Indsatsplan Kastbjerg-Bønnerup. Indsatsplan for. Kastbjerg-Bønnerup. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JULI 2006

Transkript

1 Indsatsplan for Kastbjerg-Bønnerup En plan for sikring af drikkevandsinteresser JULI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Indsatsplan Kastbjerg-Bønnerup ISBN Elektronisk udgave: Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Jens Østerby Hansen, Eike Stubsgaard, Peter Jespersen, Karin Hvidberg Nilsson, Niels Cajus Pedersen, Nikolaj Ludvigsen, Helle Larson, Erling Fuglsang og Morten Jespersen Kirsten Lavtsen 40 sider Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup er en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområdet kan beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres. Formålet med planen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen for kommende generationer. Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Dette er målsætningen for grundvandsbeskyttelsen i amtets regionplan, og det er også den overordnede målsætning i indsatsplanerne. Indsatsplanen indeholder de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet. Desuden er der angivet retningslinier for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre. De ønskede indsatser kan imidlertid være underlagt økonomiske, lovgivningsmæssige og tekniske/faglige begrænsninger. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, må indsatsplanen være en plan under stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks. ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante forringelser af vandkvaliteten, blive nødvendigt at revidere planen. Den nuværende lovgivning om indsatsplaner indeholder kun muligheder for at beskytte grundvandet, men ikke den øvrige del af vandkredsløbet. Selvom grundvandet beskyttes til et niveau, der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er det ikke givet, at kvalitetskrav i vandets øvrige kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav, der kan komme i forbindelse med iværksættelse af EU s Vandrammedirektiv. Hvis der kommer krav til det øvrige vandkredsløb, kan det blive aktuelt senere, at revidere indsatsplanen. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem de private vandværker i området, Grenå Kommunes Forsyningsafdeling, Nørre Djurs Kommune og Århus Amt. Desuden har landbruget som den primære, berørte part været involveret i arbejdet. Planen har været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning, og den har været i offentlig høring med afholdelse af offentlige orienteringsmøder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Samlet vurdering og indsats, resumé Samlet vurdering Oversigt over indsatser i Indsatsområdet Opfølgning af indsatsplanen... 5 Kapitel 3 Vandforsyningsforhold... 8 Kapitel 4 Grundvandsressourcen Kapitel 5 Arealanvendelse Kortlægning af jordbruget Byområder Øvrige fladekilder Kapitel 6 Punkt- og liniekilder Punktkilder Andre mulige punktkilder Liniekilder Spildevandsafledning Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb. Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Beskyttelsesniveauer Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Overfladevandsforhold i indsatsområdet Bilag A : Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup nedsatte samarbejdsfora....40

5 1. Indledning Denne indsatplan dækker både Kastbjerg Indsatsområde og Bønnerup Indsatsområde. De to områder vil i det efterfølgende blive omtalt som Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde. Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup er en handlingsplan til sikring af områdets drikkevandsinteresser. Planen skal sikre både nuværende vandforsyninger og områdets grundvandsressource for fremtidige generationer. Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er et ca. 70 km2 stort område udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) i Nørre Djurs Kommune. I området ligger ni private vandværker til almen vandforsyning, et mindre antal små, ikke almene vandværker samt ét større vandværk tilhørende Grenå og Anholt Vandforsyning amba. der skal ske fremover, efter at indsatsplanen er vedtaget. Baggrunden for indsatserne kommer i de følgende kapitler, som kan læses hver for sig. Når der omtales tiltag, som en given myndighed skal gøre fra 2007 og frem vil der ofte stå amtet/ny myndighed eller kommunen/ny myndighed, hvis det ikke er helt klart, hvor ansvaret ligger efter kommunalreformen. I kapitel 3 beskrives indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den forventede strukturudvikling på vandforsyningsområdet. Geologi og hydrogeologi er beskrevet i kapitel 4 og der sker en udpegning af Indsatsområder med hensyn til nitrat og områder, der er følsomme over for andre forureningskilder. Endelig angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. I kapitel 5 beskrives områdets arealanvendelse samt den beregnede nitratudvaskning på dele af de udpegede Ind- Læservejledning I denne indsatsplan fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen, de detaljerede kortlægninger og undersøgelser er afrapporteret særskilt, men er refereret i forkortet form i denne rapports kapitler. For læsere med særlig interesse i et eller flere fagområder henvises der til baggrundsmaterialet, som kan findes på amtets hjemmeside nm-indsatsomraader_bonnerup I kapitel 2 Indsatsplanen gennemgås detaljeret, hvad det er fundet nødvendigt at gøre dels omkring hvert enkelt vandværk dels generelt i området. Det beskrives både, hvad der skal gøres over for nitratudvaskning fra landbruget, og hvad der skal gøres over for forurenede grunde samt øvrige mulige forureningskilder, herunder veje og spildevandsledninger. I dette kapitel beskrives desuden, hvad Figur 1.1 Vandværker i og omkring indsatsområdet. 3

6 satsområder med hensyn til nitrat. Arealanvendelsen og beregningen af nitratudvaskningen danner, sammen med beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen i kapitel 3 og de følsomme zoner i kapitel 4, baggrunden for de tiltag, der skal til for at sikre drikkevandsressourcen over for fladeforurening. Kortlægningen af forurenede grunde samt de øvrige punkt- og linieformige forureningskilder, er beskrevet i kapitel 6. I kapitel 7 gennemgås regionplanforhold samt amtets nuværende administrationspraksis med hensyn til beskyttelse af grundvand og overfladevand. Der foretages en beskrivelse af den lovgivning, som ligger til grund for indsatsplanerne. Desuden forsøges det at tage højde for den lovgivning, som vil følge af Vandrammedirektivet samt det kommende Grundvandsdirektiv. Det forklares, hvorfor det måske kan blive nødvendigt senere at skærpe de krav, der stilles i forhold til beskyttelsen af drikkevandsinteresser. Endelig beskrives overfladevandet i og omkring indsatsområdet. Kapitlet omhandler betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. 4

7 2. Samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er en del af et større område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) på det nordlige Djursland. Indsatsområdet er meget vigtigt i forhold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, og grundvandet skal derfor i særlig grad beskyttes over for mulige forureningskilder. Indsatsområder og OSDer er udpeget i amtets regionplan. Indsatsområdets grundvandsressource er selvsagt vigtig for de lokale vandværker, men har også regional betydning, idet Grenå og Anholt Vandforsyning amba. henter en stor del af sit vand i området. Grundvandforholdene er kortlagt således, at man kender grundvandets sårbarhed samt ved hvor grundvandet til det enkelte vandværk dannes. Informationer om de mulige forureningskilder er sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse. Ud fra dette er den nødvendige eller mulige indsats til sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Omfanget af indsatser vurderes at være billigere og mindre omfattende end det ville være at udføre noget tilsvarende i andre områder, hvor man skulle hente sit vand, hvis det ikke længere var muligt at indvinde vand i Kastbjerg- Bønnerup Indsatsområde. Omfanget af indsatser vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til området. Fladeforureninger nitrat og pesticider De geologiske undersøgelser har vist, at grundvandet er sårbart over for nitrat i hele området. Dette betyder ikke nødvendigvis, at alle vandværker er sårbare. Et vandværk kan for eksempel indvinde grundvand, som er dannet under gammel skov, hvor nitratudvaskningen er lille; eller dets boringer kan være specielt dybe, så nitraten ikke er nået dermed endnu. I de grundvandsdannende oplande til flere vandværker er det imidlertid nødvendigt at nedbringe nitratudvaskningen. For at fremtidssikre grundvandsressourcen er der desuden fastlagt retningslinier for den fremtidige udvikling af landbruget i området. Nogle steder forventes der indgået frivillige aftaler om nedsættelse af pesticidforbruget. Ca. 1/3 af indsatsområdet er dækket af skov, og der er udpeget yderligere knap 1100 ha skovrejsningsområder i regionplanen. Skovrejsningsområderne er spredt over hele indsatsområdet. Ud fra et grundvandssynspunkt vurderes skovrejsning at være et væsentligt virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen. Tilskuddet til skovrejsning er størst i udpegede skovrejsningsområder. Amtet vil derfor vurdere muligheden for supplerende udpegning af skovrejsningsområder. Punktforureninger I indsatsområdet er nogle få gartnerier undersøgt for jordforurening, men der er ikke fundet forureninger, der udgør en risiko over for grundvandet. I indsatsområdet er der desuden én losseplads og ét autoophug, som skal vurderes med hensyn til eventuel grundvandstrussel. Linieforureninger Der er ingen rapporterede uheld med forureningsmæssige følger langs vejene i området. Der er ingen jernbaner i området og det forventes ikke, at det eksisterende vejnet udgør nogen generel fare for grundvandsressourcen. 2.2 Oversigt over indsatser i indsatsområdet I indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatserne og den omfatter desuden en kort beskrivelse af de naturgivne og menneskeskabte forhold. Grundlaget for indsatsplanen, som er de detaljerede kortlægninger og undersøgelser, er refereret i indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret eller uddybet i notater, som kan findes på nm-indsatsomraader_bonnerup Den konkrete indsats er opgjort i regionplanændringer, retningslinier, aftalte forhold samt anbefalinger. Se de kulørte bokse på denne side! I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup. Indsatserne er nærmere beskrevet i kapitel 3 til 6 Indsats - Nitrat Med regionplanændring menes indsatser, som kræver en ændring af regionplanens bestemmelser, før de kan gennemføres. Der kan f. eks. være tale om justering af OSDområdet eller udpegning af skovrejsningsområder. Ved den følgende revision af regionplanens bestemmelser vil sådanne indsatser komme til at indgå som en del af amtets /kommende ny myndighed s vandressourceplanlægning. 5

8 Retningslinier beskriver forhold, som fremover skal være retningsgivende for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles af myndighederne og som har betydning for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Aftalte forhold er initiativer, der er aftalt i Følgegruppen som f.eks. vandværkernes undersøgelse af egne boringer. Anbefalinger er initiativer med hensyn til grundvandsbeskyttelse og vandforsyning, som amtet ud fra en faglig vurdering anbefaler kommune og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med indsatsplanen. 2.3 Opfølgning af indsatsplanen Der vil være behov for at følge op på indsatsplanen, fordi de fleste af de indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, tidsmæssigt rækker udover planens vedtagelse. Desuden er mange tiltag vurderet ud fra forudsætninger, som er under fortsat udvikling. Heraf kan f. eks. nævnes, at grundvandskvaliteten kan ændre sig over tid, vandforsyningsstrukturen kan blive ændret, landbrugspraksis og anden arealanvendelse kan ændre sig, og endelig kan der vise sig at være flere eller færre forureningskilder end oprindelig antaget. Desuden kan forhold som lovgivning, økonomiske og faglige muligheder ændre på forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Specielt mht. til pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Endelig er der i indsatsplanen en række anbefalinger af tiltag, som endnu ikke har kunnet iværksættes eller, som først skal iværksættes senere. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen på de konkrete indsatser vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatsen. I Følgegruppen skal de ansvarlige parter redegøre for, hvor langt den enkelte indsats er kommet og evt. hvilket resultat den har givet. Amtet/ny myndighed vil, med bistand fra kommuner, vandværker og landbruget, være ansvarlig for at vurdere om der er væsentligt ændrede forudsætninger for indsatserne. Som nævnt ovenfor kunne der ske ændring i lovgivningen, vandforsyningsstrukturen, grundvandskvaliteten, arealanvendelsen eller antallet/styrken af forureningskilder. Amtet/ny myndighed er desuden ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder og pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Ud fra en vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem de involverede parter, behøver ikke nødvendigvis at udløse en revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med Indsatsplanens opfølgning forventes Følgegruppen at fortsætte. Indtil den nødvendige nitratreduktion er opnået, forventes der at være behov for et årligt møde. Amtet/ny myndighed varetager fortsat formandskabet og sekretærfunktionen i Følgegruppen. Følgegruppen bliver enig om hvordan aftalerne om den nødvendige nitratreduktion med landbruget skal opnås. Følgegruppen skal desuden sikre, at man får identificeret ændrede forudsætninger for nitratudvaskningen. 6

9 Emne Problemstillinger Indsats Regionplanændring Forventet Ansvarlig: Retningslinie tidspunkt Stat, Region Aftale for indsats Amt, Kommune Anbefaling Vandværk Vandressource Indvindingsopland strækker sig Udvidelse af OSD/Indsatsområde ud af OSD 2009 S, (A) Vandressource Hele indsatsområdet er Udpegning af indsatsområdet som indsatsområde nitratsårbart mht. nitrat 2009 S, (A) Vandressource/ Vandressource begrænset opad- Fortsat decentral vandindvinding Forsyningsstruktur og nedadtil 2005 K Forsyningsstruktur/ Udpegning af sårbare områder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn Vandressource 2005 A, K Forsyningsstruktur/ Råvandsanalyser/frekvenser på På nogle vandværker flere analyser/genanalyser Vandressource vandværker 2005 K, V Forsyningsstruktur Vandværker med kun én boring Nødforbindelse til andet vandværk 2006 V Forsyningsstruktur/ Grundvandsovervågning Regional og lokal overvågning andressource 2005 A, S, K Arealanvendelse Nitratbelastning - nuværende Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af grundvandsdannende oplande V Arealanvendelse Nitratbelastning - fremtidig Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af grundvandsdannende oplande. Krav til maksimal udvaskning af nitrat 2006 V, (A, S, K) Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Pesticidbelastning nuværende Gårdspladser, haver, byarealer mv. Forureningspotentiale, afværgemuligheder og lovhjemmel usikker. Pesticidbelastning - fremtidig Gårdspladser, haver, byarealer m.v. Pesticidbelastning fremtidig Jordbrug. ej hjemmel for påbudt regulering af regelret anvendelse Afventer afklaring. Kampagner for mindre forbrug/ophør Evt. regulering anbefales i nærheds og sårbarhedszoner 2006 V Arealanvendelse Byvækst Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i (A), K planlægningen Arealanvendelse/punktkilder Nedsivning samlet bebyggelse Nedsivning ved Laen standses senest Øvrig nedsivning overvejes 2006 K Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m zone. K Punktkilder Jordforurenigslov Grundvandstrusler Undersøge, afværge og/eller overvåge afhængig af risikovurdering. A, R Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres under hensyntagen til sårbarhed mv. K, (A) Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn A, K Øvrige punktkilder Eksisterende boringer på Undersøges for hensigtsmæssig indretning. kildepladser V Øvrige punktkilder Overflødige boringer og brønde Påbud om sløjfning ved tilslutning til vandforsyning 2000 K Øvrige punktkilder Ubenyttede brønde og boringer Opsporing med henblik på sløjfning K, V Øvrige punktkilder Vaskepladser, nedgravede Opspores ved tilsyn, behandles efter LFJ pesticidrester 2005 K Liniekilder Veje, jernbaner - Spild, uheld Ingen Alle Opfølgning på indsatsplan Opfølgning 2006 S, (A), K, V K, V 7

10 3. Vandforsyningsforhold I indsatsområdet findes der i dag ti almene vandværker (vandværker med mindst ti tilsluttede husstande). Desuden er der fem ikke almene vandværker (vandværker med under ti tilsluttede husstande)og et antal enkeltindvindere. Fire private, almene vandværker ligger udenfor indsatsområdet, men en stor del af deres vand dannes i indsatsområdet. Endelig er der 26 markvandingsanlæg, tre gartneriindvindinger samt tre grusvaskningsanlæg i området. De almene vandværkers placering i indsatsområdet fremgår af figur 3.1. Generelt er der den største koncentration af vandværker i den nordlige halvdel af indsatsområdet, mens der er flest markvandere i den sydlige del. Der indvindes dog den største mængde vand mod sydøst, hvor den store indvinding til Havdal Vandværk ligger. De private almene vandværker i området leverer vand til langt hovedparten af forbrugerne i deres respektive forsyningsområder. De fremtidige forsyningsområder dækker hovedparten af det samlede indsatsområde på nær et større område omkring Albæk sydøst for Bønnerup, som er meget tyndt befolket. I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004)og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat, BAM og andre pesticider/pesticidrester. BAM er et nedbrydningsprodukt fra bla. Prefix, som tidligere blev brugt i haver, indkørsler, gårdsplader m.v. BAM er nævnt for sig selv, fordi det er langt det hyppigst fundne stof, som stammer fra et pesticid. Pesticider/pesticidrester dækker alle andre ukrudts-, insekt- og svampemidler samt deres nedbrydningsprodukter. I Nørre Djurs Kommunes Vandforsyningsplan er det forventet, at de enkelte vandværkers fremtidige forbrug i 2010 ville være stigende og for flere vandværkers vedkommende nødvendiggøre såvel udbygning af vandværkets behandlings- og udpumpningsanlæg som en større tilladelse. På baggrund af det faldende vandforbrug over de seneste knap 10 år har vandværkerne dog alle uden vanskeligheder været i stand til at levere mængderne frem til i dag. Der er derfor ikke behov for udbygning af behandlingsanlæggene før dette niveau overskrides betydeligt, hvilket ikke forventes at ske i den nuværende planperiode, som løber frem til Figur 3.1 Almene vandværker i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde 8

11 Vandværk Tilladelse m 3 /årt Oppupet m 3 /årt Nitrat mg/l Grænseværdi 50 mg/l BAM µg/l Grænseværdi 0,1µg/l Andet Bemærkninger Havdal (18) Glesborg < 1 i.p. X X flere pesticider i 2 af de 8 boringer. BAM i yderligere 2 Bentazon fundet flere gange Hemmed ,177 X (diclobenil) Pesticider ikke genfundet i rentvand fra 2003 Bønnerup i.p. Albertinelund < 1 i.p. Sulfat stigende Rimsø-Emmelev < 1 i.p. X Kastbjerg I i.p. Hydroxyatrazin i 1998, men ikke i BAM stigende BAM over grænseværdi i 1998 ikke genfundet i 1999 Kastbjerg II - 0 6,2 X X (cyanazin) BAM stigende Cyanazin ikke genfundet i 1999 Selkær Mølle i.p. Nitrat stigende Constantia < 1 i.p. X = påvist men under grænseværdi i.p. = ikke påvist Tabel 3.1 Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat og pesticider. Historisk vandindvinding Inden for Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er kun ét vandværk blevet lukket gennem tiden. Det drejer sig om Skindbjerg Vandværk, som blev nedlagt i 2003 på grund af for højt nitritindhold. Vandværkets forbrugere er nu tilsluttet Havdal Vandværk. Flere vandværker omkring indsatsområdet er blevet lukket pga. problemer med vandkvaliteten. Fremtidige strukturændringer Som det ses af ovenstående tabel er der på et eller andet tidspunkt konstateret pesticider på fire vandværker. Nogle steder er stofferne ikke genfundet ved senere analyser. Der er således to vandværker, som ved den seneste analyse har BAM i vandet, dog ingen steder over grænseværdien. På et vandværk er der konstateret nitrat over grænseværdien. Ud fra viden vandkvaliteten og om boringernes tilstand kan det ikke udelukkes, at det for nogle vandværker snart bliver nødvendigt at finde nye kildepladser eller at tilslutte forbrugerne til anden vandforsyning. Constantia Vandværk har afgivet sit fremtidige forsyningsområde til Ørum Vandværk og vil på længere sigt måske blive nedlagt. Grenå og Anholt Vandforsyning har for nuværende ingen planer om udbygning af Havdal Kildeplads. Tvært imod er oppumpningen siden 2000 reduceret ca. 32 % og tilladelsen er i 2004 blevet nedsat til m3/år. Vurdering Grundvandsressourcen er begrænset opadtil af nitrat og nedadtil af salt- og flouridholdigt vand. (Se også kapitel 4) Ud fra en ressourcemæssig betragtning er det derfor meget vigtigt at fastholde en så stor grad af decentral oppumpning som muligt. Dette gælder uanset, hvad der måtte komme af mulige, fremtidige ændringer i vandværkernes indvindingsforhold, som f.eks. sammenlægninger af vandværker, nye kildepladser eller ændrede indvindingsstrategier. Havdal kildeplads er en af Grenå og Anholt Vandforsynings vigtigste, og også i fremtiden vil der eksporteres meget vand fra Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde. 9

12 Indsats Aktør Grenå Kommune, Forsyningsafd. Glesborg Vandværk Hemmed Vandværk Bønnerup Vandværk Albertinelund Camping Vandværk Rimsø-Emmelev Vandværk Kastbjerg Vandværk I og II Selkær Mølle Vandværk Constantia Vandværk Nørre Djurs Kommune Indsats Undersøgelse af boringernes tekniske tilstand. Evt. flytte indvindingen mod vest. Evt. aftale med landbrug om mindre brug af bentazon. Undersøgelser mhp. at finde en ny kildeplads, da boringen er i dårlig stand. Eventuelt tilslutning til andet vandværk Evt. afpropning af det øverste filter i boring DGU Skærpet opmærksomhed på pesticider. Boringskontrol bør evt. fremskyndes. Undersøgelse af boringens tekniske tilstand. Nødforbindelse til andet vandværk. Evt. undersøgelser mhp. at finde ny kildeplads. Regelmæssige analyser for pesticider Undersøgelse af boringens tekniske tilstand Undersøgelse af boringernes tekniske tilstand Revision af vandforsyningsplan påbegyndes i Relevante punkter fra indsatsplan indarbejdes i vandforsyningsplan Tabel 3.2 Aftalte og anbefalede indsatser omkring de enkelte vandværker. 10

13 4. Grundvandressourcen Fra naturens hånd er der store mængder godt grundvand til stede på Norddjursland. De fleste steder kan vandet benyttes til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Ved for kraftig oppumpning kan der imidlertid trækkes saltholdigt vand op fra større dybde. Et andet muligt problem er forekomst af fluorid i grundvandet. Nogle steder har det været nødvendigt at lukke vandværker, især på grund af et for stort nitratindhold. Der er således områder, hvor dårlig vandkvalitet kan begrænse mulighederne for almen vandforsyning. Det er derfor vigtigt at få et detaljeret kendskab til de områder, hvor grundvandet til de enkelte vandværker dannes og derfor i særlig grad skal være beskyttet mod forurening. Geologien i området er ret enkel. Øverst er der istidsaflejringer, som hovedsagelig består af smeltevandssand og grus, og herunder er der kalk. Grundvandsmagasinet i området udgøres af kalken og stedvis af det overliggende sand. Dæklag i form af moræneler er næsten helt fraværende, og dybereliggende leraflejringer har kun en begrænset horisontal udbredelse. Manglen på dækkende lerlag betyder at grundvandet de fleste steder er dårligt beskyttet over for nedsivende forurening fra overfladen. Bønnerup Seismiske linier Spredt bebyggelse Boringer Kote: Ørum Glesborg m Figur 4.1 Kalkoverfl adens beliggenhed. 11

14 Gennemførte undersøgelser mm. I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er der gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse samt udpege de grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Der er anvendt forskellige geofysiske metoder for at skaffe oplysninger om kalkmagasinet og om eventuelle beskyttende lerlag over magasinet. Der er desuden udført en række boringer for at undersøge jordlagenes evne til at omdanne nitrat. Resultaterne er, sammen med en lang række oplysninger om vandets kredsløb, benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk edb-model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildeplad- Skala Lertykkelser Figur 4.2 Lerlagenes tykkelse og udbredelse. 12

15 ser og størrelsen af grundvandsdannelsen i området. Resultatet af undersøgelserne De udførte undersøgelser og beregninger har bekræftet en række formodninger samt givet en ny og værdifuld viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. Kalken ligger højest i indsatsområdets sydøstlige del (kote 0 til +20), og dette højdeområde strækker sig i nordøstlig retning mod Sangstrup Klint. Der er desuden højtliggende kalk omkring Ørum (kote 0 til +10). Der findes dybtliggende kalk under Kolindsund og i et syd-nordgående strøg i den vestlige del af indsatsområdet. Strøget fortsætter ind under Glesborg og breder sig herfra ud, nærmest i form af en trekant mellem Hemmed, Fjellerup Strand og Gjerrild, hvor de dybeste steder ligger under kote -35. At kalken ligger dybt her kan ikke ses i det nuværende landskab, og lavningerne i kalkoverfladen kan derfor opfattes som begravede dale, der er fyldt op med istidsaflejringer. Kalkoverfladens beliggenhed er vist på figur 4.1. Den øverste moræne i området er sandet og har en meget ringe evne til at reducere nitrat og det samme gælder de underliggende sandlag. Dybereliggende lerlag findes kun spredt, og hvor de findes, har de lille udbredelse. Lerlagenes tykkelse og udbredelse er vist i figur 4.2. spredte fund af pesticider i området. I fem boringer overstiger pesticidindholdet grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. Det største problem for grundvandskvaliteten er således nitrat. I de dybereliggende dele af kalken optræder der nogle steder høje indhold af salt og flourid, som gør vandet uegnet til drikkevand og til markvandingsbrug. Saltvandet stammer fra kalkens aflejringtidspunkt (kalken er en marin Nitrat > 50 mg/l mg/l 5-25 mg/l < 5 mg/l aflejring) eller fra Stenalderhavets tid. Høje fluoridkoncentrationer træffes i kalkmagasiner, på steder hvor vandet er meget gammelt. Mange steder i området har man derfor både en øvre begrænsning (på grund af nitrat) og en nedre begrænsning (salt og fluorid) for den anvendelige grundvandsressource. Vandkvalitet, nitrat og pesticidforhold I hele området er der nitrat til stede i det øvre grundvand. Figur 4.3 viser et temakort over nitrat i grundvandet. I boringer med flere filtre er vist nitratindholdet i det øverste filter. En stor del af det øvre grundvand indeholder nitrat i koncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l. Der er gjort Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Djurs Nord-området. Grænseværdien er 50 mg/l. Der er vist den seneste analyse fra hver boring. 13

16 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed i Kastbjerg-Bønnerup indsatsområde. Grundvandet i hele indsatsområdet er sårbart over for nitrat, der som nævnt er til stede overalt i det øverste grundvand. Der sker ingen nitratreduktion i den umættede zone, der hovedsagelig består af sand. Nitratindholdet i det øvre grundvand afspejler derfor den nitratudvaskning, der finder sted i området. På den baggrund er det vurderet, at grundvandet er»særligt sårbart overfor forureningskilder«i hele området. Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der findes tættest på jordoverfladen (0 til 30 meter under terræn), grundvandets naturlige trykforhold, jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer og de nuværende og formodede fremtidige indvindingsforhold. Sårbarhedsvurderingen af magasinerne tager udgangspunkt i sårbarheden overfor nitrat, således som det fremgår af zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen, 2000). Da hele området anses for at være sårbart, er der ikke sket nogen opdeling i forskellige sårbarhedsgrader. Vandværkssårbarhed Under udarbejdelsen af indsatsplanerne fastlægges de enkelte vandværkers aktuelle sårbarhed, den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, vil vandværkets sårbarhed over for nitrat blive klassificeret som lille. Der er da tale om at vandværket har en lille vandværkssårbarhed, mens magasinet har en stor magasinsårbarhed. Det vil kun være ved vandværker med en stor vandværkssårbarhed overfor nitrat, at det vil være nødvendigt med umiddelbare tiltag overfor nitratudvaskningen. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne, indvindingsmængden eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering. Her skal det vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. I tabel 4.1 er vandværkssårbarheden for samtlige almene vandværker sammenstillet. Beregning af de grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk edb-model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a.: grundvandets strømningsveje grundvandsdannende oplande for de nuværende vandværkers kildepladser størrelsen af grundvandsdannelsen i området Ved hjælp af modellen er der beregnet på et antal forskellige scenarier. Vandværkssårbarhed Vandværk Sårbarhed, Nitrat Pesticider Havdal Stor Pesticider fundet Kastbjerg Stor Pesticider fundet Constantia Lille Glesborg Stor/lille i forsk. boringer Selkær Mølle stor Bønnerup Stor/lille i forsk. boringer Rimsø-Emmelev Lille Pesticider fundet Albertinelund Camp. Lille nogen Hemmed Stor Pesticider fundet Stokkebro Lille Gjerrild Lille Pesticider fundet Gjerrild Nordstrand Lille Bønnerup Strand lille Pesticider fundet Ørum, Brændtvadvej stor Tabel 4.1 Vandværkssårbarhed. 14

17 Dels et basisscenarium (scenarium B) svarende til indvinding af den tilladte vandmængde ved aktuelt klima dels flere scenarier med variationer i indvindingsmængde og reduceret nettonedbør. Permeabiliteten (jordens evne til at lede vand) er i disse tilfælde den mest sandsynlige ud fra de geologiske undersøgelser. For at have en rimelig sikkerhedsmargin er det desuden valgt udføre beregninger med halvt så stor henholdsvis dobbelt så stor permeabilitet i forhold til det, som de geologiske forhold sandsynliggør. De første fire scenarier beskriver således hvad der sker når man skruer op og ned på indvinding og nedbør og de sidste to hvad der sker, når man skruer på den vigtigste geologiske egenskab, som i denne forbindelse er permeabiliteten Ved reduceret nettonedbør kan sænkningerne blive op til ca. 5 meter i de centrale dele af området. Beregninger af vandbalancerne for området viser imidlertid at grundvandsdannelsen i alle tilfælde overstiger oppumpningen. Der er med andre ord vand nok til at opfylde de nuværende tilladelser også ved reduceret nettonedbør. Øget indvinding i forhold til den aktuelle har den effekt, at vandføringen i vandløbene reduceres lidt, mest i Skærvad Å (12 %). I de øvrige vandløb er reduktionen meget beskeden. Ved reduceret nettonedbør ses reduceret vandføring i samtlige vandløb, mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å. Se tabel 4.3 Resultater af beregningerne Med enkelte undtagelser er der tale om meget lange og smalle grundvandsdannende oplande, som stækker sig fra boringerne til det regionale grundvandsskel. Grundvandsskellet løber ca. vest-øst fra Laen nord om Selkær Mølle til Emmelev. Se figur 4.4. På figur 4.5 og 4.6 er basisscenariets oplande vist med rødt. Med blåt er vist summen af de øvrige scenarier, hvor disse falder udenfor basisscenariet. Det fremgår, at summen af de øvrige scenarier udgør langt større arealer end basisscenariet. Ændrede betingelser har således væsentlig betydning for oplandenes udstrækning og dermed for udstrækningen af de arealer, det kan være relevant at beskytte for at sikre drikkevandskvaliteten Grundvandsskellet ligger nogenlunde fast ved alle scenarier. Beliggenheden af grundvandsskellet er vist på figur 4.4. Ved fuld udnyttelse af tilladelserne i området sænkes grundvandspotentialet en smule, f. eks. 0,5 til 1 meter ved Havdal. Scenarium A, aktuel indvinding og aktuel nedbør. Permeabiliteten er sat til det mest sandsynlige ud fra eksisterende geologisk viden. Scenarium B, tilladt indvinding, nedbør og permeabilitet som A. Scenarium C, aktuel indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A og B. Scenarium D, tilladt indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A, B, og C. Scenarium E, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet halvdelen af det sandsynlige. Scenarium F, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet dobbelt så høj som det sandsynlige. Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse og er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser. Grunden til denne anbefalede reduktion er at nedbøren har været stigende gennem det sidste århundrede, men at den hurtigt kan falde igen, hvilket nogle meget tørre år i 1990 erne viser. Tabel 4.2 Beregningsscenarier. 15

18 Figur 4.4 Potentialekort over det nordlige Djursland. Scenarium A B C D Klima Aktuel Aktuel 70 % 70 % Indvinding Aktuel Tilladt Aktuel Tilladt Vandløb Lokalitet Afstrømning, l/s Brøndstrup Å Vejbro Gjerrild Nordstrand (7) 10 (67) 8 (73) Treå Udløb i Bønnerup Strand (1) 113 (30) 110 (33) Skærvad Å Kirial - A (12) 98 (49) 78 (59) Ørum Å Gammelmøllåens tilløb (2) 257 (37) 246 (40) Tabel 4.3 Beregnede afstrømninger fra oplande til vandføringsmålestationer ved Brøndstrup å, Treå, Skærvad å og Ørum å. Tal i parentes angiver vandføringsreduktionen i procent. 16

19 0 2 4 Km Vandværksboringer Grundvandsdannende oplande Tilladt Grundvandsdannende oplande Scenarier Modelrand RP Indsatsområder Figur 4.5 Grundvandsdannende oplande (sydlige del) beregnet med den hydrologiske model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne A til F Km Vandværksboringer Grundvandsdannende oplande Tilladt Grundvandsdannende oplande Scenarier Modelrand RP Indsatsområder Figur 4.6 Grundvandsdannende oplande (nordlige del) beregnet med den hydrologiske model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne A til F. 17

20 Vurdering Strukturudviklingen i området forventes ikke at blive sådan, at grundvandsressourcen overudnyttes. Grundvandsressourcen i området vurderes derfor at kunne tilgodese områdets behov for vand i overskuelig fremtid. Imidlertid trækker kildepladsen ved Havdal en del af sit vand fra en nordøstlig retning udenfor OSD. Det vurderes derfor at OSD/indsatsområdet bør udvides ved en kommende regionplanændring, så hele oplandet kan blive omfattet af en indsatsplan. Se figur 4.5 Den decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt mulig opretholdes. Eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser kan imødegås ved at etablere nye boringer til særligt forureningstruede vandværker. Omfanget af vandkvalitetsproblemer forventes ikke at medføre behov for avanceret rensning eller umuliggøre normal vandforsyning i området. Detailkortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er nitratfølsomt. Det vurderes, at hele området bør udpeges som indsatsområde med hensyn til nitrat i Regionplanen. Grunden til dette er hovedsagelig at gøre opmærksom på, at der iværksættes indsatser overfor nitratudvaskningen i området. Desuden kan der tages højde for eventuelle kommende regler i Miljøbeskyttelsesloven om begrænsning af tilførsel af husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål i sådanne områder. Overvågning af grundvandsressourcen Kortlægningen har vist, at der er behov for overvågning af især grundvandskemi både i forhold til den nuværende indvinding og i forhold til mulige kommende strukturændringer. Ved uændrede indvindingsforhold består overvågningen som minimum af vandværkernes egenkontrol samt amtets GRUMO-overvågning. Det er imidlertid ønskeligt at få opbygget et overvågningsprogram bestående af amtslig/ny myndighed overvågning suppleret med lokal overvågning af grundvandsdannende oplande. Overvågningen af de grundvandsdannende oplande skal i givet fald foretages af vandværkerne med Nørre Djurs Kommune som tilsynsmyndighed. Vandforsyningsloven giver mulighed for at der fastsættes vilkår om en sådan overvågning i forbindelse med eventuelle nye indvindingstilladelser. Det ønskelige overvågningsprogram er nærmere beskrevet i Vandressourceredegørelsen (ref.) Et sådant overvågningsprogram kan desuden danne udgangspunkt for fastsættelse af yderligere overvågning, hvis der senere kommer regler om det i vandforsyningsloven/miljømålsloven. Indsatser Amtet/ny myndighed vil ved de kommende ændringer i regionplanens bestemmelser udvide OSD/indsatsområdet, så det som minimum omfatter de grundvandsdannende oplande for indvindingsanlæg i indsatsområdet. De grundvandsdannende oplande beregnes her ud fra fuld udnyttelse af de eksisterende tilladelser og reduceret grundvandsdannelse Amtet/ny myndighed vil ved kommende ændringer i regionplanens bestemmelser udpege hele indsatsområdet som indsatsområder med hensyn til nitrat Følgende retningslinier skal iagttages i indsatsområdet ved meddelelser af tilladelser efter vandforsyningsloven: Decentral vandforsyningsstruktur søges opretholdt. Der fastsættes vilkår om grundvandsovervågning i overensstemmelse med de behov, som er beskrevet i Vandressourceredegørelsen Det anbefales, at den kommunale planlægning afspejler de udlagte beskyttelseszoner, bl.a. bør zonerne fremgå af kommune- og lokalplaner med angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn bør iagttages med skærpet opmærksomhed. Det anbefales at etablere et grundvandsovervågningsprogram i forhold til den nuværende indvindingssituation. 18

21 5. Arealanvendelse I dette kapitel resumeres arealanvendelsen i området. Ud fra arealanvendelsen, vandforsyningsstrukturen og de fundne følsomme områder angives indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen overfor fladeforurening. I den amtslige og kommunale planlægning er der foretaget en række udpegninger og bestemmelser med direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen. Hvis der er tale om f.eks. indgåelse af Miljøvenlige Jordbrugsordninger (MVJ) i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) kan de styrke grundvandsbeskyttelsen. En række landmænd gennemførte fra 1998 til 2001 sammen med Djursland Landboforening og Dansk Landbrug, Landscentret et demonstrationsprojekt med det formål at anvende MVJ ordningerne til at beskytte grundvandet. Projektet gennemførtes i området ved Kastbjerg og en del af arealerne blev efter projektets ophør stadig dyrket grundvandsvenligt. Dog skal det bemærkes, at de økonomiske midler for tiden (2006) er begrænsede, så mulighederne for at opnå MVJ-tilskud ikke er store. Denne situation vil dog kunne ændre sig. Hvis der derimod er tale om f. eks. udpegning af byvækstområder kan de udgøre en potentiel risiko for grundvandet. De udpegninger, der indirekte kan have betydning for grundvandsbeskyttelsen som f.eks. naturområder med ekstensivering af landbrugsdriften, vurderes ikke at kunne få nogen nævneværdig betydning i indsatsområdet. Dette skyldes lokaliseringen i forhold til sårbare områder. Disse udpegninger behandles derfor ikke yderligere. I forbindelse med vurderingen af de konkrete forureningstrusler vil relevante planmæssige forhold blive inddraget. Indsatsområdet Kastbjerg-Bønnerup er et udpræget landbrugsområde beliggende i et landskab med en stor andel af skov. I området ligger der en række byer og landsbyer, hvoraf Glesborg, Bønnerup, Kastbjerg, Rimsø, Skindbjerg og Emmelev er de største. Den sydlige del af området er overvejende landbrugsjord, mens den nordlige del hovedsagelig består af skov og plantager. Indsatsområdet dækker 7006 ha. Heraf udgør landbrugsarealet 60 %, skov 33 % og naturarealer 3 % af arealet. Anden anvendelse, så som bymæssig bebyggelse inkl. veje og lignende, udgør således kun 4 % af det samlede areal. Fordelingen af områdets areal er vist på figur 5.1. Arealanvendelsen i indsatsområdet udgøres således hovedsagelig af landbrug samt en del skov. Kortlægningen af landbrugsdriften og vurderingen af den mulige forurening herfra er derfor et væsentligt element i sikringen af drikkevandsressourcen Kortlægning af jordbruget Indledning Der er redegjort for den jordbrugsmæssige arealanvendelse gennem en kortlægning af strukturen i land- og skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet ud fra viden om afgrødevalg på markniveau og husdyrproduktionens størrelse på bedriftsniveau. Områdets skovarealer er kort beskrevet med hensyn til andel af juletræer/pyntegrønt. Anvendelse af pesticider i jordbruget er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse i marken ikke generelt anses for at give anledning til forurening. Håndteringen af pesticiderne og deraf følgende risiko for punktkildeforurening er behandlet i afsnit 6.2. Omfanget af nitratudvaskningen fra samtlige landbrugsarealer er vurderet på grundlag af arealernes kvælstofoverskud. Figur 5.1. Arealanvendelse i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup Kortlægningen af landbrugsdriften er gennemført på grundlag af registeroplysninger for perioden De omfatter landmandens oplysninger om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister (GLR) og det centrale husdyrregister (CHR), samt bedrifternes gødningsregnskaber fra

22 og Kortlægningen omfatter dyrkningsintensiteten (dvs. hvor stor del af landbrugsjorden, der dyrkes), afgrødefordeling, husdyrtætheden, kvælstofoverskud samt en oversigt over ejet og dyrket areal på bedriftsniveau i og udenfor indsatsområdet. Kortlægningen af indsatsområdets skovarealer er baseret på arealanvendelseskort (AIS), data om fredskovspligtige arealer, flyfotos (orthofoto) fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte skovarealer i indsatsområdet. I udvalgte dele af de grundvandsdannende oplande er der efterfølgende gennemført beregninger af nitratudvaskningen. Der er gennemført beregninger på den enkelte bedrift ved hjælp af Daisy-modellen. Der er indsamlet data til beregninger fra i alt 38 bedrifter for Beregningerne er foretaget på baggrund af forbedret jordartskortlægning samt dyrkningsdata indsamlet fra den enkelte bedrift. Dette omfatter gødningsanvendelse, udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning mv. Disse er suppleret med en række beregninger af usikkerheden på resultaterne. Resultater og konklusioner Landbrugsdrift i indsatsområdet Indsatsområdet Kastbjerg-Bønnerup er som nævnt et landbrugsområde beliggende i et landskab med et stort skovareal. Andelen af skov er mere end dobbelt så stor som i Århus Amt i gennemsnit. Dyrkningsjorden på landbrugsarealerne udgøres langt overvejende af grovsand, finsand og lerblandet sand Dyrkningsintensiteten er vurderet relativt højt, særlig i den sydlige halvdel af indsatsområdet. 67 % af arealet blev i 2002 dyrket med kornafgrøder, mens ca. 8 % lå som egentlig brak. Af kornafgrøder var det i 2002 vårbyg og vinterhvede, som udgjorde de dominerende afgrøder med henholdsvis 24 % og 16 %. Afgrødevalget er således traditionelt for landbrugsbedrifter. Brakprocenten i forhold til støtteberettigede afgrøder (inklusiv non-food afgrøder) er beregnet til 13 %. Der er registreret 167 bedrifter, som dyrker landbrugsjorden i området. Kun ca. halvdelen af disse har deres driftsbygninger inden for indsatsområdet. Ca. 60 af de 167 bedrifter betragtes som fuldtidsbedrifter og dyrker godt halvdelen af landbrugsjorden. Den resterende jord dyrkes af fritidsog hobbybrug. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 64 ha i indsatsområdet (gennemsnit for Århus Amt er 47 ha). Bedriftsstørrelsesfordelingen er jævn i området i modsætning til, hvad der ses mange andre steder, hvor der er sket en koncentration af meget store og meget små bedrifter, og mellemstørrelsen er forsvundet. Ca. 5 % af landbrugsarealet dyrkes økologisk, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Ca. 42 % af landbrugsarealet er udpeget som SFL-område, hvilket indtil for et par år siden gav mulighed for indgåelse af MVJ-aftaler. Der dog kun indgået aftaler på 3 % af landbrugsarealet. Husdyrtætheden for hele indsatsområdets landbrugsjord er beregnet til 0,89 DE/ha. Dette er på niveau med gennemsnittet for Århus Amt og på landsplan. Der er en mindre overvægt af kvægbrug sammenlignet med resten af landet. Samlet set giver områdets husdyrproducenter anledning til en middelstor husdyrtæthed. Husdyrbrugene dyrker 85 % af landbrugsjorden og dermed dyrkes kun en lille del af indsatsområdets landbrugsarealer af planteavlsbedrifter (15 % i forhold til 56 % i Århus Amt). Husdyrbrugene er koncentreret langs den vestlige områdeafgrænsning og i den sydøstlige del af indsatsområdet. Anvendelsen af husdyrgødning på markerne svarer til dette billede. Uanset den gennemsnitlige husdyrtæthed i indsatsområdet er der en relativt lav gennemsnitlig tilførsel af husdyrgødning på indsatsområdets landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles 62 kg N/ha i form af husdyrgødning. 23 % af arealet vurderes at modtage mere en 100 kg N/ha, mens 29 % af landbrugsarealet modtager under 25 kg N/ha i form af husdyrgødning. Sammenfattende kan det konkluderes, at indsatsområdet er et udpræget landbrugsområde beliggende i et landskab med et stort skov- og plantageareal i den nordlige del. Jorden er meget sandet og der er et traditionelt landbrugsafgrødevalg. De relativt få fuldtidslandbrug har en stor dyrkningsintensivitet og ligger overvejende i den sydlige del af området. Fuldtidslandbrugene dyrker en forholdsvis stor del af jorden. For forholdsvis mange af de bedrifter, der dyrker jord i området, ligger driftsbygningerne uden for området. Størrelsesfordelingen af bedrifterne er ikke så opsplittet som mange andre steder i landet. Der er således stadig mange mellemstore bedrifter samtidig med, at der selvfølgelig er mange små del- eller fritidslandbrug og nogle helt store bedrifter. Husdyrproduktionen i indsatsområdet (målt som husdyrtæthed) er på niveau med gennemsnittet både i Århus Amt og på landsbasis. Dyreholdet udgøres af både kvæg og svin, med en overvægt af kvæg. Skovarealer i indsatsområdet 33 % af indsatsområdets areal er bevokset med ældre skov. Hertil kommer yderligere 3 % nyrejst skov. Indsatsområdets skovareal er således mere end dobbelt så stort som det gennemsnitlige for Århus Amt. Den eksisterende skov findes i den nordlige del af indsatsområdet og udgøres alt overvejende af gran- og fyrreplantager: Emmedsbo Plantage, Hemmed Plantage Sostrup Hede, alle 20

23 med nogen juletræsdyrning/pyntegrønt. I skovparten Overskov, som hører under Sostrup, og som ligger i den nordøstlige del af indsatsområdet dyrkes både løv- og nåletræsarter, her findes også en mere intensiv drift med større arealer med juletræer og pyntegrønt. I indsatsområdets sydlige del, omkring Skærvad og Mastrup er der mindre sammenhængende skovstykker på kuperet terræn, domineret af nåletræarter, men også løvtræer og nogen juletræsdyrkning/pynte-grønt. Gennem de senere år er der rejst godt 200 ha ny skov, primært på tidligere landbrugsjord. Beplantningerne ligger overvejende i skovrejsningsområder i den centrale og nordøstlige del af indsatsområdet. De udgør dels spredte usammenhængende stykker, men består også af nyrejste partier nær ved eksisterende skove. Bevoksningerne udgøres overvejende af løvtræsarter. Kun få arealer er beplantet med juletræer/pyntegrønt. rodzonen i disse områder, genfindes i grundvandet. kg N/ha/år Alle almene vandværker er blevet gennemgået for at vurdere, om der er en mulig risiko for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for nitrat. Ved gennemgangen er der taget udgangspunkt i hvordan de grundvandsdannende oplande ligger i forhold til indvindingsboringerne og hvordan arealanvendelsen er på dem. Der er desuden taget hensyn til, hvor gammelt det oppumpede vand er og hvor stor afstanden til boringen er. Det betyder, at der er foretaget beregninger af nitratudvaskningen i de dele af de grundvandsdannende oplande, hvor grundvandet er yngst (oftest under 40 år gammelt), hvor afstanden til boringerne ikke er Husdyrgødning Handelsgødning Græsning Såsæd Ammoniakdeposition Fiksering Nitratudvaskning Kvælstofoverskuddet er beregnet til 75 kg N/ha/år i gennemsnit for det dyrkede landbrugsareal. Beregningerne omfatter og baserer sig på registerdata, normudbytter og normindhold i afgrøderne. Til sammenligning er der i Landovervågningsoplandene fundet et kvælstofoverskud på 109 kg N/ha/år i sandjordsoplande i perioden Kvælstofoverskuddet i Kastbjerg-Bønnerup ligger som gennemsnit således under dette niveau. Det er dog i høj grad koncentreret i den sydlige halvdel af området. kg N/ha/år Tilførsel Høst Opbygning af jordpulje Denitrifikation Fordampning Udvaskning Den detaljerede kortlægning af grundvandsforholdene i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup viser, at grundvandet er følsomt overfor nitrat overalt i indsatsområdet. Der foregår ingen eller kun begrænset nitratreduktion under rodzonen, Det forudsættes derfor, at den nitrat, der udvaskes fra 50 0 Fraførsel Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup. 21