, at der i en række tilfælde har været omfattende omkostningsbesparelser ved at gøre forureningstilladelser omsættelige, hvilket bl a har gjort det politisk muligt at stramme miljøreguleringen Der er dog også eksempler på, at handlen med rettigheder har været mindre end forventet I sådanne tilfælde har gevinsterne været beskedne, og systemet har virket næsten som den traditionelle direkte regulering med kvoter, som ikke kan omsættes I Europa er der stigende interesse for at introducere omsættelige forureningstilladelser I Danmark har man indført omsættelige CO2-udledningsrettigheder for kraftværkerne, og EU arbejder med planer for europæisk marked for sådanne omsættelige rettigheder Erstatningsansvar Regulering kan også foregå via regler, der pålægger juridisk erstatningsansvar for skader fremkaldt af forurenende adfærd Muligheden for at blive pålagt erstatningsansvar skaber incitamenter, der påvirker forurenerens adfærd Forureneren betaler først for forurening, når skaden er indtrådt I forbindelse med forskellige typer juridisk erstatningsansvar kan man undersøge om sådanne regler skaber efficient adfærd, og hvordan de skal indrettes for at sikre noget sådant (Segerson (1996)) Forureneren kan pålægges erstatningsansvar for skaderne, uanset hvor omhyggelig han har været i den forurenende aktivitet, eller kun hvis han ikke har levet op til en standard for passende omhu Endvidere kan der stilles krav til de skaderamte om at bidrage til, at formindske skaderne en sådanr adfærd kan være en væsentlig del af forsøgene på at reducere skadevirkningerne Væsentlige problemer i forbindelse med miljøregulering ved anvendelse af erstatningsansvar er knyttet til, at der ofte er en væsentlig tidsforskel mellem udledning af de forurenende stoffer og til det tidspunkt, hvor skaden kan konstateres, samt vanskeligheder med at bevise årsagssammenhængen Anvendelse af erstatningsansvar som reguleringsinstrument er måske mest oplagt ved stokastiske forureningsproblemer, dvs når skaden har karakter af uheld Miljøforsikringer Ved miljøskader, der har karakter af uheld, kan et forsikringsystem være hensigtsmæssigt, dels for at sikre, at skadesomkostningerne faktisk bliver betalt at den forurenende virksomhed ikke blot bliver lukket og det offentlige kommer til at betale Ved et miljøforsikringssystem er det væsentligt, at indretningen sikrer et efficient udfald, dvs at virksomheden får et passende incitament til at reducere risikoen for, at miljøskaden indtræder, og at denne bliver så lille som muligt Dette kan sikres, hvis forsikringsselskabet konkret vurderer de enkelte virksomheder og belønner tiltag, der reducerer risikoen med præmienedsættelse Mere komplekse styringsproblemer I gennemgangen af de udvalgte styringsinstrumenter er der ikke taget hensyn til, at skadevirkning af forurening ofte afhænger af udledningssted Befolkningstæthed og særligt følsomme naturområder m v kan være baggrunden for en sådan afhængighed, som vil gøre hensigtsmæssig brug af disse styringsinstrumenter væsentlig mere kompliceret Endvidere er en række udledninger kendetegnet ved, at udledningen fra den enkelte virksomhed ikke direkte kan måles og kontrolleres Et eksempel er landbrugets kvælstofstab og nedsivning Effekten i et område kan konstateres i vandløb og fjorde, men, det er ikke muligt at henføre andele til de enkelte landbrug Lars Gårn Hansen (1999) har foreslået et pantsystem for kvælstof, hvor kvælstof i landbrugets input beskattes, men tilbagebetales for den andel, som er indeholdt i de producerede land- 42
6 brugsvarer Dette vil give et bedre beskatningsgrundlag end det samlede kvælstof input, idet kun kvælstoftabet beskattes Tilsvarende kan et system med omsættelige udledningsrettigheder for kvælstoftab udformes I miljøøkonomiske lærebøger behandles som regel kun strømforurening De marginale skadesomkostningskurver og renseomkostningskurver, der anvendes i analysen, ligger fast over tid dynamik er ikke indbygget For en række typer af forurening er skadevirkningerne helt eller delvist knyttet til den akkumulerede beholdning af forurening Med beholdningsforurening er de relevante kurver ikke konstante over tid specielt ikke de marginale skadesomkostninger Når den akkumulerede beholdning stiger over tid, vil de marginale skadesomkostningerne som regel stige Dette kan betyde at reguleringen skal strammes over tid, sålænge beholdningen er stigende Reguleringen skal indrettes, således at beholdning og strøm når en ønsket ligevægtstilstand, hvor beholdningen bliver konstant, hvor tilførsel er lig med nedbrydning Konklusion Forskellige styringsinstrumenters fordele og ulemper skal vurderes i forhold til de karakteristika, der gælder på de enkelte reguleringsområder og i forhold til de konkrete formål med reguleringen Der er derfor ikke nogen entydig konklusion om, at et bestemt styringsinstrument bør foretrækkes i alle situationer Fordelingsvirkninger synes ofte vigtigere for politiske beslutningstagere end de økonomiske efficiensegenskaber, som har præget den miljøøkonomiske debat Det bliver derfor også en vigtig del af økonomernes opgave at undersøge, hvad konsekvenserne for indkomst- og formuefordelingen er af at anvende forskellige instrumenter til at nå et givet mål Virksomheder, som giver anledning til forurening, foretrækker ofte direkte regulering frem for indirekte regulering Dette på trods af, at indirekte regulering giver mulighed for en decentraliseret beslutningstagen, som virksomhederne på andre områder lægger meget vægt på Dette kan ofte forklares ud fra fordelingsvirkninger Det er derfor ofte interessant at undersøge, om det offentlige kan sammensætte en samlet pakke af indgreb, således at miljømålet nås på omkostningseffektiv måde, samtidig med at fordelingen af indkomst og formue opretholdes eller ændres i ønsket retning Litteratur Andersen, Peder & Jørgen Birk Mortensen (2000): Ressource- og miljøøkonomi I Chr Hjort-Andersen (Red) Udviklingslinier i økonomisk teori DJØF s Forlag København Hansen, Lars Gårn (1999): A deposit-refund system applied to non-point nitrogen emissions from agriculture Environmental Economics and Policy Studies, 2 Det Økonomiske Råd (1995) Dansk Økonomi Forår 1995, København Det Økonomisk Råd (2000) Dansk Økonomi Efterår 2000, København Miljø og Økonomi (1990) Miljøministeriet, København Mortensen, Jørgen Birk og Peder Andersen (1990) Økonomisk regulering betydningen af ufuldkommen og asymmetrisk information I Regulering og styring II Redigeret af Ellen Margrethe Basse og Vibeke Jensen Gad Mortensen, Jørgen Birk & Peter Birch Sørensen (1991): Økonomiske styringmidler i miljøpolitikken Miljøministeriet København Segerson, Kathleen (1996) Liability and Penalty Structure in Policy Design I D Bromley: The Handbook of Environmental Economics Blackwell 1996 Tietenberg, Tom H (1990): Economic Instruments for Environmental Regulation Oxford Review of Economic Policy 6 Tietenberg, Tom H (1998): Disclosure strategies for pollution control Environmental & Ressource Economics Vol 11 Nos
en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.
Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen
Læs mereFra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991
170 Det anses imidlertid ikke for sandsynligt, at alle EF-lande inden for en overskuelig fremtid vil kunne deltage i en valutaunion, uden at dette vil give anledning til konflikter. Specielt i Storbritannien
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked
Læs mereDe alternative brændstoffer som en
Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse
Læs mere- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?
Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereDet grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP
Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Præsentation for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. april 2017 Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet 27/04/2017
Læs merePriskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel
riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereKapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens
Emner Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens! Generel vs. partiel ligevægt!!!!! Efficiens af en generel ligevægt! Markedsfejl Chapter 16 Slide 2 Generel vs. partiel ligevægt! Analyse af partiel
Læs mereØkonomi og Miljø 2011
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereUgeseddel nr. 13 med pensumliste. Forelæsningerne onsdag den og fredag den : 38. Decentralisering og afregningspriser (HDF, kap.
Afdeling for Operationsanalyse Omkostninger og Regnskab 2 Institut for Matematiske Fag Søren Glud Johansen Aarhus Universitet 24. november 2004 Ugeseddel nr. 13 med pensumliste Forelæsningerne onsdag den
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereBeregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.
1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereSMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder
SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereDanske landmænd dur ikke til at tjene penge
Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereSådan forbedrer vi konkurrenceevnen
Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det
Læs mereAfgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 7: Afgifter af varer og tjenester 7.1 Hensyn til afgiftsfastsættelse I fastsættelsen af afgifter findes en række ofte modsatrettede hensyn Fiskalt hensyn Afgifter
Læs mereMiljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 481 Offentligt. Dansk Retursystem A/S Ikke-indløst pant
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 481 Offentligt Dansk Retursystem A/S Ikke-indløst pant 1 Dansk Retursystem A/S arbejder for en renere natur Et privat selskab, der ejes af bryggerierne Drives på
Læs mereØkonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet
, Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0140 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0140 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 25. maj 2007 Industri jnr. MST 1449-00007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens Grønbog om markedsbaserede instrumenter
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereIndirekte skatter. Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Indirekte skatter Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar 2012 Lene
Læs mereKONKURRENCE I ELSEKTOREN?
Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Læs mereBekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)
BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for
Læs mereVandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst
Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser
GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereForetræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007
Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereEr OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.
Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer
Læs mereI henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:
1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mere11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning
ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereGrønne transportløsninger og det danske afgiftssystem
Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereLantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark
Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereBekendtgørelse om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader 1)
BEK nr 652 af 26/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 8. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1440-00006 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009
university of copenhagen Københavns Universitet Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex Publication date: 2009 Document Version Også kaldet
Læs mere9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 9901/17 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9641/17 + ADD 1 Komm. dok. nr.: 15251/15
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMIKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen
Læs mereRapportbidrag. Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013
DI Den 28. februar 2013 Rapportbidrag Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013 1. Rapportens Kapitel I. Energi- og miljøpolitik Vismændenes
Læs mereTryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012
TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs merePeter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereBoringsnære beskyttelsesområder BNBO
Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor
Læs mereHar dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?
Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias
Læs mere2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til
2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereHedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån
Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0138 (CNS) 10582/17 ADD 1 FISC 149 ECOFIN 572 IA 115 FORSLAG fra: modtaget: 22. juni 2017 til: Jordi AYET
Læs mereMiljøvurderinger, Kyoto og Lomborg
Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det
Læs mereAftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013
Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mere