National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere
|
|
- Karl Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere 2007
2
3 National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands brygge København S sst@sst.dk URL: Redaktion: Jan Fouchard, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. Layout og tryk: Schultz Grafisk/ Oplag: 5000 ex. Elektronisk ISBN: ISBN trykt udgave: Kategori: Anbefaling. Emneord: Hepatitis C, stofmisbrugere, forebyggelse, virussygdomme. Sprog: Dansk. Udgivet af Sundshedsstyrelsen. August 2007
4 A. Baggrund Kronisk leverbetændelse (hepatitis) forårsaget af hepatitis C virus (HCV) er særdeles udbredt blandt danske stofmisbrugere. Smitte sker via blod, d.v.s. på grund af dårlig hygiejne i forbindelse med genbrug af injektionsudstyr, herunder deling af vat, kogekar, filter, vand og skeer samt urene hænder. Infektionen kan over en årrække medføre udvikling af skrumpelever og leverkræft. Yngre, nytilkomne og andre ikke-smittede misbrugere, der injicerer stoffer, er således overalt i landet i nærliggende risiko for hurtigt at pådrage sig en særdeles smitsom og potentiel alvorlig sygdom. Med indgåelse af satspuljeaftalen for 2006, som skal ses som en opfølgning på satspuljeaftalen for 2004, besluttede regeringen og satspuljepartierne, at der skulle tages en række initiativer, som fastholder og udbygger den eksisterende indsats mod narkotikamisbruget. Intensiveringen af indsatsen sker over en bred kam med en ambition om i endnu højere grad at begrænse stofmisbruget og de alvorlige skader, som misbruget påfører stofmisbrugerne selv, deres nærmeste og det omgivende samfund. Det blev bl.a. besluttet, at indsatsen mod hepatitis C blandt stofmisbrugere skulle øges på landsplan. Denne handlingsplan gennemgår den aktuelle forebyggelsesindsats mod hepatitis C blandt stofmisbrugere og peger på nye konkrete initiativer, hvormed indsatsen kan styrkes. Udbredelse, smitteveje og smitterisiko for hepatitis C Omkring 90% af intravenøse stofmisbrugere i Danmark regnes for smittet med hepatitis C. Ca. ¾ af de akutte tilfælde er uden symptomer og opdages (og anmeldes) derved sjældent. HCV-infektionen bliver kronisk i op til 65-80% af tilfældene, hvorved evnen til videresmitte bliver livslang. Hos de, der ikke bliver kronisk inficerede, er det vigtig at vide, at tilstedeværelsen af antistoffer (anti-hcv) ikke giver anledning til immunitet, således at gensmitte kan forekomme ved ny eksposition for hepatitis C virus. Flere end 200 tilfælde af kroniske HCV er anmeldt årligt de seneste år. Heraf var ca. 90% stofmisbrugere blandt de anmeldte personer, hvor smittevejen var kendt. Det vurderes, at der i Danmark i dag findes minimum smittede personer, som hovedsagelig er smittet gennem intravenøst stofmisbrug (1). Mange er formentlige smittet for mere end 20 år siden. Der anmeldes tilfælde fra alle egne af landet, dog især fra Sjælland og Århus, men flest fra Hovedstadsområdet. I modsætning til hvad gælder for hiv og hepatitis B virus smittes stofmisbrugere tidligt
5 i deres karriere med HCV. Undersøgelser viser, at 50-80% er smittede 6-12 måneder efter deres intravenøse stofdebut. Groft regnet er HCV ved stikuheld ca. ti gange mere smitsomt end hiv. Virus (HCV-RNA) er påvist i blod, spyt, tårevæske, sæd og andre kropsvæsker, men på trods af dette synes der ikke at være en udbredt smitteoverførsel via andet end blod og blodprodukter. Der er set transmission via blodforurening af slimhinder. Både seksuel transmission og transmission fra mor til barn i forbindelse med fødslen forekommer sjældent (< 5 %), dog lidt hyppigere, hvis moderen samtidig er smittet med hiv. Piercing og tatovering er sandsynlige kilder til smitte, men undersøgelser har endnu ikke med sikkerhed kunne dokumentere dette. Sygdomsforløb og behandling Inkubationstid fra smitte til evt. symptomdebut ved akut hepatitis C er i gennemsnit 7 uger. Den akutte infektion forårsager kun kliniske symptomer i form af kvalme, ubehag i maven, opkast og evt. gulsot i ca. 20% af tilfældene. De fleste smittede (65-80%) udvikler kronisk infektion, der defineres som påviselig HCV- RNA i blodet i mere end 6 måneder. Hvis der først udvikles kronisk infektion, ser man sjældent spontan helbredelse. Flertallet af patienterne med kronisk hepatitis C infektion har ingen symptomer, før de evt. udvikler skrumpelever (cirrose). Ca. 20% af de, der har udviklet kronisk infektion, udvikler cirrose over en 20-årig periode. Efterfølgende er der risiko for udvikling af leverkræft (hepatocellullært carcinom) hos 1-4% årligt hos patienter med cirrose. Infektion med hiv, hepatitis A eller B kan forværre helbredstilstanden, hvis man er smittet med HCV. Behandlingsmulighederne er blevet forbedret og behandlingstiden forkortet. I dag er der op til 80% chance for at blive helbredt for HCV afhængigt af, hvilken genotype af virus, man er smittet med. Alle patienter der er fundet anti-hcv og/eller HCV-RNA positive bør henvises til specialafdeling for yderligere diagnostik, rådgivning og vurdering med henblik på løbende kontrol eller behandling. Alle personer, der har fået diagnosticeret hepatitis C infektion kan gratis blive vaccineret mod hepatitis A og B (2).
6 Principper for forebyggelse 1) Primær forebyggelse n Der findes i dag ingen vaccine mod HCV. n Smitteveje brydes ved at undgå blodbåren kontakt, dvs. undgå deling af forurenede kanyler, sprøjter mv. n Kondom ved seksuel kontakt til en fast partner med kronisk hepatitis C anbefales generelt ikke. Dog anbefales det, at man ikke har ubeskyttet sex i forbindelse med menstruation, udbrud af genital herpes eller ved anal sex. Screening af faste partnere til patienter med kronisk hepatitis C eller specielle forholdsregler i forhold til husstanden anbefales ikke. n Smittede gravide anbefales ikke kejsersnit, og amning frarådes ikke (3). 2) Sekundær forebyggelse n Med de stærkt forbedrede behandlingsmuligheder er det væsentligt, at så mange smittede som muligt bliver identificeret, og vurderet mhp evt behandling. n Vaccination mod hepatitis A og B (2,3), da disse infektioner kan forværre helbredstilstanden, hvis man er smittet med HCV.
7 B. oversigt over den gældende forebyggende indsats 1) Potentielle, fremtidige stofmisbrugere I de senere år har flere undersøgelser blandt unge vist, at det eksperimenterende brug af stoffer er stagneret, men på et relativt højt niveau. Mest udbredt er misbruget af hash. Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen. De fleste, der prøver stoffer, har således et eksperimenterende brug i en kortere periode i de unge år. Nogle unge fortsætter dog brugen og en andel heraf bliver egentlig afhængige og fortsætter til et intravenøst misbrug med brug af redskaber, der overfører virus fx HCV og hiv. Da det ikke vides, hvem der bliver stofmisbrugere er der iværksat almen forebyggelse af stofmisbrug til alle på tværs af de miljøer, hvor unge færdes, og hvor rammerne for deres brug af rusmidler grundlægges. Dette arbejde udføres af pædagoger, SSP-medarbejdere, misbrugskonsulenter og sundhedsprofessionelle i et tværgående samarbejde. Opgaven er at hindre tilgangen af nye stofmisbrugere. De unge er den primære målgruppe for den forebyggende indsats. Dernæst er forældre og voksne, der arbejder med unge vigtige målgrupper, idet det nære miljø spiller en væsentlig rolle for unges holdninger og adfærd. Som et eksempel på en målrettet indsats kan nævnes modelkommuneprojektet Narkoen ud af byen, hvor 14 kommuner havde engageret alle lokale kræfter i et forpligtende samarbejde med det formål at nedbringe udbredelsen af narkotika i lokalsamfundet. Forebyggelse omfatter også en specifik indsats, der retter sig mod børn og unge i særlig risiko fx børn i misbrugsfamilier og unge uden for uddannelsessystemet. 2) Stofmisbrugere uden for behandlingssystemet En stor andel af stofmisbrugerne er ukendte i narkobehandlingssystemet, men har sporadisk kontakt til sundhedsvæsenet via egen læge, skadestuer, hospitaler og behandlere i kriminalforsorgens institutioner. Denne målgruppe er svær at nå og har mange andre og større problemer end bekymring for mulig virussmitte. Motivation og medvirken til undersøgelses- og behandlingsforløb kræver en tæt og længerevarende kontakt. Det vigtigste forebyggelseselement til denne gruppe er promovering af bedre hygiejne omkring stofindtagelse gennem lokale programmer for udlevering af rent værktøj (inkl vandampuller i sprøjte- og kanylesæt) samt retursystemer til indsamling af brugt udstyr. Det er vigtigt, at oplysning og rådgivning understreger, at smitte kan ske gennem alle de utensilier, der anvendes ved indtagelse af stoffer, så der ikke kun fokuseres på risikoen ved sprøjter og kanyler. I fx Københavns Kommune har man med succes oplyst om smitteveje, 7
8 stoftilberedning og fixehygiejne gennem dels oplysningskort (såkaldte J-key cards) sammen med sættene (4) og pjecer. Visse steder har man haft gode erfaringer med gadeplansprojekter med etablering af opsøgende sundhedspleje, der forsøger at sluse denne gruppe ind i systemet via hurtig henvisning til egen læge og videre til substitutionsbehandling og blodprøvescreening. Et projekt, som også udspringer af satspuljeaftalen for 2006, støtter således indførelsen af et målrettet sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere ved etablering af opsøgende, henvisende teams, der faciliterer samarbejde i systemet og bl.a. omfatter diagnosticering, behandling og opfølgning af forskellige lidelser såsom hiv og hepatitis samt oplyse om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Nogle steder tilbydes udlevering af gratis kondomer til gruppen, hvilket vil begrænse seksuelt overført hiv og hepatitis B, som kan forværre helbredet for personer, der allerede er smittet med HCV. Forebyggende foranstaltninger for at undgå fængsel vil begrænse udbredelsen af virussygdomme, hvis det antages at fængsler er steder, hvor stofkarrieren kan starte eller eskalere. Omsorg for gadeprostituerede vil have samme effekt. Den generelle udvikling blandt nye misbrugere, hvor stoffer i mindre omfang end før injiceres til fordel for alternative administrationsruter vil i sig selv begrænse udbredelsen af blodbåren virussmitte. Sundhedsrum dvs. rum, hvor man på et og samme sted kombinerer relevante sundhedsfaglige tilbud med socialfaglig rådgivning og værestedsfunktion mv., således som der på forsøgsbasis er lagt op til på Vesterbro i København kan vise sig også at være et velegnet forum for aktiviteter, der tager sigte på at begrænse spredningen af hepatitis C. 3) Stofmisbrugere i fængsel I fængsler forekommer brug af ulovlige stoffer, herunder et skjult intravenøst stofmisbrug. I fængsler findes ikke de samme skadesreducerende ordninger som uden for i det omgivende samfund, hvorfor værktøjet genbruges med dertil knyttet risiko for smitteoverførsel. Aktuel indsats mod smitteoverførsel består i forsøg på højnelse af hygiejnen gennem tilbud om klorinrensning af udstyr. I Danmark foretages ikke blodprøvescreening som en integreret del af indskrivningsrutiner ved frihedsberøvede personers indsættelse i fængsel, da personers frihedsberøvelse kun omfatter en meget lille del af samme personers misbrugskontrol og -behandling i livsforløbene. Indsatte kontrolleres dog for forekomst af hepatitis C som led i udredning af konstaterede sygdomme. Som led i de indsattes information om mulighed for, at stofmisbrugere på konkret anmodning kan modtage vaccination mod hepatitis A og B gives også rådgivning om hepatitis C smitte og dertil relaterede forhold ved fængslets sundhedspersonalepersonale.
9 Satspuljeaftalen for 2006 vil styrke behandlingsindsatsen over for stofmisbrugere i fængslerne, så den sociale behandlingsgaranti for stofmisbrugere også kommer til at omfatte indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Initiativet skal ses som led i den samlede indsats for, at fængslerne holdes fri for ulovlige stoffer. 4) Stofmisbrugere i behandlingssystemet Antallet af stofmisbrugere i behandling på landets behandlingsinstitutioner har været støt stigende siden Stigningen ser dog nu ud til at være fladet ud efter, at der fra 2003 blev indført en behandlingsgaranti for den sociale behandling for stofmisbrug. Det mest udbredte hovedstof for personer, der tidligere har modtaget behandling, er fortsat heroin. Blandt nye klienter er det mest anvendte hovedstof imidlertid hash. Der var ca personer i substitutionsbehandling i Tilbud om substitutionsbehandling, hvor intravenøs injektion med opiater erstattes med oralt indtaget metadon eller buprenorphin er en meget veldokumenteret og væsentlig ordning til nedsættelse af risikoen for overførsel af blodbåren smitte. Blodprøvescreening for virussygdomme foregår i dag ujævnt og mange stofmisbrugere i behandlingssystemet går rundt med ukendt smittestatus. En systematisk indsats besværliggøres bl.a. af problemer med at få taget blodprøver i behandlingsinstitutionerne, ligesom der traditionelt er vanskeligheder med, hvilke analyser der skal tages samt tolkning af blodprøvesvarene. Hertil kommer, at stofmisbrugere ved dårlig organisering af tilbuddet vægrer sig mod blodprøvetagning samt i visse tilfælde møder for uregelmæssigt frem til at kunne følge en vaccinationsserie mod hepatitis A og B. Fra amt til amt er der forskellig praksis om udlevering af rent værktøj. Særligt udsatte grupper har adgang til gratis vaccination mod hepatitis A og B. Det gælder bl.a. injektionsnarkomaner samt personer diagnosticeret med HCV. Betalingsforhold fremgår af bekendtgørelsen (2).
10 C. Nye initiativer som følge af handlingsplanen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at indsatsen mod hepatitis C blandt stofmisbrugere på landsplan øges ved, at kommunerne iværksætter følgende to nye lokale initiativer: 1) Sikring af en systematisk gennemførelse af de forebyggende foranstaltninger, som allerede bør indgå i indsatsen mod narkotikamisbrug, jf. pkt. A-D nedenfor eksempelvis af en særligt udpeget tovholder. 2) Monitorering af og opfølgning på forebyggelsesindsatsen, jf. pkt. E nedenfor. Kommunerne skal sikre, at arbejdet organiseres således, at målgruppen systematisk tilbydes forebyggende foranstaltninger i form af: n A. Oplysning og rådgivning om forebyggelse af blodbåren smitte til stofmisbrugere, hvad enten de findes smittede eller ej. n B. Screening for hepatitis A, B og C samt HIV. n C. Vaccination mod hepatitis A og B. n D. Henvisning til behandling. n E. Monitorering og opfølgning. Målgruppen er alle indskrevne i.v. stofmisbrugere. Det gælder også personer, der kun en enkelt gang har injiceret sig og dermed måske ikke opfatter sig som egentlig i.v. stofmisbrugere. Tilbuddet er ikke relevant for rene hashmisbrugere, men kunne være det for personer, der har haft blodkontakt med andre gennem fx deling af snifferør. Ad A. Oplysning/rådgivning Alle i målgruppen skal have tilbud om rådgivning om smitteveje og forebyggelse, bl.a. vaccination, herunder oplysning om, at hepatitis A, B, C og HIV er meget smitsomme og udbredt blandt stofmisbrugere, hvorfor forebyggelse er ekstrem vigtig. Alle stofmisbrugere, der er smittede med hepatitis A, B og C og/eller HIV skal grundigt instrueres i, hvordan de undgår at smitte andre. Denne information skal gives af den læge, der diagnosticerer eller behandler stofmisbrugeren. Se bilag 1: Huskeliste til rådgivning af stofmisbrugere ved smitteoverførsel og forholdsregler ved hepatitis B og C samt HIV. Der bør som led i behandlingen for stofmisbrug foregå en systematisk og individuel præog post test rådgivning om risiko for virale infektioner og deres forebyggelse. Smitteoplysningen bør gøres så konkret som overhovedet muligt. Der bør eksempelvis orienteres om, at der ikke kun er smitterisiko ved at dele sprøjter og kanyler, men også ved fællesbrug af kogekar, skyllevand, skeer, vattotter/filtre og snifferør. 10
11 Ad B. Screening for hepatitis A, B og C samt HIV Arbejdet skal tilrettelægges, så der er sørget for nem og hurtig adgang til blodprøvetagning på nyindskrevne. Enten udført lokalt ved læge/laborant eller ved henvisning til laboratorium evt med personalestøtte for at sikre gennemførelsen. Kommunerne skal sikre, at den behandlende læge søger for, at: n Alle stofmisbrugere ved indskrivning i behandling tilbydes blodprøve-udredning for hepatitis A, B og C samt HIV. n Stofmisbrugeren i behandling afhængig af smitte- og vaccinationsstatus tilbydes relevant blodprøvescreening 1 x årligt. Formålet med screeningsprogrammer for hepatitis (og HIV) hos stofmisbrugere er at afgøre, om stofmisbrugeren er smittet og om der i så fald er tale om en overstået eller kronisk infektion for derefter at handle ud fra de givne fund. Det er i bilag 2 angivet hvilke blodprøver, der bør tages, og hvordan resultaterne skal tolkes. Ad C. Vaccination mod hepatitis A og B Afhængig af den fundne smittestatus hos den enkelte stofmisbruger skal det afgøres, om der er indikation for vaccination mod hepatitis A/B (Se bilag 2) Arbejdet skal tilrettelægges, så der er sørget for nem og hurtig adgang til vaccination hos dem, hvor det er fundet indiceret. Hvilke vacciner, der skal gives hvornår, angives i bilag 2. Ad D. Henvisning til behandling Arbejdet skal tilrettelægges, så der er indgået aftaler om et samarbejde mellem infektionsmedicinske afdelinger og stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner, så hepatitis C-smittede hurtigt kan henvises til specialafdeling for yderligere diagnostik, rådgivning og vurdering med henblik på løbende kontrol og/eller behandling. Henvisning til behandling og kontrol kan evt suppleres med støtte- eller følgeordninger for at sikre gennemførelsen. Ad E. Monitorering og opfølgning Kommunerne skal sikre, at der for hvert af de af kommunen benyttede behandlingssteder første gang med udgangen af 2007 udarbejdes en status for den faktiske implementering af handlingsplanen, så den forebyggelses-, undersøgelses- og behandlingsmæssige indsats kan vurderes. Kommunernes skal herudover sikre, at følgende ydelser og oplysninger ved udgangen af hvert år dokumenteres: n Antal nyindskrevne i.v.misbrugere i løbet af året samt antallet af disse, der er tilbudt serologisk udredning og antallet heraf, der har fået udført serologisk udredning og resultatet heraf. n Antal af årets nyindskrevne i.v.misbrugere, der har modtaget mundtlig rådgivning om smitteveje for blodoverførte og seksuelle virusinfektioner. 11
12 n Antallet af dem, der har fået foretaget serologiske udredning, hvor der er indikation for vaccination. n Antal blandt disse, hvor der er gennemførte vaccinationer. n Antal af øvrige ikke-nyindskrevne i.v.misbrugere, som i løbet af året har fået tilbudt årlig serologisk udredning samt antal af disse som har fået udført serologisk udredning samt resultatet heraf. n Antal anti-hcv og/eller HCV-RNA positive, der er henvist til specialafdeling samt hvor mange af disse, der er påbegyndt antiviral behandling. Kommunerne vil få udmeldt, hvorledes disse data skal indberettes. Udover at den centrale opgørelse monitorerer den samlede indsats (og følger smitteudviklingen), vil hver enkelt institution og hver kommune kunne bruge ydelsesdokumentationen i deres kvalitetssikring. Tilsigtet effekt 1) Primær forebyggelse n Screening og rådgivning bevidstgør ikke-smittede om det hensigtsmæssige i en fremtid adfærd, der undgår risiko for at blive smittet. n Screening og rådgivning bevidstgør smittede om det hensigtsmæssige i en fremtid adfærd, der undgår at smitte andre. n Clearing af virus i kroppen ved behandling af smittede vil reducere smittetrykket og dermed sætte andre i mindre risiko for at blive smittet. 2) Sekundær forebyggelse n Iværksættelse af relevante behandlinger til evt fundne HCV-smittede med behov. n Vaccination mod hepatitis A og B vil beskytte helbredstilstanden, hvis man er smittet med HCV. 12
13 Referencer 1. Weis NM, Christensen PB, Laursen AL. Ugeskrift Læger 2005; 168/12: Bekendtgørelse nr 746 af 29. juni 2006 om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte grupper. 3. Vejledning om forebyggelse af viral hepatitis, Sundhedsstyrelsen, juni J_Key_haefte.pdf. Bilag Bilag 1. Huskeliste til rådgivning af stofmisbrugere ved smitteoverførsel og forholdsregler ved hepatitis B og C samt HIV. Bilag 2. Screeningsprogrammer for hepatitis A, B og C. 13
14 Bilag 1: Huskeliste til rådgivning af stofmisbrugere ved smitteoverførsel og forholdsregler ved hepatitis B og C samt HIV. Enhver stofmisbruger skal modtage denne information mundtligt, og gerne også skriftligt. HBV HCV HIV Undgå smitte ved altid kun at bruge sit eget, rene værktøj. Dvs. ved altid at anvende sterile kanyler og sprøjter. Brug kun egne skeer, filtre, skyllevand, snifferør m.m., og del aldrig med andre. Oplys om helt konkrete muligheder for adgang til rene kanyler, sprøjter og skyllevand samt håndtering og afskaffelse af brugt værktøj Sikre kendskab til utilstrækkelig effekt af klorrensning af kanyler/sprøjter. Undgå at dele tandbørste og barbermaskine/ skraber med andre, da smitte kan foregå ved små mængder blod. Undgå smitte ved seksualpraktikker, der inderbærer kontakt mellem slimhinder og sæd/blod (+) + Anbefal kondom ved enhver seksuel omgang. + (-) + Undersøgelse af seksualpartnere og husstand. + Dog anbefales det, at man ikke har ubeskyttet sex i forbindelse med menstruation, udbrud af genital herpes eller ved anal sex. Det er strafbart at have usikker sex, hvis man er vidende om sin HIV-smitte og undlader at oplyse om dette. - - Ved kronisk hep. B Gratis vaccination 14
15 Specielle restriktioner for omgang i familien i forhold til hygiejniske foranstaltninger. HBV HCV HIV Stofmisbrugere må ikke være bloddonorer Smitteoverførsel fra mor til barn. + Rutinemæssig screening ved 1. graviditetsundersøgelse mhp. vaccination og passiv immunisering af det nyfødte barn. + + Varetagelse af HIVsmittede kvinder i forbindelse med graviditet/fødsel/ amning er en specialistopgave (infektionsmedicinske, obstetriske og pædiatriske afdelinger). Smitteopsporing Når en person konstateres smittet med seksuelt overførbar sygdom, aktuelt her HIV og hepatitis B, skal lægen undersøge, om der er mulighed for smitteopsporing. Lægen skal sammen med patienten vurdere, dels hvem der kan være smittekilden, dels hvilke personer, der kan være blevet smittet og bør opfordres til at lade sig undersøge. Patienten kan vælge selv at underrette sine partnere eller vælge at bede om assistance. Nogle vil nægte at opgive navne/nægte at medvirke. Når patienten gennem samtalen er informeret og forsøgt motiveret, må man respektere denne beslutning. Man bør i disse tilfælde senere tage en opfølgende samtale med patienten. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme, maj 1999 samt Sundhedsstyrelsens Sundhedsfremmende og smitteforebyggende rådgivning af mennesker, der findes HIV-smittede. Råd til sundhedspersonalet, september
16 Bilag 2. Undersøgelsesprogrammer for hepatitis A, B og C og HIV. Den serologiske udredning tilrettelægges efter nedenstående algoritmer: Hepatitis A: Følgende blodprøver ordineres: HAV-total. Total HAV Hvis negativ: Patienten har ikke /har haft hepatitis A. Indikation for vaccination (Havrix eller Twinrix, afhængig af hepatitis B status). Hvis positiv: IgM pos/igg neg: Akut/nylig (3-6 mdr.) infektion. IgM neg/igg pos: Tidligere infektion eller immun. Hepatitis B: Følgende blodprøver ordineres: HBsAg, anti-hbs (HBs-antistof). Anti-HBs Hvis positiv: Enten tidligere hepatitis B infektion eller immuniseret (> 10 U/ml). Hvis negativ: n og samtidig HBsAg positiv : Akut eller kronisk infektion. n og samtidig HBsAg negativ: Patienten har ikke haft hepatitis B infektion. Indikation for vaccination. HBsAg: Hvis positiv > 6 mdr.: Kronisk hepatitis. Hvis negativ: Ikke hepatitis B. n og samtidig anti-hbs positiv: Immuniseret. 16
17 Fig. 4. Hepatitis B algoritme HBsAg + anti-hbs HBsAg pos + anti-hbs neg: Akut eller kronisk hepatitis B HBsAg neg + anti-hbs pos: Overstået hepatitis B/vacc. Immun HBsAg neg + anti-hbs neg: Ikke haft hepatitis B Indikation for vaccination Gentag HBsAg + anti-hbs neg efter 6 måneder HBsAg pos + anti-hbs neg: Kronisk hepatitis B HBsAg neg + anti-hbs pos: Overstået akut hepatitis B Immun Henvisning til specialafdeling Hepatitis C: Følgende blodprøver ordineres: HCV-antistof: Hvis positiv: Hepatitis C (tidligere/aktuel). HCV-RNA bør ordineres. Hvis negativ: Pt. har ikke hepatitis C. Yderligere blodprøver ikke nødvendige. HCV-RNA Hvis positiv > 6 mdr.: Kronisk hepatitis C. Undersøg genotype. Hvis negativ: Overstået hepatitis. Fig. 5 Hepatitis C algoritme Anti-HCV Negativ Positiv Kontrol anti - HCV 1 x årligt HCV-RNA Negativ: Helbredt kontrol 1 x årligt Positiv: Henvisning til specialafdeling 17
18 Diagnostik af hepatitis C: Da hepatitis C virus infektion sjældent giver symptomer, førend kronisk aktiv hepatitis er blevet kompliceret med cirrose, er det vigtigt at være opmærksom på og undersøge for HCV alene på mistanken. Anti-HCV kan først påvises ca. 8 uger efter ekspositionen, og hos immuninkompetente personer kan det vare betydeligt længere. Klinisk problemstilling Analyser Udfald Tolkning Akut hepatitis C HCV-RNA Anti-HCV HCV-RNA pos Anti-HCV pos > 8 uger efter eksposition Akut hepatitis C Kronisk hepatitis C HCV-RNA Anti-HCV HCV-RNA pos i > 6 mdr. Anti-HCV pos i > 6 mdr. Kronisk hepatitis C Overstået hepatitis C HCV-RNA Anti-HCV HCV-RNA neg Anti-HCV pos Overstået hepatitis C infektion Alle patienter, der er fundet anti-hcv og/eller HCV-RNA positive, bør henvises til specialafdeling for yderligere diagnostik, rådgivning og vurdering med henblik på løbende kontrol eller behandling. HIV: Følgende blodprøver ordineres: HIV-antistof. Hvis positiv: Smittet med HIV-virus. Hvis negativ: Ikke smittet med HIV-virus inden for de seneste 3 måneder. 18
19
20 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf sst@sst.dk 20
National Handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere
Region Nordjylland 22. oktober 2008 J.nr. 1-30-73-0025-07 j.juhl/lbho National Handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere 1. Opsamling...2 2. Indledning/baggrund...3 3. Den nationale
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereVEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS
VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B
Læs mereKvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C.
Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i myndighed KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale
Læs mereKvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C.
Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i myndighed KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale
Læs mereKvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C.
Printvenligt skema med oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i myndighed KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale
Læs mereKvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C (Sundhedsstyrelsen).
Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i Myndighed KvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale
Læs mereVejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis
VEJ nr 9423 af 17/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-312-02-4/1 Senere ændringer
Læs mereSHARED ADDICTION CARE COPENHAGEN. Ph.d. studerende Marianne Linnet SOCIALFORVALTNINGEN
SHARED ADDICTION CARE COPENHAGEN Ph.d. studerende Marianne Linnet SOCIALFORVALTNINGEN DAGENS PROGRAM Problemets karakter Stofmisbrugerne Hepatitis C Antal smittede Hvad er risikoadfærd? Opgavens karakter?
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereSundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet
Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereViral hepatitis. Hepatitis C
Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet
Læs mereKommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere
Kommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere Baggrund Folketinget ønskede gennem en satspuljeaftale for 6 at øge den nationale indsats mod
Læs mereVirologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi
Virologiske undersøgelser Hepatitis A B C serologi Udredning af infektionsstatus (anamnese, gulsot, påvirkede leverenzymer, m.v.) Hepatitis A: Der undersøges for anti-hav IgM. Hepatitis B: Der undersøges
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereSamlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015
Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår
Læs mereBilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015
1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed
Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,
Læs mereLandskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:
Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sebivo Resumé En
Læs mereStik, skæreuheld og sprøjt (JMNN-75GCSP)
"Stik, skæreuheld og sprøjt" http://bbhinet/bbhinet/bbh-retning.nsf/printview/a1dd1b345d916e7fc12573240... Side 1 af 1 27-07-2007 Udgiver: H:S / BBH / Anæstesi- og Operationsafdeling Z Stik, skæreuheld
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.
Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis
Læs mereHepatitis C. en overset sygdom
Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis
Læs mereHIV og kontaktopsporing
HIV og kontaktopsporing Erfaringer fra Danmark. Kolding Fjord, maj 2011. Intensiveret rådgivning og kontaktopsporing i DK. Tinne Laursen Hanne Sørensen Sexual intercourse forbidden, duty appointment Tinne
Læs mereHIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende
HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv
Læs mereHIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex
HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereVEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS
VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser 2013 Vejledning om HIV (human
Læs mereSundhedsudvalget. Beslutningsprotokol
Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen
Læs mereUdvikling og evaluering af et shared care behandlings system for hepatitis C på misbrugscentre i Københavns Kommune
Shared Addiction Care Copenhagen (SACC) Udvikling og evaluering af et shared care behandlings system for hepatitis C på misbrugscentre i Københavns Kommune Afsluttende rapport, Oktober 2017 Indhold 1.
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017
Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs merePå denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:
18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem
Læs mereMinisteren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereKvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142
Kvalitetstandard Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Udkast 27. juni 2019 Ambulant behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 samt Sundhedsloven 142 Formål
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereGodkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed
Punkt 9. Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed 2017-052645 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender koordinatorfunktionen for seksuel sundhed.
Læs mereDeltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner
Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 931 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 931 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereMisbrugspolitik. Silkeborg Kommune
Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.
Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereSundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis
Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Juni 2002 Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Juni 2002 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereBilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet
Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør
Læs mereDeltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner
Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate
Læs mereArbejdsmiljøguide for Odder Kommune
Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune 1. Politikker Dokument: Aidspolitik Dok. Nr. 1.7 Version: 1 Niveau: 2 Dato 050508 Side 1 af 5 Aidspolitik Formål AIDS-politikken beskriver de retningslinier og vejledninger,
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereMyter øger risiko for hiv
Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereUNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN
UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereKLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk
www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22
Læs mereden hiv-positive partner
Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate
Læs mereHele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital
Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Diagnosticeret hepatitis B Sygdommens karakteristisk og udvikling Hvilke skader
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereUdtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere
Læs mereForslag til etablering af Hepatitis C-frit SYD
Afdeling: Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Wickie Friis Nielsen Sagsnr.: 19/575 E-mail: wickie.friis.nielsen@rsyd.dk Dato: 5. juni 2019 Telefon: +45 2031 0072 Forslag til etablering af Hepatitis C-frit
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereDen Danske Database for Hepatitis B og C. En landsdækkende klinisk database
Den Danske Database for Hepatitis B og C En landsdækkende klinisk database Årsrapport 2005 1 Indholdsfortegnelse HForord... H3 Hepatitis B og C sygdommens forløb... H4 Hepatitis B... H4 Hepatitis C...
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereSundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt Samlet oversigt over de enkelte satspuljeaftaler Aftale 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Region Hovedstaden 16,9 104,6 105,6
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereAnnette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI
Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereden hiv-negative partner
Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren
Læs mereSeksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter
Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%
Læs mereNotat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereBloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN
Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens
Læs merePROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN
PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN Hvad skal I høre om i dag: Hvorfor projekt Familieplanlægning i alkoholog stofbehandlingen Podcast Rusmiddeleksponerede børn Kort præsentation
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mere