Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk"

Transkript

1 Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1

2 Dialog med skole og institution, venner og familie Det kan være svært Uanset hvilket forum der er tale om, kan det være rigtig svært at komme igennem med budskabet om barnets sensitivitet. Og i nogle sammenhænge er det også mere relevant end i andre. Vær bevidst om, hvorvidt det er for barnet skyld eller din/jeres egen skyld, I vil dele barnets sensitivitet med andre. Og hvis det, i nogle sammenhænge, er for jeres egen skyld, så vær bevidst om, hvem I deler det med og generelt også jeres holdning til sensitiviteten. Husk at din holdning til sensitiviteten smitter af på barnet og dets nuværende og kommende selvopfattelse. Hvis du ikke rummer dit barns sensitivitet, sender du et signal til barnet om, at der er noget grundlæggende forkert ved barnet. Det jeg synes er allervigtigst, ikke bare for sensitive børn, men for alle børn, er, at vi accepterer dem for dem de er, rummer dem og elsker dem. (Jeg kan ikke tage æren for denne essentielle og enkle Accepter, rum, elsk sætning. Det er Sofie Rose, der har lært mig den i en anden sammenhæng). I mange tilfælde vil barnets sensitivitet dog komme til udtryk på en måde, der gør det nødvendigt at dele jeres viden om sensitivitet med omgivelserne. FAMILIE OG VENNER Kommentarerne Det kan være udfordrende, at have et sensitivt barn og det kan let blive endnu mere udfordrende, *når man omgås andre. Det sensitive barn kan let reagere på måder, der resulterer i kommentarer som fx Hvor er han/hun pivet, Der er ikke noget at græde over, eller Hvad er der nu galt med ham/hende?, Er hun altid sådan?. Man ønsker for sit barn, at det bliver forstået og derfor kan det være hårdt at høre at ens barn bliver mødt på den måde. Hvis barnet skulle høre disse kommentarer er det endnu vigtigere, at man som forældre støtter barnet i sensitiviteten, så barnet ikke føler sig forkert. På den måde styrkes barnets selvfølelse og det er bl.a. også med til at give barnet styrke til de kommentarer, der altid vil komme. De fleste af os kan nok huske *situationer fra barndommen, hvor nogen har sagt noget ubetænksomt, som har fået os til at beslutte, aldrig mere at sige eller gøre et eller andet igen, fordi man har oplevet en voksens kommentarer som ubehagelig. 2

3 Usikkerheden Samtidig med at mange af os står med en ny opgave, at blive forældre, måske for første gang, så skal vi også håndtere det, at være forældre til et sensitivt barn. Alle børn er dejlige, og sensitive eller ej, vil der altid være udfordringer. Men hvis man oplever at have et barn, der falder udenfor normen, er det svært at navigere, fordi man ofte ikke kan hente information, råd og vejledning, der hvor man normalt ville gøre det. Og man kan som oftest heller ikke sammenligne sig med de andre børnefamilier omkring en, da det kun er % af alle børn der er sensitive (Og en del af dem der har sensitive børn, har sandsynligvis ikke fået nok information om emnet, til rent faktisk at vide, at deres børn har dette personlighedstræk). Det kræver megen indføling/indlevelse, kreativitet og lydhørhed, at skulle finde ud af at være forældre til disse børn. Man starter fra scratch. For os er det i hvert fald en udfordring og vi reviderer løbende vores fremgangsmåder, for at finde de, for os, mest optimale måder at støtte vores datter på. Det betyder også, at vi ikke altid gør det rigtige og det kan selvfølgelig give en usikkerhed, specielt når man også møder modstand hos forskellige fagpersoner eller i omgangskredsen. Dele sensitiviteten, med hvem? Jeg synes det er vigtigt, at man udvælger med omhu, hvem man deler sensitiviteten med. I forhold til folk tæt på, som man stoler på, synes jeg det er en god ide, af to grunde. Dels fordi sandsynligheden for, at barnet bliver forstået og mødt, bliver større. Og dels fordi oplevelsen af at barnet bliver mødt, for forældrene, ofte vil resulterer i en ro i samværet og dermed også mere overskud til barnet. Så mit råd er, at I deler det med de personer, der er tættest på og vigtigst for barnet, så de får muligheden for, at være med til at støtte jeres barn bedst muligt. Det er selvfølgelig altid en vurdering, hvem der vil kunne tage informationen ind og bruge den konstruktivt. Er der nogle personer, hvor I føler jeg sikre på, at det vil give bagslag, så undlad at dele, eller udvælg kun en lille mængde information. Fx er det sådan, at særlig sensitive børn generelt er ret intelligente. Generelt er almindelig intelligens jo mere anerkendt end sensitivitet og dette vil derfor, for nogle, være en måde at begynde at tage sensitiviteten til sig på. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke finder dette særlig interessant, udover det faktum, at det kan hjælpe det senstive barn i at blive mødt. 3

4 Der kan, til en vis grænse, være gode ting ved, at barnet ikke bliver støtte og rummet helt så meget, som af forældrene,. Det vil forberede barnet på andre situationer i livet, hvor det også vil opleve andre mennersker, der ikke kan rumme dets sensitivitet. Men det skal være med måde, for man skal huske, at disse børn påvirkes meget let, både positivt og negativt. Derfor et det også meget vigtigt at du/i som forældre siger fra på barnet vegne, når det er nødvendigt og når det er for barnets bedste. Sådan støtter I jeres barn, indtil det selv kan sige fra og I viser at deres sensitivitet ikke er tabu og at det er ok at sætte grænser, for at tage vare på sig selv og sin sensitivitet. Personligt mener jeg ikke, at det er vigtig at dele sensitiviteten med mennesker, der ikke omgås barnet særligt ofte. Men jeg ved også at det kan smutte, på de dage hvor man er meget frustreret. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sensitivitet kan være meget privat for barnet, så det er vigtigt at finde en balancegang i forhold til dette faktum. Hvem deles der med og hvordan?. Hvis barnet er lidt større, kan forældre og barn, sammen aftale, hvad der deles med andre. Hvis man deler mens barnet hører det, er det, uanset barnets alder, vigtigt at være opmærksom på, hvad der er for nogle signaler, man sender til barnet Er det besværligt? Er sensitiviteten en force og en gave eller noget der skal gemmes væk? Hvis du/i har en periode, hvor det er meget op ad bakke, så vil du/i sandsynligvis afspejle det og så kan det være en god ide ikke at dele foran barnet. Disse sensitive børn kan opfange selv meget små, fine signaler, så selvom du ikke synes, at du afspejler frustration, kan det være et helt andet "billede" dit barn har af dig. Barnet har måske også selv en fornemmelse af, at det er anderledes. Det bryder børn sig ikke om. De lærer meget hurtigt, at gøre hvad der skal til, for at blive anerkendt, også hvis det betyder, at de skal undertrykke deres sensitivitet. Så støt jeres barn i at sensitivitet ikke skal undertrykkes, men hjælp barnet med at balancerer sensitiviteten, så den kan integreres naturligt i barnets hverdag. hvornår? Men hvornår er det så rigtig at begynde at sige det til venner og familie? Jeg vil anbefale at man siger det, når man mener, at den måde barnet mødes på, af essentielle personer, ikke er hensigtsmæssigt eller når der er for meget fnidder eller uro i samværet med andre p. g. a. af manglende forståelse. I nogle perioder er sensitiviteten meget udtalt, i andre perioder ikke. Vi oplevede, at det ikke var så tydeligt for os og dermed ikke så relevant i de første 2 leveår. Men så snart der kom mere tale og handling blev sensitiviteten mere og mere tydelig og det blev mere aktuelt at dele 4

5 sensitiviteten med personer tæt omkring vores datter. Situationen kan være helt anderledes hos jer og det kommer også an på, hvad der i øvrigt sker i barnets liv. Lad det være en individuel vurdering og stol på jeres egen dømmekraft som forældre. Dele sensitiviteten, hvordan? Ud fra de erfaringer I har fået med jeres eget eller egne børn, ved I måske allerede hvilke træk der er fremtrædende og hvordan netop jeres barn har brug for at blive støttet. I kan evt. lave en specifik liste til jer selv, så det er lettere at huske, når I vil dele de væsentligste punkter med andre. SKOLE OG INSTITUTION Institutionerne har opdaget sensitiviteten I forhold til institution og skole er udgangspunktet, synes jeg, altid at samarbejde. Så uanset om det er jer selv eller institutionen der har opdaget sensitiviteten, vil jeg selvfølgelig opfordre til samarbejde. Hvis det er institutionen, der har opdaget sensitiviteten, har de sandsynligvis en bred og brugbar viden om emnet og de vil kunne hjælpe jer med henvisninger til læsestof og give jer nogle retningslinjer til at støtte jeres barn. Det kan være en stor mundfuld at rumme, at der er noget galt med ens barn. For selv om de fleste af os nok gerne vil have at vores børn er lidt specielle (på den fede måde), så er det svært for de fleste, at have et barn, der falder udenfor. Og det vil typisk være derfor institutionen har opdaget sensitiviteten. De sensitive børn reagerer bare anderledes end de ikke sensitive børn. Hvis sensitivitet er nyt for jer, vil jeg gerne understege, at der ikke er tale om en diagnose, men blot et helt almindeligt personlighedstræk som blot er forstærket, hos det sensitive barn. Det kan være en stor udfordring for barnet, at lære at håndtere sin sensitivitet, men med jeres støtte er det absolut muligt, selvom det måske en gang imellem kan virke uoverskueligt. På min hjemmeside familie.dk kan du, under fanebladet "Sensitivt barn?" se en liste over typiske tegn på sensitivitet hos børn og du kan også finde flere links til viden i den lille boks til venstre, for eksempel på fanebladet "Om sensitiv familie". Der er rigtig mange ansatte i skoler og institutioner, der har en bred viden om emnet, en stor forståelse og lyst til at støtte de sensitive børn. Der kan være tilfælde hvor sensitiviteten er så udtalt, at personalet vurderer at barnet har bedre udbytte af en anden institution. Brug jeres sunde fornuft og træf jeres valg med udgangspunkt i den. 5

6 I har opdaget sensitiviteten Jeg mener, at det, i de allerfleste institutioner, vil være en fordel, at I taler med institutionen om sensitiviteten, hvis det er jer, der har opdaget at jeres barn er sensitivt. Det vil give de ansatte mulighed for at bruge deres viden og støtte jeres barn, på den mest optimale måde. Er de ansatte ikke bekendt med senstive børn, kan det være en god ide, at dele jeres viden og kilder med dem. De fleste der arbejder med børn og unge har heldigvis et dybt ønske om, at gøre en forskel for børnene/de unge og vil derfor være lydhøre overfor nye redskaber, når de kan se at det er nødvendigt og brugbart. Gode råd til fagpersoner fra SENSITIV BALANCE S nyhedsbrev maj ner.pdf Desværre er der også mange, der allerede har involveret institutionen og oplevet, at der ikke er mulighed for et reelt samarbejde. Det kan skyldes mange ting. Fx manglende viden, misinformation, manglende god ledelse og manglende personlige, pædagogiske eller tidsmæssige ressourcer. Men trods dine /jeres eventuelle frustrationer, så er hovedsagen hvorvidt det har en negativ indvirkning på dit/jeres barns trivsel og eventuelt i hvilken grad. Er det noget, der kan tages hånd om eller er det værd at overveje, hvad der ellers er af muligheder? Husk, at det ikke er vigtigt, om de ansatte er enige i, at jeres barn er særlig sensitivt, hvis de rent faktisk magter at støtte barnet hensigtsmæssigt ud fra de gængse pædagogiske principper. Men følg også jeres mavefornemmelse og sig fra og til, når den gængse pædagogik ikke rækker. Selvom det kan være meget svært, så opfordrer jeg til, at vi som forældre prøver at huske, at det ikke handler om os, men om vores barn. En gang imellem kommer vi, som forældre, ufrivilligt, til at dreje fokus over på, om vi føler os forstået og rummet. Men sig også fra, hvis I kan se, at jeres barn lider under manglende ressourcer. Overvejer man/i at flytte barnet til en intituation, der er bedre til at støtte sensitive børn, synes jeg, det er vigtigt, først at være sikker på, at det rent faktisk er det bedste for barnet. Vær først sikker på, om det kan løses internt. Det er vigtigt at huske, at tryghed er ekstra vigtigt for disse børn og derfor kan det være benzin på bålet at flytte insitituion. I institutioner, hvor de ikke kan eller ønsker at støtte det sensitive barn og hvor I kan se, at de ansattes fremgangsmåder skader barnet eller forværrer problematikker, der kan det dog være nødvendigt at flytte institution. 6

7 Personligt er jeg fx meget taknemmelig for, at vi havde mulighed for f at indkøre vores datter i institution første gangg i udlandet. Det tog over en måned og jeg err helt sikkerr på, at grunden til at det lykkedes var, at jeg lyttede til den angst vores datter rent faktisk udviste. Selvom det var en periode, hvor jeg tit kom i tvivl om, hvorvidt vi gjorde g det rigtige, så kunne jeg i sidste endee se, at vores datter var meget tryg, da hun så endelig følte sig tryg, i modsætning til mange af de andre børn. Jeg mener, at dette er grunden til, at vores datters indkøring i dansk institution gik så godt, men det er også helt sikkert, at de ikke havde været særlig interesseret i en måneds indkøring. For vores datter, og jeg siger ikke, at det er sådan for alle sensitive børn, er/var der en stor risiko for, at hvis hun var startet i en dansk institution fra start, så havde vi nok måtte skifte institution allerede i ndkøringsperioden. Ogg det handler ikke specifikt om denne institution, men den generelle tendens i samfundet, diktererr os og vores børn, om at tidlig og g hurtig adskillelse er nødvendig. Jeg er absolut klar over, at noglee forældre ikke er så gode til, at see hvornår barnet kan undvære dem og at det i virkeligheden er dem, starten i institutionn er hårdest for, men det skulle jo nødig gøre, at der ikke er plads til at give de sensitivee børn en god start. Mit råd ved opstat i institution er, at tale med institutionen inden,, om at enn uges indkøring måske ikke er nok. Som forældre til et senstiv barn må man selvfølgelig, som alle andre, lade sit barn opleve den frihed der også ligger i at være uden mor og far. Og O det er derfor også vigtigt, ikke at bruge sensitivitetenn som en krykstok i indkøringen. Men jeg vil på det kraftigste opfordre til en større forståelse fra institutionernes side, til behovet for en længere indkøring. Det er klart, at det kan være svært at få til at passe sammen s for arbejdende forældre og det har jeg desværre ingen hurtig løsning på. Med den viden jeg har lige nu, err det min umiddelbare holdning, at a der er plads til sensitive børn i de almindelige institutioner og skoler. Der er masser af kompetente medarbejdere til at tage sig af dem. Men jeg anerkender også, at det kan være meget svært for de d sensitivee børn, at fungerer hvor der ikke er videns kompetence hos personalet og/ /eller tids ressourcer. Bliver barnet ikke mødt i sin sensitivitet, kan det være direkte skadende og det kan være v aktuelt at finde en institution, der er bedre egnet till barnet. Brug jeres mavefornemmelse! Husk det nu: Du gør det godt! Lottee S. Petersen familie.dk 7

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Hvordan kan jeg bedst hjælpe mit barn, når det viser tegn på at kunne undvære bleen?

Hvordan kan jeg bedst hjælpe mit barn, når det viser tegn på at kunne undvære bleen? Hvordan kan jeg bedst hjælpe mit barn, når det viser tegn på at kunne undvære bleen? INDHOLD Hvornår kan jeg begynde?... 3 Hvordan griber jeg det an?... 4 Ingen magtkampe... 6 Lige ved og næsten... 6 Samarbejd

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt 3. november 2016 Sofie Münster Spørgsmålet om, hvorfor nogle børn har succes, mens andre hægtes af, har interesseret forskere

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 48 Svarprocent: 37% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du leder tit efter svar på nettet. Du synes, det er dejligt,

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Videbegær Du elsker at lære nyt, ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du kan

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål 4cases Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål Først præsenteres en konkret case, derefter relateres casen til generelle problematikker omkring deling af krænkende materiale, og til sidst skitseres forskellige

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere