Den Danske Database for Hepatitis B og C. En landsdækkende klinisk database
|
|
- Lærke Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Danske Database for Hepatitis B og C En landsdækkende klinisk database Årsrapport
2
3 Indholdsfortegnelse HForord... H3 Hepatitis B og C sygdommens forløb... H4 Hepatitis B... H4 Hepatitis C... H4 HDatagrundlag... H5 HDækningsgrad og datakvalitet... H5 HResultater: Demografiske data... H6 HAntal patienter inkluderet i DANHEP... H6 HPatienter med kronisk hepatitis B... H7 HRegistrering af HBeAg og HBV DNA... H8 HPatienter med kronisk hepatitis C... H9 HGenotype for patienter med kronisk hepatitis C... H10 HKøn... H10 HAlder... H11 HSmittemåde for hepatitis B... H13 HSmittemåde for hepatitis C... H14 HDiagnosemåde for hepatitis B... H14 HDiagnosemåde for hepatitis C... H15 HOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis B... H16 HOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis C... H17 HCo infektion med hepatitis B og human immundefekt virus (HIV)... H18 HCo infektion med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV)... H18 HLeverbiopsi... H19 HResultater: Måling af kvalitetsindikatorer... H20 HIndikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B.... H21 HIndikator 1.2. Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B... H27 HIndikator 1.3. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B.... H33 HIndikator 1.4. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose.... H40 HIndikator 1.5. Årlig ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose... H44 HIndikator 1.6. Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose.... H45 HIndikator 2.1. Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C... H49 HIndikator 2.2. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C.... H54 HIndikator 2.3. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose.... H60 HIndikator 2.4. Ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose... H66 HIndikator 2.5. Måling af kvantiteret HCV RNA ved behandlingsstart for kronisk hepatitis C.... H67 HIndikator 2.6. Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype HIndikator 2.7. Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose HIndikator 2.8. Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion HSammenfatning og konklusion HPerspektiv/anbefalinger HBilag 1. DANHEP styregruppe HBilag 2. Kliniske indikatorer dataelementer og beregninger HBilag 3. Publikationsliste
4
5 BForord Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) er en landsdækkende, klinisk database som indeholder data for patienter som følges for kronisk hepatitis B eller C på hospitalsafdeling i Danmark. DANHEP er baseret på et samarbejde mellem 16 afdelinger indenfor infektionsmedicin, gastroenterologi og hepatologi, som hver har én repræsentant i styregruppen. Både styregruppen og de, som registrerer data i afdelingerne, takkes hermed for deres vedvarende og store indsats, uden hvilken denne årsrapport ikke kunne publiceres. Til databasen blev oprindelig defineret et sæt kvalitetsindikatorer, førend det blev et krav, at de skulle kunne anvendes til vurdering af kvalitet på afdelingsniveau. De indikatorer, som var uegnede til afdelingsspecifik kvalitetsvurdering, blev derfor afrapporteret i Årsrapporten Kvalitetsindikatorerne blev samtidig revideret, så de opfyldte kravene til afdelingsspecifik kvalitetsvurdering. I denne årsrapport afrapporteres de reviderede kvalitetsindikatorer på afdelingsniveau for perioden 1. januar december. DANHEP blev etableret 2002 under Kompetence Center Øst, Region Hovedstaden. Samarbejdet fungerede i en årrække ikke efter hensigten og DANHEP er derfor i 2010 flyttet til Kompetence Center Nord (KCN), Region Midtjylland. KCN takkes for en stor indsats i forbindelse med flytning af data og udarbejdelse af denne årsrapport. Det er styregruppens håb at årsrapporten vil være af interesse for sundhedsfagligt personale, ejere og politikere og til gavn for patienter med kronisk hepatitis. Maj 2011 Nina Weis 3
6 BHepatitis B og C sygdommens forløb Hepatitis B og C virus er to af fem virus der kan forårsage virus leverbetændelse og de eneste der selvstændigt kan forårsage kronisk infektion. Følgetilstandene ved længerevarende kronisk infektion er udvikling af kronisk hepatitis, cirrose (skrumpelever) og hepatocellulært karcinom (leverkræft). Fraset denne lighed adskiller sygdommene sig med hensyn til smittemåde, sygdomsforløb og behandling. BHepatitis B Hepatitis B virus (HBV) er et DNA virus. Smitte sker med blod, hyppigst ved smitte fra en HBV inficeret mor til barnet under fødslen (vertikal transmission) eller ved seksuel kontakt. Jo yngre man er på smittetidspunktet, jo større risiko er der for udvikling af kronisk infektion. Kronisk HBV infektion defineres som forekomst af HBsAg i blodet i mere end seks måneder. Der forekommer aktuelt ikke et behandlingstilbud, som med sikkerhed kan helbrede patienten, men der er indenfor de seneste 3 4 år blevet medicin tilgængelig, som ved kontinuerlig behandling effektivt forhindrer virus i at danne nye virus og dermed at der udvikles følgestilstande i form af skrumpelever og kræft. Denne behandling ser ud til at kunne gives uden at virus udvikler resistens (modstandsdygtighed) overfor medicinen. BHepatitis C Hepatitis C virus (HCV) er et RNA virus. Smitte sker med blod, enten ved stofmisbrug eller blodtransfusion med blod, som ikke er undersøgt for antistoffer mod HCV. Sjældent <5 % overføres HCV ved seksuel kontakt eller fra mor til barn under fødslen eller ved stikuheld. Cirka 65 % af de der smittes udvikler kronisk infektion, som over en lang årrække kan udvikle sig til kronisk hepatitis. Diagnosen HCV infektion stilles ved forekomst af HCV RNA i blodet i mere end seks måneder. På basis af variation i HCV arvematerialet er defineret seks forskellige genotyper. Der er variation i geografisk forekomst af genotyper, men ikke relation mellem genotype og sygdommens spontane forløb. Derimod har genotyperne stor betydning for varighed og effekt af behandling, idet den aktuelle standardbehandling med pegyleret interferon i kombination med daglig tablet Ribavirin er 48 uger for genotype 1 og 4 og 24 uger for genotype 2 og 3 med helbredelse for hhv. 50 og 80 % af patienterne. Udvikling af nye behandlingstilbud til kronisk hepatitis C er inde i en rivende udvikling. En del af de afdelinger, som deltager i DANHEP samarbejdet, har i løbet af deltaget i fase I og II afprøvning af nye præparater til behandling af kronisk hepatitis C. I 2011 forventes 1 2 nye såkaldte protease hæmmere at blive tilgængelige. Det er endnu ikke muligt at kunne tilbyde behandling uden samtidig standardbehandling, men for de patienter som opnår tidlig udryddelse af virus, mens de behandles, vil behandlingsvarigheden kunne afkortes betydeligt med en forventet uændret effekt. 4
7 BDatagrundlag Data tastes for alle patienter, der henvises til hospitalsafdeling under diagnosen kronisk viral hepatitis B (ICD kode B18.1) og C (ICD kode B18.2), samt en gang årligt inden den 1. april. I rapporten indgår antal patientforløb, efter at skemaer med væsentlige fejl er fjernet. Der kan fortsat være fejl i de inkluderede skemaer. Patienter under 15 år er ikke medtaget. Som det fremgår af tabellerne 1 og 2, er den årlige tilgang til databasen de seneste år cirka 700, mens der hvert år afsluttes cirka 200 forløb. Antallet af patienter, inkluderet i databasen, er således mere end fordoblet siden BDækningsgrad og datakvalitet En samkøring med Landspatientregisteret blev ikke effektueret som planlagt af KCØ (2007). I stedet er et sæt datavariable indtastet på ny for 100 tilfældigt udvalgte patienter med kronisk hepatitis C af en uvildig person og derefter undersøgt for dækningsgrad og datakvalitet. Manuskript under udarbejdelse (april 2011). Procedure ved fejl i indberetningerne I forbindelse med udarbejdelse af en artikel om prædiktorer for start af behandling for kronisk hepatitis C (N. Hansen et al., 2011) er indtastede data til og med 2006 gennemgået og alle fejl og mangler rettet. Endvidere er journaler for patienter, som ikke havde enten positiv HBsAg eller HCV RNA, ved et dataudtræk medio 2010, identificeret og slettet fra databasen. Der vil blive etableret en fremadrettet procedure for hvordan fejl og mangler skal rettes i samarbejde med KCN. 5
8 BResultater: Demografiske data BAntal patienter inkluderet i DANHEP I alt er per 31. december inkluderet patienter i DANHEP, heraf 1902 patienter med kronisk hepatitis B og 4480 patienter med kronisk hepatitis C (tabel 1). Antallet af patienter som basisregistreres er steget fra ca. 400 i 2002 til ca. 700/år i perioden I samme periode er registreret med et afsluttet forløb, hvilket betyder at der per 31. december i alt følges patienter med kronisk hepatitis på hospitalsafdeling i Danmark. Tabel 1: Antal patienter som henvises med kronisk hepatitis til hospitalsafdeling. De 186 patienter, som er registreret med ingen hepatitis, er hverken HBsAg eller HCV RNA positive og derfor ikke medtaget i beregningerne. Registreringsår Hepatitis B Hepatitis C Hepatitis B og C Ingen Hepatitis I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % <= I alt Tabel 2. Antallet af patienter med kronisk hepatitis B, som afsluttes fra DANHEP har været følgende: Hepatitis B Registreringsår I alt Antal % Registrering af dato for forløb afsluttet Ja Nej I alt
9 Tabel 3. Antallet af patienter med kronisk hepatitis C, som afsluttes fra DANHEP har været følgende: Hepatitis C Registrering af dato for forløb afsluttet Registreringsår I alt Antal % Ja Nej I alt BPatienter med kronisk hepatitis B Antallet af patienter, som årligt henvises til hospitalsafdeling for kronisk hepatitis B er steget fra ca. 160 i til ca. 230 i årene Denne stigning kan formentlig tilskrives, at der siden 1. november 2005 blev indført obligatorisk screening for hepatitis B virus infektion af alle gravide kvinder i Danmark. På afdelingsniveau fordeler patienterne sig som vist i tabel 4. Tabel 4. Fordeling på afdelingsniveau af årligt antal henviste patienter med kronisk hepatitis B. Hepatitis B Registreringsår I alt Antal % Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg I alt
10 BRegistrering af HBeAg og HBV DNA Som det fremgår af tabel 4a er HBeAg aktivitet registreret for 95 % af patienterne; hvoraf er ca. en tredjedel HBeAg positive. HBV DNA aktivitet er registreret for to tredjedele, hvoraf 55 % er med HBV DNA aktivitet (tabel 4b). Tabel 4a. HBeAg aktivitet for patienter med kronisk hepatitis B. Hepatitis B HBeAg Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Neg Pos I alt Tabel 4b. HBV DNA aktivitet for patienter med kronisk hepatitis B. HBV DNA Hepatitis B Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Neg Pos I alt
11 BPatienter med kronisk hepatitis C Antallet af patienter, som årligt henvises til hospitalsafdeling for kronisk hepatitis C har været ca. 400 patienter/år i hele perioden (tabel 1). På afdelingsniveau fordeler patienterne sig som vist i tabel 5. Tabel 5. Fordeling på afdelingsniveau af antal årligt henviste patienter med kronisk hepatitis C. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg I alt
12 BGenotype for patienter med kronisk hepatitis C Genotyperne fordeler sig med ca. 40 % genotype 1, 33 % genotype 3 og 7 % genotype 2. For ca. 20 % af patienterne er genotypen ikke bestemt (tabel 5a). Tabel 5a. Genotype for patienter med kronisk hepatitis C. Hepatitis C HCV genotype Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Genotype Genotype 1a Genotype 1b Genotype Genotype 2a Genotype 2b Genotype Genotype 3a Genotype 3b Genotype Genotype 4a Anden, specificer nummer nedenunder I alt BKøn For patienter med kronisk hepatitis B er fordelingen af mænd og kvinder 1:1 (tabel 6); for patienter med kronisk hepatitis C er fordelingen 2:1 (Tabel 7). Tabel 6. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på køn. Hepatitis B Køn Registreringsår I alt Antal % Kvinde Mand I alt
13 Tabel 7. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på køn. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Køn Kvinde Mand I alt BAlder For patienter med kronisk hepatitis B er den samlede medianalder for kvinder 31 år og for mænd 37 år. Medianalderen er år i perioden 2005 (tabel 8b). Tabel 8a. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på alder. Hepatitis B Alder Registreringsår I alt Antal % over I alt
14 Tabel 8b. Medianalder for patienter med kronisk hepatitis B. Alder Antal Gennemsnit Spredning 95 % CI 95 % CI Min Max Median Nedre kvartil Øvre kvartil Total Køn Kvinde Mand Kalenderår For patienter med kronisk hepatitis C er den samlede medianalder for både kvinder og mænd 42 år. Medianalderen er let stigende og har stabiliseret sig på 44 år i perioden Aldersfordelingen fremgår af tabel 9 og 9a. Tabel 9a. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på alder. Hepatitis C Alder Registreringsår I alt Antal % over I alt
15 Tabel 9b. Medianalder for patienter med kronisk hepatitis C. Alder Antal Gennemsnit Spredning 95 % CI 95 % CI Min Max Median Nedre kvartil Øvre kvartil Total Køn Kvinde Mand Kalenderår BSmittemåde for hepatitis B Årsagerne til smitte med hepatitis B virus er uændrede over tid. For knap 60 % er smittemåden ukendt. For 26 % sker smitten ved vertikal transmission, dvs. fra mor til barn ved graviditet og fødsel. Siden 1. november 2005 er alle gravide kvinder i Danmark blevet undersøgt for hepatitis B virus infektion og børn, som fødes af hepatitis B inficerede mødre, forebyggende vaccineret. En stor del af de, som er vertikalt smittet, er det dog erfaringsmæssigt i et andet land forud for ankomst til Danmark. Kun ca. 6 % smittes ved stofmisbrug og 6 % ved seksuel kontakt (Tabel 10). Tabel 10. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på smittemåde. Hepatitis B Smittemåde Registreringsår I alt Antal % Missing Stofmisbrug Tatovering/piercing Seksuel kontakt Stiklæsion Blodtransfusion Blodprodukter andet Vertikal smitte Andet Ukendt/uoplyst I alt
16 BSmittemåde for hepatitis C For ca. 60 % af patienter med kronisk hepatitis C sker smitten ved stofmisbrug og for ca. 25 % er smittemåden uoplyst. Kun meget få er vertikalt eller seksuelt smittet., hhv. 0,5 % og 3 % (tabel 11). Tabel 11. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på smittemåde. Hepatitis C Smittemåde Registreringsår I alt Antal % Missing Stofmisbrug Tatovering/piercing Seksuel kontakt Stiklæsion Blodtransfusion Blodprodukter andet Vertikal smitte Andet Ukendt/uoplyst I alt BDiagnosemåde for hepatitis B For ca % er diagnosemåden på baggrund af screening eller grundet forhøjede levertal og for 35 % er den enten uoplyst eller anden årsag. Kun knap 3 % er diagnosticeret på baggrund af en akut hepatitis B virus infektion. Der ses en svag stigning i antallet af patienter med uoplyst/anden diagnosemåde i perioden Tabel 12. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på diagnosemåde. Hepatitis B Diagnosemåde Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Akut hepatitis Forhøjet levertal Screening Donorscreening Andet I alt
17 BDiagnosemåde for hepatitis C Hyppigste årsag (36 %) til diagnosen kronisk hepatitis C er forhøjede levertal. For 23 % er diagnosemåden på baggrund af screening og for halvdelen er den oplyst/anden årsag. Kun ganske få procent er diagnosticeret på baggrund af en akut hepatitis C virus infektion. Diagnosemåderne er stort set uændrede i perioden i forhold til. Tabel 13. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på diagnosemåde. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Diagnosemåde Uoplyst Akut hepatitis Forhøjet levertal HCV look back Screening Donorscreening Andet I alt
18 BOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis B En tredjedel af patienter med kronisk hepatitis B stammer fra Asien; 20 % af patienterne er af dansk oprindelse, og ca. 11 % fra Tyrkiet (tabel 14). Tabel 14. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på oprindelsesland. Hepatitis B Oprindelsesland Ukendt Registreringsår I alt Antal % Danmark Sydeuropa Østeuropa Nord og Vesteuropa Nordafrika Sydafrika Nordamerika Sydamerika Mellemøsten Indien og Nepal Sydøstasien Øvrige asien Grønland Pakistan Rusland Thailand Tyrkiet Vietnam Andet I alt
19 BOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis C Knap 80 % af patienter med kronisk hepatitis C er af dansk oprindelse, resten fordeler sig jævnt på øvrige oprindelseslande (tabel 15). Tabel 15. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på oprindelsesland. Hepatitis C Oprindelsesland Registreringsår I alt Antal % Ukendt Danmark Sydeuropa Østeuropa Nord og Vesteuropa Nordafrika Sydafrika Nordamerika Sydamerika Mellemøsten Indien og Nepal Sydøstasien Øvrige asien Grønland Pakistan Rusland Thailand Tyrkiet Vietnam Andet I alt
20 BCo infektion med hepatitis B og human immundefekt virus (HIV) Totalt er ca. 7 % af patienterne med kronisk hepatitis B også smittet med HIV, ca. 55 % er ikke smittet og for ca. 36 % er det uoplyst, hvorvidt de er smittede. ALLE patienter med kronisk hepatitis B skal testes for HIV, så 36 % uoplyste er for mange, men det er positivt at andelen af patienter med uoplyst HIV status er reduceret fra år til år og i alt med ca. 17 % fra 44 % < 2005 til 27 % i. Andelen af HBV/HIV co inficerede er reduceret fra 12 % < 2005 til ca. 3 % i, formentlig fordi smitte med HIV generelt er reduceret fra < 2005 til og fordi kvinder, som diagnosticeres i forbindelse med graviditet, som regel kun er inficerede med hepatitis B virus. Tabel 16. Patienter med HBV/HIV co infektion. Hepatitis B HIV status Registreringsår I alt Antal % Missing Anti HIV negativ Anti HIV positiv Uoplyst. Patienten ønsker ikke at blive testet Uoplyst I alt BCo infektion med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV) Totalt er knap 8 % af patienterne med kronisk hepatitis C også smittet med HIV, 68 % er ikke smittet og for ca. 24 % er det uoplyst, hvorvidt de er smittede. ALLE patienter med kronisk hepatitis C skal testes for HIV, så 24 % uoplyste er for mange, men det er positivt at andelen af patienter med uoplyst HIV status er reduceret fra år til år og i alt med ca. 66 % fra 30 % < 2005 til 10 % i. Andelen af co inficerede er reduceret fra 10 % til ca. 2 %, formentlig fordi der er færre som smittes med HIV ved stofmisbrug og fordi der i stigende grad bliver henvist patienter, mono inficerede med hepatitis C, fra praktiserende læger til hospital i takt med at tilbuddet om mulig helbredelse ved medikamentel behandling stiger. Tabel 17. Patienter med HCV/HIV co infektion. Hepatitis C HIV status Registreringsår I alt Antal % Missing Anti HIV negativ Anti HIV positiv Uoplyst. Patienten ønsker ikke at blive testet Uoplyst I alt
21 BLeverbiopsi 13 % af patienter med hepatitis B og ca. en tredjedel af patienter med hepatitis C har fået foretaget en biopsi (vævsprøve) fra leveren. Som det fremgår (af tabellerne 18 og 19), er andelen af patienter med både hepatitis B og C, som får foretaget biopsi, faldende; fra hhv. 20 % og 26 % i 2005 til 4 % og 10 % i. Dette skyldes formentlig at en del afdelinger har erstattet biopsi med fibroskanning til vurdering af fibrose i leveren. Det vil i løbet af 2011 blive muligt at registrere data vedr. fibroskanning i DANHEP. Tabel 18. Leverbiopsi hos patienter med hepatitis B. Hepatitis B Leverbiopsi Registreringsår I alt Antal % Missing Ja Nej Uoplyst I alt Tabel 19. Leverbiopsi hos patienter med hepatitis C. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Leverbiopsi Missing Ja Nej Uoplyst I alt
22 BResultater: Måling af kvalitetsindikatorer Indikator rapportering på afdelingsniveau For hver af de 14 definerede kvalitetsindikatorer er beskrevet hvilken procentsats kvalitetsstandarden er sat til, begrundelse for valg af kvalitetsindikator, beskrivelse af hvilke elementer, der indgår i hhv. nævner og tæller, samt resultatet for den pågældende indikator. For nogle afdelinger indgår kun få patienter, enten fordi de følger få patienter, eller fordi der muligvis ikke er registreret alle de patienter, som er startet et forløb i afdelingen. Tilhørende tabel med tilhørende graf over indikatorplot viser afdelingsresultater og landsresultat i årene til og med 2004,,, samt for alle årene sammenlagt. 20
23 BIndikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B. Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Forekomst af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B beskriver i hvilken sygdomsfase patienten befinder sig i, har betydning for patientens prognose og indgår som delelement ved vurdering af, hvorvidt patienten skal starte medicinsk behandling. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt HBeAg. Resultat: I fik 94,1 % af patienterne med kronisk hepatitis B målt HBeAg. Totalt foreligger HBeAg for 94,6 %. Overordnet er der sket en fremgang for patienter med kronisk hepatitis B m.h.t. måling af HBeAg over de tre perioder, og. Majoriteten af afdelingerne måler HBeAg for >90 % af patienterne. For afdeling, Odense Universitetshospital, og Medicinsk afdeling, Køge, er antallet af patienter, som får målt HBeAg både faldende og i < 90 %. Indikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 21
24 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 22
25 Obs Opgørelsesår afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 23
26 Obs Opgørelsesår afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 24
27 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 25
28 26
29 BIndikator 1.2. Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Kvantitativ HBV DNA er et mål for virus aktivitet og indgår som delelement i vurdering af hvorvidt patienten skal starte medicinsk behandling. HBV DNA bør derfor måles hos alle nyhenviste patienter med kronisk hepatitis B. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive og har en basisregistreringsdato i det pågældende år. Tæller: I tælleren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som får målt kvantiteret HBV DNA; Resultat: I fik 76,2 % af patienterne med kronisk hepatitis B målt HBV DNA. Totalt foreligger HBV DNA for 62,9 %. Der er sket en signifikant stigning i antallet af patienter, som nationalt får målt HBV DNA, fra 55,3 % <= 2004 til 76,2 % i. For nogle få afdelinger ses en signifikant stigning fra til og for afdeling, Skejby er dette ligeledes tilfældet for til. Tre afdelinger opfylder kvalitetsstandarden. Indikator 1.2 Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 27
30 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 28
31 Obs Opgørelsesår afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 29
32 Obs Opgørelsesår afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 30
33 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 31
34 32
35 BIndikator 1.3. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B. Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Alle patienter, som er ny henviste til kontrol for kronisk hepatitis B, bør få taget HIV test, således at videre kontrol og behandling kan justeres herefter. Patienter med co infektion med hepatitis B og HIV har en alvorligere prognose end patienter, mono inficeret med hepatitis B virus. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive og har en basisregistreringsdato i det pågældende år, fratrukket de relativt få patienter, som ikke har ønsket at blive testet. Tæller: I tælleren indgår de patienter med kronisk hepatitis B, som har fået målt anti HIV. Resultat: I blev 70,3 % af patienterne med kronisk hepatitis B testet for HIV. Totalt er 63,3 % HIV testet. Der er for de fleste afdelingers vedkommende sket en signifikant stigning fra <= 2004 til i antallet af patienter, som bliver HIV testet, men der persisterer behov for forbedring. Indikator 1.3 HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B. Obs Opgørelsesår 1 Epidemiklinik M, Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) 2 Epidemiklinik M, ( ) 3 Epidemiklinik M, ( ) 4 Epidemiklinik M, ( ) 5 Gastromedicins k afd. C, Herlev ( ) 6 Gastromedicins k afd. C, Herlev ( ) 33
36 Obs Opgørelsesår Gastromedicins k afd. C, Herlev Gastromedicins k afd. C, Herlev Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 34
37 Obs Opgørelsesår Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 35
38 Obs Opgørelsesår Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 36
39 Obs Opgørelsesår Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 37
40 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 38
41 39
42 BIndikator 1.4. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: 90 %. Begrundelse for valg af indikator: Alfa føtoprotein anvendes som markør for udvikling af cirrose og hepatocellulært carcinom. Som led i kontrol og opfølgning af cirrose udvikling bør patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose derfor få målt alfa føtoprotein i forbindelse med basisregistrering og opfølgning. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B (dvs. er HbsAg positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår) eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B (dvs. er HbsAg positive ved basisregistrering eller opfølgning og har en opfølgningsdato i det pågældende opgørelsesår), og som har klinisk, biopsieller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt alfa føtoprotein i forbindelse med den basisregistrering eller opfølgning hvor der er registreret cirrose. Tabellen med tilhørende graf viser afdelingsresultater og landsresultat i årene til og med 2004 (seneste rapport),,, samt for alle årene sammenlagt. Resultat: Denne og følgende to indikatorer (1.5 og 1.6) er endnu ikke fuldstændigt taget helt i brug, fordi det er meldt ud, at det først skal ske, når databasen er opdateret. Dette forventes effektueret i Indikator 1.4 Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 40
43 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 41
44 Obs Opgørelsesår afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 45 National ( ) 46 National ( ) 47 National ( ) 48 Landsplan Total ( ) 42
45 43
46 BIndikator 1.5. Årlig ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: 80 %. Begrundelse for valg af indikator: Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom (HCC). Nævner: I nævneren antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose. Tæller: I tælleren indgår antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd skanning af leveren. Resultat: Denne indikator er endnu ikke taget i brug; afventer implementering i løbet af
Hepatitis C. en overset sygdom
Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis
Læs mereViral hepatitis. Hepatitis C
Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sebivo Resumé En
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. februar 2018. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereAkut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012
Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereUdvikling og evaluering af et shared care behandlings system for hepatitis C på misbrugscentre i Københavns Kommune
Shared Addiction Care Copenhagen (SACC) Udvikling og evaluering af et shared care behandlings system for hepatitis C på misbrugscentre i Københavns Kommune Afsluttende rapport, Oktober 2017 Indhold 1.
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereBloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN
Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens
Læs mereTidlig Graviditet og Abort TiGrAb. Årsrapport 2018
Tidlig Graviditet og Abort TiGrAb Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase Årsrapport 218 1. januar 218 31. december 218 Offentlig Version, 27/6 219 Indholdsfortegnelse Forord...2 Konklusioner og anbefalinger...3
Læs mereVirologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi
Virologiske undersøgelser Hepatitis A B C serologi Udredning af infektionsstatus (anamnese, gulsot, påvirkede leverenzymer, m.v.) Hepatitis A: Der undersøges for anti-hav IgM. Hepatitis B: Der undersøges
Læs mereOnkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereOverordnet bilagstabel
LUP Fødende 2015 - Partnere Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf15/vejledning
Læs mereStatus for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem
Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14013956 Ref.: mlau Dato:
Læs mereAnnette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI
Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af
Læs mereMedicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereOverordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau
LUP Fødende 2015 - Kvinder Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf15/vejledning
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereBILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER
BILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER Videnskabelige konklusioner Co-infektion med hepatitis В-virus (HBV) og hepatitis C-virus (HCV) er ikke ualmindeligt grundet de overlappende smitteveje. HCV-infektion
Læs merePædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen på:
Læs mereRegionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer
Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereAktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014
Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: 14000172 Ref.:
Læs mereMonitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 10-06- e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 1. kvartal. Monitoreringen
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs mereVejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis
VEJ nr 9423 af 17/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-312-02-4/1 Senere ændringer
Læs mereBilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Læs mereDansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013
Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion
Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereHepatitis C-frit Syd
Hepatitis C-frit Syd Oplæg til Region Syddanmarks Sundhedsudvalg, Vejle 23.04.2019 ved Peer Brehm Christensen, OUH Rusmiddelcentre /fremskudt hepatitis ambulatorier Fængsler/fremskudt hepatitis ambulatorier
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2015
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 10-03-2016 e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 4. kvartal. Monitoreringen
Læs mereDerudover gives en status på kvalitetsopfølgningen i Den Præhospitale Virksomhed.
Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato: 1. juni 2015 Status for
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereReal Q InfCare Hepatitis DK
Klinisk HBV/HCV Kvalitetssikringsrapport 2012 Udgivet af InfCare Hepatitis DK 1 I InfCare Hepatitis DK samarbejdet indgik (per 31 december 2012) følgende afdelinger: Infektionsmedicinsk Afdeling Århus
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni
Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereDansk Intensiv Database
Bilag 5: Kalenderår BILAG 5: Opgørelse af indikator 1-4 på hele kalenderår Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Dette bilag omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2013 31. december
Læs mereBilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Læs mereNational årsrapport
National årsrapport 1.10.2016-30.9.2017 Endelig version Juli 2018 1 af 59 Hvorfra udgår rapporten? Denne årsrapport, som dækker perioden 1.10.2016 30.9.2017, er udarbejdet af Styregruppen for Databasen
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Ukommenteret årsrapport 2016 1. september 2015-31. august 2016 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Center for Klinisk
Læs mereHIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende
HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereBaggrundsnotat for terapiområdet kronisk hepatitis B og hepatitis C
Baggrundsnotat for terapiområdet kronisk hepatitis B og hepatitis C Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med kronisk hepatitis B og C Lægemiddelkomitéer Sygehusapotekere RADS Fagudvalg
Læs mereDansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2018 1. juli 2017 30. juni 2018 Version 7.0 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram www.rkkp.dk, Hvorfra udgår rapporten Indeværende rapport
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereDANHIV. Dansk HIV database. National Årsrapport 2017 Dækker perioden indtil 31. december 2016
DANHIV Dansk HIV database National Årsrapport 2017 Dækker perioden indtil 31. december 2016 1 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mereOverordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau
LUP Fødende 2014 - Partnere Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf14/vejledning
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereDerudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.
Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs merePatienters oplevelser på landets sygehuse
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereVEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS
VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereInfCare Hepatitis DK
HBV/HCV Kvalitetsdata Rapport 2015 Final version CUBE Center for Udvikling og Forskning i Klinisk Beslutningsstøtte, Overblik og Kvalitet 1 I InfCare Hepatitis DK rapporten indgår patient data fra følgende
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereNotat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region
Læs merePublikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager fra Region Hovedstaden i
INDHOLD Om tallene 2 Anmeldte sager 4 Anerkendelser 6 Offentlige hospitaler 8 Private hospitaler 10 Typer af afgørelser 12 Fordeling efter dækningsområder 14 Fordeling efter erstatningsposter 15 OM TALLENE
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Ukommenteret årsrapport 2017 1. september 2016-31. august 2017 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Statistiker og epidemiolog
Læs mereForslag til etablering af Hepatitis C-frit SYD
Afdeling: Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Wickie Friis Nielsen Sagsnr.: 19/575 E-mail: wickie.friis.nielsen@rsyd.dk Dato: 5. juni 2019 Telefon: +45 2031 0072 Forslag til etablering af Hepatitis C-frit
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereBilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet
Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Baggrund MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midtjylland blev etableret pr. 1. januar 2010. MRSA-enheden er organiseret på følgende måde: 1
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4
FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereSeksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter
Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereSygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mere