Der skal udvikles, oplysningskampagner, digitale undervisningsmaterialer og automatisering af undervisningsadministration

Transkript

1 Side 1 af 11

2 Analyse: Problemstilling: Jeg blev stillet denne case: Forestil dig at året er 2021, hvor hospitalerne er blevet centraliseret. Ved akutte indlæggelser, er speciallægerne samlet og dermed kompetancerne sikret. Afstanden mellem hjem og hospital er øget og dermed blev ambulancerne erstattet med helikoptere. Regeringens næste projekt er at få centraliseret landets folkeskoler og gymnasier. Skolerne i udkantsdanmark vil blive omdannet til små e-learnings centre og vil blive forbundet digitalt til store superskoler i København, Odense og Århus. Tanken bag projekter er at have samme høje faglige niveau i hele Danmark, at mindske transport og CO2 udledning, at have flere elever pr. klasse uden at belaste arbejdsmiljøet, osv. Der skal udvikles, oplysningskampagner, digitale undervisningsmaterialer og automatisering af undervisningsadministration Jeg vælger at lægge vægt på at regeringens næste projekt er at få centraliseret skolerne. Mit produkt skal have betydning for et evt. opkommende valg hvor Danmarks borgere kan sige JA, eller NEJ, til centraliseringen og mit mål skal være at skabe en positiv fornemmelse af konceptet så folk er mere villige til at bryde med vores næsten 200 år lange skoletradition(jf. Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet, 1814) 1. Selvom den moderne dansker ikke er lige så mistænksom, eller ilde stemt, overfor ændringer som tidligere danskere ville have været engang, så er omvæltende forandringer stadig svære at gennemføre og skal hjælpes på vej af de midler man har. Derfor har jeg valgt at lave en plakat, der kan hænge i min målgruppes omgivelser. Dens formål er at skabe en positiv følelse angående konceptet e-learning, så der ikke vil være grobund for negative inputs. Målgruppe: Jeg har, ud fra gallupkompas modellen, valgt målgruppen det Moderne-fællesskabsorienterede segment, som svarer til midten af det grønne segment ifølge Minerva. Denne målgruppe har jeg valgt, selvom størstedelen af målgruppen vil bo tæt på Københavns nye Superskole, og deres børn efter al sandsynlighed vil gå på skolen, frem for være tilkoblet via e- learning. Og på trods af de er en mindre gruppe, er der stadig brug for deres oplevelse af konceptet e-learning er positivt for at sikre sig deres politiske opbakning. 1 Side 2 af 11

3 Ifølge gallup.dk består det Moderne-fællesskabsorienterede segment af unge forældre i alderen En ændring af skolesystemet kan jeg forestille mig at være meget interessant for/relevant for denne målgruppe, fordi denne ændring vil have indflydelse på deres børn. Derudover læser jeg ud fra Minerva-modellen at folk fra dette segment lægger stor vægt på: Ny familie Åndernes magt Afbalanceret karriere Anti-elite Kulturel liberalisme Politisk miljøorientering Sensitivitet. Efter min umiddelbare mening synes jeg at e-learning passer godt sammen med målgruppens holdning om der ikke skal være en elite, men at alle skal have de samme muligheder på lige fod så man hver især kan følge sine interesser og overbevisninger. Det passer også godt sammen med en afbalanceret karriere hvor der både er plads til karriere og familie. E-learning gør at børnene blandt andet kan blive hjemme og være i skole. De vil altid være tæt på familien og være i stand til at hjælpe hinanden hvis de føler for det. Det giver samtidigt en god øvelse i at gøre op med sig selv hvornår man mentalt er ude og arbejder og hjemme hos familien. Lasswells hv-spørgsmål: Hvem siger Hvad til Hvem, i Hvilken kanal med Hvilken effekt? Lyder Lasswells spørgsmål der også kendes som kanylemodellen: Ud fra mit perspektiv kan svaret til Lasswells spørgsmål besvares på denne måde: Regeringen(Hvem) siger vejen frem mod et bedre uddannet samfund er ved at centralisere skolerne og iværksætter e-learning systemet, for at sikre os at niveauet for elevernes evner forbliver højt, samt at alle har lige muligheder angående uddannelse(hvad). Dette siger de til det Moderne- Fællesskabsorienterede segment(hvem) ved brug af bl.a. plakater(hvilken) med det formål at gøre en vælgergruppe mere villig til at støtte(hvilken effekt) deres ændringsforslag. Link fra gallup.dk som forklarer mere uddybende i forhold til målgruppen: Side 3 af 11

4 Problemformulering: Hvordan kan jeg skabe et produkt som passer til min målgruppes holdninger som har den effekt jeg ønsker? Design: AIDA: Til at opbygge min plakat vil jeg tage afsæt i AIDA-modellen: A Attention I Interest D Desire A Action Til at starte med, skal jeg have et relevant blikfang og fængende overskrift, altså skabe opmærksomhed. Dernæst skal jeg fangede vedkommendes interesse, hvilket jeg kan gøre ved at have en tydelig sammenhæng mellem overskrift og objekt på billedet, i dette tilfælde to grundskole børn, et yngre og et ældre, som har en hvis, udseendemæssig, lighed så folk oftere vil tænke det er brødre/søstre/bror og søster. Børn vil skabe interesse for min målgruppe da dem i gruppen ofte har eller snart skal have børn og de lidt ældre i målgruppen vil have børn i grundskole alderen. Det ønskværdige ved plakatens budskab skal baseres på forældrenes lyst til at have en velfungerende kernefamilie. Den ældre er i gang med at forklare noget for/hjælpe den yngre på en fredsommelig måde, altså vil jeg vise at e-learning kan være med til at styrke forholdet mellem børnene på en sådan måde at de kan enes og respektere hinanden. Selve formålet med dette er at forældrene er positive overfor e-learning og vil stemme for eller være med på e-learning ideen, for hvis de er det bliver det en hel del nemmere at gennemføre tiltaget om at indføre e-learning. Som noget ekstra skal der være plads til relevante informationer i bunden af plakaten til dem som vil vide mere eller som ønsker at kende alle faktorerne bag konceptet. Derfor da plakaten kun er del af en kampagne vil der være henvisning til en forklarende hjemmeside. Derudover skaber teksten nederst på plakaten som en form for ligevægt så toppen ikke virker alt for tung i forhold til bunden. Side 4 af 11

5 (Figur 1 og 2: Der opstod nogle problemer med en tydelig scanning på et tidspunkt hvor jeg ikke havde så meget tid, så jeg brugte microsoft paint til at tegne dem op, originalen kan ses neden under. ) Figur 1: basiselementerne min plakat skal have med. Figur 2: her har jeg udbygget de essentielle basiselementer og skab mig et overblik over hvordan plakaten i sin simpleste form vil komme til at se ud. Figur 1 Jeg har valgt at forskyde overskriften og sloganet lidt i forhold til hinanden og lagt dem på forskellige højder for at tilskuerens blik ikke bare skal glide tankeløst hen over plakatens budskab og har samtidigt ikke gjort for meget for at tiltrække opmærksomhed, da plakaten ikke skal være provokerende for øjet. Figur 2 Grunden til den ekstra boks på roughen er fordi jeg indså alt det andet var unødvendigt støj i billedet. Desuden vil der komme mere Luft over det ældre barns hoved på grund af en glidende overgang fra plakatens baggrundsfarve til billedet så det ikke ser ud som om broren får plakaten i hovedet. Gestaltlovene: For at skabe sammenhæng mellem alle plakatens elementer har jeg tænkt mig at bruge gestaltlovene: 1. Loven om Nærhed Objekter der er nærmere på hinanden hører mere sammen, end objekter der er længere væk. 2. Loven om lukkethed Objekter der er kraftigere rammet ind, hører mere sammen, end objekter der er mindre eller slet ikke rammet ind. 3. Loven om lighed Objekter der ligner hinanden (ved samme form, farve o.lign) hører mere sammen, end objekter der ligner mindre. 4. Loven om forbundethed Objekter der er kraftigere forbundet hører mere sammen, end objekter der er mindre eller slet ikke forbundet. 5. Loven om forsættelse Objekter der ligger på lige linje eller som et symbol, vil blive opfattet som den lige linje eller symbol de forestiller. Side 5 af 11

6 6. Loven om figur og baggrund Det er nødvendigt at anvende de øvre love, for at gøre observatøren opmærksom på hvad der er figur og hvad der er baggrund. Jeg placerer overskriften og sloganet tættere på hinanden end på billedet fordi sloganet er en forlængelse eller uddybning af overskriften, men laver en glidende overgang til billedet for at vise overskriften, sloganet forklarer/hænger sammen med billedet. Jeg giver al plakatens tekst samme farve for at vise de hører sammen og er en forlængelse af hinanden, men placerer plakatens nederste tekst lige en anelse længere væk fra billedet end overskriften og sloganet fordi billedet hører mere sammen med dem end med plakatens nederste tekst. Dog er der også en glidende overgang fra billedet bund fordi de stadig til dels hører sammen, bare ikke i samme grads som plakatens øverste skrift. Tingene ligger i en ganske simpel rækkefølge: start i toppen, læs mod højre og bevæg blikket ned over plakaten. For at forhindre støj i plakatens budskab, tager jeg udgangspunkt i KISS-modellens princip, så kun det absolut nødvendige er på plakaten. Implementering: Jeg bruger Artweaver 0.5 til at lave plakaten. Artweavers arbejdsbænk ser således ud: Side 6 af 11

7 For at undgå problemer med skriftstørrelse, placering og lignende laver jeg et nyt lag i programmet for hvert større element såsom: Baggrund, billede ramme, figurer og slogan. Man kan lave et nyt lag på to forskellige måder. Man kan klikke på det øverste hjørne i den nederste pallet i højre side: Eller man kan klippe på Nyt lag symbolet på samme pallet, men nederst midt på paletten: Jeg starter med baggrunden. Jeg vil gerne bruge en frisk grøn baggrund, hverken for lys eller for mat. Meget klare og spraglede farver er til børn, mens folk foretrækker mere afdæmpede farver i takt med de bliver ældre. Derfor vil jeg gerne have en farve der er forholdsvis klar og frisk, men også mere afdæmpet, fordi målgruppen plakaten skal henvende sig til er til voksne. Dog har jeg valgt grøn, fordi farven traditionelt signalerer håb, ungdom og friskhed. Rimelig relevante efter min mening. Men farven grøn signalerer noget forskelligt alt efter hvilken nuance af farven grøn man har med at gøre. En mat, mørk, let støvet grøn ville de fleste f.eks. forbinde med militæret og en mørk klar grøn farve signalerer De Konservative til de fleste danskere. Så det handler om at finde den rigtige nuance af farven. Den første ville nok være genial til børn, men for voldsom for voksne, den anden mere nedtonet og mild mod øjnene, samtidig med den stadig er ung og frisk. Den tredje for mørk til efter min mening at afspejle friskhed, så jeg fortsætter med den midterste. Jeg vil gerne sætte billedet i midten af plakaten. Jeg aftegner området hvor billedet skal være med en hvid Side 7 af 11

8 firkant med boksen ude i redskabspaletten i øverst til venstre. Derefter vil jeg gerne finde en grotesk skrift til over-skriften og sloganet hvor skriftens e skal lede tankerne hen på internettet. Ligesom der er et specielt udseende over a et er der også nogle e- typer der henleder ens tanker på internettet, hvilket jeg synes skrift typen Cataneo BT gør strålende. Grunden til jeg har valgt en grotesk typografi til overskriften og sloganet, fordi groteske skrifter er nemmere at læse end antikva, når der er tale om korte tekster. Det skal være tydeligt at den yngre af børnene har bedt om hjælp med et spørgsmål og den ældre frivilligt og glædeligt forklarer et princip/spørgsmål for det yngre barn. Da kampagnen handler om e-learning skal man computerne og de må helst gerne være tydeligere end på denne skitse så man kan se de er i skole på det tidspunkt billedet skal forestille at være taget, eller tegningen er tegnet. Der skal være plads til lidt ekstra information til de ivrige sjæle, (selvom jeg ikke har en ide til hvad der præcis skal skrives og slog på tilfældige taster på mit tastatur for at illustrere skriftstørrelse mv.) som gerne vil vide lidt mere end hvad et billede kan sige, er der nede i bunden plads til informative oplysninger samt en evt. henvisning til en ekstra uddybende hjemmeside. Men fordi den gule farveligger tæt på den grøn-gulige baggrund er læsbarheden kraftigt nedsat og en let gennemsigtig sort boks bagved øger læsbarheden af teksten markant. Derud over strider det ikke imod mine tanker angående gestalt lovene, da bundteksten hørte sammen med overskriften og sloganet og er forbundet via den samme farve. Man laver den sorte boks på samme måde som den hvide boks tidligere, men denne gang går man ned i impaso paletten og ændrer Farve til Dybde og Uniform til Udvisket: Side 8 af 11

9 Så det færdige produkt ser således ud: Men jeg er ikke tilfreds med baggrunden. En ensfarvet baggrund virker lidt for kedelig og drager ikke blikket mod billedet. Men jeg vil holde mig til mine farver: grøn og gul. Jeg bruger en indstilling i Artweaver for at vise hvordan jeg mener baggrunden kunne være bedre. Indstillingen finder man i impaso palettens bund, til højre. Når man trykker på pilen ved siden af den gradvise udtoning fra lys gul til mørk grøn kommer der disse valgmuligheder frem, hvor jeg vælger Lemon and Lime: Det lys gule område skal være omkring billedet så blikket naturligt vil blive draget af de lyse farver mod billedet som øger effektiviteten af blikfanget. Samtidig bliver baggrunden en anelse mørkere bag overskriften og sloganet som får den gule farve til at stå tydeligere frem. Side 9 af 11

10 Den første jeg lavede. Den anden og, efter min mening, forbedrende. Test: På grund af tidsmangel grundet dårlig tidsplanlægning fra min side, vil jeg blot forklare hvordan jeg har tænkt mig at udføre testen af mit produkt. Jeg vil printe et eksemplar på mit produkt ud og hænge det op på skolen. Jeg vil sidde lidt på afstand og observere hvor mange forbi passerende der bemærker plakaten. Hvis størstedelen drejer hovedet og ser på plakaten et par sekunder ved jeg at blikfanget fungerer og derved opfylder AIDA-modellens øverste punkt: Attention. Alt efter hvor hurtigt de kigger væk eller hvis de sænker farten en anelse ved jeg om andet punkt, Interest, er opfyldt og hvis det lykkes at få folk til at stoppe helt op og gå lidt nærmere for at se nærmere efter mener jeg at have opfyldt tredje punkt, Desire, fordi de har midlertidigt afbrudt deres gøremål for at undersøge min plakat nærmere. Derefter vil jeg lægge godt mærke til deres ansigts udtryk og grundlæggende kropsholdning. Viser de ikke nogen umiddelbart følelsesmæssig ændring i deres ansigts udtryk og går væk igen vil jeg tage det som at fjerde punkt i AIDA-modellen som ikke opfyldt, da plakaten nåede at skabe interesse og et ønske om at vide mere, men ikke efterlod et varigt indtryk til nærmere eftertanke. På den anden side vil jeg notere det som mediums rate af succes. Målet er at få folk til at være lidt eftertænksomme og måske med skyggen af et lille smil og en sådan reaktion vil selvfølgelig blive noteret som fuld Side 10 af 11

11 succes, men hvis de derimod fnyser og ryster på hovedet eller hvis de ser mere eller mindre misfornøjede ud vil det være fiasko, da mit produkt har gjort det modsatte af sit formål. Jeg vil dog tage resultaterne med forbehold, fordi gymnasiets elever ikke nødvendigvis hører til i min målgruppe, men ligegyldigt hvad er en negativ reaktion en fiasko for mit produkt. Forbedrings forslag: Først af alt kunne jeg rent faktisk sætte et billede ind i stedet for en tegning. For det andet kunne jeg udregne hvor store de forskellige elementer på plakaten ville være hvis jeg lavede en ægte plakat på 60x90 så jeg kunne vurdere om overskriften er for stor eller tilpas, det samme med sloganet og hvorvidt bundteksten er for lille. Side 11 af 11