Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk
|
|
- Christen Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1
2 Dialog med skole og institution, venner og familie Det kan være svært Uanset hvilket forum der er tale om, kan det være rigtig svært at komme igennem med budskabet om barnets sensitivitet. Og i nogle sammenhænge er det også mere relevant end i andre. Vær bevidst om, hvorvidt det er for barnet skyld eller din/jeres egen skyld, I vil dele barnets sensitivitet med andre. Og hvis det, i nogle sammenhænge, er for jeres egen skyld, så vær bevidst om, hvem I deler det med og generelt også jeres holdning til sensitiviteten. Husk at din holdning til sensitiviteten smitter af på barnet og dets nuværende og kommende selvopfattelse. Hvis du ikke rummer dit barns sensitivitet, sender du et signal til barnet om, at der er noget grundlæggende forkert ved barnet. Det jeg synes er allervigtigst, ikke bare for sensitive børn, men for alle børn, er, at vi accepterer dem for dem de er, rummer dem og elsker dem. (Jeg kan ikke tage æren for denne essentielle og enkle Accepter, rum, elsk sætning. Det er Sofie Rose, der har lært mig den i en anden sammenhæng). I mange tilfælde vil barnets sensitivitet dog komme til udtryk på en måde, der gør det nødvendigt at dele jeres viden om sensitivitet med omgivelserne. FAMILIE OG VENNER Kommentarerne Det kan være udfordrende, at have et sensitivt barn og det kan let blive endnu mere udfordrende, *når man omgås andre. Det sensitive barn kan let reagere på måder, der resulterer i kommentarer som fx Hvor er han/hun pivet, Der er ikke noget at græde over, eller Hvad er der nu galt med ham/hende?, Er hun altid sådan?. Man ønsker for sit barn, at det bliver forstået og derfor kan det være hårdt at høre at ens barn bliver mødt på den måde. Hvis barnet skulle høre disse kommentarer er det endnu vigtigere, at man som forældre støtter barnet i sensitiviteten, så barnet ikke føler sig forkert. På den måde styrkes barnets selvfølelse og det er bl.a. også med til at give barnet styrke til de kommentarer, der altid vil komme. De fleste af os kan nok huske *situationer fra barndommen, hvor nogen har sagt noget ubetænksomt, som har fået os til at beslutte, aldrig mere at sige eller gøre et eller andet igen, fordi man har oplevet en voksens kommentarer som ubehagelig. 2
3 Usikkerheden Samtidig med at mange af os står med en ny opgave, at blive forældre, måske for første gang, så skal vi også håndtere det, at være forældre til et sensitivt barn. Alle børn er dejlige, og sensitive eller ej, vil der altid være udfordringer. Men hvis man oplever at have et barn, der falder udenfor normen, er det svært at navigere, fordi man ofte ikke kan hente information, råd og vejledning, der hvor man normalt ville gøre det. Og man kan som oftest heller ikke sammenligne sig med de andre børnefamilier omkring en, da det kun er % af alle børn der er sensitive (Og en del af dem der har sensitive børn, har sandsynligvis ikke fået nok information om emnet, til rent faktisk at vide, at deres børn har dette personlighedstræk). Det kræver megen indføling/indlevelse, kreativitet og lydhørhed, at skulle finde ud af at være forældre til disse børn. Man starter fra scratch. For os er det i hvert fald en udfordring og vi reviderer løbende vores fremgangsmåder, for at finde de, for os, mest optimale måder at støtte vores datter på. Det betyder også, at vi ikke altid gør det rigtige og det kan selvfølgelig give en usikkerhed, specielt når man også møder modstand hos forskellige fagpersoner eller i omgangskredsen. Dele sensitiviteten, med hvem? Jeg synes det er vigtigt, at man udvælger med omhu, hvem man deler sensitiviteten med. I forhold til folk tæt på, som man stoler på, synes jeg det er en god ide, af to grunde. Dels fordi sandsynligheden for, at barnet bliver forstået og mødt, bliver større. Og dels fordi oplevelsen af at barnet bliver mødt, for forældrene, ofte vil resulterer i en ro i samværet og dermed også mere overskud til barnet. Så mit råd er, at I deler det med de personer, der er tættest på og vigtigst for barnet, så de får muligheden for, at være med til at støtte jeres barn bedst muligt. Det er selvfølgelig altid en vurdering, hvem der vil kunne tage informationen ind og bruge den konstruktivt. Er der nogle personer, hvor I føler jeg sikre på, at det vil give bagslag, så undlad at dele, eller udvælg kun en lille mængde information. Fx er det sådan, at særlig sensitive børn generelt er ret intelligente. Generelt er almindelig intelligens jo mere anerkendt end sensitivitet og dette vil derfor, for nogle, være en måde at begynde at tage sensitiviteten til sig på. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke finder dette særlig interessant, udover det faktum, at det kan hjælpe det senstive barn i at blive mødt. 3
4 Der kan, til en vis grænse, være gode ting ved, at barnet ikke bliver støtte og rummet helt så meget, som af forældrene,. Det vil forberede barnet på andre situationer i livet, hvor det også vil opleve andre mennersker, der ikke kan rumme dets sensitivitet. Men det skal være med måde, for man skal huske, at disse børn påvirkes meget let, både positivt og negativt. Derfor et det også meget vigtigt at du/i som forældre siger fra på barnet vegne, når det er nødvendigt og når det er for barnets bedste. Sådan støtter I jeres barn, indtil det selv kan sige fra og I viser at deres sensitivitet ikke er tabu og at det er ok at sætte grænser, for at tage vare på sig selv og sin sensitivitet. Personligt mener jeg ikke, at det er vigtig at dele sensitiviteten med mennesker, der ikke omgås barnet særligt ofte. Men jeg ved også at det kan smutte, på de dage hvor man er meget frustreret. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sensitivitet kan være meget privat for barnet, så det er vigtigt at finde en balancegang i forhold til dette faktum. Hvem deles der med og hvordan?. Hvis barnet er lidt større, kan forældre og barn, sammen aftale, hvad der deles med andre. Hvis man deler mens barnet hører det, er det, uanset barnets alder, vigtigt at være opmærksom på, hvad der er for nogle signaler, man sender til barnet Er det besværligt? Er sensitiviteten en force og en gave eller noget der skal gemmes væk? Hvis du/i har en periode, hvor det er meget op ad bakke, så vil du/i sandsynligvis afspejle det og så kan det være en god ide ikke at dele foran barnet. Disse sensitive børn kan opfange selv meget små, fine signaler, så selvom du ikke synes, at du afspejler frustration, kan det være et helt andet "billede" dit barn har af dig. Barnet har måske også selv en fornemmelse af, at det er anderledes. Det bryder børn sig ikke om. De lærer meget hurtigt, at gøre hvad der skal til, for at blive anerkendt, også hvis det betyder, at de skal undertrykke deres sensitivitet. Så støt jeres barn i at sensitivitet ikke skal undertrykkes, men hjælp barnet med at balancerer sensitiviteten, så den kan integreres naturligt i barnets hverdag. hvornår? Men hvornår er det så rigtig at begynde at sige det til venner og familie? Jeg vil anbefale at man siger det, når man mener, at den måde barnet mødes på, af essentielle personer, ikke er hensigtsmæssigt eller når der er for meget fnidder eller uro i samværet med andre p. g. a. af manglende forståelse. I nogle perioder er sensitiviteten meget udtalt, i andre perioder ikke. Vi oplevede, at det ikke var så tydeligt for os og dermed ikke så relevant i de første 2 leveår. Men så snart der kom mere tale og handling blev sensitiviteten mere og mere tydelig og det blev mere aktuelt at dele 4
5 sensitiviteten med personer tæt omkring vores datter. Situationen kan være helt anderledes hos jer og det kommer også an på, hvad der i øvrigt sker i barnets liv. Lad det være en individuel vurdering og stol på jeres egen dømmekraft som forældre. Dele sensitiviteten, hvordan? Ud fra de erfaringer I har fået med jeres eget eller egne børn, ved I måske allerede hvilke træk der er fremtrædende og hvordan netop jeres barn har brug for at blive støttet. I kan evt. lave en specifik liste til jer selv, så det er lettere at huske, når I vil dele de væsentligste punkter med andre. SKOLE OG INSTITUTION Institutionerne har opdaget sensitiviteten I forhold til institution og skole er udgangspunktet, synes jeg, altid at samarbejde. Så uanset om det er jer selv eller institutionen der har opdaget sensitiviteten, vil jeg selvfølgelig opfordre til samarbejde. Hvis det er institutionen, der har opdaget sensitiviteten, har de sandsynligvis en bred og brugbar viden om emnet og de vil kunne hjælpe jer med henvisninger til læsestof og give jer nogle retningslinjer til at støtte jeres barn. Det kan være en stor mundfuld at rumme, at der er noget galt med ens barn. For selv om de fleste af os nok gerne vil have at vores børn er lidt specielle (på den fede måde), så er det svært for de fleste, at have et barn, der falder udenfor. Og det vil typisk være derfor institutionen har opdaget sensitiviteten. De sensitive børn reagerer bare anderledes end de ikke sensitive børn. Hvis sensitivitet er nyt for jer, vil jeg gerne understege, at der ikke er tale om en diagnose, men blot et helt almindeligt personlighedstræk som blot er forstærket, hos det sensitive barn. Det kan være en stor udfordring for barnet, at lære at håndtere sin sensitivitet, men med jeres støtte er det absolut muligt, selvom det måske en gang imellem kan virke uoverskueligt. På min hjemmeside familie.dk kan du, under fanebladet "Sensitivt barn?" se en liste over typiske tegn på sensitivitet hos børn og du kan også finde flere links til viden i den lille boks til venstre, for eksempel på fanebladet "Om sensitiv familie". Der er rigtig mange ansatte i skoler og institutioner, der har en bred viden om emnet, en stor forståelse og lyst til at støtte de sensitive børn. Der kan være tilfælde hvor sensitiviteten er så udtalt, at personalet vurderer at barnet har bedre udbytte af en anden institution. Brug jeres sunde fornuft og træf jeres valg med udgangspunkt i den. 5
6 I har opdaget sensitiviteten Jeg mener, at det, i de allerfleste institutioner, vil være en fordel, at I taler med institutionen om sensitiviteten, hvis det er jer, der har opdaget at jeres barn er sensitivt. Det vil give de ansatte mulighed for at bruge deres viden og støtte jeres barn, på den mest optimale måde. Er de ansatte ikke bekendt med senstive børn, kan det være en god ide, at dele jeres viden og kilder med dem. De fleste der arbejder med børn og unge har heldigvis et dybt ønske om, at gøre en forskel for børnene/de unge og vil derfor være lydhøre overfor nye redskaber, når de kan se at det er nødvendigt og brugbart. Gode råd til fagpersoner fra SENSITIV BALANCE S nyhedsbrev maj ner.pdf Desværre er der også mange, der allerede har involveret institutionen og oplevet, at der ikke er mulighed for et reelt samarbejde. Det kan skyldes mange ting. Fx manglende viden, misinformation, manglende god ledelse og manglende personlige, pædagogiske eller tidsmæssige ressourcer. Men trods dine /jeres eventuelle frustrationer, så er hovedsagen hvorvidt det har en negativ indvirkning på dit/jeres barns trivsel og eventuelt i hvilken grad. Er det noget, der kan tages hånd om eller er det værd at overveje, hvad der ellers er af muligheder? Husk, at det ikke er vigtigt, om de ansatte er enige i, at jeres barn er særlig sensitivt, hvis de rent faktisk magter at støtte barnet hensigtsmæssigt ud fra de gængse pædagogiske principper. Men følg også jeres mavefornemmelse og sig fra og til, når den gængse pædagogik ikke rækker. Selvom det kan være meget svært, så opfordrer jeg til, at vi som forældre prøver at huske, at det ikke handler om os, men om vores barn. En gang imellem kommer vi, som forældre, ufrivilligt, til at dreje fokus over på, om vi føler os forstået og rummet. Men sig også fra, hvis I kan se, at jeres barn lider under manglende ressourcer. Overvejer man/i at flytte barnet til en intituation, der er bedre til at støtte sensitive børn, synes jeg, det er vigtigt, først at være sikker på, at det rent faktisk er det bedste for barnet. Vær først sikker på, om det kan løses internt. Det er vigtigt at huske, at tryghed er ekstra vigtigt for disse børn og derfor kan det være benzin på bålet at flytte insitituion. I institutioner, hvor de ikke kan eller ønsker at støtte det sensitive barn og hvor I kan se, at de ansattes fremgangsmåder skader barnet eller forværrer problematikker, der kan det dog være nødvendigt at flytte institution. 6
7 Personligt er jeg fx meget taknemmelig for, at vi havde mulighed for f at indkøre vores datter i institution første gangg i udlandet. Det tog over en måned og jeg err helt sikkerr på, at grunden til at det lykkedes var, at jeg lyttede til den angst vores datter rent faktisk udviste. Selvom det var en periode, hvor jeg tit kom i tvivl om, hvorvidt vi gjorde g det rigtige, så kunne jeg i sidste endee se, at vores datter var meget tryg, da hun så endelig følte sig tryg, i modsætning til mange af de andre børn. Jeg mener, at dette er grunden til, at vores datters indkøring i dansk institution gik så godt, men det er også helt sikkert, at de ikke havde været særlig interesseret i en måneds indkøring. For vores datter, og jeg siger ikke, at det er sådan for alle sensitive børn, er/var der en stor risiko for, at hvis hun var startet i en dansk institution fra start, så havde vi nok måtte skifte institution allerede i ndkøringsperioden. Ogg det handler ikke specifikt om denne institution, men den generelle tendens i samfundet, diktererr os og vores børn, om at tidlig og g hurtig adskillelse er nødvendig. Jeg er absolut klar over, at noglee forældre ikke er så gode til, at see hvornår barnet kan undvære dem og at det i virkeligheden er dem, starten i institutionn er hårdest for, men det skulle jo nødig gøre, at der ikke er plads til at give de sensitivee børn en god start. Mit råd ved opstat i institution er, at tale med institutionen inden,, om at enn uges indkøring måske ikke er nok. Som forældre til et senstiv barn må man selvfølgelig, som alle andre, lade sit barn opleve den frihed der også ligger i at være uden mor og far. Og O det er derfor også vigtigt, ikke at bruge sensitivitetenn som en krykstok i indkøringen. Men jeg vil på det kraftigste opfordre til en større forståelse fra institutionernes side, til behovet for en længere indkøring. Det er klart, at det kan være svært at få til at passe sammen s for arbejdende forældre og det har jeg desværre ingen hurtig løsning på. Med den viden jeg har lige nu, err det min umiddelbare holdning, at a der er plads til sensitive børn i de almindelige institutioner og skoler. Der er masser af kompetente medarbejdere til at tage sig af dem. Men jeg anerkender også, at det kan være meget svært for de d sensitivee børn, at fungerer hvor der ikke er videns kompetence hos personalet og/ /eller tids ressourcer. Bliver barnet ikke mødt i sin sensitivitet, kan det være direkte skadende og det kan være v aktuelt at finde en institution, der er bedre egnet till barnet. Brug jeres mavefornemmelse! Husk det nu: Du gør det godt! Lottee S. Petersen familie.dk 7
Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 48 Svarprocent: 37% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereTager du dine behov seriøst? Kapitel 9
78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereDu må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie
Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereMIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereDe gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00
12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært
Læs mereViden og værktøj Temadag København d. 22.o2.2014
Viden og værktøj Temadag København d. 22.o2.2014 Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Viden og værktøj Temadag Kirsten Kallesøe Konsulent og rådgiver i Pårørende Dl personer med Spiseforstyrrelse
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte
Læs mereStyrk de særligt sensitive børn
Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs merecertifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereEvaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011
Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereKontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)
Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mere