Nr. 2 Juni 2003 DBI BRAND &SIKRING. DBI viste flaget Rumslukning ude af kontrol? Danmark er duks Det lyner for millioner Pålidelig sprinkling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 Juni 2003 DBI BRAND &SIKRING. DBI viste flaget Rumslukning ude af kontrol? Danmark er duks Det lyner for millioner Pålidelig sprinkling"

Transkript

1 Nr. 2 Juni 2003 DBI DBI viste flaget Rumslukning ude af kontrol? Danmark er duks Det lyner for millioner Pålidelig sprinkling

2 DBI-DAGEN Demonstration af brandprøvning Antænding af møblement Overtænding Aktuelle foredrag Foto: Peter Præstrud Foto: Peter Præstrud Foto: Sven-Ingvar Granemark Foto: Peter Præstrud DBI på dagsordenen Fagtræf og årsmøde i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. De normalt lukkede porte til brandhallerne hos Dansk Brandog sikringsteknisk Institut var slået op på vid gab torsdag den 8. maj Anledningen var den årlige DBI-dag, som startede med et fagtræf på adressen i Hvidovre. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi holder åbent hus, i form af et fagtræf, samme dag, som vi holder årsmøde. Denne kombination, som vi har døbt DBI-dagen, har vist sig at falde i vore kunder og samarbejdspartneres smag. Og for os i DBI er det en stor fornøjelse at mærke den interesse, de mange fremmødte viser vores arbejde. Det siger DBI s administrerende direktør Peter Johansen efter DBIdagen 2003, som bød på en blandet buket af foredrag og branddemonstrationer - garneret med flot forårsvejr og lidt godt til ganen. Forsøg og foredrag I hallerne på Jernholmen demonstrerede DBI-medarbejderne blandt andet et nyt princip til sprinkling af trætrapper i byfornyelsesejendomme. Senere kunne man følge en brandprøvning af et glasparti - helt indtil glasset begyndte at krakelere og gå i stykker. Et nyetableret rum til demonstration af branddetektering blev præsenteret for første gang. Se den særskilte artikel side 4. I DBI s auditorium og kantine afholdtes foredrag med præsentation af nogle af DBI s aktuelle aktiviteter. Herunder blev der orienteret om virksomhedsberedskab, kommunal beredskabsdimensionering, funktionsbaserede brandkrav samt brand- og sikringsteknisk risikoanalyse. Fagtræffet sluttede med en demonstration af brand i et stuemiljø. Til lejligheden var laboratoriets room/corner-prøvningsstand blevet møbleret, så den fremstod som en lille, hyggelig stue. Via en storskærm kunne tilskuerne - på behørig afstand - følge med i brandforløbet, som startede med antændelse af en polstret lænestol. Det kulminerede med en voldsom overtænding i det nu ikke længere så hyggelige rum. Effektfuldt - og tankevækkende! Formandsskifte Anden del af DBI-dagen - årsmødet - var henlagt til SAS Radisson Scandinavia Hotel i København. Her oplyste bestyrelsesformand Bjarne Chr. Jensen i sin beretning blandt andet, at det regnskabsmæssige mål for 2002 ikke helt var nået. Men han kunne samtidig pege på en række nye tiltag og aktiviteter, som viser, at DBI langt fra er gået i stå. Det var Bjarne Chr. Jensens sidste formandsberetning, idet han efter 12 år i bestyrelsen havde nået den vedtægtsbestemte 2

3 Foto: Peter Præstrud Flagene var oppe, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel under DBI-dagen. udløbsdato. Bjarne Chr. Jensen takkede for den tillid, der var blevet vist ham og bød velkommen til den nyvalgte DBI-formand, beredskabsdirektør John Bejerholm, Kolding. John Bejerholm takkede den afgående formand for hans forbilledlige indsats for DBI i såvel bestyrelse som repræsentantskab. Visioner, kriser og sikring De efterfølgende faglige indlæg bød på en række tankevækkende og lærerige indslag. Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, Plurafutura, gav et visionært bud på sikkerhedsudfordringen for virksomhederne i fremtiden. I sin krystalkugle så han, at immaterielle værdier ville få stigende betydning. Dermed bliver der behov for en øget prioritering af sikkerheden i relation til de medarbejdermæssige ressourcer, lød hans konklusion. Når en krisesituation i virksomheden bliver genstand for en voldsom medieeksponering, kan det få fatale følger. Tre erfarne kriserådgivere fra Crisis Management Academy, Stockholm, redegjorde for de værktøjer og forberedelser, der skal til for at redde virksomheden helskindet gennem krisen. Som nogle afgørende værktøjer pegede indlægsholderne på forhold som strategisk styring, træning og psykologi. Pr. 1. januar 2004 får Danmark en Sikkerhedsstyrelse. Direktør i Elektricitetsrådet, Christian Jarby, beskrev på årsmødet planerne for det nye organ, som placeres i Esbjerg. Styrelsen får overordnet sikkerhedsansvar for elektricitet og gasinstallationer i Danmark. Hertil kommer opgaver vedrørende vand- og afløbsinstallationer samt fyrværkeri, produktsikkerhed, metrologi og akkreditering. Det endte med et JA Har uvildige inspektioner betydning for pålideligheden af automatiske sikringsanlæg? Det spørgsmål blev stillet til Det Kongelige Biblioteks sikringschef Claus Friis under dagens sidste indlægsrunde. Manden med det daglige ansvar for 156 hyldekilometer brændbare dokumenter, herunder nogle af kongerigets dyrebareste kulturskatte, tøvede ikke med sit svar: Et klart JA. Derudover gav DBI-dagen, som både bød på vådt og tørt, også rig lejlighed til, at man kunne pleje kontakter og få sig en faglig snak med kolleger og fagfæller. Der deltog 270 personer i årsmødet, og knap 300 ved fagtræffet.. 3

4 Røg- og varmedetektering i glashus Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, På fagtræffet den 8. maj 2003 kunne Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut præsentere en ny facilitet til demonstration af branddetektering. Der er tale om et brandrum, som er udstyret med forskellige detektorer til detektering af røg og varme. Mange benyttede fagtræffet til at tage den nye facilitet i øjesyn og få demonstreret, hvordan rummet kan bruges i praksis. Detektionsrummet, der er opbygget i en af DBI s laboratoriehaller, er forsynet med en glasvæg i hele rummets bredde, så tilskuerne kan følge med i forløbet af brandene. Baggrunden for etableringen af rummet er de senere års øgede interesse for effektive automatiske brandalarmanlæg. Virksomheder og forsikringssselskaber anser i stigende grad tidlig detektering som afgørende for, at brandskader kan minimeres, og herunder at vitale installationer og værdier sikres. Demonstrationsfaciliteterne skal benyttes ved kurser og i forbindelse med rådgivnings- og informationsvirksomhed. Detektionsrummet er blandt andet forsynet med følgende detektionsudstyr: røgdetektor, linedetektor, iondetektor, aspirationsanlæg, CO-detektor samt ultraviolet og infrarød detektor. Til demonstration af de forskellige detektionssystemer antændes brande i for eksempel møbler, væsker, papir osv. Røg fra svejseanlæg kan også benyttes. Rummet har et areal på 13 m 2 og måler 2,5 meter i højden. Frontvæggen er udført med flammestoppende F-60-glaspartier. Et stort display viser, hvornår de forskellige detektorer reagerer. På den måde vil man, ved at teste med forskellige brande, kunne vurdere, hvilket detekteringsanlæg der passer bedst til ens behov. Detektionsrummet er etableret af DBI i samarbejde med firmaerne Wormald A/S og Hansendoors A/S.. På et stort display over detektionsrummet kan tilskuerne følge med i, hvornår de enkelte detektorer reagerer Foto: Sven-Ingvar Granemark DBI har besluttet at udgive en årlig kunstplakat. Den første plakat i serien blev præsenteret og uddelt i forbindelse med DBIdagen den 8. maj Årets DBI-plakat 2003 er fremstillet efter en original af kunstneren Melou Vanggaard. Hendes plakatmotiv er valgt på baggrund af en konkurrence, som DBI udskrev blandt studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi. Originalen er udført i akryl på lærred og bærer titlen Rød brand. Kunstneren, som er født i 1967, kunne afslutte sin 5-årige uddannelse på Kunstakademiet kort tid efter plakatens udsendelse. Hun har tidligere taget en bachelorgrad i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Brand på p 4

5 DBI-plakaten 2003 Skærpede krav til eksplosionsfarlige områder Årets DBI-kunstner Melou Vanggaard plakaten Melou Vanggaard har deltaget i en række udstillinger siden midten af 90 erne - blandt andet på Kunstmuseet Louisiana og på Statens Museum for Kunst. Fra 16. maj juni 2003 er hun repræsenteret på Exit 2003 i Kunstforeningen, Gammel Strand, København. Årets DBI-plakat måler 45,5 x 58,5 cm og er trykt hos MS Offset, Hvidovre, som har stor erfaring i produktion af kunstplakater. Så længe oplaget rækker, kan plakaten fås ved henvendelse på Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts adresse i Hvidovre. Man kan også få plakaten tilsendt mod betaling af et ekspeditionsgebyr på 30 kr. inkl. moms. Bestilling kan ske direkte via DBI s internetbutik på Virksomheder skal nu klassificere zoner med risiko for eksplosioner i brændbart støv Den 1. Juli træder det såkaldte ATEX-direktiv i kraft. Det nye europæiske direktiv er et regelsæt, som indebærer skærpede bestemmelser for nyt udstyr, der anvendes i områder med eksplosionsrisiko. ATEX-direktivet har til formål at skabe større sikkerhed på arbejdspladsen. Bestemmelserne øger kravene til udstyr, dokumentation og arbejdsprocedurer i risikoområderne. Skærpelsen betyder blandt andet, at mange virksomheder skal foretage risikovurderinger af mulige antændelseskilder som for eksempel statisk elektricitet, selvantændelse, varme overflader og gnister, fortæller civilingeniør Peter Krabbe-Christensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Med direktivet indføres der zoneklassifikation for brændbart støv, hvilket indebærer, at en række nye områder skal klassificeres. Får betydning for mange virksomheder Disse regler får betydning for et stort antal virksomheder, som producerer, bearbejder eller opbevarer brændbare støvformige materialer. Det gælder for eksempel inden for træbearbejdende virksomheder, i kemi- og medicinalindustrien, i foderstofbranchen samt i tekstil- og fødevareindustrierne, siger Peter Krabbe- Christensen. I praksis betyder ATEX-direktivet, at virksomhederne skal udarbejde og vedligeholde et såkaldt Eksplosionsbeskyttelsesdokument (EBD). I dette dokument samles den krævede dokumentation i forbindelse med risikovurdering, zoneplaner og -klassifikation, elektrisk udstyr mv. samt eftervisning af proces- og anlægssikkerhed. DBI kan tilbyde bistand til arbejdet med at udarbejde og ajourføre den krævede EBD-dokumentation. Det nye direktiv kaldes også ATEX-direktiv 137, men den officielle betegnelse er 1992/92/EF. Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen har udarbejdet to bekendtgørelser, der implementerer direktivet i Danmark.. Kontaktperson: Peter Krabbe- Christensen, 5

6 Arbejde med brandtætning kan nu kvalitetssikres Med nyt certifikat kan man få større sikkerhed for, at tætninger af installationsgennemføringer i bygninger udføres forsvarligt. Brandtætningsarbejde kan nu certificeres. Kontaktperson: Tom Nisted, Utætte installationsgennemføringer er årsag til dyre og unødvendige brandskader. Mangelfuldt arbejde betyder, at små brande medfører røgskader langt fra brandstedet, og i værste fald udvikler den ellers begrænsede brand sig til en ægte storbrand. Hidtil er det vigtige arbejde med tætning af gennemføringer blevet udført i tillid til det firma, som udfører arbejdet. Tillid er der stadig brug for - men nu kan tilliden dokumenteres på tryk. DBI har nemlig udviklet en ny certificeringsordning, som indebærer, at tætningsfirmaerne kan få papir på deres kunnen. Hvis de kan deres kram vel at mærke. Om betingelsene for at blive certificeret fortæller civilingeniør Tom Nisted, DBI: For at et firma kan blive certificeret som brandtætningsfirma efter den nye ordning, skal firmaet opfylde en række betingelser, der er beskrevet i DBI s Retningslinie 12 Brandtætning af installationsgennemføringer Certificering af brandtætningsfirmaer. Foto: DBI Blandt betingelserne i dette dokument er krav om, at der benyttes MK-godkendte løsninger eller løsninger, der kan MK-godkendes. Firmaet skal endvidere have et kvalitetssystem, og arbejdet skal løbende kontrolleres af DBI. Ordningen stiller også krav om, at installatørerne har ansat kvalificerede, certificerede personer. Reglerne for denne personcertificering er beskrevet i DBI s Retningslinie 13 - Brandtætning af installationsgennemføringer Certificering af kvalificerede personer. Herunder stilles bestemte krav til personens erfaring og uddannelse, og der skal indsendes årlige oplysninger, som bekræfter, at kompetencen er opretholdt. Tom Nisted tilføjer, at certificeringsordningen i øvrigt bygger på de samme principper, som gælder for firmaer og personer, der arbejder med automatiske brandalarmeringsanlæg. Udførelse af brandtætninger ved installationsgennemføringer er et fagområde, hvor der længe har været savnet et anerkendt system for kvalitetssikring. Med den nye certificeringsordning, som bygger på Retningslinie 12 og 13, er rammerne skabt for et troværdigt kvalitetsstempel, som kunderne kan have tillid til. Til gavn for den brandforebyggende indsats. Flere danske installatører af brandtætninger søger allerede om at blive certificeret efter den nye ordning. Det første certifikat er udstedt til firmaet ImprexCoating ApS i Hedehusene.. For at kunne opnå certifikat til brandtætning af installationsgennemføringer, skal firmaet: have et kvalitetssystem, som DBI kan anerkende, kun benytte løsninger, som er MK-godkendte eller vil kunne MK-godkendes, have en kvalificeret person ansat, sende kvartalslister til DBI med angivelse af hvilke opgaver, der er blevet udført under ordningen, og have gennemført kvartalsvis stikprøvekontrol af udførte brandtætninger. Personer, der skal certificeres som kvalificerede under ordningen, skal opfylde følgende krav: have mindst et års praktisk erfaring med brandtætninger, have gennemgået den brandtekniske diplomuddannelse, CFPA, med bestået eksamen, have bestået en prøve vedrørende brandtætninger, og årligt indsende oplysninger til DBI, som viser, at han/hun har arbejdet mindst 400 timer med brandtætninger i det seneste år. 6

7 Rumslukningsanlæg ude af kontrol? I Danmark har vi en sund tradition for uafhængig inspektion af automatiske brandsikringsanlæg. På ét område halter det dog - kun få rumslukningsanlæg inspiceres. DBI Antallet af automatiske rumslukningsanlæg også kaldet ARSanlæg - er stærkt stigende i Danmark. Der findes ingen officiel opgørelse over, hvor mange anlæg, der er installeret, men et gæt på mindst anlæg er næppe helt galt. Arealmæssigt er det begrænsede områder, som har installeret rumslukning. Men når man gør op, hvilke værdier anlæggene dækker, er sagen en helt anden. Oftest er det nemlig vitale anlæg og nervecentre, som er sikret på denne måde. Derfor er det bekymrende, at kun de færreste anlæg er underlagt en uafhængig inspektionsordning, siger afdelingschef Finn Massesson, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. En brand, som rammer de funktioner, der beskyttes af et ARS-anlæg, kan forplante sig langt ud i virksomheden. Det betyder, at en meget lille brand kan få virkning som en meget stor brand. Derfor er det så vigtigt, at disse anlæg fungerer, når de skal. En undersøgelse, vi for nylig gennemførte for sprinkleranlæg, viser, at inspicerede anlæg har en meget høj grad af pålidelighed. Når det det gælder ARS-anlæg, er jeg sikker på, at inspektion har mindst lige så stor betydning for pålideligheden - måske endda større. Det skyldes, at automatisk rumslukning er en nyere og mere avanceret teknologi. Netop derfor er det vigtigt, at rumslukningsanlæg inspiceres løbende af uafhængige teknikere, fastslår Finn Massesson. Flasker med inertgas til rumslukning. Ingen lovkrav Hverken Bygningsreglementet eller de Tekniske forskrifter stiller krav om, at automatiske rumslukningsanlæg skal installeres i bestemte situationer. De mange anlæg bliver installeret på baggrund af virksomhedens eget ønske om at brandsikre installationer og processer. Når lovgivningen ikke er inde i billedet, er der heller ikke krav om inspektion, som det kendes fra bygningsreglementets bestemmelser for automatiske brandalarmanlæg og sprinkleranlæg. Kun i de tilfælde, hvor anlægsejere ønsker at etablere alarmafgivelse til redningsberedskabet fra anlægget, kan der stilles krav om inspektion af en akkrediteret virksomhed. Sådan fungerer automatisk rumslukning Et automatisk rumslukningsanlæg fungerer ved hjælp af iltfortrængning. En begyndende brand vil blive stoppet i startfasen, idet luftens ilt fortrænges af de inerte gasarter, som udløses, når en af anlæggets detektorer registrerer branden. ARS-anlæg installeres typisk for at beskytte elektronisk udstyr, IT-anlæg og andre vitale installationer mod brand. Anlæggene dimensioneres nøje til de rum, der skal sikres. Herunder er der især vigtigt, at koncentrationen af inertgas kan opretholdes indtil branden er fuldstændigt slukket. Slukningsanlæg med inerte gasser anvendes også til punktbeskyttelse af industrielle procesanlæg. Hvad omfatter inspektionerne Ved DBI s inspektion gennemgås alle forhold, som har indflydelse på anlæggets funktion. Det gælder såvel anlægstekniske som bygningsmæssige forhold. Herunder tjekkes det, at anlægget lever op til det regelsæt, det er installeret efter. Men det er altid anlægsejeren, som har ansvaret for, at de eventuelle fejl og mangler, som påpeges, også bliver udbedret. Automatiske rumslukningsanlæg er meget effektive men de er også meget sårbare. For eksempel kan en banal ting som et åbenstående vindue betyde, at anlægget ikke vil virke, hvis det aktiveres. Den slags fejl vil også blive fanget ved en inspektion.. Kontaktperson: Finn Massesson, 7

8 Danmark er duks i brandklassen EU ønsker, at producenter af byggevarer skal have adgang til markedet i alle EUlande med én prøvning og klassifikation. Men der er stor forskel på, hvor langt fremme EU-landene er med at tage det nye system i brug. Kontaktpersoner: Ejnar Danø Dan Bluhme Laboratorietekniker Charlotte Hellensberg i gang med prøvning af brandværdi efter standarden DS/EN ISO Prøvningsstandarden, der blev revideret i 2002, gennemføres ved hjælp af et såkaldt bombekalorimeter. Fremtiden byder både på nye muligheder og nye udfordringer for producenter af byggevarer i takt med, at det ny europæiske system for brandklassifikation af byggevarer vinder frem. Det bringer det indre marked med nemmere eksport tættere på men det giver også andre standarder at følge, når producenterne skal have prøvet og typegodkendt deres produkter. Overgangsperioden for den første serie af produktstandarder for varmeisoleringsprodukter (EN EN 13171) udløb i marts Det betyder, at euroklasserne for reaktion på brand nu skal være accepterede på nationalt niveau i alle lande for at sikre, at CE-mærkede byggevarer lovligt kan bringes på markedet uden yderligere dokumentation. I praksis er der imidlertid meget stor forskel på, hvor klar EU-landene er til det nye system. Danmark er officielt klar til euroklasserne med oversættelsestabeller gennem udsendelse af tillæg til bygningsreglementerne. Finland, Østrig og Tyskland er også langt fremme. Andre lande er ikke nået så langt, og i fx Irland, Italien og Portugal er det end ikke muligt at få en status for processen. Foto: Peter Præstrud Klassifikationssystem med tre hovedområder Det europæiske klassifikationssystem har tre hovedområder: reaktion på brand, brandmodstandsevne og ydre brandpåvirkning af tage. Systemet for reaktion på brand har været operationelt siden marts Systemet for brandmodstandsevne forventes klar medio 2003, mens systemet for ydre brandpåvirkning af tage lader vente på sig endnu nogen tid. Hovedparten af alle byggevarer skal opfylde brandkrav af hensyn til sikkerheden. Disse krav har i mange år været forskellige fra land til land. Derfor har EU-landene besluttet at etablere det indre marked, hvor produktkravene er harmoniserede. Det sker i praksis ved at indføre europæiske brandklasser, som beskriver produkternes brandtekniske egenskaber. Byggemyndighederne i EU-landene kan så stille sikkerhedskrav til produkterne ved at kræve, at forskellige typer af byggevarer tilhører en given brandklasse. Løsningen med brandklasser er valgt af to årsager: For det første kan producenterne nøjes med én prøvning og klassifikation af en byggevare hos et anerkendt laboratorium som fx DBI. Derefter skal alle andre EU-lande anerkende denne klassifikation for CE-mærkede byggevarer, hvilket sparer producenten for mange omkostninger til prøvning og godkendelse. For det andet kan de enkelte lande opretholde deres nuværende sikkerhedsniveau ved at foreskrive de euroklasser, der passer bedst til de nuværende krav. Selv om produktkravene fremover skal formuleres ved hjælp af de europæiske klasser, kan det enkelte land selv vælge hvilken klasse, byggevarer til en given anvendelse mindst skal være i. Danmark er klar med tabeller Det betyder bl.a., at Danmark kan opretholde sit sikkerhedsniveau ved at vælge de europæiske klasser, der giver samme sikkerhed som de eksisterende danske klasser. I Danmark er de nye klasser således indarbejdet i bygningsreglementerne. Det er sket ved hjælp af tabeller, der oversætter mellem de tidligere danske klasser og euroklasserne. Tabellerne er udsendt som tillæg til de danske bygningsreglementer. 8

9 Prøvning af ubrændbarhed efter standarden DS/EN ISO 1182, som blev revideret i Prøvelegemet er sænket ned i ovnrøret Et eksempel er det nuværende danske krav om at bruge ubrændbare materialer til visse anvendelser. Det er nu blevet erstattet af, at man skal bruge materialer i den europæiske klasse A2-s1, d0, som giver den samme sikkerhed. DBI klar til at klassificere for reaktion på brand De specifikke krav i systemet for prøvning og klassifikation er beskrevet i harmoniserede, europæiske standarder, som udarbejdes af standardiseringskomiteen TC/127 Fire safety in buildings i den europæiske standardiseringsorganisation CEN. CEN/TC 127 har siden 1988 arbejdet med at etablere det fælleseuropæiske system for prøvning og klassifikation af byggevarer og bygningsdele både for reaktion på brand og for brandmodstandsevne. Indenfor området reaktion på brand er systemet stort set på plads, idet de nødvendige standarder er færdige. Det gælder også klassifikationsstandarden for reaktion på brand (EN :2002), der bruges til at fastlægge den brandklasse, en byggevare tilhører, på baggrund af de prøvningsresultater, byggevaren opnår. Derfor kan DBI allerede nu give en brandteknisk klassifikation under forudsætning af, at de foreskrevne prøvninger er udført. Klassifikation for brandmodstandsevne nærmer sig Området brandmodstandsevne er ikke så langt fremme, selv om der er udarbejdet en del standarder for prøvningsmetoder. Klassi- inden for områderne reaktion på En oversigt over de foreløbigt færdige europæiske standarder fikationsstandarderne brand og brandmodstandsevne for brandmodstandsevne foreligger imid- kan ses på DBI s hjemmeside lertid endnu ikke i den færdige version. På området brandmodstandsevne kan DBI derfor godt udføre prøvning efter de færdige prøvningsstandarder, men klassifikation må vente, indtil de tilsvarende klassifikationsstandarder foreligger. Det forventes, at de to nødvendige klassifikationsstandarder (EN og EN ) vil være færdige inden udgangen af år Dermed er opgaven dog ikke løst. TC 127 har et omfattende arbejdsprogram, som indebærer, at der skal tilvejebringes mange flere standarder for brandmodstandsevne, end dem som nu er udkommet både standarder for prøvning og klassifikation og for udvidet anvendelse af prøvningsresultater. De kommende standarder for udvidet anvendelse af prøvningsresultater er nødvendige, fordi man selvfølgelig ikke kan udføre prøvning for alle mulige varianter og for alle mulige dimensioner af byggevarerne/bygningsdelene.. Medlemsstat Reaktion på brand Brandmodstandsevne Udv. brandpåvirkning af tage Belgien Under forberedelse Under forberedelse Test 1 - afventer Danmark Test 2 Finland Test 2 Frankrig Afventer standarder Test 3 - afventer Grækenland Uoplyst Uoplyst Uoplyst Holland Afventer standarder Test 1 Irland Uoplyst Uoplyst Uoplyst Italien Uoplyst Uoplyst Uoplyst Portugal Uoplyst Uoplyst Uoplyst Spanien Under indførelse Under indførelse Ingen krav Storbritannien Under forberedelse Under forberedelse Uoplyst Sverige Afventer standarder Test 2 - afventer Tyskland 1) Test 1 - afventer Østrig Test 1 - afventer Kilde: EU-Kommissionen (CEN TC 127 dokument N 2001) Systemet er officielt indført 1): Nærmere information på Så langt er EU-landene officielt med at indføre euroklasserne pr. februar Foto: Peter Præstrud jbn 9

10 lynnedslag på én dag En opgørelse over millionbrandene i 2002 viser stigninger i antallet af brande, som skyldes lynnedslag og fyrværkeri. Danmark blev sidste år ramt af usædvanlig mange lynnedslag. Over 20 af dem udviklede sig til brande, der kostede over en mio. kr. i erstatninger I 2002 voksede en brand sig i 447 tilfælde så stor, at det kom til at koste forsikringsselskaberne over en million i erstatning til den uheldige kunde. I forhold til året før er antallet af brande, der går under betegnelsen millionbrande steget fra 404, viser en ny statistik fra Forsikring & Pension. Samtidig med at der blev flere brande, steg erstatningerne også markant sidste år. Mens erstatninger efter millionbrande i 2001 var på 1,3 mia. kr., kom tallet i 2002 tæt på 1,8 mia. kr. Millionbrande opdelt på kendte eller anslåede årsager Fastslået/formodet årsag Antal Antal Erstatning Erstatning brande brande i mio. kr. i mio. kr. UKENDT/UOPLYST ,2 708,4 BRANDSTIFTELSE/HÆRVÆRK ,6 79,2 ANTAGELIG PÅSAT ,4 89,7 Børns leg med ild ,2 32,0 Fyrværkeriafbrænding 3 6 4,0 15,8 Selvantændelse ,8 36,0 Skorstensbrand (tilsodning) ,8 19,7 Tagpapsvejsning 2 4 7,4 14,9 Svejsning og vinkelsliber ,9 61,7 Tobaksrygning ,3 24,2 Uforsigtig omgang med ild ,3 79,0 Anden form for uforsigtighed ,6 44,3 UFORSIGTIGHED ,3 327,6 Kortslutning eller anden fejl i elinstallation ,7 306,4 Overophedning og friktionsvarme ,5 66,3 Anden teknisk fejl ,9 148,4 TEKNISK FEJL ,1 521,1 Lynnedslag ,8 56,3 Anden vejrligsårsag 0 1 0,0 1,1 VEJRLIG ,8 57,4 Alle Brande , ,4 Oversigten med brandårsager viser selskabernes skønnede erstatningsudgifter. Selskaberne har med en kode valgt de nævnte årsager. Kilde: Forsikring & Pension Et af de steder, hvor statistikken fra 2002 viser en kraftig stigning, finder man i kategorien over de brande, der skyldes vejret. Sidste år var der usædvanlig mange brande, der opstod efter lynnedslag. Og i 22 tilfælde udviklede et lynnedslag sig til en storbrand, der kostede mere end en mio. kr. i erstatning for forsikringsselskaberne, fortæller teknisk chef Bo Balschmidt, Forsikring & Pension. De 22 brande kom samlet til at koste selskaberne over 56 mio. mod blot 6 mio. kr. året før. Grunden til, at der pludselig optræder så mange millionbrande efter lynnedslag, kan uden tvivl føres sammen med en enkelt dag i juni Dyr dag i Danmark Den 18. juni 2002 blev Danmark ramt af så mange lynnedslag på en enkelt dag, at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kaldte det for en rekord. I løbet af dagen registrerede DMI over lyn, hvoraf over ramte jorden. Det store antal lyn, der kom i løbet af dagen, svarer til det antal, der normalt rammer Danmark i løbet af et år. Ser man på DMI s kort over lynnedslag for den 18. juni, vil man se, at de små prikker, der indikerer lokale lyn, dækker det meste af Danmark som en tyk kappe. Lynene gav store skader overalt i landet og fik både elektricitet og telefoner til at bryde sammen. Og der er ingen tvivl om, at en del af de millionbrande, der optræder i den nye millionbrandstatistik, ud- 10

11 Mio.kr Millionbrande forårsaget af lyn Foto: Scanpix/Masterfile sprang af det meget voldsomme tordenvejr den 18. juni sidste år, vurderer Bo Balschmidt. Statistikken over millionbrande, der skyldes lyn, var sidste år meget usædvanlig. Siden 1988 er 2002 med sine 22 millionbrande en sikker højdespringer. Året forinden var der blot tre millionbrande på grund af lyn og året før otte. Det tordner mere i Tyskland Selv om der er en række måder, man kan sikre sin bolig eller erhvervsejendom på, er der ikke lovkrav om, at man skal opsætte lynafledere eller anlæg, der forhindrer overspænding i de elektroniske installationer. Derimod er der i vores naboland Tyskland krav om, at der skal installeres et godkendt lynaflederanlæg for flere bygningstyper f.eks. i sportshaller for at forhindre skader på mennesker og bygninger. Den manglende lovgivning i Danmark skyldes sandsynligvis, at vi ikke tidligere har været så hårdt ramt af lyn og torden. Mens man regner med, at Danmark har omkring dage med tordenvejr om året, er tallet i lande som Tyskland og Frankrig oppe på dage. Der er dog noget, der tyder på, at vi de seneste år har set et voksende antal skader efter lynnedslag måske fordi frekvensen af lynnedslag i Danmark er stigende. Men selv om lovgivningen ikke kræver det, har langt de fleste fredede og bevaringsværdige bygninger en eller anden form for lynbeskyttelse, fortæller markeds- og produktchef Jan Poulsen fra virksomheden Delektron, der siden 1969 har sikret og rådgivet virksomheder om bl.a. lynafledning. Ud med stikket Når et lyn slår ned og rammer et hus, kan det selvfølgelig forårsage en alvorlig brand, men det elektroniske udstyr kan også være i fare for at blive ødelagt. Rammer et lyn jorden, kan det inden for en radius af 1,5 km. give store skader på elektronisk udstyr. Men heldigvis kan man tage sine forholdsregler. I private hjem vil jeg anbefale, at man hiver stikket ud af stikkontakten, hvis der er optræk til tordenvejr. Det er ikke nok at slukke for computeren stikket skal helt ud. Ligeledes skal man huske at tage telefonstikket ud, da det i mange tilfælde er forbundet med et modem i computeren, forklarer Jan Poulsen. For erhvervsvirksomheder er der naturligvis en række tekniske løsninger, som kan bruges til at sikre mod de ødelæggende kræfter fra himlen. Næsten alle store danske virksomheder har en avanceret form for lynbeskyttelse, der ikke kun leder lynet væk fra bygningen, men også sikrer, at det elektroniske udstyr ikke lider døden ved en overspændningsskade. Ellers kan man risikere at miste både computerudstyr og vigtige produktionsdata, tilføjer Jan Poulsen. Farligt fyrværkeri I statistikken over millionbrande for 2002 er der også nogle andre stigninger, der er værd at bemærke. F.eks. er erstatningerne efter børns leg med ild vokset fra 16 mio. kr. til 32 mio. kr. Samtidig kan man se, at der sidste år også var flere raketter, der kom på afveje og gav store skader. Seks tilfælde af fyrværkeriafbrænding kostede selskaberne erstatninger for 16 mio. kr. mod 4 mio. året før. Det ses også tydeligt i statistikken, at brande i tekniske installationer har kostet selskaberne mange penge. Selv om antallet af tekniske fejl i 2002 faldt fra 122 til 106, er faldet ikke genspejlet i erstatningernes størrelse. I 2001 kostede millionbrande efter tekniske fejl 477 mio. kr., mens tallet i 2002 var steget til 521 mio. kr..mal 11

12 Sprinkleranlæg man kan stole på Analyse viser, at uafhængigt inspicerede sprinkleranlæg har ekstra høj pålidelighed. Hanne Høeg Jensen, Antal anlæg Procent Kontaktpersoner: Marie-Louise Bjerg, Der hviler et tungt ansvar på vore bygningers automatiske sprinkleranlæg. Når man investerer i et sprinklersystem, er det fordi man vil sikre nogle væsentlige værdier, herunder ikke mindst menneskeliv. Men kan man nu også stole på anlæggene? Virker de, når de skal? Opdager og bekæmper de en opstået brand, som det er forudsat? Spørgsmålet har naturligvis altid været relevant, men i takt med udviklingen i byggeriet og indførelsen af funktionsbaserede Fordelingen af fejl på antal sprinkleranlæg. Alle anlæg Anlæg før 1990 Anlæg efter1990 Fejlfrie anlæg Anlæg med fejl Ikkefunktionsdygtige anlæg Procentmæssig fordeling af fejl på sprinkleranlæg. Alle anlæg Anlæg før 1990 Anlæg efter1990 Fejlfrie anlæg Anlæg med fejl Ikkefunktionsdygtige anlæg brandkrav bliver det endnu vigtigere at kende svaret. Det skyldes en voksende interesse for at overlade en stigende del af bygningers brandsikkerhed til automatiske systemer som sprinkleranlæg. Den første og hidtil eneste undersøgelse af pålideligheden af sprinkleranlæg i Danmark er netop afsluttet. Og den har været en positiv overraskelse, fortæller civilingeniør Hanne Høeg Jensen, DBI, som har stået for undersøgelsen: I forbindelse med risikovurdering og brandteknisk dimensionering har det hidtil været praksis at regne med en pålidelighedsfaktor på 95 procent for sprinkleranlæg et tal, som er baseret på udenlandske erfaringer fra især USA og Australien. Det tal må vi nu revidere, og heldigvis i opadgående retning. På grundlag af en undersøgelse af danske anlæg, som inspiceres regelmæssigt af DBI, kan vi nu hæve pålidelighedsfaktoren til 98. Det skyldes, at under to procent af de undersøgte anlæg havde fejl, som må anses at være væsentlige for anlæggenes funktionsduelighed. Data fra knap 600 anlæg Om undersøgelsen, der er gennemført som led i DBI s forsknings- og udviklingsprogram, fortæller Hanne Høeg Jensen: DBI har i alt 1650 sprinkleranlæg under inspektion i danske virksomheder. Vores materiale bygger på en systematisk gennemgang af inspektionsrapporter fra 595 af disse anlæg. Alle data er udtaget fra inspektioner, der er udført i Undersøgelsen er anonymiseret, idet kun de rene anlægsdata er udtaget fra rapporterne, der er udvalgt repræsentativt blandt de DBI-inspicerede anlæg. Udvælgelsen er blandt andet sket efter anlægsalder, hvor det ældste anlæg er fra 1932, mens de nyeste anlæg blev sat op i For at få en indikation af alderens mulige betydning, er anlæggene grupperet i sprinkleranlæg fra før 1990, og anlæg etableret senere. Det overordnede resultat af undersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af anlæggene var helt fejlfri, mens godt halvdelen af anlæggene var behæftet med mindre fejl uden betydning for funktionsdueligheden. Kun 10 ud af de 595 anlæg, svarende til 1,7 procent, havde så graverende fejl, at de ikke ville være i stand til at bekæmpe en opstået brand som forudsat. På fem af de 10 anlæg var vandet helt eller delvist tappet af anlægget i forbindelse med reparation. I de øvrige fem tilfælde ville slukningskapaciteten være nedsat på grund af en begrænset vandforsyning. Alder uden betydning Undersøgelsesresultatet er illustreret i søjlediagrammerne. Figur 1 viser fordelingen på antal anlæg, mens figur 2 viser den procentmæssige fordeling. Som det fremgår har anlæggets alder stort set inden betydning for fejlraten. Med en pålidelighedsrate på 98,3 procent ligger de inspicerede danske anlæg fint i forhold til niveauet på 95 procent, som man hidtil har regnet med på basis af de amerikanske/australske erfaringstal. Hanne Høeg Jensen gør dog retfærdigvis opmærksom på, 12

13 KURSUS- OG FORLAGSNYT DBI Nye forskrifter for automatiske sikringsanlæg Sprinklere er effektive brandslukkere - især når de inspiceres at tallene ikke er fuldstændig sammenlignelige. Det skyldes, at ydre faktorer som for høj brandbelastning og svigtende lukning af branddøre til ikke-sprinklede brandsektioner indgår i det amerikanske/australske tal, mens DBI's registreringer baserer sig på rent anlægsmæssige forhold. Alt andet lige betyder det, at den virkelige forskel mellem de to pålidelighedsmålinger kan være mindre. Men det rokker næppe afgørende ved undersøgelsens konklusion, at inspicerede sprinkleranlæg i Danmark har en højere pålidelighed end det, der hidtil er anvendt som grundlag i brandsikkerhedsmæssige beregninger, siger Hanne Høeg Jensen. Hun tilføjer, at til brug for risikoanalyser i forbindelse med anvendelse af funktionsbaserede brandkrav er DBI s rent anlægsbaserede fejltal de rigtige, idet de ydre faktorer beregnes separat.. Foto: DBI DBI har udgivet to nye forskrifter for automatiske sikringsanlæg: Forskrift 253 Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas og Forskrift 232 Automatiske brandalarmanlæg. De nye forskrifter trådte i kraft den 1. april Forskrifterne har til formål at sikre, at anlæggene udføres i en kvalitet, som tilfredsstiller såvel brugere som myndigheder og forsikringsselskaber. Forskrifterne, som begge er revisioner af tidligere udgaver, er bearbejdet af tekniske udvalg, nedsat af Sikringsudvalget. Rumslukningsanlæg Til forskel fra den tidligere udgave af Forskrift 253 omfatter denne forskrift kun anlæg med de såkaldte type 1-slukningsmidler - dvs. intertgasser. Blandt de hyppigst anvendte inertgasser er Inergen og Argonite. Anlæg, som er omfattet af forskriften, kaldes også ARS-anlæg. Forskriften dækker områder, der totalbeskyttes, samt enkeltobjekter, hvor man ønsker at beskytte f. eks. eltavler og lignende lukkede volumener. Forskriften beskriver krav til installationen, placering af trykflasker, indretning af det beskyttede rum samt vedligeholdelse af anlægget. Rumslukningsanlæg installeres på steder, hvor man ønsker at sikre store værdier eller vigtige informationer, f.eks. i forbindelse med serverrum. Rumslukningssystemer designes oftest til at kunne udløse på et meget tidligt tidspunkt i brandforløbet, således at øvrige installationer i rummet ikke beskadiges af røg. Det tekniske udvalg, som har stået for udarbejdelsen, var sammensat af repræsentanter for Brand Sikrings Foreningen, Sikkerhedsbranchen, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, Forskriften, som kan købes gennem DBI s forlag, koster 340 kr. ekskl. moms. Automatiske brandalarmanlæg Den nye Forskrift 232 (ABA-forskriften) er tilpasset den kommende europæiske standard. Som noget helt nyt indeholder forskriften beskrivelser af integrerede systemer. Det vil sige systemer, som integrerer automatiske brandsikringssystemer med for eksempel automatiske sikrings-, overvågning- og komfortsystemer mv. Forskrift 232 indeholder desuden forskrifter for installation af liniedetektorer, aspirationssystemer og atriumanlæg. Automatiske brandalarmanlæg installeres typisk på steder, hvor mange mennesker er samlet, samt på steder med store værdier. Den tidlige detektering anvendes til alarmering af redningsberedskabet samt ofte til varsling af personer i bygningen, så evakuering kan iværksættes tidligt. 13

14 KURSUS- OG FORLAGSNYT Nyt undervisningsmateriale klar Hjælpende hånd til instruktører i elementær brandbekæmpelse Til brug for instruktørernes teoriundervisning har vi udarbejdet et sæt præsentationsmateriale, som består af en række overheadplancher og en videofilm. Fra optagelserne af instruktionsvideoen Kontaktperson: Helle L. Mikkelsen, Tusindvis af danskere deltager hvert år i et af de mange kurser i elementær brandbekæmpelse, som afholdes rundt om i landet. Hurtig og korrekt indgriben i en brandsituation er afgørende for, om liv og værdier reddes, og derfor har det stor betydning, at denne form for vidensformidling er effektiv. De mange instruktører, som står for den praktiske undervisning i elementær brandbekæmpelse, får nu nye muligheder for at gøre undervisningen levende og forståelig. DBI har udviklet Fortsat fra side 13 Det tekniske udvalg, som har stået for udarbejdelsen af denne forskrift, var sammensat af repræsentanter for ELFO, Forsikring & Pension, Sikkerhedsbranchen, Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.. forskelligt pædagogisk materiale, som kan hjælpe med til at formidle de vigtige budskaber. Én million kan ikke tage fejl Sidste år relancerede vi det kendte undervisningshæfte Elementær brandbekæmpelse i en ny, udvidet udgave. Den populære publikation, som tidligere er udsendt i over én million eksemplarer, er blevet forbedret på en række områder blandt andet med flere og bedre illustrationer samt nye eksempler og opgaver. Men det er blot første trin i vores nye undervisningstilbud, forklarer lederen af DBI s kursusog forlagsfunktion Helle L. Mikkelsen. Det nye undervisningsmateriale Foto: DBI 100 plancher Overheadplancherne, som også fås på cd-rom til pc-præsentation, kommer i tekst og billeder rundt om alle de væsentlige forhold vedrørende brandbekæmpelse. De flere end 100 plancher indeholder forklaringer om brandtrekanten, og om hvordan man redder, alarmerer og slukker brand. Der indgår også en række opgaver i materialet. Instruktionsvideoen viser de forskellige håndslukningsmidler, man kommer ud for, og filmen demonstrerer trin for trin, hvordan man håndterer udstyret og bekæmper forskellige typer brande, fortæller Helle L. Mikkelsen. Et standard undervisningssæt med overheadplancher, cd-rom og video koster 1650 kr., mens en specialudgave for erhvervsskolernes faglærere sælges for 1745 kr. Instruktionsvideoen kan købes separat for 400 kr. og undervisningshæftet koster 17 kr. stykket. Alle priserne er ekskl. moms. Materialet kan bestilles via DBI s forlag.. Kontaktperson: Gitte Reng Andreassen, Forskriften, som kan købes gennem DBI s forlag, koster 380 kr. ekskl. moms. Foto: Lars H. Laursen 14

15 KURSUS- OG FORLAGSNYT DBI Nyt Kursus for forsikringsbranchen på vej DBI forbereder for tiden et nyt kursus, som retter sig specifikt mod forsikringsbranchen. Det sker på baggrund af en udvikling i branchen, hvor der stilles øgede krav om risikoanalyser og skadesforebyggende kunderådgivning. Kurset vil henvende til forsikringsmæglere samt til sagsbehandlere, ingeniører og kundekonsulenter m.fl. i forsikringserhvervet. Kurset vil have til formål at opdatere og forbedre deltagernes kompetencer inden for brandsikring og risikoanalyse, og undervisningen vil omfatte såvel opsamling af gammel viden som en indføring i ny viden og regelsætning. Herunder vil der både blive orienteret om nye erfaringer og om ændringer og nyheder inden for lovgivning, regler og vejledninger. Der sigtes mod et 2-dages-kursus, hvor hovedpunkterne bliver: Det gamle bygningsreglement (BR95) og det kommende med funktionsbaserede brandkrav. Anden lovgivning, herunder det nye ATEX-direktiv vedr. eksplosionsfarlige områder. Gennemgang og demonstration af brandalarm-, sprinkler- og rumslukningsanlæg. De aktive sikringsanlægs forsikrings- /tariferingsmæssige betydning. Brandårsager og -undersøgelser. Risikoanalyse. Virksomhedens sikkerhedspolitik. Beredskabsplaner, holdninger, adfærd, uddannelse, øvelser osv. Foto: Peter Præstrud Nærmere oplysninger om det kommende kursustilbud fås ved henvendelse til Helle L. Mikkelsen, eller Birger C. Kjærbye, Varmolieanlæg DBI har udgivet en revideret udgave af Brandteknisk vejledning nr. 20, Varmolieanlæg. Vejledningen angiver regler, der skal sikre et forsvarligt brandsikkerhedsniveau for varmolieanlæg, som opstilles ved bygninger, der alene er omfattet af byggelovgivningens krav. For anlæg, der opstilles ved bygninger, der også er omfattet af beredskabslovgivningen, kan det være nødvendigt med supplerende foransstaltninger. Pris: 85 kr. ekskl. moms. Biobrændselsfyrede centralvarmekedler Biobrændselsfyrede kedler har fået en stor udbredelse, og der opsættes et stigende antal af denne type varmeanlæg. Udvikingen af disse anlæg er gået stærkt, og derfor har DBI udarbejdet en revideret udgave af Brandteknisk Vejledning nr. 32, Biobrændselsfyrede centralvarmekedler. Vejledningen angiver regler, der skal sikre et forsvarligt brandsikkerhedsniveau for anlæg, der opstilles i forbindelse med bygninger mv, der alene er omfattet af byggelovgivningen. Hvor der er krav i henhold til beredskabslovgivningen, kan der være behov for supplerende foranstaltninger. Pris 145 kr. ekskl. moms. Bestilling af publikationer mv. Materiale fra DBI s forlag kan bestilles på telefon , pr. fax eller direkte via internetbutikken på De angivne priser er ekskl. moms. Der tillægges desuden et administrations- og ekspeditionsgebyr på 15 kr. pr forsendelse. 15

16 SET & SKET Jesper Ditlev og Niels Andersen, DBI fremviste laboratoriefaciliteterne for Mr. Shiratsuchi (t.h.). 16 DBI træner europæiske kolleger Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut deltager i et samarbejde om udvikling og gennemførelse af kurser, som skal bidrage til at sikre ensartede brandprøvninger i hele Europa. Det sker i forbindelse med indførelsen af de nye CEN-standarder for brandprøvning. Som led i samarbejdet, der foregår inden for rammerne af de europæiske brandlaboratoriers organisation EGOLF, afholdt DBI i foråret 2003 et træningskursus for kolleger fra en række europæiske brandlaboratorier. Japansk anerkendelse Som det første ikke-japanske prøvningslaboratorium forventer DBI at blive akkrediteret af den japanske skibsmyndighed Maritime Bureau, Ministry of Land, Infrastructure and Transport. Akkrediteringen kan finde sted, efter at DBI-laboratoriet i begyndelsen af april blev inspiceret af skibsmyndighedens repræsentant Mr. Toru Shiratsuchi. I forbindelse med kurset underviste DBI-medarbejdere i de nye europæiske prøvningsmetoder for ubrændbarhed (DS/EN ISO 1182) og brændværdi (DS/EN ISO 1716). Kurset omfattede både teoretisk undervisning og praktiske øvelser i prøvning efter de nye standarder. Deltagerne, som kom fra Sverige, Norge, Belgien, Østrig, Polen, Finland, Litauen og Frankrig, er på billedet samlet foran DBI s hovedbygning i Hvidovre.. DBI s Dan Bluhme (nummer fem fra venstre) var leder af træningskurset. Med udgangspunkt i de internationale kriterier, der anvendes inden for IMO i forbindelse med anerkendelse af laboratorier, gennemgik Mr. Shiratsuchi relevante dokumenter og besigtigede DBI s prøvningsfaciliteter. Besøget forløb tilfredsstillende, og DBI forventer at modtage den japanske anerkendelse om kort tid.. Foto: Peter Præstrud Foto: Peter Præstrud DBI Nr årgang Juni 2003 Udkommer 4 gange årligt Ansvarshavende: Peter Johansen Redaktør: Ole B. Kristensen Eksterne indlæg: Jan Broch Nielsen (jbn) Søren Malmose, Tidsskriftet Forsikring (mal) Layout: Trine Preisler Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse en uafhængig, selvejende virksomhed godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning og certificering DBI Forsidefoto: Scanpix/Masterfile

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19 3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Eksplosionsfarlige områder Brandteknisk Vejledning 19 Indholdsfortegnelse Forord.......................................... 2 Teknisk

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Statistisk analyse af ABA- og AVS-anlæg inspiceret af DBI i 2015 og 2016 Dato : 16. januar 2017 Version:

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

ATEXdirektiverne. En indføring i direktiverne omkring. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM.

ATEXdirektiverne. En indføring i direktiverne omkring. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM. ATEXdirektiverne En indføring i direktiverne omkring eksplosionsfarlige atmosfærer. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM Kursus ATEX-direktiver A ATEX-direktiverne

Læs mere

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af AVS-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) DBI Report 2009:02 1. april 2009 Statistisk analyse af AVS-anlæg inspiceret 2008 Rolf Knudsen Henrik Bygbjerg 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1

Læs mere

Punkt Rettelse Vedtaget dato Ændres Punkt 52. Ansøgningens omfang Ansøgningen skal indeholde følgende generelle oplysninger om firmaet:

Punkt Rettelse Vedtaget dato Ændres Punkt 52. Ansøgningens omfang Ansøgningen skal indeholde følgende generelle oplysninger om firmaet: DBI Retningslinje 001 4. udgave August 2013, Byggedata, opdateret 3. juli Punkt Rettelse Vedtaget dato Ændres Punkt 52 Ansøgningens omfang Ansøgningen skal indeholde følgende generelle oplysninger om firmaet:

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i

Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 19. marts 2013. Sikkerhedens Hus Velkommen til Medlemsmøde i 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program 19. marts 2013 14:45 Velkomst Velkomst og Resume fra Arbejdsplan for Passiv Brandsikring

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg

Læs mere

Version 9 18.8.10. Kravspecifikationer. Certificering af Distributører af brand- og sikringsprodukter

Version 9 18.8.10. Kravspecifikationer. Certificering af Distributører af brand- og sikringsprodukter Version 9 18.8.10 Kravspecifikationer Certificering af Distributører af brand- og sikringsprodukter 10 Forord 10.10 Disse kravspecifikationer anviser de krav, der skal opfyldes, for at opnå certificering

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension Februar 2002 Særlige Vejledning sikringsforanstaltninger mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder Forsikring & Pension Indholdsfortegnelse 000 Indledning 3 10 Alment 3 100 Forskrifter og regler 6

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Eksplosionsbeskyttelse i Europa. ATEX direktiv 99/92/EF

Eksplosionsbeskyttelse i Europa. ATEX direktiv 99/92/EF Eksplosionsbeskyttelse i Europa ATEX direktiv 99/92/EF Ved Thomas Wagner Sødring Eksplosion og brand på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding Eksplosionsbeskyttelse i Europa ATEX direktivet Implementering

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

Teltdug, brandmæssig egnet

Teltdug, brandmæssig egnet MK 6.00/016 8. udgave Januar 2014 Teltdug, brandmæssig egnet MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

DBI vejledning 10, del 1

DBI vejledning 10, del 1 2. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 1 Brandsikringsforanstaltninger Planlægning og gennemførelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning..................................

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 2. udgave Marts 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut DBI retningslinie 232 Automatiske brandalarmanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk

Læs mere

DBI retningslinje 002

DBI retningslinje 002 DBI retningslinje 002 5. udgave August 2013 Udgivet af DBI Brandsikringsanlæg Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI. Eftertryk kun med

Læs mere

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

DBI vejledning 10, del 2

DBI vejledning 10, del 2 2. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 2 Brandsikringsforanstaltninger Udendørs Indholdsfortegnelse 1 Indledning...7 1.1 Anvendelsesdiagram...10

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Lars Vædeled Roed Dias 1 / 2007-10-30 / Lars Vædeled Roed / ATEX ATEX Eksplosionsfarlige områder Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Dias 2 / 2007-10-30 / Lars

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Hovedinspektion af legepladsredskaber udarbejdet for: Aulum Byskole

Hovedinspektion af legepladsredskaber udarbejdet for: Aulum Byskole Inspektionsdato: 20 oktober 2008 Side 1 af 8 Hovedinspektion af legepladsredskaber udarbejdet for: Aulum Byskole Legepladsinspektør Henrik Carlson Herning Kommune Teknik og Miljø Drift Telefon: Mobil:

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet og KSO ordningen Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima KSO ordningen 2011 Hovedoversigt for indlæg Hvad er KSO ordningen i dag Status for ordningen

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Adgangskontrol. Kravspecifikationer til brug for. certificering af virksomheder. Forsikring & Pension September 2010 rettet februar 2011

Adgangskontrol. Kravspecifikationer til brug for. certificering af virksomheder. Forsikring & Pension September 2010 rettet februar 2011 September 2010 rettet februar 2011 Adgangskontrol Kravspecifikationer til brug for certificering af virksomheder Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DBI Retningslinje 002. Brandsikringsanlæg. Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

DBI Retningslinje 002. Brandsikringsanlæg. Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI Retningslinje 002 Brandsikringsanlæg Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg 5. udgave 1 Forord Revisionen af DBI Retningslinje 002 Certificering

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12.

Concilias. Uvildig sikringsrådgivning. Referat af møde i standardiseringsudvalget i. CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. Referat af møde i standardiseringsudvalget i CENELEC TC79/WG1 i Paris 11. og 12. marts 2014 Deltagene lande med i alt 17 deltagere: Irland, Finland, Sverige, Norge, England, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig,

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 SLM Grafisk ISBN 978-87-92018-55-7 Automatiske brandalarmanlæg Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT DBI RAPPORT Inspektionsrapport Brandalarmanlæg - Den Selvejende Almene Ok Ældreinstitution Plejecenter Baeshøjgård Baeshøjgårdsvej 2-4, 4560 Vig St. Sag: IB06343 Inspektion udført: 23. januar 2017 af Claus

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation FANE 140 10 Forord 20 Det certificerende organ 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden 40 Krav til dokumentation 50 Ikrafttrædelse, registrering m.m. Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256 København K

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Værd at vide om brandslukning i edb-rum

Værd at vide om brandslukning i edb-rum Værd at vide om brandslukning i edb-rum Building Technologies Værd at vide om brandslukning Brandsikring skaber tryghed og beskytter mennesker og værdier. En brand kan være en af de mest uoverskuelige

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

DBI vejledning 10, del 3

DBI vejledning 10, del 3 1. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 3 Brandsikringsforanstaltninger Indendørs Indholdsfortegnelse 1 Indledning...7 1.1 Anvendelsesdiagram...10

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere

Medlemsmøde d. 19. marts 2014. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i

Medlemsmøde d. 19. marts 2014. Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 19. marts 2014. Sikkerhedens Hus Velkommen til Medlemsmøde i 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program 19. marts 2014 14:00 Kaffe 14:10 Velkomst og introduktion til Passiv Brandsikring

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN Indhold er i overensstemmelse med standardbetingelserudarbejdet i samarbejde Foreningen af KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER og Dok: 232685-13 Rev.:

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel 3. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej

Læs mere

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt Bygningsreglementet og værdisikring DFPB Indlæg ved Bo Balschmidt Brandskadeerstatninger i Danmark 2 2,3 2,7 2,26 2,81 2,28 2,44 2,035 2,0788 2,137 2, 29 2,09 1,804 1,894 2,177 2,151 1,876 2,132 2,057

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere