Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Transkript

1 Uddannelsetil AlexanderAamand JesperHinzeNielsen MalteGyldenkærne MaltheCarlsen MikeBrandt OleHelms SveaKrukow Nr.S Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester Antalanslag: kritisktilgang Roskilde)Universitet)

2 Abstract( Thisprojectseekstoexaminewhattheprimarypurposeofeducationshouldbe. Intheviewoftheauthorsofthispaper,educationisinthisdayandage,moreso thaneverbefore,gearedtowardsservingtheeconomy.drawingonthetheories oftheamericanphilosophermarthanussbaum,andespeciallythebrazilian philosopherpaulofreire,thispaperarguesthatthemostpertinenttaskof education,istocreateashared,criticalconsciousnessamongthecitizens inhabitingthesocietyinwhichsaideducationtakesplace.accordingtothe authorsofthispaper,theidealsocietyischaracterizedasademocracyinwhich everything,eventhewordsoftheteacherintheclassroom,isconstantlya legitimatesubjecttocritique,andwherecritiqueitselfisthebreedinggroundfor anykindofsocietalchange,thatisfoundedinreasonandinthesharedinterests ofthecitizens.intheframeworkofcurrentliberalnationgstates,critiqueand criticalconsciousnessintheirfreestandmostidealforms,arestifledbythe presenceofstrongauthority.theperfectdemocracyandtheperfecteducation arethusutopianinamoderncontext.thispaperargues,then,thattheaimof educationshouldbetomakeascloseofanapproximationaspossibletotheideal criticalconsciousness,inordertomakethepeopleasawareaspossibleoftheir ownpotentialtochangethesocietytheyinhabit.

3 1 Indholdsfortegnelse- Indledning Problemfelt Problemformulering Udlægning-og-baggrund PauloFreire...6 MarthaNussbaum...8 Sammenfatning...10 Begrundelseforvoresteoretikere...10 PauloFreire...12 MarthaNussbaum...13 Opsamling...14 Teori Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness PauloFreire...17 EducationforCriticalConsciousness...17 Mennesket...17 Mennesketsvæsen...17 Integrationogtilpasning...18 Subjektogobjekt...19 Intersubjektivitet...19 Overførselogviden...20 Refleksion...21 Mennesketsbevidsthed...22 Denundertryktesbevidsthed...22 Denradikalepositionogsekteriskepositioner...23 Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet...24 Bevidsthedstilstandene...25 Demokratioguddannelse...26 Detsandedemokrati...26 Erfaringoginddragelse...27 Sandhumanismeogdialog...28 Uddannelsetilconscientizaçãoogetautentiskdemokrati...30 Martha-Nussbaum-D-Not-for-Profit MarthaNussbaum...31 NotforProfit:WhyDemocracyNeedstheHumanities...32 Medborgerskab...32 Kultiveredekapaciteter...34 Kritisktænkning...35 Empatiogsubjektivering...37 Forståelseafhistorie...38 Uddannelse...39 Detgamleparadigmeogdetmenneskeligeudviklingsparadigme...39 Humanistiskogmultikultureluddannelse:...41 Uddannelsetilmedborgerskabipraksis...42 Sokratiskpædagogikogargumentation...43 Detdemokratiskesamfund...43 Detfejlslåededemokratiogidealsamfundet...44 Diskussion Komparativ-diskussion Conscientizaçãoogkultiveredekapaciteter...46 Processuelellerafgrænset...47

4 Kontekster,målogmodtager...49 Subjektiveringsforståelse...52 Autoritetsforståelse...56 Forståelseafkritik...60 Praktiskanvendelighed...65 Vurderendediskussion...67 Institutioneluddannelse...68 Uddannelsesideal...69 Konklusion Litteraturliste

5 Indledning- Problemfelt- Idetteprojektvilderbliveargumenteretfor,atuddannelsebørhavetilfunktion, atudvikleaktive,kritisktænkendeborgereogbehandlerdermed,hvordandette kangøres.vimener,detmåværeenforudsætningfor detgode demokratiske samfund,atsamfundetsudviklingskersomresultatafborgerneshandlenog ønskerforsamfundet.mendeterikkegivet,atudviklingenførertilnogetbedre, blotfordidenudspringeraffolket.derforerenkritisktilgangafgørende,dadet gørfolkistandtilatforståsamfundetogforestillesigalternativertildet etableredesystem,udfrarationeltænkning,somikkeerstyretafautoriteter.vi serdetsomuddannelsesformål,atforsyneborgernemedenkritisktilgang,såde aktivtkandeltageisamfundet,ogdermedblivemedborgere.vibetragteren medborgersometindivid,dergennemenkritisktilgangtageraktivdeliet demokratiskfællesskab. Uddannelsenbør,ivoresoptik,indtageencentralpositionietdemokratisk samfund,dadetskaberenforudsætningforborgerenskritiskeogrationelle dømmekraft,ogdermedforheleideal`demokratietsgrundlag.voresteseer,atet demokratisksamfundbørefterstræbes,ogatdet gode demokratikræver kritiskemedborgere.ensystematiskvejtiludviklingenafenkritisktilganger uddannelse,såforatsikredemokratietssundhedogkonstanteforbedringservi detsomuddannelsesprimæreopgaveatskabemedborgere. ProjektetermotiveretafdenaktuelledebatiDanmarkvedrørenderegeringens, anno2014,kandidatdimensioneringogfremdriftsreform,ognavnligtden generellenedprioriteringafhumanistiskefag.nedprioriteringenbegrundesmed athumanioraikkeeromsætteligierhvervslivet;enbegrundelsederharmødt stormodstand,dafortalereforhumanistiskefagikkemener,atdebørtjene økonomien,mennogetandet.vifinderikke,atdererkonsensusomkring,hvad dette'andet'er,hvilketvidneromenmanglendeafklaringiforståelsenafde humanistiskefag,ogdetefterladerspørgsmålomhumaniorasberettigelsepå universitetet. 3

6 Menhvishumanioraelleruddannelsegenereltskaltilpassesigdenaktuelle efterspørgsel,menerviikke,atdetkanskabeforbedringafsamfundet,dadetvil føretilenreproduktionafdeetableredestrukturer.grundetvoresopfattelseaf, atuddannelsesvigtigsteformåler,atskabekritiskeborgeredereristandtilat formeogforbedresamfundet,overskridervoresopfattelseogsådet humanistiskefelt,somvarvoresoprindeligemotivation,oggørsiggældendefor uddannelseialalmindelighed.nårvibeskæftigerosmeduddannelse,læggervi derforoptilendiskussionafuddannelseibredforstand. Iprojektetarbejdervimedenteseom,atuddannelsebørformeborgere,såde besidderenkritisktilgangtilsamfundet.vimener,atenkritisktilgangervigtig foretaktivtmedborgerskabogdermed detgode demokrati.vimeneraltså,at derbørværeentydeligsammenhængmellemundervisning,kritik, medborgerskabogdemokrati.vikandogudpegenoglecentraleproblemerved debattenherom,samtvedvorestese.problemernebeståri,atderindenforden pædagogiskefilosofiikkeerkonsensusom,hvadderespektivebegreber indeholderafbetydning;hvadvildetsigeatuddannetilkritik,hvaderenaktiv medborger,oghvaderdetgodedemokrati?endviderefinderviikkeenighedom, hvordandissebegreberrelaterersigtilhinanden;hvaderkritikkensrollei forholdtilmedborgerskab,demokratietogdeteksisterendesamfund,og hvordankanmanuddannemenneskertilenkritisktilgang? Gennemenundersøgelseafforskelligeteoretiskepositionervilvisøgeatopnå enmereudvikletogdybereforståelseafbegrebernekritik,uddannelse, demokratiogmedborgerskab.medendybereogmerenuanceretforståelseafde enkeltebegrebersindholdogrelationvilviundersøge: Problemformulering- Hvordankanogbøruddannelsetilenkritisktilgangbidragetilskabelsenaf aktivemedborgereog detgode demokrati?

7 Begrebsafklaring: Kritisktilgangerforosetbegreb,derdækkeroverenkritik,derbådeihandling ogtankefordreraktivitetogforpligtendedeltagelse,detgøruforpligtede samfundsborgeretilmedborgere.medborgerederernødvendigefor tilnærmelsenaf detgodedemokrati. Udlægning-og-baggrund- Foratundersøgeuddannelsetilenkritisktilgangharvivalgtatbeskæftigeos medtoteorierindenfordenpædagogiskefilosofi,somhardettilfælles,atde beggebetragterkritiksometcentraltmålforuddannelse.viharvalgtatsepå PauloFreiresteori,somtraditioneltbliverbeskrevetsomenkritiskpædagogisk teori.derudoverharvivalgtatbrugemarthanussbaumsteori,dertraditionelt betragtessomenteoriomuddannelsetilkritisktænkning[criticalthinking]`i denforståelseatkritisktænkningerenkapacitet.umiddelbarthardisse fortolkningerafderesteorieretcentraltfællestræk,dadebeggeharfokuspåat skabeskepsisfortidligereaccepteretviden.mendeadskillersigvedathave forskelligemodtagere,metoderogpædagogiskeudgangspunkter,etskelsom bunderiforskelligeopfattelserafbegrebetomkritik(nicholascburbules& RupertBerk,1999:45,Web).Indenforteorieromkritisktænkninger hovedfokusforkritikhovedsageligtpåatanalysereargumenter.derunder handlerdetomatkunnegenkendefejlargumenter,forhastedegeneraliseringer, inkonsistens,manglendeempiriskunderstøttelseogsåvidere(burbules&berk, 1999,46Web).Indenforkritiskpædagogikerderfokuspåuligemagtrelationer isamfundet.dertilbliverdetcentraltforkritiskpædagogikatbeskæftigesig medtransformationenvækfrasocialulighed,uretfærdighedogudemokratiske, undertrykkendeinstitutionerellersocialeforhold(burbules&berk,1999:46, Web).Vivilidetfølgendebeskrive,hvordanPauloFreireudlæggessomkritisk pædagogiskteoretikervedatkiggepåhansinspirationfrakritiskteori,og efterfølgendehvordanmarthanussbaumsteoriomkritisktænkningudlægges, vedatkiggepåhendesinspirationfradydsetikken,liberalismenog multikulturalismen. 5

8 Paulo-Freire- UdlægningenafFreiresomkritiskpædagogiskteoretikerkanbetragtessomden dominerendeudlægning,oghantolkesoftesominspireretafkritiskteori(joel. Kincheloe,2008:45&69).ForatfåenforståelseafFreireskritiskepædagogiker detderforvæsentligtatinddragegrundlæggendeideerfradenkritisketeori. Kritiskteorirefererertilentradition,derikkekanbetegnessomenensrettet tradition,mensomenforgrenettradition,mednoglefundamentaletræk,derkan betragtessomgennemgående.viviltageudgangspunktidissetrækogbeskrive hvordandenneinspirationsesifreireskritiskepædagogik. Kritiskteoriharsomudgangspunktfokuspåsamfundsvidenskaber(især politologiogsociologi),menharentætforbindelsetilfilosofien.denkritiske teorisvidenskabeligearbejdeerprimærtkendetegnetvedkulturkritik, ideologikritikogcivilisationskritik(ellingifuglsang&olsen,2009:207). Endvidereerdetcentraltforkritiskteoriatsynliggøremenneskets emancipatoriskepotentiale,foratmennesketkanoverkommekapitalismens undertrykkelse,objektiviseringafmennesketogsocialerelationer(ellingi Fuglsang&Olsen,2009:207).Freireskritiskepædagogikbetragtes,i sammenhængmedkritiskteorisemancipatoriskeperspektiv,somen pædagogiskmodreaktionmodmagtulighed,falskemyterommulighederog ideologier,sombliverinternaliserethosmenneskeriensådangrad,atde opgiveratstillekritiskespørgsmålomdereslivogendersomdehumaniserede væsner. Indenforkritiskteorifokuseresderoverordnetsetpåforholdetmellem samfundsformogsamfundsindividernesbevidsthed.altsåhvordan samfundsforholdsomkultur,ideologiogstrukturerstyrendeformenneskets bevidsthed.mennesketsbevidsthedersåledesstyretafnogetandetend mennesketselv;deleverifalskbevidsthed.kritiskteorifordrerderforenkritik afdenfalskebevidsthed(ellingifuglsang&olsen,2009:210)ogsøgerderforat skabeenkritiskbevidsthed[criticalconsciousness],derhartilformålatgøreop medmennesketsfremmedgørelse(ellingifuglsang&olsen,2009:211).kritiske personerer,indenforfreireskritiskepædagogik,demsomsøgerfrigørelseog 6

9 retfærdighed,ogdermeddemderhartilegnetsigdet,deridenkritisketeori beskrivessomkritiskbevidsthed. Etandetcentraltelement,derofteudlæggessometkritiskteoretiskelementi Freirespædagogik,erdialog.Dialogharaltidværetetomdrejningspunktforden kritisketeori;teorierskaludviklesidialogmeddeberørteaktører,såvelsomi dialogmeddenanalyseredevirkelighed(ellingifuglsang&olsen,2009:208). Freireoverførerdenneforståelseafdialogtilpædagogikkenvedathaveen dialogisktilgangtilundervisning.entilgangsomoftebliverfortolketsom,atden baserersigpåhumanistiskeelementeraftillid,kærlighed,respektoghåbfor forandring(nimrodaloni,2014:web).dettekombinereshyppigtmedneo` marxistiskforståelseaf,atdeterpolitiskhandling,somervejentilsocial retfærdighedogdemokrati(burbules&berk,1999:50,web).detteledertildet dialektiskeforholdmellemempiriogteori,derstårcentraltidenkritisketeori, ogsomfreireligeledesoverførertilenpædagogiskkontekst.indenforden kritisketeoribetragtesempiriogteorisomgensidigtpåvirkendeogsomto elementer,dergriberindihinanden.videnerderforaltiduafsluttet,daviden betegnessomenevigproces,derblotsøgerentilnærmelseafvirkeligheden (EllingiFuglsang&Olsen,2009:209).IFreireskritiskepædagogiksesde dialektiskerelationermellemskolen,detsociale,detpolitiskeogkulturelle,som kompleksestørrelser,ogdetgøruddannelsetilenpolitiskaktivitet. Undervisningskalforståssometredskab,deropretholderellertransformerer magtrelationer,ogdeneraldrigneutral(kincheloe,2008:8&11).kritisk pædagogikkanderforaldrigbegrænsestil,hvadderskeriklasseværelset.den måhaveenvision,derudspringerafdetsociale,kulturelleogpolitiske;denmå baseresigpåsocialeogkognitivevisioner,derrækkerudoverskolensom institution.undervisningmåderforbeskæftigesigmedsociallighedog mennesketsfrigørelsespotentiale,ligesomdetermåletikritiskteori(kincheloe, 2008:6`7). 7

10 Martha-Nussbaum- DendominerendeudlægningafMarthaNussbaumsteoriomuddannelsetil kritisktænkningerknaptsåentydig,somdenviserhospaulofreire.nussbaum bekendersigikkeubetingettilspecifikketraditioner,mentrækkergennemsit forfatterskabpåflereforskellige.dererderforikkeumiddelbarenighedom, hvilketraditionerogteoretiskeretninger,hverkenindenforfilosofieneller pædagogikken,hunkanplaceresindenfor.detfølgendevilværeenudlægning af,hvadmankanbetragtesomenpopulærudlægningafhendesteori,medfokus pådydsetik,liberalismeogmultikulturalisme. Nussbaumsteoriomkritisktænkningharfokuspåkritiksomenevne,ogderfor bliverhunpopulærtsetbetragtetsomneo`aristoteliskdydsetiker.tidligti hendesforfatterskabudvikledehun,isamarbejdemedamartyasen(1933`),den såkaldtekapabilitetstilgang(dethunsenereredefinerersomkapaciteter).den grundlæggendeforståelseafmennesketsomoptræderheri,ergennemgående forhendessenereteorier,såsomdenpædagogiskeforståelsehunudlæggerinot forprofit.dennetilgangtolkespopulærtsetsomværendeennormativ,dydsetisk teorimedethandlingsvejledendeelement(christensen,2008:92).hun indskrivesiensådantradition,fordihuntagerudgangspunktiaristoteles (384 f.kr. 322f.Kr.)idéom,atetikbyggerpåerfaringer,deristørreellermindregrad erfællesforallemennesker.hunudarbejderenlisteaffællesmenneskelige erfaringer`såkaldtekapaciteter,hvilketblandtandettællerkritisktænkning` derbetragtessomgode.hunoverførerdissekapacitetertilenpædagogisk kontekst,vedatmeneatallemenneskergennemuddannelsebørhave forudsætningerneforatudfoldedem(christensen,2008:93).teorienbetragtes somhandlingsvejledende,idetdenvedatappelleretildefællesmenneskelige kapaciteter,derergrundlagetforetværdigtliv,gørindividetopmærksompå, hvilkehensyndetbørtagetilandremennesker(christensen,2008:94). TrodsdettenormativeaspektudlæggesNussbaumsteorioftesombaseretpå liberalistiskegrundprincipper.dettebetragtessommuligt,fordimoralihendes optikikkekræver,atindividetudfolderallesinekapaciteter,menatindividet betragtessomfrittilatvælge,hvilkekapaciteterdetviludfolde(christensen, 8

11 2008:93).EnpopulærudlægningafNussbaumsplaceringidenakademiske verdenerderfor,athendesteoribyggerpåetliberalistiskmenneskesyn,hvor individetsfrihedericentrum,oghvordetkollektiveharværdiikraftaf individetsinteresser.nussbaumsteoribyggerpådeliberalistiske grundprincipperomindividersgrundlæggendeligheduansetkøn,klasse,seksuel orientering,race,nationalitetogsåvidere,samtdegrundlæggende frihedsprincippersomreligionsfrihedogytringsfrihed(robertboynton,1999, Web).Udoverdenneforståelseaffrihedoglighed,harhunogsåetliberalt grundprincipomrettentilpolitiskdeltagelse,hvilketsesudmundeti demokratietsometidealsamfund,hvorindividerneharrettilpolitisk medbestemmelse(matthiaskatzer,2010:62,web). Nussbaumskrivestypiskikkeindienyderligtgåendeliberalistisktradition, grundethendesdydsetiskebaggrund.detatindividet,ifølgedydsetikken,bør handleioverensstemmelsemedbestemtedyder,kanienliberalistiskkontekst betragtessometindgrebiindividetsfrihed.hunmenerselv,ogmangetolkeri overensstemmelsemedhende,atdetermuligtatkombineredetotraditioner vedatuniversaliseredeliberalefrihedsprincipper,ogdermedgøredemtilen fastdelafdetgode;detvilsige,atmennesketsfrihedtilatvælgeerindlejreti kapaciteterne(katzer,2010:61,web).hendesteoriomkritisktænkning betragtesderforsomudspringendeafetindividualistisk,liberalistisk menneskesyn,fordideliberaleprincippererindlejretiindividetogbørfremmes iindividet. Nussbaumsuniversaliseringafdeliberaleprincipperledertilentværkulturel forståelseafmennesketogsamfundet.daalleindividerbesidderkapaciteterne, betragtesdesomalmene,fællesmenneskeligetræk,derkanværegrundlagforet fællesskabpåtværsafkulturer.hendesfokuspåacceptafogforståelsefor kulturelleforskellighederbetyder,athunoftebliverskrevetindien multikulturalistiskkontekst(jamesshapiro,1998,web).nussbaumønskerat fremmeforståelsenfordiversitetogforandrekulturerienliberal`demokratisk kontekst(shapiro,1998,web). 9

12 Sammenfatning- Viharnuudlagt,hvordanFreireoftetolkessomkritiskpædagogiskteoretiker medinspirationfrakritiskteori,oghvordannussbaumsteoriomkritisk tænkningoftetolkessominspireretafdydsetikken,liberalismenog multikulturalismen.grundetdisseforskelligeteoretiskeudgangspunktermener vi,atprojektetdiskutereretvigtigtskelindenfordenpædagogiskefilosofi; mellemdenkritiskepædagogikogdenkritisketænkning.detoretningerkan giveosenmerenuanceretforståelseaf,hvaduddannelsetilkritikkanogbør væreiforholdtilmedborgerskabogdemokrati,isærfordidissetoretninger, selvomdeharfællestræk,kunsjældentdiskuteresirelationtilhinanden (Burbules&Berk,1999:45,Web). Begrundelse-for-vores-teoretikere- Idetteprojektarbejdesderudfradengrundantagelse,atuddannelseskalforme dengode medborgertilatværeaktivtdeltagendeidemokratiet.vimeneri denneforbindelse,atuddannelsebørfremmeenkritisktilgangiforholdtildet eksisterendepolitiske.ietvelfungerendedemokratiservidetnødvendigt,at medborgerebesidderenkritisktilgang,forpådenmådeatkunnetagedeli transformationenafsamfundetogdedemokratiskeprocesser.davinuharset, hvordanfreireognussbaumpopulærtplaceresindenfortoforskellige pædagogiskfilosofisketraditioner,vilvinusepå,hvordanderesrespektive begreberomkritikkanplaceres.vivilderforidetteafsnitbeskrive,hvordanvi forstårderesforskelligeteoretisketilgangetilbegrebetkritik.dettevilvigøre vedkortatbeskrivejohndeweysprogressiveuddannelsesideal,medsærligt fokuspåhansbegrebomrefleksivtænkning[reflectivethought]frabogenhow WeThink(1910).Detvilvigøre,fordiDeweysprogressiveuddannelsesideal repræsentereretskiftevækfratraditioneluddannelse,ogathansindførelseaf refleksivtænkningsomidealforundervisningeretudgangspunkt,sombåde FreireogNussbaumhartilfælles.Grundetderesfællesafsæt,menervi,atdeter muligtatsammenlignedemogdermedogsåmuligtatbelysederes forskellighederogligartetheder. Deweysprogressiveuddannelsesidealudspringerafetopgørmedden traditionelleuddannelsesmenneskesyn,derharfokuspå,dethankalder 10

13 mennesketsquestforcertainty.mennesketsquestforcertaintybeskrivessom mennesketssøgenefterenalleredeeksisterendeuforanderligsandhed.dewey gøropmeddettevedatpåstå,atomgivelserneerikonstantforandring,hvilket kræver,atmennesketrespondereradaptivtforatværeiproduktivinteraktion medomgivelserne(craigc.howard,1991:37).læringideweysprogressive uddannelseerderforenkonstantforanderligproces,hvordesubjektivemål, manløbenderealiserer,bliverelementeriopnåelsenafnyerelativemål(william H.Howick,1980:36).Foratkunneværeopmærksompåverdens,ogdermed sandhedens,konstanteforandring,erdetnødvendigtmedenkritisktilgangtilny videnogdenalmentaccepteredesandhed.deweyintroducererderforbegrebet refleksivtænkningisinboghowwethink,ogdetbeskrivessomundersøgende ogeksperimenteredetænkning,dertrækkerpåerfaring(dewey,1910:6,web). Vibetragterrefleksivtænkningsomenformforreflekteretkritisktilgang,som blandtandetkanbrugesafindividettilatstillesigkritiskoverfortraditionelle autoritæreundervisere,derforsøgeratvideregiveenbestemt,statiskforståelse afsandheden.deweysprogressiveuddannelsesforståelseogbegrebomrefleksiv tænkningharderforfokuspå,atdelærendeisammenhængmeddereskontekst aktivtogkritiskskaltagestilling.refleksivtænkningdækkerderforblandtandet overevnentilatsesammenhængenmellem,hvadvigørvedting,ellerfolk,og hvaddenefterfølgendekonsekvensforosellertingener.ellersagtmedandre ord,refleksivtænkningerenmeningsudfyldendeproces,somviaerfaringengiver endybereforståelseforforholdetmedandreerfaringer,hvilketgiverindividet mulighedforatforholdesigkritisktilenstatisksandhedsforståelse(carol Rodgers,2002:845f,Web). Vimener,atDeweysbegrebomrefleksivtænkningrepræsentereretskiftevæk fraenukritisktraditioneluddannelsesforståelse,tilenprogressivuddannelse meddetformålatetablereenkritisktilganghosdenlærende.vimener,atman kanbetragtebådefreiresognussbaumsbegreberomkritiksomhavendeet fællesafsætideweysrefleksivetænkning,idetdebeggemener,deter uddannelsensmålatfordreenkritisktilgang.vivilderforidetfølgendebelyse, hvordanfreireognussbaumsbegreberomkritiktagerafsætideweysbegreb 11

14 omrefleksivtænkning,menstadigadskillersigderfravedatudspringeaf forskelligeteoretisketraditioner. Paulo-Freire- Vimener,pånogleområder,atkunneselighedermellemFreiresogDeweys forståelseafuddannelseogkritik,idetatindsigtiverdenbørtageafsæti mennesketsvirkelighed.erkendelseoghandlinghængersammen;videnbør væreanvendeligimennesketsomgangmedomverdenogsandhedenerrelativi forholdtilsinanvendelighed.viser,atbådedewey,medbegrebetomrefleksiv tænkning,ogfreireerafdenopfattelse,atvidenhverkenerellerkanværeen statiskstørrelse,meneromskifteligiforholdtil,hvilkeproblemerderer nærværendeimennesketsomgangmedverden.detbetyder,atfreiresbegreb omkritik,ligesomdeweysrefleksivetænkning,itætrelationtilerfaring,skal bidragetilenforståelseaf,ogenkritisktilgangtil,denkonstanteforanderlige verdenogsandhed.kritikskalderforforfreireværepraktiskoganvendelig ligesomhosdewey,menmedhansinspirationfradenkritisketeoriindføres yderligereetkravom,atkritikskalværevirksomtilfrigørelsefra undertrykkelse.detfrigørendeelementifreireskritikbegrebudspringerafhans idéomuddannelsesomkonstantpolitiskogidèenomideologiersomværende undertrykkende. KritikforFreirebliverderformereradikalendDeweysrefleksivetænkning,idet hanskritiskteoretiskeinspirationfordreretkonstantopgørmedetablerede strukturer,ogikkebareenundersøgendeogeksperimenterendetilgangsom Deweyfremsætter.MåletforuddannelseogkritikbliverforFreirederforet aktivtopgørmedindoktrineringafbestemtesandheder,samtidigmedat uddannelseskalsøgeatbidragemedkonstruktivemåderattænkepå,hvormed delærendekanforståogfortolkederesomgivelser,fordermedatkunneløsrive sigfraumenneskeliggørendeundertrykkelse. Etcentraltpunkt,hvorpåFreireskritikforståelseadskillersigogplaceressom mereradikalenddenrefleksivetænkning,erviahanskollektivistiskefokus. UddannelseerforFreireetkollektivistiskprojekt,derskalsøgeatfrigørefolket, somsammenskaludvikleenkritiskbevidsthed,ogdermedformemedborgerskab 12

15 ogdemokrati.freireskritikbegreb,kritiskbevidsthed,erderforikkeen individuelforståelseogkritikafomgivelserne,menetkollektivsfælleskritiske bevidsthedogforandringskraftgennemkonstantinteraktionmedhinandenog omgivelserne.herservialtsåigen,hvordandenkritisketeoriskollektivefokus lederfreiretilattagebegrebetomkritikiuddannelsevidereenddeweys refleksivetænkning,dererrettetmodindividet. MedFreiresbrugafkritiskteoriservi,atkritikkenfårennyanvendelseogetnyt formål,idetdenkritiskebevidsthedskalfordremennesketsfrigørelse.dermed opfattesdenprimæreforandringskraftimennesketsvirkelighedsommennesket selv.gennemkritiskteoritagerfreirealtsåbegrebetomrefleksivtænkning videre,vedatgøredettiletaktivtogkollektivtbegreb.ifølgekritiskteoriog Freireskalmennesketpåvirkeogdeltageaktivtiomgivelserneskonstante forandring;altsammenvedhjælpafdenkollektivekritiskebevidsthed. Martha-Nussbaum- KritikspillerforNussbaumenanderledesrolle,idetkritikkenihøjeregrad benyttestilforståelseafborgereietgiventsamfund,snarereendaktivfrigørelse fraomgivelserne.måletmedkritisktænkning,inussbaumsoptik,erindividets aktivedeltagelseietdemokratisksamfund,derbyggerpårespekt.ligesomi Deweysrefleksivetænkning,serviher,atNussbaumharetindividualistisksyn påuddannelse.detteserviblandtandet,fordiderihendesbegrebomkritisk tænkningerindeholdtenkritiskselvrefleksion.individetskritiske bevidstgørelseomkringegnefordommeogstigmatiseringerafandre,gårforud forfællesskabetssammenhængskraft,såledesatindividetmåkultiveresigselv, førdetkanindgåheri.derformenerviogså,atsehendeskritikbegrebsom inspireretafenmultikulturalistisktradition,idetindividetsforståelseogaccept afandreindivideruansetkultur,kønogsåvidereercentraltforindividets deltagelseietsamfundbyggetpårespekt.kritikerforhendederforetredskab tilrespektfulddialogogacceptafandremennesker.kritisktænkningharfor Nussbaumentydeligindadvendtfunktion,givethendesmultikulturalistiskeog dydsetiskeinspiration.kritikerderforikkeligesomidenrefleksivetænkningkun 13

16 rettetmodomgivelserne,menogsårettetmodegnefordommeog stigmatiseringer. Vimener,atderiNussbaumsbegrebomkritikikkeerindeholdtsamme forståelseafforanderlighed,somstårcentraltforbådedeweysrefleksive tænkningogfreireskritiskebevidsthed.detmenervi,fordihendesbegrebom kritisktænkningudspringerafendydsetisktradition,hvorkritisktænkningsom kultiveretkapacitetbetragtessomenalmenmenneskelig,iboendeevne.de kultiveredekapacitetererdefineretsomgode,påallestederogtilalletider,oger derforetstatiskgode,sommennesketbørstræbeefter. Hendesdemokratiskesamfundsidealogudviklingafkapaciteterneersom udgangspunktgodt,ogikkenogetindividetbørstillesigkritiskoverfor.her tolkervi,atmåletmedkritisktænkningfornussbaumikkeerligesåradikalt,som denkritiskebevidsthederforfreire.givethendessamfundsidealoghendes multikulturalistiskefokuspåforståelse,udledervi,atkritisktænkningskal bidragetil,atindividerneblivergodemedborgereindenforrammerneafdet etableredesamfund,fremforradikaltatgøreopmeddet. MedNussbaumsinspirationfrahenholdsvisdydsetikken,multikulturalismenog liberalismenfremstårhendesbegrebomkritiksomenindividueliboendeevne. HuntagerafsætiDeweysbegrebomrefleksivtænkning,vedathaveet individueltfokus,menadskillersigvedikkeathavefokuspådenforanderlige verden.hendesbegrebomkritisktænkningerderimodrettetmodforståelseog acceptafandregennemblandtandetkritiskselvrefleksion. Opsamling- Sombeskrevetiovenståendemenervi,atbådeFreireogNussbaumtagerafsæti Deweysbegrebomrefleksivtænkning,ikraftafatudviklingafenkritisktilgang hosdelærende,ermåletmeduddannelse.vimener,atfreireognussbaum videreførerognuancererforståelsenafuddannelsetilkritisktilgang,ved, genneminspirationfraforskelligeteoretisketraditioner,atudarbejde begrebernekritiskbevidsthedogkritisktænkning.beggeformulererderesbudpå kritik,oghvorledesdenskaludfoldesiuddannelsesinstitutioner.vivilbenytte 14

17 dettetilendiskussionom,hvaduddannelsetilkritikkanogbørvære.vivil desuden,medudgangspunktiengrundteseomatuddannelsebørføretilkritisk tilgang,diskutereogbelyseetskelmellemforståelsenafkritik,ogdermed hvilkenformforuddannelsederførertilkritik.vivilaltså,meduddannelses formålsomsammenligningsgrundlagforvorestoteoretikere,aktualisereog diskuterebegrebetkritiksomkatalysatorformedborgerskabogdemokrati

18 IdefølgendeafsnitvilviudfoldeteorierneafhenholdsvisPauloFreire,med værketeducationforcriticalconsciousnessogafmarthanussbaummedværket NotforProfit.Teorierneudgørvoresteoretiskegrundlagogderesbegreber conscientizaçãoogkultiveredekapaciteterfungerersomgrundlæggendefor deresteorierogforvoresefterfølgendediskussion.defølgendeafsnitvilsåledes indeholdeenredegørelseforfreiresognussbaumsteorier,derefterfølgendevil blivebenyttettildiskussionmedudgangspunktinetopderesbegreberforkritik. Teori- Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness- PauloReglusNevesFreire(1921`1997)varenbrasilianskpædagogogfilosof, derarbejdedemedkritiskpædagogik,somhanblandtandetudfolderideto tekstereducationasthepracticeoffreedom(1967)ogextensionor Communication(1969),dersammenudgørbogenEducationforCritical Consciousness(1973).TeksterneerenteoretiseringoverFreirespraktiske arbejdemedfattigeanalfabeteribrasilienogbønderichile.viharvalgtdenne bogtilprojektet,dahanheriintroducererogudviklerbegrebetconscientização, dererenvækkelseafkritiskbevidsthed.hansbegrebomkritiskbevidsthedharvi fundetinteressantiforholdtilvoresproblemstilling,jævnførproblemfeltog udlægningogbaggrund.freireharibogenfokuspåkritikkensrolleiuddannelse, samtenteoretiseringaf,hvordanuddannelseskalbidragetilatgørefolktil aktivesubjekterogdermedskabeetgodtdemokrati.freiresøgeretidealom frigørendeundervisningbaseretpådialog,somskalformeenkritiskbevidsthed der,gennemrationalitetogenforståelseafkausalitet,skalskabeoggenskabe viden.dermedblivermennesketaktivesubjekter,dereristandtilatforståog handleiforholdtilvirkeligheden;subjekterdereristandtilattransformere deresverden.undervisningskalskabeconscientização[conscientização]ikke massification[massification].freiresmåleratfrigøredeundertryktefraderes samfundsmæssigepositionvedatgøreopmeddeherskendemagtstruktureri samfundet.vimeneriforlængelse,atfreiresteoretiskeudgangspunktibegrebet kritiskbevidsthedkanværekonstruktivtforenbesvarelseafvores problemformulering,dahansideerliggertætpåvoresidealforuddannelseog kritik. 16

19 Paulo-Freire- FreireblevfødtindienmiddelklassefamilieidennordøstbrasilianskebyRecife, ogoplevedeienungalderfattigdom.freireeroprindeligtuddannetindenfor jura,menbesluttedesigforatskifteretningogbegyndteatundervisei portugisiskiensecondaryschool 1.Efterfølgendeblevhanprofessorihistorieog filosofiveduniversitetetirecife,ogpåbegyndteidenneperiode voksenuddannelsesprojekter,meddenmålsætningatmindskedenudbredte analfabetismeibrasilien.dettevaredetil1964,hvorhaneftermilitærkuppet, førstblevfængsletogdernæstsendtipolitiskeksil.idefølgendeårskrevhan flereafsineværkerogvarblandtandetunderviservedharvarduniversity,indtil hani1979kunnevendetilbagetilbrasilienoggenoptage uddannelsesprojekterne. Education-for-Critical-Consciousness- Idetfølgendevilderforekommeenredegørelseforcentraletemaerogbegreber ibogeneducationforcriticalconsciousness.viharvalgtatinddelefreiresteorii tretemaer; Mennesket`Hvadkendetegnermennesket,ogmennesketsomgangmed verden? Mennesketsbevidsthed`Hvadkendetegnermenneskets bevidsthedsformer,oghvadernødvendighedenaf,ogudfordringernefor, indførelsenafenkritiskbevidsthed? Demokratioguddannelse`Hvordanskaldemokratietforståsoghvader detssammenhængmeduddannelse? Mennesket- Mennesketsvæsen AtværetilsommenneskeopfattesafFreiresommereendatbesiddedefysiske kendetegn,derudgøretmenneskesombiologiskvæsen.tilværelsensom menneskeerihøjeregradenmentaltilstand,derbyggerpåenbestemtmådeat 1 Pådansk:ungdomsuddannelse. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte 17

20 opfatteogtilgåsinomverden.nærmerebestemterdetenforudsætningforat væremenneskelig,atopfatteverdensomenobjektivrealitetdererfremmedfor sigselv,mensomkanforstås(paulofreire,1973:3).ensådanopfattelseaf verdenliggertilgrundfor,atmennesketkanfåforståelseforsinegeneksistens ogdermedsitegetforandringspotentiale.dennesamtidigedistanceringog åbenhedforverdengørmenneskettiletvæsenafrelationer[beingof relationships],dermodsatdyrikkeblotertilstedeiverden,menogsåertilstede medverden(freire,1973:3).meddetskalforstås,atdennedistinktionmellem sigselvogsinomverden,dergørmenneskettiletvæsenafrelationer,skaber potentialefor,atdetafegenviljekanpåvirkesinomverdenforatfådentilat passetilsineønskerogbehov. Integrationogtilpasning Distinktionenmellemsigselvogsinomverdenskaberforudsætningfor mennesketsforståelseforsinegenpotentielleforandringskraftiforholdtilsin omverden.dennedistinktiongørmennesketistandtilatintegreresigmedsine omgivelser,fremforblotattilpassesig;enevne,derersæregenformennesket. Derersåledesencentralforskelmellembegreberneintegration[integration]og tilpasning[adaptation](freire,1973:4).integrationdækkerdelsoveratkunne tilpassesigvirkeligheden,menvigtigereendnuatgørebrugafsinkritiskeevne tilattræffebeslutningerogtransformereselvsammevirkelighed.såfremt mennesketmisterevnentilattræffeegnevalgogudelukkendehandlerpå baggrundafudefrakommendepåvirkningerellerforskrifter,kanderikke længereværetaleometintegreretmenneske,menderimodettilpasset menneske(freire,1973:4).tilpasningertypiskenadfærd,dertilhørerdyr,da denetopernedsunketivirkelighedenogikkeeristandtilatopleveverdensom fremmedforsigselv.ienmenneskeligkontekstertilpassendeadfærdsåledes symptomatiskfor,atmennesketerdehumaniseret,damenneskeligeksistens ifølgefreirenetopbestårievnentilatløsrivesigfravirkeligheden,fordervedat kunnepåvirkeden.tilpasningbyggerpåenmanglendeforståelseforsine omgivelserogdermedetfraværafevnetilatpåvirkedem,forderforatvære nødsagettilattilpassesigistedet.detercentraltformenneskeligaktivitetat integreresig;atsøgeatpåvirkesineomgivelserforatovervindedefaktorer,der 18

21 fordrertilpasning,fordervedatopnåhøjestmuliggradafmenneskelighed (Freire,1973:5).Hvorvidtmennesketintegrererellertilpassersig,ersåledes bestemmendeforgradenafmenneskelighedogersammenhængendemed Freiresuddannelsesideal;atmennesketbørsubjektiveresogikkeobjektiviseres. Detteuddannelsesidealvilblivebehandletsenere. Subjektogobjekt Atmennesketindgårienhvilkensomhelstformforrelationtilandre,kanikke aleneudgøre,atmennesketeretsubjekt.forsåfremtmennesketudelukkende reagererpåbaggrundafomverdenensindtrykellerindordnersigefterandre subjektersimperativer,kanetsådantmenneskekunbetegnessometobjektog ikkeetsubjekt.såledeserdertydeligsammenhængmellembegreberne subjekt/objektogintegration/tilpasning,dadetatforetageselvstændige handlinger,derpåvirkervirkelighedentilattilpassesigmennesketsbehov,er centraltfordetatværeetsubjekt.samtidigtvilsådanneselvstændigehandlinger altidforudsætteenforståelseforsinegenforandringskraft,ogdermederdet integreredemenneskealtidetsubjekt.omvendtviletmenneske,isammegrad somdetertilpasset,ogsåkunnebetragtessometobjekt,dadeterandre subjekterendmennesketselv,dererårsagtilmennesketshandling(freire, 1973:3).Såledesbeskriverintegrationsubjektersomgangmedverdenog tilpasningobjekters. Intersubjektivitet Udenkommunikationkandenmenneskeligevidenikkeformeres. Intersubjektiviteterderfordenprimordialekarakteristikafdenkulturelleog historiskeverden.derformådet atvide altidforudsættesubjekter,derideres relation(kommunikation)skabervidenomengenstand,derkanvidesom (Freire,1973:136).Dennekommunikationmellemsubjekteromengenstand forudsætterintersubjektivitet.såledesforudsættervidenaltidenrelationaf kommunikationogdialog.derfindesikkeisoleredemennesker,ogfølgeligt findesderikkeisolerettænkning.derforermennesketsverdenenverdenaf kommunikation(freire,1973:137).dettænkendesubjektkanikketænkealene 19

22 ometobjekt,detkræveraltiddeltagelseafetandetsubjekt: Thereisnolonger an Ithink but wethink.itisthe wethink whichestablishesthe Ithink and notthecontrary. (Freire,1973:137). Overførselogviden Atmennesketkunermenneskeligt,idetomfangatdeteretsubjekt,der integrerersig,afspejlersigogsåifreiresopfattelseaf,hvordanmansom menneskeskalmodtageogforholdesigtilnyviden.begrebetoverførsel [extension]opfattesidennesammenhængnegativtogdækkeroverenformfor vidensoverførsel,hvorafsenderenoverførerenvismådeattænkepåtilen modtager,derudenkritiskstillingtageninternalisererdennetænkemåde,netop somdenerblevetudlagtogtiltænktafoverførselsagenten[theextensionagent] 2. Overførselsagenterne,deoverførendesubjekter,eraktive,deeraktører,modsat tilskuerne,ihvemdeindsætter,detdeoverfører.overførselisinbasiseret forsøgpåaterstatteenformforvidenmedenandenformforviden.deter såledesoverførselsagenten,subjektet,derforsøgeraterstatteobjektetsviden medsin"egen"(freire,1973:100).forfreirekandet"atvide"aldrigværeen passivtilstand,hvoretsubjekttransformerettiletobjektacceptererellerføjer sigfor,hvadandrepålæggerdem.videnmåderimodværeskabtafetaktivt nysgerrigtsubjekt,derskabersinegenoverbevisning;vedatsepåsigselv,sepå andre,konfrontereverdenogblivekonfronteretmedverden(freire,1973:101). Overførselopfattesafnogensomuddannende,mendetmåværeklart,atdetikke kanopfattessomuddannendeienoptik,dersøgerenfrigørendeuddannelse. Detskaberobjekterogikkesubjekter,detskaberikketænkende,skabende individer.freiremenerderfor,attermenoverførselnegerervirkeliguddannelse, dernødvendigvismåværebaseretpådialogoggensidiglæring. Videnkræverhandling,atsubjektettransformerersinvirkelighed;detkræveren konstantsøgen,opfindelseroggenopfindelser.detfordrerkritiskrefleksionover selvedetatvide.videnerderforaltidenopgaveforsubjekterogikkeobjekter. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte agronomers,theextensionagents,overførselafteknologiskvidentildechilenske bønder. 20

23 Videnimplicereraltidhandling,ogdenopstårførst,nårdethandlendesubjekt applikererdet,dererlært.detlærtekanaltsåførstforståssomegentligviden, nårsubjektetkanaktiveredetisinegenverdenogbrugedetienkonkret eksistentielsituationtilatændre,formeogforstå.pådenmådegenopfindesdet lærteogreelvidenopstår(freire,1973:101). Dererentydeligsammenhængmellembegrebernesubjekt,integrationogviden, daintegrationogpåvirkningafsinomverden,jævnførovenstående,kanopfattes somenrealiseringafsinviden;envidendereropnåetgennemen subjektiverendeproces,foratdetoverhovedetkanbetegnessomviden.dog forudsættesalledissebegreberafengrundlæggendemenneskeligaktivitet,der muliggørenhverformforundrenogselvstændighandling;nemligrefleksion. Refleksion Deteraltsåklart,atFreiresræsonnementbyggerpåensærligtankevirksomhed, derbehandleromverdensindtryk.detbeståri,atmennesketikkeblotreagerer påverdenperrefleks,menvedrefleksion.mennesketeksistereriogmedverden, ienpermanentrelationtilverden.menneskerervæsnerafpraksis,relationerog beslutninger.deleverienpermanentrelationmedverden;enverdenafkultur oghistorie,ogikkebareenverdenaf"natur"(freire,1973:111f).menneskers handlingererbetingetafderesegneresultater,ogalhandlingerstyretafteori. Vimåsommenneskerforståhandlingens"logos",vimåforetageenkritisk filosofiskrefleksion.refleksionenfungerersomreaktionpåvoreshandlingog klargørhandlingensmålsætninger,midlerogeffektivitet.såledesfremstår teorienbagvoreshandling(freire,1973:112).sånårmennesketudfordresaf omgivelserne,erdetikkebegrænsettiletenkeltreaktionsmønster,meneri standtilatreflektereogvælgeenpassendereaktionogyderligerekonstant navigereunderselvereaktionen;altsammenbevidst,sometværktøjtilat håndtereproblemer(freire,1973:3).mennesketforholdersigsåledestilsine problemerpåenkritiskmåde,ogopfattervirkelighedensindtrykgennem refleksion.viadennekritiskeopfattelseerkendermennesketsinegentidslighed. Dervedermennesketistandtilaterkendenuetiforholdtilfortidenogen forestillingomfremtiden,ogkanpådenmådefåforståelseafegenhistoricitet. 21

24 Løsrivelsenfranuetsbegrænsningergørmennesketistandtilatfåforståelsefor sinegenrolleiverden;atmankanpåvirkesineomgivelserforatændreden,for pådenmådeatforbedresinfremtid.veddennepraktiseringoginteraktionmed sineomgivelserhumaniseresvirkeligheden,ogdermedskaberogindtræder mennesketihistorienogkulturen(freire,1973:3). Menneskets-bevidsthed- Denundertryktesbevidsthed ForFreireermenneskersbevidsthedafhængigafdereshistorie.Såenforståelse afmennesketsbevidsthedkræveraltid,atmanforståroginddragermenneskets historie.ienbrasilianskkonteksterdetforfreirecentralt,atdendelafdet brasilianskefolk,derhistoriskharværetunderlagtenhierarkiskstrukturide økonomiskeforholdogdensocialeorganisering,ikkeharerfaringmed demokratiskkultur.dissesocialeogøkonomiskedominans`og underkastelsesforholdlevervidereibefolkningensomvaneogafspejlersigi befolkningenstilgangtilhandlingogproblemløsning.denhistoriske magtfordelingharskabtenmentalitet,hvorde,derhistoriskharværet undertrykt,repetererenadfærd,ogsøgeratunderkastesigautoriteter.samtidig ønskerdenklasse,derhistoriskharundertrykt,atfastholdederesautoritet (Freire,1973:21ff).Detteskelunderstøttesyderligere,dadeundertryktesom reaktionpåelitensautoritetogundertrykkelseforsvarersigmedaggressivitet, hvilketefterfølgendeafvæbnesafelitenvedhjælpafmagtogtrusler.disse reaktionerskaberetirrationeltmøde,sombyggerpåfølelserfremfor intellektuelindsigt.detharsomkonsekvens,atfolketeruorganiseret,naivtog uforberedtisinvejudafundertrykkelsen.deterisærfremgangenafirrationelle positioner,somunderstregerdenakutterelevansafenuddannelse,somskaber kritiskeattituder(freire,1973:32f).foratbrydedennecirkelafantagonistiske positionermåmanuddannebefolkningentilatforståmennesketsomet historiskvæsen,derkonstantskaberoggenskaberderesviden(freire,1973: 119).Mennetopdenneskabelseoggenskabelseafvidenfordrerdialog,hvilket besværliggøresaf,atdenundertrykteikkeharerfaringmeddialogogdeltagelse. 22

25 Deharaltidhaftpligttilatlytteogadlyde;deterdereshistoriske,sociologiske, strukturelleogkulturellebetingelser,derbetingerderesadfærd.deres bevidsthederhistoriskudviklet,ogdenundertrykte,derkunharerfaringmed anti`dialogogerunderlagtenvertikalstrukturafrelationer,harden undertryktesbevidsthed[consciousnessoftheoppressed](freire,1973:120).de undertrykteibrasilienharsåledesinternaliseretdeydremagtstrukturerog autoriteterisådanengrad,atdealdrigharstiftetbekendtskabmed,atman gennemdeltagelsekanløsefællesproblemer.dennetiltrotilfælles problemløsningerenvæsentligdelafetdemokrati,menistedethar befolkningenihøjeregradhaftenindividualistisktilgangtilproblemer(freire, 1973:24f). Denradikalepositionogsekteriskepositioner Denundertrykkendesocialestrukturvanskeliggørdialog.Deundertrykteforstår ogbekræftersigselv,ogforståsogbekræftesafandre,somignoranterderikke kanindgåidialog(freire,1973:121).påtrodsafdennevanskelighedmåsand frigørendeundervisninginsisterepådialog,damenneskernødvendigvismå forståsigselvsomsubjekter,derkantransformerederesegenvirkelighed (Freire,1973:123).DetervigtigtforFreire,atmennesketindtagerenradikal position[radicalposition],somer: [ ]predominantlycritical,loving,humbleand communicative,andthereforeapositivestance."(freire,1973:10).detradikale menneskeeråbenoverforfolkafandenoverbevisningogervilligtilatindgåi dialog.detladerfolkhavederesegenoverbevisning,menerikkeitvivlom rigtighedenafsinegenposition.denradikalevilaltidbekæmpekræfter,der bringerham/hendetiltavshed,ogvilaldrigstillesigtilfredsmedensituation, hvorfåmenneskersmagtførertilenumenneskeliggørelseafflertallet(freire, 1973:11).Detbrasilianskefolkvardogikkeforberedtpåatmødesamfundets moderniseringmedenkritiskattitude,hvilketførtefolktilsekteriskepositioner [sectarianpositions](freire,1973:11).densekteriskepositionerenukritiskog følelsesdrevetposition,derikkesøgerdialog.imodsætningtildenradikale acceptererdensekteriskepositionikkeandresoverbevisningogsøgerat påtvingedemsinegenmening.dermederdetenaktivistiskposition,derikke handlerpåbaggrundafrationalitet,mensnarerepåbaggrundafmytiske,halve 23

26 sandhederogslogans.densekteriskepositionerovervejendeintolerantog reducererandretilenmasse,derudelukkendetjenersommiddeltilattjene egneoverbevisningerogmål(freire,1973:11).desekteriskepositionergør,at mennesketbliverstyretafmyter,dererskabtafstærkeresocialekræfter. Mennesketbliversåledes,istørreellermindregrad,gjorttiltilskueretil virkeligheden.dissemyterskaberfrygtogvendersigmodmennesket,ogfårdet tilatfrygteautentiskerelationerogbetvivleegeneksistens.affrygtfor ensomhedsamlesdeobjektiviseredemenneskerigrupper;grupperdermangler dekritiskeogkærligebånd,dervillekunnegøredemtiletsamarbejdende fællesskab(freire,1973:6).detmodernemenneskeblivermanipuleretog domineretafdissemyter.gradvistogubevidstfraskrivermennesketsigsin beslutningskompetence.denmanglendeindsigtitidensvirkeligetemaer medfører,atdedominerendetemaerbliverfremlagtafelitensomenforskriftaf mytiskkarakter.ogvedatfølgedisseforskrifter,ietforsøgpåatreddesigselv, druknermennesketianonymitet,bliverafrettetogtilpasset(freire,1973:6). GrundetdennefremmedgørelseerdetifølgeFreirevæsentligtformennesket,at sættesigselvogsinverdensomsubjektisinegentransformation.detbliver vigtigt,atmennesketikkebliverstyretafideologiogmyter;deharvalg,dekan tagebeslutninger. Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet DeterforFreirecentraltikkeatanseteknologiogmenneskehedensom antagonistiske.detervigtigtatskelnemellemmoderniseringogudvikling. Modernisering,derermekanisk,automatiskogmanipulerende,erikkestyretaf detsamfund,derforandrersig;samfundeterikkesubjektisinegen transformation.derimodmåudviklingforfreirealtidsættesubjektetsom beslutningstagerisinegentransformation: Hence,whilealldevelopmentis modernization,notallmodernizationisdevelopment (Freire,1973:130). Teknologiogmenneskerskalsesideresdialektiskeforhold,deergensidigt afhængige,ogal virkelig udviklingmåderfortagehøjdeforbegge.menneskers kulturellebaggrunderdetkulturellefundament,manmåbasere udviklingsprocessenpå.mennesketmåbeskyttesigselvmodenmekanisk forståelseafreformer.manmåforståmennesketsbevidsthed,nårmanarbejder 24

27 forogmedteknologiskudvikling,dabevidsthedenerbetingetafdenstruktur, hvoridenerudvikletgennemhistoriskeogeksistentielleerfaringer(freire, 1973:131f).Dennyetid,somudviklingenlederoshenimod,skalsameksistere meddengamletid.mennesketerikkekun,hvaddeter,menogsåhvaddetvar. Deterderforumuligtatoverføretekniskvidenudenatforståmenneskers kulturellebaggrund.mennesketerikkeenblanktavle,hvorpådukanoverføre viden.deerkulturellevæsener,derviloverførederes mådeatværepå tilde nyestrukturer.dererenhistoriskkontinuitet; [ ]asolidlinkbetweenthe presentandthepast,withinwhichthepresentpointstowardsthefuture (Freire, 1973:132).Freiremeneraltså,atdererenstærksammenhængmellemfortiden ognutiden,somkanfortælleosnogetomfremtiden.deterderforvigtigtforal slagsudvikling,atmennesketerbevidstomsinhistorie. Bevidsthedstilstandene ForFreireerdetvigtigt,atmennesketgennemkritiskuddannelsetilegnersig kritiskbevidsthed.kritiskbevidstheddækkeroverenoverordnetdemokratisk tilgangtilsinomverden,hvorimennesketeretsubjekt,derintegrererog interagerermedvirkeligheden.etsådantsubjektharforståelseforsinegenog andresvigtighedisamfundetogbesidderetbeslutningsgrundlag,dertagerafsæt ikritisk,rationeltænkningfremforsimplificeredeellermytiskeforklaringer.i forholdtiludviklingenafkritiskbevidsthederlærenomkausalitetderfor vigtig.mennesketsforståelseafetproblemelleretfænomeneraltidforbundet medenforståelseafdekausalesammenhænge.desklareremennesketforstår sandkausalitet,jomerekritiskvildetsforståelseafvirkelighedenvære(freire, 1973:44).Kritiskbevidsthedforudsætteraltsåenforståelseafkausalitet,og dermedenforståelseafatvirkelighedenkanforandres. Hvismennesketikketilegnersigkritisksans,vildetføretilenfanatiseret bevidsthed[fanaticizedconsciousness](freire,1973:19).dennemassificerede [massified]tilstanderafsondretfravirkelighedenogmanglenpårationaliteter fremherskende;mennesketerstyretaffølelserfremforfornuft(freire1973: 8).Massificationskabesafogafføderenforvrængningafvirkeligheden,der skaberparadoksaleoplevelserafvirkelighedenformennesket,dererendelaf 25

28 massen;enfølelseafselvbestemmelse,nårmanintetbestemmer;enfrygtfor frihed,samtenfølelseaffrihedudenatværefri.mennesketbliveretobjekt,ikke etsubjekt(freire,1973:20).foratundslippedennetilstanderdetnødvendigt medrefleksionoversintilstand.refleksionforudsætterhandling,ogmennesket måderforaktivttransformeredereskonkretevirkelighedforatkunnereflektere overden(freire,1973:20).mennesketkanaltsåviahandlingogrefleksion skabeenkritisksubjektiverendedemokratisering,ellerviapassivitetladesig indgåienfanatiseretobjektiviseretmassificering.derforerdetforfreire væsentligt,fordethanansersomdetsandedemokrati,atmennesketreflekterer, forståroghandlersometaktivtskabendeoggenskabende(transformerende) subjekt. Demokrati-og-uddannelse- Detsandedemokrati ForFreireerdemokratiikkekunenpolitiskstruktur,menogsåenmental tilstand.envigtigsondringdertilermellemdetformelleogdetautentiske demokrati.etformeltdemokratiskabesellerreproduceresafuddannelse,der ikkeformerenfælleskritiskbevidsthedhosdenlærende.ienikke`kritisk uddannelsevilunderviserentypiskværeovereleven.undervisningsindholdetvil værefastlagtogopfattessomnoget,derudelukkendeskaloverførestileleven. Såledeserunderviserenenslagsautoritet,somikkeindgåridialogmedeleverne ogderesvirkelighed.ietsådantformeltdemokrativilfolket,ikraftafden overførendeuddannelse,opfattesigselvsomfrie,selvomdefaktisker umenneskeliggjorte,stillegjorte,undertrykteogdermedmassificerede.det formelledemokratierenpolitiskstruktur,somikkeerinternaliserethosfolket (Freire,1973:28).Omvendteretautentiskdemokratienmentaltilstandaf socialogpolitiskmedansvar,solidaritetogdeltagelse.udoverdetrummeret autentiskdemokratimodettilatindgåidialogogtroenpå,atmansammenkan løsefællesproblemer.etautentiskdemokratierkarakteriseretved,atfolket,via kritiskuddannelse,kanogvildiskutereogfindefællesløsningerpåproblemeri deresland,kontinentellerverden(freire,1973:38).detervækkelsenog 26

29 udviklingenafenkollektivkritiskbevidsthed,drevetafenkritiskuddannelse, somhansammenfattermedbegrebetconscientização(freire,1973:17&19). Freirebeskriveruddannelsesomdetvigtigsteredskabtilatskabedemokrati. Derforerbegrebetomdemokratisammenhængendemedhansforståelseaf uddannelse. Etautentiskdemokratieridealet,ogredskabetdertileruddannelse.Idet følgendeafsnitvilvibeskrive,hvordanfreiremener,etuddannelsesidealskal formesforatkunneskabeconscientização. Erfaringoginddragelse Freirebeskriver,hvordandenenestevejtilatlæredemokratiatkendeervedat erfaredet.foreksempelerdetnødvendigt,atfolkerfarerdemokratiindenfor deresbørnsskoler,fagforeninger,arbejdspladser,foreninger,klubber,råd, nabolagogsåvidere(freire,1973:36).ifølgefreireerdenmestafgørende mådeaterfaredemokratipågennemuddannelse. Mendeterkunenuddannelsetilkritiskbevidsthed,dermedføreretautentisk demokrati.derforskaluddannelsetræneogskabedenkritiskebevidsthed.det menerfreire,kunkanske,hvisdenlærendebliverinddragetpåenmåde,hvor undervisningsindholdetrelaterersigtilvedkommendesvirkelighedvedat inddragepersonensegenundrenogproblemer.denlærendesegenundrenskal væreomdrejningspunktforundervisningen.freirebeskriver,atmanskal udskiftedetpassive Ido udmeddetaktive Iwonder (Freire,1973:36).Deter altsåvigtigt,atundervisningskermedudgangspunktidenlærende,ogatder ikkeundervises for eller om denlærende.bådeunderviserogdenlærende indgårienfælleslæringsprocessom,vedatbeskæftigesigmedegnespecifikke kontekster,harmulighedforatfindefællesløsningerpådeudfordringer,somde ståroverfor.altsåskabesderindenfordenneslagsundervisningmulighedfor selvatfindeløsningerpåegneudfordringeriegenkontekst. 27

30 Sandhumanismeogdialog Freirebeskriver,hvordanuddannelsetilkritiskbevidsthedogsandhumanisme eruforeneligtmedmanipulation.sandhumanismemåaltidbaseresigpådialog. Dialogerærlig,skaberkonstanttransformationafvirkelighedenogkanaldrig fastlåsesigienantagonistiskrelation;deterdetkærligemødemellem mennesker(freire,1973:114f).foratskabeægtedialog,måvibevægeosud overdenopfattelse,dersætteroverførselsagenten(ellerenanden falsk underviser)somdetenesteaktivesubjekt(agentenforforandring)[agentof change](freire,1973:116).agentenforforandringmåforståssomalleparter, forkundervedundgårvi,ataktivesubjektergørestilpassiveobjekter.en rigtig undervisermåaldrigopfattesineeleversomabsolutignoranter,som han/hunskaloverførevidentil.detpositionererunderviserensom dender ved kontra demderikkeved,hvilketumuliggørendialog(skabelseafviden), ogsamtidigunderstregerdetunderviserensegenignorance(freire,1973: 118).Hverkenignoranceellervidenkanværeabsolut.Dialogomvidenkræver ifølgefreirealtid,atvidenforståsogproblematiseresisitforholdtilden konkretevirkelighed,dadeterdenkonkretevirkelighed,hvoridennevidener opståetogoptræder,derskalforstås,forklaresogtransformeres.derforerden historiskedimensionvigtig,ogvidenmåikkereducerestilnogetstatisk,da videnskabforfreirefordrerdiskussionogkritik(freire,1973:124).derformå underviserenaltidfremstillevidensomproblematisk,iforståelsenatalviden kanproblematiseres.atskabevidenerenudfordringogkanaldrigforenesmed blotrepetition,dadetkræverdialogogselvstændigkritiskrefleksion;det krævermod(freire,1973:125).davidenskabeligvidenogfilosofisktankegang stillerkravomenproblematiserendetilgang,måtilgangentillæringenafdisse ligeledesproblematiseres,ogdermåværedialogomundervisningenogdet lærte.dialogogproblemorienteretundervisningfremmerbevidsthedogen kritiskattitudehosbådeunderviserogdenlærende(freire,1973:126f). Uddannelseskalværebaseretpåanalyseogvidenskabeligemetoderog processer,derkonstanttilpassesogreevalueres.detskalgøremennesket bevidstomsitdialektiskeforholdtildensocialevirkelighedogskabeen tiltagendekritiskattitudeimodverden,hvilketafkræverentransformationaf virkeligheden(freire,1973:33f). 28