Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
|
|
- Victor Michelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiløsning UDGIVET JANUAR REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt energirenoveringstiltag eller samtidig med en udvendig efterisolering af ydervæggen. Ved samtidig efterisolering af både sokkel og ydervæg opnås et tillæg til energibesparelsen, idet linjetabet i samlingen mellem sokkel og ydervæg minimeres. Efterisoleringen bør følge nedenstående anbefaling. Anbefaling til isoleringstykkelse : 100 mm isolering : 200 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem sokkel og ydervægge Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere gulvoverflader lang ydervægge Øget komfort og bedre indeklima Forbedrer fugtforholdene indvendigt i samlingen mellem ydervæg og gulv Lavere CO₂-udledning Udvendig efterisolering af sokkel forøger husets værdi Facadepuds Vindpap Isolering, mm, klæbes og dyvles til mursten Formur, mursten Hulmursisolering ca. 0 mm Bagmur, letbetonvæg Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning Ny isolering 200 mm Eksist. isolering 100 mm Dampspærre Indvendig beklædning Sokkelpuds Sokkelpuds Sokkelisolering 100 mm Sokkelisolering 200 mm Drænende fyld Drænende fyld Dræn Dræn 1
2 Energibesparelse Energibesparelse ved efterisolering af sokkel Terrændæk: Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade. U-værdi ca. 0, W/m 2 K Hulmursisoleret tung ydervæg Efterisoleret tung ydervæg Ny isoleringstykkelse på sokkel i mm Efterisoleret let ydervæg Konstruktion sokkel/fundament Energibesparelse i kwh/løbende m pr. år Massiv beton uden isolering Massiv beton med 1 mm kuldebroafbrydelse Letklinkerblokke øverste 0 cm 1 Letklinkerblokke øverste 0 cm, med midterisolering 9 Terrændæk: Trægulv med strøer på beton, med ca. 0 mm isolering + 1 cm letklinker. U-værdi ca. 0,20 W/m 2 K Massiv beton uden isolering 1 1 Massiv beton med 1 mm kuldebroafbrydelse 1 9 Letklinkerblokke øverste 0 cm Letklinkerblokke øverste 0 cm, med midterisolering 2 Tillæg til energibesparelse ved samtidig isolering af sokkel og udvendig isolering af ydervæg Ny isoleringstykkelse på sokkel i mm Tung ydervæg Eksisterende forhold 200 mm isolering + sokkelisolering Energibesparelse i kwh/løbende m pr. år 00 mm isolering + sokkelisolering 200 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 0 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) Tung ydervæg Eksisterende forhold Formur: Mursten Hulmur: -0 mm isolering Bagmur: Mursten Formur: Mursten Hulmur: -0 mm isolering Bagmur: Letbeton (pore/letklinkerbeton) Let ydervæg Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm mm 100 mm mm 10 mm mm isolering + sokkelisolering mm isolering + sokkelisolering mm isolering + sokkelisolering 00 mm isolering + sokkelisolering 0 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på - mw/m K. 2
3 Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et hulmurisoleret enfamiliehus får efterisoleret soklen med 100 mm i forbindelse med, at ydervæggen efterisoleres udvendigt med mm. Huset har for- og bagmur af mursten, sokkel/fundament er af massiv beton, og terrændækket består af trægulv med strøer på beton med ca. 0 mm isolering. Husets omkreds er 0 meter. Naturgaspris:,2 kr. pr. m. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m Isolering af sokkel: Tillæg for samtidig isolering af sokkel og ydervæg udvendigt I alt 1 kwh/m 0 kwh/m kwh/m Årlig energibesparelse kwh kwh/m x 0 m = 2.20 kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 2.20 kwh / kwh/ m = 20 m,2 kr./m x 20 m = 1. kr 0,20 kg/kwh x 2.20 kwh = 1 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = -10 kwh. 1 m³ naturgas = 9- kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,20 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,2 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0, kg CO 2 pr. KWh El: 0,0 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Soklen/fundamentet graves fri til minimum 00 mm under terræn dog aldrig dybere end til fundaments underkant. Soklen/fundamentet rengøres. Hvis sokkel/fundament er for ujævn til, at isoleringen kan slutte tæt til soklen/fundamentet, berappes den, inden isoleringen monteres. Langs eksisterende sokkel/fundament efterisoleres med isolering i mindst 00 mm dybde under terræn og med en tykkelse tilpasset evt. ny efterisolering af ydervæggen. Hvis kun soklen efterisoleres, vil isoleringen stikke frem i forhold til ydervæggen. Isoleringen afsluttes derfor med et zinkprofil eller lignende i toppen for at sikre mod vandindtrængen og beskadigelse af isoleringen. I forbindelse med efterisolering af ydervæg isoleres sokkel/fundament bedst muligt, dvs. så den udvendige facadeisolering stikker en smule ud over sokkel/ fundamentisoleringen. Den del af isoleringen, der stikker over jorden, beklædes eller pudses, så det kan modstå fysiske belastninger. Beklædningen/pudsen føres et stykke under jordoverfladen. Det er vigtigt, at isoleringen er diffusionsåben, dvs. drænende og ikke vandsugende. Der foretages efterfyldning med drænende materialer, fx grus, op mod isoleringen. Ren lerjord bør ikke anvendes direkte mod isoleringen, da overfladevandet derved kan blive standset og ikke komme ned til omfangsdrænet. Der anvendes et efterisoleringssystem med tilstrækkelig stivhed til at optage jordtrykket og de mekaniske påvirkninger over terræn. Isoleringen fastholdes med dyvler og/eller klæbes fast. Såfremt der anvendes et isoleringsprodukt specielt udviklet til efterisolering og pudsning af sokkel, udføres arbejdet efter isoleringsproducentens montagevejledning.
4 Tjekliste Undersøg Sokkel/fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Planhed af sokkel/ fundament Er sokkel/fundament plan nok til, at isoleringen kan slutte helt tæt til sokkel/ fundament? Hvis nej: se 2 Eksisterende omgangsdræn Er der et eksisterende dræn, og virker det i så fald efter hensigten? Hvis nej: se Tagnedløbsrør og brønde Er der tagnedløbsrør og brønde tæt ved sokkel/ fundament? Hvis ja: se 1. Eksisterende sokkel/fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Planhed af sokkel/fundament Hvis der ikke er tilstrækkelig planhed for tæt montering af isolering, skal soklen/fundamentet berappes.. Eksisterende omgangsdræn Hvis der ikke er noget dræn, bør der udføres omfangsdræn i forbindelse med efterisoleringen af sokkel/fundament. Hvis det eksisterende dræn ikke virker efter hensigten, bør det bringes i orden.. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrønde skal flyttes ud til en passende afstand, og placering i forhold til ydervægskonstruktionen og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. Indeklima Når soklen efterisoleres, reduceres varmetabet fra gulvet gennem soklen, og der bliver mindre fodkoldt. Hvilke krav stiller bygningsreglementet? Ved efterisolering af en sokkel og samtidig efterisolering af ydervæggen stiller bygningsreglementet krav, hvis efterisoleringsløsningen er rentabel og ikke medfører risiko for fugtskader. Den samlede efterisoleringsløsning af soklen og ydervæggen skal medføre at linjetabet (kuldebroen) i samlingen mellem fundament, ydervæg og terrændæk skal være mindre end 0, W/mK. Hvis efterisoleringsløsningen der opfylder linjetabskravet af byggetekniske årsager ikke er rentabel kan der være en efterisoleringsløsning til et lavere niveau, som er rentabel. Bygningsreglementet stiller så krav om, at det i stedet er dette arbejde, der skal udføres. Det er kun i tilfælde af at linjetabskravet ikke kan opfyldes, at der skal foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af manglende rentabilitet, stilles der krav om, at det efterfølgende undersøges, om en mindre efterisoleringsløsning er rentabel. En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis Besparelse x Levetid / Investering > 1,. I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. flytning af installationer. Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 0 år og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris. Ved efterisolering af en sokkel uden samtidig efterisolering af ydervæggen, fx i forbindelse med nedlægning af et omfangsdræn, stiller bygningsreglementet ikke krav.
5 Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt: SBi-anvisninger: 2: Fugt i bygninger 29: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 0: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (19) 1 1 Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering (0) 02 2 Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse (99) Radonsikring - nye bygninger (1) 1 10 Radonsug i eksisterende enfamiliehuse (1) 9 0 Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk Bygningsreglementet Virksomhedens stempel og logo: Danske Standarder: DS Norm for dræning af bygværker mv Se filmen: Efterisolering af sokkel og kældervæg på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet.
Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereIndvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mere- udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur. Fordele
Energiløsning Murede ydervægge udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur UDGIVET MAJ 2017 - REVIDERET JUNI 2018 Murede ydervægge - udvendig efterisolering afsluttet med flytning af formur
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereEksisterende isoleringsstykke. 0 mm. 50 mm. 100 mm. 125 mm. 150 mm. 175 mm. 200 mm. Parcelhus og halvtredservilla i 1½ plan
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af skunk For at spare energi bør husets skunk efterisoleres, hvis den er tilgængelig, og hvis skunkens væg og gulv har en isoleringstykkelse,
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereEksisterende isoleringstykkelse. 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm. Afstandsliste min. 25 mm høj. Tæt undertag. Eksisterende isolering
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Efter af loft Denne energiløsning vedrører efter af loft i tilgængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft. Hvis loftets
Læs mereEfterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk
Energiløsning UDGIVET AUGUST 2017 Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk Terrændæk i småhuse opført frem til 17 er relativt dårligt isolerede. Især i huse opført før 172 er varmeisoleringen
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereEfterisolering af fladt tag
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført
Læs mereDæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk. Nyt terændæk
Energiløsning Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk UDGIVET AUGUST 2017 Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk Krybekælderdæk er især anvendt i småhuse frem til 1960, men findes også i nyere
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015
ENERGILØSNINGER til etageejendomme Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015 Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, gør det nemmere
Læs mereEnergiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.
Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereEfterisolering af skråvæg
Energiløsning Efterisolering af skråvæg - udefra - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skråvæg - udefra Denne energiløsning gælder for efterisolering af skrå tagflader
Læs mereEnergiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.
Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær
Læs mereENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011
ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereKlimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016
ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016 Klimaskærm Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.
Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en
Læs mereEnergibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse
Læs let til Dæk 14 19 (2015 årsrevision) Ref.: Dæk 14 Beskrivelse Før/efter Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereIndvendig efterisolering af massive murede vægge
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).
Læs mereEfterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereINTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR
INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereenergiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010
energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang
Læs mereUdskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de
Læs mereENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret juni Klimaskærm
ENERGILØSNINGER Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret juni 2018 Klimaskærm Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereGod isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.
God isolering En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. Totalrenovering uden kompromisser Henrik Lindes sommerhus har den mest fantastiske beliggenhed i forreste række til vandet ved Gilleleje.
Læs mereUdskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereEfterisolering af kviste
Energiløsning Efterisolering af kviste store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af kviste Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage
Læs mereSådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.
Læs mereEfterisolering af mansardtag - indefra
Energiløsning store bygninger Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet
Læs mereEfterisolering af skunk
Energiløsning Efterisolering af skunk - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skunk Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner
Læs mereENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret september Klimaskærm
ENERGILØSNINGER Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret september 2017 Klimaskærm Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereEfterisolering er en god investering
Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer
Læs mereLinjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse
Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereEUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab
EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereMarts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle
Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.
Læs mereTAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:
Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse
Læs mereUdskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige
Læs mereEnergitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder
Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier
Læs mereUdskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til
Læs mereBYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01
BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs mereEfterisolering er en god investering
Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse
Læs mereFACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade
FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... EKSEMPEL
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereEUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima. Marts 2015
EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima Marts 2015 Troels Kildemoes, Ekolab EUDP - J.nr. 64012-0112 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret oktober Store bygninger. Klimaskærm og installationer
ENERGILØSNINGER Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret oktober 2018 Store bygninger Klimaskærm og installationer Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her
Læs mereENERGILØSNINGER. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret juni Store bygninger. Klimaskærm og installationer
ENERGILØSNINGER Videncenter for Energibesparelser i Bygninger opdateret juni 2018 Store bygninger Klimaskærm og installationer Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her
Læs mereUDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE
30/09/2019 UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE Gamle kældervægge er ofte uisolerede og kan som følge deraf være kolde og fugtige. Ved at efterisolere kældervæggen udvendigt mindskes varmetabet fra kælderen,
Læs mereUdskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Koblet ramme Kitfals. Tætningsliste Ramme Ramme. Kitfals.
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereBygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X
Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6
Læs mereEnergimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:
SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereUdskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer
Læs mere