Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

2

3 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Rådet for Socialt Udsatte

4 Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, SDU Copyright Rådet for Socialt Udsatte København, april 2010 ISBN Elektronisk ISBN Gengivelse af uddrag, herunder figurer og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Rådet for Socialt Udsatte Holmens Kanal København K Tlf E mail:

5 Forord Hermed foreligger rapporten Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet, som markerer afslutningen på Rådet for Socialt Udsattes store sundhedsundersøgelse. Siden 2006 har Rådet, i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, gennemført en række delundersøgelser, som fra forskellige vinkler belyser sundhedstilstanden blandt samfundets socialt udsatte grupper. Nedslagspunkterne har været et litteraturstudium med titlen Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?, en stor spørgeskemaundersøgelse SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 samt Dårligt liv dårligt helbred, en rapport der bygger på kvalitative interviews med socialt udsatte om deres helbred og oplevelser med sundhedsvæsenet. Alle undersøgelserne har påvist en særdeles dårlig helbredstilstand blandt socialt udsatte både fysisk, psykisk og socialt, og det er i løbet af arbejdet blevet tydeligt, at de socialt udsatte i Danmark har en væsentligt dårligere sundhedstilstand end den øvrige del af befolkningen. Det er Rådets holdning, at der er behov for øget viden, uddannelse og forskning i socialt udsatte og sundhed. Denne sidste del af Rådet for Socialt Udsattes sundhedsundersøgelse tager fat i de socialt udsattes kontakt og relationer til det eksisterende sundhedsvæsen. Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet er en registerundersøgelse. Undersøgelsen belyser brugen af almen lægepraksis og brugen af hospitalsvæsenet og viser, hvilke lidelser og sygdomme socialt udsatte lider af. Undersøgelsen dokumenterer, at socialt udsatte er hyppigere i kontakt med sundhedsvæsenet end den generelle befolkning, og at dette merforbrug koster samfundet mange penge. Denne fjerde og afsluttende del af Rådet for Socialt Udsattes sundhedsundersøgelse bibringer således endnu en mørk nuance til det dystre billede af sundhedstilstanden blandt socialt udsatte i det danske samfund. Rapporten er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. April, 2010 Knud Juel Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Jann Sjursen Formand, Rådet for Socialt Udsatte 3

6 4

7 Indhold Sammenfatning... 7 Baggrund og formål Metode Resultater Almen praksis, indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg Sygesikringsydelser Hospitalsvæsenet Hospitalsvæsenet, specifikke diagnoser Sammenligninger med uddannelsesgrupper Omkostninger forbundet med forbrug Diskussion Referencer Bilag registre Registeret over socialt udsatte Sundheds og sygelighedsundersøgelserne Landspatientregisteret Sygesikringsregisteret DANCOS

8 6

9 Sammenfatning Denne rapport beskriver socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet baseret på analyser af registre. Socialt udsatte defineres her som hjemløse, alkohol eller stofmisbrugere, sindslidende og andre socialt udsatte. Undersøgelsen udgør fjerde og sidste delprojekt i en større sundhedsundersøgelse blandt socialt udsatte i Danmark, som Rådet for Socialt Udsatte har bedt Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, om at gennemføre. Første delprojekt blev udarbejdet i 2007 og var et litteraturstudium samt analyser af eksisterende undersøgelser vedrørende socialt udsattes sundhed (1). Herudover består sundhedsundersøgelsen også af spørgeskemaundersøgelsen SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 (2), gennemført blandt brugere på væresteder, herberger og andre sociale tilbud i hele Danmark, samt af en kvalitativ undersøgelse af socialt udsattes sundhed og levevilkår baseret på interviews med socialt udsatte Dårligt liv dårligt helbred (3). I alt socialt udsatte personer fra SUSY UDSAT og personer fra Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY 2005) indgår i registerundersøgelsen. Kontakten til sundhedsvæsenet belyses ved hjælp af to registre: Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Førstnævnte register belyser ydelser fra den primære sundhedssektor, det vil sige alment praktiserende læge, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. Landspatientregisteret giver oplysninger om alle kontakter til somatiske afdelinger på danske sygehuse, herunder om kontakten har været i form af indlæggelse, ambulant sygehusbesøg eller skadestuebesøg. For at sammenligne brugen af sundhedsvæsenet mellem de socialt udsatte og den generelle befolkning betragtes kontakter til sundhedsvæsenet i en periode før deltagelse i spørgeskemaundersøgelserne, det vil sige i henholdsvis 2007 (SUSY UDSAT) og 2005 (SUSY 2005). Der anvendes to forskellige periodelængder på et år og fem år. Den korte periode er specielt relevant for hyppige hændelser og den lange periode for mere sjældne hændelser. Nærværende registerundersøgelse baserer sig på personer, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen i 2007 og har til formål at undersøge socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet og hermed brug af almen praksis samt brug af hospitalsvæsenet. I relation til almen praksis er der foretaget analyser af hyppigheden af kontakter og typen af kontakt, mens der for hospitalsvæsenet er foretaget analyser af kontaktårsag og hermed, hvilke lidelser og sygdomme socialt udsatte lider af. I rapporten sammenlignes helbredsforholdene og kontakten til sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte med den generelle danske befolkning, hvorom oplysninger er hentet fra SUSY 2005 (4). I det følgende præsenteres rapportens hovedresultater. 7

10 Betragtes kontakten til sundhedsvæsenet i en femårs periode blandt de socialt udsatte isoleret og uden sammenligning med den generelle befolkning ses det, at næsten alle socialt udsatte har været i kontakt med alment praktiserende læge mindst én gang i de fem år, der gik forud for Færre har været hos vagtlæge i femårs perioden, 32 % af mændene og 45 % af kvinderne. Næsten to ud af tre mænd har været til tandlæge, mens det var tre ud af fire blandt kvinderne. Andelen af mænd, der har været indlagt, fået ambulant behandling eller været på skadestue mindst én gang i en femårs periode, varierede mellem 61 % og 76 %. De tilsvarende andele for kvinder varierede mellem 73 % og 86 %. For alle kontakttyper: alment praktiserende læge, vagtlæge, tandlæge, indlæggelse, ambulant behandling og skadestuebesøg, gælder det, at kvinderne har haft en hyppigere kontakt end mændene. Socialt udsatte har et markant højere forbrug af sundhedsvæsenet end den generelle danske befolkning uanset kontakttype (alment praktiserende læge, ambulante sygehusbesøg, indlæggelser og skadestuebesøg). Det gælder både for mænd og kvinder. For alment praktiserende læge og skadestuebesøg er overhyppighederne lidt større for kvinder, og for indlæggelser og ambulante besøg er overhyppigheden størst for mænd. I året før undersøgelsen har mindst tre gange så mange personer blandt de socialt udsatte været indlagt eller været på skadestuen sammenlignet med den generelle befolkning. Socialt udsatte mænd og kvinder har brugt vagtlæge markant hyppigere end den generelle befolkning. Sammenlignet med alle danske mænd, har socialt udsatte mænd et mindre forbrug af øjenlæge, øre næse hals læge, anden speciallæge, tandlæge, fysioterapeut og kiropraktor. For socialt udsatte kvinder er der også et mindre forbrug af øjenlæge, fysioterapeut og kiropraktor, men et lidt større forbrug af øre næse hals læge, anden speciallæge og tandlæge. Selvom antallet er begrænset, har de socialt udsatte kvinder et højt forbrug af psykolog sammenlignet med kvinder i den generelle befolkning. Undersøgelsen af kontakten til hospitalsvæsenet viser overordnet, at socialt udsatte har et merforbrug sammenlignet med den generelle befolkning; der er dog et meget forskelligt mønster afhængig af, hvilken sygdomsgruppe, der ses på. For psykiske lidelser (som især er misbrugsrelaterede lidelser) har socialt udsatte mænd og kvinder haft en markant overhyppighed af kontakter sammenlignet med den generelle befolkning uanset, om kontakten er foregået som indlæggelse, ambulant sygehusbesøg eller skadestuebesøg. Betragtes indlæggelser alene har mere end fem gange så mange socialt udsatte mænd været indlagt mindst én gang i en femårs periode for infektionssygdomme, psykiske lidelser samt sygdomme i hud og underhud sammenlignet med alle danske mænd. Blandt socialt udsatte kvinder gør en tilsvarende femdobbelt overhyppighed sig gældende i forhold til infektionssygdomme, psykiske lidelser, sygdomme i hud og underhud, læsioner og forgiftninger samt sygdomme i åndedrætsorganerne. Generelt har socialt udsatte mænd 8

11 og kvinder været markant hyppigere indlagt for næsten alle sygdomsgrupper sammenlignet med befolkningen generelt. Mønsteret for ambulante besøg ligner overordnet set det for indlæggelser. Ser man på skadestuebesøg alene, ses det for alle sygdomsgrupper, at socialt udsatte har været på skadestuen markant oftere end den generelle befolkning. For socialt udsatte mænd og kvinder (sammenlignet med befolkningen generelt) var hyppigheden mere end fem gange forhøjet for infektionssygdomme, psykiske lidelser, sygdomme i nervesystemet, sygdomme i åndedrætsorganerne, sygdomme i fordøjelsesorganerne, sygdomme i hud og underhud, sygdomme i urin og kønsorganerne samt symptomer og dårligt definerede tilstande. I relation til indlæggelser og ambulante besøg, hvor specifikke infektionssygdomme som tuberkulose, blodforgiftning, leverbetændelse og HIV har været kontaktårsagen, har socialt udsatte mænd og kvinder en ekstremt forhøjet hyppighed sammenlignet med den generelle befolkning. Blandt de misbrugsrelaterede sygdomme var der flest tilfælde for alkoholisme og forgiftninger. Uanset kontakttype, har socialt udsatte markant oftere været i kontakt med hospitalsvæsenet for alle misbrugsrelaterede sygdomme sammenlignet med den generelle befolkning. Der er ligeledes markant flere socialt udsatte, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet med læsioner end i den generelle befolkning, og hovedlæsioner er den hyppigste diagnose. Kun relativt få af de socialt udsatte har været i kontakt med hospitalsvæsenet i en femårsperiode med livsstilssygdommene diabetes, iskæmisk hjertesygdom og KOL, men sammenlignet med den generelle befolkning er der i de fleste tilfælde alligevel tale om en overhyppighed blandt de socialt udsatte. Med henblik på at undersøge, om de socialt udsattes hyppigere brug af sundhedsvæsenet kan forklares ved, at denne gruppe ofte har en kort uddannelse, er der foretaget analyser af kontakten til sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte sammenlignet med den generelle befolkning inddelt i uddannelsesgrupper. Analyserne viser, at der for kvinder i den generelle befolkning er en klar trinvis forhøjelse af indlæggelseshyppigheden, jo kortere uddannet vedkommende er. Der ses ikke samme forskel mellem uddannelsesgrupperne blandt mænd i den generelle befolkning. For både mænd og kvinder ses en markant højere indlæggelseshyppighed blandt socialt udsatte sammenlignet med den generelle befolkning uanset uddannelseslængde. De socialt udsatte har således været indlagt 2½ 4 gange så ofte som de kortuddannede i den generelle befolkning. For skadestuebesøg ses en trinvis forhøjelse af besøgshyppigheden ved kortere uddannelse for mænd, men ikke for kvinder, og samtidig et markant merforbrug blandt de socialt udsatte sammenlignet med også de kortest uddannede i den generelle befolkning. For ambulante besøg og for brug af alment praktiserende læge ses kun beskedne uddannelsesmæssige forskelle i den generelle befolkning, mens der igen ses tydelige forskelle mellem socialt udsatte og den generelle befolkning. Blandt de socialt udsatte er der cirka 50 % flere, der har modtaget ambulant behandling, og cirka 20 % flere 9

12 blandt de socialt udsatte mænd og 40 % flere blandt de socialt udsatte kvinder har brugt alment praktiserende læge. Samlet set viser sammenligningerne af de socialt udsatte med den generelle befolkning inddelt i uddannelsesgrupper således, at de markante forskelle i brug af sundhedsvæsenet tilsyneladende ikke kan forklares af et lavt uddannelsesniveau blandt de socialt udsatte. Socialt udsatte har et højere forbrug af sundhedsvæsenet uanset, om der i den generelle befolkning ses uddannelsesmæssige forskelle i forbruget. Omsættes merforbruget forbundet med almen praksis, indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg til kroner fås, at dette merforbrug for mænd svarer til næsten kroner pr. person pr. år. Det største beløb på kroner stammer fra de ekstra indlæggelser. Det samlede årlige beløb for merforbrug for kvinder, der er socialt udsatte, udgør kroner. Sammenfattende viser registeranalyserne, at socialt udsatte markant hyppigere har kontakt til alment praktiserende læge, markant oftere er indlagt og på skadestuen og betydeligt oftere modtager ambulant behandling sammenlignet med den generelle befolkning. Socialt udsatte kvinder er hyppigere i kontakt med sundhedsvæsenet end socialt udsatte mænd. Samtidig bekræfter registeranalyserne den dårlige sundhedstilstand og udbredte sygelighed, som de to tidligere undersøgelser SUSY UDSAT og Dårligt liv dårligt helbred også viste, idet registeranalyserne viser, at der er en markant højere forekomst for socialt udsatte sammenlignet med den generelle befolkning af en lang række sygdomme. Det drejer sig i særdeleshed om infektionssygdomme, psykiske lidelser, sygdomme i hud og underhud, sygdomme i åndedrætsorganerne, læsioner, misbrugsrelaterede sygdomme og forgiftninger. 10

13 Baggrund og formål Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har indgået en aftale med det formål at belyse socialt udsattes sundhedsvaner, helbred og sygelighed samt brug af sundhedsvæsenet. Opgaven omfatter litteraturgennemgang og analyse af eksisterende datamaterialer, gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt socialt udsatte, et kvalitativt studie samt en undersøgelse baseret på registre. Denne rapport omhandler registerundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at belyse socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet, herunder hyppigheden af kontakten til forskellige dele af sundhedsvæsenet overordnet set og opgjort for specifikke lidelser og sygdomme. Ved at sammenligne socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet med forbruget hos den generelle danske befolkning undersøges, om der er tale om et merforbrug, og hvad dette i givet fald koster samfundet. Registerundersøgelsen baseres på de personer, der deltog i den tidligere gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt socialt udsatte. Oplysninger om den generelle befolkning baseres på deltagerne i den nationalt repræsentative spørgeskemaundersøgelse Sundheds og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 (SUSY 2005). Som datakilder for sundhedsvæsenets ydelser anvendes Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Hvor spørgeskemaundersøgelsen fra 2007 var baseret på respondenternes selvrapporterede oplysninger om helbredet, er nærværende undersøgelse baseret på registeroplysninger. De to undersøgelser supplerer dermed hinanden. 11

14 12

15 Metode Som nævnt bygger analyserne i denne rapport på de personer, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen blandt socialt udsatte fra 2007 (SUSY UDSAT). Som sammenligningsmateriale er valgt SIF s nationalt repræsentative undersøgelse af voksne danskeres sundhed og sygelighed fra 2005 (SUSY 2005). Der er for både socialt udsatte og sammenligningspopulationen foretaget en registersamkøring på individniveau med Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Data er indhentet med tilladelse fra Datatilsynet, og der offentliggøres kun data i anonymiseret form. Fra Sygesikringsregisteret analyseres antallet af kontakter opdelt efter ydergrupper, som f.eks. almen læge og vagtlæge. Fra Landspatientregisteret gennemføres analyser på større grupper af sygdomme. Der gennemføres uddybende analyser af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante behandlinger blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen; herunder analyse af diagnoser, der forventedes at optræde særlig hyppigt blandt de udsatte. Se bilag med uddybende beskrivelse af datakilder. For at sammenligne brugen af sundhedsvæsenet mellem de socialt udsatte og den generelle befolkning betragtes kontakter til sundhedsvæsenet i en periode før deltagelse i de to undersøgelser SUSY UDSAT og SUSY 2005, dvs. før henholdsvis 2007 og Der anvendes to forskellige periodelængder, henholdsvis et år og fem år. Den korte periode er specielt relevant for hyppige hændelser (f.eks. kontakt til almen læge), og den lange periode for mere sjældne hændelser (f.eks. indlæggelse på sygehus for tuberkulose). Etårs perioden er året før deltagelse i undersøgelsen, dvs for de socialt udsatte og 2004 for den generelle befolkning, mens femårs perioden er årene for de socialt udsatte og årene for den generelle befolkning. Figur 1 giver en oversigt. 13

16 Figur 1 Undersøgelsens design SUSY 2005 Kontakter til sundhedsvæsenet 5 år før Socialt udsatte Kontakter til sundhedsvæsenet 5 år før Diagnose og ydergrupper For Landspatientregisteret er kontakterne grupperet efter sygdommen, der er hovedårsag til kontakten. Denne såkaldte aktionsdiagnose opgøres i grupper af sygdomme. En oversigt over sygdomsgrupper med tilhørende ICD 10 koder fremgår af tabel 1. Tabel 1 Sygdomsgrupper med tilhørende ICD 10 koder anvendt til analyser af indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg Sygdomsgruppe ICD 10 Infektionssygdomme A00 B99 Kræft C00 D48 Sygdomme i blod og bloddannende organer D50 D89 Stofskiftesygdomme E00 E99 Psykiske lidelser F00 F99 Sygdomme i nervesystemet G00 G99 Sygdomme i øjne H00 H59 Sygdomme i ører H60 H95 Sygdomme i kredsløbsorganer I00 I99 Sygdomme i åndedrætsorganer J00 J99 Sygdomme i fordøjelsesorganer K00 K93 Sygdomme i hud og underhud L00 L99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv M00 M99 Sygdomme i urin og kønsorganer N00 N99 Svangerskab, fødsel og barsel O00 O99 Symptomer og dårligt definerede tilstande R00 R99 Læsioner, forgiftninger S00 T98 Andre faktorer Z00 Z99 Note: Sygdomsgrupper med ganske få tilfælde blandt socialt udsatte (SUSY UDSAT) indgår ikke i analyserne i nærværende rapport. Det drejer sig om sygdomme i perinatalperioden samt medfødte misdannelser. 14

17 Til specifikke analyser er udvalgt en række diagnoser, tabel 2. Tabel 2 Sygdomsgrupper med tilhørende ICD 10 koder anvendt til sygdomsspecifikke analyser af indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg Sygdomsgruppe ICD 10 Infektionssygdomme Tuberkulose A15 A19 Blodforgiftning A40 A41 Viral leverbetændelse B15 B19 HIV B20 B24 Misbrugsrelaterede tilstande Alkoholisme (psykiske lidelser som følge af alkoholmisbrug) F10 Stofmisbrug (psykiske lidelser som følge af stofmisbrug) F11 F19 Sygdomme i lever K70 K77 Sygdomme i bugspytkirtlen K85 K86 Forgiftninger T36 T65 Læsioner Hovedlæsioner S00 S09 Læsion af håndled og hånd S60 S69 Læsion af knæ og underben S80 S89 Læsioner af ankel og fod S90 S99 Livsstilsrelaterede tilstande Diabetes E10 E14 Iskæmisk hjertesygdom I20 I25 KOL J40 J44 For Sygesikringsregisteret er ydelserne grupperet efter yderen, tabel 3. Tabel 3 Ydergrupper med tilhørende koder anvendt til analyser af sygesikringsydelser Ydergruppe Kode Almen læge 0 5 Vagtlæge 7 10 Øjenlæge Øre næse hals læge Anden speciallæge Tandlæge Fysioterapeut Kiropraktor Laboratorieydelse Psykolog

18 Køns og aldersforskelle i de to populationer Blandt de socialt udsatte personer, der indgår i analyserne, er næsten 3 ud af 4 mænd, 751 (72 %), mens 290 er kvinder. Gennemsnitsalderen er 43,5 år, den yngste er 17 år og den ældste 75 år. Der er kun få personer under 20 år, ligesom der kun er ganske få personer på 70 år og derover. De fleste personer er i aldersgrupperne år og år, tabel 4. Kønsfordelingen varierer i de fire aldersgrupper, således at der er relativt flest kvinder i den yngste aldersgruppe (41 %) og færrest i den ældste aldersgruppe (18 %). Tabel 4 Køns og aldersfordeling blandt socialt udsatte Mænd Kvinder I alt Andel kvinder (%) I alt I tabel 5 vises køns og aldersfordelingen i sammenligningspopulationen, den generelle danske befolkning. Tabellen indeholder personer, der er inviteret til at deltage i Sundheds og sygelighedsundersøgelsen i 2005 og er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år. Der er næsten det samme antal mænd og kvinder i populationen; den største forskel er i den ældste aldersgruppe som tegn på den højere dødelighed blandt mænd. Tabel 5 Køns og aldersfordeling blandt personer inviteret til SUSY 2005, år Mænd Kvinder I alt Andel kvinder (%) I alt Aldersstandardisering Aldersstandardisering er en teknik, der anvendes, når f.eks. sygelighed sammenlignes mellem to populationer med forskellig alderssammensætning. Da de fleste sygdomme afhænger stærkt af alderen, og da der er stor forskel i alderssammensætningen i de to studiepopulationer, er det nødvendigt at aldersstandardisere, når de socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet skal sammenlignes med den generelle befolkning i Danmark. Standardiseringen er baseret på aldersgrupperne 16 24, 25 34, 35 44, 45 54, og Ved aldersstandardiserin 16

19 gen beregnes en standardiseret ydelsesratio (SYR), der beskriver hyppigheden af kontakt for socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning. SYR udregnes som det observerede antal kontakter divideret med det forventede antal kontakter. Hvis SYR er større end 1, er der således tale om et merforbrug. Det observerede antal er antal socialt udsatte personer, der indenfor perioden (fem år eller et år) har haft mindst én kontakt af den givne type. Kontakterne kan være indlæggelser, ambulante besøg, skadestuebesøg eller en sygesikringsydelse. Det forventede antal kontakter udregnes som følger: a) Den betragtede gruppe opdeles i aldersgrupper b) Baseret på sammenligningspopulationen udregnes forekomsten af den aktuelle kontakt i hver aldersgruppe c) I hver aldersgruppe ganges forekomster fra b) på antal socialt udsatte i gruppen d) Antallene fra c) summeres henover de betragtede aldersgrupper Der er beregnet 95 % sikkerhedsgrænser for SYR således, at der tages hensyn til usikkerhed stammende fra begge stikprøver, altså både fra SUSY UDSAT og SUSY 2005 (5). Sikkerhedsgrænserne er beregnet for alle SYR værdierne. Sikkerhedsgrænserne omtales under gennemgangen af resultaterne, men for at øge læsevenligheden er sikkerhedsgrænserne ikke medtaget i tabellerne. Uddannelsesgrupper I rapporten indgår også analyser, hvor kontakten til sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte sammenlignes med den generelle befolkning inddelt i uddannelsesgrupper baseret på antal års skole og erhvervsuddannelse. Disse analyser gennemføres, fordi det er velkendt, at personer med kort uddannelse oftere end personer med længere uddannelse har dårligt helbred, og fordi de socialt udsatte oftest har ingen eller kort uddannelse. Omkostninger forbundet med brug af sundhedsvæsenet Der foretages beregninger af, hvad forbrug af sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte koster set i forhold til den generelle befolknings forbrug. Der udregnes en merpris pr. år; en såkaldt attributable cost. For kontakter til hospitalsvæsenet er beregnet 2006 gennemsnitspriser for en indlæggelse, et ambulant besøg og et skadestuebesøg. For sygesikringsydelserne er ligeledes beregnet 2006 gennemsnitspriser for en række ydergrupper. Nedenfor gennemgås beregningsmetoden med en heldøgnsindlæggelse som eksempel. I opgørelserne er brugt aldersgruppen 16 74, så det passer med aldersgruppen for de socialt udsatte. 17

20 Først udregnes et simpelt gennemsnit ud fra oplysninger om gældende takster (DRG) for diagnosespecifikke indlæggelser for året 2006, hvilket giver en gennemsnitlig pris på kr pr. indlæggelse. Dernæst udregnes for personer i SUSY 2005 det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. person over en femårs periode, her beregnet til 0,80. Det svarer til et gennemsnitligt antal pr. år for hver person på 0,80/5 eller 0,16 indlæggelser. En gennemsnitsdansker koster således 0,16* kr. svarende til kr. pr. år i indlæggelser. For socialt udsatte udregnes en aldersstandardiseret indlæggelsesratio, i dette eksempel beregnet til 4,1. Det betyder, at en socialt udsat i gennemsnit har 4,1 gange flere indlæggelser end en gennemsnitsdansker, altså 4,1 * 0,16 eller 0,66 pr. år. Den samlede udgift for en socialt udsat er således 0,66 * kr. svarende til pr. år. Attributable cost eller merprisen for én socialt udsat er således kr. fratrukket kr. og det svarer til kr. pr. år. Samme udregning gennemføres for ambulante besøg og skadestuebesøg. Det bemærkes, at den gennemsnitlige pris er forskellig for forskellige grupper og patienttyper. Prisen for sygesikringsydelserne beregnes på principielt samme måde, idet enheden er ydelser. Gennemgang af standardopslag I rapporten er der en række figurer og tabeller med et ensartet indhold. I det følgende gennemgås et eksempel på disse figurer og tabeller, og det beskrives, hvordan figurerne og tabellerne læses og tolkes. Figur 2 er et eksempel på en figur, der viser overhyppigheder blandt gruppen af socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning. Der er søjler for både mænd og kvinder, idet gruppen af socialt udsatte mænd er sammenlignet med mænd i den generelle befolkning og tilsvarende for kvinder. For brugen af almen læge blandt mænd er overhyppigheden (SYR) angivet til 1,16, svarende til at blandt gruppen af socialt udsatte mænd har 16 % flere været hos almen læge end i en aldersmæssigt tilsvarende gruppe mænd fra den generelle befolkning. Hvis f.eks. 116 blandt gruppen af socialt udsatte mænd havde været hos lægen, men kun 100 i en tilsvarende gruppe fra den generelle befolkning, da ville vi få en overhyppighed på 1,16, nemlig 116/100. De øvrige overhyppigheder for indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg er beregnet på tilsvarende måde. Overhyppighederne kan ikke direkte sammenlignes med hinanden. F.eks. er overhyppigheden blandt mænd for indlæggelser større end overhyppigheden for brug af almen læge. Det betyder ikke, at de socialt udsatte mænd har flere indlæggelser end besøg hos almen læge, men blot at overhyppigheden for indlæggelser er større end overhyppigheden for brug af almen læge. 18

21 Tilsvarende gælder for f.eks. overhyppigheden for indlæggelser for mænd i forhold til kvinder. At mænds overhyppighed er større end kvinders betyder ikke nødvendigvis, at flere mænd end kvinder har været indlagt, men at forskellen mellem socialt udsatte mænd og mænd fra den generelle befolkning er større end forskellen mellem udsatte kvinder og kvinder fra den generelle befolkning. Figur 2 Brug af alment praktiserende læge og hospitalsvæsenet blandt socialt udsatte, efter køn og kontakttype. Overhyppighed (SYR) blandt personer, der har haft mindst en kontakt i en periode på fem år før deltagelse i undersøgelsen. (SYR = 1 svarer til normalbefolkningens brug) Mænd Kvinder ,16 1,19 2,45 1,77 1,40 1,26 1,73 2,15 0 Almen læge Indlæggelser Ambulante besøg Skadestuebesøg Tabel 6 er et eksempel på en tabel med et indhold, der genfindes i en række tabeller i rapporten. Antallet (N) angiver, hvor mange i gruppen af socialt udsatte mænd, der har modtaget ydelsen. I de fem år tabellen dækker, har 728 således været hos almen læge, mens kun 17 har været hos psykolog. Den næste søjle angiver andelen (%), der har modtaget ydelsen. Der indgik i alt 751 mænd i undersøgelsen, hvoraf 728 havde været hos almen læge i femårs perioden, og det svarer til 96,9 % (728/751). På samme måde beregnes, at de 17 mænd, der har været hos psykolog, svarer til 2,3 %. Den sidste søjle angiver overhyppighederne (SYR). For almen læge er overhyppigheden 1,16, som er fremkommet ved at udregne, hvor mange, der ville have været hos lægen i en aldersmæssigt tilsvarende gruppe mænd fra den generelle befolkning, i dette tilfælde 628 mænd. Blandt de socialt udsatte mænd gik 728 til lægen og overhyppigheden bliver så 728/628 eller 1,16. Eksemplet viser også, at overhyppighedens størrelse afhænger af, hvor mange i den generelle befolkning, der modtager ydelsen. Hvis mange modtager ydelsen i den generelle befolkning er der grænser for, hvor stor overhyppigheden kan blive. Omvendt hvis meget få i den generelle befolkning modtager ydelsen, så kan overhyppigheden blive meget stor. 19

22 Tabel 6 Brug af den primære sektor blandt socialt udsatte i forhold til den generelle befolkning, efter yderen. Overhyppighed (SYR) blandt personer, der har modtaget mindst en ydelse i en periode på fem år før deltagelse i undersøgelsen. Mænd. (SYR = 1 svarer til normalbefolkningens brug) Yderen N % SYR Almen læge ,9 1,16 Vagtlæge ,6 2,27 Øjenlæge 82 10,9 0,44 Øre næse hals læge ,5 0,66 Anden speciallæge ,0 0,86 Tandlæge ,1 0,93 Fysioterapeut 78 10,4 0,47 Kiropraktor 36 4,8 0,35 Laboratorieydelse ,7 0,93 Psykolog 17 2,3 1,13 20

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - januar

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011) Henrik Thiesen SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Københavns Kommune 2015 ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - juli

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2009:7 4. juni 2009 Sygehusbenyttelse 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I alt 620.993 personer var i 2007 indlagt en eller flere gange

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

SYGDOMSMØNSTER I 1999

SYGDOMSMØNSTER I 1999 5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999. Notatet

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012

Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012 Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012 Overdødelighed, middellevetid og dødsårsager Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Maria Holst Knud Juel Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL AUGUST 2010 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL AUGUST 2010

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Svar til Vibeke Syppli Enrum (EL)

Svar til Vibeke Syppli Enrum (EL) Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 11. februar 2014 Udarbejdet af: Lars Kristian Beck E-mail: Lars.Kristian.Beck@rsyd.dk Telefon: 76631833 Notat Svar til Vibeke

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

En rask person er blot ikke set af en læge. eller fået krav fra en socialrådgiver

En rask person er blot ikke set af en læge. eller fået krav fra en socialrådgiver En rask person er blot ikke set af en læge endnu eller fået krav fra en socialrådgiver Når man har det skidt, har man så en diagnose? Hvis man har en diagnose er man så syg? Hvis man har en diagnose skal

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Lone Bilde Anders Rud Svenning Juni 2004 DSI Institut for Sundhedsvæsen ISBN 87 7488 392 5 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Oversigt over tabeller

Oversigt over tabeller Oversigt over tabeller 1. 2. 3. 4. 5. Generel łkonomi Kommunal medfinansiering 2007 2009 ( ret priser) Fordeling (%) af den kommunale medfinansiering 2009 Indeks medfinansiering (2007 = 100, takstsystem

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2008 De følgende figurer viser landsdækkende opgørelser fra evalueringerne af Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere