Opgave 1. På stationen blev de afhørt hver for sig.

Transkript

1 2 Opgave 1 Peter, Karl og Wilhelm mødtes fredag aften med deres jævnaldrende kammerat, Jan, på dennes lejede kælderværelse. De skulle fejre, at Jan var kommet hjem efter en lang rejse, som han havde fået af sine forældre i 18 års fødselsdagsgave. Ved sin hjemkomst havde Jan lejet et værelse hos fru Hansen. Der var købt rigeligt ind af både mad og våde varer. Efter nogle timer var stemningen helt i top. Alle sang og hyggede sig. Og da fru Hansen var ude at spille bridge, generede de ikke nogen. Ved 22-tiden kom Wilhelm tilbage fra et toiletbesøg medbringende et glas tabletter. På etiketten stod bl.a. receptpligtig, mod depression og opbevares utilgængeligt for børn. Wilhelm foreslog, at de prøvede et par stykker. De ville sandsynligvis bare blive endnu mere glade, mente han. De tog alle sammen tre piller hver, hvorefter Jan, Wilhelm og Karl hurtigt besluttede sig for at gå i byen. Peter følte sig underligt tilpas, han kunne høre sære lyde, og han ville først lægge sig en halv time. Peter blev mere utilpas og forsøgte først at ringe til sine kammerater, men de hørte desværre ikke telefonerne. Han ringede derefter 112 og fortalte, at han havde drukket alkohol og spist nogle ukendte piller. Han sagde også, at han var bange, og hvis der kom nogen, var han nødt til at slå dem ihjel. Peter hørte døren blive lukket ovenpå og sprang hurtigt op ad trappen til entreen, hvor fru Hansen var ved at tage sin frakke af. Uden betænkningstid kastede Peter sig over fru Hansen. Mens han sad overskrævs på den væltede ældre dame, pressede han en klædebøjle mod hendes hals. Da fru Hansen lå livløs under ham, væltede han om på siden og begyndte at græde. I mellemtiden var Karl, Wilhelm og Jan nået frem til Bassinet, som var det nærmeste værtshus. Her havde de bestilt en øl hver, men de var alle temmelig kåde og i stedet for at drikke deres øl, sad de og rystede dem, så de løb over. Ved et uheld ramte Jan en anden værtshusgæst, der hed Mogens, med noget øl. Mogens rejste sig hurtigt og langede Jan en syngende lussing. Før Mogens nåede at slå Jan for anden gang, greb Karl fat i Mogens løftede arm, vred den om på ryggen, tvang ham ned på gulvet og gav ham et spark i mellemgulvet, så han kortvarigt tabte pusten, men ellers ikke kom noget til. Wilhelm tog nu fat i både Jan og Karl og rykkede dem begge med ud af værtshuset. Lige før de forlod stedet, snuppede Jan resten af sin øl, som han hurtigt tog ind i munden for derefter at spule det mellem læberne ned i ansigtet på Mogens, der stadig lå på gulvet. Karl, Wilhelm og Jan blev enige om at gå tilbage og se, hvordan det gik med Peter. Da de kom ind i entreen, lå Peter stadig og klynkede, og de så fru Hansen, der mest af alt så ud til at være død. De skyndte sig at få Peter på benene og gik hjem til Karl og lagde sig til at sove. Næste dag vågnede de alle fire ved, at politiet bankede på døren. Politiet ville gerne have Karl, Wilhelm og Jan med på stationen til afhøring i anledning af uro på Bassinet aftenen før. Peter insisterede på at komme med. På stationen blev de afhørt hver for sig.

2 3 Peter forklarede, at han havde en ubehagelig fornemmelse af, at noget var gået galt i aftes, efter at han havde drukket og spist nogle ukendte piller. Han havde ingen erindring om, hvad der var foregået, men huskede svagt, at de tre venner havde stået og rykket i ham et sted, hvor han lå og sov ved siden af en dame, han ikke kendte, men som så ud til at være død. De tre andre bekræftede samstemmende, at de havde været på Bassinet, og at de havde hentet Peter, men nægtede at have set fru Hansen. Den retsmedicinske undersøgelse viste, at fru Hansen havde lidt en hurtig kvælningsdød ved, at noget hårdt var blevet presset mod hendes hals. Peter blev sigtet for drab. Han blev underkastet mentalundersøgelse, som fastslog, at han som følge af indtagelse af alkohol og stærk nervemedicin forbigående havde været i en tilstand af sindssygdom på gerningstidspunktet. I retten påstod anklageren Peter idømt fængselsstraf. Karl, Wilhelm og Jan blev indkaldt som vidner i drabssagen mod Peter. De mødte alle tre frem og afgav forklaring i retten. Karl og Wilhelm opretholdt den forklaring, de havde aflagt overfor politiet, medens Jan afgav forklaring i overensstemmelse med det ovenfor skitserede begivenhedsforløb. 1. Der ønskes en redegørelse for de nævntes eventuelle strafansvar. 2. Kan Peter straffes eller idømmes anden retsfølge?

3 4 Opgave 2 Hassan og Brian ser en dag, at Michael kommer kørende på sin knallert i det område, hvor de bor. Brian siger til Hassan, at de skal køre efter Michael, fordi Brian vil tale med Michael. Da de langt om længe indhenter Michael, som har stillet sin knallert fra sig, vælger Brian at sparke Michael i ryggen, så han falder om på jorden. Michaels knallert vælter også om på græsset. Michael kommer på benene, og spørger hvorfor Brian sparkede ham. Brian svarer ikke på spørgsmålet, men siger i stedet: Giv mig nøglerne til din knallert, eller jeg slår dig ihjel. Medens Brian siger dette, står Hassan ved siden af. Michael rækker nødtvungent nøglerne til Brian, men det er Hassan, der tager nøglerne. Brian sætter sig op på knallerten og beder Hassan om nøglerne. Hassan giver nøglerne til Brian, som prøver at starte knallerten. Den kan imidlertid ikke starte, og Hassan prøver at trykke kickstarteren ned. Michael opdager, at udstødningen er blevet fyldt med græs. Dette fortæller han til Hassan og Brian. Brian truer herefter Michael med ordene: " Jeg smadrer dig, hvis du ikke fjerner det og får den til at starte". Det lykkes herefter Michael at starte knallerten, og Brian, som sidder på knallerten, siger: "Giv mig dine penge og din telefon". Michael, som stadig er bange efter det, han har oplevet, udleverer herefter 200 kr. og en iphone til Brian, som kører bort på knallerten tæt fulgt af Hassan, der kører på sin egen knallert. Michael står tilbage uden knallert, penge og telefon, og han kontakter en tilfældig forbipasserende person, Ole, og beder om at låne hans telefon. Ole, som ikke kender Michael, og som ikke har set optrinnet, er lidt modvillig, hvorefter Michael siger: "Giv mig din telefon, eller jeg smadrer dig". Herefter udleverer Ole sin telefon til Michael, som ringer til politiet og anmelder sig udsat for et overfald, hvorefter han giver telefonen tilbage til Ole. 14 dage senere ser Michael, at hans knallert ligger bag nogle buske i en park. Den er efter Michaels opfattelse totalt smadret og uden værdi. Han går hjem og laver en skadesanmelselse til sit forsikringsselskab, som han giver alle relevante oplysninger, dog anfører han under sit tab, at han har mistet sin knallert, iphone og kr. Han skriver intet om, at han senere har fundet knallerten. Michael sender anmeldelsen til selskabet. Den fundne knallert vurderes efterfølgende til at være 500 kr. værd. Redegør for Brians, Hassans og Michaels eventuelle strafansvar.

4 5 Bemærkninger til opgave 1: Pillerne Vintereks Peter gør sig skyldig i drab efter 237. Det oplyses, at han befandt sig i en tilstand af forbigående sindssygdom som følge af rusmiddelbrug. Udgangspunktet er straffrihed, men straf er dog en mulighed, jf 16, stk 1 in fine. Begivenhedsforløbet har meget til fælles med svampedommen (U H), som omtales i Ansvaret, s 260 ø, bortset fra at de lovlige svampe her er skiftet ud med lovlig medicin, og at Peter ikke udtrykkeligt beder om indlæggelse. Dommen førte til fængsel i 5 år, men omtalen i pensum er meget kort. Der foreligger ikke forsæt, da Jan sprøjter øl på Mogens. Mogens tildeler Jan en syngende lussing. Vold 244. Karls intervention har til formål at modstå et påbegyndt angreb mod Jan. Der er intet til hinder for, at man kan udøve nødværge for en anden. Handlingen er nok omfattet af 13, stk 1. Jan spuler med munden øl ud over Mogens. Der er tale om en beskeden mængde. KS, s 360 ø, stiller sig tilsyneladende tvivlende overfor, om en øl er tilstrækkelig mængde til at være omfattet af ordet vold i 119 således som statueret i U H. Her kommer væsken dog ud af Jans mund og rammer Mogens i ansigtet, hvilket leder tanken hen på U H (spyt i ansigt anset som vold), omtalt samme sted. Jan har overtrådt 244. Hvis opgaven læses, som om drengene er i tvivl om, hvorvidt fru Hansen er levende eller død, kan det overvejes, om de skal straffes for forsøg på overtrædelse af 253, stk. 1, nr. 2. Karl, Wilhelm og Jan kan ikke straffes for at lyve overfor politiet. Karl og Wilhelm gentager den urigtige forklaring som vidner i retten, hvorved 158, stk. 1, som udgangspunkt er overtrådt. Hvis besvarelsen har fundet de pågældende skyldig i overtrædelse af 253, stk. 1, jf. 21, bør det drøftes, om de kan påberåbe sig 159, stk. 1, jf. U H. AS

5 6 Bemærkninger til opgave 2: Knallerten Vintereks Brians indledende spark er omfattet af 244, men kan ses som del af den ulovlige tvang eller røveriet. Brian tvinger med ulovlig tvang Michael til at udlevere sin knallert. Det er svært at se, om Brian har forsæt til at beholde knallerten, og besvarelsen skal oplyse, at der enten foreligger røveri efter 288, stk. 1, nr. 1 (men nr. 3 kan nok accepters), eller ulovlig tvang efter 260, nr. 1, og brugstyveri efter 293, stk. 1. Det skal diskuteres, om Hassan er medvirkende til forbrydelsen. Han er på Brians opfordring med til at forfølge Michael, jf. Strafferet 1, side 192, om medvirken ved ledsagelse. Spørgsmålet er også, hvad Hassan havde forsæt til, og om kombinationen ledsagelse og tilstedeværelse kan bære et medvirkensansvar ved dåd. Det bør ses, at Hassan modtager nøglerne og giver dem videre til Brian, og at Hassan også prøver at starte knallerten. Der er således ikke tale om medvirken ved ren passivitet eller tilstedeværelse. Brians tilegnelse af pengene og telefonen er givetvis røveri efter 288, stk. 1, nr. 1. Også i denne forbindelse skal Hassans rolle drøftes. Michael begår ulovlig tvang efter 260, nr. 1, og brugstyveri efter 293, stk. 1, over for Ole. Nødret kan diskuteres, men næppe bruges. Michael begår endelig forsikringsbedrageri efter 279 vedr kr. Det bør drøftes, om hans undladelse af at oplyse, at han har fundet knallerten 14 dage efter, også er bedrageri. Da det ikke oplyses, om pengene bliver udbetalt, straffes alene for forsøg. MR