Nr. 2 Juni 2003 DBI BRAND &SIKRING. DBI viste flaget Rumslukning ude af kontrol? Danmark er duks Det lyner for millioner Pålidelig sprinkling

Transkript

1 Nr. 2 Juni 2003 DBI DBI viste flaget Rumslukning ude af kontrol? Danmark er duks Det lyner for millioner Pålidelig sprinkling

2 DBI-DAGEN Demonstration af brandprøvning Antænding af møblement Overtænding Aktuelle foredrag Foto: Peter Præstrud Foto: Peter Præstrud Foto: Sven-Ingvar Granemark Foto: Peter Præstrud DBI på dagsordenen Fagtræf og årsmøde i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. De normalt lukkede porte til brandhallerne hos Dansk Brandog sikringsteknisk Institut var slået op på vid gab torsdag den 8. maj Anledningen var den årlige DBI-dag, som startede med et fagtræf på adressen i Hvidovre. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi holder åbent hus, i form af et fagtræf, samme dag, som vi holder årsmøde. Denne kombination, som vi har døbt DBI-dagen, har vist sig at falde i vore kunder og samarbejdspartneres smag. Og for os i DBI er det en stor fornøjelse at mærke den interesse, de mange fremmødte viser vores arbejde. Det siger DBI s administrerende direktør Peter Johansen efter DBIdagen 2003, som bød på en blandet buket af foredrag og branddemonstrationer - garneret med flot forårsvejr og lidt godt til ganen. Forsøg og foredrag I hallerne på Jernholmen demonstrerede DBI-medarbejderne blandt andet et nyt princip til sprinkling af trætrapper i byfornyelsesejendomme. Senere kunne man følge en brandprøvning af et glasparti - helt indtil glasset begyndte at krakelere og gå i stykker. Et nyetableret rum til demonstration af branddetektering blev præsenteret for første gang. Se den særskilte artikel side 4. I DBI s auditorium og kantine afholdtes foredrag med præsentation af nogle af DBI s aktuelle aktiviteter. Herunder blev der orienteret om virksomhedsberedskab, kommunal beredskabsdimensionering, funktionsbaserede brandkrav samt brand- og sikringsteknisk risikoanalyse. Fagtræffet sluttede med en demonstration af brand i et stuemiljø. Til lejligheden var laboratoriets room/corner-prøvningsstand blevet møbleret, så den fremstod som en lille, hyggelig stue. Via en storskærm kunne tilskuerne - på behørig afstand - følge med i brandforløbet, som startede med antændelse af en polstret lænestol. Det kulminerede med en voldsom overtænding i det nu ikke længere så hyggelige rum. Effektfuldt - og tankevækkende! Formandsskifte Anden del af DBI-dagen - årsmødet - var henlagt til SAS Radisson Scandinavia Hotel i København. Her oplyste bestyrelsesformand Bjarne Chr. Jensen i sin beretning blandt andet, at det regnskabsmæssige mål for 2002 ikke helt var nået. Men han kunne samtidig pege på en række nye tiltag og aktiviteter, som viser, at DBI langt fra er gået i stå. Det var Bjarne Chr. Jensens sidste formandsberetning, idet han efter 12 år i bestyrelsen havde nået den vedtægtsbestemte 2

3 Foto: Peter Præstrud Flagene var oppe, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel under DBI-dagen. udløbsdato. Bjarne Chr. Jensen takkede for den tillid, der var blevet vist ham og bød velkommen til den nyvalgte DBI-formand, beredskabsdirektør John Bejerholm, Kolding. John Bejerholm takkede den afgående formand for hans forbilledlige indsats for DBI i såvel bestyrelse som repræsentantskab. Visioner, kriser og sikring De efterfølgende faglige indlæg bød på en række tankevækkende og lærerige indslag. Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, Plurafutura, gav et visionært bud på sikkerhedsudfordringen for virksomhederne i fremtiden. I sin krystalkugle så han, at immaterielle værdier ville få stigende betydning. Dermed bliver der behov for en øget prioritering af sikkerheden i relation til de medarbejdermæssige ressourcer, lød hans konklusion. Når en krisesituation i virksomheden bliver genstand for en voldsom medieeksponering, kan det få fatale følger. Tre erfarne kriserådgivere fra Crisis Management Academy, Stockholm, redegjorde for de værktøjer og forberedelser, der skal til for at redde virksomheden helskindet gennem krisen. Som nogle afgørende værktøjer pegede indlægsholderne på forhold som strategisk styring, træning og psykologi. Pr. 1. januar 2004 får Danmark en Sikkerhedsstyrelse. Direktør i Elektricitetsrådet, Christian Jarby, beskrev på årsmødet planerne for det nye organ, som placeres i Esbjerg. Styrelsen får overordnet sikkerhedsansvar for elektricitet og gasinstallationer i Danmark. Hertil kommer opgaver vedrørende vand- og afløbsinstallationer samt fyrværkeri, produktsikkerhed, metrologi og akkreditering. Det endte med et JA Har uvildige inspektioner betydning for pålideligheden af automatiske sikringsanlæg? Det spørgsmål blev stillet til Det Kongelige Biblioteks sikringschef Claus Friis under dagens sidste indlægsrunde. Manden med det daglige ansvar for 156 hyldekilometer brændbare dokumenter, herunder nogle af kongerigets dyrebareste kulturskatte, tøvede ikke med sit svar: Et klart JA. Derudover gav DBI-dagen, som både bød på vådt og tørt, også rig lejlighed til, at man kunne pleje kontakter og få sig en faglig snak med kolleger og fagfæller. Der deltog 270 personer i årsmødet, og knap 300 ved fagtræffet.. 3

4 Røg- og varmedetektering i glashus Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, mlb@dift.dk På fagtræffet den 8. maj 2003 kunne Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut præsentere en ny facilitet til demonstration af branddetektering. Der er tale om et brandrum, som er udstyret med forskellige detektorer til detektering af røg og varme. Mange benyttede fagtræffet til at tage den nye facilitet i øjesyn og få demonstreret, hvordan rummet kan bruges i praksis. Detektionsrummet, der er opbygget i en af DBI s laboratoriehaller, er forsynet med en glasvæg i hele rummets bredde, så tilskuerne kan følge med i forløbet af brandene. Baggrunden for etableringen af rummet er de senere års øgede interesse for effektive automatiske brandalarmanlæg. Virksomheder og forsikringssselskaber anser i stigende grad tidlig detektering som afgørende for, at brandskader kan minimeres, og herunder at vitale installationer og værdier sikres. Demonstrationsfaciliteterne skal benyttes ved kurser og i forbindelse med rådgivnings- og informationsvirksomhed. Detektionsrummet er blandt andet forsynet med følgende detektionsudstyr: røgdetektor, linedetektor, iondetektor, aspirationsanlæg, CO-detektor samt ultraviolet og infrarød detektor. Til demonstration af de forskellige detektionssystemer antændes brande i for eksempel møbler, væsker, papir osv. Røg fra svejseanlæg kan også benyttes. Rummet har et areal på 13 m 2 og måler 2,5 meter i højden. Frontvæggen er udført med flammestoppende F-60-glaspartier. Et stort display viser, hvornår de forskellige detektorer reagerer. På den måde vil man, ved at teste med forskellige brande, kunne vurdere, hvilket detekteringsanlæg der passer bedst til ens behov. Detektionsrummet er etableret af DBI i samarbejde med firmaerne Wormald A/S og Hansendoors A/S.. På et stort display over detektionsrummet kan tilskuerne følge med i, hvornår de enkelte detektorer reagerer Foto: Sven-Ingvar Granemark DBI har besluttet at udgive en årlig kunstplakat. Den første plakat i serien blev præsenteret og uddelt i forbindelse med DBIdagen den 8. maj Årets DBI-plakat 2003 er fremstillet efter en original af kunstneren Melou Vanggaard. Hendes plakatmotiv er valgt på baggrund af en konkurrence, som DBI udskrev blandt studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi. Originalen er udført i akryl på lærred og bærer titlen Rød brand. Kunstneren, som er født i 1967, kunne afslutte sin 5-årige uddannelse på Kunstakademiet kort tid efter plakatens udsendelse. Hun har tidligere taget en bachelorgrad i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Brand på p 4

5 DBI-plakaten 2003 Skærpede krav til eksplosionsfarlige områder Årets DBI-kunstner Melou Vanggaard plakaten Melou Vanggaard har deltaget i en række udstillinger siden midten af 90 erne - blandt andet på Kunstmuseet Louisiana og på Statens Museum for Kunst. Fra 16. maj juni 2003 er hun repræsenteret på Exit 2003 i Kunstforeningen, Gammel Strand, København. Årets DBI-plakat måler 45,5 x 58,5 cm og er trykt hos MS Offset, Hvidovre, som har stor erfaring i produktion af kunstplakater. Så længe oplaget rækker, kan plakaten fås ved henvendelse på Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts adresse i Hvidovre. Man kan også få plakaten tilsendt mod betaling af et ekspeditionsgebyr på 30 kr. inkl. moms. Bestilling kan ske direkte via DBI s internetbutik på Virksomheder skal nu klassificere zoner med risiko for eksplosioner i brændbart støv Den 1. Juli træder det såkaldte ATEX-direktiv i kraft. Det nye europæiske direktiv er et regelsæt, som indebærer skærpede bestemmelser for nyt udstyr, der anvendes i områder med eksplosionsrisiko. ATEX-direktivet har til formål at skabe større sikkerhed på arbejdspladsen. Bestemmelserne øger kravene til udstyr, dokumentation og arbejdsprocedurer i risikoområderne. Skærpelsen betyder blandt andet, at mange virksomheder skal foretage risikovurderinger af mulige antændelseskilder som for eksempel statisk elektricitet, selvantændelse, varme overflader og gnister, fortæller civilingeniør Peter Krabbe-Christensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Med direktivet indføres der zoneklassifikation for brændbart støv, hvilket indebærer, at en række nye områder skal klassificeres. Får betydning for mange virksomheder Disse regler får betydning for et stort antal virksomheder, som producerer, bearbejder eller opbevarer brændbare støvformige materialer. Det gælder for eksempel inden for træbearbejdende virksomheder, i kemi- og medicinalindustrien, i foderstofbranchen samt i tekstil- og fødevareindustrierne, siger Peter Krabbe- Christensen. I praksis betyder ATEX-direktivet, at virksomhederne skal udarbejde og vedligeholde et såkaldt Eksplosionsbeskyttelsesdokument (EBD). I dette dokument samles den krævede dokumentation i forbindelse med risikovurdering, zoneplaner og -klassifikation, elektrisk udstyr mv. samt eftervisning af proces- og anlægssikkerhed. DBI kan tilbyde bistand til arbejdet med at udarbejde og ajourføre den krævede EBD-dokumentation. Det nye direktiv kaldes også ATEX-direktiv 137, men den officielle betegnelse er 1992/92/EF. Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen har udarbejdet to bekendtgørelser, der implementerer direktivet i Danmark.. Kontaktperson: Peter Krabbe- Christensen, pkc@dift.dk 5

6 Arbejde med brandtætning kan nu kvalitetssikres Med nyt certifikat kan man få større sikkerhed for, at tætninger af installationsgennemføringer i bygninger udføres forsvarligt. Brandtætningsarbejde kan nu certificeres. Kontaktperson: Tom Nisted, tn@dift.dk Utætte installationsgennemføringer er årsag til dyre og unødvendige brandskader. Mangelfuldt arbejde betyder, at små brande medfører røgskader langt fra brandstedet, og i værste fald udvikler den ellers begrænsede brand sig til en ægte storbrand. Hidtil er det vigtige arbejde med tætning af gennemføringer blevet udført i tillid til det firma, som udfører arbejdet. Tillid er der stadig brug for - men nu kan tilliden dokumenteres på tryk. DBI har nemlig udviklet en ny certificeringsordning, som indebærer, at tætningsfirmaerne kan få papir på deres kunnen. Hvis de kan deres kram vel at mærke. Om betingelsene for at blive certificeret fortæller civilingeniør Tom Nisted, DBI: For at et firma kan blive certificeret som brandtætningsfirma efter den nye ordning, skal firmaet opfylde en række betingelser, der er beskrevet i DBI s Retningslinie 12 Brandtætning af installationsgennemføringer Certificering af brandtætningsfirmaer. Foto: DBI Blandt betingelserne i dette dokument er krav om, at der benyttes MK-godkendte løsninger eller løsninger, der kan MK-godkendes. Firmaet skal endvidere have et kvalitetssystem, og arbejdet skal løbende kontrolleres af DBI. Ordningen stiller også krav om, at installatørerne har ansat kvalificerede, certificerede personer. Reglerne for denne personcertificering er beskrevet i DBI s Retningslinie 13 - Brandtætning af installationsgennemføringer Certificering af kvalificerede personer. Herunder stilles bestemte krav til personens erfaring og uddannelse, og der skal indsendes årlige oplysninger, som bekræfter, at kompetencen er opretholdt. Tom Nisted tilføjer, at certificeringsordningen i øvrigt bygger på de samme principper, som gælder for firmaer og personer, der arbejder med automatiske brandalarmeringsanlæg. Udførelse af brandtætninger ved installationsgennemføringer er et fagområde, hvor der længe har været savnet et anerkendt system for kvalitetssikring. Med den nye certificeringsordning, som bygger på Retningslinie 12 og 13, er rammerne skabt for et troværdigt kvalitetsstempel, som kunderne kan have tillid til. Til gavn for den brandforebyggende indsats. Flere danske installatører af brandtætninger søger allerede om at blive certificeret efter den nye ordning. Det første certifikat er udstedt til firmaet ImprexCoating ApS i Hedehusene.. For at kunne opnå certifikat til brandtætning af installationsgennemføringer, skal firmaet: have et kvalitetssystem, som DBI kan anerkende, kun benytte løsninger, som er MK-godkendte eller vil kunne MK-godkendes, have en kvalificeret person ansat, sende kvartalslister til DBI med angivelse af hvilke opgaver, der er blevet udført under ordningen, og have gennemført kvartalsvis stikprøvekontrol af udførte brandtætninger. Personer, der skal certificeres som kvalificerede under ordningen, skal opfylde følgende krav: have mindst et års praktisk erfaring med brandtætninger, have gennemgået den brandtekniske diplomuddannelse, CFPA, med bestået eksamen, have bestået en prøve vedrørende brandtætninger, og årligt indsende oplysninger til DBI, som viser, at han/hun har arbejdet mindst 400 timer med brandtætninger i det seneste år. 6

7 Rumslukningsanlæg ude af kontrol? I Danmark har vi en sund tradition for uafhængig inspektion af automatiske brandsikringsanlæg. På ét område halter det dog - kun få rumslukningsanlæg inspiceres. DBI Antallet af automatiske rumslukningsanlæg også kaldet ARSanlæg - er stærkt stigende i Danmark. Der findes ingen officiel opgørelse over, hvor mange anlæg, der er installeret, men et gæt på mindst anlæg er næppe helt galt. Arealmæssigt er det begrænsede områder, som har installeret rumslukning. Men når man gør op, hvilke værdier anlæggene dækker, er sagen en helt anden. Oftest er det nemlig vitale anlæg og nervecentre, som er sikret på denne måde. Derfor er det bekymrende, at kun de færreste anlæg er underlagt en uafhængig inspektionsordning, siger afdelingschef Finn Massesson, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. En brand, som rammer de funktioner, der beskyttes af et ARS-anlæg, kan forplante sig langt ud i virksomheden. Det betyder, at en meget lille brand kan få virkning som en meget stor brand. Derfor er det så vigtigt, at disse anlæg fungerer, når de skal. En undersøgelse, vi for nylig gennemførte for sprinkleranlæg, viser, at inspicerede anlæg har en meget høj grad af pålidelighed. Når det det gælder ARS-anlæg, er jeg sikker på, at inspektion har mindst lige så stor betydning for pålideligheden - måske endda større. Det skyldes, at automatisk rumslukning er en nyere og mere avanceret teknologi. Netop derfor er det vigtigt, at rumslukningsanlæg inspiceres løbende af uafhængige teknikere, fastslår Finn Massesson. Flasker med inertgas til rumslukning. Ingen lovkrav Hverken Bygningsreglementet eller de Tekniske forskrifter stiller krav om, at automatiske rumslukningsanlæg skal installeres i bestemte situationer. De mange anlæg bliver installeret på baggrund af virksomhedens eget ønske om at brandsikre installationer og processer. Når lovgivningen ikke er inde i billedet, er der heller ikke krav om inspektion, som det kendes fra bygningsreglementets bestemmelser for automatiske brandalarmanlæg og sprinkleranlæg. Kun i de tilfælde, hvor anlægsejere ønsker at etablere alarmafgivelse til redningsberedskabet fra anlægget, kan der stilles krav om inspektion af en akkrediteret virksomhed. Sådan fungerer automatisk rumslukning Et automatisk rumslukningsanlæg fungerer ved hjælp af iltfortrængning. En begyndende brand vil blive stoppet i startfasen, idet luftens ilt fortrænges af de inerte gasarter, som udløses, når en af anlæggets detektorer registrerer branden. ARS-anlæg installeres typisk for at beskytte elektronisk udstyr, IT-anlæg og andre vitale installationer mod brand. Anlæggene dimensioneres nøje til de rum, der skal sikres. Herunder er der især vigtigt, at koncentrationen af inertgas kan opretholdes indtil branden er fuldstændigt slukket. Slukningsanlæg med inerte gasser anvendes også til punktbeskyttelse af industrielle procesanlæg. Hvad omfatter inspektionerne Ved DBI s inspektion gennemgås alle forhold, som har indflydelse på anlæggets funktion. Det gælder såvel anlægstekniske som bygningsmæssige forhold. Herunder tjekkes det, at anlægget lever op til det regelsæt, det er installeret efter. Men det er altid anlægsejeren, som har ansvaret for, at de eventuelle fejl og mangler, som påpeges, også bliver udbedret. Automatiske rumslukningsanlæg er meget effektive men de er også meget sårbare. For eksempel kan en banal ting som et åbenstående vindue betyde, at anlægget ikke vil virke, hvis det aktiveres. Den slags fejl vil også blive fanget ved en inspektion.. Kontaktperson: Finn Massesson, fb@dift.dk 7

8 Danmark er duks i brandklassen EU ønsker, at producenter af byggevarer skal have adgang til markedet i alle EUlande med én prøvning og klassifikation. Men der er stor forskel på, hvor langt fremme EU-landene er med at tage det nye system i brug. Kontaktpersoner: Ejnar Danø ed@dift.dk Dan Bluhme db@dift.dk Laboratorietekniker Charlotte Hellensberg i gang med prøvning af brandværdi efter standarden DS/EN ISO Prøvningsstandarden, der blev revideret i 2002, gennemføres ved hjælp af et såkaldt bombekalorimeter. Fremtiden byder både på nye muligheder og nye udfordringer for producenter af byggevarer i takt med, at det ny europæiske system for brandklassifikation af byggevarer vinder frem. Det bringer det indre marked med nemmere eksport tættere på men det giver også andre standarder at følge, når producenterne skal have prøvet og typegodkendt deres produkter. Overgangsperioden for den første serie af produktstandarder for varmeisoleringsprodukter (EN EN 13171) udløb i marts Det betyder, at euroklasserne for reaktion på brand nu skal være accepterede på nationalt niveau i alle lande for at sikre, at CE-mærkede byggevarer lovligt kan bringes på markedet uden yderligere dokumentation. I praksis er der imidlertid meget stor forskel på, hvor klar EU-landene er til det nye system. Danmark er officielt klar til euroklasserne med oversættelsestabeller gennem udsendelse af tillæg til bygningsreglementerne. Finland, Østrig og Tyskland er også langt fremme. Andre lande er ikke nået så langt, og i fx Irland, Italien og Portugal er det end ikke muligt at få en status for processen. Foto: Peter Præstrud Klassifikationssystem med tre hovedområder Det europæiske klassifikationssystem har tre hovedområder: reaktion på brand, brandmodstandsevne og ydre brandpåvirkning af tage. Systemet for reaktion på brand har været operationelt siden marts Systemet for brandmodstandsevne forventes klar medio 2003, mens systemet for ydre brandpåvirkning af tage lader vente på sig endnu nogen tid. Hovedparten af alle byggevarer skal opfylde brandkrav af hensyn til sikkerheden. Disse krav har i mange år været forskellige fra land til land. Derfor har EU-landene besluttet at etablere det indre marked, hvor produktkravene er harmoniserede. Det sker i praksis ved at indføre europæiske brandklasser, som beskriver produkternes brandtekniske egenskaber. Byggemyndighederne i EU-landene kan så stille sikkerhedskrav til produkterne ved at kræve, at forskellige typer af byggevarer tilhører en given brandklasse. Løsningen med brandklasser er valgt af to årsager: For det første kan producenterne nøjes med én prøvning og klassifikation af en byggevare hos et anerkendt laboratorium som fx DBI. Derefter skal alle andre EU-lande anerkende denne klassifikation for CE-mærkede byggevarer, hvilket sparer producenten for mange omkostninger til prøvning og godkendelse. For det andet kan de enkelte lande opretholde deres nuværende sikkerhedsniveau ved at foreskrive de euroklasser, der passer bedst til de nuværende krav. Selv om produktkravene fremover skal formuleres ved hjælp af de europæiske klasser, kan det enkelte land selv vælge hvilken klasse, byggevarer til en given anvendelse mindst skal være i. Danmark er klar med tabeller Det betyder bl.a., at Danmark kan opretholde sit sikkerhedsniveau ved at vælge de europæiske klasser, der giver samme sikkerhed som de eksisterende danske klasser. I Danmark er de nye klasser således indarbejdet i bygningsreglementerne. Det er sket ved hjælp af tabeller, der oversætter mellem de tidligere danske klasser og euroklasserne. Tabellerne er udsendt som tillæg til de danske bygningsreglementer. 8

9 Prøvning af ubrændbarhed efter standarden DS/EN ISO 1182, som blev revideret i Prøvelegemet er sænket ned i ovnrøret Et eksempel er det nuværende danske krav om at bruge ubrændbare materialer til visse anvendelser. Det er nu blevet erstattet af, at man skal bruge materialer i den europæiske klasse A2-s1, d0, som giver den samme sikkerhed. DBI klar til at klassificere for reaktion på brand De specifikke krav i systemet for prøvning og klassifikation er beskrevet i harmoniserede, europæiske standarder, som udarbejdes af standardiseringskomiteen TC/127 Fire safety in buildings i den europæiske standardiseringsorganisation CEN. CEN/TC 127 har siden 1988 arbejdet med at etablere det fælleseuropæiske system for prøvning og klassifikation af byggevarer og bygningsdele både for reaktion på brand og for brandmodstandsevne. Indenfor området reaktion på brand er systemet stort set på plads, idet de nødvendige standarder er færdige. Det gælder også klassifikationsstandarden for reaktion på brand (EN :2002), der bruges til at fastlægge den brandklasse, en byggevare tilhører, på baggrund af de prøvningsresultater, byggevaren opnår. Derfor kan DBI allerede nu give en brandteknisk klassifikation under forudsætning af, at de foreskrevne prøvninger er udført. Klassifikation for brandmodstandsevne nærmer sig Området brandmodstandsevne er ikke så langt fremme, selv om der er udarbejdet en del standarder for prøvningsmetoder. Klassi- inden for områderne reaktion på En oversigt over de foreløbigt færdige europæiske standarder fikationsstandarderne brand og brandmodstandsevne for brandmodstandsevne foreligger imid- kan ses på DBI s hjemmeside lertid endnu ikke i den færdige version. På området brandmodstandsevne kan DBI derfor godt udføre prøvning efter de færdige prøvningsstandarder, men klassifikation må vente, indtil de tilsvarende klassifikationsstandarder foreligger. Det forventes, at de to nødvendige klassifikationsstandarder (EN og EN ) vil være færdige inden udgangen af år Dermed er opgaven dog ikke løst. TC 127 har et omfattende arbejdsprogram, som indebærer, at der skal tilvejebringes mange flere standarder for brandmodstandsevne, end dem som nu er udkommet både standarder for prøvning og klassifikation og for udvidet anvendelse af prøvningsresultater. De kommende standarder for udvidet anvendelse af prøvningsresultater er nødvendige, fordi man selvfølgelig ikke kan udføre prøvning for alle mulige varianter og for alle mulige dimensioner af byggevarerne/bygningsdelene.. Medlemsstat Reaktion på brand Brandmodstandsevne Udv. brandpåvirkning af tage Belgien Under forberedelse Under forberedelse Test 1 - afventer Danmark Test 2 Finland Test 2 Frankrig Afventer standarder Test 3 - afventer Grækenland Uoplyst Uoplyst Uoplyst Holland Afventer standarder Test 1 Irland Uoplyst Uoplyst Uoplyst Italien Uoplyst Uoplyst Uoplyst Portugal Uoplyst Uoplyst Uoplyst Spanien Under indførelse Under indførelse Ingen krav Storbritannien Under forberedelse Under forberedelse Uoplyst Sverige Afventer standarder Test 2 - afventer Tyskland 1) Test 1 - afventer Østrig Test 1 - afventer Kilde: EU-Kommissionen (CEN TC 127 dokument N 2001) Systemet er officielt indført 1): Nærmere information på Så langt er EU-landene officielt med at indføre euroklasserne pr. februar Foto: Peter Præstrud jbn 9

10 lynnedslag på én dag En opgørelse over millionbrandene i 2002 viser stigninger i antallet af brande, som skyldes lynnedslag og fyrværkeri. Danmark blev sidste år ramt af usædvanlig mange lynnedslag. Over 20 af dem udviklede sig til brande, der kostede over en mio. kr. i erstatninger I 2002 voksede en brand sig i 447 tilfælde så stor, at det kom til at koste forsikringsselskaberne over en million i erstatning til den uheldige kunde. I forhold til året før er antallet af brande, der går under betegnelsen millionbrande steget fra 404, viser en ny statistik fra Forsikring & Pension. Samtidig med at der blev flere brande, steg erstatningerne også markant sidste år. Mens erstatninger efter millionbrande i 2001 var på 1,3 mia. kr., kom tallet i 2002 tæt på 1,8 mia. kr. Millionbrande opdelt på kendte eller anslåede årsager Fastslået/formodet årsag Antal Antal Erstatning Erstatning brande brande i mio. kr. i mio. kr. UKENDT/UOPLYST ,2 708,4 BRANDSTIFTELSE/HÆRVÆRK ,6 79,2 ANTAGELIG PÅSAT ,4 89,7 Børns leg med ild ,2 32,0 Fyrværkeriafbrænding 3 6 4,0 15,8 Selvantændelse ,8 36,0 Skorstensbrand (tilsodning) ,8 19,7 Tagpapsvejsning 2 4 7,4 14,9 Svejsning og vinkelsliber ,9 61,7 Tobaksrygning ,3 24,2 Uforsigtig omgang med ild ,3 79,0 Anden form for uforsigtighed ,6 44,3 UFORSIGTIGHED ,3 327,6 Kortslutning eller anden fejl i elinstallation ,7 306,4 Overophedning og friktionsvarme ,5 66,3 Anden teknisk fejl ,9 148,4 TEKNISK FEJL ,1 521,1 Lynnedslag ,8 56,3 Anden vejrligsårsag 0 1 0,0 1,1 VEJRLIG ,8 57,4 Alle Brande , ,4 Oversigten med brandårsager viser selskabernes skønnede erstatningsudgifter. Selskaberne har med en kode valgt de nævnte årsager. Kilde: Forsikring & Pension Et af de steder, hvor statistikken fra 2002 viser en kraftig stigning, finder man i kategorien over de brande, der skyldes vejret. Sidste år var der usædvanlig mange brande, der opstod efter lynnedslag. Og i 22 tilfælde udviklede et lynnedslag sig til en storbrand, der kostede mere end en mio. kr. i erstatning for forsikringsselskaberne, fortæller teknisk chef Bo Balschmidt, Forsikring & Pension. De 22 brande kom samlet til at koste selskaberne over 56 mio. mod blot 6 mio. kr. året før. Grunden til, at der pludselig optræder så mange millionbrande efter lynnedslag, kan uden tvivl føres sammen med en enkelt dag i juni Dyr dag i Danmark Den 18. juni 2002 blev Danmark ramt af så mange lynnedslag på en enkelt dag, at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kaldte det for en rekord. I løbet af dagen registrerede DMI over lyn, hvoraf over ramte jorden. Det store antal lyn, der kom i løbet af dagen, svarer til det antal, der normalt rammer Danmark i løbet af et år. Ser man på DMI s kort over lynnedslag for den 18. juni, vil man se, at de små prikker, der indikerer lokale lyn, dækker det meste af Danmark som en tyk kappe. Lynene gav store skader overalt i landet og fik både elektricitet og telefoner til at bryde sammen. Og der er ingen tvivl om, at en del af de millionbrande, der optræder i den nye millionbrandstatistik, ud- 10

11 Mio.kr Millionbrande forårsaget af lyn Foto: Scanpix/Masterfile sprang af det meget voldsomme tordenvejr den 18. juni sidste år, vurderer Bo Balschmidt. Statistikken over millionbrande, der skyldes lyn, var sidste år meget usædvanlig. Siden 1988 er 2002 med sine 22 millionbrande en sikker højdespringer. Året forinden var der blot tre millionbrande på grund af lyn og året før otte. Det tordner mere i Tyskland Selv om der er en række måder, man kan sikre sin bolig eller erhvervsejendom på, er der ikke lovkrav om, at man skal opsætte lynafledere eller anlæg, der forhindrer overspænding i de elektroniske installationer. Derimod er der i vores naboland Tyskland krav om, at der skal installeres et godkendt lynaflederanlæg for flere bygningstyper f.eks. i sportshaller for at forhindre skader på mennesker og bygninger. Den manglende lovgivning i Danmark skyldes sandsynligvis, at vi ikke tidligere har været så hårdt ramt af lyn og torden. Mens man regner med, at Danmark har omkring dage med tordenvejr om året, er tallet i lande som Tyskland og Frankrig oppe på dage. Der er dog noget, der tyder på, at vi de seneste år har set et voksende antal skader efter lynnedslag måske fordi frekvensen af lynnedslag i Danmark er stigende. Men selv om lovgivningen ikke kræver det, har langt de fleste fredede og bevaringsværdige bygninger en eller anden form for lynbeskyttelse, fortæller markeds- og produktchef Jan Poulsen fra virksomheden Delektron, der siden 1969 har sikret og rådgivet virksomheder om bl.a. lynafledning. Ud med stikket Når et lyn slår ned og rammer et hus, kan det selvfølgelig forårsage en alvorlig brand, men det elektroniske udstyr kan også være i fare for at blive ødelagt. Rammer et lyn jorden, kan det inden for en radius af 1,5 km. give store skader på elektronisk udstyr. Men heldigvis kan man tage sine forholdsregler. I private hjem vil jeg anbefale, at man hiver stikket ud af stikkontakten, hvis der er optræk til tordenvejr. Det er ikke nok at slukke for computeren stikket skal helt ud. Ligeledes skal man huske at tage telefonstikket ud, da det i mange tilfælde er forbundet med et modem i computeren, forklarer Jan Poulsen. For erhvervsvirksomheder er der naturligvis en række tekniske løsninger, som kan bruges til at sikre mod de ødelæggende kræfter fra himlen. Næsten alle store danske virksomheder har en avanceret form for lynbeskyttelse, der ikke kun leder lynet væk fra bygningen, men også sikrer, at det elektroniske udstyr ikke lider døden ved en overspændningsskade. Ellers kan man risikere at miste både computerudstyr og vigtige produktionsdata, tilføjer Jan Poulsen. Farligt fyrværkeri I statistikken over millionbrande for 2002 er der også nogle andre stigninger, der er værd at bemærke. F.eks. er erstatningerne efter børns leg med ild vokset fra 16 mio. kr. til 32 mio. kr. Samtidig kan man se, at der sidste år også var flere raketter, der kom på afveje og gav store skader. Seks tilfælde af fyrværkeriafbrænding kostede selskaberne erstatninger for 16 mio. kr. mod 4 mio. året før. Det ses også tydeligt i statistikken, at brande i tekniske installationer har kostet selskaberne mange penge. Selv om antallet af tekniske fejl i 2002 faldt fra 122 til 106, er faldet ikke genspejlet i erstatningernes størrelse. I 2001 kostede millionbrande efter tekniske fejl 477 mio. kr., mens tallet i 2002 var steget til 521 mio. kr..mal 11

12 Sprinkleranlæg man kan stole på Analyse viser, at uafhængigt inspicerede sprinkleranlæg har ekstra høj pålidelighed. Hanne Høeg Jensen, Antal anlæg Procent Kontaktpersoner: Marie-Louise Bjerg, Der hviler et tungt ansvar på vore bygningers automatiske sprinkleranlæg. Når man investerer i et sprinklersystem, er det fordi man vil sikre nogle væsentlige værdier, herunder ikke mindst menneskeliv. Men kan man nu også stole på anlæggene? Virker de, når de skal? Opdager og bekæmper de en opstået brand, som det er forudsat? Spørgsmålet har naturligvis altid været relevant, men i takt med udviklingen i byggeriet og indførelsen af funktionsbaserede Fordelingen af fejl på antal sprinkleranlæg. Alle anlæg Anlæg før 1990 Anlæg efter1990 Fejlfrie anlæg Anlæg med fejl Ikkefunktionsdygtige anlæg Procentmæssig fordeling af fejl på sprinkleranlæg. Alle anlæg Anlæg før 1990 Anlæg efter1990 Fejlfrie anlæg Anlæg med fejl Ikkefunktionsdygtige anlæg brandkrav bliver det endnu vigtigere at kende svaret. Det skyldes en voksende interesse for at overlade en stigende del af bygningers brandsikkerhed til automatiske systemer som sprinkleranlæg. Den første og hidtil eneste undersøgelse af pålideligheden af sprinkleranlæg i Danmark er netop afsluttet. Og den har været en positiv overraskelse, fortæller civilingeniør Hanne Høeg Jensen, DBI, som har stået for undersøgelsen: I forbindelse med risikovurdering og brandteknisk dimensionering har det hidtil været praksis at regne med en pålidelighedsfaktor på 95 procent for sprinkleranlæg et tal, som er baseret på udenlandske erfaringer fra især USA og Australien. Det tal må vi nu revidere, og heldigvis i opadgående retning. På grundlag af en undersøgelse af danske anlæg, som inspiceres regelmæssigt af DBI, kan vi nu hæve pålidelighedsfaktoren til 98. Det skyldes, at under to procent af de undersøgte anlæg havde fejl, som må anses at være væsentlige for anlæggenes funktionsduelighed. Data fra knap 600 anlæg Om undersøgelsen, der er gennemført som led i DBI s forsknings- og udviklingsprogram, fortæller Hanne Høeg Jensen: DBI har i alt 1650 sprinkleranlæg under inspektion i danske virksomheder. Vores materiale bygger på en systematisk gennemgang af inspektionsrapporter fra 595 af disse anlæg. Alle data er udtaget fra inspektioner, der er udført i Undersøgelsen er anonymiseret, idet kun de rene anlægsdata er udtaget fra rapporterne, der er udvalgt repræsentativt blandt de DBI-inspicerede anlæg. Udvælgelsen er blandt andet sket efter anlægsalder, hvor det ældste anlæg er fra 1932, mens de nyeste anlæg blev sat op i For at få en indikation af alderens mulige betydning, er anlæggene grupperet i sprinkleranlæg fra før 1990, og anlæg etableret senere. Det overordnede resultat af undersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af anlæggene var helt fejlfri, mens godt halvdelen af anlæggene var behæftet med mindre fejl uden betydning for funktionsdueligheden. Kun 10 ud af de 595 anlæg, svarende til 1,7 procent, havde så graverende fejl, at de ikke ville være i stand til at bekæmpe en opstået brand som forudsat. På fem af de 10 anlæg var vandet helt eller delvist tappet af anlægget i forbindelse med reparation. I de øvrige fem tilfælde ville slukningskapaciteten være nedsat på grund af en begrænset vandforsyning. Alder uden betydning Undersøgelsesresultatet er illustreret i søjlediagrammerne. Figur 1 viser fordelingen på antal anlæg, mens figur 2 viser den procentmæssige fordeling. Som det fremgår har anlæggets alder stort set inden betydning for fejlraten. Med en pålidelighedsrate på 98,3 procent ligger de inspicerede danske anlæg fint i forhold til niveauet på 95 procent, som man hidtil har regnet med på basis af de amerikanske/australske erfaringstal. Hanne Høeg Jensen gør dog retfærdigvis opmærksom på, 12

13 KURSUS- OG FORLAGSNYT DBI Nye forskrifter for automatiske sikringsanlæg Sprinklere er effektive brandslukkere - især når de inspiceres at tallene ikke er fuldstændig sammenlignelige. Det skyldes, at ydre faktorer som for høj brandbelastning og svigtende lukning af branddøre til ikke-sprinklede brandsektioner indgår i det amerikanske/australske tal, mens DBI's registreringer baserer sig på rent anlægsmæssige forhold. Alt andet lige betyder det, at den virkelige forskel mellem de to pålidelighedsmålinger kan være mindre. Men det rokker næppe afgørende ved undersøgelsens konklusion, at inspicerede sprinkleranlæg i Danmark har en højere pålidelighed end det, der hidtil er anvendt som grundlag i brandsikkerhedsmæssige beregninger, siger Hanne Høeg Jensen. Hun tilføjer, at til brug for risikoanalyser i forbindelse med anvendelse af funktionsbaserede brandkrav er DBI s rent anlægsbaserede fejltal de rigtige, idet de ydre faktorer beregnes separat.. Foto: DBI DBI har udgivet to nye forskrifter for automatiske sikringsanlæg: Forskrift 253 Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas og Forskrift 232 Automatiske brandalarmanlæg. De nye forskrifter trådte i kraft den 1. april Forskrifterne har til formål at sikre, at anlæggene udføres i en kvalitet, som tilfredsstiller såvel brugere som myndigheder og forsikringsselskaber. Forskrifterne, som begge er revisioner af tidligere udgaver, er bearbejdet af tekniske udvalg, nedsat af Sikringsudvalget. Rumslukningsanlæg Til forskel fra den tidligere udgave af Forskrift 253 omfatter denne forskrift kun anlæg med de såkaldte type 1-slukningsmidler - dvs. intertgasser. Blandt de hyppigst anvendte inertgasser er Inergen og Argonite. Anlæg, som er omfattet af forskriften, kaldes også ARS-anlæg. Forskriften dækker områder, der totalbeskyttes, samt enkeltobjekter, hvor man ønsker at beskytte f. eks. eltavler og lignende lukkede volumener. Forskriften beskriver krav til installationen, placering af trykflasker, indretning af det beskyttede rum samt vedligeholdelse af anlægget. Rumslukningsanlæg installeres på steder, hvor man ønsker at sikre store værdier eller vigtige informationer, f.eks. i forbindelse med serverrum. Rumslukningssystemer designes oftest til at kunne udløse på et meget tidligt tidspunkt i brandforløbet, således at øvrige installationer i rummet ikke beskadiges af røg. Det tekniske udvalg, som har stået for udarbejdelsen, var sammensat af repræsentanter for Brand Sikrings Foreningen, Sikkerhedsbranchen, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Kontaktperson: Marie-Louise Bjerg, mlb@dift.dk Forskriften, som kan købes gennem DBI s forlag, koster 340 kr. ekskl. moms. Automatiske brandalarmanlæg Den nye Forskrift 232 (ABA-forskriften) er tilpasset den kommende europæiske standard. Som noget helt nyt indeholder forskriften beskrivelser af integrerede systemer. Det vil sige systemer, som integrerer automatiske brandsikringssystemer med for eksempel automatiske sikrings-, overvågning- og komfortsystemer mv. Forskrift 232 indeholder desuden forskrifter for installation af liniedetektorer, aspirationssystemer og atriumanlæg. Automatiske brandalarmanlæg installeres typisk på steder, hvor mange mennesker er samlet, samt på steder med store værdier. Den tidlige detektering anvendes til alarmering af redningsberedskabet samt ofte til varsling af personer i bygningen, så evakuering kan iværksættes tidligt. 13

14 KURSUS- OG FORLAGSNYT Nyt undervisningsmateriale klar Hjælpende hånd til instruktører i elementær brandbekæmpelse Til brug for instruktørernes teoriundervisning har vi udarbejdet et sæt præsentationsmateriale, som består af en række overheadplancher og en videofilm. Fra optagelserne af instruktionsvideoen Kontaktperson: Helle L. Mikkelsen, hlm@dift.dk Tusindvis af danskere deltager hvert år i et af de mange kurser i elementær brandbekæmpelse, som afholdes rundt om i landet. Hurtig og korrekt indgriben i en brandsituation er afgørende for, om liv og værdier reddes, og derfor har det stor betydning, at denne form for vidensformidling er effektiv. De mange instruktører, som står for den praktiske undervisning i elementær brandbekæmpelse, får nu nye muligheder for at gøre undervisningen levende og forståelig. DBI har udviklet Fortsat fra side 13 Det tekniske udvalg, som har stået for udarbejdelsen af denne forskrift, var sammensat af repræsentanter for ELFO, Forsikring & Pension, Sikkerhedsbranchen, Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.. forskelligt pædagogisk materiale, som kan hjælpe med til at formidle de vigtige budskaber. Én million kan ikke tage fejl Sidste år relancerede vi det kendte undervisningshæfte Elementær brandbekæmpelse i en ny, udvidet udgave. Den populære publikation, som tidligere er udsendt i over én million eksemplarer, er blevet forbedret på en række områder blandt andet med flere og bedre illustrationer samt nye eksempler og opgaver. Men det er blot første trin i vores nye undervisningstilbud, forklarer lederen af DBI s kursusog forlagsfunktion Helle L. Mikkelsen. Det nye undervisningsmateriale Foto: DBI 100 plancher Overheadplancherne, som også fås på cd-rom til pc-præsentation, kommer i tekst og billeder rundt om alle de væsentlige forhold vedrørende brandbekæmpelse. De flere end 100 plancher indeholder forklaringer om brandtrekanten, og om hvordan man redder, alarmerer og slukker brand. Der indgår også en række opgaver i materialet. Instruktionsvideoen viser de forskellige håndslukningsmidler, man kommer ud for, og filmen demonstrerer trin for trin, hvordan man håndterer udstyret og bekæmper forskellige typer brande, fortæller Helle L. Mikkelsen. Et standard undervisningssæt med overheadplancher, cd-rom og video koster 1650 kr., mens en specialudgave for erhvervsskolernes faglærere sælges for 1745 kr. Instruktionsvideoen kan købes separat for 400 kr. og undervisningshæftet koster 17 kr. stykket. Alle priserne er ekskl. moms. Materialet kan bestilles via DBI s forlag.. Kontaktperson: Gitte Reng Andreassen, gra@dift.dk Forskriften, som kan købes gennem DBI s forlag, koster 380 kr. ekskl. moms. Foto: Lars H. Laursen 14

15 KURSUS- OG FORLAGSNYT DBI Nyt Kursus for forsikringsbranchen på vej DBI forbereder for tiden et nyt kursus, som retter sig specifikt mod forsikringsbranchen. Det sker på baggrund af en udvikling i branchen, hvor der stilles øgede krav om risikoanalyser og skadesforebyggende kunderådgivning. Kurset vil henvende til forsikringsmæglere samt til sagsbehandlere, ingeniører og kundekonsulenter m.fl. i forsikringserhvervet. Kurset vil have til formål at opdatere og forbedre deltagernes kompetencer inden for brandsikring og risikoanalyse, og undervisningen vil omfatte såvel opsamling af gammel viden som en indføring i ny viden og regelsætning. Herunder vil der både blive orienteret om nye erfaringer og om ændringer og nyheder inden for lovgivning, regler og vejledninger. Der sigtes mod et 2-dages-kursus, hvor hovedpunkterne bliver: Det gamle bygningsreglement (BR95) og det kommende med funktionsbaserede brandkrav. Anden lovgivning, herunder det nye ATEX-direktiv vedr. eksplosionsfarlige områder. Gennemgang og demonstration af brandalarm-, sprinkler- og rumslukningsanlæg. De aktive sikringsanlægs forsikrings- /tariferingsmæssige betydning. Brandårsager og -undersøgelser. Risikoanalyse. Virksomhedens sikkerhedspolitik. Beredskabsplaner, holdninger, adfærd, uddannelse, øvelser osv. Foto: Peter Præstrud Nærmere oplysninger om det kommende kursustilbud fås ved henvendelse til Helle L. Mikkelsen, hlm@dift.dk eller Birger C. Kjærbye, bck@dift.dk. Varmolieanlæg DBI har udgivet en revideret udgave af Brandteknisk vejledning nr. 20, Varmolieanlæg. Vejledningen angiver regler, der skal sikre et forsvarligt brandsikkerhedsniveau for varmolieanlæg, som opstilles ved bygninger, der alene er omfattet af byggelovgivningens krav. For anlæg, der opstilles ved bygninger, der også er omfattet af beredskabslovgivningen, kan det være nødvendigt med supplerende foransstaltninger. Pris: 85 kr. ekskl. moms. Biobrændselsfyrede centralvarmekedler Biobrændselsfyrede kedler har fået en stor udbredelse, og der opsættes et stigende antal af denne type varmeanlæg. Udvikingen af disse anlæg er gået stærkt, og derfor har DBI udarbejdet en revideret udgave af Brandteknisk Vejledning nr. 32, Biobrændselsfyrede centralvarmekedler. Vejledningen angiver regler, der skal sikre et forsvarligt brandsikkerhedsniveau for anlæg, der opstilles i forbindelse med bygninger mv, der alene er omfattet af byggelovgivningen. Hvor der er krav i henhold til beredskabslovgivningen, kan der være behov for supplerende foranstaltninger. Pris 145 kr. ekskl. moms. Bestilling af publikationer mv. Materiale fra DBI s forlag kan bestilles på telefon , pr. fax eller direkte via internetbutikken på De angivne priser er ekskl. moms. Der tillægges desuden et administrations- og ekspeditionsgebyr på 15 kr. pr forsendelse. 15

16 SET & SKET Jesper Ditlev og Niels Andersen, DBI fremviste laboratoriefaciliteterne for Mr. Shiratsuchi (t.h.). 16 DBI træner europæiske kolleger Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut deltager i et samarbejde om udvikling og gennemførelse af kurser, som skal bidrage til at sikre ensartede brandprøvninger i hele Europa. Det sker i forbindelse med indførelsen af de nye CEN-standarder for brandprøvning. Som led i samarbejdet, der foregår inden for rammerne af de europæiske brandlaboratoriers organisation EGOLF, afholdt DBI i foråret 2003 et træningskursus for kolleger fra en række europæiske brandlaboratorier. Japansk anerkendelse Som det første ikke-japanske prøvningslaboratorium forventer DBI at blive akkrediteret af den japanske skibsmyndighed Maritime Bureau, Ministry of Land, Infrastructure and Transport. Akkrediteringen kan finde sted, efter at DBI-laboratoriet i begyndelsen af april blev inspiceret af skibsmyndighedens repræsentant Mr. Toru Shiratsuchi. I forbindelse med kurset underviste DBI-medarbejdere i de nye europæiske prøvningsmetoder for ubrændbarhed (DS/EN ISO 1182) og brændværdi (DS/EN ISO 1716). Kurset omfattede både teoretisk undervisning og praktiske øvelser i prøvning efter de nye standarder. Deltagerne, som kom fra Sverige, Norge, Belgien, Østrig, Polen, Finland, Litauen og Frankrig, er på billedet samlet foran DBI s hovedbygning i Hvidovre.. DBI s Dan Bluhme (nummer fem fra venstre) var leder af træningskurset. Med udgangspunkt i de internationale kriterier, der anvendes inden for IMO i forbindelse med anerkendelse af laboratorier, gennemgik Mr. Shiratsuchi relevante dokumenter og besigtigede DBI s prøvningsfaciliteter. Besøget forløb tilfredsstillende, og DBI forventer at modtage den japanske anerkendelse om kort tid.. Foto: Peter Præstrud Foto: Peter Præstrud DBI Nr årgang Juni 2003 Udkommer 4 gange årligt Ansvarshavende: Peter Johansen pj@dift.dk Redaktør: Ole B. Kristensen obk@dift.dk Eksterne indlæg: Jan Broch Nielsen (jbn) Søren Malmose, Tidsskriftet Forsikring (mal) Layout: Trine Preisler Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dift@dift.dk Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse en uafhængig, selvejende virksomhed godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning og certificering DBI Forsidefoto: Scanpix/Masterfile