Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde"

Transkript

1 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012

2 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder med hensyn til nitrat ISBN: Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Ribe, Sorsigevej 35, 6760 Ribe Udgiverkategori: Statslig År: 2012 Sprog Copyright Grundmateriale Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Ajke Vandværk Gørding Vandværk Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende områder Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer, byvækstområder og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeudpegning Indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsforslag Beskyttelsesbehov Forslag til virkemidler Referencer Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

4 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen Ribe som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Ajke og Gørding Kortlægningsområdet. Redegørelsen skal danne grundlaget for Esbjerg Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel rensning af grundvandet. Ajke og Gørding Kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Ribe Amt i Regionplan med udgangspunkt i et OSD, der udgjorde indvindingsoplandene til de almene vandforsyninger. Udpegningen af OSD skete, med udgangspunkt i vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i forbindelse Regionplan Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven /b/ og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i miljømålslovens 8 a /c/ og varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning forsat er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /d/ og varetages af kommunerne. I miljømålsloven 8 a står således, at: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal udpeges Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal kortlægges Der skal udpeges de delområder inden for disse områder, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening, de anses følsomme over for. Der skal på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne udpeges områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er derfor i perioden 2010 til 2012 lavet en række undersøgelser i Ajke og Gørding Kortlægningsområdet. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en revision af OSD og indvindingsoplande samt nitratfølsomme indvindingsområder. Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder er der er udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. Endelige er der opstillet en række forslag til den fremtidige grundvandsbeskyttelse og overvågning. Kortlægningsområdet er beliggende ved Gørding by og består af et OSD der omkranser indvindingsoplandene til Ajke og Gørding vandværker. På figur 1.1 er vist OSD og indvindingsoplandene til vandværkerne. På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises det reviderede OSD og/eller de reviderede indvindingsopland, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Indledning 1

6 Figur 1.1 Kortlægningsområdets afgrænsning bestående af OSD. På kortet er endvidere vist det oprindelige OSD. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger og indsatsforslagene i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeudpegninger. Endelige er der i kapitel 7 opstillet en række forslag til indsatser. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår bagerst i rapporten. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 2 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Indledning

7 2. Sammenfatning Der er udarbejdet en redegørelse for de grundvandsmæssige forhold i Ajke og Gørding kortlægningsområderne. Kortlægningsområderne er et OSD, der repræsenterer indvindingsoplandene til de 2 vandværker. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på 1 mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca m 3, heraf udgjorde indvindingen til de 2 vandværker ca m 3 Der er gennemført en række undersøgelser i kortlægningsområdet. Således er der indsamlet geofysiske data i form af SkyTEM, der har bidraget til forståelsen af de geologiske forhold i området. Der er endvidere gennemført en synkronpejlerunde. På baggrund af de eksisterende boringsinformationer og de indsamlede data er der opstillet en hydrostratigrafisk model og en hydrologisk model for området. Sidstnævnte er bl.a. brugt til beregning af indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder for Ajke og Gørding vandværker. Hovedparten af kortlægningsområdet udgøres af et morænelandskab fra næstsidste istid, der dels består af sandede aflejringer dels af lerede aflejringer. Således består de terrænnære jordlag overvejende af smeltevandssand i den vestlige del af kortlægningsområdet og af moræneler i den østlige del. De miocæne aflejringer i kortlægningsområdet udgøres hovedsageligt af glimmerler med enkelte tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, og der vurderes ikke at være væsentlige sandede, miocæne aflejringer i området. Grundvandsressourcen ved Ajke og Gørding kortlægningsområderne kan karakteriseres ved, at den ved Ajke dels udgøres af et dybtliggende grundvandsmagasin i en smal nord-sydgående dalstruktur dels af et overliggende mere udbredt grundvandsmagasin, der forbinder Ajke og Gørding. Det er vurderet, at der generelt sker en grundvandsdannelse i hele kortlægningsområdet, kun langs Ilsted bæk og i den nordligste del af kortlægningsområdet er der opadrettet gradient og ingen grundvandsdannelse. Grundvandskvaliteten viser at der lokalt er fundet nitrat i de terrænnære magasiner, men også at nitrat ikke udgør et generelt problem for drikkevandskvaliteten i området. Der er i jordlagene forhold der betyder at den nedsivende nitrat reduceres inden det når de dybere dele af grundvandsmagasinerne. De dybeste magasiner er primært kendetegnet ved reducerende forhold uden nitrat og med et moderat til lettere forhøjet indhold af sulfat. Der er typisk tale om vandtype C, dvs. den overvejende beskyttede vandtype. Der er et højt indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer i kortlægningsområdet, dog ikke så udbredt i det dybeste magasin. Der er fundet miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet. BAM er fundet i en del boringer, herunder i en af Ajke Vandværks indvindingsboringer. Der er endvidere en større forurening af benzen i Gørding by. Stoffet er også fundet i Gørding Vandværks ene boring. Der afværges af samme årsag i en tidligere vandværksboring. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af byområde og natur, således udgør landbrugsarealer 74 % af det samlede areal indenfor OSD. Der er i kortlægningsområdet generelt få og små husdyrsbedrifter. Den potentielle nitratudvaskning er beregnet som et gennemsnit for Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene indenfor OSD er beregnet til 59 mg/l. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Sammenfatning 3

8 Der er indenfor OSD i alt 6 V2 kortlagt forureningslokaliteter og én lokalitet der både er kortlagt som V1 og V2. Med udgangspunkt i sårbarheden, vurderet ud fra lertykkelserne over grundvandsmagasinet og gradientforholdene, er stort set hele OSD udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Ud fra arealanvendelsen er hele det nitratfølsomme indvindingsområde udpeget til indsatsområde med hensyn til nitrat. På baggrund af kortlægningen foreslås bl.a. at Esbjerg Kommune sikrer, at den gennemsnitlige nitratudvaskning ikke øges indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat. I den forbindelse foreslås det, at Esbjerg Kommune udpeger nye skovrejsningsområder og der iværksættes initiativer til fremme af skovrejsning i eksisterende skovrejsningsområder indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder. Da der er en del forureningslokaliteter indenfor OSD foreslås bl.a., at der føres en dialog med Region Syddanmark om prioriteringen af jordforureningslokaliteterne indenfor OSD. Både med hensyn til at sikre afværgepumpningen ved Gørding Vandværk opretholdt og for at sikre eventuelle grundvandstruende forureninger fjernet eller afgrænset, så de ikke udgør en trussel overfor grundvandet. 4 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Sammenfatning

9 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning i forhold til arealanvendelse og sårbarhed, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet (OSD) i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på 1 mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt ca m 3, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger ca m Ajke Vandværk Ajke Vandværk anvender 4 boringer fra 1986 til vandindvinding (DGU nr , , , ). I 2004 blev moniteringsboring DGU nr etableret. Alder, dybde og filterinterval for vandværkets boringer fremgår af figur 3.1. Boring DGU nr. Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t. Anvendelse ; ; ; ; 87-93; ; ; ; ; ; ; Indvinding Indvinding Indvinding ; ,5 Indvinding Figur 3.1 Ajke Vandværks indvindingsboringer ; 35-44; 48-56; Monitering Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Indvindingen fra kildepladsen har svinget meget og lå på et tidspunkt nede på omkring m 3. I 2011 lå indvindingen på knap m 3. Udviklingen i indvindingen ses på figur 3.2. Figur 3.2 Indvindingen ved Ajke Vandværk frem til og med Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 5

10 Fordelt på boringerne fordeler indvindingen frem til 2010 sig som vist på figur 3.3. Figur 3.3 Indvindingen ved Ajke Vandværk fordelt på boringerne. På figur 3.4 er vist er et vest-øst gående profilsnit langs med vandværkets 4 indvindingsboringer. Der indvindes fra et tykt sand lag i alle 4 boringer. Bemærk de mange indtags filtre i hver boring. Der indvindes således over et stort filterinterval. Der er stort set ingen beskyttende lerlag over magasinet. Figur 3.4 Den geologiske lagfølge i indvindingsboringerne ved Ajke Vandværk 6 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

11 3.2 Gørding Vandværk I 1979 og 1984 blev hhv. boring DGU nr og boring DGU nr etableret. I 2006 blev der etableret en indvindingsboring, DGU nr til erstatning for DGU nr , der er taget ud af driften pga. en forurening med oliestoffet benzen. Vandværket anvender således 2 boringer til vandindvinding. Alder, dybde og filterinterval for vandværkets boringer fremgår af figur 3.5. Boring DGU nr. Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t. Anvendelse ,5-67,5 Indvinding Indvinding , Afværge Figur 3.5 Gørding Vandværks indvindings- og afværgeboringer. Tidligere indvindingsboring DGU nr bruges som afværgeboring i forhold til en benzen forurening. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Indvindingen er overordnet faldet fra 1994 til De seneste 4 år har indvindingen ligget omkring m 3 pr. år. I 2011 blev der indvundet knap m3. Udviklingen i indvindingen ses på figur 3.6. Figur 3.7 Indvindingen ved Gørding Vandværk. Fordelt på boringerne fordeler indvindingen sig som vist på figur 3.8. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 7

12 Figur 3.8 Indvindingen ved Gørding fordelt på boringerne. Der er ikke angivet nogen indvinding fra DGU nr siden 2003 i Jupiter. Boringen anvendes som afværgeboring. Der er givet en tilladelse til afværgepumpning fra boringen på m 3. Afværgepumpningen har til tider været afbrudt, men ud fra data fra Region Syddanmark fra 2010, 2011 og 2012, afværges der i gennemsnit i størrelsesorden m 3 årligt. På figur 3.9 er vist er et profilsnit langs med vandværkets indvindingsboringer inklusiv afværgeboringen. Figur 3.9 Indvindingsboringerne ved Gørding Vandværk (DGU nr er afværgeboring). 8 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

13 Som det ses af figuren er boringerne filtersat i smeltevandssand og grus. Der er et par mindre lerlag af interglacial ler og smeltevandsler i boringer, men magasinet må vurderes forholdsvis sårbart overfor påvirkninger fra overfladen. 3.3 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til Ajke og Gørding vandværker, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til afværge, markvanding og havevanding. Beliggenhed af indvindingsanlæggene for så vidt angår både Ajke, Gørding, Bjøvlund og Vejrup kortlægningsområderne vist på figur Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen. Indvindingsanlæggene er vist samlet for de 4 kortlægningsområder, fordi der bl.a. er opstillet en samlet grundvandsmodel for de 4 områder, hvor oplysningerne om indvindingsanlæggene indgår. Se også kapitel 4.1. Figur 3.10 Indvindingsanlæg ved Ajke, Gørding, Bjøvlund og Vejrup kortlægningsområderne. Indenfor specifikt Ajke og Gørding kortlægningsområderne ses primært markvandingsanlæg udover Ajke og Gørding vandværker. I figur 3.11 er vist de tilladte indvindingsmængder og den samlede indvinding i 2011 indenfor Ajke og Gørding kortlægningsområderne. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 9

14 Indvindingstype Indvinding i m 3 i 2011 Tilladt mængde m 3 pr. år Vandværk Markvanding Afværge Andet Ikke oplyst 400 Figur 3.11 Fordelingen af den tilladte og den faktisk indvundne vandmængde mellem de forskellige indvindingstyper. Langt hovedparten af den tilladte indvindingsmængde er givet til vandværkerne (65 %). Den tilladte indvinding til afværge og markvanding udgør hhv. 22 og 13 % af den samlede tilladte indvinding. Udover ovennævnte indvindingsanlæg foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Disse husholdningsanlæg indvinder i størrelses orden 100 til 200 m 3 årligt og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området 10 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

15 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database eller valg af National boringsdatabase ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Modeldatabasen ). Trin 1 Naturstyrelsen har i fået udarbejdet en rapport der opsamler de eksisterende data og kortlægninger i kortlægningsområdet (Trin 1 rapport) /8/. Rapporten konkluderede bl.a. at det var hensigtsmæssigt at få indsamlet nye vandkemiske data og få udført en synkronpejlerunde. Geofysiske kortlægninger Der er gennemført en SkyTEM kortlægning /9/. Undersøgelsen havde bl.a. til formål at bidrage som væsentlige data til den geologiske forståelse og den hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. Tolkningen af resultaterne fra de geofysiske undersøgelser giver fordelingen af sand og ler i lagserien inden for den dybde, som i grundvandsmæssig sammenhæng er interessant. Undersøgelsesboring Der er etableret en boring nord for Vejrup. Boringen har DGU nr Boringen er boret til knap 160 mut. og er filtersat i 4 niveauer. I forhold til kortlægningen ved Ajke og Gørding er informationerne fra boringen brugt i forbindelse med opstilling af den geologiske og hydrostratigrafiske model, se figur 4.1 mht. modelafgrænsning. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 11

16 Geologisk og hydrostratigrafisk model I 2012 har Naturstyrelsen Ribe fået opstillet en hydrostratigrafisk model for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområderne /10/. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning. Modellens afgrænsning fremgår af figur 4.1. Hydrologisk strømningsmodel Der er på baggrund af ovennævnte hydrostratigrafiske model fra 2012 opstillet en grundvandsmodel for området ligeledes i 2012 i modelværktøjet GMS /11/. Modellen er bl.a. anvendt til at beregne indvindingsoplande til vandværkerne. Grundvandskemiske undersøgelser Der er på baggrund af vandanalyserne i Jupiter og vandanalyserne fra Esbjerg Forsynings forureningsundersøgelse i området lavet et notat om de grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet /12/. Indmåling og pejling af boringer Naturstyrelsen Ribe har i forbindelse med kortlægningen i Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund indmålt 118 boringer og pejlet i alt 138 filtre. Data er indberettet til Jupiter. Datagrundlaget for bl.a. den geologiske model i området for så vidt angår geofysik og boringer fremgår af figur 4.1. Som det fremgår af figuren er der andre geofysiske data end SkyTEM undersøgelsen ved Ajke og Gørding kortlægningsområdet, bl.a. er der SkyTEM data ved Bjøvlund og Vejrup vandværker samt MEP ved Sekær kildepladsen. Sidstnævnte data er ikke indsamlet i forbindelse med Ajke og Gørding kortlægningen, men indgår i datagrundlaget for den geologiske og hydrostratigrafiske model. 12 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

17 Figur 4.1 Øverst en oversigt over de geofysiske undersøgelser og boringer i kortlægningsområderne. Modelafgrænsningen for den geologiske og hydrologiske model fremgår nederst. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 13

18 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den geologiske og hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområderne i 2012/10/ Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer og jordlagene er kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag På figur 4.2 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Data vises for alle de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Figur 4.2 Jordartskortet for Ajke, Gørding, Vejrup og Bjøvlund kortlægningsområder /2/. 14 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

19 Specifikt for Ajke og Gørding kortlægningsområderne består den øverste meter af jordlagene af smeltevandssand i den vestlige del og moræneler i den østlige del. Der er dog også ferskvandsaflejringer, bl.a. i forbindelse med vandløb i den vestligste del af kortlægningsområdet. På figur 4.3 er vist et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /3/. Også disse data vises for de 4 kortlægningsområder, der indgår i den geologiske og hydrostratigrafiske model. Landskabet er et morænelandskab fra den næstsidste istid Saale med både sandbund og lerbund, og udgør en del af Holsted Bakkeø/3/. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund. Figur 4.3 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Miocæn (Neogen). Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Miocæn og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. De prækvartære sedimenter består af miocæne aflejringer. De miocæne aflejringer stammer fra en periode, hvor havet gentagne gange hhv. oversvømmede landets kystlinje og trak sig tilbage. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 15

20 De miocæne aflejringer udgøres hovedsageligt af glimmerler vekslende med tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, der er filtersat. Dette ses bl.a. i boring DGU nr , beliggende lige vest for Holsted Stationsby, se figur 4.4, og i DGU nr , beliggende lige udenfor modelområdets nordlige afgrænsning ved Glejbjerg. I en undersøgelsesboring DGU nr ved Gørding, se figur 4.4, har GEUS /15/ dateret en prøve 14 m u.t. til Arnum Formationen. Udviklingen i Miocæn viser, at de sandede aflejringer og mulige miocæne grundvandsmagasiner som Billund og Bastrup Formationerne sandsynligvis ikke er til stede i området, og derfor formodes kortlægningsområdet at være udenfor disse aflejringers udbredelsesområde. Der foregår en løbende kortlægning af de begravede dale i Danmark /4/. Der er tale om en kortlægning, som Naturstyrelsen bidrager til, men som foregår uafhængigt af kortlægningen i de enkelte kortlægningsområder. Kortlægningen af de begravede dale bygger primært på de geofysiske data, der løbende indsamles i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Udpegningen af disse begravede dale er således alene foretaget, hvor der er data tilstede. Dalenes udbredelse uden for disse kortlægningsområder er derfor ukendt, men dalene må formodes også at være til stede her. Kortlægningen af de begravede dale har vist tilstedeværelsen af et dalsystemer nordøst for Bjøvlund (perifert for denne kortlægning), hvor prækvartæret gennemsættes af en dalstruktur, der er udformet under Kvartærperioden. Dalen betegnes RIB1 /4/ og fremgår af figur 4.4. Der er på baggrund af bl.a. ældre geoelektriske målinger tolket et system af omtrent nordvest-sydøst gående dale /14/. Se figur 4.4. Disse har dog ikke kunnet erkendes ved de nye SkyTEM data, undtagen ved Ajke, hvor den formodede nordvest-sydøst gående dalstruktur tydeligt kan ses på SkyTEM dataene, se figur 4.4. RIB 1 Ajke dalen Gørding dalen Figur 4.4 Kort med formodede begravede dale fra /14/. Mod nordøst ses den sydlige del af RIB1 /4/. Sammen med dalene vises de nye SkyTEM data i koteintervallet -40 til -30 m. Rødlige nuancer er høje modstande (sand). Blå grønne nuancer er lave modstande (ler). I /14/ beskrives dalene ved Ajke og Gørding at udgøre et todelt system adskilt af en smal barriere. De nye SkyTEM data viser høje modstande i området og især den vestligste af dalene, Ajke dalen, kan erkendes på fladekortene, mens forløbet af Gørding dalen er vanskeligere at erkende. SkyTEM dataene indikerer endvi- 16 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

21 Kvartær dere, at disse dale er forbundet ned til kote omtrent -60 m. Der er således ikke tale om egentlige adskilte magasiner. Kvartæret De kvartære aflejringer består overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Den kvartære mægtighed afhænger overordnet af prækvartæroverfladens kotemæssige beliggenhed. Hvor dalstrukturer er skåret dybt ned i prækvartæret kan den kvartære lagserie være op til 170 m tyk, mens den uden for dalstrukturerne er mellem 20 og 80 m tyk. Inde omkring Ajke dalen er tykkelen af kvartæret tolket til 160 m, mens den kvartære lagserie i den sydlige del af Ajke og Gørding kortlægningsområderne er omkring 60 m. De kvartære aflejringen henføres hovedsageligt til Saale istiden. I den vestlige del af det geologiske modelområde kan der i den kvartære lagserie erkendes marine aflejringer tilhørende Holstein interglacial, og der vil herunder være tale kvartære aflejringer tilhørende Elster istiden eller ældre kvartære aflejringer Geologisk og hydrostratigrafisk model De prækvartære lag består hovedsageligt af mellem til øvre miocæne lerede aflejringer med spredte sandlag, som det ikke vurderes muligt at korrelere i modelområdet. De kvartære aflejringer består som tidligere nævnt overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Det er vurderet, at der kan erkendes 3 mere eller mindre sammenhængende sandmagasiner i kvartæret. Med udgangspunkt i den geologiske forståelse er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Modelområdet dækker hele kortlægningsområdet og udgør et areal på 198 km 2. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 7 modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Den hydrostratigrafiske model fremgår af figur 4.5. Hydrostratigrafiske lag Ler1 Sand1 Ler2 Lithologi Smeltevandsler, moræneler Smeltevandsand, morænesand, sen- og postglacial sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager, Holstein aflejringer Sand2 Ler3 Sand3 Smeltevandssand, Holstein sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager Smeltevandssand, Holstein sand Miocæn Bundlag Glimmerler, glimmersand og stedvist kvartssand Figur 4.5 De tolkede hydrostratigrafiske flader. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 17

22 De kvartære sandlag består af øverste af Sand 1, der er en forholdsvis udbredt sandenhed bestående hovedsageligt af kvartært smeltevandssand, men også sen- og postglacialt sand. Sand 2 er den mellemste kvartære sandenhed, mens Sand 3 er den nederste sandenhed, der primært ses som dalfyld i de begravede dalstrukturer i området Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 4.5) er udbredelsen af grundvandsmagasinerne her nærmere gennemgået og præsenteret. Primære magasin Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin i forhold til drikkevandsindvinding er Sand 2. På figur 4.6 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinet. Gørding Vandværks ene boring, lige i udkanten af Gørding by, (DGU nr ) indvinder fra dette magasin. Figur 4.6 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 2. Magasinet er overordnet 20 til 30 m tykt og tynder ud længst mod øst, hvor laget kun er få meter tykt eller helt fraværende. Magasinet er tykkere, dvs. op til omkring m, ved vandværkernes boringer. Primære magasin Sand 3 Magasin Sand 3 fremgår af figur 4.7. Det er fra dette magasin Ajke Vandværks indvindingsboringer og Gørding Vandværks boring DGU nr indvinder. Magasinet er tykkest inde omkring Ajke Vandværks boringer, hvor laget er op til 80 m tykt som en del af den nordvest sydøst gående dalstuktur, se også figur 4.4. Magasinet tynder forholdsvis hurtigt ud mod vest og syd og er her ganske tyndt eller helt fraværende. 18 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

23 Figur 4.7 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Dæklag over Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin udgøres som tidligere nævnt af Sand 2. Dæklagene over dette magasin udgøres af lerlagene Ler 2, Sand 1 og Ler 1, se figur 4.5. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det alene de lerede dæklag, der er de væsentligste. Udbredelsen af Ler 1 fremgår af figur 4.8. Ler 1 er generelt under 5 m tykt og kun i et lille område ved Ajke og i den sydligste del af kortlægningsområdet er der en lertykkelse på op til 15 m. Da Ler 1 kun har en begrænset udbredelse og er beliggende helt terrænært, og derfor må forventes at være iltet og opsprækket til en vis dybde, indgår dette lag ikke i beskyttelsen af Sand 2. Det er således alene Ler 2, der giver Sand 2 en beskyttelse. På figur 4.9 er vist lertykkelse over Sand 2, repræsenteret ved Ler 2. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 19

24 Figur 4.8 Udbredelse af Ler 1. Figur 4.9 Udbredelse af Ler 2, svarende til det beskyttende lerlag over Sand Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

25 Som det ses af figur 4.9, er lerdækket i form af Ler 2 tyndt i omkring Ajke Vandværks boringer og i den sydlige del af OSD, mens det i den centrale del af kortlægningsområdet er lidt tykkere. Dæklag over Sand 3 Magasinet Sand 3 udgør det egentlige indvindingsmagasin til Ajke og til dels Gørding Vandværk. Beskyttelsen af grundvandsmagasinet udgøres af lertykkelse over Sand 2 plus tykkelsen af Ler 3. På figur 4.10 er vist den akkumulerede lertykkelse over Sand 3. Figur 4.10 Akkumuleret ler (Ler 2 plus Ler 3) over Sand 3. Da Ler 3 er forholdsvis tyndt er der ikke den store forskel på den akkumulerede lertykkelse af Ler 2 og Ler 3 i forhold til tykkelsen af Ler 2 på figur 4.9. Lerlaget centralt i kortlægningsområdet bliver en smule tykkere og en smule mere sammenhængende. Også i forhold til magasinet Sand 3 er der kun et tyndt akkumuleret lerdække ved kildepladserne og i den sydlige del af OSD. Centralt i området er der et bedre og mere beskyttende lerdække. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 21

26 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel /11/, der er opstillet for området Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur Kortlægningsområdet ved Ajke og Gørding ligger mellem Holsted Å og Ilsted Å. Der ligger et topografisk vandskel gennem kortlægningsområdet hvor det overfladenære vand dels løber mod nord og nordvest mod Holsted Å dels mod syd og sydvest mord Ilsted Å. Figur 4.11 Vandløb, målestationer og målesteder. 22 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

27 4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /11/. Grundvandsmodellen dækker et område, der er større end Ajke og Gørding kortlægningsområderne og dækker i alt knap 198 km 2. Infiltrationen til grundvandsmagasinerne reduceres med dybden fra 398 mm/år til det øverste terrænnære magasin til 22 mm/år til Sand 3. Omregnet til årlig grundvandsdannelse udgør denne 79 mio. m 3 til det terrænnære magasin og 4,4 mio. m 3 til Sand 3. Af tabel i figur 4.12 ses infiltrationen til de enkelte magasinlag. Endvidere er vist den årlige indvinding fra de enkelte lag i modellen. Det skal bemærkes at tallene gælder hele modelområdet og ikke kun Ajke og Gørding kortlægningsområderne. Grundvandsdannelse mm/år Grundvandsdannelse mio. m 3 /år Indvinding mio. m 3 /år Sand ,0 Sand ,2 Sand ,4 0,9 Figur 4.12 Grundvandsdannelsen til de enkelte magasinlag. Den samlede årlige grundvandsdannelse er således betydelig i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i kortlægningsområdet, jf. kapitel 3. Det skal dog bemærkes, at 20 % af den grundvandsdannelse der sker til det dybe dalmagasin indvindes. Grundvandsdannelsen til det øverste grundvandsmagasiner Sand 1 er styret af overfladevandssystemet, således er der opadrettet gradient nær vandløb, dvs. der sker ingen grundvandsdannelse her. På figur 4.13 er grundvandsdannelsen og områder med opadrettet gradient vist. Specifikt for Ajke og Gørding kortlægningsområdet er der overvejende en grundvandsdannelse til det øverste terrænnære magasin på over 400 mm. I dele om området er der dog også områder med lavere grundvandsdannelse, se figur Udpegningen af områder med opadrettet gradient til det øverste terrænnære magasin skal anvendes i forbindelse med vurderingen af de nitratfølsomme indvindingsområder, se kapitel 6. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 23

28 Figur 4.13 Grundvandsdannelse til magasin Sand 1. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin modelleret. Der er tale om samme overordnede strømningsretning fra øst mod vest i alle 3 magasiner. De terrænnære magasin Sand 1 er dog betydeligt mere påvirket af vandløbene i området. Potentialerne i de primære magasiner Sand 2 og Sand 3 er meget ens. Det simulerede potentiale for det primære magasin Sand 2, fremgår af figur Som det fremgår af figur 4.14 strømmer grundvandet overordnet fra øst mod vest. Også i Sand 2 har Holsted Å stor betydning for grundvandsstrømningen som det ses af figuren. Der er udarbejdet et potentialekort alene ude fra synkronpejlede data fra Dette kort viser det samme overordnede strømningsbillede, dog med mere lokale variationer af potentialebilledet. Der kan henvises til den hydrologiske model for området /11/. 24 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

29 Figur 4.14 Modelleret grundvandspotentiale for magasin Sand 2 (lag 4 i modellen) Indvindingsoplande og grundvandsdannende områder Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende områder for de Ajke og Gørding vandværker. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. De grundvandsdannende områder er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og herfra strømmer videre til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværkerne. Indvindingen er fordelt ligeligt mellem boringerne, se figur Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 25

30 Vandværk Gørding Vandværk Magasinlag i modellen Ajke Vandværk Boring DGU nr * Indvindingstilladelse m³/år Figur 4.15 Gørding og Ajke vandværkers boringer, indvindingstilladelsen delt ud på boringer og indvindingslag for vandindvindingen. * Afværgeboringen indvinder m 3 årligt vand, mens modelkørslerne foretages. For den tilladte indvindingsmængde er indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder beregnet ved backwards tracking af partikler fra indvindingsboringerne, hvor partikler fra indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvandsspejlet nær terræn. Modellen er kørt til stationære forhold, dvs. indtil alle partiklerne har nået grundvandsspejlet. Til de yderste partikelbanerne er tillagt en buffer på 100 m, svarende til cellestørrelsen i grundvandsmodellen, jf. GeoVejledning nr. 2 /h/, se figur Denne bufferzone er et udtryk for den usikkerhed der er i grundvandsmodellen. Figur 4.16 Partikelbaner og bufferzone /11/. For yderligere at vurdere usikkerheden på indvindingsoplandet er der udført 5 modelscenarier, hvor der er ændret på indvindingsmængderne (+ 25%), på nedbørsmængderne (+/- 25%) og på en række af de hydrauliske parametre der indgår i modellen (hydrauliske ledningsevne i Sand 1 og drænkonduktancen). 26 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

31 Figur 4.17 Indvindingsopland, bufferzone samt partikelbaner for modelscenariet med den tilladte indvindingsmængde og partikelbaner for de 5 øvrige modelscenarier /11/. Det endelige indvindingsopland på figur 4.17 indeholder en fællesmængde af langt hovedparten af partikelbanerne. Det er set bort fra enkelte outlayers og de partikelbaner der strækker sig under Ilsted Å, da disse ikke vurderes realistiske. De grundvandsdannende områder er ikke afgrænset med en polygon, men udgøres af partikelbanernes endepunkter. På figur 4.18 ses de grundvandsdannende områder ved det modelscenarie, hvor der tages udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde, samt de grundvandsdannende områder for de øvrige modelscenarier, hvor der som tidligere nævnt bl.a. er ændret på indvindingsmængderne og nedbørsmængderne. Som det ses foregår grundvandsdannelse for Gørding Vandværk i store dele af indvindingsoplandet på nær ved de boringsnære områder. For Ajke sker grundvandsdannelsen i den nordligste og østligste del af indvindingsoplandet, men også helt inde ved boringerne sker der grundvandsdannelse. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 27

32 Figur 4.18 Grundvandsdannende områder /11/. Der er vurderet på grundvandets alder i form af transporttid hen til boringerne, for så vidt angår den modelkørsel, hvor der er taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde. Resultatet ses af figur Figur 4.19 Transporttider hen mod indvindingsboringerne /11/. 28 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

33 Som det fremgår af figur 4.19 er langt hovedparten af partiklerne under 50 år om at nå vandværkets boringer. Der er altså generelt tale om forholdsvis ungt vand. Der foregår som tidligere nævnt en afværgepumpning i en af Gørding Vandværks tidligere boringer, DGU nr For at vurdere betydningen af afværgepumpningen på indvindingsoplandet til Gørding Vandværk, er der gennemført en modelkørsel, hvor afværgepumpningen er slukket. Resultatet ses på figur 4.20 i form af nye partikelbaner for Gørding Vandværks boringer DGU nr og Figur 4.20 Partikelbaner ved Ajke og Gørding med og uden afværgepumpning. Som det fremgår af figur 4.20 holder partikelbanerne til Gørding Vandværk sig stort set indenfor for det optegnede indvindingsopland, også når der ikke afværgepumpes. Kun et par enkelte partikelbaner løber lidt videre, end når der afværges. Det optegnede indvindingsopland vurderes på den baggrund at være gældende også selvom om afværgepumpningen på et tidspunkt ophøre. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 29

34 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til indtags filtret. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, der beskriver de grundvandskemiske forhold og processer i området, samt de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der udgør et problem for grundvandskvaliteten Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Der er analyseret for nitrat i 27 boringer i kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 55 mg/l, mens middelværdien (inkl. analyser uden fund) er på 7,5 mg/l. Der er fundet nitrat (> 1 mg/l) i 6 boringer, mens der ikke er fundet nitrat eller kun i et meget lille indhold i 21 boringer. Der er således fundet nitrat i grundvandsmagasinerne i ca. en femtedel af de undersøgte boringer. På figur 4.21 og 4.22 er vist nitratindholdet i de 2 øverste magasiner. Nitrat er primært fundet i øverste magasin Sand 1. I Sand2 er der alene fundet nitrat i 2 filtre i DGU nr (en undersøgelsesboring udført af Esbjerg Forsyning). Det skal bemærkes, at ingen af vandværkernes indvindingsboringer indeholder nitrat. 30 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

35 Figur 4.21 Nitrat i Sand 1. Figur 4.22 Nitrat i Sand 2. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 31

36 Når nitratindholdet sammenholdes med dybden til filtertop er hovedparten af boringerne med nitrat filtersat med filtertop indenfor de øverste 20 mut. undtagen de 2 filtre i tidligere nævnte undersøgelsesboringen som er filtersat hhv. 33 og 47 mut. Sammenfattende for nitrat kan det konkluderes, at der er fundet nitrat i de øvre dele af de kvartære magasinerne, men at der generelt er tale om fund der kun lokalt udgør et problem. Der er i jordlagene forhold der betyder at den nedsivende nitrat reduceres inden det når de dybere dele af grundvandsmagasinerne. Sulfat Sulfatindholdet er ikke fundet problematisk i forbindelsen med gennemgangen af de grundvandskemiske forhold, men nitrat og sulfat er de afgørende indikatorer i forhold til at beskrive magasinernes redoxforhold, hvorfor sulfat er gennemgået her. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l og i ingen af boringerne er der fundet et indhold i nærheden af grænseværdien, således er højeste målte indhold 110 mg/l. Der er analyseret for sulfatindhold i 24 boringer. Laveste indhold er 4,3 mg/l og middelværdien er 55 mg/l. Et højt sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i nedsivende vand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold kan derfor skyldes, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. I 11 boringer er der et sulfatindhold over 50 mg/l, hvor indholdet bl.a. må tilskrives pyritoxidation, hvor nedsivende nitrat reduceres under dannelse af sulfat. Et lavt indhold af sulfat indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Et lavt indhold af sulfat kan dog også hænge sammen med stillestående gammelt vand. Stillestående gammelt vand er et resultat af en ringe gennemstrømning af grundvand i magasinet, og denne type grundvand har som udgangspunkt et lavt sulfatindhold. I 2 boringer er der et lavt sulfatindhold under 20 mg/l, der indikerer, at der er tale om sulfatreducerende forhold i grundvandsmagasinet. Knap halvdelen af boringerne har et indhold af sulfat mellem 20 og 50 mg/l. På figur 4.23 er sulfatindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Selv boringer der er filtersat forholdsvis dybt har i nogle tilfælde et forhøjet sulfatindhold. Overvejende har boringerne filtersat i Sand 3 dog et lavt til moderat indhold af sulfat. For magasin Sand 1 og Sand 2 svinger indholdet af sulfat mellem knap 40 mg/l til over 100 mg/l. Da ca. halvdelen af boringerne har et sulfatindhold over 50 mg/l, må det konkluderes at der foregår en ikke ubetydelig nitratreduktion i jordlagene i området med pyrit under dannelse af sulfat. 32 Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

37 Figur 4.23 Sulfatindhold sammenholdt med filtertop. ph og aggressiv kuldioxid Grundvandets ph-værdi er et udtryk for vandet surhed. Ved neutrale forhold er ph=7, mens ph er lavere ved sure forhold. I kortlægningsområdet er der 14 boringer, hvor grundvandet har en ph på eller over 7, mens 11 boringer har en ph værdi under 7. Dette indikerer en generel spredning af vandkvaliteten. Ved nogle boringer er der tale om meget sure forhold med ph værdier på mellem 4 og 6. ved andre er der tale om neutrale forhold. De ofte neutrale forhold til trods er der i 17 boringer fundet aggressiv kuldioxid. Grundvandet kan indeholde et overskud af kuldioxid, der ikke har reageret med jordlagenes indhold af kalk. Dette overskud af kuldioxid kan bestemmes i en vandprøve som aggressiv kuldioxid. Aggressiv kuldioxid i grundvandet optræder, hvor der ikke er tilstrækkelig med kalk i jordlagene over grundvandsmagasinet til at neutralisere den kuldioxid, der siver ned fra overjorden. Kuldioxid er indeholdt i regnvandet, men dannes også ved omsætning af organiske stof, f.eks. døde plantedele. Der må ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet, da det opløser de kalkbelægninger, der normalt beskytter bl.a. galvaniserede vandrør mod tæring. Der er fundet relativt høje koncentrationer af aggressiv kuldioxid i flere af de 25 boringer, der er analyserede, således er indholdet større end 10 mg/l i 14 boringer. 7 boringer er dog helt uden aggressiv kuldioxid. Det er boringerne filtersat i det dybe magasin Sand 3, der har de laveste koncentrationer af aggressiv kuldioxid, og kun her er der boringer helt uden aggressiv kuldioxid. Arsen Arsen kan ofte være et problematisk stof, fordi grænseværdien for drikkevand er meget lav (5 µg/l). Et mindre indhold af arsen kan fjernes ved den almindelige vandbehandling på vandværket. Et højere indhold kan kræve en speciel vandbehandling, hvor arsen fældes med jern. Der er målt for arsen i 22 boringer, hvor der i en boring er fundet et indhold på 6 ug/ (grænseværdien er 5 ug/l). Middelværdien er 1 ug/l. På baggrund heraf vurderes arsen ikke som et vandkvalitetsmæssigt problem i området. Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 33

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for Christiansfeld

Redegørelse for Christiansfeld Redegørelse for Christiansfeld Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Christiansfeld - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrum-Struer Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Redaktion: Sebastian Ravn, Lisbeth Hoberg

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 1 Redegørelse for Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Viborg Syd området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Hillerød Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Hillerød Redaktion: Naturstyrelsen og NIRAS A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Redaktion: Orbicon A/S og Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

3.4 Lokal grundvandskemi

3.4 Lokal grundvandskemi Lemvig Vandværk III Den nordligste halvdel af indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, hvoraf cirka halvdelen har en nitratudvaskning på over 50 mg/l. En meget stor del af det store

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Redegørelse for Skive

Redegørelse for Skive Redegørelse for Skive Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgifts nansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Skive området 2011 Emneord: URL: Afgifts nansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Titel: Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Udgivet: Juli 2009 Udgiver: By- og landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing ISBN: 978-87-92548-34-4

Læs mere

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Frederikssund Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redaktion: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD,

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE REBILD KOMMUNE Indsatsplan for OSD 1437 Nørager En plan for beskyttelse af drikkevandet. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk 1 2 Indhold FORORD

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere