Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II"

Transkript

1 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om benzodiazepiner som vor kollega i Thyborøn. I denne artikel redegør han for evidensen for at forbruget bør reduceres og for, at det kan lade sig gøre i en travl hverdag uden tab af patientens tillid. Artiklen giver mange gode praktiske eksempler og råd, og der er gode eksempler på konkrete nedtrapningsskemaer. Forfatteren slutter med mere tankevækkende politiske overvejelser om inkonsistensen i mange af de regler og handlinger, der er om emnet inden for det offentlige. BIOGRAFI: Forfatter er praktiserende læge i Thyborøn og lægemiddelkonsulent i medicinteamet i Region Midtjylland. FORFATTERS ADRESSE: Ærøvej 1b, 7680 Thyborøn. Det største problem i benzodiazepin (BZ)- og cyclopyrrolon (CP)-aftrapning er lægernes fordomme om, at det er svært og uoverkommeligt. De senere år er det blevet mere og mere klart, at stofgruppen har langt flere bivirkninger end tidligere erkendt. De positive virkninger er væk efter få uger til måneder (1 5), og prisen for en værdiløs langtidsbehandling er høj. Det er abstinenserne, der fastholder patienterne i forbruget (6). Det er således bydende nødvendigt at udvikle reduktionsmetoder, som er effektive og samtidige skånsomme for patienterne. Aftrapningsmetoder Der har været anvendt mange metoder til forsøg på en reduktion af BZ og CP. I et norsk studie forekom der en bemærkelsesværdig reduktion hos en gruppe brugere efter udsendelse af skriftlig information samtidig med, at der blev givet et nedtrapningstilbud fra de praktiserende læger (7). I et tilsvarende dansk studie udsendte man til de enkelte brugere af BZ en informationsskrivelse og et spørgeskema designet til at få patienten til at reflektere over sin egen situation og det videre forbrug (8). Resultatet var en betydelig reduktion i forbruget. I et engelsk studie fandt man, at en simpel audit vedrørende udskrivning af BZ kunne reducere antallet af brugere med 16% (9). Der

2 496 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS findes også studier, hvor man arbejder mere målrettet og individuelt med den enkelte person, hvilket giver bemærkelsesværdigt gode resultater (10). De tre grundlæggende aftrapningsmetoder er: 1)»den kolde tyrker«, 2) aftrapning på sygehuset og 3) langsom aftrapning. Hver metode har sine fordele og ulemper, man må dog anbefale, at»den kolde tyrker«og aftrapning på sygehuset reserveres til specielle tilfælde. Sundhedssystemets sparsomme ressourcer til indlæggelse af patienter af denne kategori vil hurtig blive opbrugt, hvis man ukritisk forsøger at eksportere problemet fra primærsektoren til sekundærsektoren.»den KOLDE TYRKER«Ved denne aftrapningsmetode seponerer man stoffet brat og undlader substitutionsterapi. I nogle tilfælde kan patienterne undvære medicinen uden udvikling af abstinenser. Der er undersøgelser, der tyder på, at op til 50% ikke får abstinenser efter seponering af medicinen (11). I mange tilfælde er aftrapningen dog ubehagelig og kan være forbundet med alvorligere risici som f.eks. abstinenskramper. Frygten for disse kan dog være overdrevet. I en undersøgelse, hvor man intervenerede over for skønsmæssigt 800 brugere med forskellige metoder, blev der ikke rapporteret om et eneste tilfælde af abstinenskramper (12 15). Derudover er det fra den gamle embedslægeinstitution i Ringkøbing Amt mundtlig rapporteret, at man i årevis har anvendt metoden over for arrestanter, og at der ikke var et eneste tilfælde af abstinenskramper på denne baggrund. Mange patienter har selvfølgelig prøvet at glemme at få medicinen. Dermed har de»den kolde tyrker«patienten var en 65-årig ellers rask kvinde med tendens til nervøsitet og lettere depressivitet. Pacisyn (nitrazepam)- forbruget startede for 15 år siden i forbindelse med arbejdspladsproblemer. Forbruget har siden ligget konstant på 5 mg til natten. En måned før reglerne fra»thyborønmodellen«skulle indføres i lægepraksissen, blev patienten orienteret. Sædvanlig recept: Pacisyn 100 stk. 2,5 mg. Et år og fem måneder senere fortalte patienten, at det kneb lidt med at sove den første uge efter ophør med medicinen, derefter var der ikke søvnproblemer (16). Boks 1. Sygehistorie. fået deres individuelle svar på, om det er forbundet med abstinenser at undvære. Det er lidt selvmodsigende, at 50% kunne undvære, og at de alligevel ikke bare holdt op med at anvende medicinen. Det skyldes antagelig respekt for den ordinerende læge, indgroede vaner og manglende orientering om stoffernes virkninger og bivirkninger. AFTRAPNING PÅ SYGEHUSET Aftrapning under indlæggelse er kun indiceret i helt specielle tilfælde. Det kan være, at patienten har haft svært ved at holde indgåede aftaler og derfor svært ved at gennemføre en ambulant behandling. Endelig kan der jo også være andre faktorer, der har indflydelse, og som øger risiko ved en ambulant aftrapning. Det kan f.eks. være erfaring med tidligere abstinenskramper og andre uheldige bivirkninger. I mange tilfælde har man traditionelt anvendt aftrapning via substitution med Fenemal efterfulgt af en gradvis reduktion af mængden. Metoden har den fordel, at den er veletableret i

3 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 497 sundhedssystemet og er kendt på de fleste afdelinger blandt andet fra alkoholbehandling. Metoden har den klare begrænsning, at det er et fåtal af gennemløb, der kan tilbydes i hospitalssystemet. Metoden anses almindeligvis for at være effektiv og har rigtigt anvendt meget lav helbredsmæssig risiko. Ved fremtidige lægeundersøgelser, stigmatiserer det også patienten i væsentlig grad, når de generelle helbredsmæssige risici skal bedømmes til f.eks. erhvervsvalg, forsikringer mv. Der er mange grunde til at foretrække et ambulant forløb.»aftrapning på sygehus«en 36-årig mand blev indlagt på et lokalsygehus til afvænning for et overforbrug af Temesta (lorazepam). Som 19- og 21-årig var patienten kortvarig i behandling med Antabus og Librium (chlordiazepoxid) for et overforbrug af alkohol. I 24-årsalderen ordineredes patienten 2-3 mg Temesta dagligt pga. nervøsitet og hjertebanken. Patienten blev somatisk udredt uden patologiske fund. Da han var 36 år, var forbruget steget til 8 mg dagligt, og han forlangte sig indlagt til afvænning. På lokalsygehuset blev han behandlet med Fenemal (phenobarbital] i ti dage. Den efterfølgende ambulante aftrapning varede 14 dage. Under indlæggelsen havde han moderate abstinenssymptomer med bl.a. brændende fornemmelse i hænderne. Patienten fortalte, at det var en meget hård nedtrapning. Særlig glad var han for, at tilværelsen nu ikke kun drejede sig om Temesta, men at han nu kunne færdes uden at være angst for at glemme tabletterne (16). Boks 2. Sygehistorie.»Thyborøn-modellen«Patienten var en 65-årig velfungerende kvinde. Hun påbegyndte sit benzodiazepinforbrug for ca. 40 år siden pga. problemer omkring en for tidlig fødsel. Det aktuelle forbrug var ca. 10 mg Hexalid (diazepam) dagligt. En måned før de nye regler blev indført orienteredes patienten. Hendes kommentar var:»det er noget sludder. Jeg er ikke afhængig. Det skal du ikke blande dig i. Jeg finder selv ud af det«. Sædvanlig recept: Hexalid 100 stk. 5 mg. Patienten prøvede selv at stoppe. Efter nogle dage oplevede hun søvnløshed, dårligt humør, depressivitet og uro. Derefter startede hun med Hexalid igen. Abstinenserne svandt, og hun prøvede at stoppe igen. Forløbet gentog sig flere gange. Efter to måneder blev der aftalt en dosis på 5 mg. Recept: Hexalid 25 stk. 5 mg. To en halv måned senere havde patienten kun taget 1,25 mg. Hun kunne ikke undvære medicinen. Recept: Hexalid 25 stk. 2 mg. Dosis 1 mg dagligt. Halvanden måned senere tog patienten 0,5 mg dagligt, hvorefter behandlingen seponeredes uden problemer. Patientens psykiske tilstand var uændret efter ophøret med Hexalid, men hun savnede dog en sjælden gang muligheden for at tage en pille, hvis hun var i lidt dårlig humør (16). Boks 3. Sygehistorie. LANGSOM AFTRAPNING Den langsomme aftrapning kan udføres med flere forskellige metoder og kombinationer heraf. Det drejer sig om aftrapning via skema eller via månedlig konsultation (Thyborøn-metoden) (12 15). Begge metoder kan understøttes i udvalgte tilfælde af f.eks. samtaleterapi og dosispakning (17, 18). Hvis man anvender dosispakning, kan man eventuel inddrage den lokale farmaceut i projektet. Forskellige steder har farmaceuterne med stort held udarbejdet nedtrapningsplaner (17). Det må dog bero på lokale forhold, om et samarbejde af den karakter kan etableres, men som hovedregel bør aftrapning finde

4 498 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Dosissammenligning Sammenlignelige Generisk navn doser, mg Halveringstid timer Handelsnavn Benzodiazepiner Alprazolam 0,5 12 Alprazolam, Alprox, Tafil Bromazepam 3 15 Bromam, Lexotan Chlordiazepoxid Klopoxid, Risolid Clobazam Frisium Clonazepam 2 40 Rivotril Diazepam 5 72 Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid, Valaxona Flunitrazepam 0,5 24 Flunipam, Flunitrazepam, Lorazepam 1 12 Lorabenz, Temesta Lormetazepam 1 10 Pronoctan, Noctamide Nitrazepam 5 24 Apodorm, Mogadon, Nitrazepam, Pacisyn Oxazepam Alopam, Oxabenz, Oxapax Triazolam 0,125 3 Halcion, Rilamir, Triazolam Cyclopyrroloner Zaleplon Sonata Zolpidem 10 2 Nimadorm, Stilnoct, Zonoct, Zolpidem Zopiclon 7,5 5 Imovane, Imozop, Imoclone, Zopiclone Tabel 1. Sammenlignelige doser for benzodiazepiner og cyclopyrroloner. Tabellen bruges til beregning af, hvilken nedtrapningsstrategi der skal bruges. Halveringstiden i plasma kan variere noget bl.a. på grund af alder (5, 20). sted i almen praksis, da patientantallet er stort, og ekspertisen til at håndtere det relativt store antal patienter, der har behov for hjælp, med en begrænset indsats kan opnås. Ved at fastholde at problemet skal løses i almen praksis undgås det, at de andre systemer»sander til«. Fra tidligere gennemførte aftrapningsstudier ved man, at et antal på ca. 50 BZ-afhængige patienter pr tilmeldte i almen praksis ikke er urealistisk (12, 13), men antallet svinger selvfølgelig fra praksis til praksis. Det skal dog understreges, at tallet dækker over alle sværhedsgrader af afhængighed (19). Grundreglerne er for begge metoder næsten ens. Det gælder om at gennemføre nedtrapningen i et sådan tempo, at styrken af abstinenssymptomer holdes på et acceptabelt niveau. Erfaringsmæssig er det sværest at aftrappe de korttidsvirkende BZ. Dette skyldes antagelig den meget varierende serumkoncentration, som kan udløse abstinenser flere gange om dagen imellem tabletindtagelserne. Som hovedregel skal man ikke stige i dosis, hvis der i en periode er abstinenser, men udskyde yderligere aftrapning. BZ med kort halveringstid f.eks. lorazepam er erfaringsmæssigt de sværeste at reducere. Disse kan nogle gange med fordel udskiftes med diazepam, der har lang

5 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 499 halveringstid. Dette kan ske efter en tabel med de ekvieffektive doser (Tabel 1). Grunden til valget af diazepam er den lange halveringstid, der mindsker tilbøjeligheden til svingninger i serumkoncentrationen og dermed tendensen til abstinenser. Derudover findes præparatet i tilstrækkelige små pakningsstørrelser f.eks. Hexalid. En omlægning skal ikke nødvendigvis ske på få uger, og det er mest skånsomt for patienterne også her at give sig tid. Cyclopyrroloner kan ligesom hypnotika med meget kort halveringstid af BZ-gruppen som regel aftrappes direkte Nedtrapning fra 40 mg diazepam Morgen, mg Aften, mg Dagsdosis, mg Begyndelsesdosis Diazepam 20 Diazepam Trin 1 (1 2 uger) Diazepam 18 Diazepam Trin 2 (1 2 uger) Diazepam 18 Diazepam Trin 3 (1 2 uger) Diazepam 16 Diazepam Trin 4 (1 2 uger) Diazepam 16 Diazepam Trin 5 (1 2 uger) Diazepam 14 Diazepam Trin 6 (1 2 uger) Diazepam 14 Diazepam Trin 7 (1 2 uger) Diazepam 12 Diazepam Trin 8 (1 2 uger) Diazepam 12 Diazepam Trin 9 (1 2 uger) Diazepam 10 Diazepam Trin 10 (1 2 uger) Diazepam 10 Diazepam Trin 11 (1 2 uger) Diazepam 8 Diazepam Trin 12 (1 2 uger) Diazepam 8 Diazepam 8 16 Trin 13 (1 2 uger) Diazepam 6 Diazepam 8 14 Trin 14 (1 2 uger) Diazepam 5 Diazepam 8 13 Trin 15 (1 2 uger) Diazepam 4 Diazepam 8 12 Trin 16 (1 2 uger) Diazepam 3 Diazepam 8 11 Trin 17 (1 2 uger) Diazepam 2 Diazepam 8 10 Trin 18 (1 2 uger) Diazepam 1 Diazepam 8 9 Trin 19 (1 2 uger) Diazepam 8 8 Trin 20 (1 2 uger) Diazepam 7 7 Trin 21 (1 2 uger) Diazepam 6 6 Trin 22 (1 2 uger) Diazepam 5 5 Trin 23 (1 2 uger) Diazepam 4 4 Trin 24 (1 2 uger) Diazepam 3 3 Trin 25 (1 2 uger) Diazepam 2 2 Trin 26 (1 2 uger) Diazepam 1 1 Tabel 2. Et forslag til nedtrapning af 40 mg diazepam. Der kan dog være store forskelle på, hvor lang tid nedtrapningen skal foregå over. Der er en tendens til, at ved et længerevarende forbrug, skal aftrapningen ske over længere tid (20).

6 500 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS (21). Man regner som udgangspunkt med, at en nedtrapning varer samme antal måneder som forbruget har varet i år (22). Hvis der forekommer abstinenser, kan aftrapningen forlænges. Som udgangspunkt bør reduktionen foregå uden støttemedicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, at erstatte et problem med et andet. AFTRAPNING VIA SKEMA Det er vanskeligt at fastsætte en bestemt tidsramme for, hvor lang tid en nedtrapning skal foregå over. Man kan dog gå ud fra, at et længerevarende forbrug kræver længerevarende aftrapning. I (Tabel 2 og Tabel 3) er der angivet to aftrapningsforløb. Det første er et forløb, hvor man langsomt nedtrapper diazepam, den anden beskriver den vel nok sværeste situation, hvor et korttidsvirkende BZ skal erstattes af et langtidsvirkende for endelig at blive udtrappet. Eksemplerne stammer fra professor C. Haether Astons bog om benzodiazepiner (20). Nedtrapning af Lorazepam Daglig Morgen, mg Middag/ eftermiddag, mg Aften/nat, mg Diazepamækvivalent, mg Begyndelsesdosis Lorazepam 2 Lorazepam 2 Lorazepam 2 60 Trin 1 (en uge) Lorazepam 2 Lorazepam 2 (Lorazepam 1 (Diazepam Trin 2 (en uge) (Lorazepam 1,5 Trin 3 (en uge) (Lorazepam 1,5 Trin 4 (en uge) (Lorazepam 1,5 Trin 5 (1 2 uger) (Lorazepam 1,5 Trin 6 (1 2 uger) (Lorazepam 1 Trin 7 (1 2 uger) (Lorazepam 1 Trin 8 (1 2 uger) (Lorazepam 0,5 Trin 9 (1 2 uger) (Lorazepam 0,5 Trin 10 (1 2 uger) Ingen Lorazepam Diazepam 5 Lorazepam 2 (Lorazepam 1 (Diazepam 10 Lorazepam 2 (Lorazepam 0,5 (Diazepam 15 (Lorazepam 1,5 (Lorazepam 1,5 (Lorazepam 1,5 (Lorazepam 1 (Lorazepam 1 (Lorazepam 0,5 (Lorazepam 0,5 Trin 11 (1 2 uger) Diazepam 5 Ingen Lorazepam Diazepam 5 (Lorazepam 0,5 (Diazepam 15 Ingen Lorazepam Diazepam Diazepam Diazepam Diazepam Diazepam Diazepam Diazepam Trin 12 (1 2 uger) Diazepam 5 Diazepam 5 Diazepam Trin 13 (1 2 uger) Diazepam 5 Diazepam 5 Diazepam Tabel 3. Et nedtrapningsforslag fra et korttidsvirkende benzodiazepin (6 mg lorazepam) over diazepam efterfulgt af langsom reduktion indtil seponering (20). Fortsættes næste side.

7 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 501 Nedtrapning af Lorazepam Daglig Morgen/mg Middag/ eftermiddag/mg Aften/nat/mg Diazepamækvivalent/mg Trin 14 (1 2 uger) Diazepam 5 Diazepam 5 Diazepam Trin 15 (1 2 uger) Diazepam 5 Diazepam 5 Diazepam Trin 16 (1 2 uger) Diazepam 5 Diazepam 5 Diazepam Trin 17 (1 2 uger) Diazepam 5 Diazepam 4 Diazepam Trin 18 (1 2 uger) Diazepam 4 Diazepam 4 Diazepam Trin 19 (1 2 uger) Diazepam 4 Diazepam 3 Diazepam Trin 20 (1 2 uger) Diazepam 3 Diazepam 3 Diazepam Trin 21 (1 2 uger) Diazepam 3 Diazepam 2 Diazepam Trin 22 (1 2 uger) Diazepam 2 Diazepam 2 Diazepam Trin 23 (1 2 uger) Diazepam 2 Diazepam 1 Diazepam Trin 24 (1 2 uger) Diazepam 1 Diazepam 1 Diazepam Trin 25 (1 2 uger) Diazepam 1 Ingen Diazepam Diazepam Trin 26 (1 2 uger) Ingen Diazepam Diazepam Trin 27 (1 2 uger) Diazepam 9 9 Trin 28 (1 2 uger) Diazepam 8 8 Trin 29 (1 2 uger) Diazepam 7 7 Trin 30 (1 2 uger) Diazepam 6 6 Trin 31 (1 2 uger) Diazepam 5 5 Trin 32 (1 2 uger) Diazepam 4 4 Trin 33 (1 2 uger) Diazepam 3 3 Trin 34 (1 2 uger) Diazepam 2 2 Trin 35 (1 2 uger) Diazepam 1 1 Trin 36 Ingen Diazepam Tabel 3 (fortsat). THYBORØN-MODELLEN Den såkaldte Thyborøn-model (12 15) adskiller sig fra de øvrige ved at være simpel. Metoden er anvendelig i almen praksis og består af at indføre enkelte regler for ordinationen af vanedannende medicin. Lægernes intervention består i: Ophør med telefonrecept på BZ og CP. Der udstedtes kun recept ved personlig konsultation. Der udstedtes medicin til højst en måneds forbrug. Ved den månedlige konsultation bliver det fremtidige behov drøftet og en eventuel nedtrapning tilbudt. I de fleste bøger om BZ-nedtrapning anbefales det, at man følger særlige skemaer (20, 21). Erfaringen fra Thyborøn viser imidlertid, at man med fordel kan tilpasse nedtrapningshastigheden individuelt bl.a. ved at gå langsomt frem. Det betyder ikke

8 502 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Hovedregler i benzodiazepinaftrapning Tilpas nedtrapningshastighed individuelt. Gå langsomt til værks brug eventuelt tabletdeler. Ved abstinenser fasthold dosis endnu en måned. Stig aldrig i dosis. Benzodiazepiner med kort halvveringstid er erfaringsmæssigt sværest at aftrappe. Skift eventuelt benzodiazepiner med kort halveringstid til stoffer med lang halveringstid (f.eks. diazepam) over måneder. Cyclopyrroloner kan nedtrappes direkte. En månedlig reduktion på 10 25% vil tolereres af de fleste. Seponer når man er nået doser på f.eks. diazepam ½ mg dagligt eller zopiclon (Imovane) ¼ tablet af 3,75 mg dagligt. Undgå erstatningsmedicin. Boks 4. De 10 mest almindelige hovedregler i aftrapning af benzodiazepiner og cyclopyrroloner (20, 22). så meget, at der går en måned ekstra, når patienten har været i behandling måske i årtier. Det vigtigste er, at patienten har en positiv oplevelse af, at det går fremad uden de voldsomme abstinenser. Det kan anbefales at lade interventionen ledsage af en patientvejledning (Fig. 1). Det kan ligeledes anbefales at bruge Fig. 1. Ved gennemføreslse af aftrapning i almen praksis er det en god ide at udlevere en patientvejledning. Ovenstående er fra Region Midtjylland og kan frit afbenyttes. Den findes på Sundhed.dk. pressen gerne i form af ugeblade, dagspresse eller regionalt fjernsyn. Man kan supplere med en plakat i venteværelset (Fig. 2). De nyeste udgaver af vejledningen og plakaten fra Region Midtjylland kan frit udskrives fra Sundhed.dk. Det er vigtigt at orientere patienterne om, at nu gennemføres reglerne fra en bestemt dato, således at de er velunderrettet. Man arbejder så at sige»efter reglerne«(12 15, 19, 22). Det betyder, at man fra en given dato afskaffer telefonrecepter på BZ og CP. Derefter kan fornyelse kun ske ved konsultation og kun til en måned ad gangen. Patienterne skal naturligvis have et tilbud om aftrapning. Det er holdningen, at normale mennesker ikke skal have lægemidler fra disse stofgrupper i længere tid. Konsultationernes forløb Til personalet blev der udarbejdet en vejledning med udførlig beskrivelse af årsagen til de nye initiativer og hvilke stoffer, der var omfattet. Samtidig blev det beskrevet, hvordan de skulle forholde sig over for patienterne (Fig. 3). FØRSTE TELEFONKONSULTATION Som hovedregel blev denne foretaget af personalet. De nye regler blev beskrevet

9 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 503 for patienten. Der blev udstedt mindstepakning af det pågældende stof under hensyntagen til, at patienten rent praktisk kunne få en tid hos lægen. FØRSTE KONSULTATION Denne er formentlig den allervigtigste kontakt. Patienterne har måske ikke sovet hele natten ved tanken om, at man nu vil tage deres BZ eller CP fra dem. De er måske lidt småaggressive. De er også forundrede over, at det gælder dem. De har sædvanligvis fået medicinen i årevis, og de kan ikke undvære den. De føler, at de bliver syge, og deres tilværelse vil bryde sammen, hvis ikke de får medicinen. Konsultationen går som regel med at berolige patienterne med, at man ikke lige her og nu vil tage deres medicin fra dem. Det bliver dog gjort klart, at man Fig. 3. Ved start på aftrapning af patienter med benzodiazepiner og cyclopyrroloner er det en god ide at udarbejde en personaleinstruks. Ovenstående er fra Region Midtjylland og kan frit bruges. Den kan ses på Sundhed.dk. Fig. 2. Til brug i venteværelset er der i Region Midtjylland udarbejdet en plakat om reduktion af vanedannende medicin. Plakaten kan frit bruges og kan ses på Sundhed.dk. hen ad vejen vil være behjælpelig med en nedtrapning. Tit og ofte ender første konsultation med, at man bliver enig om som en start, at patienten overholder den aftalte dosering. Det er vigtigt at genvinde patientens tillid. Det er især vigtigt på dette tidspunkt ikke at give køb på reglen om månedligt fremmøde, selvom man kan komme under voldsomt pres. ANDEN KONSULTATION Hvis patienten har ingen eller kun moderate abstinenssymptomer, kan en egentlig nedtrapning påbegyndes. Reduktionen tilpasses individuelt, man kan som udgangspunkt anvende en reduktion i størrelsesorden 10 25%. Der kan være prakti-

10 504 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Fig. 4. Det kan være forbundet med betydelige vanskeligheder at dele tabletter og opnå den ønskede dosis. En tabletdeler, som kan købes på apoteket, kan dele f.eks. tablet Hexalid (diazepam) 2 mg i kvarte tabletter. ske problemer med pakningsstørrelser og delingsmulighederne af tabletterne. Man kan her anvende en tabletdeler (Fig. 4), som kan købes på apoteket, og som man kan dele en tablet Imozop 3,75 mg eller en Hexalid 2 mg i kvarte med, hvis det ønskes. Der udstedes recept til en måneds forbrug. Hvis man udsteder en større mængde, kan man være sikker på, at patienten først kommer, når pakken er tom. Det er i de fleste tilfælde en god ide at lade patienten bestille næste tid med det samme. TREDJE KONSULTATION Man kan nu fortsætte reduktionen, hvis patienten har moderate eller ingen abstinenser. I modsat fald kan der fortsættes på samme måde endnu en måned. Det er vigtigt, at patienten får indtryk af, at der er tid nok, men målet skal holdes klart. Der må ikke øges i medicin. Igen udstedes recept til en måneds forbrug. FJERDE KONSULTATION Ligner tredje konsultation og så fremdeles. SIDSTE KONSULTATION Man er nu nede i doser på for eksempel ½ mg Hexalid eller en kvart tablet Imozop 3,75 mg. Det grænser til det virkningsløse, og patienten kan nu seponere uden problemer. Under forløbet er patienten hele tiden i centrum, og der sker ingen ændring uden samråd med patienten. Den månedlige konsultation er inspirerende for både patienten og lægen og bidrager til at fastholde fokus på problemet med vanedannende medicin. Erfaringerne viser, at hvis man anvender disse få og simple midler, er man i stand til at reducere forbruget i overensstemmelse med de eksisterende regler til gavn for patienterne (12 15, 22, 23). Den nødvendige viden for den praktiserende læge kan erhverves på få timer f.eks. ved at læse følgende referencer (12 15, 22). En reduktion i det samlede forbrug på lidt over et år i størrelsesordenen 50% er ikke usandsynlig i stort set alle praksis (12 15). Man kan fejlagtigt tro, at det skulle være forbundet med en stor belastning. I Tabel 4 angives resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som blev besvaret af de ti første praksis, der indførte reglerne.

11 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 505 Belastning af aftrapning Parameter Værdi Måling Antal læger, der besvarede spørgsmålet Projektets forventede belastning 6,0 VAS-værdi 12 Projektets belastning 3,6 VAS-værdi 13 Anvendte konsultationer i starten 4,3 Pr tilmeldte patienter 11 Anvendte konsultationer ved slutningen 2,1 Pr tilmeldte patienter 11 Patienter fraflyttet lægerne 2,0 I hele kommunen 13 Henviste patienter til praktiserende psykiater 5,0 I hele kommunen 13 Indlagt på psykiatrisk afdeling 0,0 I hele kommunen 13 Indlagte på somatisk sygehus 0,0 I hele kommunen 13 Ambulant behandling på misbrugsafdeling 4,0 I hele kommunen 13 Henvist til hjemmeplejen 0,9 Pr tilmeldte patienter 13 Tentamen suicidi eller suicidi 0,0 I hele kommunen 13 Henvist til samtaleterapi 4,0 I hele kommunen 13 Lægerne har selv anvendt samtaleterapi 2,3 Pr tilmeldte patienter 13 Klagesager til myndighederne 0,0 I hele kommunen 13 Tabel 4. Resultatet af et udsendt spørgeskema udsendt til en kommunes læger, hvor man indførte»thyborønmodellen«(14,15). I de to første spørgsmål er anvendt en visuel analog skala (VAS) med tallene fra 1 til 10, hvor 1 angiver mindst tænkelig, og 10 angiver mest tænkelig. De øvrige værdier er angivet i antal af patienter for hele kommunen eller i antal per tilmeldte patienter, hvor det er relevant. Alle 13 læger besvarede spørgeskemaet. Det gennemgående træk er, at det er betydeligt nemmere end først antaget. Der blev ikke foretaget indlæggelser, og kun i meget begrænset omfang blev der anvendt speciallægehenvisninger eller psykoterapi. Hjemmeplejen sluttede op om indførelsen og var til stor støtte. For patienternes skyld Under behandlingen er den sederende virkning i mange tilfælde ikke erkendt, og patienterne oplever efter en reduktion eller en udtrapning et helt nyt liv (24). De psykotraumer, som for måske 20 år siden udløste forbruget, har patienterne i de fleste tilfælde lært at leve med. Der er således i de fleste tilfælde ikke behov for yderligere som f.eks. samtaleterapi, når en fornuftig udtrapning har fundet sted (12 13). Det er en af myterne og fordommene på området, at patienterne, når de har sluppet medicinen, skal gå i psykoterapi i årevis. Hos mange højdosisbrugere har oplevelsen været, at livet før udtrapningen var domineret af at udvikle strategier og metoder til at skaffe sig medicinen. Hverdagen har været domineret af medicinen, som måske skulle tages adskillige gange dagligt. Der skulle bruges meget energi på altid at have medicinen i nærheden. Angsten for at glemme medicinen sad i kroppen, fordi mange havde prøvet at løbe tør. Patienten udviklede en narkomanagtig adfærd (6, 24). Patienterne blev psykisk ustabile.

12 506 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Familie og venner mistede tilliden til brugeren, da han/hun ofte var upålidelig i f.eks. pengesager. Patienten kunne opleve at have behov for medicinen for at kunne klare dagligdagens udfordringer, såsom at gå på arbejde, til møder eller f.eks. at gå til fest. En norsk undersøgelse viser, at patienterne efter en nedtrapning oplever verden på en ny måde (6). Medicinens generelt sløvende effekt er væk. Brugerne får en bedre livskvalitet og lærer at mestre livet på en ny måde. Patienterne oplever en øget social aktivitet og kan nu få overskud til at genopbygge deres sociale netværk. Der kan komme en stor vrede op i dem over at have»spildt en masse år«. Den kan mere eller mindre med rette være møntet på terapeuten, men generelt er patienterne glade for at komme ud af misbruget (6, 24). Trafiksikkerheden øges (25 27), da risikoen for ulykker mindskes (25 31). En væsentlig årsag til mulig pseudodemens fjernes (32). Det er i det hele taget svært at få øje på nogen gevinst ved et længerevarende forbrug af et lægemiddel, der har tabt sin positive virkning og kun har bivirkninger og abstinenser tilbage. Økonomien Præparaterne er gennemgående billige. En af de mest udbredte sovepiller (Imovane) koster f.eks. 65 øre pr. tablet. Der er således kun begrænset økonomisk incitament til en reduktion, når man ser på de rene udgifter til medicinen. Der ydes ikke offentligt tilskud via Sygesikringen til lægemidlerne. Der kan i særlige tilfælde søges om tilskud f.eks. til terminalpa tienter. Derimod har de afledte udgifter et betydeligt potentiale. De direkte omkostninger ved medicinafhængighed er i 1997 anslået til at være kr. pr. patient pr. år. Heri er medtaget udgifter til sygehuse og specialistbehandling, sygesikring, arbejdsgiver og patienten selv. Der er desuden udgifter til retsvæsen og øgede offentlige sociale udgifter (33). Der anslås at være cirka medicinafhængige i Danmark (24). Man kunne fristes til at gange disse to tal med hinanden, hvilket giver et tal i størrelsesordenen 35 milliarder. Hvis vi derimod anvender Lægemiddelstyrelsens egne beregninger af antallet af storbrugere af BZ på fås en udgift i størrelsesorden 8,2 milliarder kr. (34). Begge udregninger rummer den svaghed, at vi ikke kender den nøjagtige definition på afhængighed, som tallene er beregnet ud fra. Det vil derfor være mest fair at konkludere, at beløbet er stort, og at det har en naturlig plads på den økonomiske dagsorden i sundhedsvæsenet. Hvis man forestiller sig den mulighed, at man reducerer udskrivningen af BZ, som ikke er tilskudsberettiget, og erstatter med f.eks. antidepressiva eller antipsykotika, som er tilskudsberettigede, kunne der fremkomme en betydelig udgift for det offentlige. Der er imidlertid undersøgelse, der tyder på, at denne stigning ikke finder sted (35, 36), tværtimod synes en kritisk holdning til udskrivning af BZ og CP at medføre en opbremsning i ordinationerne af antidepressiva og antipsykotika. Det skal i den forbindelse påpeges, at man i f.eks. Region Midtjylland med 1,2 millioner indbyggere årligt bruger 100 millioner kr. i tilskud til antidepressiva. Det er en årlig stigningstakt på ca. 8,6%, og alene en opbremsning i denne har et stort økonomisk potentiale (35, 36).

13 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 507 Circadin (melatonin) Circadin er et nyt registreret sovemiddel, som er godkendt til patienter over 55 år. Man har ikke observeret nævneværdige bivirkninger eller tilvænning efter tre ugers behandling. Den søvnfremkaldende effekt er meget begrænset, men den er signifikant påvist ved to studier over fem uger (37). Politik Den danske politik på området er præget af nytænkning og initiativer, men der er lang vej endnu. I 2003 undtog man specielt ældre fra initiativer til at reducere BZ- og CP-forbruget (38). I 2007 strammede man op og udnævte ældre til at være en særlig indsatsgruppe (39). Med den nye vejledning fra juli 2008 (40) sættes der fokus på trafikfarligheden, men vejledningen er fyldt med undtagelser, og reelt kan man risikere, at det er meget lidt, der flyttes. Man tillader f.eks. bilkørsel efter indtagelse af stoffer som oxazepam og zopiclon (Imovane), når undersøgelser viser, at effekten på bilkørsel kan sammenlignes med spritkørsel (25 27, 41). Det er trods alt et betydeligt fremskridt, men hvor er sammenhængen, når den ene myndighed foreskriver nyvurdering efter 1 2 uger for sovemedicin, og den anden myndighed tillader, at sovepiller forhandles i 100 stk.-pakninger? En naturlig sammenhæng ville være, at sovepiller forhandledes i pakninger på maks. 14 defineret døgndosis (DDD) og anxiolytika på maks. 30 DDD. Det ville også være naturligt at kommunikere ud til de praktiserende læger, at man mener, hvad man skriver i vejledningen af Selve reglerne for anvendelse af BZ og CP drukner let i den almene informationsstrøm, der tilgår praktiserende læger. Man må stå ved det, man skriver, specielt når reglerne med meget begrænset ulejlighed kan omsættes til praksis (12 15, 19). Området kræver nøje overvejelser, så man kan forbedre kommunikationsstrategien og nå de praktiserende læger. Det skal især ses i lyset af, at to tredjedele af forbruget af sovemedicin udskrives til langtidsbrugere (41). Institut for Rationel Farmakoterapi har i deres rekommandation anført, at chlordiazepixid (Klopoxid) og diazepam (Hexalid, Stesolid) ikke kan rekommanderes (41). Der er samtidig ikke anvist, hvilke stoffer der så skal anvendes til abstinenser ved alkoholbehandling og ved nedtrapning af benzodiazepiner. Clonazepam anbefales til abstinenskramper, samtidig med at det ikke markedsføres i rektalsprøjter eller til injektion. Endelig tillades markedsføring af et stof som Cincadin (melatonin), hvor man savner effektstudier ud over fem uger, og man efter et treugersstudie mener at kunne konkludere noget om abstinenser. Hvad er et rationelt forbrug? En ukritisk ordination fra lægeside skyldes måske manglende erkendelse af problemets omfang og mulige løsning. Mange læger er af den opfattelse, at en reduktion er umulig, og derfor fortsætter ordinationen ukritisk ind i fremtiden. Der er ikke evidens for et længerevarende forbrug, hverken hos tunge psykiatriske patienter eller patienter med angstlidelser. Sundhedsstyrelsen advarer direkte imod at kombinere antipsykotika og antidepressiva med BZ og CP (42). Korttidsbehandling med et sovemiddel

14 508 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS bør vurderes efter 1 2 uger, ved forlængelse af behandlingen må man indkalkulere, at effekten svinder efter få uger (1 5), og man behandler med et stof med et betydeligt misbrugspotentiale og med betydelige bivirkninger. Ved anvendelse af BZ som anxiolytika bør der finde nyvurdering sted efter ikke over fire uger (40). Man må tage med i sine overvejelser ved forlængelse af behandlingen, at effekten mindskes efter få måneder (2, 3). Chancen for afhængighed og bivirkninger er betydelige. Langtidsbehandling med BZ og CP bør ikke finde sted i almen praksis. Det er overordentlig svært at finde evidens for langtidsbehandling af psykiatriske patienter, og hvis det undtagelsesvis skal finde sted, bør ordinationen være forbeholdt speciallæger i psykiatri, der er villige til at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kontrol efter 1 2 uger for sovemidler og efter fire uger for anxiolytika. En behandling med disse stoffer bør være ledsaget af en omhyggelig information og journalføring som angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning. Når et BZ eller CP ordineres på et sygehus, bør der samtidig være taget beslutning om, hvornår behandlingen skal stoppe igen, f.eks. som vejledningen siger efter 1 2 uger. Hvis der undtagelsesvis gives sovemedicin ved udskrivelsen, skal det som minimum fremgå af udskrivningskortet, hvornår seponering er aftalt. Økonomiske interessekonflikter: Forfatter er deltidsansat ved medicinteamet i Region Midtjylland som lægemiddelkonsulent og har modtaget støtte fra ministeriets sundheds og forebyggelsespulje til studier vedr. lægemiddel relaterede problemer. LITTERATUR 1. Vestergaard P, Gerlach J. Behandling med psykofarmaka. København: Munksgaard, Srisurapanont M,Critchley J, Garner P, Maneeton B, Wongpakaran N. Interventions to reduce benzodiazepine prescribing (Protocol). Cochrane Database Syst Rev 2006; (2): CD Systematic review of the benzodiazepines. Guidelines for data sheets on diazepam, chlordiazepoxide, medazepam, clorazepate, lorazepam, oxazepam, temazepam, triazolam, nitrazepam and flurazepam. Committee on the Review of Medicines. BMJ 1980;280: Gerlach J. Søvn. PsykiatriFonden, Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis! Ugeskr Læger 2006;168: Jørgensen VRK. An approach to reduce benzodiazepine and cyclopyrrolone use in general practice. A study based on a Danish population. CNS Drugs 2007;21: Toft B, Høyberg B, Bendtsen NC. Dosisdispensering som led i nedtrapning af vanedannende medicin. Raport. Region Midtjylland, Ashton CH. Benzodiazepines: how they work and how to withdraw. The Ashton manual Benzodiazepiner i almen praksis. Institut for Rationel Farmakoterapi, Jørgensen VRK. Benzodiazepinaftrapning i praksis. Månedskr Prakt Lægegern 2006;84: Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen, Gyldmark M, Hansen EH. De samfundsmæssige omkostninger ved afhængighed af psykofarmaka. Danmarks farmaceutiske Højskole, 1997: Institut For Rationel Farmakoterapi. Circadin (melatonin) Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen, Indskærpelse om at udvise stor forsigtighed ved behandling med antipsykotiske lægemidler i kombination med sove- og nervemedicin. Sundhedsstyrelsen, Medicin.dk Infomatum, 2008.

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og

Læs mere

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen 1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der

Læs mere

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Reduktion af vanedannende medicin i praksis!

Reduktion af vanedannende medicin i praksis! 1636 UGESKR LÆGER 168/17 24. APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1 Side 1 af 20 Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning. Ofte stillede spørgsmål, OSS/FAQ version 1.1 Oversat til dansk fra: BENZODIAZEPINE

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Gruppe N Psykofarmaka

Gruppe N Psykofarmaka Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Medikamentel behandling af angst og søvnforstyrrelser Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner? Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Benzodiazepiner 13

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte om psykofarmaka og udviklingshæmning Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sindslidelse Dette temahæfte handler

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

fokus på patientsikkerhed

fokus på patientsikkerhed 2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tilskudsregler Dosisdispensering Pille-pas Gamle recepter og UTH Ernærings recept Kaos af ernæringsdrikke m.m Afbryd Spørg Eksempler

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen

Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen Test dig selv 1. Er du nødt til at ryge hash for at føle dig tilpas? 2. Foretrækker du tit at være alene, når du ryger hash? 3. Har du svært ved at passe

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri. Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Titel: Generelt om medicinhåndtering Standard: Medicinhåndtering Godkendt

Læs mere

1 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal BRUGERMANUAL. Sådan benytter du Det Fælles Medicinkort i TDjournal

1 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal BRUGERMANUAL. Sådan benytter du Det Fælles Medicinkort i TDjournal 1 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal BRUGERMANUAL Sådan benytter du Det Fælles Medicinkort i TDjournal 2 Brugermanual Fællesmedicinkort i TDjournal Indholdsfortegnelse Har du husket?... 3 Fælles

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Medicinskema og Recepter

Medicinskema og Recepter Kom godt i gang med: Medicinskema og Recepter EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service Desk: 96 23

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Planlagt ambulante patienters oplevelser: Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Denne rapport indeholder de kommentarer, patienterne har skrevet i de åbne spørgsmål

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere