HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak

Transkript

1 HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING * Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak

2 2 Indlægstitel OVERSKRIFTER * /Autensitet Lokal råvare Vild plante Kulturplante Terroir /Hvordan sikres tilførslen af vilde råvarer? Indsamling fra naturen Halvvild dyrkning Kontrolleret dyrkning Autencitet Sikkerhed Forsyningssikkerhed Bæredygtighed

3 3 Indlægstitel OVERSKRIFTER * /Kontrolleret dyrkning metode og udfordringer Eksempel urter Eksempel - havtorn /Lidt om AgroTechs erfaringer /Samarbejde på tværs af værdikæden Hjælp til råvare- og produktudvikling Eksempler på underleverandører Økonomisk hjælp

4 4 Indlægstitel AUTENCITET * /Lokal råvare /Vild plante /Kulturplante /Terroir

5 5 Indlægstitel LOKAL RÅVARE * /Er bøgeblade en lokal dansk råvare? /Bøgetræet kom til Danmark omkring 1500 år f. Kr., men det blev først rigtigt udbredt i jernalderen og i vikingetiden (ca. 500 f.kr år e. Kr.).

6 6 Indlægstitel LOKAL RÅVARE * /Reliktplanter Ved fortidsminder som f.eks. herregårdspladser, voldsteder og klosterruiner vokser nogle gange helt særlige planter, som ellers ikke findes i lokalområdet. De kaldes reliktplanter og er resterne af en lokalt dyrket flora, som på forskellig vis har overlevet, mens bygninger og haveanlæg er gået til. Eksempler på sikre eller ret sikre reliktplanter på Øm Kloster er: Hjertespand, kransburre, svaleurt og humle.

7 7 Indlægstitel VILD PLANTE * /I jægerstenalder f.kr. levede menneskene i det nuværende Danmark som jægere, fiskere og samlere, der kun påvirkede naturen i meget ringe grad. /Allerede fra 4000 f.kr. kendes de første egentlige landbrug i form af svedjebrug ved små rydninger i skoven. Da befolkningen var lille, kunne man blot forlade et område og flytte til en ny rydning, mens jordens frugtbarhed blev genopbygget på det gamle sted. Det betød, at naturlig skov fik tid til at blive genetableret. /Så allerede fra 4000 f.kr. begyndte grænsen mellem vild plante og kulturplante at blive vanskelig at trække...

8 8 Indlægstitel KULTURPLANTE * /De to underarter af kvan, Strand-Kvan og Fjeld-Kvan har forskellige levesteder. Strand-Kvan findes på fugtige strandenge i Norden og på Grønland, mens Fjeld-Kvan kun kendes fra dyrkning. I Danmark findes den hist og her i de østlige egne. /Kvan indgår i flere danske stednavne, fx Kvanløse og den formodet degenererede form Vanløse. /Naturstyrelsen anbefaler at kæmpebjørneklo udryddes og erstattes med Fjeld-Kvan en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst.

9 9 Indlægstitel TERROIR * /Terroir kommer af ordet terre, der betyder jord. Det var oprindeligt en fransk term inden for vin, kaffe og te, der angav de særlige kendetegn, som geografi, geologi og klimaforhold på en bestemt lokalitet prægede bestemte sorter med. Landbrugsarealer i samme område deler samme jordbund, vejrforhold og dyrkningsteknikker, som alt sammen bidrager til høstens unikke kvaliteter. Den samme druesort kan dyrket i forskellige regioner således frembringe meget forskellige vine.

10 10 Indlægstitel HVORDAN SIKRES TILFØRSLEN RÅVARER? AF VILDE * /Indsamling fra naturen /Halvvild dyrkning /Kontrolleret dyrkning /Autencitet /Sikkerhed /Forsyningssikkerhed /Bæredygtighed

11 11 Indlægstitel INDSAMLING FRA NATUREN * /Autencitet Selektionen overlades til naturen eller gør den? Planten har selv valgt sit terroir /Sikkerhed Kræver knivskarp botanisk viden Hygiejne? /Forsyningssikkerhed og økonomi Kort sæson og begrænsede mængder Arbejdskrævende proces /Bæredygtighed Skal gøres nænsomt, så plantebestanden ikke skades Særlige problematikker, hvis blomster eller rødder høstes

12 12 Indlægstitel HALVVILD DYRKNING * /Der tages udgangspunkt i en naturlig population af planten, men gøres tiltag for at hjælpe / bevare bestanden Ved at indsamle frø, fremstille småplanter og plante ud? Ved at begrænse konkurrerende arter? Ved at vande/gødske?

13 13 Indlægstitel HALVVILD DYRKNING * /Autencitet Der vil ske en selektion af de planter, som bedst konkurrerer under de givne betingelser Planten har selv valgt sit terroir /Sikkerhed Mindre risiko for forveksling, når indsamlings-/dyrkningsområdet er kendt/begrænset Hygiejne? /Forsyningssikkerhed og økonomi Kort sæson, men lidt mere kontrol over mængder Måske kan høsten automatiseres lidt? /Bæredygtighed Skal fortsat gøres nænsomt, så plantebestanden ikke skades Særlige problematikker, hvis blomster eller rødder høstes

14 14 Indlægstitel KONTROLLERET DYRKNING * /Der hentes frø / stiklingsmateriale fra en naturlig population af planten og etableres en egentlig dyrkning i monokultur

15 15 Indlægstitel KONTROLLERET DYRKNING * /Autencitet Der vil ske en selektion af de planter, som bedst konkurrerer under de givne betingelser Planten flyttes fra sit naturlige terroir Hvad sker der med smag/indholdsstoffer ved intensiv dyrkning? /Sikkerhed Ingen risiko for forveksling Alt andet lige mere kontrol over hygiejnen /Forsyningssikkerhed og økonomi Muligt at forlænge sæsonen ved at anvende forskellige plantetidspunkter, overdækning/drivning eller ved selektion af tidlige og sene typer Marken skal passes -> fordyrende Mulighed for automatiseret høst -> besparende /Bæredygtighed Det er relativt skånsomt for en plantebestand at indsamle frø / stiklinger i begrænsede mængder matikker, hvis blomster eller rødder høstes

16 16 Indlægstitel EKSEMPEL - URTER * /Alm. fuglegræs Unge skud kan spises som salat /Alm. merian Aromatisk krydderurt med mange anvendelsesmuligheder /Røllike Aromatisk og bitter urt kendt fra folkemedicinen

17 17 Indlægstitel EKSEMPEL - URTER * /Indsamling af frø /Selektion for: Spireevne Vækstkraft Dyrkningsegenskaber Smag/mundfornemmelse Udseende / Høst Metode Besværlighedsgrad /Opformering af frø

19 19 Indlægstitel INDSAMLING AF FRØ * /Indsamling På det rigtige tidspunkt /Frøtørring /Frørensning / Med solde og frablæsning af frøskaller i rensebakke / Opbevaring af frø Tørt og køligt, gerne i køleskab / Ophævelse af frøhvile Nogle arter har frøhvile, og her skal frøene behandles på en bestemt måde før de kan spire / Test af spireevne Spiretest i fugtigkammer

24 24 Indlægstitel OPFORMERING AF FRØ * /Udvælg de bedste planter til videre frøavl /Husk, at du får mere af det du vælger ud efter, mens andre egenskaber kan blive svagere Tænk fx på rosenforædlingen for år tilbage Så HUSK smagen! /Hold styr på faderskabet Specielt ved arter/underarter, som kan krydsbestøve

27 27 Indlægstitel EKSEMPEL - HAVTORN * /Indsamling af stiklinger Opformering stiklinger Eller find den rigtige sort /Selektion for / Vækstkraft / Syreindhold / Udseende / Udbytter / Høstlethed /Høst / Metode / Besværlighedsgrad

31 31 Indlægstitel AGROTECH HAR ERFARING MED EN LANG RÆKKE VILDE ARTER * /Spørg eller besøg vores lille samling af spiselige planter i Tåstrup

32 32 Indlægstitel SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDEN * /Lokale samarbejder om udnyttelse af de autentiske råvarer til flere produkter Øl, brændevin, krydderurter, teer, pestoer, pålægsprodukter, brød, syltede produkter? /Samarbejde om afsætning?

33 33 Indlægstitel HJÆLP TIL RÅVARE- OG PRODUKTUDVIKLING * /Konsulenthjælp og faciliteter Til lovgivning og toxikologiske undersøgelse DHI Til udvikling af dyrkningssystemer og råvarekvalitet AgroTech Plant Tech og GartneriRådgivningen Til fødevareudvikling, prototyper, recepter samt dokumentation af processer AgroTech Foodture Lab. Til produktudvikling i drikkevarer, bakteriologisk kvalitetssikring, analyse af indholdsstoffer mm. AgroTech Food & Food Service

34 34 Indlægstitel EKSEMPLER PÅ UNDERLEVERANDØRER * /UrteFarm Dyrkning, høst og tørring af urter /Tapperiet Tapning af flydende produkter, posning af tørre findelte produkter /Marmeladekøkkenet v/ Bandholm Frugtplantage Fremstilling af syltede produkter ud fra kundens opskrift /Men I kender nok flere end jeg

35 35 Indlægstitel ØKONOMISK HJÆLP - INNOBOOSTER * /Har erstattet de tidligere videnkuponer og videnpilot /Der kan søges tilskud til: Samarbejde med en videninstitution, som virksomheden ikke har samarbejdet med de seneste tre regnskabsår En højtuddannet eller en forsker, der skal arbejde med udvikling i virksomheden. Anden videnbaseret hjælp - bevilges i sammenhæng med en af de to andre muligheder /Der kan søges max kr. (dog max kr. for primærproducenter) og projekterne kan have en varighed af 6-18 md. Forløbet kan dog forlænges. /Virksomheden medfinansierer projektet ved at lægge egne arbejdstimer i projektet

36 36 Indlægstitel ØKONOMISK HJÆLP - INNOBOOSTER * /Virksomheden Skal have min. 2 ansatte (over 30 timer) udover ejeren og mindre end 250 ansatte CVR nummeret skal være mindst 1 år gammelt Må max. modtage tilskud på EURO over 3 år (de minimis) /Videninstitutionen Skal være et universitet, GTS, erhvervsakademi eller professionshøjskole eller tilsvarende i udlandet Skal bidrage med unik viden tilpasset virksomheden så denne kan komme videre med udviklingen af en ide Virksomheden må højst have haft samarbejde med den konkrete videninstitution for over de seneste 3 regnskabsår

37 37 Indlægstitel ØKONOMISK HJÆLP - INNOBOOSTER * /Ordningen lukkes midlertidigt ca. 1. maj og forventes at genopstå i revideret udgave omkring juli i år Så det kan lige akkurat nås at søge støtte, hvis I har brug for hjælp med en idé i denne dyrkningssæson! /Spørg gerne

38 LÆS MERE PÅ AGROTECH.DK ELLER KONTAKT Signe Værbak Business manager