NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv"

Transkript

1 NYT FRA ARKIVET Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Nr

2 Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Hovedvejen Glostrup Åbningstid: Mandag kl Torsdag kl (samt efter aftale) Telefon: Arkivleder: Hans-Henrik Rasmussen Nyt fra Arkivet udkommer fire gange årligt Redaktionen afsluttet: Oktober 2009 Redaktion: Hans-Henrik Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse og nutidsfotos: Eric Klitgaard Indhold Forord... 3 Østervangkirkens klokker... 5 Ringetraditioner Pga. tekstens omfang er gavelisten udskudt til næste nummer Tryk: Odsgard A/S Oplag: 2000 ex ISSN X Omslagsfoto: Østervangkirkens nye klokker klar til ophængning, 8. januar 2009

3 Forord Den 15. oktober 2009 er en mærkedag i arkivets historie. Da blev arbejdet med den store bog om Glostrups historie afsluttet, og dagen efter blev materialet afhentet af Odsgard A/S, som er valgt til at stå for trykning og indbinding. Denne store opgave er beregnet til at vare ca. 6 uger, og efter planen vil bogen derfor blive udsendt i begyndelsen af december. Alle lokalhistorisk interesserede kan godt begynde at glæde sig. Julegaven til familie og venner er fundet, og det sker endda til en særdeles overkommelig pris, blot 149 kr. Arbejdet med bogen har taget al disponibel tid på arkivet. Det har blandt meget andet desværre også ramt Nyt Fra Arkivet, som skulle have været udsendt ca. 1. september. Det er med beklagelse, at vi først har kunnet udsende bladet nu, men vi håber, at læserne til gengæld vil glæde sig over afslutningen af beretningen om byens kirkeklokker. Denne gang fortæller Carsten Høyer om baggrunden for Østervangkirkens nye klokker og nyopførte klokketårn. Desuden er et særligt afsnit viet de gamle traditioner for ringning med kirkeklokker. 3

4 Østervangkirkens klokker af Carsten Høyer Den stigende befolkningstilvækst i København i 1800-tallet betød, at antallet af kirker og præster sakkede meget bagud i forhold til antallet af borgere. Nogle af sognene var i slutningen af århundredet blevet så store, at de gav præsterne en uoverkommelig arbejdsbyrde. Nogle initiativrige mænd stiftede derfor i 1890 Udvalget for kirkesagens fremme i København, forløberen for Det Københavnske Kirkefond, som blev grundlagt i 1896, bl.a. med det formål at bygge flere kirker i København. Institutionen, i daglig tale kaldet Kirkefondet med henblik på at være landsdækkende, fik med udgangspunkt i skabelse af menigheder og pengeindsamlinger på landsbasis en enorm betydning for kirkebyggeriet op til 1970 erne, hvor menighedsrådene efterhånden selv fik ret til at anvende kirkeskattemidler til kirkebyggeri. I hele landet blev der alene i perioden bygget 400 kirker, på trods af en i 1900-tallet mere og mere sekulariseret verden. Perioden var præget af en konservativ og tilbageskuende opfattelse af kirkebyggeri. Var kirken ikke fra middelalderen, var den gerne bygget efter forbilleder fra middelalderens stilformer. Den konservative holdning til kirkernes arkitektur hang bl.a. sammen med den store interesse for historiske stilarter, der dominerede arkitekturen i slutningen af 1800-tallet. 4

5 Østervangkirkens nye klokketårn, 30. april 2009 Selv om denne tilgang til arkitekturen, kaldet historicismen, ca gik af mode på stort set alle andre punkter, holdt den sig i kirkebyggeriet frem til omkring På Vestegnen er Taastrup Nykirke fra 1907 et godt eksempel på den stil, der herskede i denne periode. Efter 1950 er der blevet bygget omkring 200 kirker præget af nytænkning. Med udgangspunkt i moderne arkitektur og inspiration fra ældre stilarter udfolder arkitekterne en varieret og fantasifuld forståelse af vor tids krav til kirkebyggeri. Som en følge af befolkningstilvæksten og udbygningen af forstæderne til København fra begyndelsen af 1950 erne, blev disse tumleplads for arkitekternes eksperimenter inden for kirkebyggeriet. En af udfordringerne for arkitekterne var, at budgetterne ikke var særlig store. I slutningen af 1950 erne blev behovet får en ny kirke i Glostrup Sogn til aflastning af den gamle middelalderkir- 5

6 ke mere nødvendig end nogensinde. F.eks. var en søndag med 13 dåbshandlinger ikke usædvanlig. I 1952 blev der dannet en kirkekomite på frk. Siri Lagonis initiativ. Komiteen havde i løbet af 7 år indsamlet kr., og man havde fået stillet en byggegrund i udsigt samt fået kontakt med en arkitekt. Arkitekten hed Holger Jensen ( ), og han var ikke noget dårligt valg. Holger Jensen skulle blive en af vore betydeligste og flittigste kirkearkitekter i nyere tid. I perioden tegnede han i alt 49 kirker, og de fleste er opført i samarbejde med Kirkefondet. Holger Jensen var til sin død medlem af fondets repræsentantskab. Østervangkirkens nye omgivelser med klokketårn og sansehave (nederst). Planen blev endelig vedtaget i 2004 Den 27. august 1959 kunne man i Folkebladet læse en opfordring til at støtte en indsamling til en ny kirke. Målet var at indsamle de manglende kr. Pengene var nødvendige for at opfylde lovens krav, nemlig at et sogn selv skulle stille med en fjerdedel af de samlede byggeudgifter. Pengene rejste Glostrup, Ejby og Hvissinge i fællesskab. 6

7 I følge den oprindelige arkitekttegning var Østervangkirken tænkt opført i samme form som en bispehue. Tegning offentliggjort i Folkebladet 27. august 1959 Udover en gennemgang af projektet ses nogle skitser af kirken, som den oprindelig var tænkt. Der findes bl.a. et klokketårn, som ikke ses på de endelige tegninger fra Økonomien rakte ikke, og i stedet lånte man en klokkestabel i træ med en enkel klokke af Kirkefondet. I 1966 havde kirkekomiteen formået at indsamle kr., og resten blev finansieret ved tilskud og lån. Samme år fik man endelig byggetilladelsen, og kirken kunne indvies 19. april Selv om Østervangkirken har fungeret på lige fod med Glostrup Kirke, mente mange, at byggeriet ikke var færdigt. Kirken manglede bl.a. et kapel og et klokketårn. 7

8 Højtidelighed under nedlæggelse af grundstenen til Østervangkirken, 11. juni 1967 I 1989 undersøgte menighedsrådet mulighederne for at opføre et kapel og et klokketårn. Opgaven blev overdraget til en ung, nyudannet arkitekt fra Glostrup, og rådet modtog et skitseforslag samt en model. Alle var enige om, at det var en god løsning, men initiativet kunne ikke finansieres på daværende tidspunkt. Der skulle gå yderligere 15 år, før der for alvor kom gang i projektet. Østervangkirken trængte til en renovering efter mange års brug, og i den forbindelse planlagde man bygning af både klokketårn, kapel, redskabsrum og en sansehave. Det blev Holger Jensens søn, arkitekt (MAA) Lars Jensen, som fik opgaven. Her interesserer vi os især for klokketårnet, og i den sammenhæng har jeg modtaget en kilde, som 8

9 Østervangkirken med den foreløbige klokkestabel. Set mod nordøst, 18. juli 1971 både beskriver forløbet og giver et indblik i opgavens omfang, både for menighedsråd, arkitekt og firmaet Thubalka A/S, som skulle levere klokker, klokkestol og ringeanlæg. Forløbet for Projekt Klokketårn samt Klokker til Østervangkirken fremgår af nedenstående beretning, som er samskrevet efter civilingeniør Boas Nielsens tekst. Kilden er Thubalka A/S: Den 19. marts 2004 blev Thubalka kontaktet af arkitekt (MAA) Lars Jensen. Han ønskede hjælp til udarbejdelse af skitseprojekt til opførelse af en kampanile med to klokker. Den 27. april fremsendte Thubalka så overslagspriser på to klokker, klokkestol og automatisk ringeanlæg. Det næste skridt skete 24. juli, da Thubalka bad Kirkeministeriets assisterende klokkekonsulent, Per Rasmus Møller, om at fremkomme med forslag til et sæt på to klokker med skyldig hensyntagen til den bedst mulige samklang med klokker i nærheden. Kirkekonsulenten besøgte bl.a. Glostrup Kirke med henblik på at måle klokkernes stem- 9

10 ning således, at de nye klokker ville få den bedst mulige samklang med klokkerne i Glostrup Kirke og Nordre Kapel. Den 28. august 2007 fremkom Per Rasmus Møller med følgende forslag: 1: G1, ca. diameter 1027 mm, malmvægt ca. 660 kg. 2: H1, ca. diameter 808 mm, malmvægt ca. 317 kg. De to nye klokker er leveret og klar til ophængning, 8. januar 2009 Den 10. januar 2008 fremsendte Thubalka så tilbud på ovennævnte klokker, G1 og H1, klokkestol af varmforzinkede stålprofiler samt ringeanlæg bestående af ringemaskiner, bedeslagshammer, kimer og trådløs fjernbetjening. I august 2008 blev der arbejdet med inskriptioner og udsmykning af klokkerne. Thubalka lavede korrekturark, som 3. september 2008 blev godkendt af Glostrup Menighedsråd v. Jette Matsen. 10

11 Den store klokke med teksten, som ses gengivet herunder, 8. januar 2009 Præsterne fremførte i fællesskab forslag til klokkernes tekster, som efter godkendelse på et menighedsrådsmøde blev godkendt således: Den største klokke G1: Jeg kalder til glæde og sange Jeg kalder på alle og en Jeg kalder på sjælene mange Kalder til kirken Guds hjørnesten Den mindste Klokke H1: Er Gud for os hvem kan da være imod os Herrens ord forbliver til evig tid At frygte Herren er begyndelsen til visdom Teksten på den lille klokke er os bekendt. Det er den danske oversættelse af den latinske tekst, som findes på Laurids Madsens klokke i Glostrup Kirke. 11

12 12

13 I løbet af september-oktober 2008 blev der arbejdet på klokkestøberiet Koninklijke Eijsbouts i Holland. Det kan nævnes, at Eijsbouts er en af verdens førende klokkestøberier og har eksisteret siden Der bliver ikke støbt klokker i Danmark mere. Den 17. november 2008 blev klokkerne kontrolleret og godkendt på Thubalkas værksted i Vejle. Klokkekonsulent Per Rasmus Møller havde følgende kommentar: Klokkerne indgår i en særdeles smuk samklang og overholder rigeligt de i Kirkeministeriets cirkulære angivne tolerancer for ringeklokker, hvorfor det er mig en glæde at anbefale dem til godkendelse. Klokkerne er så velafstemte, at de uden problemer vil kunne danne grundlag for et evt. kommende klokkespil. I oktober-december 2008 udførte Thubalkas ingeniører detailkonstruktion af klokkestolen, som får en højde på ca. 6,5 meter. Konstruktionen blev udført, så afstivningskrydserne ikke er synlige gennem tårnets åbninger. Man udførte arbejdstegninger, og klokkestolen med vægt på ca. 2 tons blev fremstillet, varmforzinket og malet. Klokkebomme af egetræ, knebler, hammerværker m.v. blev fremstillet og rustbeskyttet. Alt i alt en kæmpeudfordring for Thubalka. Mange hensyn til tårnets smalle og slanke konstruktion har været nødvendige. Glasruderne var årsagen til overvejelse om placeringen af de nævnte afstivningskryds, og desuden skal nævnes, at klokkerne er ophængt i såkaldte vuggebomme. Sådanne har den fordel, at de ikke belaster klokkestol og bygning i samme grad, som en ophængning af klokkerne i slyngbomme ville gøre. 13

14 Den ene af klokkerne hejses op i tårnet, 8. januar 2009 Den 8. januar 2009 blev klokkestolen hejst op i tårnet og monteret. Dernæst var det klokkernes tur, og det blev klaret samme dag. I løbet af februar-marts monteredes ringeanlæg, og klokkerne blev afprøvet. Den endelige indvielse sker 5. april 2009 ved en festgudstjeneste i Østervangkirken. Der gik fem år, inden Østervangkirkens klokketårn var en realitet. Det var derfor en glad arkitekt Lars Jensen, som ved receptionen efter festgudstjenesten 5. april 2009 kunne sige, at hans fars projekt var fuldendt. Når kirken i 2010 kan fejre 40 års jubilæum, er det, som jeg har hørt mange sige, en rigtig kirke med kapel og klokketårn. Man kan kun beundre og respektere alt det frivillige initiativ og arbejde, der har skabt denne dejlige kirke for borgerne i Glostrup Sogn. Lad os håbe, at det pragtfulde rum og klokkerne vil skabe glæde. Det er et unikt projekt. 14

15 Ringetraditioner Kirkeklokker og klokkeringning kom til Danmark sammen med kristendommen. Kristendommen blev en etableret religion i løbet af 1000-tallet, og i 1104 fik landet sit eget ærkebispesæde i Lund. Samtidig med den for Danmark enestående bølge af kirkebyggeri i sten i perioden har klokkeringning været en del af det lydbillede, som omgav befolkningen. Kirken fik en enorm betydning for befolkningens tankeverden og dagligdag. Støbning af en klokke, som i middelalderen foregik i nærheden af kirken, samt efterfølgende ophængning har været en begivenhed, der ikke stod tilbage for bygningen af kirker i sten. Stenbyggeri og klokkestøbning var blandt de mange nye kulturtræk, der fulgte med religionsskiftet til Danmark. I Ansgars levnedsbeskrivelse fortælles om hans problemer med at få lov at ophænge en klokke på hans kirke ved Hedeby. Klokkeringning syntes hedningerne en vederstyggelighed. Den generede deres guder, skræmte ånderne væk og repræsenterede i det hele taget den nye religion. Det var derfor ikke uden sværdslag, at Ansgar omsider fik tilladelse af den danske konge til at hænge en klokke op ved sin kirke. Hvor længe denne klokke fik lov at ringe vides ikke. Vikingerne havde da også al mulig grund til bekymring. En indskrift på en middelalderklokke fra Jydstrup lyder: Jeg hedder Maria. Min vellyd er sejrherre over djævlene. Selv om klokken er fra 1463, er der igen tvivl om, at klok 15

16 Glostrup Kirkes tårn. Akvarel af H. Sibberen, 1855 keringningen for Ansgar havde lignende magiske kræfter. På den i Danmark ældste endnu anvendte klokke i Smollerup Kirke, dateret til 1100-tallet, findes en klokkeindskrift, der anmoder Gud om at beskytte den. Dette kar af kobber velsign og bevar det, o Gud. Helgennavne, beskyttelsesformularer og djævlebesværgelser i klokkeindskrifter bliver almindelige i katolsk tid, 16

17 efterhånden som klokkeindskrifterne bliver hyppigere. En inskription på den største bevarede klokke fra middelalderen, hvis mægtige korpus hænger i det nordre tårn i Roskilde Domkirke, sammenfatter på smukkeste vis, hvad klokken betød for den katolske kirke i middelalderen. Den latinske tekst lyder i dansk oversættelse som følger: Jeg priser den sande Gud, jeg kalder folket, jeg samler præsteskabet, jeg klager over de døde, jeg dyrker helgenerne, jeg pryder festdagene. Min røst er en skræk for alle onde ånder. Johannes de Fastenowe støbte mig i Herrens år Som nævnt var klokkestøbning og -ophængning en stor begivenhed, ikke mindst for et lille landsbysamfund som Glostrup i middelalderen. I katolsk tid blev klokkens hellighed understreget ved en klokkedåb, inden klokken blev hængt op på sin plads. Biskoppen velsignede klokken, vaskede den syv gange udvendigt og fire gange indvendigt med vievand og indsmurte den lige så mange gange med indviet olie, den såkaldte krisma. Da klokken tillige ofte fik et navn, mindede denne komplicerede liturgiske ceremoni om et menneskes dåb. Det er derfor ikke mærkeligt, at klokkerne i folketroen fik stor betydning. De besad magiske kræfter og blev nærmest betragtet som hellige væsener. De skræmte det onde væk med deres klang, ja det siges, at djævle og trolde afskyede den rungende klokkeklang, som så at sige drev denne djævleyngel til vanvid. Klokkerust mentes at have helbredende virkning på visse sygdomme, vel at mærke hvis dette hellige støv blev 17

18 hentet på det rette tidspunkt. Man har fundet skrabemærker på klokker, der kan hænge sammen med denne folketro. Der er næppe tvivl om, at bønderne i Glostrup blev præget af denne folketro, da klokkeringningen blev indført i forbindelse med bygningen af vores middelalderkirke i det 12. århundrede. Selv om vi ikke ved, hvor mange eller hvilke klokker kirken har haft i sine tillige år, kan der ikke være tvivl om, at mindst én klokke har lydt ud over det lille sogn. Byens befolkning er blevet kaldt til kirken, når der er blevet holdt messe m.m. En ringetradition er blevet skabt, både liturgisk og verdsligt. Efter reformationen i 1536 fik klokkerne en ny betydning, især fra myndighedernes side. I Luthers kritik af den katolske kirke, var klokkedåben en vederstyggelighed, ja en hån mod et af kirkens vigtigste sakramenter, nemlig dåben. Luthers kritik og den tiltagende utilfredshed med den katolske kirke satte i nogle kredse klokkernes metalværdi højere end deres hellighed, hvad Frederik1.s klokkekonfiskationer i 1528 med al tydelighed vidner om. Det var vigtigt for reformatorerne at oplyse befolkningen om det nye syn på klokkerne, og det var en kæmpeopgave for den Lutherske kirke. At ændre sædvaner, folketro og forny en religion fra den ene dag til den anden er et håbløst projekt. Det viser kilderne tydeligt. På stiftets årlige landemode (møde), hvor biskoppen og provsterne diskuterede kirkens anliggender, ses i perioden 18

19 flere vidnesbyrd om problemer med klokkeringningen. Degnene skulle tage Vare på kirkeklokkerne, som kun skulle bruges ved Gudstjeneste eller Herskabsbud, som naar Folket sammenkaldes for at høre Guds Ord, ved ligbegjængelse, eller paamindes om Fredsbønnen, om ildebrand, om fjendtligt indfald. Men klokkerne maa ikke misbruges til at angive Gjæstebud, Leg eller andre Smaating, hvortil der skal være et Horn i hver By; ej heller til at angive Tiden ( til Komiddag ). Kirkeordinansen fra 1539 var normen. Under begravelse står, at Man ringer ikke for de dødes skyld, men for at opvække de levende. I katolsk tid skete ringningen ved død og begravelse, den såkaldte sjæleringning, for de dødes skyld. Hensigten var, at ringningen skulle skræmme djævelen væk og bane vejen for sjælens rejse til himlen. Det fortælles, at ringeren kunne mærke, om den afdøde var tynget af synd eller ren som en engel. Klokken gik tungt ved den første og let ved den sidste. Hvad har ringeren ikke kunnet fortælle om afdøde i landsbyen? Langt senere i Christian 5.s Danske Lov fra 1683 står følgende: Klokkerne må ikke bruges til at ringe til gadestævne, gilde eller andet sådant; de må ikke heller ringes, når nogen dør, førend liget skal begraves, og da ikke heller længere, end en time i det højeste. Og videre: Klokkeren må ikke stille klokken nogen til vilje, enten for brylluppers, begravelsers eller anden årsags skyld, anderledes end solen og dagens tid det udkræver under tyve lod sølvs straf til kirke. 19

20 Detalje af Glostrup Kirkes prædikestol: Her ses evangelisten Markus, hvis løvesymbol ses nederst. Prædikestolen blev udført i 1635 af Troels Snedker, 21. juni

21 Love kan fortælle om tingenes tilstand, og myndighederne har haft deres problemer. I Danske Lov ses også om betaling for ringning ved begravelser. Om landsbyerne står følgende: I Landsbyerne gives af klokkerne, som formuen kan være, en, to, tre, eller fire, mark. Sjovt nok kan vi i Glostrups overleverede kirkebøger se, at sognepræsten Ulrich Pedersen Helt, præst ved Glostrup kirke , fra 1683 udførligt noterede betaling for ringning ved begravelser helt frem til Ikke ved alle afdøde er anført et beløb, men om det skyldes forglemmelse, eller at de pårørende ikke havde råd til at betale, kan vi kun gisne om. Hvis det sidste er tilfældet, er det beskæmmende at se, at der i 1684 ikke er anført noget beløb ved glostrupperen Morten Jensøn Klockers kones begravelse. Hun døde i en alder af 78 år, og vi kan med nogenlunde sikkerhed slutte, at Morten Jensøn havde været pensioneret klokker ved Glostrup Kirke. At en klokker, der havde tjent sin kirke, sikkert i mange år, ikke havde råd til ringning ved sin kones død, er en sørgelig kendsgerning. Kan det tænkes, at Morten fik ringningen gratis for tro tjeneste? Næppe, når vi tager i betragtning, at pengene gik til kirkens vedligeholdelse. Kirkebogen giver også et indblik i, at betalingen havde at gøre med, hvor lang tid der blev ringet. Et kvarter, en halv time og højst en time som loven foreskrev, er det almindelige i pastor Helts embedsperiode. Vi kan også læse, at der sjældent blev ringet for døde spædbørn. Hvorfor man ikke gjorde det, kan vi ikke læse 21

22 os til kirkebogen. Men det kan siges med sikkerhed, at årsagen ikke skyldes manglende dåb af børnene. Man ønskede vel ikke at gøre noget stort ud af det, af naturlige årsager. Et barn, der kun blev fem dage gammelt, kan der ikke holdes en større ligprædiken over. Et forkortet ritual kunne tænkes at være årsagen. Nordre Kirkegård med Glostrup Kapelkrematorium, 10. marts 1998 I forbindelse med bygning af det nye klokketårn blev det af menighedsrådet besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle se på Glostrup Sogns ringetraditioner og formulere et ringeregulativ, som dækkede Glostrup Kirke, Østervangkirken og Krematoriets Kapel, som har en mindre klokkestabel med to klokker. Målet var at samstemme de fælles ringninger og så vidt muligt bevare de ældste traditioner ved Glostrup Kirke. Samtidig satte man en mulig forkortelse af de faste ringninger, liturgiske såvel som de faste morgen- og aftenringninger, på dagsordnen. Man var helt på det rene med, at 22

23 holdningen til kirkernes ringning har ændret sig meget i de senere år. Særlig i de tæt befolkede områder i storbyerne har det været nødvendigt at tage hensyn til beboerne. Et ringregulativ blev forelagt menighedsrådet og Helsingør Stift, der begge efter nogle mindre tilføjelser godkendte regulativet. Det er karakteristisk for Danmark, at hver kirke har sin egen særlige ringetradition. Et eksempel er Gram Kirke i Sønderjylland. Her ringer man endnu hvert år den 11. november for våbenstilstanden ved 1. verdenskrig. I Glostrup er der daglig middagsringning omkring klokken kvarter i tolv efterfulgt af bedeslag. I Herstedøster ringes der på samme tid, dog med den lille variant, at der ikke ringes bedeslag. Den verdslige forklaring på denne ringning er, at den er et signal til bønderne om at lægge deres redskaber og gå hjem fra markerne til et velfortjent hvil og en bid brød. Denne gamle tradition stammer fra katolsk tid, men den havde et andet formål. Ringningen kaldes Angelus. Begyndelsesordet i Angelus-bønnen er til ære for menneskevordelsen. Ved menneskevordelsen forstås, at Ordet er blevet kød og har taget bolig iblandt os (Joh. 1,14). I denne bøn opfordrede kirken de troende til at bede tre gange dagligt. Der ringes til Angelus morgen, middag og aften efterfulgt af bedeslag. De 3 x 3 bedeslag, der slås på den stillestående klokke, er en tradition, som går mere end 700 år tilbage. Ringningens symbolske betydninger kendes næppe af mange i dag. 23

24 De første tre slag er for Gud Fader som skaber, opholder og styrer. De næste tre slag er for Guds Søn som profet, ypperstpræst og konge - eller Sandheden, Vejen og Livet. De sidste tre slag er for Gud Helligånd som kalder, forsoner og oplyser. Ved Løgumkloster Kirke har der siden middelalderen også lydt et lille klemt efter de 3 x 3 bedeslag. Det er for Jomfru Maria, en skik som reformatorerne åbenbart ikke fik afskaffet. I dag forstås morgen- og aftenringningen som en ringning for solopgang og solnedgang, en markering af tid mere end en opfordring til bøn. Reformatorerne ændrede denne opfordring til at påmindes fredsbønnen, og symbolsk blev tilnavnet Mariaklokken ændret til Fredsklokken, en benævnelse der mere peger på klokkens funktion. En af de liturgiske og absolut uforanderlige ringeskikke er sammenringningen søndagen før Højmessen. Denne har været holdt i hævd, siden den for alvor blev fastlagt ved lov i Der ringes normalt tre gange med en halv times mellemrum eller efter stedets skik. Den sidste sammenringning afsluttes med 3 x 3 bedeslag på den store klokke, hvorefter gudstjenesten begynder med musik. Hver ringning udføres med mindst 100 enkeltslag og ikke over tre minutter. Sammenringningen kendes ligeledes fra katolsk tid, og dens mening er at kalde folk til kirken og opfordre til bøn, således at man er forberedt til fællesskabet i kirken. 24

25 De tidligere anvendte kimehamre i Glostrup Kirke udført i egetræ, 29. april 2009 Til sidst skal omtales kimningen, som blev indført i Danmark i 1300-tallet. Kimningen er i dag den sidste rest af et stort og nuanceret klemtekompleks. Det langsomme klemt advarede tidligere om uvejr, storm, ildebrand, forlis, krig og fjendtlige trusler mod landsbyen omkring kirken. Det hurtige klemt var derimod udtryk for glæde og fest. Det er netop til glæde og fest, at kimningen benyttes i dag. Vi kimer ved vielser og ved de store højtider som juleaften og Kristi Himmelfart. Selv om loven om kimning ved mobilisering stadig holdes i hævd, må den siges at være overflødig, og hvis en ildebrand opstår i Glostrup, er brandvæsenet ude af brandstationen, før vi når så meget som at give et klemt. 25

26 Det er sognepræsten, som har ansvaret for klokkeringningen, og stort set kirketjeneren der betjener klokkerne. Fra sidste del af 1950 erne er der ikke blevet ringet manuelt i Glostrup. I regnskaber fra 1940 erne kan vi se, at der været ansat en ringer med en dengang fast løn på 100 kr. om måneden. Bedeslagshammer i Glostrup Kirke, 29. april 2009 I dag har vi et af de mest avancerede automatiske ringeanlæg i Danmark. Hvordan man vil forholde sig til klokkeringningen i fremtiden, kan vi kun gætte os til. Men betydningen af denne klokkeringning for kirken og den kristne er i store dele af befolkningen gået tabt. I 2007 var der et forslag fra politisk side om afskaffelse af klokkeringningen i tæt befolkede områder. Forslaget er ikke blevet til noget, men tendensen er der. Hvis klokkeringningen forsvinder, vil kirken miste noget af sin identitet og et spændende kulturfænomen være borte. Det vil være et stort tab for dansk kultur. 26

27 Østervangkirkens nye klokketårn er en arkitektonisk pryd, 30. april

28

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

Landsbykirkernes fremtid Fra 1100 til 1250 blev der i Danmark opført omkring 2000 kirker. Det var noget af en kraftanstrengelse.

Landsbykirkernes fremtid Fra 1100 til 1250 blev der i Danmark opført omkring 2000 kirker. Det var noget af en kraftanstrengelse. Landsbykirkernes fremtid Fra 1100 til 1250 blev der i Danmark opført omkring 2000 kirker. Det var noget af en kraftanstrengelse. Det betød store omvæltninger i landskabet, og endnu større omvæltninger

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Gudstjenestens forløb

Gudstjenestens forløb Gudstjenestens forløb Klokkeringning fra Funder, Balle, Alderslyst, Dybkjær kirker Præludium og fane-indmarch alle rejser sig Indgangsbøn siddende Salme: Det dufter lysegrønt af græs Præst: Hilsen kollekt

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret ved bispevielse i Viborg Domkirke den 23. november 2014, kl. 14.00 Prædiketekst Matt. 11, 25-30 Bøn Gud Faders Ånd! Kom til os ned Med Himlens ild: Guds kærlighed!

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. 1 August sept. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 16. august 11.søndag Kl. 10.30 Lægmandsgudstjene ste Kl. 12.00 Gudstjeneste på tysk: Tysk præst:

Læs mere

Torslunde Sogn & Kirke

Torslunde Sogn & Kirke Juni GUDSTJENESTER Torslunde Ishøj Vejleå Dato kl. 4/06 10 C. B. Petersen A. Bækgaard A. Gyldenkærne 5/06 10 C. B. Petersen Lukket V. Ahle 11/06 10 A. Gyldenkærne Lukket S. Nielsen 18/06 10 C. B. Petersen

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter:

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter: Referat for: Hjørring Nordre og Søndre Provstiudvalg Provstiudvalgsmøde tirsdag den 10. marts 2015 kl. 13.00 Mødested: Hjørring Nordre Provsti, Nørregade 52, Sindal Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere