Stavning af russiske navne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stavning af russiske navne"

Transkript

1 DANSK SPROGNÆVNS SKRIFTER 4 Stavning af russiske navne Fællesnordiske transskriptionsregler Navneliste I KOMMI SSION HOS GYLDENDALSKEBOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1970

2 Dette skrift er tillige udgivet i Norge under titlen Russiske navn og i Sverige under titlen Ryska namn. Med udsendelsen af denne vejledning i stavning af russiske navne afslutter de nordiske sprognævn et arbejde" der har strakt sig over en årrække og indebåret betydelige vanskeligheder. Disse vanskeligheder kunne ikke være blevet overvundet hvis nævnene ikke havde modtaget beredvillig støtte fra en række nordiske slavister. Det er i denne forbindelse naturligt især at fremhæve afdøde professor Ad. Sten der Petersens grundlæggende indsats, som nærmere omtales andetsteds (jf. s. 16 med henvisninger); men tillige ønsker Dansk Sprognævn, der i dette arbejde har fungeret som koordinerende organ, at rette en speciel tak for værdifuld hjælp til professorerne Arne Gallis, Oslo, og Gunnar Gunnarsson, Djursholm, samt til afdelingsleder, mag. art. Stig Surland, København, som bl.a. har skrevet indledningen s og bistået ved udarbejdelsen af navnelisten. DANSK SPROGNÆVN Dansk Sprognævn 1970 Fotografisk optryk Axel Nielsen & Søns Bogtrykkeri, København Dn 30-2 ISBN

3 Indhold Gengivelse af russiske navne i dansk, norsk og svensk, af Stig Sur/and.... Udtale af russiske navne Navneliste Gengivelse af russiske navne i dansk, norsk og svensk Af STIG SURLAND Det kyrilliske alfabet. Som modtræk mod den voksende indflydelse fra tyske gejstlige, der med Salzburg som udgangspunkt missionerede i hans land, anmodede den moraviske (måhriske) fyrste Rostislav i 862 den byzantinske kejser Michael III om at sende ham nogle mænd, som kunne forkynde den kristne lære på folkets slaviske modersmål. Til at udføre denne mission valgte kejseren en mand, han tidligere havde studeret sammen med, og som havde lagt fremragende diplomatiske evner for dagen, nemlig Kyrillos (Konstantin) med tilnavnet Filosoffen, senere Slavernes Apostel, og dennes broder Methodios. De to brødre, som begge var præsteviede, var født i 827 og 826 i Thessalonika (Saloniki) som sønner af en anset patricier. På mødrene side var de antagelig af slavisk afstamning, og foruden græsk beherskede de deres hjemegns slaviske dialekt, som dengang endnu var umiddelbart forståelig for alle andre slaviske stammer. Nu betegner sprogene i de to områder, tjekkisk og makedonsk, noget nær yderpunkterne inden for den slaviske sproggruppe. Ifølge overleveringen opfandt Kyrillos før afrejsen til Morava det alfabet, der nu bærer hans navn, og som er baseret på det græske alfabet. Overleveringen taler dog næppe sandt. Det er overvejende sandsynligt, at Kyrillos udarbejdede et helt andet alfabet, det glagolitiske (fig. 1, nederst), som, efter at de to alfabeter en

4 8 l &KrAEiI\S 3~/H I/I/K AU H on ~C yr O\( /H/«Jl ~ fa) IJIIJ V W 'L L 'L11i to ItlI&A& t,&bi\lt,..v.j..~a70a,3 ex, -& ~ T cp~ lu :- a.~.p afwbw W»CDkOW'V'tW-KK~~VA ccxxtoeoflvlt Fig. 1. Det kyrilliske alfabet (øverst) og det g1agolitiske. tid lang havde været i brug samtidig, blev fortrængt af det enklere kyrilliske (fig. 1, øverst), hvis historie ikke er klarlagt. Det kyrilliske alfabet er i tidens løb blevet noget forenklet og tilpasset nationale behov. Det anvendes nu i lidt forskellige varianter i den del af den slaviske verden, som tilhørte den ortodokse kirke, det vil sige i Bulgarien, den sydlige del af Jugoslavien (Serbien og Makedonien), det egentlige Rusland samt Hviderusland og Ukraine. Derudover benyttes det af langt den overvejende del af Sovjetunionens ikke-slaviske nationaliteter, hvoraf adskillige først har fået eget skriftsprog efter revolutionen i Som eksempler på nationaliteter inden for Sovjetunionen, der ikke anvender det kyrilliske alfabet, kan nævnes armeniere og grusiere (georgiere), som har deres egne gamle nationale alfabeter, og estlændere, letlændere og litauere, som anvender det latinske alfabet. I den vestlige del af den slaviske verden sejrede den romerskkatolske kirke og det latinske alfabet. Transskription eller translitteration. Når man vil overføre ord skrevet med et alfabet til et andet alfabet - i det foreliggende tilfælde fra det (russisk)kyrilliske alfabet til det latinske - kan man benytte to principielt forskellige fremgangsmåder: l. Man kan transskribere ordene, det vil her sige: tilstræbe en stavemåde, der giver et indtryk af originalsprogets udtale. 2. Man kan translitterere ordene, det vil sige: overføre dem bogstav for bogstav efter nærmere bestemte regler. Da russisk i fonetisk henseende adskiller sig betydeligt fra de nordiske sprog, og da de russiske selv- og medlyde varieret meget i udtale afhængigt af deres stilling i ordet, vil et krav om transskription stille enhver, der ikke har et indgående kendskab til det russiske lydsystem, over for meget store problemer. Og opgaven kan ikke løses fuldt tilfredsstillende, medmindre der anvendes egentlig lydskrift, hvilket naturligvis er udelukket til almindelig brug. Diakritiske tegn. Ved translitteration overføres ordene som nævnt bogstav for bogstav uden hensyn tillydværdi, ofte med anvendelse af diakritiske tegn (accenter, krøller, prikker osv.). Herved sikrer man sig, at gengivelserne bliver, hvad man kalder reversible, dvs. at de kan føres tilbage til den originale skrivemåde. Reversibilitet er et absolut krav, når der er tale om anvendelse til videnskabelig brug. Slaviske sprog, som skrives med latinsk alfabet med anvendelse af visse diakritiske tegn (l!, ~, Z, i, C, C, s, s og andre), er de vestslaviske sprog polsk, slovakkisk, sorbisk og tjekkisk, og de sydslaviske kroatisk (samme sprog som serbisk) og slovensk. Det polske alfabet har en selvstændig tradition, mens det tjekkiske er benyttet ved udarbejdelsen af de øvrige og af et af de almindeligt anvendte translitterations systemer, ISOs system. ISOs system. Det tjekkiske alfabet indtager således en art nøgleposition i forholdet til de særudformninger af det latinske alfabet, som bruges i flere andre slaviske sprog. Det kunne derfor synes 9

5 10 nærliggende at benytte den internationale standardiseringsorganisations translitterationssystem, ISO-systemet (se tavlen s ), der som nævnt netop er baseret på det tjekkiske alfabet. Men flere grunde taler imod at anvende. ISO-translitterationer i dagblade, håndbøger, atlas og lignende, især den meget væsentlige, at de med diakritiske tegn forsynede bogstaver næppe siger den almindelige læser noget som helst; hertil kommer, at disse tegn ville fordyre sættearbejdet. Resultatet ville let blive, at bogstaver uden diakritiske tegn blev anvendt til gengivelse af russiske navne på samme måde, som når dagspressen omtaler den tjekkiske forfatter som Capek (i stedet for Capek), de tjekkoslovakkiske politikere som Dubcek, Cernik og Sik (i stedet for Dubeek, Cernik og Sik), det polske ensemble som Slask (i stedet for Slll,sk, det polske navn for Schlesien) osv. Spørgsmålet om udeladelse af diakritiske tegn foreligger i øvrigt ikke kun for slaviske sprogs vedkommende, men f.eks. også ved gengivelse af portugisisk (Sao Paulo i stedet for Silo Paulo), ligesom det uden for Skandinavien er almindeligt at gengive å i nordiske navne med a. BSls system. ISOs translitterationssystem, som efterhånden har vundet udbredelse i mange lande, især til anvendelse i videnskabelige arbejder, fagskrifter, leksika og i biblioteker, er ikke enerådende, ikke engang inden for disse særlige felter. I Storbritannien f.eks. anvender man inden for de tilsvarende områder BSIs (British Standards Institutions) translitterationssystem, som også har adskillige fortalere i Norden. I dette system anvendes ikke c, S, z eller kombinationen se, men ch, sh, zh og kombinåtionen shch. Systemet, som også i andre henseender adskiller sig fra ISOs, er ligesom dette reversibelt, hvis det overholdes i alle detaljer, men heller ikke det er uden diakritiske tegn, og begge de nævnte systemer forudsætter, at to russiske bogstaver gengives ved henholdsvis' og (sjældnere) ", hvilket typografisk set er utiltalende og kan virke forstyrrende under læsningen (jf. ISO-translitterationer som Agaf'ja, Kreml', L'vov og Prokof'ev). Reducerede systemer. De vanskeligheder, som er forbundet med gengivelsen af det kyrilliske alfabet, har naturligt medført, at der i tidens løb i flere lande er fremkommet reducerede systemer, der undgår diakritiske tegn, apostroffer osv. Prisen for sådanne forenklinger er, at en tilbageføring til den originale skrivemåde bliver vanskelig eller umulig - reversibiliteten går tabt. Det er et gennemgående træk ved de reducerede systemer, at de sædvanligvis kun omfatter sådanne bogstavkombinationer, som er umiddelbart forståelige for den almindelige læser i det pågældende land, og at de ikke indskrænker sig til ren translitteration, men i visse tilfælde, hvor der er større uoverensstemmelse mellem det russiske og det hjemlige lydsystem, vælger en tilnærmet transskription for ligesom at vejlede læseren til en udtale, der ligger den russiske så nær, som det under de givne forhold er muligt. Herved får man et system, som rummer elementer fra to helt forskellige fremgangsmåder, og som kun tager sigte på et sprogsamfund, idet det er snævert knyttet til dettes ortografiske traditioner og udtalevaner. En sammenligning mellem gengivelsen af nogle af de kyrilliske bogstaver i henholdsvis et engelsk, et fransk og et tysk reduceret system viser det,jf. fig. 2. russisk engelsk fransk tysk e ye/e ie/e je/e li< zh j sch 3 z Z s c s s/ss s/ss x kh kh ch 1\ ts ts z 'I ch tch tsch m sh ch sch ID shch chtch schtsch Fig. 2. Nogle af de kyrilliske bogstaver og gengivelsen af dem i et engelsk, et fransk og et tysk reduceret system. 11

6 12 Til illustration af, hvorledes disse reducerede systemer virker i praksis, er i fig. 3 nogle få russiske familienavne gengivet efter dem og med ISOs rene translitterationssystem i første kolonne som sammenligningsgrundlag. ISO engelsk fransk tysk Cehov Chekhov Tchekhov Tschechow Dudincev Dudintsev Doudintsev Dudinzew Esenin Yesenin Iessenine Jessenin Gerasimov Gerasimov Guerassimov Gerassimow Kozlov Kozlov Kozlov Koslow Majakovskij Mayakovsky Maiakovski Majakowski Saljapin Shalyapin Chaliapine Schaljapin Tolstoj Tolstoy Tolstoi Tolstoi.zukov Zhukov Joukov Schukow Fig. 3. Eksempler på russiske familienavne transskriberet efter et engelsk, et fransk og et tysk reduceret system og translittereret efter ISO-systemet. Tidligere var det ret almindeligt, at russisk v i udlyd og visse andre stillinger i overensstemmelse med udtalen blev gengivet med f (eller ff); men denne skrivemåde er nu næsten overalt blevet opgivet til fordel for v (tysk w) i alle positioner. Gengivelsen af russiske navne i nordisk I Norden har gengivelsen af russiske navne længe været ret tilfældig, idet man som oftest har benyttet tyske, franske eller engelske forbilleder i vekslende udgaver. Diskussionen om den mest hensigtsmæssige gengivelse er ikke af nyere dato, men den tog især fart efter 2. verdenskrig, da det russiske sprogs hastigt voksende udbredelse og stærkt forøgede betydning i mellemfolkelige forbindelser fik mange til at indse, at de rådende kaotiske forhold ikke kunne fortsætte i længden. Danmark. Måske var savnet af en nogenlunde fast praksis særlig føleligt i Danmark. Et talende vidnesbyrd herom er de talrige navneformer på russiske forfattere i Ivan Malinovskis bibliografi»russiske bøger i danske oversættelser«(1953). Bestræbelser for at finde frem til et dansk system, som var tilgængeligt også for den ikke russiskkyndige læser, resulterede i DOFs (Dansk Oversætterforbunds) reducerede system. Som forlæg for dette blev benyttet et allerede indarbejdet svensk system (dog gengives de russiske bogstaver x og ru: i DOFs system med h, resp. stj, mens svenskerne har ch, resp. sjtj), der på sin side synes at være en tillempning af det tjekkiske og/eller det engelske system. En sammenligning af de problematiske bogstaver viser dette,. jf. fig. 4. Som det fremgår, markerer DOFs system modsætningen mellem den stemte og den ustemte s-lyd og mellem den stemte og den ustemte sj-lyd. russ. tjekk. eng. DOF )It z zh zj 3 Z Z Z C S S S x ch kh h n c ts ts 'I c ch t j m sh sj m se shch stj Fig. 4. Nogle af de russiske bogstaver, de tilsvarende tjekkiske bogstaver (og bogstavkombinationer), den engelske transskription af dem og gengivelsen efter Dansk Oversætterforbunds system. Systemet er ikke uden svagheder, men har dog tjent som et rimeligt grundlag til almindelig brug og har utvivlsomt bidraget til en sanering af de brogede forhold, så at antallet af translitterations- eller transskriptionssystemer i Danmark nu i alt væsentligt er begrænset til tre, nemlig: 13

7 14 1. Dansk Standard som er bragt i overensstemmelse med ISOs system, og som stort set anvendes inden for de samme områder som dette. Dog har det også fundet anvendelse i litterære oversættelser (Ivan Malinovskis Pasternak-oversættelse»Dr. 2ivågo«). 2. DOFs system, som i almindelighed anvendes i litterære oversættelser af enhver art, i en stor del af den danske presse og i»fakta om Sovjetunionen«, der udgives af presseafdelingen ved Sovjetunionens ambassade i Danmark. 3. Det engelske reducerede system, som anvendes af presse og telegrambureauer i Storbritannien og USA. En del af den danske presse har valgt at bringe de russiske navne i den form, hvori de modtages fra engelske eller amerikanske bureauer. Skønt DOFs systems fremkomst omkring 1950 altså medførte en ikke uvæsentlig forenkling, var forholdene dog stadig ikke fuldt tilfredsstillende, og nu afdøde professor, dr. phil. Ad. Stender Petersen, som utvivlsomt er den dansker, der har ydet den største indsats for at nå til en løsning af problemerne, vedblev da også i den følgende tid at interessere sig for og beskæftige sig med dem i skrift og tale. Norge. I Norge var det i ældre tid almindeligt, at russiske navne i oversættelser af skønlitterære værker blev transskriberet efter tysk praksis, bl.a. fordi oversættelserne dengang ofte blev foretaget på grundlag af allerede foreliggende tyske oversættelser. Således blev som i disse stemt s gengivet med s, ustemt s med ss, sj-lyden med sch, tsj-iyden med tsch, ts med z, ach-iyden med ch osv. I Winterhjelms oversættelse fra 1883 af Dostojevskijs»Raskolnikov«finder man f.eks. navneformer som Sossimow, Rasumichin, Dunetschka og Darja Franzowna. Senere oversættere, som beherskede russisk og oversatte direkte fra originalsproget, brugte en mere»norsk«transskription. Eksempelvis kan fra Olaf Brochs oversættelse af Tolstojs»Anna Karenina«(1911) nævnes former som Sergej Ivanovitsj, Fomitsj, Sjerbatski, Kalusjski og Agafja Michajlovna, og fra Martin Grans oversættelse af Tolstojs»Krig og fred«(1928) former som Tusjin, Anna Mihailovna, Nesvitski og Vasili. Mest radikal er Martin Gran, idet han bl.a. gengiver v sidst i ord som f: Rostof, Denisof, Kutusof osv. De forholdsvis mange skønlitterære oversættelser, som er udkommet i de sidste par decennier, har stort set fulgt lignende principper (dog er den fonetisk korrekte gengivelse af v sidst i ord som f ikke slået igennem). Oversætterne kan ikke siges at have gennemført et bestemt system aldeles konsekvent, men der er udformet en vis nyere praksis, som faktisk ikke skiller sig særlig meget fra det nordiske system, der nu foreslås gennemført. De norske avisers transskription af russiske navne er mere vaklende, men følger i vid udstrækning de store vestlige telegrambureauer og dermed den almindelige anglo-amerikanske praksis. I bibliotekskataloger følger folkebibliotekerne stort set samme praksis som nyere skønlitterære oversættelser, mens universitetsbiblioteker og til dels også de øvrige større fagbiblioteker fra gammel tid benytter et translitterationssystem, som på det nærmeste er identisk med ISO-systemet. I konversationsleksika bruges dels et system, der svarer til folkebibliotekernes, dels et system, som ligner DOF-systemet. Sverige. I Sverige er en national tradition for gengivelse af russiske navne vistnok fastere indarbejdet end i Danmark og Norge. Da den svenske praksis ligger tæt op ad det system, som nu foreslås, er en nærmere omtale af den ikke meget påkrævet. Det skal dog nævnes, at der også i Sverige har været en vis vaklen m.h.t. et hovedproblem som markering af modsætningen mellem den stemte og den ustemte s-lyd og mellem den stemte og den ustemte sj-lyd: oftest er der blevet skelnet ved hjælp af z over for s, og zj over for sj, men forskelsløs gengivelse af stemt og ustemt lyd har også kunnet forekomme, i så fald således, at s brugtes for både z og s, sj for både zj og sj. Det russiske bogstav x er normalt blevet gengivet med ch (det nordiske system foreslår i stedet kh). I en vis udstrækning er apostrof blevet anvendt mellem s, t eller z og ja, je, ji, jo eller ju (jf. f.eks. Pot'jomkin) for at skille disse forbindelser fra sj + a osv. 15

8 16 En kort oversigt over gængse svenske transskriptionsprincipper findes i indledningen til hvert bind af Svensk Uppslagsbok, 2. udgave. Det nordiske system. Tilskyndet af talrige henvendelser fra radio og tv, fra biblioteker og fra geografer og forlæggere, som fremsatte ønsker om, at der måtte blive udarbejdet et enkelt og letfatteligt system og opstillet en tilhørende liste med hyppigt forekommende person- og stednavne, opfordrede Dansk Sprognævn i oktober måned 1956 professor Stender-Petersen til at undersøge mulighederne for at få vedtaget et fælles nordisk system. Den omfattende korrespondance og de talrige forhandlinger, som fulgte, skal ikke refereres her. Nogle indlæg i diskussionen er offentliggjort i»nordiske sprogproblemer 1957 og 1958«(s ) og i»nordiske sprogproblemer 1961 og 1962«(s ), som tillige indeholder professor Stender-Petersens rapport til Dansk Sprognævn af maj 1962 med eksempler på hele seks translitterationsjtransskriptionssystemer, hvoraf et (betegnet»kompromis«) var et forslag til et fælles nordisk system. Dette kompromisforslag kunne dog ikke opnå almindelig godkendelse i den foreliggende form, dertil var det i nogle henseender for kompliceret, men drøftelserne fortsattes og blev efter professor Stender-Petersens død ført mellem sprognævnene i de nordiske lande. Det er nu omsider lykkedes at nå til enighed om et nyt kompromis, bortset fra, at to bogstaver (nr. 24 og nr. 26 i nedenstående tavle) har en afvigende transskription i norsk. Dette kompromis, der er godkendt af sprognævnene i Danmark, Island, Norge og Sverige og har fået tilslutning fra finlandssvensk side, ligger som omtalt ret nær ved svensk praksis. De norske særformer - kombinationerne tsj i stedet for t j, og stsj i stedet for sjtj - er i nedenstående tavle som i navnelisten markeret med n, mens de dansksvenske former er markeret med ds. I Det nordiske system russ. ISO nordisk l. a a a 2. 6 b b 3. B V V 4. r g g 5.,li; d d 6. e e je i forlyd efter vokal efter tegnet bl efter tegnet bl 3 e efter konsonant 6a. e(e) e(e) jo' 7. )IC z sj 8. 3 z s 9. H 10. a j Il. K k k 12. JI o ji efter konsonanter, der transskriberes t j, sj el. sjtj (i norsk: tsj, sj, stsj) efter tegnet bl eksempler ÅHHa = Ånna Eå6em, = Båbel BOJIra = VoIga POCTOB = Rostov raråphh = Gagårin AOH = Don JIeHHHfpå,!l; = Leningråd EropoB = Jegorov HHKOJIåeB = Nikolåjev Cbe3,l1;OBO = Sjesdovo' IIpoKo<jJbeB = Prokofjev TypreHeB = Turgenev IIerp = Pjotr, OpeJI = Orjol AJIeIIIa = Aljosja CeMYIIIKHH = Sjomusjkin MJIbH'leB = Iljitjov d s Iljitsj6v n qephbliiieb = Tjernysjov d s Tsjernysjov n Il.(erOJIeB = Sjtjogolev d s Stsjogolev n )KYKOB = Sjukov )K.D;åHOB = Sjdånov 3anopo)Kbe = Saporosje BopoHe)IC = Voronesj 30PHH = Sorin Ka3åHb = Kasån MJIMl = Iljå HHJIHH = Nilin MJIbHH = Iljin MJIbH'l = Iljitj d s Iljitsj n 110IIIKåp-OJIå = Josjkår-Olå AHBa30BCKHa = Ajvasovskij TOJICT6lf = Tolstoj Ka3aKoB = Kasakov KHPOB = Kirov JIeHHH = Lenin K03JIOB = Koslov Aanb = Dal 17

9 18 19 russ. ISO nordisk eksempler russ. ISO nordisk eksempler 13. M m m MaKcHMoB = Maksfmov 27. 'b udelades 1 C'be3.n;oB = Sjesdov' llepmb = Perm 28. bl Y Y CbIKTblBKåp = Syktyvkår 14. H n n HHKHTHH = Nikftin llo.n;r6phbih = Podg6rnyj PR3åHb = Rjasån 29. b udelades 1 JIbBOB = Lvov 15. o o o 6lKeroB = 6sjegov XåPbKOB = Khårkov 16. IT P P r6rojib = G6go1 ÅCTpaxaHb = Åstrakhan lljiaxhh = Plåkhin e e 3peH6yPr = Erenbtirg IlIaruimm = Sjaljåpin T3TJp3 = Tetere 17. p r r POlKK6B = Rosjk6v 31. IO ju ju JOMR =JUdin r6pbkhh = G6rkij JII06liMOB = Ljubfmov 18. c s s CeMHBOJI6c = Semivol6s TIOMeHb = Tjumen CRCb = Sjas 32. R ja ja'.siky66bckhh = Jakub6vskij l Tegnene 'b, såkaldt»hårdt tegn«, og b, såkaldt»blødt tegn«, har ingen selv- stændig lyd værdi i moderne russisk, men de har alligevel en funktion og betydning for udtalen. Det hårde tegn er sjældent i navnestoffet (i navnelisten s er der ikke et eneste eksempel på det). Det anvendes mellem konsonant og et af AJIeKcåH.n;p = Aleksandr 19. T THT6B = Tit6v TIOMeHeB = Tjumenev TenieB = Tetjåjev 20. y u u YJIåHOBa = Ulånova rjia3yh6b = Glasun6v <I>e.n;6ToB = Fed6tov 21. 4> ITampepOB = Panfj6rov 22. x h kh Xa6åpoBcK = Khabårovsk THxOHOB = Tfkhonov 6HcTpax = 6jstrakh 23. U c ts QbIraH6B = Tsygan6v EJIeu = Jelets 24. 'I e t j ds qexob = Tjekhov d s tsj n Tsjekhovn qh'ihkob = Tjftjikov d s Tsjftsjikov n roh'lap6b = Gontjar6v d s Gontsjar6v n IlIocTaKoBH'I = Sjostak6vitj d s Sjostak6vitsj n 25. m s sj IlIåroB = Sjågov råpmhh = Gårsjin 26. m se sjtj ds mep6a'leb = Sjtjerbatj6v d s stsj n Stsjerbatsj6v n 36meHKo = Sosjtjenko d s Sostsjenko n XpymeB = Khrusjtjov d s Khrustsj6v n M3BecTlffi = Isvestija PR3åHb = Rjasån TpeTbKK6B = Treijak6v vokaltegnene e, e, IO og R for at angive, at der skal udtales konsonant + j + vokal. Det bløde tegn optræder efter en konsonant, hvor det angiver, at denne konsonant udtales j-agtigt (»palatalt«) : Ka3aHb Kasan (ISO: Kazan'), ropbkhh G6rkij (ISO: Gor'kij), 3HHOBbCB Sin6vjev (ISO: Zinov'ev). Konstrueret eksempel. 3 Hvis den konsonant, der står foran b, transskriberes sj, t j el. sjtj (norsk: sj, tsj, stsj), skrives dog e (f. eks. 3anopolKbC Sapor6sje). 4 Navne, der udtales med jo, transskriberes med jo, skønt russisk ortografi næsten altid anvender e i stedet for e. Efter konsonanter, der i transskription har j som sidste element (lk, 'I, m, m), skrives u og a (i stedet for ju og ja). Ifølge de russiske skriveregier må vokalbogstaverne IO (ju) og R (ja) ikke anvendes i disse stillinger; men da det navnestof, der skal transskriberes, omfatter hele Sovjetunionen, kan afvigelser fra regelen ikke udelukkes.

10 20 Systemet angiver ikke de variationer i udtalen, som mange russiske bogstaver undergår afhængigt af deres stilling i ordet. Navnet AocToeBcKHH gengives således Dostojevskij i det nordiske system, men udtales omtrent D;)stajefski. Den, som lægger vægt på rigtig udtale af russiske navne, må altså søge vejledning enten i de kortfattede udtaleregier s eller i lærebøger i russisk fonetik. Et punkt, som nok vil komme til at volde brugerne af systemet en del hovedbrud, er regelen om, at russiske navne, som udtales med jo, også skal staves med jo, for bogstavet e anvendes i russisk praktisk taget kun i lærebøger og i navnestoffet i (større) leksika. Desværre kan man ikke regne med, at alle bærere af navne med jo er kendte personer, som kan slås efter i et leksikon. Det nordiske system markerer ikke modsætningen mellem stemt og ustemt s-lyd, som begge gengives med s, og heller ikke mellem stemt og ustemt sj-lyd, som begge gengives med sj. Russisk navneskik Da de russiske personnavne i deres vekslende former forekommer mange udlændinge forvirrende og uforståelige, vil det være rimeligt at indføje nogle ord om russisk navneskik. Et russisk navn består af tre dele: fornavn, fadersnavn (patronymikon) og efternavn. Det er kun få russere, der har mere end et fornavn. Diminutiver. Det russiske fornavn har ved siden af den officielle, registrerede form forskellige diminutivformer, hvoraf mange er uigennemskuelige for ikke-russiskkyndige læsere. Navnet Ivan har således diminutiverne Vanja, Vanjukha, Vanjusja, Vanjusjka, Vanka. Afhængigt af endelse og betoning kan disse diminutiver være dagligdags neutrale, udtrykke forskellige grader af ømhed, være irettesættende eller have andre nuancer. Fornavn alene (sædvanligvis i diminutiv) anvendes i tiltale til ægtefælle, børn, slægtninge og nære venner. Patronymikon. Fadersnavnet (patronymikon) er faderens fornavn med en endelse, som er forskellig for mænd og kvinder, og som optræder i forskellige former. 1. Til de fleste fornavne (dem, der ikke ender på -j eller -a) føjes følgende endelser: Hankøn: -ovitj (norsk: -ovitsj) Hunkøn: -ovna F.eks.: Faderens fornavn: Boris Ivan Pjotr Hankøn: Borisovitj d s Borisovitsj n Ivanovitj d s Ivanovitsj n Petrovitj d s Petrovitsj n 2. Ender faderens fornavn på -j, er endelserne: Hankøn: -evitj (norsk: -evitsj) Hunkøn: -evna F.eks.: Faderens fornavn: Nikolaj Vasilij Hankøn: Nikolajevitj d s Nikolajevitsj n Vasiljevitj d s Vasiljevitsj n Hunkøn: Borisovna Ivanovna Petrovna Hunkøn: Nikolajevna Vasiljevna 3. Hvis faderens fornavn ender på -a, bliver endelserne (idet a'et samtidig forsvinder): Hankøn: -it j (norsk: -itsj) Hunkøn: -itjna (norsk: -itsjna) eller -initjna (norsk: -initsjna) F.eks.: Faderens fornavn: Nildta Ilja Hankøn: Nikititj d s Nildtitsj n Iljitj d s Iljitsj n Hunkøn: Nikititjna d s Nildtitsjna n Iljinitjna d s Iljinitsjna n 21

11 22 Efternavnenes bøjning. Russiske efternavne bøjes (på få undtagelser nær) i køn og tal. Det kan bedst illustreres ved et eksempel, og vi forestiller os en familie, der består af en mand ved navn Petrov, hans kone og deres to børn, en dreng og en pige: mand: Ivan Andrejevitjl) Petr6v søn: Sergej Ivanovitjl) Petrov kone: Nina Olegovna Petr6va datter: Anna Ivanovna Petrova Flertalsformen Petrovy betyder familien Petrov (Petr6v'erne, Petr6vs). Andre eksempler på hankøns- og hunkønsformer af efternavne: Vasiljev Vasiljeva Kaplin Kaplina Babajevskij Babajevskaja Tolst6j Tolstaja Visse navne har samme form i hankøn og hunkøn. Det gælder f.eks. navne som Novakovitjl), Tjernykh 2 ), Lysenko og Sjivago. Titulering. I tiltale anvendes efternavnet alene af lærere på skoler og kurser, men ellers anvendes efternavnet mest efter ordet tovarisjtj (norsk: tovaristsj), der betyder kammerat, eller efter grasjdanin, der betyder borger, med hunkønsformen grasjdanka. Ordene gospodin (hr.) og gosposja (fru, frøken) anvendes nu udelukkende over for udlændinge. Voksne russere tiltaler sædvanligvis hinanden med fornavn efterfulgt af faders navn (f. eks. Ivan Andrejevitjl), Nina Olegovna). 1 Norsk: -vitsj. 2 Norsk: TsjemYkh. Udtale af russiske navne I de nordiske lande er det almindeligt at udtale russiske navne (og navne der tilhører et af de mange andre sprog i Sovjetunionen) med ~n vis. tilnæ~melse til :ore egne udtalevaner. De russiske lyd som I~ke fmdes I de nordiske sprog, erstattes af de hjemlige lyd som ligger dem nærmest (fx anvendes de ustemte s- og sj-lyd også h~or russisk har de tilsvarende stemte lyd), eller af lyd der i det ~Jemlige. sprog svarer til det bogstav der benyttes ved transskriptionen (Jf. fx nedenfor om y). Også i andre tilfælde har den stavemåde der anvendes ved gengivelsen, direkte været bestemmende for dansk, norsk og svensk udtale (jf. fx nedenfor om tryksvagt o). For de fleste bogstavers vedkommende vil denne traditionelle tillempede nordiske udtale fremgå umiddelbart af det bogsta~ ~eller den bogstavkombination), der anvendes som transskription I det nordiske transskriptionssystem. Der er do~ visse af disse bogstaver (og kombinationer af bogstaver) som I et eller flere af de nordiske sprog normalt svarer til l~d der afviger temmelig meget fra den russiske udtale. Af hensyn til de læsere som ønsker at anvende en udtale der er i lidt bedre overensstemmelse med den russiske end en ren skriftlæsningsudtale er, omtales nogle af disse tilfælde i følgende kortfattede udtalevejledning. Der er kun givet en grov beskrivelse af den russiske udtale, og kun de vigtigste tilfælde af uoverensstemmelse mellem den russiske og den nordiske udtale af et bogstaver nævnt. Som supplement hertil gives nogle oplysninger om trykket i russiske navne m.m. a D.a?ske ~æsere må være opmærksomme på at a i trykstærk stillmg altid udtales meget åbent, omtrent som a i det danske o~d.~am. Det gælder altså også navne som fx Sjdanov, Ignatjev, Jasjln.

12 24 o u y Trykstærkt o. udtales som en å-lyd, der er lidt mindre åben end o i dansk kop, svensk og norsk kopp: Grig6rij, 6sipov, Smirn6v udtales altså [grigåri, åssipåff, smirnåffv) Tryksvagt o udtales som a når det står i stavelsen foran den trykstærke stavelse: Moskva [maskva], Odessa [adjæssa], Orj61 [arjåll], Ostr6vskij [astråffski], Tolst6j [talståj]. Udtalen af u stemmer med den danske, men afviger fra norsk og svensk udtale. Russisk u udtales som de~ såkaldt europæiske u-lyd (altså som u i fx tysk Hund eller l engelsk put): DUdintsev, Sjukov, Pud6vkin, Kusnets6v. Det bogstav der transskriberes y, udtales i russisk med en. lyd der er helt forskellig fra de nordiske sprogs y-lyd. Den russlske vokal har en i-agtig (eller e-agtig) klang, men dannes længere tilbage i munden end i (»sig i og tænk på u«): Kosygin, Mysjkin, Lysenko, Podg6rnyj. b, d, g udtales som p, t, k i slutningen af et ord og foran en ustemt konsonant: Sologub [sallagupp], N6vgorod [nåvgaratt], Krivoj Rog [krivåj råkk]; Kurbskij [kurpski], SabUdskij [sabuttski]. s sj gengiver to russiske bogstaver, hvoraf det ene udtales som ustemt s, mens det andet udtales med stemt s-lyd (som i tysk sie eller engelsk zero). Da stemt s ikke findes i de nordiske sprog, bruges i Norden almindeligvis et ustemt s i begge tilfælde. l ) gengiver (ligesom s) to russiske bogstaver, et der svarer til en ustemt lyd, og et der svarer til en stemt lyd. Den ustemte sj-lyd udtales omtrent som tysk sch og engelsk sh, den stemte sj-lyd udtales som j i fransk (jamais). I Norden anvendes almindeligvis den ustemte sj-lyd, også hvor russisk har den stemte lyd. l) 25 V okallængde: Vokalerne i russisk er aldrig så lange som de lange vokaler i de nordiske sprog. Forskellen mellem lange og korte vokaler udnyttes ikke i det russiske lydsystem, sådan som det er tilfældet i dansk, norsk og svensk, hvor denne forskel er betydningsadskillende (fx dansk mase - masse, norsk tak - takk, svensk tak - tack). kh Denne bogstavforbindelse udtales omtrent som den tyske achlyd: Khdrkov, Khtebnikov, Tikhonov, 6jstrakh. v Et v udtales som f i slutningen af et ord og foran en ustemt konsonant: Nikolajev [nikalajæff], Tit6v [titåff]; Nevskij [njæffski), Pud6vkin (pudåffkin], Stanisltivskij [stanislaffski]. 1 I lydskriftformeme er trykket angivet ved kursivering. Tryk: Der kan ikke gives enkle regler for placeringen af trykket (betoningen) i russiske ord. En læser, der møder et russisk navn, han ikke kender i forvejen, vil derfor i reglen være ladt helt i stikken, hvad denne meget væsentlige side af udtalen angår. For en del mere kendte navnes vedkommende har der ganske vist fæstnet sig en hjemlig praksis, men ikke så få af selv disse navne udtales ofte (nogle af dem næsten altid) med forkert tryk (det gælder fx de navne, der er nævnt nedenfor). Det vil derfor i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at angive, hvor trykket i et transskriberet russisk navn ligger. I navne- 1 Mens den nordiske transskription således ikke viser om den russiske form af et navn har ustemt eller stemt s, resp. sj, så fremgår det af engelske transskriptioner, der for de stemte lyd anvender z, resp. zh, og af ISO-translitterationen, hvor z, resp. i, benyttes. Da navnelisten (s ) medtager både en engelsk transskription og ISO-translitterationen, vil man heri kunne finde oplysning om stemt eller ustemt udtale af de to bogstaver.

13 26 listen (s ) er tryk angivet ved et accenttegn over vokalen i den trykstærke stavelse: Gogol, Kerenskij, Kijev, Litvinov, Musorgskij, Pavlova, Tolstoj, Ultinova. Accenttegnet indgår ikke som en nødvendig bestanddel af transskriptionen, men hvis man ønsker at markere trykkets placering uden brug af specielle tegn, lydskrift eller lignende, kan denne anvendelse af accenttegnet tilrådes. Intonation (musikalsk ordaccent): Russisk har ikke den forskel mellem to typer af musikalske ordaccenter, der kendetegner norsk (fx bønder - bønner) og svensk (fx dagen - dagar). Alle russiske ord udtales med en intonation, der svarer til enstavelsesaccenten i nordisk (norsk bønder, svensk dagen). NAVNELISTE

14 Navnelisten omfatter ca sovjetiske (og ældre russiske) navne ordnet alfabetisk efter den form de får når de transskriberes efter det nordiske system. Navnene er anført i fire former: 1. Nordisk transskription. De norske særformer (med tsj og stsj) er markeret med n efter navnet, de tilsvarende dansk-svenske former (der har t j, resp. sjtj) med d s. De norske former er anført på alfabetisk plads med henvisning til de dansk-svenske. 2. Engelsk transskription (efter et reduceret system).!) 3. ISO-translitteration. 2 ) 4. Russisk form. Den nugældende officielle russiske stavemåde er lagt til grund. Listen omfatter (1) stednavne, (2) personnavne og (3) navne på dagblade og tidsskrifter, og på institutioner og lignende, fx teatre. Der er medtaget geografiske navne fra hele Sovjetunionen, altså også fra de ikke-slaviske områder; dog er navne fra de baltiske republikker, hvor det latinske alfabet anvendes, ikke optaget i listen. I visse tilfælde er større byer, floder osv. i områder med andre sprog end russisk kendt i Norden under en forlængst indarbejdet l For flere bogstavers vedkommende ligger britisk-amerikansk transskriptionspraksis ikke fast. Fx gengives russisk e i begyndelsen af et ord og efter en selvlyd snart med e, snart med ye. I listen er ye anvendt. I slutrungen af et ord bliver -HH (nordisk: -ij) transskriberet på flere måder; den almindeligste transskription er -y, der derfor er anvendt i listen. Som engelsk transskription af -LIH (nordisk: -y j) benyttes i listen -yi. I engelsk transskriptionspraksis forenkles ofte til -y. 2 Det russiske bogstav x er translittereret som h i overensstemmelse med ISO-rekommandationen. I den danske og den svenske standardiseringsorganisations translitterationssystemer anvendes i stedet ch.

15 30 31 russisk navneform, fx Kijev, Dnepr (ukrainsk: Kfjiv, Dnipr6). I alle andre tilfælde bør de navneformer, der bruges i de pågældende nordisk engelsk ISO russisk sprog, de såkaldt genuine navneformer, foretrækkes. I øvrigt er genuine stednavne i vidt omfang optaget i russisk, og yderligere er Abakan Abakan Abakan A6aKaH der en klar tendens til at erstatte de russiske navneformer som fra AbIesimov Ablesimov Ablesimov A6JIeCHMOB Abram ældre tid har haft hævd i russisk sprogbrug, med genuine. Det Abram Abram A6paM Abrasimov Abrasimov gælder især de ikke-slaviske områder (fx anvendes det georgiske Abrasimov A6pacHMOB Adsjubej Adzhubei Adzubej (grusiske) navn Tbi/isi nu i stedet for det russiske Tijlis). A,ll,lK)'6eH Afanasij Afanasy Afanasij A$aHacHH Af personnavne indeholder listen først og fremmest et stort antal Afanasjev Afanasyev Afanas'ev A$aHaCheB slægtsnavne, fortrinsvis navne på mere kendte personer fra for- Agåfja Agafya Agaf'ja Ara$MI skellige områder (Ruslands og USSRs historie, aktuel politik, Ajagus Ayaguz Ajaguz AlIrY3 videnskab, litteratur, kunst, musik, teater, film, sport, skak osv.). Ajan Ayan Ajan AlIH Desuden vil man i listen kunne finde de almindeligste fornavne og Ajvas6vskij Aivazovsky Ajvazovskij AHBaJOBCKHii: de vigtigste diminutiver (se herom s. 20). Akhmadulina Akhmadulina Ahmadulina AXMa,LJ,yJlHHa For nogle få (oprindelig tyske) navnes vedkommende er en tysk Akhmatova Akhmatova Ahmatova AXMaTOBa AkhtYrka stavemåde næsten enerådende i den vestlige verden (fx Eisenstein ; Akhtyrka Ahtyrka AXTblpKa Akim Akim russisk 3ii:3eHIllTeHH, dvs. Ejsensjtejn). Disse indarbejdede stave- Akim AKHM Akimov Akimov Akimov måder er i listen anført i kantet parentes med henvisning til de AKHMOB Akm6linsk Akmolinsk Akmolinsk AKMOJIHHCK korrekt transskriberede former. Aksakov Aksakov Aksakov AKcaKOB Da der ikke kan gives enkle regler for, hvor trykket i russiske Aksinja Aksinya Aksin'ja AKCHHbll ord er placeret (jf. s. 25), er det i navnelisten angivet i opslags- Aksj6nov Aksyonov Aksenov AKceHOB formen ved hjælp af accenttegnet ' over vokalen i den trykstærke Aktjubinsk Aktyubinsk Aktjubinsk AKTlo6HHCK stavelse. Dette accenttegn er ikke nogen nødvendig bestanddel af Alatau Alatau Alatau AJIaTay den transskriberede navneform, men skal blot fungere som udtale- Alatyr Alatyr Alatyr' ArlaTblpb vejledning. Aldån Aldan Aldan AJI,ll,aH Aleksandr Udtømmende og fuldt pålidelige har oplysningerne om tryk- Aleksandr Aleksandr ArleKCaH,ll,p Aleksandra Aleksandra placering ikke kunnet blive, hvilket delvis ligger i sagens natur. Aleksandra AJIeKCaHJlpa Aleksandr Nevskij Aleksandr Nevsky Aleksandr Nevskij ArleKcaH,ll,p Et og samme slægtsnavn kan således have forskellig udtale i for- HeBCKHH skellige slægter, jf. fx Ivanoveiler (mindre almindeligt) Ivanov; eller Aleksahdrov Aleksandrov Aleksandrov AJIeKcaH,ll,pOB et navn kan have en udtale som geografisk navn, en anden som Aleksandrovsk Aleksandrovsk Aleksandrovsk ArleKCaH,ll,pOBCK personnavn (jf. Korsakov og K6rsakov). Visse tilfælde af denne Aleksej Aleksei Aleksej ArleKceii: art kan være overset ved redaktionen. Hertil kommer, at det nu Aleksejev Alekseyev Alekseev AJIeKCeeB og da har været umuligt at fremskaffe sikre oplysninger, fordi alle Aliger Aliger Aliger AJIHrep tilgængelige opslagsværker svigter, eller fordi den russiske praksis Aljabjev Alyabyev Aljab'ev AJI1I6beB Alj6khin ikke ligger fast. Alyokhin Alehin ArlexHH

16 32 33 Alj6sja Alyosha Alesa AneIDa Antonina Antonina Antonina AHToHHHa Alia Alia AlIa Anna Antonov Antonov Antonov AHTOHOB AlIilujeva Alli1uyeva Alli1ueva AmumyeBa Apråksin Apraksin Apraksin AnpaKcHH Almå-Atå Alma-Ata Alma-Ata ArIMa-ATa Apsjer6nskij Apsheronsky Apseronskij AmnepoHcKHH Altåj Altai Altaj AnTal!: poluostrov poluostrov poluostrov IIOJIYOCTPOB Altjevsk d s AJchevsk Alcevsk An'ieBCK Aråks Araks Araks ApaKc Altsjevsk n se Altjevsk Araktjejev d s Arakcheyev Arakceev ApaK'ieeB Ambårtjik d s Ambarchik Ambarcik AM6ap'iHK Araktsjejev n se Araktjejev Ambårtsjik n se Ambårtjik Arålsk Aralsk Aral'sk ApanbCK Ambartsumjån Ambartsumyan Ambarcumjan AM6apIO'MlIH Aramilev Aramilev Aramilev ApaMIDIeB Amderma Amderma Amderma AM~epMa Arbusov Arbuzov Arbuzov Ap6Y30B Amgå Amga Amga AMra Arenskij Arensky Arenskij ApeHCKHll: Amu-Darja Amu-Darya Amu-Dar'ja AMy-AapbR Arglin Argun Argun' ApfYHb Amur Amur Amur AMyp Aristov Aristov Aristov APHCTOB Anadyr Anadyr Anadyr' AHa~blpb Arkådij Arkady Arkadij APK~ Anastasija Anastasia Anastasija AHaCTacHR Arkhångelsk Arkhangelsk Arhangel'sk ApXaHreJIbCK Anatolij Anatoly Anatolij AHaTOJIHl!: Arkhångelskij Arkhangelsky Arhangel'skij ApXaareJIbCKHl!: Andisjan Andizhan AndiZlin A~IDKaH Arkhfpp Arkhipp Arhipp APXHIIII Andrej Andrei Andrej AH~pel!: Arkhipov Arkhipov Arhipov APXHIIOB Andrejev Andreyev Andreev AH~peeB Arkhipova Arkhipova Arhipova ApxHIIoBa Andronov Andronov Andronov AH~POHOB Armavir Armavir Armavir ApMaBHp Andropov Andropov Andropov AH~POIIOB Arnsjtåm Arnshtam Arnstam ApHIDTaM Angara Angara Angara Aarapa Arnsjtejn Arnshtein Arnstejn ApHIDTell:H Angarsk Angarsk Angarsk AarapcK Arsenij Arseny Arsenij ApceHHll: Anisim Anisim Anisim AHHCHM Arsenjev Arsenyev Arsen'ev ApceHbeB Anisimov Anisimov Anisimov AHHCHMOB Artam6nov Artamonov Artamonov APTaMOHOB Anja Anya Anja AHR Artemij Artemy Artemij ApTeMHll: Anna Anna Anna AHHa Artjom Artyom Artem APTeM Annenkov Annenkov Annenkov AHHeHKoB Artjomovsk ~tyomovsk Artemovsk ApTeMoBcK Annenskij Annensky Annenskij AHHeHcKHl!: Artobolevskij Artobolevsky Artobolevskij ApT060JIeBCKHH Ansjero-Sudsjensk Anzhero- Anzero- AHlKepo- Artsybasjev Artsybashev Arcybasev ApI{bI6alIIeB Sudzhensk Sudzensk Cy~lKeHcK Asåfjev Asafyev Asaf'ev Aca<PheB Antipov Antipov Antipov AHTHIIOB Aserbajdsjan Azerbaidzhan Azerbajdzan A3ep6a~lKaH Antok6lskij Antokolsky Antokol'skij AHTOKOJIbCKHH Asgur Azgur Azgur A3ryp Anton Anton Anton AHTOR Asjkenåsi Ashkenazi Askenazi AIDKeHa3H

17 34 35 Asjkhabåd Ashkhabad A habad Amxa6a.n Balkhåsj Balkhash Balhd 1ianxam Askånija-N6va Askania-Nova Askanija-Nova Acxamul-HoBa Bålmont 1 Balmont Bal'mont Dam.MOHT As6v Azov Azov A30B Bålta Balta Balta lilljita Aståkhova Astakhova Astahova ACTaxOBa Baltfjsk Baltiisk Baltijsk liantidtck Åstrakhan Astrakhan Astrahan' ACTpaxaHb Baråbinsk Barabinsk Barabinsk liapaghhck Åstrov Astrov Astrov AcrpOB Barånovitji d s Baranovichi Baranovi~i liapahoblfllh Atamånov Atamanov Atamanov ATaMaHoB Barånovitsji n se Barånovitji Atårov Atarov Atarov ATapoB Baran6vskaja Baranovskaya Baranovskaja liapahobckar Åtjinsk d s Achinsk Acinsk A'lHHCK BaratYzlgkij Baratynsky Baratynskij liapatblhckha Åtsjinsk n se Åtjinsk Barnaul Barnaul Barnaul liaphayji Åuer Auer Auer AY3P Barnet Barnet Barnet liapher Avdejenko Avdeyenko Avdeenko AB,lleeHKo Barsjåj Barshai Bariaj liapmalt Averbåkh Averbakh Averbah ABep6ax Basårov Bazarov Bazarov IiaJaPOB A vertjenko d s Averchenko Avereenko Aøep'ieHKO Basjkfrov Bashkirov Bdkfrov IiamKHpOB Avertsjenko n se Avertjenko Båsov Basov Basov 6acOB Avfiov Avilov Avilov ABHJlOB Batålov Batalov Batalov liatanob Båtjusjkov Batyushkov Batju kov liatloillkob BatUmi Batumi Batumi liatymh Båbel Babel Babel' lia6ejlb Bednyj Bednyi 'Bednyj be,llhbilt Båbusjkin Babushkin Babu kin lia6ymkhh Bek Bek Bek bek Bagramjån Bagramyan Bagramjan liarpamjih Bekhterev Bekhterev Behterev bextepeb Bagrati6n Bagration Bagration liarpathoh Belaja Belaya Belaja bejlali Bagrftskij Bagritsky Bagrickij liarplll:(khlt Belgorod Belgorod Belgorod benropo,ll Bajbak6v Baibakov Bajbakov liait6akob Belgorod- Belgorod- Belgorod- liejiropo,ll- Bajkål Baikal BajkaI BaitKaJI Dnestr6vskij Dnestrovsky Dnestrovskij.l(HecTPOBCKHA Bajkonfu Baikonur Bajkonur liaitkogyp Belinskij Belinsky Belinskij bejihhckha Bakh Bakh Bah Sax Beljåjev Belyayev Beljaev bemeb Bakhtjisaråj d s Bakhchisarai Bahcisaraj liax'lhcapaa Belog6rsk Belogorsk Belogorsk bejioropck Bakhtsjisaråj n se Bakhtjisaråj Belokhv6stikov Belokhvostikov Belohvostikov bejioxbocthkoø Baklånov Baklanov Baklanov IiaKJIaHOB BeloUsova Belousova Belousova 6eJIoYCOBa Bakst Bakst Bakst IiaKCT Bel6v Belov Belov bejiob Baku Baku Baku lioy Bel6vo Belovo Belovo 6eJIOBO BakUnin Bakunin Bakunin liakyiuih Belukha Belukha Beluha benyxa Balåkirev Balakirev Balakirev lianaicllpeø Balasj6v Balashov Bala ov lianamob l Ogsd Balm6nt.

18 36 37 Belyj Belyi Belyj DeJIblit Bogdanovitj d s Bogdanovich Bogdanovic Eor)J;aHoBlI'I Bendery Bendery Bendery DeH)J;ephI Bogdanovitsj n se Bogdanovitj Benediktov Benediktov Benediktov DeHe)J;HKToB Bogoljubov Bogolyubov Bogoljubov EoroJUo6oB BenUiil Benua 1 Benua DeHYa Bogomolets Bogomolets Bogomolec :GorOMOJIell Berditjev d s Berdichev Berdieev Dep)J;lI'IeB Bojårskikh Boyarskikh Bojarskih EOllPCKHX Bolkonskij Bolkonsky Bolkonskij EOJIKOHCKlill Berditsjev n se Berditjev Berdjåjev Berdyayev Berdjaev Dep)J;lIeB Bolotnikov Bolotnikov Bolotnikov EOJIOTHHKOB Beresinå Berezina Berezina Eepe31llia Bolsjakov Bolshakov Bol' Sakov EOJlhillaKOB Beresniki Berezniki Berezniki Depe3HHKH Bolsjevik Bolshevik Bol'Sevik EOJlhilleBHK Berija Beria Berija EepHlI Bolsjoj teåtr Bolshoi teatr BoI'soj teatr EOJlhmOH TeaTP Berj6ska Beryozka Berezka Eepe3Ka Bondarenko Bondarenko Bondarenko EOH)J;apeHKo Berj6sovo Beryozovo Berezovo Eepe30Bo Bondarev Bondarev Bondarev EOlmapeB Bernsjtejn Bernshtein Bernstejn DepHillTeHH Bondartjuk d s Bondarchuk Bondarcuk EOH)J;apqyK Besjitsa Bezhitsa Bezica EelKHlla Bondartsjuk n se Bondartjuk Bestusjev Bestuzhev BestuZev DeCTyJKeB Boris Boris Boris EOPHC Bestusjev-Rjumin Bestuzhev-Ryumin Bestuzev-Rjumin EecTYlKeB-PIOMHH Boris Godunov Boris Godunov Boris Godunov EOPHC ro)j;yhob Bijsk Biisk Bijsk EHHCK Borislåv Borislav Borislav EOpHCJIaB Birobidsjån Birobidzhan Birobidzan EHpo6H)J;lKaH Borisoglebsk Borisoglebsk Borisoglebsk EOpHCOfJIe6cK Biron Biron Biron EHPOH Borisov Borisov Borisov EOPHCOB Blagonråvov Blagonravov Blagonravov EJlarOHpaBoB Borodin Borodin Borodin Eopo)J;HH Blagovesjtjensk d s Blagoveshchensk Blagovescensk EJIarOBemeHCK Borodino Borodino Borodino Eopo)J;HHo Blagovestsjensk n se Blagovesjtjensk Borovikovskij Borovikovsky Borovikovskij EOPOBHKOBCKlill Bljukher 2 Blyukher 2 Bljuher EJlIOXep Borsjtjagovskij d s Borshchagovsky BOrSCagovskij EOPmaroscKlill Blok Blok Blok EJIOK Borstsjagovskij n se Borsjtjagovskij Blonskij Blonsky Blonskij EJlOHCKHH Bortnjånskij Bortnyansky Bortnjanskij EOPTHlIHcKlill Botkin Botkin Botkin EOTKllli [Bllicher se Bljukherl Boborykin Boborykin Boborykin E060PhIKHH Botvinnik Botvinnik Botvinnik EOTBHHHHK B6brikov Bobrikov Bobrikov :G06PHKOB Bratsk Bratsk Bratsk EpaTcK Bobrujsk Bobruisk Bobrujsk Eo6pYHCK Bresjnev Brezhnev Breznev EpelKHeB Bodajb6 Bodaibo Bodajbo EO)J;aH60 Brest Brest Brest EpecT Bogdån Bogdan Bogdan Eor)J;aH Brjansk Bryansk Brjansk ~PlIHCK Bogdånov Bogdanov Bogdanov Eor)J;aHoB Brjullov Bryullov Brjullov EPIOJIJIOB Brjusov Bryusov Brjusov EPlOCOB 1 Alm. Benois. Brodskij Brodsky Brodskij EPO)J;CKHH Alm. Bliicher.

19 38 39 Bronsjtejn 1 Bronshtein 1 Bron~tejn B,PoHmTeitH., DavYdov Davydov Davydov,[(aBbI,D;OB Brusilov Brusilov Brusilov BpYCHJIOB Deb6rin Deborin Deborin,[(e60PHH Bubnov Bubnov Bubnov By6HOB Degtjarj6v Degtyaryov Degtjarev,[(errjijltiB Budj6nnyj Budyonnyi Budennyj BYAeHHbIit Dejneka Deineka Dejneka,[(eitHeKa Bug Bug Bug Byr Delvig Delvig Del'vig,[(eJThBHr Bukharå Bukhara Buhara Byxapa Dementij Dement y Dementij,[(eMeHTIlli Bukhårin Bukharin Buharin ByxapHH Demfdov Demidov Demidov,[(eMHAOB Bulgåkov Bulgakov Bulgakov BymaKOB Demitjev d s Demichev Demieev,[(eMif'leB Bulgånin Bulganin Bulganin BymaHHH Demitsjev n se Demitjev Bulgårin Bulgarin Bulgarin BymapHH Demjån Demyan Dem'jan,[(eMbllH Bulytj6v d s Bulychev Bulycev BYJThI'lCB Denildn Denikin Denikin,[(eHHKHH Bulytsj6v n se Bulytj6v Denis Denis Denis,[(eHHc BUnin Bunin Bunin BYHHH Denisov Denisov Denisov,[(eHHcoB BusulUk Buzuluk Buzu1uk BY3ynyK Derbent Derbent Derbent,[(ep6eHT Bykov Bykov Bykov BbIKOB Dersjåvin Derzhavin DerZavin,[(eplKaBHH Byk6vskij" Bykovsky Bykovskij BblKOBCKIlli Desjnj6v Dezhnyov Defucv,[(e)KHeB Desnå Desna Desna,[(ecHa [Cui se Kjui] Dikson Dikson Dikson.[(HKCOH Diomidov Diomidov Diomidov,[(HOMHAOB Dagestån Dagestan Dagestan,[(arecTaH Djågilev Dyagilev Djagilev,[(llrHJIeB Dal Dal Dal',[(am. [Djusjambe se Dusjanbe] Daniel Daniel Daniel',[{aHH3JTh Dmitrij Dmitry Dmitrij,[(MHTpllli Daniil Daniil Daniil,[{aHHHJI Dmitrijev Dmitriyev Dmitriev,[(MHTpHeB Danila Danila Danila,[(aHHna Dnepr Dnepr Dnepr,[(Herrp Danilevskij Danilevsky Danilevskij,[(aHHJIeBCKIlli Dneprodsersjinsk Dneprodzerzhinsk DneprodzerZinsk,[(HenpOA3ep)KHHCK Dani10v Danilov Danilov,[(aHHnOB Dneproges Dneproges Dneproges,[{Henpor3C Dargomysjskij Dargomyzhsky DargomYZskij,[(aproMbDKcKIlli Dnepropetr6vsk Dnepropetrovsk Dnepropetrovsk,[{HerrponeTPOBCK Dårja Darya Dar'ja,[(apbll Dnestr Dnestr Dnestr,[{HecTP Dåsja Dasha Da~,[{ama Dobroljubov Dobrolyubov Dobroljubov,[(o6pomo6oB David David David,[{aBHA Dobrov6lskij Dobrovolsky Dobrovol'skij,[(06POBOJThcKIlli Davidenko Davidenko Davidenko,[(aBHAeHKO DobrYnin Dobrynin Dobrynin,[(06PbIHHH DavYd Davyd Davyd,[(aBbI,D; Dokutjåjev d s Dokuchayev Dokueaev,[(oKY'laeB Dokutsjåjev n se Dokutjåjev 1 Alm. Bronstein. Dolgorukij Dolgoruky Dolgorukij,[(omopYKHit I Som geogr. novn: BYkovskij. Dolmat6vskij Dolmatovsky Dolmatovskij,[(OnMaTOBCKIlli

20 40, nordisk engelsk ISO russisk l {' I' nordisk engelsk ISO russisk Don Don Don ):(OH 4- Ejsensjtejn 1 Eizenshtein 1 Ejzenstejn 31l:3eHillTellH Donbåss Donbass Donbass ):(oh6acc Ekk Ekk Ekk 3KK Donets Donets Donec ):(ohe«elbrus Elbrus El'brus 3JIb6pyc Donetsk Donetsk Doneck ):(oheuk Elistå 2 Elista Elista 3JJHCTa Donsk6j Donskoi Donskoj ):(OHCKOll Elt6n Elton EI'ton 3JIbTOH Dostojevskij Dostoyevsky Dostoevskij ):(octoebckhli Ernba Ernba Ernba 3M6a Dovsjenko Dovzhenko Dovzenko ):(oblkehko Engelgårdt Engelgardt Engel'gardt 3HTCJIbrapil:T Drosd6v Drozdov Drozdov ):(P03il:OB Engels Engels Engel's 3HTeJIbC Drusjinin Druzhinin DruZinin ):(pyjkhhhh Erenburg 3 Erenburg 3 Erenburg 3peH6ypr Dsaudsjikåu Dzaudzhikau Dzaudzikau ):(3aYil:lKHKay Ermler Errnler Errnler 3pMJIep Dsersjinsk Dzerzhinsk Dzerzinsk ):(3eplKHHcK Dsersjinskij Dzerzhinsky Dzerzmskij ):(3eplKHHcKHll Faddejevskij Faddeyevsky Faddeevskij <l>a,zmeebckhll Dsigån Dzigan Dzigan ):(3HTaH Fadejev Fadeyev Fadeev <l>ail:eeb Dsiga-V ertov Dziga-Vertov Dziga-Vertov ):(3Hra-BepToB Fav6rskij Favorsky Favorskij <l>abopckhh DsjambUI Dzhambul Diarnbul ):(lkam6yji Fedin Fedin Fe4in <l>eil:hh Dsjaparidse Dzhaparydze Diaparidze ):(lkanaphil:3e Fedja Fedya Fedja <l>eil:li Dsjugasjvili Dzhugashvili DfugasviIi AJKyTaiIIBHJIH Fedk6vitj d s Fedkovich Fed'kovic <l>e):{bkobh'1 Dsjulfå Dzhulfa Dful'fa ):(lkyjib4>a Fedk6vitsj n se Fedk6vitj Dubnå Dubna Dubna JJ:y6Ha Fedorenko Fedorenko Fedorenko <l>eil:opehko Dubr6vskij Dubrovsky Dubrovskij JJ:y6POBCKHli Fedosejev Fedoseyev Fedoseev <l>eil:oceeb Dudinka Dudinka Dudinka ):(Yil:HHKa Fed6sja Fedosya Fedos'ja <l>eil:ocbll Dudinskaja Dudinskaya Dudinskaja ):(Yil:HHCKall Fed6tov Fedotov Fedotov <l>eil:otob Dudintsev Dudintsev Dudincev JJ:y):{HHUeB Fedtjenko d s Fedchenko Fed~nko <l>eil:'1ehko DUdorov Dudorov Dudorov JJ:yil: POB Fedtsjenko n se Fedtjenko Dunajevskij Dunayevsky Dunaevskij ):(yhaebckhli Feod6sija Feodosia Feodosija <l>eoil:ochli Dlirov Durov Durov JJ:yPOB Feofån Grek Feofan Grek Feofan Grek <l>eo4>ah rpek Dusjanbel Dushanbe DUSanbe AYmaH6e Feoktistov Feoktistov Feoktistov <l>eokthctob Dvina Dvina Dvina,[(BHHa Ferganå Fergana Fergana <l>epraha Dyrnsjits Dyrnshits Dyrnsic ):(bimiiihu Fet Fet Fet <l>et Figner Figner Figner <l>hrhep Eduard Eduard Eduard 3):{yapil: Filåtov Filatov Filatov <l>hjiatob Efr6s Efros Efros 34>poc [Ehrenburg se Erenburg] 1 Alm. Eisenstein. 2 Også Elfsta. 1 Tidligere Djusjarnbe. I Alm. Ehrenburg. 41

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Vi ved ikke med sikkerhed hvordan Cæsar

Vi ved ikke med sikkerhed hvordan Cæsar 60 Vi ved ikke med sikkerhed hvordan Cæsar så ud. Der findes godt nok en del portrætter af ham, men om de lignede, kan vi aldrig få at vide. Der er vi betydelig bedre stillet, når det gælder Karl Marx.

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1

Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1 Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1 Der tages forbehold for ændringer Opgave 1 afleveres 16/9 A) Oversæt følgende sætninger til russisk: Hvem er det? Det er Ivan. Er Ivan hjemme? Ja, det er han.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1130 Klager: Jesper Thorsager Bogholder Allé 31A, 2. th. 2720 Vanløse Indklagede: Henrik Kjærsgaard Hansen Ildervej 7 Thorsager 8410 Rønde Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig. Du kan derfor

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter Klassiske 4 Dage / 3 Nætter Afgang : Fredag til Ankomst til DAG 1 Fredag Transfer Hotel DAG 2 Byrundtur Lørdag DAG 3 Kremlin Søndag DAG 4 Transfer til lufthavnen Mandag Hotel Marriott Tverskaya 4*+ www.marriott.com

Læs mere

Manuskriptvejledning

Manuskriptvejledning Manuskriptvejledning Kuml-artikler Brødtekst Overskrifter skrives på separat linje med store og små bogstaver og aldrig punktum efter. Overskrifterne bør adskilles fra den foregående tekst med en blank

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Billedordbogen DigTea

Billedordbogen DigTea a Billedordbogen cb DigTea John Præstegaard a Billedordbog cb DigTea John Præstegaard ABC-billedordbogen John Præstegaard 1. ebogsudgave, 2013 DigTea Illustration: John Præstegaard Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen 100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen SonyEricsson undersøger 100 nordiske kvinders holdninger til mobiltelefonen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er på vegne af SonyEricsson foretaget

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere