Tema: EU forud for Europa-valget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: EU forud for Europa-valget"

Transkript

1 MAJ 2014 TIDSSKRIFTET PÅ DANSK OM UDENRIGSPOLITIK OG INTERNATIONALE FORHOLD Tema: EU forud for Europa-valget Baggrundsartikler om Ukraine-krisen Dokument: Præsident Putins tale ved annekteringen af Krim Stor anmeldelse af Bent Jensens bog om Den Kolde Krig FOTO: EUROPEAN UNION, 2014

2 UDENRIGS INDHOLD Velkommen til et nyt Udenrigs 2 Klumme: Putin har overspillet sin hånd 3 TEMA EU har trukket Europa ud af krisen, Connie Hedegaard 5 Sådan vil Danmark placere sig i EU, Martin Lidegaard 12 Den europæiske union under forandring, Hans Kundnani 18 Europa som et forandringsprojekt, Pawel Swieboda 24 Det vigtigste EU valg til dato, Christine Nissen 30 Højredrejning i den europæiske union, Uffe Østergaard 36 KRISEN OM KRIM Putins mål: Dominans over tidligere sovjetlande, Vibeke Sperling 44 Præsident Putins tale ved annektering af Krim, oversat af Lars P. Poulsen-Hansen 50 Krims historie: Fra Djengish Kahn til Putin, Ib Faurby 60 Vesten ruster sig overfor Rusland, Ole Bang Nielsen 70 EU og Ukraine: Muligheder mod øst, Peter Munk Jensen 76 BAGGRUND Skotland stemmer om selvstændighed, Henrik Larsen 82 LITTERATUR Anmeldelse: Bent Jensens lukkede bog, Ib Faurby 89 Anmeldelse: Kokain-kapitalisme, Jens Lohmann 98 Anmeldelse: Kinas sikkerhedspolitik, Mette Skak 102 Bognoter, Vibeke Sperling 105

3 UDENRIGS Velkommen til et nyt Udenrigs Udenrigs udkommer med dette nummer i et nyt design som led i en gradvis modernisering af tidsskriftet, der vil fortsætte resten af året. Denne gang er hovedvægten i fornyelsen lagt på det grafiske udseende, bl.a. med indførelse af billeder, samt en ny klumme, som fremover bliver et fast element. I de følgende numre vil vi eksperimentere med artikelformerne, så der bliver større variation mellem genrerne. Én ting røres der ikke ved: den grundige og nuancerede orientering på højt niveau om aktuelle udenrigspolitiske og internationale emner. Målet om at bibringe læserne ny viden og indsigt vil blive fastholdt. Valget til Europa-Parlamentet står for døren. Derfor fokuserer vi i et tema i dette nummer på EU s udvikling og Danmarks placering i et Europa under forandring med bidrag fra bl.a. Martin Lidegaard, Connie Hedegaard, Uffe Østergaard og Christine Nissen. Flere af bidragene er redigerede versioner af indlæg på en stor EU-konference, som Det Udenrigspolitiske Selskab arrangerede i marts sammen med bl.a. Københavns Universitet. Konferencen blev støttet af Europa-Nævnet. Krisen om Ukraine har domineret overskrifterne i vinteren og foråret Vi analyserer udviklingen i fire baggrundsartikler med bidrag fra Vibeke Sperling, Ib Faurby, Ole Bang Nielsen og Peder Munk Jensen. Skotland går til folkeafstemning til september om uafhængighed eller fortsat tilknytning til England, Wales og Nordirland. Henrik Larsen trækker fronterne op. Endelig tages den hidtil mest omtalte udenrigspolitiske udgivelse på dansk i år, Bent Jensens bog om Danmark under Den Kolde Krig, under behandling i en stor anmeldelse af Ib Faurby. Velkommen til et nyt Udenrigs! FRA REDAKTIONEN

4 4 UDENRIGS Klumme: Putin har overspillet sin hånd Af Michael Ehrenreich Ledelsen i Kreml har med annekteringen af Krim og presset mod Ukraine udløst en vedvarende krise i forhold til Vesten. På kort sigt ligner Putin en vinder, men i et længere perspektiv bliver der en meget høj pris at betale. Præsident Putin har haft nogle travle uger på kontoret, og det er ikke småting, han har nået at få fra hånden. Ruslands udenrigspolitiske situation er grundlæggende ændret. Men det er svært at se, at de enkelte elementer skulle være til landets umiddelbare fordel, særligt når man anskuer dem i den traditionelle russiske optik af mistænksomhed overfor Vesten: - Europa og USA er pludselig rykket tættere sammen. Efter lang tids gnidninger som følge af aflytningsskandalen og uenighed om bekæmpelsen af den økonomiske krise er der nu helt andre boller på suppen. - NATO har med ét slag fået nyt liv. Mens der drosles ned for engagementet i Afghanistan, tegner der sig igen vigtige opgaver tættere på. Helt i modsætning til perspektiverne for bare få måneder siden. - EU-landene er begyndt at føre udenrigspolitik sammen. Det sker med stor vanskelighed og megen tøven, men det sker. De 28 lande handler i enighed. En fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er bragt et skridt nærmere. - Adskillige europæiske landes store afhængighed af russisk energi er kommet i skarpt fokus. Det er blevet åbenbart, at der er tale om et sikkerhedspolitisk problem, og debatten om at mindske afhængigheden er begyndt. - I mange hovedstæder børster man støvet af gamle forsvarsplaner og begynder at gå dem efter i sømmene. Herhjemme lyder de første krav om en ny forsvarskommission og en ny udenrigskommission. Det er let at pege fingre af de modforholdsregler, Europa og USA har iværksat som reaktioner på Ruslands annektering af Krim-halvøen og det politiske og militære pres mod Ukraine. Michael Ehrenreich er direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. KLUMME

5 UDENRIGS Sanktionerne er blevet afvist som for få og for små og for virkningsløse. Men det glemmes ofte, at sanktioner begynder at virke længe inden, de iværksættes. Alene truslen om dem har betydelig effekt. Hvad det internationale erhvervsliv frygter allermest, er usikkerhed. Skabes der tvivl om de politiske rammevilkår, tøver man på direktionsgangene med at investere og engagere sig. Lægges det hele sammen, er det tydeligt, at ledelsen i Kreml formentlig har overspillet sin hånd. På kort sigt ligner Putin en vinder, men i et længere perspektiv bliver der en meget høj pris at betale. Som den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fisher gør opmærksom på i en af sine klummer på Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside, så har Rusland mere brug for EU end omvendt, fordi man mod øst og i Centralasien har Kina som en rival af helt andre dimensioner. I stedet har Putin nu udløst en vedvarende krise. Vestens svar bliver en ny inddæmningspolitik, hovedsageligt i form af økonomiske og diplomatiske skridt. Europa vil reducere sin afhængighed af energi fra Rusland, ændre sit strategiske syn og sine prioriteringer og reducere investeringer og bilateralt samarbejde, skriver Fischer. Skal EU-samarbejdet fortsætte ad de nye spor, som nu lægges, kræver det, at EU ændrer sin egen selvopfattelse og endegyldigt forlader konceptet om blot at være et økonomisk samarbejde om et fælles marked. Der skal fokuseres på helt anderledes slagkraftige politiske begreber som værdier, fælles sikkerhedsinteresser og strategiske interesser. Ifølge Joschka Fischer må europæerne i lyset af de nye trusler indse, at EU er en global spiller, der ikke bare kan ignorere omverdenen.i en geopolitisk forstand giver synspunktet god mening. Tidligere tiders satsning på, at USA vil varetage Europas udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser holder ikke længere, og selv under den nuværende krise har præsident Obama tilkendegivet, at amerikanerne forventer et stærkere europæisk internationalt engagement, end man har været vant til.men de europæiske regeringer begår en stor fejl, hvis EU-samarbejdet udvikles til en endnu mere fasttømret politisk enhed - med alt hvad det indebære - uden at man får befolkningerne med sig. Sporene fra tidligere årtiers unionsbyggeri skræmmer. At man dengang ikke fik sagt højt og tydeligt, så det kunne høres, hvad formålet var, og hvad konsekvenserne ville blive, er en af hovedårsagerne til den tillidskrise, som EU befinder sig i. Krisen om Ukraine udfordrer vores europæiske idealer om fred, frihed, national selvbestemmelse og respekt for international lov og orden. Derfor er det mærkeligt, at krisen i skrivende stund ikke spiller nogen hovedrolle i valgkampen forud for valget til Europa- Parlamentet.Det er, som om de grundlæggende ændringer i det europæiske sikkerhedspolitiske billede, der er sket, udfolder sig i et særligt rum, adskilt fra vores europæiske, politiske virkelighed.man kan dårligt forlange, at de europæiske vælgere selv skal skabe sig et overblik og se sammenhængen. Det er en politisk opgave, og det kan jo nås endnu inden valgdagen. Men det er ved at være sidste udkald. KLUMME

6 6 UDENRIGS EU har trukket Europa ud af krisen Af Connie Hedegaard FOTO: EUROPEAN UNION, 2014 TEMA VALG I EUROPA

7 UDENRIGS Den gode nyhed er, at vi rent faktisk er på vej ud af krisen. Men krisehåndteringen har kostet alvorligt på tilliden til EUsystemet. Bruxelles skal blive bedre til at kommunikere beslutningerne, og så skal man minde en ny generation om perspektivet i EU. Økonomi, økonomi og én gang til økonomi. Det er den korte fortælling om Barroso II-kommissionens embedsperiode. Selvfølgelig er der også mange andre områder, vi som Europa-Kommission har håndteret, blandt andet energi og klima, som jeg selv har ansvaret for. Men det har i den grad været økonomien, der har været det dominerende. Og det nødvendige fokus har haft omkostninger i forhold til, hvor EU står i dag i borgernes øjne. Denne Kommission tiltrådte i februar Og hvis man går tilbage til avisoverskrifterne fra den tid kan man se, at på det tidspunkt forestillede ingen sig, at vi først hen mod slutningen af vores mandat, ville kunne se lyset for enden af tunnelen. Ganske vist var Europa i dyb recession med negativ BNP-vækst på 4,5 pct., men der var en klar forventning om snarlig vending i økonomien. Også i det kriseramte Grækenland, hvor Kommissionen vurderede, at Grækenland kunne være ude af det økonomiske morads hen mod Men som Kierkegaard siger, livet leves forlæns, men forstås baglæns. Og vi kan bare konstatere, at økonomerne tog fejl. For tænk, hvad vi har været igennem siden. Det frygtede double dip indfandt sig, og det ramte særligt hårdt i Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og Cypern. Så snart vi fik løst det ene af problemerne, dukkede der nye op. Så sent som sidste år var udviklingen særdeles alvorlig i Cypern. Og så har jeg slet ikke nævnt dem, der har bevæget sig på kanten af noget overordentlig alvorligt, bl.a. Italien og Frankrig. Hvis man skal gøre omfanget af krisen konkret, kan man tænke tilbage på søndag 2. maj Kort tid efter vi var tiltrådt, blev Kommissionen indkaldt til møde søndag eftermiddag, og det er langt fra almindeligt, at det sker. Og det blev fulgt op samme aften af et ekstraordinært møde i eurogruppen, der sammen med Kommissionen, IMF og den Europæiske Centralbank fik rejst et tre-årigt låneprogram på 80 mia. euro eller 600 mia. kroner til Grækenland. Der blev ikke lagt skjul på alternativet, for hvis ikke beslutningerne blev taget den weekend, ville der være stormløb på bankerne, når de åbnede mandag morgen, Grækenland kunne være gået bankerot - med ganske alvorlige følger ikke bare for Grækenland, men også for resten af Europa. Den økonomiske krise opstod ikke på grund af Europa. Den økonomiske krise opstod heller ikke på grund af euroen. Den begyndte i USA, og der var mange forskellige årsager til, at den udviklede sig, som den gjorde i de europæiske lande. Men det var EU s ansvar at håndtere krisen. Og det har EU gjort. Lang række tiltag Kommissionen har siden 2010 iværksat en lang række tiltag, der alle har til formål at sikre sunde offentlige finanser i medlems- Connie Hedegaard er EU-kommissær med ansvar for klimabeskyttelse. Forinden var hun miljøminister og klima- og energiminister, og hun var i en årrække folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Hun har arbejdet som journalist, studievært og chef for Radioavisen. >>> TEMA VALG I EUROPA

8 8 UDENRIGS landene og dermed skabe grobund for vækst og jobskabelse. Man kan bl.a. nævne: Det Europæiske semester giver Kommissionen mulighed for at analysere medlemsstaternes økonomiske politiker og komme med reformforslag, der sikrer balance i statskasserne. Six Pack en styrker Stabilitets- og Vækstpagten ved bl.a. at skærpe kravene til at holde budgetunderskud på max 3 pct. og offentlig gæld på max 60 pct. af BNP. Finanspagten er nu implementeret i alle lande undtagen i Storbritannien og Tjekkiet. Danmark gik også med, og det er ganske interessant, at det kunne lade sig gøre uden større debat. Finanspagten stiller strammere krav til nationale budgetter og giver mulighed for sanktioner, hvis ikke budgetdisciplinen bliver overholdt. Sidste år kom Two Pack en, som er et supplement til six packen, og den indfører endnu strammere kontrol med eurolandenes budgetter. Endelig kan man også nævne aftalen om en bankunion, der efterhånden er vedtaget flere elementer af. Den sikrer, at kriseramte banker ikke sætter økonomien over styr i et ellers nogenlunde økonomisk sundt land som for eksempel Spanien. Og den skal forhindre, at skatteyderne kommer til at betale for risikable bankforretninger. Man bør også nævne redningspakkerne ESM og EFSF, som har ydet lån til Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Cypern. Redningspakkerne har været meget omdiskuterede, men jeg mener, at de er udtryk for solidaritet mellem eurolandene, og de har reddet mange EU-borgeres job, samtidig med at de har stabiliseret den økonomiske situation i mange lande. Samlet set skal pakkerne og initiativerne ses som en reaktion på de gigantiske gældsposter, som en række EU-lande havde oparbejdet i de gode år i 00 erne. Gældsbjergene havde udviklet sig til en alvorlig trussel mod Europas økonomi, og det har derfor været nødvendigt at ændre fundamentalt på det finanspolitiske samarbejde - det samarbejde, der ligger til grund for euroen. Det kan være nemt nok nu at se, hvad der burde være blevet gjort for 10 år siden, da man etablerede euro en. Men ikke desto mindre, var det altså ikke det, man gjorde. Og det er bare sådan i politik - det er også sådan i økonomi - at det man undlader at gøre, det har også en pris. Nu har vi på den hårde måde fået den grundlæggende struktur på plads. Samtidig har vi i Kommissionen været bekymret for, om regeringerne, der jo gerne vil genvælges, ville have det politiske mod til ikke at give op på halvvejen. For det ville jo nærmest være det værst tænkelige, hvis man iværksatte alle de hårde tiltag, men så pludselig blev bange for den modstand man mødte undervejs og gav op, hvorefter man ikke ville have fået gennemført de nødvendige reformer. Samtidig ville borgerne opleve, at de havde været igennem hårde tider til ingen verdens nytte. Balancen Jeg er klar over, at man kan diskutere balancen. Det har vi naturligvis også gjort i Kommissionen. Men holdningen var klar: det er helt afgørende, at Europa nu får brugt krisen til at lave de nødvendige reformer. Desværre har vi stadig en høj arbejdsløshed på 11 pct. i Europa, mens budgetunderskuddet for de samlede EU lande er reduceret fra 6,5 pct. i 2010 til nu 3,9 pct., så på den måde går det fremad. Og der er nu en svag vækst i EU s samlede bruttonationalprodukt - meget svag vækst, men der er vækst, hvor det altså var minus på 4,5 pct. for fire år siden. Irland er kommet ud af sit hjælpeprogram. Spanien er ude af hjælpepakken til den finansielle sektor. Portugal er på rette spor og kan afslutte sit låneprogram her i maj. Grækenland er i fremgang på en række parametre, men der er selvfølgelig stadig et stykke vej til sunde finanser. Jeg lagde mærke til, da Nobelprismodtageren i økonomi Paul Krugman var i Køben- TEMA VALG I EUROPA

9 UDENRIGS Personligt mener jeg, at det er vanvittigt vigtigt, at man kommunikerer klart om, hvad EU kan gøre, og hvad EU ikke kan gøre. FOTO: EUROPEAN UNION, 2014 havn for et par måneder siden, så medgav han rent faktisk, at han aldrig i sin vildeste fantasi havde tiltroet, at EU ville have den politiske beslutningskraft, der skulle til for at præstere det nødvendige. Nu er han jo ikke ligefrem en mand, der er kendt for at strø om sig med ros, men grundlæggende anerkendte han faktisk, at der er truffet ganske markante og fornuftige beslutninger. I Kommissionen har vi ikke set det som et valg mellem enten hårde besparelser eller finanspolitiske lempelser. Selvfølgelig må dybt forgældede lande nedbringe deres gæld, og naturligvis skal vi bruge krisen til også at gennemføre hårdt tiltrængte strukturelle reformer. Men vi har samtidig advokeret for målrettede og fremtidsrettede investeringer på udvalgte områder som for eksempel infrastruktur og energi. Det har altså ikke været enten/eller. Det har været et både/og. Vi har omdirigeret store summer i EU s strukturfonde. Vi har fået vedtaget et budget for de næste syv år, der markant øger bevillingerne til forskning, udvikling og innovation. Det er sådan set den eneste post, der for alvor øges, men det bør også bemærkes, at mindst 20 pct. af hele EU s nye 7-års budget skal bidrage til at fremme vores klimamål og klimatilpasning. Det er en helt ny måde at tænke et budget på. Samtidig har Den Europæiske Investeringsbank fået ekstra midler til at hjælpe små- og mellemstore virksomheder ud af kreditklemmen, så der atter kan komme gang i de investeringer, der er forudsætningen for, at der skabes ny aktivitet og dermed nye job. EU s dilemma Men Kommissionens dilemma er, at mange af instrumenterne til jobskabelse og de tilhørende politikker ikke er EU kompetence, men nationale kompentenceområder. Derfor har vi oplevet, at flere af de tiltag, man på topmøderne har analyseret sig frem til, og som ville kunne bidrage med en hel masse på beskæftigelsesområdet, på de områder har EU reelt ikke kompetencen. Personligt mener jeg, at det er vanvittigt vigtigt, at man kommunikerer klart om, hvad EU kan gøre, og hvad EU ikke kan gøre. Mange af de midler, der konkret skal bruges til at skabe job, de ligger ikke i EU. Det har blandt andre Danmark været med til at sikre, for man har ikke ønsket, at det skulle være EU s kompetence. Vi kan konstatere, at der har været et misforhold mellem, at krisen er blevet et EU-anliggende, men en del af midlerne til at løse den, har i den grad ligget nationalt. Hvis vi skal prøve at konkludere på den økonomiske del, så vil jeg sige: ja, den økonomiske hestekur har været barsk for mange europæere, men der har ikke været nogen anden vej end at sikre balance i de offentlige budgetter. Alternativet ville have været øget usikkerhed om både job og velfærd. >>> TEMA VALG I EUROPA

10 10 UDENRIGS Et tættere finanspolitisk samarbejde etableres ikke med et fingerknips, men nu er byggestenene lagt. Ledetråden i Kommissionens økonomiske politik er, at hvis der skal mere økonomisk solidaritet i Unionen, skal der også følge stærkere ansvar for og kontrol med de offentlige budgetter. EU skal afgjort, efter min opfattelse, ikke blande sig i alt. Men der er mange områder, hvor vi får bedre resultater, også økonomisk, hvis vi puljer vores kræfter. Fælles spilleregler for bankerne er et godt eksempel. Det er ganske vist mere EU, men alternativet er, at bankernes excesser i ét land kan gå ud over borgerne i et andet. For den globale økonomi er blevet den helt store udfordring til politikerne i det 21. århundrede: økonomien, kapitalen og markedet operer globalt, mens de politikere, der (hvor det er nødvendigt) skal regulere markedet, de tænker i vid udstrækning stadig meget nationalt og endda ofte meget lokalt. Samtidig med, at vi skulle håndtere de økonomiske problemer, har vi fået et andet stort udviklingsspor, nemlig globaliseringen af økonomien og hele det geopolitiske skifte med nye stærke økonomiske centre: Kina, Brasilien og andre, som er dukket op og har vokset sig meget stærke. Men det er jo ikke sket under krisen specielt, man kan måske tværtimod sige, at det var i de gode år før krisen, at vi burde have fundet ud af at, at der var et større geostrategisk skifte på vej. Vi er altså udfordret på en helt anden måde også konkurrencemæssigt, end vi plejer at være. Og det er dette dobbelte pres,som vi i virkeligheden har skullet operere i. Folket skal med Den gode nyhed er, at vi rent faktisk er på vej ud af krisen. Men i demokratiske samfund tager omstilling tid, og nye tiltag skal forankres, accepteres hos de borgere, politikerne repræsenterer. Her ligger en af de helt store udfordringer. For det er desværre ikke lykkedes at kombinere virkeligheden med et reelt begrænset råderum og samtidigt sikre den demokratisk livsnødvendige opbakning og accept hos borgerne. Der har vitterligt været en del nødvendighed over de valg, der er blevet truffet. Nu hører jeg ikke til en af dem, der mener at politikere ikke altid har en eller anden grad af valg, men jeg kan sige, at vi har siddet i mange situationer, hvor der ikke rigtig var nogen lækre scenarier at vælge imellem. Men i politik skal man jo altså have folk og vælgerne med. Jeg plejer at bruge min fortid som journalist ved DR som eksempel, hvor nogen ovenover én selv hele tiden laver store forkromede nye tiltag. Og hver gang de har fået formidlet, at nu er de i gang med en ny stor reform - og man tænker: jamen så må vi vel gå i gang med det - så har reformen allerede været så længe undervejs på ledelsesplan, at lige så snart man begynder at implementere det som medarbejder, så kommer der straks noget nyt væltende. Og på et eller andet tidspunkt, mister folk lidt af interessen for det. Jeg tror, at I alle sammen kender det fra jeres egne sammenhænge. Men det er altså sindssygt vigtigt i demokratiske samfund, at der er tid til, at kursen forankres, konsolideres, at der kan skabes opbakning bag tiltagene. Den luksus har vi ikke haft. Krisehåndteringen har kostet alvorligt på tilliden til EU systemet. Men gennem Eurobarometers spørgeskemaer kan vi se, at det har faktisk kostet endnu mere på tilliden til de nationale regeringer. Derfor er der en generel udfordring med tillid til det politiske. Og der er mange årsager til, at det er blevet sådan. For det første er det jo elementært at konstatere, at der i forhold til EU mangler en europæisk offentlighed. Det vil sige fælleseuropæiske medier, fælles kommunikationskanaler. Det meste af den kommunikation, som når de enkelte borgere om fælleseuropæiske beslutninger eller mangel på samme, kommer fra nationale medier via nationale politikere, der af TEMA VALG I EUROPA

11 UDENRIGS forståelige - men ikke desto mindre ulyksalige grunde - har en tendens til at gøre et fjernt EU til syndebuk for upopulære beslutninger, mens vindersagerne ofte tillægges den eminente nationale indsats. Det ville være dejligt, hvis man sagde, at Danmark var en undtagelse, men det ville ikke være retvisende. I Danmark siger vi ofte, at vi skal være så tæt på kernen i EU som muligt. Men hvordan får man borgernes opbakning til det, hvis EU-debatten hele tiden foregår, som debatten har foregået det sidste års tid? Lakridspiber - lad dem hvile i fred - der har aldrig været tale om at forbyde dem. Kanelsnegle - ja det var så den danske implementering, den var gal med og sådan set ikke EU. Kvindekvoter - det kan være et meget godt eksempel på, at EU måske skulle lade være med at blande sig i alt mellem himmel og jord. Men alle disse eksempler er ikke de vigtigste, selvom de jo efterlader et indtryk hos rigtig mange mennesker om, at EU er noget lidt underligt noget. Børnechecken Derimod vil jeg godt bruge debatten om børnechecken til at trække nogle større linjer op for, hvor problemet med den danske EU debat ligger. For børnechecken og velfærdsydelserne er et godt eksempel - man kan også sige det er et skidt eksempel - men det er i hvert fald et illustrativt eksempel. For eksempel så taler vi ikke om velfærds- problemer eller velfærds- udfordringer eller velfærds- niveauer ; lynhurtigt taler vi om velfærdsturisme. George Orwell kunne ikke have gjort det bedre. Det er, som om vi - Danmark, danskerne - er blevet påduttet noget af dem dernede. Vi er ofre. Ofre for Kommissionen, for Domstolen, for ansigtsløse bureaukrater. Hvem der er hvem, det kommer sig ikke så nøje - men det er i hvert fald nogen nede i Bruxelles eller deromkring: og de vil trække noget ned over hovedet på os. At det så har været kendt siden 1958, 1971, 2004 og vedtaget i enighed under den tidligere regering i det kommer sig heller ikke så nøje. Facts forstyrrer ikke alt for meget. Tag bare Jyllands-Posten for nylig, hvor det jo viste sig - mærkeligt nok - at de her østeuropæere, vi har talt så meget om, de trækker sådan set mindre på de offentlige danske ydelser end gennemsnitsdanskeren og langt mindre end så mange andre grupper, der kommer hertil. Betyder det så, at jeg ikke synes, at der er problem? Nej, det betyder det ikke. Der er et problem! Og det handler ikke så meget om økonomi, som det handler om politik, og det handler om, hvad folk opfatter som fair eller ikke fair. Mit bud er: jamen, så find en løsning. Tag det op i stedet for at skyde skylden på EU, når det er danske partier og skiftende danske regeringer, der selv har støttet de eksisterende love, som de der ansigtsløse bureaukrater nu prøver at forvalte så godt, som de kan. Man har været alt for længe om at håndtere problemet, selv om alle kunne se, at det kom. Det har man kunnet se i mange måneder, halve eller hele år. Men grunden til, at jeg nævner dette eksempel er, at det har en langtidsvirkning for EU-debatten i Danmark, som er rigtig skidt. For selv hvis man nu får det løst - og det kan vi jo håbe på, at man gør - så er det selvfølgelig rigtig skidt på den korte bane, at de EU-positive partier ikke har gjort sig mere umage i tide. For på den måde har de EU-positive partier i samdrægtighed sikret sig, at dem, man var mest uenige med, de tjener mest på forløbet. Det er paradoksalt. Og på den lange bane er prisen, at det skaber en meget grundlæggende skepsis over for EU. Og hvis man vil være tættere på kernen, har man jo brug for befolkningens grundlæggende opbakning. Ikke kun Danmark Er det kun Danmark og den danske debat, der har svigtet? Nej, jeg mener at Bruxelles inklusiv Kommissionen skal være dygtigere til at kommunikere beslutningerne. Tale med borgerne, tale til borgerne, og kommu- >>> TEMA VALG I EUROPA

12 12 UDENRIGS nikere, hvad man gør. Og jeg mener også, at man i EU skal være dygtigere til at signalere - og også i det daglige virke - vise, at man godt ved, at EU ikke skal blande sig i alting. Vi har haft store diskussioner - også i denne Kommissions tid - om hvorvidt EU skal brede sig mere og mere, eller om man ind imellem skal holde tilbage og respektere subsidiaritet og andre gode principper. Resultatet af de diskussioner, kom blandt andet i Barrosos State of the Union-tale sidste efterår, da han sagde, at EU skal være small on small things, big on big things. Og så vil jeg tilføje, at EU får kun lov af borgerne til at være big on big things, hvis man ikke er big on small things. Det skal man være meget bevidst om. Det store perspektiv Endelig vil jeg opfordre til, at man også minder en ny generation om det lidt større perspektiv i EU. For når vi har de der enkeltsager, er det meget nemt at se, hvor fuldstændig tåbelige de er. Men der er altså brug for at trække linjerne op. Fra den generation, hvor EU blev set som fredens projekt; fra den generation i 80 erne, hvor det indre marked var en drivende kraft; fra min generation, hvor det var udvidelsen og Murens fald, der var det utrolige. Tænk hvis Østeuropa i dag ikke havde EU medlemsskabet, tænk hvis de ikke havde NATO-medlemsskabet. Tænk også over, at Polens BNP i dag er tre gange Ukraines - for 25 år siden lå de stort set på niveau. Der må være et eller andet, som vi gør rigtigt i EU. Tænk, at Balkanlandene står i kø - selv de yngste her på universitetet har levet, mens der var krig på Balkan. Tænk, at EU er forenet. Kommissionens formand Barroso blev politisk aktiv under Nellike-revolutionen i midten af 1970 erne i Portugal. Nogle kan huske, da Kronprinsesse Margrethe skulle giftes og man ikke kunne være sikker på, at eks-kong Konstantin og søster Anne-Marie kunne komme med, fordi der var sket et militærkup i Grækenland. Min pointe er bare at sige, livet i Europa har aldrig været let. Men vanskelighederne er altså ikke kommet med EU. Faktisk har EU skånet os for endnu flere vanskeligheder, og man har løst krisen. Det er naivt, hvis vi tror, at opspind og renationalisering er opskriften på at gøre EU stærkere. Også i forhold til det geostrategiske billede, der tegner sig af verden i det 21. århundrede. Men EU må udvise selvdisciplin, og i Danmark må vi tale om at håndtere EU som det,det er: en almindelig politisk kampplads. På sådanne kamppladser sker de underligste ting. Og der bliver foreslået de mærkværdigste ting. Det, man ikke kan lide, må man så bekæmpe. Og det er Danmark faktisk ret god til. Danmark er god til at præge og påvirke. Tænk om det nationale politiske niveau påtog sig at bringe indflydelsen og mulighederne for indflydelse, fingeraftrykkene som vi rent faktisk sætter, i centrum for den offentlige debat. Hvis vi altså i højere grad kunne tale om, at hvad der sker i Europa, det er også vores ansvar. EU er ikke de andre. EU - det er faktisk også os. Artiklen er en redigeret version af en tale, som Connie Hedegaard holdt 31. Marts 2014 på en EU-konference, arrangeret af bl.a. Det Udenrigspolitiske Selskab og Københavns Universitet. TEMA VALG I EUROPA

13 UDENRIGS Sådan vil Danmark placere sig i EU Af Martin Lidegaard FOTO: UDENRIGSMINISTERIET, 2014 TEMA VALG I EUROPA

14 14 UDENRIGS Vi har brug for et stærkt EU fordi vi som et lille land kan være med til at påvirke den virkelighed og hverdag, som har betydning for danske borgere og virksomheder. Og Danmark skal søge indflydelse. Vi skal være så tæt på kernen som muligt. EU-samarbejdet er ikke bare Danmarks vigtigste platform for at varetage danske politiske og økonomiske interesser, det er også Danmarks vigtigste udenrigspolitiske værktøj. Vi påvirkes på godt og ondt af udviklingen i verden omkring os, og gennem vores medlemskab af EU kan vi bedst få medindflydelse på denne udvikling. Det gælder både borgernære områder som fødevaresikkerhed, miljøforurening, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og ikke mindst rammebetingelserne for vækst og beskæftigelse. Og det gælder også udenrigspolitik, frihandel og international klima- og energipolitik. Vi fører udenrigspolitik ud fra vores nationale ståsted, men udøver den i høj grad i og igennem en europæisk ramme. I mange lande - også i Danmark - er der partier, som kritiserer alt, hvad der kommer fra EU. De mener, at løsningen ligger i at vende tilbage til nationalstatens suverænitet. Det lyder måske tillokkende. Men det er reelt en illusion uden hold i vores hyperglobaliserede verden. Danmark - og Europa - er dybt afhængige af omverdenen. Vi kan ikke lukke os inde bag grænsebomme. Vi kan ikke melde os ud af globaliseringen og som min nederlandske kollega, Frans Timmermans, har sagt: De populistiske partier tegner et billede af en gloværdig fortid, der aldrig var og en model for en fremtid, som aldrig vil finde sted. Regeringen ønsker et stærkt EU, og vi ønsker, at Danmark skal være så centralt placeret som muligt. Vi skal være så tæt på kernen, som vores forbehold tillader det. At være tæt på kernen handler om at få indflydelse på de beslutninger, som uundgåeligt påvirker danske borgere og virksomheder. Det handler om, at Danmark skal blive ved med at spille en aktiv rolle på det indre marked, finansiel regulering, frihandel, grøn omstilling og udenrigspolitik. Desto længere væk man er fra kernen, desto vanskeligere har vi ved at få indflydelse. Vi skal kort sagt bytte illusionsnummeret om formel selvbestemmelse ud med den reelle mulighed for medbestemmelse. For mange af os har Danmark været medlem af EU, så længe vi kan huske. Vi har vænnet os til, at fred og stabilitet i Europa er normen. Og samtidig tager vi gevinsterne ved EU for givet. Ingen kan forestille sig, at vi ruller Det Indre Marked tilbage. Vi har vænnet os til et rigt udvalg af varer fra hele Europa i køledisken. Vi har vænnet os til, at en ung dansker frit kan arbejde på en pub i London uden at skulle have arbejdstilladelse. Og vi har vænnet os til, at man kan køre på ferie i bilen fra Skagen til Sicilien uden at skulle stoppe ved grænsen og vise pas. Men de globale tendenser viser, at vi ikke kan tage alt dette for givet. Det gælder vores velstand, det gælder vores værdier, det gælder vores frihed til at bo og rejse rundt omkring i Europa. Og så gælder det også helt basalt fred og frihed i Europa. De seneste måneders begi- Martin Lidegaard har været Danmarks udenrigsminister siden 3. februar Forinden var han klima- og energiminister. Han var folketingsmedlem for Det Radikale Venstre i perioden Han har arbejdet som kommunikationsrådgiver, formand for CONCITO og informationschef og vicegeneralsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke. >>> TEMA VALG I EUROPA

15 UDENRIGS venheder lige øst for vores grænser har på tragisk vis demonstreret dette. På blot to timer med fly kan man nå Maidan-pladsen i Kiev. Det gjorde jeg for få uger siden. Og man skal ikke stå længe på Maidan-pladsen for at forstå relevansen af og ønsket om et stærkt europæisk fællesskab. Jeg havde selv muligheden for at tale med flere af de demonstranter, der satte livet på spil for europæiske frihedsidealer og en bedre fremtid for dem selv og deres børn. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig. Det er mennesker lige ved vores grænser, der kæmper for de værdier og goder, som vi i EU kender og tager for givet. Et Europa, hvor frihed og velstand går hånd i hånd. Deres drømme handler ikke kun om at opnå grundlæggende frihedsrettigheder, men også om at få et fast job, bedre livsbetingelser, økonomisk fremgang og lige adgang til uddannelser. Vi skal understøtte deres kamp for frihed og demokrati politisk og økonomisk - og det har EU også gjort de seneste måneder. Ukrainerne har oplevet forandringens vind fra Sovjetunionens opløsning blæse forbi dem, og de hungrer efter fremskridt. Lad mig nævne et eksempel, som sætter dét i perspektiv: Velstandsniveauet i Polen og Ukraine var i kort tid efter Murens fald - på samme niveau. I dag - 24 år senere og 10 år efter Polens optagelse i EU - er Polen tre gange så velstående som Ukraine. Udviklingen i Ukraine viser, hvorfor det er vigtigt, at vi i Europa står sammen. Vi skal ikke være sammen imod Rusland, men vi skal stå sammen om vores værdier, for Ukraine og Ukraines befolkning, for international ret og for fred og stabilitet i Europa. EU s udfordringer Lad mig komme nærmere ind på, hvad jeg ser som nogle af de største udfordringer i øjeblikket og nogle af de områder, som EU bør fokusere på de kommende år. For det første vil de globale magtforskydninger fortsætte med uformindsket hastighed. Den globale økonomi forventes at blive fordoblet frem til 2030 og de nye magtcentre buldrer derudaf. Størstedelen af den økonomiske vækst i de kommende år vil foregå uden for Europa. EU s andel af verdenshandlen er vigende, og ældrebyrden i EU vokser. EU s globale politiske indflydelse er også af denne grund under pres. Konkurrencen fra andre dele af verden stiger, og vores evne til at skabe den økonomiske vækst, som er en grundlæggende forudsætning for vores velstand og velfærd, er udfordret. De globale magtforskydninger betyder generelt, at EU s rolle i verden er under pres. Lande som Kina, Indien, Brasilien og - som vi ser i øjeblikket i ekstrem grad - Rusland søger en mere fremtrædende rolle på den internationale scene. Alene størrelsen på disse globale aktører gør, at Europa er nødt til at stå sammen. Det er en erkendelse, som er hård i nogle europæiske hovedstæder, men den er - alligevel - ved at være en realitet. Krisen i Ukraine har understreget dette. For det andet vil vækst og beskæftigelse være en hovedprioritet for det europæiske samarbejde de kommende år. Men vi må også fokusere på, hvilken vækst der bliver tale om. Væksten skal være bæredygtig og gå hånd i hånd med blandt andet EU s klima-ambitioner og vores sociale mål. For det tredje kan vi ikke se bort fra, at tilliden til EU i befolkningerne i øjeblikket er ringere end i mange år. Kun 31 procent af EU s borgere har tillid til EU, og tendensen er vigende. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at en stor del af forklaringen på den faldende tillid skal findes i den økonomiske krise, som har præget ikke kun Europa, men hele verden de seneste år. Men det er vigtigt at huske på, at EU ikke forårsagede eller forværrede krisen - tværtimod. Den lave tillid til EU skyldes efter min >>> TEMA VALG I EUROPA

16 16 UDENRIGS mening også debatten om, hvad EU skal lave - hvor meget eller hvor lidt, og hvad? Hvordan rammer vi balancen mellem, hvad EU og medlemslandene skal tage sig af? Og hvordan kan den folkelige forankring og nationale parlamenters inddragelse styrkes? Den britiske premierminister David Cameron har stillet i udsigt, at han vil genforhandle UK s forhold til EU, hvis de britiske konservative vinder valget i 2015 og sætte den nye aftale til folkeafstemning i 2017, så briterne kan tage stilling til, om de ønsker at være med i EU eller ej. Jeg sætter stor pris på UK, som gennem mange år har været og er en nær og vigtig partner for Danmark i EU. Men Danmark har valgt en anden vej end UK, fordi vi mener, at vejen til indflydelse går gennem at være så tæt på kernen i EU som muligt. Den nederlandske regering har gjort sig til talsmand for et mere trimmet og mere effektivt EU. Populært sagt ønsker Nederlandene, at lovgivningsinitiativerne skal være europæiske, hvor det er nødvendigt; og nationalt, hvor det er muligt. Det er svært at være uenig i. Bedre EU Det skal ikke handle om mindre EU eller mere EU, men om et bedre EU. Om hvordan vi bliver endnu bedre til at sikre, at lovgivningsinitiativer fra EU giver en reel europæisk merværdi, og at EU fokuserer mere på at levere resultater på de områder, som optager EU s borgere. Kommissionsformand Barroso har ramt det ganske præcist med sin udtalelse om, at EU skal være stor med hensyn til de store ting og mindre med hensyn til de mindre ting. For regeringen handler debatten først og fremmest om hvad det er for nogle emner, EU skal beskæftige sig med de kommende år. Hvad er det så for en retning, som EU skal gå i? For mig at se er der behov for fortsatte reformer, som kan styrke vores konkurrenceevne, så vi kan skabe vækst og arbejdspladser i EU. Reformer er en forudsætning for, at EU kan klare sig i den globale konkurrence på lang sigt. Det er samtidig en forudsætning for at styrke tilliden til EU i befolkningerne, fordi EU først og fremmest er et middel til at levere resultater, som har betydning for borgerne. EU er og skal ikke være et mål i sig selv. Reformarbejdet er allerede gået i gang. Siden 2008 er det økonomiske samarbejde i EU styrket betydeligt, og det har været med til at genetablere de finansielle markeders tillid til euroen. Med vores store afhængighed af den økonomiske udvikling i EU er det også til fordel for Danmark, også selvom vi har vores euroforbehold. Samtidig vil det styrkede banksamarbejde lægge fundamentet for en velfungerende finansiel sektor, der vel sammen med søfarten er den mest globaliserede sektor overhovedet. Danske banker er i høj grad engageret i samarbejder med banker andre steder i Europa. Regeringen har endnu ikke taget stilling til dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde og der er mange vigtige hensyn. Vi har forhandlet med udgangspunkt i, at Danmark skulle have et reelt valg. Der er vi nu. Vi har nu sat en analyse i gang for at vurdere, om vi skal være med eller ej. Ud fra et rent europapolitisk synspunkt vil der være mange fordele ved at være med, fordi det vil være med til at sikre os indflydelse og fastholde Danmark tæt på den økonomiske politikformulering i EU. Udover styrkelsen af det økonomiske og finansielle samarbejde skal vi fortsætte moderniseringen af EU s andre politikker: For det første skal Det Indre Marked udbygges. Der er fortsat store gevinster at hente ved en styrkelse af Det Digitale Indre Marked, Det Indre Marked for Tjenesteydelser og Det Indre Energimarked. For det andet skal vi fortsætte den grønne omstilling. En ambitiøs klimaog energidagsorden går hånd i hånd med styrket forsyningssikkerhed, et bedre klima og flere arbejdspladser. TEMA VALG I EUROPA

17 UDENRIGS Det skal ikke handle om mindre EU eller mere EU, men om et bedre EU. Om hvordan vi bliver endnu bedre til at sikre, at lovgivningsinitiativer fra EU giver en reel europæisk merværdi, og at EU fokuserer mere på at levere resultater på de områder, som optager EU s borgere. FOTO: EUROPEAN UNION, 2014 Krisen i Ukraine har endnu en gang vist, at energipolitik også er udenrigspolitik. Vi er i høj grad afhængig af energiimport. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil 80 procent af EU s energi i 2035 blive importeret fra tredjelande. Vi er nødt til at sætte mere fokus på forsyningssikkerhed og energiuafhængighed, og det skal ske gennem både et mere velfungerende indre marked for energi og gennem ambitiøse mål for energieffektivitet og vedvarende energi. Det styrker os udadtil og er også til gavn for Europas konkurrenceevne. Jeg er meget glad for, at det på det seneste EU-topmøde på dansk foranledning blev besluttet, at Kommissionen i juni i år skal komme med en plan for, hvordan EU kan blive mere uafhængig. For det tredje skal vi gennem frihandelsaftaler skabe bedre markedsadgang for europæiske virksomheder uden for Europa. Det er her 90 pct. af verdens vækst vil finde sted de næste år. Fokus lige nu er i høj grad på EU s aftaler med USA og Japan. Udover at aftalerne har et stort økonomisk potentiale, gør de også, at vi som handelsblokke bliver så store, at vi sammen kan sætte bedre globale standarder. Og endelig skal vi styrke samarbejdet om forskning, udvikling, innovation og uddannelse. Hvis EU skal klare sig i den globale konkurrence, skal vi ikke konkurrere på løn men være i stand til at skabe nye arbejdspladser, fordi vi er i stand til at finde på nye produkter eller processer. Patentafstemningen Jeg kan ikke nævne forskning og udvikling i dag uden samtidig at nævne den vigtige patentafstemning den 25. maj. I Danmark lever vi af at omsætte viden til arbejdspladser. Virksomheder med patenter står for hver tredje tjente eksportkrone og hver tiende arbejdsplads i Danmark. Der går derfor en lige linje fra en effektiv patentbeskyttelse til at kunne fastholde og skabe flere arbejdspladser. Og det gælder navnlig for et land som Danmark, der er meget innovativt, og som har mange mindre virksomheder. Det nuværende patentsystem er på mange måder så besværligt og dyrt, at det for mange mindre virksomheder er lukket land. Derfor handler det om at give danske virksomheder samme muligheder, som deres konkurrenter i for eksempel Tyskland, Sverige og Frankrig har. Danske virksomheder skal ikke stilles ringere. Derfor støtter danske erhvervsorganisationer og lønmodtagerorganisationer varmt, at Danmark skal tilslutte sig den fælles patentdomstol. De ved godt, hvad der er på spil. Fremover kan man nemlig i ét hug få et patent, der er gyldigt i mere end 20 lande. >>> TEMA VALG I EUROPA

18 18 UDENRIGS Og man kan med én enkelt retssag forsvare sine patentrettigheder i mere end 20 lande, hvis nogen kopierer ens produkt. Det er en kæmpe forenkling og vil spare virksomhederne meget bøvl og omkostninger. Og det er frivilligt. Virksomhederne kan vælge, om de kun vil have et dansk patent, eller om de vil have det nye EU-patent. Det vil være meget uheldigt, hvis Danmark vælger at stå udenfor. Med patentreformen bliver rammevilkårene for europæisk erhvervsliv styrket og Europas konkurrenceevne forbedret. Den udvikling skal Danmark være med til at skabe, og de muligheder skal danske virksomheder selvfølgelig fuldt ud have del i. EU går en afgørende tid i møde både indenfor og udenfor vores grænser. Når Europa-Parlamentsvalget er overstået, topposterne fordelt, og den nye kommission tiltrådt, skal vi videreudvikle samarbejdet med fokus på, at EU fortsat kan være med til at sikre fred, velstand og velfærd i Europa - og i vores nærområde. Vækst og beskæftigelse bliver en grundlæggende ledetråd. Lad mig opsummere: Vi har brug for et stærkt EU, fordi det er gennem EU, at vi som et lille land med en åben økonomi kan være med til at påvirke den virkelighed og hverdag, som har betydning for danske borgere og virksomheder. Vi skal søge indflydelse ved at være kritiske, konstruktive og pragmatiske. Hvis vi stiller os udenfor, får vi ingen indflydelse. Derfor skal vi være så tæt på kernen som muligt. Og så skal vi blive bedre til at formidle EU. Til at minde os selv og hinanden om, hvilket fyrtårn i verden EU er, hvad angår demokrati, menneskerettigheder, respekt for individet, vores samfundsmodel med både solidaritet og velfærd, bæredygtig udvikling og ikke mindst fredeligt, frivilligt samarbejde på tværs af landegrænser. Det kan ikke nytte, at vi kun husker det, når voldsomme begivenheder som de ukrainske minder os om det. Den europæiske drøm er faktisk så stærk, at helt almindelige mennesker er villige til at gå op imod koldblodige diktatorer og svært bevæbnede soldater for at forfølge håbet om, at drømmen også en dag bliver virkelighed for dem. Det er der meget kraft i, og den kraft har vi også brug for mere af i den danske Europa-debat. Artiklen er en redigeret version af en tale, som Martin Lidegaard holdt 31. marts 2014 på en EU-konference, arrangeret af bl.a. Det Udenrigspolitiske Selskab og Københavns Universitet. TEMA VALG I EUROPA

19 UDENRIGS Den Europæiske union under forandring Af Hans Kundnani ILLUSTRATION: EUROPEAN UNION, 2014 TEMA VALG I EUROPA

20 20 UDENRIGS Tyskland får mere magt i EU, og de ændringer det medfører, kan ændre opfattelsen af selve EU, så at det der engang blev set som et middel til at udligne forskelle, nu i stigende grad risikerer at blive set som et middel til blød dominans I en forelæsning i Oxford i oktober 2012 sagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble krisen langt fra har spoleret det europæiske projekt, den har tværtimod fremskyndet det, og på en måde har han selvfølgelig ret. Krisen har været katalysator for en fremskyndet integrationsproces, som ville have være utænkelig under andre omstændigheder. Medlemsstater har taget skridt, som under andre omstændigheder ville have været utænkelige, til at overføre magt til det europæiske niveau især men ikke kun over deres økonomier. Selv om de europæiske ledere har afstået fra at implementere de fire byggesten mod en ægte økonomisk og monetær union som foreslået af formanden for Det Europæiske Råd Herman van Rompuy i sommeren 2012, så har de skabt en bankunion. Men selv om man kan argumentere for, at der er sket fremskridt i europæisk integration, så rejser de skridt, der er blevet taget som svar på krisen, grundlæggende spørgsmål om det europæiske projekts fremtid. Selv om integrationen fortsætter og endda fremskyndes, så ændrer den måske Den Europæiske Union på en ganske problematisk måde, samtidig med at den åbner for nye skillelinjer mellem medlemsstaterne, som vil have betydelige og måske negative konsekvenser for sammenhængskraften i EU. Påstanden om, at krisen har bidraget til at fremme det europæiske projekt skal derfor undersøges nærmere. I det følgende vil jeg undersøge fire problematiske måder, hvorpå EU har ændret sig, siden krisen begyndte. For det første kan der opstå et EU, der gør mere brug af tvang over for medlemsstaterne. Dernæst er der inden for eurozonen opstået et skel mellem overskuds- og underskudslande, og der er opstået et ny kerne, som ikke har meget at gøre med villigheden til at overføre suverænitet til EU-niveau. For det tredje har krisen tvunget Tyskland ind i en magtposition, der er uden fortilfælde, og som er ved at ændre opfattelse af EU. Endelig har den yderligere integration, der har fundet sted siden krisen begyndte, skabt et Europa i tre lag, bestående af eurozonen, pre-ins såsom Polen og opt-outs som Storbritannien. EU er et enestående fænomen i international politik: Et regionalt integrationsprojekt, der er blevet mere end en mellemstatslig organisation men mindre end en fuldt udviklet europæisk stat (se Christopher Hill/Michael E. Smith (eds.), International Relations and the European Union (Oxford: Oxford University Press, 2005), side 4). Frem for alt var den integration, der begyndte med Schuman-planen i 1950 baseret på frivillig snarere end tvungen overførsel af suverænitet. EU var derfor, efterhånden som den udviklede sig, i stand til at fungere som en form for civiliseret struktur, som accepterede og håndterede forskelle i Europa, samtidig med at den skabte konvergens baseret mere på kompromis end på tvang. Det lægger meget snævrere grænser for de taktiske manøvrer, som medlemsstaterne er parate til at bruge mod hinanden, end det er tilfældet mellem ethvert tilfældigt parrede sæt af Hans Kundnani er reseach director ved European Council on foreign relations, Han beskæftiger sig indgående med Tyskland og tysk EU-politik. Han har tidligere arbejdet som korrespondent i Berlin for The Observer TEMA VALG I EUROPA

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING Kontakt: Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 npu@thinkeuropa.dk RESUME Grækenland er vendt tilbage i toppen af den europæiske dagsorden, da anden

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere