Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

2

3 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Rådet for Socialt Udsatte

4 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, SDU Copyright Rådet for Socialt Udsatte København, april 2010 ISBN Elektronisk ISBN Gengivelse af uddrag, herunder figurer og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Rådet for Socialt Udsatte Holmens Kanal København K Tlf E mail:

5 Forord Hermed foreligger rapporten Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet, som markerer afslutningen på Rådet for Socialt Udsattes store sundhedsundersøgelse. Siden 2006 har Rådet, i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, gennemført en række delundersøgelser, som fra forskellige vinkler belyser sundhedstilstanden blandt samfundets socialt udsatte grupper. Nedslagspunkterne har været et litteraturstudium med titlen Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?, en stor spørgeskemaundersøgelse SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 samt Dårligt liv dårligt helbred, en rapport der bygger på kvalitative interviews med socialt udsatte om deres helbred og oplevelser med sundhedsvæsenet. Alle undersøgelserne har påvist en særdeles dårlig helbredstilstand blandt socialt udsatte både fysisk, psykisk og socialt, og det er i løbet af arbejdet blevet tydeligt, at de socialt udsatte i Danmark har en væsentligt dårligere sundhedstilstand end den øvrige del af befolkningen. Det er Rådets holdning, at der er behov for øget viden, uddannelse og forskning i socialt udsatte og sundhed. Denne sidste del af Rådet for Socialt Udsattes sundhedsundersøgelse tager fat i de socialt udsattes kontakt og relationer til det eksisterende sundhedsvæsen. Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet er en registerundersøgelse. Undersøgelsen belyser brugen af almen lægepraksis og brugen af hospitalsvæsenet og viser, hvilke lidelser og sygdomme socialt udsatte lider af. Undersøgelsen dokumenterer, at socialt udsatte er hyppigere i kontakt med sundhedsvæsenet end den generelle befolkning, og at dette merforbrug koster samfundet mange penge. Denne fjerde og afsluttende del af Rådet for Socialt Udsattes sundhedsundersøgelse bibringer således endnu en mørk nuance til det dystre billede af sundhedstilstanden blandt socialt udsatte i det danske samfund. Rapporten er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. April, 2010 Knud Juel Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Jann Sjursen Formand, Rådet for Socialt Udsatte 3

6 4

7 Indhold Sammenfatning... 7 Baggrund og formål Metode Resultater Almen praksis, indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg Sygesikringsydelser Hospitalsvæsenet Hospitalsvæsenet, specifikke diagnoser Sammenligninger med uddannelsesgrupper Omkostninger forbundet med forbrug Diskussion Referencer Bilag registre Registeret over socialt udsatte Sundheds og sygelighedsundersøgelserne Landspatientregisteret Sygesikringsregisteret DANCOS

8 6

9 Sammenfatning Denne rapport beskriver socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet baseret på analyser af registre. Socialt udsatte defineres her som hjemløse, alkohol eller stofmisbrugere, sindslidende og andre socialt udsatte. Undersøgelsen udgør fjerde og sidste delprojekt i en større sundhedsundersøgelse blandt socialt udsatte i Danmark, som Rådet for Socialt Udsatte har bedt Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, om at gennemføre. Første delprojekt blev udarbejdet i 2007 og var et litteraturstudium samt analyser af eksisterende undersøgelser vedrørende socialt udsattes sundhed (1). Herudover består sundhedsundersøgelsen også af spørgeskemaundersøgelsen SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 (2), gennemført blandt brugere på væresteder, herberger og andre sociale tilbud i hele Danmark, samt af en kvalitativ undersøgelse af socialt udsattes sundhed og levevilkår baseret på interviews med socialt udsatte Dårligt liv dårligt helbred (3). I alt socialt udsatte personer fra SUSY UDSAT og personer fra Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY 2005) indgår i registerundersøgelsen. Kontakten til sundhedsvæsenet belyses ved hjælp af to registre: Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Førstnævnte register belyser ydelser fra den primære sundhedssektor, det vil sige alment praktiserende læge, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. Landspatientregisteret giver oplysninger om alle kontakter til somatiske afdelinger på danske sygehuse, herunder om kontakten har været i form af indlæggelse, ambulant sygehusbesøg eller skadestuebesøg. For at sammenligne brugen af sundhedsvæsenet mellem de socialt udsatte og den generelle befolkning betragtes kontakter til sundhedsvæsenet i en periode før deltagelse i spørgeskemaundersøgelserne, det vil sige i henholdsvis 2007 (SUSY UDSAT) og 2005 (SUSY 2005). Der anvendes to forskellige periodelængder på et år og fem år. Den korte periode er specielt relevant for hyppige hændelser og den lange periode for mere sjældne hændelser. Nærværende registerundersøgelse baserer sig på personer, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen i 2007 og har til formål at undersøge socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet og hermed brug af almen praksis samt brug af hospitalsvæsenet. I relation til almen praksis er der foretaget analyser af hyppigheden af kontakter og typen af kontakt, mens der for hospitalsvæsenet er foretaget analyser af kontaktårsag og hermed, hvilke lidelser og sygdomme socialt udsatte lider af. I rapporten sammenlignes helbredsforholdene og kontakten til sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte med den generelle danske befolkning, hvorom oplysninger er hentet fra SUSY 2005 (4). I det følgende præsenteres rapportens hovedresultater. 7

10 Betragtes kontakten til sundhedsvæsenet i en femårs periode blandt de socialt udsatte isoleret og uden sammenligning med den generelle befolkning ses det, at næsten alle socialt udsatte har været i kontakt med alment praktiserende læge mindst én gang i de fem år, der gik forud for Færre har været hos vagtlæge i femårs perioden, 32 % af mændene og 45 % af kvinderne. Næsten to ud af tre mænd har været til tandlæge, mens det var tre ud af fire blandt kvinderne. Andelen af mænd, der har været indlagt, fået ambulant behandling eller været på skadestue mindst én gang i en femårs periode, varierede mellem 61 % og 76 %. De tilsvarende andele for kvinder varierede mellem 73 % og 86 %. For alle kontakttyper: alment praktiserende læge, vagtlæge, tandlæge, indlæggelse, ambulant behandling og skadestuebesøg, gælder det, at kvinderne har haft en hyppigere kontakt end mændene. Socialt udsatte har et markant højere forbrug af sundhedsvæsenet end den generelle danske befolkning uanset kontakttype (alment praktiserende læge, ambulante sygehusbesøg, indlæggelser og skadestuebesøg). Det gælder både for mænd og kvinder. For alment praktiserende læge og skadestuebesøg er overhyppighederne lidt større for kvinder, og for indlæggelser og ambulante besøg er overhyppigheden størst for mænd. I året før undersøgelsen har mindst tre gange så mange personer blandt de socialt udsatte været indlagt eller været på skadestuen sammenlignet med den generelle befolkning. Socialt udsatte mænd og kvinder har brugt vagtlæge markant hyppigere end den generelle befolkning. Sammenlignet med alle danske mænd, har socialt udsatte mænd et mindre forbrug af øjenlæge, øre næse hals læge, anden speciallæge, tandlæge, fysioterapeut og kiropraktor. For socialt udsatte kvinder er der også et mindre forbrug af øjenlæge, fysioterapeut og kiropraktor, men et lidt større forbrug af øre næse hals læge, anden speciallæge og tandlæge. Selvom antallet er begrænset, har de socialt udsatte kvinder et højt forbrug af psykolog sammenlignet med kvinder i den generelle befolkning. Undersøgelsen af kontakten til hospitalsvæsenet viser overordnet, at socialt udsatte har et merforbrug sammenlignet med den generelle befolkning; der er dog et meget forskelligt mønster afhængig af, hvilken sygdomsgruppe, der ses på. For psykiske lidelser (som især er misbrugsrelaterede lidelser) har socialt udsatte mænd og kvinder haft en markant overhyppighed af kontakter sammenlignet med den generelle befolkning uanset, om kontakten er foregået som indlæggelse, ambulant sygehusbesøg eller skadestuebesøg. Betragtes indlæggelser alene har mere end fem gange så mange socialt udsatte mænd været indlagt mindst én gang i en femårs periode for infektionssygdomme, psykiske lidelser samt sygdomme i hud og underhud sammenlignet med alle danske mænd. Blandt socialt udsatte kvinder gør en tilsvarende femdobbelt overhyppighed sig gældende i forhold til infektionssygdomme, psykiske lidelser, sygdomme i hud og underhud, læsioner og forgiftninger samt sygdomme i åndedrætsorganerne. Generelt har socialt udsatte mænd 8

11 og kvinder været markant hyppigere indlagt for næsten alle sygdomsgrupper sammenlignet med befolkningen generelt. Mønsteret for ambulante besøg ligner overordnet set det for indlæggelser. Ser man på skadestuebesøg alene, ses det for alle sygdomsgrupper, at socialt udsatte har været på skadestuen markant oftere end den generelle befolkning. For socialt udsatte mænd og kvinder (sammenlignet med befolkningen generelt) var hyppigheden mere end fem gange forhøjet for infektionssygdomme, psykiske lidelser, sygdomme i nervesystemet, sygdomme i åndedrætsorganerne, sygdomme i fordøjelsesorganerne, sygdomme i hud og underhud, sygdomme i urin og kønsorganerne samt symptomer og dårligt definerede tilstande. I relation til indlæggelser og ambulante besøg, hvor specifikke infektionssygdomme som tuberkulose, blodforgiftning, leverbetændelse og HIV har været kontaktårsagen, har socialt udsatte mænd og kvinder en ekstremt forhøjet hyppighed sammenlignet med den generelle befolkning. Blandt de misbrugsrelaterede sygdomme var der flest tilfælde for alkoholisme og forgiftninger. Uanset kontakttype, har socialt udsatte markant oftere været i kontakt med hospitalsvæsenet for alle misbrugsrelaterede sygdomme sammenlignet med den generelle befolkning. Der er ligeledes markant flere socialt udsatte, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet med læsioner end i den generelle befolkning, og hovedlæsioner er den hyppigste diagnose. Kun relativt få af de socialt udsatte har været i kontakt med hospitalsvæsenet i en femårsperiode med livsstilssygdommene diabetes, iskæmisk hjertesygdom og KOL, men sammenlignet med den generelle befolkning er der i de fleste tilfælde alligevel tale om en overhyppighed blandt de socialt udsatte. Med henblik på at undersøge, om de socialt udsattes hyppigere brug af sundhedsvæsenet kan forklares ved, at denne gruppe ofte har en kort uddannelse, er der foretaget analyser af kontakten til sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte sammenlignet med den generelle befolkning inddelt i uddannelsesgrupper. Analyserne viser, at der for kvinder i den generelle befolkning er en klar trinvis forhøjelse af indlæggelseshyppigheden, jo kortere uddannet vedkommende er. Der ses ikke samme forskel mellem uddannelsesgrupperne blandt mænd i den generelle befolkning. For både mænd og kvinder ses en markant højere indlæggelseshyppighed blandt socialt udsatte sammenlignet med den generelle befolkning uanset uddannelseslængde. De socialt udsatte har således været indlagt 2½ 4 gange så ofte som de kortuddannede i den generelle befolkning. For skadestuebesøg ses en trinvis forhøjelse af besøgshyppigheden ved kortere uddannelse for mænd, men ikke for kvinder, og samtidig et markant merforbrug blandt de socialt udsatte sammenlignet med også de kortest uddannede i den generelle befolkning. For ambulante besøg og for brug af alment praktiserende læge ses kun beskedne uddannelsesmæssige forskelle i den generelle befolkning, mens der igen ses tydelige forskelle mellem socialt udsatte og den generelle befolkning. Blandt de socialt udsatte er der cirka 50 % flere, der har modtaget ambulant behandling, og cirka 20 % flere 9

12 blandt de socialt udsatte mænd og 40 % flere blandt de socialt udsatte kvinder har brugt alment praktiserende læge. Samlet set viser sammenligningerne af de socialt udsatte med den generelle befolkning inddelt i uddannelsesgrupper således, at de markante forskelle i brug af sundhedsvæsenet tilsyneladende ikke kan forklares af et lavt uddannelsesniveau blandt de socialt udsatte. Socialt udsatte har et højere forbrug af sundhedsvæsenet uanset, om der i den generelle befolkning ses uddannelsesmæssige forskelle i forbruget. Omsættes merforbruget forbundet med almen praksis, indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg til kroner fås, at dette merforbrug for mænd svarer til næsten kroner pr. person pr. år. Det største beløb på kroner stammer fra de ekstra indlæggelser. Det samlede årlige beløb for merforbrug for kvinder, der er socialt udsatte, udgør kroner. Sammenfattende viser registeranalyserne, at socialt udsatte markant hyppigere har kontakt til alment praktiserende læge, markant oftere er indlagt og på skadestuen og betydeligt oftere modtager ambulant behandling sammenlignet med den generelle befolkning. Socialt udsatte kvinder er hyppigere i kontakt med sundhedsvæsenet end socialt udsatte mænd. Samtidig bekræfter registeranalyserne den dårlige sundhedstilstand og udbredte sygelighed, som de to tidligere undersøgelser SUSY UDSAT og Dårligt liv dårligt helbred også viste, idet registeranalyserne viser, at der er en markant højere forekomst for socialt udsatte sammenlignet med den generelle befolkning af en lang række sygdomme. Det drejer sig i særdeleshed om infektionssygdomme, psykiske lidelser, sygdomme i hud og underhud, sygdomme i åndedrætsorganerne, læsioner, misbrugsrelaterede sygdomme og forgiftninger. 10

13 Baggrund og formål Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har indgået en aftale med det formål at belyse socialt udsattes sundhedsvaner, helbred og sygelighed samt brug af sundhedsvæsenet. Opgaven omfatter litteraturgennemgang og analyse af eksisterende datamaterialer, gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt socialt udsatte, et kvalitativt studie samt en undersøgelse baseret på registre. Denne rapport omhandler registerundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at belyse socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet, herunder hyppigheden af kontakten til forskellige dele af sundhedsvæsenet overordnet set og opgjort for specifikke lidelser og sygdomme. Ved at sammenligne socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet med forbruget hos den generelle danske befolkning undersøges, om der er tale om et merforbrug, og hvad dette i givet fald koster samfundet. Registerundersøgelsen baseres på de personer, der deltog i den tidligere gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt socialt udsatte. Oplysninger om den generelle befolkning baseres på deltagerne i den nationalt repræsentative spørgeskemaundersøgelse Sundheds og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 (SUSY 2005). Som datakilder for sundhedsvæsenets ydelser anvendes Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Hvor spørgeskemaundersøgelsen fra 2007 var baseret på respondenternes selvrapporterede oplysninger om helbredet, er nærværende undersøgelse baseret på registeroplysninger. De to undersøgelser supplerer dermed hinanden. 11

14 12

15 Metode Som nævnt bygger analyserne i denne rapport på de personer, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen blandt socialt udsatte fra 2007 (SUSY UDSAT). Som sammenligningsmateriale er valgt SIF s nationalt repræsentative undersøgelse af voksne danskeres sundhed og sygelighed fra 2005 (SUSY 2005). Der er for både socialt udsatte og sammenligningspopulationen foretaget en registersamkøring på individniveau med Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Data er indhentet med tilladelse fra Datatilsynet, og der offentliggøres kun data i anonymiseret form. Fra Sygesikringsregisteret analyseres antallet af kontakter opdelt efter ydergrupper, som f.eks. almen læge og vagtlæge. Fra Landspatientregisteret gennemføres analyser på større grupper af sygdomme. Der gennemføres uddybende analyser af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante behandlinger blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen; herunder analyse af diagnoser, der forventedes at optræde særlig hyppigt blandt de udsatte. Se bilag med uddybende beskrivelse af datakilder. For at sammenligne brugen af sundhedsvæsenet mellem de socialt udsatte og den generelle befolkning betragtes kontakter til sundhedsvæsenet i en periode før deltagelse i de to undersøgelser SUSY UDSAT og SUSY 2005, dvs. før henholdsvis 2007 og Der anvendes to forskellige periodelængder, henholdsvis et år og fem år. Den korte periode er specielt relevant for hyppige hændelser (f.eks. kontakt til almen læge), og den lange periode for mere sjældne hændelser (f.eks. indlæggelse på sygehus for tuberkulose). Etårs perioden er året før deltagelse i undersøgelsen, dvs for de socialt udsatte og 2004 for den generelle befolkning, mens femårs perioden er årene for de socialt udsatte og årene for den generelle befolkning. Figur 1 giver en oversigt. 13

16 Figur 1 Undersøgelsens design SUSY 2005 Kontakter til sundhedsvæsenet 5 år før Socialt udsatte Kontakter til sundhedsvæsenet 5 år før Diagnose og ydergrupper For Landspatientregisteret er kontakterne grupperet efter sygdommen, der er hovedårsag til kontakten. Denne såkaldte aktionsdiagnose opgøres i grupper af sygdomme. En oversigt over sygdomsgrupper med tilhørende ICD 10 koder fremgår af tabel 1. Tabel 1 Sygdomsgrupper med tilhørende ICD 10 koder anvendt til analyser af indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg Sygdomsgruppe ICD 10 Infektionssygdomme A00 B99 Kræft C00 D48 Sygdomme i blod og bloddannende organer D50 D89 Stofskiftesygdomme E00 E99 Psykiske lidelser F00 F99 Sygdomme i nervesystemet G00 G99 Sygdomme i øjne H00 H59 Sygdomme i ører H60 H95 Sygdomme i kredsløbsorganer I00 I99 Sygdomme i åndedrætsorganer J00 J99 Sygdomme i fordøjelsesorganer K00 K93 Sygdomme i hud og underhud L00 L99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv M00 M99 Sygdomme i urin og kønsorganer N00 N99 Svangerskab, fødsel og barsel O00 O99 Symptomer og dårligt definerede tilstande R00 R99 Læsioner, forgiftninger S00 T98 Andre faktorer Z00 Z99 Note: Sygdomsgrupper med ganske få tilfælde blandt socialt udsatte (SUSY UDSAT) indgår ikke i analyserne i nærværende rapport. Det drejer sig om sygdomme i perinatalperioden samt medfødte misdannelser. 14

17 Til specifikke analyser er udvalgt en række diagnoser, tabel 2. Tabel 2 Sygdomsgrupper med tilhørende ICD 10 koder anvendt til sygdomsspecifikke analyser af indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg Sygdomsgruppe ICD 10 Infektionssygdomme Tuberkulose A15 A19 Blodforgiftning A40 A41 Viral leverbetændelse B15 B19 HIV B20 B24 Misbrugsrelaterede tilstande Alkoholisme (psykiske lidelser som følge af alkoholmisbrug) F10 Stofmisbrug (psykiske lidelser som følge af stofmisbrug) F11 F19 Sygdomme i lever K70 K77 Sygdomme i bugspytkirtlen K85 K86 Forgiftninger T36 T65 Læsioner Hovedlæsioner S00 S09 Læsion af håndled og hånd S60 S69 Læsion af knæ og underben S80 S89 Læsioner af ankel og fod S90 S99 Livsstilsrelaterede tilstande Diabetes E10 E14 Iskæmisk hjertesygdom I20 I25 KOL J40 J44 For Sygesikringsregisteret er ydelserne grupperet efter yderen, tabel 3. Tabel 3 Ydergrupper med tilhørende koder anvendt til analyser af sygesikringsydelser Ydergruppe Kode Almen læge 0 5 Vagtlæge 7 10 Øjenlæge Øre næse hals læge Anden speciallæge Tandlæge Fysioterapeut Kiropraktor Laboratorieydelse Psykolog

18 Køns og aldersforskelle i de to populationer Blandt de socialt udsatte personer, der indgår i analyserne, er næsten 3 ud af 4 mænd, 751 (72 %), mens 290 er kvinder. Gennemsnitsalderen er 43,5 år, den yngste er 17 år og den ældste 75 år. Der er kun få personer under 20 år, ligesom der kun er ganske få personer på 70 år og derover. De fleste personer er i aldersgrupperne år og år, tabel 4. Kønsfordelingen varierer i de fire aldersgrupper, således at der er relativt flest kvinder i den yngste aldersgruppe (41 %) og færrest i den ældste aldersgruppe (18 %). Tabel 4 Køns og aldersfordeling blandt socialt udsatte Mænd Kvinder I alt Andel kvinder (%) I alt I tabel 5 vises køns og aldersfordelingen i sammenligningspopulationen, den generelle danske befolkning. Tabellen indeholder personer, der er inviteret til at deltage i Sundheds og sygelighedsundersøgelsen i 2005 og er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år. Der er næsten det samme antal mænd og kvinder i populationen; den største forskel er i den ældste aldersgruppe som tegn på den højere dødelighed blandt mænd. Tabel 5 Køns og aldersfordeling blandt personer inviteret til SUSY 2005, år Mænd Kvinder I alt Andel kvinder (%) I alt Aldersstandardisering Aldersstandardisering er en teknik, der anvendes, når f.eks. sygelighed sammenlignes mellem to populationer med forskellig alderssammensætning. Da de fleste sygdomme afhænger stærkt af alderen, og da der er stor forskel i alderssammensætningen i de to studiepopulationer, er det nødvendigt at aldersstandardisere, når de socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet skal sammenlignes med den generelle befolkning i Danmark. Standardiseringen er baseret på aldersgrupperne 16 24, 25 34, 35 44, 45 54, og Ved aldersstandardiserin 16

19 gen beregnes en standardiseret ydelsesratio (SYR), der beskriver hyppigheden af kontakt for socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning. SYR udregnes som det observerede antal kontakter divideret med det forventede antal kontakter. Hvis SYR er større end 1, er der således tale om et merforbrug. Det observerede antal er antal socialt udsatte personer, der indenfor perioden (fem år eller et år) har haft mindst én kontakt af den givne type. Kontakterne kan være indlæggelser, ambulante besøg, skadestuebesøg eller en sygesikringsydelse. Det forventede antal kontakter udregnes som følger: a) Den betragtede gruppe opdeles i aldersgrupper b) Baseret på sammenligningspopulationen udregnes forekomsten af den aktuelle kontakt i hver aldersgruppe c) I hver aldersgruppe ganges forekomster fra b) på antal socialt udsatte i gruppen d) Antallene fra c) summeres henover de betragtede aldersgrupper Der er beregnet 95 % sikkerhedsgrænser for SYR således, at der tages hensyn til usikkerhed stammende fra begge stikprøver, altså både fra SUSY UDSAT og SUSY 2005 (5). Sikkerhedsgrænserne er beregnet for alle SYR værdierne. Sikkerhedsgrænserne omtales under gennemgangen af resultaterne, men for at øge læsevenligheden er sikkerhedsgrænserne ikke medtaget i tabellerne. Uddannelsesgrupper I rapporten indgår også analyser, hvor kontakten til sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte sammenlignes med den generelle befolkning inddelt i uddannelsesgrupper baseret på antal års skole og erhvervsuddannelse. Disse analyser gennemføres, fordi det er velkendt, at personer med kort uddannelse oftere end personer med længere uddannelse har dårligt helbred, og fordi de socialt udsatte oftest har ingen eller kort uddannelse. Omkostninger forbundet med brug af sundhedsvæsenet Der foretages beregninger af, hvad forbrug af sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte koster set i forhold til den generelle befolknings forbrug. Der udregnes en merpris pr. år; en såkaldt attributable cost. For kontakter til hospitalsvæsenet er beregnet 2006 gennemsnitspriser for en indlæggelse, et ambulant besøg og et skadestuebesøg. For sygesikringsydelserne er ligeledes beregnet 2006 gennemsnitspriser for en række ydergrupper. Nedenfor gennemgås beregningsmetoden med en heldøgnsindlæggelse som eksempel. I opgørelserne er brugt aldersgruppen 16 74, så det passer med aldersgruppen for de socialt udsatte. 17

20 Først udregnes et simpelt gennemsnit ud fra oplysninger om gældende takster (DRG) for diagnosespecifikke indlæggelser for året 2006, hvilket giver en gennemsnitlig pris på kr pr. indlæggelse. Dernæst udregnes for personer i SUSY 2005 det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. person over en femårs periode, her beregnet til 0,80. Det svarer til et gennemsnitligt antal pr. år for hver person på 0,80/5 eller 0,16 indlæggelser. En gennemsnitsdansker koster således 0,16* kr. svarende til kr. pr. år i indlæggelser. For socialt udsatte udregnes en aldersstandardiseret indlæggelsesratio, i dette eksempel beregnet til 4,1. Det betyder, at en socialt udsat i gennemsnit har 4,1 gange flere indlæggelser end en gennemsnitsdansker, altså 4,1 * 0,16 eller 0,66 pr. år. Den samlede udgift for en socialt udsat er således 0,66 * kr. svarende til pr. år. Attributable cost eller merprisen for én socialt udsat er således kr. fratrukket kr. og det svarer til kr. pr. år. Samme udregning gennemføres for ambulante besøg og skadestuebesøg. Det bemærkes, at den gennemsnitlige pris er forskellig for forskellige grupper og patienttyper. Prisen for sygesikringsydelserne beregnes på principielt samme måde, idet enheden er ydelser. Gennemgang af standardopslag I rapporten er der en række figurer og tabeller med et ensartet indhold. I det følgende gennemgås et eksempel på disse figurer og tabeller, og det beskrives, hvordan figurerne og tabellerne læses og tolkes. Figur 2 er et eksempel på en figur, der viser overhyppigheder blandt gruppen af socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning. Der er søjler for både mænd og kvinder, idet gruppen af socialt udsatte mænd er sammenlignet med mænd i den generelle befolkning og tilsvarende for kvinder. For brugen af almen læge blandt mænd er overhyppigheden (SYR) angivet til 1,16, svarende til at blandt gruppen af socialt udsatte mænd har 16 % flere været hos almen læge end i en aldersmæssigt tilsvarende gruppe mænd fra den generelle befolkning. Hvis f.eks. 116 blandt gruppen af socialt udsatte mænd havde været hos lægen, men kun 100 i en tilsvarende gruppe fra den generelle befolkning, da ville vi få en overhyppighed på 1,16, nemlig 116/100. De øvrige overhyppigheder for indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg er beregnet på tilsvarende måde. Overhyppighederne kan ikke direkte sammenlignes med hinanden. F.eks. er overhyppigheden blandt mænd for indlæggelser større end overhyppigheden for brug af almen læge. Det betyder ikke, at de socialt udsatte mænd har flere indlæggelser end besøg hos almen læge, men blot at overhyppigheden for indlæggelser er større end overhyppigheden for brug af almen læge. 18

21 Tilsvarende gælder for f.eks. overhyppigheden for indlæggelser for mænd i forhold til kvinder. At mænds overhyppighed er større end kvinders betyder ikke nødvendigvis, at flere mænd end kvinder har været indlagt, men at forskellen mellem socialt udsatte mænd og mænd fra den generelle befolkning er større end forskellen mellem udsatte kvinder og kvinder fra den generelle befolkning. Figur 2 Brug af alment praktiserende læge og hospitalsvæsenet blandt socialt udsatte, efter køn og kontakttype. Overhyppighed (SYR) blandt personer, der har haft mindst en kontakt i en periode på fem år før deltagelse i undersøgelsen. (SYR = 1 svarer til normalbefolkningens brug) Mænd Kvinder ,16 1,19 2,45 1,77 1,40 1,26 1,73 2,15 0 Almen læge Indlæggelser Ambulante besøg Skadestuebesøg Tabel 6 er et eksempel på en tabel med et indhold, der genfindes i en række tabeller i rapporten. Antallet (N) angiver, hvor mange i gruppen af socialt udsatte mænd, der har modtaget ydelsen. I de fem år tabellen dækker, har 728 således været hos almen læge, mens kun 17 har været hos psykolog. Den næste søjle angiver andelen (%), der har modtaget ydelsen. Der indgik i alt 751 mænd i undersøgelsen, hvoraf 728 havde været hos almen læge i femårs perioden, og det svarer til 96,9 % (728/751). På samme måde beregnes, at de 17 mænd, der har været hos psykolog, svarer til 2,3 %. Den sidste søjle angiver overhyppighederne (SYR). For almen læge er overhyppigheden 1,16, som er fremkommet ved at udregne, hvor mange, der ville have været hos lægen i en aldersmæssigt tilsvarende gruppe mænd fra den generelle befolkning, i dette tilfælde 628 mænd. Blandt de socialt udsatte mænd gik 728 til lægen og overhyppigheden bliver så 728/628 eller 1,16. Eksemplet viser også, at overhyppighedens størrelse afhænger af, hvor mange i den generelle befolkning, der modtager ydelsen. Hvis mange modtager ydelsen i den generelle befolkning er der grænser for, hvor stor overhyppigheden kan blive. Omvendt hvis meget få i den generelle befolkning modtager ydelsen, så kan overhyppigheden blive meget stor. 19

22 Tabel 6 Brug af den primære sektor blandt socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning, efter yderen. Overhyppighed (SYR) blandt personer, der har modtaget mindst en ydelse i en periode på fem år før deltagelse i undersøgelsen. Mænd. (SYR = 1 svarer til normalbefolkningens brug) Yderen N % SYR Almen læge ,9 1,16 Vagtlæge ,6 2,27 Øjenlæge 82 10,9 0,44 Øre næse hals læge ,5 0,66 Anden speciallæge ,0 0,86 Tandlæge ,1 0,93 Fysioterapeut 78 10,4 0,47 Kiropraktor 36 4,8 0,35 Laboratorieydelse ,7 0,93 Psykolog 17 2,3 1,13 20

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011) Henrik Thiesen SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Københavns Kommune 2015 ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

MÅLGRUPPEN FOR REHABILITERING TIL HVERDAGENS AKTIVITETER. Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering?

MÅLGRUPPEN FOR REHABILITERING TIL HVERDAGENS AKTIVITETER. Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering? MÅLGRUPPEN FOR REHABILITERING TIL HVERDAGENS AKTIVITETER Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering? 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED

KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED Udført af Marie Kruse og Karin Helweg-Larsen for Minister for Ligestilling KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED En afdækning af sygdomsområder hvor kvinder og mænd skiller

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang

Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang Ditte Schläger Niels Kr. Rasmussen Mette Kjøller Arbejdsnotat Statens Institut for Folkesundhed December 2005 Sundhedsforhold blandt etniske

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Metode Feltperiode: 22. 27. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? www.udsatte.dk Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere