SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1.1 Indledning Problemformulering Fremgangsmåde 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1.1 Indledning 1 1.2 Problemformulering 2 1.3 Fremgangsmåde 2"

Transkript

1 SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1. Introduktion Indledning Problemformulering Fremgangsmåde 2 2 Oversættelser vi elsker at hade De professionelle tekstere Ud med sproget (konsekvens af sprogsjusk) Kritik og opsummering af kritik De adspurgtes kritikpunkter 8 3 Tekstningens teori Definition Specifikt for tekstning Begrænsende faktorer Sladreeffekten Vellykket tekstning Genre Oversættelsesstrategier Ækvivalens Definition af oversættelsesstrategier 16 4 Spin City Facts Analyse af Spin City Strategier Spin City under luppen 25 5 Konklusion Litteratur Redegørelse for materialesøgningsprocessen 30 Cathrine Park og Kristian Fischer - side 1 af 39

2 1. Introduktion 1.1. Indledning Der er sket meget siden den første danske oversættelse af Biblen i det 16. århundrede. I dag er oversættelse brugt i et langt større omfang og er efterhånden blevet en aktivitet, vi ikke kan komme udenom. Når vi læser manualen til den nye Nokia mobiltelefon, når vi går i teateret for at nyde den nye opsætning af Lès Miserables, når vi læser ugebladene, eller når vi blot hygger os med vennerne over en kop te med det afsnit af Glamour tonende frem på skærmen, er vi afhængige af oversættelser af informationer, der oprindeligt er formuleret på et fremmed sprog. Der findes nu mere end ti kanaler 1, der tilbyder danske undertekster af programmer med primær engelskamerikansk oprindelse, og sammenholder vi det med den tid, den gennemsnitlige danske seer bruger foran fjernsynet (næsten tre timer om dagen), 2 er undertekster langt de mest læste oversættelser i Danmark. De er samtidig også de mest diskuterede oversættelser. Det skyldes hovedsageligt, at de bliver præsenteret simultant med det originale sprog og er derfor ekstra udsat for den opmærksomme seer. Derfor er det ikke overraskende, at visse seere reagerer på fejl i underteksterne, og på Internettet er der ligefrem blevet dedikeret hjemmesider til de såkaldte bøffer. 3 Selvom mange af disse bøffer fagligt set er nogle store fejl, er de dog altid ufrivillige humoristiske indslag. Nedenstående tabel viser tre eksempler på bøffer fundet på Internettet: I'm screwed He caught her redhanded Role model Jeg har en skrue løs Han fangede hende med røde hænder Rollemodel Bøffer. Tabel 1. 1 DR1, DR2, TV2, TV3, 3+, TvDanmark1, TvDanmark2, Kanal København, BBC, BIO+, Animal Planet, Discovery, National Geographic Channel, TV timer 40 minutter om dagen i 1999, ifølge medieforsker på DRTV Flemming Hedegaard-Larsen. Gottlieb udregnede den samlede tekstlæsning til 31,01 minutter ud af 2 timer 32 minutter. (Gottlieb:1997,151) Cathrine Park og Kristian Fischer - side 2 af 39

3 Men de sidste måneders intense debat i medierne (Internettet og Berlingske Tidende), 4 med FBO i spidsen, har vendt den afslappede stemning overfor fejl i underteksterne til en mere aggressiv af slagsen. Kritikken har været rettet mod de kommercielle kanaler og især TvDanmark, der efter oprettelsen af TvDanmark 2 i februar 2000 har fordoblet antallet af sine engelske/amerikanske programmer undertekstet til dansk Problemformulering Dette projekt vil fastslå igennem en analyse af seks tilfældigt valgte afsnit af Spin City fra TvDanmark, hvorvidt kritikpunkterne fremsat i medierne af FBO med flere og i de af projektgruppen uddelte og på Internettet udlagte spørgeskemaer, har faglig dybde og relevans i forhold til Spin City. Det er projektgruppens hypotese, at kritikken har teoretisk faglig dybde, men at debatten ikke har formået at belyse problemet tilstrækkeligt bredt og i rette kontekst. Dermed risikerer kritikken at miste relevans, bliver uinteressant for interessenter (seere, tekstere, tekstningsfirmaerne og TvDanmark) og svær at reagere på for TvDanmark og deres tekstningsfirma Broadcast Text. Projektgruppen vil placere kritikken i rette kontekst for at sikre relevansen og gøre den konstruktiv og operationel for TvDanmark. Desuden vil projektgruppen stille sig betænkelig overfor kritikkens generelle natur, idet den rettes mod TvDanmark som helhed, og placerer oversætterne på kanalen som lige dårligt kvalificerede. Analysen af Spin City vil vise, hvorvidt den mest sete komedieserie på TvDanmark 6 har undertekster, der kan betegnes som værende af ringe kvalitet. 1.3 Fremgangsmåde (Afsnit 2. Oversættelser vi elsker at hade) Først diskuteres de generelle kritikpunkter fra FBO, tekstningsfirmaet Titlevision med Niels Søndergaard i aktørstolen, den intense debat i Berlingske Tidende vedrørende det engelske sprogs indflydelse på dansk og endelig fra spørgeskemaerne. (Afsnit 3. Tekstningens teori) TvDanmarks gennemsnitlige daglige sendeflade er 37 timer 2 minutter, hvoraf 27 timer 18 minutter (74%) består af engelske/amerikanske programmer. Se bilag 1. 6 Ifølge Ole Werner fra TvDanmark er Spin City og Frasier de mest sete komedieserier på TvDanmark med gennemsnitlig hhv og seere. Se bilag 2. (tabel 1.). Cathrine Park og Kristian Fischer - side 3 af 39

4 Dernæst præsenteres en gennemgang af teorien bag undertekstning, som vil danne basis for vores analyse af Spin City. (Afsnit 4. Spin City) Analysen vil fokusere på de tolv oversættelsesstrategier, hvor teksterens forskellige løsningsmodeller diskuteres. Og Spin City vurderes dels udfra tekstningsteorien samt udfra de generelle kritikpunkter fremsat i afsnit 2. (Afsnit 5. Konklusion) I projektets konklusion fastsætter projektgruppen, hvorvidt Spin City er vellykket og overvejer fremtidige retningslinjer for TvDanmark/Broadcast Text. 2. Oversættelser vi elsker at hade 2.1. De professionelle teksteres kritikpunkter At tekste er et utaknemmeligt job. Det er sjældent pragtredningerne, teksterne bliver husket for, snarere de fejl de laver. Vi lægger som regel først mærke til underteksterne, når der er tydelige bommerter i form af oversættelsesfejl, stavefejl eller manglende oversættelse. Det kan den rutinerede tekster Lasse Schmidt tale med om: "Jeg oversatte eksempelvis Apollo 13. Den var fyldt med rumfartsudtryk og hamrende svær, så jeg mistede overblikket og kom til at skrive minutter et sted hvor der skulle stå timer. Jeg ved godt, hvad forskellen på minutter og timer er. Men det er det eneste, jeg hører for!" (Press:1999). Niels Søndergaard, direktør for Titlevision og tekster med over 500 film bag sig, har også været turen igennem og har, efter 17 års arbejde, indset, at "den gode oversættelse er den, man ikke lægger mærke til." (Press:1999). Trods den altid store gruppe af folk, der med glubsk appetit afventer ethvert fejltrin begået af teksteren, er der ifølge FBO omkring 180 beskæftigede i branchen, og tallet er stigende. Grundet de mange kanaler, der efterhånden tilbyder danske undertekster, kommer der flere tekstere for hver dag - men mange af dem har ingen relevant uddannelse indenfor oversættelse. Og det er et problem, mener formanden for FBO, Kristine C. Baloti: Cathrine Park og Kristian Fischer - side 4 af 39

5 "I dag kan man få tekstningsprogrammer for en tiendedel af prisen. Som en uheldig følge heraf kan enhver slå sig ned som tekster." (Baloti:2000a) "Vi [FBO] forestiller os en form for prøve/eksamen ved en højere læreanstalt, som giver den kvalificerede arbejdskraft ret til at kalde sig 'autoriseret billedmedieoversætter'." (Baloti:2000b). Da forskellige tekstningsfirmaer vælger tekstere udfra forskellige kriterier, og der mangler en egentlig uddannelse indenfor denne branche, 7 kan det være svært at forvente en ensrettet tekstningsstandard, og disse nye tekstere, der kommer ind i branchen uden de store pris- og uddannelsesmæssige omkostninger er, ifølge Baloti, ikke kvalificerede til at tekste: "Ikke nok med, at disse oversættere [ukvalificerede oversættere, der leverer et billigt og fejlbehæftet produkt] ikke kan engelsk, de kan heller ikke dansk. De har et dårligt ordforråd og får ikke nuancerne med i oversættelsen." (Eising:2000). Thomas Harder, formand for Litteraturrådet, deler den samme mening og udtaler i forbindelse med spørgsmålet om forbedring af kvaliteten, at "det kræver, at tv-stationerne er villige til at betale for at lade deres oversættelser udføre af veluddannede professionelle, og ikke - som det synes at være tilfældet på flere af de kommercielle kanaler - af mere eller mindre uuddannede amatører." (Harder:2000). Harder pointerer, at de dårlige tekstere og undertekster findes på de kommercielle kanaler, og placerer altså DR og TV2 på den grønne gren. (Harder betegner ikke TV2 for en kommerciel kanal). Ifølge Baloti har kvalitetstjekket på de andre kanaler fået kniven, og hun indkredser dermed sin kritik omkring enkelte kanaler og deres undertekster. Men hvor Baloti trods alt opretholder en vis faglig neutralitet overfor sine kollegaer på de kommercielle kanaler, er Niels Søndergaard ikke så diskret i sin kritik. Han udpeger TvDanmark som syndebuk for underteksternes kvalitetsmæssige nedgang og begrunder sit valg således: "At angribe TvDanmarks tekstningspolitik offentligt er noget, jeg længe har overvejet, fordi det er tvingende nødvendigt, at 'nogen' gør det. Der har naturligvis været skriverier mange steder om den ringe kvalitet, og folk i al almindelighed snakker da hele tiden om det." (Søndergaard:1999a). Det er hans opfattelse, at en drastisk nedskæring i lønnen hos TvDanmarks tekstere 8, da kanalen valgte at bruge tekstningsfirmaet Broadcast Text i januar 1999, sorterede de kvalificerede tekstere fra, og resultatet deraf kan ses ved en tydelig kvalitetsforringelse på kanalen. (Søndergaard:1999b). 7 Et forsøg på en målrettet uddannelse er blevet etableret af Center for Oversættelsesvidenskab og Leksikografi under Københavns Universitet, den etårige uddannelse i billedmedieoversættelse. Og ifølge Thomas Harder, formand for Litteraturrådet, vil Litteraturrådet senere på året udbyde et (pilot)kursus i billedmedieoversættelse. (Harder:2000). 8 Søndergaard nævner en nedgang på 50%. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 5 af 39

6 På Niels Søndergaards efterhånden travle hjemmeside har han iværksat en Internetbrugerundersøgelse, som den 11. maj viste, at ud af 1208 mennesker mente 34 procent, at TvDanmarks undertekster ikke var særlig gode, og 43 procent fandt dem totalt uacceptable. (Titlevision:2000a). Undersøgelsen viser, at undertekstning er et emne, folk interesserer sig for, men hvorvidt undersøgelsen er et sandt udtryk, for hvad de danske seere mener, er mindre sikkert. Den megen negative kritik af underteksterne er bestemt medvirkende til at give folk en mere negativ indstilling til kvaliteten, end den ellers ville være. 'Bøfsiden', specielt lavet til TvDanmarks fejl, er ligeledes med til at forhøje utilfredsheden blandt seerne -seere, som ikke har haft en holdning til det før. Og man kan ikke undgå at blive en smule påvirket af Niels Søndergaards introduktion til siden: "Da vi ikke ønsker er ['at'] hænge nogen enkeltpersoner ud, er kilderne ikke angivet (med undtagelse af TvDanmark, som p.t. er så langt ude i hampen, at de har fået særstatus med egen side)." 9 (Titlevision:2000b). Hvad ville resultatet af undersøgelsen mon være, hvis det eksempelvis var TV3, der havde egen 'bøfside' og blev sat i bås på samme måde? Sagt med andre ord, den aktuelle debat, samt diverse input fra tekstere om kvaliteten på TvDanmark, har påvirket stemningen i den negative retning. Niels Søndergaard er ikke den eneste, der har taget bladet fra munden og så eftertrykkeligt kritiseret sine egne kollegaer. Hans gode ven og kollega, Lasse Schmidt, har også taget del i debatten og udtaler i denne elegante vending, at "kvaliteten på TvDanmark er simpelthen for ringe. Hvis teksterne ikke har tid til at lave et ordentligt stykke arbejde, fordi lønnen er for lav, må de sgu da lade være med at arbejde for det skodfirma [Broadcast Text]. Har I ingen faglig stolthed?" (Schmidt:1999). Selvom der mangler saglighed i hans argument, er det et standpunkt mange professionelle tekstere har. Tekster Mette Curdt udtrykker sin harme over undertekstningens standard på denne måde: "Igennem de sidste ti år er priserne kun gået ned, og det bliver sværere og sværere at holde skansen, når tv-stationerne [TvDanmark, TV3, TV3+ og Discovery] bombarderes med fristende tilbud om tekstning til den halve pris fra nye firmaer, for hvem kvalitet er en by i Rusland og en tekster kan hentes ved det nærmeste busstoppested. Vedkommende behøver såmænd ikke engang at have været au pair i USA." (Curdt:1999) Ud med sproget (konsekvens af sprogsjusk) 9 Se bilag 3. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 6 af 39

7 Det er ikke de flygtige bøffer, Baloti kritiserer, men snarere: Fejloversættelser (hørefejl, manglende research, dårlige sprogkundskaber). Direkte oversættelser (anglicismer 10 /svecismer 11 ), som ikke er et udtryk for nogen decideret sproglig udvikling, men dels økonomiske sparehensyn, dels manglende kvalitetskrav. Fejlbefængt stavning/kommatering/grammatik, som har meget store konsekvenser for de unge. (Baloti:2000c). Det er alt sammen ting, der forstyrrer underteksten og det danske sprog. I Berlingske Tidendes debat, Ud med sproget, er det netop mediernes indflydelse på det danske sprog, der tages op til diskussion. En gennemsnitsdansker, også en dansk folkeskoleelev, ser to timer og 36 minutters TV dagligt, hvoraf en stor del er med danske undertekster. Mon ikke dette bidrager kraftigt til elevernes læsetræning? (Armstrong:2000). Ifølge Charlotte Armstrong (FBO) bliver undertekster stadig ringere, og hun understreger, at dette især er et problem for de unge i skolealderen, da teksternes sprogsjusk smitter af på dem. Eleverne er først ved at tilegne sig sprogkundskaber, 12 og i modsætning til den voksne seer er de nok ikke i lige så høj grad i stand til at vurdere om dét, de læser, er dårligt dansk. At sprogsjusk smitter og hurtigt breder sig kan resultere i at udtryk, man tidligere antog som ukorrekt dansk, efterhånden kan vinde indpas og etablere sig i det danske sprog. Et eksempel på dette finder vi netop i ordet rollemodel, direkte oversat fra engelsk role model, som blev præsenteret som en bøf i introduktionen. 13 Rollemodel er således ikke et ord, man på nuværende tidspunkt kan slå op i en ordbog, men da det snart er så almindelig anvendt, (vi så det sidst brugt af journalisten Cecilie Frøkjær i TV2 s Go morgen Danmark og i Søndagsavisen) 14, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved, om rollemodel er en egentlig bøf og i stedet se det som et tegn på det danske sprogs udvikling. Som ovenstående eksempel indikerer, er det ikke blot undertekster, der har indflydelse på vores sprog. Journalister og andre professionelle sprogbrugere (fx politikere), der optræder i medierne, har ligeledes stor indflydelse. I sit læserbrev pointerer Leif Nyholm, at dette er et problem, da dét dansk, der bliver praktiseret i medierne, generelt er elendigt, og medierne derfor 10 Direkte overførte vendinger fra det oversatte sprog, fx anglicismerne, hvor 'go for it' bliver til 'gå for det' og svecismerne hvor 'breakfast' bliver til 'frokost' (frukost). 11 Svecismerne kan bl.a. skyldes den såkaldte 'skabelontekstning', når et tekstningsfirma tager fx en svensk oversættelse og dækker den med dansk. 12 Danskkundskaber samt fremmedsprogskundskaber. 13 Role model, når der er tale om en person, er på dansk et forbillede. 14 Se bilag 4. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 7 af 39

8 burde gå forrest, når det gælder danskundervisning af deres journalister. Dog ser han den virkelige trussel mod det danske sprog som kommende fra alle de engelske/amerikanske ord og vendinger, der har sneget sig ind i sproget. (Nyholm:2000). I sammenhæng med denne engelske indflydelse, udtaler Baloti sin bekymring over de mange direkte oversættelser, der er stadigt stigende. Hun kommer med eksempler som go for it der bliver til gå for det og she s got a point til hun har et punkt. (Baloti:2000b). Eksempler, hun mener, er nogle af kendetegnene for en discounttekstning. Som i tilfældet med rollemodel kunne man forestille sig, at disse anglicismer med tiden bliver accepteret. 15 Der er altså tale om en naturlig udvikling af sproget, som selv ikke formanden for FBO kan stoppe. Udviklingen sker nemlig ikke kun via medierne, men også via folks indbyrdes påvirkning af hinandens sprog. Før tv og dårlige tekster udviklede sproget sig også, og en udvikling betyder ikke nødvendigvis det danske sprogs forfald Kritik og opsummering af kritikken Da kritikken af TvDanmark og kanalens tekstningskvalitet kommer fra mange sider og i vidt forskellige former, er det nødvendigt at placere kritikken i rette kontekst, for at sikre relevansen og gøre den konstruktiv og operationel for TvDanmark og interessant for interessenterne. Kritikken bliver delt op i de følgende punkter: personlige samfundsmæssige konkrete og operationelle De personlige kritikpunkter mod TvDanmark fra Titlevisions direktør Niels Søndergaard og Lasse Schmidt kan, om ikke andet, bruges til at illustrere den hadske stemning, der findes imellem nogle tekstere og TvDanmark/Broadcast Text. Kritikken er ukonstruktiv og mangler relevans, og er medvirkende til at øge distancen mellem Broadcast Text og kritikere. Det er svært for TvDanmark af medvirke i debatten, når kritikken ligger på dette niveau. I sin kritik bevæger Søndergaard sig dog også ind på den samfundsmæssige del af kritikken, idet han siger, at det er 'tvingende nødvendigt at kritisere' TvDanmark og kanalens lave undertekstningskvalitet. Projektgruppen stiller sig kritisk overfor denne påstand. Hvorfor er det tvingende nødvendigt? Er det TvDanmarks opgave at varetage det danske sprog? Det er i FBO's interesse, at det danske sprog varetages (de har professionens standard højt på agendaen). Ifølge 15 Gå for det/den bliver allerede nu brugt visse steder i København. Det ses typisk i U.S. popkulturen, hvor skateboard/hip hop miljøet ser det som en leg/hobby af oversætte amerikanske udtryk til dansk, fx I m hanging out bliver til jeg hænger ud og a drive-by-shooting bliver til en kør-forbi-skydning. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 8 af 39

9 Søndergaard et al er de lave lønninger hos TvDanmark en væsentlig faktor i den ringe tekstningskvalitet. 16 En lav løn resulterer i et hurtigt og dermed sjusket tekstningsarbejde, da teksternes månedsløn skal opretholdes. Men TvDanmark er en kommerciel kanal, hvis formål bl.a. er at tjene penge, og derfor er økonomien en væsentlig faktor i overvejelserne om undertekstningerne, der udgør 74% af den samlede sendeflade. TvDanmark er selvfølgelig ikke interesseret i at miste kunder/seere pga. kvaliteten i underteksterne, men vil heller ikke bruge større midler end økonomisk nødvendigt. Kanalens mål er at levere ret kvalitet til ret pris i ret tid. TvDanmark er populær blandt de unge på trods af tekstningskvalitet hvem er deres kunder/seere og hvad er deres opfattelse af kvalitet? det er det, der er afgørende for TvDanmark. "Vi er til for at underholde i allerbredeste forstand. og den idealitet, jeg finder her, består i, at vi kan komme med nogle tilbud, som de andre ikke kommer med For vi laver det seeren gerne vil have, og hvis de ikke vil have det, tager vi det af. Hos os er seerne dommere." Paul Gazan, programdirektør på TvDanmark. (Kvist:2000). Et andet samfundsmæssigt kritikpunkt, der bliver opstillet, er spørgsmålet om en autorisation/certificering af tekstere. En certificering af tekstere ville sikre en ensrettet standard og formodentlig også en overenskomst for tekstere. Men betyder det, at alle 'autoriserede' tekstere kan finde ud af at tekste, og hvad med de tekstere, der har været i branchen de sidste mange år, skal de også til en eksamen? Projektgruppen er enig i, at en uddannelse ville være en god måde at skille eventuelle ukvalificerede kandidater fra, men det virker urealistisk at tro, at alle de kommercielle kanaler og tekstningsfirmaer er villige til at betale den højere løn, som en uddannelse vil resultere i. Ydermere kan man forvente, at der altid vil være konkurrence på markedet og tekstningsfirmaer, der i kampen om at få kunder (tv-stationer), underbyder andre tekstningsfirmaer ved at have uuddannede tekstere. Man kunne dog forestille sig, at det ville være i alle tekstningsfirmaers interesse at få en ensretning indenfor det enkelte firma, og her ville kurser fx være en mulighed. Så 16 Mellem kr. 2,- og kr. 6,- pr. tekst afhængig af om det er en første oversættelse eller en anden oversættelse, dvs. en skabelonoversættelse (en tekst er defineret som enten en enkeltlinje eller en dobbeltlinje). I værste fald for at opnå en timeløn på kr kræver det en effektivitet på 90 tekster i timen! Her skal dog nævnes, at teksterne ikke selv sætter underteksterne på skærmen (cue'er), og derved sparer tid. Se endvidere bilag 5 for teksterens fremgangsmåde. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 9 af 39

10 længe en egentlig uddannelse ikke er realiseret, og der ikke eksisterer en fælles ansættelsespolitik, mener projektgruppen dog, at nedenstående krav til teksteren i hvert fald er at forvente: at teksteren kender den verden, hvori sproget tales, at teksteren oversætter til sit modersmål, og endelig at teksteren har indgående kendskab til nuancer i det sprog, der bliver oversat fra, men også behersker sit eget sprog ned til mindste detalje. Typisk for kritikken fra Baloti et al er dens generelle natur. Det bliver fremstillet som om, TvDanmark ingen gode tekstere har overhovedet, og at alle programmer sendt på kanalen er dårligt undertekstet. Projektgruppen kan blot undres over, at ingen fra TvDanmark eller Broadcast Text har taget del i den saglige del af debatten. Kun én (anonym) tekster har reageret. Teksteren var blevet hængt ud på Titlevisions debatforum pga. en bøf, der siden viste sig at være korrekt 17. Her er Niels Søndergaards undskyldning: "Jeg er ked af, at jeg har hængt dig ud uden grund Jeg håber, du forstår, at jeg ikke er ude efter enkeltpersoner, men at branchen ikke kan være tjent med den måde, TvDanmark producerer tekster på Og jeg håber, at min og andres indsats i sidste ende vil resultere i bedre løn, uddannelse og arbejdsforhold for dig og dine kollegaer, så I kan få tid og råd til at lave lige så gode tekster som dem, der arbejder for andre kanaler." (Søndergaard:1999c). Hvorvidt denne holdning blandt de professionelle tekstere afspejler en ægte interesse for deres fag og det fremtidige danske sprog, eller om det er et udtryk for frygt for, at de ender uden job eller med lavere lønninger, hvis 'discountteksterne' tager over, skal ikke diskuteres her. Projektgruppen vil dog fokusere på de konkrete konstruktive kritikpunkter, der er kommet frem i debatten og opstillet i nedenstående tabel. Det sproglige aspekt Det uopmærksomme aspekt forkert kommatering stavefejl forkert grammatik trykfejl direkte oversættelser dårlig linjeopdeling fejloversættelser upræcis indkodning Konstruktive kritikpunkter. Tabel De adspurgtes kritikpunkter Cathrine Park og Kristian Fischer - side 10 af 39

11 Hvor de professionelle tekstere ikke er det mindste i tvivl om kvaliteten af underteksterne på især TvDanmark, er det straks sværere at vide, hvad holdningen er hos danske seere. Til det formål udformede projektgruppen et spørgeskema indeholdende seks spørgsmål, 18 som blev uddelt til 100 tv-seere. Der fokuseres på seere mellem udfra den betragtning, at det er TvDanmarks primære målgruppe, 19 og dermed dem, der ser TvDanmarks mange engelsksprogede programmer. Der blev uddelt 38 skemaer til 2.års engelskstuderende ved København Universitet, 32 til studerende ved andre institutter og endelig 30 til reklamefolk ved Kunde & Co. Fælles for de adspurgte er, at de alle er i færd med eller har afsluttet en videregående uddannelse, og projektgruppen er således klar over, at en stor del af TvDanmarks seere ikke kommer med i undersøgelsen. Projektgruppens hypotese er dog, at de højere uddannede er de mest kritiske seere, hvorfor de er blevet valgt til at besvare spørgeskemaerne. Spørgeskemaet blev endvidere lagt ud på Internettet, 20 hvor der blev etableret links fra Titlevisions 'bøfside' og FBO's hjemmeside og 81 seere deltog (i det følgende refereret til som Internetbesvarere). Det vigtigste mål med spørgeskemaet var at finde ud af, hvad disse seere opfatter som godt og dårligt i en undertekst, og hvilken kanal, de synes, er den dårligste rent undertekstningsmæssigt. Projektgruppen fortolker de adspurgtes forslag til gode og dårlige undertekster, og besvarelsen af Top Fem, 21 som kritikpunkter. Ganske som forventet viste spørgeskemaerne, at hovedparten af de adspurgte læser underteksterne enten som hjælp eller støtte, hvilket viser, at underteksterne har indflydelse på seere. Derimod har kun 90 (60%) givet deres bud på en Top Fem, hvilket muligvis indikerer, at mange ikke er opmærksomme på nogen forskel i kvaliteten på kanalerne. Men de der har besvaret denne del af spørgeskemaet har med en 79 procent majoritet placeret TvDanmark som den dårligste kanal. På dette punkt er de altså enige med de professionelle. Men hvorvidt det -som før nævnt- er pga. den megen negative omtale TvDanmark har i øjeblikket, eller om det er fordi, de virkelig ser en markant forskel på TvDanmark og de andre kanaler, kan spørgeskemaet desværre ikke vise. Det er dog værd at notere, at de engelskstuderende og Internetbesvarerne står for 88% af besvarelserne af Top Fem, hvilket siger noget om, at de er mere opmærksomme på forskelle på kanalers kvalitet end de to andre grupper. 17 Fra Cosbys Otium: They ll never believe I was a Pips. Pips er Gladys Knights backing group (Gladys Knight and the Pips) og oversætteren valgte at oversætte det til juhu-pige, da han ikke regnede med, at seerne kendte the Pips. 18 Se bilag 6 for uddelte spørgeskema og bilag 7 for udlagte spørgeskema. Se endvidere bilag 8 for kritik af og overvejelser om spørgeskema, og endelig bilag 9 for spørgeskemadata. 19 TvDanmark2 s primære målgruppe er seere i alderen 19-40, mens TvDanmark1 s er i alderen (Disse tal har vi fået i en samtale med Ole Werner fra TvDanmark) De adspurgte skulle svare på, hvorvidt de finder forskelle på kvaliteten af de danske tv-kanalers undertekstning, og i så fald placere dem i en Top Fem med den bedste kanal øverst. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 11 af 39

12 I udfyldelsen af tilfredshedstabellen 22 afviger de engelskstuderende og Internetbesvarerne endnu engang fra de to andre grupper ved, at de er mere negativt indstillede overfor kvaliteten af danske undertekster. Se figur 1. Tilfredhedstabellen fordelt på de adspurgte besvarelserne i % Eng.stud. Stud. Kunde & Co. Internet figur 1 En samlet oversigt viser, at hovedparten af de adspurgte mener, at de danske undertekster er 'lige på vippen', men hældningen af figuren er dog signifikant imod det utilfredse. Se figur 2. besvarelse i procent Tilfredshedstabellen samlet samlet figur 2 Hvor der er tydelige forskelle i det ovenstående på engelskstuderende og de to andre grupper, er der i kritikpunkterne mange ligheder. Se nedenstående tabel. (Kritikpunkterne er placeret i 'rangorden' efter hyppigheden, tallene i parentes viser hyppigheden i procent, dvs. ud af 181 adspurgte mente eksempelvis 27,2 %, at pointen skal reddes). Se evt. bilag Se venligst spørgeskema. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 12 af 39

13 De adspurgte vil ikke have: Men de vil have idiomatisk ukorrekthed pointen reddes (27,2%) (23,8%) stavefejl (22,5%) rytme og god kodning (21,2%) sjusk (17,9%) at stemningen og sprogtone fanges (20,5%) alt oversat (16,6%) sproglig kompetence (16,6%) navne oversat (12,6%) alt oversat (15,9%) De adspurgtes kritikpunkter. Tabel 3. Udover at der er en bred enighed blandt de 100 adspurgte og 81 internetbesvarere på spørgsmålet om, hvad der skal til (og hvad der ikke skal til) i undertekster, før de får kvalitetsstemplet, er der mange af de samme kritikpunkter, vi så hos de professionelle tekstere. Der er sågar flere (11), der - ligesom Niels Søndergaard- kommenterede, at en god undertekst er en, man ikke lægger mærke til. Ønsket om at pointen reddes, at der er en jævn rytme, hvor kodningen følger billedklippene, at stemningen og sprogtonen fanges, er nogle af de punkter, der går igen mange steder hos både de professionelle tekstere og de adspurgte. Derimod må direkte oversatte idiomer, stavefejl og sjusk ikke forekomme i en undertekst. I 181 besvarelser kan det dog ikke undgås, at der er uenigheder. Det kan fx ses på spørgsmålet om eksponeringstid; nogen vil have mere oversat og dermed have teksterne på skærmen i kortere tid, mens andre vil have mindre oversat og dermed have teksterne på skærmen i længere tid. Det viser med al tydelighed, at der er forskel i de adspurgtes læse- og forståelseshastighed; jo mere bekendt man er med sproget, der tales, jo mindre tid bruger man på at læse og forstå den oversatte tekst. Ydermere ses eksempler på, at nogle ønsker kreativitet, mens andre ikke vil have 'smarte forsøg på jokes'. Det viser, at det er nødvendigt at ramme målgruppen, både hvad angår eksponeringstid, sprogbrug (gammelt vs. nyt) og stemning (fx kreativitet vs. simple oversættelse), i hvert fald hvis kanalen skal fremstå som en kvalitetsbevidst station. Tages der højde for forskellen i besvarelserne, i en ellers forventet homogen gruppe adspurgte, er det let at formode, at resultaterne ikke ville have været de samme, hvis vi havde spurgt en gruppe hjemmegående forældre, som nyder at se Glamour. De er måske tilfredse, bare der står noget? En god undertekstning er en kombination af mange faktorer, 23 men ukritisk kan man sige, at det vigtigste er, at seere får en positiv oplevelse ud af det. Har et program en kernegruppe af seere - Cathrine Park og Kristian Fischer - side 13 af 39

14 som fx Glamour- og er de mere eller mindre ligeglade med kvaliteten af underteksterne, eller ikke speciel opmærksom på den, kan TvDanmark eller andre kanaler udfra et økonomisk synspunkt tillade at bruge mindre tid og midler på et sådant program. Kvaliteten bliver måske ikke så god, men de seere, der tænder for fjernsynet hver dag for at se deres yndlingsprogram, fortsætter med det uanset kvaliteten. Ingen vil klage over kvaliteten i et sådant tilfælde med undtagelse af den flygtige 'professionelle' seer, der tilfældigvis kommer forbi fjernsynet en formiddag. Set i et andet perspektiv nævner Kirstine Baloti i sit debatoplæg til kulturministeriet, at ikke mange seere klager over kvaliteten, fordi "de tror bare, det er dem, der er dumme."(baloti:2000b). Undersøgelsen viser dog, at de adspurgte har meget på hjerte, og at de ikke er bange for at nævne et væld af kritikpunkter. 3. Tekstningens teori 3.1. Definition Som oversættelsesform er tekstning helt unik. Det er den eneste type, hvor et overvejende mundtligt forlæg gengives i skriftlig kondenseret form. Og kun ved tekstning bibeholdes originalen. Derudover er det tekstningen, der bestemmer publikums læsetid i modsætning til andre skriftlige oversættelser, hvor det jo er læseren selv, der bestemmer. Desuden eksponeres teksterne samtidig med dialogen. Den oversatte dialog indgår da i et komplekst udtryk i billedmedierne, hvor ikke-sproglige faktorer fra både billed- og lydside spiller en stor rolle. Således kan tekstning kort defineres som en skriftlig, tilføjet, flygtig, synkron form for billedmedieoversættelse. Tekstning har dog også fællestræk med oversættelse generelt, når der er tale om oversættelsesproblemer. Men ovenstående definition taget i betragtning, er det klart, at problemerne ikke altid har samme omfang, men at der for tekstning er nogle yderligere mediespecifikke faktorer, der spiller ind. 23 Se venligst Cathrine Park og Kristian Fischer - side 14 af 39

15 3.2. Specifikt for tekstning I denne fremstilling er tekstning interlingval tekstning, 24 dvs. tekstning fra programmets sprog, der udover at skifte sprog også skifter form i og med, at der oversættes fra tale til skrift. Denne tekstning er således diagonal, hvorimod fx en skriftlig oversættelse er en parallel tekstning, der skifter sprog men ikke form. For både tekstning og skriftlig oversættelse gælder det selvfølgelig om at formidle et budskab, dvs. originalteksten/talen skal analyseres og derefter afkodes. Den monosemiotiske teksttype 25 er den type, en litterær oversætter oftest beskæftiger sig med oversætteren har kun det trykte ord at holde sig til, hvilket kan sætte sine begrænsninger, når oversætteren skal tolke forfatterens signaler. Teksteren, derimod, arbejder med et polysemiotisk værk, hvor lyd- og billedside kan give støtte, når originalen skal formidles. Samtidig kan man dog også sige at ved blot at tilføje et element teksten og ved at bibeholde originalen, er det nemmere at opdage, hvis oversættelsen slår fejl. En oversættelsesform følges altså af nogle rammer, og de begrænsninger, der gør sig gældende for tekstning, skal nu tages i betragtning Begrænsende faktorer Undertekster er som defineret flygtige: De læses mens programmet/filmen kører og er derfor underlagt nogle tidsmæssige begrænsninger. Dels skal de køre synkront med talen, dvs. deres indog udtid afhænger af, hvor hurtigt der tales, hvem der siger hvad og hvornår, og hvor meget der siges. Ved hurtig tale afløser teksterne hinanden, men kører talen ikke ud i ét, dvs. ikke er præget af hurtig replikskifte, men har længere pauser imellem sig, afhænger tidsfaktoren af, hvor hurtig oversætteren regner med, at seernes læsehastighed er. Generelt regner man med 10 anslag pr. sekund, således at en fuld dobbeltlinjet tekst står på skærmen i 5-7 sekunder og en fuld enkeltlinjet tekst i 3 sekunder. 26 Desuden spiller billedklippene ind i tekstens eksponeringstid, for normalt siger man, at en tekst aldrig må hænge ind over et billedklip med nogle få billeder. I en hurtigt krydsklippet dialog kan det selvfølgelig være svært at holde replikkerne inden for klippene, og det er ofte bedst at slå teksterne sammen i tolinjers tekster og så kun tage hensyn til hvert andet billedklip. 24 I modsætning til betegnelsen intralingval tekstning om tekstning på programmets sprog, der skifter form, men ikke sprog og er en såkaldt ortogonal tekstning. (Lindberg:1992,190). Det efterfølgende om tekstning er i øvrigt, hvor intet andet er anført, baseret på (Gottlieb:1998). 25 En monosemiotisk tekst udtrykker sig via én kanal (fx bøger) hvorimod polysemiotiske kommunikerer via flere samtidige audiovisuelle udtrykskanaler. (Fx film og tegneserier). 26 Der gælder selvfølgelig nogle undtagelser fra den såkaldte seks-sekunders regel : Jo mere genkendeligt det sprog, der skal tekstes, er, des kortere kan man tillade sig at eksponere sine tekster. Meget præcist placerede og korte tekster tåler også Cathrine Park og Kristian Fischer - side 15 af 39

16 Da teksten står i billedet, gælder der desuden nogle pladsmæssige begrænsninger. De anlæg, der overvejende arbejdes på, kan rumme omkring 35 anslag pr. linje. Tidsfaktoren samt antallet af anslag resulterer derfor i, at tekstning ofte bliver kondenseret i forhold til originaldialogen. Ved fx et kulturbundet oversættelsesproblem er der i tekstning normalt hverken plads eller tid til at forklare, og ved hurtig tale er der nogle gange hele elementer, der må udelades. De enkelte løsninger en oversætter vælger i sådanne tilfælde, vil projektgruppen komme nærmere ind på i afsnittet omkring oversættelsesstrategier (3.4.) og i analysen af Spin City Sladreeffekten Som før nævnt kan billed- og lydside give tekstningen støtte, når et budskab skal formidles, men netop fordi underteksterne tilføjes det originale tv/filmbillede, opstår det, der kaldes sladreeffekten. Sladreeffekt fra billedsiden kunne fx være gestik, mimik, genstande, tekst (i form af skilte) og sladreeffekt fra lydsiden er bl.a. dialogen dette afhænger naturligvis af seernes kendskab til dialogens sprog, eller hvor nært beslægtede dette sprog og seernes eget sprog er. Sladreeffekten fra lydsiden kunne også være i form af musik eller lydeffekter. Sladreeffekten kan både gøre fx kulturbundne oversættelsesproblemer større eller mindre. Bliver der eksempelvis i forbindelse med en joke nævnt et navn eller et begreb, der på målgruppesproget er total ukendt, vil oversætteren måske vælge at ændre navnet for at opnå den ønskede effekt (latter), selvom seerne udemærket kan høre, at det ikke er dét, der bliver sagt i dialogen. Nogle gange må teksteren ligeledes fravige en ellers god oversættelsesstrategi pga. sladreeffekten. Et typisk eksempel er, hvor en heltinde er faldet af hesten, og helten kommer ilende til og spørger ængsteligt: Are you all right? Hun retter på ynderne og svarer nikkende: Yes. På dansk hedder det: Kom du noget til? Og svaret: Nej. Men det går jo ikke i dette tilfælde, da den uheldige rytter dels nikker og dels svarer yes. Yes kan altså ikke oversættes med nej, da dette ikke ville harmonere med hverken billed- eller lydside, og man må finde en anden løsning. (Evt. Er du uskadt? Ja. ). Samtidig kan sladreeffekten også bevirke, at et oversættelsesproblem helt forsvinder, hvis fx den genstand, der tales om, findes i billedet. At et problem helt kan forsvinde, hænger sammen med begrebet redundans. Redundans findes inden for dialogen i form af gentagelser, som især præger det spontane talesprog. Hvis noget nævnes ofte, kan det således være acceptabelt at udelade dette element. Redundansen kan også findes i dialog + billede eller dialog + lyd (eller begge dele), dvs., et udsagn vil ofte være ledsaget af gestik, mimik eller markant prosodi. Forhold der gør, at teksteren har mere at støtte sig til i forsøget på at lave en vellykket tekstning. kortere eksponering. Usædvanlig lange ord eller fakta-rige ord kræver ekstra læsetid, det samme gør dårligt opstillede og opdelte tekster. (Lindberg:1992,2). Cathrine Park og Kristian Fischer - side 16 af 39

17 Vellykket tekstning Skal man afgøre, om en tekstning er vellykket, er det ikke nok at sammenligne originaldialogen med en række af undertekster. Dét at sammenholde tekst med tekst kan man kun gøre ved skriftlig oversættelse. Ved tekstning sammenlignes summen af tre synkrone udtryk (billede, dialog, tekst) med de oprindelige to. Man skal altså kigge på den tekstede version i sin helhed, og hvorledes originalversionens betydningsindhold er blevet formidlet. Kort sagt er harmoni dét barometer, hvorefter man kan måle tekstningens vellykkethed. Men da der er temmelig stor forskel mellem den mundtlige og skriftlige form af samme sprog, er der naturligvis nogle faktorer ved det talte sprog, der vanskeliggør denne harmoni, når sproget skal omkodes dvs. omsættes til det strukturerede skriftsprog. Talesprog er ofte implicit, hvilket betyder, at ting og situationer tages for givet, når de talende kender hinanden, og for at give teksten mening er den skriftlige gengivelse derfor nødt til at udbygge talesproget. Derudover er det spontane talesprog præget af mange pauser, afbrydelser, uafsluttede sætninger, selvmodsigelser og situationer, hvor personer taler i munden på hinanden. Forhold der kan være svære at overføre til skrift uden at forvirre seeren, og for at undgå, at dialogen får en ugrammatisk sproglig form, er det således nødvendigt at foretage et kodeskift. Når man skal vurdere harmonien i det færdig-tekstede produkt, er der visse kriterier, der gerne skulle imødekommes: På det sproglige plan er en vellykket oversættelse, den der formår at formidle originalbudskabet således, at det væsentligste bevares og integreres i modtagersproget. (Dollerup:1999,99). Da der foregår en kommunikation imellem to kulturer, skal oversætteren, som nævnt ovenfor, både kunne beherske SL og TL 27 samt kende til begge kulturer. I tilfældet med moderne engelsk- og dansk kultur er der ikke den store forskel, men derimod adskiller sprogenes opbygning sig dog ofte både strukturelt og stilistisk. Tag fx den danske distinktion mellem formel og uformel tiltaleform: De og du, som kan være problematisk at gengive på engelsk, der jo kun opererer med you. De to sprog adskiller sig også semantisk, og kopierer oversætteren SLtegnsætning til TL-oversættelsen, kan det i værste tilfælde lede til en fordrejning af den oprindelige mening. Et godt eksempel på dette finder man hos Dollerup (1999,89): However, we could find nothing else to do, bliver, med et engelsk- inspireret komma, ændret fra en konstatering om fortiden til et spørgsmål der gælder nutiden: Imidlertid, kunne vi ikke finde på noget andet at lave. Bortset fra forkert tegnsætning virker stavefejl naturligvis også meget forstyrrende. At en oversættelse er grammatisk korrekt, er således alfa og omega for god kvalitet. Derudover er det også vigtigt, at oversætteren har fanget ordspil og idiomer faste udtryk hvis ord har én betydning hver for sig men i sammenhæng skifter karakter. Tag fx det velkendte idiom for regn, der vælter ned: It is raining cats and dogs. Her ville en direkte oversættelse blive 27 SL: Source Language/Originalsprog. TL:Target Language/Målgruppesprog. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 17 af 39

18 komplet meningsløs: Det regner katte og hunde. Og forhåbentlig ville en given oversætter, der af en eller anden grund ikke kender idiomet, hurtigt indse, at der er tale om en etableret frase og i stedet bruge det tilsvarende idiom på dansk: Det regner skomagerdrenge. Er der derimod ikke tale om tilfælde med sammenlignelige idiomer, gælder det for oversætteren om at gennemskue idiomet og via sin målsprogskompetence løse det på bedste vis. At den rigtige sprogtone rammes, er desuden et vigtigt kriterium for en vellykket tekstning, især for programmer hvor sproget er i centrum, såsom sit-coms ('situation comedy'; komedieserie med dåselatter), hvorimod det for faktaprogrammer er af større betydning, at de rigtige termer er taget i brug. Men for at tonen ikke skal blive for fremmed, skal det oversatte samtidig være noget målgruppen kan forholde sig til, dvs. i tilfældet med tekstning af Spin City, skulle replikkerne gerne være nogle, man typisk genkender hos danskere. Andre vigtige kriterier er derudover, at al tekstningsværdig dialog er kommet med (herunder skilte, billedtekster og sange hvis de har betydning for konteksten), samt at der er blevet oversat dét, der faktisk siges. (For talesproget kan ofte være utydeligt). Med hensyn til en præcis og mundret oversættelse gælder der naturligvis visse undtagelser. (jf. Sladreeffekten afsnit ). Desuden er det vigtigt, at dialogen er handlingsvenlig. Den røde tråd skal være bevaret, således at hver tekst kan læses som en afrundet helhed, og er en mening så lang, at den ikke kan rummes i én tekst, deles den op i flere ved hjælp af bindestreger på et sætningslogisk sted. Prøv fx at sammenligne følgende eksempler: 28 1.Eks. Jeg ved, jeg lovede at tage med 2.Eks. Jeg ved, jeg lovede at tage medmen tænk hvis- -der er en ballademager -men tænk hvis der er en ballademager blandt publikum? Eller en aktivist? blandt publikum? Eller en aktivist? Ganske som inddelingen af dobbeltlinjede tekster er det logisk at dele mellem fx hoved- og bisætning, eller i hvert fald således at hver enkelt tekst rummer en klar mening i sig selv, og af denne grund er første eksempel ikke en god løsning. Dette hænger faktisk også sammen med det visuelle udtryk om teksten er læservenlig, dvs., let at opfatte med ikke alt for kringlede ord, men sætningskonstruktionen klar og tydelig. Dårligt opstillede og opdelte tekster kræver nemlig ekstra læsetid. 29 En dialog er desuden handlingsvenlig, når den ikke røber for meget for hurtigt. Dvs., pointen til en joke eller morderens navn i en spændende krimiserie skal altså først stå på skærmen, når det 28 Eksempel taget fra Spin City 63, linje Cathrine Park og Kristian Fischer - side 18 af 39

19 bliver sagt. Dette afhænger dels af en god dialogopdeling, men også af en god cueing. Teksteren og cue eren skal altså have en god forståelse for hinandens arbejde. Teksteren skal have opdelt dialogen logisk, der ligeledes passer med tid/plads, så cue eren nemt kan sætte ind- og udtiderne på, dvs., cue eren skal kunne formå at sætte sig ind i teksterens tankegang. En god og præcis cueing har stor betydning for det visuelle udtryk. En cueing der generelt hænger ind over for mange billedklip går på tværs af programmets rytme, og i stedet for at være noget man egentlig ikke burde lægge mærke til, bliver teksterne en forstyrrende og stressende faktor Genre Udover at overveje de ovennævnte mediespecifikke faktorer, er det også vigtigt for teksteren at gøre sig klart, hvilken genre der er tale om. Idet der i tv-programmer forekommer mange forskellige slags dialoger - selv i samme program kan dialogerne variere - og en tekster ikke skal stille sig tilfreds med en bestemt reduktionsfaktor, er der en tendens til at nogle tv-genrer kræver større kondensering end andre. Der kan opstilles tre kategorier af genrer, som der typisk skelnes imellem: I genrer som nyheder, dokumentarprogrammer og sport er det sprogets indhold, det handler om, og således er det begivenheden, der er i centrum. I genrer som spillefilm, shows og portrætudsendelser er det den sproglige form, der har afgørende betydning i beskrivelsen af den talendes personlighed, og mennesket er derfor i centrum. Den sidste kategori er den genre, Spin City hører ind under, nemlig satire og komedieserier. Sprogets udtryksside har her størst betydning, og fænomener som ordspil, allusioner, rim og sproglig rytme er en stor del af programmets eksistensberettigelse. Efter en kategorisering af genren er det således muligt for os at se, hvilke overordnede mål en tekster skal have, såfremt der er behov for reduktion i programmet. I kategori 1 er det informationen, der skal tages i betragtning, mens det i kategori 2 er sprogtonen, der skal rammes. I kategori 3 er det den sproglige pointe, der skal reddes, fx er skæve løsninger at foretrække frem for beskæring. 29 Der kan naturligvis være vanskelige tekster, hvor meningen skal presses ind på de 70 anslag, og da er meningen vigtigere end æstetikken. Man må så give teksten en lidt længere eksponeringstid. (Lindberg:1992,2 og 4) Cathrine Park og Kristian Fischer - side 19 af 39

20 3.4. Oversættelsesstrategier Ækvivalens I modsætning til det traditionelle ideal om identisk oversættelse, hvor oversættelsen skulle være en tro kopi af originalen og kun adskille sig ved at være på et andet sprog, begyndte man i 1960 erne at indse, at det var umuligt at matche to sprog fuldstændigt. (Pedersen:1994,56). I stedet søgte man en ækvivalent måde at oversætte på, og den amerikanske bibeloversætter E.A. Nida skelnede mellem formel ækvivalens (=en tekstnær og SL-tro oversættelse) og dynamisk ækvivalens, som generelt bare refereres som ækvivalens. Nida gik selv ind for denne ret TL-orienterede type, hvor originalens budskab tilpasses målgruppen. Mange har dog sat spørgsmålstegn ved, om man kan bruge et præcist og absolut begreb som ækvivalens om noget så upræcist og relativt som oversættelse: The trouble is of course, that one cannot define general, objective criteria for equivalence, but only argue from case to case. This has led to a tendency from the so-called manipulative school and others to dismiss the whole idea of equivalence but the fact remains that a very important criterion when assessing a translation is to ascertain how well it reflects the original. (Pedersen:1994,56). Ækvivalens eller ej, når man oversætter, er der altså ikke tale om, at man bruger én strategi hele bogen eller tv-programmet igennem, men at man derimod kan vælge og veksle mellem flere strategier Definition af oversættelsesstrategierne Flere teoretikere har opstillet oversættelsesstrategier. I sin afhandling: Kulturbundne problemer ved tekstning refererer Birgit Nedergaard-Larsen til Vinay og Darbelnets syv strategier samt til Hervey og Higgins strategier specielt for det, de kalder kulturel transponering. (Nedergaard-Larsen:1992). Nedergaard-Larsen understreger dog, at disse kategorier ikke altid er nok til at løse alle kulturbundne problemer, men at oversætteren ofte er nødt til at forklare eller tydeliggøre noget kulturspecifikt af hensyn til seerne, dvs. foretage en eksplicitering. Da Nedergaard-Larsen kun fokuserer på strategier ved kulturbundne problemer, er det i projektets analyse af Spin City relevant at gå ud fra de ti strategier, som Gottlieb har opstillet i Tekstning Synkron Billedmedieoversættelse, idet han bl.a. også, som en konsekvens af seernes læsehastighed, har Cathrine Park og Kristian Fischer - side 20 af 39

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere?

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? Et speciale om dansk tekstning af amerikansk humor Navn: Tina Henriksen Friis Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Uddannelse: Cand.ling.merc

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr.

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Hvad skal der ske Ingen engelsk i uge 32, da onsdag er Opstartsdag for hele skolen. Uge 33

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere