Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban"

Transkript

1 Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban Jonas Jakobsen Jeg diskuterer i denne artikel en række principielle spørgsmål angående det der kaldes «religionens genkomst» i det moderne demokrati. Mit hovedeksempel er den såkaldte «Muhammed-krise» (efterfølgende kaldet «karikaturkrisen»), som stadigvæk debatteres med stor intensitet i nationale og internationale sammenhænge. De tre hovedspørgsmål lyder: (1) Hvilken plads kan religiøse synspunkter og ytringer gøre krav på i den demokratiske offentlighed? (2) Kan vi indholdsmæssigt fastsætte grænsen for religiøs blasfemi ved lov eller står den til løbende demokratisk debat? (3) I hvilken grad kan religiøse minoritetsgrupper kræve anerkendelse fra og beskyttelse mod majoritetskulturen i moderne, liberale demokratier? Til det første spørgsmål svarer jeg med Jürgen Habermas at religiøse grupper bør forsøge at oversætte deres holdninger til ikke-religiøse argumenter, samtidig med at denne oversættelse af forskellige årsager ikke kan fremtvinges retsligt eller afkræves som betingelse for demokratisk deltagelse. Mht. til det andet spørgsmål argumenterer jeg igen med Habermas for, at den konkrete anvendelse af abstrakte retsprincipper som ytringsfrihed og religionsfrihed kræver åben, demokratisk debat med bred deltagelse for at have legitimitet. Resultatet af denne debat kan godt være et strengt syn på, hvad der tæller som blasfemisk, men muligheden for at kritisere dette syn eller for generel religionskritik kan ikke undertrykkes uden at gå kompromis med det liberale demokratis grundprincipper. Som svar på det tredje spørgsmål, og som et kritisk supplement til Habermas, fremfører jeg med Axel Honneth, at samfundsmæssig integration ikke skabes af demokratiske debatter alene. Der kræves også en vis før-diskursiv atmosfære af solidaritet: Religiøse minoritetsgrupper kan ganske vist ikke kræve juridisk beskyttelse af religiøse følelser, men de kan påpege «asymmetriske anerkendelsesforhold», f.eks. ensidigt negative fremstillinger i medierne, som forringer deres mulighed for at bidrage til samfundet som anerkendte og anerkendende medborgere. Nøgleord: karikaturkrisen, Jürgen Habermas, Axel Honneth, religionskritik, social anerkendelse Etikk i praksis. Nordic Journal of Applied Ethics (2009), 3 (1), s Trondheim: Tapir Akademisk Forlag 9

2 Indledning Den i Danmark antændte, men snart globalt kendte karikaturkrise i 2005/ 2006 satte ikke bare en bred offentlig debat i gang i de lande, hvis ambassader brændte. Den ansporede også til en intellektuel og akademisk debat, nationalt og internationalt, samt en nu globalt intensiveret kontrovers om religion, ytringsfrihed og retten til ikke at blive krænket eller positivt formuleret: retten til at blive anerkendt. Men på hvilket grundlag kan medlemmer af livssynspluralistiske demokratier fremsætte anerkendelseskrav til hinanden? Eller hvad med medlemmer af det globale fællesskab menneskeheden? Kan vi fastlægge anerkendelsesbehovet eller krænkelsens grænser gennem lov og ret, eller står de til demokratisk debat? Ifølge repræsentanter fra de store verdensreligioner er læren af karikaturkrisen, at den vestlige ytringsfrihed ikke kan stå alene, men må suppleres med rettigheder, der beskytter religioner og religiøse grupper mod krænkelser. I en fælles udtalelse fra Vatikanet og det sunnimuslimske al-azharuniversitet kræves der således beskyttelse af «religioner, overbevisninger, religiøse symboler og alt som holdes hellig». 1 Et andet eksempel er den heftige debat om FN s racismekonference, der skal afholdes i Konferencen er allerede døbt «Durban II», eftersom den er en fortsættelse af en konference i Durban i Sydafrika i 2001, hvor bl.a. USA og Israel udvandrede efter at muslimske lande satte lighedstegn mellem støtte til Israel og racisme. I forberedelsen til Durban II har de islamiske landes officielle organ, OIC, udfærdiget et dokument, som med direkte reference til karikaturkrisen også subsumerer krænkelser af religioner og religiøse symboler under racismekategorien. Karikaturernes forsvarere står derimod hårdnakket på, at demokratiet ikke er noget teselskab: Alle samfundets borgere må finde sig i spot, hån og latterliggørelse, da ytringsfrihed også er frihed til at provokere og udfordre hellige køer. Forsvarerne nægter derfor at sætte lighedstegn mellem racistiske ytringer om mennesker og karikering af religiøse symboler og figurer. 2 Også internt i de europæiske demokratier synes holdningerne at være spændt ud mellem to poler: Den ene lejr mener, at religiøse grupper generelt, og muslimer i særdeleshed, utvetydigt og ubetinget må anerkende de friheds- og lighedsprincipper moderne demokratier bygger på også selvom disse principper indimellem fører til ubehagelige oplevelser i offentligheden. Den anden lejr mener, at de europæiske majoritetskulturer må begynde at tage større hensyn til religionen og dens udøvere, særligt de muslimske, da netop muslimer er mærket af xenofobisk dæmonisering og «islamofobi». Som en modvægt til de skråsikre enten-eller-holdninger, der præger debatten om karikaturkrisen («for eller imod Islam/ytringsfrihed/religion»), forsøger jeg i det følgende at udvide diskussionens perspektivrig- 10 ETIKK I PRAKSIS NR

3 dom ved at anskue den i lyset af Jürgen Habermas modernitets- og diskursteori samt Axel Honneths anerkendelsesteori. Habermas: Det post-sekulære demokratis udfordringer At Habermas er blevet kaldt «sekulariseringens ypperstepræst» er ikke helt berettiget, men heller ikke helt tilfældigt. 3 Man kan forstå hans hovedværk fra 1981, Theorie des kommunikativen Handelns (herefter TKH), som en tilslutning til «sekulariseringstesen», dvs. den klassiske sociologiske antagelse om, at religionen forsvinder når samfundet moderniseres. Vi kan sammenfatte sekulariseringstesen i tre punkter: (a) Det naturvidenskabelige gennembrud (og dermed «verdens affortryllelse» (Weber)) fører til, at religiøse virkelighedsforklaringer mister deres legitimitet og overbevisningskraft; (b) samfundets opdeling i adskilte funktionsområder fortrænger religionen fra bl.a. politikken, retten, kulturen, uddannelsessystemet og den institutionaliserede videnskab, og gør den til et privat anliggende; (c) med et stigende velfærdsniveau mindskes behovet for de omfattende verdensforklaringer og handlingsvejledninger, som religionerne tilbyder. Sekulariseringstesen, siger Habermas i dag, kan i nogen grad siges at beskrive udviklingen i den specifikt europæiske modernitet. Den selvsikre tro på, at den europæiske model med tiden bliver adopteret i resten af verden, er imidlertid falsificeret: Verden er så religiøs som nogensinde før, og mange verdensdele oplever ligefrem en religiøs «revitalisering»: (a) De store verdensreligioner, særligt islam og kristendom, vinder hastig udbredelse i f.eks. Afrika og Latinamerika; (b) denne udbredelse er ofte af fundamentalistisk eller konservativt tilsnit; (c) tendensen til politisk udnyttelse af religionernes voldspotentiale er stigende, f.eks. i form af islamistisk terrorisme og mobiliseringen af den kristne højrefløj i USA under Irak-krigen. Den europæiske sekularisering er med andre ord en undtagelse, ikke en regel (Habermas 2005: 121). At sekulære europæere for nylig har fået øjnene op for at være en global minoritet, ja nærmest et særtilfælde, er en del af den bevidsthedsændring, der får Habermas til at betegne de europæiske samfund (og lignende) som post-sekulære. To andre faktorer er erkendelsen af at (a) religiøse synspunkter i stigende grad kræves anerkendt som relevante for offentlige diskussioner; (b) indvandringen fra traditionelle, religiøse samfund fører til en ny type interreligiøse- og kulturelle konfliktpotentialer som netop karikaturkrisen var et eksempel på (Habermas 2008). De her nævnte udviklingstræk udgør imidlertid blot en empirisk beskrivelse. Tilbage står det normative spørgsmål: Hvilken plads bør religionen have i et post-sekulært samfund? Eller nærmere bestemt: Hvad betyder adskillelsen mellem stat og kirke i dag Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 11 Jonas Jakobsen

4 for religiøse gruppers rettigheder og pligter i civilsamfund og politisk offentlighed? Mellem restriktionisme og revisionisme I sit seneste større værk (2005) diskuterer Habermas dette spørgsmål indgående. Diskussionens baggrund er hans kendte, men komplekse teori om deliberativt demokrati, som har rødder tilbage til hans nu klassiske hovedværk, Strukturwandel der Öffentlichkeit, fra Meget kort sagt er mennesket et væsen, som ikke blot søger tilfredsstillelse af egne interesser: Som sproglige væsner er vi dybest set interesserede i at begrunde vore handlinger og holdninger for andre og opnå fælles forståelse. I moderne, demokratiske samfund har vi mulighed for gennem diskussioner og kritiske argumenter at opnå den nødvendige grad af enighed og sammenhængkraft, som i før-moderne samfund typisk er fastlagt af omfattende, religiøse verdensbilleder. Dette stiller imidlertid også krav til vores evne og vilje til at begrunde vore standpunkter og handlinger på en måde, som andre forventes at kunne indse fornuftigheden af, lytte til kritik og evt. ændre opfattelse i lyset af bedre argumenter. Vi kan ikke blive enige om fælles værdier, men om de fælles normer, der skal koordinere samlivet på trods af store værdiforskelle. Men hvad betyder dette konkret? Hvilke typer argumenter fortjener at blive taget alvorligt i offentlige debatter? Er det et gyldigt argument mod at tegne den muslimske profet, at han ifølge den hellige Koran selv har nedlagt forbud mod det? Eller er dette kun noget muslimer kan tage hensyn til? Habermas angiver i sin egenskab af filosof ingen lette løsninger på sådanne spørgsmål. Men han kritiserer to mulige svar: et «restriktionistisk» og et «revisionistisk». Den «restriktionistiske» position vil udelukke religionen fra den offentlige fornuftsbrug. Det vil sige, at religiøse grupper ikke kan deltage i den offentlige debat, hvis de anvender religiøst funderede eller inspirerede argumenter som det ovenstående: Hvis man har et budskab, må man være i stand til at formulere det i strengt sekulære begreber, dvs. et for alle borgere acceptabelt sprog. Efter karikaturkrisen sluttede mange op om den denne holdning, f.eks. den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, der udtalte, at religion hører til i privatsfæren. Ifølge Habermas finder vi varianter af restriktionismen hos bl.a. Robert Audi og John Rawls. Når Habermas kritiserer denne position skyldes det for det første, at han finder den uretfærdig på liberal-demokratiske præmisser: Selvom Habermas opfordrer religiøse borgere til at formulere sig på en alment tilgængelig måde, mener han ikke, at vi kan kræve det eller fremtvinge det retsligt. Hvis andre borgere kan lufte og fremme deres livssyn offentligt, hvorfor kan da ikke religiøse? Betyder adskillelsen mellem stat og kirke ikke netop, at ingen substantielle livs- og verdenstydninger, hverken sekulære eller religiøse, har 12 ETIKK I PRAKSIS NR

5 forrang? Udelukker staten alligevel religiøse argumenter fra den offentlige debat, tvinges religiøse borgere til at splitte deres identitet i en sekulær og en religiøs halvdel, når de veksler mellem det private og det offentlige, hvilket Habermas beskriver som et «angreb på deres selvforståelse» (Habermas 2005: 135). For det andet er der funktionelle (dvs. socialintegrative) grunde til ikke at afskære religionen fra demokratiet og offentligheden: Hvem ved, om ikke religionerne gemmer på nogle eksistentielle og moralsk motiverende ressourcer, som moderne livsverdener og civilsamfund truet af kapitalistisk nyttetænkning og formålsrationalisering kunne nyde godt af? Es wäre unvernünftig, a priori den Gedanken von der Hand zu weisen, dass die Weltreligionen als das einzig überlebende Element aus der alten Reische innerhalb des differenzierten Gehäuses der Moderne einen Platz behaupten, weil ihr kognitiver Gehalt noch nicht abgegolten ist (Habermas 2005: 149). For det tredje: Ved at henvise f.eks. muslimers syn på «ytringsfrihed og religion» til skjulte baggårdsmoskeer kan vi være sikre på, at de modernitetsfjendtlige grupper ikke bliver mindre, men mere forstenede i deres modstand mod de liberale demokratiers friheds- og lighedsprincipper. Den anden svarmulighed, «revisionismen», er et direkte opgør med det liberale demokratis sekulære grundlag og selvforståelse, mener Habermas. Som repræsentanter for denne position nævnes Paul Weithmann og Nicholas Woltersdorf, som anklages for at ville «åbne parlamenterne for trosstridigheder» (2005: 139). Habermas sigter her til, at disse teoretikere vil afskaffe det «institutionelle oversættelseskrav», dvs. kravet om, at der i den formelle offentlighed, f.eks. ministerier, offentlige institutioner og retssale, kun anvendes sekulære (fordi neutrale) termer. Ifølge Habermas må dette krav overholdes, hvis demokratiet ikke skal udarte sig til en ren kampplads mellem uforsonlige livssyn og interesser. Det institutionelle oversættelseskrav udtrykker nemlig en basal loyalitet mellem samfundsborgerne, der ikke kan fremtvinges politisk eller retsligt: De love og regler, der regulerer samfundet, skal alle borgere i princippet kunne forstå og anerkende. I stedet for et «flertalsdiktatur», f.eks. en religiøs eller kulturel majoritets «sejr» over minoriteterne, kræver Habermas demokratiopfattelse, at der ikke blot opnås nødvendige kompromisser, men en basal, forståelsesbaseret konsensus mellem grupperne. Dette bliver imidlertid umuligt, hvis religiøse og andre synspunkter kan søges udbredt direkte gennem statsmagten og lovgivningen, som Weithmann og Woltersdorf lægger op til. Mellem disse yderpunkter kan Habermas pointe som jeg forstår ham formuleres som følger: Religiøse borgere har ret til at bruge religiøst inspirerede argumenter, og til direkte at benytte religiøst sprog i den offentlige debat. Siden statens love og institutioner udelukkende anvender sekulære grunde og argumenter, gør religiøse borgere imidlertid klogt i at oversætte Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 13 Jonas Jakobsen

6 til et alment tilgængeligt sprog, så deres synspunkter kan indoptages i den offentlige viljesdannelse. Muslimer, der vil undgå flere karikaturer, får derfor mindre ud af at lægge vægt på den muslimske profets ukrænkelighed, og mere ud af som mange muslimer netop gjorde at argumentere for alle menneskers ret til at have og udøve en religion uden blive nedværdiget offentligt. Men argumentet går også den anden vej: For at fremme den sociale integration og muligheden for gensidig forståelse, gør også ikke-religiøse borgere klogt i i den demokratiske offentlighed at forsøge sig med at uddrive en sekulær og af åbenbaringssandheder uafhængig mening af religiøst indkapslede påstande. Mellem sekularisme og radikal multikulturalisme I kølvandet på «11. september», «krigen mod terror», bomberne i London og Madrid, karikaturkrisen mm. har diskussionen om religion og modernitet udviklet sig til en bredere ideologisk debat om den vestlige modernitets selvforståelse med særligt fokus på spørgsmålet om islams kompatibilitet hermed. Ironisk nok taler både «islamister» og «islamofober» samstemmende om uforeneligheden mellem islam og moderne principper som menneskerettigheder, demokrati og kønslig ligestilling. 4 Habermas bidrag til denne «nye kulturkamp» (Habermas 2008) er igen en adskillelse af to yderpunkter, der begge har noget for sig, men i sig selv er for ensidige til at være frugtbare. Den ene position kalder han «radikal multikulturalisme», da den bygger på en relativistisk forestilling om kulturer som inkommensurable verdener med hver deres epistemiske og normative begrebsapparat (Habermas 2008). At tale for den universelle gyldighed af ytringsfrihed og demokrati kan ifølge denne opfattelse kun forstås som vestlig kulturimperialisme og selvgodhed. Kulturer er lukkede meningshorisonter, og nogen «horisontsammensmeltning» (Gadamer) kan der derfor ikke blive tale om. Den oplagte kritik af denne position er naturligvis, at den frarøver sig selv enhver mulighed for at kritisere kultur-interne uretfærdigheder og overgreb, f.eks. religiøs eller kønslig diskriminering: Kulturer er a priori ufejlbarlige. Selvom Charles Taylor ikke uden videre kan sættes i bås med denne type multikulturalisme, henviser Habermas alligevel til sin diskussion med Taylor, når han skal argumentere mod positionen (Habermas 2008). Ifølge Habermas underminerer Taylors position den individualistiske kerne i det moderne frihedsbegreb ved at åbne op for retslige hensyn til gruppespecifikke anerkendelseskrav (Habermas i Taylor/Gutman 1994: 109). Man kan muligvis formulere Habermas pointe således: Anerkender vi, at muslimer som gruppe har særlige rettigheder, der skal beskytte deres kulturelle identitet, gør vi det vanskeligt for muslimer som enkeltindivider at udvikle eller gøre op med denne identitet ETIKK I PRAKSIS NR

7 Den anden ekstrem kalder Habermas «oplysningsfundamentalisme» eller «sekularisme», da den skråsikkert bekæmper enhver tendens til politisk hensyntagen til religiøse eller kulturelle grupper: Det er de religiøse grupper, der uden forbehold må tilpasse sig majoritetens politiske kultur. At tage hensyn til muslimernes billedforbud, eller give en officiel undskyldning til krænkede muslimer, er blot første skridt på vejen mod parallelsamfund og forskelsbehandling i den politiske korrektheds navn. Sekularister blæser derfor til kamp for et «farveblindt» samfund mod multikulturalisterne, der anklages for at være naive, og for at genindføre racismen i antiracistisk forklædning. Desuden afviser sekularister ofte religion som sådan eller islam i særdeleshed som et arkaisk levn fra en førmoderne fortid, og ønsker den fjernet fra menneskelivet og samfundet (f.eks. Richard Dawkins og Hirsi Ali). Som berørt ovenfor mener Habermas imidlertid, at de, der vil forsvare modertniteten ved at skåne den for religionen, gør moderniteten en bjørnetjeneste: Den ensidige betoning af religiøse gruppers uforenelighed med det moderne kan vise sig at blive en selvopfyldende profeti, da den marginaliserer de pågældende grupper i stedet for at invitere dem til demokratisk deltagelse. Muslimer flest kan eksempelvis ikke integreres mod deres religion, men kun med den (Habermas 2008). Habermas er imidlertid enig med sekularisterne i, at der findes religiøse samfund midt i den vestlige modernitet, der stadig mangler at «åbne sig» ved (a) at frigive deres individuelle medlemmer til selvstændig deltagelse i civilsamfund og demokratiske offentlighed og (b) at forene deres tro med modernitetens «epistemiske situation», dvs. anerkende deres relative plads i en pluralistisk mosaik af ligeberettigede livssyn og religioner. Men han er også enig med multikulturalisterne i, at kulturelle majoriteter bør udvise hensyn, og ikke ensidigt stå fast på minoriteternes pligt til tilpasning. Hvis disse to ting skal ske samtidig, kræver det imidlertid at borgerne deltager aktivt i den demokratiske deliberation: Kun gennem intersubjektive dannelsesprocesser kan majoriteten motiveres til at udvise solidaritet, og traditionelle minoriteter til at åbne sig for modernitetens friheds- og lighedsbegreber. Demokratisk offentlighed: ytringsfriheden til debat Ifølge Habermas er borgere i moderne demokratier altid stillet over for fordringen om at skabe konsensus, da samfundets grundværdier og -principper altid udfordres empirisk af nye situationer og konflikter. Basale lighedsog frihedsrettigheder er i sådanne situationer nødvendige, men ikke tilstrækkelige, mener Habermas. I et samfund præget af demokratisk apati og gensidig ligegyldighed kommer borgerne let til at at rette deres rettigheder mod hinanden som «våben», og mister motivationen for at udvise solidaritet. Selvom de fleste (i Vesten) kan blive enige om, at der er noget principielt Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 15 Jonas Jakobsen

8 rigtigt ved både ytringsfrihed og religionsfrihed, skal vi derfor ikke forvente ad rettens vej at kunne fastlægge de eviggyldige rammer for disse princippers konkrete anvendelse. Den situationsbestemte fortolkning af ytringsfrihedens grænse må diskuteres og defineres af et levende civilsamfund og en aktiv offentlig debat. Er det forkert at tegne Muhammed? Er det forkert at tegne ham med en bombe i turbanen? Er det forkert, hvis man gør det for at udstille de eksplosionslystne terrorister, der misbruger islam? Det er ikke nok at give et retsligt, religiøst eller moralfilosofisk svar på disse spørgsmål, hvis det skal motivere og forpligte alle samfundets borgere. For at være legitimt kan svaret kun gives som resultatet af en fair debat mellem de involverede parter. I sådanne debatter, hvor vi fortolker almene principper og regler, er det i sidste instans fortolkningen af vores forfatning eller grundlov, der står på spil. Hvilken type samfund ønsker vi? Ønsker vi et samfund, hvor ytringsfriheden systematisk bruges til at krænke og stigmatisere minoriteter? Eller et samfund, hvor man bliver hentet af politiet, hvis man har tegnet Muhammed? Eller noget midt imellem? Ganske vist kan man ikke, på habermasianske betingelser, tale sig frem til en hvilken som helst fortolkning af karikaturkrisen. Da den demokratiske viljesdannelse forudsætter grundlæggende friheds- og lighedsrettigheder, inklusiv frihed til at kritisere (religiøse) ideologier og magtforhold, kan man eksempelvis ikke forbyde religionskritik uden at kompromittere selve legitimiteten af den demokratiske proces. Men man kan godt komme frem til en streng fortolkning af, hvad der tæller som blasfemi, f.eks. i stil med det forslag til en udvidet blasfemilov den engelske regering fremsatte (men ikke fik vedtaget) i kølvandet på karikaturkrisen. Ifølge kritikerne af «Durban II» (se ovenfor) ønsker OIC imidlertid at sænke grænsen for religiøs blasfemi så langt, at generel religionskritik tæller som blasfemisk, og dermed kan straffes ved lov. 6 Hvis det er rigtigt, er OIC ikke ude på at støtte op om menneskerettigheder og demokrati (i hvert fald ikke i Habermas forstand), men på at skåne religiøse grupper fra enhver kritik og oplevelse af ubehag i den offentlige sfære. Kommunikativ og strategisk fornuft Men hvordan opnås da nærmere bestemte den konsensus, Habermas plæderer for? Habermas skelner her mellem på den ene side strategiske fornuftshandlinger, hvor en aktør søger at manipulere andre (f.eks. det offentlige publikum) for at opnå bestemte mål eller effekter, og på den anden side kommunikative fornuftshandlinger, hvor aktørerne i oprigtig eftersøgning af den sande og retfærdige fortolkning af en bestemt situation, forsøger at koordinere deres handlinger ud fra en diskursivt opnået forståelse eller «indforståethed». De to fornuftsformer er potentielt i konflikt, da den stra- 16 ETIKK I PRAKSIS NR

9 tegiske fornuft kan forvrænge muligheden for vellykket kommunikation og dermed for opnåelsen af konsensus i stridsspørgsmål. Det er en prekær sag at bedømme, hvorvidt bestemte aktører lever op til en abstrakt teori om kommunikativ fornuft. Det er til gengæld meget nemt at beskylde andre for at manipulere, og for ikke at ville forstå. Det er imidlertid klart, at enhver trussel om vold forvrænger betingelserne for kommunikation, og må diskvalificeres. De voldsomme ambassadeafbrændinger og trusler om hævn i mellemøstlige og enkelte afrikanske lande under karikaturkrisen udført af et klart befolkningsmindretal behøver vi derfor ikke opholde os synderligt ved. Mere interessant er ytringer og symbolske handlinger fra fremtrædende politikere og repræsentanter for de stridende parter under krisens optakt og eskalering. At den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, nægtede overhovedet at lytte til gruppen af ambassadører fra muslimske lande, der havde bedt om et møde med ham, kan ses som en strategisk handling, der imidlertid ikke førte til sit angivelige mål: at belære ambassadørerne om, at adskillelsen mellem presse og politik i Vesten er indiskutabel. Derimod førte afvisningen til en eskalering af mistilliden i den muslimske verden, og ødelagde de motivmæssige forudsætninger for at prøve at forstå, hvordan nogen kunne finde på at tegne profeten, og hvorfor de ikke blev straffet. Samtidig kan man anklage firmaer som Arla Foods eller Nestle for at udvise en rent strategisk «forståelse» for den muslimske sag for at få solgt deres varer. Nestle var f.eks. hurtige til at reklamere med at ikke at anvende mælk fra danske køer, hvormed de, som Slavoj Zizek påpeger (2006), var med til at stemple et helt land pga. en enkelt avis. Men det groveste eksempel på kommunikationsforvrængende, strategisk handlen var nok en række danske imamers udbredelse af en række meget krænkende billeder i Mellemøsten, bl.a. af profeten som gris. Billederne var ledsaget af en påstand om, at Jyllands-Posten havde udgivet disse for at håne muslimer. Debatten i kølvandet på krisen er naturligvis vanskelig at overskue og vurdere. En række kronikker, bogudgivelser og offentlige debattanter viste eksempler på reel dialogvillighed og saglig argumentation, mens andre forskansede sig bag skråsikre holdninger langt fra det «bedre arguments» pædagogiske rækkevidde. At debatten, særligt den internationale, bar præg af kommunikationsbrister og manglende læring, vil af nogen blive udlagt som et bevis for ubrugeligheden af Habermas diskursteori i konkrete konflikter. Det mener jeg imidlertid er en forhastet og forkert konklusion. Hvis vi f.eks. ser på de danske muslimers reaktioner, og sammenligner dem med reaktionerne i ikke-demokratiske lande, er der klar forskel: I dansk (og europæisk) kontekst benyttede langt de fleste muslimer sig af deres demokratiske borgerrettigheder; de argumenterede, de lyttede til modargumenter, de demonstrerede fredeligt og de lagde sag an efter straffeloven. Hvis ikke det skyldes en større udvikling af de kommunikative fornuftskompetencer, hvad skyldes det så? Efter min mening kan man ligefrem argumen- Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 17 Jonas Jakobsen

10 tere for, at det var en sejr for den demokratiske dannelse, at det ikke gik mere galt end det gjorde. At meningsmålinger desuden viste, at muslimer, efter debatterne om karikaturkrisen, følte sig mindre diskriminerede i Danmark, kan muligvis tages til indtægt for dette synspunkt. 7 Men hvad med selve karikaturerne, dvs. motivet bag udgivelsen? I manges øjne var Jyllands-Postens handling et klassisk eksempel på det Habermas kalder strategisk fornuft: Jyllands-Posten ville ikke vinde en forståelse med muslimer, endsige lære noget af muslimer, men gennem et mediestunt associere islam med terrorisme i den offentlige bevidsthed. Hertil må vi dog sige, at publikationen var ledsaget af en offentlig begrundelse, og derfor i en eller anden forstand var kommunikativ: Tegningerne skulle ses som en protest, ikke mod muslimer, men mod de muslimer, der truer og udøver vold for at forsvare islam mod krænkelser. Begrundelsen inkluderede en række faktiske eksempler på selvcensur i Europa efter pres eller trusler, men det angivne hovedmotiv var som bekendt at forfatteren Kåre Bluitgen ikke kunne finde nogen, der turde tegne Muhammed til en børnebog om profetens liv. Mod anklagen om blot at ville tilsvine en i forvejen udsat minoritet, hævder Jyllands-Posten altså, at motivet bag publikationen var moralsk indignation. 8 Spørgsmålet er derfor, om Habermas skelnen mellem rent kommunikative og rent strategiske handlinger alligevel er for rigid til at passe i en sag som karikaturkrisen? Er det tænkeligt, at både Jyllands-Posten og de mange protester mod avisen delvist var strategiske og delvist kommunikative? Dvs. at parterne ganske vist var orienteret teleologisk mod at opnå bestemte mål (hhv. at beskytte og provokere islam), men ikke for enhver pris: parterne havde hver for sig en stærk opfattelse af at have moralen på sin side, og et stort behov for at blive forstået sådan af andre. Vi mangler her et vokabular til at analysere sociale konflikter, der både er normative og indeholder et element af kamp eller magtudøvelse. Efter min mening har Axel Honneth i forlængelse af Habermas givet os et godt bud på et sådant vokabular, nemlig via sin forståelse af sociale konflikter som anerkendeskampe. Axel Honneth: Protestkulturer, krænkelse og anerkendelse Axel Honnet siges at udgøre den kritiske teoris «3. generation» efter Adorno/Horkheimer (1. generation) og Habermas (2. generation). Honneth bygger videre på Habermas kommunikationsteoretiske ansats. Mens Habermas tænker mest i retfærdighed og diskursteori, stiller Honneth det modige spørgsmål: Kan socialfilosofien sige noget om minimumsbetingelserne for et godt liv? Med fuld bevidsthed om, at moderne samfund netop er kendetegnet ved en pluralitet af livssyn, dvs. substantielle 18 ETIKK I PRAKSIS NR

11 værdier, etikker, religioner osv., søger han altså et fællesmenneskeligt og tværkulturelt udgangspunkt for sin kritiske samfundsteori: Kan vi artikulere en filosofisk antropologi, der på den ene side siger noget mere om det vellykkede liv end liberalistiske retfærdighedsteorier, samtidig med at den er så formal eller «tynd», at den ikke krænker pluraliteten af livsformer? Mens det gode liv ifølge Habermas er noget, der bestandig diskuteres i demokratiske diskurser, men som falder uden for sociologiens og filosofiens område, er det altså ifølge Honneth også tema for en socialfilosofi, der vil tilbageføre samfundets patologier til en normativ teori om menneskelig identitetsdannelse eller «selvvirkeliggørelse», og ikke nøjes med at lokalisere dem i forvrængninger af vore kommunikative praksisser (som Habermas). Honneth udformer sin teori om det gode liv som en «formal teori om anerkendelse» (Honneth 1992). Det betyder, at teorien ikke udspecificerer hvad et godt liv er, men opholder sig ved nogle grundformer for menneskelig interaktion, nemlig anerkendelsesrelationer, uden hvilke vi ikke kan udvikle vellykkede selv- og omverdensrelationer uanset om vi f.eks. er kristne, muslimer, ateister eller noget fjerde. Uden visse former for anerkendelse kan vi nemlig ikke svare meningsfuldt på spørgsmålet: Hvem er jeg? Og omvendt: Når anerkendelsen udebliver, dvs. når vi krænkes, krænkes vi netop i vores selvforståelse og integritetsfølelse. At blive udsat for en voldtægt, at blive nægtet grundrettigheder som menneske, at blive ringeagtet for sin hudfarve eller sin religion truer vores vigtigste og mest fundamentale evne: evnen til at opretholde en positiv selvopfattelse. Ved på denne måde at tilbageføre den kritiske teoris normative udgangspunkt til en teori om subjektets «moralske følelser», f.eks. følelser af uretfærdighed, ydmygelse eller skam, mener Honneth i højere grad end Habermas at tage højde for de handlende aktørers egne oplevelser af, hvad der er kritisabelt og uretfærdigt i samfundet. Det er ikke først og fremmest systemets «kolonisering af vores livsverden» (Habermas), der optager os på erfaringsplanet, men den måde vi som individer, grupper og samfundsmedlemmer bliver mødt på og anerkendes (eller ikke) for det vi er og gør. Jeg kan her på ingen måde yde Honneths komplekse og omfattende teori retfærdighed. Men jeg kan trække nogle pointer frem, som kan være relevante for vores diskussion af religiøse identiteter i spændingsfeltet mellem krænkelse og anerkendelse i den demokratiske offentlighed. Jeg vender under fremstillingen flere gange tilbage til den «kamp om anerkendelse», som ifølge Honneth motiverer sociale konflikter, og som han ikke mener Habermas er opmærksom nok på. 9 Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 19 Jonas Jakobsen

12 Anerkendelsens grundformer Honneth interesserer sig i højere grad end Habermas for det, der sker før individer træder diskursivt ind i samfundets demokratiske viljesdannelse: Hvordan sættes de overhovedet i stand til dette? Det gør de, ifølge Honneth, ved kronologisk at gennemløbe tre «stadier» af intersubjektiv anerkendelse, som tilsammen udgør de ontogenetiske minimumsbetingelser for en vellykket identitetsdannelse. Den første anerkendelsessfære kalder Honneth «kærlighed», da den udtrykkes gennem intime ansigt-til-ansigtrelationer som familie, parforhold og venskabsforhold. Mere relevant i nærværende sammenhæng er imidlertid de to næste sfærer: den retslige anerkendelse (a) og den sociale værdsættelse (b): (a): I takt med at individet vokser op, skal det selvsagt ikke bare indgå i intime ansigt-til-ansigt- relationer (som i kærligheden), men også i et samfund af mennesker, der ikke er interesserede i dets særlige behov og emotioner. I moderne samfund, modsat før-moderne fællesskaber, er vores rettigheder og pligter ikke fastlagt i et kulturelt eller religiøst værdihierarki, men af en formel og livssynsneutral anerkendelse af alle individers juridiske ligeværd som mennesker. Da denne værdi tilkendes individet som rettighedssubjekt, kalder Honneth den anden anerkendelsestype for «retten» eller «retslig anerkendelse». Kun gennem erfaringen af at indgå i samfundslivet på lige fod med alle andre kan individet komme til at respektere eller agte sig selv, siger Honneth med reference til Kant. Tilsvarende krænkes individets selvrespekt når det nægtes retslig anerkendelse og dermed vises disrespekt. Den moderne forståelse af individet som ukrænkelig rettighedsbærer er ifølge Honneth et historisk resultat af en moralsk dannelsesproces. Denne proces, mener han, kan bedst forstås som en række kampe om anerkendelse, hvor individer og grupper i konfliktuelle processer gør hinanden opmærksomme på erfaret uretsbevidsthed, dvs. oplevelser af misagtelse og krænkelser som følge af forskelsbehandling og asymmetrisk anerkendelse. Som eksempel kan vi nævne afroamerikaneres kamp i USA, arbejderbevægelsen eller kvindebevægelsen. Disse kampe angår på den ene side magt og indflydelse som ligestillede samfundsborgere, men de er ikke «strategiske» i Habermas forstand, da de er motiveret af krænkelseserfaringer og viljen til at ændre moralsk illegitime strukturer i den sociale orden. Ifølge Honneth kan en del problematikker omkring slagtemetoder og religiøs beklædning i offentligheden forstås i lyset af gruppers kamp om retslig anerkendelse, da de handler om individers mulighed for at deltage på lige fod i samfundet, f.eks. i uddannelses- eller arbejdslivet (Honneth/Fraser 2003: 194f). Lad mig her vende tilbage til min «case». Diskussionen om karikaturkrisen, og mere generelt om islam i Europa, forvirres ofte over spørgsmålet om, hvorvidt der strides om muslimers principielle ligeberettigelse i samfundet, dvs. retslig/juridisk anerkendelse, eller hvorvidt der strides om særlige 20 ETIKK I PRAKSIS NR

13 hensyn til muslimer, dvs. hensyn, vi ikke tager til andre. Syv muslimske foreninger lagde i 2006 sag an mod Jyllands-Posten for at overtræde blasfemiparagraffen ( 140) i dansk lovgivning. I blasfemiparagraffen nedskrevet i 1866 hedder det bl.a., at «den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder» 10. Eftersom de syv foreninger ikke krævede en særlov, men henviste til en allerede gældende lov, som beskytter alle religiøse samfund, kan det umiddelbart se ud som om vi har at gøre med en kamp om juridisk ligestilling. Dette er imidlertid ikke tilfældet, for blasfemiparagraffen svarer ikke til den moralske virkelighed i Danmark (eller i størstedelen af Europa). Den almindelige holdning er, påstår jeg, at det i mange tilfælde er dumt og ufrugtbart at «spotte» religiøse symboler, i andre tilfælde morsomt og nødvendigt men strafbart skal det ikke være. En domfældelse mod Jyllands-Posten ville derfor have været meget opsigtsvækkende og ville have kvalificeret sig selv som reel juridisk forskelsbehandling, da blasfemiparagraffen normalt aldrig tages i brug. Med litteraturvidenskabsmanden Dennis Meyhoff må vi derfor konkludere, at blasfemiparagraffen modsat racismeparagraffen er «håbløst forældet» (Meyhoff 2008). At Meyhoff har ret i dette bestyrkes af den seneste udvikling i Norge, som har en lignende paragraf. Her fremsatte den siddende regering i efteråret 2008 et forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen og erstatte den med en lov, som beskytter mod «kvalificerede angrep på religion». Efter intens debat og kritik blev det nye lovforslag trukket tilbage med den begrundelse, at der ikke var opbakning til det i befolkningen (men blasfemiparagraffen ophæves under alle omstændigheder). Samtidig bør vi ikke overse, at aktuelle europæiske tendenser trækker i retning af at gøre op med rettens kulturblindhed: I England har sharia-domstole fået delvis dømmende magt af myndighederne, og i Norge har juristen Erling Staff foreslået strafnedsættelse for æresdrab begået af muslimer, da deres kultur påbyder dem det (ifølge Staff). Når Honneth i et interview opfordrer til ikke at føre diskussionen om karikaturkrisen på det retsligt-juridiske plan, forstår jeg det i tråd med mine her anførte forbehold mod strafferetlige sanktioner mod Jyllands-Posten (Honneth: 2006). Dette betyder imidlertid ikke, at vi ifølge Honneth ikke skal tage protesterne mod karikaturerne alvorligt eller undlade at tage hensyn til dem. Men hvis krav om anerkendelse af religiøse følelser ikke kan indløses i form af retslig anerkendelse, hvordan kan de så? (b) Svaret på dette spørgsmål kan vi måske finde i Honneths tredje anerkendelsessfære: den sociale værdsættelse. Ifølge Honneth kræver vellykket menneskelig selvvirkeliggørelse dvs. en sund selvidentitet ikke alene «følelsesmæssig selvfortrolighed» (kærligheden) og «selvagtelse» (retten); den kræver også det han kalder «selv-værdsættelse». Selvværdsættelse refererer til oplevelsen af at bidrage produktivt til samfundet, først og fremmest Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 21 Jonas Jakobsen

14 gennem de præstationer og evner, der er knyttet til udførelsen af et bestemt arbejde, men også i bredere forstand som en erfaring af generel værdsættelse af de udtryk og handlinger, der er knyttet til en bestemt livsform. Hvis jeg ikke kan få et job fordi jeg hedder Muhammed, eller hvis offentlighed og medier ensidigt problematiserer min nytte for samfundet pga. min religiøst-kulturelle baggrund, kan jeg ikke udvikle en positiv opfattelse af min egen værdifuldhed for fællesskabet, påstår Honneth. Dette kan endvidere slå negativt tilbage på majoritetskulturen: Hvis bestemte grupper, f.eks. socialt og økonomisk sårbare minoriteter, falder uden for samfundets «anerkendelsesnet», vender de sig typisk mod majoritetskulturen som potentielt voldelige protestgrupper, f.eks. gennem nynazisme eller religiøs fundamentalisme. Som et svar på kritik fra bl.a. Nancy Fraser fremhæver Honneth her, at hans analyse ikke nødvendigvis bifalder de pågældende gruppers egne forestillinger om, hvad de skal anerkendes for, og hvorfor de skal anerkendes. For eksempel afviser han den misforståelse af hans teori, at tilhørsforholdet til en bestemt religion eller kultur i sig selv kvalificerer til social værdsættelse. Hvad der tæller som et værdifuldt samfundsbidrag, og dermed udløser værdsættelsen, er i moderne samfund til bestandig debat: Personer og grupper kæmper om anerkendelse for deres arbejde og deres generelle samfundsværdi, f.eks. i offentlige debatter eller lønforhandlinger. Men den sociale værdsættelse tildeles netop på baggrund af individers præstationer for samfundet, dvs. at det principielt er din indsats der tæller, ikke dit køn, din sociale status eller dine kulturelle værdier. Hverken kristne, muslimer eller universitetslektorer kan som gruppe kræve a priori anseelse, men må vise og argumentere for, hvad deres individuelle «medlemmer» positivt tilfører samfundet. For at kunne vurdere nytten af forskellige samfundsbidrag kræves der ganske vist en vis grad af enighed om fælles mål: Hvis vi positivt skal kunne værdsætte hinandens handlinger og ikke blot tolerere dem må vi være fælles om et grundlæggende syn på, hvilken retning samfundet skal bevæge sig i, vi må dele en værdihorisont. Denne horisont er imidlertid ikke statisk, men noget, der dybest set er til debat hver gang vi diskuterer blasfemiparagraffer, lærerlønninger og benzinpriser. Samtidig påpeger Honneth, at visse grupper ikke har en reel chance for at deltage i denne værdidebat og påvirke den offentlige viljesdannelse. Samfundets randgrupper, minoriteter og marginaliserede har vanskeligt ved overhovedet at blive «synlige» og finde en stemme i den demokratiske diskurs, dvs. markere sig i den offentlige bevidsthed. Derfor maner Honneth til solidaritet: Majoritetskulturen, med dens stærke repræsentation i medier, debatter og det offentlige rum, bør anstrenge sig for at lægge mærke til de mere usynlige og marginaliserede grupper, lytte til deres erfaringer og lade dem mærke, at de er «velkomne i kampen». Hvis man regner muslimer for 22 ETIKK I PRAKSIS NR

15 en sådan gruppe, kan man bruge Honneths teori til at kritisere profet-karikaturerne som usolidariske: usolidariske med de mange, almindelige muslimer, som prøver at vinde fodfæste i det danske (eller andre) samfund, men som ikke har forudsætninger eller socialt overskud til at forstå karikaturerne som andet end mobning fra en ufølsom majoritet. Der lægges blandt samfundskritikere ofte vægt på denne pointe hos Honneth: integration går gennem anerkendelse af minoriteter. Imidlertid glemmes det komplekse i Honneths position let i denne fremhævelse: som hegelianer ved Honneth, at man kun kan bruge anerkendelse til noget, hvis den gives af nogen, man selv anerkender. Ved ikke at respektere dig, fratager jeg dig netop den autonomi, med hvilken du kan respektere mig. 11 Dette kalder Honneth «tvangen til reciprocitet» (Honneth 1992). Hvis enkelte religiøse grupper dybest set ikke kan respektere eller værdsætte en sekulær og areligiøs livsstil, er det derfor et åbent spørgsmål, hvorvidt de kan have gavn af at blive anerkendt i et samfund som f.eks. det danske eller norske. 12 Denne «gensidighedstvang» stiller os også i et andet dilemma: Hvis jeg ville anerkende dig, men reelt fornærmede dig, tæller det da som anerkendelse? Jyllands-Posten har eksempelvis argumenteret for, at karikaturerne var udtryk for inkludering af muslimer i det danske samfund: Ligesom alle andre bliver nu også muslimer provokeret offentligt. Som jeg forstår Honneth, kan vi ikke i moderne samfund i nogen endegyldig forstand indholdsbestemme, hvad der tæller som anerkendelse og hvad der tæller som krænkelse, da det er noget, der bestandigt forhandles og kæmpes om. Men han påpeger, at kampen bør være tilstræbt fair. Opsummering og udblik Efter min opfattelse supplerer Habermas deontologiske og Honneths teleologiske udgave af en kritisk samfundsteori på udmærket vis hinanden. Mens Habermas hovedsaglig fokuserer på nødvendigheden af demokratiske diskurser (og på de systemiske forvrængninger heraf), fokuserer Honneth på de identitetsmæssige forudsætninger for overhovedet at kunne handle kommunikativt og deltage i den offentlige deliberation. Jeg har forsøgt at vise, hvordan Habermas og Honneth på den ene side afviser religiøst begrundede grupperettigheder og enhver tendens til indskrænkning af muligheden for saglig religionskritik i offentligheden, mens de på den anden side opfordrer til dialog og solidaritet med samfundets minoriteter inklusiv de religiøse. Det betyder bl.a., at disse minoriteter skal have reel demokratisk mulighed for at ytre deres modstand mod profet-karikaturerne, ligesom andre har mulighed for at argumentere for karikaturernes nødvendighed. På forhånd at afvise enhver skepsis mod karikaturerne som antidemokratisk eller fjendsk mod ytringsfriheden, er et Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 23 Jonas Jakobsen

16 tilbageslag for denne frihed, ikke et forsvar for den. Samtidig bør man heller ikke på forhånd fordømme enhver støtte til karikaturerne som «racistisk» eller «islamofobisk». Vil man forstå og vurdere konflikter som karikaturkrisen i deres fulde, eksplosive omfang, kan man imidlertid ikke nøjes med at læse Habermas og Honneth. Honneth interesserer sig stort set ikke for aktuelle religiøse strømninger og de dagsordener de sætter nationalt og internationalt. Habermas interesserer sig ganske vist for religion som et moralsk værn mod kapitalismens «kolonisering af livsverdenen», men ud over en selvfølgelig afvisning af «fundamentalisme» synes han at opfatte religiøse samfund som magtfrie livsverdener, dvs. som kommunikativt organiserede fortolkningsfællesskaber, og har derfor ingen ideologi-kritisk analyse af mere «almindelige» religiøse fællesskaber og selvforståelser. En sådan analyse kan der ellers være brug for i lyset af det overvældende og delvist voldelige ressentiment mod Muhammed-karikaturerne, og mod andre krænkelser af religion og religiøse, på globalt plan. Det er derfor Hauke Brunkhorst påpeger over for Habermas, at det i dag ikke bare er kapitalismen, men også religiøse systemer, som truer med at kolonisere menneskets livsverden ved at forvrænge betingelserne for fri kommunikation: «Not only in Iran and the other islamic countries, but also in western countries, in particular the United States, there still exists a real threat of a colonization of the secular life-world of sceptical, intellectual criticism by neo-fundamentalist and re-empowered traditional religions» (Brunkhorst 2009). 13 Noter 1 Citatet stammer fra en udtalelse gengivet i Dagsavisen d Se f.eks. det fælles «manifest mod islamismen» fra Salman Rudshie, Hirsi Ali og 10 andre europæiske intellektuelle: stm 3 Udtrykket i gåseøjne er hentet fra Gloebe-Møller (1996). 4 Se f.eks. Henrik Borup Nielsens interview med Søren Krarup fra Dansk Folkeparti i Slagmark. Tidsskrift for Idehistorie (2004). 5 For en påvisning af hvordan præstestyret i Iran anvender kulturrelativistiske argumenter for at legitimere sin modstand mod FN s menneskeretigheder (og dermed kan hænge homoseksuelle med «god» samvittighed), se f.eks. Reza Afshari: Human Rights in Iran: The Abuse of Cultural Relativism. University of Pennsylvania Press, Se i øvrigt den såkaldte «Kairo-erklæring», der er OIC s særlige fortolkning af forestillingen om menneskerettigheder: Declaration-on-Human-Rights-in-Islam/1.html. Da FN s menneskerettighedserklæring bliver opfattet som et udtryk for vestlig kultur, omdefineres rækken af velkendte rettigheder til kun at gælde «så længe det er i overensstemmelse med sharia». 6 Se f.eks. 24 ETIKK I PRAKSIS NR

17 7 Se f.eks. 8 At Jyllands-Posten tidligere har nægtet at trykke karikaturer af Jesus for ikke at være stødende kvalificerer derfor som et åbenlyst eksempel på dobbeltmoral. 9 Man kan argumentere for, at Habermas senere har taget hensyn til Honneths kritik for eksempel ved at indføre et begreb om «kommunikativ magt» i Faktizität und Geltung, og for, at han ikke overser magten i hans analyse af «kampen om det gode argument». En nærmere diskussion heraf står imidlertid uden for denne artikels rækkevidde. 10 Bekendtgørelse af straffeloven. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= For en Honneth-inspireret læsning af Hegels anerkendelsesbegreb se Jonas Jakobsen (2006): Anerkendelse og selvidentitet. Om forsoningen mellem det gode og det moralsk gode liv hos Hegel. 12 Denne pointe uddyber jeg i et interview med «verdibørsen» d. 7.3, 2009 på NRK, P2. Programmet kan høres på 13 Se evt. Peter Sloterdijk (2006, 2007) eller Slavoj Zizek (2008) for to forfriskende bud på den her efterspurgte ideologikritiske tilgang til aktuelle religiøse strømninger både inden for islam, vestlig new-age buddhisme og kristendom. Litteratur Borup Nielsen, H. (2004) Den værnepligtige og politikeren. Samtaler med Søren Krarup og Poul Nyrup Rasmussen. Slagmark tidsskrift for idèhistorie, 41, s Brunkhorst, H. (2009) The transformation of solidarity and the enduring impact of monotheism: Five remarks. Philosophy and Social Criticism, 35, s Gloebe-Møller, J. (1996) Jürgen Habermas. En protestantisk filosof. Oslo: Gyldendal. Habermas, J. (1962) Strukturwandel der Öffentlichkeit. Frankfurt/M: Suhrkamp Verlag. Habermas, J. (1981) Theorie des kommunikativen Handelns. Frankfurt/M: Suhrkamp Verlag. Habermas, J. (2005) Zwischen Naturalismus und Religion. Frankfurt/M: Suhrkamp Verlag. Habermas J. (2008) Dialektik der Sekularisierung. Blätter für deutsche und internationale Politikk, 8/2008, s Honneth, A. (1992) Kampf um Anerkennung. Frankfurt/M: Suhrkamp Verlag. Honneth, A. (2000) Das Andere der Gerechtigkeit. Frankfurt/M: Suhrkamp Verlag. Honneth, A. (2006) Kampen om anerkendelse. Tv-interview. Lastet ned 18. mars 2009 fra htm Jakobsen, J. (2006) Anerkendelse og selvidentitet. Om forsoningen mellem det gode og det moralsk gode liv hos Hegel. I Fordringen på anerkendelse, red. H. Stampe Lund, A. Petersen, M. Schramm & R. Willig, s Århus: Forlaget Klim. Jakobsen, J. (2007) Identitet og menneske-lighed. En lige ret til forskellighed? Semikolon. Tidsskrift for Idehistorie, semiotik og filosofi,14, s Tilgjengelig på Den krænkede religion. Habermas, Honneth og profetens turban 25 Jonas Jakobsen

18 Meyhoff, D. (2008) Afskaf blasfemiparagraffen. Lastet ned 18. mars 2009 fra avisen.dk/blogs/meyhoff/meyhoff-afskaf-blasfemiparagraffen_2666.aspx Slavoj, Z. (2008) Vold. Seks skæve refleksioner. Århus: Philosophia. Sloterdijk, P. (2006) Zorn und Zeit. Politisch-psychologischer Versuch. Frankfurt/M: Suhrkamp Verlag. Sloterdijk, P. (2007) Gottes Eifer: Vom Kampf der drei Monotheismen. Frankfurt/M: Verlag der Weltreligionen. Taylor C. & Gutman A. (red.) (1994) Multiculturalism. Princeton, NJ: Princeton University Press. 26 ETIKK I PRAKSIS NR

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2014/1 LSF 206 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 13. maj 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts 2006 Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands-Postens artikel Muhammeds ansigt 1. Indledning

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ytringsfrihed og demokratisk debatkultur

Ytringsfrihed og demokratisk debatkultur Ytringsfrihed og demokratisk debatkultur - af Kai Sørlander D et hedder i FN s menneskeretserklæring (artikel 19), at»everyone has the right to freedom of opinion and expression«, og at»this right includes

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Af lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen:

Af lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen: Afdeling: Koncern HR, Jura og Forhandling Journal nr.: 16/40737 Dato: 28. marts 2017 Juridisk vurdering af forslag fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige om krav til Region Syddanmarks sundhedspersonale

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum 2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere