Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!"

Transkript

1 Uddannelsetil AlexanderAamand JesperHinzeNielsen MalteGyldenkærne MaltheCarlsen MikeBrandt OleHelms SveaKrukow Nr.S Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester Antalanslag: kritisktilgang Roskilde)Universitet)

2 Abstract( Thisprojectseekstoexaminewhattheprimarypurposeofeducationshouldbe. Intheviewoftheauthorsofthispaper,educationisinthisdayandage,moreso thaneverbefore,gearedtowardsservingtheeconomy.drawingonthetheories oftheamericanphilosophermarthanussbaum,andespeciallythebrazilian philosopherpaulofreire,thispaperarguesthatthemostpertinenttaskof education,istocreateashared,criticalconsciousnessamongthecitizens inhabitingthesocietyinwhichsaideducationtakesplace.accordingtothe authorsofthispaper,theidealsocietyischaracterizedasademocracyinwhich everything,eventhewordsoftheteacherintheclassroom,isconstantlya legitimatesubjecttocritique,andwherecritiqueitselfisthebreedinggroundfor anykindofsocietalchange,thatisfoundedinreasonandinthesharedinterests ofthecitizens.intheframeworkofcurrentliberalnationgstates,critiqueand criticalconsciousnessintheirfreestandmostidealforms,arestifledbythe presenceofstrongauthority.theperfectdemocracyandtheperfecteducation arethusutopianinamoderncontext.thispaperargues,then,thattheaimof educationshouldbetomakeascloseofanapproximationaspossibletotheideal criticalconsciousness,inordertomakethepeopleasawareaspossibleoftheir ownpotentialtochangethesocietytheyinhabit.

3 1 Indholdsfortegnelse- Indledning Problemfelt Problemformulering Udlægning-og-baggrund PauloFreire...6 MarthaNussbaum...8 Sammenfatning...10 Begrundelseforvoresteoretikere...10 PauloFreire...12 MarthaNussbaum...13 Opsamling...14 Teori Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness PauloFreire...17 EducationforCriticalConsciousness...17 Mennesket...17 Mennesketsvæsen...17 Integrationogtilpasning...18 Subjektogobjekt...19 Intersubjektivitet...19 Overførselogviden...20 Refleksion...21 Mennesketsbevidsthed...22 Denundertryktesbevidsthed...22 Denradikalepositionogsekteriskepositioner...23 Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet...24 Bevidsthedstilstandene...25 Demokratioguddannelse...26 Detsandedemokrati...26 Erfaringoginddragelse...27 Sandhumanismeogdialog...28 Uddannelsetilconscientizaçãoogetautentiskdemokrati...30 Martha-Nussbaum-D-Not-for-Profit MarthaNussbaum...31 NotforProfit:WhyDemocracyNeedstheHumanities...32 Medborgerskab...32 Kultiveredekapaciteter...34 Kritisktænkning...35 Empatiogsubjektivering...37 Forståelseafhistorie...38 Uddannelse...39 Detgamleparadigmeogdetmenneskeligeudviklingsparadigme...39 Humanistiskogmultikultureluddannelse:...41 Uddannelsetilmedborgerskabipraksis...42 Sokratiskpædagogikogargumentation...43 Detdemokratiskesamfund...43 Detfejlslåededemokratiogidealsamfundet...44 Diskussion Komparativ-diskussion Conscientizaçãoogkultiveredekapaciteter...46 Processuelellerafgrænset...47

4 Kontekster,målogmodtager...49 Subjektiveringsforståelse...52 Autoritetsforståelse...56 Forståelseafkritik...60 Praktiskanvendelighed...65 Vurderendediskussion...67 Institutioneluddannelse...68 Uddannelsesideal...69 Konklusion Litteraturliste

5 Indledning- Problemfelt- Idetteprojektvilderbliveargumenteretfor,atuddannelsebørhavetilfunktion, atudvikleaktive,kritisktænkendeborgereogbehandlerdermed,hvordandette kangøres.vimener,detmåværeenforudsætningfor detgode demokratiske samfund,atsamfundetsudviklingskersomresultatafborgerneshandlenog ønskerforsamfundet.mendeterikkegivet,atudviklingenførertilnogetbedre, blotfordidenudspringeraffolket.derforerenkritisktilgangafgørende,dadet gørfolkistandtilatforståsamfundetogforestillesigalternativertildet etableredesystem,udfrarationeltænkning,somikkeerstyretafautoriteter.vi serdetsomuddannelsesformål,atforsyneborgernemedenkritisktilgang,såde aktivtkandeltageisamfundet,ogdermedblivemedborgere.vibetragteren medborgersometindivid,dergennemenkritisktilgangtageraktivdeliet demokratiskfællesskab. Uddannelsenbør,ivoresoptik,indtageencentralpositionietdemokratisk samfund,dadetskaberenforudsætningforborgerenskritiskeogrationelle dømmekraft,ogdermedforheleideal`demokratietsgrundlag.voresteseer,atet demokratisksamfundbørefterstræbes,ogatdet gode demokratikræver kritiskemedborgere.ensystematiskvejtiludviklingenafenkritisktilganger uddannelse,såforatsikredemokratietssundhedogkonstanteforbedringservi detsomuddannelsesprimæreopgaveatskabemedborgere. ProjektetermotiveretafdenaktuelledebatiDanmarkvedrørenderegeringens, anno2014,kandidatdimensioneringogfremdriftsreform,ognavnligtden generellenedprioriteringafhumanistiskefag.nedprioriteringenbegrundesmed athumanioraikkeeromsætteligierhvervslivet;enbegrundelsederharmødt stormodstand,dafortalereforhumanistiskefagikkemener,atdebørtjene økonomien,mennogetandet.vifinderikke,atdererkonsensusomkring,hvad dette'andet'er,hvilketvidneromenmanglendeafklaringiforståelsenafde humanistiskefag,ogdetefterladerspørgsmålomhumaniorasberettigelsepå universitetet. 3

6 Menhvishumanioraelleruddannelsegenereltskaltilpassesigdenaktuelle efterspørgsel,menerviikke,atdetkanskabeforbedringafsamfundet,dadetvil føretilenreproduktionafdeetableredestrukturer.grundetvoresopfattelseaf, atuddannelsesvigtigsteformåler,atskabekritiskeborgeredereristandtilat formeogforbedresamfundet,overskridervoresopfattelseogsådet humanistiskefelt,somvarvoresoprindeligemotivation,oggørsiggældendefor uddannelseialalmindelighed.nårvibeskæftigerosmeduddannelse,læggervi derforoptilendiskussionafuddannelseibredforstand. Iprojektetarbejdervimedenteseom,atuddannelsebørformeborgere,såde besidderenkritisktilgangtilsamfundet.vimener,atenkritisktilgangervigtig foretaktivtmedborgerskabogdermed detgode demokrati.vimeneraltså,at derbørværeentydeligsammenhængmellemundervisning,kritik, medborgerskabogdemokrati.vikandogudpegenoglecentraleproblemerved debattenherom,samtvedvorestese.problemernebeståri,atderindenforden pædagogiskefilosofiikkeerkonsensusom,hvadderespektivebegreber indeholderafbetydning;hvadvildetsigeatuddannetilkritik,hvaderenaktiv medborger,oghvaderdetgodedemokrati?endviderefinderviikkeenighedom, hvordandissebegreberrelaterersigtilhinanden;hvaderkritikkensrollei forholdtilmedborgerskab,demokratietogdeteksisterendesamfund,og hvordankanmanuddannemenneskertilenkritisktilgang? Gennemenundersøgelseafforskelligeteoretiskepositionervilvisøgeatopnå enmereudvikletogdybereforståelseafbegrebernekritik,uddannelse, demokratiogmedborgerskab.medendybereogmerenuanceretforståelseafde enkeltebegrebersindholdogrelationvilviundersøge: Problemformulering- Hvordankanogbøruddannelsetilenkritisktilgangbidragetilskabelsenaf aktivemedborgereog detgode demokrati?

7 Begrebsafklaring: Kritisktilgangerforosetbegreb,derdækkeroverenkritik,derbådeihandling ogtankefordreraktivitetogforpligtendedeltagelse,detgøruforpligtede samfundsborgeretilmedborgere.medborgerederernødvendigefor tilnærmelsenaf detgodedemokrati. Udlægning-og-baggrund- Foratundersøgeuddannelsetilenkritisktilgangharvivalgtatbeskæftigeos medtoteorierindenfordenpædagogiskefilosofi,somhardettilfælles,atde beggebetragterkritiksometcentraltmålforuddannelse.viharvalgtatsepå PauloFreiresteori,somtraditioneltbliverbeskrevetsomenkritiskpædagogisk teori.derudoverharvivalgtatbrugemarthanussbaumsteori,dertraditionelt betragtessomenteoriomuddannelsetilkritisktænkning[criticalthinking]`i denforståelseatkritisktænkningerenkapacitet.umiddelbarthardisse fortolkningerafderesteorieretcentraltfællestræk,dadebeggeharfokuspåat skabeskepsisfortidligereaccepteretviden.mendeadskillersigvedathave forskelligemodtagere,metoderogpædagogiskeudgangspunkter,etskelsom bunderiforskelligeopfattelserafbegrebetomkritik(nicholascburbules& RupertBerk,1999:45,Web).Indenforteorieromkritisktænkninger hovedfokusforkritikhovedsageligtpåatanalysereargumenter.derunder handlerdetomatkunnegenkendefejlargumenter,forhastedegeneraliseringer, inkonsistens,manglendeempiriskunderstøttelseogsåvidere(burbules&berk, 1999,46Web).Indenforkritiskpædagogikerderfokuspåuligemagtrelationer isamfundet.dertilbliverdetcentraltforkritiskpædagogikatbeskæftigesig medtransformationenvækfrasocialulighed,uretfærdighedogudemokratiske, undertrykkendeinstitutionerellersocialeforhold(burbules&berk,1999:46, Web).Vivilidetfølgendebeskrive,hvordanPauloFreireudlæggessomkritisk pædagogiskteoretikervedatkiggepåhansinspirationfrakritiskteori,og efterfølgendehvordanmarthanussbaumsteoriomkritisktænkningudlægges, vedatkiggepåhendesinspirationfradydsetikken,liberalismenog multikulturalismen. 5

8 Paulo-Freire- UdlægningenafFreiresomkritiskpædagogiskteoretikerkanbetragtessomden dominerendeudlægning,oghantolkesoftesominspireretafkritiskteori(joel. Kincheloe,2008:45&69).ForatfåenforståelseafFreireskritiskepædagogiker detderforvæsentligtatinddragegrundlæggendeideerfradenkritisketeori. Kritiskteorirefererertilentradition,derikkekanbetegnessomenensrettet tradition,mensomenforgrenettradition,mednoglefundamentaletræk,derkan betragtessomgennemgående.viviltageudgangspunktidissetrækogbeskrive hvordandenneinspirationsesifreireskritiskepædagogik. Kritiskteoriharsomudgangspunktfokuspåsamfundsvidenskaber(især politologiogsociologi),menharentætforbindelsetilfilosofien.denkritiske teorisvidenskabeligearbejdeerprimærtkendetegnetvedkulturkritik, ideologikritikogcivilisationskritik(ellingifuglsang&olsen,2009:207). Endvidereerdetcentraltforkritiskteoriatsynliggøremenneskets emancipatoriskepotentiale,foratmennesketkanoverkommekapitalismens undertrykkelse,objektiviseringafmennesketogsocialerelationer(ellingi Fuglsang&Olsen,2009:207).Freireskritiskepædagogikbetragtes,i sammenhængmedkritiskteorisemancipatoriskeperspektiv,somen pædagogiskmodreaktionmodmagtulighed,falskemyterommulighederog ideologier,sombliverinternaliserethosmenneskeriensådangrad,atde opgiveratstillekritiskespørgsmålomdereslivogendersomdehumaniserede væsner. Indenforkritiskteorifokuseresderoverordnetsetpåforholdetmellem samfundsformogsamfundsindividernesbevidsthed.altsåhvordan samfundsforholdsomkultur,ideologiogstrukturerstyrendeformenneskets bevidsthed.mennesketsbevidsthedersåledesstyretafnogetandetend mennesketselv;deleverifalskbevidsthed.kritiskteorifordrerderforenkritik afdenfalskebevidsthed(ellingifuglsang&olsen,2009:210)ogsøgerderforat skabeenkritiskbevidsthed[criticalconsciousness],derhartilformålatgøreop medmennesketsfremmedgørelse(ellingifuglsang&olsen,2009:211).kritiske personerer,indenforfreireskritiskepædagogik,demsomsøgerfrigørelseog 6

9 retfærdighed,ogdermeddemderhartilegnetsigdet,deridenkritisketeori beskrivessomkritiskbevidsthed. Etandetcentraltelement,derofteudlæggessometkritiskteoretiskelementi Freirespædagogik,erdialog.Dialogharaltidværetetomdrejningspunktforden kritisketeori;teorierskaludviklesidialogmeddeberørteaktører,såvelsomi dialogmeddenanalyseredevirkelighed(ellingifuglsang&olsen,2009:208). Freireoverførerdenneforståelseafdialogtilpædagogikkenvedathaveen dialogisktilgangtilundervisning.entilgangsomoftebliverfortolketsom,atden baserersigpåhumanistiskeelementeraftillid,kærlighed,respektoghåbfor forandring(nimrodaloni,2014:web).dettekombinereshyppigtmedneo` marxistiskforståelseaf,atdeterpolitiskhandling,somervejentilsocial retfærdighedogdemokrati(burbules&berk,1999:50,web).detteledertildet dialektiskeforholdmellemempiriogteori,derstårcentraltidenkritisketeori, ogsomfreireligeledesoverførertilenpædagogiskkontekst.indenforden kritisketeoribetragtesempiriogteorisomgensidigtpåvirkendeogsomto elementer,dergriberindihinanden.videnerderforaltiduafsluttet,daviden betegnessomenevigproces,derblotsøgerentilnærmelseafvirkeligheden (EllingiFuglsang&Olsen,2009:209).IFreireskritiskepædagogiksesde dialektiskerelationermellemskolen,detsociale,detpolitiskeogkulturelle,som kompleksestørrelser,ogdetgøruddannelsetilenpolitiskaktivitet. Undervisningskalforståssometredskab,deropretholderellertransformerer magtrelationer,ogdeneraldrigneutral(kincheloe,2008:8&11).kritisk pædagogikkanderforaldrigbegrænsestil,hvadderskeriklasseværelset.den måhaveenvision,derudspringerafdetsociale,kulturelleogpolitiske;denmå baseresigpåsocialeogkognitivevisioner,derrækkerudoverskolensom institution.undervisningmåderforbeskæftigesigmedsociallighedog mennesketsfrigørelsespotentiale,ligesomdetermåletikritiskteori(kincheloe, 2008:6`7). 7

10 Martha-Nussbaum- DendominerendeudlægningafMarthaNussbaumsteoriomuddannelsetil kritisktænkningerknaptsåentydig,somdenviserhospaulofreire.nussbaum bekendersigikkeubetingettilspecifikketraditioner,mentrækkergennemsit forfatterskabpåflereforskellige.dererderforikkeumiddelbarenighedom, hvilketraditionerogteoretiskeretninger,hverkenindenforfilosofieneller pædagogikken,hunkanplaceresindenfor.detfølgendevilværeenudlægning af,hvadmankanbetragtesomenpopulærudlægningafhendesteori,medfokus pådydsetik,liberalismeogmultikulturalisme. Nussbaumsteoriomkritisktænkningharfokuspåkritiksomenevne,ogderfor bliverhunpopulærtsetbetragtetsomneo`aristoteliskdydsetiker.tidligti hendesforfatterskabudvikledehun,isamarbejdemedamartyasen(1933`),den såkaldtekapabilitetstilgang(dethunsenereredefinerersomkapaciteter).den grundlæggendeforståelseafmennesketsomoptræderheri,ergennemgående forhendessenereteorier,såsomdenpædagogiskeforståelsehunudlæggerinot forprofit.dennetilgangtolkespopulærtsetsomværendeennormativ,dydsetisk teorimedethandlingsvejledendeelement(christensen,2008:92).hun indskrivesiensådantradition,fordihuntagerudgangspunktiaristoteles (384 f.kr. 322f.Kr.)idéom,atetikbyggerpåerfaringer,deristørreellermindregrad erfællesforallemennesker.hunudarbejderenlisteaffællesmenneskelige erfaringer`såkaldtekapaciteter,hvilketblandtandettællerkritisktænkning` derbetragtessomgode.hunoverførerdissekapacitetertilenpædagogisk kontekst,vedatmeneatallemenneskergennemuddannelsebørhave forudsætningerneforatudfoldedem(christensen,2008:93).teorienbetragtes somhandlingsvejledende,idetdenvedatappelleretildefællesmenneskelige kapaciteter,derergrundlagetforetværdigtliv,gørindividetopmærksompå, hvilkehensyndetbørtagetilandremennesker(christensen,2008:94). TrodsdettenormativeaspektudlæggesNussbaumsteorioftesombaseretpå liberalistiskegrundprincipper.dettebetragtessommuligt,fordimoralihendes optikikkekræver,atindividetudfolderallesinekapaciteter,menatindividet betragtessomfrittilatvælge,hvilkekapaciteterdetviludfolde(christensen, 8

11 2008:93).EnpopulærudlægningafNussbaumsplaceringidenakademiske verdenerderfor,athendesteoribyggerpåetliberalistiskmenneskesyn,hvor individetsfrihedericentrum,oghvordetkollektiveharværdiikraftaf individetsinteresser.nussbaumsteoribyggerpådeliberalistiske grundprincipperomindividersgrundlæggendeligheduansetkøn,klasse,seksuel orientering,race,nationalitetogsåvidere,samtdegrundlæggende frihedsprincippersomreligionsfrihedogytringsfrihed(robertboynton,1999, Web).Udoverdenneforståelseaffrihedoglighed,harhunogsåetliberalt grundprincipomrettentilpolitiskdeltagelse,hvilketsesudmundeti demokratietsometidealsamfund,hvorindividerneharrettilpolitisk medbestemmelse(matthiaskatzer,2010:62,web). Nussbaumskrivestypiskikkeindienyderligtgåendeliberalistisktradition, grundethendesdydsetiskebaggrund.detatindividet,ifølgedydsetikken,bør handleioverensstemmelsemedbestemtedyder,kanienliberalistiskkontekst betragtessometindgrebiindividetsfrihed.hunmenerselv,ogmangetolkeri overensstemmelsemedhende,atdetermuligtatkombineredetotraditioner vedatuniversaliseredeliberalefrihedsprincipper,ogdermedgøredemtilen fastdelafdetgode;detvilsige,atmennesketsfrihedtilatvælgeerindlejreti kapaciteterne(katzer,2010:61,web).hendesteoriomkritisktænkning betragtesderforsomudspringendeafetindividualistisk,liberalistisk menneskesyn,fordideliberaleprincippererindlejretiindividetogbørfremmes iindividet. Nussbaumsuniversaliseringafdeliberaleprincipperledertilentværkulturel forståelseafmennesketogsamfundet.daalleindividerbesidderkapaciteterne, betragtesdesomalmene,fællesmenneskeligetræk,derkanværegrundlagforet fællesskabpåtværsafkulturer.hendesfokuspåacceptafogforståelsefor kulturelleforskellighederbetyder,athunoftebliverskrevetindien multikulturalistiskkontekst(jamesshapiro,1998,web).nussbaumønskerat fremmeforståelsenfordiversitetogforandrekulturerienliberal`demokratisk kontekst(shapiro,1998,web). 9

12 Sammenfatning- Viharnuudlagt,hvordanFreireoftetolkessomkritiskpædagogiskteoretiker medinspirationfrakritiskteori,oghvordannussbaumsteoriomkritisk tænkningoftetolkessominspireretafdydsetikken,liberalismenog multikulturalismen.grundetdisseforskelligeteoretiskeudgangspunktermener vi,atprojektetdiskutereretvigtigtskelindenfordenpædagogiskefilosofi; mellemdenkritiskepædagogikogdenkritisketænkning.detoretningerkan giveosenmerenuanceretforståelseaf,hvaduddannelsetilkritikkanogbør væreiforholdtilmedborgerskabogdemokrati,isærfordidissetoretninger, selvomdeharfællestræk,kunsjældentdiskuteresirelationtilhinanden (Burbules&Berk,1999:45,Web). Begrundelse-for-vores-teoretikere- Idetteprojektarbejdesderudfradengrundantagelse,atuddannelseskalforme dengode medborgertilatværeaktivtdeltagendeidemokratiet.vimeneri denneforbindelse,atuddannelsebørfremmeenkritisktilgangiforholdtildet eksisterendepolitiske.ietvelfungerendedemokratiservidetnødvendigt,at medborgerebesidderenkritisktilgang,forpådenmådeatkunnetagedeli transformationenafsamfundetogdedemokratiskeprocesser.davinuharset, hvordanfreireognussbaumpopulærtplaceresindenfortoforskellige pædagogiskfilosofisketraditioner,vilvinusepå,hvordanderesrespektive begreberomkritikkanplaceres.vivilderforidetteafsnitbeskrive,hvordanvi forstårderesforskelligeteoretisketilgangetilbegrebetkritik.dettevilvigøre vedkortatbeskrivejohndeweysprogressiveuddannelsesideal,medsærligt fokuspåhansbegrebomrefleksivtænkning[reflectivethought]frabogenhow WeThink(1910).Detvilvigøre,fordiDeweysprogressiveuddannelsesideal repræsentereretskiftevækfratraditioneluddannelse,ogathansindførelseaf refleksivtænkningsomidealforundervisningeretudgangspunkt,sombåde FreireogNussbaumhartilfælles.Grundetderesfællesafsæt,menervi,atdeter muligtatsammenlignedemogdermedogsåmuligtatbelysederes forskellighederogligartetheder. Deweysprogressiveuddannelsesidealudspringerafetopgørmedden traditionelleuddannelsesmenneskesyn,derharfokuspå,dethankalder 10

13 mennesketsquestforcertainty.mennesketsquestforcertaintybeskrivessom mennesketssøgenefterenalleredeeksisterendeuforanderligsandhed.dewey gøropmeddettevedatpåstå,atomgivelserneerikonstantforandring,hvilket kræver,atmennesketrespondereradaptivtforatværeiproduktivinteraktion medomgivelserne(craigc.howard,1991:37).læringideweysprogressive uddannelseerderforenkonstantforanderligproces,hvordesubjektivemål, manløbenderealiserer,bliverelementeriopnåelsenafnyerelativemål(william H.Howick,1980:36).Foratkunneværeopmærksompåverdens,ogdermed sandhedens,konstanteforandring,erdetnødvendigtmedenkritisktilgangtilny videnogdenalmentaccepteredesandhed.deweyintroducererderforbegrebet refleksivtænkningisinboghowwethink,ogdetbeskrivessomundersøgende ogeksperimenteredetænkning,dertrækkerpåerfaring(dewey,1910:6,web). Vibetragterrefleksivtænkningsomenformforreflekteretkritisktilgang,som blandtandetkanbrugesafindividettilatstillesigkritiskoverfortraditionelle autoritæreundervisere,derforsøgeratvideregiveenbestemt,statiskforståelse afsandheden.deweysprogressiveuddannelsesforståelseogbegrebomrefleksiv tænkningharderforfokuspå,atdelærendeisammenhængmeddereskontekst aktivtogkritiskskaltagestilling.refleksivtænkningdækkerderforblandtandet overevnentilatsesammenhængenmellem,hvadvigørvedting,ellerfolk,og hvaddenefterfølgendekonsekvensforosellertingener.ellersagtmedandre ord,refleksivtænkningerenmeningsudfyldendeproces,somviaerfaringengiver endybereforståelseforforholdetmedandreerfaringer,hvilketgiverindividet mulighedforatforholdesigkritisktilenstatisksandhedsforståelse(carol Rodgers,2002:845f,Web). Vimener,atDeweysbegrebomrefleksivtænkningrepræsentereretskiftevæk fraenukritisktraditioneluddannelsesforståelse,tilenprogressivuddannelse meddetformålatetablereenkritisktilganghosdenlærende.vimener,atman kanbetragtebådefreiresognussbaumsbegreberomkritiksomhavendeet fællesafsætideweysrefleksivetænkning,idetdebeggemener,deter uddannelsensmålatfordreenkritisktilgang.vivilderforidetfølgendebelyse, hvordanfreireognussbaumsbegreberomkritiktagerafsætideweysbegreb 11

14 omrefleksivtænkning,menstadigadskillersigderfravedatudspringeaf forskelligeteoretisketraditioner. Paulo-Freire- Vimener,pånogleområder,atkunneselighedermellemFreiresogDeweys forståelseafuddannelseogkritik,idetatindsigtiverdenbørtageafsæti mennesketsvirkelighed.erkendelseoghandlinghængersammen;videnbør væreanvendeligimennesketsomgangmedomverdenogsandhedenerrelativi forholdtilsinanvendelighed.viser,atbådedewey,medbegrebetomrefleksiv tænkning,ogfreireerafdenopfattelse,atvidenhverkenerellerkanværeen statiskstørrelse,meneromskifteligiforholdtil,hvilkeproblemerderer nærværendeimennesketsomgangmedverden.detbetyder,atfreiresbegreb omkritik,ligesomdeweysrefleksivetænkning,itætrelationtilerfaring,skal bidragetilenforståelseaf,ogenkritisktilgangtil,denkonstanteforanderlige verdenogsandhed.kritikskalderforforfreireværepraktiskoganvendelig ligesomhosdewey,menmedhansinspirationfradenkritisketeoriindføres yderligereetkravom,atkritikskalværevirksomtilfrigørelsefra undertrykkelse.detfrigørendeelementifreireskritikbegrebudspringerafhans idéomuddannelsesomkonstantpolitiskogidèenomideologiersomværende undertrykkende. KritikforFreirebliverderformereradikalendDeweysrefleksivetænkning,idet hanskritiskteoretiskeinspirationfordreretkonstantopgørmedetablerede strukturer,ogikkebareenundersøgendeogeksperimenterendetilgangsom Deweyfremsætter.MåletforuddannelseogkritikbliverforFreirederforet aktivtopgørmedindoktrineringafbestemtesandheder,samtidigmedat uddannelseskalsøgeatbidragemedkonstruktivemåderattænkepå,hvormed delærendekanforståogfortolkederesomgivelser,fordermedatkunneløsrive sigfraumenneskeliggørendeundertrykkelse. Etcentraltpunkt,hvorpåFreireskritikforståelseadskillersigogplaceressom mereradikalenddenrefleksivetænkning,erviahanskollektivistiskefokus. UddannelseerforFreireetkollektivistiskprojekt,derskalsøgeatfrigørefolket, somsammenskaludvikleenkritiskbevidsthed,ogdermedformemedborgerskab 12

15 ogdemokrati.freireskritikbegreb,kritiskbevidsthed,erderforikkeen individuelforståelseogkritikafomgivelserne,menetkollektivsfælleskritiske bevidsthedogforandringskraftgennemkonstantinteraktionmedhinandenog omgivelserne.herservialtsåigen,hvordandenkritisketeoriskollektivefokus lederfreiretilattagebegrebetomkritikiuddannelsevidereenddeweys refleksivetænkning,dererrettetmodindividet. MedFreiresbrugafkritiskteoriservi,atkritikkenfårennyanvendelseogetnyt formål,idetdenkritiskebevidsthedskalfordremennesketsfrigørelse.dermed opfattesdenprimæreforandringskraftimennesketsvirkelighedsommennesket selv.gennemkritiskteoritagerfreirealtsåbegrebetomrefleksivtænkning videre,vedatgøredettiletaktivtogkollektivtbegreb.ifølgekritiskteoriog Freireskalmennesketpåvirkeogdeltageaktivtiomgivelserneskonstante forandring;altsammenvedhjælpafdenkollektivekritiskebevidsthed. Martha-Nussbaum- KritikspillerforNussbaumenanderledesrolle,idetkritikkenihøjeregrad benyttestilforståelseafborgereietgiventsamfund,snarereendaktivfrigørelse fraomgivelserne.måletmedkritisktænkning,inussbaumsoptik,erindividets aktivedeltagelseietdemokratisksamfund,derbyggerpårespekt.ligesomi Deweysrefleksivetænkning,serviher,atNussbaumharetindividualistisksyn påuddannelse.detteserviblandtandet,fordiderihendesbegrebomkritisk tænkningerindeholdtenkritiskselvrefleksion.individetskritiske bevidstgørelseomkringegnefordommeogstigmatiseringerafandre,gårforud forfællesskabetssammenhængskraft,såledesatindividetmåkultiveresigselv, førdetkanindgåheri.derformenerviogså,atsehendeskritikbegrebsom inspireretafenmultikulturalistisktradition,idetindividetsforståelseogaccept afandreindivideruansetkultur,kønogsåvidereercentraltforindividets deltagelseietsamfundbyggetpårespekt.kritikerforhendederforetredskab tilrespektfulddialogogacceptafandremennesker.kritisktænkningharfor Nussbaumentydeligindadvendtfunktion,givethendesmultikulturalistiskeog dydsetiskeinspiration.kritikerderforikkeligesomidenrefleksivetænkningkun 13

16 rettetmodomgivelserne,menogsårettetmodegnefordommeog stigmatiseringer. Vimener,atderiNussbaumsbegrebomkritikikkeerindeholdtsamme forståelseafforanderlighed,somstårcentraltforbådedeweysrefleksive tænkningogfreireskritiskebevidsthed.detmenervi,fordihendesbegrebom kritisktænkningudspringerafendydsetisktradition,hvorkritisktænkningsom kultiveretkapacitetbetragtessomenalmenmenneskelig,iboendeevne.de kultiveredekapacitetererdefineretsomgode,påallestederogtilalletider,oger derforetstatiskgode,sommennesketbørstræbeefter. Hendesdemokratiskesamfundsidealogudviklingafkapaciteterneersom udgangspunktgodt,ogikkenogetindividetbørstillesigkritiskoverfor.her tolkervi,atmåletmedkritisktænkningfornussbaumikkeerligesåradikalt,som denkritiskebevidsthederforfreire.givethendessamfundsidealoghendes multikulturalistiskefokuspåforståelse,udledervi,atkritisktænkningskal bidragetil,atindividerneblivergodemedborgereindenforrammerneafdet etableredesamfund,fremforradikaltatgøreopmeddet. MedNussbaumsinspirationfrahenholdsvisdydsetikken,multikulturalismenog liberalismenfremstårhendesbegrebomkritiksomenindividueliboendeevne. HuntagerafsætiDeweysbegrebomrefleksivtænkning,vedathaveet individueltfokus,menadskillersigvedikkeathavefokuspådenforanderlige verden.hendesbegrebomkritisktænkningerderimodrettetmodforståelseog acceptafandregennemblandtandetkritiskselvrefleksion. Opsamling- Sombeskrevetiovenståendemenervi,atbådeFreireogNussbaumtagerafsæti Deweysbegrebomrefleksivtænkning,ikraftafatudviklingafenkritisktilgang hosdelærende,ermåletmeduddannelse.vimener,atfreireognussbaum videreførerognuancererforståelsenafuddannelsetilkritisktilgang,ved, genneminspirationfraforskelligeteoretisketraditioner,atudarbejde begrebernekritiskbevidsthedogkritisktænkning.beggeformulererderesbudpå kritik,oghvorledesdenskaludfoldesiuddannelsesinstitutioner.vivilbenytte 14

17 dettetilendiskussionom,hvaduddannelsetilkritikkanogbørvære.vivil desuden,medudgangspunktiengrundteseomatuddannelsebørføretilkritisk tilgang,diskutereogbelyseetskelmellemforståelsenafkritik,ogdermed hvilkenformforuddannelsederførertilkritik.vivilaltså,meduddannelses formålsomsammenligningsgrundlagforvorestoteoretikere,aktualisereog diskuterebegrebetkritiksomkatalysatorformedborgerskabogdemokrati

18 IdefølgendeafsnitvilviudfoldeteorierneafhenholdsvisPauloFreire,med værketeducationforcriticalconsciousnessogafmarthanussbaummedværket NotforProfit.Teorierneudgørvoresteoretiskegrundlagogderesbegreber conscientizaçãoogkultiveredekapaciteterfungerersomgrundlæggendefor deresteorierogforvoresefterfølgendediskussion.defølgendeafsnitvilsåledes indeholdeenredegørelseforfreiresognussbaumsteorier,derefterfølgendevil blivebenyttettildiskussionmedudgangspunktinetopderesbegreberforkritik. Teori- Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness- PauloReglusNevesFreire(1921`1997)varenbrasilianskpædagogogfilosof, derarbejdedemedkritiskpædagogik,somhanblandtandetudfolderideto tekstereducationasthepracticeoffreedom(1967)ogextensionor Communication(1969),dersammenudgørbogenEducationforCritical Consciousness(1973).TeksterneerenteoretiseringoverFreirespraktiske arbejdemedfattigeanalfabeteribrasilienogbønderichile.viharvalgtdenne bogtilprojektet,dahanheriintroducererogudviklerbegrebetconscientização, dererenvækkelseafkritiskbevidsthed.hansbegrebomkritiskbevidsthedharvi fundetinteressantiforholdtilvoresproblemstilling,jævnførproblemfeltog udlægningogbaggrund.freireharibogenfokuspåkritikkensrolleiuddannelse, samtenteoretiseringaf,hvordanuddannelseskalbidragetilatgørefolktil aktivesubjekterogdermedskabeetgodtdemokrati.freiresøgeretidealom frigørendeundervisningbaseretpådialog,somskalformeenkritiskbevidsthed der,gennemrationalitetogenforståelseafkausalitet,skalskabeoggenskabe viden.dermedblivermennesketaktivesubjekter,dereristandtilatforståog handleiforholdtilvirkeligheden;subjekterdereristandtilattransformere deresverden.undervisningskalskabeconscientização[conscientização]ikke massification[massification].freiresmåleratfrigøredeundertryktefraderes samfundsmæssigepositionvedatgøreopmeddeherskendemagtstruktureri samfundet.vimeneriforlængelse,atfreiresteoretiskeudgangspunktibegrebet kritiskbevidsthedkanværekonstruktivtforenbesvarelseafvores problemformulering,dahansideerliggertætpåvoresidealforuddannelseog kritik. 16

19 Paulo-Freire- FreireblevfødtindienmiddelklassefamilieidennordøstbrasilianskebyRecife, ogoplevedeienungalderfattigdom.freireeroprindeligtuddannetindenfor jura,menbesluttedesigforatskifteretningogbegyndteatundervisei portugisiskiensecondaryschool 1.Efterfølgendeblevhanprofessorihistorieog filosofiveduniversitetetirecife,ogpåbegyndteidenneperiode voksenuddannelsesprojekter,meddenmålsætningatmindskedenudbredte analfabetismeibrasilien.dettevaredetil1964,hvorhaneftermilitærkuppet, førstblevfængsletogdernæstsendtipolitiskeksil.idefølgendeårskrevhan flereafsineværkerogvarblandtandetunderviservedharvarduniversity,indtil hani1979kunnevendetilbagetilbrasilienoggenoptage uddannelsesprojekterne. Education-for-Critical-Consciousness- Idetfølgendevilderforekommeenredegørelseforcentraletemaerogbegreber ibogeneducationforcriticalconsciousness.viharvalgtatinddelefreiresteorii tretemaer; Mennesket`Hvadkendetegnermennesket,ogmennesketsomgangmed verden? Mennesketsbevidsthed`Hvadkendetegnermenneskets bevidsthedsformer,oghvadernødvendighedenaf,ogudfordringernefor, indførelsenafenkritiskbevidsthed? Demokratioguddannelse`Hvordanskaldemokratietforståsoghvader detssammenhængmeduddannelse? Mennesket- Mennesketsvæsen AtværetilsommenneskeopfattesafFreiresommereendatbesiddedefysiske kendetegn,derudgøretmenneskesombiologiskvæsen.tilværelsensom menneskeerihøjeregradenmentaltilstand,derbyggerpåenbestemtmådeat 1 Pådansk:ungdomsuddannelse. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte 17

20 opfatteogtilgåsinomverden.nærmerebestemterdetenforudsætningforat væremenneskelig,atopfatteverdensomenobjektivrealitetdererfremmedfor sigselv,mensomkanforstås(paulofreire,1973:3).ensådanopfattelseaf verdenliggertilgrundfor,atmennesketkanfåforståelseforsinegeneksistens ogdermedsitegetforandringspotentiale.dennesamtidigedistanceringog åbenhedforverdengørmenneskettiletvæsenafrelationer[beingof relationships],dermodsatdyrikkeblotertilstedeiverden,menogsåertilstede medverden(freire,1973:3).meddetskalforstås,atdennedistinktionmellem sigselvogsinomverden,dergørmenneskettiletvæsenafrelationer,skaber potentialefor,atdetafegenviljekanpåvirkesinomverdenforatfådentilat passetilsineønskerogbehov. Integrationogtilpasning Distinktionenmellemsigselvogsinomverdenskaberforudsætningfor mennesketsforståelseforsinegenpotentielleforandringskraftiforholdtilsin omverden.dennedistinktiongørmennesketistandtilatintegreresigmedsine omgivelser,fremforblotattilpassesig;enevne,derersæregenformennesket. Derersåledesencentralforskelmellembegreberneintegration[integration]og tilpasning[adaptation](freire,1973:4).integrationdækkerdelsoveratkunne tilpassesigvirkeligheden,menvigtigereendnuatgørebrugafsinkritiskeevne tilattræffebeslutningerogtransformereselvsammevirkelighed.såfremt mennesketmisterevnentilattræffeegnevalgogudelukkendehandlerpå baggrundafudefrakommendepåvirkningerellerforskrifter,kanderikke længereværetaleometintegreretmenneske,menderimodettilpasset menneske(freire,1973:4).tilpasningertypiskenadfærd,dertilhørerdyr,da denetopernedsunketivirkelighedenogikkeeristandtilatopleveverdensom fremmedforsigselv.ienmenneskeligkontekstertilpassendeadfærdsåledes symptomatiskfor,atmennesketerdehumaniseret,damenneskeligeksistens ifølgefreirenetopbestårievnentilatløsrivesigfravirkeligheden,fordervedat kunnepåvirkeden.tilpasningbyggerpåenmanglendeforståelseforsine omgivelserogdermedetfraværafevnetilatpåvirkedem,forderforatvære nødsagettilattilpassesigistedet.detercentraltformenneskeligaktivitetat integreresig;atsøgeatpåvirkesineomgivelserforatovervindedefaktorer,der 18

21 fordrertilpasning,fordervedatopnåhøjestmuliggradafmenneskelighed (Freire,1973:5).Hvorvidtmennesketintegrererellertilpassersig,ersåledes bestemmendeforgradenafmenneskelighedogersammenhængendemed Freiresuddannelsesideal;atmennesketbørsubjektiveresogikkeobjektiviseres. Detteuddannelsesidealvilblivebehandletsenere. Subjektogobjekt Atmennesketindgårienhvilkensomhelstformforrelationtilandre,kanikke aleneudgøre,atmennesketeretsubjekt.forsåfremtmennesketudelukkende reagererpåbaggrundafomverdenensindtrykellerindordnersigefterandre subjektersimperativer,kanetsådantmenneskekunbetegnessometobjektog ikkeetsubjekt.såledeserdertydeligsammenhængmellembegreberne subjekt/objektogintegration/tilpasning,dadetatforetageselvstændige handlinger,derpåvirkervirkelighedentilattilpassesigmennesketsbehov,er centraltfordetatværeetsubjekt.samtidigtvilsådanneselvstændigehandlinger altidforudsætteenforståelseforsinegenforandringskraft,ogdermederdet integreredemenneskealtidetsubjekt.omvendtviletmenneske,isammegrad somdetertilpasset,ogsåkunnebetragtessometobjekt,dadeterandre subjekterendmennesketselv,dererårsagtilmennesketshandling(freire, 1973:3).Såledesbeskriverintegrationsubjektersomgangmedverdenog tilpasningobjekters. Intersubjektivitet Udenkommunikationkandenmenneskeligevidenikkeformeres. Intersubjektiviteterderfordenprimordialekarakteristikafdenkulturelleog historiskeverden.derformådet atvide altidforudsættesubjekter,derideres relation(kommunikation)skabervidenomengenstand,derkanvidesom (Freire,1973:136).Dennekommunikationmellemsubjekteromengenstand forudsætterintersubjektivitet.såledesforudsættervidenaltidenrelationaf kommunikationogdialog.derfindesikkeisoleredemennesker,ogfølgeligt findesderikkeisolerettænkning.derforermennesketsverdenenverdenaf kommunikation(freire,1973:137).dettænkendesubjektkanikketænkealene 19

22 ometobjekt,detkræveraltiddeltagelseafetandetsubjekt: Thereisnolonger an Ithink but wethink.itisthe wethink whichestablishesthe Ithink and notthecontrary. (Freire,1973:137). Overførselogviden Atmennesketkunermenneskeligt,idetomfangatdeteretsubjekt,der integrerersig,afspejlersigogsåifreiresopfattelseaf,hvordanmansom menneskeskalmodtageogforholdesigtilnyviden.begrebetoverførsel [extension]opfattesidennesammenhængnegativtogdækkeroverenformfor vidensoverførsel,hvorafsenderenoverførerenvismådeattænkepåtilen modtager,derudenkritiskstillingtageninternalisererdennetænkemåde,netop somdenerblevetudlagtogtiltænktafoverførselsagenten[theextensionagent] 2. Overførselsagenterne,deoverførendesubjekter,eraktive,deeraktører,modsat tilskuerne,ihvemdeindsætter,detdeoverfører.overførselisinbasiseret forsøgpåaterstatteenformforvidenmedenandenformforviden.deter såledesoverførselsagenten,subjektet,derforsøgeraterstatteobjektetsviden medsin"egen"(freire,1973:100).forfreirekandet"atvide"aldrigværeen passivtilstand,hvoretsubjekttransformerettiletobjektacceptererellerføjer sigfor,hvadandrepålæggerdem.videnmåderimodværeskabtafetaktivt nysgerrigtsubjekt,derskabersinegenoverbevisning;vedatsepåsigselv,sepå andre,konfrontereverdenogblivekonfronteretmedverden(freire,1973:101). Overførselopfattesafnogensomuddannende,mendetmåværeklart,atdetikke kanopfattessomuddannendeienoptik,dersøgerenfrigørendeuddannelse. Detskaberobjekterogikkesubjekter,detskaberikketænkende,skabende individer.freiremenerderfor,attermenoverførselnegerervirkeliguddannelse, dernødvendigvismåværebaseretpådialogoggensidiglæring. Videnkræverhandling,atsubjektettransformerersinvirkelighed;detkræveren konstantsøgen,opfindelseroggenopfindelser.detfordrerkritiskrefleksionover selvedetatvide.videnerderforaltidenopgaveforsubjekterogikkeobjekter. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte agronomers,theextensionagents,overførselafteknologiskvidentildechilenske bønder. 20

23 Videnimplicereraltidhandling,ogdenopstårførst,nårdethandlendesubjekt applikererdet,dererlært.detlærtekanaltsåførstforståssomegentligviden, nårsubjektetkanaktiveredetisinegenverdenogbrugedetienkonkret eksistentielsituationtilatændre,formeogforstå.pådenmådegenopfindesdet lærteogreelvidenopstår(freire,1973:101). Dererentydeligsammenhængmellembegrebernesubjekt,integrationogviden, daintegrationogpåvirkningafsinomverden,jævnførovenstående,kanopfattes somenrealiseringafsinviden;envidendereropnåetgennemen subjektiverendeproces,foratdetoverhovedetkanbetegnessomviden.dog forudsættesalledissebegreberafengrundlæggendemenneskeligaktivitet,der muliggørenhverformforundrenogselvstændighandling;nemligrefleksion. Refleksion Deteraltsåklart,atFreiresræsonnementbyggerpåensærligtankevirksomhed, derbehandleromverdensindtryk.detbeståri,atmennesketikkeblotreagerer påverdenperrefleks,menvedrefleksion.mennesketeksistereriogmedverden, ienpermanentrelationtilverden.menneskerervæsnerafpraksis,relationerog beslutninger.deleverienpermanentrelationmedverden;enverdenafkultur oghistorie,ogikkebareenverdenaf"natur"(freire,1973:111f).menneskers handlingererbetingetafderesegneresultater,ogalhandlingerstyretafteori. Vimåsommenneskerforståhandlingens"logos",vimåforetageenkritisk filosofiskrefleksion.refleksionenfungerersomreaktionpåvoreshandlingog klargørhandlingensmålsætninger,midlerogeffektivitet.såledesfremstår teorienbagvoreshandling(freire,1973:112).sånårmennesketudfordresaf omgivelserne,erdetikkebegrænsettiletenkeltreaktionsmønster,meneri standtilatreflektereogvælgeenpassendereaktionogyderligerekonstant navigereunderselvereaktionen;altsammenbevidst,sometværktøjtilat håndtereproblemer(freire,1973:3).mennesketforholdersigsåledestilsine problemerpåenkritiskmåde,ogopfattervirkelighedensindtrykgennem refleksion.viadennekritiskeopfattelseerkendermennesketsinegentidslighed. Dervedermennesketistandtilaterkendenuetiforholdtilfortidenogen forestillingomfremtiden,ogkanpådenmådefåforståelseafegenhistoricitet. 21

24 Løsrivelsenfranuetsbegrænsningergørmennesketistandtilatfåforståelsefor sinegenrolleiverden;atmankanpåvirkesineomgivelserforatændreden,for pådenmådeatforbedresinfremtid.veddennepraktiseringoginteraktionmed sineomgivelserhumaniseresvirkeligheden,ogdermedskaberogindtræder mennesketihistorienogkulturen(freire,1973:3). Menneskets-bevidsthed- Denundertryktesbevidsthed ForFreireermenneskersbevidsthedafhængigafdereshistorie.Såenforståelse afmennesketsbevidsthedkræveraltid,atmanforståroginddragermenneskets historie.ienbrasilianskkonteksterdetforfreirecentralt,atdendelafdet brasilianskefolk,derhistoriskharværetunderlagtenhierarkiskstrukturide økonomiskeforholdogdensocialeorganisering,ikkeharerfaringmed demokratiskkultur.dissesocialeogøkonomiskedominans`og underkastelsesforholdlevervidereibefolkningensomvaneogafspejlersigi befolkningenstilgangtilhandlingogproblemløsning.denhistoriske magtfordelingharskabtenmentalitet,hvorde,derhistoriskharværet undertrykt,repetererenadfærd,ogsøgeratunderkastesigautoriteter.samtidig ønskerdenklasse,derhistoriskharundertrykt,atfastholdederesautoritet (Freire,1973:21ff).Detteskelunderstøttesyderligere,dadeundertryktesom reaktionpåelitensautoritetogundertrykkelseforsvarersigmedaggressivitet, hvilketefterfølgendeafvæbnesafelitenvedhjælpafmagtogtrusler.disse reaktionerskaberetirrationeltmøde,sombyggerpåfølelserfremfor intellektuelindsigt.detharsomkonsekvens,atfolketeruorganiseret,naivtog uforberedtisinvejudafundertrykkelsen.deterisærfremgangenafirrationelle positioner,somunderstregerdenakutterelevansafenuddannelse,somskaber kritiskeattituder(freire,1973:32f).foratbrydedennecirkelafantagonistiske positionermåmanuddannebefolkningentilatforståmennesketsomet historiskvæsen,derkonstantskaberoggenskaberderesviden(freire,1973: 119).Mennetopdenneskabelseoggenskabelseafvidenfordrerdialog,hvilket besværliggøresaf,atdenundertrykteikkeharerfaringmeddialogogdeltagelse. 22

25 Deharaltidhaftpligttilatlytteogadlyde;deterdereshistoriske,sociologiske, strukturelleogkulturellebetingelser,derbetingerderesadfærd.deres bevidsthederhistoriskudviklet,ogdenundertrykte,derkunharerfaringmed anti`dialogogerunderlagtenvertikalstrukturafrelationer,harden undertryktesbevidsthed[consciousnessoftheoppressed](freire,1973:120).de undertrykteibrasilienharsåledesinternaliseretdeydremagtstrukturerog autoriteterisådanengrad,atdealdrigharstiftetbekendtskabmed,atman gennemdeltagelsekanløsefællesproblemer.dennetiltrotilfælles problemløsningerenvæsentligdelafetdemokrati,menistedethar befolkningenihøjeregradhaftenindividualistisktilgangtilproblemer(freire, 1973:24f). Denradikalepositionogsekteriskepositioner Denundertrykkendesocialestrukturvanskeliggørdialog.Deundertrykteforstår ogbekræftersigselv,ogforståsogbekræftesafandre,somignoranterderikke kanindgåidialog(freire,1973:121).påtrodsafdennevanskelighedmåsand frigørendeundervisninginsisterepådialog,damenneskernødvendigvismå forståsigselvsomsubjekter,derkantransformerederesegenvirkelighed (Freire,1973:123).DetervigtigtforFreire,atmennesketindtagerenradikal position[radicalposition],somer: [ ]predominantlycritical,loving,humbleand communicative,andthereforeapositivestance."(freire,1973:10).detradikale menneskeeråbenoverforfolkafandenoverbevisningogervilligtilatindgåi dialog.detladerfolkhavederesegenoverbevisning,menerikkeitvivlom rigtighedenafsinegenposition.denradikalevilaltidbekæmpekræfter,der bringerham/hendetiltavshed,ogvilaldrigstillesigtilfredsmedensituation, hvorfåmenneskersmagtførertilenumenneskeliggørelseafflertallet(freire, 1973:11).Detbrasilianskefolkvardogikkeforberedtpåatmødesamfundets moderniseringmedenkritiskattitude,hvilketførtefolktilsekteriskepositioner [sectarianpositions](freire,1973:11).densekteriskepositionerenukritiskog følelsesdrevetposition,derikkesøgerdialog.imodsætningtildenradikale acceptererdensekteriskepositionikkeandresoverbevisningogsøgerat påtvingedemsinegenmening.dermederdetenaktivistiskposition,derikke handlerpåbaggrundafrationalitet,mensnarerepåbaggrundafmytiske,halve 23

26 sandhederogslogans.densekteriskepositionerovervejendeintolerantog reducererandretilenmasse,derudelukkendetjenersommiddeltilattjene egneoverbevisningerogmål(freire,1973:11).desekteriskepositionergør,at mennesketbliverstyretafmyter,dererskabtafstærkeresocialekræfter. Mennesketbliversåledes,istørreellermindregrad,gjorttiltilskueretil virkeligheden.dissemyterskaberfrygtogvendersigmodmennesket,ogfårdet tilatfrygteautentiskerelationerogbetvivleegeneksistens.affrygtfor ensomhedsamlesdeobjektiviseredemenneskerigrupper;grupperdermangler dekritiskeogkærligebånd,dervillekunnegøredemtiletsamarbejdende fællesskab(freire,1973:6).detmodernemenneskeblivermanipuleretog domineretafdissemyter.gradvistogubevidstfraskrivermennesketsigsin beslutningskompetence.denmanglendeindsigtitidensvirkeligetemaer medfører,atdedominerendetemaerbliverfremlagtafelitensomenforskriftaf mytiskkarakter.ogvedatfølgedisseforskrifter,ietforsøgpåatreddesigselv, druknermennesketianonymitet,bliverafrettetogtilpasset(freire,1973:6). GrundetdennefremmedgørelseerdetifølgeFreirevæsentligtformennesket,at sættesigselvogsinverdensomsubjektisinegentransformation.detbliver vigtigt,atmennesketikkebliverstyretafideologiogmyter;deharvalg,dekan tagebeslutninger. Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet DeterforFreirecentraltikkeatanseteknologiogmenneskehedensom antagonistiske.detervigtigtatskelnemellemmoderniseringogudvikling. Modernisering,derermekanisk,automatiskogmanipulerende,erikkestyretaf detsamfund,derforandrersig;samfundeterikkesubjektisinegen transformation.derimodmåudviklingforfreirealtidsættesubjektetsom beslutningstagerisinegentransformation: Hence,whilealldevelopmentis modernization,notallmodernizationisdevelopment (Freire,1973:130). Teknologiogmenneskerskalsesideresdialektiskeforhold,deergensidigt afhængige,ogal virkelig udviklingmåderfortagehøjdeforbegge.menneskers kulturellebaggrunderdetkulturellefundament,manmåbasere udviklingsprocessenpå.mennesketmåbeskyttesigselvmodenmekanisk forståelseafreformer.manmåforståmennesketsbevidsthed,nårmanarbejder 24

27 forogmedteknologiskudvikling,dabevidsthedenerbetingetafdenstruktur, hvoridenerudvikletgennemhistoriskeogeksistentielleerfaringer(freire, 1973:131f).Dennyetid,somudviklingenlederoshenimod,skalsameksistere meddengamletid.mennesketerikkekun,hvaddeter,menogsåhvaddetvar. Deterderforumuligtatoverføretekniskvidenudenatforståmenneskers kulturellebaggrund.mennesketerikkeenblanktavle,hvorpådukanoverføre viden.deerkulturellevæsener,derviloverførederes mådeatværepå tilde nyestrukturer.dererenhistoriskkontinuitet; [ ]asolidlinkbetweenthe presentandthepast,withinwhichthepresentpointstowardsthefuture (Freire, 1973:132).Freiremeneraltså,atdererenstærksammenhængmellemfortiden ognutiden,somkanfortælleosnogetomfremtiden.deterderforvigtigtforal slagsudvikling,atmennesketerbevidstomsinhistorie. Bevidsthedstilstandene ForFreireerdetvigtigt,atmennesketgennemkritiskuddannelsetilegnersig kritiskbevidsthed.kritiskbevidstheddækkeroverenoverordnetdemokratisk tilgangtilsinomverden,hvorimennesketeretsubjekt,derintegrererog interagerermedvirkeligheden.etsådantsubjektharforståelseforsinegenog andresvigtighedisamfundetogbesidderetbeslutningsgrundlag,dertagerafsæt ikritisk,rationeltænkningfremforsimplificeredeellermytiskeforklaringer.i forholdtiludviklingenafkritiskbevidsthederlærenomkausalitetderfor vigtig.mennesketsforståelseafetproblemelleretfænomeneraltidforbundet medenforståelseafdekausalesammenhænge.desklareremennesketforstår sandkausalitet,jomerekritiskvildetsforståelseafvirkelighedenvære(freire, 1973:44).Kritiskbevidsthedforudsætteraltsåenforståelseafkausalitet,og dermedenforståelseafatvirkelighedenkanforandres. Hvismennesketikketilegnersigkritisksans,vildetføretilenfanatiseret bevidsthed[fanaticizedconsciousness](freire,1973:19).dennemassificerede [massified]tilstanderafsondretfravirkelighedenogmanglenpårationaliteter fremherskende;mennesketerstyretaffølelserfremforfornuft(freire1973: 8).Massificationskabesafogafføderenforvrængningafvirkeligheden,der skaberparadoksaleoplevelserafvirkelighedenformennesket,dererendelaf 25

28 massen;enfølelseafselvbestemmelse,nårmanintetbestemmer;enfrygtfor frihed,samtenfølelseaffrihedudenatværefri.mennesketbliveretobjekt,ikke etsubjekt(freire,1973:20).foratundslippedennetilstanderdetnødvendigt medrefleksionoversintilstand.refleksionforudsætterhandling,ogmennesket måderforaktivttransformeredereskonkretevirkelighedforatkunnereflektere overden(freire,1973:20).mennesketkanaltsåviahandlingogrefleksion skabeenkritisksubjektiverendedemokratisering,ellerviapassivitetladesig indgåienfanatiseretobjektiviseretmassificering.derforerdetforfreire væsentligt,fordethanansersomdetsandedemokrati,atmennesketreflekterer, forståroghandlersometaktivtskabendeoggenskabende(transformerende) subjekt. Demokrati-og-uddannelse- Detsandedemokrati ForFreireerdemokratiikkekunenpolitiskstruktur,menogsåenmental tilstand.envigtigsondringdertilermellemdetformelleogdetautentiske demokrati.etformeltdemokratiskabesellerreproduceresafuddannelse,der ikkeformerenfælleskritiskbevidsthedhosdenlærende.ienikke`kritisk uddannelsevilunderviserentypiskværeovereleven.undervisningsindholdetvil værefastlagtogopfattessomnoget,derudelukkendeskaloverførestileleven. Såledeserunderviserenenslagsautoritet,somikkeindgåridialogmedeleverne ogderesvirkelighed.ietsådantformeltdemokrativilfolket,ikraftafden overførendeuddannelse,opfattesigselvsomfrie,selvomdefaktisker umenneskeliggjorte,stillegjorte,undertrykteogdermedmassificerede.det formelledemokratierenpolitiskstruktur,somikkeerinternaliserethosfolket (Freire,1973:28).Omvendteretautentiskdemokratienmentaltilstandaf socialogpolitiskmedansvar,solidaritetogdeltagelse.udoverdetrummeret autentiskdemokratimodettilatindgåidialogogtroenpå,atmansammenkan løsefællesproblemer.etautentiskdemokratierkarakteriseretved,atfolket,via kritiskuddannelse,kanogvildiskutereogfindefællesløsningerpåproblemeri deresland,kontinentellerverden(freire,1973:38).detervækkelsenog 26

29 udviklingenafenkollektivkritiskbevidsthed,drevetafenkritiskuddannelse, somhansammenfattermedbegrebetconscientização(freire,1973:17&19). Freirebeskriveruddannelsesomdetvigtigsteredskabtilatskabedemokrati. Derforerbegrebetomdemokratisammenhængendemedhansforståelseaf uddannelse. Etautentiskdemokratieridealet,ogredskabetdertileruddannelse.Idet følgendeafsnitvilvibeskrive,hvordanfreiremener,etuddannelsesidealskal formesforatkunneskabeconscientização. Erfaringoginddragelse Freirebeskriver,hvordandenenestevejtilatlæredemokratiatkendeervedat erfaredet.foreksempelerdetnødvendigt,atfolkerfarerdemokratiindenfor deresbørnsskoler,fagforeninger,arbejdspladser,foreninger,klubber,råd, nabolagogsåvidere(freire,1973:36).ifølgefreireerdenmestafgørende mådeaterfaredemokratipågennemuddannelse. Mendeterkunenuddannelsetilkritiskbevidsthed,dermedføreretautentisk demokrati.derforskaluddannelsetræneogskabedenkritiskebevidsthed.det menerfreire,kunkanske,hvisdenlærendebliverinddragetpåenmåde,hvor undervisningsindholdetrelaterersigtilvedkommendesvirkelighedvedat inddragepersonensegenundrenogproblemer.denlærendesegenundrenskal væreomdrejningspunktforundervisningen.freirebeskriver,atmanskal udskiftedetpassive Ido udmeddetaktive Iwonder (Freire,1973:36).Deter altsåvigtigt,atundervisningskermedudgangspunktidenlærende,ogatder ikkeundervises for eller om denlærende.bådeunderviserogdenlærende indgårienfælleslæringsprocessom,vedatbeskæftigesigmedegnespecifikke kontekster,harmulighedforatfindefællesløsningerpådeudfordringer,somde ståroverfor.altsåskabesderindenfordenneslagsundervisningmulighedfor selvatfindeløsningerpåegneudfordringeriegenkontekst. 27

30 Sandhumanismeogdialog Freirebeskriver,hvordanuddannelsetilkritiskbevidsthedogsandhumanisme eruforeneligtmedmanipulation.sandhumanismemåaltidbaseresigpådialog. Dialogerærlig,skaberkonstanttransformationafvirkelighedenogkanaldrig fastlåsesigienantagonistiskrelation;deterdetkærligemødemellem mennesker(freire,1973:114f).foratskabeægtedialog,måvibevægeosud overdenopfattelse,dersætteroverførselsagenten(ellerenanden falsk underviser)somdetenesteaktivesubjekt(agentenforforandring)[agentof change](freire,1973:116).agentenforforandringmåforståssomalleparter, forkundervedundgårvi,ataktivesubjektergørestilpassiveobjekter.en rigtig undervisermåaldrigopfattesineeleversomabsolutignoranter,som han/hunskaloverførevidentil.detpositionererunderviserensom dender ved kontra demderikkeved,hvilketumuliggørendialog(skabelseafviden), ogsamtidigunderstregerdetunderviserensegenignorance(freire,1973: 118).Hverkenignoranceellervidenkanværeabsolut.Dialogomvidenkræver ifølgefreirealtid,atvidenforståsogproblematiseresisitforholdtilden konkretevirkelighed,dadeterdenkonkretevirkelighed,hvoridennevidener opståetogoptræder,derskalforstås,forklaresogtransformeres.derforerden historiskedimensionvigtig,ogvidenmåikkereducerestilnogetstatisk,da videnskabforfreirefordrerdiskussionogkritik(freire,1973:124).derformå underviserenaltidfremstillevidensomproblematisk,iforståelsenatalviden kanproblematiseres.atskabevidenerenudfordringogkanaldrigforenesmed blotrepetition,dadetkræverdialogogselvstændigkritiskrefleksion;det krævermod(freire,1973:125).davidenskabeligvidenogfilosofisktankegang stillerkravomenproblematiserendetilgang,måtilgangentillæringenafdisse ligeledesproblematiseres,ogdermåværedialogomundervisningenogdet lærte.dialogogproblemorienteretundervisningfremmerbevidsthedogen kritiskattitudehosbådeunderviserogdenlærende(freire,1973:126f). Uddannelseskalværebaseretpåanalyseogvidenskabeligemetoderog processer,derkonstanttilpassesogreevalueres.detskalgøremennesket bevidstomsitdialektiskeforholdtildensocialevirkelighedogskabeen tiltagendekritiskattitudeimodverden,hvilketafkræverentransformationaf virkeligheden(freire,1973:33f). 28

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.

Læs mere

Motivationsteorier#i#videnssamfundet#

Motivationsteorier#i#videnssamfundet# HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10 P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

7. Efterår 2010 Forår Selvevaluering af skolens værdigrundlag. Baggrund for evalueringen:

7. Efterår 2010 Forår Selvevaluering af skolens værdigrundlag. Baggrund for evalueringen: 7. Efterår 2010 Forår 2011 Selvevaluering af skolens værdigrundlag Baggrund for evalueringen: Som et led i skolens evalueringsplan har Hedegård Friskole i 2010 og 2011 evalueret på skolens værdigrundlag,

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens

Læs mere

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:

Læs mere

I&KAMP&MOD&KRITIKKEN&

I&KAMP&MOD&KRITIKKEN& SOCIOLOGISK&INSTITUT,&KØBENHAVNS&UNIVERSITET& I&KAMP&MOD&KRITIKKEN& 2&ARBEJDSLØSE&OG&SELVKRITIK& [TYPE&THE&COMPANY&NAME] 24.$JANUAR$2014$ VEJLEDERE:&BELLA&MARCKMANN&OG&EMIL&BEGTRUP2BRIGHT&& & & ANTAL&TEGN:&83.350&

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda

Læs mere

AKADEMISK SKRIVECENTER

AKADEMISK SKRIVECENTER AKADEMISK SKRIVECENTER Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om Undervisning - vi afholder workshops i skriftlig akademisk fremstilling for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Matematik og PBL. Ole Ravn

Matematik og PBL. Ole Ravn Matematik og PBL Ole Ravn Matematik og PBL Gabet Formel matematik Anvendt matematik PBL-modellen Aalborg-model (for ingeniørstudier) PBL Problem Baseret Læring Projekt Baseret Læring Gruppeorganiseret

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Titel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"

Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Specialepaneldebat. 28. oktober Det gode speciale Sammenhæng mellem problemformulering, teori og metode

Specialepaneldebat. 28. oktober Det gode speciale Sammenhæng mellem problemformulering, teori og metode Specialepaneldebat 28. oktober 2010 Det gode speciale Sammenhæng mellem problemformulering, teori og metode Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Lisa

Læs mere

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.## DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for

Læs mere

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Gældende pr. 1. oktober 2015 Indhold Forudsætninger... 3 Omfang... 3 Modulets/fagets og

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Har du fået tilsendt den generelle studieplan fra det kliniske undervisningssted forud for dit kliniske undervisningsforløb?

Har du fået tilsendt den generelle studieplan fra det kliniske undervisningssted forud for dit kliniske undervisningsforløb? Navn: S11S_Klinisk_MO4 Har du fået tilsendt den generelle studieplan fra det kliniske undervisningssted forud for dit kliniske undervisningsforløb? Ja, jeg har modtaget denne minimum tre uger før start

Læs mere

Eksempler på. Matema'k på tværs. Ole Ravn og Ole Skovsmose

Eksempler på. Matema'k på tværs. Ole Ravn og Ole Skovsmose Eksempler på Matema'k på tværs Ole Ravn og Ole Skovsmose Plan Generelt om matema6k og rela6onen 6l andre fag Eksempler på refleksioner over matema6k i undervisningen En projektarbejdsmodel 6l at italesæ?e

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

INDHOLD! 1!INDLEDNING...

INDHOLD! 1!INDLEDNING... 2 INDHOLD! 1!INDLEDNING... 5! 1.1!EN!NY!KONTANTHJÆLPSREFORM...7! 1.2!LÆSEVEJLEDNING... 10! 2!TEORI...13! 2.1!KONTANTHJÆLPSOMRÅDET... 15! 2.1.1$Betingelser$for$at$modtage$kontanthjælp... 15! 2.1.2$Ydelsernes$størrelse...

Læs mere

Et indblik i studielivet gennem Instagram

Et indblik i studielivet gennem Instagram KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler

Læs mere

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe 11 8. Semester ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation

Læs mere