NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv"

Transkript

1 NYT FRA ARKIVET Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Nr

2 Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Hovedvejen Glostrup Åbningstid: Mandag kl Torsdag kl (samt efter aftale) Telefon: Arkivleder: Hans-Henrik Rasmussen Nyt fra Arkivet udkommer fire gange årligt Redaktionen afsluttet: Oktober 2009 Redaktion: Hans-Henrik Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse og nutidsfotos: Eric Klitgaard Indhold Forord... 3 Østervangkirkens klokker... 5 Ringetraditioner Pga. tekstens omfang er gavelisten udskudt til næste nummer Tryk: Odsgard A/S Oplag: 2000 ex ISSN X Omslagsfoto: Østervangkirkens nye klokker klar til ophængning, 8. januar 2009

3 Forord Den 15. oktober 2009 er en mærkedag i arkivets historie. Da blev arbejdet med den store bog om Glostrups historie afsluttet, og dagen efter blev materialet afhentet af Odsgard A/S, som er valgt til at stå for trykning og indbinding. Denne store opgave er beregnet til at vare ca. 6 uger, og efter planen vil bogen derfor blive udsendt i begyndelsen af december. Alle lokalhistorisk interesserede kan godt begynde at glæde sig. Julegaven til familie og venner er fundet, og det sker endda til en særdeles overkommelig pris, blot 149 kr. Arbejdet med bogen har taget al disponibel tid på arkivet. Det har blandt meget andet desværre også ramt Nyt Fra Arkivet, som skulle have været udsendt ca. 1. september. Det er med beklagelse, at vi først har kunnet udsende bladet nu, men vi håber, at læserne til gengæld vil glæde sig over afslutningen af beretningen om byens kirkeklokker. Denne gang fortæller Carsten Høyer om baggrunden for Østervangkirkens nye klokker og nyopførte klokketårn. Desuden er et særligt afsnit viet de gamle traditioner for ringning med kirkeklokker. 3

4 Østervangkirkens klokker af Carsten Høyer Den stigende befolkningstilvækst i København i 1800-tallet betød, at antallet af kirker og præster sakkede meget bagud i forhold til antallet af borgere. Nogle af sognene var i slutningen af århundredet blevet så store, at de gav præsterne en uoverkommelig arbejdsbyrde. Nogle initiativrige mænd stiftede derfor i 1890 Udvalget for kirkesagens fremme i København, forløberen for Det Københavnske Kirkefond, som blev grundlagt i 1896, bl.a. med det formål at bygge flere kirker i København. Institutionen, i daglig tale kaldet Kirkefondet med henblik på at være landsdækkende, fik med udgangspunkt i skabelse af menigheder og pengeindsamlinger på landsbasis en enorm betydning for kirkebyggeriet op til 1970 erne, hvor menighedsrådene efterhånden selv fik ret til at anvende kirkeskattemidler til kirkebyggeri. I hele landet blev der alene i perioden bygget 400 kirker, på trods af en i 1900-tallet mere og mere sekulariseret verden. Perioden var præget af en konservativ og tilbageskuende opfattelse af kirkebyggeri. Var kirken ikke fra middelalderen, var den gerne bygget efter forbilleder fra middelalderens stilformer. Den konservative holdning til kirkernes arkitektur hang bl.a. sammen med den store interesse for historiske stilarter, der dominerede arkitekturen i slutningen af 1800-tallet. 4

5 Østervangkirkens nye klokketårn, 30. april 2009 Selv om denne tilgang til arkitekturen, kaldet historicismen, ca gik af mode på stort set alle andre punkter, holdt den sig i kirkebyggeriet frem til omkring På Vestegnen er Taastrup Nykirke fra 1907 et godt eksempel på den stil, der herskede i denne periode. Efter 1950 er der blevet bygget omkring 200 kirker præget af nytænkning. Med udgangspunkt i moderne arkitektur og inspiration fra ældre stilarter udfolder arkitekterne en varieret og fantasifuld forståelse af vor tids krav til kirkebyggeri. Som en følge af befolkningstilvæksten og udbygningen af forstæderne til København fra begyndelsen af 1950 erne, blev disse tumleplads for arkitekternes eksperimenter inden for kirkebyggeriet. En af udfordringerne for arkitekterne var, at budgetterne ikke var særlig store. I slutningen af 1950 erne blev behovet får en ny kirke i Glostrup Sogn til aflastning af den gamle middelalderkir- 5

6 ke mere nødvendig end nogensinde. F.eks. var en søndag med 13 dåbshandlinger ikke usædvanlig. I 1952 blev der dannet en kirkekomite på frk. Siri Lagonis initiativ. Komiteen havde i løbet af 7 år indsamlet kr., og man havde fået stillet en byggegrund i udsigt samt fået kontakt med en arkitekt. Arkitekten hed Holger Jensen ( ), og han var ikke noget dårligt valg. Holger Jensen skulle blive en af vore betydeligste og flittigste kirkearkitekter i nyere tid. I perioden tegnede han i alt 49 kirker, og de fleste er opført i samarbejde med Kirkefondet. Holger Jensen var til sin død medlem af fondets repræsentantskab. Østervangkirkens nye omgivelser med klokketårn og sansehave (nederst). Planen blev endelig vedtaget i 2004 Den 27. august 1959 kunne man i Folkebladet læse en opfordring til at støtte en indsamling til en ny kirke. Målet var at indsamle de manglende kr. Pengene var nødvendige for at opfylde lovens krav, nemlig at et sogn selv skulle stille med en fjerdedel af de samlede byggeudgifter. Pengene rejste Glostrup, Ejby og Hvissinge i fællesskab. 6

7 I følge den oprindelige arkitekttegning var Østervangkirken tænkt opført i samme form som en bispehue. Tegning offentliggjort i Folkebladet 27. august 1959 Udover en gennemgang af projektet ses nogle skitser af kirken, som den oprindelig var tænkt. Der findes bl.a. et klokketårn, som ikke ses på de endelige tegninger fra Økonomien rakte ikke, og i stedet lånte man en klokkestabel i træ med en enkel klokke af Kirkefondet. I 1966 havde kirkekomiteen formået at indsamle kr., og resten blev finansieret ved tilskud og lån. Samme år fik man endelig byggetilladelsen, og kirken kunne indvies 19. april Selv om Østervangkirken har fungeret på lige fod med Glostrup Kirke, mente mange, at byggeriet ikke var færdigt. Kirken manglede bl.a. et kapel og et klokketårn. 7

8 Højtidelighed under nedlæggelse af grundstenen til Østervangkirken, 11. juni 1967 I 1989 undersøgte menighedsrådet mulighederne for at opføre et kapel og et klokketårn. Opgaven blev overdraget til en ung, nyudannet arkitekt fra Glostrup, og rådet modtog et skitseforslag samt en model. Alle var enige om, at det var en god løsning, men initiativet kunne ikke finansieres på daværende tidspunkt. Der skulle gå yderligere 15 år, før der for alvor kom gang i projektet. Østervangkirken trængte til en renovering efter mange års brug, og i den forbindelse planlagde man bygning af både klokketårn, kapel, redskabsrum og en sansehave. Det blev Holger Jensens søn, arkitekt (MAA) Lars Jensen, som fik opgaven. Her interesserer vi os især for klokketårnet, og i den sammenhæng har jeg modtaget en kilde, som 8

9 Østervangkirken med den foreløbige klokkestabel. Set mod nordøst, 18. juli 1971 både beskriver forløbet og giver et indblik i opgavens omfang, både for menighedsråd, arkitekt og firmaet Thubalka A/S, som skulle levere klokker, klokkestol og ringeanlæg. Forløbet for Projekt Klokketårn samt Klokker til Østervangkirken fremgår af nedenstående beretning, som er samskrevet efter civilingeniør Boas Nielsens tekst. Kilden er Thubalka A/S: Den 19. marts 2004 blev Thubalka kontaktet af arkitekt (MAA) Lars Jensen. Han ønskede hjælp til udarbejdelse af skitseprojekt til opførelse af en kampanile med to klokker. Den 27. april fremsendte Thubalka så overslagspriser på to klokker, klokkestol og automatisk ringeanlæg. Det næste skridt skete 24. juli, da Thubalka bad Kirkeministeriets assisterende klokkekonsulent, Per Rasmus Møller, om at fremkomme med forslag til et sæt på to klokker med skyldig hensyntagen til den bedst mulige samklang med klokker i nærheden. Kirkekonsulenten besøgte bl.a. Glostrup Kirke med henblik på at måle klokkernes stem- 9

10 ning således, at de nye klokker ville få den bedst mulige samklang med klokkerne i Glostrup Kirke og Nordre Kapel. Den 28. august 2007 fremkom Per Rasmus Møller med følgende forslag: 1: G1, ca. diameter 1027 mm, malmvægt ca. 660 kg. 2: H1, ca. diameter 808 mm, malmvægt ca. 317 kg. De to nye klokker er leveret og klar til ophængning, 8. januar 2009 Den 10. januar 2008 fremsendte Thubalka så tilbud på ovennævnte klokker, G1 og H1, klokkestol af varmforzinkede stålprofiler samt ringeanlæg bestående af ringemaskiner, bedeslagshammer, kimer og trådløs fjernbetjening. I august 2008 blev der arbejdet med inskriptioner og udsmykning af klokkerne. Thubalka lavede korrekturark, som 3. september 2008 blev godkendt af Glostrup Menighedsråd v. Jette Matsen. 10

11 Den store klokke med teksten, som ses gengivet herunder, 8. januar 2009 Præsterne fremførte i fællesskab forslag til klokkernes tekster, som efter godkendelse på et menighedsrådsmøde blev godkendt således: Den største klokke G1: Jeg kalder til glæde og sange Jeg kalder på alle og en Jeg kalder på sjælene mange Kalder til kirken Guds hjørnesten Den mindste Klokke H1: Er Gud for os hvem kan da være imod os Herrens ord forbliver til evig tid At frygte Herren er begyndelsen til visdom Teksten på den lille klokke er os bekendt. Det er den danske oversættelse af den latinske tekst, som findes på Laurids Madsens klokke i Glostrup Kirke. 11

12 12

13 I løbet af september-oktober 2008 blev der arbejdet på klokkestøberiet Koninklijke Eijsbouts i Holland. Det kan nævnes, at Eijsbouts er en af verdens førende klokkestøberier og har eksisteret siden Der bliver ikke støbt klokker i Danmark mere. Den 17. november 2008 blev klokkerne kontrolleret og godkendt på Thubalkas værksted i Vejle. Klokkekonsulent Per Rasmus Møller havde følgende kommentar: Klokkerne indgår i en særdeles smuk samklang og overholder rigeligt de i Kirkeministeriets cirkulære angivne tolerancer for ringeklokker, hvorfor det er mig en glæde at anbefale dem til godkendelse. Klokkerne er så velafstemte, at de uden problemer vil kunne danne grundlag for et evt. kommende klokkespil. I oktober-december 2008 udførte Thubalkas ingeniører detailkonstruktion af klokkestolen, som får en højde på ca. 6,5 meter. Konstruktionen blev udført, så afstivningskrydserne ikke er synlige gennem tårnets åbninger. Man udførte arbejdstegninger, og klokkestolen med vægt på ca. 2 tons blev fremstillet, varmforzinket og malet. Klokkebomme af egetræ, knebler, hammerværker m.v. blev fremstillet og rustbeskyttet. Alt i alt en kæmpeudfordring for Thubalka. Mange hensyn til tårnets smalle og slanke konstruktion har været nødvendige. Glasruderne var årsagen til overvejelse om placeringen af de nævnte afstivningskryds, og desuden skal nævnes, at klokkerne er ophængt i såkaldte vuggebomme. Sådanne har den fordel, at de ikke belaster klokkestol og bygning i samme grad, som en ophængning af klokkerne i slyngbomme ville gøre. 13

14 Den ene af klokkerne hejses op i tårnet, 8. januar 2009 Den 8. januar 2009 blev klokkestolen hejst op i tårnet og monteret. Dernæst var det klokkernes tur, og det blev klaret samme dag. I løbet af februar-marts monteredes ringeanlæg, og klokkerne blev afprøvet. Den endelige indvielse sker 5. april 2009 ved en festgudstjeneste i Østervangkirken. Der gik fem år, inden Østervangkirkens klokketårn var en realitet. Det var derfor en glad arkitekt Lars Jensen, som ved receptionen efter festgudstjenesten 5. april 2009 kunne sige, at hans fars projekt var fuldendt. Når kirken i 2010 kan fejre 40 års jubilæum, er det, som jeg har hørt mange sige, en rigtig kirke med kapel og klokketårn. Man kan kun beundre og respektere alt det frivillige initiativ og arbejde, der har skabt denne dejlige kirke for borgerne i Glostrup Sogn. Lad os håbe, at det pragtfulde rum og klokkerne vil skabe glæde. Det er et unikt projekt. 14

15 Ringetraditioner Kirkeklokker og klokkeringning kom til Danmark sammen med kristendommen. Kristendommen blev en etableret religion i løbet af 1000-tallet, og i 1104 fik landet sit eget ærkebispesæde i Lund. Samtidig med den for Danmark enestående bølge af kirkebyggeri i sten i perioden har klokkeringning været en del af det lydbillede, som omgav befolkningen. Kirken fik en enorm betydning for befolkningens tankeverden og dagligdag. Støbning af en klokke, som i middelalderen foregik i nærheden af kirken, samt efterfølgende ophængning har været en begivenhed, der ikke stod tilbage for bygningen af kirker i sten. Stenbyggeri og klokkestøbning var blandt de mange nye kulturtræk, der fulgte med religionsskiftet til Danmark. I Ansgars levnedsbeskrivelse fortælles om hans problemer med at få lov at ophænge en klokke på hans kirke ved Hedeby. Klokkeringning syntes hedningerne en vederstyggelighed. Den generede deres guder, skræmte ånderne væk og repræsenterede i det hele taget den nye religion. Det var derfor ikke uden sværdslag, at Ansgar omsider fik tilladelse af den danske konge til at hænge en klokke op ved sin kirke. Hvor længe denne klokke fik lov at ringe vides ikke. Vikingerne havde da også al mulig grund til bekymring. En indskrift på en middelalderklokke fra Jydstrup lyder: Jeg hedder Maria. Min vellyd er sejrherre over djævlene. Selv om klokken er fra 1463, er der igen tvivl om, at klok 15

16 Glostrup Kirkes tårn. Akvarel af H. Sibberen, 1855 keringningen for Ansgar havde lignende magiske kræfter. På den i Danmark ældste endnu anvendte klokke i Smollerup Kirke, dateret til 1100-tallet, findes en klokkeindskrift, der anmoder Gud om at beskytte den. Dette kar af kobber velsign og bevar det, o Gud. Helgennavne, beskyttelsesformularer og djævlebesværgelser i klokkeindskrifter bliver almindelige i katolsk tid, 16

17 efterhånden som klokkeindskrifterne bliver hyppigere. En inskription på den største bevarede klokke fra middelalderen, hvis mægtige korpus hænger i det nordre tårn i Roskilde Domkirke, sammenfatter på smukkeste vis, hvad klokken betød for den katolske kirke i middelalderen. Den latinske tekst lyder i dansk oversættelse som følger: Jeg priser den sande Gud, jeg kalder folket, jeg samler præsteskabet, jeg klager over de døde, jeg dyrker helgenerne, jeg pryder festdagene. Min røst er en skræk for alle onde ånder. Johannes de Fastenowe støbte mig i Herrens år Som nævnt var klokkestøbning og -ophængning en stor begivenhed, ikke mindst for et lille landsbysamfund som Glostrup i middelalderen. I katolsk tid blev klokkens hellighed understreget ved en klokkedåb, inden klokken blev hængt op på sin plads. Biskoppen velsignede klokken, vaskede den syv gange udvendigt og fire gange indvendigt med vievand og indsmurte den lige så mange gange med indviet olie, den såkaldte krisma. Da klokken tillige ofte fik et navn, mindede denne komplicerede liturgiske ceremoni om et menneskes dåb. Det er derfor ikke mærkeligt, at klokkerne i folketroen fik stor betydning. De besad magiske kræfter og blev nærmest betragtet som hellige væsener. De skræmte det onde væk med deres klang, ja det siges, at djævle og trolde afskyede den rungende klokkeklang, som så at sige drev denne djævleyngel til vanvid. Klokkerust mentes at have helbredende virkning på visse sygdomme, vel at mærke hvis dette hellige støv blev 17

18 hentet på det rette tidspunkt. Man har fundet skrabemærker på klokker, der kan hænge sammen med denne folketro. Der er næppe tvivl om, at bønderne i Glostrup blev præget af denne folketro, da klokkeringningen blev indført i forbindelse med bygningen af vores middelalderkirke i det 12. århundrede. Selv om vi ikke ved, hvor mange eller hvilke klokker kirken har haft i sine tillige år, kan der ikke være tvivl om, at mindst én klokke har lydt ud over det lille sogn. Byens befolkning er blevet kaldt til kirken, når der er blevet holdt messe m.m. En ringetradition er blevet skabt, både liturgisk og verdsligt. Efter reformationen i 1536 fik klokkerne en ny betydning, især fra myndighedernes side. I Luthers kritik af den katolske kirke, var klokkedåben en vederstyggelighed, ja en hån mod et af kirkens vigtigste sakramenter, nemlig dåben. Luthers kritik og den tiltagende utilfredshed med den katolske kirke satte i nogle kredse klokkernes metalværdi højere end deres hellighed, hvad Frederik1.s klokkekonfiskationer i 1528 med al tydelighed vidner om. Det var vigtigt for reformatorerne at oplyse befolkningen om det nye syn på klokkerne, og det var en kæmpeopgave for den Lutherske kirke. At ændre sædvaner, folketro og forny en religion fra den ene dag til den anden er et håbløst projekt. Det viser kilderne tydeligt. På stiftets årlige landemode (møde), hvor biskoppen og provsterne diskuterede kirkens anliggender, ses i perioden 18

19 flere vidnesbyrd om problemer med klokkeringningen. Degnene skulle tage Vare på kirkeklokkerne, som kun skulle bruges ved Gudstjeneste eller Herskabsbud, som naar Folket sammenkaldes for at høre Guds Ord, ved ligbegjængelse, eller paamindes om Fredsbønnen, om ildebrand, om fjendtligt indfald. Men klokkerne maa ikke misbruges til at angive Gjæstebud, Leg eller andre Smaating, hvortil der skal være et Horn i hver By; ej heller til at angive Tiden ( til Komiddag ). Kirkeordinansen fra 1539 var normen. Under begravelse står, at Man ringer ikke for de dødes skyld, men for at opvække de levende. I katolsk tid skete ringningen ved død og begravelse, den såkaldte sjæleringning, for de dødes skyld. Hensigten var, at ringningen skulle skræmme djævelen væk og bane vejen for sjælens rejse til himlen. Det fortælles, at ringeren kunne mærke, om den afdøde var tynget af synd eller ren som en engel. Klokken gik tungt ved den første og let ved den sidste. Hvad har ringeren ikke kunnet fortælle om afdøde i landsbyen? Langt senere i Christian 5.s Danske Lov fra 1683 står følgende: Klokkerne må ikke bruges til at ringe til gadestævne, gilde eller andet sådant; de må ikke heller ringes, når nogen dør, førend liget skal begraves, og da ikke heller længere, end en time i det højeste. Og videre: Klokkeren må ikke stille klokken nogen til vilje, enten for brylluppers, begravelsers eller anden årsags skyld, anderledes end solen og dagens tid det udkræver under tyve lod sølvs straf til kirke. 19

20 Detalje af Glostrup Kirkes prædikestol: Her ses evangelisten Markus, hvis løvesymbol ses nederst. Prædikestolen blev udført i 1635 af Troels Snedker, 21. juni

21 Love kan fortælle om tingenes tilstand, og myndighederne har haft deres problemer. I Danske Lov ses også om betaling for ringning ved begravelser. Om landsbyerne står følgende: I Landsbyerne gives af klokkerne, som formuen kan være, en, to, tre, eller fire, mark. Sjovt nok kan vi i Glostrups overleverede kirkebøger se, at sognepræsten Ulrich Pedersen Helt, præst ved Glostrup kirke , fra 1683 udførligt noterede betaling for ringning ved begravelser helt frem til Ikke ved alle afdøde er anført et beløb, men om det skyldes forglemmelse, eller at de pårørende ikke havde råd til at betale, kan vi kun gisne om. Hvis det sidste er tilfældet, er det beskæmmende at se, at der i 1684 ikke er anført noget beløb ved glostrupperen Morten Jensøn Klockers kones begravelse. Hun døde i en alder af 78 år, og vi kan med nogenlunde sikkerhed slutte, at Morten Jensøn havde været pensioneret klokker ved Glostrup Kirke. At en klokker, der havde tjent sin kirke, sikkert i mange år, ikke havde råd til ringning ved sin kones død, er en sørgelig kendsgerning. Kan det tænkes, at Morten fik ringningen gratis for tro tjeneste? Næppe, når vi tager i betragtning, at pengene gik til kirkens vedligeholdelse. Kirkebogen giver også et indblik i, at betalingen havde at gøre med, hvor lang tid der blev ringet. Et kvarter, en halv time og højst en time som loven foreskrev, er det almindelige i pastor Helts embedsperiode. Vi kan også læse, at der sjældent blev ringet for døde spædbørn. Hvorfor man ikke gjorde det, kan vi ikke læse 21

22 os til kirkebogen. Men det kan siges med sikkerhed, at årsagen ikke skyldes manglende dåb af børnene. Man ønskede vel ikke at gøre noget stort ud af det, af naturlige årsager. Et barn, der kun blev fem dage gammelt, kan der ikke holdes en større ligprædiken over. Et forkortet ritual kunne tænkes at være årsagen. Nordre Kirkegård med Glostrup Kapelkrematorium, 10. marts 1998 I forbindelse med bygning af det nye klokketårn blev det af menighedsrådet besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle se på Glostrup Sogns ringetraditioner og formulere et ringeregulativ, som dækkede Glostrup Kirke, Østervangkirken og Krematoriets Kapel, som har en mindre klokkestabel med to klokker. Målet var at samstemme de fælles ringninger og så vidt muligt bevare de ældste traditioner ved Glostrup Kirke. Samtidig satte man en mulig forkortelse af de faste ringninger, liturgiske såvel som de faste morgen- og aftenringninger, på dagsordnen. Man var helt på det rene med, at 22

23 holdningen til kirkernes ringning har ændret sig meget i de senere år. Særlig i de tæt befolkede områder i storbyerne har det været nødvendigt at tage hensyn til beboerne. Et ringregulativ blev forelagt menighedsrådet og Helsingør Stift, der begge efter nogle mindre tilføjelser godkendte regulativet. Det er karakteristisk for Danmark, at hver kirke har sin egen særlige ringetradition. Et eksempel er Gram Kirke i Sønderjylland. Her ringer man endnu hvert år den 11. november for våbenstilstanden ved 1. verdenskrig. I Glostrup er der daglig middagsringning omkring klokken kvarter i tolv efterfulgt af bedeslag. I Herstedøster ringes der på samme tid, dog med den lille variant, at der ikke ringes bedeslag. Den verdslige forklaring på denne ringning er, at den er et signal til bønderne om at lægge deres redskaber og gå hjem fra markerne til et velfortjent hvil og en bid brød. Denne gamle tradition stammer fra katolsk tid, men den havde et andet formål. Ringningen kaldes Angelus. Begyndelsesordet i Angelus-bønnen er til ære for menneskevordelsen. Ved menneskevordelsen forstås, at Ordet er blevet kød og har taget bolig iblandt os (Joh. 1,14). I denne bøn opfordrede kirken de troende til at bede tre gange dagligt. Der ringes til Angelus morgen, middag og aften efterfulgt af bedeslag. De 3 x 3 bedeslag, der slås på den stillestående klokke, er en tradition, som går mere end 700 år tilbage. Ringningens symbolske betydninger kendes næppe af mange i dag. 23

24 De første tre slag er for Gud Fader som skaber, opholder og styrer. De næste tre slag er for Guds Søn som profet, ypperstpræst og konge - eller Sandheden, Vejen og Livet. De sidste tre slag er for Gud Helligånd som kalder, forsoner og oplyser. Ved Løgumkloster Kirke har der siden middelalderen også lydt et lille klemt efter de 3 x 3 bedeslag. Det er for Jomfru Maria, en skik som reformatorerne åbenbart ikke fik afskaffet. I dag forstås morgen- og aftenringningen som en ringning for solopgang og solnedgang, en markering af tid mere end en opfordring til bøn. Reformatorerne ændrede denne opfordring til at påmindes fredsbønnen, og symbolsk blev tilnavnet Mariaklokken ændret til Fredsklokken, en benævnelse der mere peger på klokkens funktion. En af de liturgiske og absolut uforanderlige ringeskikke er sammenringningen søndagen før Højmessen. Denne har været holdt i hævd, siden den for alvor blev fastlagt ved lov i Der ringes normalt tre gange med en halv times mellemrum eller efter stedets skik. Den sidste sammenringning afsluttes med 3 x 3 bedeslag på den store klokke, hvorefter gudstjenesten begynder med musik. Hver ringning udføres med mindst 100 enkeltslag og ikke over tre minutter. Sammenringningen kendes ligeledes fra katolsk tid, og dens mening er at kalde folk til kirken og opfordre til bøn, således at man er forberedt til fællesskabet i kirken. 24

25 De tidligere anvendte kimehamre i Glostrup Kirke udført i egetræ, 29. april 2009 Til sidst skal omtales kimningen, som blev indført i Danmark i 1300-tallet. Kimningen er i dag den sidste rest af et stort og nuanceret klemtekompleks. Det langsomme klemt advarede tidligere om uvejr, storm, ildebrand, forlis, krig og fjendtlige trusler mod landsbyen omkring kirken. Det hurtige klemt var derimod udtryk for glæde og fest. Det er netop til glæde og fest, at kimningen benyttes i dag. Vi kimer ved vielser og ved de store højtider som juleaften og Kristi Himmelfart. Selv om loven om kimning ved mobilisering stadig holdes i hævd, må den siges at være overflødig, og hvis en ildebrand opstår i Glostrup, er brandvæsenet ude af brandstationen, før vi når så meget som at give et klemt. 25

26 Det er sognepræsten, som har ansvaret for klokkeringningen, og stort set kirketjeneren der betjener klokkerne. Fra sidste del af 1950 erne er der ikke blevet ringet manuelt i Glostrup. I regnskaber fra 1940 erne kan vi se, at der været ansat en ringer med en dengang fast løn på 100 kr. om måneden. Bedeslagshammer i Glostrup Kirke, 29. april 2009 I dag har vi et af de mest avancerede automatiske ringeanlæg i Danmark. Hvordan man vil forholde sig til klokkeringningen i fremtiden, kan vi kun gætte os til. Men betydningen af denne klokkeringning for kirken og den kristne er i store dele af befolkningen gået tabt. I 2007 var der et forslag fra politisk side om afskaffelse af klokkeringningen i tæt befolkede områder. Forslaget er ikke blevet til noget, men tendensen er der. Hvis klokkeringningen forsvinder, vil kirken miste noget af sin identitet og et spændende kulturfænomen være borte. Det vil være et stort tab for dansk kultur. 26

27 Østervangkirkens nye klokketårn er en arkitektonisk pryd, 30. april

28

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter:

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter: Referat for: Hjørring Nordre og Søndre Provstiudvalg Provstiudvalgsmøde tirsdag den 10. marts 2015 kl. 13.00 Mødested: Hjørring Nordre Provsti, Nørregade 52, Sindal Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

LINDEHØJ KIRKE OG SOGN

LINDEHØJ KIRKE OG SOGN LINDEHØJ KIRKE OG SOGN Noget om Lindehøj kirkes og sogns tilblivelse 1957: Birkholm kapel (senere kapel og kirkesal) blev bygget 1962: I december påbegynder man at afholde gudstjenester i filmlokalet i

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg

Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg 1 Provstiudvalgsmøde tirsdag, den 19. juni 2012 kl. 9.00 Pkt. Sag Beslutningssager 1. Godkendelse af referat fra 6/3-12. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. 674/ Valg af

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund Bilag 8. København, den 7. juni 2005 Til Grøndalslund Menighedsråd Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund sogn. Modellerne er tilvejebragt

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv NYT FRA ARKIVET Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Nr. 53 2009 Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Hovedvejen 134 2600 Glostrup Åbningstid: Mandag kl. 13-19 Torsdag kl. 13-17 (samt efter aftale) Telefon: 4343 5838

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... angående, fødsel, fødsel, dåb dåb navngivning, Organist: www.km.dk

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... angående, fødsel, fødsel, dåb dåb navngivning, Organist: www.km.dk Her bor de... Internetadresser... Vigtige Internetadresser Konstitueret sognepræst: Erik Erik Lunde Lunde tlf. 97 tlf. 86 9711 8645 11 45 www.hjermvestrekirke.dk Mail: Mail: erika@mail-telia.dk www.hjermøstrekirke.dk

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 1 Juni 2014 33. årgang S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod Vi finder ikke Gud i himlen eller på jorden. Vi kan ikke opsøge Gud. Det er omvendt.

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 24. januar 2014. Kl. 16.00 Mødested: Kursuscenter Højgården

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 24. januar 2014. Kl. 16.00 Mødested: Kursuscenter Højgården Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 24. januar 2014. Kl. 16.00 Mødested: Kursuscenter Højgården Provstiudvalget har drøftet de indkomne synsrapporter og har flg. generelle bemærkninger: Synsrapporter

Læs mere

REFERAT PU-Møde 8.4.2011 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4

REFERAT PU-Møde 8.4.2011 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 REFERAT PU-Møde 8.4.2011 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 Afbud fra Karen Groth kl. 08.15 besøg fra Himmelev vedr. kirke Trekroner: repræsentant fra MHR redegjorde for nødvendig planlægning frem til byggefase.

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Referat for:ringsted-sorøprovstiudvalg PU møde 11.juni2008.Kl.9.00 M ødested:provstikontoret

Referat for:ringsted-sorøprovstiudvalg PU møde 11.juni2008.Kl.9.00 M ødested:provstikontoret Referat for:ringsted-sorøprovstiudvalg PU møde 11.juni2008.Kl.9.00 M ødested:provstikontoret Mødepunkter Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2 Referat fra sidste møde tilgodkendelse ogunderskrift

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

NOGET NYT HAR VIST SIG stærkt og smukt!

NOGET NYT HAR VIST SIG stærkt og smukt! NOGET NYT HAR VIST SIG stærkt og smukt! festskrift til Grejsdal Kirkes 50 års jubilæum 1. søndag i advent 2011 1 50 år med Grejsdal Kirke I 50 år har den ligget og lyst op i alt det grønne på vestsiden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Status på projekt nyt misionshus

Status på projekt nyt misionshus Status på projekt nyt misionshus Generalforsamling Hvide Sande IM 18/3-2015 Et projekt der skal være Gud til ære & os til gavn Status på projekt nyt misionshus 18.03.2015 1 Tilbageblik 2010 De første drøftelser

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser...

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... Her bor de... Internetadresser... Sognepræst Mogens Nørsøller Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: MONO@km.dk Mandag er fridag Sekretær og regnskabsfører Britta Sunesen tlf. 20 28 35 13 mail:

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere