Uge 49 blev et vendepunkt for dansk landbrug

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Uge 49 blev et vendepunkt for dansk landbrug - det var den uge, hvor vi fik troen på fremtiden tilbage 7. december 2012 Uge 49 Jeg er en uhelbredelig optimist. Alligevel må jeg erkende, at der en gang imellem opstår et gran af tvivl i mit sind om vi får ret, selv om vi har ret. Efter tirsdag d. 4. december er den sidste tvivl væk. Vandplanerne ophævet Den officielle årsag er en for kort høringsfrist. Den reelle årsag er, at kritikken mod vandplanerne gennem hele forløbet har været sønderlemmende. Flere end 4000 høringssvar, to omfangsrige stævninger fra de store landbrugsorganisationer, et stort antal private retssager og sidst, men ikke mindst, EU-kommissionens omfattende kritik for to uger siden. Det kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke se gennem fingre med. De var nødt til at handle. Det har været en stor og svær beslutning. Det er måske også årsagen til, at det har taget så lang tid. Hvilket ressourcespild! Medarbejdere i kommunerne har formentlig brugt omkring timer på vandplaner og vandhandleplaner. Svarende til 150 millioner kroner. Naturstyrelsen har vel brugt tilsvarende. Hele udarbejdelsen af vandplanerne har vel beslaglagt titusinder af timer hos Naturstyrelsen. Privatpersoner, der har sendt høringssvar, har vel brugt et sted mellem fem og 10 millioner kroner på høringssvar m.m. Retssagerne har vel p.t. kostet ca. 10 millioner kroner. De skandaløse randzonekort har kostet 70 millioner kroner. Der er brugt tusinder af arbejdstimer efterfølgende til rette dem. I alt har de nu aflyste vandplanerne kostet det danske samfund mere end en milliard kroner. Penge der er spildt, da planerne nu skal laves om. I landbruget er det en gylden regel, at det første tab er det billigste. Det burde Naturstyrelsen også have vurderet, for længe siden. Tid til selvransagelse i Naturstyrelsen Efter Natur- og Miljøklagenævnet i mandags ophævede vandplanerne, og hermed også virkemidlerne, som følge af vandplanerne, samt kommunernes vandhandleplaner, må det være tid at få tildelt ansvaret over for rette personer. Det har ikke skortet på advarsler i forhold til Naturstyrelsen, men styrelsen har arrogant skøjtet hen over disse. Der var indsendt mere end 4000 høringssvar fra velmenende personer, som har gjort styrelsen opmærksom på fejl og mangler. Både Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer har rejst retssager mod vandplanerne. Senest har EU-Kommissionen rejst en skarp kritik af vandplanerne. Vandplanerne skulle have været afleveret til EU i Det har vores nabolande gjort. Den nuværende miljøminister stod med en uoverskuelig opgave, da hun tiltrådte, det vil vi blankt erkende. Velvidende at planerne ikke levede op til Vandrammedirektivet, valgt hun alligevel at indsende dem inden nytår Hastværk er lastværk Ministeren burde have sikret sig, at planerne levede op til kravene, inden de blev sendt til EU. Imidlertid mener jeg, at ansvaret ligger et andet sted. Underdirektør i Naturstyrelsen Helle Pilsgaard har siden 2007 haft ansvaret for de danske vandplaner. Hun har tilsyneladende misinformeret miljøministeren og overtalt ministeren til at sende planer til EU, som ikke var lovlige. En sådan vildledning af en minister, som udstiller ministeren på uheldig vis, burde prompte resultere i, at

2 underdirektøren blev fritstillet. Jeg husker tydeligt en parodi af et møde, som jeg og mange andre medlemmer af BL deltog i for godt et år siden. Efter at jeg til en start havde stillet det første spørgsmål, der selvfølgelig var kritisk, fik jeg ikke lov til at stille flere. Til trods for at mødet varede en hel dag, kom mikrofonen ikke på noget tidspunkt i nærheden af mig igen. Andre kritikere oplevede det samme. Den groteske situation var så påfaldende at mange efterfølgende gik derfra rystende på hovedet. Det var den værste gang skindemokrati, man længe havde oplevet. Landbruget blev dømt uden rettergang, som det eneste problem i forhold til vandmiljøet. Det har vi heldigvis fået ændret ved efterfølgende. Hvad nu? Naturstyrelsen skal nu udarbejde nye vandplaner, der overholder kravene i Vandrammedirektivet. Vi accepterer ikke, at vandplanerne blot er nyt vand på gamle flasker. Hvis Naturstyrelsen mod forventning vælger genbrugsmodellen, vil vi være klar til at anlægge en sag på ny, med henblik på også at få ophævet de nye vandplaner. Vi forventer, at der nu bliver lavet de lovpligtige konsekvensberegninger, som EU-direktivet foreskriver, og som man undlod at lave helt tilbage i For at der ikke skal være tvivl, har EU-Kommissionen præcist udtrykt det sådan her i deres vejledning af de danske myndigheder: The analysis of whether costs are disproportionate or not will need to be initiated relatively early in the process, around 2006, in order to ensure that the public can be consulted on such a key element of the economic assessment (by 2008) [..] Først når konsekvensanalyserne er lavet, kan man begynde at klassificere de danske vandløb og overveje virkemidler. Vi forventer, at når politikerne får mulighed for at vurdere de virkelige konsekvenser for landbruget og samfundet, som vil være enorme, så vil det ikke længere være relevant at føre sag. Så vil planerne ikke blive gennemført. Vi tror ikke på, at det bliver nødvendigt at anlægge en ny sag, for så store konsekvenser ønsker ingen politiker ved sine fulde fem at acceptere. Og så vil der komme nogle vandplaner ud af det, som ikke tilnærmelsesvis ligner de vandplaner, som vi hidtil har set. Randzonerne er også bortfaldet Advokat Hans Sønderby, der er ekspert i EU-ret, vurderer, at finansieringen af randzonerne er faldet væk samtidig med vandplanernes bortfald. Myndighederne har selv bestilt musikken, påpeger han. Ingen randzoner uden støtteordning ifølge statens eget forslag til randzoner: Samtidig med denne lovs ikrafttræden indføres en støtteordning til kompensation af de landbrugere, der som følge af loven skal udlægge randzoner på landbrugsarealer [..] En sådan støtteordning kræver EU- Kommissionens endelige godkendelse og kan først indføres når de endelige statslige vandplaner foreligger Randzoneloven indebærer, at myndighederne ikke kan betale landbrugerne på anden måde, for så vil det svare til statsstøtte, som man ikke må for EU, forklarer han. Støtte til landmændene kræver EU-Kommissionens godkendelse, og det står udtrykkeligt i forslaget, at sådan en godkendelse får man ikke uden vandplaner.

3 Ministeriets problem er, at netop støtteordningen er en forudsætning for, at randzonerne i sig selv er lovlige. Støtteordningen skal tage det ekspropriative element ud af randzonerne. Når støtteordningen ikke findes, er randzonerne både i strid med EU-regler og med national ret. Tilbage står så de landmænd, der har etableret randzoner efter randzoneloven, men som ikke kan opnå kompensation. For dem vil det kunne komme på tale at anlægge sag mod staten for de tab, de måtte lide, oplyser Hans Sønderby. Randzonerne er et virkemiddel i vandplanerne Vandplanerne indeholder en lang række virkemidler, der skal opfylde målene i Grøn Vækst-planen, som igen skal opfylde Randzonedirektivet. I indledningen til vandplanerne skriver Ida Auken: Der skal reduceres med cirka 9000 tons kvælstof For at nå målene skal der blandt andet udlægges hektar randzoner. Randzonerne er således en del af vandplanerne og er derfor ophævet sammen med vandplanerne. Vi har anmodet om opsættende virkning af vores retssag. Ophævelsen af vandplanerne er at sidestille med opsættende virkning og vil få samme effekt. Der er derfor vendt helt op og ned på hele situationen. De landmænd, som har gjort som de plejer og ikke anlagt randzoner, har gjort det rigtige. De som har efterfulgt ministrenes og visse politikeres trusler om at etablere randzoner, står nu med risikoen for et tab, der ikke lovligt kan kompenseres. Bæredygtigt Landbrug havde ret og fik ret og medlemmerne har ikke gjort noget ulovligt. Det er vandplanerne og virkemidlerne, der er erklæret ugyldige. Naturstyrelsen står tilbage med ulovlige vandplaner, der er ophævet. Det er svært ikke at være hoven, men det er vi heldigvis for godt opdragne til. Endnu en sejr i gødningssagen NaturErhvervstyrelsen har netop udsendt et brev til de landmænd, som man mener, har overgødsket i forhold til de danske gødningsregler. I det står der til de formastelige: NaturErhvervstyrelsen har imidlertid behov for at foretage yderligere undersøgelser af fortolkningen af de EU-retlige, herunder Senere i brevet skriver de: Center for Arealtilskud ikke er forpligtet til at udbetale EU-støtten før inden 30. juni. Selv om brevet er skrevet i en skarp og truende tone, skal man læse mellem linjerne. Der hersker nu en tvivl i styrelsen omkring det lovlige i at tilbageholde EU-støtten på grund af overgødskning. Sidste år med gødningskvoter? 25. oktober afleverede Bæredygtigt Landbrug en stævning mod Fødevareministeriet af de danske kvælstofnormer. Meddelelsen har fået begrænset opmærksomhed i medierne. For eksempel har Landbrugsavisen ikke nævnt sagen med et ord. Kun de færreste kender til sagen. Vi må ransage os selv for manglende evne til at få det gode budskab ud, eller også er det for de fleste så uvirkeligt, at man kan stille spørgsmål ved de danske miljøsærlove, som for mange nærmest er blevet noget ufravigeligt. Man kan stille sig selv det spørgsmål: Hvis det virkeligt kan lade sig gøre at få gødningslovene gjort ulovlige, hvorfor har vi så ikke gjort det for længe siden? Jeg er ikke den rette at spørge. Jeg har aldrig, hverken som planteavler eller som rådgiver, forstået hvorfor reglerne er så meget anderledes i Danmark end i de øvrige lande. Men som alle andre, har vi efterkommet dem, uanset hvor meningsløse og virkningsløse de var.

4 Med min viden i dag, er jeg sikker på, at 2013 er det sidste år, hvor vi har gødningskvoter. Derefter vil godt landmandskab og gødskning efter ligevægtprincippet, være gældende. Ligevægtsprincippet hvad er det? Ligevægtsprincippet er balancen mellem afgrødens behov for kvælstofgødning og mængden af tildelt kvælstof i husdyr- og handelsgødning, med forbehold for jordens indhold af kvælstof. Det vil sige, at ligevægt er lig med det niveau, hvor der er merudbytte for det sidste tilførte kilo kvælstof. Hvis det sidste tilførte kilo kvælstof medfører et mindre udbytte end det forrige er afgrøden kommet over ligevægtsprincippet. Uden at generalisere vil jeg påstå, at det kun er sket i ekstremt få tilfælde. Produktiviteten bremses af krisen Beregningerne fra Fødevare Økonomisk Institut viser, at landbrugets såkaldte totalfaktorproduktivitet siden 2001 i gennemsnit er forbedret 1,9 procent om året, men siden 2010 er produktiviteten kun øget med 0,5 procent årligt langt fra det nødvendige minimum på 2,1 procent. Det fortæller seniorrådgiver i Fødevare Økonomisk Institut (FOI), Johnny M. Andersen til Jyllands-Posten den 7. december. Den aktuelle svage udvikling i produktiviteten betyder, at landbrugets grundlæggende indtjeningsevne løbende svækkes. Det er en ganske alvorlig udvikling, som ultimativt kan medføre, at den danske landbrugsproduktion falder, fordi landbruget i andre lande har højere produktivitetsvækst, siger Johnny M. Andersen. Johnny M. Andersen konkluderer, at produktivitetsfremgangen i landbruget primært stammer fra udviklingen i erhvervet, hvor landbrugene bliver større og mere effektive. Seniorrådgiveren mener, at den økonomiske krise har gjort det næsten umuligt at investere i nye produktionsfaciliteter, og derfor er udviklingen nu sat i stå, hvilket vil medføre en svækket indtjeningsevne. Landbruget og samfundet taber altså penge, når landmændene ikke har mulighed for at udvikle produktionen. NaturErhvervstyrelsens fejlagtige implementering af ligevægtsprincippet landmænd bliver hvert år sigtet for overgødskning og overtrædelse af kravet om ligevægt mellem kvælstofforbrug og kvælstofkvote (krav 1.19) Ifølge NaturErhvervstyrelsen er der et krav om ligevægt mellem kvælstofforbrug og kvælstofbehov. Det fremgår af Krav 1.19: Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov, i vejledning om Krydsoverenssytemmelse, at: Lovbekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,

5 5 Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art. 5, stk. 4 og bilag III, 1, 3). Vi er i dag langt fra ligevægt Med en årlig gennemsnitlig udbyttestigning på en procent, som må være det mindste, når vi indregner sortsforædling og andre faktorer, der medfører et højere udbytte. Det startede med kun i at være 13 procent i undergødskning. Men i 2013 vil undergødskningen være 38 procent. Hvilket fint svarer til tallene, når vi sammenligner med Tyskland. Uvirkeligt, men ikke desto mindre sandt Hvis kvælstofreglerne havde positiv effekt på vandmiljøet, ville vi måske ikke være gået så meget op i lovligheden af reglerne, for danske landmænd ønsker ikke at belaste vandmiljøet. Imidlertid kan vi tydeligt se, at de mange begrænsninger især på kvælstofområdet, ingen positiv effekt har på vandmiljøet (dokumenteret i tidligere medlemsbreve). Det i sig selv ville være nok til at annullere reglerne. Ifølge SMV-direktivet skal virkemidler være målbare og kosteffektive. Det er kvælstofnormerne ikke. Men den danske fejlagtige implementering af ligevægtsprincippet, hvor NaturErhvervstyrelsen ligestiller ligevægtsprincippet med økonomisk optimum minus 15 procent, er den væsentligste årsag til at de danske kvælstofkvoter bliver erklæret ulovlige. De landmænd, der har gødet over økonomisk optimum minus 15 procent, men under det reelle ligevægtsniveau, har derfor ikke gjort noget ulovligt og kan derfor hverken idømmes en bøde eller trækkes i EUpræmien, som følge af den påståede overgødskning. Jeg er nødt til at fremhæve, at de, som på den ene eller måde har overgødsket, ikke har gjort noget ulovligt, så længe de har gødet under ligevægtsniveauet. Derfor skal man stoppe med at dømme og fordømme de formastelige. Når vi har vundet gødningssagen, er det bevist, at de bare har gjort det som alle burde gøre: Gødet afgrøderne efter afgrødernes behov. Første delmål i gødningssagen er nået For tre uger siden, et sted i Jylland, kom den første gødningssag for retten. Nedenfor har jeg lavet en afskrift af retsbogen. Forsvareren anfører, at tiltaltes tidligere forsvarer, advokat NN ønskede, at retten skulle afklare nogle spørgsmål omkring EU-retten, før sagen kunne forhandles på ny. Denne anmodning er blevet overflødig i og med, at Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har stævnet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri med påstande bl.a. om, at de med hjemmel i gødningsanvendelsesloven udsendte bekendtgørelser fastsatte normer for gødskning med kvælstofholdigt gødning er ulovlige. Sagsøgeren repræsenterer medlemmer, hvoraf tiltalte er det ene. Sagen er anlagt ved byretten i Hjørring, og den forventes henvist til Vestre Landsret. Hvis sagsøgeren i den civile retssag får medhold i sin påstand, vil hele det grundlag, som straffesagen hviler på, være ændret, sådan at tiltalte ikke kan straffes for noget ulovligt. Han tilføjede, at landbruget har stor interesse i at få den civile retssag afgjort meget hurtigt, hvorfor der i stævningen på side 36, er en anmodning om, at sagen skal hastebehandles. Man stiler mod en hovedforhandling i slutningen af Den civile retssag indeholder EU-retlige aspekter, men parterne er enige om ikke at bede landsretten om at forelægge noget for EU-domstolen. Derimod har man brug for at indhente oplysninger fra andre medlemsstater

6 for at finde ud af, hvordan det EU-direktiv, som ligger til grund for loven, er implementeret her. Forsvareren henviste herefter til de synspunkter, som er anført i stævningen til støtte for, at de danske regler strider mod EUretten og henviste i den forbindelse bl.a. til stævningens side 27, hvori der redegøres for, at der i direktivet anvendes et ligevægtsprincip, gående ud på, at man ikke må gøde mere end planterne kan optage. Det er ikke et ligevægtsprincip, man har indført i Danmark. Man har i stedet indført et økonomisk princip, som har nogle uheldige konsekvenser for udbyttet uden, at det har en gavnlig effekt for miljøet. I stævningen, side 28 har sagsøgeren anført, at der i Danmark ikke som krævet er indført miljøvurderinger, og side 29 anføres det bl.a. at gødningskvoterne er uforenelige med EU-retten. Forsvareren anmodede retten om at udsætte sagen indtil, der foreligger en afgørelse fra landsretten. Ovenstående medfører, at retssager om overgødskning reelt er sat ud af kraft, indtil man har afklaret om de danske gødningsregler er i strid med EU-retten. Vi arbejder på opsættende virkning mod de danske gødningsregler Vi forventer, at retssagen om de ulovlige danske gødningsregler bliver afgjort i slutningen af imidlertid vil de store bødestraffe og de store træk i EU-støtten, der kan nå at forekomme inden da, knække halsen på flere af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer. Derfor ønsker vi, at retten hurtigst muligt vil tage stille til opsættende virkning. Vi forventer, at kvælstofnormerne bliver sat ud af kraft inden. De danske miljøsærregler har kostet danske landmænd penge nok og været skyld i mange tragedier, uden at vandmiljøet bare et sted er blevet bedre. Ugens Gjerskov Den 6.december udtalte fødevareministeren til landbrugsavisen.dk: Jeg glæder mig over, at landbruget ser ud til at stå stærkt på markedet. Landbruget er vigtig for den danske eksport og for udkantsområderne, så denne her flotte prognose er med til at give hele landet et løft på et tidspunkt, hvor det er tiltrængt. Landbrugets økonomi bliver stærkere nu, hvor der måske mere end nogensinde er behov for at polstre økonomien og investere i fremtiden. Kære Mette Gjerskov, den positive udvikling er ikke sket på grund af vores regering, men på trods af. At tænke sig hvad landbruget kunne bidrage med til det danske samfund, - hvis bare vi lov! Vores anbefaling til vore to miljøministre: Pak fjendebilledet væk, og se med nye øjne, på det erhverv, der som det eneste sikre, kan øge velfærden i Danmark. Dansk landbrug har evnen. Har ministrene viljen? De der har ret får ret! og det fik de! Tillykke til alle og tusinde tak til alle de medlemmer, der gjorde dette muligt. Vi er taknemmelige for opbakningen og de mange hilsner fra medlemmer, vi har modtaget denne uge. Tusinde tak for de mange donationer og troen på os, der har gjort denne sejr mulig. Vores gødningssag kører fortsat, appelsagen mod René la Cour Sell er først lige begyndt, og vi skal være klar til

7 om nødvendigt at stævne staten, når de nye vandplaner kommer. Vi er derfor taknemmelige for fortsat at modtage donationer, så vi har noget at stå i mod med. Stævningskontonummer: Venlig hilsen Vagn Lundsteen