Gymnasieelever og biblioteker

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Gymnasieelever og biblioteker En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 5

2

3 Gymnasieelever og biblioteker En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 5 København 2000 København 2007 Metadata i danske netpublikationer 1

4 Gymnasieelever og biblioteker En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 5 Af Niels Ole Pors Danmarks Biblioteksskole Udgivet i 2007 af Biblioteksstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København København V Telefon: Fax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er også tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Grafisk produktion: Stæhr Reklame & Marketing Oplag: ISBN: ISSN: X Elektronisk ISBN: Studerende, Google og biblioteker

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 7 Hovedresultater 7 Anbefalinger og perspektiver 11 Indledning 14 Et signalement af eleverne 18 Brug af biblioteker og studiecentre 25 Brug af skolens bibliotek eller studiecenter 25 Brug af folkebiblioteker til skoleformål 27 Besøgshyppighed 28 Elevernes tilfredshed med bibliotekerne 30 Tilfredshed med skolens bibliotek og studiecenter 30 Tilfredshed med folkebiblioteket 31 Informationsadfærd og informationskompetence 33 Informationsadfærd 33 Informationskompetence 38 Folkebibliotekernes krav: Kvalitet, behov og betydning 44 Ydelser og behov 44 Betydningen af de forskellige ydelser 45 Betydning og brug eller ikke brug af folkebiblioteket 48 Google, bibliotek.dk og alle de andre 51 Søgemaskiner og internetvejvisere 51 Databaser 52 Google, digitale ressourcer og biblioteksbrug 55 Elever og studerende sammenligninger 56 Gymnasieelever og biblioteker 3

6 4 Studerende, Google og biblioteker

7 Forord Denne rapport formidler resultatet af en undersøgelse vedr. anvendelse af biblioteker og informationsressourcer hos elever ved ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen, som er et resultat af et samarbejdsprojekt mellem Biblioteksstyrelsen og Institut for biblioteksudvikling ved Danmarks Biblioteksskole, er en parallel til undersøgelsen af de studerendes anvendelse af biblioteker og informationsressourcer fra 2005 Studerende, Google og biblioteker. Biblioteksstyrelsen prioriterer understøttelse af ungdomsuddannelsernes biblioteker som et af sine indsatsområder i Ungdomsuddannelsernes elever er et led i fødekæden til de videregående uddannelser, og et vigtigt led i den nationale strategi for et vidensamfund. Bibliotekerne skal videreudvikles til at kunne støtte den fremtidige undervisning på alle niveauer, og indgå som et unikt og synligt tilbud overalt hvor brugerne er. Undersøgelsens formål er at skabe den nødvendige baggrundsviden til at gennemføre en del af denne udvikling. Professor Niels Ole Pors har tilrettelagt og gennemført undersøgelsen samt udarbejdet analyserne og rapporten. Som støtte for arbejdet blev der nedsat en inspirationsgruppe, som har diskuteret undersøgelsesdesign, spørgeskema og analysemodel. Gruppen har bestået af: Merete Bloch Stein, Espergærde Gymnasium Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium Greta Andersen, Greve Gymnasium Lone Hansen, Biblioteksstyrelsen Brit Borum Madsen, Biblioteksstyrelsen Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen Der skal rettes en stor tak til de rektorer og lærere ved ungdomsuddannelserne, der har formidlet undersøgelsen til eleverne. Den største tak skal gå til de mange elever, der har brugt tid på at svare på det omfattende spørgeskema. Undersøgelsen blev tilrettelagt i efteråret Spørgeskemaet blev besvaret i december Undersøgelsen er blevet gennemført ved hjælp af online spørgeskemaet Kalus. Der er tale om et stort og komplekst materiale, der er søgt fremstillet i en forholdsvis kort form. Hovedresultater, konklusioner og perspektiver findes i fremstillingens første kapitel. Inger Frydendahl Biblioteksstyrelsen Februar 2007 Niels Ole Pors Danmarks Biblioteksskole Gymnasieelever og biblioteker 5

8 6 Studerende, Google og biblioteker

9 Sammenfatning Denne sammenfatning indeholder i kort form undersøgelsens hovedresultater og perspektiver. Den kan anvendes som en appetitvækker, hvis man ønsker at fordybe sig i det omfattende materiale, der fremstilles i hoveddelen af undersøgelsen. I sammenfatningen stilles de mest generelle konklusioner op i punktform, men det skal samtidig understreges, at der i teksten i de enkelte kapitler er meget mere nuancerede tolkninger end det er muligt at redegøre for i en kort sammenfatning. Der peges endvidere på brede indsatsområder. Hovedresultater Der er meget stor interesse for unge og deres informationsadfærd. I indledningen gives der et kort og ufuldstændigt billede af nogle af de resultater som både danske og internationale undersøgelser har trukket frem. Nogle af disse undersøgelser har som udgangspunkt haft ungdomskultur og unges livsstil. Andre har haft vægt på opfattelser blandt de unge og andre igen har vægtet de unges brug af medier, herunder digitale medier, biblioteker og andre tilbud. Endelig er den voksende interesse for informationskompetence et meget vigtigt udgangspunkt for mange af de undersøgelser og initiativer, der er sat i gang. Det er også tydeligt, at der bagved mange undersøgelser gemmer sig en bekymring for, om de unge i virkeligheden er på vej til at fravælge biblioteker og kvalitetssikrede ressourcer i forbindelse med deres uddannelse. Der er også bekymringer for, hvorledes man kan fastholde de unge blandt andet ved i højere grad at tage udgangspunkt i deres præferencer, kommunikationskanaler og lignende. Det billede, der tegner sig, er i bedste fald flimrende og det er helt tydeligt, at undersøgelsesmetoderne har en meget stor indflydelse på de resultater, der fremhæves som de vigtigste. Den foreliggende undersøgelse har 998 respondenter. Det er mange, men det har alligevel været en skuffelse, at næsten halvdelen af de kontaktede uddannelsesinstitutioner ikke ulejligede sig med at svare på henvendelsen. De 998 respondenter er ikke repræsentative i statistisk forstand i forhold til gymnasietype og geografisk lokalisering. Der synes ligeledes at være en underrepræsentation af unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Det forhindrer naturligvis ikke, at det billede der tegnes er troværdigt, men det betyder, at de konklusioner, der er draget i undersøgelsen er formuleret med en passende forsigtighed. Der er samlet lidt flere kvindelige elever blandt respondenterne end mandlige, hvilket hænger sammen med at elever fra det almene gymnasium udgør næsten halvdelen af respondentgruppen, og her er der en pæn overvægt af kvindelige elever. Blandt elevgruppen som helhed angiver cirka to tredjedele, at de anvender deres skoles bibliotek eller studiecenter og der er ingen forskel mellem de forskellige typer af uddannelser. Kvindelige elever anvender skolernes biblioteker i større udstrækning end mandlige på samme måde som benyttelsen stiger jo længere frem man kommer i sit gymnasieforløb. To tredjedele af respondentgruppen angiver, at de bruger et folkebibliotek. Brugen af folkebibliotek er dog meget afhængig af gymnasietype. Det er eleverne i det almene gymnasium, der bruger det mest, idet næsten 80 % kommer på et folkebibliotek. Det er der kun hver anden af eleverne fra de øvrige gymnasietyper, der gør. Inden for hver af gymnasietyperne er det de kvindelige elever, der i størst udstrækning anvender folkebiblioteker. Generelt stiger benyttelsen af folkebiblioteker med klassetrinet. Vi kan altså konkludere, at benyttelsen af skolebiblioteker og folkebiblioteker er forholdsvis udbredt og at køn har en ganske stor betydning. For folkebibliotekernes vedkommende er der store forskelle i Gymnasieelever og biblioteker 7

10 benytterandelen afhængig af gymnasietype. Man ser også, at der for begge typer af biblioteker ses en stigende anvendelse jo længere frem man kommer i forløbet. 47 % af eleverne anvender begge typer biblioteker. 15 % anvender ingen. En femtedel anvender kun skolens bibliotek eller studiecenter og 18 % angiver, at de kun bruger et folkebibliotek. Dette giver 4 brugerprofiler, der anvendes i en række af de efterfølgende analyser. Eleverne fra det almene gymnasium er langt mere orienterede mod et omfattende biblioteksbrug end eleverne fra de øvrige gymnasier og disse elever er også mere orienteret mod folkebiblioteksbrug. Køn og gymnasietype indgår i en samlet betydning for biblioteksbenyttelsen. Det gør bopæl ligeledes. Dette forhold er ikke analyseret i detaljer, men der er meget der tyder på, at biblioteksbenyttelsen siger i takt med urbaniseringsgraden. Det kan altså konkluderes: At to tredjedele af eleverne anvender skolens bibliotek eller studiecenter At to tredjedele anvender et folkebibliotek At knap halvdelen anvender både skolens bibliotek og et folkebibliotek At hver sjette ikke bruger nogle biblioteker overhovedet At kvindelige elever anvender begge bibliotekstyper mere end mandlige elever At folkebiblioteket især tiltrækker elever fra det almene gymnasium At biblioteksbenyttelsen stiger med klassetrin At biblioteksbenyttelsen synes at være afhængig af geografiske forhold, herunder er afstandsproblemet formentlig af meget stor betydning i sær i forhold til benyttelsen af folkebiblioteker. Det næste kapitel vedrører benyttelsesfrekvens og biblioteksaktiviteter blandt de elever, der karakteriserer sig selv som brugere af et eller flere biblioteker. Eleverne ved de almene gymnasier kommer oftere på deres uddannelsesinstitutions bibliotek end elever fra de øvrige gymnasietyper. Besøgshyppigheden hænger ikke sammen med klassetrin eller køn. Skolernes biblioteker anvendes i stor udstrækning til informationssøgning og deres pc ere er ligeledes populære. Det indtryk der formidles gennem tallene er, at skolernes biblioteker og studiecentre benyttes forholdsvis intensivt af eleverne til både søgning, gruppearbejder og lignende, hvorimod aktiviteter af mere afslappende karakter som avislæsning forekommer væsentligt mindre hyppigt. Bortset fra lån af litteratur er der klare forskelle i benyttelsesmønsteret mellem eleverne fra det almene gymnasium og de øvrige gymnasietyper, idet eleverne fra de almene gymnasier har en noget mere intensiv benyttelse af de forskellige muligheder. Analyserne af elevernes brug af folkebiblioteker er todelt, idet den ene del vedrører brugen af folkebibliotekerne til skoleformål mens den anden del vedrører den generelle benyttelse. Det er helt tydeligt, at eleverne i meget stor udstrækning anvender folkebiblioteket som et supplement eller i nogle tilfælde det primære sted til at få fat i materiale til skolebrug. Halvdelen af folkebiblioteksbrugerne angiver for eksempel at de anvender bibliotek.dk. Anvendelsen af folkebiblioteket som et sted hvor man arbejder i grupper eller blot studerer på stedet er ikke ret udbredt. Der er en del forskelle i anvendelsen af folkebibliotekerne til skoleformål mellem eleverne fra det almene gymnasium og de øvrige. Eleverne fra det almene gymnasium anvender folkebibliotekernes materialer noget mere intensivt. Det gælder især for de kvindelige elever i det almene gymnasium. Derfor er det heller ikke overraskende, at eleverne fra det almene gymnasium også har den højeste besøgsfrekvens. Det kan konkluderes: At elever fra de almene gymnasier kommer hyppigere på skolens bibliotek eller studiecenter end elever fra andre gymnasietyper At formålet i stor udstrækning er søgning efter information og pc-anvendelse At benyttelsen er mest intensiv for eleverne fra det almene gymnasium At folkebiblioteket anvendes som supplement At kendskab til, og brug af, bibliotek.dk er udbredt At eleverne fra det almene gymnasium anvender folkebibliotekerne mere end de øvrige gymnasieelever At kvindelige elever fra de almene gymnasier er den mest flittige folkebiblioteksbruger. 8 Gymnasieelever og biblioteker

11 Det næste kapitel vedrører elevernes tilfredshed med skolernes biblioteker og med folkebibliotekerne. Tilfredsheden med udvalgte dimensioner af servicen måles på en skala, der går fra Tilfredsheden er generelt ganske stor, når man ser på skolernes biblioteker. Tilfredsheden er stor, når det gælder personalets dygtighed og imødekommenhed, mens den er lidt mindre udtalt, når det drejer sig om materialebestanden. Det er eleverne fra de tekniske gymnasier, der generelt vurderer kvaliteten af servicedimensionerne lavest. Tilfredsheden falder generelt lidt jo længere frem i skoleforløbet eleven kommer. Der er formentlig tale om, at behovene for information, materialer og lignende er vokset og at skolernes forholdsvis beskedne materialebudgetter har vanskeligt ved at følge med udviklingen. Vi kan også af undersøgelsen se, at besøgsfrekvens og tilfredshed følges ad. Der kan dog ikke etableres en entydig årsagssammenhæng, da der sagtens kan være tale om en eller flere bagvedliggende faktorer, der påvirker begge. Tilfredsheden med folkebibliotekerne er ligeledes ganske stor blandt brugerne. Det mest slående er for det første, at betegnelsen fremragende anvendes mere moderat end tilfældet er med skolernes biblioteker og for det andet, at der er færre der giver udtryk for direkte utilfredshed med folkebibliotekernes servicedimensioner. Dette gælder dog ikke åbningstiden, hvor der kan spores en uoverensstemmelse mellem ønsker og virkelighed. Tilfredsheden med folkebibliotekerne er i mindre grad end det var tilfældet ved skolebibliotekerne afhængig af gymnasietype. Der er endvidere en meget stærk korrelation mellem den udtrykte grad af tilfredshed og besøgshyppighed. Det næste kapitel behandler elevernes informationsadfærd og forskellige aspekter af informationskompetence. Informationsadfærden er belyst gennem syv udsagn, som eleverne skulle tage stilling til på en enighedsskala. Der er flere interessante forhold der kan opsummeres på følgende vis: Kvindelige elever mener, at de læser lidt mere flittigt ud over pensum end mandlige elever Den mere omfattende læsning korrelerer med det mønster man har for biblioteksbenyttelse, således at elever, der bruger begge bibliotekstyper læser mere ud over pensum end de øvrige. Elever der betegner sig som ikke-brugere af biblioteker læser mindst. Elever fra tekniske gymnasier foretrækker i større omfang end de øvrige elektroniske formater og især eleverne fra de almene gymnasier foretrækker trykte materialer. Kvindelige elever foretrækker i større udstrækning end mandlige trykte materialer Præferencer for materialeformater korrelerer med biblioteksbrug, således at især folkebibliotekerne anvendes meget af de elever, der foretrækker trykte materialer Alle typer gymnasieelever har en klar præference for at anvende Google til søgninger. Præferencen er tydeligst blandt de mandlige elever Jo mindre præferencen er for at anvende Google des større er sandsynligheden for at folkebiblioteker benyttes Kvindelige elever finder generelt at de har et større behov for supplerende litteratur Oplevelsen af behovet korrelerer med omfanget af biblioteksbenyttelsen At spørge bibliotekarer om hjælp hænger sammen med køn, idet kvindelige elever er mere tilbøjelige til dette og det hænger også sammen med klassetrin, idet man gør det mere jo længere frem i uddannelsen man kommer Generelt finder eleverne det ikke vanskeligt at bruge bibliotekernes elektroniske ressourcer. Oplevelsen af vanskelighed falder jo mere man benytter biblioteker Eleverne fra det almene gymnasium bestiller oftere end de øvrige elever materialer fra andre biblioteker. Jo længere frem man kommer i studiet des mere gør man det. Dimensioner af informationskompetence er søgt belyst gennem seks spørgsmål, der vedrører den undervisning, eleverne har fået og deres oplevelse af, hvor vigtigt biblioteksforhold vurderes af undervisninger enten gennem, henvisninger eller samarbejde. Endelig belyses det også gennem elevernes Gymnasieelever og biblioteker 9

12 oplevelse af de krav der stilles til selvstændig litteratursøgning og vurdering af vanskelighed ved at finde materiale. Der er store forskelle mellem eleverne fra de forskellige gymnasietyper vedrørende dette emne. Det er tydeligt at undervisning i biblioteksbenyttelse er noget mere udbredt på de almene gymnasier end på de øvrige, hvorimod der ikke synes at være nogen forskel på introduktion til ressourcer på internettet. Det er faktisk under halvdelen af eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier der angiver at de har fået undervisning i biblioteksbenyttelse. Der synes ligeledes blandt eleverne at være en opfattelse af, at der foregår et vist samarbejde mellem undervisningen og biblioteket eller studiecenteret. Der er ligeledes en klar sammenhæng mellem besvarelsesmønsteret og det forhold, om man bruger skolens bibliotek eller ikke bruger det. Vi kan opsummere forholdene vedrørende dimensionerne af informationskompetence på følgende måde: Eleverne fra det almene gymnasium modtager undervisning i biblioteksbenyttelse i langt større omfang end de andre elever Eleverne oplever i forholdsvis stor udstrækning at der foregår et samarbejde mellem undervisningen og skolens bibliotek eller studiecenter Generelt oplever eleverne ikke, at de har vanskeligheder ved selv at finde materialer, men det skal understreges, at de kvindelige elever, der i øvrigt også er de flittigste biblioteksbenyttere oplever det i større udstrækning end de mandlige elever Klassetrinnet spiller en meget stor rolle for i hvilken udstrækning eleverne oplever at der stilles krav til dem om selvstændighed i forbindelse med at finde supplerende materialer Der er en klar sammenhæng mellem brugerstatus og omfanget af den oplevede informationskompetence. Det næste kapitel vedrører brugen af folkebiblioteker. Der lægges vægt på at undersøge elevernes vurderinger af folkebibliotekernes ydelser og den betydning som de forskellige ydelser tillægges. Disse spørgsmål er generelle, hvilket betyder, at de ikke udelukkende er knyttet til elevernes skoleformål, men også til deres fritidsinteresser. Et af de markante resultater er at bøger hvad enten der er tale om faglitteratur eller skønlitteratur er de medier, der står højt på elevernes prioriteringsliste: Eleverne som helhed er orienteret mod den trykte litteratur, hvilket især gælder de kvindelige elever Der er ganske store forskelle i orienteringen generelt afhængigt af elevernes køn Betjening og udvalg af bøger er topprioriteter for eleverne. De ønsker primært en venlig betjening i indbydende omgivelser Eleverne har meget differentierede ønsker til folkebibliotekernes indretning. De ønsker for eksempel både zoner, hvor der er mulighed for fred og ro og zoner, hvor der er mulighed for mere social interaktion Elevgruppen som helhed fremtræder meget differentieret i ønskerne til folkebiblioteket og det er tydeligt, at det er næsten meningsløst at tale om gruppen af de unge som en helhed Brugernes og ikke-brugernes præferencestruktur er meget forskellig. Ikke-brugerne er meget mere orienteret mod gruppelignende funktioner. Det næste kapitel vedrører elevernes brug af søgemaskiner, databaser og vejvisere på internettet. Det mest slående resultat er, at Google er så dominerende som den er. Næsten samtlige elever angiver, at de anvender Google til skoleformål mindst en gang om ugen og der er kun 1 %, der angiver, at de aldrig anvender Google til skoleformål. Anvendelsen af Google som søgemaskine er massiv og Google har næsten monopol: Anvendelsen af Google er helt dominerende Mænd anvender Google mere end kvinder Elever i det almene gymnasium anvender den lidt mindre end øvrige elever. Når vi ser på anvendelsen af databaser, vejvisere og tilsvarende tegner der sig også et interessant billede: Kun 2 ud af 13 undersøgte tjenester anvendes af mere end halvdelen af eleverne. Der er tale om Skoda og Infomedia 10 Gymnasieelever og biblioteker

13 Der er meget komplicerede og nuancerede brugsmønstre bag anvendelse af de enkelte tjenester. Nogle afhænger af uddannelsesretning. Andre af køn eller klassetrin. bibliotek.dk er til en vis grad slået igennem, men ellers må det konkluderes, at mange af de tjenester, hvor der står biblioteker bag, ikke har den store gennemslagskraft endnu. Der er også nogle meget klare sammenhænge mellem biblioteksbenyttelse målt som brugerstatus og anvendelse af digitale tjenester. Det er generelt således, at de elever der bruger begge bibliotekstyper anvender de digitale ressourcer mest: Benyttelse af databaser og vejvisere korrelerer med biblioteksbrug Orientering mod folkebiblioteker korrelerer negativt med brug af internetressourcer. Det kan formentlig forklares i hvert fald delvist gennem psykologiske dispositioner. Teksten afsluttes med en kortfattet sammenligning med undersøgelsen af studerende på de videregående uddannelser. Selvom de to undersøgelser er foretaget på forskellige tidspunkter og den informationsteknologiske udvikling har haft betydning, er der ingen tvivl om, at der er stabile træk og lighedspunkter blandt de to grupper af uddannelsessøgende. Det er for det første tydeligt, at den faglige orientering udtrykt gennem gymnasium- eller studievalg har betydning for i hvilken udstrækning biblioteksressourcer benyttes på samme måde som folkebiblioteksbenyttelsen også synes at hænge meget klart sammen med den faglige orientering; endvidere genfindes ligeledes det mønster, der peger på, at både kvindelige elever ved gymnasierne og kvindelige studerende alt andet lige har en lidt større tilbøjelighed til at anvende folkebiblioteker end deres mandlige kolleger. Anbefalinger og perspektiver Forfatteren betragter det ikke som sin hovedopgave at fremlægge et omfattende katalog af anbefalinger, men der kan dog tegnes nogle perspektiver og mulige handlemuligheder som følge af denne og andre undersøgelser vedrørende unge gymnasieelevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Der er ingen forskelle afhængig af uddannelsesretning i brugen af skolernes biblioteker eller studiecentre og brugen stiger ganske markant i forhold til klassetrin. Der er derimod en markant forskel på forholdet mellem uddannelsesretning og brug af folkebiblioteker, hvor det er eleverne fra de almene gymnasier, der tegner sig for det største brug. Det er helt tydeligt, at folkebibliotekerne som helhed har et problem i forhold til eleverne fra handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier, der kun for cirka halvdelens vedkommende angiver, at de anvender folkebiblioteker. Det kan skyldes forhold vedrørende folkebibliotekernes materialesamlinger, deres indretning og hele kulturelle miljø, der måske i højere grad er orienteret mod værdier i det almene gymnasium. Dette er det ene træk. Det andet er, at folkebibliotekerne uafhængigt af uddannelsesretning anvendes markant mere af kvindelige elever end af mandlige. Det kan naturligvis være vanskeligt at afgøre ud fra denne undersøgelse, om fravalget skyldes, at eleverne i de tekniske gymnasier og handelsgymnasierne har mindre behov end de øvrige. Forklaringen er næppe, at materialer og informationsressourcer er bedre og mere omfattende på disse skoler studiecentre og biblioteker. Det er også i disse to gymnasietyper, at den største andel af studerende, der ikke bruger nogen biblioteker overhovedet findes. Det er et forhold som både skolernes biblioteker og folkebibliotekerne med fordel kunne rette opmærksomheden mod. Der udtrykkes en generel tilfredshed med skolernes biblioteker og studiecentre, men det er dog markant, at især elever fra de tekniske gymnasier på flere af dimensionerne giver udtryk for en lavere grad af tilfredshed. Det gælder vurderingen af materialerne, åbningstiden, de elektroniske ressourcer samt den fysiske indretning og atmosfære, hvilket kan give anledning til overvejelser over om denne gruppe elever har andre typer af behov og præferencer til blandt andet indretning end de øvrige grupper. Der udtrykkes også tilfredshed med folkebibliotekerne, men det er dog markant, at tilfredsheden med personalet, dets dygtighed og imødekommenhed er større blandt eleverne i det almene gymnasium Gymnasieelever og biblioteker 11

14 end den er blandt de øvrige elever. Det kunne rejse spørgsmålet om der er kulturforskelle, der kunne justeres. Der er en meget stor forskel mellem eleverne i forhold til deres præferencer vedrørende digital eller trykt information. Eleverne fra handelsgymnasier og tekniske gymnasier har en klar præference for elektroniske dokumenter. Denne præference hænger også sammen med elevernes køn, hvor det generelt er sådan, at mandlige elever i større udstrækning end kvindelige foretrækker elektroniske ressourcer. Den samme forskel ses også i forhold til behovet for at bestille materialer fra andre biblioteker. Det er interessant, at der tegner sig et billede af elever, der er meget digitalt orienterede gennem klare præferencer for digitale dokumenter, anvendelse af Google og tilsvarende, hvilket dog ikke følges af en mere intensiv brug af de digitale ressourcer, som bibliotekerne gennem for eksempel nettjenester stiller til rådighed. Dette er også et forhold, der kunne fortjene en nøjere overvejelse. Der er tydelige forskelle i elevernes opfattelse af i hvilken udstrækning, de har modtaget undervisning i biblioteksbenyttelse. Også her adskiller eleverne fra de almene gymnasier sig markant. Det er interessant, at netop undervisningen i biblioteksbenyttelse er det forhold, der klarest peger på en forskel mellem gymnasietyperne, idet omfanget af undervisning i internet, opfattelsen af integration mellem bibliotek og uddannelse samt fortolkninger af krav vedrørende selvstændighed i litteratursøgning og krav til opgaver er langt mere ensartede. Man kan selvfølgelig ikke ud fra dette konkludere, at undervisningen i biblioteksbenyttelse er årsagen til forskellighederne i informationsadfærden og brug af biblioteker, men de følges ad. Der synes at være behov for en mere intensiv indsats på handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier vedrørende undervisning i biblioteksbenyttelse. Der kommer mange interessante forhold frem i forbindelse med spørgsmålene vedrørende elevernes oplevelse af folkebibliotekernes kvalitet og deres udtrykte præferencer i forhold til ydelserne og servicen. Det er især elevernes opfattelse af betydningen af ydelser og service, der er interessant. Det er markant, at det der betyder mest for alle eleverne er, at betjeningen er venlig og at den foregår i pæne og indbydende lokaler i et bibliotek, der ikke ligger for langt væk, altså et bibliotek med en god atmosfære, god indretning og i en passende afstand. Disse tre forhold udgør elevernes topprioriteter. Herefter følger udvalget af faglitteratur, mulighed for fred og ro samt udvalget skønlitteratur. Disse seks dimensioner af servicen adskiller sig fra alle de andre i styrke. Resultaterne er interessante fordi de strider lidt mod nogle af de mere moderne antagelser om, hvad folkebibliotekerne skal gøre for at lave bibliotekerne mere indbydende overfor de unge. Det er for eksempel ikke en moderne antagelse af muligheden for fred og ro prioriteres højere af de unge end muligheden for at kunne slappe af og hygge sig på biblioteket. Det er også markant, at eleverne angiver at faglitteratur og skønlitteratur har en væsentlig større betydning for dem end for eksempel nye medier, pc ere og hjemmesider. Man kan også udtrykke det således, at eleverne ved ungdomsuddannelserne vægter de klassiske dyder og forhold ved bibliotekerne, dog tilsat ønsker om modernitet i forhold til trådløst netværk, muligheder for gruppearbejde, hyggezoner og tilsvarende. Det er således helt tydeligt, at eleverne ønsker de gammeldags biblioteker bevaret. Det forhindrer ikke at man ønsker dem udbygget med moderne og tidssvarende faciliteter, men dette er så at sige flødeskummet. Et andet interessant resultat er, at folkebibliotekets betydning som studierum angivet gennem betydningen af studiepladser, trådløst netværk, grupperum, muligheder for afslapning og hygge falder gennem gymnasietiden. Det kunne indikere, at folkebibliotekets rolle især for elever på første klassetrin kunne have en funktion vedrørende socialisering, gruppedannelser og etablering af studievaner. Meget tyder på, at dannelsen af sådanne grupper mindsker behovet for biblioteket som sted. Det samme forhold blev set blandt studerende på videregående uddannelser. 12 Gymnasieelever og biblioteker

15 Dette billede modificeres dog yderligere, når vi ser på præferencerne blandt brugerne i forhold til de elever, der ikke bruger folkebibliotekerne. De elever, der ikke bruger folkebibliotekerne, vægter materialerne mindre end brugerne og de vægter betydningen af rum og informationsteknologi noget højere end brugerne gør. Der er ingen tvivl om, at folkebibliotekerne skal satse på det traditionelle tilsat informationsteknologi og muligheder i rummet, herunder både afslapning, ro og tilsvarende, hvis man ønsker at nå hele gruppen af unge. Endelig er det tydeligt at Google også blandt gymnasieelever er den søgemaskine, der anvendes mest intensivt. Infomedia og Skoda er de netbaserede ressourcer som anvendes af flest, men ellers er det påfaldende, at brugen af kvalitetssikrede ressourcer og andre biblioteksressourcer er forholdsvis begrænset. bibliotek.dk har dog forholdsvis godt fat i de unge. Det kan også konkluderes, at elever, der ikke kommer særlig meget på biblioteker, ikke anvender digitale ressourcer i stedet for. Det er faktisk sådan, at de elever, der har den mest omfattende biblioteksanvendelse også har en mest omfattende anvendelse af netressourcer. Dette udsagn skal dog modificeres med det forhold, at de elever der kun bruger folkebiblioteket tilsyneladende har et lidt mere anstrengt forhold til digitale ressourcer end de øvrige elever. En af de store opgaver for bibliotekerne fremover bliver formentlig at være i stand til at differentiere de forskellige brugersegmenter, deres behov og præferencer og indrette biblioteker, der er langt mere varierede end tilfældet er i dag. Man kunne også overveje i mindre udstrækning end tilfældet er i dag selv at konstruere sine brugere og ikke-brugere. Gymnasieelever og biblioteker 13

16 Indledning Det er altid interessant at lave en undersøgelse, der rammer ind i et emne, der diskuteres meget. Inden for de seneste måneder er unge og deres forhold til folkebibliotekerne sat på den bibliotekariske dagsorden gennem en undersøgelse foretaget i Roskilde 1. Undersøgelsen baserer sig på interviews og de unges deltagelse i fremtidsværksteder og den er metodisk meget anderledes end denne rapport, men i hvert fald nogle af konklusionerne synes at understøtte hinanden. Andre synes at stride lidt mod hinanden. Undersøgelsen om de unge og bibliotekerne tegner generelt et forholdsvis negativt billede af de unges forhold til folkebibliotekerne, hvor unge giver udtryk for, at de normer de oplever på folkebibliotekerne ikke er i overensstemmelse med de oplevelser og aktiviteter, de ønsker at deltage i. Der gives groft sagt udtryk for, at der er for meget knold i nakken kultur på bibliotekerne, hvor de unge ikke synes, at de mødes med den rette grad af respekt og ligeværdighed. Oplevelsen af den manglende respekt fra biblioteksansattes side skal næppe overvurderes, men der er dog undersøgelser, der peger på, at biblioteksansattes såkaldte høflighedsstrategier er meget afhængige af alderen på dem, der betjenes. Salvesen 2 har i sin undersøgelse af referencearbejde konstateret, at norske bibliotekarer tenderer til at være mere dominerende og knap så lyttende overfor unge brugere. Fremtidsværkstedet, som 16 af de unge har deltaget i, tegner et billede af et mere levende og rummeligt rum, hvor der i større udstrækning er mulighed for at anvende mange typer af medier samtidig og hvor der er mulighed for at arbejde i grupper, men også mulighed for at hænge ud i kammeratskabsgrupper og lignende. Kort sagt skal biblioteket indrettes således at der er mulighed for gennem indretning at opfylde flere forskellige behov samtidig. Denne konklusion understøttes i virkeligheden også af den foreliggende analyse, hvorimod de kritiske udsagn om folkebibliotekerne måske ikke genfindes med samme styrke. Det skyldes sandsynligvis metoden bag undersøgelsen, idet fremtidsværksteder, interviews og tilsvarende kan være med til at profilere standpunkter som er skarpere end de måske opleves i den normale dagligdag. Undersøgelsen vedrørende unge og biblioteker peger dog på det centrale, at det er bydende nødvendigt for biblioteker at være meget opmærksom på kultur og normer blandt de forskellige brugersegmenter og ikke mindst normer og præferencer blandt de grupper der mere eller mindre bevidst har fravalgt de tjenester, som bibliotekerne tilbyder. Undersøgelsen indikerer i øvrigt også at dele af materialevalget på bibliotekerne er noget ude af trit med de ønsker man måtte have som ung. Dette kan også finde støtte i den foreliggende undersøgelse. Det er dog stadig et åbent spørgsmål om bibliotekerne gennem en ændring af serviceprofilen, herunder indretning, materialevalg og en generelt højere grad af accept af de unges ønsker vil være i stand til at tiltrække flere. Der er stadig en forskel på at man udtrykker ønsker og ideer og faktisk ændrer adfærd. 1 Kofod, A. & Sørensen, N.U. (2006) Rapport om Unge og biblioteker. Roskilde bibliotek og Danmarks Biblioteksforening. 2 Salvesen, Gunhild (2006) Kan biblioteket finne svaret? En kvalitativ tilnærmning til referansetjenesten i norske folkebibliotek. Åbo. Åbo Akademi 14 Gymnasieelever og biblioteker

17 Interessen for de unge i en bibliotekssammenhæng har også fået København Kommunes Biblioteker til at gennemføre en undersøgelse 3. Undersøgelsen er primært en litteraturundersøgelse som også indeholder elementer af scenarieteknikker. Denne undersøgelse udmærker sig blandt andet ved at indeholde en gennemgang af en række undersøgelser og rapporter, der har haft emnet unge og biblioteker i fokus. Undersøgelsen inddrager ligeledes udenlandske erfaringer, hvor man i højere grad har satset på at udforme biblioteker i overensstemmelse med de unges behov eller i det mindste fortolkningen af de unges behov. Konklusionerne i undersøgelsen adskiller sig ikke markant fra de konklusioner, der er draget ovenfor. Det handler om indretning. Det handler om overensstemmelse mellem materialevalget og behovene og frem for alt handler det om respekt, accept, venlighed og indbydende miljøer, der er rummelige og inkluderende. Rapporten peger i øvrigt på et interessant forhold i forbindelse med bibliotekernes forholden sig til de unge og det er, at ungdomsgruppen som helhed tenderer til at blive opdelt i to grupper, hvor den ene er de unge, der tager uddannelse og i forhold til en lang række parametre må betragtes som ressourcestærke og en anden gruppe, der består af unge, der ikke kommer i gang med nogen form for ungdomsuddannelse, læreplads eller lignende. Denne gruppe vil sandsynligvis på længere sigt kunne betegnes som ressourcesvag. Kultur og fritidsundersøgelsen 4 tegner også et interessant billede af de unges biblioteksbenyttelse. De unge skal i denne undersøgelse genfindes under analyserne af voksne, idet aldersgrænsen er sat ved 15 år. Denne omfattende undersøgelse vakte en del opsigt da den udkom blandt andet fordi vi herigennem fik en omfattende dokumentation af tidsmæssige forskydninger i benyttelsesmønsteret. Dette kan dog ikke aflæses på alderstrinene, men der er mange andre vigtige forhold af interesse for denne undersøgelse, der er trukket frem. Vi har tidligere været inde på, at den foreliggende undersøgelse næppe er repræsentativ i snæver forstand. Kulturundersøgelsen peger på, at biblioteksbenyttelsen er mest omfattende i de store byer, hvor biblioteksudbuddet også er størst. Det rejser spørgsmålet, om biblioteksbrugen herunder især folkebiblioteksbrugen er undervurderet i denne undersøgelse. Dette er indikeret i første kapitel i denne fremstilling. Benyttelsesmønsteret og aktiviteterne i de to undersøgelser viser store lighedstræk. Det skal dog understreges, at kulturundersøgelsen også inkluderer mange unge, der ikke er i gang med en uddannelse. Kulturundersøgelsen peger dog ikke entydigt på, at unge fravælger bibliotekerne eller at bibliotekerne har vanskeligt ved at få kontakt med de unge. Generationsanalyserne viser snarere det modsatte. Internationalt set vakte OCLC s undersøgelse fra megen opsigt og den blev fulgt op af en særlig analyse af de unge uddannelsessøgende 6. Analysen af disse college-studerende var et særligt udtræk af de unge studerende eller college-elever, som blev sammenlignet med resten af befolkningen. Der er tale om meget omfattende undersøgelser, der samlet set viser, at eleverne i vid udstrækning anvender biblioteker og har forholdsvis positive billeder af dem. Analyserne peger endvidere på, at mange af de elektroniske medier og informationsressourcer anvendes noget mere end biblioteker og at de har karakteristika der gør, at de passer væsentligt bedre ind i elevernes livsstil. I lighed med danske undersøgelser er der klare indikationer på, at uddannelsessøgende har et noget mere omfattende biblioteksbrug end befolkningen som helhed. Undersøgelsen indeholder både et stort talmateriale og mange citatuddrag af elevers kommentarer. På trods af kulturelle forskelle er der mange ligheder med de resultater, der er fremkommet i denne rapport. Først og fremmest er bibliotekernes image eller brand også blandt elever forbundet med bøger. 3 Egebo, K. (2006) Fremtidens bibliotek for de unge baseret på ungdomsforskning og de unges holdning til bibliotekerne. Kbh. Kultur- og Fritidsforvaltningen. 4 Bille, T. et al. (2005) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter med udviklingslinjer tilbage til Kbh. akf forlaget. 5 Rosa, C. et al (2005) Perceptions of libraries and Information resources. Dublin, Ohio. OCLC perceptions.htm 6 Rosa, C. et al. (2006) College Students Perceptions of Libraries and Information Resources. A Report to the OCLC Membership. Dublin, Ohio. OCLC Gymnasieelever og biblioteker 15

18 Der er en vis utilfredshed med materialebestandene. Internettet og søgemaskiner har en meget stor betydning. Man ønsker mere indbydende biblioteker. Dette er blot nogle af lighederne i undersøgelserne. En af de store forskelle synes at være, at folkebiblioteket som studiested for elever og andre studerende er noget mindre i Danmark end det er i for eksempel USA. Et andet vigtigt fælles træk mellem undersøgelserne er den klare sammenhæng, der vises i forhold til benyttelsen af internettet, hvor det er tydeligt, at dette tager tid fra andre aktiviteter og overtager dele af disse. Det gælder også dele af biblioteksbrugen. De undersøgelser, der er omtalt ovenfor, har for de flestes vedkommende haft fokus på de unge. Et andet vigtigt fokus er selve gymnasiernes biblioteker og deres vilkår. En sådan undersøgelse blev initieret af Danmarks Biblioteksforening og gennemført af Trine Schreiber 7. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse rettet mod det almene gymnasium. Undersøgelsens formål var at afdække situationen set som bemanding, ressourcer, samarbejde med lærere, vurderinger af brug, informationsundervisning og tilsvarende ved disse uddannelser. Det er altså skolernes biblioteker og som regel en ansat der, hvad enten det er en bibliotekar eller en gymnasielærer. Synsvinklen er altså meget anderledes end den vinkel, der er i denne undersøgelse. Schreibers undersøgelse viste, at næsten alle de almene gymnasier havde et bibliotek eller et studiecenter, men den viste også, at de fleste af disse biblioteker eller centre er meget små både når der måles på ansatte og på informationsressourcer. Undersøgelsen indikerede endvidere, at der foregår et stort arbejde med informationssøgning og afholdelse af kurser i informationssøgning for både lærere og elever. Samarbejdet mellem bibliotek og undervisning er meget svingende og det afhænger i nogen udstrækning af, om den ansvarlige er uddannet bibliotekar eller om det er en gymnasielærer, der varetager den bibliotekariske funktion. Det indikeres, at serviceprofilen falder lidt forskelligt ud afhængig af, hvem der varetager den bibliotekariske funktion. Ansættelsen af en bibliotekar synes at medføre et større samarbejde med andre biblioteker og en større vægt på at øge tilgængeligheden af bibliotekernes ressourcer, også gennem elektronisk vej. Informationskompetenceundervisningen synes også i disse tilfælde at være i fastere rammer på samme måde som der er etableret mere omfattende projektvejledning for eleverne, når de skal i gang med projekterne. En gymnasielærer har tilsyneladende den fordel, at vedkommende gennem deltagelse i pædagogiske råd har større mulighed for at have fingeren på pulsen i forhold til de umiddelbare undervisningsbehov. Billedet er ikke specielt dystert, men det fremgår indirekte, at det er et område som ikke fylder voldsomt meget i skolernes prioriteringer, men hvortil der dog er knyttet megen velvilje, hvilket ses af, at samarbejdet mellem bibliotek og undervisning er forholdsvist stort også selvom der er rum for et langt mere omfattende samarbejde. I Schreibers undersøgelse mener respondenterne typisk, at omkring 50 % af eleverne er brugere af bibliotekerne eller studiecentrene samtidig med, at der gives udtryk for at man mærker et klart øget pres i forbindelse med den mere projektorienterede undervisningsform, der er en delvis følge af gymnasiereformen. Det er også interessant at se, at etableringen af studiecentre, læringscentre, mediateker som en udvidelse af biblioteket synes at have positive konsekvenser for brug og økonomi. Det skal endelig understreges at denne undersøgelse er rettet mod de almene gymnasier og den dækker altså ikke situationen for handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier. I undersøgelsen om de studerende på de videregående uddannelser 8 blev det gennem nogle af de mere avancerede segmentanalyser antydet, at store dele af informationsadfærden blandt disse studeren- 7 Schreiber, T. (2005) Bibliotekerne ved de almen gymnasiale uddannelser. Danmarks Biblioteksskole. 8 Pors, N.O. (2005) Studerende, Google og biblioteker. Kbh. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 4 16 Gymnasieelever og biblioteker

19 de kunne spores forskellige typer af psykologiske dispositioner sammen med en klar oplevelse af, at de krav, der blev stillet til de studerende var meget afgørende for deres brug af informationer. På samme måde blev der tegnet forskellige billeder af de studerendes ageren i biblioteksrummet, herunder deres dispositioner i forhold til at benytte biblioteker til studiepladser, gruppearbejde og tilsvarende. Det fremgik også klart af undersøgelsen, at biblioteker og informationer mere generelt ikke er noget, de studerende går og tænker på til hverdag. På samme måde blev rationalitetsbegrebet sat i spil, hvor konklusionen var, at det rationalitetsbegreb 9, der implicit ligger bag megen tænkning vedrørende informationskompetence på mange måder er ude af trit med den mere individuelle rationalitet den studerende udviser i forbindelse med håndteringen af de komplekse krav de udsættes for. I undersøgelsen blev det også meget klart dokumenteret at generelle søgemaskiner som Google ikke var en konkurrent til bibliotekerne, men et supplement i det mindste for den største gruppe af studerende. Disse ræsonnementer fører i virkeligheden over i et mere teoretisk spørgsmål, som vedrører, hvorledes unge organiserer og forholder sig til deres informationsunivers og hvorledes de egentlig vurderer, hvornår de har fået tilstrækkelig information til at klare de opgaver, de enten har valgt eller er blevet pålagt. Det første af disse spørgsmål vedrører i stor udstrækning den måde, man i de senere år har gennemført undersøgelser af informationsadfærd på og som muligvis også er baggrunden for bekymringen vedrørende brug af biblioteker. Der er ofte tale om undersøgelser, hvor man ser på biblioteksbrug i traditionel forstand og brug af digitale ressourcer isoleret fra hinanden, selvom spørgsmål vedrørende begge typer brug optræder i samme undersøgelsesdesign. Det kan komme til at betyde, at samspillet undervurderes eller i hvert fald ikke belyses tilstrækkeligt. Dette skyldes formentlig at det dominerende perspektiv i hovedparten af brugerundersøgelserne er bibliotekets perspektiv. Det er jo ikke givet at brugeren har samme type skelnen mellem de forskellige ressourcemuligheder. Samspillet eller det økologiske system belyses dermed ikke tilstrækkeligt nuanceret. Når man kan indføre begrebet det økologiske system hænger det sammen med at man så at sige forsøger at tage et fugleperspektiv på brugeren og på brugerens rum eller omverden af informationer og informationsmuligheder og ser på brugerens ageren i dette rum. Det økologiske rum ændrer sig hele tiden, hvilket kan skyldes nye teknologier, teknologikonvergens eller andre ændringer i systemet, der får betydning for ændringer andre steder i systemet. Det er i hvert fald meget tydeligt at gymnasieelever som helhed anvender en mangfoldighed af informationskilder og -kanaler. Bibliotekerne indgår som en af disse kilder eller kanaler og brugen af biblioteker og informationsressourcer bør egentlig ses i den større sammenhæng, der vedrører alle de mange muligheder, man har som elev eller studerende i dag. Det er for eksempel meget sigende, at der i denne undersøgelse ikke er blevet spurgt om anvendelsen af wikipedia, hvilket ikke har afholdt mange af de unge at nævne den som en forholdsvis central kilde. Samlet set er der næppe tvivl om, at unge nu til dags omgiver sig med, bruger og producerer informationer i et omfang, der er større end tidligere og det er indenfor dette landskab eller informationsrum, at biblioteket og brugen af bibliotekernes ydelser og services skal ses. 9 Pors, N.O. & Moring, C. - Rationality, Information Literacy and Student Information Behaviour. I Jensen, J.K. et al. - Information - Innovation - Responsibility: Information professional in the network society. Proceedings of the 14th BOBCATSSS Symposium. 30 January - 1.february Copenhagen s Gymnasieelever og biblioteker 17

20 Et signalement af eleverne I dette kapitel gives et signalement af de næsten 1000 elever ved ungdomsuddannelserne, der har deltaget i undersøgelsen. Signalementet analyserer de studerende i forhold til de traditionelle demografiske baggrundsfaktorer og i forhold til deres benyttelse af uddannelsesbiblioteket og det lokale folkebibliotek. Der indgår 998 elever i undersøgelsen. Da ikke alle studerende har svaret på samtlige spørgsmål vil tabellerne som regel indeholde analyser, der baserer sig på et lidt mindre antal elever. Vi viser nedenfor kønsfordelingen på disse uddannelsesinstitutionstyper. En studerende har ikke oplyst sit køn. Der er 998 respondenter. De fordeler sig således på uddannelsesinstitutioner: Tabel 1: Eleverne fordelt på køn og uddannelsestype. Total % og antal Uddannelsestype Kvinde Mand Total Almen Antal % Handel Antal % Teknisk Antal % Total Antal % Næsten halvdelen af respondenterne kommer fra det almene gymnasium, der her inkluderer HF-uddannelsen samt studenterkurser. Lidt mere end en tredjedel af respondenterne kommer fra handelsgymnasier. 14 % kommer fra tekniske gymnasier. I stikprøven indgår der flere kvindelige elever end mandlige og der er især mange kvindelige respondenter blandt respondenter fra det almene gymnasium, mens fordelingen er mere ligelig blandt respondenterne i handelsgymnasiet. Der er en overvægt af mandlige elever blandt respondenterne fra de tekniske uddannelser. Den næste tabel viser hvilket klassetrin respondenterne går på. Det fremgår af tabellen, at der er en lille underrepræsentation af elever, der går på andet år og en lille overrepræsentation af elever, der går på tredje år under forudsætning af, at det antages, at der er et mindre frafald på både andet og tredje år. Tabellen viser endvidere klassetrinnet fordelt på uddannelsestype. Tabel 2: Eleverne fordelt på uddannelsestype og klassetrin. Antal og søjle % Alment gymnasium Handelsgymnasium Teknisk gymnasium Total % fordeling 1.år år år Total Det fremgår af tabellen, at fordelingen af respondenter er forskellig på de forskellige gymnasietyper. Dette forhold reflekterer ikke sammensætningen af elever på skolerne, men derimod den måde som skoler og herefter respondenter er udvalgt på. Denne fordeling vil have en lille indflydelse på elevernes aldersfordeling. 18 Gymnasieelever og biblioteker

21 Elevernes gennemsnitsalder er ca. 18 år. Der er meget lille forskel på den gennemsnitlige alder i forhold til typen af gymnasium på samme måde som der heller ikke kan konstateres særlig stor forskel i alderen afhængig af køn. Næsten alle eleverne er mellem 15 og 20 år med hovedvægten på aldersgruppen 17 til 19 år. Der er enkelte, der er ældre og det skyldes primært at der indgår elever på studenterkursus i materialet. Den næste tabel viser elevernes bopæl fordelt på større geografiske områder. Denne fordeling er på ingen måde repræsentativ, men den afspejler udvalget af gymnasier og det antal elever, en undersøgelsesansvarlige på det enkelte gymnasium har valgt at lade indgå i undersøgelsen. Det fremgår af oversigten, at især ungdomsuddannelser fra Midt- og Nordjylland har en fremtrædende placering på samme måde som elever fra det sjællandske område har. Antallet af elever fra især Københavnsområder er forholdsvis lille. Tabel 3: Elevernes bopæl. Antal og % Antal % Total Det forhold at eleverne ikke fordeler sig proportionalt på geografisk område har formentlig kun en forholdsvis ringe indflydelse på resultaterne af de kommende analyser, når man ser bort fra benyttelsesfrekvensen i forhold til bibliotekerne. Den næste tabel viser, at næsten alle eleverne på ungdomsuddannelserne har internetadgang hjemmefra. Der er faktisk ingen forskel i forhold til typen af uddannelsesinstitution, hvorimod der kan konstateres, at lidt flere mandlige elever end kvindelig svarer ja til spørgsmålet. Tabel 4: Andel elever, der har adgang til internet hjemmefra fordelt på type ungdomsuddannelse. Søjle % Alment gymnasium Handelsgymnasium Teknisk gymnasium Total Ja Nej Antal % af de mandlige elever mod 94 % af de kvindelige elever angiver, at de har internetadgang hjemmefra. Forskellen er som sagt lille, men den kan være udtryk for en svag tendens. Vi vil nu vende os mod elevernes biblioteksbenyttelse. Det første spørgsmål, der blev stillet var, om skolen havde et bibliotek/studiecenter. 97 % af eleverne har svaret bekræftende på dette spørgsmål og det fremgår af materialet, at de elever der svarer nej, alle kommer fra en enkelt institution, der i øvrigt har en samarbejdsaftale med det lokale folkebibliotek. Vi kan altså konstatere, at stort set alle ungdomsuddannelser har enten et bibliotek eller et studiecenter, hvor eleverne har mulighed for at komme i kontakt med informationsressourcer. Der er derfor ingen grund til at analysere i forhold til denne baggrundsvariabel. Vi har herefter spurgt om eleverne bruger skolens bibliotek/studiecenter. Det er der 67 % der gør. Tabel 5: Sammenhæng mellem Bruger du skolens bibliotek/studiecenter? og type ungdomsuddannelse. Søjle % Alment gymnasium Handelsgymnasium Teknisk gymnasium Total Ja Nej Antal Gymnasieelever og biblioteker 19