LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis"

Transkript

1 LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN i praksis

2 DANMARK I TAL Danmarks areal er på km2. Landet består af Jylland og et øhav på 406 øer, hvoraf 78 er beboede. Den samlede kystlængde er km. Arealanvendelsen fordeler sig med landbrug på 67%, skov på 12%, naturarealer på 11% samt byområder og trafikanlæg på 10%. Befolkningstallet er 5,4 mill. Befolkningstætheden er 125 indbyggere pr. km2. 85% bor i byer og bymæssige bebyggelser med over 200 indbyggere og 15% i det åbne land og mindre landsbyer. 1/3 af landets befolkning svarende til 1,8 mill. indbyggere bor i Hovedstadsregionen. Der er seks landsdelcentre: Århus med indb., Odense med indb., Aalborg med indb., Esbjerg med indb., Trekantområdet med indb. i 8 kommuner og Landsdelcenter Midt-Vest med indb. i 4 kommuner. Storebæltsbroen forener Sjælland med Fyn og Jylland. Omtrent halvdelen af befolkningen bor øst for broen og halvdelen vest for broen. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er kr. (2001) svarende til euro. Landbruget yder 3% af det samlede bruttonationalprodukt, industri og byggeri 26%, de private serviceerhverv 49% og den offentlige sektor 22%. Planloven Ændringer i planloven Planloven trådte i kraft 1. januar 1992, men den er Planloven med tilhørende vejledninger kan ses på Landsplanafdelingens hjemmeside naturligvis baseret på flere årtiers planlægningserfaring og lovgivning. Loven er ændret flere gange. De vigtigste ændringer er: Her findes også en engelsk oversættelse af planloven. Planlægning i kystområder (1994) Planlægning til butiksformål (1997 og 2002) Oprettelse af Hovedstadens Udviklingsråd (1999) VVM-tilladelse (1999) Lokal Agenda 21 (2000) Kommuneplanstrategi og revisionsmuligheder (2000) Kolonihaver (2001) Særlige regler efter kommunesammenlægning på Bornholm (2002) Ændring af landzonereglerne (2002) Byomdannelsesområder (lovforslag 2002)

3 Planloven i praksis Planlægning i Danmark Planloven Landsplanlægning - detailhandel, kyster Regionplanlægning - Hovedstadsområdet Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Landzoneadministration Miljøvurderinger - VVM Retsbeskyttelse - behandling af klager 1

4 2

5 PLANLÆGNING i danmark Udfordringerne i planlægningen Planlægningen skal skabe og bevare kvaliteter i vores byområder og i det åbne land. Udfordringerne i planlægningen ændres med den samfundsmæssige udvikling. Perioden fra begyndelsen af 50 erne til midten af 70 erne var præget af befolkningstilvækst, vækst i levestandard og af vandring fra land til by. Nye store forstadskvarterer blev etableret udenfor de historiske bykerner. Industrialiseringen af byggeriet og den øgede velstand muliggjorde en tidligere ukendt vækst i boligstørrelser og erhvervsbyggeri. Disse nyere forstadskvarterer der blev planlagt med adskilte boligområder, erhvervsarealer, centre og servicefunktioner, udgør i dag mere end halvdelen af det bebyggede byzoneareal. Samtidig ændrede transportmønsteret sig radikalt. Antallet af privatbiler voksede drastisk, og lastbiltrafikken overtog en stigende andel af godstrafikken. Dermed sprængtes det traditionelle bybegreb hvor byen var knyttet til jernbanestationerne, og hvor man arbejde i den by man boede i. I de seneste 20 år har der været tale om en beskeden befolkningstilvækst, og der er sket et skift i byggeriets omfang. Boligbyggeriet der i disse år i større omfang har bestået af tæt-lav byggeri og etageboliger er halveret. I dag sætter bypolitikken fokus på forbedringer af ældre byområder og byens fysiske og arkitektoniske rum. Landdistriktspolitikken og regionalpolitikken sætter fokus på at skabe balance mellem by og land og mellem de enkelte regioner. Væksten i servicesektorens andel af arbejdspladser giver på ny mulighed for byomdannelse og for at blande byfunktionerne i samme bykvarter. Udbygningen af den tekniske infrastruktur som veje, jernbaner, højspændingsanlæg, vindmøller, rensningsanlæg mv. præger landskabet og arealanvendelsen i det åbne land. Det samme gør ændringer i landbrugsproduktionen med bl.a. meget store svinebedrifter. En voldsom stigning i trafikken sætter en hensigtsmæssig placering af trafikskabende funktioner på dagsordenen. Principperne om bæredygtig udvikling med udgangspunkt i bevaringen og udviklingen af de lokale miljøkvaliteter har afløst tidligere årtiers mere vækstorienterede planlægning. Planlægning er politik Planernes indhold er det afgørende i enhver planbeslutning. Det er lokale politiske beslutninger om hvordan eksisterende bykvaliteter kan forbedres; Hvordan landskab og natur skal udvikles og beskyttes; Hvor der må bygges og hvad der må bygges; Serviceniveauet i de enkelte byer og byområder; Placering af boliger og erhverv og tilrettelæggelse af hensigtsmæssige transportmuligheder. Gennem planlægningen formes de omgivelser vi fremover skal bo i. Derfor er den politiske beslutningsproces med offentlig debat og afvejning af forskellige interesser ofte en meget spændende del af demokratiet. Den danske planlov Planloven fordeler ansvaret for planlægningen i Danmark mellem miljøministeren, 12 regionplanmyndigheder og 271 kommunalbestyrelser. Planloven baserer sig på grundelementerne om decentralisering af beslutningskompetencen og inddragelse af borgerne i planlægningsprocessen fra planlovsreformen i 1970 erne. I udlandet bliver den danske planlov ofte fremhævet som et harmonisk stykke værktøj med klare spilleregler for planlægningen. Den nuværende planlov tråde i kraft i 1992, men den er baseret på flere årtiers planlægningserfaring og lovgivning. Loven er ændret flere gange. Denne publikation Formålet med denne publikation er at give en oversigtlig og illustreret fremstilling af planloven og dens anvendelse i praksis. Det er reglerne, kravene og reguleringsmulighederne som belyses uden brug af paragraffer. Målgruppen for den danske udgave af publikationen er alle der i en arbejdsmæssig, politisk eller uddannelsesmæssig sammenhæng ønsker et overblik over planlovens indhold og planlægningen i praksis. Med hensyn til lovens præcise regler henvises til Planloven og Landsplanafdelingens vejledninger. København, oktober 2002 Niels Østergård, Landsplanchef 3

6 PLANLOVEN Danmark har et enkelt og klart planlægningssystem med en stærk decentraliseret ansvarsfordeling. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, den konkrete lokalplanlægning og tilladelse til bebyggelse og ændret anvendelse i landzonen. 12 regionplanmyndigheder har ansvaret for regionplanlægningen. Miljøministeren kan gennem landsplaninitiativer påvirke den decentrale planlægning. For at varetage nationale interesser kan staten gribe ind med et veto mod kommunernes og regionplanmyndighedernes planlægning. Klager behandles af Naturklagenævnet. Det er kun juridiske spørgsmål der kan påklages i plansagerne. Planloven bygger på et princip om rammestyring. Planerne må ikke stride mod den overordnede planlægning. Hvis denne ændres må den øvrige planlægning rettes til når den revideres. Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især sikre at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Landsplanlægning Gennem landsplanlægningen, landsplandirektiver og vejledning fastlægger miljøministeren overordnede rammer. Regionplaner De 12 regionplanmyndigheder - 10 amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Bornholms Regionsråd - skal revidere regionplanen hvert 4. år. Kommuneplaner Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden (4 år) fremlægge en strategi for kommuneplanlægningen. Derefter vedtages de nødvendige revisioner. Lokalplaner Lokalplaner udarbejdes af kommunalbestyrelserne efter behov. Der udarbejdes ca planer om året. 4

7 Decentralisering af ansvar Kommunalbestyrelserne, amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd har et stort ansvar for planlægningen. Indenfor hver valgperiode på 4 år skal regionplanmyndigheden revidere regionplanen. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen og beslutte hvor meget af kommuneplanen de vil revidere. Lokalplaner udarbejdes løbende efter behov. Større bygge- og anlægsarbejder kan ikke startes før der er vedtaget en lokalplan. Lokal Agenda-21 Amtsrådene og kommunalbestyrelserne skal fremlægge en strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede en Lokal Agenda 21-strategi. Strategien skal offentliggøres i første halvdel af valgperioden og skal indeholde målsætninger for det fremtidige lokale arbejde. Loven indeholder ingen regler om proces for Agenda 21 strategien, og amter og kommuner vælger frit deres målsætninger. Ministeren giver hvert 4. år en redegørelse til Folketinget om det lokale Agenda 21 arbejde. Inddragelse af borgerne Et af grundelementerne i planloven er at borgerne skal inddrages i planprocessen inden planen er vedtaget. Før et planforslag kan vedtages, skal der derfor offentliggøres et planforslag og en redegørelse for planens forudsætninger. Der skal fastsættes en frist på mindst 8 uger hvor grundejere, naboer, foreninger, myndigheder mv. kan komme med forslag eller protester. Ved større ændringer i region- og kommuneplanen skal der også være en debat inden myndigheden går i gang med at udarbejde et konkret planforslag. Ved revision af regionplanen skal regionplanmyndigheden indledningsvis beskrive de aktuelle hovedspørgsmål. Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen fremlægge en strategi for kommuneplanlægningen før forslag til revisioner udarbejdes. Planlovens regler for offentlighedsprocessen er minimumsregler. Planmyndigheden vurderer selv om der bør udsendes mere debatmateriale, afholdes borgermøder og måske nedsættes arbejdsgrupper. Mange amter og kommuner bruger deres hjemmeside på internettet til at offentliggøre planforslag og vedtagne planer. Særlige regler for kyster og detailhandel Planloven indeholder særlige regler for planlægning i kystområder og for planlægning til butiksformål: Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af kystnærhed. Planlægningen til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud i bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer. Miljøvurdering - VVM Større anlæg og projekter som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal gennemgå en samlet Vurdering Planloven er kortfattet. af Virkningerne på Miljøet en såkaldt VVM-vurdering og en offentlig høring før de kan igangsæt- Den er suppleret med en omfattende vejledning tes. Planlovens regler om VVM har baggrund i et fra Miljøministeriet EU-direktiv. VVM-vurderingen gennemføres normalt baseret på forarbejderne af regionplanmyndighederne som et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. tive erfaringer. til loven og administra- Planprocessen for region- og kommuneplaner 1. Forudgående debat hver 4. år Oplysning om den hidtidige planlægning. Indkaldelse af ideer og forslag til regionplanen/ fremlæggelse af strategi for kommuneplanlægningen. Frist på minimum 8 uger. 2. Forslag til plan Udarbejdelse i samarbejde med andre myndigheder, borgere, interesseorganisationer mv. 3. Offentliggørelse af planforslag Frist for indsigelser, minimum 8 uger. Sendes til myndigheder. Eventuel indsigelse mod regionplan eller indkaldelse af kommuneplan af miljøministeren til varetagelse af statslige interesser. 4. Vedtagelse af planen Behandling af indsigelser, forhandling af ændringsforslag. 5. Offentliggørelse 6. Administration af planen Amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for planens gennemførelse. 5

8 LANDS planlægning Vejledning Vejledninger er en vigtig del af landsplanlægningen. Der udsendes løbende vejledninger om fortolkning af loven og vejledninger, der giver inspiration til planlægningen. Landsplanafdelingen formidler også ideer og erfaringer på hjemmesiden. Regler om landsplanlægning blev indført i Landsplanlægningen kommer til udtryk gennem redegørelser, bindende retningslinier, vejledninger og indgriben i den lokale planlægning for emner og projekter som har national interesse. I landsplanlægningen tegnes en vision for udviklingen af hele landet som afspejler de politiske målsætninger. En ramme som regionplanmyndigheder og kommuner skal forholde sig til i den regionale og kommunale planlægning. Redskaber i landsplanlægningen 1. Landsplanredegørelser. 2. Konkrete beføjelser. landsplandirektiv påbud indkaldelse indsigelse 3. Udmelding til regionplanrevision. 4. Information og vejledning. Landsplanredegørelse Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Landsplanredegørelsen fremlægges som et forslag med mulige alternativer, og der inviteres til offentlig debat. De seneste redegørelser indeholder visioner og perspektiver for aktuelle plantemaer suppleret med oplæg til et handlingsprogram for opfølgningen. Heri indgår projektsamarbejde med amter, kommuner og den private sektor. Der er tradition for at Folketinget tager en debat om landsplanredegørelsen. Natur- og miljøpolitiske redegørelser Ministeren skal mindst hver 4. år udgive en eller flere rapporter der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken. Landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer inddrages i processen. Ministeren skal desuden give Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde. Udgangspunktet er Regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling. Detailhandelsredegørelse Ministeren skal hvert 2. år give en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om planlægningen til butiksformål. Nationale interesser Miljøministeren udsender hvert 4. år en forhåndstilkendegivelse af de rammer som staten vil lægge til grund for behandlingen af regionplanforslagene. Her refereres kort de aktuelle nationale interesser i regionplanlægningen. Landsplandirektiver Miljøministeren kan fastsætte bindende regler for indholdet af planlægningen efter loven. På den måde kan regeringen bane vej for både konkrete projekter og for en bestemt udvikling. Landsplandirektiver kan benyttes til at lokalisere en konkret samfundsmæssig nødvendig aktivitet og dermed erstatte region-, kommune- og lokalplanlægning. Eksempler på landsplandirektiver er linieføring for gas- og elledninger og placering af en national prøvestation for vindmøller. Tilsvarende kan ministeren med et cirkulære fastsætte regler for planlægning af bestemte aktiviteter. Et eksempel er planlægning for vindmølleudbygningen. Indsigelse og påbud Staten kan forhindre den endelige vedtagelse af et regionplanforslag med en indsigelse hvis forslaget strider mod nationale interesser. Det skal ske i løbet af offentlighedsperioden, og vetovirkningen medfører at regionplanmyndigheden ikke kan vedtage forslaget før der er opnået enighed om indholdet i planforslaget. Det er miljøministeren der på samtlige ministres vegne kan gøre indsigelse med vetovirkning. Samtlige regionplanforslag behandles i et statsligt embedsmandsudvalg i løbet af offentlighedsperioden for at koordinere statens synspunkter. 6

9 VISION 2025 Større egns- og kommunecentre Landsdelscenter med opland Landsdelscenter som netværk med opland Statsvejnet Hoved- og regionalbanenet Internationale trafikakser Større gods- og passagertransport over landegrænser Betydelige færgeforbindelser mellem landsdele Byer større end indbyggere Statslige myndigheder kan hver for sig fremsætte indsigelser med vetovirkning overfor lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn myndigheden varetager. Kan myndigheden og kommunen ikke blive enige, afgøres uenigheden af miljøministeren. Loven pålægger regionplanmyndigheden at fremsætte indsigelse med vetovirkning over for kommune- og lokalplanforslag hvis de strider mod regionplanlægningen eller statslige retningslinier. Det er en væsentlig del af rammestyringsprincippet. Miljøministeren kan pålægge en regionplanmyndighed eller kommunalbestyrelse at udarbejde en plan med et nærmere bestemt indhold. I særlige tilfælde kan miljøministeren overtage regionplanmyndighedens eller kommunens kompetence og selv træffe afgørelse i en konkret plansag. Disse muligheder bruges kun meget sjældent, fordi der er tale om et indgreb i det kommunale selvstyre. Vision 2025 Landsplanredegørelse 2000 udnævnte regeringen 2 nye landsdelscentre. Hovedstadsregionen og byerne København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg samt de nye bysamarbejder Landsdelcenter Midt-Vest og Trekantområdet skal være fremtidens vækstcentre og udgangspunkt for regional dynamik og udvikling. Vision 2025 sætter fokus på muligheden for at skabe udvikling i de enkelte egne af landet. Centrale budskaber i redegørelsen er: Arealudlæg til erhverv skal tilpasses fremtidens erhvervsudvikling. Amter og kommuner bør bruge den fysiske planlægning som led i den lokale erhvervsstrategi. Transportinfrastrukturen bør anvendes fornuftigt så transporten kan blive mere effektiv og miljørigtig. Samarbejde og partnerskab både indenfor det offentlige og i samspil med det private står som en vigtig forudsætning for en fortsat konstruktiv udvikling af regionalpolitikken. Samarbejde er også nøgleordet for de to nye landsdelscentre. 7

10 LANDSPLANLÆGNING Internationalt samarbejde Udviklingen i Danmark er i stigende grad påvirket og afhængig af udviklingen og planlægningen i vore nabolande og i det øvrige EU. Det internationale samarbejde sker gennem EU s arbejdsgrupper om især regionalpolitik, byudvikling og miljø, gennem regionalt samarbejde i Østersøområdet og i Nordsøområdet om forskellige projekter under Interregprogrammerne og gennem samarbejde mellem de nordiske plan- og regionalministre. Copenhagen Charter 2002 Under det danske EU-formandskab i 2002 har Miljøministeriet offentliggjort et Copenhagen Charter, der sammenfatter en række anbefalinger der bør inddrages i udviklingen af de europæiske byer og regioner. Globaliseringen og udviklingen af den nye vidensøkonomi ændrer vore byer markant. Charteret skal ses som en trædesten for arbejdet mod en mere balanceret og sammenhængende regional udvikling i Europa. EU og ESDP Det internationale samarbejde har inspireret til at arbejde med perspektiver og strategier i planlægningen. I 1999 vedtog de europæiske planministre Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklings- Perspektiv (ESDP) og et tilknyttet handlingsprogram. Senere vedtog man en handlingsplan for bæredygtig byudvikling i EU. Ideer og erfaringer fra samarbejdet er indarbejdet i bl.a. Landsplanredegørelsen. Principperne i ESDP om polycentrisme, tilgængelighed til yderområder og bevaring af natur og kultur er centrale i det fremtidige europæiske samarbejde om udvikling af byerne og regionerne i Europa. Interreg-programmerne Interreg-programmet støtter opbygning af internationale netværk der kan udveksle erfaringer og drøfte visioner for grænseoverskridende strukturer. Flere danske amter og forskningsinstitutioner har deltaget i Interreg-projekter. Et særligt program under Interreg er forskningssamarbejdet ESPON (European Spatial Planning Observatory Network), hvor en række forskningsinstitutioner bla. Forskningscenteret for Skov og Landskab samarbejder om opbygningen af en fælles grundviden om udviklingen i byer og det åbne land. Nordiske planministre Samarbejdet mellem de nordiske planministre har resulteret i et fælles handlingsprogram for planlægning og bæredygtig udvikling i det nordiske område og samarbejde om detailhandelsudvikling i grænseområder. Byområder i Europa Koncentrationen af byområder i en Banan der strækker fra Midtengland over Belgien og Vesttyskland til Norditalien ses tydeligt. I 1999 vedtog de europæiske planministre Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklings Perspektiv (ESDP). Hovedformålet var at fremme en balanceret og bæredygtig udvikling. Visionen er indarbejdet i Landsplanredegørelsen Copenhagen Charter 2002 arbejder videre med en række anbefalinger om udviklingen af de europæiske byer og regioner. 8

11 DETAILHANDEL Planloven indeholder særlige regler for planlægning til butiksformål. Undersøgelser viste at en væsentlig del af butikkerne blev bygget i udkanten af de største byer som store butikker og butikscentre. Det er en udvikling som svækker detailhandelen i de mange mindre byer, som påvirker det lokale erhverv og som forringer mulighederne for at bevare og modernisere bymidterne. Planlovens detailhandelsregler blev ændret i 1997 for at vende disse udviklingstendenser. I 2002 blev reglerne forenklet, men formålet er fastholdt. Ringe bymidte Kommunernes planlægning skal styrke detailhandelen i bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer. Styrke bymidterne Det fremgår som et klart mål at planlægningen skal fremme en udvikling i de mange mindre og mellemstore bymidter og bremse udviklingen med store butikker og butikscentre på bar mark uden for de største byer. I planlægningen anvendes tre styringsmidler: Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Maksimalt butiksareal for hvert område. Maksimale butiksstørrelser. Som hovedregel skal nye arealer til butiksformål udlægges i bymidten. Loven indeholder nogle få undtagelser fra denne hovedregel. Det gælder fx mindre lokale butikker og butikker med særlig pladskrævende varegrupper Det er lovens hovedlinie at der ikke må planlægges for dagligvarebutikker over m 2 og udvalgsvarebutikker over m 2 med mindre der er "en særlig planlægningsmæssig begrundelse". KYSTER Siden 1981 har der været regler om at bevare de åbne kyster. Udviklingen i kystområderne og udenlandske erfaringer med et omfattende byggeri langs kysterne skræmte. Kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for en i princippet 3 km brede kystnærhedszone kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der må heller ikke udlægges nye sommerhusområder og de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Ved lokalplanforslag der giver mulighed for bebyggelse og anlæg, skal det illustreres hvordan bebyggelsen påvirker omgivelserne. Det giver befolkningen og politikerne et bedre beslutningsgrundlag. Kyst ved Havnsø Ud over planlovens kystnærhedszone på 3 km beskytter naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinier de åbne kyster. 9

12 REGION planlægning Regionplanlægningens styrke er at den konkretiserer de nationale mål for den regionale udvikling og udviklingen i det åbne land. Regionplanen fastlægger - for en periode på 12 år - de overordnede mål for udviklingen i amtet. I hovedstadsområdet laves en regionplanlægning for hele området. De centrale emner er byudvikling og placering af regionale funktioner, overordnede trafik- og infrastruktur, og naturog miljøbeskyttelse samt fritidsanlæg og turisme. Regionplanens retningslinier fastlægger rammer for kommunernes planlægning og danner grundlag for regulering af arealanvendelsen i det åbne land. 12 regionplanmyndigheder Regionplaners indhold Byvækst og sommerhusområder. Større offentlige institutioner, trafikanlæg og tekniske anlæg. Forurenende virksomhed med særlig placeringskrav. Anlæg som kræver VVM-vurdering. Den regionale detailhandelsstruktur. Særlig værdifulde landbrugsområder. Skovrejsningsområder. Bevaringsværdier og naturbeskyttelse. Vådområder. Arealer til fritidsformål. Råstofindvinding. Drikkevandsområder. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Gennemførelse af landsplanmæssige retningslinier. Regionplanens retningslinier Regionplanen er den sammenfattende, oversigtlige plan for arealanvendelsen. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er regionplanmyndighed i hovedstadsområdets 5 amter. Kommunalbestyrelsen på Bornholm - Bornholms Regionsråd - er regionplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionplanmyndighed. Regionplanen skal indeholde retningslinier for arealanvendelsen i regionen og en redegørelse for planens forudsætninger. Planen er resultatet af en samlet afvejning og prioritering af de forskellige hensyn og interesser. Regionplanen er udgangspunkt for administrationen af en række sektorlove og planlovens bestemmelser for landzonen. Planloven præciserer hvilke obligatoriske emner regionplanen skal indeholde retningslinier for. Disse retningslinier er bindende rammer for kommunernes planlægning. Amtsrådet kan vælge at vedtage retningslinier for andre forhold, men det er frivilligt om kommunerne vil følge disse. Regionplanen skal revideres hvert 4. år. Der er 2 debatperioder. Først én om hovedspørgsmålene i den planlægning man skal i gang med. Dernæst én om et forslag til regionplan. Redegørelse for planens forudsætninger Redegørelsen skal indeholde planens forudsætninger. Det kan ske ved: at præsentere målsætningerne bag planlægningen og begrunde valget mellem forskellige alternativer. at fremlægge beregninger og prognoser over den forventede udvikling og beskrive en samlet vurdering af den regionale udvikling at beskrive de eksisterende forhold i amtet (natur, befolkning, erhverv, trafik- og forsyningsanlæg m.v.) I Hovedstadsregionen endvidere: Fordeling og rækkefølge for byggeaktiviteten i byzone. Vandforsyning og spildevandsafledning. Antal og placering af kolonihaver. Regionplantillæg Både forudsætninger og målsætninger kan ændre sig mellem de 4-årige revisioner. Derfor kan regionplanmyndigheden udarbejde tillæg som supplerer eller ændrer en regionplan. Tillæggene kan behandle et bestemt tema - fx vindmølleudbygning - eller være knyttet til et bestemt projekt, fx en VVM-pligtig dyreproduktion eller et butikscenter. 10

13 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) Siden 1989 har det været en del af regionplanlægningen at lave en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) af større enkeltanlæg der må antages at påvirke miljøet væsentligt. Disse anlæg må ikke påbegyndes før der er regionplanretningslinier om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-redegørelse). De VVMpligtige anlæg vil normalt blive vurderet i tillæg til regionplanen, se i øvrigt side 22. Varetagelse af nationale interesser Sammenfattende kan man sige at regionplanerne tilsammen udgør en landsdækkende rammeplanlægning for arealanvendelsen. Miljøministeren har mulighed for at sikre at regionplanerne er i overensstemmelse med overordnede nationale eller statslige interesser. Det kan ske gennem: Udsendelse af landsplandirektiver. Påbud om indholdet i regionplanlægningen. Retten til at gøre indsigelse også på de øvrige ministeriers vegne - mod retningslinier i et regionplanforslag. Der er praksis for at ministeren hvert 4. år tilkendegiver de rammer som staten vil lægge til grund for behandlingen af regionplanforslagene. Praksis I de senere år har flere regionplanmyndigheder indarbejdet brede strategiske overvejelser om den samlede regionale udvikling i den 4-årlige revision som en ramme om en løbende supplering af regionplanen med regionplantillæg for forskellige temaer. Herved fås en fleksibilitet samtidig med at de sammenfattende hensyn tilgodeses. Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt I regionplanen 2001 for Nordjyllands Amt sættes fokus på Byudvikling. Landdistriktsudvikling. Kystzoneplanlægning. Grundvand. Kulturværdier. Økologiske forbindelser. Som noget nyt indgår en sammenfattende miljøkonsekvensvurdering af hvert kapitel. Amtsrådets mål er: At sikre gode levevilkår for den nordjyske befolkning og styrke erhvervsudviklingen i amtet. At sikre en udvikling i balance med naturen og miljøet, så fremtidige erhvervsmuligheder og livsvilkår ikke forringes. At sikre og videreudvikle de enkelte egnes styrkepositioner. At sikre befolkningens adgang til service, fritidsog kulturtilbud, uddannelsesmuligheder samt arbejdspladser. At sikre gode infrastrukturanlæg som tele-/ datanet, veje, havne, kollektiv trafik, energiforsyningsanlæg og andre tekniske anlæg. At beskytte og forbedre de nordjyske natur- og kulturværdier. 11

14 REGIONPLANLÆGNING Sammenhæng til anden lovgivning Regionplanerne er en væsentlig ramme til at samordne de mange ofte modsatrettede hensyn den samlede lovgivning skal varetage i det åbne land. Regionplanerne danner i tæt samspil med sektorlovgivningen grundlag for administration af tilladelser i det åbne land. Det gælder fx: Naturbeskyttelsesloven. Beskyttelselinier langs strande, søer, vandløb, skove og fortidsminder. Beskyttelse af naturområder og internationale beskyttelsesområder. Skovloven. Fredskovspligten sikrer landets skove. Råstofloven. Tilladelser til indvinding af råstoffer. Miljøbeskyttelsesloven. Fx støjkonsekvenszoner ved støjende anlæg og virksomheder og kvaliteten i vandløb. Ringkøbing Amt Det forudsættes at regionplanmyndigheden kortlægger de forskellige interesser og udpegninger som grundlag for planlægningen. De fleste amter har valgt at lægge de mange forskellige registreringer på hjemmesiden, så brugerne kan tænde og slukke for de relevante lag. Kortet viser udvalgte lag med byzone og naturbeskyttelsesområder fra regionplanen for Ringkøbing Amt. Landbrugsloven. Fx landbrugspligt, støtteordninger til landbruget og regler om ejer- og brugerforhold samt ejendommenes størrelse. Vandforsyningsloven. Kortlægning og planlægning af vandressourcerne og tilladelse til vandindvinding. Regionplanudvalg I foråret 2002 er der nedsat et Regionplanudvalg der skal undersøge mulighederne for at forenkle og udvikle regionplanernes indhold, form og tilvejebringelse. I arbejdet skal indgå 1. Regionplanen som strategiske udviklingsplan for regionen. 2. Regionplanen som det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af regionale erhvervsliv, herunder også for landbruget. 3. Regionplanen som grundlag for en sammenfattende, prioriteret planlægning for landbrug, natur og miljø. 4. Planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet. 5. Regionplanen og den digitale forvaltning. 6. Regionplanlægningens tilvejebringelse, herunder vurdering af behov for forenkling og forankring af processen. 7. Regionplanens indhold i forhold til byudvikling og byomdannelse, herunder særlige forhold i Hovedstadsregionen. Udvalget skal ligeledes vurdere regionplanens sammenhæng til anden både stats-, amtslig og kommunal planlægning og sammenhængen mellem regionplanens retningslinier og virkemidler i relation til gennemførelse af retningslinierne. 12

15 HOVEDSTADSOMRÅDET Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen omfatter 7% af Danmarks areal, men 1/3 af landets befolkning. Området består af 3 amter med i alt 48 kommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Med ca husstande indenfor kun 50 gange 50 km og sin store sammenhængende byflade udgør hovedstadsregionen én bystruktur med et sammenhængende bolig- og arbejdsmarked. Siden fingerplanen fra 1947 har det været et princip at byudviklingen skal ske i fingrene langs banenettet. De grønne kiler mellem fingrene skal friholdes for bebyggelse. Hovedstadsregionens regionplaner har i en årrække bygget på en samlet hovedstruktur med fælles bymønster, infrastruktur og centerstruktur. Regionplan 2005 bliver den første regionplan hvor Hovedstadens Udviklingsråd er med fra første færd. Øresundsregionen Øresundsregionen er Nordens største sammenhængende storbysamfund med 3 mio. indbyggere, hvoraf de 2 mio. bor i Danmark. Regionen har en central placering i Østersøområdet og forbinder Norden og Den danske og den svenske regering har et fælles, det kontinentale Europa. Regionen har stærke kom- langsigtet mål om, at Øresundsregionen skal udvik- petencer såvel erhvervsmæssigt som forsknings- og les til en af de reneste storbyregioner i Europa. Parter- uddannelsesmæssigt inden for bioteknologi, IT, miljø ne i Øresundssamarbejdet har udarbejdet et miljø- og energi. En særlig styrke i forhold til mange andre program, der fokuserer på vandkvalitet i Øresund, storbyregioner er den gode tilgængelighed og frem- luftkvalitet i byerne og den sammenfattende fysiske kommelighed. planlægning. Miljøprogrammet angiver grundprincipperne for, Regionplan 2001 for Hovedstadsområdet Principperne fra fingerplanen fra 1947 med byfingre og grønne kiler er fastholdt og indarbejdet i Regionplan hvordan den overordnede planlægning kan medvirke til, at de overordnede mål kan nås. Det handler bl.a. om at udvikle regionens særlige kvaliteter som storby med en fortsat funktionsdygtig bystruktur med høj fremkommelighed og en grøn struktur. Planlægningen skal: Modvirke spredning og udtynding af byerne, beskytte åbne landskabstrøg og de ikke udnyttede områder i kystzonen samt udvikle den grønne struktur mellem og omkring byerne. Satse på forvandling/fortætning af byer fremfor ibrugtagelse af nye arealer. Prioritere byudviklingen omkring gode kollektive trafikanlæg. 13

16 KOMMUNE planlægning 271 kommuner Kommuneplanens styrke er at den sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner som skoler, børnehaver og plejehjem, trafik og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsen politik for byernes udvikling og for udviklingen i de enkelte områder. Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem regionplanen og lokalplanens bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder. Kommuneplan En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og en rammedel med rammer for lokalplanlægning. Planlægningen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I begyndelsen af hver valgperiode udarbejder kommunalbestyrelsen en strategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien indeholder Vurdering af kommunens udvikling. Vurdering af planlægningen siden sidst. Strategien for udviklingen med visioner og indsatsområderne. Beslutning om revision af kommuneplanen. Planstrategien vedtages Vedtages i første halvdel af valgperioden. Følges op med revision efter behov. Følges op med initiativer og projekter. Kommuneplanen revideres Fuldt ud. For et eller flere temaer. For et eller flere geografiske områder. Eller genvedtages som den er. Hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning I hovedstrukturen vises på kort og i tekst kommunalbestyrelsens mål for udviklingen og for arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen omfatter udbygningen med forskellige typer af boliger og erhverv, veje, stier og kollektiv trafik, offentlig og privat service, butikker samt sportsanlæg og grønne områder. Kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner er en konkretisering af hovedstrukturens mål. Her beskrives hvad der bør bestemmes i en lokalplan for det enkelte område for at sikre den sammenhængende bystruktur og de overordnede mål. Det er bestemmelser for anvendelse, bebyggelsesforhold, forsyning med offentlig og privat service, institutioner og tekniske anlæg, trafikbetjening og områder til fritidsformål. Kommuneplanen bestemmer hvilke arealer i landzone der kan overføres til byzone eller sommerhusområde. Rammedelen kan bestemme rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse der strider mod kommuneplanens rammedel. Den kan også sige nej til udstykning og bebyggelse som er i strid med kommuneplanens bestemmelser om rækkefølge. Rammedelen kan altså bruges til at forhindre uønsket bebyggelse i byzone. Planstrategi Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen, samt oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen. Planstrategien skal samtidig munde ud i en beslutning om kommuneplanens revision. Kommunalbestyrelsen kan vælge at Revidere hele kommuneplanen Revidere planen delvis - for et tema eller en bydel. Resten af planen genvedtages. Genvedtage planen for en ny 4-årsperiode. 14

17 Kravet om udarbejdelse af en planstrategi og den fleksible tilgang til revision er en nyskabelse vedtaget i Formålet er at give kommunalpolitikerne større mulighed for at tilrettelægge en planlægning der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i kommunen. Planstrategien kan bruges som et aktivt strategisk ledelsesværktøj både politisk og administrativt. Så vil planstrategien også omfatte indsatser der skal gennemføres med andre initiativer i den kommunale forvaltning og i samarbejde med andre parter. Flere kommuner vælger at koble processen for strategiens tilblivelse med budgetlægningen. Det giver sammenhæng og en større politisk vægt bag til strategien. Planstrategien skal i offentlig debat i mindst 8 uger. Kommuneplanforslag Efter offentliggørelse af planstrategien kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til revision af kommuneplanen i overensstemmelse med strategien. Enten som et forslag til kommuneplan for hele kommunen, et planforslag for et særligt tema fx detailhandel, erhverv, trafik eller boliger, eller som et planforslag for et område i kommunen, fx en eller flere bydele eller landsbyer, ældre havneområder eller bymidten. Den kan også genvedtage kommuneplanen hvis der ikke er behov for ændringer. Forslag skal offentliggøres og debatteres i mindst 8 uger inden endelig vedtagelse. Redegørelse Et planforslag skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse og den hidtil udførte planlægning og administration. Rammestyringen Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen eller landsplandirektiver. Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse med vetovirkning mod kommuneplanforslag i strid med regionplanlægningen eller eventuelle landsplandirektiver. Tillæg til kommuneplanen Det er muligt at udarbejde tillæg til kommuneplanen der ikke er forudsat i strategien. Det kan være nødvendigt hvis kommunen ønsker at fremme et projekt der ikke var forudset. Før udarbejdelse af kommuneplantillæg der ikke indgår i strategien, skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag, med mindre der er tale om mindre eller uvæsentlige ændringer. Mindre kommuneplantillæg vedtages ofte samtidig med den tilhørende lokalplan. Vejledning Landsplanafdelingen har udgivet en vejledning om strategi og kommuneplanlægning. Kommuneplan Silkeborg Kommuneplanen fra Silkeborg konkretiserer Byrådets visioner for udviklingen de næste 12 år og beskriver i detaljer hvad de forskellige arealer i kommunen kan bruges til. 15

18 KOMMUNEPLANLÆGNING National strategi for bæredygtig udvikling Regeringen udsendte i juni 2002 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles Fremtid udvikling i balance. Strategien fastlægger regeringens mål indenfor en række tværgående indsatsområder og sektorer. Det er naturligt for kommuner og amter at tage udgangspunkt i den nationale strategi når lokale Agenda 21-strategier udarbejdes. Specielt kapitel 14 der handler om by- og boligudvikling. Vesterbro, København Inddragelse af byøkologiske overvejelser i byggeriet er et vigtigt redskab i opfyldelsen af lokale Agenda 21- strategier. Lokal Agenda 21 Agenda 21 er en international ramme for en bred indsats for bæredygtig udvikling der er udsprunget af FN-konferencen for Miljø og Udvikling i Rio i I 2000 blev planloven ændret så amter og kommuner i første halvdel af den kommunale valgperiode skal redegøre for deres strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling. Amter og kommuners Strategi for lokal Agenda 21 skal indeholde målsætninger for bidrag til: Nedsættelse af miljøbelastningen. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Biologisk mangfoldighed. Borgerdeltagelse i lokal Agenda 21. Samspil med en bredde af sektoraktiviteter. Flere kommuner vælger at se Agenda 21-strategien i tæt sammenhæng med den kommunale planstrategi. Mulige byomdannelsesområder i Vejle Miljøministeren fremlægger i efteråret 2002 et forslag til ændring af planloven, så det bliver mere smidigt at arbejde med omdannelsen af ældre erhvervs- og havneområder til nye integrerede byområder med boliger og serviceerhverv m.v. 16

19 Planstrategi Århus Kommunens planstrategi skal tage udgangspunkt i de lokale behov. Århus kommune har i 2001 revideret hele kommuneplanen. I planstrategi 2002 vælger kommunen at arbejde med følgende 7 emner: 1. Plan for omdannelse af de bynære havnearealer. 2. Plan for omdannelse af godsbanearealet. 3. Plan for en ny bydel ved Lisbjerg. 4. Fastlæggelse af principper for høje huse. 5. Analyse af mulighederne for placering af nye støjende fritidsanlæg. 6. Ny trafikplan for midtbyen. 7. Sammenfattende helhedsplanlægning for nye byvækstarealer. Kvarterløft i bydelen Vollsmose Bebyggelsesplanen for Vollsmose er typisk for en tid hvor idealerne var en opdeling af byen i adskilte bolig- og erhvervsområder. Bydelen har i dag en række problemer af fysisk og social karakter. I 2000 vedtog Odense byråd en helhedsplan og en lokalplan for området. Lokalplanen åbner mulighed for mindre erhverv, kontorer, butikker og undervisningsinstitutioner i den eksisterende bebyggelse. Kommunen har desuden indgået en samarbejdsaftale med regeringen om kvarterløft i området som tilfører ekstra investeringer i bygningsfornyelse og helhedsorienteret byfornyelse. 17

20 m LOKAL planlægning Nordre Ringvej Støjvold Bystien Skov Skovparceller d lokalplangrænse Punktvillaer d Levende hegn Grøn kile Lokalplaner er grundstenen i det danske plansystem. Det er gennem lokalplaner kommuneplanens politiske strategi og målsætninger gøres konkrete. Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udbygning med boliger og arbejdspladser, trafik, service, rekreative områder osv. i hele kommunen, bestemmer lokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af et mindre område. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne. Sø Skyttestien Vestskoven Skovbørnehave Parkvejen Egeskoven a Overdrev b Nyttehaver a Grøn kile c Fælleshus b c Parcelhuse Rækkehuse Grøn kile Boldbane snitangivelser svarer til tegninger side 10 Fuglestien Slettestien Bystien Lokalplaners indhold En lokalplan kan siges at være en lokal lov der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Gennem en lokalplan kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet afvejes og diskuteres på forhånd. Lokalplanen er en fleksibel plantype. Den kan regulere en lang række forhold om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje og stier og arkitektonisk udformning af et område. En lokalplan giver grundejeren ret til at bebygge og anvende ejendommene i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Reguleringen er som udgangspunkt erstatningsfri. En lokalplan regulerer kun fremtidige forhold, og den giver ikke grundejere handlepligt. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde ekspropriere privat ejendom for at gennemføre en lokalplan. Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan efter nabohøring dispensere fra en lokalplan hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Planens principper er navnlig udtrykt i formåls- og anvendelsesbestemmelserne. De forhold en lokalplan regulerer, involverer ofte mange indbyrdes modstridende interesser. Der kan være forskel mellem grundejerens og naboernes interesse, og mellem lokale og nationale interesser. Gennem lokalplanlægningen sikres det at interesserne kan komme til orde, inden det med den endelige lokalplan bliver besluttet hvad der skal ske. Lokalplanens styrke ligger i at man kan læse hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. Grundejeren og andre kender råderummet for deres dispositioner, og naboer ved hvad de kan forvente. 3f råvandsledning m. deklarationsområde 3b P 3f Boligadgangsvej P P P Boligadgangsvej P Parkvejen Boligadgangsvej P P P P Boligadgangsvej P eks. fælleshus N Lokalplanpligt Større bygge- og anlægsarbejder kan kun gennemføres på grundlag af en lokalplan. Begrebet større bygge- og anlægsarbejder er en relativ størrelse Åben lav bebyggelse /2 etage P P Bystien eks. 2 etagers boligbebyggelse Åben lav bebyggelse 1 1 /2-2 etager Byggelinie ved åben lav bebyggelse Tæt lav bebyggelse /2 etage Tæt lav bebyggelse 1 1 /2-2 1 /2 etage Facadelinie (påbudt) for sluttet bebyggelse Stier Boligadgangsveje Bolignære friarealer: Torve- og strædearealer for ophold, haver, leg og fælles formål Friarealer til haver, leg eller grønning P Boligparkering Lokalplan HL 4 Hvissinge Vest /pjj. Glostrup kommune kortbilag 4 Byggefelter og bolignære friarealer Arkitekttegnestuen Virumgård & Byplantegnestuen Niels Hemmingsensgade 32A, 1153 København K fax: Lokalplan for nyt boligområde Lokalplan for Hvissinge Vest i Glostrup kommune. Lokalplanen indeholder kort og tegninger der viser hvordan det nye boligområde skal bebygges. 18

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Godkendt 27.08.2012 side 1 1. Zonemyndighed Kommunen træffer afgørelser efter planlovens 35-38. Ansøgningen skal sendes i naboorientering,

Læs mere

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Vejledning om landzoneadministration Planlovens 34-38 LANDSPLANAFDELINGEN

Vejledning om landzoneadministration Planlovens 34-38 LANDSPLANAFDELINGEN Vejledning om landzoneadministration Planlovens 34-38 LANDSPLANAFDELINGEN Titel Vejledning om landzoneadministration. Planlovens 34-38 Vejledning af 16. oktober 2002 Udarbejdet af Miljøminsteriet Landsplanafdelingen

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Lokalplan nr. 857/l. Om overfwsel af area1 fra landzone til byzone for et omrhde til erhvervsformq1 i Purhus

Lokalplan nr. 857/l. Om overfwsel af area1 fra landzone til byzone for et omrhde til erhvervsformq1 i Purhus Lokalplan nr. 857/l Om overfwsel af area1 fra landzone til byzone for et omrhde til erhvervsformq1 i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlagning tradte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser Miljø- og Teknikudvalget den 11. december 2007 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Zonemyndighed... 3 Gældende

Læs mere

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads Kultur og fritid Haderslev kommune Hansborggade 7 6100 Haderslev 28. oktober 2013 Sagsident: 13/4861 Sagsbehandler: Keld Roed Haderslev Kommune EB Plan og Ejendomsudvikling Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplanens retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i 241 for et Område ved Hygumvej i Vester Nebel Sydvest (Børnehave) Hvad er en lokaiplan? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010

Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010 Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010 Sanne Kjær, By- og Landskabsstyrelsen Program 1. præsentation 2. om By- og Landskabsstyrelsen snart Naturstyrelsen 3. plansystemet 4. forvaltningsret

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere