SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1.1 Indledning Problemformulering Fremgangsmåde 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1.1 Indledning 1 1.2 Problemformulering 2 1.3 Fremgangsmåde 2"

Transkript

1 SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1. Introduktion Indledning Problemformulering Fremgangsmåde 2 2 Oversættelser vi elsker at hade De professionelle tekstere Ud med sproget (konsekvens af sprogsjusk) Kritik og opsummering af kritik De adspurgtes kritikpunkter 8 3 Tekstningens teori Definition Specifikt for tekstning Begrænsende faktorer Sladreeffekten Vellykket tekstning Genre Oversættelsesstrategier Ækvivalens Definition af oversættelsesstrategier 16 4 Spin City Facts Analyse af Spin City Strategier Spin City under luppen 25 5 Konklusion Litteratur Redegørelse for materialesøgningsprocessen 30 Cathrine Park og Kristian Fischer - side 1 af 39

2 1. Introduktion 1.1. Indledning Der er sket meget siden den første danske oversættelse af Biblen i det 16. århundrede. I dag er oversættelse brugt i et langt større omfang og er efterhånden blevet en aktivitet, vi ikke kan komme udenom. Når vi læser manualen til den nye Nokia mobiltelefon, når vi går i teateret for at nyde den nye opsætning af Lès Miserables, når vi læser ugebladene, eller når vi blot hygger os med vennerne over en kop te med det afsnit af Glamour tonende frem på skærmen, er vi afhængige af oversættelser af informationer, der oprindeligt er formuleret på et fremmed sprog. Der findes nu mere end ti kanaler 1, der tilbyder danske undertekster af programmer med primær engelskamerikansk oprindelse, og sammenholder vi det med den tid, den gennemsnitlige danske seer bruger foran fjernsynet (næsten tre timer om dagen), 2 er undertekster langt de mest læste oversættelser i Danmark. De er samtidig også de mest diskuterede oversættelser. Det skyldes hovedsageligt, at de bliver præsenteret simultant med det originale sprog og er derfor ekstra udsat for den opmærksomme seer. Derfor er det ikke overraskende, at visse seere reagerer på fejl i underteksterne, og på Internettet er der ligefrem blevet dedikeret hjemmesider til de såkaldte bøffer. 3 Selvom mange af disse bøffer fagligt set er nogle store fejl, er de dog altid ufrivillige humoristiske indslag. Nedenstående tabel viser tre eksempler på bøffer fundet på Internettet: I'm screwed He caught her redhanded Role model Jeg har en skrue løs Han fangede hende med røde hænder Rollemodel Bøffer. Tabel 1. 1 DR1, DR2, TV2, TV3, 3+, TvDanmark1, TvDanmark2, Kanal København, BBC, BIO+, Animal Planet, Discovery, National Geographic Channel, TV timer 40 minutter om dagen i 1999, ifølge medieforsker på DRTV Flemming Hedegaard-Larsen. Gottlieb udregnede den samlede tekstlæsning til 31,01 minutter ud af 2 timer 32 minutter. (Gottlieb:1997,151) Cathrine Park og Kristian Fischer - side 2 af 39

3 Men de sidste måneders intense debat i medierne (Internettet og Berlingske Tidende), 4 med FBO i spidsen, har vendt den afslappede stemning overfor fejl i underteksterne til en mere aggressiv af slagsen. Kritikken har været rettet mod de kommercielle kanaler og især TvDanmark, der efter oprettelsen af TvDanmark 2 i februar 2000 har fordoblet antallet af sine engelske/amerikanske programmer undertekstet til dansk Problemformulering Dette projekt vil fastslå igennem en analyse af seks tilfældigt valgte afsnit af Spin City fra TvDanmark, hvorvidt kritikpunkterne fremsat i medierne af FBO med flere og i de af projektgruppen uddelte og på Internettet udlagte spørgeskemaer, har faglig dybde og relevans i forhold til Spin City. Det er projektgruppens hypotese, at kritikken har teoretisk faglig dybde, men at debatten ikke har formået at belyse problemet tilstrækkeligt bredt og i rette kontekst. Dermed risikerer kritikken at miste relevans, bliver uinteressant for interessenter (seere, tekstere, tekstningsfirmaerne og TvDanmark) og svær at reagere på for TvDanmark og deres tekstningsfirma Broadcast Text. Projektgruppen vil placere kritikken i rette kontekst for at sikre relevansen og gøre den konstruktiv og operationel for TvDanmark. Desuden vil projektgruppen stille sig betænkelig overfor kritikkens generelle natur, idet den rettes mod TvDanmark som helhed, og placerer oversætterne på kanalen som lige dårligt kvalificerede. Analysen af Spin City vil vise, hvorvidt den mest sete komedieserie på TvDanmark 6 har undertekster, der kan betegnes som værende af ringe kvalitet. 1.3 Fremgangsmåde (Afsnit 2. Oversættelser vi elsker at hade) Først diskuteres de generelle kritikpunkter fra FBO, tekstningsfirmaet Titlevision med Niels Søndergaard i aktørstolen, den intense debat i Berlingske Tidende vedrørende det engelske sprogs indflydelse på dansk og endelig fra spørgeskemaerne. (Afsnit 3. Tekstningens teori) TvDanmarks gennemsnitlige daglige sendeflade er 37 timer 2 minutter, hvoraf 27 timer 18 minutter (74%) består af engelske/amerikanske programmer. Se bilag 1. 6 Ifølge Ole Werner fra TvDanmark er Spin City og Frasier de mest sete komedieserier på TvDanmark med gennemsnitlig hhv og seere. Se bilag 2. (tabel 1.). Cathrine Park og Kristian Fischer - side 3 af 39

4 Dernæst præsenteres en gennemgang af teorien bag undertekstning, som vil danne basis for vores analyse af Spin City. (Afsnit 4. Spin City) Analysen vil fokusere på de tolv oversættelsesstrategier, hvor teksterens forskellige løsningsmodeller diskuteres. Og Spin City vurderes dels udfra tekstningsteorien samt udfra de generelle kritikpunkter fremsat i afsnit 2. (Afsnit 5. Konklusion) I projektets konklusion fastsætter projektgruppen, hvorvidt Spin City er vellykket og overvejer fremtidige retningslinjer for TvDanmark/Broadcast Text. 2. Oversættelser vi elsker at hade 2.1. De professionelle teksteres kritikpunkter At tekste er et utaknemmeligt job. Det er sjældent pragtredningerne, teksterne bliver husket for, snarere de fejl de laver. Vi lægger som regel først mærke til underteksterne, når der er tydelige bommerter i form af oversættelsesfejl, stavefejl eller manglende oversættelse. Det kan den rutinerede tekster Lasse Schmidt tale med om: "Jeg oversatte eksempelvis Apollo 13. Den var fyldt med rumfartsudtryk og hamrende svær, så jeg mistede overblikket og kom til at skrive minutter et sted hvor der skulle stå timer. Jeg ved godt, hvad forskellen på minutter og timer er. Men det er det eneste, jeg hører for!" (Press:1999). Niels Søndergaard, direktør for Titlevision og tekster med over 500 film bag sig, har også været turen igennem og har, efter 17 års arbejde, indset, at "den gode oversættelse er den, man ikke lægger mærke til." (Press:1999). Trods den altid store gruppe af folk, der med glubsk appetit afventer ethvert fejltrin begået af teksteren, er der ifølge FBO omkring 180 beskæftigede i branchen, og tallet er stigende. Grundet de mange kanaler, der efterhånden tilbyder danske undertekster, kommer der flere tekstere for hver dag - men mange af dem har ingen relevant uddannelse indenfor oversættelse. Og det er et problem, mener formanden for FBO, Kristine C. Baloti: Cathrine Park og Kristian Fischer - side 4 af 39

5 "I dag kan man få tekstningsprogrammer for en tiendedel af prisen. Som en uheldig følge heraf kan enhver slå sig ned som tekster." (Baloti:2000a) "Vi [FBO] forestiller os en form for prøve/eksamen ved en højere læreanstalt, som giver den kvalificerede arbejdskraft ret til at kalde sig 'autoriseret billedmedieoversætter'." (Baloti:2000b). Da forskellige tekstningsfirmaer vælger tekstere udfra forskellige kriterier, og der mangler en egentlig uddannelse indenfor denne branche, 7 kan det være svært at forvente en ensrettet tekstningsstandard, og disse nye tekstere, der kommer ind i branchen uden de store pris- og uddannelsesmæssige omkostninger er, ifølge Baloti, ikke kvalificerede til at tekste: "Ikke nok med, at disse oversættere [ukvalificerede oversættere, der leverer et billigt og fejlbehæftet produkt] ikke kan engelsk, de kan heller ikke dansk. De har et dårligt ordforråd og får ikke nuancerne med i oversættelsen." (Eising:2000). Thomas Harder, formand for Litteraturrådet, deler den samme mening og udtaler i forbindelse med spørgsmålet om forbedring af kvaliteten, at "det kræver, at tv-stationerne er villige til at betale for at lade deres oversættelser udføre af veluddannede professionelle, og ikke - som det synes at være tilfældet på flere af de kommercielle kanaler - af mere eller mindre uuddannede amatører." (Harder:2000). Harder pointerer, at de dårlige tekstere og undertekster findes på de kommercielle kanaler, og placerer altså DR og TV2 på den grønne gren. (Harder betegner ikke TV2 for en kommerciel kanal). Ifølge Baloti har kvalitetstjekket på de andre kanaler fået kniven, og hun indkredser dermed sin kritik omkring enkelte kanaler og deres undertekster. Men hvor Baloti trods alt opretholder en vis faglig neutralitet overfor sine kollegaer på de kommercielle kanaler, er Niels Søndergaard ikke så diskret i sin kritik. Han udpeger TvDanmark som syndebuk for underteksternes kvalitetsmæssige nedgang og begrunder sit valg således: "At angribe TvDanmarks tekstningspolitik offentligt er noget, jeg længe har overvejet, fordi det er tvingende nødvendigt, at 'nogen' gør det. Der har naturligvis været skriverier mange steder om den ringe kvalitet, og folk i al almindelighed snakker da hele tiden om det." (Søndergaard:1999a). Det er hans opfattelse, at en drastisk nedskæring i lønnen hos TvDanmarks tekstere 8, da kanalen valgte at bruge tekstningsfirmaet Broadcast Text i januar 1999, sorterede de kvalificerede tekstere fra, og resultatet deraf kan ses ved en tydelig kvalitetsforringelse på kanalen. (Søndergaard:1999b). 7 Et forsøg på en målrettet uddannelse er blevet etableret af Center for Oversættelsesvidenskab og Leksikografi under Københavns Universitet, den etårige uddannelse i billedmedieoversættelse. Og ifølge Thomas Harder, formand for Litteraturrådet, vil Litteraturrådet senere på året udbyde et (pilot)kursus i billedmedieoversættelse. (Harder:2000). 8 Søndergaard nævner en nedgang på 50%. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 5 af 39

6 På Niels Søndergaards efterhånden travle hjemmeside har han iværksat en Internetbrugerundersøgelse, som den 11. maj viste, at ud af 1208 mennesker mente 34 procent, at TvDanmarks undertekster ikke var særlig gode, og 43 procent fandt dem totalt uacceptable. (Titlevision:2000a). Undersøgelsen viser, at undertekstning er et emne, folk interesserer sig for, men hvorvidt undersøgelsen er et sandt udtryk, for hvad de danske seere mener, er mindre sikkert. Den megen negative kritik af underteksterne er bestemt medvirkende til at give folk en mere negativ indstilling til kvaliteten, end den ellers ville være. 'Bøfsiden', specielt lavet til TvDanmarks fejl, er ligeledes med til at forhøje utilfredsheden blandt seerne -seere, som ikke har haft en holdning til det før. Og man kan ikke undgå at blive en smule påvirket af Niels Søndergaards introduktion til siden: "Da vi ikke ønsker er ['at'] hænge nogen enkeltpersoner ud, er kilderne ikke angivet (med undtagelse af TvDanmark, som p.t. er så langt ude i hampen, at de har fået særstatus med egen side)." 9 (Titlevision:2000b). Hvad ville resultatet af undersøgelsen mon være, hvis det eksempelvis var TV3, der havde egen 'bøfside' og blev sat i bås på samme måde? Sagt med andre ord, den aktuelle debat, samt diverse input fra tekstere om kvaliteten på TvDanmark, har påvirket stemningen i den negative retning. Niels Søndergaard er ikke den eneste, der har taget bladet fra munden og så eftertrykkeligt kritiseret sine egne kollegaer. Hans gode ven og kollega, Lasse Schmidt, har også taget del i debatten og udtaler i denne elegante vending, at "kvaliteten på TvDanmark er simpelthen for ringe. Hvis teksterne ikke har tid til at lave et ordentligt stykke arbejde, fordi lønnen er for lav, må de sgu da lade være med at arbejde for det skodfirma [Broadcast Text]. Har I ingen faglig stolthed?" (Schmidt:1999). Selvom der mangler saglighed i hans argument, er det et standpunkt mange professionelle tekstere har. Tekster Mette Curdt udtrykker sin harme over undertekstningens standard på denne måde: "Igennem de sidste ti år er priserne kun gået ned, og det bliver sværere og sværere at holde skansen, når tv-stationerne [TvDanmark, TV3, TV3+ og Discovery] bombarderes med fristende tilbud om tekstning til den halve pris fra nye firmaer, for hvem kvalitet er en by i Rusland og en tekster kan hentes ved det nærmeste busstoppested. Vedkommende behøver såmænd ikke engang at have været au pair i USA." (Curdt:1999) Ud med sproget (konsekvens af sprogsjusk) 9 Se bilag 3. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 6 af 39

7 Det er ikke de flygtige bøffer, Baloti kritiserer, men snarere: Fejloversættelser (hørefejl, manglende research, dårlige sprogkundskaber). Direkte oversættelser (anglicismer 10 /svecismer 11 ), som ikke er et udtryk for nogen decideret sproglig udvikling, men dels økonomiske sparehensyn, dels manglende kvalitetskrav. Fejlbefængt stavning/kommatering/grammatik, som har meget store konsekvenser for de unge. (Baloti:2000c). Det er alt sammen ting, der forstyrrer underteksten og det danske sprog. I Berlingske Tidendes debat, Ud med sproget, er det netop mediernes indflydelse på det danske sprog, der tages op til diskussion. En gennemsnitsdansker, også en dansk folkeskoleelev, ser to timer og 36 minutters TV dagligt, hvoraf en stor del er med danske undertekster. Mon ikke dette bidrager kraftigt til elevernes læsetræning? (Armstrong:2000). Ifølge Charlotte Armstrong (FBO) bliver undertekster stadig ringere, og hun understreger, at dette især er et problem for de unge i skolealderen, da teksternes sprogsjusk smitter af på dem. Eleverne er først ved at tilegne sig sprogkundskaber, 12 og i modsætning til den voksne seer er de nok ikke i lige så høj grad i stand til at vurdere om dét, de læser, er dårligt dansk. At sprogsjusk smitter og hurtigt breder sig kan resultere i at udtryk, man tidligere antog som ukorrekt dansk, efterhånden kan vinde indpas og etablere sig i det danske sprog. Et eksempel på dette finder vi netop i ordet rollemodel, direkte oversat fra engelsk role model, som blev præsenteret som en bøf i introduktionen. 13 Rollemodel er således ikke et ord, man på nuværende tidspunkt kan slå op i en ordbog, men da det snart er så almindelig anvendt, (vi så det sidst brugt af journalisten Cecilie Frøkjær i TV2 s Go morgen Danmark og i Søndagsavisen) 14, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved, om rollemodel er en egentlig bøf og i stedet se det som et tegn på det danske sprogs udvikling. Som ovenstående eksempel indikerer, er det ikke blot undertekster, der har indflydelse på vores sprog. Journalister og andre professionelle sprogbrugere (fx politikere), der optræder i medierne, har ligeledes stor indflydelse. I sit læserbrev pointerer Leif Nyholm, at dette er et problem, da dét dansk, der bliver praktiseret i medierne, generelt er elendigt, og medierne derfor 10 Direkte overførte vendinger fra det oversatte sprog, fx anglicismerne, hvor 'go for it' bliver til 'gå for det' og svecismerne hvor 'breakfast' bliver til 'frokost' (frukost). 11 Svecismerne kan bl.a. skyldes den såkaldte 'skabelontekstning', når et tekstningsfirma tager fx en svensk oversættelse og dækker den med dansk. 12 Danskkundskaber samt fremmedsprogskundskaber. 13 Role model, når der er tale om en person, er på dansk et forbillede. 14 Se bilag 4. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 7 af 39

8 burde gå forrest, når det gælder danskundervisning af deres journalister. Dog ser han den virkelige trussel mod det danske sprog som kommende fra alle de engelske/amerikanske ord og vendinger, der har sneget sig ind i sproget. (Nyholm:2000). I sammenhæng med denne engelske indflydelse, udtaler Baloti sin bekymring over de mange direkte oversættelser, der er stadigt stigende. Hun kommer med eksempler som go for it der bliver til gå for det og she s got a point til hun har et punkt. (Baloti:2000b). Eksempler, hun mener, er nogle af kendetegnene for en discounttekstning. Som i tilfældet med rollemodel kunne man forestille sig, at disse anglicismer med tiden bliver accepteret. 15 Der er altså tale om en naturlig udvikling af sproget, som selv ikke formanden for FBO kan stoppe. Udviklingen sker nemlig ikke kun via medierne, men også via folks indbyrdes påvirkning af hinandens sprog. Før tv og dårlige tekster udviklede sproget sig også, og en udvikling betyder ikke nødvendigvis det danske sprogs forfald Kritik og opsummering af kritikken Da kritikken af TvDanmark og kanalens tekstningskvalitet kommer fra mange sider og i vidt forskellige former, er det nødvendigt at placere kritikken i rette kontekst, for at sikre relevansen og gøre den konstruktiv og operationel for TvDanmark og interessant for interessenterne. Kritikken bliver delt op i de følgende punkter: personlige samfundsmæssige konkrete og operationelle De personlige kritikpunkter mod TvDanmark fra Titlevisions direktør Niels Søndergaard og Lasse Schmidt kan, om ikke andet, bruges til at illustrere den hadske stemning, der findes imellem nogle tekstere og TvDanmark/Broadcast Text. Kritikken er ukonstruktiv og mangler relevans, og er medvirkende til at øge distancen mellem Broadcast Text og kritikere. Det er svært for TvDanmark af medvirke i debatten, når kritikken ligger på dette niveau. I sin kritik bevæger Søndergaard sig dog også ind på den samfundsmæssige del af kritikken, idet han siger, at det er 'tvingende nødvendigt at kritisere' TvDanmark og kanalens lave undertekstningskvalitet. Projektgruppen stiller sig kritisk overfor denne påstand. Hvorfor er det tvingende nødvendigt? Er det TvDanmarks opgave at varetage det danske sprog? Det er i FBO's interesse, at det danske sprog varetages (de har professionens standard højt på agendaen). Ifølge 15 Gå for det/den bliver allerede nu brugt visse steder i København. Det ses typisk i U.S. popkulturen, hvor skateboard/hip hop miljøet ser det som en leg/hobby af oversætte amerikanske udtryk til dansk, fx I m hanging out bliver til jeg hænger ud og a drive-by-shooting bliver til en kør-forbi-skydning. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 8 af 39

9 Søndergaard et al er de lave lønninger hos TvDanmark en væsentlig faktor i den ringe tekstningskvalitet. 16 En lav løn resulterer i et hurtigt og dermed sjusket tekstningsarbejde, da teksternes månedsløn skal opretholdes. Men TvDanmark er en kommerciel kanal, hvis formål bl.a. er at tjene penge, og derfor er økonomien en væsentlig faktor i overvejelserne om undertekstningerne, der udgør 74% af den samlede sendeflade. TvDanmark er selvfølgelig ikke interesseret i at miste kunder/seere pga. kvaliteten i underteksterne, men vil heller ikke bruge større midler end økonomisk nødvendigt. Kanalens mål er at levere ret kvalitet til ret pris i ret tid. TvDanmark er populær blandt de unge på trods af tekstningskvalitet hvem er deres kunder/seere og hvad er deres opfattelse af kvalitet? det er det, der er afgørende for TvDanmark. "Vi er til for at underholde i allerbredeste forstand. og den idealitet, jeg finder her, består i, at vi kan komme med nogle tilbud, som de andre ikke kommer med For vi laver det seeren gerne vil have, og hvis de ikke vil have det, tager vi det af. Hos os er seerne dommere." Paul Gazan, programdirektør på TvDanmark. (Kvist:2000). Et andet samfundsmæssigt kritikpunkt, der bliver opstillet, er spørgsmålet om en autorisation/certificering af tekstere. En certificering af tekstere ville sikre en ensrettet standard og formodentlig også en overenskomst for tekstere. Men betyder det, at alle 'autoriserede' tekstere kan finde ud af at tekste, og hvad med de tekstere, der har været i branchen de sidste mange år, skal de også til en eksamen? Projektgruppen er enig i, at en uddannelse ville være en god måde at skille eventuelle ukvalificerede kandidater fra, men det virker urealistisk at tro, at alle de kommercielle kanaler og tekstningsfirmaer er villige til at betale den højere løn, som en uddannelse vil resultere i. Ydermere kan man forvente, at der altid vil være konkurrence på markedet og tekstningsfirmaer, der i kampen om at få kunder (tv-stationer), underbyder andre tekstningsfirmaer ved at have uuddannede tekstere. Man kunne dog forestille sig, at det ville være i alle tekstningsfirmaers interesse at få en ensretning indenfor det enkelte firma, og her ville kurser fx være en mulighed. Så 16 Mellem kr. 2,- og kr. 6,- pr. tekst afhængig af om det er en første oversættelse eller en anden oversættelse, dvs. en skabelonoversættelse (en tekst er defineret som enten en enkeltlinje eller en dobbeltlinje). I værste fald for at opnå en timeløn på kr kræver det en effektivitet på 90 tekster i timen! Her skal dog nævnes, at teksterne ikke selv sætter underteksterne på skærmen (cue'er), og derved sparer tid. Se endvidere bilag 5 for teksterens fremgangsmåde. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 9 af 39

10 længe en egentlig uddannelse ikke er realiseret, og der ikke eksisterer en fælles ansættelsespolitik, mener projektgruppen dog, at nedenstående krav til teksteren i hvert fald er at forvente: at teksteren kender den verden, hvori sproget tales, at teksteren oversætter til sit modersmål, og endelig at teksteren har indgående kendskab til nuancer i det sprog, der bliver oversat fra, men også behersker sit eget sprog ned til mindste detalje. Typisk for kritikken fra Baloti et al er dens generelle natur. Det bliver fremstillet som om, TvDanmark ingen gode tekstere har overhovedet, og at alle programmer sendt på kanalen er dårligt undertekstet. Projektgruppen kan blot undres over, at ingen fra TvDanmark eller Broadcast Text har taget del i den saglige del af debatten. Kun én (anonym) tekster har reageret. Teksteren var blevet hængt ud på Titlevisions debatforum pga. en bøf, der siden viste sig at være korrekt 17. Her er Niels Søndergaards undskyldning: "Jeg er ked af, at jeg har hængt dig ud uden grund Jeg håber, du forstår, at jeg ikke er ude efter enkeltpersoner, men at branchen ikke kan være tjent med den måde, TvDanmark producerer tekster på Og jeg håber, at min og andres indsats i sidste ende vil resultere i bedre løn, uddannelse og arbejdsforhold for dig og dine kollegaer, så I kan få tid og råd til at lave lige så gode tekster som dem, der arbejder for andre kanaler." (Søndergaard:1999c). Hvorvidt denne holdning blandt de professionelle tekstere afspejler en ægte interesse for deres fag og det fremtidige danske sprog, eller om det er et udtryk for frygt for, at de ender uden job eller med lavere lønninger, hvis 'discountteksterne' tager over, skal ikke diskuteres her. Projektgruppen vil dog fokusere på de konkrete konstruktive kritikpunkter, der er kommet frem i debatten og opstillet i nedenstående tabel. Det sproglige aspekt Det uopmærksomme aspekt forkert kommatering stavefejl forkert grammatik trykfejl direkte oversættelser dårlig linjeopdeling fejloversættelser upræcis indkodning Konstruktive kritikpunkter. Tabel De adspurgtes kritikpunkter Cathrine Park og Kristian Fischer - side 10 af 39

11 Hvor de professionelle tekstere ikke er det mindste i tvivl om kvaliteten af underteksterne på især TvDanmark, er det straks sværere at vide, hvad holdningen er hos danske seere. Til det formål udformede projektgruppen et spørgeskema indeholdende seks spørgsmål, 18 som blev uddelt til 100 tv-seere. Der fokuseres på seere mellem udfra den betragtning, at det er TvDanmarks primære målgruppe, 19 og dermed dem, der ser TvDanmarks mange engelsksprogede programmer. Der blev uddelt 38 skemaer til 2.års engelskstuderende ved København Universitet, 32 til studerende ved andre institutter og endelig 30 til reklamefolk ved Kunde & Co. Fælles for de adspurgte er, at de alle er i færd med eller har afsluttet en videregående uddannelse, og projektgruppen er således klar over, at en stor del af TvDanmarks seere ikke kommer med i undersøgelsen. Projektgruppens hypotese er dog, at de højere uddannede er de mest kritiske seere, hvorfor de er blevet valgt til at besvare spørgeskemaerne. Spørgeskemaet blev endvidere lagt ud på Internettet, 20 hvor der blev etableret links fra Titlevisions 'bøfside' og FBO's hjemmeside og 81 seere deltog (i det følgende refereret til som Internetbesvarere). Det vigtigste mål med spørgeskemaet var at finde ud af, hvad disse seere opfatter som godt og dårligt i en undertekst, og hvilken kanal, de synes, er den dårligste rent undertekstningsmæssigt. Projektgruppen fortolker de adspurgtes forslag til gode og dårlige undertekster, og besvarelsen af Top Fem, 21 som kritikpunkter. Ganske som forventet viste spørgeskemaerne, at hovedparten af de adspurgte læser underteksterne enten som hjælp eller støtte, hvilket viser, at underteksterne har indflydelse på seere. Derimod har kun 90 (60%) givet deres bud på en Top Fem, hvilket muligvis indikerer, at mange ikke er opmærksomme på nogen forskel i kvaliteten på kanalerne. Men de der har besvaret denne del af spørgeskemaet har med en 79 procent majoritet placeret TvDanmark som den dårligste kanal. På dette punkt er de altså enige med de professionelle. Men hvorvidt det -som før nævnt- er pga. den megen negative omtale TvDanmark har i øjeblikket, eller om det er fordi, de virkelig ser en markant forskel på TvDanmark og de andre kanaler, kan spørgeskemaet desværre ikke vise. Det er dog værd at notere, at de engelskstuderende og Internetbesvarerne står for 88% af besvarelserne af Top Fem, hvilket siger noget om, at de er mere opmærksomme på forskelle på kanalers kvalitet end de to andre grupper. 17 Fra Cosbys Otium: They ll never believe I was a Pips. Pips er Gladys Knights backing group (Gladys Knight and the Pips) og oversætteren valgte at oversætte det til juhu-pige, da han ikke regnede med, at seerne kendte the Pips. 18 Se bilag 6 for uddelte spørgeskema og bilag 7 for udlagte spørgeskema. Se endvidere bilag 8 for kritik af og overvejelser om spørgeskema, og endelig bilag 9 for spørgeskemadata. 19 TvDanmark2 s primære målgruppe er seere i alderen 19-40, mens TvDanmark1 s er i alderen (Disse tal har vi fået i en samtale med Ole Werner fra TvDanmark) De adspurgte skulle svare på, hvorvidt de finder forskelle på kvaliteten af de danske tv-kanalers undertekstning, og i så fald placere dem i en Top Fem med den bedste kanal øverst. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 11 af 39

12 I udfyldelsen af tilfredshedstabellen 22 afviger de engelskstuderende og Internetbesvarerne endnu engang fra de to andre grupper ved, at de er mere negativt indstillede overfor kvaliteten af danske undertekster. Se figur 1. Tilfredhedstabellen fordelt på de adspurgte besvarelserne i % Eng.stud. Stud. Kunde & Co. Internet figur 1 En samlet oversigt viser, at hovedparten af de adspurgte mener, at de danske undertekster er 'lige på vippen', men hældningen af figuren er dog signifikant imod det utilfredse. Se figur 2. besvarelse i procent Tilfredshedstabellen samlet samlet figur 2 Hvor der er tydelige forskelle i det ovenstående på engelskstuderende og de to andre grupper, er der i kritikpunkterne mange ligheder. Se nedenstående tabel. (Kritikpunkterne er placeret i 'rangorden' efter hyppigheden, tallene i parentes viser hyppigheden i procent, dvs. ud af 181 adspurgte mente eksempelvis 27,2 %, at pointen skal reddes). Se evt. bilag Se venligst spørgeskema. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 12 af 39

13 De adspurgte vil ikke have: Men de vil have idiomatisk ukorrekthed pointen reddes (27,2%) (23,8%) stavefejl (22,5%) rytme og god kodning (21,2%) sjusk (17,9%) at stemningen og sprogtone fanges (20,5%) alt oversat (16,6%) sproglig kompetence (16,6%) navne oversat (12,6%) alt oversat (15,9%) De adspurgtes kritikpunkter. Tabel 3. Udover at der er en bred enighed blandt de 100 adspurgte og 81 internetbesvarere på spørgsmålet om, hvad der skal til (og hvad der ikke skal til) i undertekster, før de får kvalitetsstemplet, er der mange af de samme kritikpunkter, vi så hos de professionelle tekstere. Der er sågar flere (11), der - ligesom Niels Søndergaard- kommenterede, at en god undertekst er en, man ikke lægger mærke til. Ønsket om at pointen reddes, at der er en jævn rytme, hvor kodningen følger billedklippene, at stemningen og sprogtonen fanges, er nogle af de punkter, der går igen mange steder hos både de professionelle tekstere og de adspurgte. Derimod må direkte oversatte idiomer, stavefejl og sjusk ikke forekomme i en undertekst. I 181 besvarelser kan det dog ikke undgås, at der er uenigheder. Det kan fx ses på spørgsmålet om eksponeringstid; nogen vil have mere oversat og dermed have teksterne på skærmen i kortere tid, mens andre vil have mindre oversat og dermed have teksterne på skærmen i længere tid. Det viser med al tydelighed, at der er forskel i de adspurgtes læse- og forståelseshastighed; jo mere bekendt man er med sproget, der tales, jo mindre tid bruger man på at læse og forstå den oversatte tekst. Ydermere ses eksempler på, at nogle ønsker kreativitet, mens andre ikke vil have 'smarte forsøg på jokes'. Det viser, at det er nødvendigt at ramme målgruppen, både hvad angår eksponeringstid, sprogbrug (gammelt vs. nyt) og stemning (fx kreativitet vs. simple oversættelse), i hvert fald hvis kanalen skal fremstå som en kvalitetsbevidst station. Tages der højde for forskellen i besvarelserne, i en ellers forventet homogen gruppe adspurgte, er det let at formode, at resultaterne ikke ville have været de samme, hvis vi havde spurgt en gruppe hjemmegående forældre, som nyder at se Glamour. De er måske tilfredse, bare der står noget? En god undertekstning er en kombination af mange faktorer, 23 men ukritisk kan man sige, at det vigtigste er, at seere får en positiv oplevelse ud af det. Har et program en kernegruppe af seere - Cathrine Park og Kristian Fischer - side 13 af 39

14 som fx Glamour- og er de mere eller mindre ligeglade med kvaliteten af underteksterne, eller ikke speciel opmærksom på den, kan TvDanmark eller andre kanaler udfra et økonomisk synspunkt tillade at bruge mindre tid og midler på et sådant program. Kvaliteten bliver måske ikke så god, men de seere, der tænder for fjernsynet hver dag for at se deres yndlingsprogram, fortsætter med det uanset kvaliteten. Ingen vil klage over kvaliteten i et sådant tilfælde med undtagelse af den flygtige 'professionelle' seer, der tilfældigvis kommer forbi fjernsynet en formiddag. Set i et andet perspektiv nævner Kirstine Baloti i sit debatoplæg til kulturministeriet, at ikke mange seere klager over kvaliteten, fordi "de tror bare, det er dem, der er dumme."(baloti:2000b). Undersøgelsen viser dog, at de adspurgte har meget på hjerte, og at de ikke er bange for at nævne et væld af kritikpunkter. 3. Tekstningens teori 3.1. Definition Som oversættelsesform er tekstning helt unik. Det er den eneste type, hvor et overvejende mundtligt forlæg gengives i skriftlig kondenseret form. Og kun ved tekstning bibeholdes originalen. Derudover er det tekstningen, der bestemmer publikums læsetid i modsætning til andre skriftlige oversættelser, hvor det jo er læseren selv, der bestemmer. Desuden eksponeres teksterne samtidig med dialogen. Den oversatte dialog indgår da i et komplekst udtryk i billedmedierne, hvor ikke-sproglige faktorer fra både billed- og lydside spiller en stor rolle. Således kan tekstning kort defineres som en skriftlig, tilføjet, flygtig, synkron form for billedmedieoversættelse. Tekstning har dog også fællestræk med oversættelse generelt, når der er tale om oversættelsesproblemer. Men ovenstående definition taget i betragtning, er det klart, at problemerne ikke altid har samme omfang, men at der for tekstning er nogle yderligere mediespecifikke faktorer, der spiller ind. 23 Se venligst Cathrine Park og Kristian Fischer - side 14 af 39

15 3.2. Specifikt for tekstning I denne fremstilling er tekstning interlingval tekstning, 24 dvs. tekstning fra programmets sprog, der udover at skifte sprog også skifter form i og med, at der oversættes fra tale til skrift. Denne tekstning er således diagonal, hvorimod fx en skriftlig oversættelse er en parallel tekstning, der skifter sprog men ikke form. For både tekstning og skriftlig oversættelse gælder det selvfølgelig om at formidle et budskab, dvs. originalteksten/talen skal analyseres og derefter afkodes. Den monosemiotiske teksttype 25 er den type, en litterær oversætter oftest beskæftiger sig med oversætteren har kun det trykte ord at holde sig til, hvilket kan sætte sine begrænsninger, når oversætteren skal tolke forfatterens signaler. Teksteren, derimod, arbejder med et polysemiotisk værk, hvor lyd- og billedside kan give støtte, når originalen skal formidles. Samtidig kan man dog også sige at ved blot at tilføje et element teksten og ved at bibeholde originalen, er det nemmere at opdage, hvis oversættelsen slår fejl. En oversættelsesform følges altså af nogle rammer, og de begrænsninger, der gør sig gældende for tekstning, skal nu tages i betragtning Begrænsende faktorer Undertekster er som defineret flygtige: De læses mens programmet/filmen kører og er derfor underlagt nogle tidsmæssige begrænsninger. Dels skal de køre synkront med talen, dvs. deres indog udtid afhænger af, hvor hurtigt der tales, hvem der siger hvad og hvornår, og hvor meget der siges. Ved hurtig tale afløser teksterne hinanden, men kører talen ikke ud i ét, dvs. ikke er præget af hurtig replikskifte, men har længere pauser imellem sig, afhænger tidsfaktoren af, hvor hurtig oversætteren regner med, at seernes læsehastighed er. Generelt regner man med 10 anslag pr. sekund, således at en fuld dobbeltlinjet tekst står på skærmen i 5-7 sekunder og en fuld enkeltlinjet tekst i 3 sekunder. 26 Desuden spiller billedklippene ind i tekstens eksponeringstid, for normalt siger man, at en tekst aldrig må hænge ind over et billedklip med nogle få billeder. I en hurtigt krydsklippet dialog kan det selvfølgelig være svært at holde replikkerne inden for klippene, og det er ofte bedst at slå teksterne sammen i tolinjers tekster og så kun tage hensyn til hvert andet billedklip. 24 I modsætning til betegnelsen intralingval tekstning om tekstning på programmets sprog, der skifter form, men ikke sprog og er en såkaldt ortogonal tekstning. (Lindberg:1992,190). Det efterfølgende om tekstning er i øvrigt, hvor intet andet er anført, baseret på (Gottlieb:1998). 25 En monosemiotisk tekst udtrykker sig via én kanal (fx bøger) hvorimod polysemiotiske kommunikerer via flere samtidige audiovisuelle udtrykskanaler. (Fx film og tegneserier). 26 Der gælder selvfølgelig nogle undtagelser fra den såkaldte seks-sekunders regel : Jo mere genkendeligt det sprog, der skal tekstes, er, des kortere kan man tillade sig at eksponere sine tekster. Meget præcist placerede og korte tekster tåler også Cathrine Park og Kristian Fischer - side 15 af 39

16 Da teksten står i billedet, gælder der desuden nogle pladsmæssige begrænsninger. De anlæg, der overvejende arbejdes på, kan rumme omkring 35 anslag pr. linje. Tidsfaktoren samt antallet af anslag resulterer derfor i, at tekstning ofte bliver kondenseret i forhold til originaldialogen. Ved fx et kulturbundet oversættelsesproblem er der i tekstning normalt hverken plads eller tid til at forklare, og ved hurtig tale er der nogle gange hele elementer, der må udelades. De enkelte løsninger en oversætter vælger i sådanne tilfælde, vil projektgruppen komme nærmere ind på i afsnittet omkring oversættelsesstrategier (3.4.) og i analysen af Spin City Sladreeffekten Som før nævnt kan billed- og lydside give tekstningen støtte, når et budskab skal formidles, men netop fordi underteksterne tilføjes det originale tv/filmbillede, opstår det, der kaldes sladreeffekten. Sladreeffekt fra billedsiden kunne fx være gestik, mimik, genstande, tekst (i form af skilte) og sladreeffekt fra lydsiden er bl.a. dialogen dette afhænger naturligvis af seernes kendskab til dialogens sprog, eller hvor nært beslægtede dette sprog og seernes eget sprog er. Sladreeffekten fra lydsiden kunne også være i form af musik eller lydeffekter. Sladreeffekten kan både gøre fx kulturbundne oversættelsesproblemer større eller mindre. Bliver der eksempelvis i forbindelse med en joke nævnt et navn eller et begreb, der på målgruppesproget er total ukendt, vil oversætteren måske vælge at ændre navnet for at opnå den ønskede effekt (latter), selvom seerne udemærket kan høre, at det ikke er dét, der bliver sagt i dialogen. Nogle gange må teksteren ligeledes fravige en ellers god oversættelsesstrategi pga. sladreeffekten. Et typisk eksempel er, hvor en heltinde er faldet af hesten, og helten kommer ilende til og spørger ængsteligt: Are you all right? Hun retter på ynderne og svarer nikkende: Yes. På dansk hedder det: Kom du noget til? Og svaret: Nej. Men det går jo ikke i dette tilfælde, da den uheldige rytter dels nikker og dels svarer yes. Yes kan altså ikke oversættes med nej, da dette ikke ville harmonere med hverken billed- eller lydside, og man må finde en anden løsning. (Evt. Er du uskadt? Ja. ). Samtidig kan sladreeffekten også bevirke, at et oversættelsesproblem helt forsvinder, hvis fx den genstand, der tales om, findes i billedet. At et problem helt kan forsvinde, hænger sammen med begrebet redundans. Redundans findes inden for dialogen i form af gentagelser, som især præger det spontane talesprog. Hvis noget nævnes ofte, kan det således være acceptabelt at udelade dette element. Redundansen kan også findes i dialog + billede eller dialog + lyd (eller begge dele), dvs., et udsagn vil ofte være ledsaget af gestik, mimik eller markant prosodi. Forhold der gør, at teksteren har mere at støtte sig til i forsøget på at lave en vellykket tekstning. kortere eksponering. Usædvanlig lange ord eller fakta-rige ord kræver ekstra læsetid, det samme gør dårligt opstillede og opdelte tekster. (Lindberg:1992,2). Cathrine Park og Kristian Fischer - side 16 af 39

17 Vellykket tekstning Skal man afgøre, om en tekstning er vellykket, er det ikke nok at sammenligne originaldialogen med en række af undertekster. Dét at sammenholde tekst med tekst kan man kun gøre ved skriftlig oversættelse. Ved tekstning sammenlignes summen af tre synkrone udtryk (billede, dialog, tekst) med de oprindelige to. Man skal altså kigge på den tekstede version i sin helhed, og hvorledes originalversionens betydningsindhold er blevet formidlet. Kort sagt er harmoni dét barometer, hvorefter man kan måle tekstningens vellykkethed. Men da der er temmelig stor forskel mellem den mundtlige og skriftlige form af samme sprog, er der naturligvis nogle faktorer ved det talte sprog, der vanskeliggør denne harmoni, når sproget skal omkodes dvs. omsættes til det strukturerede skriftsprog. Talesprog er ofte implicit, hvilket betyder, at ting og situationer tages for givet, når de talende kender hinanden, og for at give teksten mening er den skriftlige gengivelse derfor nødt til at udbygge talesproget. Derudover er det spontane talesprog præget af mange pauser, afbrydelser, uafsluttede sætninger, selvmodsigelser og situationer, hvor personer taler i munden på hinanden. Forhold der kan være svære at overføre til skrift uden at forvirre seeren, og for at undgå, at dialogen får en ugrammatisk sproglig form, er det således nødvendigt at foretage et kodeskift. Når man skal vurdere harmonien i det færdig-tekstede produkt, er der visse kriterier, der gerne skulle imødekommes: På det sproglige plan er en vellykket oversættelse, den der formår at formidle originalbudskabet således, at det væsentligste bevares og integreres i modtagersproget. (Dollerup:1999,99). Da der foregår en kommunikation imellem to kulturer, skal oversætteren, som nævnt ovenfor, både kunne beherske SL og TL 27 samt kende til begge kulturer. I tilfældet med moderne engelsk- og dansk kultur er der ikke den store forskel, men derimod adskiller sprogenes opbygning sig dog ofte både strukturelt og stilistisk. Tag fx den danske distinktion mellem formel og uformel tiltaleform: De og du, som kan være problematisk at gengive på engelsk, der jo kun opererer med you. De to sprog adskiller sig også semantisk, og kopierer oversætteren SLtegnsætning til TL-oversættelsen, kan det i værste tilfælde lede til en fordrejning af den oprindelige mening. Et godt eksempel på dette finder man hos Dollerup (1999,89): However, we could find nothing else to do, bliver, med et engelsk- inspireret komma, ændret fra en konstatering om fortiden til et spørgsmål der gælder nutiden: Imidlertid, kunne vi ikke finde på noget andet at lave. Bortset fra forkert tegnsætning virker stavefejl naturligvis også meget forstyrrende. At en oversættelse er grammatisk korrekt, er således alfa og omega for god kvalitet. Derudover er det også vigtigt, at oversætteren har fanget ordspil og idiomer faste udtryk hvis ord har én betydning hver for sig men i sammenhæng skifter karakter. Tag fx det velkendte idiom for regn, der vælter ned: It is raining cats and dogs. Her ville en direkte oversættelse blive 27 SL: Source Language/Originalsprog. TL:Target Language/Målgruppesprog. Cathrine Park og Kristian Fischer - side 17 af 39

18 komplet meningsløs: Det regner katte og hunde. Og forhåbentlig ville en given oversætter, der af en eller anden grund ikke kender idiomet, hurtigt indse, at der er tale om en etableret frase og i stedet bruge det tilsvarende idiom på dansk: Det regner skomagerdrenge. Er der derimod ikke tale om tilfælde med sammenlignelige idiomer, gælder det for oversætteren om at gennemskue idiomet og via sin målsprogskompetence løse det på bedste vis. At den rigtige sprogtone rammes, er desuden et vigtigt kriterium for en vellykket tekstning, især for programmer hvor sproget er i centrum, såsom sit-coms ('situation comedy'; komedieserie med dåselatter), hvorimod det for faktaprogrammer er af større betydning, at de rigtige termer er taget i brug. Men for at tonen ikke skal blive for fremmed, skal det oversatte samtidig være noget målgruppen kan forholde sig til, dvs. i tilfældet med tekstning af Spin City, skulle replikkerne gerne være nogle, man typisk genkender hos danskere. Andre vigtige kriterier er derudover, at al tekstningsværdig dialog er kommet med (herunder skilte, billedtekster og sange hvis de har betydning for konteksten), samt at der er blevet oversat dét, der faktisk siges. (For talesproget kan ofte være utydeligt). Med hensyn til en præcis og mundret oversættelse gælder der naturligvis visse undtagelser. (jf. Sladreeffekten afsnit ). Desuden er det vigtigt, at dialogen er handlingsvenlig. Den røde tråd skal være bevaret, således at hver tekst kan læses som en afrundet helhed, og er en mening så lang, at den ikke kan rummes i én tekst, deles den op i flere ved hjælp af bindestreger på et sætningslogisk sted. Prøv fx at sammenligne følgende eksempler: 28 1.Eks. Jeg ved, jeg lovede at tage med 2.Eks. Jeg ved, jeg lovede at tage medmen tænk hvis- -der er en ballademager -men tænk hvis der er en ballademager blandt publikum? Eller en aktivist? blandt publikum? Eller en aktivist? Ganske som inddelingen af dobbeltlinjede tekster er det logisk at dele mellem fx hoved- og bisætning, eller i hvert fald således at hver enkelt tekst rummer en klar mening i sig selv, og af denne grund er første eksempel ikke en god løsning. Dette hænger faktisk også sammen med det visuelle udtryk om teksten er læservenlig, dvs., let at opfatte med ikke alt for kringlede ord, men sætningskonstruktionen klar og tydelig. Dårligt opstillede og opdelte tekster kræver nemlig ekstra læsetid. 29 En dialog er desuden handlingsvenlig, når den ikke røber for meget for hurtigt. Dvs., pointen til en joke eller morderens navn i en spændende krimiserie skal altså først stå på skærmen, når det 28 Eksempel taget fra Spin City 63, linje Cathrine Park og Kristian Fischer - side 18 af 39

19 bliver sagt. Dette afhænger dels af en god dialogopdeling, men også af en god cueing. Teksteren og cue eren skal altså have en god forståelse for hinandens arbejde. Teksteren skal have opdelt dialogen logisk, der ligeledes passer med tid/plads, så cue eren nemt kan sætte ind- og udtiderne på, dvs., cue eren skal kunne formå at sætte sig ind i teksterens tankegang. En god og præcis cueing har stor betydning for det visuelle udtryk. En cueing der generelt hænger ind over for mange billedklip går på tværs af programmets rytme, og i stedet for at være noget man egentlig ikke burde lægge mærke til, bliver teksterne en forstyrrende og stressende faktor Genre Udover at overveje de ovennævnte mediespecifikke faktorer, er det også vigtigt for teksteren at gøre sig klart, hvilken genre der er tale om. Idet der i tv-programmer forekommer mange forskellige slags dialoger - selv i samme program kan dialogerne variere - og en tekster ikke skal stille sig tilfreds med en bestemt reduktionsfaktor, er der en tendens til at nogle tv-genrer kræver større kondensering end andre. Der kan opstilles tre kategorier af genrer, som der typisk skelnes imellem: I genrer som nyheder, dokumentarprogrammer og sport er det sprogets indhold, det handler om, og således er det begivenheden, der er i centrum. I genrer som spillefilm, shows og portrætudsendelser er det den sproglige form, der har afgørende betydning i beskrivelsen af den talendes personlighed, og mennesket er derfor i centrum. Den sidste kategori er den genre, Spin City hører ind under, nemlig satire og komedieserier. Sprogets udtryksside har her størst betydning, og fænomener som ordspil, allusioner, rim og sproglig rytme er en stor del af programmets eksistensberettigelse. Efter en kategorisering af genren er det således muligt for os at se, hvilke overordnede mål en tekster skal have, såfremt der er behov for reduktion i programmet. I kategori 1 er det informationen, der skal tages i betragtning, mens det i kategori 2 er sprogtonen, der skal rammes. I kategori 3 er det den sproglige pointe, der skal reddes, fx er skæve løsninger at foretrække frem for beskæring. 29 Der kan naturligvis være vanskelige tekster, hvor meningen skal presses ind på de 70 anslag, og da er meningen vigtigere end æstetikken. Man må så give teksten en lidt længere eksponeringstid. (Lindberg:1992,2 og 4) Cathrine Park og Kristian Fischer - side 19 af 39

20 3.4. Oversættelsesstrategier Ækvivalens I modsætning til det traditionelle ideal om identisk oversættelse, hvor oversættelsen skulle være en tro kopi af originalen og kun adskille sig ved at være på et andet sprog, begyndte man i 1960 erne at indse, at det var umuligt at matche to sprog fuldstændigt. (Pedersen:1994,56). I stedet søgte man en ækvivalent måde at oversætte på, og den amerikanske bibeloversætter E.A. Nida skelnede mellem formel ækvivalens (=en tekstnær og SL-tro oversættelse) og dynamisk ækvivalens, som generelt bare refereres som ækvivalens. Nida gik selv ind for denne ret TL-orienterede type, hvor originalens budskab tilpasses målgruppen. Mange har dog sat spørgsmålstegn ved, om man kan bruge et præcist og absolut begreb som ækvivalens om noget så upræcist og relativt som oversættelse: The trouble is of course, that one cannot define general, objective criteria for equivalence, but only argue from case to case. This has led to a tendency from the so-called manipulative school and others to dismiss the whole idea of equivalence but the fact remains that a very important criterion when assessing a translation is to ascertain how well it reflects the original. (Pedersen:1994,56). Ækvivalens eller ej, når man oversætter, er der altså ikke tale om, at man bruger én strategi hele bogen eller tv-programmet igennem, men at man derimod kan vælge og veksle mellem flere strategier Definition af oversættelsesstrategierne Flere teoretikere har opstillet oversættelsesstrategier. I sin afhandling: Kulturbundne problemer ved tekstning refererer Birgit Nedergaard-Larsen til Vinay og Darbelnets syv strategier samt til Hervey og Higgins strategier specielt for det, de kalder kulturel transponering. (Nedergaard-Larsen:1992). Nedergaard-Larsen understreger dog, at disse kategorier ikke altid er nok til at løse alle kulturbundne problemer, men at oversætteren ofte er nødt til at forklare eller tydeliggøre noget kulturspecifikt af hensyn til seerne, dvs. foretage en eksplicitering. Da Nedergaard-Larsen kun fokuserer på strategier ved kulturbundne problemer, er det i projektets analyse af Spin City relevant at gå ud fra de ti strategier, som Gottlieb har opstillet i Tekstning Synkron Billedmedieoversættelse, idet han bl.a. også, som en konsekvens af seernes læsehastighed, har Cathrine Park og Kristian Fischer - side 20 af 39

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklameafbrydelser i nyhedsprogrammer sendt på TV 2

TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklameafbrydelser i nyhedsprogrammer sendt på TV 2 TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 22. august 2013 Sagsnr. 2013-005896 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Networking og Personlig branding med LinkedIn

Networking og Personlig branding med LinkedIn Foredrag hos Kost & Ernæringsforbundet 18. september 2012 Networking og Personlig branding med LinkedIn Morten Vium Find mig på LinkedIn: mortenvium.dk/linkedin Mere om mine foredrag: ModerneJobsøger.dk/foredrag-linkedin-ekspert-morten-vium

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål

7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål 71 Flugten - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 71 Flugten Introduktion til denne Temaaften I aften skal det handle om Jonas flugt fra Gud, og det Gud kaldte ham til Nogle gange kan vi opleve os selv

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere