LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis"

Transkript

1 LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN i praksis

2 DANMARK I TAL Danmarks areal er på km2. Landet består af Jylland og et øhav på 406 øer, hvoraf 78 er beboede. Den samlede kystlængde er km. Arealanvendelsen fordeler sig med landbrug på 67%, skov på 12%, naturarealer på 11% samt byområder og trafikanlæg på 10%. Befolkningstallet er 5,4 mill. Befolkningstætheden er 125 indbyggere pr. km2. 85% bor i byer og bymæssige bebyggelser med over 200 indbyggere og 15% i det åbne land og mindre landsbyer. 1/3 af landets befolkning svarende til 1,8 mill. indbyggere bor i Hovedstadsregionen. Der er seks landsdelcentre: Århus med indb., Odense med indb., Aalborg med indb., Esbjerg med indb., Trekantområdet med indb. i 8 kommuner og Landsdelcenter Midt-Vest med indb. i 4 kommuner. Storebæltsbroen forener Sjælland med Fyn og Jylland. Omtrent halvdelen af befolkningen bor øst for broen og halvdelen vest for broen. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er kr. (2001) svarende til euro. Landbruget yder 3% af det samlede bruttonationalprodukt, industri og byggeri 26%, de private serviceerhverv 49% og den offentlige sektor 22%. Planloven Ændringer i planloven Planloven trådte i kraft 1. januar 1992, men den er Planloven med tilhørende vejledninger kan ses på Landsplanafdelingens hjemmeside naturligvis baseret på flere årtiers planlægningserfaring og lovgivning. Loven er ændret flere gange. De vigtigste ændringer er: Her findes også en engelsk oversættelse af planloven. Planlægning i kystområder (1994) Planlægning til butiksformål (1997 og 2002) Oprettelse af Hovedstadens Udviklingsråd (1999) VVM-tilladelse (1999) Lokal Agenda 21 (2000) Kommuneplanstrategi og revisionsmuligheder (2000) Kolonihaver (2001) Særlige regler efter kommunesammenlægning på Bornholm (2002) Ændring af landzonereglerne (2002) Byomdannelsesområder (lovforslag 2002)

3 Planloven i praksis Planlægning i Danmark Planloven Landsplanlægning - detailhandel, kyster Regionplanlægning - Hovedstadsområdet Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Landzoneadministration Miljøvurderinger - VVM Retsbeskyttelse - behandling af klager 1

4 2

5 PLANLÆGNING i danmark Udfordringerne i planlægningen Planlægningen skal skabe og bevare kvaliteter i vores byområder og i det åbne land. Udfordringerne i planlægningen ændres med den samfundsmæssige udvikling. Perioden fra begyndelsen af 50 erne til midten af 70 erne var præget af befolkningstilvækst, vækst i levestandard og af vandring fra land til by. Nye store forstadskvarterer blev etableret udenfor de historiske bykerner. Industrialiseringen af byggeriet og den øgede velstand muliggjorde en tidligere ukendt vækst i boligstørrelser og erhvervsbyggeri. Disse nyere forstadskvarterer der blev planlagt med adskilte boligområder, erhvervsarealer, centre og servicefunktioner, udgør i dag mere end halvdelen af det bebyggede byzoneareal. Samtidig ændrede transportmønsteret sig radikalt. Antallet af privatbiler voksede drastisk, og lastbiltrafikken overtog en stigende andel af godstrafikken. Dermed sprængtes det traditionelle bybegreb hvor byen var knyttet til jernbanestationerne, og hvor man arbejde i den by man boede i. I de seneste 20 år har der været tale om en beskeden befolkningstilvækst, og der er sket et skift i byggeriets omfang. Boligbyggeriet der i disse år i større omfang har bestået af tæt-lav byggeri og etageboliger er halveret. I dag sætter bypolitikken fokus på forbedringer af ældre byområder og byens fysiske og arkitektoniske rum. Landdistriktspolitikken og regionalpolitikken sætter fokus på at skabe balance mellem by og land og mellem de enkelte regioner. Væksten i servicesektorens andel af arbejdspladser giver på ny mulighed for byomdannelse og for at blande byfunktionerne i samme bykvarter. Udbygningen af den tekniske infrastruktur som veje, jernbaner, højspændingsanlæg, vindmøller, rensningsanlæg mv. præger landskabet og arealanvendelsen i det åbne land. Det samme gør ændringer i landbrugsproduktionen med bl.a. meget store svinebedrifter. En voldsom stigning i trafikken sætter en hensigtsmæssig placering af trafikskabende funktioner på dagsordenen. Principperne om bæredygtig udvikling med udgangspunkt i bevaringen og udviklingen af de lokale miljøkvaliteter har afløst tidligere årtiers mere vækstorienterede planlægning. Planlægning er politik Planernes indhold er det afgørende i enhver planbeslutning. Det er lokale politiske beslutninger om hvordan eksisterende bykvaliteter kan forbedres; Hvordan landskab og natur skal udvikles og beskyttes; Hvor der må bygges og hvad der må bygges; Serviceniveauet i de enkelte byer og byområder; Placering af boliger og erhverv og tilrettelæggelse af hensigtsmæssige transportmuligheder. Gennem planlægningen formes de omgivelser vi fremover skal bo i. Derfor er den politiske beslutningsproces med offentlig debat og afvejning af forskellige interesser ofte en meget spændende del af demokratiet. Den danske planlov Planloven fordeler ansvaret for planlægningen i Danmark mellem miljøministeren, 12 regionplanmyndigheder og 271 kommunalbestyrelser. Planloven baserer sig på grundelementerne om decentralisering af beslutningskompetencen og inddragelse af borgerne i planlægningsprocessen fra planlovsreformen i 1970 erne. I udlandet bliver den danske planlov ofte fremhævet som et harmonisk stykke værktøj med klare spilleregler for planlægningen. Den nuværende planlov tråde i kraft i 1992, men den er baseret på flere årtiers planlægningserfaring og lovgivning. Loven er ændret flere gange. Denne publikation Formålet med denne publikation er at give en oversigtlig og illustreret fremstilling af planloven og dens anvendelse i praksis. Det er reglerne, kravene og reguleringsmulighederne som belyses uden brug af paragraffer. Målgruppen for den danske udgave af publikationen er alle der i en arbejdsmæssig, politisk eller uddannelsesmæssig sammenhæng ønsker et overblik over planlovens indhold og planlægningen i praksis. Med hensyn til lovens præcise regler henvises til Planloven og Landsplanafdelingens vejledninger. København, oktober 2002 Niels Østergård, Landsplanchef 3

6 PLANLOVEN Danmark har et enkelt og klart planlægningssystem med en stærk decentraliseret ansvarsfordeling. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, den konkrete lokalplanlægning og tilladelse til bebyggelse og ændret anvendelse i landzonen. 12 regionplanmyndigheder har ansvaret for regionplanlægningen. Miljøministeren kan gennem landsplaninitiativer påvirke den decentrale planlægning. For at varetage nationale interesser kan staten gribe ind med et veto mod kommunernes og regionplanmyndighedernes planlægning. Klager behandles af Naturklagenævnet. Det er kun juridiske spørgsmål der kan påklages i plansagerne. Planloven bygger på et princip om rammestyring. Planerne må ikke stride mod den overordnede planlægning. Hvis denne ændres må den øvrige planlægning rettes til når den revideres. Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især sikre at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Landsplanlægning Gennem landsplanlægningen, landsplandirektiver og vejledning fastlægger miljøministeren overordnede rammer. Regionplaner De 12 regionplanmyndigheder - 10 amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Bornholms Regionsråd - skal revidere regionplanen hvert 4. år. Kommuneplaner Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden (4 år) fremlægge en strategi for kommuneplanlægningen. Derefter vedtages de nødvendige revisioner. Lokalplaner Lokalplaner udarbejdes af kommunalbestyrelserne efter behov. Der udarbejdes ca planer om året. 4

7 Decentralisering af ansvar Kommunalbestyrelserne, amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd har et stort ansvar for planlægningen. Indenfor hver valgperiode på 4 år skal regionplanmyndigheden revidere regionplanen. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen og beslutte hvor meget af kommuneplanen de vil revidere. Lokalplaner udarbejdes løbende efter behov. Større bygge- og anlægsarbejder kan ikke startes før der er vedtaget en lokalplan. Lokal Agenda-21 Amtsrådene og kommunalbestyrelserne skal fremlægge en strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede en Lokal Agenda 21-strategi. Strategien skal offentliggøres i første halvdel af valgperioden og skal indeholde målsætninger for det fremtidige lokale arbejde. Loven indeholder ingen regler om proces for Agenda 21 strategien, og amter og kommuner vælger frit deres målsætninger. Ministeren giver hvert 4. år en redegørelse til Folketinget om det lokale Agenda 21 arbejde. Inddragelse af borgerne Et af grundelementerne i planloven er at borgerne skal inddrages i planprocessen inden planen er vedtaget. Før et planforslag kan vedtages, skal der derfor offentliggøres et planforslag og en redegørelse for planens forudsætninger. Der skal fastsættes en frist på mindst 8 uger hvor grundejere, naboer, foreninger, myndigheder mv. kan komme med forslag eller protester. Ved større ændringer i region- og kommuneplanen skal der også være en debat inden myndigheden går i gang med at udarbejde et konkret planforslag. Ved revision af regionplanen skal regionplanmyndigheden indledningsvis beskrive de aktuelle hovedspørgsmål. Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen fremlægge en strategi for kommuneplanlægningen før forslag til revisioner udarbejdes. Planlovens regler for offentlighedsprocessen er minimumsregler. Planmyndigheden vurderer selv om der bør udsendes mere debatmateriale, afholdes borgermøder og måske nedsættes arbejdsgrupper. Mange amter og kommuner bruger deres hjemmeside på internettet til at offentliggøre planforslag og vedtagne planer. Særlige regler for kyster og detailhandel Planloven indeholder særlige regler for planlægning i kystområder og for planlægning til butiksformål: Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af kystnærhed. Planlægningen til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud i bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer. Miljøvurdering - VVM Større anlæg og projekter som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal gennemgå en samlet Vurdering Planloven er kortfattet. af Virkningerne på Miljøet en såkaldt VVM-vurdering og en offentlig høring før de kan igangsæt- Den er suppleret med en omfattende vejledning tes. Planlovens regler om VVM har baggrund i et fra Miljøministeriet EU-direktiv. VVM-vurderingen gennemføres normalt baseret på forarbejderne af regionplanmyndighederne som et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. tive erfaringer. til loven og administra- Planprocessen for region- og kommuneplaner 1. Forudgående debat hver 4. år Oplysning om den hidtidige planlægning. Indkaldelse af ideer og forslag til regionplanen/ fremlæggelse af strategi for kommuneplanlægningen. Frist på minimum 8 uger. 2. Forslag til plan Udarbejdelse i samarbejde med andre myndigheder, borgere, interesseorganisationer mv. 3. Offentliggørelse af planforslag Frist for indsigelser, minimum 8 uger. Sendes til myndigheder. Eventuel indsigelse mod regionplan eller indkaldelse af kommuneplan af miljøministeren til varetagelse af statslige interesser. 4. Vedtagelse af planen Behandling af indsigelser, forhandling af ændringsforslag. 5. Offentliggørelse 6. Administration af planen Amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for planens gennemførelse. 5

8 LANDS planlægning Vejledning Vejledninger er en vigtig del af landsplanlægningen. Der udsendes løbende vejledninger om fortolkning af loven og vejledninger, der giver inspiration til planlægningen. Landsplanafdelingen formidler også ideer og erfaringer på hjemmesiden. Regler om landsplanlægning blev indført i Landsplanlægningen kommer til udtryk gennem redegørelser, bindende retningslinier, vejledninger og indgriben i den lokale planlægning for emner og projekter som har national interesse. I landsplanlægningen tegnes en vision for udviklingen af hele landet som afspejler de politiske målsætninger. En ramme som regionplanmyndigheder og kommuner skal forholde sig til i den regionale og kommunale planlægning. Redskaber i landsplanlægningen 1. Landsplanredegørelser. 2. Konkrete beføjelser. landsplandirektiv påbud indkaldelse indsigelse 3. Udmelding til regionplanrevision. 4. Information og vejledning. Landsplanredegørelse Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Landsplanredegørelsen fremlægges som et forslag med mulige alternativer, og der inviteres til offentlig debat. De seneste redegørelser indeholder visioner og perspektiver for aktuelle plantemaer suppleret med oplæg til et handlingsprogram for opfølgningen. Heri indgår projektsamarbejde med amter, kommuner og den private sektor. Der er tradition for at Folketinget tager en debat om landsplanredegørelsen. Natur- og miljøpolitiske redegørelser Ministeren skal mindst hver 4. år udgive en eller flere rapporter der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken. Landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer inddrages i processen. Ministeren skal desuden give Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde. Udgangspunktet er Regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling. Detailhandelsredegørelse Ministeren skal hvert 2. år give en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om planlægningen til butiksformål. Nationale interesser Miljøministeren udsender hvert 4. år en forhåndstilkendegivelse af de rammer som staten vil lægge til grund for behandlingen af regionplanforslagene. Her refereres kort de aktuelle nationale interesser i regionplanlægningen. Landsplandirektiver Miljøministeren kan fastsætte bindende regler for indholdet af planlægningen efter loven. På den måde kan regeringen bane vej for både konkrete projekter og for en bestemt udvikling. Landsplandirektiver kan benyttes til at lokalisere en konkret samfundsmæssig nødvendig aktivitet og dermed erstatte region-, kommune- og lokalplanlægning. Eksempler på landsplandirektiver er linieføring for gas- og elledninger og placering af en national prøvestation for vindmøller. Tilsvarende kan ministeren med et cirkulære fastsætte regler for planlægning af bestemte aktiviteter. Et eksempel er planlægning for vindmølleudbygningen. Indsigelse og påbud Staten kan forhindre den endelige vedtagelse af et regionplanforslag med en indsigelse hvis forslaget strider mod nationale interesser. Det skal ske i løbet af offentlighedsperioden, og vetovirkningen medfører at regionplanmyndigheden ikke kan vedtage forslaget før der er opnået enighed om indholdet i planforslaget. Det er miljøministeren der på samtlige ministres vegne kan gøre indsigelse med vetovirkning. Samtlige regionplanforslag behandles i et statsligt embedsmandsudvalg i løbet af offentlighedsperioden for at koordinere statens synspunkter. 6

9 VISION 2025 Større egns- og kommunecentre Landsdelscenter med opland Landsdelscenter som netværk med opland Statsvejnet Hoved- og regionalbanenet Internationale trafikakser Større gods- og passagertransport over landegrænser Betydelige færgeforbindelser mellem landsdele Byer større end indbyggere Statslige myndigheder kan hver for sig fremsætte indsigelser med vetovirkning overfor lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn myndigheden varetager. Kan myndigheden og kommunen ikke blive enige, afgøres uenigheden af miljøministeren. Loven pålægger regionplanmyndigheden at fremsætte indsigelse med vetovirkning over for kommune- og lokalplanforslag hvis de strider mod regionplanlægningen eller statslige retningslinier. Det er en væsentlig del af rammestyringsprincippet. Miljøministeren kan pålægge en regionplanmyndighed eller kommunalbestyrelse at udarbejde en plan med et nærmere bestemt indhold. I særlige tilfælde kan miljøministeren overtage regionplanmyndighedens eller kommunens kompetence og selv træffe afgørelse i en konkret plansag. Disse muligheder bruges kun meget sjældent, fordi der er tale om et indgreb i det kommunale selvstyre. Vision 2025 Landsplanredegørelse 2000 udnævnte regeringen 2 nye landsdelscentre. Hovedstadsregionen og byerne København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg samt de nye bysamarbejder Landsdelcenter Midt-Vest og Trekantområdet skal være fremtidens vækstcentre og udgangspunkt for regional dynamik og udvikling. Vision 2025 sætter fokus på muligheden for at skabe udvikling i de enkelte egne af landet. Centrale budskaber i redegørelsen er: Arealudlæg til erhverv skal tilpasses fremtidens erhvervsudvikling. Amter og kommuner bør bruge den fysiske planlægning som led i den lokale erhvervsstrategi. Transportinfrastrukturen bør anvendes fornuftigt så transporten kan blive mere effektiv og miljørigtig. Samarbejde og partnerskab både indenfor det offentlige og i samspil med det private står som en vigtig forudsætning for en fortsat konstruktiv udvikling af regionalpolitikken. Samarbejde er også nøgleordet for de to nye landsdelscentre. 7

10 LANDSPLANLÆGNING Internationalt samarbejde Udviklingen i Danmark er i stigende grad påvirket og afhængig af udviklingen og planlægningen i vore nabolande og i det øvrige EU. Det internationale samarbejde sker gennem EU s arbejdsgrupper om især regionalpolitik, byudvikling og miljø, gennem regionalt samarbejde i Østersøområdet og i Nordsøområdet om forskellige projekter under Interregprogrammerne og gennem samarbejde mellem de nordiske plan- og regionalministre. Copenhagen Charter 2002 Under det danske EU-formandskab i 2002 har Miljøministeriet offentliggjort et Copenhagen Charter, der sammenfatter en række anbefalinger der bør inddrages i udviklingen af de europæiske byer og regioner. Globaliseringen og udviklingen af den nye vidensøkonomi ændrer vore byer markant. Charteret skal ses som en trædesten for arbejdet mod en mere balanceret og sammenhængende regional udvikling i Europa. EU og ESDP Det internationale samarbejde har inspireret til at arbejde med perspektiver og strategier i planlægningen. I 1999 vedtog de europæiske planministre Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklings- Perspektiv (ESDP) og et tilknyttet handlingsprogram. Senere vedtog man en handlingsplan for bæredygtig byudvikling i EU. Ideer og erfaringer fra samarbejdet er indarbejdet i bl.a. Landsplanredegørelsen. Principperne i ESDP om polycentrisme, tilgængelighed til yderområder og bevaring af natur og kultur er centrale i det fremtidige europæiske samarbejde om udvikling af byerne og regionerne i Europa. Interreg-programmerne Interreg-programmet støtter opbygning af internationale netværk der kan udveksle erfaringer og drøfte visioner for grænseoverskridende strukturer. Flere danske amter og forskningsinstitutioner har deltaget i Interreg-projekter. Et særligt program under Interreg er forskningssamarbejdet ESPON (European Spatial Planning Observatory Network), hvor en række forskningsinstitutioner bla. Forskningscenteret for Skov og Landskab samarbejder om opbygningen af en fælles grundviden om udviklingen i byer og det åbne land. Nordiske planministre Samarbejdet mellem de nordiske planministre har resulteret i et fælles handlingsprogram for planlægning og bæredygtig udvikling i det nordiske område og samarbejde om detailhandelsudvikling i grænseområder. Byområder i Europa Koncentrationen af byområder i en Banan der strækker fra Midtengland over Belgien og Vesttyskland til Norditalien ses tydeligt. I 1999 vedtog de europæiske planministre Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklings Perspektiv (ESDP). Hovedformålet var at fremme en balanceret og bæredygtig udvikling. Visionen er indarbejdet i Landsplanredegørelsen Copenhagen Charter 2002 arbejder videre med en række anbefalinger om udviklingen af de europæiske byer og regioner. 8

11 DETAILHANDEL Planloven indeholder særlige regler for planlægning til butiksformål. Undersøgelser viste at en væsentlig del af butikkerne blev bygget i udkanten af de største byer som store butikker og butikscentre. Det er en udvikling som svækker detailhandelen i de mange mindre byer, som påvirker det lokale erhverv og som forringer mulighederne for at bevare og modernisere bymidterne. Planlovens detailhandelsregler blev ændret i 1997 for at vende disse udviklingstendenser. I 2002 blev reglerne forenklet, men formålet er fastholdt. Ringe bymidte Kommunernes planlægning skal styrke detailhandelen i bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer. Styrke bymidterne Det fremgår som et klart mål at planlægningen skal fremme en udvikling i de mange mindre og mellemstore bymidter og bremse udviklingen med store butikker og butikscentre på bar mark uden for de største byer. I planlægningen anvendes tre styringsmidler: Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Maksimalt butiksareal for hvert område. Maksimale butiksstørrelser. Som hovedregel skal nye arealer til butiksformål udlægges i bymidten. Loven indeholder nogle få undtagelser fra denne hovedregel. Det gælder fx mindre lokale butikker og butikker med særlig pladskrævende varegrupper Det er lovens hovedlinie at der ikke må planlægges for dagligvarebutikker over m 2 og udvalgsvarebutikker over m 2 med mindre der er "en særlig planlægningsmæssig begrundelse". KYSTER Siden 1981 har der været regler om at bevare de åbne kyster. Udviklingen i kystområderne og udenlandske erfaringer med et omfattende byggeri langs kysterne skræmte. Kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for en i princippet 3 km brede kystnærhedszone kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der må heller ikke udlægges nye sommerhusområder og de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Ved lokalplanforslag der giver mulighed for bebyggelse og anlæg, skal det illustreres hvordan bebyggelsen påvirker omgivelserne. Det giver befolkningen og politikerne et bedre beslutningsgrundlag. Kyst ved Havnsø Ud over planlovens kystnærhedszone på 3 km beskytter naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinier de åbne kyster. 9

12 REGION planlægning Regionplanlægningens styrke er at den konkretiserer de nationale mål for den regionale udvikling og udviklingen i det åbne land. Regionplanen fastlægger - for en periode på 12 år - de overordnede mål for udviklingen i amtet. I hovedstadsområdet laves en regionplanlægning for hele området. De centrale emner er byudvikling og placering af regionale funktioner, overordnede trafik- og infrastruktur, og naturog miljøbeskyttelse samt fritidsanlæg og turisme. Regionplanens retningslinier fastlægger rammer for kommunernes planlægning og danner grundlag for regulering af arealanvendelsen i det åbne land. 12 regionplanmyndigheder Regionplaners indhold Byvækst og sommerhusområder. Større offentlige institutioner, trafikanlæg og tekniske anlæg. Forurenende virksomhed med særlig placeringskrav. Anlæg som kræver VVM-vurdering. Den regionale detailhandelsstruktur. Særlig værdifulde landbrugsområder. Skovrejsningsområder. Bevaringsværdier og naturbeskyttelse. Vådområder. Arealer til fritidsformål. Råstofindvinding. Drikkevandsområder. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Gennemførelse af landsplanmæssige retningslinier. Regionplanens retningslinier Regionplanen er den sammenfattende, oversigtlige plan for arealanvendelsen. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er regionplanmyndighed i hovedstadsområdets 5 amter. Kommunalbestyrelsen på Bornholm - Bornholms Regionsråd - er regionplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionplanmyndighed. Regionplanen skal indeholde retningslinier for arealanvendelsen i regionen og en redegørelse for planens forudsætninger. Planen er resultatet af en samlet afvejning og prioritering af de forskellige hensyn og interesser. Regionplanen er udgangspunkt for administrationen af en række sektorlove og planlovens bestemmelser for landzonen. Planloven præciserer hvilke obligatoriske emner regionplanen skal indeholde retningslinier for. Disse retningslinier er bindende rammer for kommunernes planlægning. Amtsrådet kan vælge at vedtage retningslinier for andre forhold, men det er frivilligt om kommunerne vil følge disse. Regionplanen skal revideres hvert 4. år. Der er 2 debatperioder. Først én om hovedspørgsmålene i den planlægning man skal i gang med. Dernæst én om et forslag til regionplan. Redegørelse for planens forudsætninger Redegørelsen skal indeholde planens forudsætninger. Det kan ske ved: at præsentere målsætningerne bag planlægningen og begrunde valget mellem forskellige alternativer. at fremlægge beregninger og prognoser over den forventede udvikling og beskrive en samlet vurdering af den regionale udvikling at beskrive de eksisterende forhold i amtet (natur, befolkning, erhverv, trafik- og forsyningsanlæg m.v.) I Hovedstadsregionen endvidere: Fordeling og rækkefølge for byggeaktiviteten i byzone. Vandforsyning og spildevandsafledning. Antal og placering af kolonihaver. Regionplantillæg Både forudsætninger og målsætninger kan ændre sig mellem de 4-årige revisioner. Derfor kan regionplanmyndigheden udarbejde tillæg som supplerer eller ændrer en regionplan. Tillæggene kan behandle et bestemt tema - fx vindmølleudbygning - eller være knyttet til et bestemt projekt, fx en VVM-pligtig dyreproduktion eller et butikscenter. 10

13 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) Siden 1989 har det været en del af regionplanlægningen at lave en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) af større enkeltanlæg der må antages at påvirke miljøet væsentligt. Disse anlæg må ikke påbegyndes før der er regionplanretningslinier om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-redegørelse). De VVMpligtige anlæg vil normalt blive vurderet i tillæg til regionplanen, se i øvrigt side 22. Varetagelse af nationale interesser Sammenfattende kan man sige at regionplanerne tilsammen udgør en landsdækkende rammeplanlægning for arealanvendelsen. Miljøministeren har mulighed for at sikre at regionplanerne er i overensstemmelse med overordnede nationale eller statslige interesser. Det kan ske gennem: Udsendelse af landsplandirektiver. Påbud om indholdet i regionplanlægningen. Retten til at gøre indsigelse også på de øvrige ministeriers vegne - mod retningslinier i et regionplanforslag. Der er praksis for at ministeren hvert 4. år tilkendegiver de rammer som staten vil lægge til grund for behandlingen af regionplanforslagene. Praksis I de senere år har flere regionplanmyndigheder indarbejdet brede strategiske overvejelser om den samlede regionale udvikling i den 4-årlige revision som en ramme om en løbende supplering af regionplanen med regionplantillæg for forskellige temaer. Herved fås en fleksibilitet samtidig med at de sammenfattende hensyn tilgodeses. Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt I regionplanen 2001 for Nordjyllands Amt sættes fokus på Byudvikling. Landdistriktsudvikling. Kystzoneplanlægning. Grundvand. Kulturværdier. Økologiske forbindelser. Som noget nyt indgår en sammenfattende miljøkonsekvensvurdering af hvert kapitel. Amtsrådets mål er: At sikre gode levevilkår for den nordjyske befolkning og styrke erhvervsudviklingen i amtet. At sikre en udvikling i balance med naturen og miljøet, så fremtidige erhvervsmuligheder og livsvilkår ikke forringes. At sikre og videreudvikle de enkelte egnes styrkepositioner. At sikre befolkningens adgang til service, fritidsog kulturtilbud, uddannelsesmuligheder samt arbejdspladser. At sikre gode infrastrukturanlæg som tele-/ datanet, veje, havne, kollektiv trafik, energiforsyningsanlæg og andre tekniske anlæg. At beskytte og forbedre de nordjyske natur- og kulturværdier. 11

14 REGIONPLANLÆGNING Sammenhæng til anden lovgivning Regionplanerne er en væsentlig ramme til at samordne de mange ofte modsatrettede hensyn den samlede lovgivning skal varetage i det åbne land. Regionplanerne danner i tæt samspil med sektorlovgivningen grundlag for administration af tilladelser i det åbne land. Det gælder fx: Naturbeskyttelsesloven. Beskyttelselinier langs strande, søer, vandløb, skove og fortidsminder. Beskyttelse af naturområder og internationale beskyttelsesområder. Skovloven. Fredskovspligten sikrer landets skove. Råstofloven. Tilladelser til indvinding af råstoffer. Miljøbeskyttelsesloven. Fx støjkonsekvenszoner ved støjende anlæg og virksomheder og kvaliteten i vandløb. Ringkøbing Amt Det forudsættes at regionplanmyndigheden kortlægger de forskellige interesser og udpegninger som grundlag for planlægningen. De fleste amter har valgt at lægge de mange forskellige registreringer på hjemmesiden, så brugerne kan tænde og slukke for de relevante lag. Kortet viser udvalgte lag med byzone og naturbeskyttelsesområder fra regionplanen for Ringkøbing Amt. Landbrugsloven. Fx landbrugspligt, støtteordninger til landbruget og regler om ejer- og brugerforhold samt ejendommenes størrelse. Vandforsyningsloven. Kortlægning og planlægning af vandressourcerne og tilladelse til vandindvinding. Regionplanudvalg I foråret 2002 er der nedsat et Regionplanudvalg der skal undersøge mulighederne for at forenkle og udvikle regionplanernes indhold, form og tilvejebringelse. I arbejdet skal indgå 1. Regionplanen som strategiske udviklingsplan for regionen. 2. Regionplanen som det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af regionale erhvervsliv, herunder også for landbruget. 3. Regionplanen som grundlag for en sammenfattende, prioriteret planlægning for landbrug, natur og miljø. 4. Planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet. 5. Regionplanen og den digitale forvaltning. 6. Regionplanlægningens tilvejebringelse, herunder vurdering af behov for forenkling og forankring af processen. 7. Regionplanens indhold i forhold til byudvikling og byomdannelse, herunder særlige forhold i Hovedstadsregionen. Udvalget skal ligeledes vurdere regionplanens sammenhæng til anden både stats-, amtslig og kommunal planlægning og sammenhængen mellem regionplanens retningslinier og virkemidler i relation til gennemførelse af retningslinierne. 12

15 HOVEDSTADSOMRÅDET Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen omfatter 7% af Danmarks areal, men 1/3 af landets befolkning. Området består af 3 amter med i alt 48 kommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Med ca husstande indenfor kun 50 gange 50 km og sin store sammenhængende byflade udgør hovedstadsregionen én bystruktur med et sammenhængende bolig- og arbejdsmarked. Siden fingerplanen fra 1947 har det været et princip at byudviklingen skal ske i fingrene langs banenettet. De grønne kiler mellem fingrene skal friholdes for bebyggelse. Hovedstadsregionens regionplaner har i en årrække bygget på en samlet hovedstruktur med fælles bymønster, infrastruktur og centerstruktur. Regionplan 2005 bliver den første regionplan hvor Hovedstadens Udviklingsråd er med fra første færd. Øresundsregionen Øresundsregionen er Nordens største sammenhængende storbysamfund med 3 mio. indbyggere, hvoraf de 2 mio. bor i Danmark. Regionen har en central placering i Østersøområdet og forbinder Norden og Den danske og den svenske regering har et fælles, det kontinentale Europa. Regionen har stærke kom- langsigtet mål om, at Øresundsregionen skal udvik- petencer såvel erhvervsmæssigt som forsknings- og les til en af de reneste storbyregioner i Europa. Parter- uddannelsesmæssigt inden for bioteknologi, IT, miljø ne i Øresundssamarbejdet har udarbejdet et miljø- og energi. En særlig styrke i forhold til mange andre program, der fokuserer på vandkvalitet i Øresund, storbyregioner er den gode tilgængelighed og frem- luftkvalitet i byerne og den sammenfattende fysiske kommelighed. planlægning. Miljøprogrammet angiver grundprincipperne for, Regionplan 2001 for Hovedstadsområdet Principperne fra fingerplanen fra 1947 med byfingre og grønne kiler er fastholdt og indarbejdet i Regionplan hvordan den overordnede planlægning kan medvirke til, at de overordnede mål kan nås. Det handler bl.a. om at udvikle regionens særlige kvaliteter som storby med en fortsat funktionsdygtig bystruktur med høj fremkommelighed og en grøn struktur. Planlægningen skal: Modvirke spredning og udtynding af byerne, beskytte åbne landskabstrøg og de ikke udnyttede områder i kystzonen samt udvikle den grønne struktur mellem og omkring byerne. Satse på forvandling/fortætning af byer fremfor ibrugtagelse af nye arealer. Prioritere byudviklingen omkring gode kollektive trafikanlæg. 13

16 KOMMUNE planlægning 271 kommuner Kommuneplanens styrke er at den sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner som skoler, børnehaver og plejehjem, trafik og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsen politik for byernes udvikling og for udviklingen i de enkelte områder. Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem regionplanen og lokalplanens bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder. Kommuneplan En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og en rammedel med rammer for lokalplanlægning. Planlægningen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I begyndelsen af hver valgperiode udarbejder kommunalbestyrelsen en strategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien indeholder Vurdering af kommunens udvikling. Vurdering af planlægningen siden sidst. Strategien for udviklingen med visioner og indsatsområderne. Beslutning om revision af kommuneplanen. Planstrategien vedtages Vedtages i første halvdel af valgperioden. Følges op med revision efter behov. Følges op med initiativer og projekter. Kommuneplanen revideres Fuldt ud. For et eller flere temaer. For et eller flere geografiske områder. Eller genvedtages som den er. Hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning I hovedstrukturen vises på kort og i tekst kommunalbestyrelsens mål for udviklingen og for arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen omfatter udbygningen med forskellige typer af boliger og erhverv, veje, stier og kollektiv trafik, offentlig og privat service, butikker samt sportsanlæg og grønne områder. Kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner er en konkretisering af hovedstrukturens mål. Her beskrives hvad der bør bestemmes i en lokalplan for det enkelte område for at sikre den sammenhængende bystruktur og de overordnede mål. Det er bestemmelser for anvendelse, bebyggelsesforhold, forsyning med offentlig og privat service, institutioner og tekniske anlæg, trafikbetjening og områder til fritidsformål. Kommuneplanen bestemmer hvilke arealer i landzone der kan overføres til byzone eller sommerhusområde. Rammedelen kan bestemme rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse der strider mod kommuneplanens rammedel. Den kan også sige nej til udstykning og bebyggelse som er i strid med kommuneplanens bestemmelser om rækkefølge. Rammedelen kan altså bruges til at forhindre uønsket bebyggelse i byzone. Planstrategi Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen, samt oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen. Planstrategien skal samtidig munde ud i en beslutning om kommuneplanens revision. Kommunalbestyrelsen kan vælge at Revidere hele kommuneplanen Revidere planen delvis - for et tema eller en bydel. Resten af planen genvedtages. Genvedtage planen for en ny 4-årsperiode. 14

17 Kravet om udarbejdelse af en planstrategi og den fleksible tilgang til revision er en nyskabelse vedtaget i Formålet er at give kommunalpolitikerne større mulighed for at tilrettelægge en planlægning der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i kommunen. Planstrategien kan bruges som et aktivt strategisk ledelsesværktøj både politisk og administrativt. Så vil planstrategien også omfatte indsatser der skal gennemføres med andre initiativer i den kommunale forvaltning og i samarbejde med andre parter. Flere kommuner vælger at koble processen for strategiens tilblivelse med budgetlægningen. Det giver sammenhæng og en større politisk vægt bag til strategien. Planstrategien skal i offentlig debat i mindst 8 uger. Kommuneplanforslag Efter offentliggørelse af planstrategien kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til revision af kommuneplanen i overensstemmelse med strategien. Enten som et forslag til kommuneplan for hele kommunen, et planforslag for et særligt tema fx detailhandel, erhverv, trafik eller boliger, eller som et planforslag for et område i kommunen, fx en eller flere bydele eller landsbyer, ældre havneområder eller bymidten. Den kan også genvedtage kommuneplanen hvis der ikke er behov for ændringer. Forslag skal offentliggøres og debatteres i mindst 8 uger inden endelig vedtagelse. Redegørelse Et planforslag skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse og den hidtil udførte planlægning og administration. Rammestyringen Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen eller landsplandirektiver. Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse med vetovirkning mod kommuneplanforslag i strid med regionplanlægningen eller eventuelle landsplandirektiver. Tillæg til kommuneplanen Det er muligt at udarbejde tillæg til kommuneplanen der ikke er forudsat i strategien. Det kan være nødvendigt hvis kommunen ønsker at fremme et projekt der ikke var forudset. Før udarbejdelse af kommuneplantillæg der ikke indgår i strategien, skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag, med mindre der er tale om mindre eller uvæsentlige ændringer. Mindre kommuneplantillæg vedtages ofte samtidig med den tilhørende lokalplan. Vejledning Landsplanafdelingen har udgivet en vejledning om strategi og kommuneplanlægning. Kommuneplan Silkeborg Kommuneplanen fra Silkeborg konkretiserer Byrådets visioner for udviklingen de næste 12 år og beskriver i detaljer hvad de forskellige arealer i kommunen kan bruges til. 15

18 KOMMUNEPLANLÆGNING National strategi for bæredygtig udvikling Regeringen udsendte i juni 2002 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles Fremtid udvikling i balance. Strategien fastlægger regeringens mål indenfor en række tværgående indsatsområder og sektorer. Det er naturligt for kommuner og amter at tage udgangspunkt i den nationale strategi når lokale Agenda 21-strategier udarbejdes. Specielt kapitel 14 der handler om by- og boligudvikling. Vesterbro, København Inddragelse af byøkologiske overvejelser i byggeriet er et vigtigt redskab i opfyldelsen af lokale Agenda 21- strategier. Lokal Agenda 21 Agenda 21 er en international ramme for en bred indsats for bæredygtig udvikling der er udsprunget af FN-konferencen for Miljø og Udvikling i Rio i I 2000 blev planloven ændret så amter og kommuner i første halvdel af den kommunale valgperiode skal redegøre for deres strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling. Amter og kommuners Strategi for lokal Agenda 21 skal indeholde målsætninger for bidrag til: Nedsættelse af miljøbelastningen. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Biologisk mangfoldighed. Borgerdeltagelse i lokal Agenda 21. Samspil med en bredde af sektoraktiviteter. Flere kommuner vælger at se Agenda 21-strategien i tæt sammenhæng med den kommunale planstrategi. Mulige byomdannelsesområder i Vejle Miljøministeren fremlægger i efteråret 2002 et forslag til ændring af planloven, så det bliver mere smidigt at arbejde med omdannelsen af ældre erhvervs- og havneområder til nye integrerede byområder med boliger og serviceerhverv m.v. 16

19 Planstrategi Århus Kommunens planstrategi skal tage udgangspunkt i de lokale behov. Århus kommune har i 2001 revideret hele kommuneplanen. I planstrategi 2002 vælger kommunen at arbejde med følgende 7 emner: 1. Plan for omdannelse af de bynære havnearealer. 2. Plan for omdannelse af godsbanearealet. 3. Plan for en ny bydel ved Lisbjerg. 4. Fastlæggelse af principper for høje huse. 5. Analyse af mulighederne for placering af nye støjende fritidsanlæg. 6. Ny trafikplan for midtbyen. 7. Sammenfattende helhedsplanlægning for nye byvækstarealer. Kvarterløft i bydelen Vollsmose Bebyggelsesplanen for Vollsmose er typisk for en tid hvor idealerne var en opdeling af byen i adskilte bolig- og erhvervsområder. Bydelen har i dag en række problemer af fysisk og social karakter. I 2000 vedtog Odense byråd en helhedsplan og en lokalplan for området. Lokalplanen åbner mulighed for mindre erhverv, kontorer, butikker og undervisningsinstitutioner i den eksisterende bebyggelse. Kommunen har desuden indgået en samarbejdsaftale med regeringen om kvarterløft i området som tilfører ekstra investeringer i bygningsfornyelse og helhedsorienteret byfornyelse. 17

20 m LOKAL planlægning Nordre Ringvej Støjvold Bystien Skov Skovparceller d lokalplangrænse Punktvillaer d Levende hegn Grøn kile Lokalplaner er grundstenen i det danske plansystem. Det er gennem lokalplaner kommuneplanens politiske strategi og målsætninger gøres konkrete. Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udbygning med boliger og arbejdspladser, trafik, service, rekreative områder osv. i hele kommunen, bestemmer lokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af et mindre område. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne. Sø Skyttestien Vestskoven Skovbørnehave Parkvejen Egeskoven a Overdrev b Nyttehaver a Grøn kile c Fælleshus b c Parcelhuse Rækkehuse Grøn kile Boldbane snitangivelser svarer til tegninger side 10 Fuglestien Slettestien Bystien Lokalplaners indhold En lokalplan kan siges at være en lokal lov der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Gennem en lokalplan kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet afvejes og diskuteres på forhånd. Lokalplanen er en fleksibel plantype. Den kan regulere en lang række forhold om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje og stier og arkitektonisk udformning af et område. En lokalplan giver grundejeren ret til at bebygge og anvende ejendommene i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Reguleringen er som udgangspunkt erstatningsfri. En lokalplan regulerer kun fremtidige forhold, og den giver ikke grundejere handlepligt. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde ekspropriere privat ejendom for at gennemføre en lokalplan. Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan efter nabohøring dispensere fra en lokalplan hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Planens principper er navnlig udtrykt i formåls- og anvendelsesbestemmelserne. De forhold en lokalplan regulerer, involverer ofte mange indbyrdes modstridende interesser. Der kan være forskel mellem grundejerens og naboernes interesse, og mellem lokale og nationale interesser. Gennem lokalplanlægningen sikres det at interesserne kan komme til orde, inden det med den endelige lokalplan bliver besluttet hvad der skal ske. Lokalplanens styrke ligger i at man kan læse hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. Grundejeren og andre kender råderummet for deres dispositioner, og naboer ved hvad de kan forvente. 3f råvandsledning m. deklarationsområde 3b P 3f Boligadgangsvej P P P Boligadgangsvej P Parkvejen Boligadgangsvej P P P P Boligadgangsvej P eks. fælleshus N Lokalplanpligt Større bygge- og anlægsarbejder kan kun gennemføres på grundlag af en lokalplan. Begrebet større bygge- og anlægsarbejder er en relativ størrelse Åben lav bebyggelse /2 etage P P Bystien eks. 2 etagers boligbebyggelse Åben lav bebyggelse 1 1 /2-2 etager Byggelinie ved åben lav bebyggelse Tæt lav bebyggelse /2 etage Tæt lav bebyggelse 1 1 /2-2 1 /2 etage Facadelinie (påbudt) for sluttet bebyggelse Stier Boligadgangsveje Bolignære friarealer: Torve- og strædearealer for ophold, haver, leg og fælles formål Friarealer til haver, leg eller grønning P Boligparkering Lokalplan HL 4 Hvissinge Vest /pjj. Glostrup kommune kortbilag 4 Byggefelter og bolignære friarealer Arkitekttegnestuen Virumgård & Byplantegnestuen Niels Hemmingsensgade 32A, 1153 København K fax: Lokalplan for nyt boligområde Lokalplan for Hvissinge Vest i Glostrup kommune. Lokalplanen indeholder kort og tegninger der viser hvordan det nye boligområde skal bebygges. 18

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet 20. januar 2006 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 10. januar 2006 SOE Baggrundsrapport om klimaændringer

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

Miljøministeriet, 2012 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark.

Miljøministeriet, 2012 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark. Planloven i praksis planloven i praksis Miljøministeriet, 2012 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning in Denmark. Tekst: Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til lokalplaner

Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplan nr. 1019 og tillæg nr. 6 For jordbrugsparceller ved Tøsby Mose, Gadbjerg. Lokalplanforslagets formål er at udlægge området til jordbrugsparceller, hvor der

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan 2001 Årslev Kommune Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse Forslag Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 272 samt Tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2009, tidligere Skjern Kommune

Forslag til lokalplan nr. 272 samt Tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2009, tidligere Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Rebecca Molders Direkte telefon 99741040 E-post planlagning@rksk.dk Dato 31. august 2010 Sagsnummer 2009070212A Forslag

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 9-007 for Koldkær Feriecenter Den 28. februar 2011 er kommuneplantillæg 9.007

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING AAA, 10. juni 2010 Mit navn er Niels-Peter Mohr Jeg er kommuneplanlægger Han må være en gammel sur mand Penge Jeg er ateist, jeg er darwinist og jeg er

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Lokalplan 131-4 Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Lokalplan nr. 131-4 og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Juni 2016 FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering

Læs mere

Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Side 1 af 38 NATURKLAGENÆVNET SØG Frederiksborggade 15 DK - 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 Kontortid: mandag-torsdag. 9:00-16:00 fredag 9:00-15:00 E-mail: nkn@nkn.dk Bekendtgørelse af

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164 SLAGELSE KOMMUNE Torvegade Jernbanegade Smedegade Sct.Mikkelsgade Rådhuspladsen Skolegade Løvegade Stenstuegade Schweizerpladsen Rosengade Gl.Torv Nytorv Fisketorvet Langes Gård Skovsøgade H.P.Hansens

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Eksempler(Mastevejledning)

Eksempler(Mastevejledning) Eksempler(Mastevejledning) 1. Opstilling af mast med antennesystem i byzone eller sommerhusområde Dette eksempel gælder tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde egnede antennepositioner på eksisterende

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose Forslag til Tillæg nr. 7A Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 15. marts 2011

Læs mere

Lokalplan Tillæg 1. Birkebakken 1, Havnsø. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L31602

Lokalplan Tillæg 1. Birkebakken 1, Havnsø. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L31602 Lokalplan 3.16 Birkebakken 1, Havnsø Tillæg 1 Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.02.2004 3011501L31602 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 3.16 - BIRKEBAKKEN 1, HAVNSØ OG TILLÆG 8 TIL KOMMUNEPLAN 1997-2008

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet.

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan nummer 331 samt Tillæg nummer 45 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til hotel- og konferencefaciliteter mv. ved

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.012 for Nymarksminde Farm Park Aalborg Byråd godkendte den 8. september 2014

Læs mere

FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE

FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE OKTOBER 1993 J.NR.:27-ll-64 LOKALPIAN NR. 64 FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE OKTOBER 1993 J.NR.:27-ll-64 LOKALPLAN ML 64 I VORGOD - BARDE Videbæk Kommune. LOKALPLAN NR. 64 for en børneinstitution

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens formål

Læs mere

Forslag til lokalplan 98 er i høring

Forslag til lokalplan 98 er i høring Herlev Bygade 90 2730 Herlev 13. januar 2015 Journalnr. 163-2014-23143 Forslag til lokalplan 98 er i høring Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har den 10. december 2014 vedtaget at sende forslag til

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

STRUER KOMMUNE Juni 2016

STRUER KOMMUNE Juni 2016 STRUER KOMMUNE Juni 2016 FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 288 FOR et ERHVERVSOMRÅDE VED GIMSINGLUNDVEJ I høring fra den 27. juni til den 22. august 2016 plangrundlag ORdliste Lov om Planlægning

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere