MED REGNSKAB FOR 2008
|
|
- Pia Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MED REGNSKAB FOR 2008 ÅRSNYT 2009
2 200 9
3 Se fremad og vidt omkring 3 På forkant med udfordringerne 4 Daglig ledelse og organisation 5 Planteproduktion 6 GartneriRådgivningen 1 0 Dansk Kvæg 1 2 Dansk Svineproduktion 1 6 Økonomi 2 0 Plan & Miljø 2 4 Heste 2 8 Fjerkræ 3 0 Pelsdyr 3 2 International 3 4 Udvikling 3 6 Web & IT 4 0 Økologi 4 2 Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter 45 DLBR Advice 46 4H og LandboUngdom 4 8 Resultatopgørelse Økonomi i Folkevalgt ledelse 5 2 Bestyrelse 5 3
4 2
5 Se fremad og vidt omkring Vi er i skrivende stund ved at udarbejde Landscentrets strategi frem mod år Strategien skal understøtte den netop udarbejdede Strategi 2013 for hele Dansk Landbrugsrådgivning. Det er en naturligvis en særlig udfordring her under den alvorlige finansielle krise, hvor det kan synes omsonst med strategier, for hvad skal man med en langsigtet plan, når den nærmeste fremtid synes usikker. Særligt i en krisetid er det af stor betydning at have en strategi, der rækker længere end de aktuelle problemer. Det er vigtigt at kigge hen over det sorte hul og se fremtidens muligheder. I den proces er der brug for den kampgejst og vilje til at tænke nyt og stort, som gennem generationer har bragt danske landmænd frem blandt verdens dygtigste. I vores Strategi 2013 vil et af de vigtigste fokusområder være, hvordan vi kan bidrage til at skabe vækst, bedre udbytter og indtjening til jordbruget. Denne udvikling er bydende nødvendig for erhvervet. Men det er vigtigt at pointere, at fokus på vækst og indtjening ikke betyder nedprioritering af miljøhensyn og dyrevelfærd, faktisk tværtimod. Vækst, udvikling og fornuftige økonomiske vilkår for landbruget er netop forudsætninger for at fastholde en produktion, hvor der fortsat kan tages maksimalt hensyn til omgivelser og dyr. Et unikt miljø Ingen lande kan matche Danmark på implementering af ny viden, produktivitet, kvalitet og fødevaresikkerhed, men det er en status, vi skal arbejde hårdt på at opretholde. Det er blandt andet i det lys, man skal se Landscentrets og AgroTechs engagement i etableringen af Agro Food Park, Skejby. Vores vision er at skabe en helt unik kompetenceklynge for jordbrug, fødevarer og sundhed i Skejby. Ambitionen er at udvikle et videns- og innovationsmiljø for forskning, erhvervsliv, jordbrug, sundhed og uddannelsesinstitutioner og udnytte synergien til at etablere et europæisk kraftcenter for fødevaresektoren. Vi er således allerede godt i gang med at etablere et videncentrum, der kan være med til at udvikle den Agro Food Val- ley, som regeringen efterlyser i helhedsplanen Dansk Landbrug Vi følger landmanden ud i verden Sammen med et rådgivningscenter driver Landscentret rådgivningsvirksomhed i Letland, og nu etablerer vi også et rådgivningsselskab i Rumænien i joint venture med en rumænsk partner. Det gør vi for at kunne betjene de danske landmænd, der har etableret sig i landet og efterspørger rådgivning. Men vi gør det også, fordi vi og vores partner tror på, at den danske model er så stærk, at vi vil være et attraktivt valg for den rumænske landmand, der søger uafhængig og uvildig rådgivning. En stærk rådgivningsvirksomhed Herhjemme glæder vi os over, at vi med realiseringen af Masterplanen for Dansk Landbrugsrådgivning nu har fundet en god og rigtig struktur for den videre forretningsmæssige udvikling af partnerskabet, hvor Landscentret fortsat skal fungere som et stærkt videns- og udviklingscenter for rådgivningscentrene. I den netop vedtagne Strategi for Dansk Landbrugsrådgivning er der klare mål for et stærkere samarbejde så vi også fremover kan tilbyde en opdateret, attraktiv og individuel rådgivning til alle vores forskellige kundegrupper i Dansk Landbrugsrådgivning. I Årsnyt 2009 kan du læse om en række af de spændende nye projekter og indsatsområder, vi nu og i de kommende år arbejder med i Landscentret. Med venlig hilsen Jens Ejner Christensen, formand for bestyrelsen Frank Bennetzen, administrerende direktør 3
6 På forkant med udfordringerne Landscentret er den centrale kraft i spredningen af ny viden om alle aspekter af jordbruget. Landbruget er et erhverv, hvor udviklingen går meget hurtigt, og hvor tilegnelse og implementering af ny viden og nye teknikker betyder forskellen på succes og fiasko. Det sætter Landscentret i en helt central rolle. Vi er nemlig jordbrugserhvervenes hovedleverandør af faglig viden. Vores rolle er at bearbejde og formidle den nyeste viden fra forskningsinstitutioner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre ud til vores aftagere. Aftagerne er først og fremmest de 34 rådgivningscentre, som vi er nært knyttet til i partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning, men også fødevarevirksomheder, myndigheder og landbrugsskoler. På nogle få områder har vi også landmænd og andre jordbrugere som vores direkte kunder. Landscentrets position stiller krav om godt og effektivt samarbejde på mange niveauer, i særdeleshed til vores partnere i Dansk Landbrugsrådgivning, som vi har stadig tættere organisatoriske bånd til. Målet for vores fælles indsats er landmandens og de øvrige jordbrugeres bedrifter. Landscentrets cirka 500 medarbejdere, hvoraf cirka 375 har en uddannelse på universitetsniveau, beskæftiger sig med følgende hovedopgaver. Vi bygger bro Landscentret gør viden klar til brug. Vi tager forskningens resultater og bearbejder og formidler dem, så rådgivningscentrenes konsulenter og dermed i sidste ende landmanden kan bruge resultaterne i driften. Det sker i høj grad gennem vores unikke faglige database LandbrugsInfo. Vi udvikler Landscentret udvikler og vedligeholder en række it-værktøjer til bedriftsstyring og beslutningsstøtte. Hertil kommer for eksempel udviklingsarbejde på avlsområdet, samt af kvalitetskoncepter for landmandens råvarer. Landscentret udvikler og gennemfører også nationale og transnationale projekter, f.eks. inden for miljøområdet. Vi gennemfører forsøg og undersøgelser Vi gennemfører en række forsøg og undersøgelser alene eller i samarbejde med andre institutioner og vidensvirksomheder. De årlige landsforsøg på planteavlsområdet er et eksempel. De gennemføres i nært samarbejde med rådgivningscentrene og skaber hvert år ny viden til gavn for planteproducenterne. Vi rådgiver Landscentret rummer en række af de fremmeste eksperter inden for mange jordbrugsrelaterede felter. Det gør Landscentret til den ideelle servicestation for konsulenterne på rådgivningscentrene, der kan hente hurtige og konkrete svar. Desuden rådgiver vi producenter på en række mindre produktionsområder. Vi uddanner og træner Vi udvikler og gennemfører kortere og længere uddannelsesforløb for medarbejdere på alle niveauer i Dansk Landbrugsrådgivning. Det sker i regi af DLBR Akademiet, der har adresse på Landscentret. Samtidig er Landscentret med til at koordinere landmandsuddannelserne, ligesom vi udgiver lærebøger til brug for jordbrugets forskellige uddannelser. Vi løser drifts- og serviceopgaver Landscentret har ansvaret for en række centrale serviceopgaver. Dyreregistrering og ydelseskontrol administreres fra Landscentret. Vi indsamler og bearbejder data og administrerer en række fælles databaser for Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret er også hjemsted for en række andre fælles aktiviteter i Dansk Landbrugsrådgivning. 4
7 Daglig ledelse og organisation Landscentrets ledelse varetages af direktionen, som består af den administrerende direktør, den viceadministrerende direktør og direktørerne for Planteproduktion, Dansk Svineproduktion, Dansk Kvæg, Udvikling og Økonomi. Koordinering af projekter, faglige opgaver og daglig ledelse varetages af chefgruppen under ledelse af viceadministrerende direktør Ejnar Schultz. I chefgruppen indgår: Souscheferne fra hovedafdelinger, som ledes af en direktør Cheferne for øvrige hovedafdelinger Cheferne for afdelinger med direkte rådgivning Cheferne for stabsafdelingerne Stabsfunktionerne ledes af: Intern økonomi: økonomidirektør Peter Bay Personale & HR: personalechef Niels-Henrik Buch Direktionssekretariat & Forskning: sekretariatschef Jytte Lauridsen og direktionssekretær Hanne Smedegaard Kommunikation: kommunikationschef Birte Kennedy CenterIT: afdelingsleder Ivan Munk Viceadministrerende direktør Ejnar Schultz De otte hovedafdelinger i den grønne blok indgår i et integreret samarbejde med de 34 rådgivningscentre i Dansk Landbrugsrådgivning. Afdelingerne i den blå blok yder direkte rådgivning og service til landmænd, gartnere og andre kunder. I den lilla blok er vist de datterselskaber, der hører under Landscentret. Desuden er der her en oversigt over de tilknyttede aktiviteter, herunder Koldkærgård Konferencecenter, der drives på almindelige markedsvilkår som en division under Landscentret (se også side 45). Hovedafdelinger Udvikling Planteproduktion Dansk Kvæg Økologi Plan & Miljø Økonomi Web & IT DSP Afdeling* Direktion Fjerkræ Pelsdyr Heste International Gartneri- Rådgivningen Direkte rådgivning Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter Koldkærgård Konferencecenter AgroTech A/S LC-Skejby Holding ApS LC-International ApS LC-Finans & Formue ApS Grøn Plantebeskyttelse ApS NAV, Nordisk Avlsværdivurdering NORFOR, Nordic Feed Evaluation System KFC, Kvægbrugets forsøgscenter RYK, Registrering og ydelseskontrol Risikofonden DLBR Certification DLBR Advice DLBR Akademiet Grøn Marketing ApS AC Latvia DLBR Forsikringsmægler A/S Landbogruppen A/S BPI ApS, Blue Planet Innovation LandboUngdom & 4H Direktionssekretariat & Forskning Personale & HR Kommunikation Intern Økonomi CenterIT Stabsfunktioner * Afdeling under Dansk Svineproduktion 5
8 Planteproduktion En af Landscentret, Planteproduktions vigtigste opgaver er at holde landbrugscentrenes konsulenter ajour med den nyeste faglige viden om markdriften. Vi forsyner dem samtidig med de nødvendige informationer til at holde sig opdateret om de love og regler, der er rammebetingelserne for at dyrke landbrugsjorden. I praksis betyder det, at vi: producerer ny viden gennem Landsforsøgene, FarmTest og i samspil med forskningen formidler viden, fortrinsvis gennem LandbrugsInfo og Landmand.dk udvikler og tilbyder it-løsninger til datahåndtering og optimering af landbrugsbedrifter yder specialrådgivning til landbrugsbedrifterne, primært via landbrugscentrenes konsulenter En stor del af vores aktiviteter er koordineret med andre fagkontorer på Landscentret og med landbrugscentrene over hele landet. Målet hermed er resultater, der er kunde- og helhedsorienterede. Herudover bistår vi landmændene med at leve op til de miljøkrav, de er underlagt, og med at få udarbejdet fejlfrie ansøgninger om støtte fra EU s landbrugsordninger. Direktør Carl Åge Pedersen Plantechef Kirsten Klitgaard Fakta & Fokus Ny udbyttefremgang i korndyrkningen Optimering af foderforsyningen Kulturteknik og jordbearbejdning Optimeret pesticid- og gødningsanvendelse Udvikling af planteavlsrådgivningen Produktionsøkonomi It en integreret del af planteavlerens hverdag FarmTest Transport og logistik Bioenergiafgrøder og energiteknik Plantekongres Forskningskoordinering og strategi på markområdet Kernemajs på optur Et varmere klima er ved at gøre kernemajs til et konkurrencedygtigt alternativ til korn i svinenes fodertrug. En fordobling af det dyrkede areal hvert år siden Ikke lige en vækstkurve, man kigger op ad hver dag, når det gælder landbrugsafgrøder. Men sådan tegner billedet for kernemajs, som i 2008 nåede op på et samlet areal på hektar. Det er der to gode grunde til. Den første er vejret: Majs elsker varme, og varmt har vi fået det herhjemme de senere år: I perioden 1997 til i dag har temperaturen ligget 1,1 C over dansk normalklima (som målt i perioden ). Dermed kan danske landmænd, der ellers befinder sig på kernemajsens nordgrænse, dyrke denne afgrøde, så den bliver moden. Den anden gode grund til kernemajsens optur er, at den i mange tilfælde på egnede lokaliteter giver merudbytter i forhold til vårbyg på procent. Det er voldsomt interessant for svineproducenter på udkig efter det billigst mulige foder til deres dyr. Landsforsøg guld værd Viden om kernemajs kan blandt andet hentes i landene umiddelbart syd for Danmark noget som både pionérlandmænd og rådgivere benytter sig af. Alligevel er der fortsat en masse ubesvarede faglige spørgsmål om dyrkning og håndtering af kernemajs under danske forhold. Her kommer sortsafprøvning gennem Landsforsøgene ind som et værdifuldt redskab. - Det har været guld værd. En af styrkerne ved landsforsø- 6
9 gene er, at vi kan gennemføre afprøvninger flere steder i landet og dermed finde frem til, hvad forskellige jordtyper og klimaforhold betyder. Forsøgene viser, at der er kolossal forskel på, hvordan kernemajs klarer sig rundt omkring, fortæller specialkonsulent Søren Kolind Hvid. En anden af Planteproduktions aktiviteter er overvågning af fusariumtoksiner i majsmarker og de sorter, der indgår i sortsforsøgne. Fusarium er en alvorlig svampesygdom i majs, da den udvikler toksiner giftstoffer som kan skade svin, dels i form af nedsat vækst, dels i form af problemer med reproduktionen. - Det gør kernemajs til en risikoafgrøde. Men omvendt har vi store svineproducenter, der har brugt den i årevis med succes. Og planteforædlere arbejder løbende på at udvikle tidlige sorter, som er mindre modtagelige for fusarium, siger landskonsulent Martin Mikkelsen. Dyrere dyrkning At kernemajs ikke er en rose uden torne fremgår også, når omkostningerne tælles med. Dyrkningen er lidt dyrere og høstudbyttet betydeligt vådere (typisk procent mod procent i korn). Samtidig stiller opbevaring af og fodring med kernemajs særlige krav til udstyr. Derfor skal kernemajsen give et noget større udbytte end eksempelvis vårbyg for at hente meromkostningerne hjem. - I runde tal skal merudbyttet pr. hektar være på foderenheder for at dække de ekstra omkostninger. Men det nås også mange steder på egnede lokaliteter, som først og fremmest er lette jorder på Øerne og i den sydlige halvdel af Jylland, konstaterer Søren Kolind Hvid. Han peger på, at også kornprisen på verdensmarkedet har stor indflydelse på, hvor konkurrencedygtig kernemajsen er i forhold til andre kornarter: Ved høje kornpriser er majsen konkurrencedygtig på flere arealer. De to konsulenter er enige om, at den voldsomme vækst i dyrkningen af kernemajs vil slå følge med temperaturstigningerne. Fortsætter de, vil større dele af landet herunder Nordjylland En livret for svin: foderblanding med kernemajs. komme med som gunstige dyrkningsområder. - Men det er også betingelsen. Skulle vi få køligere år igen, bliver kernemajs igen en mindre interessant afgrøde, fastslår Martin Mikkelsen. Majs er ikke bare majs Kernemajs er majskerner høstet med en mejetærsker. Den er normalt udstyret med et såkaldt plukkebord. Kun kernerne høstes og bruges som foder til svin. Kernerne males umiddelbart efter høst og ensileres. De kan også lagres hele, enten i tørret tilstand, eller i lufttætte siloer og males umiddelbart før fodring. Kolbemajs er majskolber med kerner, spindel ( rygrad ) og svøbblade. De høstes med en finsnitter med plukkebord, hvorefter de opbevares som ensilage fra høst til fodring. Kolbemajs bruges som foder til malkekøer og slagtekalve. Indtil videre dyrkes kolbemajs herhjemme på et areal dobbelt så stort som kernemajs: cirka hektar. Planteproduktion Sortsafprøvning gennem Landsforsøgene har vist kolossale forskelle på, hvordan kernemajs klarer sig rundt om i landet. Her høst med mejetærsker. Tværfaglig kernemajs Dyrkning af kernemajs er ikke kun et anliggende for planteavlskonsulenter. Disciplinen byder ud over det plantefaglige på en række faglige udfordringer til teknik, håndtering og økonomi. Derfor samarbejder Landscentret, Planteproduktion med kolleger i huset, når det gælder rådgivning om kernemajs. Studieture til udlandet indgår i oparbejdelsen af viden. Her har man for eksempel i Nordtyskland for 15 år siden haft de samme klimatiske betingelser, som Danmark har nu. Med på disse ture er i mange tilfælde landmænd, der er pionerer inden for området, og dermed vigtige som sparringspartnere. 7
10 Planteproduktion Markdrift et præcisions arbejde Antallet af digitale værktøjer til markarbejde vokser konstant. Med Dansk Markdatabase sikrer Landscentret, Planteproduktion at de spiller sammen. En optimal planteproduktion er ikke kun et spørgsmål om selve dyrkningen og udbyttet af afgrøderne. Det drejer sig bl.a. også om at høste data om snart sagt ethvert aspekt af planteavlen. Data som skal bruges til at gøre grundlaget for næste sæson endnu mere nøjagtigt. Men én ting er at høste tonsvis af data en anden er at få dem lagret rigtigt, så de er til at genfinde og bruge i passende doser og sammenhænge. Her kommer Dansk Markdatabase ind i billedet. Den rummer data på 1,5 mio. hektar, fordelt på over bedrifter, svarende til 60 procent af det dyrkede areal herhjemme. Data er i denne forbindelse primært beliggenhed, størrelse, jordens kvalitet, aktuelle/historiske afgrøder og sorter plus planer for dyrkningen et år frem. Oplysningerne er fortrinsvis oparbejdet af planteavlskonsulenter i forbindelse med, at de har udarbejdet de lovpligtige gødningsregnskaber og lavet mark- og gødningsplaner sammen med landmændene. - Når vi ikke er oppe på 100 procent af arealet, skyldes det for de 20 procents vedkommende, at ikke alle regionale rådgivningscentre er kommet i gang med at synkronisere deres markdata med markdatabasen. De sidste 20 procent er små jordstykker, som det ikke er relevant at registrere, forklarer afdelingsleder Jens Bligaard, PlanteIT fuld af fortrøstning til, at de 80 procent af det dyrkede areal nok skal blive nået. Værdifuld oplysning Den optimisme bygger han på, at de mange fordele ved maksimal integration af data i Dansk Markdatabase før eller siden vil få de sidste med. - Tag nu muligheden for individuel varsling af plantesygdomme. Når et regionalt rådgivningscenter via markdatabasen har overblik over alle marker i området med eksempelvis vinterraps, er det en smal sag at advare deres ejere om begyndende svampeangreb med en sms, nævner Jens Bligaard som eksempel. En sådan udnyttelse af data er til fordel for begge parter. Landmanden får en værdifuld oplysning, mens centrene deres typiske vækst til trods bevarer en individuel kontakt til den enkelte kunde gennem personaliseret, målrettet information. Landmændene selv bidrager også til oparbejdningen af data i Dansk Markdatabase. Deres registreringer af markdriften via programmerne Mark Online og Lommebedriften Online går direkte til databasen. Der kan høstes mange værdifulde data i marken, som kan gøre grundlaget for næste sæson mere nøjagtigt. 8
11 - Indtil videre har procent af landmændene disse værktøjer, men andelen stiger jævnt, og det dækkede areal vokser betydeligt hurtigere det er de vækstorienterede landmænd, der er længst fremme i it-skoene, konstaterer Jens Bligaard. Databaser snakker sammen Dansk Markdatabase er desuden godt på vej til at snakke med landbrugets mange andre databaser, for eksempel Kvægdatabasen. - Med den kan vi blandt andet påvise spild fra mark til foderbord, altså fra grovfoderet står på roden, til kvæget bliver fodret med det. Så kan vi beregne helt nøjagtigt, hvor stort et areal der skal udlægges til at dyrke grovfoder til en given besætning, konstaterer Jens Bligaard. Når det gælder marksprøjtning, er PlanteIT på vej med en nyhed, som Jens Bligaard venter sig meget af: Markvarsling Online. - Det bliver det næstbedste efter selv at stikke hovedet ned i afgrøden, forudser han og forklarer princippet: Har en landmand mistanke om angreb af sygdom eller skadedyr, kan han fra Dansk Markdatabase hente gennemsnittet af angrebsgraden i sammenlignelige marker. Herudfra får han et rigtig godt bud på, om marksprøjten skal ud at køre eller ej. Systemet kan endda sende ham en sms, hvis det er op over. - Det bliver et solidt løft til den samlede dyrkningseffektivitet, forventer Jens Bligaard. Vente lidt endnu må han dog: Markvarsling Online er i 2009 stadig i testfasen. Tre boblere Andre boblere men med kerne og substans må og skal med for at yde mulighederne i Dansk Markdatabase retfærdighed, synes Jens Bligaard: Den varierende mængde kvælstof, som landmændene i henhold til kvælstofprognosen hvert år får tildelt, kan beregnes ud fra oplysningerne i markdatabasen. Således kunne hver enkelt landmand i 2009 straks efter Plantedirektoratets frigivelse af N-prognosen gå ind på Landmand.dk og se kon sekvenserne for sin bedrift. Udbyttedata helt ned på den enkelte mark bliver markant nøjagtigere som følge af et samarbejde med virksomheden Jydsk Vægt. Fremover vil data fra brovægten gå direkte til Dansk Markdatabase, hvorfra de er med til at optimere næste års produktion. Hver enkelt behandling af en mark (sprøjtning, tilførsel af gødning, harvning mm.) registreres automatisk gennem et samarbejde med John Deere-koncernen: Markplanen er med på en terminal i førerhuset, og resultaterne overføres direkte til Dansk Markdatabase. Udstyret testes i pilotforsøg sommeren For blot at nævne nogle stykker det er svært at se grænsen for, hvor præcis markdrift kan blive, hvis vi bliver ved med at integrere data via markdatabasen, mener Jens Bligaard, der i øvrigt understreger, at Landscentret naturligvis gerne vil samarbejde med alle udbydere af vægte og markmaskiner om en rationel datahåndtering. Som et forsøg er denne traktor udstyret til at registrere alle markbehandlinger og overføre resultaterne direkte til Dansk Markdatabase. 9
12 GartneriRådgivningen GartneriRådgivningen har som sin vigtigste opgave at rådgive Danmarks godt gartnerier, frugtplantager, grønsagsbedrifter og planteskoler. Det gør vi både ved direkte rådgivning i marken eller i væksthuset samt gennem formidling via nyhedsbreve, artikler, erfagrupper, studieture med videre. Vi tilbyder uafhængig rådgivning både individuelt og kollektivt om produktion, økonomi, ledelse, teknik, og tilskudsordninger, så producenterne får det bedste beslutningsgrundlag for produktion og udvikling af virksomheden. Vi udveksler betydelige mængder af viden med udenlandske konsulenter, der også inddrages i rådgivningsarbejdet i Danmark. Det er en effektiv form for internationalisering, der udvikler både avlere og konsulenter. Gartnerichef Jan Jensen Hass Fakta & Fokus GartneriRådgivningen yder direkte rådgivning til alle producenter i hele gartnerierhvervet. GartneriRådgivningen har 35 medarbejdere, hvoraf de fleste er placeret på tre kontorer i Skejby, Odense og Skælskør. GartneriRådgivningen udgiver Gartner Tidende Frugt & Grønt Håndbog for Frugt- og Bæravlere Nyhedsbrevet Industrifrugt Nyt Nyhedsbrevet Æble/Pære Nyt Nyhedsbrevet Jordbær Nyt Nyhedsbrevet Grønsags Nyt Nyhedsbrevet Planteværns Nyt Masser af faglige skud i magasinerne GartneriRådgivningen leverer blandt andet rådgivning til producenterne gennem to fagblade. Ny faglig viden skal præsenteres velformidlet og appetitligt. Ellers har den travle erhvervsdrivende med en i forvejen lang arbejdsuge simpelthen ikke tid og energi til at lære nyt. Den tese har GartneriRådgivningen taget til sig og leverer derfor faglige nyheder og anden information i magasinform. Frugt & Grønt er bladet til frugt-, bær- og grøntsagsproducenter, mens Gartner Tidende primært henvender sig til væksthusgartnerne. - Populær, men samtidig præcis formidling af forskningsresultater og ny viden er en af vores vigtigste opgaver, fortæller Annemarie Bisgaard, redaktør af Frugt & Grønt. - Det betyder, at vi skriver historier fra virkeligheden målrettet producenten. Hans tid er knap, så det vi skriver skal være lige til at tage og bruge i den daglige produktion. Og så tror vi på, at et flot og indbydende blad giver større lyst til at gå i gang med at forny sin faglige viden. Kommer helt omkring Frugt & Grønt, der udkommer 10 gange om året, rummer ud over de faglige artikler nyheder og arrangementsoversigter fra hele frugt- og grøntbranchen. - Vi lægger stor vægt på at komme hele vejen rundt, når det handler om arrangementer. Hvad enten det drejer sig om en udstilling, en temadag, eller en markvandring, så skal læserne kunne finde det i Frugt & Grønt, lyder ambitionen fra Annemarie Bisgaard. Hos redaktørkollega Lotte Bjarke, Gartner Tidende, er dagsordenen lidt anderledes. Gartner Tidende servicerer brancheorganisationen Dansk Gartneri og bringer derfor en del erhvervspolitisk stof. Der ud over er målet at bringe nyheder fra alle led i værdikæden fra produktion til detailhandel. - Vores læsere har behov for at få nyt om produktionstek- 10
13 gar tner tiden N r. 6 to rs da g 19. m ar ts år ga ng w w w.g ar tn de er tid en de Gartneriet Toftelund Lille og alsidigt gartneri TIL KUNDERNE STEN DIREKTE SALG GER TIL KIRSEBÆRHØ LÆS OM: FORVENTNIN nologi og produktudvikling, men for producenterne er det ligeså vigtigt, at de får input om for eksempel afsætning, den internationale udvikling i branchen, og forbrugertrends. Derfor prøver vi at komme hele vejen rundt om branchen for at samle, styrke og inspirere hele gartnerierhvervet, lyder meldingen fra Lotte Bjarke. - Bredden i vores stofområde betyder, at vi har et magasin, der læses af mange andre end producenter. Der er faglig viden at hente for eksempelvis leverandører til erhvervet, salgsselskaber og detailleddet, siger Lotte Bjarke om Gartner Tidende, der udkommer hver 14. Dag. Landscentret giver pondus GartneriRådgivningen har de seneste to år været en integreret del af Landscentret. Det har været med til at give en endnu stærkere faglig profil, som også Frugt & Grønt og Gartner Tidende nyder godt af. Der er let adgang til et stort og stærkt kildenet. - Forankringen i Landscentret er helt sikkert med til at give faglig pondus, konstaterer Annemarie Bisgaard, der ligesom Lotte Bjarke er uddannet hortonom. - Vi har en stor fordel i, at hvis vi vil lave noget om et bestemt emne eller en bestemt kultur, så kan vi bare ringe til GartneriRådgivningens ekspert på området og spørge; Hvor sker der noget lige nu? Tilgangen til et landsdækkende kildenet er helt sikkert med til at vi kan lave faglig formidling af rigtig god kvalitet, lyder den fælles konklusion. Ud over de faglige magasiner udsender GartneriRådgivningen også hvert år Håndbog for Frugtog bæravlere. Her samles alle årets vigtigste nyheder inden for de forskellige typer frugt og bær. 11.d k F til a
14 Dansk Kvæg Landscentret, Dansk Kvæg arbejder for at sikre en bæredygtig fremtid for kvægbruget både økonomisk, dyrevelfærds- og miljømæssigt. Efter nogle år med god økonomi og optimisme, udfordres kvægbruget voldsomt. I 2008 begyndte mælkeprisen at falde, mens omkostningerne ikke gik med ned i samme omfang. Det skulle snart vise sig, at den globale finanskrise satte sine spor, også i kvægbruget. Samtidig udfordres kvægbruget også af EU politikken, hvor 2008 bød på et sundhedstjek og implementering af EU direktiver på den hjemlige bane. Vi arbejder for, at kvægbruget fortsat skal være konkurrencedygtigt. Vores bidrag er viden, udvikling og rådgivning der matcher kvægbruget i alle discipliner. Vi samarbejder med lokale rådgivere, forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder både i ind- og udland. Direktør Gitte Grønbæk Fakta & Fokus Rådgivningschef Henrik Nygaard Ledestjerner: Konkurrencedygtig produktion Bæredygtig produktion og produktionssystemer, hvor der tages hensyn til miljø, dyrevelfærd, smittebeskyttelse og at der produceres sunde og sikre fødevarer Etisk og social ansvarlighed i kvægsektoren Bedste service til laveste pris Fokusområder: Ledelse af bedriften Rådgivning målrettet kvægbrugerens individuelle behov Effektiv forskning målrettet kvægsektorens fælles udfordringer og behov Effektiv service til fremtidens kvægbrugere Synlighed på holdninger og værdier Klare politiske budskaber Dødgod kampagne Med projekterne Levende kalve og Vinderkøer blev kalvedødeligheden på to år reduceret med en sjettedel og kurven for kodødelighed knækket. Det hjælper nærmest over natten. Sådan lyder en tungtvejende forklaring på, at det i løbet af to år er lykkedes at få rigtig mange af landets mælkeproducenter til at fokusere på dødeligheden i deres besætninger. Og endnu bedre at fastholde fokus, så de positive resultater nu er begyndt at vise sig i statistikken. Den samlede kalvedødelighed faldt således fra med procent (totalt fra 8,6 til 7,4 procent), og for økologiske kalve og jerseykalve var faldet helt op til 30 procent. - Men her var det også påkrævet, fastslår landskonsulent Peter Stamp Enemark, som er en af de drivende kræfter bag projekterne Levende kalve og Vinderkøer. Han forklarer øko- og jerseykalvenes høje niveau med, at komplicerede regler blandt andet om græsning fra firemåneders alderen gjorde pasningen af førstnævnte vanskelig, mens jerseykalve i almindelighed er mere sarte end andre racer. Peter Stamp Enemark har ros til de mange landmænd, der er gået målbevidst ind i arbejdet med at mindske dødeligheden. - De har givet emnet fuld opmærksomhed, uddelegeret det som ansvarsområde og sat tingene i system. Og det er lykkedes dem at fastholde systematiseringen og de nye rutiner, kan han konstatere. Raske kalve nemmere Denne konsekvens hos landmændene forstår Peter Stamp Enemark udmærket. - De bliver ved, fordi det giver bonus. Forbedringerne kommer næsten fra den ene dag til den anden. Og så er det både 12
15 sjovere og mindre tidkrævende at passe raske, sunde kalve end syge og dårlige, påpeger han. En meget vigtig part i kampagnen er konsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning, som regionalt har skubbet på processen, blandt andet med forslag til handlingsplaner for de enkelte besætninger. Denne indsats er blevet forberedt med breve til samtlige mælkeprocenter, udsendt to gange i Heri kunne de læse, hvordan tallene for dødelighed så ud på deres bedrift. - Det første brev udløste på det nærmeste et ramaskrig: Hvad skulle vi blande os i det for? husker Peter Stamp Enemark. Ved anden postgang havde piben imidlertid fået en anden lyd. Nu var der ligefrem landmænd, der ringede ind og klagede over, at de ikke havde modtaget noget i postkassen. - Det var det, vi havde håbet på en ketchupeffekt, når først folk så, hvor stor succes naboen havde med det, fortæller Peter Stamp Enemark. Han tilføjer, at succesen findes dokumenteret på LandbrugsInfo med tal for, hvor hurtigt indsatsen tjenes hjem igen. - Det ville være en kæmpe hjælp for det forebyggende arbejde og dermed for landmændene selv hvis vi fik den viden. Derfor opfordrer vi også i vores næste brev både landmænd og konsulenter til at rette fokus mod dette emne som det næste. Peter Stamp Enemark lægger ikke skjul på, at landbrugets image er et medvirkende motiv for indsatsen. - Vi kan ikke leve med en høj dødelighed, som ingen tager alvorligt og gør noget ved. Derfor er det måske nok frivilligt for landmændene at deltage. Men jeg vil snarere kalde det en slags frivillig tvang, lyder vurderingen fra landskonsulenten. Dansk Kvæg Bekæmpelse af kalvedødelighed kræver, at man vælger det aktivt, sætter tingene i system og bruger de nødvendige ressourcer på indsatsen. Sværere med køer Mere op ad bakke er det med køerne. Her er det foreløbig kun lykkedes at knække kurven, så dødeligheden ikke stiger mere. Men ambitionerne er højere. - Kodødelighed er kompleks. Hvor kalve groft sagt dør af to ting diarré og lungebetændelse dér er billedet langt mere sammensat med køer, konstaterer Peter Stamp Enemark. Ben og klove er ofte køernes akilleshæl. Får de først problemer her, bliver de langsomme og dermed nemmere for de andre at holde væk fra foderbord og malkning. Men også fordøjelsessygdomme og yverbetændelse truer og samspillet mellem alt det nævnte. Landmændene har ikke pligt til at indberette dødsårsagen for en ko og har for det meste svært ved at afgøre den. Netop her kunne Peter Stamp Enemark godt tænke sig at tage fat. Fortsættelse følger Når projekterne Levende kalve og Vinderkøer udløber 31. december 2009, har de gjort det godt. Men dødeligheden skal længere ned. Derfor fortsætter indsatsen under betegnelsen Integreret produktionsrådgivning, som skal fastholde fokus. Som i de aktuelle projekter bliver der fortrinsvis tale om information, opfordring til handling og generel sparring. Specifikke løsningsforslag og handlingsplaner for enkeltbesætninger leveres af regionale konsulenter, typisk i samarbejde med bedriftens dyrlæge. Områdets betydning understreges af, at dødeligheden i den kommende Lov om hold af malkekvæg bliver en central parameter for overvågning af velfærden i kvægbesætninger. 13
16 Dansk Kvæg God lov dårlig timing Mange gode takter i forslag til lov om hold af malkekvæg. Men landmænd der taber penge hver dag, kan ikke gennemføre ændringerne i det ønskede tempo. Et grydeklart forslag til en ny lov om hold af malkekvæg rummer mange gode intentioner. Men skal landmænd og virksomheder overleve midt i krisen, er der brug for lange overgangsordninger og lempelse af kravene på visse punkter. Sådan lyder meldingen fra rådgivningschef Henrik Nygaard, Dansk Kvæg. I knap to år har han siddet med i en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som har forberedt den nye lov til vedtagelse i Folketinget. Hensigten med loven er at opnå et markant løft af dyrevelfærden gennem mindstekrav til hold af malkekvæg. Til det formål har gruppen, bestående af 10 eksperter, formuleret en række krav til staldanlæg, fodring, malkning, avl, kælvning, behandlingsfaciliteter til syge dyr m.m. Resultatet er en beskrivelse af, hvordan et hensigtsmæssigt produktionssystem er opbygget. Dyrevelfærd skabes imidlertid ikke gennem beton og stål alene, men kun i kombination med godt management, fastslår Henrik Nygaard. - Og på det område er der ingen specifikke lovkrav, hverken til landmand eller medhjælper. Med den nye lov får de nogle retningslinjer, som kan blive gode rammer for management. Som eksempel nævner han krav om, at alle dyr skal kunne hvile samtidigt, tilstrækkelige foderpladser til alle, bokse til kælvningsforberedelse, særlige kælvningsbokse og bokse til syge dyr. Hertil kommer regler for et tilstrækkeligt antal kvadratmeter pr. ko (6,6-8 m2 alt efter racens størrelse), som ud over hvile skal sikre plads til motion uden indbyrdes aggression. Voldsomme ekstraudgifter Alle gode og fornuftige forslag, der ikke alene vil give dyrevelfærden et boost, men også gavne produktionen. - Gode kælvningsforløb giver livskraftige kalve og sunde køer. Det er det bedste udgangspunkt for en stor produktion. Sygebokse kan mindske antallet af køer, der må sættes ud og mere plads i stalden kan slet og ret betyde mere mælk i tanken, konstaterer Henrik Nygaard. MEN for sådan et er der, og det er stort: - Loven kommer ikke belejligt. Den vil give ekstraudgifter ved nybyggeri på kr. pr. ko, og skal en eksisterende stald opgraderes til de nye krav, vil det koste kr. pr. ko, svarende til 14,5 mia. kr. eller 42 procent af mælkeproducenternes samlede driftsresultat for 2007 som i øvrigt var atypisk ved at være erhvervets bedste år i nyere tid, tilføjer rådgivningschefen. Hertil kan komme et politisk krav om, at alt kvæg skal på græs i mindst 150 dage om året. Det vil give et tab på yderligere 4,5 mia. kr. (cirka kg mælk mindre pr. ko og ringere udbytte af græshøsten). - Og så er velfærdsgevinsterne ved græsning slet ikke entydige rent bortset fra, at en tredjedel af landets kvægbrugere aldrig nogensinde vil kunne leve op til kravet, fordi deres marker ligger for langt fra staldene, bemærker Henrik Nygaard. Kravet til græsning fastholdes dog her og nu kun af et enkelt medlem af arbejdsgruppen. Men meget kan ændre sig, når politikerne kommer på banen. Fornyelse gået i stå Set fra Dansk Kvæg er hovedproblemet, at den fornyelse af stalde og teknologi, som under normale omstændigheder kan honorere nye lovkrav, stort set er gået i stå i finanskrisen. - Erhvervet taber penge i øjeblikket. Derfor kræver vi 20 års overgangsordninger eller ret til nedslidning af alle omkostningstunge ændringer og rimelighed i detaljerne: Hvis en landmand lever op til kravet om de 6,6-8 kvadratmeter pr. ko, så skal der ses igennem fingre med, om båselængder og gangbredder mangler nogle få centimeter, nævner Henrik Nygaard som eksempel. Landmændene har handlet i god tro, understreger han. - De har fulgt Danske anbefalinger, som er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, forskere og landmænd. De bygger på stalde, opført omkring årtusindskiftet. Så mange nye stalde kan vi ikke dømme ude efter så kort tid, mener Henrik Nygaard. Rådet til mælkeproducenterne kan opsummeres som følger: Lov om hold af malkekvæg Lovforslaget er klar og har været i offentlig høring foråret 2009, hvilket Dansk Kvæg og en række mælkeproducenter har bidraget til. Herefter indarbejder embedsmænd i Justitsministeriet de indkomne høringssvar i lovforslaget. Forslaget afleveres sammen med den tilgrundliggende rapport til justitsministeren, som fremlægger lovforslaget i Folketinget i efteråret Loven ventes at træde i kraft 1. januar Dansk Kvæg har, ud over deltagelse i det lovforberedende arbejde, kontakt til de politiske partier hele spektret rundt, blandt andet som vært for gård- og mejeribesøg. Formålet hermed er at vise beslutningstagerne, hvordan moderne mælkeproduktion ser ud. 14
17 - Sørg for at komme på forkant med velfærden, når I bygger nye anlæg. Og ret det til i de eksisterende stalde, som er overkommeligt også fordi det kan betale sig. Han peger på, at der er store samfundsøkonomiske interesser på spil. - Landmænd, mejerier og andre virksomheder skal overleve. Ingen har interesse i at se mælketankvogne komme rullende ind fra Tyskland og Polen hvor køerne nok ikke får det bedre, fastslår Henrik Nygaard. Dansk Kvæg Smilet kan nemt gå hen og blive lidt anstrengt hos landmænd med meget nye stalde, hvis den kommende lov tvinger dem til at opgradere anlæggene for mange tusind kroner pr. ko. 15
18 Dansk Svineproduktion Afdeling for Rådgivningsaktiviteter på Landscentret er en af otte afdelinger under Dansk Svineproduktion (DSP). De øvrige afdelinger er placeret på Axelborg i København, i Kjellerup og i Vejen. En del af DSP s mission er at omsætte viden til praksis, så de danske svineproducenter har international konkurrencekraft. Afdeling for Rådgivningsaktiviteter er en vigtig brik i dette arbejde med blandt andet specialrådgivning og udvikling af rådgivningsværktøjer til landets svineproduktionsrådgivere. Afdeling for Rådgivningsaktiviteter deltager endvidere i tværfaglige projekter, som f.eks. Helhedsorienteret Risikostyring. Hertil kommer en række faste opgaver som miljørådgivning, specialrådgivning om foder, produktionsøkonomi, karrierestart og efteruddannelse. Vi arbejder konstant på at fastholde og udbygge vores position som rådgiverens naturlige valg til koordinering, udvikling og formidling af viden og værktøjer, som skaber værdi hos svineproducenten. Fakta & Fokus Hvad er meningen? Dansk Svineproduktion (DSP) skal udvikle, afprøve og anbefale de bedste teknologier til at producere svin i Danmark. Vores viden skal omsættes til praksis, så de danske svineproducenter har international konkurrencekraft. DSP skal arbejde for at sikre producenterne de bedst mulige rammebetingelser og arbejde for øget samfundsaccept af erhvervet. Direktør Nicolaj Nørgaard Afdelingschef Anders Hedegaard Vision DSP er en førende og international anerkendt vidensvirksomhed, der er kendt for sine evner til at udvikle og anvise nye produktionsteknologier, der giver stigende nytte og samtidig forbedrer grisenes velfærd og reducerer miljøbelastningen. Fokusområder Afdeling for Rådgivningsaktiviteter Udviklingssamarbejdet med svinerådgiverne Kompetenceudvikling af svinerådgivere Specialrådgivning foder Specialrådgivning miljø Produktionsøkonomisk rådgivning Karrierestart Udviklingssamarbejde giver resultater Udviklingssamarbejdet Svin giver rådgiverne bedre værktøjer og sætter dem i scene til at sælge deres kompetencer. Resultaterne kan nu måles ude på bedrifterne. I Danmark produceres masser af ny viden om effektiv svineproduktion, men i en årrække har det været svært af få den ud at arbejde i praksis. Koblingen mellem dem, der genererede den ny viden og rådgiverne var simpelthen for svag. I 2005 tog man de første spæde skridt til en ny form for samarbejde mellem eksperter og rådgivere, og i 2009 kan man så glæde sig over, at resultaterne for alvor kan ses, hvor det virkelig tæller, ude på bedrifterne. Udviklingssamarbejdet Svin bygger bro mellem Dansk Svineproduktion og de lokale svinerådgivningskontorer, og handler i bund og grund om, at der skal være et ligeværdigt ansvar og et fælles ejerskab for den rådgivning, som vi tilby- der. Nøgleord for samarbejdet er dialog og faglighed. Med det udgangspunkt sikrer vi, at den nyeste viden hurtigst muligt kommer ud at arbejde på staldgangen, forklarer Anders Hedegaard, afdelingschef i Landscentret, Dansk Svineproduktion. 3+3 model Samarbejdet er baseret på en såkaldt model. I styregruppen sidder tre lokale ledere og tre fra Dansk Svineproduktion. Herunder arbejder en række projektgrupper med udarbejdelse og implementering af nye manualer og styringsværktøjer 16
19 inden for vækst, farestalde, drægtighed, indkøb og vådfodring. Disse grupper er også baseret på 3+3 princippet. - Projektgrupperne er omdrejningspunktet i udviklingssamarbejdet. Her mødes teori og praksis, og resultatet er manualer af høj kvalitet, ligesom grupperne også står for at uddanne rådgiverne i produkterne. Modellen med 3+3 fungerer fremragende i forhold til at sikre at den nyeste viden kommer ud på staldgangen i en direkte anvendelig form, siger Anders Hedegaard. For svinerådgiverne betyder samarbejdet nye værktøjer og basis for forøget selvbevidsthed. - Rådgiverne har nu aldrig haft grund til at sætte deres faglige lys under en skæppe, understreger Anders Hedegaard. - Men udviklingssamarbejdet har betydet en udvidelse af kompetencerne. Rådgiverne er endnu bedre klædt på med den nyeste faglige viden og har værktøjerne til at gøre den brugbar ude hos landmanden. Samtidig får man et udvidet netværk at trække på. Tilsammen giver det basis for stor selvtillid i arbejdet. Kan, vil og tør levere - Det er vigtigt, at vi hele tiden udstråler og fortæl- ler, at vi kan, vil og tør levere varen. At vi sammen med landmanden kan sætte mål og flytte noget i produktionen. Men vi skal også gøre det klart, at det er en proces, der kræver tre, fire, fem eller måske flere rådgivningsbesøg for at få et resultat, der virkelig rykker, kommer det fra Anders Hedegaard. Og for konsulenterne er der gode data at bakke selvtilliden op med. Siden udviklingssamarbejdet begyndte, er der meget markante forbedringer i produktionsresultaterne. - Vi ser stor reduktion i antal døde slagtesvin, vi ser lavere foderforbrug og ikke mindst færre døde pattegrise. Og tendensen gør sig gældende for både effektive og de mere gennemsnitlige producenter. Tallene er klar indikation af, at det på få år er muligt at forbedre effektiviteten betragteligt, siger Anders Hedegaard, der bakker op med data fra en rundspørge til rådgivere. - Vi har centralt samlet data fra 17 besætninger med fra søer, hvor der har været 3-5 besøg. Der var samlet set 3 procent færre døde grise, og der blev tjent 300 gram på fravænningsvægten. Her er det helt klart, at investeringen i rådgivning kommer mange gange igen. Og det er glædeligvis denne positive historie, som går igen uanset hvem og hvor vi spørger i vort Udviklingssamarbejde, fastslår Anders Hedegaard. Resultaterne af Udviklingssamarbejdet, Svin kan nu ses ude i staldene. 17
20 Dansk Svineproduktion Mindre fosfor giver plusser for miljø og økonomi Både miljø og landmandsøkonomi kan forbedres ved at erstatte fosfor i svinefoder med enzymet fytase. En mindre mængde fosfor i gyllen er et af plusserne ved at tilsætte fytase i svinefoderet. Fosfor er en vigtig ingrediens i svinefoder, da stoffet har stor betydning for grisenes knogleudvikling og er helt nødvendig for alle energikrævende processer i dyret. Men når fosforet efterfølgende ophobes i jorden bliver den på sigt en belastning for vandmiljøet, og i Dansk Svineproduktion har man derfor i mange år ledt efter foderformlen, der kunne sikre at produktionshensyn og miljø tilgodeses på samme tid. Fordøjelighedsforsøg udført hos DJF Århus Universitet og afprøvninger udført af Dansk Svineproduktion har nu knækket koden. Løsningen er at erstatte en del af fosforet i foderet med enzymet fytase, der har den særlige egenskab, at det sikrer en høj udnyttelse af planternes naturlige fosforindhold. Tilsætning af fytase til foder er ikke nyt, men forsøgene giver nu for første gang data for, hvad der er det optimale blandingsforhold. Klare resultater Der er gennemført afprøvninger med foderets betydning for såvel søer som slagtesvin og smågrise, og resultaterne er klare. - Vores undersøgelser viser, at man med brug af den dobbelte mængde fytase i forhold til tidligere kan dække grisens behov og dermed bevare produktiviteten. Når man erstatter fosfor med fytase, betyder det mindre udledning af fosfor og dermed en markant mindre miljøbelastning. Dermed leverer svineproduktionen et stort bidrag til, at landbruget sandsynligvis når midtvejskravene i Vandmiljøplan III, forklarer specialkonsulent Niels Morten Sloth. - Produktivitetsmæssigt kan vi ikke skære mere i tilsat fosfor, uden at det får konsekvenser, og der er også indikationer på adfærdsændringer hos grisene i form af tendens til halebid, hvis fosforniveauet bliver lavere, siger landskonsulent Per Tybirk. Tilsætningen af fytase kan måles konkret i udledningen af fosfor. Selv om det langt fra er alle bedrifter, der er gået over til dobbelt dosis fytase, så er udledningen af fosfor reduceret betragteligt. En integreret bedrift udleder nu 27 kg fosfor pr ha, hvilket er på niveau med Vandmiljøplanens ambitioner. Økonomisk bonus Undersøgelserne har konkret dannet baggrund for et nyt fosforberegningssystem, samt opdatering af normerne for næringsstoffer til svin. Normerne angiver minimumsindholdet af forskellige stoffer for at sikre maksimal produktion. De nye normer var klar til fodringssæsonen 2008/2009, og det faldt sammen med knaphed på mineralsk fosfor og deraf følgende høje priser. - For svineproducenterne gav de høje fosforpriser en stor motivation til at ændre foderstrategi og tage blandinger med dobbelt dosis fytase i brug. Det var simpelthen det økonomisk mest fordelagtige på det tidspunkt, fortæller Per Tybirk. - Siden er fosforprisen faldet, men foreløbige opgørelser tyder på, at hovedparten af producenterne holder fast i foder med dobbelt dosis fytase. Dermed tyder meget på, at de positive miljømæssige effekter kan fastholdes, konstaterer Niels Morten Sloth. Næringsbehovet dækkes og miljøet forbedres ved at bruge dobbelt dosis fytase. 18
21 19
22 Økonomi Landscentret, Økonomi er hele Dansk Landbrugsrådgivnings innovations- og vidensafdeling, når det drejer sig om: Skat Selskaber Regnskaber og budgetter Virksomhedsøkonomi Virksomhedsstrategi og -ledelse Personale- og familiejura IT-værktøjer til økonomistyring Viden i centrum Økonomis væsentligste opgave er at udvikle, opsamle og formidle den nyeste viden til landbrugscentrenes økonomi- og skatteafdelinger. Det har højeste prioritet, at udviklingen og implementeringen af idéer og produkter sker i et tæt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere i og uden for Dansk Landbrugsrådgivning. Direktør Hans Peter Bay Afdelingsleder Stine Hjarnø Jørgensen Fakta & Fokus Landscentret, Økonomi har cirka 70 medarbejdere fordelt i tre underafdelinger og i en stabsafdeling. Økonomi indgår samtidig i to tværgående Landscenter-teams, der har fokus på ejerskifte og selskaber. Mere info om Økonomi samt en oversigt over medarbejderne finder du på Økonomi har i øjeblikket særligt fokus på: Selskabsrådgivning Nyt regnskab Risikostyring Finansiering Rådgivning til kriseramte landmænd Servicestation for selskabsrådgivere Et nyt Landscenter-team giver rådgivningscentrene support om alt vedrørende selskaber fra stiftelse til opløsning. Med eksperter i revision, regnskab, økonomi og skat siddende på hvert rådgivningscenter burde Dansk Landbrugsrådgivning umiddelbart være et rent Nirvana for enhver, der har brug for rådgivning om selskaber. Sådan har det imidlertid ikke været. Den frie, selvejende bonde har drevet sin gård som personlig ejet virksomhed, og rådgivning om selskaber har været en beskeden nebengesjæft i de fleste centre. Nu er selskabsformen imidlertid for alvor ved at vinde indpas i landbruget, samtidig med at rigtig mange af rådgivningscentrenes kunder fra andre erhverv er selskaber. For at give rådgivningscentrene de bedste betingelser for at opdyrke selskabskunderne har Landscentret derfor etableret et nyt tværfagligt support team, Team Selskaber. Det skal gøre det lettere for centrene at arbejde med selskaber. Udvikler værktøjer - Man forventer en mangedobling i antallet af selskabskunder i de kommende tre-fire år, hvilket selvfølgelig betyder nye udfordringer for rådgiverne lokalt. Team Selskaber er sat i verden for at gøre det lettere for centrene at komme ordentligt i gang med at arbejde med selskaber, fortæller Jens Faurholt Olesen, der arbejder med revision og regnskaber, og fungerer som leder af Team Selskaber. Hans opgave bliver blandt andet, sammen med de øvrige i 20
23 teamet, at udvikle værktøjer, som de lokale konsulenter kan bruge i rådgivningen. - Vi har fagspecialisterne, der kan skrue en helhedsløsning sammen på tværs af faggrænserne. Dermed slipper centrene for selv at skulle løfte en stor del af udviklingsarbejdet. De kan i stedet fokusere på at opdyrke og pleje selskabskunderne. Vi står samtidig for at ajourføre tingene, så værktøjer og viden altid er tidssvarende, siger Jens Faurholt Olesen, der påpeger, at tæt dialog med centrene er centralt for at afdække, hvilke værktøjer der er brug for at udvikle. Dækker hele spektret Team Selskaber har eksperter inden for alle aspekter, der har betydning for arbejdet med selskaber: Skat, revision og regnskab, selskabsret, Ø90 og speciallovgivning. - Dermed kan vi assistere med viden om alt, etablering, omstrukturering, drift, kriseramte selskaber, og opløsning. Ud over at udvikle redskaber man kan tage direkte ned fra hylden, så er vi i høj grad klar til at fungere som sparringspartner for konsulenterne på centrene. De kan få svar på konkrete spørgsmål og i det hele taget trække på vores kompetencer, siger René Moody Nielsen, der er en af teamets skatteeksperter. Det nyetablerede team deltager også gerne i løsning af konkrete opgaver i samarbejde med centrene. - Centrene har vidt forskellige kompetencer og udgangspunkt for arbejdet med selskaber. Nogle har arbejdet længe med området og har mange kunder, mens andre kun har kradset lidt i overfladen. Vi er selvfølgelig klar til at gå ind og bidrage efter behov, også med en totalløsning, hvis centret ønsker det, siger René Moody Nielsen. Økonomi At drive erhverv i selskabsform er ikke længere ukendt i landbruget. Det udfordrer rådgivningen. 21
Velkommen til Videncentret for Landbrug
Velkommen til Videncentret for Landbrug Præsentation v/viceadm. direktør Ejnar Schultz Introduktion til nyansatte i DLBR december 2010 Danmark i forreste række Forskning og uddannelse Teknologi og fødevarer
Læs mereVærd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat
Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereSEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION
SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION HVEM ER SEGES SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, som pr. 1. januar
Læs mere- og kan rådgivningssystemet levere
Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereLandsudvalget for Planteproduktion. Strategi 2013
Landsudvalget for Planteproduktion Strategi 2013 Denne strategi for Landsudvalget for Planteproduktion er et led i udarbejdelsen af den samlede strategi 2013 for Dansk Landbrugsrådgivning. Landsudvalgets
Læs mereHar du lyst til en alsidig karriere...
Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,
Læs mereTEAM Kvæg. rådgivning, der rykker
TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi
Læs mereFå styr på Grovfoderproduktionen
Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mereStrategiske spor i DLBR
DLBR Strategiske spor i DLBR v. Udviklingsdirektør Ivar Ravn Derfor samarbejde Med partnerskabet i DLBR vil vi: skabe merværdi og konkurrencekraft for kunderne drive og udvikle en konkurrencedygtig rådgivningsvirksomhed
Læs mereØkologi og dyrevelfærd
Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem
Læs mereHelhedsorienteret Risikostyring
Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereHvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK
Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK Introduktion: Indlægget vil tage udgangspunkt i mine erfaringer som rådgiver
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mere7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey
Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs merelæs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser
Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart
Læs mere59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI
59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereSEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING
SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING PROJEKTINDHOLD AP 1: Værdifuld udvikling af diagnostikken AP 2: Sunde køer dør
Læs mereVærd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi
er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereProgram. 22.00 Tak for i aften
Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereFokusområder. It-værktøjer (bl.a. BEDRIFTS- LØSNING, Svin, Minigrisen og FocusFinder) Specialrådgivning og forretningsudvikling,
Landscentret, er en af fem afdelinger under Dansk. De øvrige fire afdelinger er placeret på Axelborg i København. Landscentret, arbejder blandt andet med specialrådgivning til landbrugscentrenes rådgivere
Læs mereAFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES
AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden
Læs mereKernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP
Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs mereLOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD
LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd
Læs mereDen Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i
Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereLandbrugets Arbejdsmiljøpris
LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.
Læs mereÅrsnyt MED REGNSKAB FOR 2010
Årsnyt MED REGNSKAB FOR 2010 2011 TE FJERKRÆ ØKOLOGI PLAN & MILJØ PLANTEPRODUKTION ERNATIONAL ADVICE ØKONOMI UDVIKLING WEB & IT KVÆG Årsnyt 2011 er produceret af Videncentret for Landbrug, Kommunikation
Læs mereØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mere18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING
18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereStrategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereJob hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)
Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.
Læs mereDANISH CROWN RÅDGIVNING
DANISH CROWN RÅDGIVNING RÅDGIVNING I STALDEN Danish Crown Rådgivning er sat sammen i forskellige pakker, så du kan finde den rådgivningsform, der passer dig. DANISH CROWN RÅDGIVNING HAR TRE NØGLEORD Rådgivning
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereRheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system
Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereNår dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer
Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes
Læs mereVidensoverførsel - fra lab til landmand
Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer
Læs mereStatus på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Læs mereVelkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen
Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen Michael Maahr, Danske Bank Thomas Frederiksen, Danske Bank Torben Ulf Larsen, Hvor vil vi stille skarpt? Metode til risikostyring Danske Banks kreditvurdering
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mere09/24/2013 Efterår 2013 1 of 5
1 of 5 09/24/2013 Efterår 2013 2 of 5 Til februar 2014 starter 1. hovedforløb på landbrugsuddannelsen Vi glæder os til at modtage de nye landbrugselever. Lærerteamet er ved at være klar, og der er mange
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereBeretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år
Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:
Læs mereVelkommen til en rådgivningsvirksomhed for landbrug og andre virksomheder
Velkommen til en rådgivningsvirksomhed for landbrug og andre virksomheder NYETABLERET - med succes! FORÅRSKONFERENCE 2014 v. virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Hvem er Heden & Fjorden? Rådgivningscenter
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereBESTYRELSESPROFIL. Bestyrelsesmedlem i VikingDanmark
BESTYRELSESPROFIL Bestyrelsesmedlem i VikingDanmark August 2017 DISPOSITION: - Indledning - Kort om VikingDanmark - Beskrivelse - Organisation - Bestyrelsesmedlemmernes primære fokusområder. - - - - Kompetencer
Læs mereSystematik giver resultater. Dansk Kvægs kongres 2010
Systematik giver resultater Dansk Kvægs kongres 2010 Konsulent Ulrik Toftegaard Jensen Team Farm Management, Dansk Kvæg Weekplanner- Arbejdsplanlægning - overblik og systematik SOP- standard operationel
Læs mereVÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN
VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN VISION: VI VIL HAVE TEKNOLOGI OG DIGITALISERING TIL AT SKABE SELVVÆRD OG SAMMENHÆNG FOR MENNESKER Teknologi og digitale løsninger
Læs mereKvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg
Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...
Læs mereHvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening
Hvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening AgriAnalyses Internationale Seminar 2019 Torsten Gruhn, Afdelingschef, Erhvervsøkonomi Oslo 15. februar 2019 650 medarbejdere Omsætning på 890
Læs mereFrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer
FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR 219 Et halvår med udfordringer Et halvår med udfordringer Hermed en status på første halvår af regnskabsåret 218/19, der på nogle områder ikke er gået, som vi havde
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereDI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk
12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s
Læs mere1. Landbruget i samfundet
7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning
Læs mereDANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE
DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Finn Udesen. SEGES, Erhvervsøkonomi Staldseminar 23. maj 2018 UDFORDRINGER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Tyskland og Polen importerer
Læs mereKonference for rådgivning af deltidslandmænd. Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011
Konference for rådgivning af deltidslandmænd Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereDansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv
Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereProces og organisation fra strategi til byggeri
Proces og organisation fra strategi til byggeri 27. august 2009 William Schaar Andersen Konsulent fra, Økonomi, Virksomhedsledelse Udvikling Udvikling Færre bedrifter vil stå for investeringerne i dansk
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereOrientering fra DM-branche Tlf.: Fax:
Kære Kolleger Det må kunne gøres bedre i det nye år Nr. 1 Januar 2012 Den 1. januar 2012 Formandens nytårsudtalelse Vi har nu oplevet en jul og et nytår med storm og regnvejr i det meste af landet, der
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereCrimpning/Valsning Med Murska crimpere
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997
Læs mereLandmænds erfaringer med omlægningstjek
Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand
Læs mereSamarbejde giver højere indtjening
Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereAnne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009
Anne-Lise og Hans Juul Jessen Landbrugets Landbrugets Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning uddeler hvert år Landbrugets Arbejdsmiljøpris til en landmandsfamilie, der gør en særlig indsats for at skabe
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereVelkommen. Møde for bioenergivirksomheder, den 18. juni 2013. Allan Pedersen, Sektordirektør
Velkommen Møde for bioenergivirksomheder, den 18. juni 2013 Allan Pedersen, Sektordirektør Dagens program 09:00 Ankomst og registrering af deltagere 09:30 Introduktion til DLMF og den nye bioenergigruppe
Læs mere